Hvor befinder sig Digital Storytelling sig i et læringsperspektiv, har givet mine betragtninger i en ganske almindelig PP ikke noget vildt prezi her selvom det kan bestilles. Det er et kort show på ca 20 min
10. Og alt det fra ovenstående skitse er mediepædagogik i praksis
11.
12.
13.
Editor's Notes
Jeg vil ikke komme med en masse medieteori men mere præsentere jer for nogle mediepædagogiske begreber som jeg mener man skal være opmærksom på at man får reflekteret over når man er aktiv underviser/facilitator i DS. SE det mere som at i forhåbentlig selv får reflekteret over det at arbejder med medier og mennesker. referencer fra Kirsten Drotner, Lotte Nyboe, birgitte tufte og mie buhl som alle er medieforskere her i dk. Jeg er selv uddannet lærer og arbejder på projekt her hos nikoline og det er første gang at jeg skal prøve at sætte et læringspersæektiv på DS Jeg anskuer DS i et perspektiv hvor man også bruger internettets muligheder med i processen. da det er dynamiske begreber der er påvirket af vores kulturelle kontekst
Mediekulturen har ændret sig gevaldigt og jeg vil ikke som nu hvor det centrale er interaktiviteten og den sociale karakter. medier bruges idag til at skabe og vedligeholde sociale fællesskaber og alle kan afsende budskaber til alle andre i mange forskellige fællesskaber bare tænke på wikipedia-modellen. mediekonvergens og indgår i nye sammenhænge. fx et klassisk ex er en avis er også blevet et webmedie, der inkl tv- podcast-radielementer mediesproget er blevet skiftende der er blevet mange parametre der skal afkodes bare tænk på mobillen den er telefon,, internetadgang, kamera, filmoptager, gps, mp3, downloads apps krydsning af flere genre crosmedia lommefilm og uploade til youtubefilm. det er blevet medie-multitasking at lave lommefilm og uploade til youtubefilm. -mange medier bruges samtidigt samt Vi ser og producere levende billeder som aldrig før og det er blevet en del af vores hverdag det hed først nu web 2.0 og nu skole 2.0 at man bliver nød til at tænke læring ind i den kontekst Det handler ikke om at sætte billedere til en essay så har du en multimedieproduktion,
mange sidder og er medskabere og blogger og kommetere og på nettet men man kan finde online værktøjer til alt fra at lave din egen hjemmeside, musikvideoer computerspil etc og det gør børn og unge selvfølgelig også, Vi lever i en DIY æra derfor er det også vigtigt at vi som undervisere har indsigt i den kontekst som børn og unge bevæger sig rundt i og som er med til at præge den læring der sker hos dem.
Digital Dannelse blev som begreb skrevet ind i folkeskoleloven 2009 i faghæfte 48, og med det blev det manifesteret at alle undervisere skal forholde sig til det begreb og skabe indsigt i hvordan vi får reflektere over de digitale muligheder. der kan klæde dem på til medborgere i et videnssamfund Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it-omverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden der er ikke nogen back stage eller frontstage mere for børn og unge
det handler om at klæde virkelige mennesker på til det virtuelle liv
Digitale kompetencer det handler om at forme en mediepædagogik der kan hjælpe børn og unge med at omsætte deres medieoplevelser. Derfor er digitale kompetencer i dag nødvendige kulturteknikker som børn og unge skal beherske på linie med læsning, skrivning og regning, da de er nødvendige for, at den enkelte kan realisere nye ideer og indgå i fremtidens samfund Det er vigtigt at vi får bygget videre på børns erfaringer med digitale medier som de jo primært bevæger sig rundt i i deres fritid og udnytte dem i en læringssituation. Med de nye medier såsom digital kamera, smartphone og online redskaber som fx youtube etc fortjener særlig opmærksomhed idet de tillader og opfordrer til at deltage i innovative former for kommunikation, udtryk og læring.
Digital identitet Mennesker præsenterer sig selv i stigende omfang til omverdenen gennem en virtuel profil. Profilen er det man gerne vil kommunikere ud, men her bliver du nød til at tage din virtuelle identitet og image med i betragtningen. Profilen (det du kommunikerer ud)bliver skabt ud af identiteten (den du er som person). Image (den måde du bliver set på) forholder sig til den profil der bliver kommunikeret ud. Image bliver på flere forskellige måder kommunikeret tilbage til individet, der tager det til efterretning. Det bliver muligvis inddraget i identiteten som så resulterer i en ny profil.
Det er en kompleks affærre men kort er det for at fortælle at man er nød til at forstå at nye medier sætter nye måder for os mennesker at receptier ting på i en læreproces det handler om nye overførsler af viden, flere parametre spiller ind modsat viden fra en bog Mediedidaktik er den del af mediepædagogikken, der handler om medieundervisningens mål: her visuel kommunikation med et produkt filmen og indhold: her IT som giver det håndværksmæssige kompetencer med fx movie maker visuel kommunikation: det er en social proces hvor man gennem interaktioner kan forstå det der meddeles i IT se trekanten som en platform hvor disse tre begreber skal anskues som et samspil med hinanden og DS er metoden kan også relaterese til andre digitale medier. hvor der er fokus på leg, informationssøgning og kommunikation ikke nok med at det stiller nye krav til deltagerne omkring tekniske og sociale kompetencer det stiller også krav til den måde den didaktiske tilrettelæggelsesproces fx det fysiske rum spiller ind forholdet ml underviser og lærende samt fremstilling af undervisningsflow og materiale Didaktik skal forståes i denne praktiske tilrettelæggelsesproces forbundet med undervising og læring. Men didaktik skal også forståes i et bredt perspektiv der indvolvere spørgsmål om undervisningens metode, læringssyn, indhold, aktører og forløb. derudover skal underviseren jo også have forståelse af undervisningssituationen udgangspunkt er at der sker en læring med de billeder børn og unge arbejder med i DS. -altså der bliver skabt et læringsrum med digitale læringsressourcer, hvor nye medier inddrages i movie maker og de fotos børnene udvælger, børnene er med til at skabe en medieproduktion med en høj interaktivitet Ideen er at man lærer noget om et medie, dets modaliteter og udtryksformer ved selv at arbejde med det og ved at producere et udtryk i det pågældende medie. Og det er her det didaktiske spiller ind Det er en didaktisk ide som også findes inden for andre fag fx i musik hvor man synger og spiller sammen, i billedkunst tegner og maler og i dansk lærer man at læse og skrive. Man lære at forholde sig analytisk og reflekterende til DS ved selv at producere DS. Mediedidaktik handler om hvordan og hvorfor man skal undervise i medier den traditionelle opgave har været at indvie børn i ksriftkulturen men da billedmediet gennem de sidste 40 har været så dominerende. debatten har kørt på en kamp ml de forskellige modaliteter hvor skriften har været ensbetydende med fordybelse og kompleksitet og bileder været forbundet med ureflekteret og lavkulturelt. arbejdet om og med bestemte medier tilrettelægges som læreproces. I fokus er viden om teknik og udstyr, det pågældende medies æstetik og formsprog samt indsigt i hvordan arbejdet om og med mediet kan understøtte og udfordre den pædagogiske praksis. Der er en høj kompleksitet i de medieudtryk der er med til at udfordre læringen og udviklingen af mediekompetencer som ikke en gang forskerne rigtig kan italesætte ...endnu men I forhold til udviklingen af mediepædagogisk håndværk der tager udgangspunkt i online netværks platforme kræves der nye didaktiske design.???? Med henblik på at skabe progression i børns mediekompetencer der har sit udgangspunkt i nye medier, hvor børn selv er aktive producenter kan det tænkes ind i en model
med denne skitse skulle det gerne give en fornemmelse for at når man arbejder med DS så bliver man styrket i sine færdigheder og dannelse derfor eksperimenterende dialogiske undervisningsformer multimodale ligger det at arbejde med fortællingen, synsindtryk, lyde og bevægelser detat skabe en tone eller rytme perception: teknologien er med til hele tiden at ændre vores måde at opfatte og forstå kulturel kontekst, her er det så gennem DS der gør os mere digitale kompetente Med DS og medieteknologier generelt er det vigtigt at pointere at det ikke er et hylster for budskab og indhold. men man skal se på det som når du sidder og arbejder med movie maker hvor du sætter dine billeder ind og tænker over overgange, effekter etc så sker der et samspil mellem dig som bruger, medieteknologien og modalitet (Fotoet er en modalitet skriften, lyden er også modalitet derfor er det at man siger at nye medier er multimodale ) håber i kan fornemme at der skabes en progression i børns mediekompetencer der har sit udgangspunkt i nye medier, hvor børn selv er aktive producenter derfor er det vigtigt at have eksperimenterende og dialogiske undervisningsform er som DS
cyber kids digitale nomader, new learners power-user web teknologi er i dag så integreret en del af børns hverdag at mange elever medbrigner selv deres pc. teknologien griber om sig med atter et engels ord pervasive computing og så nsart de lærer engelsk begynder de livet i globale virtuelle rum. kan man sige at de unge har et avanceret mediebrug
har børn og unge et avanceret mediebrug facebook har potentiale for deling og feedback. nye digitale medier har forandret børns aktiviteter i hverdagen. børn har selv taget de nye medier til sig og har gjort dem til en del af deres liv en del af deres sociale fællesskaber, generelt høje it kompetencer men mangler generelt redskaber tll at arbejde målrettet og kildekritisk med informaionssøgning. det gælder om at udnytte de unges motivation og og tekniske ekspertise Hvorfor er det vigtigt at der bliver taget højde for vekselvirkning mellem elevernes -sociale kontekst -medieudtrykkets form -æstetik -samt effekten af den i det givne tilfælde specifikke teknologiske formidling