2. De ni pointer:
1. Digitale medier er ikke integreret i hverdagen i
dagtilbuddene
2. Konsekvensen er, at børn mangler digital dannelse og
misser mediekompetencer
3. Digitale kompetencer skal ligestilles med at læse, regne og tegne
4. Digitale medier er pædagogiske redskaber
5. Mængden af udstyr er ikke afgørende
6. Pædagogen skal stadig være pædagog - ikke it-lærer
7. Kommunerne kan sætte turbo på digitale kompetencer i
dagtilbud
8. Børnehaverne kan lukke digitale medier ind i varmen
9. Medieleg er et pædagogisk redskab og en dannelsesaktivitet
3. Digital dannelse betragtes som digital funktionel
kompetence, der gør den enkelte i stand til at handle i
verden og udvikle den brede kulturelle kompetence,
som forsat skabes i samspil med omverdenen.
Digital dannelse vedrør helheden omkring den enkeltes
læring, udvikling af færdigheder, kompetence,
(identitets)dannelse og formning som menneske i en
tid, hvor medierne spiller en stor rolle i hverdagslivet.
Digital dannelse skal ses i et livsvarig lærings- og
udviklingsperspektiv, og som noget, der altid er på vej.
(Nyboe, Lotte (2009): Digital dannelse. S.17
Digital dannelse
4. Digital kompetence
Digital kompetence handler om brobygning mellem
forskellige færdighedstyper, som at læse, skrive og
regne, men også at bruge de digitale værktøjer og
medier på kreative og kritiske måder.
Digitale medier benytter sig af en række
betydningsbærende tegnsystemer eller modaliteter. I
dag er det vigtigt at kunne forstå og kommunikere
gennem faste og levende billede, images, tekst og lyd.
Digitale kompetence hænger sammen med
multimodalitet.
Multimodalitet betegner en øget kompleksitet med
hensyn til antallet af modaliteter, der er til rådighed for
kommunikation, men også samspillet mellem
modaliteter. (Nyboe, Lotte (2009): Digital dannelse. S.
16)
