1. ISLAMS ENHED OG MANGFOLDIGHED 10 – SAMFUNDET Islam-kursus på Menighedsfakultetet 24. - 28. januar 2011 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk

2. HIJRA -FRA MEKKA TIL MEDINA Fra samfundskritisk profet til Statsmand med profetisk autoritet

3. MUHAMMEDS GUDDOMMELIGE AUTORITET SOM LEDER I MEDINA ” Lovgiver ” : Formidler af åbenbaringen af Guds vilje (Qur ’ an) - ” Autoritativt eksempel ” : Sura 3,32 (sunna). ” Regent ” - Indsat som leder af Gud (6,33-35). ” Hærfører ” ” Dommer ”

4. POLITISKE TEMAER I KORANENS MEDINA-SURER Kvinders og mænds stilling Ægteskab og skilsmisse Familieliv Arv Politisk ledelse Krig og fred

5. HUDUD STRAFFE I KORANEN Forbrydelse Straf Drikke alkohol Pisk Tyveri Amputering af hånd Landevejsrøveri Henrettelse m sværd Hor ( zina ) Stening (voksne gifte musl.) Pisk (ugifte & ikke-muslimer) Falsk anklage Pisk

6. RELIGION OG POLITIK I KALIFATET Shari ’a – religiøst funderet lov Kalif , sultan, emir Ulema, qadi, imam Majlis ash-Shura (3,159)

7. RELIGION OG POLITIK I ISLAM ” As we know, the history of Islam as a faith is also the history of a state and a community of believers living by Divine Law. The Muslims, jurists and theologians, have always expounded Islam as both a government and a faith. This reflects the historical fact that Muslims from the start lived under their own law” (Zaki Badawi 1922-2006).

8. AL-UMMA – SAMFUNDET AF ALLE RETTROENDE Umma – et folk, som Gud har sendt et sendebud til (23,44). På dommedag skal hvert folk kræves til regnskab. Abraham var ideal- umma , selvom han kun var én. Det jødiske og det kristne folk var Guds umma , men de afveg fra Guds ”rette vej” (3,113) Det islamiske samfund har nu afløst de andre samfund som det endegyldige og ideelle samfund (3,110; 2,140-147)

9. UMMA ’ENS ENHED Umma ’ens enhed er en social legemliggørelse af tawhid , ligesom enheden også reflekteres i den enkelte muslims (21,92f) Umma vil dele sig i 72 sekter, men kun én repræsenterer den sande islam ( Hadith ) Problemer med enheden i islam: ”Gud vil ved hvert nyt århundredes begyndelse sende nogen til sin umma, som vil forny deres tro” ( Hadith ) Mujaddid : islah – advarsel, tajdid – fornyelsesproces,

10. TRUSLER MOD ENHEDEN I DET MUSLIMSKE SAMFUND Quraish-stammen og de andre arabiske stammer Arabere og ikke-arabere Fødte muslimer og konvertitter Forskellige nationale grupper Sunni og Shi’a Konflikter inden for sunni og inden for shi’a

11. DET ISLAMISKE SAMFUND FORHOLD TIL ANDRE SAMFUND Dar al-islam : Islams hus Islamisk stat, hvor muslimer i sikkerhed kan praktisere deres religion Dar al-harb : Krigens hus Lande, hvor islamisk lov ikke råder Dar al-ahd : Pagtens hus Lande som har diplomatiske aftaler med dar al-islam Begrebet udviklet af det osmanniske rige

12. JIHAD – HELLIG KRIG Muhammeds reaktion på forfølgelse fra ikke-muslimer - hijra – flugt, migration - jihad – hellig krig Koranens legitimation for defensiv jihad (22,39-41) Løfte om frelse for martyrer i jihad Begrænsninger i jihad (2,190ff)

13. JIHAD MOD HYKLERE I DET MUSLIMSKE SAMFUND Kharajiter (Kharawij) – brød med Ali i 657, fordi han accepterede mægling i forhold til Mu’awiyya Slagord: La hukma illa li-llahi – kun Gud er dommer Begik en række terrorhandlinger i Guds navn Ud fra koranen 3,104 definerede de deres modstandere som hyklere og dermed ikke-muslimer Førte jihad mod hyklerne, nominelle muslimer

14. DET ISLAMISKE SAMFUND FORHOLD TIL ANDRE RELIGIONER Bogens folk – ahl al-Kitaab Dhimmi – status Begrænset religionsfrihed

15. ISLAMISKE RELIGIONSTEOLOGIER Eksklusivisme 3,110; 9,29 Inklusivisme 2,62 Pluralisme: 5,48 og 2,148 og 256

16. ISLAMISKE PERSPEKTIVER PÅ POLITIK Indførelse af shari’a Indførelse af islamisk familieret Beskyttelse af islam: blasfemiparagraf Muslimske institutioner: moské (m. minaret), skoler Religionsfrihed

17. DET IDEELLE SAMFUND Samfundet etableret på basis of Koran og under Profetens ledelse i Medina ( sunna ) – Sunnier og Shi’itter Samfundet under ledelse af de retledede kaliffer- Sunnier Samundet under ledelse af Ali og hans efterkommere – Shi’itter Samfundet i de første tre generationers (salafa) tid - salafi Sufi-mystikernes ( awliya ) samfund - sufier Kalifatet (evt. det osmanniske) – Hizb ut-Tahrir Demokratisk samfund – moderne muslimer

18. ” Generelt har muslimer et ambivalent forhold til spørgsmålet om demokrati. På den ene side er de på det rene med, at demokratiet er den bedste måde, hvorpå man kan opfylde rettigheder og kontrollere styret, og på den anden side ser de på den vestlige udgave af demokrati med mistænksomhed .” ISLAM OG DEMOKRATI

19. ” Selv om den demokratiske styreform tager udgangspunkt i folkets vilje, så er dét ingen garanti for, at samfundet vil tage højde for de religiøse, etiske normer og værdier. Flertallets vilje kunne jo indebære en ateistisk lovgivning, som ikke nødvendigvis er tolerant over for religion.” ISLAM OG DEMOKRATI

20. ” Mange muslimer i Danmark giver dog udtryk for, at det danske demokrati er den samfundsindretning indtil dato, der er mest i overensstemmelse med deres islamopfattelse: Rimelig fordeling af goderne, ringe omfang af korruption, velfungerende socialt servicesystem og religionsfrihed er nogle af de områder, der nævnes” (Safet Bektovic). ISLAM OG DEMOKRATI

21. POLITISKE PROBLEMSTILLINGER Politiske rettigheder - borgerrettigheder og religiøs status Magtens deling - magtens tre-deling - magtens to-deling Stat og ”kirke”