Recommended
More Related Content
Similar to Sundhedsvæsenet under pres. Del 1-6 ud af 12
Similar to Sundhedsvæsenet under pres. Del 1-6 ud af 12 (14)
Sundhedsvæsenet under pres. Del 1-6 ud af 12
- 1. Sundhedsvæsenet under pres Udkast til en sammenhængende forståelse Jakob V. Olsen Januar 2019 . Del 1 af 11 En outsiders indblik For beslutningstagere og debattører
- 3. Deklaration og kilder – Se Del 12 Epilog Del 1 Er der overhovedet et problem? Del 2 Indicier Del 3 Årsager Del 4 Arbejdsprocesser Del 5 Kvalitet og dokumentation Del 6 Kortlægning Del 7 Regulering Del 8 Tiltag Del 9 Kulturelle mønstre Del 10 Konklusion Del 11 Vejen fremad
- 4. 2013 Svendborg, patient dør 2017 Byretten, læger frifundet 2017 Landsretten, forvagten dømt 2018 Højesteret, forvagten frifundet
- 5. Arbejdspres
- 9. Gennem de senere år er mit arbejde blevet mere og mere krævende Arbejdspres – praktiserende læger 58%
- 10. Arbejdspres - sygeplejersker Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op? Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Er det nødvendigt at arbejde over? Må du springe spisepausen over, fordi der er meget at lave? 70%
- 11. Udsagn fra personale • 70% overbelægning over en lang periode på børneafdeling. • Unødvendige indlæggelser for bagatelproblemer. • 7 timers ventetid i skadestuen • 50 mails med procedureændringer per måned. • Arbejdsrelateret information skal læses hjemmefra. • Læger og sygeplejersker sidder hele tiden foran deres computere. • Dårlig IT • Stress-symptomer blandt medarbejdere med mange års erfaring. • Fyret efter sygemelding pga. stress.
- 12. Et grundlæggende problem? Patienter får god behandling … Ingen uendelige ventelister… Ingen dødsfald grundet travlt personale …Ingen dødsfald grundet travlt personale … Overdrevent hysteri fra følsomme medarbejdere? Lokale, periodiske problemer? Eller….
- 14. Den vanskelige dialog Faggruppernes forståelse + + = Øget arbejdspres Effektiviseringer af mange omgange Manglende eget handlingsrum for effektiviseringer Flere ressourcer. Send flere penge
- 15. Den vanskelige dialog Politisk beslutningsrum + + + Meget store sundhedsudgifter Lettere usikker kvantitativ viden omkring kapacitet versus behov Følsomt område: Hvem tør sige nej til behandling? Døden som trumfende argument Troen på gode muligheder for effektivisering Sats på effektiviseringer Mindre justeringer. =
- 16. Arbejdspres symptom på manglende kapacitet? Behov Kapacitet Sundhedsydelser • Hvor stort? • Et problem afgrænset til bestemte ydelsesgrupper, steder eller perioder med midlertidig høj belastning? Kapacitets- underskud?
- 17. Kapacitetsforøgelse Behov Kapacitet Flere ressourcer Effektivisering Ansæt flere. Indkøb udstyr Hent hjælp fra andre afdelinge Vikarer. Aftalt overarbejde. Automatisering Stordrift Bedre koordination etc. Gundkapacitet
- 18. Behov Kapacitet Sæt tempoet op Sænk kvaliteten Udskyd Gundkapacitet Krisekapacitet < Grundighed < Patientdialog < Dokumentation < ikke-akut behandling < Uddannelse < Udvikling < Administration Løb Inddrag pauser. Brug fritid
- 19. 5,7 mio. Borgere Indfriede behov 4,3 mio. Sengedage 9,5 mio. Besøg 2,0 mio. Operationer Uindfriede behov ? 48 hospitaler 16.000 sengepladser 106.000 ansatte heraf 16.000 læger og 36.000 sygeplejesker. 155 mia. kr/år heraf Store investeringer på vej i nye sygehuse. Behov Kapacitet ? Ydelser Ressourcer
- 20. Den vanskelige dialog Uklare indikationer Filtre • Hensynet til patienterne gør at behandlingsydelserne skal altid leveres. • Fejl og manglende service er tabu. • Tavshedspligt • Få alternative jobmuligheder • Interessekonflikter blandt parterne. • Variation i tilkendegivelser omkring arbejdspres
- 21. Den vanskelige dialog Indicier Uklare indikationer Filtre • Personalet kan ikke sige fra overfor øget belastning. Hensynet til patienterne gør at behandlingsydelserne skal altid leveres. • Fejl og manglende service er tabu. • Tavshedspligt I forhold til problemer • Interessekonflikter blandt parterne. • Variation i tilkendegivelser omkring arbejdspres: Kapacitetsproblemet kan frit tales op eller ned
- 22. Er der overhovedet et problem? Mange signaler om overbelastning
- 23. Sundhedsvæsenet under pres Indicier Del 2 af 11
- 24. • Forventning • Behov • Kapacitet • Behov / Kapacitet • Andre faktorer
- 25. Forventning
- 26. 5% stigning over 10 år Forventning Befolkningstal Over 65 år Under 65 år
- 27. Behov
- 28. Behov 0 500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Operationer 41% stigning over 10 år Antal operationer
- 29. Behov 42% stigning over 10 år Antal Besøg (Amb)
- 30. Behov 27% stigning over 10 år Antal operationer per borger per år
- 31. Behov 21% stigning over 10 år Antal operationer per borger per år Aldersgruppen 65-69 år Aldersgruppen 30-34 år 30% stigning over 10 år Aldersgruppen 80-85 år 38% stigning over 10 år
- 32. Behov Fremskrivning antal operationer Uændret 2008-serviceniveau per aldersgruppe 11% stigning over 10 år 85+ år 80-85 år 75-80 år 70-75 år 65-70 år 60-65 år 55-60 år 50-55 år 45-50 år 40-45 år 35-40 år 30-35 år 25-30 år 20-25 år 15-20 år 0-15 år
- 33. Behov Fremskrivning antal operationer Uændret 2008-serviceniveau per aldersgruppe 11% stigning over 10 år 85+ år 80-85 år 75-80 år 70-75 år 65-70 år 60-65 år 55-60 år 50-55 år 45-50 år 40-45 år 35-40 år 30-35 år 25-30 år 20-25 år 15-20 år 0-15 år Årsag til øget belastning • ¼ forøget antal ældre • ¾ øget serviceniveau
- 34. Behov 19% fald over 10 år Antal sengedage
- 35. Kapacitet
- 36. Kapacitet 52% Regionernes Budgetter på sundhedsområdet Sygehusvæsen Praksissektor 26% Mio. kr.
- 37. Kapacitet 15% Lønninger Varekøb Tjenesteydelser Regionernes Driftsudgifter 57% 15% Mio. kr. 22% (27%) (19%) (71%) (19%)
- 38. Kapacitet Sygeplejersker Læger Plejepersonale, bioanalytikere m.fl. Lægesekretærer, portører m.fl. Administration, rengøring m.fl. Stigning over 10 år 11% Alle faggrupper 21% 12% -1% 4% 19%
- 40. Medicinpriser Ændringer i Medicinpriser på det danske marked 2013-2018Antal produkter -98%til-20% -20%til-10% -10%til0% 0til10% 10%til20% 20%til100% 100%til1000% Mereend1000% Uændret
- 42. Behov / Kapacitet 25% Besøg pr. ansat Sengedage pr. ansat -26% Operationer pr. ansat 20%
- 43. Behov / Kapacitet 19% Besøg pr. sygeplejerske Sengedage pr. sygeplejerske -27%
- 44. Behov / Kapacitet Operationer per læge 10%
- 45. Andre faktorer
- 46. International Classification of Diseases (ICD) ICD International standard for defining and reporting diseases and health conditions.
- 47. Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) 25% stigning over 11 år SKS anvendes til registrering af sundhedsfaglige ydelse i de patientadministrative systemer
- 48. Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) 25% stigning over 11 år SKS anvendes til registrering af sundhedsfaglige ydelse i de patientadministrative systemer Udvikling i kliniske retningslinjer?
- 49. Videnskabelige artikler 63% stigning over 10 år MEDLINE® is the National Library of Medicine® (NLM®) journal citation database. Provides more than 24 million references to biomedical and life sciences journal articles
- 50. Er der væsentlige indicier? • Behovet stiger markant • Flere ressourcer dog ikke i samme omfang som behovet • Markant faglig udvikling • Uoverensstemmelse subjektiv melding om pres og nomimelle behov / kapacitet Behov Grundkapacitet Sundheds- ydelser 2019
- 51. Mulige årsager Sundheds- ydelser 2019 Behovsstigning mødes af • Flere ressourcer • Effektiviseringer • Krisekapacitet
- 52. Kliniske område Sundheds- ydelser 2019 Klinisk områder • Flere ressourcer • Krisekapacitet
- 53. Ikke-klinisk område Sundheds- ydelser 2019 Ikke klinisk områder • Effektiviseringer
- 54. Klinisk område Arbejdsindsatsen per behandling er steget 2008 Ujævn normering 2018 Arbejdsomfang per behandling
- 55. Områder er ramt af pres? Akut 31% Ikke-Akut 69%
- 56. Sundhedsvæsenet under pres Årsager Del 3 af 11
- 57. Gammel?
- 60. Øget behandlingsbehov • Flere ældre • Flere overlever kritisk sygdom og ulykker og kræver efterfølgende langvarig behandling • Flere livsstils- og miljørelaterede sygdomme. • Flere psykiske problemer
- 61. Lavere behandlingstærskel • Mindre accept af smerte og død. • Mindre accept af funktionsbegrænsninger pga. helbredsmæssige forhold. • Krav om at kunne være arbejdsduelig. Mindre accept af sygefravær • Screeninger (kræft, gravide etc) Kræver doktor Jeg kan leve med det • Lavere tærskel for hvornår man vil serviceres i behandlingssystemet. • Øget diagnosticering og dermed behandling pga diagnostisk usikkerhed og flere diagnosemuligheder Risici
- 62. • Krav om optimal og perfekt behandling, Døden accepteres ikke. Krav om minimale bivirkninger • Krav om Information, indsigt og dialog, ofte kritisk. • Nul-tolerance overfor fejl. Påtaler ved utilsigtede hændelser og klager. Erstatningskrav .Pressehetz. Retssager. • Flere undersøgelse og behandlinger • Usikre symptomer kræver øget indsats til screening og diagnostisering pga. sikring • Merarbejde ifm. kvalitetsstyring uddannelse, procedurer, kontrol og dokumentation • Øgede krav til materiel, udstyr og medicin og kompetencer • Mere arbejde med patientinformation og dialog Risici Øgede kvalitetskrav
- 63. Øgede timingkrav• Krav om maksimal ventetid på flere typer af behandling (Udrednings- og behandlingsgaranti). • Flere behandlinger kategoriseres som akutte. • Behandling på stedet ved ulykker • Krav om hurtig behandling. Krav om kort eller forudsigelig ventetid på skadestuen. • Tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt • Krav om tidstro registreringer • Mindre mulighed for at udjævne varierende belastning (kø og venteliste) medfører større krav til kapacitet. • Flere overbelastningssituationer. Risiko for periodevis meget stort arbejdspres såfremt kapaciteten kun svarer til det gennemsnitlige behov. • Flere interne deadlines for handlinger • Konflikter når timingkrav ikke kan nås. Risici
- 64. Flere behandlingsmuligheder • Markant forøgelse af lægefaglige kompetencer. Flere muligheder for diagnosticering og behandling • Ny medicin, teknologisk udstyr og faglige specialer • Øget behov for behandling fordi nye muligheder søges udnyttet • Øgede omkostninger til udstyr og medicin, specialistydelser • Øgede avancer og honorarer pga. patenter, monopoler og specialisering • Øgede omkostninger til uddannelse og andet faglig kompetenceløft. • Overdiagnosticering. Lidelser og gener i gråzone karakteriseres som behandlingskrævende Risici
- 65. Krav om uddannelse og forskning • Eksponentielt stigende lægefaglig bredde og dybde. • Der skal være en løsning på alle sygdomme • Behov for forskning indenfor specialområder, bade nye og eksisterende • Tidsforbrug til forskning • Ekstra arbejde i forbindelse med dataopsamling og forsøg • Øgede omkostninger til forskning og udvikling • Ekstra arbejde med at videreuddanne sig og følge med Risici
- 68. Risiko for at dø Motions- mængde MET timer/uge
- 70. År Unge (12-17 år) med alvorlig depressiv periode indenfor de sidste 12 måneder % 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2013 2014 2015 Drenge Piger
- 71. Årsager til årsager Egen livsstil Narkotika, alkohol, rygning, Mangel på fysisk aktivitet Forkert ernæring Miljø og samfund Forurening Mangel på stabilitet og accept Lav robusthed Høje kvalitets- forventninger Medfødte Gen-bestemte lidelser Aldring Aktivitet Ulykker Konflikter Smitte Traumatiske hændelser
- 72. Borger og samfund Øgede behandlingsbehov Flere behandlings- muligheder Sundhedsvæsenet Øgede kvalitetskrav Lavere behandlings- tærskel Krav om uddannelse og forskning Behov og krav Øgede timing- krav
- 76. Landbrugets udvikling Antal landbrug Okse og kalvekød Ost Svinekød og flæsk 1920 19601940 1980 2000
- 77. Landbrugets udvikling Antal landbrug Okse og kalvekød Ost Svinekød og flæsk 1920 19601940 1980 2000 Effektivitetsstigning x60
- 78. • Ydelsesvariation • Mennesker • Samspil • Specialisering • Akut
- 79. Ydelsesvariation
- 81. Varenumre Sundheds- Sygdomme, ulykker og lidelser Undersøgelses- og behandlings- typer Varer væsenet
- 86. Hvor lang tid tager en operation?
- 87. Hvor lang tid tager en operation? Gastrointestinal operation Middel 3,6 timer P80 5 timer Max 14,6 timer Samlet op tid Antal operationer
- 89. Mennesker
- 90. Samspil
- 91. Samspil
- 94. Samspil
- 95. Sekundære ydelser Støtteydelser Primære ydelser Fødekæden Diagnosticering Behandling Genoptræning Pleje Billed- diagnostik Koordination Blodprøver Senge, Udstyr Information Medicin Beredskab Dokumen- tation Mad Basisydelser Personale- administration Løn og økonomi Uddannelse Forskning og udvikling Kvalitetsstyring Indkøb Ledelse Transport Blodbank Rengøring Sterilisation Lokaler Kontrol
- 96. Samspil i diagnostisering, behandling, pleje
- 97. Overdragelser Objektiv undersøgels Triage Bemandingsskift 24/7 Delopgaver varetages af forskellige personer og teams Viden om patienten og behandling oparbejdes, fastholdes og videregives. Ansvar for patienten skal placeres og løbende overdrag Billed- diagnostik Pleje (aften) Operation Opvågning
- 98. Mange bolde i luften En medarbejder skal håndtere flere patienter samtidigt Afbrydelser pga. akutte behov Patienter kommer til og går fra Pleje Hansen Jenser Petersen Nielsen Olsen
- 99. Kan mænd multitaske? 0 .. 1
- 100. Afdeling M Akutmodtagelse Kommunal pleje Afdeling N Patientflow
- 102. • Stort koordinationsoverhead • Vanskelig planlægning • Tidskrævende vidensoparbejdning og overdragelse • Personlige og koordinationskrævende processer kan kun effektiviseres til vis grænse • Vanskeligt at ensrette og standardisere i detaljen pga. samspil, valg og prioriteringer • Spildtid ifm. standby, afbrydelse og venten på opfølgning • Fejl pga. viden tabes undervejs og atomisering af ansvar. Risici
- 103. Specialisering
- 108. Sygeplejer- skerr Bioanaly- tisker Sundheds- assistent Jordemoder Radiograf Fysiotera- peut nefrologi reumatol ogi Kirurgi Karkirurg i Plastikkir urgi Thoraxki rurgi Urologi Endo- krino- logi Gastroen terologi Geria tri Hæmato logi infektion smedicin Kardio- logi lungesyg domme Anæstesi ologi Arbejds medicin Almen medicin Børne- psykiatri Dermato logi Diagnost isk radiologi Gynækol ogiog obstetrik Faglig opdeling Faglige siloer • Mindre fleksibel arbejdstilrettelæggelse • Atomisering af opgaver
- 109. Akut
- 110. Svendborg Sygehus. 325% belægning,
- 111. Influenza-epidemi
- 112. Hvad er akut? Type Maksimal reaktionstid Hjertestop og traumer Få minutter Servicemål for ventetid i akutmodtagelsen ½ time for 90 pct. Ventetidsgaranti for kræft og visse hjertesygdomme Patienten har ondt 14 kalenderdage ? Fru Jensen skal have bækken ? Patienten skal EWSses Fra 15 minutter til 12 timer Patienter skal udskrives for at skabe plads til nye Senest kl. 12
- 113. Belastningsvariation Tid Tid Behov Behov Minimum kapacitet • Behov kommer ujævnt, delvist uforudsigeligt. • Statistisk udjævning • Udjævning via ventelister for ikke-akutte behov. • Begrænsning for udjævning af opgaveafvikling ved akutte, subakutte behov samt ventetidsgarantier • Personalemæssig spildtid • Overbelastning, manglende kritisk behandling samt patientmæssig utilfredshed Risici Minimum kapacitet
- 114. Beredskabskapacitet er nødvendig Niveau? Risikabelt at minimere beredskabskapaciteten Tid Behov Kapacitet
- 115. Kapacitetudnyttelse Ventetid (timer) 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 40% 50% 60%60% 70% 80% 90% 100% Kapacitetsudnyttelse Servicemål i akutmodtagelse ½ time for 90 pct.
- 116. Kapacitetudnyttelse Ventetid (timer) 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 40% 50% 60%60% 70% 80% 90% 100% Kapacitetsudnyttelse Servicemål i akutmodtagelse ½ time for 90 pct. Kapacitetsoverskud
- 117. Akut vs. arbejdseffektivitet • For lav kapacitet ➔ reaktionstider ikke kan overholdes, følgeproblemer • Spildtid ifm. ubenyttet beredskab • Spildtid ifm. manglende koordination • Ekstraarbejde pga. løbende prioritering og replanlægning • Ekstraarbejde pga. flere task-switch • Ekstraarbejde pga. flere fejl Risici
- 120. Akut vs. arbejdseffektivitet • For lav kapacitet ➔ krav til reaktionstider ikke kunne overholdes + følgeproblemer • Spildtid ifm. ubenyttet beredskab • Spildtid ifm. manglende koordination • Ekstraarbejde løbende prioritering og replanlægning • Ekstraarbejde pga. flere task-switch • Ekstraarbejde pga .flere fejl • Samlet: Dyrere at lave den samme opgave i akut-scenarie end i et planlagt scenarie Risici • Samlet set er det dyrere at lave den samme opgave i akut-scenarie end i et planlagt scenarie • Øgede krav til timing påfører sundhedsvæsenet en ekstra belastning.
- 121. Arbejdsprocesser – klinisk område Stor ydelsesvariation + Mennesker + Specialisering + Beredskab + Ressourceoveskud Vanskelig effektivisering
- 122. Arbejdsprocesser – klinisk område Stor ydelsesvariation + Mennesker + Specialisering + Beredskab Vanskelig effektiviseringEffektivitetsstigning < x2
- 123. Sundhedsvæsenet under pres Kvalitet og dokumentation Merarbejde? Del 6 af 11
- 124. Kvalitet
- 125. Trøste, lindre og om muligt helbrede X X X
- 126. Patientsikkerhed
- 127. ”Vi skal have sundhedsvæsen i verdensklasse”
- 128. ” Patienterne ønsker og har krav på behandling af høj kvalitet baseret på højeste opnåelige videnskabelige evidens” ” Kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed skal være i top”
- 129. Overlevelse Forventet Restlevetid Reaktionstid Megen varig hjælp Nu Resten af livet Ved at dø nu Som gennemsnit for aldersgruppen Højere end gennemsnit for aldersgruppen Nogen varig hjælp Ingen varig hjælp Alle livstruende helbredsproblemer Hver gang
- 130. Funktionsduelighed Funktions- duelighed Varighed før behandling Ingen varig hjælp Megen varig hjælp Nogen varig hjælp Øjeblik 100 år Grøntsag Fuld førlighed som gennemsnit for aldersgruppen Kan passe et arbejde Alle funktionsnedsættende problemer Hver gang
- 131. Lidelse Lidelse Har det forfærdeligt, selvmordsønsker Har det godt Varighed før behandling Tåleligt Ingen Hjælp Megen Hjælp Nogen Hjælp Øjeblik 100 år Alle former for lidelser Hver gang
- 133. ” ”Der opstilles få, ambitiøse, nationale kvalitetsmål,…”
- 134. Nationale kvalitetsmål Højere serviceniveau for de ældre Flere ældre Timingkrav og behov for mere kapacitet Mere dokumentation og flere samtaler
- 137. Anafylaksi hos voksne og børn, erkendelse og behandling af 4.5) Behandling Ved anafylaksi responderer alle symptomer på adrenalin i.m., som er den vigtigste behandling! Flowchart - Anafylaksi hos Voksne og børn se bilag 1. • Kald hjælp og bliv ved patienten 4.5.1) Primær behandling • Adrenalin autoinjektor (1 mg/ml) intramuskulært • Børn under 25 kg: 0,15 mg i.m. • Voksne og børn over/lig med 25 kg: 0,3 mg i.m.1 1. Note: En adrenalindosis på 0,3 mg i.m. er sufficient i de fleste tilfælde. Hos tunge voksne kan dosis øges til 0,3 mg x 2 eller 0,5 mg. Der findes ikke studier af effekt eller bivirkningsprofil for hverken 0,3 mg eller 0,5 mg adrenalin i. m. • Adrenalin (1 mg/ml) intramuskulært i situationer, hvor optrukket adrenalin er umiddelbart tilgængeligt: • Børn under 25 kg: 0,01 mg/kg i.m. (maks. 0,25 mg i.m. per dosis) • Voksne og børn over/lig med 25 kg: 0,01 mg/kg i.m. (maks. 0,5 mg i.m. per dosis) Adrenalin i.m. kan gentages efter behov med 5-10 min. interval, indtil symptomerne er svundet.
- 138. Region Midtjylland • Instruks (26.102) • Politik (442) • Retningslinje (8.967) • Supplerende (18.172) • Supplerende med skabelon (196)
- 139. Effekt af mængden af kvalitetsstyring Risikominimering Kvalitetsstyrings effektivitet Varierende og usikre ydelser. Standardiserede og sikre ydelser Sundhedsvæsnets kliniske fagområde
- 140. Effekt af mængden af kvalitetsstyring Mængden af kvalitetsstyring manuelle procedurer, kontroller, registreringer etc. Risikominimering Effekt af kvalitetsstyring Omfang af kvalitetsstyring- systemet Risikominimering
- 141. PTOKS - Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Måleparametre • Iltmætning • Iltbehandling/CPAP • Respirationsarbejde • Respirationsfrekvens • Kapillærrespons • Puls • Blodtryk • Bevidsthedsvurdering (Alert Verbal Pain Unresponsive - AVPU skala) Score 1-9
- 142. PTOKS - Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Hvornår måles PTOKS • Elektive patienter skal PTOKS scores inden for 2 timer efter indlæggelse i afdelingen. • Akutte patienter, der indlægges direkte i et sengeafsnit, skal PTOKS scores umiddelbart efter ankomsten. • Børn der indlægges i Akut afdelingen eller Børnemodtagelsen bliver i forbindelse med modtagelsen triageret og når barnet er tilset af læge og der er lavet en behandlingsplan bliver der samtidig ordineret PTOKS. • Patienter, der modtages fra andre hospitaler/afdelinger/afsnit skal PTOKS scores ved modtagelsen. • Patienter, der modtages efter undersøgelse med brug af sedation og operation, skal PTOKS scores ved modtagelsen. • Patienter, der overflyttes til andet hospital/afdeling/afsnit, skal PTOKS scores inden for 1 time, før patienten overflyttes. • Under ophold i intensivt afsnit, observationsafsnit eller anæstesiologisk afsnit udføres standard monitorering iht. anæstesiologiske og intensive standarter, der ligger ud over niveauet for PTOKS-scoring. Der udføres derfor ikke PTOKS-scoring under ophold i disse afsnit. Der udføres ikke PTOKS-scoring ved overflytning mellem intensive afsnit, observationsafsnit eller mellem øvrige afsnit i anæstesiologisk regi. Når patienten er klar til overflytning til stamafdeling, udføres PTOKS-scoring i EPJ af behandlende sygeplejerske (SFI; TOKS, barn (RM-model) eller TOKS, barn (PEWS model). Hvis patienter scorer mere end 2 kontaktes ansvarshavende anæstesiologiske læge, der vurderer patienten og udfører ordinationer, der dispenserer for score >2, hvis patienten stadig kan overflyttes til stamafdeling (SFI; TOKS, ordination). • Patienter, der kommer retur fra orlov, skal have foretaget PTOKS score inden for 2 timer. • Patienter, der er hjemme mellem I.V. medicinering, skal PTOKS scores minimum 1 gang i døgnet
- 143. PTOKS - Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom PTOKS Score Minimum observations- interval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time Fortsæt scoring hver 12. time Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination 1-2 Hver 6. time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Ved score på 2 orienteres sygeplejerske og ved min. én enkeltscore på orienteres erfaren sygeplejerske inden orientering af læge Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination 3-5 Hver 4. time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Ved score på 3 eller derover eller ved min. En enkeltscore på 2 eller derover orienteres vagthavende læge. Lægen lægger en plan og scoringshyppigheden kan øges. 6 Hver 2. time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort Tilkald vagthavende læge. Lægen tilser patienten og lægger en plan – evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges 7-8 Hver time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Tilkald vagthavende læge. Lægen tilser patienten indenfor 30 minutter.. Vagthavende læge konfererer med speciallæge Lægen udfærdiger en plan – evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges 9 eller derover Hver 15. minut Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Sygeplejersken måler blodtryk. Patienten tilses af vagthavende læge umiddelbart (seneste indenfor 15 minutter.) Vagthavende læge konfererer med speciallæge.Lægen udfærdiger en plan PTOKS Score Minimum observations- interval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time Fortsæt scoring hver 12. time Scoringshyppigheden kan øgesefter lægeordination 1-2 Hver 6. time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Ved score på 2 orienteres sygeplejerske og ved min. én enkeltscore på orienteres erfaren sygeplejerske inden orientering af læge Scoringshyppigheden kan øgesefter lægeordination 3-5 Hver 4. time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Ved score på 3 eller derover eller ved min. En enkeltscore på 2 eller derover orienteres vagthavende læge. Lægen lægger en plan og Scoringshyppigheden kan øges. 6 Hver 2. time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort Tilkald vagthavende læge. Lægen tilser patienten og lægger en plan – evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges 7-8 Hver time Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Tilkald vagthavende læge. Lægen tilser patienten indenfor 30 minutter. Vagthavende læge konfererer med speciallæge Lægen udfærdiger en plan – evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges 9 eller derover Hver 15. minut Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort. Sygeplejersken måler blodtryk. Patienten tilses af vagthavende læge umiddelbart (senest indenfor 15 minutter.) Vagthavende læge konfererer med speciallæge.Lægen udfærdiger en plan
- 144. Kvalitetsomkostninger Død Lidelse Funktions- begrænsning Specifikation Forskning udvikling Uddannelse Afhjælpning Udvikling IndkøbKlagebehandling Ekstra aktiviteter Kvalitets- aktiviteter Materialer Ajourføring Forsikring Erstatning Flere behandlinger Fejl Kvalitetsstyring Nye behandlingstyper
- 145. 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 1.10.01 Somatiske sygehuse 1 Drift 120 Medicin 130 Implantater 140 Øvrige lægelige artikler 150 Kliniske analyser 210 Patientforsikringer 220 Patientskadeerstatning, sygehuse 230 Patientskadeerstatning, praksis og privat sygehus 3 Anlæg 3035 Nyt Aalborg Universitetshospital 9000 Det nye Universitetshospital i Aarhus - DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det Nye hospital i Vest, DNV-Gødstrup 1671 Nyt Universitetshospital i Odense – Nyt OUH, somatik 1672 Kolding Sygehus 1673 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 1911 Det nye Rigshospital
- 146. Kvalitetsomkostninger Død Lidelse Funktions- begrænsning Specifikation Forskning udvikling UddannelseAfhjælpning Udvikling IndkøbKlagebehandling Ekstra aktiviteter Kvalitets- aktiviteter Materialer Ajourføring Forsikring Erstatning Flere behandlinger Fejl Kvalitetsstyring Nye behandlinger Afhjælpning Forsikring Erstatning Flere behandlinger
- 147. Kvalitetsomkostninger Død Lidelse Funktions- begrænsning Specifikation Forskning udvikling Uddannelse Afhjælpning Udvikling IndkøbKlagebehandling Ekstra aktiviteter Kvalitets- aktiviteter Materialer Ajourføring Forsikring Erstatning Flere behandlinger Fejl Kvalitetsstyring Nye behandlinger Ingen økonomisk postering Usynlig udgift Gratis Ønsk mere kvalitet
- 148. FejlFejl
- 150. Service Level Agreement • Bronze 98% oppetid • Sølv 99% oppetid • Guld 99.5% oppetid. • Platin 99.9% oppetid.
- 152. ”Ca. ti procent af de patienter, der udskrives fra hospitalerne, har været udsat for en skade som følge af en utilsigtet hændelse, f.eks. infektion pga. manglende hygiejne.”
- 153. Antal indlæggelser 1,4 mio. Mindre betydende fejl (moderat, mild eller ingen skade) 10% Alvorlige fejl 0,5% Dødelige fejl 0,07%
- 155. errare humanum est….
- 156. Vejen til god kvalitet + +
- 157. Effekt af mængden af kvalitetsstyring Mængden af kvalitetsstyring manuelle procedurer, kontroller, registreringer etc. Risikominimering Effekt af kvalitetsstyring Mængden af kvalitetsstyring Arbejdseffektivitet Det danske Sundhedsvæsen
- 158. Proceduren for at gå over i kantinen….
- 159. Dokumentation
- 161. Hvor meget tid bruges foran computeren? Andel af arbejdstid foran skærmen
- 162. Informationsmængde
- 163. Historikken… Ingen dokumentation Papirjournal Eletronisk Journal (fritekst) Struktureret Information
- 165. Datamodel • Model af virkeligheden. funktion af anvendelse. • Struktur på oplysninger, af hensyn til overblik, manuel og systemmæsig behandling. • Kvalitet sikres via forretningsregler ▪ Høj kompleksitet: Høj detaljeringsgrad, hierarkier, mange-til-mange relationer, forretningsregler ▪ Stort arbejde med fremsøgning og overblik. ▪ Stort arbejde med registrering. ▪ Dårlige modeller Risici
- 166. Datamodel • Model af virkeligheden. funktion af anvendelse. • Struktur på oplysninger, af hensyn til overblik, manuel og systemmæsig behandling. • Kvalitet sikres via forretningsregler ▪ Høj kompleksitet: Høj detaljeringsgrad, hierarkier, mange-til-mange relationer, forretningsregler ▪ Stort arbejde med fremsøgning og overblik. ▪ Stort arbejde med registrering. ▪ Dårlige modeller Risici Omfang Detaljeringsgrad Stor informationsmængde Lille informationsmængde
- 167. Datamodel • Model af virkeligheden. funktion af anvendelse. • Struktur på oplysninger, af hensyn til overblik, manuel og systemmæsig behandling. • Kvalitet sikres via forretningsregler ▪ Høj kompleksitet: Høj detaljeringsgrad, hierarkier, mange-til-mange relationer, forretningsregler ▪ Stort arbejde med fremsøgning og overblik. ▪ Stort arbejde med registrering. ▪ Dårlige modeller Risici Strukturel kompleksitet Forretningsregler Store integritetskrav Små Integritetskrav
- 168. Brugervenlighed
- 169. IT brugervenlighed Brugseffektivitet for den trænede bruger Mange klik og tastetryk. Mange valg, fejlmeddelelser. baglåssituationer og sikkerhedsblokeringer Understøtter den aktuelle arbejdsgang Hurtigt Få klik og tastetryk. Ingen problemsituationer Tilgængelighed for den nye eller sjældne bruger Intuitivt nemt. Kræver kun kort intro Kræver ikke vejledning Uoverskueligt. Uforståelige begreber Kræver mange kurser og lange vejledninger Mental belastning Kræver 100% koncentration Filtrering af irrelevant information. Mange valg og IT-mæssige problemer Kan bruges uden at tænke over IT- interaktionen (evt. per refleks)
- 170. IT brugervenlighed Brugseffektivitet for den trænede brugere Mange klik og tastetryk. Mange valg, fejlmeddelelser. baglåssituationer og sikkerhedsblokeringer Understøtter den aktuelle arbejdsgang Hurtigt Få klik og tastetryk. Ingen problemsituationer Tilgængelighed for den nye eller sjældne bruger Intuitivt nemt. Kræver kun kort intro Kræver ikke vejledning Uoverskueligt. Uforståelige begreber Baglås-situationer Kræver mange kurser og lange vejledninger Mental belastning Kræver 100% koncentration Filtrering af irrelevant information. Mange valg og IT- mæssige problemer Kan bruges uden at tænke over IT- interaktionen evt. per refleks Måles og kravssættes √ ÷ √
- 171. Omkostning
- 172. Hvor meget tid bruges foran computeren? Andel af arbejdstid foran skærmen Ingen økonomisk postering Usynlig udgift Gratis Mere dokumentation
- 173. Hvad koster mere dokumentation? Estimat. Skønnet 16.614 læger, 50% tid foran skærmen, 300 kr. per time. Øget mængde af dokumentation, Læger
- 174. Hvad koster mere dokumentation? Estimat. Skønnet 16.614 læger, 50% tid foran skærmen, 300 kr. per time. Øget mængde af dokumentation, Læger Business case for udskiftning af Ikke-optimale EPJ-systemer
- 175. Datamodel • Model af virkeligheden. funktion af anvendelse. • Struktur på oplysninger, af hensyn til overblik, manuel og systemmæsig behandling. ▪ Høj kompleksitet: Høj detaljeringsgrad, Hierarkier, mange-til- mange relationer, forretningsregler ▪ Stort arbejde med fremsøgning og overblik. ▪ Stort arbejde med registrering. Risici Dokumentationseffekt Dokumentations- omfang Detaljeringsgrad og kompleksitet Kvalitet Resulterende patientsundhed
- 176. Hvorfor dokumentere?
- 177. Sekundære behov Primære behov Dokumen- tations- behov Arbejdsomfang med at dokumentere Diagnostik og behandling Opgave- koordination Kvalitets- styring Økonomi og Afregning Informations- mængde Integritets- krav IT- Design Ledelsesmæssig styring Uddannelse og Forskning
- 178. Sekundære behov Primære behov Dokument ations- behov Arbejdsomfang med at dokumentere Diagnostik og behandling Opgave- koordination Kvalitets- styring Økonomi og Afregning Informations- mængde Integritets- krav IT- Design Ledelsesmæssig styring Uddannelse og Forskning Need-to-have Nice-to-have
- 180. Sundhedsvæsenet under pres Kortlægning Evidens? Del 6 af 11
- 181. You can´t control what you can´t measure
- 182. Data • DRG og produktivitet • Benchmarking • Usynlige udgiftsposter
- 183. DRG
- 184. DRG DRG 2018 DRG NAVN TAKST 2018. Kr. 70AK02 Småskader 469 02MP21 Grå stær operationer, m. generel anæstesi 8.767 21MP01 Sårbehandling efter skade 34.956 01MP03 Rygmarvsoperationer 75.381 26MP20 Traumekirurgi 104.219 05MP11 By-pass-operation 160.437 05MP03 Hjerteoperation med dialyse 638.335 Psykiatri Indlagte, pr. dag 3.686 Psykiatri Ambulant 1.844 Alle hospitals- omkostninger fordelt, fx uddannelse og vagtberedskab, køkken, teknisk afdelinger etc. Gennemsnit.
- 185. Sekundære ydelser Støtteydelser Primære ydelser Fordeling Diagnosticering Behandling Genoptræning Pleje Billed- diagnostik Koordination Blodprøver Senge, Lokaler Udstyr Information Medicin Beredskab Dokumen- tation Mad Basisydelser Personale- administration Løn og økonomi Uddannelse Forskning og udvikling Kvalitetsstyring Indkøb Ledelse Transport Rengøring
- 186. DRG Takstændringer - forventning Nettoprisindex +10% Prisfald pga. effektiviseringer?
- 187. DRG Takstændringer Grå stær operationer, m. generel anæstesi -36%
- 188. DRG Takstændringer Grå stær operationer, m. generel anæstesi By-pass-operation Hjerteoperation med dialyse Traumekirurgi Strålebehandling, kompleks, mindst 5 fraktion Rygmarvsoperationer Sårbehandling efter skade Endoskopi/artroskopi, ukompl., knæ/underbe
- 189. Kortlægning via DRG DRG 2018 DRG NAVN TAKST 2018. Kr. 70AK02 Småskader 469 02MP21 Grå stær operationer, m. generel anæstesi 8.767 21MP01 Sårbehandling efter skade 34.956 01MP03 Rygmarvsoperationer 75.381 26MP20 Traumekirurgi 104.219 05MP11 By-pass-operation 160.437 05MP03 Hjerteoperation med dialyse 638.335 Psykiatri Indlagte, pr. dag 3.686 Psykiatri Ambulant 1.844 Alle hospitals- omkostninger fordelt, fx uddannelse og vagtberedskab, køkken, teknisk afdelinger etc. Gennemsnit. • Takster tager ikke afsæt i faktisk timeforbrug per kompetencetype • Kalibrering af takster tager ikke højde for varianter og komplekse tilfælde. • Skæv vægtning af tværgående elementer i omkostningsstrukturen • Administrativt overhead ved registrering og tilvejebringelse af kalibreringsdata Risici
- 190. DRG Takstændringer Grå stær operationer, m. generel anæstesi By-pass-operation Hjerteoperation med dialyse Traumekirurgi Strålebehandling, kompleks, mindst 5 fraktion Rygmarvsoperationer Sårbehandling efter skade Endoskopi/artroskopi, ukompl., knæ/underbe • DRG taksterne er ikke særligt præcise nok til at vurdere udviklingen omkring den faktiske arbejdsindsats for hospitalspersonelet . Risici
- 191. Produktivitet Produktionsværdien Totale værdi af sygehusenes behandlinger opgjort via DRG- systemet. Produktivitet Produktionsværdi Udgifter 1,0 = landsgennemsnit Produktivitetsudvikling Produktivitet ændring pr. år 25% stigning over 10 år 42% flere operationer? 105% forøgede medicinudgifter?
- 192. Produktivitetsopgørelse Produktionsværdien Totale værdi af sygehusenes behandlinger opgjort via DRG- systemet. Produktivitet Produktionsværdi Udgifter 1,0 = landsgennemsnit Produktivitetsudvikling Produktivitet ændring pr. år Produktivitetsopgørelse • Relativ vurdering i forhold til sidste år • Siger ikke om der arbejdes effektivt. • Siger intet om årsagen til produktivitetsstigning: Effektivisering eller krisekapacitet? • Siger intet om hvorvidt personalet er overbelastet eller ej. Ingen basis for vurdering af om der er et kapacitetsunderskud
- 193. Benchmarking
- 194. Benchmarking • Sammenlign ydelsesniveau med andre organisationer • Ved forskelle analyseres for årsager til forskelle. • Find effektiviseringspotentiale Genbrug idéer til arbejdsformer • Forkert sammenligning hvis forskelle i ydelsesniveau eller forudsætninger på detailplan • Forkert sammenligning hvis citronen også er presset i de andre organisationer Risici
- 197. Benchmarking • Sammenlign ydelsesniveau med andre organisationer der laver det samme. • Ved forskelle analyseres for årsager til forskelle. • Find effektiviseringspotentiale Genbrug idéer til arbejdsformer fra andre organisationer. • Forkert sammenligning hvis forskelle i ydelsesniveau eller forudsætninger på detailplan (fx kvalitetsniveau, kompetencer/udstyr til rådighed, sekundære ydelser etc.) • Forkert sammenligning hvis citronen også er presset i de andre organisationer der sammenlignes med eller de også har har bivirkninger Risici Benchmarking kan bruges til erfaringsudveksling Benchmarking siger intet om kapacitetsunderskud.
- 199. Viden om sundhedsydelser, patienter og ansatte Viden om økonomi Viden om arbejdsprocesser
- 200. Usynlige udgiftsposter Udgiftstype Synlighed Usynligt, del af det faglige arbejde Usynligt, del af det faglige arbejde Delvist usynligt, ofte en del af det faglige arbejde Delvist usynligt, ofte en del af det faglige arbejde Dokumentation Kvalitet Uddannelse og forskning Forandringer
- 201. Metode til at finde data om kapacitetsunderskud • Kvantitativ estimering • Relativ belastningsvurdering
- 202. Kvantitativ estimering af kapacitetsunderskud
- 203. Behov omregnet Kapacitet Kortlægning Kvantitativ estimering af kapacitetsunderskud 1. Opgør behov (ydelser) 2. Estimer (ressourcer pr. Ydelse) 3. Beregn ressourcebehov (ressourcer) 4. Opgør faktisk kapacitet (ressourcer) 5. Beregn kapacitetsunderskud (ressourcer) Ressourcer måles for personale i Time pr. kompetence ellers i kr. Behov Ydelser Ressourcer Kapacitets- underskud
- 204. Behov omregnet Kapacitet Kortlægning Kvantitativ estimering af kapacitetsunderskud 1. Opgør behov (ydelser) 2. Estimer (ressourcer pr. Ydelse) 3. Beregn ressourcebehov (ressourcer) 4. Opgør faktisk kapacitet (ressourcer) 5. Beregn kapacitetsunderskud (ressourcer) Ressourcer måles for personale i Time pr. kompetence ellers i kr. Behov Ydelser Ressourcer Kapacitets- underskud • God kortlægning.af hvad der foregår. • Stort og usikkert analysearbejde. • Forudsætning for estimering af kapacitet = Bestemt måde at udføre arbejdet på. Anvend kun metoden på afgrænsede områder.
- 206. Relativ Belastningsvurdering Udarbejdes per afdeling Hårdt over- belastet Normal belastet Ledig kapacitet Over- belastet Meget ledig kapacitet
- 207. Spørg medarbejderen på gulvet
- 208. Beregning af relativ belastningsvurdering Brug heuristikker og vægtningsparametre til beregninger Belastningsindikatorer Samlet ydelse Kvalitetsniveau Ventetider Overbelægninger Sekundære ydelser der ikke udføres Reelt mængde ressourcer til rådighed Uudnyttet kapacitet Overarbejde Medarbejderstress sygefravær og opsigelser Subjektiv vurdering Relativ Belastningvurdering
- 209. Kortlægning - hvor meget arbejdspres der er på hospitalerne? Kvantitativ estimering af kapacitetsunderskud Relativ belastningsvurdering Benchmarking Stort arbejde Usikker Nem, Brugbar ifm. regulering Giver ingen viden. DRG og produktivitet Siger intet om kapacitet Relativ belastningsvurdering Ingen evidens ? ➔ Antagelser ud fra indicier ➔ Fremsøg evidens