Recommended
More Related Content
Featured
Featured (20)
6 insomni, 2017
- 3. Insomni Træt og uoplagt, når den skal arbejde om dagen Kan ikke falde i søvn, når den skal sove om natten 21.08.2017 3
- 4. Insomni Indsovningsvanskeligheder: > 30 minutter Gennemsovningsvanskeligheder: Overfladisk søvn afbrudt kortere eller længere tid Tidlig morgenopvågnen, efter mindre end 6 timers søvn 21.08.2017 4
- 5. Søvnforstyrelser Søvnforstyrrelser Smerter Stress Bekymringer 21.08.2017 5
- 6. Søvnforstyrrelser 3 faktorer i spil: Disponerende Udløsende Vedligeholdende 21.08.2017 6
- 7. Søvnforstyrrelser Disposition: Individuelle forskelle Varierende “filter” i RAS Variation i løbet af natten Afhænger søvnstadiet 21.08.2017 7
- 8. Søvnforstyrrelser Varierende disposition i løbet af natten Afhængig af søvnstadie Hvis man vågner efter 3 timer og ligger vågen I 2-3 timer, risikere man at vækkeuret ringer når man er i den dybe søvn 21.08.2017 8
- 9. Søvnforstyrrelser De 3 faktores betydning ændres genne forløbet 21.08.2017 9
- 10. Den vedligeholdende faktor Etableres når den udløsende faktor er aktiv over for lang tid Der udvikles kompenserende uhensigtsmæssig adfærd Der udvikles samtidig ubevidst en betingning 21.08.2017 10
- 11. Udløsende faktorer Stress Tankemylder, bekymringer Smerter Kompenserende adfærd forstærkes ofte når den udløsende faktor strækker sig over lang tid (uger) 21.08.2017 11
- 12. Stress (smerter) og søvn Bekymringer kan føre til indsovningsbesvær Kan over tid (2-3 uger) udvikles til en indlært adfærd (betingning) Betingning vedligeholder søvnløsheden 21.08.2017 12
- 13. Ændret adfærd Går tidligere i seng Sove til middag (planlagt) Tage en power nap ( 1-2 gange) Ikke planlagte søvnanfald Mikrosøvnsanfald 21.08.2017 13
- 14. Udvikling af betingning Indlæring af søvnløshed: Psykologisk forklaring (Pavlov) Neurofysiologisk forklaring (Hebb) 21.08.2017 14
- 15. Betingede reflekser Ivan Pavlov, 1849-1936 (Nobelpris 1904) 21.08.2017 15
- 16. Den neurofysiologiske forklaring Hebbs regel: Neurons that fire together – wire together Smerte, bekymring vågenhed Sengen Gentagelse forstærker synapserne 21.08.2017 16
- 17. Det ubetingede stimulus og response Neural og humoral stimulering Smerter (bekymringer) Det ubetingede stimulus Det ubetingede response 21.08.2017 17
- 18. Indlæring Seng, soveværelse, betinget stimulus Neural og humoral stimulering Smerter (bekymringer) Det ubetingede stimulus Det ubetingede response, Aktivering: vågenhed Knyttes til det betingede stimulus 21.08.2017 18
- 19. Genkaldelse Seng, soveværelse, betinget stimulus Neural og humoral stimulering Smerter Det ubetingede stimulus væk Betingede response, Aktivering: vågenhed Knyttes til det betingede stimulus 21.08.2017 19
- 20. Psykofysiologisk insomni Insomnien er en betinget refleks Betingelsen er sengen, soveværelset, tanken om at skulle sove (søvnangst) Reaktionen (refleksen) er aktivering )(vågenhed) Behandlingen er: STIMULUSKONTROL, SØVNRESTRIKTION DØGNRYTMEKONSOLIDERING 21.08.2017 20
- 21. Psykofysiologisk insomni Insomnien er en betinget refleks STIMULUSKONTROL Ikke opleve vågenhed i sengen Kun opleve søvn i sengen SØVNRESTRIKTION Sove mindre end behovet DØGNRYTMEKONSOLIDERING Stå op på samme tid – hver dag 21.08.2017 21
- 22. Den homeostatiske søvnproces Ved at senere i seng øges søvnpresset Ved at stå op til sædvanlig tid, reduceres den samlede søvn: søvnrestriktion 21.08.2017 22
- 23. Genkaldelse Seng, soveværelse, betinget stimulus Neural og humoral stimulering Sædvanlig tid Smerter Det ubetingede stimulus væk Betingede response, Aktivering: vågenhed Knyttes til det betingede stimulus21.08.2017 23
- 24. Genkaldelse Seng, soveværelse, betinget stimulus Neural og humoral stimulering Senere tid Smerter Det ubetingede stimulus væk Betingede response, Aktivering: vågenhed Knyttes til det betingede stimulus21.08.2017 24
- 25. Søvnens arkitektur ved søvnrestriktion Dybsøvnen øges og intensiveres Opvågninger reduceres i antal og længde 21.08.2017 25
- 26. adfærdsændringer Bevarende faktorer ændres permanent Disponerende faktorer reduceres for en tid 21.08.2017 26
- 27. Kognitiv adfærdsbehandling Stimuluskontrol: sengen er kun til søvn (og sex) Søvnrestriktion: 4,5 – 5 timers søvn Døgnrytmekonsolidering: op på samme tid hver dag Søvnen forlænges gradvis ved at gå i seng 30 minutter tidligere, med 1-2 ugers interval, til ønsket søvntid er opnået Tidsramme: 6-8-12-16-24-30 uger 21.08.2017 27
- 28. Kognitiv adfærdsbehandling Stimuluskontrol: sengen er kun til søvn Søvnrestriktion_4,5 – 5 timers søvn Døgnrytmekonsolidering Kaldes også for CBT-I Cognitive Behaviour Therapy for Insomnia Burde hedde: BCT-I Behaviour Cognitive Therapy for Insomnia Det er den ændrede adfærd som er den væsentlige komponent Det kognitive er forståelsen for søvnprocesserne 21.08.2017 28
- 29. Kognitiv adfærdsbehandling i praksis I Praksis (Skødstrup) Udført af Neurofys. Ass. Solveig Rasmussen Start: januar 2017 Antal: 66 (44 kvinder – 22 mænd) Alder: 62 +/- 12 Forbrug af sovemedicin: 23 (benzodiazepin og benzodiazepin agonist) 21.08.2017 29
- 30. Kognitiv adfærdsbehandling i praksis Resultater ISI (Insomnia Severity Index). Præ Post 21.08.2017 30
- 31. Kognitiv adfærdsbehandling i praksis Resultater ISI (Insomnia Severity Index). Præ Post 21.08.2017 31
- 32. Kognitiv adfærdsbehandling i praksis Resultater SE – Søvn Effektivitet Præ Post 21.08.2017 32
- 33. Kognitiv adfærdsbehandling i praksis Resultater SE – Søvn Effektivitet Præ Post 21.08.2017 33
- 34. Kognitiv adfærdsbehandling i praksis Søvn Effektivitet: totale søvntid/totale tid i sengen TST/TIB ISI: Insomnia Severity Index 8 spørgsmål Svar: 0 – 1 – 2 – 3 – 4 Kategorier: 0 – 7 ingen klinsik signifikat insomni 8 -14 insomni under klinisk grænseværdi 15 – 21 klinisk insomni (moderat) 22 – 28 klinisk insomni (alvorlig) 21.08.2017 34
- 35. Kognitiv adfærdsbehandling i praksis Hvert forløb er individuelt 1 x ugentligt i 2-3 uger Hver anden uge (patientens selvtillid) Gnsn. 4-5 besøg Klinisk opfølgning 3 mdr efter afslutning Telefonisk opfølgning efter et år (planlagt) Der er en del som ikke tør 21.08.2017 35
- 36. Indsovningstabletter Zaleplon (Sonata) Halvering: 1 time, varighed: 3-4 timer Zolpidem (Stillnoct) Halvering: 2-3 timer, varighed: 6-7 timer Zopliclon (Imovane) Halvering: 5 (7) timer, varighed: 6-8 timer 21.08.2017 36
- 37. Orexin (Hypocretin) Vågenheds-neurotransmitter I hypothalamus Ved aktivering Stimuleres til vågenhed (agonister) Ved blokering Forhindres vågenhed (antagonister) Orexin antagonister blokerer receptorerne, uden at aktivere dem 21.08.2017 37
- 38. Orexin (Hypocretin) Koncentration af Orexin er meget lav ved narkolepsi og primær hypersomni Orexin næsespray testes som middel mod Narkolepsi Orexin agonister (stimulere receptor) er under udvikling Orexin antagonister blokerer receptorerne, uden at aktivere dem, udviklet/under udvikling 21.08.2017 38
- 39. Orexin antagonister Forhindrer vågenhed Dvs en ny type sovemiddel Suvorexant (Belsomra, fra Merck) firgivet i USA den 13 august 2014. Almorexant (GlaxoSmithKline og Actelion) Trukket tilbage 21.08.2017 39
- 40. Søvnhygiejne Tid til forberedelse, slap af, hygge Luk “kontoret”, kom ned i omdrejninger Sæt tilstrækkelig tid af til søvnen 21.08.2017 40
- 41. Søvnhygiejne Nat-ritual Bad Tandbørstning Nattøj Kærtegn Alt forbereder til søvn 21.08.2017 41
- 42. Søvnhygiejne Soveværelset Udluftet, svalt Orden Mørkt, lydisoleret farver God seng Behageligt ‘lækkert’ sengetøj Ørepropper Øjenbind Afslappet TV, computer (mail), mobil, spil kan være aktiverende faktorer Som kan hindre søvn 21.08.2017 42
- 43. Søvnhygiejne Samme procedure hver aften Måske læse inden man lægger sig til at sove 21.08.2017 43
- 44. God nat og sov godt 21.08.2017 44
Editor's Notes
- Det er hjernen som sover. Det er hjernen som ikke kan arbejde, hvos den ikke har sovet. Hjernen er ”skabt” til at sove på bestemte tidspunkter.
- Forbigående, få dage max en uge: 60% Middellangt varende 1-4 uger: 17% Kronisk > 4 uger: 11%
- Smerter fører til forlænget indsovningstid, og øget vågenhed under søvnen (WASO). Den dårlige søvn nedsætter tolerancen over for smerter. Der er mange årsager til forstyrrelserne. Vi oplever alle problemer fra tid til anden som giver anledning til søvnløse næter, men kun i korte perioder, nogle få dage.
- Dispositionen kan varierer fra person til person. For eks ’finmasket eller groftmasket filter’ i RAS Udløsende faktorer udsættes vi alle for, nogle i længere tid end andre. Vi håndterer ’krisen’ forskelligt og vælger forskellige strategier, som kan være mere eller mindre ’vedligeholdende’.
- Dispositionen kan varierer fra person til person. Udløsende faktorer udsættes vi alle for, nogle i længere tid end andre. Vi håndterer ’krisen’ forskelligt og vælger forskellige strategier, som kan være mere eller mindre ’vedligeholdende’.
- Efter 3 timer har man ikke ”dækket” sit dybsøvnsbehov. Der er til med opbygget yderligere søvnbehov. Begge dele er medvirkende til at man kan opleve dyb søvn sent på natten, lige inden man skal op, et tidspunkt hvor der normalt ikke forekommer dy søvn.
- En mere dynamisk skitse. Arousal risikoen er forskellig afhængig af søvnstadiet.
- Er man tidligt ude, kan man afkorte perioden med den udløsende faktor og der ’opstår’ ikke en periode med vedligeholdende aktivitet. Er man sent ude, blive perioden med den udløsende faktor ’for lang’ er individet ’etablerer’ en vedligeholdende aktivitet. Når så den udløsende faktor, bliver behandlet, vil søvnløsheden fortsat bestå, pga den vedligeholdende faktor, f. eks en betinget refleks.
- Ved stress aktiveres hjernen, dvs noradrenalin og cortisol niveauer øges. Ved kontinuerlig stress øges CRF, Corticotropin Releasing Factor, som øger cortisol og adrenalin. Dette hæmmer søvnen.
- Ved stress aktiveres hjernen, dvs noradrenalin og cortisol niveauer øges. Ved kontinuerlig stress øges CRF, Corticotropin Releasing Factor, som øger cortisol og adrenalin. Tankemylderet kommer typisk når man er på vej til at sove. I løbet af et par uger kan man udvikle en betinget refleks, indsovningsbesvær.
- Det øgede søvnpres ved insomni, kan føre til ikke planlagt søvn uden for den ønskede sovetid. Vedkommende orker ikke at holde sig vågen, men søvnen er ofte kort og tager kun toppen af søvnpresset.
- Indlæringen (betingningen) kan tage varierende tid. Ved krigstraumer kan en eksponering være tilstrækkeligt. Ved kemoterapi kan 3-4 behandlinger være tilstrækkeligt til at fremkalde ’forventningskvalme’ inden næste kemobehandling. Ved insomni kan 3-4 uger være tilstrækkeligt.
- Pavlov var fysiolog og forskede i kirtlers sekretion. Beskrev hvorledes en neutral stimulus kunne ændres ved indlæring til at fremkalde en reaktion. Dette opnås ved et tidsmæssigt sammenfald af den ubetingede og den betingede stimulus. Pavlov fik Nobel prisen i 1904, ikke for dette bidrag til psykologien, men for opdagelser af fordøjelseshormoner.
- Hebb rule: hvis en synapse gentagne gange aktiveres, tidsmæssigt tæt på at den postsynaptiske neuron fyrer, vil strukturen og kemien i synapsen styrkes. Forstærkningen fører til synapsekontakt og til øget produktion af signalsubstanser. Smerte/bekymring skaber stærke netværksforbindelser som aktiverer vågenhed. Ved samtidig registrering af at man er i sengen, vil disse netværksforbindelser forstærkes og efter en periode vil de være veletablerede og kan udløse vågenheden uden smertestimuli eller bekymringsstimuli. Hjernen er meget plastisk, og derfor kan reaktionsmønsteret også ”aflæres”.
- Smerterne (eller bekymringer) er det ubetingede stimulus og fremkalder det ubetingede response, vågenhed.
- Smerterne (eller bekymringer) er det ubetingede stimulus og fremkalder det ubetingede response, vågenhed. Der udvikles en forbindelse, associering mellem seng/soveværelse og aktivering/vågenhed. Jo mere ubehagelig de ubetingede stimuli og ubetingede responser er, jo kortere tids eksponering kræves for at det betingede stimulus kan udløse reaktionen.
- Den betingede stimulus har en aktiverende effekt i en upåvirkelig grad. Trætheden (søvnpresset) har en de-aktiverende effekt i en påvirkelig grad.
- Den de-aktiverende effekt øges ved at personen holder sig vågen længere end normalt.
- Den betingede stimulus har en aktiverende effekt i en upåvirkelig grad. Trætheden (søvnpresset) har en de-aktiverende effekt i en påvirkelig grad. ’kampen’ står mellem den de-aktiverende effekt (søvnpresset) og den aktiverende effekt fra den betingede stimulus (sengen, soveværelset, tanken om at sove). Går man for tidligt i seng, falder man ikke i søvn.
- Den betingede stimulus har en aktiverende effekt i en upåvirkelig grad. Trætheden (søvnpresset) har en de-aktiverende effekt i en påvirkelig grad. ’kampen’ står mellem den de-aktiverende effekt (søvnpresset) og den aktiverende effekt fra den betingede stimulus (sengen, soveværelset, tanken om at sove). Går man for tidligt i seng, falder man ikke i søvn.
- Dyb søvn dominere første del af natten, REM søvn og let søvn sidste del af natten, som ved søvnrestriktion, ’skæres’ væk. Dvs at påvirkning fra både den disponerende faktor og fra den bevarende faktor, reduceres i en periode.
- Dvs at påvirkning fra både den disponerende faktor og fra den bevarende faktor, reduceres i en periode.
- Diagnostik og behandling: Søvnkonsultation (afklare problematikken, evt andre søvnsygdomme) PSG, bekræfte diagnosen, udelukke andre søvnsygdomme, bekræfte at de enkelte søvnstadier er uden forstyrrelser. Søvnedukation, en lang konsultation, efterfølgende besøg, ½ times varighed hver anden uge.
- Diagnostik og behandling: Søvnkonsultation (afklare problematikken, evt andre søvnsygdomme) PSG, bekræfte diagnosen, udelukke andre søvnsygdomme, bekræfte at de enkelte søvnstadier er uden forstyrrelser. Søvnedukation, en lang konsultation, efterfølgende besøg, ½ times varighed hver anden uge.
- ISI
- ISI
- Effektmål: søvneffektiviteten og graden af insomni.
- Effektmål: søvneffektiviteten og graden af insomni.
- Suvorexant påvirker 2 orexin receptorer.
- Hvad er der sket i dag, luk evt. diskussioner eller uenigheder, gensidig opmærksomhed. Lad være med at checke mails efter et bestemt tidspunkt, lad være at tænke på arbejdsopgaver. Hvis man skal op kl 07, så til 8 timer baglæns, så skal man SOVE når kl er 23, dvs man skal beguýnde at gå i seng tidligere.
- Natteritualet bliver det betinget stimulus, der udløser den betingede refleks: søvn
- Natteritualet bliver det betinget stimulus, der udløser den betingede refleks: søvn