hej

1. IDRÆTSPÆDAGOGIK
Forelæsning
INTRODUKTION
Pædagogik, didaktik og læring
Undervisere:
Kristian Raun Thomsen & Bjarke Andreasen

2. HVAD FORTÆLLER BILLEDERNE OS?

3. ’pædagog’ kommer fra græsk:
paidagogos betyder 'drengefører', genitiv paidos =
'dreng, barn' og agogos = 'fører' oprindelig om
slave der ledsagede børn mellem hjem og skole.
Pædagogik er en 'opdragelseskunst’.
Kilde: Den danske ordbog
BEGREBSAFKLARING
Hvordan skal vi forstå begrebet pædagogik?
Didaktik kommer fra græsk: didaktike (techne)
'undervisnings(kunst)', 'undervise, lære’.
Det er en disciplin inden for pædagogikken der
beskæftiger sig med undervisningens metoder
og målsætninger.
Kilde: Den danske ordbog
Metodik, i pædagogisk sammenhæng en
nu sjældnere brugt betegnelse for 1)
formidling af undervisning; 2) læren om
undervisningens tilrettelæggelse.
Kilde: Den danske ordbog
…og hvad med didaktik?
…og metodik?

4. ….og hvordan hænger didaktikken
sammen med læring?
Didaktik handler om
undervisning, men i og med at
undervisning har den
intention, at mennesker skal
lære, er læring en vigtig del af
didaktikken.
Rettet mod uddannelse og
undervisning – og det at sætte
læring i gang!
Læring handler om
læreprocesser, og i en
uddannelseskontekst vil
læring som oftest være noget,
der analyseres med henblik på
et ønske om, at læring skal
fremmes, og dermed bliver
didaktikken væsentlig for
læring.
Læringsteori beskriver og
udlægger fænomenet læring.
Der er mange bud på hvad
(god) læring omfatter – mange
teoretiske ståsteder (jf. Illeris’
model samt dette kursus’
læringslandskab).
Frit efter Qvortrup & Wiberg, kap. 1
Stor
Lav
Grad
af
rettethed

5. Det er denne bogs grundlæggende
tese, at al læring involverer disse
tre dimensioner, og at alle tre
dimensioner altid må tages med i
betragtning, hvis en forståelse eller
analyse af en læringssituation eller
et læringsforløb skal være
fyldestgørende.
Læringens tre dimensioner

6. Læringens processer og dimensioner – den brede læringsopfattelse!
(Efter Illeris 2016)
Signalord:
Viden om….
Forståelse for…
Formidlingsfærdigheder
Egenfærdigheder
Praktisk klogskab
Signalord:
Motivation, følelser, vilje,
mod og tålmodighed
Signalord:
Handling, kommunikation, samarbejde,
interaktion

7. De indre psykiske læreprocessers kendetegn
Kumulativ (mekanisk) og assimilativ (tilføjende)
Akkommodativ (overskridende) og transformativ (identitetsændrende)
Ex. Covid19
Håndtrykket
Fra noget rituelt, normalt som
tillæres fra barnsben, kulturelt
betinget, høflig og ‘rigtig’
adfærd
Til noget, der på kort tid har
skullet aflæres og reguleres til
(nye måder at hilse på, ny
adfærd, sundhedsmæssig
forsvarlig og ‘det nye rigtige’)

8. En vekselvirkning
At lære noget betyder at sammenkoble noget
nyt med det, der allerede er der, og det kan
(ifølge Piaget) ske enten assimilativt som
en tilføjelse eller akkomodativt som en
omstrukturering/overskridelse.
(Illeris: 2016)

9. Det man lærer kan have forskellig karakter…
Konvergent
- entydig karakter
- Et (ideelt) resultat
Ex.
At forstå hvad der
karakteriserer forskellige
bevægelsesformer
(isometriske, koncentriske,
excentriske
muskelkontraktioner)
Ex.
At kunne lave en
bevægelsesanalyse af et
ideelt afsæt i længdespring
(type af kontraktion,
muskeludspring etc.)
Divergent
- mangetydig karakter
- flere (gode) løsninger
Ex.
At kunne formulere en
motivationsstrategi for
sundhedsfremme (KRAM)
Ex.
At tilrettelægge en
teambuilding aktivitet på et
sommerkursus, der har til
formål at lære kursister at
samarbejde

10. Vi befinder os i en idrætshal, hvor Jacob varetager
badmintontræningen af 8 let øvede børn i alderen 14-
16 år.
Træningens tema er benarbejde. Øvelserne starter
enkelt med opmærksomheden rettet mod Jacob, men
ender ud i en kompleks og sammensat
bevægelsessekvens, der er vanskelig at udføre for de
fleste. Jacob demonstrer derfor den færdige sekvens
igen, inden han inddeler i hold á 4 personer fordelt på
2 baner. Her får spillerne til opgave at give hinanden
feedback på kvaliteten af den præsenterede sekvens.
De mister dog hurtigt fokus, da ketsjer og bold efter
kort tid inddrages i øvelsen.
Jacob minder dem om, at det er benene, der er i
fokus, og at de fra nu af skal lave videooptagelser af
hinanden med følgende fokuspunkter: (1)
forbaneben, (2) mellembaneben og (3) bagbaneben.
De øver sig herefter, filmer på skift og gennemgår
optagelserne på banerne.
Jacob samler alle spillere efter en times træning. De
drøfter i fællesskab benarbejdets karakteristika i de
forskellige faser med fokus på de mest udprægede
udfordringer.
Refleksionsøvelse med sidemakkeren
CASE

11. Indhold Drivkraft
Samspil
Drøft spørgsmålene:
• Sæt ord på de tre dimensioner i relation til casen. Hvad knytter sig til
samspilsdimensionen? Indholdsdimensionen? Drivkraftsdimensionen?
• Hvilke udfordringer har Jacob?
• Kan man gøre noget for at imødekomme disse udfordringer?

12. PAUSE!

13. Kursusindhold -Mind map!

14. Kvalifikationsbeskrivelse
Formålet med kurset er at give en grundlæggende indføring i udvalgte pædagogiske teorier og læringsteorier med
henblik på at sætte de studerende i stand til at analysere problemstillinger vedrørende læring, kompetenceudvikling og
deltagerinvolvering i en idrætspædagogisk praksis.
Læringsmål
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:
- Identificere og redegøre for læringsteorier og pædagogiske teorier rettet mod idræt, fysisk aktivitet og undervisning.
- Redegøre for problemstillinger i relation til læreprocesser, kompetenceudvikling og deltagerinvolvering inden for
idrætspædagogisk praksis.
- Vurdere og sammenholde teoriernes relevans i forskellige idrætspædagogiske og sociokulturelle sammenhænge.
- Analysere og diskutere forskellige typer af læringssituationer i en idrætspædagogisk praksis og med inddragelse af
forskellige målgrupper.
- Selvstændigt identificere og afgrænse en problembaseret læringssituation og diskutere forskellige teoriers
anvendelighed i relation hertil.
- Foreslå nye løsningsmodeller på idrætspædagogiske problemstillinger.
Indhold og form
Forelæsning
Holdtimer, gruppearbejde, selvstudium
4 timer ugentligt
Eksamen
3-dages bundet skriftlig hjemmeopgave
Ekstern censur
7-trinsskala

15. K1
Undervisere har hovedansvaret for
studieaktiviteterne, og studerende har et
medansvar gennem forberedelse og
deltagelse. Både studerende og
underviser deltager
Skemalagt
Timer/uge = 4
Timer i alt = 28
K2
Undervisere har hovedansvaret for
rammesætning af studieaktiviteterne, og
studerende har hovedansvar for aktiv
deltagelse i de tilrettelagte
studieaktiviteter. Kun studerende
deltager.
Ikke skemalagt
Timer /uge = 8
Timer i alt = 56
K4
Studerende har hovedansvaret for
studieaktiviteterne, og undervisere har
medansvar for at rammerne er til stede.
Både studerende og underviser deltager.
Skemalagt
Timer = 0
K3
Studerende har hovedansvaret for
studieaktiviteterne, og undervisere har
medansvar for at rammerne er til stede.
Kun studerende deltager.
Ikke skemalagt
Timer = 25-40
Eksamen (timer) = 24
Studerendes
tid uden
underviser
Undervisers og
studerendes
tid sammen
Undervisers ansvar
Studerendes ansvar
Ex de studerende lytter, noterer, stiller og besvarer
spørgsmål til forelæsninger
Ex gruppediskussioner til holdtimer med afsæt i
definerede arbejdsspørgsmål
Ex forevisning og analyse af bestemte
bevægelsessekvenser i praksis
Ex de studerende læser pensumtekster til
forelæsning og får tilhørende arbejdsspørgsmål
som gennemgås i K4 eller K1.
Ex de løser en stillet opgave (en case-analyse
eller artikelkritik) med afsæt i pensum.
Ex. de studerende præsenterer og drøfter en
selvvalgt relevant problemstilling
Ex. de studerende afvikler en UVØ i praksis
Ex. vejledning af et tekstuddrag (BA projekt,
speciale mm.)
Ex. individuel/kollektiv eksamensforberedelse
Ex etablering af ‘out of class’ studieaktiviteter på
eget initiativ
Ex. de studerende forfatter et tekstuddrag (BA
projekt, speciale mm) som gennemgås i K4
//Frit efter Danske professionsskoler
Kursets navn: Idrætspædagogik
ECTS: 5
Antal timer: 125-150
15
Studieaktivitetsmodellen – typer af aktiviteter og forventninger til arbejdsindsats

17. Undervisning og
formidling
Kropsbasis
Boldspil,
Dans og performance,
Friluftsliv, Svømning,
(Fysisk træning og
træningsplanlægning)
(Atletik og
bevægelsesoptimering)
Idrætspædagogik
Profession/arbejdsliv
Mestring, selvstændighed,
social-etisk forpligtelse
Afprøver på virkelige mennesker
(HF, STX, højskole mm.)
Undervisningsforløb
Tematisk fokus (inklusion,
anerkendelse, udprøvning mm.)
Didaktisk fokus
Afprøver på hinanden
Beskyttet læringsrum
Simulation
Udvikler praktisk
ekspertise/håndelag og
formidlingsfærdigheder
Pædagogik & læringsteori,
videnskabelig funderet teoretisk
viden.
Relaterer til teoretiske, fiktive
cases, ingen praksis
Uddannelse

18. Erkendelsesprocessen er nok i virkeligheden kendetegnet ved en vekslen mellem
uddannelse og profession, teori og praksis, refleksion og eksperimentering

19. Når vi snakker om teoriers rækkevidde, hvad mener vi så?
Den enkelte teori anlægger et særligt fokus og
lader hermed noget andet ude af syne!
Det er ikke alene interessant
hvad den enkelte teori kan
sige noget om, det er også
interessant at vide – og
finde frem til – hvad den
ikke kan sige noget om!
Hvad kan jeg bruge teorien til?
Hvordan belyser og indfanger den bedst
en given problemstilling i en specifik
(selvbeskrevet) læringssituation i praksis?

20. Eksempel på
et eksamens-
spørgsmål

21. Den afgrænsede og fokuserede case er et afgørende grundlag
for den gode analyse

22. Eksempel på en selvbeskrevet læringssituation (‘case’)
Vi befinder os i en idrætshal, hvor Jacob varetager
badmintontræningen af 8 let øvede børn i alderen 14-16 år.
Træningens tema er benarbejde. Øvelserne starter enkelt med
opmærksomheden rettet mod Jacob, men ender ud i en kompleks og
sammensat bevægelsessekvens, der er vanskelig at udføre for de
fleste. Jacob demonstrer derfor den færdige sekvens igen, inden han
inddeler i hold á 4 personer fordelt på 2 baner. Her får spillerne til
opgave at give hinanden feedback på kvaliteten af den præsenterede
sekvens. De mister dog hurtigt fokus, da ketsjer og bold efter kort tid
inddrages i øvelsen.
Jacob minder dem om, at det er benene, der er i fokus, og at de fra nu
af skal lave videooptagelser af hinanden med følgende fokuspunkter:
(1) forbaneben, (2) mellembaneben og (3) bagbaneben. De øver sig
herefter, filmer på skift og gennemgår optagelserne på banerne.
Jacob samler alle spillere efter en times træning. De drøfter i
fællesskab benarbejdets karakteristika i de forskellige faser med fokus
på de mest udprægede udfordringer.

23. Problemformulering
Med udgangspunkt i begrebet ‘orkestrering’
præsenteres en analyse af de muligheder og
begrænsninger, der knytter sig til de forskellige
tilrettelagte undervisningsformer i relation til
den selvbeskrevne læringssituation.
Med inddragelse af Vygotskys ‘ZNU’ og
‘stilladsering’ diskuteres derudover i hvilket
omfang, det er muligt, at alle elever – uanset
niveau – opnår et tilstrækkeligt læringsudbytte.

25. Læringsmål Opfyldelsesgrad
Slet ikke I ringe grad I tilstrækkelig grad I høj grad
Identificere og redegøre for læringsteorier og
pædagogiske teorier rettet mod idræt, fysisk
aktivitet og undervisning.
Redegøre for problemstillinger i relation til
læreprocesser, kompetenceudvikling og
deltagerinvolvering inden for
idrætspædagogisk praksis.
Vurdere og sammenholde teoriernes relevans
i forskellige idrætspædagogiske og
sociokulturelle sammenhænge.
Analysere og diskutere forskellige typer af
læringssituationer i en idrætspædagogisk
praksis og med inddragelse af forskellige
målgrupper.
Selvstændigt identificere og afgrænse en
problembaseret læringssituation og diskutere
forskellige teoriers anvendelighed i relation
hertil.
Foreslå nye løsningsmodeller på
idrætspædagogiske problemstillinger.
Hvordan monitorerer jeg min egen læring?

26. Forberedelse til holdtimerne
- Beskriv en case på maksimalt en halv A4 side.
Den behøver ikke relatere sig til en konkret
undervisningssituation i skoleregi, men kan også
omhandle andre læreprocesser i
formaliseret/ikke formaliseret idrætsdeltagelse
og fysisk aktivitet.
- Læs holdtimespørgsmålene igennem og brug
dem aktivt og fokuseret i jeres læsning af stoffet.

27. Fra stabil læring til barrierer og overskridende læring – dynamikker og
dilemmaer