Otte danske typografiske regler for kommunikatører, journalister, grafikere, skribenter, tekstforfattere og korrekturlæsere. Sæt tegnene korrekt. Skråstreg, tankestreg, citationstegn, udråbsteg, spørgsmålstegn, punktopstilling

1. 8 typografiske tegnog hvordan de bruges
For skrivere og grafikere

2. ord ...

3. Tre prikker
Tre prikker fortæller:
– at der er udeladt bogstaver i et ord: Hvad f... mener du?
– de erstatter et uskrevet ord: Cykelhandlerens kone ... var også involveret
– tøven i direkte tale (mest brugt i skønlitteratur) "Jeg, æh ... er nervøs"
Der er altid mellemrum inden de tre prikker, hvis de ikke angiver udeladte
bogstaver: tre prikker□...
Det er ifølge Dansk sprognævn også korrekt kun at anvende to prikker,
men du vil opleve, at mange tekstbehandlingsprogrammer betragter 3 prik-
ker som et typografisk tegn.
Hvis du laver tre prikker og derefter trykker på slettetasten, vil dit program
slette alle tre prikker på én gang.

4. (ord)

5. Parentes
Parentesen bruges ofte til at indskyde en forklaring.
I Danmark bruger vi de runde parenteser.
Du kan sætte parentesen om et helt ord: Vi får godt vejr (solskin og skyfrit) i morgen
Her er der mellemrum før og efter parentesen
Eller om bogstaver der forklarer yderligere: Du må gerne medbringe hund(e) på ferien.
Bogstaverne står altid op ad parentesens start og slut. Der er ikke mellemrum inden i paren-
tesen.
Vi får godt vejr ( solskin og skyfrit ) i morgen
Punktum, semikolon og komma sættes altid efter parentesen, og der sættes ikke semikolon
eller komma foran parentesen.
Krøllede parenteser (tuborg) {x} og firkantede parenteser (brackets) [x] bruges sjældent i
Danmark.
Firkantede parenteser bruges som regel til at angive udeladelser:
De mange elever [Ringe gymnasium] demonstrerede onsdag morgen.

6. ord/ord

7. Skråstreg
Skråstreg bruges:
• til at angive enten/eller
• til vise datoformat 24/12 2018
• i visse forkortelser A/S, c/o
• med betydningen 'per': km/h
Der er aldrig mellemrum før og efter skråstregen.

8. “ ord“
„ord“
»ord«
'ord'
‘ord’

9. Citationstegn
(gåseøjne, anførselstegn eller repliktegn)
Den typografisk mest korrekte type citationstegn er typen 9966 – „“
Med skrivemaskinens – og senere computerens – indtog, blev det dog acceptabelt – og hurti-
gere – at bruge de lige citationstegn. ""
De dobbelte citationstegn, »« bruges sjældnere, men anvendes dog stadig i skønlitterære
tekster.
Enkelte citationstegn bruges også, men sjældent i direkte tale.
Ved at bruge de dobbelte citationstegn udelukkede til direkte tale, får du en mulig variation
i din tekst ved at bruge de enkelte tegn til alt det andet.
"Jeg elsker at cykle", fortæller Jesper, og læner sig ind over styret på sin 'ræser'.

10. ord – ord

11. Tankestreg
Tankestregen er en anelse længere end bindestregen.
Det er et typografisk tegn med egne regler.
Der er altid mellemrum før og efter tankestregen.
Tidsangivelse med tankestreg: kl. 14 – 22
Der er aldrig mellemrum før og efter bindestregen.
Tidsangivelse med bindestreg: kl. 14-22
Tankestregen kan anvendes i stedet for komma i en tekst. Hvis tankestre-
gen anvendes, udelades kommaet:
Der kom mange gæster – Ulrik var en af dem – og alle mødtes i teltet.
Tankestregen kan også anvendes i direkte tale i stedet for citationstegn. I
dette tilfælde er der kun mellemrum efter tankestregen:
– Jeg går ud til hestene, sagde Birgitte.

12. ?!

13. Spørgsmålstegn og udråbstegn
Både spørgsmålstegn og udråbstegn erstatter punktum og komma.
Hvis spørgsmålstegn eller udråbstegn benyttes, udelades altså punktum
eller komma.
Udråbstegn er – præcis som det hedder – et udråb.
Det vil sige at du understreger dine ord ved at råbe dem.
Det er tilladt at sætte udråbstegn efter tiltale (Kære mor!) men det bør
dog overvejes, da udråbstegnet kan virke direkte uhøfligt i den konstella-
tion.
Der sættes kun et udråbstegn, da man ikke kan 'råbe højere' ved at benyt-
te flere.
For spørgsmålstegn gælder, at man kun sætter et spørgsmålstegn, da et
spørgsmål ikke bliver mere et spørgsmål ved at sætte flere spørgsmåls-
tegn.
Der er aldrig mellemrum efter det sidste bogstav og spørgsmålstegn eller
udråbstegn!

14. ´ `

15. Accent aigu og accent grave
Accent aigu (udtales ægy), bruges til trykstærke bogtaver.
Han fór ud ad døren
Det sker kun én gang
Dér kommer jeg aldrig mere.
Accent grave bruges ikke i det danske sprog!
Brug aldrig accenttegn som apostrof!
Apostrof er et selvstændigt tegn, som ligger under asterisk (*) på dit keyboard.
´ ` 'accent aigu accent grave apostrof

16. • ord
• ord
• ord.

17. Punktopstilling
Ved punktopstilling sættes der punktum efter sidste punkt, hvis
sætningerne fuldender indledningssætningen.
Her startes alle punkterne typisk med lille begyndelsesbogstav.
Du skal huske at:
• købe smør
• bestille kaffe
• køre i vaskehallen.
Der skal punktum efter alle punkterne, hvis de er selvstændige
sætninger, og de startes typisk med stort begyndelsesbogstav.
Rejs til Italien i fjorten dage:
• Mød nye, spændende mennesker.
• Køb billigt tøj og flotte sko.
• Lær at male landskaber, der ligner virkeligheden.
Sæt ikke komma mellem punkterne og skriv aldrig 'og' eller 'eller'
imellem de sidste punkter.
Husk, at punkterne skal være sprogligt parallelle!

18. Brug de typografiske
tegn korrekt

19. Brug de typografiske tegn korrekt
□ = her er der mellemrum
x = her er der ikke mellemrum
Prikker: □...
Parentes: □(XX)□
Citationstegn: □"XX"□
Skråstreg: X/X
Bindestreg: X-X
Tankestreg: □–□
Udråbstegn: X!
Spørgsmålstegn: X?

20. Korrekt tegnsætning?
Det er ikke kun et spørgsmål om at sætte
komma det rigtige sted, det er også at
have styr på typografien.
Se alt om korrekt tegnsætning på
Dansk Sprognævn
Kim Marthedal
Tekstforfatter
Zigns