Kursusmateriale til Revisorgruppen Danmark sommerkursus

1. Sommerku
rsus
2011

2. Domme og
afgørelser

3. Flere multimedier
• Hvordan sker beskatning hvis en arbejdsgiver stiller for eksempel tre pc´ere til
rådighed for den ansatte.
• Efter en bogstavfortolkning af lovteksten falder alle disse ind under
multimediebeskatningen.
• Skatterådet har imidlertid i en række afgørelser brugt begrebet “erhvervsmæssig
anvendelse” som grundlag for en vurdering af om den pågældende pc var omfattet
af multimedieskatten eller skulle beskattes som et særskilt personalegode.
• Skatteministeren har nu givet sit bidrag i et svar til Folketingets Skatteudvalg. Han
anvender et andet begreb – reel begrundelse – med henvisning til lovens
forarbejder.
• Skatteudvalget 2010-11, SAU alm. del Svar på Spørgsmål 229

4. Multimedieskat
• Kan medarbejdere, der allerede betaler multimedieskat, via en fleksibel lønpakke
tilbydes køb af yderligere mobiltelefon (er), Pc (ere) og stationær Pc udover den
mobiltelefon og den bærbare Pc, der er og hele tiden har været stillet til rådighed af
arbejdsgiver?
‣ SKAT er af den opfattelse, at yderligere multimedier skal beskattes hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering
ikke kan anses at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed, jf.
bemærkninger til lov om multimediebeskatning, som gengivet ovenfor. Multimedierne vil dog kunne indgå i en
kontantlønsnedgang, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, herunder at arbejdsgiver er kontraktpart i forhold til
leverandøren af computerne
• SKM2010.403.SR

5. Multimedieskat
• Vil en 3. bærbar computer vil være omfattet af den allerede eksisterende
multimediebeskatning ?
‣ Det forhold, at bærbar computer nr. 2 og 3 er anskaffet via en kontantlønsnedgang taler for, at der er en stor privat
interesse fra medarbejdernes side for at få 2 ekstra bærbare computere stillet til rådighed i hjemmet.
‣ Det må således have formodningen imod sig, at medarbejderne vil finansiere to computere, der skal anvendes i
arbejdsgivers interesse.
• SKM2010.397.SR
• Arbejdsgiver kan stille såvel en stationær computer som en bærbar computer til
rådighed for en ansat, idet der er en arbejdsmæssig begrundelse herfor. Dette kan
ske i forbindelse med en kontantlønsnedgang
• SKM2010.79.SR

6. Flere multimedier
• En tablet (iPad, Samsung Galaxy etc) omfattes af multimediebeskatningen.
• HR
‣ Skatterådet konkluderer i et bindende svar, at en tablet og en bærbar Pc er så ens, at begge multimedier som
udgangspunkt ikke kan indgå i en bruttolønsordning uden særskilt beskatning af den ene af enhederne.
• UR
‣ Udgangspunktet fraviges hvis der foreligger et særligt arbejdsmæssigt behov for begge typer multimedier.
‣ Ellers hvis arbejdsgiveren betaler udgiften, hvorved det kan udledes at der er et arbejdsmæssigt behov.
• SKM2011.398.SR

7. Printer - multimedieskat
• Skatterådet har afgjort, at i det omfang en medrbejder selv ejer en pc og
arbejdsgiver alene stiller en printer til rådighed, vil dette ikke medføre
multiemediebeskatning.
• SKM2011.74.SR

8. Multimedieskat
• Selvstændig erhvervsdrivende der driver erhverv fra egen bopæl med
medarbejdende ægtefælle samt hjemmeboende barn, der tillige er ansat i
virksomheden.
• Når der indgår telefon, internetforbindelse, computere, printer, specialiseret software
og mobiltelefon i virksomhedens drift, skal både indehaver og medarbejdende
ægtefælle betale skat af multimedier med hver 3000 kr.
• Hvis den hjemmeboende søn ansættes i virksomheden, skal der ikke betales
multimedieskat af de samme multimedier 3 gange
• Virksomheden kan kun undgå denne dobbeltbeskatning ved at afholde alle sine
udgifter til multimedier af private beskattede midler
• SKM2010.409

9. Helbredsundersøgelser
• Skatterådet har afgivet et bindende svar vedrørende skattepligt når medarbejdere
tilbydes helbredstjek.
• Spørgsmålet vedrørte en udbyder af helbredstjek. Der udbydes et generelt
helbredstjek og en række tilvalgsydelser.
• Skatterådet konkluderede, at
‣ det generelle tjek samt en enkelt tilvalgspakke var sammensat af undersøgelser, der alle har en overordnet og generel
karakter og derfor kunne ydes uden beskatning.
‣ de øvrige tilvalgspakker ikke havde en sådan tilknytning til forebyggelse at disse kunne betales af arbejdsgiver uden
skattepligt for den ansatte.
• SKM2011.58.SR

10. Kunstforeninger
• Kunstværker som et medlem får/vinder, skal beskattes.
• Medlemmet kan kun reducere den skattemæssige værdi med egen betaling i det
indkomstår, hvor kunstværket modtages.
• Beskatning sker efter Statsskatteloven og ikke personalegodebestemmelsen i
ligningsloven § 16.
• Den skattemæssige værdi skal ansættes til værdien for modtageren – og ikke til
anskaffelsesprisen. (Dette spørgsmål er dog ikke behandlet af Skatterådet)
• Skatterådet konkluderer at det er uden betydning om arbejdsgiver yder et tilskud til
foreningen eller ej. Værket skal under alle omstændigheder beskattes hos
modtageren.
• Hverken arbejdsgiver eller kunstforening har indberetningspligt.
• SKM2011.285.SR, SKM 2011.284.SR, SKM2011.415.SKAT

11. Frokostordninger
• SKAT betragter arbejdsgivers tilskud til kantine som et gode af uvæsentlig værdi for
den enkelte medarbejder og som ikke beskattes, hvis medarbejderen betaler mindst
15,00 kr. for et standardmåltid eksklusive drikkevarer eller 20,00 kr. når der er tale om
et standardmåltid inklusive drikkevarer. Ved et standardmåltid forstås typisk 3
almindelige stykker smørrebrød. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt
som standardmåltider.
• Skatterådet konkluderer i to sager at beskatning efter standardsatserne ikke finder
anvendelse hvis de ansatte således 20 kr. for en måltid, og dette beløb – som
udgangspunkt – svarer til måltidets værdi.
• I den ene sag havde arbejdsgiver indhentet et tilbud svarende til kr. 40 pr. med
arbejder pr. dag for en buffet. Medarbejderne betalte ligeledes kr. 20 pr. dag. Såfremt
der ikke var tale om luksusmad, ville virksomhedens tilskud på 20 kr ikke medføre
beskatning for de ansatte.
• SKM2010.162.SKAT, SKM2011.103.SR, SKATs vejledning af 11. maj 2010

12. Opsparet overskud – fraflytning
• Medejer af en advokatforretning
• Opsparet overskud som medejer af en advokatforretning
• Erhvervede en udlejningsejendom forud for fraflytning.
• Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse (BS) om at det opsparede
overskud skulle beskattes på fraflytningstidspunktet, da personen ikke længere
drev virksomhed med fast driftsted i Danmark.
• Kendelsen følger ordlyden i VSL § 15 C: “Dette gælder dog ikke, i det omfang den
skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn
til virksomhed med fast driftssted her i landet.”
• SKM2011.374.LSR

13. Sponsorbidrag – transferrettigheder
• Fradrag nægtet for et selskabs udgift til investering i transferrettigheder vedrørende
fodboldspillere.
• Selskabets eneaktionær var personligt meget tæt knyttet til den fodboldklub, som
erhvervede de pågældende spillere.
• Selskabet havde betalt en del af transfersummerne for to spillere mod at få del i
betalingen ved videresalg af spillerne.
• Endvidere fik selskabet reklameplads i forbindelse med klubbens arrangementer.
• Udgifterne blev anset for afholdt i aktionærens interesse og blev anset for en
maskeret udlodning.
• Der blev endvidere lagt vægt på selskabets eneste aktivitet, der var passiv
investering i værdipapirer.
• SKM2011.327.BR

14. Salg af franske ejendomme
• Dobbeltbeskatning af gevinst ved et selskabs næringssalg af franske ejendomme
efter den nu ophævede DBO.
• Artiklen vedrørende fast ejendom omfatter kun løbende indtægter og ikke avance
ved salg.
• Selskabets ejendomme anses i forhold til den løbende indtjening at udgøre et fast
driftsted i Frankrig.
• Avance ved salg af de ejendomme, der genererer den løbende indtjening i det faste
driftssted, anses ikke for en del af driftsstedet.
‣ Dette begrundes med, at den lokale administrator ikke er bemyndiget til at gennemføre salg af ejendomme.
• Selskabet opnår ikke exemptionslempelse vedrørende skat på avancerne, men
lempelse efter LL § 33 (credit).
• SKM2011.322.BR

15. Sambeskatning - bestemmende indflydelse
• Definitionen af koncernforbundne selskaber i sambeskatningsreglerne har – fra og
med indkomstår, der starter 1. marts 2010 eller senere – fået en anden formulering
end tidligere.
• Et selskab kan fremadrettet kun have ét moderselskab, nemlig det som faktisk
udøver bestemmende indflydelse.
• Den ændrede formulering af § 31 C er identisk med den nye koncerndefinition i
selskabslovens § 7.
• Formålet med den ændrede koncerndefinition er at bryde materielt med den
tidligere definition ved at tillægge det afgørende betydning, hvem der har
bestemmende indflydelse.
• Har også betydning for hvem, der kan modtage lovlige moderselskabslån
• Selskabsskattelovens § 31C
• Selskabslovens § 7
• Årsregnskabsloven

16. Sambeskatning - bestemmende indflydelse
• To holdingselskaber ejer hhv. 75% og 25% af en række underligende selskaber.
• Efter de gamle regler ville man lægge stor vægt på ejerandelen og det førstnævnte
selskab ville være moderselskab (administrationsselskab) i koncernen.
• Ifølge ejeraftalens § 9 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse
på selskabets generalforsamling, og som der kun kan vedtages med tilslutning af 90
% af anpartskapitalen:
‣ Væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed
eller selskabets opløsning
‣ Opsigelse af en af de to parter
‣ Ændring af selskabets vedtægter
‣ delse af lån og kaution uden for rammerne af selskabets daglige drift
‣ Anskaffelse eller afhændelse af fast ejendom
‣ Anskaffelse, herunder indgåelse af leasingkontrakter, vedrørende driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger 1 mio. kr.

17. Sambeskatning - bestemmende indflydelse
• Er der grundlag for sambeskatning idet ingen aktionær har den fornødne
bestemmende indflydelse.
• Skatteministeriet udtaler
‣ De opregnede beslutninger vedrører ikke løbende sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i
selskabet, men mere har karakter af at være beslutninger angående investeringsforvaltning og beskyttelse samt mere
fundamentale ændringer i virksomhedens organisation.
• Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger
koncernforbindelse mellem det selskab, som ejer 75% og datterselskaberne og
deraf følgende sambeskatning.
• SKM2011.307.SR
• Se Ligningsvejledningen S.D.4.1.1.2 - Koncernforbindelse, hvor der er henvist til en
række andre afgørelser.

18. Sambeskatning - regnskabsår
• Selskab med regnskabsår 1/1 - 31/12 stifter datterselskab.
• Datterselskabets første regnskabsår løber fra stiftelsen 25/2-2010 til 31/12-2010.
• Den 26/2 overdrager selskabet en softwarerettighed til det nystiftede datterselskab.
• Selskabsskattelovens § 31 stk. 5.

19. Sambeskatning - regnskabsår
• Selskab med regnskabsår 1/4 - 31/3 køber 60% af datterselskabet den 1/4-2010.
• Datterselskabets første regnskabsår lægges om så det løber fra stiftelsen 25/2-2010
til 31/3-2010.
• Datterselskabet andet regnskabsår løber således fra 1/4-2010 - 31/3-2010.
• Ikke offentliggjort.

20. Ophold i DK - Bopæl - Skattepligt ?
• Hvilke handlinger kan en person foretage sig under ophold i DK uden at der
indtræder fuld skattepligt til DK ?
• SKAT udtaler, at
‣ besvarelse af telefonsamtaler og afsendelse af mails under opholdet i Danmark er nok til at begrunde skattepligt.
‣ spørgers fulde skattepligt vil genindtræde på det tidspunkt, hvor han første gang under et ophold i Danmark med det
beskrevne opholds- og arbejdsmønster udfører arbejde
‣ spørger vil have mulighed for mere eller mindre arbejde her i landet inden for det, der normalt anses for arbejdstid
‣ det vil være et markant skred i praksis, hvis der åbnes op herfor. Det vil være uforeneligt med ordlyden i KSL § 7, stk. 1,
om, at det kortvarige ophold skal have karakter af “ferie eller lignende”.
‣ spørger som ejer og direktør af de to selskaber i X-land under sit ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på
telefoner, mails mv. Disse aktiviteter er en nødvendig del af spørgers ledelsesfunktioner.
‣ det vil være en jævnligt tilbagevendende aktivitet, at spørger besvarer telefonopkald og mails under sine ophold i
Danmark.
• SKM2011.300.SR

21. Fri bil - genleasing
• Beskatningsgrundlag for fri bil ved genleasing (eller releasing) af biler, der er mere
end 3 år gamle.
• Skatterådet konkluderer at beskatningsgrundlaget skal ansættes til 75% af bilens
markedsværdi, da der er tale om en ny leasingaftale.
• Man kan ikke anvende 75% af “nyvognsprisen” (hvilket leasingselskaberne havde
ønsket)
• Det oprindelige beskatningsgrundlag har Landsskatteretten taget stilling til og
konkluderet, at det er leasingselskabets fakturapris, der skal anvendes, uanset om
listeprisen og dermed sandsynligvis arbejdsgiverens egen købspris i markedet, er
højere.
• Der har været rygter fremme om at SKAT ville forsøge at ændre denne retsstilling,
men der foreligger ingen nye afgørelser på området.
• SKM2011.278.SR, SKM2011.279.SR, SKM2006.763.LSR

22. Nulstilling af udbytteskat
• Kan SKAT foretage nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet udbytteskat til den
ægtefælle, der ejede selskabet – manden.
• Kan SKAT foretage nulstilling af den indeholdte, men ikke afregnede A-skat af løn til
hustruen, der var ansat i selskabet.
• Landsretten konkluderede - på samme måde som vedrørende ikke afregnet a-skat,
at der kunne foretages nulstilling. Både vedrørende ejeren og dennes ægtefælle.
• Man lagde til grund at manden på udbyttetidspunkterne vidste eller burde vide, at
selskabet ikke ville kunne opfylde forpligtelsen til at betale indeholdt udbytteskat, og
der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelsen.
• SKM2011.261.VLR

23. Sommerhus - hovedaktionær
• En hovedaktionær blev beskattet af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5,
fordi sommerhuset blev anset for at have været til hans rådighed og da han ikke
udtrykkeligt havde givet afkald på retten til at benytte sommerhuset privat.
• Det er ikke en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af
hovedaktionæren. Skattemyndighederne er således ikke nødt til at bevise, at
sommerboligen er anvendt privat.
• Sommerhuset blev udlejet gennem et bureau, men ifølge aftalen med havde
ejendomsselskabet – og dermed hovedaktionæren – selv ret til at benytte
sommerhuset i et nærmere beskrevet omfang.
• Landsretten konkluderede at hovedaktionæren må anses for at have haft
sommerhuset til rådighed hele året, men at den skattepligtige værdi skal nedsættes
i forhold til antallet af dage, hvor det har været stillet til rådighed for eller udlejet til
andre personer. Der skulle ikke ske nedsættelse for perioder, hvor sommerhuset
havde været lukket pga. reparationer.
• SKM2011.262.VLR

24. Udbetaling fra andelsboligforeninger
• En andelsboligforenings bygninger var opført i 2003.
• Det blev efter opførsel af bygningerne konstateret, at konstruktionen har været
mangelfuld, idet energirammen ikke er overholdt, da der er for meget glas/rammer
og for lidt loftsisolering i forhold til gulvarealet.
• Andelsboligforeningen modtog derfor en betydelig erstatning fra bygherren.
• Erstatningen ønskedes udloddet til andelshaverne til dækning af forøgede
varmeudgifter.
• Skatterådet konkluderede, at udlodningen ville være skattepligtig, uanset om denne
dækkede forøgede varmeudgifter eller ejendommens mindre værdi.
• SKM2011.230.SR

25. Skatteproces - rette indkomstmodtager
• En person og ikke et af ham ejet selskab var anset for rette indkomstmodtager af et
honorar fra et andet af ham ejet selskab.
• Ansættelsen var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5 vedr. transfer pricing.
• Der var hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for en
indskrænkende fortolkning, hvorefter den udvidede ansættelsesfrist efter
bestemmelsen alene skulle gælde i forbindelse med transfer pricing korrektioner
foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2.
• SKM2011.236.ØLR

26. Søskende – Uafhængige parter ?
• Man har en mening til man ændrer den.....
• Spørgsmålet om hvorvidt søskende kan anses for uafhængige parter har i de
seneste år været vurderet en række gange. Og i alle tilfælde har man konkluderet, at
da en søskende ikke er direkte arveberettiget efter en anden søskende, må disse
anses for uafhængige.
• Skatterådet har imidlertid netop truffet den modsatte afgørelse.
• Skatteministeriet anfører i sin indstilling, at da aftalen er indgået mellem
interesseforbundne parter, og da aftalens indhold, hvad angår overdragelsespris og
vilkår, er af en sådan beskaffenhed, at en tilsvarende aftale med stor sandsynlighed
ikke ville være indgået mellem uafhængige parter, er det Skatteministeriets
opfattelse, at det som udgangspunkt er ejendommens handelsværdi på tidspunktet
for køberetten udnyttelse, der i skattemæssig henseende skal lægges til grund for
overdragelsen.
• SKM2011.197.SR

27. Partnere - P/S eller I/S
• Skatterådet konkludere i afgørelsen fra 2010, at arbejdende interessenter, der ejer
interessentskabsandele gennem selskaber, kunne fordele overskuddet mellem det
ejende selskab og partneren personligt.
• Skatterådet har nu taget stilling til en forespørgsel som omfatter både
interessentskaber og partnerselskaber.
• Skatterådet fastholder den hidtidige konklusion.
• SKM2010.755.SR, SKM2011.155.SR

28. Skattepligt - sommerhus
• En spørger agtede at fraflytte til Spanien.
• Han ejede et sommerhus, der forgæves var forsøgt solgt.
• Sommerhuset kunne anvendes som helårsbolig i medfør af planlovens regler.
‣ Det var imidlertid ikke muligt at anvende sommerhuset som helårsbolig, medmindre der blev foretaget væsentlige
bygningsinvesteringer til isolering og installation af varme.
‣ Sommerhuset er ubeboeligt i vinterperioden, da det ikke kan varmes op i tilstrækkelig grad på grund af manglende
isolering. Spørger har ikke noget ønske om at foretage større investeringer i sommerhuset til isolering og installation af
varme, da sommerhuset er sat til salg med henblik på købers anvendelse som fritidsbolig.
• Skatterådet konkludere at da planlovens bestemmelser medørte en personlig ret til
at bo i sommerhuset hele året, var bopælsmuligheden her i landet bevaret og
dermed den fulde skattepligt til Danmark.
• SKM2005.396.LSR, SKM2011.153.SR

29. Forlods udbytteret
• Skatterådet har afgivet et bindende svar i forbindelse med et påtænkt
generationsskifte, hvor der etableres en forlods udbytteret.
• Grundlaget for denne var en skønnet værdi af en fast ejendom.
• Det aftales, at den forlods udbytteret forrentes med alternativ rente på en lang
obligation, svarende til 4,0 % og en maksimal betalingstid på 7 år.
• Da der forventes udloddet den fulde forlods udbytteret senest i 2017 og under
hensyntagen til selskabets forhold i øvrigt, accepterede skatterådet at der ikke blev
fastsat et risikotillæg.
• SKM2011.79.SR

30. Salg af nr. 2 ejendom
• Skatteministeren har i et svar til Folketingets skatteudvalg givet en redegørelse for
hvornår man kan sælge bolig nr. 2 skattefrit efter parcelhusreglen.
• Der er en beskrivelse af bolig nr. 2, der anvendes i forbindelse med arbejde. Der
stilles således krav om, at den bolig, der anvendes af arbejdsmæssige årsager, skal
have tjent som bolig for skatteyderen. Heri ligger et krav om en vedvarende
regelmæssig anvendelse, der er begrundet i skatteyderens arbejde.
• Der er også tilfælde, hvor helårshuse eller lejligheder i større byer anvendes til
fritidsformål og ønskes solgt skattefrit efter sommerhusreglen.
• Ifølge lovbestemmelsen gælder sommerhusreglen alene for sommerhuse eller
lignende.
• En helårsbolig kan således sælges skattefrit efter administrativ praksis i de tilfælde,
hvor formålet med anskaffelsen af ejendommen udelukkende har været anvendelse
til private fritidsformål, og ejendommen rent faktisk udelukkende har været anvendt
til private fritidsformål i hele ejertiden.
• Skatteudvalget 2010-11, SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 182

31. Salg af nr. 2 bolig
• Sagen angik spørgsmålet om ejendommen ...2, havde tjent til bolig for sagsøgerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's forstand, og derved kunne sælges
skattefrit.
• Flytning fra oprindelig bolig til nr. 2 i en periode på ca. 6 måneder
• Flytning tilbage til oprindelig bolig igen.
• Havde haft til hensigt permanent at bebo nr. 2, men at de på grund af problemer med
naboernes børn i stedet valgte at flytte tilbage til deres oprindelige bolig og sælge
nr. 2.
• Stort forbrug i de 6 måneder på den prindelige bolig.
• Ingen objektiv dokumentation for, at der er sket fysisk flytning.
• Byretten fandt det ikke godtgjort, at nr. 2 havde tjent til reel beboelse med henblik på
varigt ophold for sagsøgerne.
• SKM2011.504.BR

32. Salg af sommerhuse - sameje
• Personere havde i lige sameje i en årrække havde købt og solgt sommerhuse
• Sagen drejede sig om tre sommerhuse som havde været ejet i henholdsvis 9
måneder og 11 dage, 2 år og 1 måned samt 7 måneder og 19 dage
• De tre sommerhuse var istandsat i sagsøgernes ejertid.
• Personerne havde i ferier og lignende benyttet tre lejligheder i Frankrig
• Parts- og vidneforklaringer og øvrig bevisførelse kunne ikke bevise for, at de hver
især havde benyttet sommerhusene til private formål.
• SKM2011.511.BR

33. Beneficial owner ?

34. Skattekontrol af kapitalfonde
• Skattekontrol af kapitalfonde har høj prioritet - Pressemeddelelse af 1. april 2011
‣ Stik modsat det indtryk man kunne få af de seneste dages medieomtale, er kontrollen af kapitalfondsejede og
multinationale koncerners skatteadfærd et højt prioriteret fokusområde for Skatteministeriet og har været det siden 2007.
Blandt andet gennemgås samtlige kapitalfondes opkøb af danske virksomheder.
‣ I alt er 31 sager enten afgjort fra vores side eller i gang med at blive undersøgt. Men mediernes fokus på konkrete
eksempler er med til at vanskeliggøre kommunikationen, da vi af oplagte grunde ikke kan kommentere eksemplerne og
derfor kun svare i generelle vendinger, siger departementschef Peter Loft.
‣ Faktum er, at SKAT har sendt afgørelser og forslag til afgørelser ud med krav om, at der bliver betalt kildeskat af
indtjeningen på udbytter og renter, til i alt 16 multinationale koncerner, hvoraf flere er kapitalfondsejede. Det samlede
beløb udgør omkring 19 mia. kr. i betalinger af udbytter og renter, hvoraf kildeskatten udgør mellem 25 og 30 procent.
‣ Derudover er SKAT i gang med at undersøge 15 sager, som det ikke er muligt at sætte beløbsstørrelser på endnu.
Sagerne vedrører først og fremmest internationale virksomheder, men også et mindre antal kapitalfondsejede koncerner.
Kontrolarbejdet i sager af denne størrelse kan på grund af kompleksiteten nemt tage flere år, før de er parate til at blive
afgjort.
‣ Da sagerne drejer sig om meget store beløb og involverer komplicerede internationale skatteregler, forventer vi, at de alle
først vil blive endeligt afgjort i klage- og retssystemet. Det giver selvfølgelig en usikkerhed i forhold til, hvor meget skat, det
lykkes at inddrive, men det ændrer ikke ved, at området har og også fremover vil have SKATs fulde bevågenhed, siger
Peter Loft.

35. SKM2010.268.LSR
Mange lande / ejere
Udbytte (4)
Renter (5)
Luxembourg
Holding
Udbytte (2)
Holding
Udbytte (1)
Lån (2) Renter (3)
Danmark
Holding
Drift

36. Kildeskat - renter - Luxembourg selskab
• Ingen kildeskat !
‣ Lux holding har ikke viderekanaliseret det udbytte til dets moderselskab eller dettes aktionærer
‣ Udbyttet er anvendt til udlån til DK Holding, hvorfra det er anvendt til kapitalforhøjelse i Driftselskabet
‣ Lux HoldCo kan ikke i relation til dette udbytte anses for et gennemstrømningsselskab" og anses for retmæssig ejer af
udbyttet.
‣ Som følge heraf gælder begrænsningen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, hvorefter Danmark
som kildeland alene kan beskatte 5 % af udbyttet.
‣ Idet beskatningen af udbyttet herefter skal nedsættes efter DBO, følger det af SEL § 2, stk. 1, litra c, at udbyttet ikke er
omfattet af den begrænsede skattepligt.
‣ Ifølge moder- og datterselskabsdirektiveter fritages udbytte fra et datterselskab for kildeskat.
‣ Direktivet er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at
hindre svig og misbrug."
‣ Da Lux holding anses for rette indkomstmodtager af udbyttet, og da der ud fra realitetsbetragtninger ikke kan ske
tilsidesættelse af de foretagne dispositioner, anses der ikke i dansk ret at være hjemmel til at nægte selskaberne de
fordele, der følger af direktivet.
• SKM2010.268.LSR, SKM2010.729.LSR

37. SKM2011.57.LSR
Jersey
Holding
Lån (1) Renter (3)
Sverige
Holding
Aktieägertilskott (5)
Holding
Lån (2) Renter (4)
Danmark
Holding
Drift

38. Kildeskat - renter - svensk selskab
• Udbetaling fra dansk selskab til svensk mellemholding
• Endelig udlodning til selskab på Jersey
• Landsskatteretten konkluderer at der skal tilbageholdes kildeskat
• SKM2011.57.LSR, SKM2011.59.LSR

39. SKM2011.485.LSR
Caymann Island
Holding
Lån (1) Renter (3)
Sverige
Holding
Aktieägertilskott (5)
Holding
Lån (2) Renter (4)
Danmark
Holding
Drift

40. Kildeskat - renter - svensk selskab
• Udbetaling fra dansk selskab til svensk mellemholding
• Endelig udlodning til selskab på Caymann Island
• Landsskatteretten konkluderer at der skal tilbageholdes kildeskat
• SKM2011.485.LSR

41. Beneficial owner - Kbhs lufthavne
Bermuda
Holding
Luxembourg
Holding Renter og
Lån (1) afdrag (3)
Holding
Danmark
Holding
Holding
Udbytte (2)
Drift

43. Q-tax
Nørre Farimagsgade 7
DK-1364 København K
mail@Q-tax.dk