3. God nat – sov godt
Basalt om søvn
Hvad styrer søvnen – hvad sker der?
Børn og søvn – parasomnier
Obstruktiv søvnapnø
RLS, PLM og narkolepsi
Insomni
21.08.2017
3
13. Polysomnografi, PSG
Standard for elektrodeplacering
Standard for fremføringshastighed
Definitioner af forskellige bølgemønstrer
21.08.2017
13
20. Søvnanamnese
Hvornår og hvor meget sover patienten
Hvordan opleves den vågne periode
Tid i sengen, TIB
Søvnlatens, opvågninger, vågenhed, motorik,
sveden, vandladninger, smerter
Søvnskema
Epworth Sleepiness Scale
21.08.2017
20
22. Epworth Sleepiness Scale
Sidder og læser
Ser fjernsyn
Sidder inaktiv i off rum
Passager i bil
Ligger og slapper af om eftermiddagen
Sidder og samtaler med nogen
Sidder stille efter frokost
I bil, som stopper få minutter
21.08.2017
22
24. Nye redskaber
Til selvmonitorering:
Smartphones Apps
Fit-bit
Jaw bone
Nike Fuel Band
Angel
Apple Watch
Beddit
21.08.2017
24
25. Diagnostik af obstruktiv søvnapnø
Ambulant Cardio-Respiratorisk
Monitorering, CRM
Snorkelyd via næsekateter
Tryk i næsen via næsekateter
Vejrtrækningsbevægelser fra
brystkasse og mave
Iltmætning i blodet
Puls
position
21.08.2017
25
33. PSG rapport
Lights out
Lights on
Time in Bed (TIB)
Søvnlatens
Søvnperiode
Antal opvågninger
Vågenhed (WASO)
Samlet søvntid (TST)
Søvneffektivitet i %
Stadiefordeling
Evt respiratioriske eller muskulære forstyrrelser
21.08.2017
33
Nyx, nattens gudinde I den græske mytologi, med Hypnos, søvnens gud og tvillingebroderen Thanatos, dødens gud. Morpheus er drømmens gud. Fra den romerske mytologi har vi også søvnens gud: Somnus.
Udviklet i det 20 århundrede.
Tidligere opfattede man søvnen som en passiv periode med energi besparelse, men ved afdække hvad der sker I hjernen opfatter vi idag søvnen som en aktiv fase med mange forskellige funktioner.
Ingen bevidtshed, men man kan vækkes. Det er hjernen som sover. Afskærmning fra irritation, stimulans udefra.
Den suprachiasmatiske kerne får lys input fra retina
Det retikulære aktiverende system. Sidder i hjernestammen, udviklingsmæssigt den ældste del af hjernen, reptilhjernen . Her styres vejrtrækning og hjertet og bevidsthed
Signaler føres op til hjernebarken og aktiverer hjernen. Efter en vis tid med vågenhed blokeres de aktiverende signaler og man falder i søvn.
Hvis de ikke hæmmes under søvn kan søvnens kvalitet forringes.
I Hypothalamus sidder en kerne (VLPO), som påvirker Orexin systemet som er ansvarlig for stabil søvn eller stabil vågenhed.
VLOP og arousal systemet er i en konstant ubalance. VLOP fremkalder søvn og arousal systemet fremkalder vågenhed. Orexin har en stabiliserende effekt så det kun er det ene system der får effekt.
Det er som en vippe, hvor Orexin stabiliserer kun den ene part ad gangen.
Patienter som mangler denne stabiliserende faktor er præget af ustabil vågenhed med søvnanfald og ustabil søvn med arousals (narkolepsi)
Berger arbejdede i dybeste hemmelighed i sit laboratorium. Han anvendte elektroder af bly, zink og platin, fastgjort til skalpen og forbundet med en oscillograf. Berger udførte 73 målinger på sin 15-årige søn, og det første han ’opdagede’ var 10 hz aktivitet, Berger bølger, det som vi i dag betegner alpha aktivitet (8-12 Hz). Berger gjorde sine første opdagelser i 1924 men publicerede dem først i 1929. Han beskrev at hjernen frembringer elektriske impulser, og at disse impulser ændres som følge af den registrerede persons tankevirksomhed og ved overgang til søvn.
Publikationen: ’On the Elektroencephalogram of Man’ fra 1929 ændrede neurofysiologien totalt.
Vi bedømmer søvnen ved at registrere hjernens elektriske ‘variationer’ hjernebølger, ‘øjenbevægelser og muskelspændingen, EEG, EOG og EMG.
Metoden til søvnregistrering blev defineret i 1968 og er stadig gældende. Man fik standard for elektrodeplacering, forstærkning og filtrering og ”papirhastighed”. En nat giver en kurve 500 m lang.
Nu anvendes også computeriserede analysemetoder.
På en nat registrerer man EEG, hjernebølger, EOG, øjenbølger, EMG, muskelspænding. I 80’erne skrev man søvnregistreringskurven ud. Det blev i alt ½ km papirstrimmel.
Muskeltonus falder ned gennem stadierne, stiger, for at falde til næsten atoni i REM. I REM kommer hurtige koordinerede øjenbevægelser. Øget blodgennemstrømning i genitalier i REM, mænd har erektion, uafhængig af drømmens indhold.
Vi skelner groft mellem 3 tilsstande:
Vågen, rationel og bevidst. Det drejer sig om overlevelse, mad og sex
Non-REM søvn: ubevidst, sindet hviler, aktive hjerneprocesser, kroppen hviler og repareres
REM-søvn: ’sindet’ er aktivt, men irrationelt, ingen ’forbindelse’ til kroppen
Hjernens aktivitet er som regel udenfor bevidsthedens sfære.
Hypnogram er nattens ”arkitektur”.
Dyb søvn dominere første del af natten, REM søvn og let søvn sidste del af natten.
REM søvn begynder i fosteret ca 3 måneder inden fødslen. REM søvn udgør ca 50% af søvnen ved fødslen og falder til ca 25% ved voksen alder. Dybsøvn og REM søvn mindskes let i høj alder.
Tidligere har man sagt mindst 8 timers søvn, men
En nylig litteraturgennemgang af AASM (American Academy of Sleep Medicine) finder ’kun’ belæg for at anbefale mere end 7 timer.
31% af voksne danskere sover mellem 7½ timer og 8½ time per nat. 74% sover mellem 6½ time og 9½ time per nat.
Der er mange ting og spørge om når man skal vurdere en patients søvnkvalitet, somme tider skal man også spøtge partneren.
Et søvnskema er en ”søvndagbog”, hvor man hurtigt kan få et overblik over patientens søvnvaner, forstyrrelser, søvntider og søvnlængde.
Kan downloades fra www.sovnexperten.dk
Man tildeler sig point ud fra den risiko man selv bedømmer:
0: ingen
1: lille
2: moderat
3: stor
Det er et let redskab for at vurdere en patients træthed. Det er dog forskelligt hvordan forskellige patienter tolker spørgsmålene, så svaret er behæftet med usikkerhed.
ESS score: 0 - 8: normal
9 - 12: mild påvirkning
13 - 16: moderat påvirkning
17 - 24: alvorlig påvirkning
En aktigraf er et armbånd som registrerer bevægelse. Der er god overensstemmelse mellem armbevægelser og vågenhedsaktivitet, således at manglende aktivtet repræsenterer søvn.
Registreringsudstyr som er anvendt i Danmark er Embletta og NOX systemerne. De programmeres på klinikken, men patienten sover hjemme. NOX 3 kan programmeres til at registrere op til 4 nætter.
Vi bedømmer søvnen ved at registrere hjernens elektriske ‘variationer’, hjernebølger, ‘øjenbevægelser og muskelspændingen, EEG, EOG og EMG.
I de enkle undersøgelser er der bare 4 hjerneelektroder, men det kan øges til 64 ved såkaldt brain-mapping.
PSG vågen med øjenbevægelser, høj muskeltonus og vågenhedsEEG
PSG st 1: Langsomme øjenbevægelser, lavere muskeltonus og langsommere EEG signal.
PSG st 2: næsten ingen øjenbevægelser, lav muskeltonus og Søvnspindler og K-komplekser.
PSG st 3: ingen øjenbevægelser, lav muskeltonus og Deltabølger.
PSG st REM med koordinerede øjenbevægelser, EEG næsten som vågen, muskulær næsten atoni.
Eksempler på insomni hypnogrammer med lang indsovningstid, lange vågenhedsperioder og dyb søvn sidst på natten.
WASO: Wake After Sleep Onset, TST: Total Sleep Time, Søvneffektivitet er TST/TIB x 100