Slides til introgang for masterfagpakken Webkommunikation og Sociale Medier, It-vest, Au, Arts, Center for undervisningsudvikling og digitale medier v. ekstern lektor, Nicholai Friis Pedersen
Slides til introgang for masterfagpakken Webkommunikation og Sociale Medier, It-vest, Au, Arts, Center for undervisningsudvikling og digitale medier v. ekstern lektor, Nicholai Friis Pedersen
This document discusses key aspects of Web 2.0, including its defining characteristics, business models, and core competencies of Web 2.0 companies. It notes that Web 2.0 is characterized by user participation, openness, and network effects. Web 2.0 companies leverage collective intelligence by trusting users as co-developers and harnessing user-generated content. They also employ lightweight interfaces and business models. The document then discusses social software tools, data mining, dynamic algorithms, and various licenses (like Creative Commons) used for user-generated content. It frames Web 2.0 as a philosophy centered around maximizing collective intelligence through user involvement and collaboration. However, it also notes criticisms around the commercialization of user participation.
This document discusses key aspects of Web 2.0, including its defining characteristics, business models, and core competencies of Web 2.0 companies. It notes that Web 2.0 is characterized by user participation, openness, and network effects. Web 2.0 companies leverage collective intelligence by trusting users as co-developers and harnessing user-generated content. They also employ lightweight interfaces and business models. The document then discusses social software tools, data mining, dynamic algorithms, and various licenses (like Creative Commons) used for user-generated content. It frames Web 2.0 as a philosophy centered around maximizing collective intelligence through user involvement and collaboration. However, it also notes criticisms around the commercialization of user participation.
This document discusses key aspects of Web 2.0, including its defining characteristics, business models, and core competencies of Web 2.0 companies. It notes that Web 2.0 is characterized by user participation, openness, and network effects. Web 2.0 companies leverage collective intelligence by trusting users as co-developers and harnessing user-generated content. They also employ lightweight interfaces and business models. The document then discusses social software tools, data mining, dynamic algorithms, and various licenses (like Creative Commons) used for user-generated content. It frames Web 2.0 as a philosophy centered around maximizing collective intelligence through user involvement and collaboration. However, it also notes criticisms around the commercialization of user participation.
This document discusses key aspects of Web 2.0, including its defining characteristics, business models, and core competencies of Web 2.0 companies. It notes that Web 2.0 is characterized by user participation, openness, and network effects. Web 2.0 companies leverage collective intelligence by trusting users as co-developers and harnessing user-generated content. They also employ lightweight interfaces and business models. The document then discusses social software tools, data mining, dynamic algorithms, and various licenses (like Creative Commons) used for user-generated content. It frames Web 2.0 as a philosophy centered around maximizing collective intelligence through user involvement and collaboration. However, it also notes criticisms around the commercialization of user participation.
2. DAGENS PROGRAM
• Diskussion af dagens tekster
• Forelæsning v. Nicholai
- Store begreber
- Overvågning og IT
- Overvågning og sociale medier
• Pause
• Gruppearbejde
• Diskussion
Monday, October 29, 12
3. FORSKELLIGE TILGANGE TIL FELTET
• Overvågning som totalitær, centraliseret kontrolinstans
(Foucault, Orwell)
• Omsorgsfuld overvågning (Lauritsen)
• Overvågning som middel til kategorisering,
klassificering og segmentering
• Lateral overvågning (Andrejevic, Albrechtslund, Linaa)
Monday, October 29, 12
4. Hvordan begribes og beskrives
overvågning
- som en masse ting... I den populære diskurs mest negativt,
men teorien plæderer for et mere nuanceret billede
Monday, October 29, 12
5. Vores vinkel på
forskningsfeltet
Kontemporær forståelse af overvågning med fokus på IT og
sociale medier
“At the start of the twenty first century it is clear that ‘surveillance studies’ is
a rapidly developing field of analysis and theory. Diverse practices and
processes for dealing with personal data are multiplying, and the speed
with which records can be accessed is accelerating. The old top-heavy
bureaucricies of the earlier twentieth century are being replaced with
computerized and networked systems. While it should be noted that
some surveillace relies on physical watching, much is now digitized,
which raises many new questions for understanding and interpreting
the processes involved [min markering]” (Lyon 2002).
Monday, October 29, 12
6. Overvågningsdialektik
Nye spørgsmål
• Hvem ser med
• Hvad sker der med mine data
• Hvad er offentligt, og hvad er privat
• Hvem overvåger hvem
Monday, October 29, 12
7. Vores vinkel på
forskningsfeltet
Kontemporær forståelse af overvågning med fokus på IT og
sociale medier
“At the start of the twenty first century it is clear that ‘surveillance studies’ is
a rapidly developing field of analysis and theory. Diverse practices and
processes for dealing with personal data are multiplying, and the speed
with which records can be accessed is accelerating. The old top-heavy
bureaucricies of the earlier twentieth century are being replaced with
computerized and networked systems. While it should be noted that
some surveillace relies on physical watching, much is now digitized,
which raises many new questions for understanding and interpreting
the processes involved [min markering]” (Lyon 2002).
Monday, October 29, 12
8. Panopticisme
Benthams panoptikon anvendes som forståelsesmodel for, hvordan et
samfund udøver magt - får folk til at opføre sig ordenligt (Foucault).
Monday, October 29, 12
9. Panopticisme
Ved at individet føler sig
overvåget, så gør de heller ikke
noget, som det ikke “må” - en
subtil form for udøvelse af magt,
hvor overvågerens blik er
internaliseret i individet!
Panoptikon anvendes som et
forståelsesbegreb til at beskrive, hvordan
samfund udøver magt!
Monday, October 29, 12
10. Kan være et godt koncept til at forstå totalitære stater...
... men hvad med tilfælde, hvor der ikke er nogen
centraliseret magt der overvåger, hvor alle er
“gennemsigtige”, og hvor folk gerne vil overvåges?
Panopticisme
Monday, October 29, 12
11. Panopticisme og medier
Synopticon (Mathiassen)
- når mange overvåger de få. Anvendes fx i forbindelse med
massemedier, hvor magten stadig ligger hos de få med adgang
til medierne
Omniopticon (Linaa)
- alle overvåger alle, og det er vanskeligt at gennemskue, hvor
magten ligger. Anvendes til at beskrive overvågning på nettet.
Her er midlerne til overvågning bredt tilgængelige, og det giver
nye perspektiver til overvågningsdebatten.
Monday, October 29, 12
12. Big Brother
- Tilføjer ikke så meget nyt i forhold til panopticisme (big brother blik er internaliseret i mennesker). Her er teknologi
blot blevet gjort til den store syndebuk!
- Det er i høj grad den forståelse, vi møder i medierne.
Monday, October 29, 12
13. Panopticisme og Big
Brother
To problematikker der knytter sig til at disse begreber for det meste
tages op i overvågningsdebatter - disse reproduceres af disse to meget
anvendte forståelsesrammer (Panopticisme og Big Brother)
- Overvågning er udelukkende
kontrollerende
- Overvågningen er centraliseret
Panopticisme i BB: “Teleskærmen fungerede samtidig som sender og modtager. Den opfangede enhver lyd,
der var højere end en ganske sagte hvisken, og så længe han opholdt sig inden for skærmens synsfelt, kunne
han også ses. Det var naturligvis umuligt på noget tidspunkt at vide, om man blev iagttaget. Alle teorier om,
hvor tit og efter hvilket system Tankepolitiet gik ind på den enkelte ledning, var og blev det rene
gætteri” (Orwell 1948)
Monday, October 29, 12
14. Overvågning er udelukkende kontrollerende?
- overvågning kan også være omsorgsfuld, forretningsorienteret, underholdende og give de deltagende et ‘kick’ - som vi ser i reality
tv
Monday, October 29, 12
15. Overvågningen er centraliseret?
Overvågning anvendes af alle mulige aktører - jf. omniopticon, lataral overvågning og deltagende overvågning - og det er meget svært
at finde ud af, hvem der overvåger, og hvilken hensigt der ligger bag overvågning.
Monday, October 29, 12
16. BIG BROTHERS DØD
...diskussioner af overvågning, herunder også
den nødvendige kritik, går galt i byen, når den
formuleres med udtryk som Big Brother og 1984
- Peter Lauritsen, 2011
Monday, October 29, 12
17. BIG BROTHERS DØD
Overvågning bruges ikke kun til negativ kontrol, men er også
forudsætning for omsoge
Overvågning udføres ikke kun af en central aktør (staten), men også
af andre aktører
Overvågeren er ikke selv fri for overvågning: lillebror holder øje med
storebror
Monday, October 29, 12
18. IT SOM KATALYSATOR FOR
NYE OVERVÅGNINGSTYPER
IT i alting = overvågning i alting
Monday, October 29, 12
19. IT SOM KATALYSATOR FOR
NYE OVERVÅGNINGSTYPER
- Arkivering
- Replikabilitet
- Online registre
- Søgbarhed
- Automatiseret registrering
- Ukendt publikum/lurkers
- Afsender sætter digitale spor
Monday, October 29, 12
20. WEB 2.0
- Brugergenereret indhold
- Teknologier til automatiseret overvågning
(RSS, Google Alerts, Google AdSense, Facebook Ads)
- Mobiltet
- Data migration
Monday, October 29, 12
21. KATEGORISERING, KLASSIFICERING OG
SEGMENTERING
- overvågning som forretningsstrategi
• organisationer og institutioner som den
overvågende instans
• udnyttelse af metadata
• brugerinvolvering
Monday, October 29, 12
22. Dataveillance
Hvem overvåger hvem, gennem hvilke teknologier og
kommunikationsformer forekommer overvågningen, og hvad
anvendes data til?
Monday, October 29, 12
24. Dataveillance
Registrerende brugerinvolvering
Monday, October 29, 12
25. OMSORGSFULD OVERVÅGNING/
OVERVÅGNING FOR BRUGERENS SKYLD
- overvågning for den overvågedes egen skyld
Monday, October 29, 12
26. OMSORGSFULD OVERVÅGNING/
OVERVÅGNING FOR BRUGERENS SKYLD
- overvågning for den overvågedes egen skyld
- offentlige registre
Monday, October 29, 12
27. OMSORGSFULD OVERVÅGNING/
OVERVÅGNING FOR BRUGERENS SKYLD
- overvågning for den overvågedes egen skyld
- offentlige registre
- overvågning af børn
Monday, October 29, 12
28. OMSORGSFULD OVERVÅGNING/
OVERVÅGNING FOR BRUGERENS SKYLD
- overvågning for den overvågedes egen skyld
- offentlige registre
- overvågning af børn
- Myndighedstilstedeværelse
Monday, October 29, 12
29. OMSORGSFULD OVERVÅGNING/
OVERVÅGNING FOR BRUGERENS SKYLD
- overvågning for den overvågedes egen skyld
- offentlige registre
- overvågning af børn
- Myndighedstilstedeværelse
- Personaliserede tjenester
Monday, October 29, 12
30. OMSORGSFULD OVERVÅGNING/
OVERVÅGNING FOR BRUGERENS SKYLD
- overvågning for den overvågedes egen skyld
- offentlige registre
- overvågning af børn
- Myndighedstilstedeværelse
- Personaliserede tjenester
- Personaliserede reklamer
Monday, October 29, 12
33. - Øget mistillid til diskurs
Post-modern paranoia
Always watched – always watching
- Andrejevic, 2005
Monday, October 29, 12
34. - Øget mistillid til diskurs
- Øget tillid til egne sansninger
Post-modern paranoia
Always watched – always watching
- Andrejevic, 2005
Monday, October 29, 12
35. - Øget mistillid til diskurs
- Øget tillid til egne sansninger
- Frygten for at andre overvåger én, tvinger én
til selv at overvåge
Post-modern paranoia
Always watched – always watching
- Andrejevic, 2005
Monday, October 29, 12
36. LATERAL OVERVÅGNING
Peer-surveillance
Mark Andrejevic (2005) har beskrevet den som en form for
«lateral overvågning» («lateral surveillance»), det vil sige en praksis, hvor
overvågningen er spundet ind i mange af hverdagens gøremål. Der er altså
tale om en individuel aktivitet, hvor almindelige mennesker bruger overvågningspraksisser
og -teknologier til at holde øje med kærester, familie og
venner (Andrejevic 2005: 488).
Andrejevic: “...individuals are increasingly adopting practices
associated with marketing and law enforcement to gain information
about friends, family members, and prospective love interests.”
Monday, October 29, 12
37. ≈ Participatory surveillance
Albrechtslund: “...overvågning er en grundlæggende praksis i de sociale
interaktioner (at se og blive set). Anskuet på den måde løsrives over-
vågningen ikke blot fra forestillingen om en uhyggelig storebror (Orwells
1984) eller som et fængslende, disciplinerende blik (Benthams panop-
tikon) og tænkes i stedet for ind i en mere positiv og opbyggelig
sammenhæng.”
Monday, October 29, 12
38. ≈ Participatory surveillance
Albrechtslund: “...overvågning er en grundlæggende praksis i de sociale
interaktioner (at se og blive set). Anskuet på den måde løsrives over-
vågningen ikke blot fra forestillingen om en uhyggelig storebror (Orwells
1984) eller som et fængslende, disciplinerende blik (Benthams panop-
tikon) og tænkes i stedet for ind i en mere positiv og opbyggelig
sammenhæng.”
Monday, October 29, 12
39. Forskel:
Andrejevic: En form for overvågning der ikke er top down.
Bevidst handling der dels bunder i postmoderne paranoia og
dels i teknologiens nye muligheder
Albrechtslund: grundlæggende praksis, ubevidst, social
positionering, identitetskonstruktion gennem spejling i andre
- en form for overvågning der kan realiseres gennem
teknologiens nye muligheder.
Monday, October 29, 12
42. Magtgivende ekshbitionisme
Hille Koskela (2004) via
Albrechtslund:
- Ved at dele intime detaljer gennem
nettets muligheder for social
interaktion gør individer krav på
deres liv ved at engagere sig i
konstruktionen af det
Man bruger dermed det, at man
overvåges til at skabe det billede, som
man ønsker folk skal se - sociale
medier understøtter denne praksis
Monday, October 29, 12
43. De nye begrebsdannelser inden for overvågningsteorien peger alle på at
overvågning er decentraliseret. Big Brother er død, panopticon er blevet
til omniopticon.
Stater og store virksomheder kan kigges efter i kortene - pg bliver det!
Med nettet er også fulgt et krav om åbenhed til virksomheder
(Finnemann 2005). Disse må også operere i et felt, hvor dårlig omtale
aldrig forsvinder!
Monday, October 29, 12
44. Fænomener som wikileaks kan opstå,
fordi nettet giver mulighed for:
- at være anonyme (kryptering)
- at mennesker kan connecte med
Eksempel på, at overvågning er
hinanden på tværs af tid og rum
decentraliseret og vender sig imod folk der
har magt. - at alle har mulighed for at publicere
- at indhold kan deles gennem
kommunikationsteknologier
Monday, October 29, 12
45. GRUPPEDISKUSSION
I skal gå sammen i grupper og finde eksempler på,
hvornår og hvorfor overvågning forekommer i jeres
daglige mediebrug (altså tag udgangspunkt i
tjenester som I bruger).
I skal endvidere (med udgangspunkt i de
præsenterede begreber) diskutere, hvad for nogle
typer af overvågning i udsættes for, og hvornår i
finder den hensigtsmæssig, og hvornår i heller ville
være foruden den.
Monday, October 29, 12