Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
En lille rap sag på 90 sider om at lytte højere
Listen Louder er skrevet i et sprog & format, som jeg selv ville have tid og lyst til at læse. Det har heldigvis vist sig, at andre deler den lyst.
Bogen er solgt i over 15.000 eksemplarer og downloadet af flere end 50.000 danske iværksættere, ledere, marketingmedarbejdere, innovatører og topchefer.
Det skyldes formentlig den meget handlingsorienterede og konkrete tilgang til innovation, iværksætteri og ledelse, som du møder i Listen Louder-bogen.
Bogen stiller skarpt på ‘at lytte højere’. Dvs. evnen til at skabe en kultur, der hele tiden er præget af nysgerrighed og lydhørhed, men samtidig er handlekraftig og effektiv.
Alle artikler i bogen bliver suppleret med værktøjer, der gør nemmere at omsætte den nye viden til succesfulde handlinger og innovationer.
Jeg forærer Listen Louder væk som både e-bog, PDF og lydbog. Den trykte udgave er udsolgt.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
En lille rap sag på 90 sider om at lytte højere
Listen Louder er skrevet i et sprog & format, som jeg selv ville have tid og lyst til at læse. Det har heldigvis vist sig, at andre deler den lyst.
Bogen er solgt i over 15.000 eksemplarer og downloadet af flere end 50.000 danske iværksættere, ledere, marketingmedarbejdere, innovatører og topchefer.
Det skyldes formentlig den meget handlingsorienterede og konkrete tilgang til innovation, iværksætteri og ledelse, som du møder i Listen Louder-bogen.
Bogen stiller skarpt på ‘at lytte højere’. Dvs. evnen til at skabe en kultur, der hele tiden er præget af nysgerrighed og lydhørhed, men samtidig er handlekraftig og effektiv.
Alle artikler i bogen bliver suppleret med værktøjer, der gør nemmere at omsætte den nye viden til succesfulde handlinger og innovationer.
Jeg forærer Listen Louder væk som både e-bog, PDF og lydbog. Den trykte udgave er udsolgt.
Vi giver iværksætterne det, som de ikke kan købe. Vi giver dem TID. Vi nedbryder barrierer og skaber relationer på tværs af fag, brancher, erfaring, køn, alder og geografi mellem mennesker, som vil dele viden og kompetencer for at skabe sunde og bæredygtige virksomheder. Hvad der føles som en lille indsats fra én person, kan være en kæmpe gave for en anden.
Det frivillige arbejde i Det Danske Spejderkorps - Gør det attraktiv, tilgæn...Det Danske Spejderkorps
Oplægget præsenterer tre måder at engagere unge i det frivillige arbejde i Det Danske Spejderkorps. I stedet for statiske grupper og store projekter, sætter vi fokus på at være en god opgavestiller, at frivillighed skal være eksklusivt og netværksstruktur.
Oplægget er for frivillige i den centrale struktur af Det Danske Spejderkorps.
Den 14. april 2010.
Et magasin især for Særligt Sensitive mennesker (som jeg vælger at kalde Sansestærke mennesker). Magasinets formål er at inspirere sansestærke til at leve et sansestærkt liv. Og hvem er er bedre til det end netop Sansestærke?
Et magasin især for Særligt Sensitive mennesker (som jeg vælger at kalde Sansestærke mennesker). Magasinets formål er at inspirere sansestærke til at leve et sansestærkt liv. Og hvem er er bedre til det end netop Sansestærke?
Oplæg for Københavns Kommunes arbejdsmiljøkoordinatornetværk omkring de arbejdsmiljømæssige konsekvenser der kan være af, at frivillige indgår i stadig stigende grad på offentlige arbejdspladser. Der indgår et særligt fokus på ledelse af de frivillige, og det kompetenceløft det kræver blandt de offentlige medarbejdere, at kunne varetage den opgave ordentligt.
Vi mødes til fælles dialog og inspiration ved to spændende arrangementer om året. Målet er at finde nye fælles løsninger på morgendagens udfordringer.
Midlet er networking og debatter med fut i.
Vi giver iværksætterne det, som de ikke kan købe. Vi giver dem TID. Vi nedbryder barrierer og skaber relationer på tværs af fag, brancher, erfaring, køn, alder og geografi mellem mennesker, som vil dele viden og kompetencer for at skabe sunde og bæredygtige virksomheder. Hvad der føles som en lille indsats fra én person, kan være en kæmpe gave for en anden.
Det frivillige arbejde i Det Danske Spejderkorps - Gør det attraktiv, tilgæn...Det Danske Spejderkorps
Oplægget præsenterer tre måder at engagere unge i det frivillige arbejde i Det Danske Spejderkorps. I stedet for statiske grupper og store projekter, sætter vi fokus på at være en god opgavestiller, at frivillighed skal være eksklusivt og netværksstruktur.
Oplægget er for frivillige i den centrale struktur af Det Danske Spejderkorps.
Den 14. april 2010.
Et magasin især for Særligt Sensitive mennesker (som jeg vælger at kalde Sansestærke mennesker). Magasinets formål er at inspirere sansestærke til at leve et sansestærkt liv. Og hvem er er bedre til det end netop Sansestærke?
Et magasin især for Særligt Sensitive mennesker (som jeg vælger at kalde Sansestærke mennesker). Magasinets formål er at inspirere sansestærke til at leve et sansestærkt liv. Og hvem er er bedre til det end netop Sansestærke?
Oplæg for Københavns Kommunes arbejdsmiljøkoordinatornetværk omkring de arbejdsmiljømæssige konsekvenser der kan være af, at frivillige indgår i stadig stigende grad på offentlige arbejdspladser. Der indgår et særligt fokus på ledelse af de frivillige, og det kompetenceløft det kræver blandt de offentlige medarbejdere, at kunne varetage den opgave ordentligt.
Vi mødes til fælles dialog og inspiration ved to spændende arrangementer om året. Målet er at finde nye fælles løsninger på morgendagens udfordringer.
Midlet er networking og debatter med fut i.
1. Om det at være ildsjæl
Tale holdt ved MBBL’s kåring af Årets Ildsjæl og Årets Iværksætter i Region Sjælland 2015 (19. marts 2015)
Tak for, at jeg har fået ordet her i dag.
Jeg hedder Kirsten Sydendal og kommer fra Fejø. Jeg har i mange år
arbejdet med udvikling i de lokalsamfund, jeg er en del af: nemlig Fejø og
Lolland-Falster og de danske småøer.
Inden jeg går i gang, vil jeg gerne bede jer om at rejse jer op og give et
håndtryk til dem, der sidder ved jeres nabobord. Hvorfor I skal gøre det,
vender jeg tilbage til til slut i mit oplæg.
Det er en stor ære at få lov at tale til alle jer, der er samlet her. Sikke en
energi. Det er jo en slags ildsjælenes Oscar-fest, vi er til i dag.
Ildsjælen
Ildsjæl-begrebet er forbundet med ord som iver, hjertesag, ambitiøs,
vedholdende, ivrig og inkarneret. Brændende og brusende.
En ildsjæl er en, der brænder for en sag. Sagen fylder alt, hvad de laver,
og man kan mærke, at deres energi kommer fra sjælen og fra hjertet.
2. En ildsjæl kan være en græsrod, en politiker eller et helt almindeligt
menneske, som er optændt af et projekt. Ildsjælen er et engageret
menneske med en passion, som gerne vil gøre en forskel og vil gerne
skabe eller være med til at ændre noget. På mikroplan i landsbyen eller
på makroplan i verden.
For andre kan det være svært at forstå, hvordan de kan blive ved, og
hvorfor de ikke giver op, når det ser sortest ud. Ildsjælen har en evne til at
blive ved og blive ved. De formår at veksle hver eneste lille sejr på deres
vej til noget, der giver nyt brændstof til at fortsætte.
Det er hårdt at være ildsjæl. Det er anstrengende hele tiden at have øje
for det der mangler, og det er belastende at få mange flere ideer, end
man selv kan føre ud i livet. Man kan blive fyldt helt op med både mangler
og løsninger, og man kan glemme at nyde det, der er. Man synes ting
omkring en er forkerte og uretfærdige. Man reagerer på alt muligt.
Jeg har udviklet mine egne ildsjæls-alarmklokker. Når jeg fx hører ordene
”ansvarlige beslutninger” eller ”realistisk syn på udviklingen” eller ”der er
følelser involveret” som begrundelser for at gamle institutioner i
landdistrikterne skal lukke, UDEN at man samtidig arbejder for at skabe
nye alternative løsninger, så ved jeg hvad det betyder. Så spidser jeg ører,
jeg lukker alt andet ude og føler mig på en eller andet måde kaldet til at
gøre noget.
Det, der positivt motiverer mig, er, når folk siger om os på Fejø: At hvis
alle mennesker var som jer, så ville Danmark se helt anderledes ud. Den
bemærkning passer også på alle jer, der samlet her i dag.
Det lyder meget højtideligt, næsten religiøst, når ildsjælen føler et kald.
Men jeg tror, at mange ildsjæle er født med et meget stort behov for at
3. kunne se en mening i livet. De sager og projekter, de kæmper for, giver
dem denne mening og en del af svaret på, hvorfor de er sat i verden.
Ulemper ved at være ildsjæl
Men ildsjæle kan også blive trætte, og de kan brænde ud. De kan – med
rette – føle, at de ikke bliver set, og de kan føle, at der står ”idiot” i
panden på dem i stedet for ”ildsjæl”, som en kulturentreprenør sagde til
mig forleden. Der findes regler, som begrænser ildsjælenes virke, og det
er ofte sådan, at man må vælge mellem enten at være en ædel ildsjæl,
der kun lever af luft og glæden ved at udrette noget for en højere sag,
eller at være en kommerciel aktør, der til gengæld ikke kan få støtte
nogen steder, fordi man ikke kan prale af at være non-profit. Det er ofte
ildsjælens dilemma.
Der er ildsjæle i dag, som rynker på næsen af betegnelsen ”ildsjæl”, fordi
ordet også forbindes med en masse ulønnet arbejde kombineret med en
vis portion naivitet. Det er finere at få penge for det, man laver, end bare
at være en ildsjæl. Især hvis man er dygtig, og det man laver gør en
forskel. Og det at være en ildsjæl betaler som bekendt ikke terminerne.
Jeg kunne godt ønske, at det var forbundet med mere stolthed og respekt
at være ildsjæl. Det, at vi fejrer og hylder ildsjælene her i dag, er et skridt
på vejen, men vi skal arbejde for, at det bliver endnu lettere og anerkendt
at gøre det, vi gør.
Dygtige ildsjæle er i dag i høj kurs eller burde i hvert fald være det.
Ildsjælen er den, der går forrest, den der kan få ideer, sætte et hold og
gøre ide til handling. Ildsjæle er ofte kreative mennesker, der søger nye
løsninger på dagligdagens problemer. Ildsjæle er derfor værdifulde
4. personer, som foreninger, klubber, arbejdspladser, tænketanke og
politiske partier gerne vil have fat i.
Men nogle ildsjæle har svært ved at ”indordne” sig. De arbejder for en
højere sag og har svært ved at gå på kompromis. Og det må man jo nogle
gange gøre både i en forening, på en arbejdsplads og i et politisk parti.
Det handler om at give og tage. Ildsjælen skal være god til at samarbejde,
men den struktur, han indgår i, skal også forstå ildsjælen og give ham
plads og frihed.
Alle er ildsjæle
I dag ser vi ildsjæle som en gruppe mennesker, der er lidt specielle og
bare er født eller har udviklet sig til at være sådan. Mennesker, som man
hylder ved sådan nogle arrangementer som det her.
Men tænk engang, hvis vi sagde til hinanden at:
Der bor en ildsjæl i alle mennesker. Alle – unge og gamle - skal have tiltro
til, at de kan få en god ide og gøre den til virkelighed og dermed bidrage
til det fælles bedste. Lige meget om ideen er et produkt, en forretning, et
kunstværk eller om det er en ny bevægelse eller nye måder at indrette
vores samfund på.
Jeg håber, at flere og flere af vores medmennesker, især de unge, i
fremtiden vil udnytte deres potentiale for at leve et liv som ildsjæl og
kreativt menneske. Et liv, som er fyldt med mening og kreativitet, og hvor
vi føler os frie til at udtrykke os og har lyst til at sætte spor – både som
individer og fællesskaber. Jeg håber, at det i fremtiden ikke vil være noget
specielt, men noget helt alment, at få lov til at gøre det, som vi ildsjæle,
gør i dag. Der er en masse uforløst potentiale, som skal sættes fri.
5. Barrierer
En barriere for, at vi kan få flere ildsjæle blandt os, er de ledere (fx
politikere, undervisere og arbejdsgivere), der deler mennesker op i dem,
der er kreative og dem, der ikke er. Ledere har i mine øjne en pligt til at
motivere og mobilisere alle mennesker, så de får det bedste frem i sig selv
og finder deres kreative jeg og deres indre ildsjæl. Vi, der er ildsjæle i dag,
er selv en slags ledere, og vi har også et ansvar for, at det sker.
Men det er en svær opgave. Der er dem, der ikke tror på at de har
evnerne. Og der er dem, der ved, de har evnerne, men som ikke vil styres
og puttes i kasser, og de vil slet ikke overtage eller blande sig i opgaver,
som det offentlige måske tidligere varetog. Ildsjæle og frivillige vil selv
bestemme, hvad de vil bidrage med og hvordan. Så der ligger her en stor
opgave i at finde ud af, hvor snitfladerne mellem det offentlige og
civilsamfundet skal være, og hvordan vi finder nye samarbejdsformer,
hvor ingen føler sig presset, og hvor ejerskab, mening og høj motivation
stadig er i højsædet. Der ligger også en stor opgave i at mindske
bureaukratiet, hvis flere skal have lyst til at være ildsjæle.
I tidens ånd
Jeg tror, at verden har brug for flere ildsjæle og mere skaberkraft og
skaberlyst. Der er en masse problemer at tage fat på ude i verden: En
aldrende befolkning, stigende ulighed, klimaforandringer, for bare at
nævne nogle. Sager, som er for vigtige til at overlade til politikere,
regeringer og byråd alene. Hvis vi skal finde løsninger på alt det, er vi nødt
til at samle al den iderigdom og alt det engagement, som ildsjæle og
sociale entreprenører står for. Og et rigtig godt sted er at starte blandt jer
6. og få jeres smittende engagement og energi til at brede sig. Det er jer, der
er rollemodellerne!
Det er heldigvis i tidens ånd at være ildsjæl og at kæmpe for en sag.
Verden bliver vha. de teknologiske muligheder forbundet på måder, vi
ikke nogensinde før har set. Vha. internettet kan vi nu samarbejde over
landegrænser og finde inspiration, nye partnerskaber og nye
forretningsmodeller på tværs af både geografi, uddannelsesniveau,
nationalitet og sociale skel.
At være politisk engageret, som man var tidligere, er der mindre og
mindre interesse for. I stedet slutter man sig til en specifik sag, der
interesserer en, og på den måde opstår der i disse år et hav af nye
netværk og bevægelser, der alle har som mål på den ene eller anden
måde at gøre verden vi lever i, til et bedre sted. Vi genopfinder vores
medborgerskab, og de mest fremsynede politikere og embedsmænd
rækker i disse år hånden frem og byder civilsamfundets ildsjæle op til nye
samarbejder.
Anbefalinger til politikere og embedsmænd
Min anbefaling til politikere og embedsmænd at invitere, lytte til
ildsjælene og forstå, hvad der driver dem, skabe gode rammer og vise
anerkendelse. Også selvom det kan føles som om disse ildsjæle kommer
fra en fremmed planet med al deres ildhu og engagement. Politikere og
embedsmænd skal ud af kontorerne. I er knudepunktet, der har det store
overblik, og det forpligter. I skal selv deltage og komme på fornavn med
frontløberne i lokalsamfundene, og I skal sørge for at de udveksler
erfaringer og inspirerer hinanden. Gør ligesom nogle af minister Carsten
Hansens ledere og ansatte gjorde i hhv. 2013 og 2014. De skrev direkte til
7. os på Fejø og spurgte, om de måtte komme forbi. De besøg vil jeg gerne
kvittere for. Bank selv på dørene, der hvor det sker, for ildsjæle og
borgere vil rigtig gerne møde jer.
Ildsjæle kan arbejde i deres egne isolerede celler, men det, de laver bliver
for alvor interessant, hvis det indgår i en strategisk ramme, som gør at
deres indsats også har betydning på et overordnet plan og er med til at
forstærke en positiv udvikling og styrke en fælles vision. Det er ikke altid,
at ildsjælene selv har mulighed for at se sig selv som noget, der også
skaber værdi i en større helhed, og det skal I hjælpe dem til at forstå.
Til offentlige topledere
I, som er offentlige topledere, skal belønne de af jeres ledere, som er så
fremsynede, at de blander sig med civilsamfundet, og som forstår at få
øje på ressourcer, at engagere deres medarbejdere, at skabe relationer
og kombinere kendte ressourcer og aktører på nye måder. I skal belønne
dem, som lader sig forstyrre i den daglige drift, som tager dialogen med
borgerne, og som lytter. Den nysgerrighed og det initiativ, som brænder
nedefra og op, det ser vi også gerne komme oppefra og ned.
Anbefalinger til ildsjæle
Hvis jeg skal give gode råd til ildsjælene, så er det for det første at følge
med i, hvad der sker i jeres kommune og omkring jer. Selvom politik
måske frastøder nogle af jer, så er det nyttigt at forstå de rammer, som
politikerne arbejder indenfor. Undgå at blive protestgrupper, der vil
fastholde en tilstand som er passé. Gør jer i stedet til medspillere og
arbejd for at finde løsninger, som passer til nutiden. Gør jer spilbare, som
8. man siger i sportens verden. Arbejd efter det I længes efter, efter
visionerne og drømmene. Tag det, som I kendte fra før, og sæt det ind i
en ny og fremtidssikret, måske på alle måder mere bæredygtig kontekst.
Hvis der er en utidssvarende lov, der spænder ben, så arbejd for at få den
ændret. Det er sådan, vi gør på Fejø. Vent ikke på, at kommunen eller
andre offentlige myndigheder finder løsningerne. Det er jer, som har
skoen på, som bedst ved, hvilke ændringer der skal til. Alt det som
forsvinder mellem os i disse år, kan vi genskabe selv på nye måder.
Mit andet råd til jer er at kigge efter samarbejdspartnere og skabe
alliancer. Både med dem, der ligner jer, og med aktører, der er helt
anderledes end jer selv. Det er møgbesværligt at samarbejde med andre,
det indrømmer jeg, men det giver altså god mening, det giver ofte en
større effekt at være flere om en opgave, og det er noget som det
offentlige og private fonde lægger vægt på. Jo bredere favntag, jo flere
forskellige ressourcer og aktører der involveres, jo større bliver
kreativiteten og indsatsen, og jo større resultater kan vi frembringe.
Flere ved mere, og flere kan mere.
Til ministerierne
Til jer, der sidder i ministerierne, i styrelser og andre lignende steder, vil
jeg sige, at I skal arbejde for, at det bliver endnu mere attraktivt at være
en dygtig ildsjæl eller social entreprenør, som vi måske hellere vil kaldes.
Vi kunne have en prisoverrækkelse som denne, men med mange flere
kategorier: fx Årets Lokalsamfund, Årets Ø, Årets Turismeildsjæl, Årets
Bosætningsildsjæl og Årets By/Land-ildsjæl.
I skal se alle de nominerede her i dag som en talentmasse, I kan udvikle.
Glem vores projekter og sager for en stund og se på os, der står bag dem,
9. som ressourcestærke mennesker, der rummer meget mere end det, I ser
på overfladen. Lad mig bruge Skolereformens ord og opfordre jer til at
hjælpe os til at ”blive så dygtige som vi kan”. I kunne uddele
arbejdslegater som dem, der gives til kunstnere og forfattere. Det er
noget helt andet end almindelig projektstøtte. I kunne facilitere netværk -
så vi der er her i dag får chance til at mødes igen - og I kunne give os mere
uddannelse. Lær os at samarbejde og lær os at tænke strategisk. Mange
af os er pionerer og mønsterbrydere, som drømmer om at gøre en endnu
større forskel end den, vi gør i dag. Vi vil gerne ”opdages” og løftes op, så
vi kan blive endnu dygtigere.
De store offentlige myndigheder skal skabe incitamenter til at de
forskellige aktører begynder at samarbejde, og de skal belønne
partnerskaber. Jeg synes fx, I til næste år skal uddele en pris til den
kommunale chef, som bedst formår at lave samskabelse med borgere og
erhvervsliv.
Relationer og samarbejde
Og med partnerskaberne vil jeg her til sidst understrege, at noget af det
allervigtigste i fremtiden netop er relationer, engagement, samarbejder
og dialog. Det var derfor, jeg bad jer om at give hånd i starten, og jeg
beder jer om at huske de håndtryk og de smil, I fik, for det er en af de
pointer, jeg gerne vil have, I tager med jer hjem i dag.
De ildsjæleinitiativer, de lokalsamfund, de virksomheder og de offentlige
myndigheder som lukker sig om sig selv, får det svært i fremtiden. De
ildsjæle og sociale entreprenører, som formår at bygge bro mellem alle
disse aktører, og som gør det med intelligens, respekt og forståelse for
hinandens vilkår, bliver dem, der får størst indflydelse.
10. De vigtigste broer, vi skal bygge i dag, er broen mellem borgere og det
offentlige og broen mellem by og land.
Når vi vækker og motiverer ildsjælen i vores medmennesker, og når vi
skaber relationer og samarbejder på tværs, så tror jeg på, at det bliver
lettere at forandre verden. Så lad os arbejde for dét.
Tak for jeres opmærksomhed.
Kirsten Sydendal
Skovvej 33
4944 Fejø
kirsten@sydendal.dk
2464 4944
www.fejoeliv.dk
www.qlf.dk
FB: https://www.facebook.com/kirsten.sydendal
LI: https://www.linkedin.com/profile/view?id=928127
TW: https://twitter.com/kirstensydendal