Det lægelige skøn i komplekse situationer
•Download as PPTX, PDF•
0 likes•173 views
Recommended
More Related Content
Similar to Det lægelige skøn i komplekse situationer
Similar to Det lægelige skøn i komplekse situationer (20)
Det lægelige skøn i komplekse situationer
- 1. Det lægelige skøn i komplekse situationer Hvad er god supervision for praktiserende læger? Helena Galina Nielsen
- 2. Program Mit supervisionsprojekt og mig Hvad er supervision? Hvad fortæller min undersøgelse? Supervisionsgrupper og efteruddannelsesgrupper Hvad er det specielle ved supervisionsgrupperne?
- 3. Mit supervisionsprojekt og mig
- 6. Forskningsmøde 6. maj 2008 Hvad er supervision? Undervisning? Pædagogisk metode? Terapi?
- 7. Hvad kan supervision bruges til? Patientbehandling Samarbejdsproblematikker Tutorlæge udfordringer Klagesager Egenomsorg i sit professionelle arbejde
- 9. Hvad kan jeg lære i en supervisionsgruppe? Kommunikationstræning Træne terapeutisk indstilling – evt. specifik terapiform Blive klogere på psykologiske og emotionelle dimensioner Empatitræning – finde sit empatiske ståsted Forstå sin egen rolle, og blive bevidst om hvad der er er dit og hvad, der er patientens Blive mere refleksiv Finde sin professionelle identitet Lære af andre og få støtte af hinanden
- 10. Hvad fortæller min undersøgelse? Spørgeskemaundersøgelsen Flest kvinder vælger at gå i supervisionsgruppe Flest psykologer, herefter psykiatere og praktiserende læger er supervisorer Flest bruger det reflekterende team Flest kvinder finder det let at dele svære problemstillinger Flere kvinder vægter betydningen af gruppen og gruppemiljøet, mens mænd siger at det faglige udbytte er vigtigst. Grunde til at droppe ud
- 11. Hvad fortæller min undersøgelse? Interviewundersøgelsen Et par citater ”Det er altså et meget underligt job at have i tredive år i træk, at sidde inde i det her, som jeg kommer til at kalde mit værelse, ikke, med de samme mennesker, der går ind og ud, og der er ikke rigtig nogen, der egentlig ser, hvad jeg laver”. ”... den der supervisions- og interviewsituation, den er sådan lidt vanskelig. Det er jo lidt anderledes at være på ... at blive betragtet, at blive observeret, det er jo ikke den samme følelse, som jeg har, når jeg er her i hverdagen. Jeg har ikke den der ... der er lidt præstationsangst, eller ikke angst, i hvert fald – man skal præstere et eller andet i supervisionen, ikke også, og det er svært at være upåvirket af. Man vil jo også gerne være dygtig.” ”. fordi vi har set så mange af hinandens konsultationer, ved vi jo godt alle sammen, at alle de andre er nogle kanongode læger. Så vi er ikke sådan bange for, at vi bliver hængt ud som en dårlig praktiserende læge, ligegyldigt hvad de kommer med. Om vi har lavet en rigtig dårlig konsultation, jamen, så var det en dårlig dag, ikke, og hvad var det så, man gjorde dårligt, det kunne man gå videre med. Så derfor ... den dér angst for ikke at være god nok, den er væk, kan man sige”
- 12. Tid-tålmodighed-refleksion ….. har jeg da lært en større tålmodighed og en større indsigt i, hvad man kan opnå, som har givet mig selv en ro i behandlingen, Bekræftelse på at det var godt nok, anerkendelse, professionel identitet, øget viden, egen rolle, at dele svære problemstillinger opmærksomhed på egen adfærd, feedback (i et ensomt job) lære at sige nej, diagnosticering og opsporing, lærer af gruppen, et forum til at vende tingene i. Konkret viden, andre øjne, andre handlemuligheder, faglige indspark, glæde ved egen aktive deltagelse, almengørelse, bedre rumme, mod til ændret handling, kvalificeret råd, vejledning og støtte, hvor bruge sine kræfter? Justere krudtet, tålmodighed, genkendelse
- 13. Supervisionsgrupper og efteruddannelsesgrupper Historien i Danmark Hvordan er det i andre lande?
- 14. Det der er godt…. Det der læres Måden det bliver lært på Den professionelle identitet Personlig professionel udvikling Støtte i et personligt udfordrende erhverv
- 15. Det der er udfordringerne… Gruppearbejde Afstemte forventninger Kemien Tiden
- 16. Er der faldgruber……? Kan man blive for kollegial? Kan man tale om sine fejltagelser? Kan man skjule sig ved at deltage i en gruppe? Kan en dårlig supervisor eller en dårlig gruppedynamik være skadelig?
- 17. Hvad adskiller supervisionsgrupperne fra efteruddannelsesgrupperne? Aftaler, der forpligtiger Struktur Tavshedspligt, tillid og tryghed Regelmæssigt og kontinuerligt Lægger op til at være mere personlig og gå dybere
- 18. Hvilken gruppe passer til dig? Balint – fokuserer på relationen Kalymnos – fokuserer på konsultationen Reflekterende team – stimulerer refleksion Narrativ supervision Kognitiv supervision – en kognitiv tilgang Andre?
Editor's Notes
- Henvise til Bents præsentation
- Mine supervisionserfaringer sien 1981, inspirationen fra psykoterapi og især med de mest vanskelige. Incest, traumatiserede flygtninge m.m. Undringen ved mine første supervisionsgrupper for PL. Mit ønske om at finde ud af, hvad der specielt er brug for i almen praksis. Arbejdet Bedre forløb for patienter med ikke-psykotiske lidelse og den nye målbeskrivelse. Spørgeskemaundersøgelsen, interview undersøgelsen. Enkelte slides fra undersøgelsen.
- Læring Læringsmiljø Terapeutiske egenskaber Prøv at sammenligne det der foregår ved en supervision og dine konsultationer. Henvis til Roger Neighbour ”The inner apprentice” Opgaver i supervision: - den formative: læring og facilitering af læring - den normative: at monitorere, i organisationens/systemets interesse eller egen monitorering udfra standarder og etik den restorative: støtte og genopladning af supervisanderne (jf. Brigid Proctor) Hvordan?: I grupper, der selv vælger (noget om autonomi), Ekstern, uddannet supervisor eller Kollegial supervision
- Når man sidder fast i en problemstilling, vanskelige patienter, måder at kommunikere bedre, samtalebehandling, psykiatriske problemstilling, kognitiv terapi, rolle i forbindelse med tvangsindlæggelse Samarbejde i klinikken, med andre sundhedsprofessionelle, med specialister eller sekundærsektoren eller med uddannelseslæger Supervision i det daglige arbejde, hvordan skal jeg handle på tvivl om evner i faget? Absolut førsteprioritet, hvis nogen har en klagesag Hvordan passer man på sig selv? Forebyggelse af udbrændthed
- foruden relevant og opdateret biomedicinsk viden om at kunne forvalte sin virksomhed, så der er tilgængelighed og kontinuitet. Den praktiserende læge er familielæge og arbejder efter et helhedsperspektiv. Lægen forventes at have et godt kendskab til den enkelte patient og til dennes sygdomshistorie og livssituation. Lige så vigtigt er det, at lægen kan kommunikere ordentligt med sine patienter og er i stand til at opbygge et tillidsfuldt lægepatient-forhold.
- Få angiver at bruge supervisionsgruppen til klagesager.
- Lære sig selv at kende er måske det vigtigste udover træning i empati, samtaler, kommunikative evner At have kolleger at spejle sig i, fællesskabsfølelse i modsætning til isolation og føle sig alene, god måde at træne i relationer Få den oplevelse af at kunne gå dybere med hinanden Tøtte og forebyggelse af udbrændthed
- At føle sig udstillet…de fleste har nævnt det ubehag, det kan være at være på. Hvordan fordeler man arbejdet? Kommer alle på? Behovsbestemt eller aftalt på forhånd?
- Det gode og gavnlige udbytte, udfordringerne, det dårlige (kan de ligefrem være skadelige?)
- Spørgsmålet er: hvad er det, der virker for dig og under hvilke vilkår? Snakke om de forskellige metoder og tilgange, tage eksempler fra mit forskningsprojekt og tilføje noget om Balint grupper, kognitive grupper etc.