Udbudsretlige rammer for miljø og sociale hensyn

1. • Indkøb og udbud, krav, forhindringer og
muligheder
• Hvad kan man? hvad kan man ikke?... når
udbudsforretningen skal sikre miljøhensyn og rumme
sociale hensyn?
Carina Risvig Hamer
Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet
Carh@sam.sdu.dk

2. Udbud, krav, forhindringer og
muligheder
1. Lidt om at varetage sekundære hensyn
2. De udbudsretlige rammer – hvor i processen kan
vi inddrage miljø og sociale hensyn?
3. Opsummering: Hvad må vi - og eksempler på
”det forbudte”

3. 1. Sekundære hensyn
• Miljø, sociale hensyn, SMVér ….
– Brug af lærlinge
– Arbejdsklausuler
– Handicapvenlighed
– Livscyklusbetragtninger (nyt direktiv)
– Reserverede kontrakter (art. 19)

4. 2. Hvor i udbudsprocessen kan vi lægge
vægt på sekundære hensyn?
Kravspecifikat
ion
Udvælgelse Kontraktvilkår Tildeling

5. A. Kravsspecifikation
1. Er knyttet til kontraktens genstand eller til
kontraktens udførelse
2. Overholder EU-rettens grundlæggende regler
og principper.
3. Skal fremgå tydeligt
af udbudsbekendtgørelsen og
udbudsbetingelserne.

6. A. Kravsspecifikationen
1. Kontraktens genstand
• Kontormøbler fremstillet af bæredygtigt træ,
lavenergibygninger, genbrugspapir, el- biler,
elektricitet fra vedvarende energikilder,
energieffektive computere, handicapvenlige
biler m.v.
• Egenskaberne
skal knytte sig til kontraktens genstand

7. A. Kravsspecifikationen
2. Henvise til mærker?

8. A. Kravsspecifikationen
2. Henvise til mærker?
• Udgangpunkt:
– Må ikke kræve at varer er forsynet med bestemt
mærke
– I stedet beskrive Mærkets bagvedliggende
kriterier (forudsat, at kravene er knyttet til
kontraktens genstand)
• Undtagelse
– Hvis kontraktsgenstanden ikke kan beskrives på
anden vis (forståelig for alle parter) ”eller
tilsvarende”

9. NB: Nyt udbudsdirektiv
• Må henvise til bestemte mærker som bevis for at bygge-anlægsarbejder,
varen, tjenesteydelser lever op til bestemte
miljøkrav m.v.
– Kravene til mærket skal fortsat være knyttet til kontraktens genstand
– Mærkekravene skal være baseret på objektivt verificerbare og
ikkediskriminerende kriterier.
– Mærkerne udvikles på grundlag af en åben og gennemsigtig
procedure,
– mærkerne er tilgængelige for alle interessenter
– mærkekravene fastsættes af tredjemand
• Skal acceptere andre mærker eller bevis, der viser at bygge-anlægsarbejder,
varen, tjenesteydelser opfylder samme krav

10. A. Kravsspecifikationen
2. Principperne…
• Ikke-diskriminationsprincippet
• Ligebehandlingsprincippet
• Proportionalitetsprincippet.
• Gennemsigtighedsprincippet

11. B. Udvælgelsesfasen
• Obligatoriske og frivillige udelukkelsesgrunde
– Fx pga. alvorlige fejl
– Manglende betaling af sociale sikringsordninger
m.v.
– Dom som rejser tvivl om hæderlighed
• Tilbudsgivers erfaring
• Ordregiverens (dårlige) erfaring?

12. C. Tildelingsfasen
• Indgå som en del af vurderingen af det
økonomisk mest fordelagtige tilbud
– Fremgå af udbudsbekendtgørelsen
– Overholde grundlæggende principper
– Knyttet til kontraktens genstand
– Ikke give ordregiveren frit valg

13. NB: Hvis ordregiver stiller miljøkrav
• EU Domstolen i sagen, EVN
– Pr. 45 ”Kravene til ligebehandling og gennemsigtighed af
de bydende indebærer, at ordregiveren faktisk er i stand
til på grundlag af de oplysninger og beviser, der er
fremlagt af de bydende, at vurdere, om deres bud
opfylder kriterierne for tildeling “

14. NB: Nyt udbudsdirektiv
• …tildelingskriterier også er knyttet til kontraktens
genstand, når de vedrører produktionsmetoden.
– Fx at et produkt er produceret ved en
energieffektiv maskine eller uden anvendelse af
giftige kemikalier
– At produktet er produceret af personer med
handicap.
• Ny bestemmelse om livcyklusomkostninger

15. 2. Opsummering: Man må godt:
1. Inddrage miljø og sociale hensyn !
2. Stille minimumskrav til miljø og sociale hensyn
3. Købe miljøvenlige produkter
4. Lade tilbudsgivere konkurrere på miljø og sociale
hensyn

16. 2. Det er derimod fx forbudt at:
1. Tilrettelægge sit udbud så kun én leverandør har
mulighed for at få kontrakten (dvs. visse
miljøkrav kan virke diskriminerende)
2. Lægge vægt på en leverandørs generelle social
– eller miljøpolitik
3. Kræve danske praktikpladser
4. Kræve bestemte mærker

17. Tak for opmærksomheden
Carina Risvig Hamer
Ph.D. adjunkt
Syddansk Universitet
Juridisk Institut
Campusvej 55
5230 Odense M
Tlf. 6550 3886/23717973
E-mail: carh@sam.sdu.dk