Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

63 Jacob Parby Ingemann, Du er vist ikke her fra byen

489 views

Published on

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

63 Jacob Parby Ingemann, Du er vist ikke her fra byen

  1. 1. Du er vist ikke her fra byen? – refleksioner om arbejdet med udstillingen At blive Københavner Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum – jakobp@kff.kk.dk
  2. 2. Rig og varieret database Forskning i og formidling af migration som del af museumstransformation • Overordnet målsætning: at blive mere relevante og vedkommende for vores brugere, københavnerne • Nye strategier og metoder ift formidling og brugerinddragelse •Bruge byens ramme og historie som en linse, der kunne sætte et fremherskende essentialistisk syn på immigration og identitet i perspektiv • I byen er migration mere normen end undtagelsen, også historisk set. De unges rundt om Christiansborg, • Forskning til dels inspireret og drevetcykelløb af museets frem 1918, overordnede policy – et problem?
  3. 3. Om museers arbejde med diversitet og identitet “If the nation-state and the kind of ‘public’ with which it was associated are on the brink of obsolescence, then what future is there for museums? Are museums perhaps too intimately linked up with material- and place-rooted, homogenous and bounded, conceptions of identity to be able to address some of the emerging identity dilemmas of the ‘second modern age’ or ‘’late modernity’?” Sharon MacDonald: “Museums, national, postnational and transcultural identities” in Museum and Society 1 (1), pp. 1-16, 2003.
  4. 4. Kulturens tingsliggørelse Gennem deres missioner, fokus på materialitet og topografiske og nationale forankring har museer spillet en central rolle i “kulturens tingsliggørelse” – har de været en central spiller i forhold til at gøre kultur og identitet til en ting: en naturlig genstand eller entitet skabt af andre genstande og identiteter, der kan indfanges, indrammes, udstilles.(frit efter Handler: ??, 1988) ”Rather than thinking of identities as having clear edges and as trying to point out what is persistent and coherent about them across time and space, we will come to think of them more as endlessly in the process of creation […] defined by [...] the endlessly deferred Derridean ’differànce’” (Macdonald, 2003, p. 6)
  5. 5. Gentænkning af mobilitet og identitet Complex, multifocal, non-territorialised identities (Castells 1997) Re-theoritization – hybriditisation, transnationalism, transculturalism, cosmopolitanism Policy-driven by EU o.a. Men samtidig en øget artikulering af national identitet som forsvar mod denne udvikling. How does this affect exhibition practices? And the reflexivity of museums and its users?
  6. 6. Reception and use At blive københavner – afsnittet Ønsket-Uønsket Foto: Anne Marie Kruse, 2010
  7. 7. 1. Migrationens musealisering – temaet som en ny tilgang til en eksisterende samling og samlingsstrategi 2. Udstillingens konceptualisering – De fleste københavnere er ikke født i København, byens sociale felter som en kontinuerlig forhandling af identitet og alteritet 3. Receptionen af udstillingen
  8. 8. Forskning i samlingerne Velkomst fra børstenbinderlauget og gravsten fra børnegrav i tidligere kierkegård i Borgergade, 18. århundrede.
  9. 9. Forskning i samlingerne
  10. 10. Researching the collection Den norskfødte, parisisk uddannede billedkunstner og senere professor på Kunstakademiet, Stephan Sinding, under udførelsen af skulpturen Elektra til Store Nordiske administrationsbygning på Kgs. Nytorv i København, 1880erne.
  11. 11. Forskning i samlingerne Model af bondefangerlejlighed, ca. 1910.
  12. 12. Samtidsindsamling Ankomstgenstande, sydafrikansk-født kvindelige kunstner, kom til København 1998, indsamlet 2010.
  13. 13. Samtidsindsamling http://immigrantimagearchive.wordpress.com/2012/12/06/faro Samarbejde med Immigrant Image Archive
  14. 14. Historicering af tidligere migration og migrant-identiteter Overdødelighed i byerne – europæiske byer, inkl. Kbh afhængig af migration for at bevare og udbygge sin population. Borgerskabsbreve i 1700-tallet Af 24.098 nye borgerskabe 1699-1796 • 20 % indfødte københavnere • 22,8 % indvandret fra udlandet, især nutidens Tyskland, Sverige, men også andre europæiske stater. Få ikke-europæiske migranter. •8,5 % fra Schlesvig-Holsten, 5 % fra Norge •20 % fra Jylland.
  15. 15. Grundgreb – inklusion af hvemsomhelst “Vi kommer til byen, fordi vi er forelsket i dens gader og bygninger eller måske i nogle af indbyggerne. På jagt efter arbejde, uddannelse, venskaber, kærlighed eller en ny identitet. Nogle af os ender her, fordi det var dér, fingeren standsede på globussen ,eller fordi det var den eneste mulighed. Men alle os der kommer, begynder, hvad enten vi vil det eller ej, at blive københavnere. Byens kvarterer bliver vores, vi knytter bånd og udvikler os selv og byen.”
  16. 16. Udstillingsplan
  17. 17. Lag af historie, betydning og materialitet
  18. 18. Kuratering og design
  19. 19. Erfaringslag – forskellige betingelser for sameksistens
  20. 20. Historicering af inklusion/eksklusion Descendants of the socalled Amager-Dutch in 1904 almost 400 years after first arrival. Satirical drawing from the socalled Whig strife in 1787.
  21. 21. Historicering af inklusion/eksklusion Romas on the Amager Common, 1972
  22. 22. Kunst og flerstemmighed
  23. 23. Kunst og flerstemmighed Daniel Svarre: Portraits of Danish Male Teens with Hip-Hop Attitude, 2007
  24. 24. Kuratering og design - tidslinien
  25. 25. Forbindelser mellem urbant hverdagsliv, museums samling og migration
  26. 26. Urban Communities Dexter Gordon i sin have i Valby, 1972. Foto: Jørgen Bo Ungdomshuset, 1985.
  27. 27. Modtagelser og brug Photo: Anne Marie Kruse, 2010
  28. 28. Brugerreaktioner Visitors in the exhibition. Photo: Anne Marie Kruse, 2010

×