Skæve partnerskaber musik.mag. dec 2008

SKÆVE PARTNERSKABER

November-januar 2008-09

Den islandske opera, grafik Arkitema

Skæve partnerskaber
Titlen klinger måske ikke ligefrem poetisk - men det er så godt som poetisk, hvad der er
kommet ud af de partnerskaber, som har været i Musik Mags søgelys. Musik Mag sætter
denne gang fokus på den produktive nysgerrighed for både det forskellige og for
samhørigheden.

Indhold
Side 1 - Leder Side 21 – Musik i kamp mod asylpolitik
En veloplagt introduktion til denne omgang Kira & The Ghost Riders og Savage Rose
Musik Mag - partnerskaber optrådte i Ellebæk Fængsel, for at udtrykke
kritik af asylpolitikken
Side 2 – Sød musik opstår Side 25 - Menneskerettigheder under pres
Vi sætter det skæve musikalske samarbejde Fortsæt læsningen om Amnestis rolle og særligt
mellem bandet Efterklang og DR RUO under lup hvordan de indsatte oplevede koncerten

Side 7 – Naturen som den tavse partner Side 28 - Anisette - en levende legende
Arkitemas bud på det kommende operahus på Det er langt fra første gang, at Savage Rose
Island. Og om samarbejdet med naturen stiller op til et støttearrangement for fængslede

Side11 - Lynguide i operahuse Side 30 – Hver gang i Musik Mag
Få en lynguide til de mest spektakulære Læs redakørernes anbefalinger - Gyldne
operahuse. En guide i marmor og glas Gaffastriber - Kommende koncerter

Forsidefoto: Agnete Schlichtkrull/DR. Redaktion: Susanne Buus, Thomas D. Jensen, Jens Laiggard, Gitte Lose, Jens B.
Pedersen, Henrik Tuxen og Jakob Wandam

November-Januar 2008-09

mødes. Det lidenskabelige forhold er et
Skæve modsætningsfyldt forhold. Et parforhold med
to kaptajner er en skude, der er svær at
styre. Og om vejen til det kreative går
partnerskaber gennem kunstnerens mave må endnu stå i
det uvisse (og om is fra Ben & Jerry virker
Vi er ikke længere som fremmede over for her) – men redaktionen mener endnu, at
ord som: synergier, tværfaglig, synæstetisk følgende er helt sikkert: ingen af de
og interdisciplinær. Og de er som regel også modsætningsfyldte, sammenspilsramte og
arbejdsformer, som de fleste jobsøgende skal utilpassede partnerskaber, som Musik Mag i
sige de mestrer – uden at blinke. denne omgang har kigget på har endnu haft
brug for at tilmelde sig til parterapiens
At der kan komme noget godt ud af at sætte yogakursus.
modsætninger, eller umage par, sammen
findes der et utal af eksempler på. Mange Jeg håber, at Musik Mags læsere denne gang
kender efterhånde isen fra Ben & Jerry – den får lyst til at følge den røde tråd af perplekse
kan vist fås i 7Eleven. Den er et godt partnerskaber. Blive rørt og oprørt af
eksempel på vanvittige men lukrative koncerten i Ellebæk Fængsel, hvor musikken
partnerskaber – vel og mærke partnerskaber igen bliver politisk. Blive inspireret af parret:
mellem forskellige smage og konsistenser. Arkitektur og natur,- og ikke mindst vores
Den amerikanske kult-is-fabrikant har lavet mini-guide til andre operahuse.
vanvittige kombinationer som The Og læse om op- og nedture i samabejdet
VerMonster, Peace Of Cake og New York mellem de klassiske musikere i DR Radio-
Super Fudge Chunk. Jeg skal ikke gå i UnderholdningsOrkestret og bandet
detaljer med den personlige flavour, men det Efterklang.
er kun pga. spalteplads, at Musik Mag har
måttet prioritere musikken højere end isen. Næste gang sætter Musik Mag fokus på Krop
og Lyd,- men god fornøjelse med dette tema
Derfor tør dette Musik Mag også grave sig indtil da!
ned i det tværfaglige og genreoverskridende
mudder og kaste de bedste historier, skæve Af Amalie Ørum Hansen, ansvh. redaktør
partnerskaber og arbejder på tværs af
traditioner, genrer og skel ud til
musikbibliotek.dks læsere.

Temaet for dette Musik Mag klinger måske
ikke ligefrem poetisk - Skæve Partnerskaber
– men det er så godt som poetisk, hvad der
er kommet ud af de partnerskaber, som har
været i Musik Mags søgelys. HØRbar
Når modsætninger afprøves kommer der ofte Ikke bare klikbar men også HØRbar.
ikke bare det man vil have – men også et Som nytårsgave til vores brugere på
mere. Der opstår i forskelligheden en musikbibliotek.dk får vi en helt ny sektion i
produktiv nysgerrighed for både det januar, hvor man kan downloade podcasts om
forskellige men også for samhørigheden. musik – den kommer til at hedde HØRbar.
Glæd dig.
Parterapi
Trivialiteter inden for den hjemmestrikkede Hvis du har kommentarer til Musik Mag eller bare til
musikbibliotek.dk er du meget velkommen til at skrive til
parterapi findes i rigt mål. Modsætninger os inden på bloggen på musikbibliotek.dk.

November-januar 2008-09 1

Sød musik opstår
mellem rockband og symfoniorkester
Vi sætter det skæve musikalske samarbejde mellem bandet Efterklang
og RadioUnderholdningsOrkestret under lup
af Thomas Damholdt Jensen

Den 26. september opførte Efterklang albummet Parades to gange sammen med det 42 mand
store klassiske orkester DR RadiounderholdningsOrkestret i Studie 2 i det endnu ufærdige
koncerthus i DR Byen. Anmeldelserne af koncerterne var forrygende. I Soundvenue skriver Peter
Bølling-Ladegaard bl.a.: ”… samspil med UnderholdningsOrkestret frembragte Efterklang en
underskøn blanding af klassisk musik og støjrock”.
Vi satte os for at finde ud af, hvordan henholdsvis Efterklang og DR RadioUnderholdningsOrkestret
(RUO) havde oplevet koncerterne og ikke mindst: Hvad havde de hver for sig fået ud af det skæve
samarbejde? Karl Bjerre-Skibsted, der er producent, projektleder for DR Radio-
UnderholdningsOrkestret og idémand bag koncerterne, og Rasmus Stolberg, guitarist, bassist,
manager m.m. i Efterklang var så venlige at fortælle os om det.

Allerførst lagde de ud med at trøste nysgerrige læsere med, at Parades-koncerterne er ved at blive
mixet til en DVD, som er planlagt til udgivelse i foråret, så der glædeligvis bliver varig syn og lyd
på samarbejdet. Musikbibliotek.dk regner med at få langt et råmix på sitet inden længe.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR


50 mennesker uden dirigent

En af Karl Bjerre-Skibsteds mange opgaver som projektleder for RUO er at involvere orkestret i
kunstnerisk udfordrende samarbejder med bl.a. samtidens rytmiske musikere. Dette opdrag
resulterede f.eks. i, at RUO i 2007 sammen med Under Byens spillede fem Under Byen-sange live
under arrangementet ”Radiohuset Rocker”. Han havde hørt Parades og syntes, at det var et oplagt
album for RUO at kaste sig over at fremføre. Planen var at fremføre Parades fra start til slut og
give fornemmelsen af, at Efterklang sådan set bare var blevet forstørret som band. Efterklangs
musik passer godt til RUO:

- Efterklangs musik er en symfonisk, organisk størrelse, hvor der er plads til det helt store
episke udtræk, store dramatiske klange, men også sådan helt små, kammermusikalske
besætninger som spiller meget intimt.
Og han oplevede noget han aldrig havde set før, nemlig at et orkester spiller uden dirigent sammen
med et rockband, hvor der tilsyneladende ikke var nogen, der bestemte hvem, der spiller hvad,
hvornår, men at det var et stort kollektiv på 50 mennesker, der spillede sammen.

Præcis 4½ time i ”øveren”

Prøverne var fra mandag til fredag, hvor koncerterne fandt sted, og i starten af prøverne
indstuderede dirigent Morten Ryler med musikerne, men han fjernede sig langsomt mere og mere
og til sidst spillede musikerne selv. De klassiske musikere har jo normalt en dirigent og er ikke så
vant til at tage det kunstneriske ansvar.

- Det var derfor vigtigt, at de blev involveret tidligt i processen. Ikke mindst også for
Efterklangs skyld. De har jo ikke arbejdet med et klassisk orkester før, og det er jo lidt af en
størrelse at komme ind i, hvor man f.eks. kun har præcis 4½ time at prøve i hver dag, og
man skal holde pause efter præcis 1½ time. De kommer jo ind til et fuldstændig trimmet
apparat, som bare fungerer, så hvis de kan deres ting, og de kan de, så før eller siden
smelter det hele sammen, fortæller Karls Bjerre Skibsted.


Særligt kan det være svært for et rockband kun at øve de 4½ time om dagen, som RUO typisk kun
gør, fordi det er så anstrengende at være så meget på lige på de rigtige tidspunkter af hensyn til
de andre musikere og helheden. Men det er også svært i hvert fald i starten at høre sig selv i sådan
et stort orkester.

Årets højdepunkt eller drøm om pension?

Ifølge Rasmus Stolberg var Efterklang beærede over tilbuddet fra RUO og indvilligede med det
samme. Han var selv for et års tid siden gået i gang med at planlægge en liveopførelse af
albummet med et klassisk orkester, man havde pga. økonomi osv. skrinlagt idéen igen, så
henvendelsen fra RUO var helt fantastisk, og det var jo drengedrøm som rockband at få lov til at
spille med et stort klassisk orkester. Efterklang var meget lettede efter koncerterne og har også
med tilfredshed hørt optagelserne af koncerterne, der skal udgives på DVD. Efterklang er vant til at
øve længere tid end den lille uge RUO og Efterklang brugte, så de kunne godt have brugt i hvert
fald en øvedag mere. Rasmus Stolberg oplevede i det hele taget en stor effektivitet og disciplin hos
det klassiske orkester og det var en stor fordel arbejdsmæssigt, men:

- De klassiske musikere er sådan meget håndværkeragtige: De følger deres systemer og
bruger deres tid meget fornuftigt, men man kan som rytmisk musiker nogen gange blive i
tvivl om de i egentlig gerne vil det dér – om de har det sjovt. Så det tog lidt tid for forstå at
iat orkestret sådan set var glade for projektet. Dog skal man ikke tage fejl af, at mens nogle
synes det var årets højdepunkt, sidder nogle i orkestret bare og ser frem til, at de skal spille
Mozart eller på pension.

Efterklang var dog ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det var et holdbart projekt.

Med spidse hatte og ansigtsmaling

Scenografien til koncerterne stod Efterklangs ”huskunstnere” Hvass&Hannibal for, og til
koncerterne i DR Byen var de klassiske musikere iført små spidse hatte, sort tøj og diskret
ansigtsmaling, der kunne forestille f.eks. nogle rituelle tegn. På scenen stod nogle store
grottelignende trekanter og snore samlet i kugler hang ned fra loftet. ”Efterklangerne” var iført
spraglede veste og bevægede sig nærmest myldrende rundt og indtog forskellige roller. Karl Bjerre
Skibsted beskriver det således:

- Det var abstraktionen af, at man var på en grotte eller en øde ø, og de hér musikere fra
strandet dér af uforklarlige årsager, og at de på en eller anden måde tilhørte den samme flok,
der lavede en rituel handling: Spillede den hér musik. Det giver meget, når man føler, der er
tænkt over et koncept, som både musikalsk og visuelt hænger sammen, så tror jeg også man
instinktivt kan gå endnu mere ind i den følelse, kan forstå den endnu bedre, nyde den endnu
bedre.

Hvass&Hannibal præsenterede i løbet af den lille uge de forskellige idéer efterhånden for de
klassiske musikere, der jo ikke normalt klæder sig ud og ”spiller roller”, og der var en vis spænding
hos Efterklang om de enkelte musikere i RUO ville gå med på idéerne. Men det endte lykkeligvis
med, at alle havde hatte på, og de fleste også var malet, og det var for Rasmus Stolberg et tydeligt


tegn på, at de havde accepteret Efterklang, og at de syntes det var et sjovt projekt, og han
oplevede under koncerterne en høj grad af samhørighed med det store orkester, og efter
koncerterne den gode, ekstatiske stemning, der opstår efter en veloverstået koncert.

Kulmination

Har Efterklang fået noget ud af drengedrømmen, som de kan bruge fremover? Efterklang er
autodidakte musikere og arbejder, ifølge Rasmus Stolberg, efter ”trial by error”-metoden. De
starter med en grundmelodi og prøver sig så frem med forskellige instrumenter, stemmer osv.
indtil, der er en færdig sang. Derfor lærte de meget om, hvordan man skriver til klassiske
musikere, og hvad man bruger de enkelte instrumenter og sektioner i et stort orkester til. De er
måske blevet mere disciplinerede og har i hvert fald lært noget om at være forberedt før et
samarbejde med andre musikere. Komponisten Karsten Fundal lavede arrangementerne for de
uskolede musikere i Efterklang, der f.eks. oplevede at få gode idéer, som simpelthen kom for sent,
da noderne allerede var udskrevet og lå i musikernes dueslag. Nu kunne man så godt tro at
Efterklangs næste album bliver et stort, klassisk værk, men sådan bliver det ifølge Rasmus
Stolberg nok ikke:

- Parades-koncerterne var en kulmination på noget, vi har stræbt efter de sidste ca. 4 år,
altså at lave den store symfoniske musik, og nu føler vi, at vi har prøvet alt med det, så nu
vil vi søge den anden vej…

RUOs to spor

Ifølge Karl Bjerre-Skibsted er det ikke svært for orkestret at lægge sig henover traditionelle pop-
og rocksange, men det er sværere at lave noget, hvor man bagefter siger, den hér musik kunne
ikke have været dér, hvis orkestret ikke var med. Det kræver nogle gode, spændende komponister
eller bands. Men han vil dog ikke gå så langt som til at sige, at det ene af orkestrets musikalske
spor bare er et musikalsk uinteressant, kommercielt spor, mens det andet er det musikalsk
udviklende og interessante. Det er mere nuanceret end som så:


- Når vi laver juleshows og bootleg beatles og Matador og Ledreborg, så er det nogle store,
brede folkelige begivenheder, hvor der ikke er nogen tvivl om, at det musikalske udtryk er
orkestrets sammen med en stjerne, som orkestret ”ligger sig omkring”. Man bliver inviteret
ind af et orkester, og det er lyden af orkestret, der kommer ud i de små hjem. Men det er
rigtigt nok, at den eksperimenterende del, som koncerter med Efterklang, der stiller vi nok
større krav til orkestrets medvirken, og hvad de skal kunne. Men det er stadig to sider af den
samme mønt, for vi er hér for at få nogle unikke musikalske oplevelser ud til danskerne, som
de ikke kan få andre steder. Men der er tale om to musikalske missioner. Den ene handler om
at få et eksperimenterende rock/elektronisk udtryk til at smelte sammen eller blive fortolket i
en orkestral verden. Det andet er mere: du har en god sang og en dygtig sanger og så laver
du nogle arrangementer, som understøtter det.

At lyde som et rockband

Hvilke eksperimenter har Karl Bjerre-Skibsted så planer om at kaste RUO ud i fremover?

- En ambition kunne være at komme til at lyde som et rockband på et tidspunkt. Det kunne
være sjovt at arbejde med orkestrets lyd, så man begynder at arbejde med pedaler på
scenen med distortet udtryk med store skæve rumklange og filtre, der kører frem og tilbage
på instrumenterne. For at se hvad der sker, hvis man får sådan en organisk, dynamisk
størrelse som et orkester til at spille med effekter, som normalt bare er rockmusikkens. Det
kan ske det ville lyde mærkeligt, men jeg har en fornemmelse af, at det med de rigtige
komponister kunne lyde rigtigt fedt. Trentemøllers musik kunne man sagtens udsætte for
orkester, hvis man havde de rigtige effekter at spille med på.

Men det er for Skibsted afgørende, at RUO skal kunne tilføre noget, der ikke bare i stedet kunne
være lavet elektronisk.

Glæd jer!
Karl Bjerre-Skibsted og DR RadioUnderholdningsOrkestret har lagt følere ud til fremtidige
samarbejder med konkrete rytmiske musikere, men der er ikke noget konkret endnu, som han kan
løfte sløret for. Men der er vist ingen tvivl om, at vi godt kan glæde os – sikkert også til at høre
Efterklangs nye udtryk. I hvert fald kan vi godt se frem til at få lyd og syn på Parades-koncerterne,
når koncert-DVD’en med dem udkommer til foråret. Læs mere om Efterklang på
www.efterklang.net og http://www.myspace.com/efterklang om DR RadioUnderholdningsOrkestret
på: www.dr.dk/ruo

Cover: Parades


NATUREN SOM DEN TAVSE PARTNER
af Gitte Lose

Íslenska óperan - Den Islandske Opera får nyt operahus i Reykjavik
Den Islandske opera startede i 1970’erne, og her i det ny årtusinde ønsker man at skabe et nyt
operahus i hovedstaden. Derfor blev der udskrevet en konkurrence, og i august blev den vundet af
det danske arkitektfirma Arkitema (http://www.arkitema.dk) sammen med det islandske
arkitektfirma Arkthing (http://www.arkthing.is).
Således præsenteres det kommende operahus af Arkitema:
- Når man i Island skal bygge op til elverhøjen Borgarholt kræver det en helt særlig
indlevelsesevne og kendskab til Islands historie. Når det så samtidigt er et helt nyt operahus til den
islandske nationalopera, kræver det et hus med pondus og ynde, et nyt kulturelt vartegn i
Reykjavik. Vi vil tage udgangspunkt i disse præmisser og skabe et hus både til operaen, elvere,
hovedstadens borgere og Kopavogur by, der er en del af stor-Reykjavik.

Den Islandske Opera vil blive placeret på et højt sted i byen langs Borgaholthøjen, hvor der ifølge
islandsk folketro bor elvere. Dybt inde under jorden inde i høje og under klipperne bor elverne.


Man kan ikke se deres huler ude fra, men man ved, de bor inde under jorden et eller andet sted.
Udefra er elverfolkets boliger mørke og aflukkede, men i deres indre åbenbares strålende og
krystallinske sale. Operaens formsprog vil læne sig op ad denne myte om elverfolkets bolig med sin
tunge og massive underetage og sin lysende lette og krystallinske overetage. Den tunge
underetage vil blive brudt op af vinduespartier, der varierer i størrelse, men som alle gentager den
kubiske hovedform.

Billeder: Akitema

Over basen vil det transparente lysende kubiske tårn løfte sig op. Tårnet vil rumme hovedscenen
og operaens store sal med plads til op til 820 tilskuere. Den lysende kube er i facaden opbygget af
en glasskærm med LED-lys, som vil give facaden et foranderligt udseende, der i løbet af døgnet vil
skifte imellem forskellige farver og forskellige styrker. Den karakteristiske kube er operaens
kendetegn, som kommer til at lyse op i hele Reykjavik, og som også i interiøret vil blive operaens
særkende. Kuben fortsætter ned igennem hele bygningen, så den er synlig i interiøret, hvor man
fra det store foyer-område kan se ind i salen.


Terræn og formsprog

Udgangspunktet for operaen er et kubisk formsprog, der går igen igennem hele huset både på
facaden og i interiøret. Facaden er kendetegnet ved en markant og massiv base, der
gennembrydes af store kubiske vinduespartier. Oven over kontrasteres basen af en lysende og
markant kube, der fortsætter ned i gennem hele bygningen. Huset er fleksibelt og enkelt opbygget
med alle sine kuber, der også gentages inde i den store sal. Her består væggene og balkonerne af
varierende kubiske former, der udover at gentage det kubiske formsprog samtidig er
akustikregulerende. Operaens placering ved foden af Borgarholt giver et naturligt terrænfald som
optages i bygningen, der således stiger fra ankomstarealets to etager til selve operaens lokaler,
som strækker sig i hele tre etager. Ankomsten til operaen foregår fra et lille torv, hvor tre vigtige
kulturinstitutioner er placeret. Fra indgangen kan man enten fortsætte til et foyerområde eller gå
direkte videre til salene og restauranten. Øverst oppe er fem taghaver placeret, og de er med til at
gøre huset levende fra top til bund og give gæsterne udsigt ud over Reykjavik.

Ny partner til elverne, nature og kirken
Borgaholt-højen er fredet, og midt på højen ligger et af hovedstadens nuværende vartegn
Kópavogskirken, der kan ses overalt i Reykjavik. Med den nye islandske opera vil kirken få et
moderne kulturelt modstykke, der også vil lyse op og blive vartegn i Reykjaviks skyline. Det ny
operahus vil tage denne placering seriøst og i sit formsprog gentage kirkens kvadratiske
udgangspunkt. Med elverhøjen som sin ene nabo og byen til den modsatte side vil operaen være
placeret midt imellem historie, tradition, moderne urbanitet og et kulturlandskab med bibliotek,
museum og kulturcenter.

Aktivt arkitektkollektiv

Arkitema blev til som arkitektkollektiv i Århus omkring 1970 og er nu et firma med over 240
ansatte og med tegnestuer i ind- og udland og projekter i hele verden. Naturen har altid en
væsentlig stemme når Arkitema skaber ny bygningsværker. De skal styre sammenspillet mellem
naturen, kulturen og den omgivende arkitektur - og ikke mindst dens fremtidige bygnings funktion.
I den løbende proces inddrager de også brugerne af bygningen med deres erkendte og ikke-
erkendte behov, og samtidigt forsøger de at prioritere bæredygtighed.

Arkitema arbejder bevidst med mennesket som en social aktør. Når arkitekterne tegner bygninger
til ”kulturen” tegner de mere end beholdere til overskudstid. De ser kulturrummene som et
væsentligt bidrag til en meningsfyldt tilværelse og designer derfor bygninger, der VIL i samtale
med sine brugere. Det ny operahus i Reykjavik vil også blive skabt på dette værdigrundlag.
Firmaet har en langsigtet vision og satser på hele tiden at være på forkant med udviklingen i den
måde de organiserer sig, samarbejder indbyrdes og opbygger kompetencer på - alt med henblik på
at skabe så fyldestgørende og funktionel arkitektur med æstetik som muligt.


Endnu har man ikke taget stilling til, hvem der skal stå for den kunstneriske udsmykning af det ny
operahus, og hvornår projektet sættes i værk ved man ikke i skrivende stund.

Du kan læse mere om den Islandske opera på: http://www.opera.is/EN/ og om Arkitema og deres
rolle på http://www.arkitema.dk/Presse/News/2008/Den+Islandske+Opera.aspx


Guide til spektakulære
operahuse
Af Gitte Lose

Palais Garnier - Pariseroperaen som mønsteropera

Palais Garnier: http://www.operadeparis.fr/visites/index.asp?lng=en

Kaster man blikket tilbage i tiden, er mange af de ældre operahuse tegnet med inspiration i Palais
Garnier – Opéra national de Paris, der stod færdig i 1875 og var tegnet af arkitekten Charles
Garnier. Garnier skabte en prægtig bygning. Når man som turist er på omvisning foran og bag
tæppet i operaen, slår det én, at her dur cowboybukserne og den afslappede påklædning vist ikke
om aftenen.


Le grand foyer

Operaen er rigt udsmykket med skulpturer, marmor, forgyldninger, mosaikker, malerier og spejle.
Spejlene er placeret, så datidens kvinder i deres store rober kunne forvisse sig om, at de tog sig
ud, før de gjorde deres entré og løbende kunne betragte det øvrige publikum og selv blive
betragtet fra mange vinkler i de snedigt placerede spejle. Le grand foyer og Le grand escalier er
imponerende akkurat som hjertet i bygningen operaen med scene og tilskuerrum med den godt 6
ton tunge lysekrone, med særlig loge til regenten og fire balkoner med rødt velour og rød og
gylden som gennemgående farver. Teknisk var operaen også yderst avanceret set med datidens
øjne. Palais Garnier var forsynet med en speciel indgang til regenten Napoleon III, som han dog
aldrig benyttede. Wikipedia på fransk giver en fyldig beskrivelse af Palais Garnier.
http://fr.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A9ra_Garnier
og http://fr.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A9ra_Garnier (prøv også den engelsksprogede wiki)

Le grand escalier


Operahuse i samtiden

Opera Bastille –

I Paris er det i dag Opera Bastille, der huser Opera National de Paris. Bastille Operaen er tegnet af
Carlos Ott og stod færdig i 1989. Et af formålene med det ny operahus var, at bringe operaen som
kunstform ud til alle. Faktisk skabte Opera Bastille en vældig debat i Frankrig, og man kan roligt
sige, at både Palais Garnier og Opera Bastille er præget af den tid, de er skabt i.

http://www.operadeparis.fr/visites/index.asp?lng=en

Opera Bastille

Sydney Opera House

Sydney Operaen vakte også furore da den blev indviet i 1973. Operaen er tegnet af den danske
arkitekt Jørn Utzon. Det enestående operahus, der i 2007 blev sat på UNESCOs liste over World
Heritage i selskab med Akropolis, Versaille, Taj Mahal og Den kinesiske mur, ligger ved vandet i
Sydney. Netop dette naturlige partnerskab har inspireret Jørn Utzon.

Når man ser operaens utraditionelle form associerer man til sejl eller muslinger. Tagets
beklædning, der består af hvide glaserede fliser, er importeret fra Sverige, mens træ og rosa
granit, der er anvendt i operaen, kommer fra Australien. Der har været tradition og smag for
opera i Sydney siden 1830’erne, og Australien har beriget de internationale operascener med flere
store sangere. Med Sydney Opera House fik Australien Opera smukke og funktionelle rammer.


Sydney Operaen

Under bygningen af operaen forlod Jørn Utzon projektet, men Utzon blev genansat i 1999 for at
føre tilsyn med renovering og nye arbejder. I 2007 udtalte Jørn Utzon, at det altid havde været et
håb, at operaen ville blive et aktiv for Sydney, og at Sydney Operaen altid havde ligget ham meget
på sinde og været en stor del af hans liv.

I dag opfattes Utzons opera som Sydneys vartegn ja endog som et symbol på et helt kontinent. At
se fotos af operaen er nok til at man får lyst til at rejse til Sydney for at se bygningen og opleve en
opera i den.

Du kan finde oplysninger om operaen på: http://kulturkanon.kum.dk/?vaerk=10
og på den engelske Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Sydney_Opera_House


Operaen på Dokøen

Operaen er tegnet af den verdenskendte danske arkitekt Henning Larsen med Mærsk Mc-Kinney
Møller som initiativtager, bygherre og mæcen. Projektet blev skudt i gang i 2000, og Operaen
åbnede med en gallaforestilling den 15. januar 2005. Som det har været tilfældet med opførelsen
af mange andre operahuse, så skabte ideen om et nyt operahus opsigt og debat om placering, om
husets facade og æstetikken og ikke mindst om transport til og fra huset. Ligesom det skete i
Sydney under opførelsen af The Sydney Operahouse for Jørn Utzon, så tog arkitekt og bygherre
også deres kampe, på et tidspunkt overvejede Henning Larsen endog at gå, men valgte at
fortsætte, for at undgå at sætte sit firma og sine medarbejderes job på spil.

I dag er danskerne glade for Operaen. Det er en oplevelse at høre operaer i det ny hus, som
Henning Larsen - ofte kaldet Lysets mester - har tegnet, og som er skabt i samarbejde med en
række kunstnere: Per Kirkeby med bronzerelieffer, Tal R med Takkeloftes foyer og Per Arnoldi med
farvesætning og logo, som blandt andet indgår i foyerens gulv og i scenetæppet. Endelig har Olafur
Eliasson skabt tre store lysekroner, tre meter i diameter, monteret med 8000 spejle og 300
lamper. Da man skulle have lysekronerne ind måtte man bryde hul i facaden, som på det tidspunkt


var færdig, for at få dem på plads. Men resultatet er prægtigt, man ser straks lysekronerne i
dagslys, og de stråler, når man om aftenen står på den anden side af vandet, eller forventningsfuld
går op mod operaen for at få en musikoplevelse.

Med vandbussen til opera

Vandet har haft afgørende betydning for Henning Larsen, der altid arbejder intenst med
bygningens omgivelser og kommende funktion, når han starter på et nyt projekt. Vandet omgiver
Operaen, der ligger på en ø, man kan komme til Operaen fra vandsiden med vandbussen. Når
man er steget i land, kan man vende sig og nyde udsigten fra operaen til Amaliehaven,
Amalienborg Slot og Marmorkirken – gennem Frederiksstadaksen. På længere sigt vil man også på
en gangbro kunne komme gående over vandet til Operaen fra Nyhavn siden.

Normalt bruges Operaen primært til klassisk musik, men specielt om sommeren er der også
mulighed for at høre f.eks. jazz eller crossover i Operaen. Skulle man slet ikke have øre for musik,
så kan man tage med på en af de guidede ture på nogle søndage. Her får man masser af
information og får lov til at banke på marmoren, som huset er beklædt med indvendigt, og høre
toner i den. Man ser alle de spændende ting bag tæppet, al den avancerede teknik. Den
fænomenale teknik og de gode forhold som sådan gør, at topfagfolk bl.a. instruktører og udøvende
accepterer at prøve kræfter med Operaen. På grund af topnavnenes kontraktlige forpligtelser slår
virkningen først igennem nogle år efter at Operaen åbnede, så det er først nu, vi får lov til at
opleve mange af de internationale navne.

Der er udgivet et par meget læseværdige bøger om Operaen:

http://bibliotek.dk/vis.php?origin=kommando&term1=operaen+og+larsen+og+henning+og+ma%
3Db%E5+&target%5B%5D=dfa_folk og du kan læse mere om operaen og se billeder på
www.Arcspace.com og på www.henningLarsen.com

Oslo Operaen - et flydende isbjerg af marmor og glas.

Det ny operahus, der huser Den Norske Opera og Ballett, ligger på halvøen Bjørvika med en ideel
placering ud til Oslo Fjord og dog via en gangbro kun få minutters gang fra Sentralstasjonen.


Den norske regering ønskede, at det ny operahus skulle blive et vartegn for Norge som
kulturnation, sætte fokus på Den Norske Opera og Ballett og samtidig være med til at styrke den
bydel, operaen er placeret i. Tegnestuen Snøhetta (http://www.snoarc.no) vandt den
internationale arkitetektkonkurrence i 2000. Men alle 240 projektforslag i konkurrencen havde
været offentligt tilgængelige. Operaen er bygget for offentlige penge, den har været noget dyrere
end vort eget nye operahus i København.

Lys og hav

Lys har en anden betydning for skandinaver end for folk fra f.eks. Sydeuropa. Det kunne være en
af grundene til, at Snøhettas arkitekter har valgt at bygge et operahus af hvidt marmor. På den
ene side lyser det op på regnfulde dage eller i efterårsmørke, og på den anden side går det i et
med naturen og har sikkert derfor i folkemunde allerede givet anledning til mange betegnelser
gletcher, isbjerg, iskrystal, skibakke, bræ m.fl. Ser man huset på afstand ligner det en gletcher,
der glider ned i havet.

Udvendigt som indvendigt associerer man til Norge og sne og is. Operaen er bygget over tre
elementer. Bølgevæggen, fabrikken og tæppet.


Bølgevæggen, hvor der er anvendt træ (eg), der enten fremtræder lyst eller behandlet med
ammoniak mørkt, er skellet mellem land og vand, en tærskel et overgangspunkt, mellem Norge og
verden, mellem kunsten og hverdagen, en tærskel hvor publikum møder kunsten.

Tæppet, der er beklædt med marmor, er symbol på fællesskab og fælles ejendom med fri adgang
for alle. Tæppet er operaens tag, der giver mulighed for at bestige operaen og gå på den. På en
enkelt augustdag gik 20.-30.000 tur på taget. Taget kan også opfattes som en solterrasse, stedet
hvor man mødes i Oslo, akkurat som man i syden mødes på piazzaen eller plazaen, eller
promenerer ved vandet. Glas er anvendt for at give lys, men også for at give indblik til
balletøvesale m.m. og dermed inddrage den lokale bydels indbyggere

Snøhetta har tidligt inddraget lokale kunstnere, der har sat deres fingeraftryk på operaen og
yderligere betonet samspillet med lyset og understreget gletchertemaet. Kristian Blystad, Kalle
Grude og Jorunn Sannes har været med i udformning af overfladerne i stenene. Astrid Lovaas and
Kirsten Wagl har udformet detaljerne i metalfacaderne og islandske Olafur Eliasson har skabt en
spændende lysinstallation, der omgiver toiletrummene, som en falsk væg. Fortæppet er skabt af
Pae White med inspiration fra digitale billeder af aluminiumsfolie. Lysekronen i publikumsrummet i
den store sal vejer 8.5 ton og er skabt af 5000 håndstøbte glaskrystaller. Den har ikke kun en
funktion som lysgiver, men bidrager også sammen med hele rummets udformning og valg af
materialer til den utroligt gode akustik, som kendetegner den ny opera.

Det ny operahus blev indviet ved en gallaaften i foråret 2008, og netop nu præsenteres den første
sæson i det nye hus. En gennemgang af operaen med mange billeder kan du se på:
http://www.arcspace.com/architects/snoehetta/oslo_opera/oslo_opera.html

The National Grand Theater Beijing

Et af de seneste projekter inden for opførelser af operahuse er Paul Andreu’s opera i Beijing.
Operaen i Beijing er bygget så den er placeret i en kunstig sø, og indgangen er en tunnel under
vandet. Med sit dække af glas og titanium associerer man til Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao i
Spanien fra 1997. Paul Andreu har arbejdet meget med titanium i sine bygningsværker også i
nogle af de øvrige projekter, han har tegnet i Kina. Operahuset er ovalt. Det har været 10 år
undervejs og blev indviet i december 2007.

Et æg til øret – ikke til munden

I folkemunde hedder det Ægget. Operaen er tegnet af den franske arkitekt Paul Andreu, der siger,
at han i sine projekter er kompromisløs. Beijing operaen er skabt til folket – til kineserne. Andreu
har ønsket, at de skal få glæde af den – ung som gammel, musik- og operaelsker eller ej.
Operabygningen med dens omgivelser er også skabt for øjet og til afslapning i en mere bred
betydning, men også for at gøre kulturen tilgængelig for de nye generationer.


Placeringen er valgt, så historien med Renmin Dahuitang (Great Hall of the People) og Zi-jin-cheng
(Den forbudte by) omgiver operaen. Da Andreu gik i gang med projektet tænkte han ”Lad os skabe
en slags ø på vandet lige som i eventyrene, i sagnene, som man ikke kan røre, men kan gå neden
under og være indeni. Det er en fortælling om folk der opdager paradis, oplever en drøm – akkurat
som teater og opera er det. Paul Andreu synes at have nået sit mål, at skabe et sted, hvor folk har
det godt og har lyst til at komme.

Link til mere information om operaen:

http://www.chncpa.org/n457779/n457899/index.html

Se også et interview om operaen på fransk med Paul Andreu på You tube:

http://www.youtube.com/watch?v=-pEwbvGd1Js


Arkitema i Kina

Når talen er om Kina, så er Arkitema naturligvis også til stede. Der er tegnestue med kinesiske
arkitekter. og den administrerende direktør for Arkitema bor i Beijing med sin familie i et år, for at
understrege de nære forbindelser samtidig med, at han naturligvis varetager sine forpligtelser i de
øvrige projekter både herhjemme og i udlandet.

Effekten af nye operahuse

Når man vælger at bygge nye operahuse opnår man flere ting. Man får smukke og funktionelle
bygninger, der behager øjet og får optimale rammer til opførelse af opera. Gæster fra ind- og
udland generelt og specielt operainteresserede vil tiltrækkes og være interesserede i at besøge det
ny operahus.

Når rammer, teknik og forholdene som sådan er optimale, så tiltrækkes de internationale
kunstneriske kræfter, der skaber en opera fra librettister og komponister over iscenesættere,
instruktører, musikere, sangere, dirigenter, videoproduktører m.fl. Synergieffekt opstår så mellem
de nationale kunstneriske kræfter og de internationale. Ofte vil nationalscenerne også opføre flere
operaer af hjemlige operakomponister, og på den måde udbredes det enkelte lands kultur også
uden for landets grænser. Alt i alt et befrugtende samarbejde.

Hvis du har fået mod på at se flere nye operahuse så kig på en open-air opera i Santa Fe:

http://www.santafeopera.org/thecompany/theatercampus/index.aspx

Tenerifeoperaen: http://www.synligbeton.dk/default.aspx?m=4&i=184&pi=4&pr=0 og på operaen i
Valencia http://www.lesarts.com/en/palauarts_edificio.html


Musik i kamp
mod asylpolitik

Kira & The Ghost Riders og Savage Rose optrådte i
Ellebæk Fængsel, og førstnævnte igen på landets
tre asylcentre, for at udtrykke deres kritik af
regerings asylpolitik. Et samarbejde på tværs, der
også inkluderer Amnesty International.

foto: http://www.amnesty.dk/default.asp?mode=newsletter&page=986&lang=da

af Henrik Tuxen

- Vi er kommet her i aften for at vise, at vi støtter jer og tænker på jer. Vi mener, at I er
ulovligt frihedsberøvede, og vi ønsker at vise jer kærlighed, og håber vi får en dejlig aften
sammen, hvor vi gennem musikken kan løfte os over omstændighederne. I sidste ende håber
vi på at kunne påvirke de myndigheder, der har placeret jer her, til at ændre deres politik.

Sådan lød arrangementets initiativtager Kira Skovs ord (oversat fra engelsk til dansk) i Ellebæk
Fængsel, tæt ved Sandholmlejren, inden hun introducerede aftenens første artist, Annisette &
Savage Rose. Efterfølgende rundede hun aftenen af med sit nye band The Ghost Riders.
Det er ikke et øldrikkende dansk koncertpublikum, som står og vipper med foden denne aften, men
en række udenlandske fanger på vand og brød, der ufrivilligt opholder sig bag tremmer i Ellebæk
Fængsel i Nordsjælland. Og når publikum ikke kan komme til musikken, så må musikken komme til
publikum. Mandag den 30.09.08 var der dobbeltkoncert på lokaliteten, i protest mod fængslingerne
og mod regeringens asylpolitik i almindelighed. Arrangementet blev støttet af Amnesty
International, som del af Amnesty Small Tour, i anledningen 60 års dagen for FN’s
Verdenserklæring om Menneskerettigheder.

Ikke kriminelle i fængsel
Der har ikke været meget offentlig omtale af Ellebæk Fængsel, og det helt specielle forhold, at det
er asylansøgere, der ikke har nogen dom, eller er mistænkt for noget kriminelt, der bliver placeret i


cellerne. Det er meget forskelligt, hvor længe de enkelte fanger opholder sig i Ellebæk, men sidste
år var 435 mennesker (hvoraf langt de fleste var mænd) på et eller andet tidspunkt indsat, i juni
måned var tallet 68 og på tidspunktet omkring koncerten ca. 35.
Et sted, der er nogenlunde ligeså svært at komme ud som ind af. Kira havde tidligere på dagen
medbragt et filmhold, der blev forment adgang, og den samme skæbne overgik Politikens udsendte
senere på aftenen. Musikbibliotek.dk var det eneste medie, der slap gennem nåleøjet, hvilket også
var på et hængende hår. Første melding fra fængselsinspektøren var et blankt afslag, men efter en
god portion sweet talk, lykkedes det at ændre hans beslutning.
Da vi timer senere langt om længe finder området, er det ikke just den røde løber, der er rullet
frem. Et skilt med påskriften ’kriminalforsorgen’ er det eneste synlige tegn ved vejsiden, og ca. 50
meter derfra tårner et kæmpe gråt, mobilt gitterhegn op, lidt i stil med en overdimensioneret
udgave af indgangspartiet til løverne i Knuthenborg Safari Park. Det lykkedes at komme ind, og
herefter bliver vi til gengældt mødt af et venligt personale og fri adgang til de optrædendes store
buffet. Ikke dårligt.

I gulvhøjde
Koncerten finder sted i fængslet gymnastiksal, og en række fanger har taget opstilling rundt
omkring scenen, sammen med et talstærkt antal fangevogtere. Koncerten starter kl. 19, og de
indsatte skal tilbage i deres celler kl. 20.30, så der er ikke meget tid at fyre den af i. Salen er
smukt udsmykket med blomster og rødglødende fyrfadslys, og begge bands giver fuld valuta for
pengene foran det sparsomme men eksklusive publikum. Selvom fangerne vel dårligt kan have
forudsætninger for at kende nogle af gruppernes musik, bliver der klappet taktfast efter numrene.
Der er heller ikke tvivl om, at såvel Kira, Annisette og deres bands mener det alvorligt. Der bliver
gået til de musikalske godter med fynd og kraft, og der bliver ikke sparet på solidaritets
erklæringer undervejs, specielt når Annisette er på scenen.
Scene er i øvrigt så meget sagt, bandet har sat op midt på gulvet med et stort asiatisk-udseende
tæppe som eneste baggrund. Såvel Kira, Annisette, som sidstnævntes to korpiger, optræder i bare
tæer for ligesom at fremhæve det jordnære aspekt. Der bliver danset på og uden for scenearealet,
og begge grupper gør hvad de kan for at skabe en positiv aften for de indsatte, midt i deres triste
og usikre hverdag.

Foto: Hans Jørgensen, nathue.dk


Stormfulde højder
Tiden er kort og presset, så det bliver ikke til mere en fem numre fra Savage Rose, herunder ”Sang
for Palæstina” og ”Black Angel”. Årene har ikke svækket Annisettes stemmes kraft, der stadig har
en unik gennemtrængende klang og karakteristisk vibrato. Efter et lyn sceneskift på ikke meget
mere end 5 minutter går Kira & The Ghost Riders på, og indleder ved samme anledning bandets
danmarksturne. Bandet spiller 5-6 sange fra det dugfriske album ”The Rail Train, The Meadow, The
Freeway and The Shadows”, for at afslutte med en episk og storslået version af Kindred Spirits’
klassikeren “Save Me”, hvor Kira brøler indtrængende fra hjertet, og musikken gradvist vokser fra
det blikstille til en voldsom og foruroligende orkan. En passende og perfekt afslutning på en, på
den ene side, rolig aften, der til gengæld er ladet med grumme menneskeskæbner og storpolitiske
undertoner.
Efter koncerten var det rimelig hurtigt ud af vagten, det var ikke ligefrem meningen, at man skulle
hænge i baren, som Fængslets sikkerhedschef Niels Erslev så poetisk udtrykte det tidligere på
dagen.

Fra Sandholm til Ellebæk
Dagen efter fangede undertegnede Kira Skov på en café på Vesterbro for en snak om
arrangementet og hendes engagement for asylansøgernes sag i Danmark i det hele taget.
- Det startede med, at jeg så et indslag, hvor det fremgik, at ansøgere, der var nægtet asyl
kunne sidde i 11-12 år i lejre rundt omkring i danske centre. Det satte gang i mit gamle
børnemagt-gen; der var brug for at råbe op og protestere. Jeg tog initiativ til et støtte-
arrangement i Sandholmlejren i februar, hvor vi optrådte sammen med Caroline Henderson,
Nikolaj Nørlund, Savage Rose, Charlotte Munck og Marie Fisker. Det var her, at jeg blev
opmærksom på Ellebæk Fængslet, hvor asylansøgere, der ikke har begået noget kriminelt
sidder fængslet i op til to år. Myndighedernes argument er, at de er bange for, at ansøgerne
ellers vil gå under jorden. De er stuvet væk og er nægtet retten til at arbejde, betale skat og
virke i samfundet. Jeg syntes, at det er ulækkert og nedbrydende. Jeg snakkede med
Annisette, og vi var helt enige om, at det var en vigtig sag at sætte fokus på. Jeg syntes, det
er mærkeligt, at man i dagens Danmark kan sætte mennesker, der ikke har gjort noget,
ulovligt i fængsel.
Hvad fik I ud af koncerten?
- Først og fremmest vil vi vise de indsatte, at der er folk i Danmark, som tænker på dem og
vil dem noget godt, og så håber vi på at skabe debat og opmærksomhed om sagen. Jeg
syntes, at det gik godt, det var fedt at spille og salen var flot udsmykket, men vi fik ikke den
pressedækning og dokumentation, vi havde håbet på. Politiken og et filmhold blev nægtet
adgang, og fængselsinspektør Niels Erslev kunne hverken se at arrangementet havde
offentlighedens eller Amnestys interesse.


Koncerter på flere centre
Amnesty såvel som Musikbibliotek.dk var dog til stede, og aftenens koncert skal også ses som led i
en generel kritik af regeringens flygtningepolitik, mere end som en isoleret aktion, fortæller Kira
Skov, som senere spillede på alle tre asylcentre i Danmark.
- Jeg syntes, at det er umenneskeligt og hjerteløst, at så mange mennesker skal sidde
passive i lejrene i så mange år uden at kende deres fremtid. De mennesker har allerede
været et helvede igennem, og uvished er det værste i sådan en situation. Så er det nemmere
at være kriminel, hvor man kender sin dom, og ved hvornår man har afsonet.

I spiller koncerter i asylcentrene Aunstrup, Sandholm og Jelling. Hvilken rolle kan musik spille i en
politisk sammenhæng, i dette tilfælde udlændinge- og asylpolitikken?
- En ting er opmærksomhed. Jeg har valgt at bruge den taletid og presse, jeg får på et nyt
album til at gøre opmærksom på problemer med regeringens asylpolitik. Der kan godt gå for
meget navlepilleri i musikjournalistik, og i denne omgang har jeg valgt et andet fokus. Så er
musikken et sted hvor man kan mødes på tværs af kulturelle, racemæssige og sproglige
forskelle, og så har jeg oplevet, at der nærmest har været noget healende over disse
koncerter. Ved koncerten i februar i Sandholmlejren sagde Charlotte Munck i sin introduktion,
at der er noget smukt over at gå sammen om en sag – og det er noget musik kan, at bringe
folk sammen. Jeg håber at koncerterne lægger op til debat, og at det medvirker til at lægge
pres på regeringen. Det at informere er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, slutter Kira.


Amnesty
havde siddet inde i 1½ år inden de blev
løsladt i sommer. Denne fængsling var et
alvorligt indgreb i den personlige frihed, og

International det skal man være meget varsom med over
for mennesker, der ikke er dømt for noget.

Menneskerettighederne under pres siden Menneskerettigheder under pres
World Trade Center – også i Danmark. Du har udtalt at menneskerettighederne er
under pres i Danmark, hvad begrunder du det
med?
Pressechef i Amnesty International Danmark,
Ole Hoff-Lund er ikke i tvivl om at ’kampen - Det hænger dels sammen med, at man i
mod terror’ og 7 års VKO flertal er gået ud dansk retspleje fokuserer på, at den enkelte
over asylansøgeres kår og har sat FN’s 60 år asylansøger skal være individuelt forfulgt i sit
gamle menneskerettighedserklæring under hjemland. Dette individuelle skøn står i
pres. modstrid til FN’s gruppesyn, hvor man på
forhånd afskærer folk fra at vende hjem til
specifikke områder. Det betyder konkret, at
- Vi mener, at regeringens flygtningepolitik på man i Danmark i dag sender asylansøgere
mange måder er inhuman, og at de mange retur til det centrale Irak. Der er konsensus
stramninger, under det erklærede formål at om at såvel Nord- som Sydirak er blevet
Danmark ikke skal være en flygtningemagnet, mere sikkert, men ikke det centrale Irak.
har lukket kontant af for en række Globalt set har ’kampen mod terror’ flyttet
mennesker, der burde have haft asyl eller hegnspælene for fangers retssikkerhed. Klart
midlertidig opholdstilladelse. Der er og tydeligst udtrykt i form af Guantanamo,
mennesker i asylcentrene med børn, som har hvor folk nu sidder på syvende år uden at
siddet der i 10 år uden at kende deres være stillet for en dommer. Dels ved brugen
fremtid, og uden mulighed for at deltage i af tortur og hemmelige fængsler, og ved at
samfundet. Det er altødelæggende og fysisk fangernes ret til at forsvare sig, er sat ud af
og psykisk nedbrydende. kraft. Det er et kraftigt tilbageskridt for lande,
der har skrevet under på FN’s snart 60 år
gamle menneskeretserklæring. Terrorlovgiv-
I forhold til Ellebæk. Er det ikke rimeligt at ningen har været en glidebane i forhold til
myndighederne tilbageholder mennesker, den enkeltes retsstilling og krav, hvilket også
som de frygtervil gå under jorden? har spredt sig til Danmark.

- Det vigtigste er, at der er tale om ikke-
kriminelle ansøgere, det er jo et rent gæt, om Fra Guantanamo til Danmark
disse mennesker er parate til at gå under
jorden. Et andet kritisabelt forhold er, at Med Al Qaeda og Taleban militser på fri fod
deres dom er ren pro forma. De skal stilles for kan den vestlige verden vel ikke bare sidde
en dommer i Hillerød hver fjerde uge. En passivt tilbage med foldede hænder. Nye
domsafsigelse tager typisk fem minutter, hvor trusler, kræver nye forsvarsmetoder?
den indsatte ikke selv har taletid. Deres - Vi går selvfølgelig ind for bekæmpelse af
retsstilling er utrolig svag, og der skal terror, men mener at det er essentielt at det
offentlig opmærksomhed om sagen, før noget bliver udført med respekt for menneske-
ændrer sig. Vi mener, at der må sættes en rettigheder, og ud fra egne vestlige
øvre grænse for, hvor længe man kan frihedsværdier som åbenhed og en fair
frihedsberøve folk. I Ellebæk var der fx et retsbehandling, hvor den enkelte stilles for en
libanesisk søskendepar på 16 og 18 som dommer. Terror er noget fanden har skabt,


men vi tror, at metoder som dialog og Det er så meningen, at det skal foregå på
åbenhed er brugt alt for lidt. I stedet har koncerter fra de små forsamlingshuse til de
krigene skabt mange nye fjender og har store stadions, fx donerede R.E.M. deres
kostet et utal af civile livet. sætliste til projektet, da de spillede i
København i september.

Men er der ikke langt fra Guantanamo til lille
Danmark Hvad betyder aftnens koncert i Ellebæk
Fængsel, for de indsatte og for Amnesty?
- Ja, og nej. Vi ser også et skred i
menneskerettighederne her. Fx er de to - De indsatte ved, at der er nogen der ude
tunesere som er anklaget for at planlægge at som kæmper for dem, for at de kan få et
myrde Kurt Vestergård, ikke stillet for en mere anstændigt liv. Samtidig er det en vigtig
dommer, da det skulle være til fare for politisk markering, der forhåbentligt vil skabe
statens sikkerhed, hvilket er en krænkelse af debat og gør at flere bliver opmærksomme på
deres rettigheder. De skal med andre ord det helt uacceptable forhold, at denne gruppe
udvises rent administrativt til Tunesien, hvor bliver fængslet på ubestemt tid. Dansk
Amnesty og andre organisationer har asylpolitik er under konstant debat, og hos
dokumenteret tortur og mishandling i Amnesty er vi glade for at EF-domstolen har
fængslerne påpeget at vi, som velstående, vestligt land,
er gået for langt. Ellebæk Fængsel er et
eksempel på denne glidebane.
60 års jubilæum
Af Henrik Tuxen
Der skal noget til at trænge igennem
lydmuren og få offentlig opmærksomhed om
sine synspunkter og mærkesager. Ole Hoff- Læs mere om Amnesti International på:
Lund ved at kendte ansigter sælger et
budskab bedre end en pressemeddelelse fra http://www.amnesty.dk/default.asp?page=1&
kontoret. Kiras henvendelse blev således lang=da
modtaget med kyshånd
- Musik og kendte mennesker giver en anden
Ole Hoff-Lund er redaktør
og mere synlig opmærksomhed, og er gode
og pressechef ved
og tydelige ambassadører for hvad vi står for.
Amnesti International
Så da Kira henvendte sig var vi straks klar til
at støtte projektet. Musik bringer folk
sammen og er med til at kommunikere
opmærksomhed om en sag. I forbindelse med
60 års dagen for FN’s menneskerettigheder,
der blev vedtaget den 10.12.1948, har
Amnesty indledt en globalt omspændende
’Small Places tour’ i 50 lande, hvor koncerten
i Ellebæk var den første i Danmark. Navnet
stammer oprindeligt fra præsidentfruen
Eleanor Roosevelt, der ved præsentationen af
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
sagde at ’kampen for menneskerettigheder
starter på små steder tæt ved hjemmet’.


De Indsatte
Hvad synes du om musikken?
- Fantastisk og dejligt at opleve noget andet,
og se nogle andre ansigter end dem, vi ser
Ruben og Kain har siddet hhv. 3 og 11 hver eneste dag. Hun var fantastisk (Ruben
måneder i Ellebæk – og det er ikke de om Kira).
store lovord de har til overs for såvel
stedet som det danske retssystem.
Kain Phillips, Nigeria, 30:
- Jeg har siddet i fængslet i 11 måneder. Jeg
Der var ikke meget tid til at konversere med
søgte asyl, men de satte mig i fængsel. Jeg
de indsatte under aftenens koncert i Ellebæk
har aldrig overtrådt loven og har aldrig været
Fængsel. De kom umiddelbart inden
i fængsel før. Der er sharia lovgivning i
musikken startede og skulle tilbage til
Nigeria, og det vil være meget farligt at
cellerne kort efter Kira & The Ghost Riders
vende tilbage. Jeg har en dansk kæreste, og
havde forladt scenen. Det lykkedes alligevel
håber jeg kan komme ud til hende, men jeg
denne skribent at få et par ord ud af to
aner ikke, hvad der sker. Jeg kan ikke vende
nigerianere, Ruben og Kain Phillips. Men kun
tilbage til Nigeria, det er for farligt. Det er
få ord, fangevogteren gjorde opmærksom på,
forfærdeligt at være her i fængslet, den
at jeg var den sidste, de ventede på – og
samme mad, og så aner man ikke, hvad der
ingen foto tilladelse.
kommer at ske. Og i forhold til arbejdet bliver
vi brugt som slaver.
Ruben, Nigeria, 30:
- Jeg blev arresteret den 9. juli, og er af Henrik Tuxen
kommet her til på grund af store problemer i
mit hjemland, hvor sharia lovgivning hærger,
jeg kan ikke vende tilbage. Jeg er fuckin’ Læs mere om:
rasende, her er ingen retssikkerhed,
• Den 10.12.08 vil der blive afholdt en
forsvareren, anklageren og dommeren er en
større støtte koncert i Store Vega for
og samme person. Det tager i alt 5 minutter,
at markere 60 års dagen for FN’s
og vi har ikke et ord at skulle ha’ sagt. Vi
Verdensdeklaration om
aner ikke, hvad der sker i morgen, vi søger
menneskerettigheder. Følg med på
om asyl. Jeg har været her i snart tre
www.amnesty.dk for information om
måneder, men der er folk som har været her
optrædende m.m.
længere end et år. Så er der firmaerne der
tjener på, at vi er her. Vi skal arbejde 25 • Amnesty Small Places Tour
timer om ugen og får 250 kr. for det. Det er http://www.amnesty.dk/default.asp?p
ingenting (bl.a. Ikea får samlet ting i danske age=3444&lang=da
fængsler, red.) • FN’s menneskerettigheds erklæring
http://www.amnesty.dk/default.asp?p
age=3446&lang=da
Er du dømt for noget tidligere?
• Hør og lån Kira på Netmusik. dk her
-Nej, jeg har ikke gjort noget kriminelt.
https://www.netmusik.dk/netmusik20
06/search1.jsp?page=1&query=kira+
%26+kindred+spirits
• Kiras hjemmeside
http://www.kiramusic.com/


Anisette – Siden Bush er menneskerettighederne
gået fløjten
Levende Den gode og afslappede stemning før, under
og efter aftenens koncert er påfaldende og

legende undertegnede benyttede chancen til at få et
par ord af Danmarks mest udtalte og
markante protestsanger i levende live,
Annisette Hansen.
Intet støttearrangement uden Annisette
& Savage Rose. Den evige forkæmper har - Det er grotesk at spærre folk inde, som i
sunget og spillet for klodens undertrykte forvejen har gennemlevet store rædsler, som
i over 40 år. Her gælder det fængslede kommer fra områder, hvor de er blevet
asylansøgere i Danmark. forfulgt, og hvor nøden er stor. De har brug
for at være sammen med deres familier. Jeg
mener, at disse fængslinger er stik i mod FN’s
Annisette er et stykke omvandrende menneskerettighedstraktat. Siden Bush kom
danmarkshistorie. Der er nu over 40 år siden, til magten er menneskerettighederne gået
at hun debuterede med Savage Rose, med fløjten, og andre lande har bare fulgt trop.
gruppens selvtitulerede album, der var en ren
musikalsk revolution sin samtid. De store
kapitalistiske porte var åbnet til en Spiller I sange i aften, som har en særlig
international karriere med base i USA, men relevans til fangernes situation?
parret Anisette og Thomas Koppel valgte i - Ja fx ’Palæstina sangen’. Palæstinenserne
stedet at hejse den røde fane til tops og at taler om deres land, som en mor. Vi har i sin
turnere rundt i alverdens flygtningelejre og tid spillet den i flygtninge lejre i Libanon,
andre brændpunkter og i det hele taget at måske er der nogen af de indsatte, som har
bruge de musikalske kræfter på at tale de været der den gang. Så spiller vi også ’Black
svage og undertryktes sag, altid i Angel’. Efter murens fald blev en stor gruppe
solidaritetens tjeneste. sigøjnere i Østeuropa udvist fra deres
hjemlande. De gik i protestmarch for at klage
deres nød men blev nægtet adgang, i stedet
Thomas Koppel døde for 2 ½ år siden, men i endte de med at slå lejr under motorvejsbro.
stedet for at pakke sydfrugterne har Det er tilstande, som hersker i dag i vores
Annisette videreført Savage Rose udgivet et eget Europa.
nyt album og er i skrivende stund ved at
afslutte en større turné.
En gang i Tyrkiet
Det er tankevækkende at se Kira Skov og Det er langt fra første gang, at Savage Rose
Annisette Hansen ved siden af hinanden. Som stiller op til et støttearrangement for
mor og datter i ånden, to åndelige hippier der fængslede personer. Annisette benyttede
brænder for musikken, men også med den lejligheden til at fortælle om en heftig
udtrykkelige trang til, at musikken skal oplevelse i Tyrkiet med positiv udgang.
bruges til noget, til at gøre en forskel, - For år tilbage var Thomas (Koppel, red.) og
åndeligt, socialt, politisk. I Kira kan man se jeg i Tyrkiet, hvor vi spillede for at få en
Annisette for 30 år siden, og mon ikke Kira musikgruppe ud af fængsel, som var lukket
står og rocker ud til et eller andet
støttearrangement i 2038.


inde på ubestemt tid på grund af deres
tekster.
Folk havde sultestrejket i protest, fået deres
lejre revet ned osv. De bad os om at gå til
menneskerettighedsdomstolen for dem,
hvilket vi gjorde og spillede deres sange. Vi
havde 8000 underskrift indsamlinger med, og
det lykkedes til sidst at få dem frikendt.
Bagefter var der kæmpe fest i Istanbul. Ofte
kan det være svært for den almindelige
borger at tage kampen op mod samfundet. Vi
som musikere kan hjælpe med at gøre
opmærksom på de overtrædelser som finder
sted og sørge for, at de aftaler og traktater
som er blevet vedtaget bliver efterlevet.

Politistatsmetoder
Hvad mener du om et sted som Ellebæk
Fængsel?
- At sætte uskyldige mennesker i fængsel er
politistatsmetoder. Så virker domstols-
afgørelserne meget lemfældige. De folk som
kommer her til har været udsatte for grufulde
ting, og det mindste vi kan gøre er at være
åbne og modtagelige over for dem.

Hvad er grunden til, at I vælger at stille op i
aften?
- Det altafgørende er at møde de mennesker
det drejer sig om og at udtrykke vores
sympati med dem. Så er det vigtigt, at sagen
får omtale. Nogle gange kan vi som musikere
fungere som murbrækkere, der gør andre
opmærksomme på sagen. Så syntes jeg det
er dejligt at spille og give noget tilbage til alle
de kulturer, der har givet os så meget på
vores rejser. Vi boede i 15 år hos folk i deres
flygtningelejre og andre steder, vi har fået og
lært så mange ting af dem. De mennesker er
som søstre og brødre, de gjorde altid alt for
os, så vi kunne have det så godt som muligt.
Vi fik dobbeltsengen, de sov selv på gulvet
osv. Vi har så gjort hvad vi kunne for at dele
af vores musik og kærlighed.
Af Henrik Tuxen


Redaktørernes
Anbefalinger

Jango Romamusik kommer ikke fra Rom!
For tiden bruger jeg den sociale radiostation Prøv for en gangs skyld at lytte til noget
Jango rigtig meget. Den nok mere kendte andet end du plejer. Sigøjnermusik f.eks. Det
sociale radiostation last.fm, er jeg også glad er mere politisk korrekt at kalde sigøjnere for
for, men Jango har mange flere sange og er romaer, et folk der oprindeligt stammer fra
simplere at bruge. F.eks. er jeg lige nu endog Nordindien. Nu lever de på de fleste
meget begejstret for M.I.A.s etnotechnopop - kontinenter, et folk på evig vandring. Deres
særligt sangen Paper Planes, der bl.a. musik ændrer sig og tager farve, hvor de nu
sampler The Clash, er nærmest genial, synes kommer frem.
jeg. På Jango.com opretter jeg nu bare en Et af de mest inciterende romaorkestre er
M.I.A.-radiostation og kan høre et utal af Kale med sangerinden Vèra Bilá i front. De
sange eller, hvis jeg har lyst, f.eks. lade synger på romani. Man forstår ikke et ord,
radiostationen spille mig sange af Ladytron men det lyder fedt. Prøv at lytte til ”Rom-Pop”
eller Santogold, der jo minder en del om fra 1995. Hvis du ikke kan finde den i
M.I.A. Men når jeg lader radiostationen køre butikkerne så findes den på bibliotekerne.
og pludselig sidder og lytter til Death Cab for
Cutie?!… er der på denne side, en hurtig Læs mere om Vèra Bilá og Kale
redning: links til et utal af M.I.A.-sange.
Forfriskende simpelt og inspirerende. Jeg kan Susanne Buus
også lade mig inspirere af andre brugere,
der også ka’ li’ og lytter til M.I.A. Jeg kan e-
maile sange til venner, købe musikken - bl.a.
som ringetone m.m.

Thomas Damholdt Jensen


Messiaen Kraftfulde damer
Det er i år 100 året for den franske komponist Jeg vil anbefale enhver (med den indre neger
Olivier Messiaens fødsel, og det markeres året i behold) at dykke ned i blues-historien, gerne
igennem. Quatuor pour la fin du temps er et for at forsvinde et sted mellem 1920’ernes
værk i 8 satser skrevet for violin, cello, eller 1930’ernes skrattende riller. Det kan
klarinet og klaver. evt. gøres vha. pladeselskabet Documents
Kvartetten blev skabt mens Messiaen var i udgivelser - de har specialiseret sig i
krigsfangelejr i Görlitz i 1940 og blev uropført komplette samlinger med kunstnere fra
i fangelejren i januar 1941. Kvartetten er et 1920’erne, 30’erne og 40’erne.
væsentligt værk i Messiaens produktion men Når man først har vænnet sig til lydkvaliteten
også blandt tidens kammermusikværker som – det er virkelig gamle optagelser, vi taler om
sådan. Det er præget af samtiden, den her! – er det en hel spirituel oplevelse at lytte
situation komponisten befandt sig i, da han til de gamle country blues-musikere – kendte
skrev værket, de musikudøvere, der var til som ukendte – og de kraftfulde damer, som
rådighed, af hans tro som katolik og prægede den tidlige blues.
naturligvis hans interesse for fugle. Document-cd’erne kan købes – også som
Jeg kan varmt anbefale andre at lytte til download – fra www.document-records.com.
Quatuor pour la fin du temps med Ensemble Odense Musikbibliotek er i øvrigt i færd med
Nordlys. DR P2 bringer koncerten tirsdag den at anskaffe sig serien (reklame, reklame!).
9. december kl. 19.30. Man kan også høre
dem live 2. december i Østerbro Jakob Wandam
Koncertforening.

Desuden kan man høre værket med andre
ensembler, som man kan se på
www.kultunaut.dk i de kommende måneder.
På Netmusik.dk og på Bibliotek.dk kan man
finde indspilninger af værket, og der findes
også et par bøger om kvartetten af Rebecca
Rischin og Anthony Pople i Bibliotek.dk

Gitte Lose


Ladytron
Min anbefaling vil denne gange være af det
Sting: Songs from the labyrinth mestendels engelske band Ladytron. Først og
Skæve partnerskaber - først tænkte jeg på fremmest vil jeg opfordre alle til at se dem
Cheech & Chong - men de sang jo ikke så live på Loppen den 6. december. Det er første
godt. Dernæst de forskellige konstellationer af gang at de lægger vejen forbi Danmark – og
heavy og symfoniorkester: Scorpions & det er mildt sagt ikke for tidligt! Helt klart en
Berlinerne, Metallica & San Francisco af de koncerter jeg har glædet mig mest til i
Filharmonikerne, osv. Ideen var oplagt, år – og uden tvivl efterårets største
resultaterne desværre ikke værd at skrive begivenhed. Ladytron er en kvartet bestående
hjem om. Men så var der jo dengang for et af 2 mænd og 2 kvinder – og som i Abba er
par år siden, da Sting slog pjalterne sammen kvinderne forgrundsfigurerne, og mændene
med den bosniske lutspiller Edin Karamazov hovedmusikerne. Udover at de begge skriver
og begyndte at tage timer i ærkelut. Sammen gode melodier, så hører lighedspunkterne
indspillede de pladen Songs from the også op lige der.
labyrinth med kompositioner af John Ladytron har udgivet 4 albums i alt. De 2
Dowland. Popsangerens bløde, lyse stemme første ”604” og ”Light & Magic” var en skøn
passede smukt ind i renæssancebilledet, og blanding af electro og synth – og da de
lutspillet var skønt. Songs from the labyrinth udkom lige da Electroclash genren var på sit
røg direkte ind som nr. 1 på den engelske højeste, så blev Ladytron et af hovednavnene
klassiske hitliste. Og den er virkelig på den scene. De forandrede udtrykket
høreværdig. En crossover-lækkerbisken, som kraftigt til deres tredje album ”Witching
kan nydes af både renæssance-lyttere og af hour”, hvor der kom lidt mere guitar og rock-
dem, der holder af tilbagelænet pop. attityde på – men dog stadig med mange
elektroniske elementer. Pladen indeholder
Jens Laiggard også dette årtis bedste radiosingle ”Destroy
Everything You Touch”, der bl.a også var
ugens uundgåelige på P3. I sommers udkom
albummet ”Velocifero”, som om muligt er
gruppens mest helstøbte. Stadig ret rocket,
og stadig med rigtig gode melodier. Lån
Ladytron i Bibliotek.dk og ”Witching hour”
plus det løse online på Netmusik.dk
Jens Bang Pedersen


Gyldne GAFFA-striber
Fra den 5. december bliver der digital adgang til alt, hvad der har været læst og
påskrevet i Gaffa siden den spæde start i september 1983. En musikalsk skattekiste du
kan få adgang til her fra Musikbibliotek.dk. Læs nedenstående et par smagsprøver på,
hvad der har stået i bladet der i år har rundet sølvbryllupsdagen.
- og husk, at du først kan følge links fra den 5. december!

Århusiansk soulsanger håber på gennembrud. Unge Thomas Helmig vover at kaste sig ud i en
solokarriere
http://www.e-pages.dk/gaffa/1985-2/4
Der var dømt ko-punk da et københavnsk orkester ved navn Disneyland After Dark debuterede i
1985

En mere moden Helmig funderede over de økonomiske konsekvenser, hvis Wig Wam gik galt. Det
gik helt galt

- og redaktionens svar på Wig Wam-skandale: ’ord forpligter’

Støjguitar og isboks kulisse var rammen da Jesus & Mary Chain revolutionerede rocken i 1985

Det officielle brev fra hoffet inden Kronprins Frederik gav interview til GAFFA


Interviewet med Frederik

Henrik Føhns sviner Manic Street Preachers debut til

Gaffa spotter bl.a. Nephew og spår dem en fremtid (før USADSB)

Gaffa på nettet for første gang

Verden opdager Björk/Sugarcubes

Hvis du skulle få lyst til at boltre dig i flere gode læsebidder, så gå ind på musikbibliotek.dk og søg
i de nye gamle digitale Gaffa-arkiver.

De er online fra den 5. december i år – God fornøjelse!


Vejen til de musikalske oplevelser –
Koncertoversigt
Musik Mag blander sig hermed åbenlyst i smagsdommeriet. Vi ønsker vores læsere en
god lyttelyst – og håber, at I får en god koncert

Arrangement: Utpoia, finsk anarkopunk
Dato: 22.11.2008
Tid: 21.00
Sted:1000 Fryd i Ålborg

Hvis Musik Mag havde muligheden ville vi i den nærmeste fremtid tage til koncert i Danmarks
bedste spillested: 1000Fryd i Aalborg. Her kan man vælge at høre noget anarkopunk fra Finland og
melodisk punkrock fra Sverige: http://1000fryd.dk/index.php?ufo=koncert&id=1594. Der er ikke
noget som en god gang hardcorepunk til at få det gamle hjerte sat i sving igen...

Arrangement: Charanga Habanera
Dato: 22.11.2008
Tid: 20.00
Sted: Amager Bio, Øresundsvej 6, København S
Entré: 265 kr. (+gebyr på Billetnet)

Lørdag d.22.november giver Charanga Habanera koncert i Amager Bio. Charanga Habanera et
adrenalin-mix af salsa/timba og funk, krydret med en rap-agtig vokal. Bandet har været på toppen
af den cubanske salsa og timba siden 1988 og kommer fra Havana.

Arrangement: Olivier Messiaen : Quatuor pour la fin de temps
Dato: 02.12.2008
Tid: 20.00
Sted: Østerbro Koncertforening, Unitarernes hus

Denne koncert i den nye musikforening anbefales fordi det er Messiaen år, og fordi der er noget
helt særligt ved dette værk.


Arrangement: Oriental Mood
Dato: 04.12.2008
Tid: 20.00
Sted: Det kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant, Dronningesalen
Entré: 110 kr/stud. 75 kr. (+ gebyr på Billetnet)

Torsdag d.4.december optræder Oriental Mood, et danskbaseret band med rødder i det arabiske,
sammen med den ægyptiske popsangerinde Fatma Zidan og den ægyptiske violinist Muhammed Ali
ved en koncert i Dronningesalen i Den Sorte Diamant. Oriental Mood spiller musik inspireret af
klassisk sang fra den andalusiske tradition over til salsaorientalsk og arabisk bossa nova.

Arrangement: Ladytron
Dato: 06.12.2008
Tid: 21.00
Sted: Loppen, København
Entré: 170 kr.

Ladytron er en kvartet bestående af 2 mænd og 2 kvinder – og som i Abba er kvinderne
forgrundsfigurerne, og mændene hoved-musikerne. Udover at de begge skriver gode melodier, så
hører lighedspunkterne også op lige der. Lyt til dem og nyd koncerten.

Arrangement: Händels Messias
Dato: 06.-07.12.2008
Tid: 16.00
Sted: Marmorkirken, København

Händels Messias. Solisterne Maria Bastrup, Elisabeth Jansson, Niels Jørgen Riis og Palle Knudsen.
18 af byens fineste musikere fra Det kgl. Kapel. Kammerkoret Euphonia under ledelse af Ole Reuss
Schmidt. Musik Mag tør slet ikke lade være at anbefale en Messias her i den kommende juletid.

Arrangement: Saxofonisk Jul
Dato: 09.12.2008
Tid: 19.30
Sted: Holmens Kirke

Copenhagen Saxophone Quartet med Signe Asmussen (sopran) og Viggo Mangor (organist)
præsenterer den barokke italienske julemusik m. m. Saxofonkvartetter med klassisk repertoire
giver anderledes oplevelser – Skulle vores klassiske redaktør vælge at gå til én koncert med
juleindhold i december, så ville det nok være denne - og så er det en lidt anderledes julekoncert!


Arrangement: Cathrine Legardh m.fl.
Dato: 10.12.2008
Tid: 21.00
Sted: Huset i Magstræde, København K

Cathrine Legardh, Jacob Fischer, Hugo Rasmussen & Brian Kelloc - feat. Francesco Calí. Den CD-
aktuelle sangerinde Cathrine Legardh giver omsider koncert i Huset. Med sig har hun Hugo
Rasmussen (bas), Jacob Fischer (guitar) og Brian Kellock (klaver) samt en ganske særlig gæst i
form af Francesco Calí på accordion.

Arrangement: Peter Nande Band
Dato: 19.12.2008
Tid: 20.30
Sted: Odense Musikbibliotek, Amfipladsen 6, 5000 Odense C
Arrangør: Odense Blues Circle
Entré: 40 kr.

Danmarks bedste bud på rå, uforfalsket Chicago-blues spiller en enkelt koncert i december, nemlig
på Odense Musikbibliotek! Københavnerne får 3 koncerter i november og januar.

Arrangement: Kings of Leon
Dato: 11.02.2009
Tid: 21.00
Sted: KB Hallen

Selvom det først er lidt længere fremme i tiden - d. 11. februar - vil vi anbefele at tage til Kings of
Leon koncert i KB-Hallen. De har med deres to sidste plader bevist at de virkelig havde noget at
have det i, og de er nu et af måske bedste og mest interessante allround rockband i verden:
http://www.musikbibliotek.dk/26293


Næste gang
Næste gang i Musik Mag kan du læse bevægende artikler om temaet:

Krop og Musik

Vi fortsætter vores Godbidder fra Gaffa og redaktørerne kommer på arbejde med at anbefale
læserne underholdende lyd.

Du kan altid gå på

MUSIKBIBLIOTEK.DK
…mens du venter!


Skæve partnerskaber musik.mag. dec 2008

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (13)

More from erfagruppe

More from erfagruppe (17)

Skæve partnerskaber musik.mag. dec 2008