1. Side 1 af 10
−argumenteret fremskrivning af en bedre designlosning
Det mulige mellemrum
Carlsberg
Opgave 8 | august 2012 | Kit Halding | Vejleder Erik Hansen-Hansen | Anslag 26.494

2. Side 2 af 10
Indledning
Valg af case
Som designer udfordres man ofte af spørgsmålet om, i hvor høj grad en designproces skal styres stramt, kontra hvor åben og fleksibel den skal
være.
I arbejdet med identiteter og branding er jeg optaget af det stærkt styrede og konceptualiserede. Omvendt tiltaler det åbne og selvgroede mig
som menneske, det man har mulighed for at skabe og påvirke gennem interaktion. Jeg er nysgerrig på, om disse tilsyneladende modpoler ude-
lukker hinanden, eller om der kan være tilfælde hvor de understøtter hinanden.
Mit valg af case er faldet på en transformation, der kan ses som en proces fra det ene til det andet; Carlsbergområdet i overgangsfasen fra luk-
ket industriområde til levende bydel.
Baggrund
Carlsberg er et af de stærkeste brand Danmark repræsenterer. Hvor det i udlandet kun bliver forbundet med øl, knytter det herhjemme sig til en
bredere kulturel sammenhæng. Virksomhedens historie og stifteren, Carl Jacobsens interesse for, og indflydelse på kunst og kulturlivet er kendt
af de fleste, og har sat markante fysiske aftryk i København, og i danskernes bevidsthed. Produkterne, om det er drikkevarer eller arkitektur er
inkodet med kvalitet og virksomheden værner om denne brandværdi. Men selv en gammel hæderkronet virksomhed er styret af bundlinie og
må modernisere og rationalisere. Da virksomheden gennem 00’erne gradvist lukkede ned for produktionen på det store gamle gamle bryggeri
på Valby Bakke, var visionerne for områdets fremtid ikke små.
“Visionen er en livlig by, rig på oplevelser, overraskelser og historier. En by i permanent udvikling der fornyer og forstærker stedets ånd.”
Carlsberg /Vores by, dommerbetænkning, 2007. p. 7.
En ny selvstændig bydel med arkitektur i verdensklasse og nye strukturer for fortættet byliv var på tegnebrættet. Det var opgangstider og alt
synes muligt. Carlsberg skulle styre hele processen, mens finansieringen skulle ske via eksterne investorer. Det første spadestik var planlagt
til januar 2009 “Konjunktursvingninger vil kun være en krusning på overfladen” udtalte lars Holten, direktør for Carlsberg Ejendomme på et
nabomøde1 tilbage i 2007 på spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel finanskrise kunne påvirke projektet.
Et så prestigefyldt projekt ville tage op til 20 år at realisere. I den mellemliggende periode skulle området ikke bare være en byggeplads. På et
ilsvarende møde fortæller han at transformationen fra lukket industri til levende bydel skulle ske via en mangfoldig summen af aktiviteter.
Naboer, københavnere, folk fra hele landet, sågar fra udlandet skulle indtage området og være med til at skabe identiteten som ‘Vores by’.
Finanskrisen kom tilsyneladende som lyn fra en klar himmel i 2008, og satte byggeprojektet på stand by på ubestemt tid. Her tre år efter den
planlagte byggestart er det ikke gravet et eneste hul, og overgangsperioden får en længerevarende karakter, end først antaget.
Indhold
Indledning 2
Problemformulering 3
Carlsbergs aktuelle identitet 4
Mellemrummet 6
Carlsbergs muligheder 7
Opsamling 9
Konklusion 9
Noter og kilder 10

3. Side 3 af 10
Problemformulering
“Mellemrummet er et rum for menneskelige forbindelser, et rum, der, alt imens det mere eller mindre harmonisk indgår i det globale sys-
tem, foreslår andre udvekslingsmuligheder end dem, som er fremherskende i dette system”
Nicolas Bourriard, Relationel æstetik, 2005, p. 15.
Opgavens hovedformål er at undersøge dette ‘mellemrum’; Hvad menes der med det, hvad er det ideelt set og kan det skabes ud fra struk-
turering og styring, eller er dets dna af mere selvbestaltet karakter.
Med udgangspunkt i disse tanker vil jeg stille spørgsmålet, om transformationen af Carlsbergområdet fra lukket industriområde til levende
bydel, kunne blive det ideelle ‘mellemrum’ - i spændningsfeltet mellem det åbne og lukkede, mellem det kunstneriske og det kommercielle,
mellem fortid og fremtid, mellem det folkelige og elitære?
Indledningsvis kortlægges områdets nuværende identitet. Dette holdes op mod Carlsbergs intensioner med overgangsperioden. Der kigges
på ‘midletighedsfaktoren’. og på finanskrisens indflydelse.
Analysen foretages via registreringen af områdets aktiviteter, udtalelser fra brugere og gennem samtale med direktøren for Carlsberg Ejen-
domme, og sker med Krippendorffs kontekster in mente.
Derefter diskuteres Bourriaud’s tilgang til begrebet ‘mellemrummet’, set i forhold til hvordan begrebet reelt kan få betydning/indflydelse
på menneskers daglige liv,
Denne diskussion føres i anden del over til Carlsbergområdet som eksempel; Rummer området potentialet til et ideelt ‘mellemrum’,
udnyttes potentialet og hvordan kunne Carlsberg, som facilisator, agere for at skabe mere ‘mellemrum’.
Balancegangen mellem det styrede og ikke-styrede diskuteres udfra Hal Fosters ‘Design and crime´.

4. Side 4 af 10
Carlsbergsområdets aktuelle identitet
Aktiviteter
Den 33 hektar store grund, der ligger placeret mellem Vesterbro og Valby, var indtil 2008 et lukket industriområde, hvor øl blev brygget under et
vist hemmelighedskræmmeri og lastvogne med den eftertragtede drik blev sluset ud gennem gitterporte. Da portene blev slået op og hegn revet
ned, afsløredes et underfundigt område af bryghuse, tappehaller, lager- og kontorbygninger, veje, parkeringspladser samt en perle af en have.
I de forgangne tre år er der gradvist kommet et ganske andet liv i området; Underholdning, kulturelle tilbud, events og erhverv er hovedoverskrift-
erne for dette liv, som aktiviterne i fig. 1 er forsøgt gruperet efter. I fig. 2 er de gruperet efter hvilke der er gratis og hvilke der koster penge. De
sidstnævnte ligger i den forholdsvise dyre ende. Til eksempel koster det 1.200 kr. for halvanden time i GoCartbanen, den billigste stand på loppe-
markedet koster 375 kr. og at svinge sig i Klatreskoven koster 100 kr. for børn og 150 kr. for voksne. Fig. 3 viser hvilke der er af blivende, længere-
eller korterevarende karakter. “Vi har fra 1 til 7 års lejemål. Og det er baseret på hvad vi troede at skulle gennemføre udviklingsting på, og det har
været én lang revision af tingene den seneste tid.” siger Lars Holten om tidsfaktoren. (Bilag 1)
Midlertidighedsfaktoren
Flere af de længerevarende og mere kommecielle aktiviteter kunne givetvis være placeret andre steder, uden at det ville få betydning for brug og
drift. De tiltag der forholder sig mest til stedet, og som er opstået udfra de givne fysiske rammer er de midlertidige byrum. De er opsigtvækkende
og eksperimenrerende i deres udtryk, og indeholder ikke en ‘operationel logic’ som ifølge den tyske proffesor i kommunikation Klaus Krippendorff,
skal give umiddelbar mening, men inviterer til indtagelse og udforskning. Vi befinder os her i spændningsfeltet mellem kunst og design, hvilket
fordrer at meningsdannelsen må flere gange rundt i ‘meningshjulet:
“Making sense is a circular cognitive proces that may start with some initially incomprehensible sensation, which then proceeds to imagining
hypothetical contexts for it and goes around a hermeneutic circle during which features are distinguished - in both context and what is to be made
sense of - and meanings are constructed until this process has converged to a sufficeiently coherent understanding.”
Krippendorf. The idea of Design. 1995. p. 160
Dette forudsætter at man som bruger har lyst til udforskningen, og investerer i den. Som nogle brugere formulerer det i evalueringen ‘Midlerti-
dige byrum på Carlsberg’ (2011): ”Da jeg kom her første gang, syntes jeg altså det så virkelig kedeligt ud – men så prøvede jeg det og så var det jo
faktisk meget sjovt” (Noel 8 år, skater på Boble Plads). ”Før skulle man bare hurtigst muligt igennem Tap E Plads, man gjorde ikke ophold. Nu må
man lige op på svellerne. Man går ikke bare igennem, man stopper op og afprøver stedet” (Per Schulze).
Leg/Rekreative områder
GoCartbane
Klatreskoven
Boblehallen
Rebene
Div.legeredskaber
Møblerede byrum
Carlsberghaven
Kulturtilbud
Dansehallen
4-5 gallerier
Skiftende udstillingssteder
Visit Carlsberg
Events
Loppemarkeder
Koncerter
Livsstilsmesser
Konferencer
Fagfestivaller
Mad & drikke
4-5 cafeer
Strandbar
Rema1000
Virksomheder
5 Arkitektfirmaer
8-9 Designbureauer
8 Fotografer
16 Kunstnere
2 Forlag
2 Eventudviklere
2 PR bureauer
2 Coaches
Bogholder
Bilvask
Cykelsmed
FIG.1
Længerevarende
GoCartbane
Klatreskoven
Boblehallen
Rema1000
4-5 gallerier
Virksomhederne
Blivende
Dansehallen
Visit Carlsber
Kortvarende
Rebene
Loppemarkeder
Strandbar
Events
Entre/Deltagelse
GoCartbane
Klatreskoven
Dansehallen
Visit Carlsberg
Loppemarkeder
Koncerter
Livsstilsmesser
Konferencer
Fagfestivaller
Virksomheder
Forbrug forventet
4-5 cafeer
Strandbar
Rema1000
Gratis
Rebene
4-5 gallerier
Møblerede byrum
Carlsberghaven
Boblehallen
(kræver medlemsskab)
FIG.2
FIG.3

5. Side 5 af 10
Om midlertidighedsfaktoren har betydning for skabelsesprocessen, hvad Krippendorff kalder ‘Context of Genesis’ siger nogle af udviklerne og
investorerne: ”Det midlertidige åbner en mulighed for at prøve noget af. Man skal ikke stå til ansvar for evigheden, men kun for en periode”
(Christian Pagh, UiWe). ”Boble Plads fungerer som midlertidigt byrum, fordi den er programeret på en måde, der inviterer til at andre kommer ind
og er med til at videreprogramere” (Astrid Bruus Thomsen, Realdania). ”Midlertidigheds-diskussionen er en 1:1 diskussion. Tingene er der, og man
diskuterer det, mens man bruger det. Man overvejer om det er den rigtige vej at gå. Overraskelsesmomentet i det midlertidige er vigtigt, når der
mangler beboere, som ellers bidrager med oplevelser til en bydel” (Kristian Villadsen, Gehl Architect).
Man fornemmer at kravene til det midletidige er mere lempelige end til det permanente, f.eks er der ikke lovpligtigt faldunderlag under rebende.
(forsidefoto). Tilgengæld stilles der krav om det uventede, og det synes som en vugge for designernes kreativitet; at de har brugt krudtet på
udvikling og ikke som Krippendorff pointerer: “Most designers spend the greater portion of their time developing presentations, selling their
ideas, and commucating with clients.” (krippendorff, 1995, p. 178)
“Carlsbergområdet altid vil være et område hvor man forventer at blive overrasket og bliver overrasket. Fordi der hele tiden foregår et eller andet
som man ikke lige havde forestillet sig kunne foregå. Det skal være et trademark for området. Også på sigt” Udtalelsen af Lars Holten fører os
over til hvad Krippendorff betegner som ‘Sociolingvistisk Context’: “Things are distinguished, named, and classified through language.” (Krippen-
dorff 1995, 171)
Fortælleværdien er af stor betydning for identiteten. ”Vi siger altid at vi bor over for Carlsberg, så ved folk hvor det er – særligt nu efter de her
steder er kommet. Folk er nysgerrige” (Anne 35 år, nabo). Evalueringen ‘Midlertidige byrum på Carlsberg’ viser at over en tredjedel af brugerne på
området har fået deres information via mund-til-mund metoden ”Jeg hørte om det for tre uger siden fra en ven. Vi var i Søndermarken og så viste
han mig det”(Silas, 23). En anden opdagede, at man kunne komme ind på Carlsberg, da han så på facebook, at nogen havde ’tjekket ind’ der.
De mest anvendte ord af brugerne til at beskrive områderne er ’anderledes’, ‘udfordrende’, og ’kreativt’.
Man kan konkludere at dele af de midlertidige byrum har ‘mellemrumskarakter’, men er alene af rekreativ art.
Indkodningen fra Carlsberg
Om disse aktiviter er resultatet af en defineret vision for overgangsperioden siger Lars Holten: “Vi startede ikke med at ha’ en helt klart defineret
opfattelse af perioden - eller hvor vigtigt det var med sådan en periode. Men det har vi så fået med skæbnens tilskikkelse, for da vi var klar til at
gå igang for alvor, så kom finanskrisen. Og så var der ingen penge og så kan man ikke komme igang, uanset hvor gerne man ville. Og så stod vi
i den situation; hvad gør vi så? Der fk vi så - og det vil bagefter vise sig nok at være held i uheld - øjnene op for de muligheder der er i området,
uden man havde bygget noget nyt. Det starter som ren og skær værdiopretholdelse. Det eneste der ikke må ske er at området ligger fuldstændig
øde og forladt, mørkt og uindbydende, for så taber det værdi, i kommerciel betragtning”
Har der så været tale om bevidste til- eller fravalg? ”Nej, jeg tror det er umuligt for os som planlæggere eller dem som står med ansvaret for
opgaven at finde de rigtige mennesker. For vi tænker ikke på de rigtige måder, vi er ikke kreative nok. Så vores udgangs­punkt har været, istedet
for at sige det kan ikke lade sig gøre, så har vi sagt lad os prøve at se om ikke vi kan finde ud af det. Vi fik åbenbart sendt de rigtige signaler ud og
fik fat i de rigtige personer”
Om det forretningsmæssige siger han:“Vi tjener ikke penge på det og det kører knap nok rundt i sig selv, men det har sin berettigelse fordi det
holder området i live”
Finanskrisen var altså held i uheld, og med ‘værdiopretholdelse’ som eneste vision og tilsyneladende med hænderne i skødet har Carlsberg ladet
de ‘rigtige’ mennesker komme til sig. Det lyder legende let fra en mand, der med ansvaret for et af landets mest ambitiøse byudviklingsprojekter,
må formodes at ha’ haft søvnløse nætter over de seneste års recession. Men finanskrisen har været medvirkende årsag til flere midlertidige og
eskperimenterende aktiviteter. Var den ikke opstået havde området i dag bestået af gravemaskiner og byggekraner.
Men var det visionært nok fra Carlsbergs side, var de ‘rigtige’ mennesker også de rigtige? Kunne Carlsberg med en mere vidtfavnende vision ha’
styret det i en retning der peger mod det ideelle mellemrum - der kunne blive en reel mulighed i folks daglige gøren og laden, og ikke kun som en
mere eller mindre tilfældig fornøjelse på vejen gennem området?

6. Side 6 af 10
Mellemrummet
Vores møder og samværsformer med andre mennesker, som den franske kritiker Nicolas Bourriaud betegner ‘det relationelle rum’ (Bourriaud,
2005) er under konstant for­andring. Traditionelle familiemønstre omstruktureres. Med E-mail og skype behøver du ikke længere mødes fysisk med
din kolleger. Pengesager ordnes på nettet eller i en kontantautomat. Du kan ikke ringe og tale med dit teleselskab. Underholdning foregår mere
og mere isoleret foran skærme, fremfor i fællesskab, som i teatret eller på markedspladen.
Et af de få steder man i dag i det offentlige rum møder et levende væsen, er i kommecielle sammenhænge, når man skal købe en vare eller i
forbindelse med mere håndvæksmæssige tjenesteydelser.
Har verden ikke brug for at vi mennesker mødes, udveksler, lærer, overraskes, udfordres og afprøver - bliver vores liv ikke fattigere i takt med at vi
i stigende grad kan gå en hel dag fra morgen til aften uden nødvendigvis at opleve dette?
Bourriaud tager kunsten ind som det sted hvor mellemrummet opstår. Kunsten i moderne form har til opgave at pege på alternative måder at
betragte livet på, fremfor ét ideal.
“Kunsten viser sig at være særlig heldig til at udtrykke denne nærhedskultur, idet den knytter forbindelsens rum tættere sammen i modsætning
til fjernsynet eller litteraturen, som viser hver enkelt hen til sit eget private konsumeringsrum.” (ibid, p 15)
Men hvis mellemrummet skal være en reel mulighed og ha’ en reel betydning i folks liv, skal det ud af kunstens ophøjede rum og ind i dagliglivet.
Det skal indbyde til en større diversitet af udvekslingsmuligheder. Nedbryde skel mellem befolkningsgrupper, etniske som sociale. Det skal
tilbyde alternativer til de mønstrer og vaner vi er holdt op med at tænke over; måden vi arbejder på, spiser på, opdrager vores børn på, taler sam-
men på, og det vi taler om. Disse aspekter skal være en ‘chance’ som Bourriaud skriver, dog igen om kunstens rolle, for at “lære at leve i verden på
en bedre måde, i stedet for at forsøge at konstruere den ud fra en forudfattet idé om den historiske udveksling.” (ibid, p 12)
På den anden side skal det også være af bredere karakter end i det ‘forretningsmæssige’ møde det fortrinsvis foregår i, og samtidig skal det inde-
holde et element af nødvendighed for at vi får det ind i vores fortravlede liv.
Den generelle urbanisering, der hastigt er tiltaget siden 2. verdenskrig, ser Bourriaud som en forøgelse af mulighederne for social udveksling, vi
bor tættere og trangere. Men er der ikke sket det modsatte - er vi ikke blevet mere fremmedgjorte overfor hinanden i byrummet? Han taler om
‘møde-tilstande’ der er opstået med den fortættede by, og spørger om kunsten som en sådan tilstand er det moderne frigørelsesprojekt, om det
muliggør udviklingen af nye kulturelle og politiske mål.
Til det vil jeg svare Ja, muligvis, men for en meget snæver og begrænset del af befolkningen, der i forvejen er privilligeret med tid og overskud til
at indgå i kunstens ‘møde-tilstand’.
Hvis møde-tilstanden, eller for nu at blive ved mellemrummet, skal være en opnåelig tilstand/tilbud til den enlige mor, til indvandrerbørn, til
pensionisten eller bare os der kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen, skal den indeholde et funktionelt element, eller en grad af
nødvendighed. Så skal muligheden ligge i måden vi køber ind på, laver mad, vasker tøj, reparere bil, opdrager børn på eller.......
Når nu vi bor tæt sammen i byen, når nu de fleste mangler kvadratmeter, hvorfor bliver vi ved at værne om hver vores private køkken, bad, vaske-
maskine, værktøj, julepynt?
Da jeg overfor Lars Holten efterspørger et sted hvor man kunne indgå nye sammenhænge, være sammen med naboer fra den anden side af
Vester Fælledvej - noget der kunne få os til at mødes på en anden måde, svarer han “Men jeg tror allerede I vil mødes i REMA1000. Jeg gætter på
du møder nogen i REMA1000 som du måske nok har set en gang imellem men de kommer i REMA1000 ligesom du kommer der, og på den måde
skulle vi gerne trække de der mennesker ud af de omkringliggende kvarterer, også nogen fra Frederiksberg.”
Dermed understreger han sit tidligere udsagn om, at han - og formodentlig andre med indflydelse, ‘ikke tænker på de rigtige måder, ikke er
kreative nok’. Så det er ikke fra den kant man skal forvente nye brydninger.
Men Carlsberg har, i det man kan definere som en facilisatorrolle, muligheden for at styre og gøde jorden i en langt mere pluralistisk retning, og
kan, hvis de satte baren højere for deres visioner, blive et foregangsprojekt for mellemrummet og rent faktisk gøre ‘Vores by’ til vores.

7. Side 7 af 10
Carlsbergs muligheder
Balancegang
“En hårdt planlagt by er det mest røvsyge der findes” udtaler Lars Holten. Og den amerikanske kritiker Hal Foster kalder i sin bog
‘Design and Crime’ (Foster 2002) det gennemdesignede for ‘Completeness’ - á lack of running-room’. ‘Completeness’ medfører
udelukkelse “from all future living and striving, developing and desiring”(ibid. p 15), og denne begrænsning betegner han som
‘death-in-life’. ‘Running-room’ er derimod stedet hvor alting er i bevægelse og konstant under forandring.
Han anfægter at ikke bare er alt - fra jeans til gener - omfattet af så meget design, det hele er også omfattet af en gennemkom-
mercielisering. “Design abets a near-perfect circuit of production and compsumption, without much ‘running-room’ for anything
else”(ibid, p 18). Han kører det udvidede designbegreb ud i ekstremen, og (mis)bruger begrebet til at omfatte alt fra kunst til
naturvidenskabelig udvikling.
Jeg medgiver at ‘completeness’ ikke er befordrende for mellemrummet, der naturligt knytter sig tættere til ‘running-room’. Og at
det gennemdesignede og strukturerede i mange tilfælde kan være en hæmsko for menneskelig udfoldelse.
Men omvendt kommer intet af intet! Og her er vi inde ved sagens kerne; balancegangen mellem det styrede og ikke-styrede.
Vi har alle muligheden for at påvirke, det afgørende er hvordan, hvornår, og i hvilken grad vi gør det. Og som designer - i bred
forstand - skal man være sit ansvar bevidst om dette.
Fosters ‘Completenes’ kan også være udtryk for en monokultur, der i eksempelvis Kødbyen kommer til udtryk i Københavns
Kommunes vision om at den skal være hjemsted for kreative fag. I min definition af mellemrum skal man for alt i verden undgå
monofunktionalitet. Ifølge virksomhedslisten i fig. 1 og det faktum, at aktiviteterne på området alle har karakter af underhold-
ning, er Carlsberg med den fulde kontrol over aktørerne på området, på kanten af at udtrykke dette.
Sin placering, omgivet af Vesterbro, Valby og Frederiksberg, der tilsammen repræsenterer en bred og broget befolkningssam-
mensætning, kunne fordre at Carlsberg inddrog visioner med et mere samfundsmæssigt aspekt, der imødekom nogle af de
udfordringer lokalområderne står med. Som integration i bred forstand - ikke bare mellem forskellige etniske grupper, men
også mellem forskellige sociale grupper.
Metode til mere mellemrum
Første skridt til det ideelle mellemrum er selvfølgelig at definere en vision der vil det; der vil mere for brugerene end rekreation
og underholdning. Eller indkøb i REMA1000. Næste skridt kunne være at inddrage aktiviteter der allerede eksisterer i de omkring-
liggende bydele, som at tilbyde faciliteter til lokale foreninger og organisationer. Som indvandrerklubber fra Vesterbro, ældreor-
ganisationer og idrætsforeninger. Derudover ville en invitation til samarbejde med Frederiksberg og Københavns Kommune kunne
føre til mere organiserede aktiviteter. Københavns Kommune har bl.a. et helt katalog over aktiviteter og tilbud til ældre på Vest-
erbro, hvoraf flere ville kunne få inspirerende faciliteter på Carlsberg. Desuden afholder kommunen FerieCamp2 for børn og unge
i udsatte områder, i alle skoleferier, som ville kunne få samlet deres aktiviter på Carlsberg. Et offentligt direktorat eller styrelse
kunne måske med fordel signalere mere nærhed og mindre bureaukrati ved at rykke ind i en nedlagt tappehal for en årrække.
I den anden ende af spektret er der private initiativer. Det har vist sig at de resourcestærke kræfter bliver tiltrukket af, og selv
finder vej til et sted som Carlsberg, så at forsøge at komme i dialog med svagere og mindre synlige grupper og personer, og un-
dersøge om de kunne få gavn af hinanden, kunne også være en del af målsætningen.
Kommercielle aktiviteter og virksomheder skal naturligt udgøre en del af livet på området. Handel skaber trafik, som også kan
være gunstig for de mindre synlige aktiviteter.
Carlsberg afslog en virksomhed der producerer og sælger havenisser, fordi det ‘ligesom ikke passede ind’. Men kunsten er vel
netop ikke at smagsdømme, men at sikre bredden og mangfoldigheden, hvor kuriøs den end måtte være.
Highline Newyork
En nedlagt togbanestrækning hæ­vet
over New Yorks gader, der blev red-
det fra nedrivning i 1999 af en gruppe
borgere kaldet Frinds of High Line.
I samarbejde med City of New York
etablerede de en usædvanlig park, med
mange aktiviteter. En del af parkens ve-
dligeholdelse foretages af frivillige
Fristaden Christiania
O pstod som en eksperimenter-
ing med nye måder at le ve og
indrette sit daglige liv på. Men er
også et eksempel på en stagneret
segmentering og på, at det under-
søgende kun varer en vis periode,
hvorefter det bliver overtaget af
uformelle magtstrukturer, det værer
sig hashbagmænd eller luksusboheme.
Roskilde Festival
Selvom der ikke er meget nyskabende
i ‘sex, drugs and rock’roll’ er festivalen
utrættelig i sin insisteren på at give del-
tagerne muligheder for andre oplevelser
f.eks. kunsneriske udfoldelser og poli-
tiske aktioner. I år har man bl.a. mulighed
for at diskutere situationen i Gaza med del-
tagelse af israelere og palæstinensere.
Fig. 4 gode hensigter
NSDM Amsterdam
En storslået ibrugtagning af et
tidligere skibsværft på 20.000m2,
der bl.a. huser 10.000m2 kreative
arbejdspladser 2000m2 skate-
park, 4.200m2 til andre ungdom-
saktiviteter og 6000m2 udstillings-
og teaterfaciliteter
Kødbyen
Gammelt område for fødevarervirk-
somheder. Ejet af Københavns Kom-
mune, hvis vision er ‘udvikling af Den
Hvide Kødby som hjemsted for køder-
hverv og kreative erhverv’. Der er ikke
meget kød tilbage i området der for-
trinsvis er overtaget af hipsters

8. Side 8 af 10
En bred vifte af aktører vil stille vidt forskellige krav om grader af styring eller facilitering - fra det meget strukturerede til det anarkistiske.
Nogle aktører/aktiviteter skal muligvis blot anvises et område eller bygning, og så sker resten af sig selv, hvorimod andre vil stille høje krav og
være underlagt lovmæssige forpligtelser og evt. interne formålsparagraffer.
Carlsbergs rolle vil være todelt. Den ene del er at sikre bredden af aktører. Dels ved at være aktivt opsøgende på ønskede aktører og dels ved
at være åben og mindre smagsdømmende i forhold til uopfordrede henvendelser. Den anden rolle er at facilitere efter aktørernes behov. Nogle
vil stille krav om de fysiske forhold; adgang, udluftning, brandsikring m.m. Mens andre måske har behov for hjælp til forhandlinger med myn-
digheder om eksempelvis bevillinger eller hjælp til ansøgninger om fondsmidler. En måde at regulere tiltagene på, kunne eksempelvis være at
fastsætte huslejen efter graden af kommecielitet og formåen.
Fig. 5 illustrerer hvordan Carlsberg kan sikre at der er aktører i hele spektret - fra det strammet til det løst faciliterede.
Det ville være skønt med...
Da jeg tror på det ideelle mellemrum som en levende organisme der skabes og konstant udvikles af en bred vifte af aktører, er det ikke muligt
at give et endeligt bud på hvad det konkret består af. Jeg har ikke foretaget en struktureret brugerundersøgelse, da det ikke er et produkt der
skal sælges, og den ønskede situation ikke har nogen gængse referencer. Det kan være svært spontant at ønske noget man ikke kender. Men for
at det ikke skal ende i ren teori, har jeg Ikke desto mindre sporadisk spurgt beboere omkring Carlsberg hvad der kunne få dem til at henlægge
aktiviteter eller daglige gøremål på området. Så for inspirationen skyld lister jeg her, nogle af de ting der nævnes; Folkekøkken, hvor man kan
få et godt, billigt måltid mad. Åbne værksteder hvor man kan rode med sin cykel og bil, reparerer møbler eller sy. Genbrugs- og byttecentraler.
Øvelokaler. Nyttehaver og drivhuse. Babysitning. Vasketeria.
Folk er generelt åbne over for selv at tage del i ansvaret og arbejdet med driften af aktiviterene, ligesom det tilsyneladende heller ikke er nogen
hindring at nogle af dem kræver betaling.
Carlsberg
Foreninger/
organisationer/
virksomheder
Myndigheder/
Kommune/
stat
Private eventfolk/
Initiativtagere/
kunstnere
Stramt
faciliteret/styret
Løst
faciliteret/styret
Brugere
Facilisators ansvar er at sikre en bredde af aktører,
fra offentlige instanser til private initiativtagere/
idémænd. Og alt efter deres behov og formåen,
give dem de optimale rammer - også økonomisk -
stramme eller løse.
Aktørerne har forskellige krav til facilisator, og er i
højere eller mindre grad underlagt eksterne/interne
forpligtelser -lovmæssige, etiske, formålsparagraffer-
der afgør hvor stramt eller løst
aktiviteten skal styres.
Fig. 5
Aktører kan være brugere
- og omvendt.
Som slutbruger oplever man at noget kræver
tilmelding, medlemskab eller betaling, andet
er gratis, mere frit og åbent. Men udbuddet af
tilbud og muligheder er sikret en bredde, så der er
noget for enhver interesse, alder og pengepung

9. Side 9 af 10
Konklusion
Der er gode tiltag på området og Carlsberg har været heldige i en vis grad. Finanskrisen har forlænget perioden, hvilket har haft positiv ind-
flydelse i den forstand, at det har givet tid og rum til mere eksperimenterende aktiviteter, der ikke ville være opstået hvis investorerne havde
stået på nakken af hinanden for at bygge på området. Aktiviteterne har dog hovedsaglig en underholdende/rekreativ karakter. Hvis det, ifølge
mine konklusioner i foregående afsnit, skulle være et ideelt mellemrum skulle det rumme et bredere spekter af aktiviteter, der i højere grad
kunne være en reel alternativ mulighed for folks daglige gøremål.
“The real products has become culture and intelligence” skriver Hal Foster (Foster 2002, p 23) og påpeger med rette, at brugeropmærksomhed
og imagepleje er så meget desto vigtigere når produktet ikke er et objekt. (ibid p.20). Uden at give køb på deres nuværende vision om ‘vær-
diopretholdelse’ kunne de med en mere ambitiøs og bredere inkluderende vision, ikke bare skabe et ideelt mellemrum, men også en stærkere
identitet i folks bevidsthed. Hvilket sandsynligvis i sidste ende også vil være en økonomisk gevinst, når der skal tiltrækkes investorere, købere
og lejere til den kommende permanente bydel. Uden at gå nærmere ind i finansiering og afkast, tror jeg dog på følgende ligning:
Nuværende vision + mere ambitiøs facilisatorrolle = mere mellemrum + stærkere identitet
“Vi tjener ikke penge på det, men det har sin berettigelse fordi det holder området i live” siger Lars Holten om de nuværende aktiviteter, Men
et levende sted skal ikke bare holdes i live - det skal udvikle sig. Og hvis det skal ske i en ønsket retning, kræver det at man styrer i den retning.
Da hverken Lars Holtens eller min fantasi rækker til fuldt ud at definere det ideelle mellemrum, er det derfor vigtigt at tilbyde så mange for-
skellige instanser og kræfter som muligt, muligheden for hver især at give deres bud.
At eksekvere dette burde være en oplagt vision for Carlsberg.
Opsamling
Det har været interesant at udfordre noget, som bliver betragtet som en succes - både af Carlsberg selv og af områdets brugere. Og tilmed at
insistere på noget så subtilt, som et ideelt mellerum, som jeg selv kun har en preskriptiv forestilling om, hvad er. Og som jeg i modsætning til
Bourriard, gerne vil trække ud af kunstens og elitens rækker og ind i dagliglivet.
At forholde sig kritisk til en teori forudsætter vel at man tilstræber et bedre bud. Det kan virke overmodigt at gøre forsøget. Og specielt når der
tale om en fremskrivning, kan det næsten kun for­blive en uafprøvet, omend velargumenteret, tese.
Både Foster, Bourriaurd og jeg vil på hver vores måde mellemrummet som visionær teori. Uden at vide præcis hvad det er, må dets natur være
muligheder og chancer, ikke påbud. Jeg kan blot tro på at hvis mulighederne og chancerne er tilstede og let tilgængelige, vil folk også gribe dem
og indgå i dem.
“Jeg insisterer på den omskiftelighed og mangfoldighed, som kendetegner ‘form’-begrebet (....) Jeg er overbevist om, at formen kun opnår sin
konsistens (og en reel eksistens) i det øjeblik, hvor den sætter menneskelige interaktioner igang”. (Bourriaud, 2005, p 21)
Hans hensigt er den samme som min, blot er vores tilgang til hvad der fordrer den, forskellige.

10. Side 10 af 10
noter
1 Carlsberg Ejendomme afholdte i løbet af 2007 en række nabomøder med repræsenteanter fra de omkringliggende kvarterer.Jeg deltog som repræsentant
for Humlebykvateret.
2 FerieCamp er et aktivitetstilbud i alle skoleferier til børn og unge fra udsatte københavnske kvarterer.
bilag
Transkriberet samtale med Lars Holten, Direktør for Carlsberg ejendomme, juni 2012
Kilder
Carlsberg/Vores by. Dommerbetænkning 2007. Carlsberg A/S Ejendomme
Midlertidige byrum på Carlsberg. Evaluering 2011. Carlsberg A/S Ejendomme, Realdania, Lokale- & Anlægsfonden
og Københavns Kommune.
Krippendorf, Klaus (1995). On the essential Contexts of artefacts or on the Proposition that “Design is Making Sense (of Things)”.
Buchanan, R. & Margolin, W. (Eds). The idea of Design (pp. 156-184). London, MIT Press
Bourriaud, Nicolas (2005). Relational Æstetik. København, Kunstakademiets Billedskoler.
Foster, Hal (2002). Design and Crime (and other Diatribes). London, Verso