Download to read offline
Menighedsudvikling 5 - hvor er vi
- 1. MENIGHEDSUDVIKLING – 5HVORbefinder kirken sig i dag? Kursus i Greve-Solrød Provsti Torsdag den 14. april2011Mogens S. MogensenIntercultural.dk
- 2. OVERSIGT OVER MENIGHEDSUDVIKLINGSKURSUSLYTTE-til Ordet/Gud – Dvæle i Ordet- til hinanden – Anerkendende undersøgelse- til omverdenen – Fokusgruppe-interviewREFLEKTERE- over hvor vi kommer fra - Tidsline- over hvor vi er i dag - Kortlægning- over hvor vi skal hen - NavigeringHANDLE- eksperimentere- evaluere- implementere2
- 3. HVILKEN VEJ VILFØRE MIG TIL TIPPERARY?3
- 4. 1. KORTLÆGNING AFKIRKENS PLACERING I LOKALSAMFUNDET4
- 5. HVORDAN SER DETSOGN UD, SOM VI ER KIRKE I?5Befolkningssammensætning
- 6.
- 7.
- 8.
- 9.
- 10. FolkekirkemedskaskabHVOR ER KIRKENI MENNESKERS LIV?6
- 11. HVILKE MILJØER ERKIRKEN I?7
- 12. HVOR ER VOREPOTENTIELLE KIRKELIGE SAMARBEJDS-PARTNERE?8
- 13. HVOR ER VOREPOTENTIELLE IKKE-KIRKELIGE SAMARBEJDSPARTNERE?9
- 14. SPØRGSMÅL TIL GRUPPESAMTALEHvordanhar jeres sogn/lokalsamfund forandret sig de sidste 10 år? Forsøg at blive enige om at identificere de tre vigtigste!Hvilke konsekvenser har disse tre forandringer haft for kirken hos jer?10
- 15.
- 16.
- 17. KRITISKE UDVIKLINGS-TENDENSERSOM KIRKEN IKKE KAN LUKKE ØJNENE FOR13
- 18. a. KRISTENHEDSSAMFUNDET IOPBRUDStat – kirke?Folk – menighed?Skole – kirke?Sygehuse – præst?Præst – autoritet?Det offentlige rum – kristendom?14
- 19.
- 20.
- 21. Mindre viden omkristendom
- 22. Kristendommens & kirkenscentrale rolle i samfundet svækkesc. MATERIALISME OG TRAVLHED16Travlhed på arbejdeog i fritid
- 23.
- 24.
- 25. Større forskelle mellemrigog fattig i Danmark og i verden d. DEMOGRAFISKE FORANDRINGER OG STØRRE MOBILITETFolk flytter mere, skifter jobSvækkelse af lokalsamfundNetværk spiller større rolle på bekostning af foreningerPorøse grænserDemografisk udvikling sætter sognestruktur under pres17
- 26. e. KIRKELIG ARBEJDSDELINGUNDER OPBRUDDe frie kirkelige organisationerBørne-UngdomsarbejdeDiakoni i Danmark og internationaltMission i Danmark og internationaltDen officielle folkekirkeGudstjenesteKirkelige handlinger: dåb, konfirmation, vielse, begravelseKirkebygninger, kirkegårde, folkeregistrering
- 27. f. GLOBALISERING OGMULTIRELIGIØSITETFra mono til multi-samfund
- 28. Konkurrence fra andrereligioner
- 29.
- 30. Eksklusion og stigmatiseringg.POSTMODERNITET OG POSTTRADITIONALISMEFra givne til selvvalgt fællesskaber
- 31.
- 32.
- 33.
- 34.
- 35. Fra objektivitet tilsubjektivitet
- 36. Risikosamfundet - utryghed h. NYRELIGIØSITET OG NYÅNDELIGHEDNyåndelig ”vækkelse”
- 37.
- 38.
- 39. ”Blandingsreligion”i. INDIVIDUALISME OGZAPPERKULTUR22Individualisering af religion
- 40.
- 41. Fokus på kirkerum,ikke på gudstjeneste
- 42.
- 43.
- 44. Zappermentalitetj. FRA KLASSISKTRO TIL NY SPIRITUALITETDen hinsidige Gud Den iboende GudSyndere – tilgivelse Sårede – helingGøre sin pligt Realisere sig selvOrdets forkyndelse Mysteriet i nadverForståelse Erfaring
- 45. j. FRA KLASSISKTRO TIL NY SPIRITUALITETTro som sandhed Tro som tillidKomme i himlen Leve på jordenEmbeds-autoritetPersonlig autencitetHierakiske relationer Gensidige relationerStærke grænser Bløde grænser
- 46. ANDRE KRITISKE UDVIKLINGSTENDENSERSOM KIRKEN MÅ FORHOLDE SIG TIL?25…. ?
- 47.
- 48.
- 49. …..?SPØRGSMÅL TIL GRUPPESAMTALEVælgde tre socio-kulturelle strømninger, som I synes har haft den største indflydelse på jeres kirke og forsøg at svare på flg. to spørgsmål for hver af dem:Hvilke farer og problemer udgør disse strømningerne for jeres kirke?Hvilke nye muligheder åbner disse strømninger for jeres kirke?26
- 50. 3. KORTLÆGNING AFPRINCIPIELLE PROBLEMER OG UDFORDRINGER27
- 51. KIRKE I ETTRADITIONELT STATISK SAMFUND- regelstyring (”regulativer”) - gøre som vi plejer28
- 52. KIRKE I ETMODERNE ’PLANØKONOMISK’ SAMFUND- målstyring (”femårsplaner”) - forudsige og kontrollere fremtiden29
- 53. KIRKE I ETPOSTMODERNE SAMFUND - leve med radikale forandringer - navigere i kaos (”lærende organisation”) - lytte, drømme, eksperimentere, realisere30
- 54. TEKNISK / OPERATIONELLEDELSE31Når organisationer er i stabile omgivelserHovedopgave: Vedligeholdelse og udvikling af eksisterende programmerTop-down ledelse: ekspertisen sidder i ledelsenImplementering af planer bygger på forudsigelighedLøsning af tekniske eller operationelle problemer
- 55. ADAPTIV / ORGANISKLEDELSENår organisationer oplever radikale ændringer i omgivelserneHovedopgave: at udvikle en lærende organisationBottom up ledelse: viden og erfaringer er fordelt i hele organisationen. Ledelsens opgave er at fremme betingelser som fremmer fantasi, initiativ og kreativitetResultatet i et levende system kan ikke forudsiges eller programmeresRespons på adaptive udfordringer32
- 56. UDFORDRINGER FRA KULTURELLEFORANDRINGERTekniske problemerLette at identificereLøsninger findes alleredeEksperter kan løse problemerneKræver kun en ændring et enkelt sted eller få stederModtages ofte positivt33Adaptive udfordringerVanskelige at identificere
- 57. Ingen færdige løsningerpå lager
- 58. Må løses afdem der har problemet
- 59. Kræver ændringer mangesteder
- 60. Ofte modstand modadaptive løsningerUDFORDRINGER FRA KULTURELLE FORANDRINGERTekniske problemer”Maskinelt” problemKan gennemføres hurtigt – evt. ovenfra gennem ordre Appellerer til præsten som ”håndværker”34Adaptive udfordringer”Systemisk” udfordring
- 61. Forudsætter eksperimentering, villighedtil at fejle, tager tid, og kan ikke kommanderes igennem
- 62. Appellerer til præstensom ”teolog””The single biggest failure of leadership is to treat adaptive challenges like tehcnical problems” – Heifertz
- 63. SPØRGSMÅL TIL GRUPPE-SAMTALE35Givmindst 1eksempel på et teknisk problem, som I er stødt på i jeres kirke, og gør rede for en mulig løsning.Giv mindst 1 eksempel på en adaptiv udfordring i jeres kirke. Hvorfor er denne udfordring adaptiv og ikke teknisk?
- 64. TAK!Mogens S. MogensenKonsulentfirmaetIntercultural.dkAdr.: N. J. Holms Park 55, 6070 ChristiansfeldTlf.: 7456 2282 – 2617 5712E-mail: mogensen@intercultural.dkWebsite: www.intercultural.dk36
Editor's Notes
- #21 Menneskers binding til slægt, sted og tradition løsnes. Identiteten er dermed ikke på forhånd givet for det enkeltemenneske. ”Selvets refleksive proces, hvor det enkelte menneske forsøger gennem rekonstruktion af sin livshistorie at skabe mening og kontinuitet i tilværelsen. Livsstil, som giver form og indhold til fortællingen om ens identitet, bliver helt central” (Giddens)