Åben konkurrence udskrevet af
Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

kan VI
tegne et
nyt land?
Åben konkurrence udskrevet af
Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

kan VI
tegne et
nyt land?
Indhold
5 Forord v. Lars Juel Thiis

68 Peter Gundelach
Eksperten og den bevægelige park

Formål
8 ”Kan vi tegne et nyt la...
Kan vi tegne et nyt land?

Samfundets stadige dynamiske bevægelse befin­
der sig i en kritisk tilstand som følge af den gl...
bryde med den traditionelle konkurrenceramme.

En sådan reel bæredygtig helhedsstrategi kræver

De enkelte forslag skal nå...
”Kan vi tegne et nyt land?”
– kort fortalt

En debatskabende konkurrence om Danmarks fysik
Med ”Kan vi tegne et nyt land?”...
Ud over rampen

Arkitekternes ekspertise og faglighed skal opnå

vil vi arbejde for at udbrede konkurrencevindernes

en st...
Fra vakuum til handlerum

”
Epoken, hvor den koordinerede tværministerielle

Tiden står ikke stille, og arkitekturen er st...
Arkitekturens nødvendighed

Vores demokratiske humanistiske samfund er af­

Arkitekter kan bidrage til at motivere en deba...
”

Bud på morgendagen?
Den globalt stigende velstand presser jordens ressourcer
og er næppe bæredygtig på lang sigt. Vores...
tre
Megatrends
Klimaændringer
Klimaet vil ændre sig i fremtiden — også selvom

Her kan man tænke sig initiativer, der sigter mod

det vil...
Forandring af by, land
og landskaber
Den frivillige urbanisering og tiltagende affolk­

markante affolkning af landdistrik...
”
(nye) betingelser for vækst og trivsel. F.eks. vil affolk­

centrene store potentialer, hvor man som økonomisk

ningen a...
Nye infrastrukturelle og
landskabelige korridorer

Inden for overskuelig fremtid bliver der etableret

dele. Men når de ny...
”

rekreative potentialer, hvis efterspørgsel vil stige,
i takt med at byerne udvides.
Det vil kunne skabe vækst i landomr...
12 essays om
danmarks
fremtid
Indhentet af fremtiden
Af Carsten Thau
Cand.phil. i Idéhistorie
Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole

Baggrunden fo...
Indhentet af fremtiden
Carsten Thau

ringer stadig står på skuldrene af lokal­

teknokratiske bliks opfattelse af gen­

Om...
Arkitektur og det
kvalitative liv
Af Christen Sørensen
Professor i økonomi, fhv. overvismand

Vi mærker det intuitivt. Hvo...
Arkitektur og det kvalitative liv
Christen Sørensen

til at spille en afgørende rolle: økono­

Og derfor stiger naturligvi...
Den usandsynlige nutid og
den sandsynlige fremtid
Fire forslag til tidsrejsende
Af David A. Garcia
Arkitekt og underviser
...
Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid
Af David A. Garcia

sinde før, fra individet til kollektivet.

svaner be...
Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid
David A. Garcia

hvilket rum i huset de vil føde det i.

fartsteknologis...
En ny samfundsarkitektur – Byen
Af Jens Kvorning
Professor og centerleder på Center for Byplanlægning,
Kunstakademiets Ark...
En ny samfundsarkitektur – Byen
Jens Kvorning

Som et forsøg på at adressere denne

give plads og anstændige vilkår til al...
En ny samfundsarkitektur – Byen
Jens Kvorning

som sociale rum, ved at én gruppe

på byrum og opbygge nye samarbej­

somhe...
Den (u)holdbare
samfundsarkitektur
Af Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen
Arkitekter og partnere i NORD Ar...
Den (u)holdbare samfundsarkitektur
Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen

”Den (u)holdbare
arkitektur ville
...
Om at tegne det
robuste samfund
Af Jørgen Steen Nielsen
Forfatter og skribent ved Dagbladet Information
Stillet over for e...
Om at tegne det robuste samfund
Jørgen Steen Nielsen

med stigende råstofpriser, der på bare

vendelse og ressourcesymbios...
Farvel til udkanterne
Af Michael Stoltze
Cand.scient. i biologi
Ph.d. og forfatter, indehaver af Natur og Idé

Den store f...
Farvel til udkanterne
Michael Stoltze

længe været foregangsland i bæredyg­

og udvikling af kulturelle kraftcentre

Lolla...
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram

1,742 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,742
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
726
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram

  1. 1. Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?
  2. 2. Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?
  3. 3. Indhold 5 Forord v. Lars Juel Thiis 68 Peter Gundelach Eksperten og den bevægelige park Formål 8 ”Kan vi tegne et nyt land?” — kort fortalt 9 En debatskabende konkurrence om Danmarks fysik 10 Ud over rampen Koncept, udarbejdelse og gennemførsel af ”Kan vi tegne et nyt land?” Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v. Anette Brunsvig Sørensen Dan Stubbergaard 12 Fra vakuum til handlerum Simon Harboe Projektleder og udvikler af konkurrenceprogram: NORD Architects Johannes Molander Pedersen 17 Bud på morgendagen Engelsk oversættelse: Culturebites Engelsk oversættelse: Pete Avondoglio Ekstern konsulent: Carsten Thau Ekstern rådgiver: Max Kestner Ekstern rådgiver: Janne Juul, Den Danske Filmskole, Manuskriptuddannelsen Design: Rama Studio Tryk: AKAPRINT Essayskribenter: Carsten Thau Christen Sørensen David Garcia Jens Kvorning Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Jørgen Steen Nielsen Michael Stoltze Morten Albæk Peter Gundelach Rune Lykkeberg Steen Høyer Tor Nørretranders Foto: Polfoto iStockphoto (s. 56, 76 og 80) 76 Steen Høyer Kulturlandskabets status 80 Tor Nørretranders Forkantdanmark 87 Konkurrenceopgaven Konkurrencens forløb Megatrends 21 Klimaændringer Opgaven Indholdsmæssige krav til konkurrenceforslaget 23 Forandring af by, land og landskaber 27 Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer Anja Dhyrbye Konkurrencesekretær: Akademisk Arkitektforening At blive herre i eget hus 15 Arkitekturens nødvendighed Lars Juel Thiis Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg: 72 Rune Lykkeberg 88 Elementer i afleveringen Manifest Synopsis Essays Storyboard 32 Carsten Thau Indhentet af fremtiden 36 Christen Sørensen Arkitektur og det kvalitative liv 40 David Garcia 90 Konkurrencebetingelser Konkurrenceform– og sprog Hvem kan deltage? Konkurrencens sekretær Den usandsynlige nutid og den Konkurrencemateriale sandsynlige fremtid Forespørgsler 46 Jens Kvorning En ny samfundsarkitektur – Byen 52 Johannes Molander Pedersen Konkurrenceforslagets omfang fase 1 Konkurrenceforslagets udførelse Indsendelse og Morten Rask Gregersen Dommerkomité Den (u)holdbare samfundsarkitektur Dommerkomitéens sekretær 56 Jørgen Steen Nielsen Om at tegne det robuste samfund 60 Michael Stoltze Farvel til udkanterne 64 Morten Albæk Bedømmelseskriterier Præmiering og honorering, fase 1 og 2 Offentliggørelse Rettigheder Forsikring Erkendelse og selverkendelse Returnering i det fysiske rum Programmets godkendelse
  4. 4. Kan vi tegne et nyt land? Samfundets stadige dynamiske bevægelse befin­ der sig i en kritisk tilstand som følge af den globale nye og bedre svar på, hvordan vi skal planlægge og indrette et mere robust og bæredygtigt Danmark. økonomiske krise. Tomrummet, efterslæbet og kon­ Udfordringerne afspejler globale tendenser, der sekvenserne af den økonomiske afmatning har skabt har internationale oprindelser og sammenhænge. et markant behov for handlekraft. Og den altover­ Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har valgt Dan­ skyggende aktuelle politiske dagsorden for at bringe mark som genstandsfelt alene som en afgrænsning, Danmark ud af krisen er at skabe vækst. idet det nationale fokus samtidig giver mulighed for efterfølgende at præsentere og viderebearbejde kon­ Samtidig står Danmark over for at skulle håndtere kurrencens resultater og erfaringer i et internationalt en række af store fremtidspåvirkende forandringer i perspektiv: Erfaringer om potentialerne i holistiske landets fysik. Byens mervækst og landets affolkning samfundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. udfordrer den måde, hvorpå Danmark er udformet. Men også viden om, hvad der er muligt, når vi ser Men også den måde hvorpå betingelserne for vækst muligheder i udfordringerne og tør udvikle de lokale/ og menneskelig trivsel skabes. Nye store infrastruk­ regionale unikke potentialer som led i en sammen­ turelle ændringer giver udviklingsmuligheder for hængende overordnet planlægning. visse egne, og andre må forvente afmatning. Også Kreative erhverv kan bidrage til at løse Danmarks balancen mellem arbejdsformerne er ændret radikalt fremtidige udfordringer. Her findes der potentialer i takt med industrisamfundets nedtur. Til gengæld er til at skabe vækst, der rækker langt ud over værdien vores rekreative kulturforbrug markant stigende, og som eksportvare alene. Arkitekter har en særlig evne dermed øges den rekreative belastning på landska­ til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, bet. Endelig peger klimaforandringer i retningen af menneskelige og formmæssige sammenhænge. Vi er et land med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske vant til at lede efter det usete, til at gå på opdagelse, Danmark forandres. tør være nysgerrige og ligefrem opfinde nye – til tider radikale – måder at formgive vores samfund på. Arki­ Udfordringerne kalder på nytænkning, handlekraft tekternes faglighed indeholder derfor et kvalificeret og et politisk vovemod, hvor vi tør genopdage præ­ bidrag og er en decideret løftestang til at udvikle misserne for det danske samfund. Hvis Danmark skal samfundet. udvikles hensigtsmæssigt og bevæges ud af den Men konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land?” har økonomiske krise, skal der indgydes tro og håb i de en ambitiøs spændvidde. Statens Kunstfonds Arki­ løsninger, vi arbejder efter. Derfor er det vigtigt at tekturudvalg ønsker, at arkitekterne udfordrer deres betragte forandringerne som muligheder for at give egen faglighed og kommunikative formåen ved at 5
  5. 5. bryde med den traditionelle konkurrenceramme. En sådan reel bæredygtig helhedsstrategi kræver De enkelte forslag skal nå langt ud i befolkningens dog en nytænkning af landets plangrundlag — fra det bevidsthed, så kvaliteter og potentialer bredes ud til statslige til det kommunale niveau. Og i denne søgen alle dele af landet. Derfor skal tegningen suppleres efter grundlagets elementer peger flere essays på, med filmens metode. Og derfor vægtes også kon­ at nok skal der insisteres både på den menneskelige kurrenceforslag, der har en debatskabende karakter. skala og fællesskabernes kvaliteter, men der skal også passes på masterplanens besnærende og kontrolle­ Samfundets forandring danner også grobund for en tilpasning af arkitektens rolle. Arkitekternes fag­ rende konformitet, hvori faren for en udjævning af landets nuancer og mangfoldighed altid lurer. lighed kan ikke nødvendigvis stå alene, og konkur­ Det er dog i modet til at springe ud på dybt vand, rencens indholdsmæssige spændvidde inviterer til og det er i troen på at blive klogere, at fremtiden kan at arbejde i tværfaglige teams. udfordres og gentænkes. Først da lærer vi at forstå Til at udfolde de forskellige problemstillinger har vi verden, først da kan dialogen om landets fysik opstå. indhentet en række essays fra varierende standpunk­ Med udskrivningen af ”Kan vi tegne et nyt land?” ter til inspiration for de konkurrerende. opfordrer vi således arkitekter til at formgive nye En opsummering af de indkomne essays peger på, indholdsmættede billeder af, hvordan vi indretter at Danmarks fysik i højere grad skal tage udgangs­ landet og dermed tegner et visionært – og endnu punkt i de iboende kvaliteter, der allerede findes, og uopdaget – portræt af fremtidens Danmark. særligt passe på kulturarven og kulturlandskabets kvaliteter, så vi ikke saver grenen over, vi sidder på. God arbejdslyst. Vi skal have modet til at prioritere radikalt i form­ givningen både af byen og landet, og blandt de Lars Juel Thiis infrastrukturer, der væver landet sammen. Og vi Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg skal søge mod en strukturel robusthed, der gør det muligt for os i højere grad at klare os selv indefra — for derved delvist at løsrive os fra en styret international afhængighed. Samtidig sker dette i erkendelsen af, at Danmark altid vil være afhængigt af den omgivne verden — heldigvis, fordi det ofte også er her, inspi­ rationen hentes. 6
  6. 6. ”Kan vi tegne et nyt land?” – kort fortalt En debatskabende konkurrence om Danmarks fysik Med ”Kan vi tegne et nyt land?” udskriver Statens Formålet med konkurrencen er: En åben filmkonkurrence i to faser om arkitekturens markere sig. Arkitekter får nu en anledning til – og Kunstfonds Arkitekturudvalg en bredt favnende kon­ 1 · at visualisere den arkitektoniske tænknings nød­ rolle i samfundsudviklingen, og om at skabe holistiske mulighed for – at realisere modige, uprøvede og må­ kurrence, der på visionær, kritisk og debatskabende vendighed og potentialer i løsningen af Danmarks visionære fortællinger, der ser muligheder i Danmarks ske uopdagede arkitektoniske og samfundsmæssige vis forholder sig til udviklingspotentialet i de for­ fremtidige udfordringer fremtidige udfordringer. Fortællinger, der ser ind i visioner. Konkurrencens vinderfilm vil blive formidlet andringer, Danmark står over for. Forandringer, vi 2 · at vise nødvendigheden af – og rækkevidden i – en fremtiden med afsæt i den pragmatiske virkelighed. bredt på mange platforme i såvel nationale som er overbeviste om, vil føre til et paradigmeskifte i, visionær nyformuleret planlægningspraksis internationale fora. hvordan vi udvikler og oplever vores byer og kultur­ 3 · at rejse en nødvendig debat, der giver landets landskaber. beslutningstagere et kvalificeret bud på, hvordan Konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land?” giver arkitekter mulighed for at tage ejerskab og blive dagsordensættende, der hvor man selv ønsker at udfordringer kan løses og vækst genereres landskaber og diskutere det mulige blandingsforhold langsigtet arkitektonisk planlægning med fokus på imellem bosætning, erhvervsområder, infrastrukturer, et samfund i konstant forandring. 8 4 · at forme nye konkrete typer for bymæssigheder og potentiale, der kan skabes gennem en visionær og ” Arkitektstanden skal udforske det nyskabende landskaber og landbrug 5 · at synliggøre nye potentialer i det stedbundne, Vores byer er vokset ud over deres gamle grænser til regionale bylandskaber, hvor grænsen mellem by og land er flydende. Det har ukendte konsekvenser for landskab, by­ kvaliteter og miljø. Pendlertrafikken inden for disse regioner er stigende, og det åbne land i de bynære områder bliver mindre til­ nyttet egentlig landbrugsproduktion og indgår k i stedet i by­ egionen som et attraktivt bosted. Det stiller r kommunerne over for nye udfordringer med at udvikle sig inden for rammerne af et regionalt arbejds– og boligmarked og at få “hold” på det åbne lands blandede funktion som bolig­ mråde, landbrugsområde og rekreativt område. o Gertrud Jørgensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Konkurrencen er åben for alle og henvender sig i landets iboende historier i særlig grad til arkitekter, byplanlæggere og land­ 6 · at bringe kulturarvens potentialer i spil som et skabsarkitekter. Men også billedkunstnere, ingeniø­ aktiv i by og land. rer, antropologer, samfundsvidenskabelige fagfolk, filmfolk, biologer og andre er velkomne til at arbejde med den skitserede opgave. Konkurrencen vil udvælge en række vindere, der hver for sig bidrager med et prisværdigt bidrag til fremtidens arkitektoniske planlægning og arkitektu­ rens evne til at skabe nye rum, livsmønstre og værdier i processen. Der vil blive lagt vægt på konkurrence­ forslagets potentiale som debatmateriale. Deltagere inviteres til at bidrage med både visioner for, og konkrete eksempler på, arkitektoniske løsnin­ ger. Der åbnes for, at konkurrenceforslagene både kan tegne de helt store linjer og dykke ned i små nære projekter. Det skal pointeres, at konkurrencen fokuserer på udviklingens positive muligheder. 9
  7. 7. Ud over rampen Arkitekternes ekspertise og faglighed skal opnå vil vi arbejde for at udbrede konkurrencevindernes en større rolle i samfundsudviklingen, når det gæl­ forslag i videst mulig omfang. Vi ser bl.a. mulighed der den overordnede og langsigtede, visionære og for lade filmene være afsæt for lokale/politiske debat­ strategiske planlægning. arrangementer, blive distribueret på internationale filmfestivaler, indgå i undervisningssammenhæn­ Visionen nødvendiggør, at vi som branche tæn­ ge på landets arkitektskoler, blive offentliggjort og ker i nye formidlingsrammer og –former, der sigter udbredt via internettet og sociale medier samt vist bredere. Dette er den primære årsag til, at vi har på landsdækkende TV. Dertil kommer, at der efter valgt filmformatet som det endelige konkurrencefor­ konkurrencens afslutning udarbejdes en trykt pub­ slagsmedie. En film åbner nye veje for publicering og likation, som formidler de mest centrale elementer, eksponering. I Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg læringsaspekter og nedslag i konkurrencebidragene. ” 10 På knap 40 år skal Danmark udvikle sig til et samfund, hvor vi opfylder vores behov og skaber livskvalitet for rundt regnet en tiendedel af den klima­ belastning, som vi forårsager i dag. Det er en nærmest surrealistisk udfordring, som vil kræve store teknologispring og adfærdsændringer. Thomas Færgeman Direktør Concito
  8. 8. Fra vakuum til handlerum ” Epoken, hvor den koordinerede tværministerielle Tiden står ikke stille, og arkitekturen er stadig med landsplanlægning kunne producere en samlet vision som frontløber og katalysator af samfundsudvik­ for den fysiske del af samfundsudviklingen, er en lingen. Der findes mange eksempler på vigtige pro­ saga blot. De forskellige forsøg med at implementere jekter i en meget lille og overskuelig skala, der er af nationale og kommunale arkitekturpolicys er endnu stor betydning for det lokale samfund. Men på et ikke slået igennem for alvor. En konsekvens af struk­ højere niveau mangler der planlægning til at sprede turreformens administrative grænsedragning mellem dem ud over landet — i kommuner og myndigheder. stat og kommune har været dannelsen af et plan– og strukturmæssigt vakuum. Der er i nyere tid ikke udarbejdet samlede visionære Verdens befolkning vokser fra seks til ni mia. mennesker de kommende 40 år. Det betyder, at der vil komme et helt enormt pres på ressourcerne: vand, materialer, energi, og fødevarer. Samtidig ser man, at det i stigende grad er de større byer, som skal huse de mange mennesker, mens produktion og fremstillingen af ressourcerne foregår på landet. I Landbrug & Fødevarer ser vi det som en af de helt store udfordringer, hvordan vi indretter samfundet, så vi kan producere nok, og hvordan vi får land og by til at hænge sammen i fremtiden. Søren Gade Administrerende direktør Landbrug & Fødevarer planer for, hvordan vi kan prioritere og udvikle vores Det betyder i disse år en decentral og ukoordine­ landskab og kulturlandskab mest hensigtsmæssigt ret planlægning og udmøntning af den fysiske og i en fremtid præget af store omvæltninger. Vi må rumlige udvikling. For hvor kommunernes lokalplans­ foretage en fornyet prioritering af vores kulturland­ strategier primært tænker i regionale og lokale inte­ skab. Både så nye boområder kan placeres rigtigt, resser, blander statens landsplanlægning sig kun i og så nye former for natur kan formgives i sammen­ overordnede nationale forhold. Der er derfor ingen hæng med landbrugenes optimale placering. Dette myndighed eller faglig instans, der sikrer den inter­ skal indpasses i infrastrukturelle netværk og skabe kommunale og regionale sammenhæng og plan­ sammenhæng, så de større rekreative ressourcer lægning. Det har affødt store problemer i forhold til udnyttes kvalificeret. bl.a. sammenhæng og infrastruktur samt medført en synlig disintegration af det fysiske miljø. 12 ” Vi er i byplanlægningen udfordret af ressource­ knaphed og klimatilpasningen. Men det er samtidig også et potentiale, vi kan bruge til at skabe nye attraktive steder i byen. Vi skal således blive bedre til at tænke i synergier og på tværs af sektorer i vores planlægning. Line Thorup Schultz Arkitekt, Tværgående planlægning Naturstyrelsen
  9. 9. Arkitekturens nødvendighed Vores demokratiske humanistiske samfund er af­ Arkitekter kan bidrage til at motivere en debat om spejlet i dansk arkitektur. De største kvaliteter ses der, de fremtidige udfordringer og beskrive nye mulig­ hvor tolkningen af tidsånden har formet markante heder, som befolkningen kan relatere sig til — og bebyggelser og anlæg, der er tro mod sted og tid. engagere sig i. De abstrakte problemstillinger gøres Disse eksempler viser, at i blandt arkitektens frem­ forståelige i arkitekturens konkrete eksemplificering meste kompetencer er evnen til at tænke i rumlige — noget man som menneske kan relatere sig til. helheder, at tænke langsigtet og at have en visionær ”Kan vi tegne et nyt land?” giver mulighed for dette. tilgang til udviklingen af byer og landskaber. ” 14 Vores mål er, at Danmark skal være et åbent og vel­ stående samfund i vækst og balance. Derfor må vi hele tiden udfordre hinanden på tværs af kompetencer. Og vi skal være skarpe på, hvordan vi i mødet mellem kunst, arkitektur og produktudvikling kan omsætte ideer til løsninger, vi kan eksportere til hele verden. Adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Danmark Formand for Dansk Industri 15
  10. 10. ” Bud på morgendagen? Den globalt stigende velstand presser jordens ressourcer og er næppe bæredygtig på lang sigt. Vores langsigtede konkurrenceevne afhænger af løsninger, der mindsker miljøbelastningen, reducerer energiforbruget og sikrer effektiv og bæredygtig ressourceudnyttelse. Vi skal tænke i cirkulære løsninger, som samtænker produktion og forbrug. Vi skal udvikle løsninger inden for produktionen, inden for byudvikling og inden for transport. Anders Hoffmann Vicedirektør Erhvervsstyrelsen Danmark gennemgår i disse år en markant demo­ grafisk og geografisk udvikling. En ny identitet for det danske landskab? Nye rammer for livet i yderområderne? Nye arkitektoniske proto- I konkurrenceprogrammet her stilles der skarpt typer? Nye hybride funktioner og synergier mellem på nogle af de mest markante problematikker og kultur, erhverv og bosætning? Nye bymæssigheder? ændringer, som, Arkitekturudvalget ser, kommer til at Nye boformer og bosætningsmønstre? Nye land- påvirke det danske by- og kulturlandskab, levemøn­ brugsformer? Et nyt natursyn? Nyt rekreativt land- stre, menneskelig identitet og samfundet som helhed skab? Nye typer institutioner, som er målrettet regio- i fremtiden. nale forskelle? Nye måder at samtænke landskab og byggeri? Nye æstetiske visioner? Derudover bidrager udvalgte essayister med en række skarpe, personlige tematisk vinklede essays, ” der på visionær vis, og med afsæt i forskellige fag­ En af de store udfordringer for fremtidens byer er, hvordan den øgede fysiske mobilitet, samt de nye digitale og mobile teknologier, radikalt forandrer byerne. Mobiliteten medfører en udfordring for den måde, vi opfatter skalaen by = lokal, verden = global på. Huset, personen, bilen, kvarteret er ikke længere i den ”lokale” skala, men netværksopkoblet (eller afkoblet) med store konsekvenser for byplanlægning, arki­ tektur og urbant design. Nye sociale og kulturelle møder og potentialer opstår i netværksbyens transitlandskaber, såvel som nye konflikter og magtkampe tegner sig i horisonten. Ole B. Jensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land?” løfter sløret for en tid og et samfund, som vi endnu ikke ligheder, konfronterer aktuelle, samfundsmæssige kender. Vi tillader os at tænke frem i tiden og fokusere udfordringer. på de udviklingstendenser og globale megatrends, 1 der peger i retningen af en sandsynlig samfunds­ ”Kan vi tegne et nyt lands” overordnede tilgang mæssig udvikling. efterlader stort spillerum til konkurrencedeltagerne, til at tænke over, hvor – og med hvilket fokus – for­ Megatrends er de store bevægelser og drivkræfter slaget skal tage sit afsæt. Væsentligt er dog at have i samfundet, man kan forudse med stor sandsynlig­ fokus på en fortælling, der er i stand til at løfte en hed vil præge samfundsudviklingen. De er ikke et indholdsmæssig debat. udtømmende billede af fremtiden, men kan gøre det nemmere at give kvalificerede bud på morgendagen. En ny fælles referenceramme for Danmarks udvikling? En ny central og koordineret planmæssig tilgang til landets udvikling? Nye administrative afgræsninger og grænseflader i planlægningen? Et nyt hierarki mellem land og by? Nye metoder og redskaber? 1. Spredt i konkurrenceprogrammet findes desuden korte citater fra danske organisationer, tænketanke, og ministe­ rielle styrelser. Hver især løfter de sløret for, hvad der fra deres perspektiv er mest betydningsfuldt/udfordrende for Danmark — både i dag og i fremtiden. 17
  11. 11. tre Megatrends
  12. 12. Klimaændringer Klimaet vil ændre sig i fremtiden — også selvom Her kan man tænke sig initiativer, der sigter mod det vil lykkes at reducere den globale udledning af afbødning med fokus på f.eks. energi, transport og drivhusgasser og fastfryse indholdet af CO2 i atmos handel. Netop her kan byerne spille en central rolle færen på det niveau, det er på i dag. Beregninger ved at reducere energiforbruget, CO2–udslip samt viser blandt andet en risiko for, at den årlige mid­ fremme vedvarende energikilder. Men også plan­ deltemperatur vil stige markant, og at Danmark vil lægningsmæssige tilpasningsinitiativer med fokus på opleve flere storme, oversvømmelser og kraftigere udnyttelse af de nye forhold mellem vand, jord og bo­ regnbyger. Samtidig for­ liger, som f.eks. Hollands ventes vandstanden i ha­ ”blå byer” med flydende vene omkring Danmark at stige. Vi får med andre ord et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er: mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og større skydække. Klimaændringerne vil ændre forudsætningerne for vores natur, byer, bo­ sætninger og landbrug Hvordan kan vi indrette os, hvis Danmark får mere vadehav, et ændret ølandskab og større fjorddeltaer? Hvordan kan vi samtænke by, bygning og byrum, når byerne bliver ramt af flere og kraftigere naturfænomener? Hvad er det rekreative potentiale i den ændrede natur? Hvordan vil vi bygge og bo? Hvad betyder den øgede temperatur for måden, hvorpå vi kulti­ verer vores land? samt de landskabstræk, boliger og veje. Landområderne har potentialet for store og modige greb, der ikke passer ind i de urbanise­ rede miljøer. Øget vand­ stigning i Vadehavet og Limfjorden kan måske til­ føre deltaer, der betyder mere og våd, frodig og næringsrig jord og nye dyrkningsmuligheder. I prioriteringen og plan­ ­ lægningen af kulturland­ vi kender i dag. Spørgsmålet er, hvordan arkitekturen skaberne vil det desuden blive muligt at opprioritere kan tackle disse forandringer og pege på stedspeci­ udviklingen af de regionale naturmæssige særegen­ fikke rumlige konsekvenser og potentialer. heder, der muligvis vil ændres grundet vejrforhol­ dene. Naturområder der har stort potentiale som Konsekvenserne af klimaændringerne er natur­ ligvis forskellige for land– og byområder, kystbyer turismen. De ændrede vejrvilkår kan åbne op for at og breddegraderne for beliggenheden. Men især udnytte nogle af de ubeboede områder til visionære byerne må fremover prioritere at iværksætte kon­ forsøg og forskningsindsatser. Både inden for bære­ krete foranstaltninger, der imødekommer forventede dygtighed, f.eks. udnyttelse af vandressourcerne klimaændringer som stigende vandstand, tørke og som følge af den øgede mængde nedbør, og for nye andre – måske større – naturkatastrofer. 20 et rekreativt rum for menneskene i byerne og for måder at leve, bo og danne fællesskaber på. 21
  13. 13. Forandring af by, land og landskaber Den frivillige urbanisering og tiltagende affolk­ markante affolkning af landdistrikterne vil medføre ning af landets yderområder er en stigende global en øget og mærkbar økonomisk og social kontrast og national tendens. Danmarks statistik forudser, at mellem land og by. Samtidig vil det betyde en radikal den danske befolkning i 2020 vil være steget med ændring af det kendte, danske kulturlandskab. Vi vil 3 % gennemsnitligt på landsplan. I samme periode blive nødt til at redefinere velfærdsmæssige service­ forventes befolkningstil­ ydelsers placering og ud­ væksten i København at formning og måske ska­ stige med hele 13 %. Ud over hovedstaden København er det kun i landsdelene Østjylland og Københavns omegn, at befolkningstilvæksten forventes at stige til over gennemsnittet. Dertil kom­ er, at det forven­ m tes, at aldersfordelingen i befolkningssammensæt­ ningen i land og by vil være markant forskellig. Hvor Københavns befolk­ ning forbliver ung, vil det øvrige Danmark huse en langt større mængde æl­ Hvordan fastholdes de landskabelige kvaliteter i byregionerne? Hvordan skaber vi en by, der kan rumme alle til­ flyttere? Hvordan defineres grænsen mellem by og land? Hvordan kvalitets­ sikrer vi byudviklingen og byggeriet, når det udvikles under et tidsmæssigt pres? Hvordan vil det opleves at bo i én stor udstrakt urbaniseret region? Hvordan kan vækstcentrene forberede sig på den øgede befolkningstilgang, og hvornår skal denne udvikling sætte ind? Hvordan bliver det økonomisk muligt at bo i byerne? dre, i en fremtid, hvor det forventes, at den gennemsnitlige danske levealder be andre hybride former, der samtidig tager højde for det stigende antal af ældre, der vil bebo pro­ vins og landområder. Vi får i det hele taget behov for at skabe forståelses­ mæssige rammer for, og løsninger på, hvad land og by kan og skal blive til. Hvad sker der med de affolkede landområder? Hvad skal vi gøre med de forladte landsbyer? Hvilke river vi ned, og hvilke skal bevares? Bliver de affolkede områder til turistlandskaber? Hvilken rolle kan kulturarven spille i udviklingen af landområderne? vil stige markant. Det er derfor også mere relevant end nogensinde Med de fremtidige vækstcentre i København og omegn samt Østjylland er der mulighed for, at vores en kulturlandskabelig prioritering og planlægge en store byer vil udvikle sig til byregioner. Den samtidige 22 før at stille skarpt på, hvordan man kan foretage udvikling af de affolkede landområder, der sikrer 23
  14. 14. ” (nye) betingelser for vækst og trivsel. F.eks. vil affolk­ centrene store potentialer, hvor man som økonomisk ningen af yderområderne medføre, at det kan blive centrum kan være frontløber for udviklingen af spe­ nødvendigt at fjerne visse landsbyer, for at andre cialiseret og individualiseret viden, herunder løsnin­ kan overleve. Hvem, hvor og hvordan skal denne ger inden for bl.a. sundhed, institutionsområdet og prioritering foregå, og hvad skal der blive af sporene kollektive serviceydelser. En af vor tids største udfordringer er at få skabt en mere klimavenlig adfærd og samtidig vise verden, at den er attraktiv. Arkitektur kan være en af nøglerne. Bygninger og arkitektur kan understøtte klima­ enlig v adfærd, hvilket er nødvendigt, hvis vi ikke skal op­ leve værre klimaforandringer i fremtiden. Martin Lidegaard Klima–, Energi– og Bygningsminister Klima–, Energi– og Bygningsministeriet ” for eftertiden? Kan de bygges ind i nye rekreative n ­ aturformer, eller er det en kærkommen arealres­ source for landbruget? Der er behov for at redefinere den eksisterende opdeling mellem by– og landzoner og åbne op for nye hybride bindinger mellem by og landskab. Des­ Det landbrugsmæssige produktionslandskab ud­ uden vil det være fordelagtigt at bryde med den vikler sig til store landbrugsindustrier. Samtidig ser funktionsopdelte by (og planlægningen, der sikrer vi en mere livstilsmæssig og idealistisk tendens med den). Kan man forestille sig nye bosætningsformer, familie– og fritidslandbrug som rammen om nye der kan udfordre det dilemma, der gør det svært for måder at leve og danne fællesskaber på med fo­ investorer at vælge den mangfoldige arealudnyttelse kus på økologi, selvforsynethed og ”slow living”. — de multifunktionelle byområder? I kommunerne er vi hele tiden optaget af at udvikle dialogen med borgerne. Det er det, der sikrer legitimitet og opbakning til de mange beslutninger om den lokale velfærd, som vi kommunalpolitikere træffer hver eneste dag. Erik Nielsen Formand, KL De landbrugsmæssige omvæltninger åbner op for en arkitektonisk landskabsbearbejdning i storskala, der Mange serviceerhverv kan med fordel blandes med f.eks. kan samtænkes med en højkvalitets, økologisk boligbyggeri. I den sammenhæng kan f.eks. nedslidte fødevareproduktion. Samtidig kan det traditionelle erhvervsområder i byernes randområder gentænkes. landbrug måske flyttes ind i nærheden af byernes I parcelhuskvarterets konformitet og manglende industriområder? bæredygtighed ligger desuden store potentialer — særligt sammenhængen til de eksisterende bykerner. Bliver landområderne til hyperlandbrug? Er det her, vi ser de nye bud på fællesskaber opstå? Kan vi tilføre nye funktioner? Kan vi samtænke ressourcer på en anden måde? Byregionerne vil blive præget af stor befolknings­ tæthed, øget privat trafik og langt større efterspørg­ sel efter kollektiv trafik, sociale serviceydelser og uddannelsesinstitutioner. Omvendt besidder vækst­ 24 Men måske også en ny sammenhæng til erhvervs­ landskaberne udenfor? ” Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv, men skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejds­ styrke. Uddannelse er kort og godt den vigtigste vækst­ otor, vi har i økonomien. Derfor er det alt­ m afgørende, at alle i Danmark får en uddannelse. Lars Andersen Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  15. 15. Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer Inden for overskuelig fremtid bliver der etableret dele. Men når de nye infrastrukturelle korridorer både nye nationale korridorer og forbindelser til vores samtænkes med naturmæssige, rekreative og bosæt­ europæiske naboer. Den allerede planlagte, og delvis ningsmæssige potentialer, efterlader det muligheden projekterede Femernforbindelse, en mulig fremti­ for at skabe et mere helstøbt og sammenhængende dig Kattegatforbindelse, Danmark, hvor de rum­ regeringens éntimes­ lige og naturmæssige plan og elektrificering af jernbanenettet samt en ny Øresundsforbindelse vil radikalt ændre må­ den at forstå og opleve nationale afstande og sammenhænge på. Til­ lige planlægges i disse år større trafikanlæg og strategisk placerede vel­ færdssamfundsmæssige kerneydelser, såsom su­ persygehuse og energi­ forsyning, med tyngde­ Vil det skabe nye bydannelser? Vil det skabe større sammenhængskraft? Vil det gøre visse dele af landet til transitområder? Hvordan påvirker det vores byer? Hvordan kan man udnytte potentialet i disse storskalaprojekter? Hvordan kan man sikre et kvalitativt udbytte af de nationale korridorer? Kan man forestille sig andre anlægs­ projekter, som er afledt af de nye korridorer? punkter i det regionale landskab. korridorers potentialer bringes i spil. Det er fra første spade­ stik muligt at have fokus på bevarelse og udnyttel­ se af den omkringliggen­ de natur og fauna. Med fokus på biokorridorer kan de nye anlæg måske ligefrem forbedre leve­ vilkårene for dyr og plan­ ter og bidrage til vigtige naturgenopretningspro­ jekter, rewildering eller design af større og sammenhængende rekreative landskabstræk. Hvis man ikke fokuserer på infrastrukturernes mu­ ligheder for at udvikle Danmark i et helhedsperspek­ tiv, kan det f.eks. betyde, at den nationale geografi noget, vi kan skabe udviklingspræmisserne for. Her opløses, og at vi i værste fald afkobler større lands­ 26 Naturen er ikke nødvendigvis oprindelig, den er kan der med fordel rettes fokus på landområdernes 27
  16. 16. ” rekreative potentialer, hvis efterspørgsel vil stige, i takt med at byerne udvides. Det vil kunne skabe vækst i landområder og sti­ mulere områderne som salgbare attraktioner. Priori­ teringen kan også indeholde performative krav om, hvad naturen skal kunne, bl.a. ved at fokusere på en kvalitativ turisme, der anvender eller genopfinder og formidler områdernes potentiale. Både med spe­ cifikke turismeformer, der tager afsæt i landskabets kvaliteter: lystfiskeri, sejlads, ridning mv. og som rekreative åndehuller for de mennesker, der bebor de urbaniserede områder. Kan man forestille sig en differentieret planlægnings– og arkitekturlov målrettet regionale forskelle og potentialer? Kan landsbyerne gentænkes som nye enheder, der udnytter landskabet bedre og samtidig får tilført specialiserede kvaliteter? 28 Kan der med fornyet opmærksomhed skabes nye meningsfulde rumlige korridorer i de vejlandskaber, der bliver overflødige med de nye infra­ strukturer og de mellemzoner af natur, som bliver fanget i motorvejsnettet? Kan der udtænkes nye former for erhvervs­ mråder, der kan gøre op o med den tristesse, der præger motor­ vejenes randzoner? Kan en indpakning i natur muliggøre byggeri, der respek­ terer begrænsede anlægsøkonomier? ” Hvis Danmark ikke forstår at udnytte poten­ tialet i de væsentlige forandringer, vi står over for i to vigtige befolkningsgrupper, nemlig ældrestyrken og de nye talenter i Generation Z, vil vi fortsætte en forkert udviklingsretning. Ulrik Blinkenberg Managing Director Instituttet for Fremtidsforskning Fremtidens byer skal være rammen om et godt liv for børn, voksne og gamle. De skal være grønne og attraktive og gøre det nemt at leve bæredygtigt. Bybilledet skal have grønne oaser med træer og vand og skal tilbyde borgerne nem og effektiv transport med tog, bus og cykel. Fremtidens byg­ ninger skal selv skabe den energi, de skal bruge til opvarmning og elektricitet, og opsamle regnvand til toilet og tøjvask. Husene skal have grønne tage og være bygget af materialer, som kan skilles ad og genbruges på nye måder, når behovet ændrer sig. Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident Danmarks Naturfredningsforening
  17. 17. 12 essays om danmarks fremtid
  18. 18. Indhentet af fremtiden Af Carsten Thau Cand.phil. i Idéhistorie Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Baggrunden for, at et land som Ita­ der spiller ind i byernes brandscape og lien til stadighed hævder sig inden for oplevelsesøkonomi. Nogle af disse er en række æstetiske discipliner, består artistisk opsigtsvækkende, men hoved­ ikke mindst i, at befolkningen lever i parten er blotte simulakre. De besidder omgivelser, der rummer forbløffende et skønt slør, men trods deres æste­ egenskaber, hvad angår arkitektur, tiske performance er de berøvet en anvendt kunst og bymiljøer. dybdedimension af kunstnerisk værdi, Hvis Danmark vil bevare sin posi­ noget på en gang evident, gådefuldt og tion økonomisk, socialt og kulturelt, uudtømmeligt, der kendetegner såvel må det videreudvikle sig som et intelli­ kunstværket som værdifuld arkitektur. gent land, hvor den fysiske omverden Som mange vil indrømme det, var erfares som en betænksomt frembragt 1930–50’ernes poetiske funktionalisme, medverden. Det forudsætter ikke blot båret af en faglig etos, der i det enkelte en højt udviklet æstetisk kultur, men bygningsudtryk indeholdt et billede af også en etisk dimension, som forlener et fremtidigt samfund, beroende på borgernes tilværelse med mening. typer af fælles værdier. Hvorimod det, De store ryk i udviklingen af det dan­ vi i dag kalder økonomisk vækst, bereg­ ske samfund siden vækkelsesbevæ­ net ud fra de sæt af variabler mange gelserne i det 19. århundrede har alle økonomer nøjes med at inddrage, i sin været tæt forbundet med et samfunds­ nærsynethed, er uansvarlig. Desuden mæssigt projekt. I øjeblikket kæmper er de økonomiske tal for gennemsnits­ politikere for ud fra en vifte af korte indkomster ikke i absolut forstand må­ forholdsregler at sikre, at samfundet lestok for menneskelig velfærd, som slet og ret kan fungere. Man strider sig ”Hvis Danmark vil bevare sin position økonomisk, socialt og kulturelt, må det videreudvikle sig som et intelligent land, hvor den fysiske omverden erfares som en betænksomt frem­ bragt medverden.” Robert Kennedy formulerede det. frem, men det er ikke nok. Sammen­ En grøn arkitektur på et højt æstetisk bruddet i dette minimumsprogram kan niveau, der sigter mod at bevæge os i på længere sigt få loyaliteten over for en videre forstand end blot at fascine­ systemet til at bryde sammen. re, synes i dag at være en uomgæn­ Internationalt synes stadig flere sam­ gelig vej til at udvikle landet som en fund at være stærkt labile. Nogle euro­ kvik spydspidsnation. Internationale pæiske lande er allerede ved at træde tidsskrifter og fagøkonomer peger på ind i en kronisk tilstand af 2/3–samfund, den skandinaviske samfundsmodel med masseopbevaring af ”unyttige” som den mest farbare. Dette fordi pla­ borgere i byernes periferi. Sideløbende netens ekspanderende befolkninger – 2 med dette ser vi i centrene koncern­ milliarder flere i 2030 – er på katastrofal domiciler og hoteller udformet som kollisionskurs med begrænsningen i en ”fantastisk arkitektur”, bygninger ressourcer, og fordi skandinaviske rege­ 33
  19. 19. Indhentet af fremtiden Carsten Thau ringer stadig står på skuldrene af lokal­ teknokratiske bliks opfattelse af gen­ Områder med høj befolkningstæthed samfund med en vis sammenholdskraft stande i naturen, som slet og ret et som Frederiksberg Allé rummer som og indre organisationsevne. l ­igegyldigt og tilfældigt eksemplar af form for bybygning attraktive bebo­ Med en fortætning af byerne vil vi sin art. elsesområder, der i kombination med også i dette århundrede kunne opleve urbanitet som motor for fremskridt. Fremtrædende franske klimatologer d­ lse af grunde og bygningsmaterialer e opmuntres. (heriblandt Jouzot) hævder, at befolk­ Danmark har i de sidste 50 år mis­ byparker kan give folk et sanseligt over­ ninger mange steder i verden inden tet kolossale mængder landbrugsjord, skud til at standse op, glæde sig over Landskabet uden for byerne må mo­ for få årtier ikke blot vil fortvivle over samtidig med, at der er blevet høvlet byens panorama, idet det tætte konglo­ dificeres. Virkningerne af industriland­ punktvis ekstreme vejrlig, men gå i pa­ stadig mere af biodiversiteten. merat af bygninger fremmer social og brugenes ubønhørlige tiltag i retning af De store byer, der nu som overalt i økonomisk integration og med mæng­ superoptimering må nedbringes gen­ På trods af mange advarsler er det verden tiltrækker hærskarer af menne­ den af fodgængere fremelsker større nem skovopretning m.m. Beplantnings­ små skridt, der (på planeten) tages over sker, har fået lov til at udvikle sig stadigt sikkerhed. Man behøver naturligvis ikke strategier i åbne landzoner kan udvikles for udtømning af ressourcer, effekterne tyndere fra centrum og ud. Den intelli­ gribe til historiske typologier, men nog­ med sans for store linjer, som vi kender af affald og forurening. Ikke blot om­ gens og borgerlige stolthed, vi historisk le af disse kan udpeges som eksempler dem fra danske godser, men nu omsat kring de globale vækstbyer, men flere forbandt med bylivet, er blevet erstat­ på, hvad mange mennesker opfatter til korridorer for dyrelivet, ikke anlagt steder synes rent vand, jord, luft og tet af døde områder og forstædernes som attraktivt. Andre steder vil mere efter en romantisk Guldalderforestil­ frie naturområder snart at skulle tilhøre mægtige zoner af privatliv, hvor man komplekse, labyrintiske udbygninger, ling om de danskes land, men som en fortiden. For at gå imod dette fordres et højst taler over hækken. Vi står med på baggrund af en collagetankegang form for kritisk regionalisme. Man kan skift i mentalitet, en fornyet sensibilitet i en lav beboelsestæthed parret med til kombineret med snilde grønne tekno­ forestille sig havearkitekten Carl Th. forhold til naturen og nytænkning, hvad gengæld massivt udlagte infrastruktu­ logier og velfærdsteknologier, kunne Sørensens principper for en moderne, angår ideen om en fredelig sameksi­ rer i form af vejføringer. Parcelhusom­ skabe hidtil usete bymorfologiske kva­ geometrisk tænkning skaleret op til ud­ stens med denne, samt en civiliseret råderne lægger beslag på fem gange liteter, med et stærkt lokalt miljø for alle foldelse gennem større landskabelige erfaring om det naturskønne blandt så meget energi som de traditionelle aldersgrupper. De sociale omgangsfor­ træk, som de vil fremgå af zoner for hovedparten af samfundenes medlem­ byzoner, og på samme tid er forure­ mer, der er forudsætningen for et godt naturgenopretning, under nøje omtan­ mer, op imod indolente økonomiske ningen, som følge af pendlertrafikken, byliv på basis af det civile samfunds ke for disses størrelse, indbyrdes sam­ interesser. steget mht. de små partikler, der går normer, må genvindes, og det kan kun menhæng og forbindelseslinjer, som Arkitekturen kan bidrage til dette, ind i blodbanerne og skaber hundrede­ ske gennem fortætning parret med en disse skabes via kyster, vandløb udfor­ sådan som værker af svejtsiske, austral­ tusinder af tabte arbejdstimer, lunge­ gentænkning af samfundets bæredyg­ met gennem vandmiljølovgivning osv. ske, skandinaviske og tyske arkitekter sygdomme, omfattende kræfttilfælde tighed i spatial og social forstand. Stedvise inspirationer fra land art og inden for flere årtier har formået at ska­ m.m. Danmark ligger helt i bunden af Mulighederne for at fortætte de moderne landskabsarkitektur i øvrigt vil be efter billeder af det naturskønne i den samlede europæiske statistik for eksisterende byer er betragtelige. Det udgøre mere end blot en æstetisering skikkelse af forfinede kulturprodukter. mænd og kvinders gennemsnitsleveal­ kalder på en teknisk og økonomisk af virkeligheden eller påhitsomme gøg­ En tilstedeværelse i det nære af varig­ der. Det regnes af eksperter på univer­ opfindsomhed parret med social fan­ lebilleder, såfremt de er forbundet med hed og af naturens rige differentierings­ sitetshospitalerne for sundere at sidde tasi og kunstnerisk vilje. Bebyggel­ en dybere forståelse af dyreliv, flora og evne helt ned i det enkelte eksemplar. i sin bolig ved Søerne i Kbh. end at tage ser på landbrugsjord må beskattes, sikring af samfundets naturgrundlag. Dette i modsætning til det summariske, en løbetur rundt om disse. medens fortætninger og genanven nik i forhold til klimaet som sådant. ”Den intelligens og borgerlige stolthed, vi historisk for­ bandt med bylivet, er blevet erstattet af døde områder og forstædernes mægtige zoner af privatliv, hvor man højst taler over hækken.” 34 ”Mulighederne for at fortætte de eksisterende byer er betragtelige. Det kalder på en teknisk og økono­ misk opfindsomhed parret med social fantasi og kunstne­ risk vilje.” 35
  20. 20. Arkitektur og det kvalitative liv Af Christen Sørensen Professor i økonomi, fhv. overvismand Vi mærker det intuitivt. Hvor det er vore livsvilkår som velfærdssamfundet. godt at bevæge og opholde sig. Være Og dog er dette begreb også ret så sig i kontoret, byen, naturen m.m. Vær­ ufuldkomment, idet det især fokuserer dien af lærkesang samt mange andre på de basale vilkår for at opretholde oplevelser og indtryk regnes dog ikke anstændige livsvilkår. med i de produktionsopgørelser, f.eks. Personligt savner jeg det kvalitative bruttonationalproduktet, som økono­ element. Vi har jo løftet det materielle mer anvender — i hvert fald ikke direkte.  niveau så meget, især hvis der blev ta­ Der er naturligvis gode grunde til, get større hensyn til de svageste i vort at lærkesang m.m. ikke indgår i disse samfund, at det kvalitative burde tillæg­ nationalregnskabsbegreber. Hvordan ges mere vægt. Men trods mange an­ skal eksempelvis lærkesang værdisæt­ strengelser har jeg ikke kunnet finde et tes? Og hvis der åbnes op for allehånde udtryk, der på kort form kunne erstatte meget subjektive værdisætninger, ja så velfærdsbegrebet eller blot modificere åbnes der måske op for rent politiske det. Det kvalitative velfærdssamfund justeringer og manipulationer. Det er i lyder jo f.eks. alt for overtænkt. Men det hvert fald også sådanne betragtninger, er dette kvalitative element, som jeg der ligger bag, at nationalregnskabstal håber på vil være en ledetråd for den kun giver et ret så ufuldkomment bille­ arkitektur, som også fremover skal kom­ de af vore livsvilkår. ”Der er få, om overhovedet nogen, begreber med øko­ nomiske konnotati­ oner, der spiller en så fremtrædende rolle i diskussionen af vore livsvilkår som velfærdssam­ fundet.” me til udtryk i Danmark. Jeg synes, vi Men det er ikke blot nationalregn­ har meget at glæde os over i Danmark, skabstallene, der har denne indbyg­ selv om der også er meget, vi burde gede begrænsning, når vore livsvilkår have undgået. skal beskrives. Der er få, om overho­ I det samfund vi har, og også i det vedet nogen, begreber med økono­ samfund der kommer, er det min opfat­ miske konnotationer, der spiller en så telse, at byen – og måske ikke mindst de fremtrædende rolle i diskussionen af store byer eller bysamfund – vil komme 37
  21. 21. Arkitektur og det kvalitative liv Christen Sørensen til at spille en afgørende rolle: økono­ Og derfor stiger naturligvis også beho­ tuelle sfære kan højest supplere den visningslokalerne. De fysiske rammer misk, kulturelt osv. Overalt er der en vet for uformelle netværk. faktiske kontakt mennesker imellem på et universitet bør opfylde mindst Der ligger omfattende studier, der ret få dimensioner af det menneskelige to krav: 1) undervisernes veje og især med udgangspunkt i ikke mindst dis­ liv. Også derfor er kvalitative rammer, de ældre studerendes veje bør kryd­ Byernes vækst er forårsaget af grund­ se tendenser peger på de store byers der afspejler vore faktiske livsvilkår, se hinanden, så det uformelle møde læggende samfundsændringer. Viden ”triumf”. Her vil jeg alene pege på afgørende. fremmes, og 2) kontorerne bør være og information fra flere forskellige fag­ Glaeser’s bog: Triumph of the City. vandring fra land til by — i øvrigt anført ”Det må være en grundlæggende opgave, at skabe mulighed for inter­ aktion i byrummet være sig af hensyn til såvel informa­ tionsudveksling i arbejdslivet som det personlige liv.” af det kvindelige køn. 1 En stor udfordring i denne sammen­ så attraktive, at underviserne/forskerne discipliner er afgørende for innovation Arkitekturen må afspejle disse udvik­ hæng vil være at udvikle levende og ikke flygter til hjemmeadressen, men og dermed for produktion i samfund lingstendenser og helst komme dem i attraktive uformelle kontaktcentre uden tværtimod bliver så længe som muligt som det danske. Byerne, især de store forkøbet. Dette gælder både i relation til ­for byens centrale hovedcentrum. Hvor­ (og rent økonomisk er lokaleudgifter byer, udspænder det informationsnet, byplanlægning og i relation til de enkel­ dan skal byen tænkes, for at det bliver helt underordnet lønudgifterne), så hvor denne viden og information kan te arkitektoniske opgaver i udformning muligt? Fordrer det ikke et ret kompakt kollegerne og de studerende får størst integreres både i formelle fora (univer­ af bolig, virksomheder og institutioner bysamfund for at skabe det nødvendige mulig udbytte af hinanden. Disse to siteter, forskningsparker, innovations­ som universiteter, biblioteker, møde­ grundlag for mere decentrale centre? afgørende punkter blev der set bort centre osv.) og i uformelle fora, hvor steder osv. Og med mere kompakte og større by­ fra, da Odense Universitet blev bygget. samfund bliver adgangen til det åbne De senere tilbygninger har dog rettet land jo også vigtigere. noget op herpå. mennesker – især unge mennesker – Det må være en grundlæggende op­ mødes (cafeer, spisesteder, koncert­ gave, at skabe mulighed for interaktion steder osv.). Den stigende velstand i byrummet være sig af hensyn til såvel Jeg vil afslutte dette lille indlæg med Hvor vigtig det er, at arkitekturen har også påvirket familiemønstrene. informationsudveksling i arbejdslivet en personlig vinkel. I 1982 blev jeg ansat afspejler funktionen på en kvalitativ Gennemsnitsalderen ved pardan­ som det personlige liv. Mulighederne som professor på Syddansk Universitet, måde, kan man i øvrigt umiddelbart nelse med fælles bolig er steget gan­ for virtuel informationsudveksling er i som dengang hed Odense Universitet. konstatere ved at se på, hvor mange ske markant, og pardannelse ophører de senere år blevet så stærkt udbygget, Arkitekturen der fremmede bestemt studerende der arbejder på biblioteket hyppigere end tidligere. Kort sagt: der at dette er blevet meget dominerede ikke interaktionen mellem studerende på Syddansk Universitet i Odense og på er i dag relativt langt flere, der lever i — og alt for dominerende for desværre eller underviserne. Kontorerne til un­ CBS’s bibliotek på Solbjerg Plads. husstande, hvor der kun er en voksen. alt for mange. Og kontakter i den vir­ derviserne/forskerne var placeret på lange gange adskilt fra de ruter, som 1. Glaeser, E. 2011. Triumph of the City. The Penguin Press. 38 de studerende fulgte fra og til under­ 39
  22. 22. Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid Fire forslag til tidsrejsende Af David A. Garcia Arkitekt og underviser Grundlægger af MAP Architects At spekulere over fremtidige begiven­ oliekrise (som måske gav anledning til heder og udfolde dem i fiktion er en selve genrens fødsel), over en genop­ nødvendig faldgrube. Det er nød­ blussen i 90’erne efter finansmarkedets vendigt, fordi det er uundgåeligt. sammenbrud i slutningen af 80’erne, til Mennesket har en medfødt trang til det seneste boom i forbindelse med kli­ at spekulere over fremtiden (af frygt maforandringerne. Endnu et eksempel for eller på grund af et ønske om at på at spekulative fremtidsskildringer have kontrol over den?). Denne trang udspringer af problemer i nutiden. er kommet til udtryk på utallige måder i tidens løb gennem mange af vores Jeg vil ikke her forsøge at definere udtryksmåder, med kunst og litteratur de umiddelbare eller fremtidig udfor­ som de mest nærliggende. dringer, som Danmark kan komme til at Det er en faldgrube, eftersom forud­ stå over for. I stedet vil jeg beskrive en sigelser af fremtiden sjældent rammer rejse gennem nogle ”landskaber”, der helt rigtigt. (Men det er måske heller kan virke som fiktion, men som er vir­ ikke det, der er deres fornemste mål? kelige begivenheder fra nutiden og for­ Mere om dette senere). Dette er dog tiden, som det er værd at tænke over, ikke nødvendigvis et problem. I værste når man opstiller fremtidsscenarier. fald giver det os i det mindste noget at tage os til. I bedste fald simulerer det Frygt og risiko nogle scenarier, hvis problemer vi kan Statistisk set lever vi i en mere sikker forsøge at løse. Det medfører nogle verden i dag end på noget andet tids­ diskussioner, som forhåbentlig forbe­ punkt i menneskehedens historie. Selv reder os på det uforudsete, og får os hvis man tager hensyn til de mest al­ til at udvikle løsninger, som vi måske, vorlige af nutidens udfordringer (ifølge måske ikke, kommer til at bruge i vir­ FN og WHO). Den kollektive bevidsthed keligheden. Men hvad end resultatet glemmer hurtigt, hvilke trusler landene bliver, så skaber det nogle dønninger, (og hele verden) for bare et par genera­ der virker tilbage på nutiden. tioner siden stod over for. Dette bliver mere og mere tydeligt, jo længere vi Scenarier, der rækker ud over nuet, går tilbage i tiden. ”Frygten definerer ikke bare en stor del af vores sociale strukturer, vores måde at forholde os til hinanden (og til den fjerne ”anden”) på. Den bestemmer også politiske dags­ ordener, strategier for opbygning af det offentlige rum, udenrigspo­ litik, ernæring og ­turisme…” indeholder oftest problemer, der skal løses. Det er ikke et tilfælde, at mængden Ikke desto mindre viser forskningen, af katastrofefilm topper i særlig drama­ at frygt og bekymring gennemtrænger tiske perioder i historien. Fra 70’ernes verdens samfund dybere end nogen­ 41
  23. 23. Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid Af David A. Garcia sinde før, fra individet til kollektivet. svaner begivenheder, som for det første baseret på statistiske forudsigelser om Frygten definerer ikke bare en stor del ring-dæmningen, som blev færdig i ”falder uden for de almindelige forvent­ fremtidige katastrofer/sammenbrud. af vores sociale strukturer, vores måde 1987, til i dag, hvor man i Holland ar­ ningers område, fordi intet i fortiden på Eller kan/ skal vi kun forholde os til det­ at forholde os til hinanden (og til den bejder med mere raffinerede måder overbevisende måde peger på mulig­ te, når de opstår og skaber helt excep­ fjerne ”anden”) på. Den bestemmer at imødegå oversvømmelsesfaren på. heden af dem. For det andet har de en tionelle forhold? også politiske dagsordener, strategier Disse går ud på at acceptere over­ enorm indflydelse. Og for det tredje får for opbygning af det offentlige rum, ”Hver gang, man lægger planer for fremtiden, burde man overveje at inkludere en øvelse i radikal fan­ taseren. En øvelse der forholder sig til det højst uventede og usandsynlige, eftersom den dette er en uundgåelig del af historien.” til bygningen af Oosterscheldeke­ svømmelser som en realitet og ikke at menneskets natur os til efterfølgende at udenrigspolitik, ernæring og turisme, forsøge at fjerne dem, men så at sige konstruere forklaringer på dem på trods I vore dage er vores forhold til ”den for blot at nævne nogle få områder. ”blødgøre” dem ved at planlægge med af deres usandsynlige egenskaber til at anden” stadig præget af modsætnin­ vandet i stedet for imod det. Man kom­ gøre sig forklarlige og forudsigelige.” ger. Inde og ude, dem og os, åben og En måde at måle frygtens virkning på er at se på dens effekt på risikoen. Nu mer uundgåeligt til at tænke på Ballards universer. lukket. Og dog har vi tæt på os nogle in­ Sorte svaner Det finansielle sammenbrud på den teressante eksempler på mere flydende ”sorte mandag” i 1987, terrorangrebet om dage virker det som om, at risiko er en parameter, der helst skal elimineres Uklare grænser og komplekse realiteter. Baarle-Hertog den 11. september 2001 og udbrud­ i Belgien er en lille by, ja faktisk to, og fra ethvert projekt, enhver virksomhed Selv om vi i dag stiller os noget mere det af ebolavirus i Reston, Virginia, faktisk ligger den ikke rigtig i Belgien, i eller dagligdags handling — lige fra pri­ tvivlende over for den vestlige verdens i 1989, var sådanne sorte svaner. Det var hvert fald ikke den hele. vatlivet til erhvervslivet. Omvendt er det deterministiske syn på historien og pludselige begivenheder med stor sam­ risikomomentet, der har været afgøren­ videnskaben, er vi stadig bundet af den fundsmæssig virkning, som var umuli­ Jeg vil forsøge at forklare, hvordan de for mange af civilisationens største positivistiske indstilling, hvor man for­ ge at forudsige, men som ikke desto det hænger sammen. På grund af sin (dvs. mest indflydelsesrige) bedrifter. venter, at nutidige og fremtidige pro­ mindre blev stærkt efterrationaliseret. særlige historie er Baarle-Hertog et blemer kan imødegås, kontrollereres Vores ønske om at forstå alting gør os skakbræt af national fragmentering. Et og løses ved rationelle og analytiske ofte ude af stand til at acceptere, at kludetæppe af hollandsk-belgiske lan­ fremgangsmåder. visse historiske begivenheder ikke kan degrænser, ca. 20 i alt, som har ført til, forudsiges. at belgiske enklaver ligger som øer inde Med det i baghovedet, og på bag­ grund af mine erfaringer fra arbejdet med oversvømmelsessikring i Rotter­ Det er nødvendigt at gøre opmærk­ dam, kan jeg ikke lade være med at som på, at vores fascination af kontrol tænke over, hvordan Hollands forhold (og forståelse) også omfatter begiven­ Hver gang, man lægger planer for indtryk af størrelsesforholdene kan jeg til oversvømmelseskatastrofer har ud­ heder, som er uforudsigelige. Det er her, fremtiden, burde man overveje at in­ fortælle, at man på en kort spadseretur viklet sig gennem generationerne. Og den sorte svane kommer ind i billedet. kludere en øvelse i radikal fantaseren. let kan komme til at vandre ind og ud af En øvelse der forholder sig til det højst et land ca. 10 gange. hvordan det kan forstås som et forhold på et hollandsk område. For at give et mellem frygt og risiko. Der er sket en uventede og usandsynlige, eftersom udvikling fra digebruddet i 1953, som af tænkere som Hume, Mill og Pop­ dette er en uundgåelig del af historien. Dette giver nogle højst særprægede dræbte tusindvis af mennesker på en per, men har fået mere vidtrækkende En øvelse der skærper fokus på, hvor­ resultater. Nogle mødre kan afgøre, enkelt dag, over den mere højtudvik­ betydning hos epistemologen Nassim dan vi kan skabe større smidighed i om deres børn bliver hollandske eller lede (og tungere) teknologi, som førte 42 Dette fænomen er blevet behandlet Nicholas Taleb. Ifølge ham er sorte planlægning af det byggede miljø, evt. belgiske statsborgere, ved at vælge, 43
  24. 24. Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid David A. Garcia hvilket rum i huset de vil føde det i. fartsteknologiske eller militære industri, lige kompetencer og skaber en form Postkontorer, kirker og politistationer ukonventionelt til værks for at nå tilsy­ men af undertøjsfabrikken Playtex. Det for hybrider. Hvis man brugte denne går igen fra gade til gade og fra den ”…der bliver sat spørgsmålstegn ved grænserne, som tvinger ind­ byggerne til at finde løsninger, der overskrider den accepterede norm. Dette sam­ fund er opsplittet rent nationalt, men er forenet som et kollektiv i sine bestræbelser på at løse hverdagens problemer.” kan det være nødvendigt for dem at gå neladende umulige mål. Vi kan f.eks. var den eneste virksomhed, der kunne fremgangsmåde, når man spekulerer ene nationalitetslomme til den anden. se på den ikoniske plan om at rejse til tilbyde en dragt, der var tilstrækkelig over fremtidens byggeri, hvem skulle så I en periode skulle restauranterne lukke Månen. Da NASA’s Apollo-rumprogram fleksibel, funktionel, let og kompakt. deltage foruden arkitekter og byplan­ tidligere ifølge hollandsk lov end iføl­ var ved at være slut, manglede rum­ Det mest ikoniske værktøj til udforsk­ læggere og ændre spillet? ge belgisk lov. På mange restauranter fartøjernes computere, der skulle styre ningen af verdensrummet endte med kunne gæsterne bare flytte til et bord månemodulet til dets mål, stadig et at blive fremstillet af en bh-fabrik. Til sidst vil jeg gerne stille spørgsmå­ på den belgiske side og på den måde programlagringssystem, en metode til Da tankene med raketbrændstof, der let om, hvorvidt fiktive fremtidsscena­ fortsætte deres måltid ud på aftenen. at genstarte og indlæse software under skulle kunne fungere ved meget lave rier (findes der nogen anden slags?) Beskatning af huse og virksomheder af­ flyvningen. temperaturer, skulle isoleres, så brænd­ i virkeligheden ikke er spekulationer stoffet ikke kogte ved jordtemperatur, om, hvordan vores fremtid kunne være, hænger af, hvor deres hoveddør er. Det har fået mange butikker og private til at På det tidspunkt var magnetbånd, som brugte NASA flere måneder på at afprø­ men snarere er afspejlinger af vores flytte deres hoveddør frem og tilbage var meget upålidelige, skrøbelige og ve metoder til at dække stålbeholderne udfordringer i nutiden. På et felt hvor de i facaden i tidens løb for at opnå den tunge (man var nødt til at have en bånd­ med skum. Det lykkedes imidlertid ikke, (måske med større frihed) kan udfolde mest fordelagtige beskatning. optager med) den eneste teknologi, før NASA hyrede en gruppe californi­ sig og lege med alternativer, der kan man havde til at lagre computerpro­ ske surfere til at bruge deres viden om reflektere tilbage på nutiden. Spørgs­ Et eksempel som dette gør selve be­ grammer. Som alternativ opfandt man konstruktion af surfboards og løse de målet er: Tør vi bruge spekulationens grundelsen for landegrænserne uklar. ”reb-hukommelsen” — en tråd vævet opgaver, som ingeniørerne ikke kunne fulde potentiale til at nå nye kreative Lovene begynder at miste deres virk­ omkring tusindvis af ringe, som define­ løse. Det eneste problem var at få dem højder, eller falder vi tilbage i nutidens ning (et biluheld er et juridisk mareridt, rede nuller og ettaller. For at fremstille til at blive ved med at arbejde, når det normaliserede rammer, når vi spekule­ som man kan forestille sig). Og der bli­ den måtte NASA gå bort fra traditionel­ var godt surf-vejr. rer over fremtiden? ver sat spørgsmålstegn ved grænserne, le industrielle processer og samarbej­ som tvinger indbyggerne til at finde de med et væveri, hvor hundredvis af Problemløsning, den drivkraft, der løsninger, der overskrider den accepte­ kvinder vævede kilometervis af tynde har afgjort en stor del af Vestens hi­ rede norm. Dette samfund er opsplittet kobbertråde for at skabe en hard copy storie, for ikke at sige en stor del af rent nationalt, men er forenet som et af programmet, der kunne styre com­ verdenshistorien, har sjældent været kollektiv i sine bestræbelser på at løse puterne om bord. en enkelt persons opgave eller været hverdagens problemer. begrænset til en enkelt videnskabelig Og dette er ikke det eneste usæd­ disciplin. De største spring med hensyn vanlige samarbejde, NASA har indgået. til problemløsning opstår ofte på de Når mennesker står over for overvæl­ Entreprisen på dragterne til månevan­ felter, hvor der er mest desperat brug dende udfordringer og kun har lidt tid, dringen blev ikke vundet af den rum­ for det, ved at man kombinerer forskel­ Undertøj, surfere, vævere og NASA 44 ”Spørgsmålet er: Tør vi bruge spe­ kulationens fulde potentiale til at nå nye kreative højder, eller falder vi tilba­ ge i nutidens nor­ maliserede rammer, når vi spekulerer over fremtiden?” 45
  25. 25. En ny samfundsarkitektur – Byen Af Jens Kvorning Professor og centerleder på Center for Byplanlægning, Kunstakademiets Arkitektskole Fremtidens by har ikke en bestemt forankret i mange af vores tankemodel­ form, der er afgørende anderledes end ler og arbejdsmetoder at lægge bolden den by, vi kender i dag. Den vil rumme død — og så begynde at forme på den. nye dele og elementer, som forsøger Vi bliver nødt til at lære at spille spillet, at tilkæmpe sig en plads i den eksiste­ mens det er i gang…, at forstå byen som rende bystruktur og derved modificerer et dynamisk felt og udvikle interventio­ den og giver den en anden funktions­ ner, som er tænkt ind i denne dynamik. måde. Det drejer sig om det begavende ind­ Arkitekturhistorien rummer en række spark — ikke at lave spillet om. inspirerende, men også problematiske, Henri Lefebvre har i nogle af sine bud på fremtidens by. Hvad enten vi mange kritiske bemærkninger rettet ser på Archigrams Moving Cities eller mod dem, der mener at kunne forme Frank Loyds Wrights Broadacre City, så byen, sagt: ”The Cartesian Schema of forfulgte de én udviklingslogik, som, primitive simplicity and the complica­ de mente, var udtryk for det nye, og tions obtained by combining simple lod den forme den fremtidige by. Men elements must be abandoned”. Det, netop derved overser de byens grund­ vi får at vide, er altså, at vores tanke­ læggende karakteristika og kvalitet: At modeller og arbejdsmetoder er rettet byen er et felt, hvor mange forskellige mod at isolere byens elementer for at logikker sameksisterer — med konflikter kunne forstå og kontrollere dem og og synergier. ”Det ligger dybt forankret i mange af vores tankemo­ deller og arbejds­ metoder at lægge bolden død – og så begynde at forme på den. Vi bliver nødt til at lære at spille spillet, mens det er i gang…” derefter forsøge at sammenstille disse Nye teknologier eller nye sociale for­ isolerede elementer i noget, vi tror, ska­ mer sætter sig aldrig rent igennem i ber kompleksitet. Men det gør det altså byen, de deformeres i mødet med det ikke følge Lefebvre — og jeg vil ger­ eksisterende, optages i det eksisteren­ ne ærbødigt tilslutte mig denne kritik. de og får det eksisterende til at ændre På samme måde som Archigrams Mo­ funktionsmåde. ving Cities totalt misforstod dynamik og Det peger på et af de store problemer forandring og skabte en by, der kunne i vores – arkitekternes – omgang med forblive uforandret ved at flytte sig, så byen: vores problemer med at forstå ligger der, gemt i vores arbejdsmeto­ og arbejde med dynamikken og foran­ der, en tendens til at afmontere kom­ dringen som et vilkår. Det ligger dybt pleksitet og dynamik. 47
  26. 26. En ny samfundsarkitektur – Byen Jens Kvorning Som et forsøg på at adressere denne give plads og anstændige vilkår til alle grupper og sammenklumpning af de problematik er det inden for de sidste ”En ny samfundsarkitektur” – med ud­ grupper — også dem, der har svært mindst privilegerede grupper i afgræn­ 15–20 år blevet almindeligt – i hvert fald dybningen: ”Hvordan kan vi forholde ved at skaffe sig anstændige livsvilkår, sede områder, som i praksis er de socia­ i den lidt mere principielle debat og os til de udviklingsmæssige potentialer såfremt det kun er markedets logik, le boligområder, der er de eneste, der forslagsstillelse – at tale om ”byland­ der ligger i de forandringer, Danmark der hersker. kortslutter markedets sorteringslogik. skabet”, ”det urbane felt”, ”The Urban ”Vi kan konstate­ re, at der sker en række ændringer, som byen uvæger­ ligt vil reagere på. Hvordan kan vi så påvirke og omgås disse ændringer på en måde, så de skaber et bedre bysamfund?” Tematikken i denne konkurrence – står over for”, stiller for mig at se et Med denne retningsgiver kan vi så Hvis vi accepterer, at segregeringen Fabric”, ”Dense Surfaces” eller lign­ aktuelt spørgsmål på den rigtige måde: opstille en række hensigter med vores bliver mere og mere vidtdreven, så ende begreber. Der ligger i brugen af Vi kan konstatere, at der sker en række indsats for en ny samfundsarkitektur: accepterer vi både en demontering af disse begreber en vigtig bestræbelse ændringer, som byen uvægerligt vil Vi skulle gerne bevæge os i retning det, der normalt bliver ansat for byens på at komme ud over fagets nedarve­ reagere på. Hvordan kan vi så påvirke af en by, hvor der er plads til mange potentiale, nemlig den sociale og kul­ de metoder, som forudsætter, at man og omgås disse ændringer på en måde, livsformer og mange sociale og kultu­ turelle udveksling mellem forskellige identificerer grundelementet og så går så de skaber et bedre bysamfund? relle praksisser. Vi skulle helst samtidig grupper med den træning i at omgås i gang med adderinger af dette grund­ Den første og helt afgørende forud­ gøre det muligt at reducere vores res­ og acceptere hinanden som det inde­ element. Hvilket begreb vi end anven­ sætning er, jf. det der er sagt ovenfor, at sourceforbrug og tilpasse byerne til bærer, og en by, der på daglig basis der fra ovenstående begrebssuite, så vi anvender nogle adækvate tankemo­ nye klimatiske realiteter. Og vi skulle fungerer dårligere og uøkonomisk. peger de på en forståelse af byens som deller. Den næste forudsætning er, at vi også gerne være i stand til at påvirke Hvis vi skal adressere denne pro­ et felt, hvor en række forskelligartede lokaliserer og forstår de forandringer, byen i en retning, så dens økonomiske blematik på en relevant måde, så er vi fænomener sameksisterer uden at være som bysamfundet står over for — både formåen og innovationskraft bliver op­ nødt til at erkende, at socialgrupperne underlagt nogen identificerbar, domi­ de destruktive og de potentielt positive. retholdt — med respekt for ressourcer altid har forsøgt at samle sig. Det er Og det indskyder så et for-spørgsmål: og livsformer. Ingen af disse mål kan altså ikke den totale blanding, der er en opnås uden en kvalificeret arkitektur. mulighed — en påstand om, at det kan nerende, eller overgribende orden. Stan Allan definerer ”The Urban Field” som: ”A spacial matrice able to unify Hvad er det, vi vurderer destruktivt eller positivt i forhold til? Det kan synes som endnu en liste lade sig gøre at skabe den integrering, diversified elements and at the same opstillet af de velmenendes klub, med er tvært imod at lade hånt om proble­ time respect the identity of individual sisser skal kunne sameksistere, er det det primære formål at pleje den gode met og afsløre sig selv som den velme­ elements”. Denne form for tænkning så ikke alene markedet, der kan afgøre, samvittighed. Men jeg vil påstå, at disse nende hykler. er efter min opfattelse en forudsæt­ hvad der skal være plads til og hvordan? mål er vigtige at fastholde, men det Hollænderne Hajer og Reijndorp til­ ning for, at vi på adækvate måder kan Hvis vi lægger vægt på begrebet ”en indebærer, at de vanskelige forhold byder i deres bog: ”In search of a New intervenere i byen. Spørgsmålet, der ny samfundsarkitektur”, så ligger der udpeges og behandles. Public Domain” en realistisk strategi må dokumenteres i konkrete projekter, heri – håber jeg – en indbygget for­ Segregeringen er for mig at se et af ved at hævde, at det, man i praksis skal er så, hvorledes denne tænkning kan udsætning om et samfund, der netop de vigtigste forhold at adressere. Der søge efter, er offentlige rum i bred for­ operationaliseres og aktiveres. 48 Hvis byen er et felt, hvor mange prak­ definerer sig selv som samfund ved at sker en stigende adskillelse af sociale stand, som har deres identitet og styrke 49
  27. 27. En ny samfundsarkitektur – Byen Jens Kvorning som sociale rum, ved at én gruppe på byrum og opbygge nye samarbej­ somhed på, hvad byregionen tilbyder, dominerer. Men disse rum og zoner spørgsmålet om, hvordan vi udnytter der og fællesskaber. Omlægningen af og hvordan den fungerer, men denne skal være udformet, forbundet og pro­ det potentiale, der ligger i de forandrin­ offentlige institutioner, som sker i stor opmærksomhed må gå hånd i hånd grammeret på en sådan måde, at de ger, Danmark står over for. Vi pegede udstrækning, indebærer muligheden med en nyfortolkning og opkvalifice­ inviterer og tillader andre grupper at i Forstæderne Tænketank på en række for, at der skabes nye lokale nodes med ring af fortætningspunkter — men set passere og være til stede og dermed af de ændringer, der vil ske, og som mulighed for nye sociale møder og ny på en anden måde end som centrum i sikrer den sociale udveksling. Denne bør og kan udnyttes til at trække byen lokal identitet, hvis der tænkes ander­ et indadvendt lokalt samfund. strategi kan og bør både anvendes i de i retning af en større grad af både miljø­ ledes og bredere om den offentlige Og det bringer os til sidst frem til velhavende og i de fattige kvarterer, og mæssig og social bæredygtighed: Det institution end det, der ligger i sektor­ nødvendigheden af at udvikle nye mo­ den bør interessere sig for at opdyrke spænder fra de ændringer, der trænger forvaltningens blik. Som en særlig ka­ bilitetsformer og –netværk, som er min­ overgangs– og opbrudszoner, som er sig på i de enkelte bygninger i forbin­ tegori under den offentlige institution dre ressourcekrævende og –belastende svagt kodede, og hvor det er muligt at delse med energioptimering, og som står sportsanlæggene, som også man­ end privatbilen. Det drejer sig ikke om skabe nye rum og nye aktiviteter. både udløser ændringer i arkitekturen ge steder er under omdannelse med at reducere mobiliteten, det drejer sig En af de andre store udfordringer er og de lokale relationer og atmosfærer færre men større anlæg. Sportspladsen om at gøre det mere attraktivt og kom­ tilpasningen til nye demografiske struk­ og ofte også nedrivninger og dermed og idrætshallen har et stort potentiale fortabelt at gå og cykle og anvende de turer og de ændrede livsformer og de muligheden for at ”gøre noget andet” som lokale mødesteder, fordi de skaber offentlige transportformere og at gøre krav til byen, der udspringer herfra. At på grunden. Det gælder de ændrin­ møder mellem mange grupper og har det mere smidigt at skifte mellem pri­ vi får mange flere ældre, er velbeskre­ ger, der allerede er i gang i forbindelse potentiale til endnu mere, hvis det bli­ vate og offentlige og mellem langsom­ vet, men når det optræder samtidigt med håndtering af klimatilpasning og ver kombineret med andre funktioner. me og hurtige mobilitetsformer. med, at vi får mange flere små familier herunder specielt overfladevand, og Alle disse lokale potentialer må ses i og enlige i de andre aldersgrupper og som åbner for at skabe nye typer af lyset af en stigende mobilitet og ændret en mere etnisk og kulturelt opdelt be­ offentlige rum og nye sammenhæn­ adfærd i byeregionerne. Det lokale har folkning, så stiller det nye krav til byen, ge. Det gælder omlægninger af ener­ fået en ny betydning, i takt med at man­ både når det gælder boliger, og når det giforsyning og energidistributionen, ge bevæger sig langt og opholder sig gælder den service og de typer af rum som kan – og sikkert også bør – føre mange forskellige steder i byregionerne for udveksling og oplevelse, den skal til kollektive systemer, som ud over at hver dag. Tænkningen om, at alle lokal­ kunne levere. Det er både en udfordring reducere CO2–udslippet og effektivise­ samfund skal have alle funktioner og og en mulighed, som i særlig grad pres­ re energianvendelse også rummer en hvile i sig selv, kan næppe opretholdes, ser sig på i forstadsområderne. 50 Udgangspunktet for konkurrencen er lang række muligheder for at ændre men må afløses af en større opmærk­ ”Tænkningen om, at alle lokalsamfund skal have alle funk­ tioner og hvile i sig selv, kan næppe opretholdes, men må afløses af en større opmærk­ somhed på, hvad byregionen tilbyder, og hvordan den fungerer…” 51
  28. 28. Den (u)holdbare samfundsarkitektur Af Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Arkitekter og partnere i NORD Architects Copenhagen Arkitekturen skal holde til eftertiden. større krav til samfundets og arkitektu­ Den skal kunne holde til mange års rens evne til at tilpasse sig den fremti­ brug og til vind og vejr for at blive dige udvikling. Derfor er vi nødsaget til bevaret som kulturbærende og iden­ at finde nye udviklingspotentialer i de titetsmæssigt vidnesbyrd for de kom­ udfordringer og kriser, som samfundet mende generationer. Sådan er det. Det står over for. er arkitekturens vilkår. Samtidig er der I arkitekturverdenen er der et frem­ en forventning om, at arkitekturen skal herskende holdbarhedsparadigme, kunne tilpasses fremtidens uforudsi­ der dikterer, at lang levetid er lig med gelige forandringer og konjunkturer. miljømæssig balance, kvalitet og øko­ Så hvordan definerer og håndterer nomisk robusthed. Men meget af sam­ vi holdbarheds begrebet i en verden tidens byggeri kan ikke leve op til det­ i konstant forandring? te holdbarhedsparadigme, fordi der samfundsøkonomisk ikke prioriteres Holdbarheds-paradokset nok ressourcer til at bygge i en kvalitet, Krisen kradser i Europa og i store dele der kan holde i mange år. Grundet kort­ af den vestlige verden. Globale klima­ sigtede prioriteringer, brug af dårlige forandringer udfordrer vores fremtidige materialer og en stagneret innovation, levevilkår. Lande og regioner konkurre­ bygges der i dag i en så dårlig kvali­ rer i stigende grad på evnen til at rea­ tet, at store dele af bygningsmassen vil gere hurtigt på forandringer. De knappe forfalde inden for en kort tidshorisont ressourcer skærper fokus på at skabe uden at kunne tilpasses de fremtidige ansvarlige og langsigtede løsninger. behov. Det er hverken bæredygtigt eller Det efterstræbes også inden for arki­ ”Hvad nu, hvis vi besluttede os for, at arkitekturen ikke skulle kunne holde? Hvis nedbrydelig­ hed og forgænge­ lighed var det nye holdbarhedspa­ radigme? Hvis vi forestillede os en (u)holdbar sam­ fundsmodel, hvor nedbrydeligheden var integreret i arkitekturen?” i samfundets interesse. tekturen. Samtidig er den kontekst, vi Vi er nødt til at reagere på dette, f.eks. bygger i, i stigende grad ustabil som ved at undersøge om der er potentiale følge af massiv urbanisering og ændre­ i den hurtige nedbrydelighed i byg­ de forudsætninger for landområder og ningsmassen. Spørgsmålet er; Kan den landskaber. Tilsammen stiller det stadig manglende langtidsholdbarhed og hur­ 53
  29. 29. Den (u)holdbare samfundsarkitektur Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen ”Den (u)holdbare arkitektur ville således define­ re en ny form for bæredygtighed fordi den er udført i en kvalitet som er tilpasset den ønskede levetid. En bæredygtighed, der vil kunne håndtere det uholdbare på en forsvarlig måde og udnytte det temporære…” tige nedbrydelighed omsættes til et mere dynamisk håndtering af konse­ le det påvirke vores demokrati? Vores f.eks. Kina. Den (u)holdbare samfunds­ positivt potentiale? Kan vi håndtere det kvenserne. Den (u)holdbare arkitektur konkurrenceevne? Og hvordan ville vo­ arkitektur vil kunne være en driver for på en anden måde og vende det umid­ ville således definere en ny form for res arkitektur se ud? reformarbejdet med den danske vel­ delbart uholdbare til en bæredygtig bæredygtighed fordi den er udført i en Det ville medføre en samfunds­ yklus c ressource for samfundet? kvalitet som er tilpasset den ønskede med plads til mod og eksperimenter. levetid. En bæredygtighed, der vil kun­ Ny viden, nye løsninger, bæredygtige Man kunne håbe på, at man i denne Den (u)holdbare samfundsarkitektur ne håndtere det uholdbare på en for­ teknologier og nye materialer kunne proces ville opnå en evne til at lade Hvad nu, hvis vi besluttede os for, svarlig måde og udnytte det temporære fortløbende blive integreret i arkitek­ arkitekturen gå forrest i den indholds­ at arkitekturen ikke skulle kunne hol­ til at opnå en mere fleksibel og tilpas­ turen — en arkitektur som kunne imø­ mæssige udvikling af samfundet. Ikke de? Hvis nedbrydelighed og forgæn­ ningsbar arkitektur. dekomme tidens skiftende behov og som i dag hvor arkitekturen ofte halser betingelser. Nye branchestrukturer ville efter tidens strømninger og ender som håndtere nedbrydningen og opbyg­ forældede statements. På den måde gelighed var det nye holdbarheds­ paradigme? Hvis vi forestillede os en Udvikling i afvikling færdsmodel og for udviklingen af et nyt fysisk Danmark. (u)holdbar samfundsmodel, hvor ned­ Vi kunne starte med at etablere et dif­ ningen, og der skulle bruges kræfter på kunne vi gå fra dagens Junkspace til et brydeligheden var integreret i arkitek­ ferentieret tidssystem, der definerede at definere det nye i stedet for at tilpas­ fremtidigt Contentspace. En indholds­ turen? Det ville betyde, at der samtidig hvor lang tid, ting måtte holde, og hvor­ se det gamle. Det ville frigøre de enor­ drevet arkitektur som altid ville være var en konstant opbygningsproces med når noget var nedbrydningsværdigt. me ressourcer, som i disse år bruges til tidssvarende. mulighed for løbende at innovere og Boliger måtte kun holde i 10 år svarende energirenoveringer og ”retrofitting” af Den (u)holdbare samfundsarkitektur kompetenceudvikle , idet vi konstant til milepælene i et livsforløb; offentlige en ældre, nedbrudt og ufleksibel byg­ kunne være et tiltrængt redskab i lands­ måtte stille spørgsmål ved arkitektu­ servicebygninger i 4 år svarende til en ningsmasse. planlægningen. Vi kunne starte med at rens formål og opgave. Den (u)hold­ politisk valgperiode; undervisningsbyg­ bare arkitektur ville skabe innovation gerier så længe som en faglig overens­ i byggesektoren og stimulere udvikling komst kan holde; sundhedsbyggerier Den (u)holdbare samfundsarkitektur af nye arkitektoniske udtryk, metoder, indtil man var rask; byrum i 3 måneder er et opgør med det værdibevarende materialer og byggesystemer som kan svarende til årstiderne. kodeks, som arkitekturen er underlagt udnævne (u)holdbare forsøgsområder i Fra Junkspace til Contentspace demontere og tilpasse arkitekturen til Hvordan ville vores samfund så se ud? Hvordan ville det påvirke ejendoms­ retten og boligøkonomien? Hvordan ville man definere kvalitet? Hvad ville blive lige så reaktionsdygtigt som vo­ og klimamæssige forandringer med en bygningskultur indebære? Hvordan vil­ se, hvad der ville ske. vores samfund på demokratisk vis kan de socio-økonomiske, demografiske at tilpasse sig samfundsudviklingen og mebetingelser vil kunne medføre at måde kunne arkitekturen imødekomme de landsdele, som har størst behov for i dag. Ændringen af arkitekturens ram­ et skiftende funktionsindhold. På den 54 ”Ændringen af arkitekturens rammebetingelser vil kunne medføre at vores samfund på demokratisk vis kan blive lige så re­ aktionsdygtigt som vores magtcentra­ liserede konkurren­ ter f.eks. Kina.” res magtcentraliserede konkurrenter 55
  30. 30. Om at tegne det robuste samfund Af Jørgen Steen Nielsen Forfatter og skribent ved Dagbladet Information Stillet over for en global økonomi, der kolliderer med planetære grænser stofomsætning har nået et omfang, der udfordrer grænserne sat af planeten. og bliver stedse mere uforudsigelig og Dagens økonomiske systemkrise krisehærget, er den største udfordring synes at afspejle, at evnen til vækst, som at tilføre tilværelsen og samfundet ny vi i et par århundreder har kendt den i modstandsdygtighed. vor del af verden, er ved at være op­ Én udfordring kommer til at over­ brugt. Den gennemsnitlige BNP-vækst­ skygge alle andre i resten af dette år­ rate for i-landene er faldet kontinuert hundrede. Ét begreb kommer til at stå gennem det seneste halve århundrede, i centrum for planlæggere, økonomer, fra en vækst i de gyldne 1960’ere på ingeniører, videnskabsfolk, erhvervs­ 5,4 % pr. år til i øjeblikket omkring 0 % ledere, politiske beslutningstagere, i Europa. Forsøgene indledt omkring civilsamfundsaktører og arkitekter. 1980 på at genskabe de høje vækstrater Et begreb, der endnu knap har fundet ved at liberalisere den internationale sit udtryk i det danske sprog. finanssektor har givet bagslag, fordi Det var højt på dagsordenen på Da­ de astronomiske spekulationsværdier vos-mødet i januar for denne verdens ikke har kunnet veksles til håndgribe­ magtfulde beslutningstagere og dags­ lige værdier i realøkonomien. I stedet ordensættere i World Economic Forum. er de nationale realøkonomier blevet Og det er selve kernen i den bevægel­ voldsomt gældsat i bestræbelsen på se nedefra, der under titlen Transition at holde finanssektorens virksomheder Network nu spreder sig internationalt oppe via mangfoldige redningspakker. fra sit udgangspunkt i en landsby i det sydvestlige England. Den svindende evne til traditionel Resilience. vækst i i-landene kan forklares med På dansk formentlig bedst oversat begyndende behovsmætning – vækst ved robusthed, modstandsdygtighed. betyder som bekendt, at du skal for­ Evne til at stå på egne ben. ”Så langt vi kan se frem, vil verden være præget af usikkerhed, risi­ ci, sårbarhed og uoverskuelighed. Tilsyneladende et nyt grundvilkår bestemt af, at den globale befolk­ ning, økonomi og stofomsætning har nået et omfang, der udfordrer grænser­ ne sat af planeten.” bruge mere i morgen end i dag og Så langt vi kan se frem, vil verden endnu mere i overmorgen – med af­ være præget af usikkerhed, risici, sår­ tagende evne til produktivitetsvækst barhed og uoverskuelighed. Tilsynela­ via nye teknologiske gennembrud af dende et nyt grundvilkår bestemt af, kaliber som dampmaskinen, elektri­ at den globale befolkning, økonomi og citeten, forbrændingsmotoren m.m., 57
  31. 31. Om at tegne det robuste samfund Jørgen Steen Nielsen med stigende råstofpriser, der på bare vendelse og ressourcesymbioser mel­ lokalt italesætter projektet, ser fordele­ ét årti har neutraliseret et helt århund­ fordring er således i stigende grad at lem virksomheder. Mens avancerede ne og personligt oplever en berigelse redes prisfald, fordi reserverne nu er blive selvberoende uden at lukke sig industriproduktioner – elektronik, kemi, af tilværelsen ved at stille om og være pressede, samt med undergravende om sig selv. At styrke den lokale evne biler, farmaceutiske produkter m.m. – med, kan det lykkes. Den kriseprægede skader på klima og miljø — selve væk­ til selvforvaltning uden at blive selv­ fortsat vil foregå i multinationalt regi, globale økonomi skaber utryghed og stens produktionsgrundlag. ”Den spændende og vanskelige ud­ fordring er således i stigende grad at blive selvberoen­ de uden at lukke sig om sig selv. At styrke den lokale evne til selvforvalt­ ning uden at blive selvtilstrækkelig og provinsiel.” Den spændende og vanskelige ud­ tilstrækkelig og provinsiel. At opret­ med sigte på regionale og globale mar­ trang til eskapisme — kun hvis omstil­ Forfølges hidtidige doktriner i po­ holde dialogen med verden og bevare keder, kan håndværksmæssig produk­ lingen opleves som tryghedsskabende, litik og økonomi, må vi forvente en det globale udsyn, alt mens stedets tion og fremstilling af byggematerialer, vil der være mod til at blive del af den. krisepræget fremtid, hvor voksende sammenhængs– og modstandskraft mindre maskiner m.m. baseres lokalt Derfor er studiekredse, borgergrup­ pres på ressourcer, miljø, territorier og udvikles. eller nationalt. Nye forretningskoncep­ per, undervisning og praktiske eksperi­ ter med leje frem for eje af produkter­ menter fuldstændig afgørende. Og der­ velfærdssystemer vil indebære øko­ Konkret betyder det f.eks., at afhæn­ ne, med lang levetid og reparerbarhed for skal arkitekter i dialog med bønder, demografisk og social destabilisering gigheden af stadigt mere bekostelige frem for brug-og-smid-væk skal mind­ beboere og biologer, med ingeniører, og tilbagevendende konflikter om de og sårbarhedsskabende energitilførsler ske ressourcespildet og styrke lokal energileverandører og erhvervsfolk, svindende råderum. udefra skal dæmpes. Energiforbruget erhvervsaktivitet og beskæftigelse. med græsrødder, lærere og kulturfolk skal bringes ned via måden, vi designer Lokale valutaer – som allerede indført i i en grad, man næppe har prøvet før. En sådan udsigt til usikre tider og produkter, bygger huse og planlægger en række transition towns – skal under­ Omstillingen er et demokratisk og kom­ farefuld sejlads kalder på omstilling. byer på, og energien skal i stigende støtte de nye økonomiske kredsløb og munikativt projekt lige så meget som et En omstilling, hvis centrale tema er at grad produceres lokalt og nationalt netværk og mindske drænet af penge teknisk, økonomisk og planlægnings­ skabe rum af robusthed og modstands­ med vedvarende, klimavenlige kilder. ud af den stedlige økonomi. mæssigt. dygtighed i et univers af turbulens. Res­ Byerne skal indrettes, så transportaf­ ilience. Det gælder for en nation som stande mindskes og kollektiv transport Omstillingen til et således mere ro­ Listen over tænkelige barrierer og den danske, det gælder erhvervslivet, og cyklisme favoriseres. Jordbruget bust og modstandsdygtigt samfund faldgruber er nærmest endeløs. Pointen det gælder de lokale samfund, bolig­ skal primært dække de lokale fødeva­ har sine arkitektoniske, planmæssige, er, at alternativet er udsigtsløst. Den kvarterer, byrum og landdistrikter, og rebehov frem for at være fokuseret på tekniske og økonomiske dimensioner. store udfordring er at gøre visionen det gælder den personlige sfære. foderproduktion som basis for kød­ Men afgørende er, at omstillingen bliver om det robuste samfund så konkret Når råstofferne bliver dyrere, når eksport. Store monokulturbrug skal socialt og mentalt forankret. Den kan og attraktiv, at modet til at gå i gang vejret bliver mere ekstremt, når den afløses af mangfoldighedslandbrug, kun realiseres, hvis den hviler på en høj indfinder sig. globale økonomi bliver volatil, og når der suppleres af fødevareproduktion i grad af lokal og national motivation, konflikter skærpes, så handler det om byens rum — gårdhaver, grønne tage, tillid og deltagelse. Omstillingen vil at dæmpe sin sårbarhed og sin afhæn­ produktive parker. Stofkredsløb skal slå fejl, hvis den opleves som dikteret gighed af skrøbelige systemer og svin­ lukkes og affald bortdefineres via vug­ ovenfra – se på den lokale modstand dende ressourcer. 58 nomiske rutsjeture, økologiske kriser, ge-til-vugge–tænkning med genan­ mod store vindmøller. Kun hvis man ”Omstillingen er et demokratisk og kommunikativt projekt lige så meget som et teknisk, økonomisk og planlægnings­ mæssigt.” 59
  32. 32. Farvel til udkanterne Af Michael Stoltze Cand.scient. i biologi Ph.d. og forfatter, indehaver af Natur og Idé Den store forureningstrussel er kampen mod forureningen for alvor i afblæst. Til gengæld banker klima­ Vesten. Og efter FN’s verdenstopmøde ændringer, masseuddøen og affolkning i Rio i 1992 blev kampen global. i landdistrikterne på som nye proble­ Med viden og ny teknologi som vå­ mer. Det kan begavet planlægning og ben vandt vi over forureningen. Vi for­ byggeri gøre noget ved. hindrede det apokalyptiske omfang, vi ”Verden går under på grund af bilos”. frygtede før…Til gengæld truer klima­ Disse ord læste min far op fra avi­ ændringer og masseuddøen nu med sen en morgen sidst i de glade 60’ere. at gøre livet mere besværligt og fattigt. Overskriften var en forskers dystre for­ Vi er nu syv milliarder mennesker på udsigelse. For en 13-årig dreng var dommedags­ budskabet om, at vi var ved at kvæle os Jorden og vil formentlig nå op på 9–10 milliarder, før befolkningstallet stagne­ rer eller falder. selv i vore eget skidt, dybt skæmmende. Et så voldsomt folketal kræver enorm Men det var også et wake-up-call på en respekt for natur og ressourcer. Under dejlig morgen i vores trygge hjem midt jagten på et godt liv med tryghed, kær­ i den Nordbornholmske natur. lighed, frihed og udfoldelsesmulighe­ Bilos, udledning af urenset røg og der for alle er bæredygtig udvikling alfa spildevand, bjerge af sulfoskum i floder, og omega. Bæredygtighedsprincipper­ fisk med bugen i vejret, DDT, døde rov­ ne om udvikling i balance mellem miljø, fugle, syge og døende mennesker ver­ økonomi og sociale hensyn er nu 100 % den over på grund af kviksølv, sprøjtegift fasttømret på den internationale politi­ og alskens farlig kemi hørte til dagens ”Den store forure­ ningstrussel er af­ blæst. Til gengæld banker klimaæn­ dringer, masseud­ døen og affolkning i landdistrikterne på som nye problemer. Det kan begavet planlægning og byggeri gøre noget ved.” ske scene. Der er intet at rafle om. uorden i 60’erne og 70’erne. Verden var Danmark har enorme udfordringer på katastrofekurs. Men efter tilstræk­ som tætbefolket og storforbrugende kelig mange lig på bordet begyndte landbrugsland. Samtidig har Danmark 61
  33. 33. Farvel til udkanterne Michael Stoltze længe været foregangsland i bæredyg­ og udvikling af kulturelle kraftcentre Lolland er øen med den fede ler, hvor Byg især højt i landskabet. Vend fa­ tig udvikling, og den vej skal vi fortsæt­ med alle storbyens centrale funktio­ Kaj Munk hentede den blå anemone til cader og tage mod syd, så solindstrå­ te ad. Målet er et samfund med plads til ner – små stumper storby, så at sige – Vedersø som minde fra sin fødeø. Og lingen kan udnyttes maksimalt. Overvej mennesker, erhverv og vild natur i god inden for rimelig afstand af de fleste Lolland er øen, hvor misteltenen som delvis underjordiske huse og grønne balance. Succesen med forureningsbe­ bosætninger. eneste sted i Danmark vokser vildt og tage, som kan gå i ét med landska­ Siden midten af det 20. århundrede fortryller vinterlandskabet med sine bet. Tænk på, at bygninger kan gøres har vi vænnet os til at se konflikter og grønne løvkugler i træerne. Sydlandsk energineutrale. Sørg for gode fælles naturovergreb ved nybyggeri. Ofte med — og et godt sted at kysse, skulle man faciliteter (forsamlingshuse, boldbaner, god grund, for der blev tit bygget uden formode! legepladser osv.). Byg nær strand, sø, kæmpelsen viser, at fremtiden ikke ser så sort ud, som den har gjort. Vi kan, hvis vi vil! ”Med rod i histori­ en og i respekt for nutidens interes­ senter vil der altid være muligheder for et rette skuden op – selv i den mest udkantsramte egn.” hensyn til naturen. Den tid er forbi. Vi Natur i storbyen og storby på landet Overalt på Jorden rykker menneske­ heden sammen i storbyer, hvor der Lolland er den frugtbare og milde ø i skov eller anden attraktiv natur. Etabler har lært af vore fejl. Fremtiden tilhører det sydlige Danmark. Øens status som offentlig tilgængelig ny natur (både et bæredygtigt byggeri, som svinger udkant bør kun blive et kort paradoks skov og åbne fælleder) til glæde for sammen med naturen. i historien. alle. Husk, at man i mangel af bedre er masser af muligheder og kultur for enhver smag. Her er det også mere Etableringen af Fehmern Bælt For­ Regional identitet altid kan skabe enestående kunstige bindelsen er et oplagt startskud for nye bakker, dale og søer til glæde for både mennesker, planter og dyr. rationelt og billigere at håndtere cen­ Enhver egn i Danmark har sin unikke tider for Lolland. Med ny, grøn teknologi trale funktioner som energiforsyning, historie og fysiognomi og sine unikke og planlægning af kunstige kystland­ vandforsyning, kloakering, rensning af fortællinger og muligheder. Dem skal vi skaber til gavn for både naturens og spildevand og røg, affald osv. Det er gribe og bruge, ligesom vi bør håndtere menneskets udfoldelsesmuligheder, miljøvenligt at bo i storbyer. klimakrisen og biodiversitetskrisen i al bliver Femern Bælt Forbindelsen uden planlægning. tvivl en stor gevinst for øen. Adgang til grønne områder er afgø­ rende for, at vi trives i storbyer. Derfor sikre identitet og tro på fremtiden. Med af grønne elementer i byerne. Medici­ rod i historien og i respekt for nutidens Udkantsproblemerne forsvinder ikke nen er små stumper natur. interessenter vil der altid være mulighe­ overnight. Men ved en målrettet iden­ der for et rette skuden op — selv i den titetsudvikling og fornyelse, kan de mest udkantsramte egn. Vi behøver ikke vente på en ny istid. I mange provinser handler det om at gør de fleste storbysamfund meget ud ramte provinser være helbredt for alle Vandringen fra land til by fortsætter. Derfor er der brug for en bevidst politik Farvel til udkanterne for landdistrikterne, så provinserne ud­ For eksempel er der ingen rimelig­­­­ hed vikler sig smukt og attraktivt for dem, i, at en ø som Lolland fortsat skal være Hvis jeg var arkitekt, ville jeg juble der vælger at bo og arbejde på landet. udkanternes flade ikon. Vel er Lolland over tidens muligheder. Tage stilling Beskyttelse og genopretning af natur er ramt af alle udkantsfænomenerne. Men til gamle bygninger (hvad skal væk, og lige så afgørende som plads til erhverv Lolland har sine herregårde, Fuglsang og hvad skal blive?), tænke nybyggeri, land­ og produktionslandskaber. Desuden er Skejten, Naturpark Maribosøerne, Nak­ skab, natur og klima sammen og gå til medicinen på landet uden tvivl sikring 62 ”Udkantsproblem­ erne forsvinder ikke overnight. Men ved en mål­ rettet identitets­ udvikling og for­ nyelse, kan de ramte provinser være helbredt for alle udkants­ sygdomme om 10–15 år.” udkantssygdomme om 10–15 år. skov Fjord, Knuthenborg og meget mere. sagen ud fra nogle få grundprincipper: 63

×