Recommended
More Related Content
Featured
Featured (20)
2 hvad styrer søvnen - og hvad sker der, 2017
- 3. SØVN Indfinder sig naturligt om natten Styres af vores indre ur (genetisk) Påvirkes af: Lys Måltider Aktiviteter 22.08.2017 3
- 4. Hvad styrer søvnen? S: den homeostatiske proces Hvor længe kan man holde sig vågen? Trætheden øges jo længere tid man er vågen 22.08.2017 4
- 5. Hvad styrer søvnen? C: døgnrytmen, den circadiane faktor Holder os årvågne efterhånden som dagen skrider frem Holder os sovende efterhånden som natten skrider frem 22.08.2017 5
- 6. Variation af søvnighed/vågenhed Søvnighedsperiode om eftermiddagen Nedsat søvntendens midt på natten 22.08.2017 6 Afternoon dip
- 7. Døgnrytmen Meget stabil og tager tid at ændre Styres overvejende af dagslyset (Zeitgeber) 22.08.2017 7
- 8. Det indre ur, SCN Det indre ur Koglekirtelen Den suprachiasmatiske kerne (SCN) 22.08.2017 8
- 9. Melatoninproduktionen Falder livet igennem 22.08.2017 9
- 10. Melatonin sekretion er stabil Melatonin sekretion under 50 timers vågenhed 22.08.2017 10
- 11. Kropstemperaturen Sort: ældre >65 år (n: 43) Hvid: unge ca 23 år (n: 97) 22.08.2017 11
- 12. Vågenhed Vågenhed stimuleres af centre i hjernestammen og hypothalamus 22.08.2017 12
- 13. Orexin Orexin neuroner stimulerer arousal centre 22.08.2017 13
- 14. VLPO VLPO fremkalder søvn 22.08.2017 14
- 16. Det retikulære aktiverende system 22.08.2017 16
- 17. Så hvad er søvn? Ingen bevidsthed Nedsat reaktivitet Sanser nedsat afslappet 22.08.2017 17
- 18. Hvad sker der i kroppen under søvn? Blodtryk Vejrtrækning Temperatur Mave-tarm aktivitet Melatonin Væksthormon Prolactin Testosteron Thyreoideahormon 22.08.2017 18
- 19. Cortisol Cortisol og kernetemperaturen følger melatonin 22.08.2017 19
- 20. Væksthormon Væksthormon og prolactin følger søvnen 22.08.2017 20
- 21. Hvor længe kan man holde sig vågen? 10 timer, velfungerende 11-12 timer træthed/søvnighed begynder De kognitive funktioner hæmmes 18 timer svarer til 0,5 promille alkohol 22.08.2017 21
- 22. Kognitive funktioner Observere og vurdere omgivelserne Maslows behovspyramide Er her noget nyt? Er det betydningsfuldt? Er det noget jeg skal huske/lære Man træffer et valg 22.08.2017 22
- 23. Kognitive funktioner Indlæring Kommunikation Sidder i pandelapperne De fleste arbejdsopgaver Præcisionsopgaver Vidensopgaver Innovation Enhver form for samarbejde 22.08.2017 23
- 24. Kognitive funktioner Observere og vurdere Forudsige få sekunder Er her farligt Hvad gør de andre Kan jeg nå over? Man træffer et valg Det forkerte hvis man er træt 22.08.2017 24
- 25. For lidt søvn, på kort sigt Søvnighed/træthed Koncentrationsnedsættelse Irritabilitet Søvnanfald Risiko for fejl Risiko for ulykker Reduceret produktivitet 22.08.2017 25
- 27. Søvn mangel Total søvndeprivation Rotter dør efter 11-32 døgn Delvis søvndeprivation (< 6 timer/nat) Overdødelighed Hjertetilfælde slagtilfælde 22.08.2017 27
- 28. Søvnens funktion Vækst Kroppens vedligeholdelse Energibesparelse Indlæring Hukommelse Problemløsning Optimere, forberede hjernen til vågenhed 22.08.2017 28
- 29. Indlæring og hukommelse Under læringsaktiviteter er der øget lokalt stofskifte både i vågen tilstand og efterfølgende søvn Der er øget søvnspindelaktivitet i samme områder Søvnspindler Deklarativ hukommelse - Bevægemønstre 22.08.2017 29
- 30. Kommunikation i nervesystemet Elektriske impulser gennem neuroner Kemiske substanser mellem neuroner 22.08.2017 30
- 31. Udvikling af træthed i den vågne hjerne Elektriske impulser forbruger energi i de enkelte neuroner energiaffald inde neuroner Produktion og forbrug af neurotransmittorer Affald mellem neuroner Synaptic “upgrading” 22.08.2017 31
- 32. Forbrug af energi - vågen Under hjernens arbejde forbruges ATP ADP ophobes ADP binder sig til nervemembranen Impulshastigheden falder 22.08.2017 32
- 33. Produktion af signalsubstanser Affald ved produktionen Udskilles til intercellulærrummet Opløsning af substansen I synapsespalten Ophobning af affald Imellem neuronerne 22.08.2017 33
- 34. Forstærkning af synapser Aktive synapser forstærkes Som reaktion på aktivtet Nye synapser dannes Som reaktion på ny aktivitet De breder sig og fylder mere Vigtige informationer Ligegyldige ting Hurtigt er der ikke mere plads 22.08.2017 34
- 35. Den vågne hjerne udvikler træthed Energiaffald i neuroner, Adenosin Affald mellem neuroner, små molekylestumper Ikke plads til nye synapser Alle hæmmer funktionalitet 22.08.2017 35
- 36. Udvikling af træthed i den vågne hjerne Elektriske impulser forbruger energi i de enkelte neuroner energiaffald inde neuroner Produktion og forbrug af neurotransmittorer Affald mellem neuroner Synaptic “upgrading” 22.08.2017 36
- 37. Hvad sker i den sovende hjerne Energi bygges op Synapse udvælgelse – der luges ud Affald vaskes ud Hjernen gøres klar til vågenhed 22.08.2017 37
- 38. Hvad sker der i den sovende hjerne Ingen sanseinput Hjernen får fred ATP lagre fyldes op Ny energi Vågner fuld af energi 22.08.2017 38
- 39. Hvad sker der i den sovende hjerne Synapse udvælgelse Nogle bevares og forstærkes Andre (ligegyldige) afbrydes Gøres klar til vågenhed Plads til nye synapser 22.08.2017 39
- 40. Hvad sker der i den sovende hjerne Affald vaskes ud Via det glymphatiske system 22.08.2017 40
- 41. Det glymphatiske system Neuronerne ligger på “stillads”-hylder Under søvn skrumper glia og udskiller væske Det ekstracellulære rum øges op til 60% under søvn og fyldes med væske 22.08.2017 41
- 42. Hvad sker der i den sovende hjerne? Dagens helt: Mus med mikroskop monteret med indsyn i den levende hjerne EEG elektroder 22.08.2017 42
- 43. Hvad sker der i den vågne hjerne? 22.08.2017 43
- 44. Hvad sker der i den sovende hjerne? Affald vaskes ud Via det Glymfatiske system 22.08.2017 44
- 45. Glymphatiske system Gliaceller skrumper under søvn og udskiller interstitialvæske 22.08.2017 45
- 47. Søvnens funktion Indlæring Hukommelse Problemløsning Synapser beskæres (udvælges) Energidepoter opbygges (ATP) Affaldsstoffer fjernes (Glymphatiske system) 22.08.2017 47
Editor's Notes
- Mennesket er fra naturen hånd et dagdyr, men det ødelægges i vore dage af vores tilgang til elektricitet og lys. Det fører til at flere og flere mennesker er vågne og aktive, på tider hvor det tidligere var naturligt at sove – og det giver problemer med vores indre ur. Det indre ur styres af en række gener, klokke-gener, som er til stede i samtlige celler.
- Vi holder os normalt vågne i 16-17 timer. Ved vågenhed mere end 18 timer, er reaktionsevnen nedsat som svarende til 0,5 promille alkohol i blodet.
- Effekten af det indre ur. Døgnrytmen er meget stabil og tager flere døgn at ændre. Den bevirker at det er svært at sove om dagen og svært at holde sig vågen om natten. Så døgnrytmen beskytter vågenheden om dagen, således at man ikke mærker den tiltagende træthed som opbygges jo længere tid som er gået fra man vågnede. Tilsvarende beskytter døgnrytmen, om natten, søvnen, således at man ikke mærker effekten af det aftagende søvnpres, efterhånden som man sover natten igennem. Først 1-2 timer før man plejer at stå op aftager og forsvinder denne effekt og om dannes til en aktiverende proces. Tilsvarende aftager den aktiverende effekt et par timer inden sengetid og ophører, når vi går i seng og falder i søvn.
- Døgnrytmen er meget stabil og tager flere døgn at ændre. Den bevirker at det er svært at sove om dagen og svært at holde sig vågen om natten. Kombinationen af døgnrytmen med den homeostatiske proces, gør at man normalt ikke mærker trætheden tiltage i løbet af dagen og heller ikke mærker at søvnpresset aftager i løbet af natten. Dog er der om dagen, efter ca 6 timers vågenhed, en ”svaghed” i døgnrytmens aktiverende effekt, som mærkes som søvnighed, efter yderligere en times tid er det overstået. Tilsvarende er der midt på natten, hvor den søvnbeskyttende effekt ikke er så stærk.
- Døgnrytmen er meget stabil og tager flere døgn at ændre. Den bevirker at det er svært at sove om dagen og svært at holde sig vågen om natten. Også andre faktorer har indflydelse på døgnrytmen: måltider, fysisk aktivitet, socialt samvær,
- Den suprachiasmatiske kerne styrer udskillelsen af Melatonin fra koglekirtlen. Der er i Retina lysfølsomme celler som registrerer lys, men som ikke sender impulser til synsbarken, men til den suprachiasmatiske kerne. Det indre ur styrer Melatonin udskillelsen fra koglekirtlen.
- Melatonin er ”mørkets hormon”, udskilles når det bliver mørkt og ophører når det bliver lyst.
- Melatoninudskillelsen over 2 døgn med vågenhed hos unge. Mellatoninudskillelsen fortsætter altså selvom vedkommende ikke sover.
- Døgnrytmen er meget stabil og tager flere døgn at ændre. Den bevirker at det er svært at sove om dagen og svært at holde sig vågen om natten. Kropstemperaturen varierer over døgnet, men er mindre udtalt hos ældre. Denne mindre variation i kropstemperaturen er måske medvirkende til mere ustabil søvn hos ældre.
- Centre i hjernestammen og hypothalamus sender signaler til cortex via aktiverende neurotransmitorer
- Orexin har en stabiliserende effekt på vågenheden.
- VLPO kernen fremkalder søvn ved dens hæmmende på arousal centrene i hjernestammen
- Centre i hjernestammen som stimulerer vågenhed har samtidig en hæmmende effekt på de søvnfremkaldende centre (VLPO). Modsvarende har VLPO når de fyrer kraftigt en søvnfremkaldende effekt, men samtidig en hæmmende effekt på de aktiverende centre. Overgangen fra en tilstand til den anden, foregår hurtigt, som regel minutter, men det kan være på et sekund. Et er denne hæmmende effekt af modparten der gør at hver enkelt tilstand forblver stabil. Der er mange neurotransmitorer involveret og mekanismen er ikke fuldstændig kortlagt eller forstået. En faktor er Adenosin som ophobes gennem længerevarende vågenhed har en hæmmende effekt på vågenhedsaktiverende neuroner.
- Det retikulære aktiverende system. Sidder i hjernestammen, udviklingsmæssigt den ældste del af hjernen, reptilhjernen . Her styres vejrtrækning og hjertet og bevidsthed Signaler føres op til hjernebarken og aktiverer hjernen. Efter en vis tid med vågenhed blokeres de aktiverende signaler og man falder i søvn. Hvis de ikke hæmmes under søvn kan søvnens kvalitet forringes. ’Filter’: finmasket: god stabil søvn, grovmasket: flere signaler trænger igennem og søvnen forstyrres og er mindre stabil.
- En reversibel tilstand, man har ingen bevidsthed, men man kan vækkes. Det er hjernen som sover. Afskærmning fra irritation, stimulans udefra. Men man kan vækkes, mere eller mindre let. Vi sover i forskellige dybder. Ved vågenhed i mere end 16 timer kan søvnen komme uimodståeligt i løbet af et sekund, uden forvarsel anden end træthed.
- Kroppen ”hviler” restituerer sig og repareres. Hormonerne er aktive.
- Cortisol følger kerne temperaturen, dog med forsinkelse om dagen.
- Melatonin styrer en række andre hormoner, uden påvirkning af søvn-vågenhed. Andre er stærkt knyttet til søvn. Væksthormon har betydning for børns vækst og for reparationsprocesser af væv hos både børn og voksne. Sårhelning forsinkes ved forstyrret søvn eller søvnmangel.
- Hvad er kognitive funktioner? Observation og vurdering af de nære omgivelser. Kalkulerer hvad der vil ske indenfor de næste sekunder/minutter. Er her sikkert at være? Er der noget at spise? (kan jeg sprede mine gener) (Maslows behovs pyramide), er der trusler/problemer som man kan gøre noget ved/løse?
- Indlæring: at føre fakta fra forskellige kilder til en hjerne. Kommunikation: at føre fakta fra en hjerne til en anden. Ved utilstrækkelig søvn påvirkes alle disse funktioner negativt.
- Hvad er kognitive funktioner? Observation og vurdering af de nære omgivelser. Hvordan skal jeg opføre mig, hvilke muligheder har jeg, Hvordan reagerer de andre? Ved træthed er der øget risiko for fejlvurderinger og forkerte valg.
- Søvnighed og søvnløshed: indsovningsbesvær og fragmenteret søvn, mindre samlet søvn Reduceret vågenhed og øget risiko for ulykker (30% for nathold) , Three Mile Island, Exxon Valdez, Chernobyl er alle natulykker. Air France: Rio-Paris i 2009, kaptajn kun sovet 1 time, 228 døde Reduceret prodduktivitet
- Ved søvndeprivation også øget forekomst af CRP og Interleukin-6 Patel, SR; et al.: Sleep, 2004, 27, pp 440-44.
- Søvnen gør hjerne klar til at være vågen og fuldt funktionsdygtig.
- De forskellige søvnstadier har betydning for vores indlæring og hukommelse. man kan faktisk blive dygtigere – mens man sover. Under vågenhedsperioden, under indlæring er der aktivitet i hippocampus og visse dele af cortex. Nyere undersøgelser karakteriserer søvn som en tilstand, der optimerer hukommelseskonsolidering, hvorimod vågenhed som betegnes som en tilstand som er optimeret for indkodning af fakta. Under den dybe søvn sker der en reaktivering af nyligt indkodede fakta/oplevelser, hvilket menes at føre til konsolidering af langtidshukommelse. Hippocampus spiller en rolle som sted for den primære lagring af fakta/oplevelser, hvorimog langtidshukommelsen ligger i cortex. Uden hippocampus kan man imidlertid ikke genkalde sig nogen form for hukommelse.
- Synaptic ”upgrading” er dannelse af nye synapser og forstærkning af visse existerende synapser, som reaktion på sansninger/oplevelser.
- AdenosinTriPhosphat, ATP og AdenosinDiPhosphat ADP. Adenosin binder sig til A1 receptorer på cholinerge neuroner i frontallapperne. Fyringsfrekvensen i disse neuroner falder og derved reduceres den corticale arousal. impulsledníngshastigheden sænkes ved højere ADP. Dvs at ’reaktionstiden’ øges
- Ophobning af affald hæmmer funktionen generelt
- Da der på hver neuron er mellem 1000 og 2000 synapser er der ikke meget plads til at brede sig på. Der bliver derfor hurtigt fyldt op. Mange af de ting som erfares i vågen tilstanden er ligegyldige ting, som er uden betydning, men de fylder, de er en slags affald.
- Affald hæmmer funktionaliteten
- Synaptic ”upgrading” er dannelse af nye synapser og forstærkning af visse existerende synapser, som reaktion på sansninger/oplevelser.
- Hjernen renser ud i det overflødige, ligegyldige
- Den sovende hjerne spare lidt energi og bygger nye energilagre op - ATP
- Synaptic pruning (beskæring), hjernen vælger hvad der skal bevares, de stærke synapser bevares = det som har gjort stort indtryk eller de fakta som er blevet gentaget flere gange. Det som kun er set kortvarigt eller som ikke har gjort særligt indtryk har kun svage synapser og de afbrydes. Den elektriske impuls ved afbrydelsen af en synapse kan simuleres i neurale computernetværk, slutsignalerne ligner fuldstændig dyb søvn.
- For at forstå det glymphatiske system skal vi ned på cellulært niveau
- Gliacellerne udgør et stillads som neuronerne hviler på. Under søvn udskiller gliacellerne væske til rummet mellem cellerne. Cellerne specielt neuronerne bades i væske. Gliacellerne ligger tæt op ad de meget små arterioleforgreninger. Disse arterioler pulserer hele tiden i takt med pulsen. Denne pulseren forplanter sig til væsken mellem cellerne så væsken i bølger føres over til de små venøse kar som fører de afiltede blod tilbage til hjertet.
- Resultaterne ekstrapoleres til den menneskelige hjerne.
- Resultaterne ekstrapoleres til den menneskelige hjerne.
- Gliacellerne udgør et stillads som neuronerne hviler på. Under søvn udskiller gliacellerne væske til rummet mellem cellerne. Cellerne specielt neuronerne bades i væske. Gliacellerne ligger tæt op ad de meget små arterioleforgreninger. Disse arterioler pulserer hele tiden i takt med pulsen. Denne pulseren forplanter sig til væsken mellem cellerne så væsken i bølger føres over til de små venøse kar som fører de afiltede blod tilbage til hjertet.
- Astrocytterne her farvet grønne, og de lilla dele er astrocytternes ender, der omslutter de små kar som er hvide. Den glia-lymfatiske-vaskulære vej er blevet døbt det glymfatiske system af Iliff og danske Majken Nedergaard
- Indlæring: dannelse af nye synapser og forstærkning under vågenheds aktivitet. Selektion og ’beskæring’ under søvn, viden flyttes til langtidshukommelse. Adenosin: ATP nedbrydes til ADP i vågen og modsat under søvn Glymfatiske system ’skyller hjernen’ ren under søvn.