3. RLS og PLMS
RLS, Restless Legs Syndrome
Om dagen, når man er vågen
Noget der kryper, trykker spænder, gør ondt, svider,
strømmer etc
PLMS, Periodic Limb Movements during Sleep
Om natten, når man sover
Natlige ufrivillige benbevægelser under søvn
Tidligere kaldt natlig myokloni
21.08.2017
3
4. RLS er en klinisk diagnose
4 krav skal være opfyldt:
Uimodståeligt behov for at bevæge benene
Bevægelse medfører lindring
Behovet kommer i hvile
Sidst på dagen/først på natten
Betyder forkortet søvnlængde
Dagtræthed
21.08.2017
4
5. RLS
En kronisk tilstand
Debuterer i 20 års alderen hos > 30%
Øger med alderen
11% kvinder
6% mænd
80% af patienterne har også PLMS
21.08.2017
5
6. RLS
Ideopatisk,men dopaminerge system er
involveret
Sekundær form
Graviditet
Jernmangel
Diabetes
Neuropati
Reumatoid arthrit
21.08.2017
6
8. PLMS
Episoder med gentagne bevægelser af ben
og/eller arme under søvn
Serier af muskelkontraktioner af 0,5 – 5
sekunders varighed
Mindst 4 gentagne bevægelser
Stor variation fra nat til nat
21.08.2017
8
9. PLMS
Muskelkontraktionerne kan varierer fra
diskret bøjninger til voldsomme
bevægelser
Klager – symptomer:
Træthed
Opvågninger
Søvnbesvær – insomni
Sengepartneren forstyrret
21.08.2017
9
10. PLMS
Periodevis manifestation
6% af befolkningen
>60 år, 30-50% af befolkningen
30-50% af patienterne har også RLS
PLMS forekommer også ved Søvnapnø og
narkolepsi
21.08.2017
10
14. Narkolepsi
En tilstand med træthed
Ikke sammenhængende
vågenhed
Ikke sammenhængende
søvn
Lav koncentration af
Hypokretin
21.08.2017
14
15. Narkolepsi
Type 1 Narkolepsi med
katapleksi
Hypokretin nedsat hos
ca 90%
Type 2 Narkolepsi uden
katapleksi
Hypokretin nedsat hos
ca 10%
21.08.2017
15
16. Narkolepsi
Bortfald af orexin producerende
neuroner
Stabiliseringen af søvn og
vågenhed mindskes
Øget REM tryk fremrykker REM
komponenter
21.08.2017
16
18. Narkolepsi
Ofte udiagnosticeret før skolealder
Max ved 15 års alder og 36 år
Lige hyppigt hos mænd og kvinder
Ofte lang latens (10-15 år)
21.08.2017
18
19. Narkolepsi
Debuterer i teenage alderen
Mange andre årsager til træthed:
Døgnrytmeforskydning
Søvn-nedprioritering
Sociale mediers forstyrrende effekt
Week-end jet-lag
Evt allerede i barndommen
Falder bagud i skolen
21.08.2017
19
20. Hypersomni
Vedvarende søvnighed:
Generel fysisk
Mere invaliderende
Svært at stimulere sig ud af
Kan forekomme mellem de imperative
søvnanfald
21.08.2017
20
21. Hypersomni
Søvnanfald:
Imperiøs
Udvikles over 15-20 minutter
Provokeres af monotoni, spisning
Ved samtale
Kan bekæmpes ved stimulation
Varighed: 15-60 minutter
Refraktærperiode
Døgnvariation
21.08.2017
21
22. Katapleksi
Pludseligt indsættende tonustab i
tværstribet muskulatur
Graden af tonus tab er forskellig
Lette anfald:
måben, talevanskeligheder, tabe underkæben
Mellemsvære anfald: flere muskelgrupper:
Gelé i knæene, tab af håndkraft, tabe ting
Svære anfald:
falder om som en klud
Ingen reflekser
Bevaret bevidsthed
21.08.2017
22
25. Hallucinationer
Drømmeoplevelser
Ved indsovning
Ved opvågning
Oplever sig vågen
Visuelle oplevelser
Skræmmende indhold
Ofte forbindelse med søvnparalyse
21.08.2017
25
26. Narkolepsi diagnostik
Standard EEG
Helnats PSG
MSLT
HLA-DR 2
Orexin/hypocretin niveau i
cerebrospinalvæske
21.08.2017
26
27. Behandling af narkolepsi
Hypersomni:
Methylphenidat (Ritalin) 20-120 mg x 3-5
Modafinil (Modiodal) 100-400 mg x 2-3
Amfetamin 5-60 mg x 3-4
Tricykliske antidepresiva (Anafranil) 25-100
mg på 3-4 doser
21.08.2017
27
28. Behandling af narkolepsi
Katapleksi:
Natriumoxybat (Xyrem)
Venlafaxin, Imipramin
Hvor:
Dansk center for søvnmedicin
Skejby sygehus
Viborg Sygehus
21.08.2017
28
29. Konklusion
Obstruktiv søvnapnø – kan behandles
Restless Legs – kan behandles
Periodiske natlige benbevægelser – kan behandles
Narkolepsi – kan behandles
Behandlingesmulighederne udvides og forbedres
løbende
21.08.2017
29
RLS er en klinisk diagnose, PLMS diagnosen kræver PSG eller CRM med Tibialis elektroder.
Der er ingen tests eller undersøgelser der kan bekræfte diagnosen
Patienten behøver ikke at opleve dette, ofte mærker ægtefællen dem.
Periodevis manifestation: der kan være ugelange perioder uden gener og ugelange perioder med svære gener
Der er risiko for augmentation, størst ved Levodopa. Start med laveste dosis og gå op i dosis efter en uge og igen efter en uge. Der er ofte bivirkninger (Sifrol: kvalme ubehag i maven. Requip: ortostatisk hypotension). Patienten vænner sig til birvirkningerne i løbet af et par dage hvorefter de forsvinder, men kommer kortvarigt tilbage ved dosisøgningen.
Ved svære tilfælde kan man koble en neurolog på i opstarten.
Nogle steder eksperimentere man med intravenøs tilførsel af jern ved alvorlige tilfælde.
Obs. Den trætte teenager
Det er meget let at henføre træthed hos en teenager til dårlig søvnhygiejne og weekend fester.
Mange oplever søvnlammelse en gang imellem uden at de har narkolepsi.
Mange kan undlade at fortælle om disse symptomer af frygt for en psykisk lidelse
MSLT: søvnlatens < 8 min og REM søvn ved mindst 2 tilfælde. Lav Hypokretin er < 110 pg/ml, normalt > 200 pg/ml
Risiko for respirationshæmning ved OSA. Opioider kontraindikation.
Opstart af behandling er specialist opgave