Recommended
More Related Content
Featured
Featured (20)
Søvn, sundhed og trivsel, silkeborg
- 3. SØVN – Kroppens vigtigste medicin Hvad er søvn? Døgnrytme Søvnens stadier og arkitektur Udvikling af træthed/søvnighed Effekten af en god nats søvn Konsekvensen af manglende søvn Hjernevask Forstyrrelser af søvnen, søvnsygdomme Søvnhygiejne 19.09.2017 3
- 4. SØVN Indfinder sig naturligt om natten Styres af vores indre ur (genetisk) Påvirkes af: Lys Måltider Aktiviteter 19.09.2017 4
- 5. DØGNRYTME Forskellige reaktioner på forskellige tider 19.09.2017 6
- 6. DØGNRYTME Forskellige reaktioner på forskellige tider Udviklet som reaktion på naturligt lys 19.09.2017 7
- 7. DØGNRYTME Hvad kan forstyrre denne naturlige rytme? Dårlig søvnhygiejne Kunstigt lys Kaffe (koffein) Alkohol Fjernsyn Mail Smartphones og tablets 19.09.2017 8
- 8. Forstyrret eller for lidt søvn 19.09.2017 9
- 10. Så hvad er søvn? Ingen bevidsthed Nedsat reaktivitet Sanser nedsat afslappet 19.09.2017 11
- 11. En søvncyklus Ca 90-110 minutter 19.09.2017 12 Vågen, bevidst REM, næsten vågen Non-REM søvn, næsten ubevidst
- 12. Hypnogram Søvnen forandres Gennem natten Gennem livet 19.09.2017 13
- 13. Hvad sker der i kroppen under søvn? Blodtryk Vejrtrækning Temperatur Mave-tarm aktivitet Melatonin Væksthormon Prolactin Testosteron Thyreoideahormon Immunsystemets celler19.09.2017 14
- 14. Normal søvnlængde 6-9 timer Individuelle variationer Variation fra nat til nat Kroppen repareres og Vedligeholdes Når man vågner: Udhvilet, frisk, glad Overskud AASM anbefaler > 7 timer (7-8 timer) 19.09.2017 15
- 15. Hvad styrer søvnen? S: den homeostatiske proces Trætheden øges jo længere tid man er vågen 19.09.2017 16
- 16. Hvad styrer søvnen? C: døgnrytmen, den circadiane faktor Holder os årvågne efterhånden som dagen skrider frem Holder os sovende efterhånden som natten skrider frem 19.09.2017 17
- 17. Døgnrytmen Meget stabil og tager tid at ændre Styres overvejende af dagslyset (Zeitgeber) Melatonin udskilles om natten i mørke 19.09.2017 18
- 18. Variation af søvnighed/vågenhed Søvnighedsperiode om eftermiddagen Nedsat søvntendens midt på natten 19.09.2017 19 Afternoon dip
- 19. Hvor længe kan man holde sig vågen? 10 timer, velfungerende 11-12 timer træthed/søvnighed begynder De kognitive funktioner hæmmes 18 timer svarer til 0,5 promille alkohol 19.09.2017 20
- 20. For lidt søvn, på kort sigt Søvnighed/træthed Dårligt humør Irritablilitet Koncentrationsnedsættelse Søvnanfald Risiko for fejl Risiko for ulykker Reduceret produktivitet 19.09.2017 21
- 21. For lidt søvn, på langt sigt 19.09.2017 22
- 22. Træthed/søvnighed Hjernen fungerer dårligere Der ophober sig affald 19.09.2017 23
- 23. Hvad sker der når vi sover? Affald vaskes ud Via det Glymfatiske system 19.09.2017 24
- 24. Glymphatiske system Gliaceller skrumper under søvn og udskiller interstitialvæske 19.09.2017 25
- 26. Den normale søvns udfordringer Søvnsygdomme Søvnapnø, RLS, PLM, narkolepsi, kronisk insomni For lidt tid Skifteholdsarbejde, aften-natarbejde Dårlig søvnhygiejne 19.09.2017 27
- 27. Obstruktiv søvnapnø Gentagne kvælningsanfald Apnø: total kvælning 10 sekunder eller længere (30-40-50-60 sek) Hyponø: delvis kvælning 10 sekunder eller længere og et fald i O2 mætning på 4% eller mere AHI: Apnø-Hypopnø-Index: antal per time Normal: < 5 Let: 5-14 Moderat: 15-29 Alvorlig: > 30 19.09.2017 28
- 28. Obstruktiv søvnapnø Anatomien i svælget begrænset af fladeformede muskler Ikke noget afstivende skellet i væggen Sidevæggene er nærmere hinanden end hos ikke søvnapnøpatienter 19.09.2017 29
- 29. Obstruktiv søvnapnø Symptomer om dagen: Ikke udhvilet om morgenen Morgenhovedpine Øget irritabilitet, kort lunte Nedstemthed (depression) Træthed Manglende energi Evt søvnanfald ved inaktivitet (bilkørsel) Nedsat libido erektionsproblemer 19.09.2017 30
- 30. Obstruktiv søvnapnø Symptomer om natten: Uregelmæssig snorken med pauser Urolig motorik Sveden Nykturi Opvågninger Opvågninger med kvælningsfornemmelse eller hjertebanken Patienten oplever kun en begrænset del 19.09.2017 31
- 31. Obstruktiv søvnapnø Ved mistanke: Få patienten undersøgt 19.09.2017 32
- 32. RLS og PLMS RLS, Restless Legs Syndrome Om dagen, når man er vågen Noget der kryper, trykker, spænder, gør ondt, svider, strømmer etc Kommer sidst på dagen, når man skal i seng Bevægelse lindrer PLMS, Periodic Limb Movements during Sleep Om natten, når man sover Natlige ufrivillige benbevægelser under søvn Tidligere kaldt natlig myokloni 19.09.2017 33
- 33. Narkolepsi En tilstand med træthed Ikke sammenhængende vågenhed Ikke sammenhængende søvn Lav koncentration af Hypokretin 19.09.2017 34
- 34. Kronisk søvnløshed - insomni Indsovningsvanskeligheder: > 30 minutter Gennemsovningsvanskeligheder: Overfladisk søvn afbrudt kortere eller længere tid Tidlig morgenopvågnen, efter mindre end 6 timers søvn 19.09.2017 35
- 35. Kronisk søvnløshed Træt og uoplagt, når den skal arbejde om dagen, tendens til søvnanfald Kan ikke falde i søvn, når den skal sove om natten, tendens til opvågninger 19.09.2017 36
- 36. Søvnforstyrelser Søvnforstyrrelser Smerter Stress Bekymringer 19.09.2017 37
- 37. Søvnforstyrrelser 3 faktorer i spil: Disponerende Udløsende Vedligeholdende 19.09.2017 38
- 38. Søvnforstyrrelser De 3 faktores betydning ændres genne forløbet 19.09.2017 39
- 39. Stress (smerter) og søvn Bekymringer kan føre til indsovningsbesvær Kan over tid (2-3 uger) udvikles til en indlært adfærd (betingning) Betingning vedligeholder søvnløsheden 19.09.2017 40
- 40. Psykofysiologisk insomni Insomnien er en betinget refleks Betingelsen er sengen, soveværelset, tanken om at skulle sove (søvnangst) Reaktionen (refleksen) er aktivering (vågenhed) Behandlingen er: STIMULUSKONTROL, SØVNRESTRIKTION DØGNRYTMEKONSOLIDERING 19.09.2017 41
- 41. Kognitiv adfærdsbehandling Stimuluskontrol: sengen er kun til søvn (og sex) Søvnrestriktion: 4,5 – 5 timers søvn Døgnrytmekonsolidering: op på samme tid hver dag Søvnen forlænges gradvis ved at gå i seng 30 minutter tidligere, med 1-2 ugers interval, til ønsket søvntid er opnået Tidsramme: 6-8-12-16-24-30 uger 19.09.2017 42
- 42. Søvnhygiejne Tid til forberedelse, slap af, hygge Luk “kontoret”, kom ned i omdrejninger Sæt tilstrækkelig tid af til søvnen 19.09.2017 43
- 43. Søvnhygiejne Nat-ritual Bad Tandbørstning Nattøj Kærtegn Alt forbereder til søvn 19.09.2017 44
- 44. Søvnhygiejne Soveværelset Udluftet, svalt Orden Mørkt, lydisoleret farver God seng Behageligt ‘lækkert’ sengetøj Ørepropper Øjenbind Afslappet TV, computer (mail), mobil, spil kan være aktiverende faktorer Som kan hindre søvn 19.09.2017 45
- 45. Søvnhygiejne Samme procedure hver aften Måske læse inden man lægger sig til at sove 19.09.2017 46
- 46. Yderligere information: Bog om søvnapnø Mobil pay: 28 688 886 Pris: kr.: 200,- Kursus: Søvn og søvnforstyrrelser Horsens, 26 oktober 19.09.2017 47
Editor's Notes
- Mennesket er fra naturen hånd et dagdyr, men det ødelægges i vore dage af vores tilgang til elektricitet og lys. Det fører til at flere og flere mennesker er vågne og aktive, på tider hvor det tidligere var naturligt at sove – og det giver problemer med vores indre ur. Det indre ur styres af en række gener, klokke-gener, som er til stede i samtlige celler.
- Forskellige organsystemer arbejder i cykli, det betyder at aktiviteten er høj på visse tider og mindre aktiv på andre tider. Der er også visse sygdomme som manifestere sig mere på visse tider og mindre på andre.
- 4 Fysiologiske rytmer til venstre og til højre 4 hormonsystemer, alle som de varierer under døgnets 24 timer UDEN søvn, efter en periode med regelmæssig nattesøvn. Den røde kurve viser udskillelsen af væksthormon ved søvn, ude.n søvn ingen rytmisk uskillelse af væksthormon om natten
- Disse fysiologiske og hormonelle systemers døgnrytme er udviklet som reaktion på de naturlige variationer i dagslyset.
- Alle afvigelser fra den naturlige døgnrytme, kan føre til at de naturlige fysiologiske processer hæmmes. Mange stimulanser og aktiviteter i vores daglige liv kan påvirke døgnrytmen negativt, hvis vi taber kontrollen over dem.
- For lidt eller forstyrret søvn har en række konsekvenser, Fremfor alt: nedsat livskvalitet og forringede kognitive funktioner, men også forringede kropslige funktioner, øget sygdomsforekomst og tidlig død.
- 31% af voksne danskere sover mellem 7½ timer og 8½ time per nat. 74% sover mellem 6½ time og 9½ time per nat.
- En reversibel tilstand, man har ingen bevidsthed, men man kan vækkes. Det er hjernen som sover. Afskærmning fra irritation, stimulans udefra. Men man kan vækkes, mere eller mindre let. Vi sover i forskellige dybder. Ved vågenhed i mere end 16 timer kan søvnen komme uimodståeligt i løbet af et sekund, uden forvarsel anden end træthed.
- På en nat registrerer man EEG, hjernebølger, EOG, øjenbølger, EMG, muskelspænding. I 80’erne skrev man søvnregistreringskurven ud. Det blev i alt ½ km papirstrimmel. Muskeltonus falder ned gennem stadierne, stiger, for at falde til næsten atoni i REM. I REM kommer hurtige koordinerede øjenbevægelser. Øget blodgennemstrømning i genitalier i REM, mænd har erektion, uafhængig af drømmens indhold.
- Hypnogram er nattens ”arkitektur”. I cykler ca 90 minutter. Dyb søvn dominere første del af natten, REM søvn og let søvn sidste del af natten. REM søvn begynder i fosteret ca 3 måneder inden fødslen. REM søvn udgør ca 50% af søvnen ved fødslen og falder til ca 25% ved voksen alder. Dybsøvn og REM søvn mindskes let i høj alder.
- Kroppen ”hviler” restituerer sig og repareres. Hormonerne er aktive. Nogle funktioner er mindre aktive end om dagen, mens andre er øgede, bl a kroppens reparationsprocesser og vedligeholdelsesprocesser, under indflydelse af væksthormon. Immunsystemet hæmmes ved for lidt søvn
- Tidligere har man sagt mindst 8 timers søvn, men En nylig litteraturgennemgang af AASM (American Academy of Sleep Medicine) finder ’kun’ belæg for at anbefale mere end 7 timer.
- Vi holder os normalt vågne i 16-17 timer. Ved vågenhed mere end 18 timer, er reaktionsevnen nedsat som svarende til 0,5 promille alkohol i blodet.
- Effekten af det indre ur. Døgnrytmen er meget stabil og tager flere døgn at ændre. Den bevirker at det er svært at sove om dagen og svært at holde sig vågen om natten. Så døgnrytmen beskytter vågenheden om dagen, således at man ikke mærker den tiltagende træthed som opbygges jo længere tid som er gået fra man vågnede. Tilsvarende beskytter døgnrytmen, om natten, søvnen, således at man ikke mærker effekten af det aftagende søvnpres, efterhånden som man sover natten igennem. Først 1-2 timer før man plejer at stå op aftager og forsvinder denne effekt og om dannes til en aktiverende proces. Tilsvarende aftager den aktiverende effekt et par timer inden sengetid og ophører, når vi går i seng og falder i søvn.
- Døgnrytmen er meget stabil og tager flere døgn at ændre. Den bevirker at det er svært at sove om dagen og svært at holde sig vågen om natten. Også andre faktorer har indflydelse på døgnrytmen: måltider, fysisk aktivitet, socialt samvær, Særlig det blå lys fra de nye fladskærme på PC, tablets og smartphones hæmmer melatoninsekretionen.
- Døgnrytmen er meget stabil og tager flere døgn at ændre. Den bevirker at det er svært at sove om dagen og svært at holde sig vågen om natten. Kombinationen af døgnrytmen med den homeostatiske proces, gør at man normalt ikke mærker trætheden tiltage i løbet af dagen og heller ikke mærker at søvnpresset aftager i løbet af natten. Dog er der om dagen, efter ca 6 timers vågenhed, en ”svaghed” i døgnrytmens aktiverende effekt, som mærkes som søvnighed, efter yderligere en times tid er det overstået. Tilsvarende er der midt på natten, hvor den søvnbeskyttende effekt ikke er så stærk.
- Kognitive funktioner, bruger vi til at konstant overvåge vore omgivelser, mhp at forudsige hvad der vil ske indenfor de næste sekunder og på dette grundlag træffe en beslutning om hvordan man vil handle.
- Søvnighed og søvnløshed: indsovningsbesvær og fragmenteret søvn, mindre samlet søvn Reduceret vågenhed og øget risiko for ulykker (30% for nathold) , Three Mile Island, Exxon Valdez, Chernobyl er alle natulykker. Air France: Rio-Paris i 2009, kaptajn kun sovet 1 time, 228 døde Reduceret produktivitet
- Total søvndeprivation fører til døden. Delvis søvndeprivation (flere år) fører til let overdødelighed af hjertetilfælde og slagtilfælde
- I den vågne tilstand ophobes affald dels fra energi omsætningen i nervecellerne, dels fra produktion af forskellige signalsubstanser. Vi kan nu se ind i den vågne levende hjerne med avanceret teknik.
- Støttecellerne skrumper ved at udskille væske til rummet mellem cellerne (neuroner og gliaceller)
- Gliacellerne udgør et stillads som neuronerne hviler på. Under søvn udskiller gliacellerne væske til rummet mellem cellerne. Cellerne specielt neuronerne bades i væske. Gliacellerne ligger tæt op ad de meget små arterioleforgreninger. Disse arterioler pulserer hele tiden i takt med pulsen. Denne pulseren forplanter sig til væsken mellem cellerne så væsken i bølger føres over til de små venøse kar som fører de afiltede blod tilbage til hjertet.
- Astrocytterne her farvet grønne, og de lilla dele er astrocytternes ender, der omslutter de små kar som er hvide. Den glia-lymfatiske-vaskulære vej er blevet døbt det glymfatiske system af Iliff og danske Majken Nedergaard
- De fladeformede muskler er mere afslappede under søvn end i vågen tilstand. Generelt er der mindre plads i svælget hos søvnapnøpatienter end normalt. Det gør at ”closing pressure” er højere end normalt. +0,3 hos apnøpatienter mod -6,2 cm vand hos ikke søvnapnø. Ved ”closing pressure mindre end -5,0 cm vand finder man ikke søvnapnø. Ved ”clossing pressure” højere end +2,0 cm vand er der tale om alvorlig søvnapnø (AHI>30)
- mange med søvnapnø synes de har et godt sovehjerte, de kan altid sove og oplever ingen af symptomerne om natten. De kan vænne sig til dagtidssymtomerne, eller finde på bortforklaringer/undskyldninger der forklarer deres træthed
- mange med søvnapnø synes de har et godt sovehjerte, de kan altid sove og oplever ingen af symptomerne om natten. De kan vænne sig til dagtidssymtomerne, eller finde på bortforklaringer/undskyldninger der forklarer deres træthed. Bog om søvnapnø.
- RLS er en klinisk diagnose, PLMS diagnosen kræver PSG eller CRM med Tibialis elektroder.
- Obs. Den trætte teenager
- Forbigående, få dage max en uge: 60% Middellangt varende 1-4 uger: 17% Kronisk > 4 uger: 11%
- Det er hjernen som sover. Det er hjernen som ikke kan arbejde, hvos den ikke har sovet. Hjernen er ”skabt” til at sove på bestemte tidspunkter.
- Smerter fører til forlænget indsovningstid, og øget vågenhed under søvnen (WASO). Den dårlige søvn nedsætter tolerancen over for smerter. Der er mange årsager til forstyrrelserne. Vi oplever alle problemer fra tid til anden som giver anledning til søvnløse næter, men kun i korte perioder, nogle få dage.
- Dispositionen kan varierer fra person til person. For eks ’finmasket eller groftmasket filter’ i RAS i hjernestammen. Udløsende faktorer udsættes vi alle for, nogle i længere tid end andre. Vi håndterer ’krisen’ forskelligt og vælger forskellige strategier, som kan være mere eller mindre ’vedligeholdende’.
- En mere dynamisk skitse. Arousal risikoen er forskellig afhængig af søvnstadiet.
- Ved stress aktiveres hjernen, dvs noradrenalin og cortisol niveauer øges. Ved kontinuerlig stress øges CRF, Corticotropin Releasing Factor, som øger cortisol og adrenalin. Tankemylderet kommer typisk når man er på vej til at sove. I løbet af et par uger kan man udvikle en betinget refleks, indsovningsbesvær.
- Diagnostik og behandling: Søvnkonsultation (afklare problematikken, evt andre søvnsygdomme) PSG, bekræfte diagnosen, udelukke andre søvnsygdomme, bekræfte at de enkelte søvnstadier er uden forstyrrelser. Søvnedukation, en lang konsultation, efterfølgende besøg, ½ times varighed hver anden uge.
- Hvad er der sket i dag, luk evt. diskussioner eller uenigheder, gensidig opmærksomhed. Lad være med at checke mails efter et bestemt tidspunkt, lad være at tænke på arbejdsopgaver. Hvis man skal op kl 07, så til 8 timer baglæns, så skal man SOVE når kl er 23, dvs man skal beguýnde at gå i seng tidligere.
- Natteritualet bliver det betinget stimulus, der udløser den betingede refleks: søvn
- Natteritualet bliver det betinget stimulus, der udløser den betingede refleks: søvn