Fremtidens moderne og slagskraftige interesseorganisation I dag har vi i Danmarks Biblioteksforenings debatteret med repræsentanter for de regionale biblioteksforeninger. http://biblioteksdebat.blogspot.com/2011/04/fremtidens-moderne-og-slagskraftige.html

1. DB, regioner og strukturen Fredag den 15. april 2011. Kulturøen, Middelfart.

2. Dagsorden Velkomst ved Formand Vagn Ytte Larsen Baggrunden for DB’s Strukturved Michel Steen-Hansen Erfaringerne regionerneDe fem regioner kommer med en status på deres aktiviteter, planer og erfaringer DebatVi forsøger at identificere de største udfordringer for regionsforeningerne. Mulige udviklingsveje På mødet kommer direktøren med oplæg til forskellige veje frem mod en ny struktur og nye vedtægter, som kan vedtages forud for næste kommunevalg.I plenum diskuterer vi hvordan vi skaber politisk opbakning og engagement, samt hvordan vi sikrer det på tværs af kommunegrænserne. De næste skridtFormanden lægger op til en proces for forløbet på baggrund af dagens input.

4. Baggrunden for DB’s Struktur Forudsætninger: En politisk og geografisk repræsentativ landsorganisation. - Regioner (og tidl. Amtsforeninger) bliver brugt som rekrutterings-grundlag for repræsentantskabet, suppleret op med tillægsmandater. Sikre en demokratisk (politisk) repræsentation fra medlemskommuner Sikre en demokratisk (faglig) repræsentation Skabe politisk og fagligt ejerskab. Skabe aktivitet regionalt på tværs af kommuner

6. DBF struktur Danmarks Biblioteksforening er opbygget med en hovedforening og 5 regionale biblioteksforeninger. Foreningens hovedmedlemsgruppe er kommunerne repræsenteret ved deres kulturpolitikere. Foreningens anden medlemsgruppe består af biblioteksfagligt personale, studerende og kulturinstitutioner.

7. Danmarks Biblioteksforening har en formand og to næstformænd. Formand og første næstformand er valgt blandt kommunalpolitikere i foreningen, mens anden næstformand er valgt blandt de biblioteksfaglige medlemmer og kulturinstitutionsmedlemmer. DBF struktur

8. DB's repræsentantskab fastlægger de overordnede retningslinier for foreningens virksomhed Repræsentantskabet er sammensat af medlemmer fra de to valggrupper: 1. valggruppe A: 35 medlemmer (max. afhængig af tillægsmandater)kommunalpolitikere, der sidder i det kommunale udvalg, som biblioteket hører under. 2. valggruppe B: 17 medlemmera. personlige medlemmerb. institutionsmedlemmerc. brugerråd ved folkebibliotekerd. bibliotekarstuderende Valggruppe AHver af de 5 regionale biblioteksforeninger vælger 5 politiske repræsentanter. Disse 25 suppleres med max. 10 tillægsmandater valgt på generalforsamlingen, så den partipolitiske sammensætning af valggruppe A, så vidt det er muligt, følger den politiske sammensætning, der er en følge kommunalvalget. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig vælger desuden en repræsentant. Valggruppe BForud for generalforsamlingen vælger valggruppe B 17 repræsentanter, 12 fra gruppen af personlige medlemmer, 4 fra gruppen af institutioner og organisationer og 1 fra gruppen af studerende. Repræsentantskabet

9. Forretningsudvalget Forretningsudvalgets 10 medlemmer vælges dels af generalforsamlingen (formanden og de 2 næstformænd) dels af Repræsentantskabet. Forretningsudvalget består udover formændene af 4 politiske repræsentanter fra Repræsentantskabet, valgt efter d'Hondts metode, og 3 repræsentanter for valggruppe B. Forretningsudvalget har den daglige beslutningsmyndighed mellem repræsentantskabsmøderne.

10. DBs organisationsdiagram

11. Virksomhedsplan 2011 Organisationsudvikling Temadebat om indhold og struktur i organisationen Udvikle scenarier for fremtidens organisation Igangsætte debat med regionalforeninger Konkret afholdes møde med regionale formænd, næstformænd og FU

12. Hvad står DB for? Danmarks Biblioteksforening har mere end 100 år på bagen. Her har bibliotekspolitikere og fagfolk sammen stridt og kæmpet for bibliotekerne og for deres brugere med skiftende regeringer og omverdenen for til alle tider at sikre alle borgere retten til at blive klogere. Det gør DB fortsat! Fra starten har det handlet om retten til at kunne læse, låne og lære noget om livet – og det gør det fortsat. Nu også digitalt. Sikre adgang til de voksende mængder digitale kilder og til at få hjælp til at finde frem til de rigtige ting på det vildtvoksende internet.

13. Hvorfor DB? Fordi bibliotekerne behøver én samlet, stærk stemme i det politiske arbejde for at holde fokus på bibliotekernes vigtige rolle i vidensamfundet Fordi dialogen mellem fagligheden og det politiske niveau er vigtigere end nogensinde for at udvikle det lokale bibliotek. Danmarks Biblioteksforening er i kraft af sin struktur uundværlig for denne dialog Danmarks Biblioteksforenings store internationale netværk giver de danske biblioteker adgang til samarbejdspartnere over hele verden

14. Hvorfor DB? DB er stedet, hvor biblioteksledere, deres ansatte og politikere mødes og taler bibliotek DB er talerøret for fri og lige adgang til viden og kultur efter eget valg lokalt – via folkebiblioteket – over for regering, folketing, KL og den brede offentlighed DB er frontløberen og pusher nødvendige, tidssvarende tiltag for at sikre kvalitetsorienterede biblioteker og innovativ biblioteksudvikling med borgerne i centrum DB er repræsentantenfor bibliotekerne i de centrale udvalg, møder, netværk og høringer

15. Skitse til strukturdebat

16. Erfaringerne i regionerne De fem regioner kommer med en status på deres aktiviteter, planer og erfaringer DebatVi forsøger at identificere de største udfordringer for regionsforeningerne. Nye forslag gemmer vi lidt….

17. Nye spor Politisk ejerskab, engagement og tyngde Repræsentativ geografisk og politisk dækning Samarbejde mellem fagfolk og politikere Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser Lokalt debat Næring til udvikling

18. Spor 1 - DB 2011 opdateret Den nuværende struktur, med tilpasning og større central koordinering fra hovedforeningen Fordele: Kendt struktur, der er geografisk og demokratisk ”nem” Ulemper: Meget store regioner, hvor det er vanskeligt at skabe politisk engagement p.g.a. afstande.

19. Spor 2 – Delegeret forsamling Kommunerne er direkte medlemmer og vælger selv repræsentanter til repræsentantskab/delegeretmøde, der så vælger bestyrelsen. Hovedforeningen laver alle aktiviteter også lokalt. Fordele: Alle medlemskommuner repræsenteres. Der spares ressourcer til regionale tiltag. Ulemper: Hvis en repræsentativ politisk fordeling skal sikres, bliver det meget stort antal delegerede. Eller politisk skæv fordeling, der ikke bygger på demokratisk pluralisme.

20. Spor 3 - Kulturregioner Der tages udgangspunkt i en anden geografisk model, hvor vi laver mere ”naturlige” regionsdannelser som f.eks. kulturregioner. Fordele Mindre geografiske enheder, samarbejde på tværs af kommuner, der kender hinanden Ulemper Der er store forskelle i Kulturregionernes størrelser og indhold. Det er op til de enkelte kommuner om de er med. Kulturministeren bestemmer kulturaftalerne længde og indhold.

21. Spor ?

22. Hvad synes I?

23. LEX KL Højeste myndighed: Delegeretmødet: Valg af delegerede (som skal være kommunalbestyrelsesmedlemmer): Hver kommune vælger 1 stemmeberettiget pr. påbegyndt 8000 indbyggere. Dog højst delegerede svarende til antal kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommunen. Øvrige Bestyrelsen: 17 medlemmer. Vælges af de delegerede. Men pladserne fordeles efter resultat af kommunalvalg. Dvs. hver partigruppe på delegeretmødet har et antal pladser at besætte. Repræsentantskab: Er rådgivende for bestyrelsen og er forbindelsesled mellem KL og medlemskommunerne. Sammensætning: Borgmestrene i medlemskommunerne. Delegeretmødet vælger de øvrige i et antal der sikrer partipolitisk fordeling i overensstemmelse med kommunalvalget. Pt. er det 66. Kommunekontaktråd: Er repræsentanter for kommunerne i de pågældende regioner . Skal nedvirke til at KL’s beslutninger realiseres lokalt og regionalt.

24. Kulturaftalerne dækker flg. ’regioner’: Fyn København Syd Midt- og Vestjylland Midt- og Vestsjælland Nordjylland Nordvest Storstrøm Sønderjylland Trekantområdet Vadehavet Østjysk Vækstbånd Aarhus Kulturring Østjylland