SFAH, profile picture
Uploaded bySFAH
316 views

Meddelelser 38 1992

SFAH: Meddelelser 38/1992

Embed presentation

Download to read offline
1 / 128
2 / 128
3 / 128
4 / 128
5 / 128
6 / 128
7 / 128
8 / 128
9 / 128
10 / 128
11 / 128
12 / 128
13 / 128
14 / 128
15 / 128
16 / 128
17 / 128
18 / 128
19 / 128
20 / 128
21 / 128
22 / 128
23 / 128
24 / 128
25 / 128
26 / 128
27 / 128
28 / 128
29 / 128
30 / 128
31 / 128
32 / 128
33 / 128
34 / 128
35 / 128
36 / 128
37 / 128
38 / 128
39 / 128
40 / 128
41 / 128
42 / 128
43 / 128
44 / 128
45 / 128
46 / 128
47 / 128
48 / 128
49 / 128
50 / 128
51 / 128
52 / 128
53 / 128
54 / 128
55 / 128
56 / 128
57 / 128
58 / 128
59 / 128
60 / 128
61 / 128
62 / 128
63 / 128
64 / 128
65 / 128
66 / 128
67 / 128
68 / 128
69 / 128
70 / 128
71 / 128
72 / 128
73 / 128
74 / 128
75 / 128
76 / 128
77 / 128
78 / 128
79 / 128
80 / 128
81 / 128
82 / 128
83 / 128
84 / 128
85 / 128
86 / 128
87 / 128
88 / 128
89 / 128
90 / 128
91 / 128
92 / 128
93 / 128
94 / 128
95 / 128
96 / 128
97 / 128
98 / 128
99 / 128
100 / 128
101 / 128
102 / 128
103 / 128
104 / 128
105 / 128
106 / 128
107 / 128
108 / 128
109 / 128
110 / 128
111 / 128
112 / 128
113 / 128
114 / 128
115 / 128
116 / 128
117 / 128
118 / 128
119 / 128
120 / 128
121 / 128
122 / 128
123 / 128
124 / 128
125 / 128
126 / 128
127 / 128
128 / 128
ARBEJ DER HISTORIE 38 MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE OKTOBER 1991 - udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759 Køben- havn V, tlf. 31 24 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgårdsvej341 st.tv., 3050 Humlebæk, 42 19 15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen2, 4320 Lejre, 42 38 12 48; Anne-Lise Walsted, Arbejdermuseet, Rømersgade22, 1362 København K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl., kr. 70 for mdl. - Sats: Werks Fotosats A/S - 'Il'ykzWerks Offset - ISSN 0107-8461. Udgives med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd.Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTORICAL ABSTRACTS Indholdsfortegnelse Artikler Paul Röhrig: »At hvælve en højere Himmel« - om Hjalmar Gammelgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Lars Olsson: Den gyldne flue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Dorte Salskov-Iversen: Det kollektive overenskomstsystem og lønfastsættelse i Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Thomas Kjær Jensen og Bo Søby Kristensen: Marx, overgangsteori . . 37 Michael Klos: De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18 . . . . 49 Debat Flemming Hemmersam: Samlingen for arbejderminder, - traditioner og -kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Bogomtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Seminarer - tidsskrifter/årbøger1990/91 - invitation til arbejder- kulturseminar 1992 - afhandlinger under udarbejdelse Indeks for m: 1-15jindes 1'nr 16, form: 16-30 i nr 31. Forsidebillede: Hjalmar Gammelgaard på talerstolen ved et DUI-stævne i Sve- rige. Paul artikel »... at hvælve en højerehimmel over arbejdernes liv og stræben« fortællerom Hjalmar Gammelgaards betydningfor dansk arbejderop- lysning.Foto hos ABA.
Paul Röhn'g »... at hvælve en højere himmel over arbejderens liv og stræben« - Om Hjalmar Gammelgaard, en betydelig skikkelse inden for dansk arbejderoplysning, hans liv og virke Hjalmar Gammelgaard (1880-1956) var fra 1930 til 1949 Roskilde højskolesførsteforstander efter at skolen var blevet overtaget af arbejderbevægelsenHans indsats var åbenbart betydelig,og han prægedesåvel lærere som elever på skolen, det fremgårtydeligt,når man møder elever fra den tid. I ar- tiklen ses han gennem udenlandske briller af en fagkollega med en tilsvarende forankring i den socialdemokratiske ar- bejderbevægelse. Det var uundgåeligt,at den danske uddannelseshistories og de største dan- ske pædagogers mesterværk - folkehøjskolen- efter anden verdenskrig kom ud i en alvorlig kn'se. Det klmne forudses, at landbefolkningen, der hidtil næsten som den eneste befolkningsgruppe havde stået bag komplek- set af »frie skoler«, d.v.s. folkehøjskolen,friskolen og efterskolen, snart ville blive fåtalligog have en forholdsvis ringe indflydelse. En tid lang havde man kunnet tage brodden af argumentet om, at Grundtvig havde ønsket en skole for hele folket ved at påpege,at bønder og husmænd til syvende og sidst udgjorde befolkningens flertal. Men en skole, der kun var for et mindretal i befolkningen, kunne ikke længere gøre sig fortjent til navnet folkehøjskole.1 Det ligner nærmest et mirakel, at næsten hele den danske befolkning på meget kort tid, ca. i løbet af 60'erne, tog folkehøjskoleinstitutionentil sig. I 70,erne kunne man på alle danske højskolerfå at vide, at eleverne udgjorde en meget broget forsamling, at de kom såvel fra by som fra land, og at unge landmænd næsten var blevet en sjældenhed.I stedet for den tilbagegang, man havde frygtet, var der en støt stigning i elev- og deltagertallet. En afgø- rende faktor i denne udvikling var oprettelsen af »Højskolernessekretariat« som et centralt informations- og koordinationsorgan samt den reklamevirk- ning som de nyoprettede en- til fire-ugers kurser havde.2 I denne sammenhæng er arbejdernes integration, eller mangel på samme, i folkehøjskolevæsenetoverordentligt kompliceret. På den ene side oprette- des i 1910 den første danske arbejderhøjskolei Esbjerg på den socialdemo- 2
kratiske redaktør I.P. Sundbos initiativ, og i 1929 købte det nystartede Arbej- dernes Oplysningsforbund Roskilde Højskole, hvorved den næste folkehøj- skole for arbejdere kunne etableres, men på den anden side fremgik det af Gnmdtvig-kongressen i Köln i 1988, at der stadig er en kløft mellem den grundtvigianske højskolebevægelse og arbejderklassens organisationer. En kvindelig forbundssekretær fortalte om, at to store danske forbund, der or- ganiserer ufaglærte, gennem nogle år havde forsøgt at samarbejde med fol- kehøjskolernefor at give deres medlemmer adgang til nye uddannelsesmu- ligheder og skildrede de utrolige forståelsesvanskeligheder,der optræder i denne forbindelse.3 Hvis man betragter den danske folkehøjskoles hovedkendetegn, nemlig at der altid er tale om internatskoler, at der ikke gives erhvervsmæssigun- dervisning, og at der aldrig er tale om blot og bar vidensformidling, så kan man med det samme indse, at der må opståen konflikt med arbejderbevæ- gelsens traditioner, der jo altid har satset på rationalisme, videnskabelighed og politisk eller faglig skoling. I folkehøjskolebevægelsenstidlige år havde der også med den Bjørnbak'ske linie (opkaldt efter bondelederen Lars Bjørnbak) eksisteret en rationalistisk og pragmatisk retning, der allerede før Wilhelm Liebknechts berømte foredrag »Vian er magt - magt er viden« havde lanceret parolen: »Kundskab er magt og uvidenhed trældom«. Det, som Bjørnbak havde sat som mål for sine bondehøjskoler,gav _Liebknecht et helt århundredes arbejderoplysning med på vejen. Men i Danmark havde den Bjørnbak'ske højskoleretningikke kunnet stå distancen, og den af Grundtvig og Kold inspirerede retning, der viste sig at blive den sejrende, forkastede de rationalistisk-pragmatiske bondehøjskolers mål som ren og skær materialisme, mens Bjørnbak-tilhængernehånligtspurgte den åndeli- ge vækkelses folkehøjskoler,hvad »ånd« men i grunden var for noget.4 Set ud fra deres principielle holdninger havde det næppe været muligt at finde berøringspunktermellem den materialistisk indstillede arbejderbevæ- gelse og den »åndeligt«forpligtede grundtvigianske folkehøjskolebevægel- se, hvis ikke Bjørnbak, Brandes, Marx og den videnskabelige holdning som en understrøm havde fundet vej ind i den sidstnævnte, og hvis ikke megen af Grundtvigs og Kolds tankegang havde fundet en skyggetilværelsei arbej- derbevægelsen.Det er jo forbløffende, at Danmarks tre største socialistiske forfattere, Martin Andersen Nexø, Hans Scherñg og Jeppe Aakjær også havde et nært forhold til grundtvigianismen.5 Det forklarer på den ene side, at folkehøjskolebevægelsenog arbejderbevægelsenhavde - og vel stadig har - så store vanskeligheder med hinanden og på den anden side ofte kom ret godt ud af det med hinanden. Denne eventuelle delvise identitet mellem de to store folkebevægelserblev i højere grad end hos nogen anden person- iñceret ved én person: Hjalmar Gammelgaard. Da Gammelgaard, som var kontorchef i et leksikon- og skolebogsforlag og udgiver af videnskabelige håndbøger,skulle holde foredrag om folkehøj- skolens rolle i uddannelsessystemet for en ærværdig forsamling af erfarne folkeoplysere, indledte han beskedent, og måske lidt kækt: »Jeg har aldrig været elev på en højskole.«S
Hvis man i dag læser dette foredrag fra 1926, overraskes man af en besyn- derlig sammenstilling: Denne i statskundskab, nationaløkonomi, sociologi og statistik så velbevandrede forsker udtrykker sig samtidig på basis af den datidige højskoleverdenstankegang og følelsesmæssigeindstilling. Han hav- de studeret nationaløkonomi og statsvidenskab, men havde så at sige fået Grundtvigs og Christen Kolds forestillinger ind med modermælken. Hjalmar Gammelgaard, som er født i 1880, var søn af en friskolelærer, og det var dengang ensbetydende med at vokse op i et udelukkende grundt- vig-koldsk miljø.Som friskolelærer måtte man have en bestemt indre over- bevisning og påtagesig en ny livsstil, som indebar, at man måtte affinde sig med fattigdom og ijendth'ghed fra omgivelserne. I sin dejlige beretning om sin ungdom7fortæller Gammelgaard, hvordan hans far blev ansat som læ- rer på en lille friskole, som i 1872 var blevet oprettet af ca.12 bønder i Gislev nær Ryslinge, hvor også den første frie valgmenighed dannedes, og hvor Christen Kold oprettede de første friskoler. De andre bønder i området an- så hans ansættelse for at være et brud på skik og brug og dermed rent kæt- teri. En af de lokale spidser fortalte dengang, 'at han ikke havde lukket et øje i tre nætter af bar ærgrelse, og en anden skal have fortalt enhver, der gad høre på ham, at man burde brænde det møj af. Dette refererer i øvrigt til den i 'lyskland udbredte, men fejlagtige, opfattelse, at forholdene for ud- bredelsen af folkehøjskolerog friskoler var så gode, at Grundtvigs storarte- de ideer, i modsætningtil, hvad tilfældet var i Tyskland, meget let kunne gennemføres i Danmark. Har man denne opfattelse, kan det skyldes, at man glemmer, at ogsåi Danmark var kirken, staten og konservative kredse i samfundet modstandere af folkeoplysningen. Men der blev her kæmpet for den med en entusiasme og styrke, som ikke kendtes i Tyskland. Samtidig var det nemlig en kamp for forøget demokrati, og derfor hørte folkehøjskoleni sidste ende til blandt den demokratiske tidsalders moralske og politiske sejrherrer. Hjalmar Gammelgaard voksede altså op i et sådant radikalt mil- jø, som dog også,i ægte grundtvigiansk ånd, havde et bredt følelsesmæssigt grundlag, nemlig fællessang,samtale, kærlighedog andre former for fælles- skab, som er grundelementerne i det fælles familieliv og i lokalsamfundet. Den første biografisk dokumenterede kontakt med den anden store fol- kebevægelse,arbejdernes, ñk Gammelgaard i den socialistiske studenter- gruppe Catiljna, hvis møder han deltog i.8 Det fremgårikke af de offentlig- gjorte biografiske oplysninger, om han allerede fra det tidspunkt, eller først senere, identificerede sig med arbejderbevægelsen,og navnlig med hensyn til oplysninger om parti- og organisationsmedlemskab er man overordentlig tilbageholdende. Det ligger i hvert fald fast, at Gammelgaardfra begyndel- sen af 20,erne var på arbejderbevægelsensside og arbejdede ud fra dens fo- restilljnger. I øvrigtvar det ad omveje, at Gammelgaard kom i gang med et universi- tetsstudium. Efter at han i en meget ung alder var blevet malersvend, iik hans læselyst ham meget snart til at søge ind på et lærerseminarium, hvor han i 1901 aflagde eksamen. I to år fulgte han i sin fars fodspor som friskole- lærer, hvilket gav ham en fornemmelse af ikke at være særliggod til at un- ), i 4 '
dervise børn, hvorefter han gik på studenterkursus. Fra 1904 studerede han først filosofi, dernæst statsvidenskab, d.v.s. sociologi, økonomi og statistik. Efter at have afsluttet sin eksamen blev han først medarbejder på og senere leder af et forlag, der udgav håndbøgeri økonomi, sociologi og historisk sta- tistik - indtil han i 1930 blev forstander på Roskilde højskole. Fra 1920 havde Gammelgaard som bibeskæftigelseundervist på Borups Højskole i København, der stadig er den eneste folkehøjskolei Danmark, hvor lærere og elever ikke bor på skolen, fordi skolen oprindelig kun var til- tænkt københavnske arbejdere, og derfor måtte tilpasse sig deres særlige omstændigheder.Da AOF blev oprettet, gik Gammelgaard ogsåind i dette arbejde og underviste fra 1925 på den socialdemokratiske arbejderskole for faglige tülidsfolk og var i vinteren 1927-28 gæstelærerpå Roskilde højskole. Han havde således en bred erfaring med arbejdet på en folkehøjskoleog med at omgåsmennesker, noget der i forbindelse med hans rødder i det Grundtvig-Koldske miljøvar et ideelt udgangspunkt for at påtagesig opga- ven som forstander på Roskilde højskole. Borups Højskole var det første vellykkede forsøg på at få storbyens arbej- dere til at komme på en folkehøjskole. På den forholdsvis lille arbejderhøj- skole i Esbjerg, der var oprettet på lokalt socialdemokratisk initiativ i 1910, blev der undervist i socialistiske idéer ved hjælp af folkehøjskolensmetoder, og grundtvigianismens almenmenneskelige synsvinkel blev i høj grad anlagt. Alligevel fik det af Thomas Bredsdorff oprindeligt gennemførte og af hans søn Morten Bredsdorff videreførte forsøg på at bringe land og by sammen i lærerstaben ved Roskilde Højskoles start i 1930. Hjalmar Gammelgaard ses længst til venstre. (ABA).
Roskildes store, smukke højskole ingen vedvarende gennemslagskraft. Der var så mange vanskeligheder, at skolen i 1929 blev solgt til AOF, og der blev nu behov for at finde en forstander, der kunne gøre denne vigtige folkehøj- skole til en hjørnesteni arbejderoplysningen. Dette sikredes med valget af Gammelgaard, og man havde nu for mange år ud i fremtiden sikret sig, at der virkelig blev tale om en folkehøjskole,noget man fra 70'erne og fremef- ter ikke kan sige er tilfældet. Fra begyndelsen insisterede Gammelgaard på, at navnet Roskilde Høj- skole ikke måtte laves om til arbejderhøjskole,idet han ønskede at under- strege samhørighedenmed de andre folkehøjskolerog ikke forskelligheden fra dem, ja, han var endog overbevist om, at hans skole mere end de andre var i overensstemmelse med Grundtvigs intentioner. Den danske folkehøjskolebevægelsehavde nemlig et - eller måske endda to - problemer, som man ikke var meget for at diskutere. I 1955 blev det ene af disse problemer formuleret af en folkehøjskolemandog kulturmini- ster i det i Danmark så højt skattede billedsprog: I Ryslinge på Fyn - Gammelgaards fødeø - ligger ved siden af det statelige Ryslinge Højskole en lang, gul længe, der udpeges som den bygning, hvori Kr. Kold for ca. 100 år siden begyndte sin højskole. På denne bygning kunne man passende anbringe to mindetavler som va- rigt udtryk for de afgørende begivenheder i dansk folkeoplysningshistorie, der er knyttet til dette sted. Den ene kunne have følgendeindskrift: »Her grundlagde Kr. Kold i 1851 den danske bondehøjskole,der fik så umådeligbetydning for den danske bondestands udvikling fra almue til folk og som derigennem tik afgørende virkning for hele det danske sam- fund.« På den anden tavle kunne ordene formes omtrent således: »Her blev den højskoletraditiongrundlagt, der afsporede Grundtvigs oprindelige tanke om højskolensom borger-skolen for alle og som derved skabte den kløft mellem højskolenog alle uden for bondestanden, som der siden er gjort så mange ihærdigeforsøgpå at slå bro over.«9 Det kan ikke bestrides, at Grundtvigs idé om en stor folkelig højskolei Sorø ikke svarede til en lille bondehøjskole,men man må i rimelighedens navn ogsåspørge om, hvem der ville have siddet på skolebænken ved siden af de i vadmel og træskostøvler klædte bønder: I hvert fald ikke borgerskabet, og en egentlig arbejderklasse eksisterede næppe nok i Danmark, og det er i øv- rigt slet ikke sikkert, at gårdejemesbørn på deres side ville have siddet ved siden af arbejderne. Men Gammelgaard stillede spørgsmåletom, hvorfor man ikke senere, under meget gunstigere betingelser, skabte Grundtvigs statsborger-folkehøjskole.Og her er det man navnlig bliver opmærksom på Kolds særholdning.Han troede ikke nær så meget på Grundtvigs demokra- tiske oplysningsidéog var mindre interesseret i de nationale spørgsmål,som Rødding kunne takke for sin oprettelse. Han var langt mere interesseret i en moralsk-histelig vækkelse af den enkelte og havde derfor styret bort fra Grundtvigs verdslige folkehøjskoleidéog i retning af en mere kristeligt ori- enteret bondeskole. Det ville ikke være rigtigt at påstå,at den danske høj- 6
skole var udpræget kristelig - det var alene Indre Missions særskoler, der kan betegnes sådan - men Grundtvigs elever, der i hovedsagen var teologer, tog det for givet, at folkehøjskolerneskulle have et kristent grundsyn og rea- liserede ikke Grundtvigs utvetydige krav om, at de skulle være verdslige, fordi han mente, at trosspørgsmålog skole og politik var to helt forskellige ting. Hvis man havde fået inddraget byernes borgerskab i folkehøjskolen,så var det, man dengang kaldte det nye gennembrud, d.v.s. ateisme, darwinis- me, naturalisme, alt det som mange højskolefolkså som djævelens værk, blevet inddraget. Og hvis det til ny selvbevidstth vakte proletariat havde fået en større indflydelse, ville ogsåfritænkeridéer og den materialistiske hi- storieopfattelse være blevet draget ind i højskolebevægelsen. Det gik ikke Grundtvigs idé om at oprette et fællesnordisk universitet i Göteborg bedre end det gik den såkaldte Sorø-tanke: Det blev ikke opret- tet. Højskolebevægelsen havde etableret sig på et kristeligt og nationalt grundlag og ville sikkert have følt sig ilde berørt, hvis man så at sige som modvægt mod religiøstog nationalt snæversyn havde oprettet en universelt tænkende videnskabelig institution i Göteborg. Det var i hvert fald på nogenlunde denne måde, Gammelgaard havde kunnet forklare den besynderlige omstændighed,at den grundtvigianske be- vægelse ikke, da den selv var blevet stor og stærk, havde omsat Grundtvigs forestillinger om en folkelig og videnskabelig højskole til virkelighed. Og på den måde kan han, som jo nu vil føre arbejderklassen og folkehøjskolerne sammen, med stor ret hævde, at han stod for den ægte grundtvigske tradi- tion. Men hvis man nu vender sagen en ekstra gang og spørger om, hvad der var fælles for de forskellige varianter inden for den danske folkehøjskole, hvad der er blevet stående, så møder man atter Christen Kold og denne gang som den person, der muligvis styrede folkehøjskolenind på den den- gang eneste rigtige kurs. Gammelgaard har brugt et særdeles karakteristisk Kold-citat om hans og de andre skoler: »Paa Rødding kæmper de for dansk nationalt Liv imod tysk Kultur, og naar den først har sejret, saa er den Skoles Opgave fuldført. Paa Hindholm kæmper de for Bøndernes Ret mod Herremændene, og naar Bønderne er kommet ovenpaa, vil der ikke mere være Brug for Hindholm Højskole. Men i min Skole kæmper vi for Livet imod Døden, og den Kamp maa blive ved, saalængeVerden eksisterer; altsaa er min Skole den bedste.«10 Det er betegnende, at Kold ikke ogsåsiger, at denne eller hin skole kæm- per for demokratiet, og når det er opnået,har man ikke længere brug for skolen. For det som hans skole kæmper for, »livet«,er tildels identisk med demokratiet. Døden, som er alle dødeligeslod, kan man jo ikke bekæmpe, men det kan man derimod den død der rammer ånden, interessen, ansvar- ligheden, kærligheden og troen på noget ud over det materielle. Kampen mod kirkens og statens autoritet i åndeligeanliggender, virken for at vække menneskenes åndeligeliv og selvansvarlighed hører sammen og er alle de danske folkehøjskolersfælles fundament. I denne forbindelse kan man, som 7
Grundtvig, hæfte sig mest ved folkets frihed, eller, som Kold, ved den en- kelte, men man gårdog mere eller mindre ad den samme vej. Der findes to betydningsfulde udtalelser af Kold og Grundtvig, som også Gammelgaard hyppigt citerer, og som markerer de yderpunkter, som hele højskoleidéensspektrum befinder sig inden for: Jakob Knudsen har fortalt, at Kold engang blev spurgt af en ung mand, hvad der for ham var at lære på hans skole. Kold bad så om at få den unge mands ur, som denne med stolt- hed bar i sin vestelomme, han trak det op og sagde, at han (åndeligt)ville trække ham op på samme måde, sådan at han ikke mere kunne gå i stå, hverken i dette liv eller i det næste.11 Denne anekdote fortælles i forskellige variationer i litteraturen om folkehøjskolen.Og Grundtvig giver som svar, at han ønsker at give folket en »dannelse og oplysning for livet, som vi kan få den tydeligste forestilling om, når vi spørger om, hvad medlemmerne af det folkelige statsråd (dvs. de rådgivendestænder) behøver for at være de- res stilling voksne og deres hverv mægtige.«12Det at vække disse åndelige kræfter i den enkelte og at spore disse kræfter hen mod folket og fællesska- bets vel- det er netop de væsentligeelementer i en opdragelse til demokra- ti. Hjalmar Gammelgaard var indirekte enig med Christen Kold og direkte enig med Grundtvig i, at folkehøjskolensidé var nøje knyttet til den demo- kratiske idé. Det bliver især tydeligt, da han i oktober 1933 skal tale til en kreds af pædagoger og teologer om »Skole og Samfund«13,og han i lyset af fascismens udvikling i Europa hævder, at de to udviklinglinjer, demokrati og diktatur, var i kamp på liv og død, og i denne kamp kan heller ikke sko- len tjene to herrer, men må træffe en beslutning. Hvis demokratiet skal væ- re andet end en illusion, må det hvile på et solidt kulturelt fundament, hvil- ket Grundtvig tidligt havde erkendt, og det indebærer, at skolen i stedet for at terpe paratviden må arbejde på at give indsigt og overblik, analyse og syntese, selvstændighedog dømmekraft, og den skal også forankre demo- kratiet følelsesmæssigt.Diktaturets skoleideal kaldte han, og det var beteg- nende, at han brugte det tyske udtryk, for »Gleichsehaltung«,og han appel- lerer til alle lærere om at stille sig i spidsen for kampen og uddanne en slægt, der kan afværge den truende fare for at hundrede års oplysningsar- bejde skal blive ødelagt. På baggrund af en sådan tankegang var arbejderoplyseren Gammelgaard selvfølgeligheller ikke indstillet på at give plads til nogen form for totalitæ- re tendenser på venstrefløjen.Det var for grundtvigianeren Gammelgaard helt utænkeligt,at tro på en historisk lovmæssighed,som individet måtte bøje sig for, at tilsk'rive handlingens love den samlede kollektivvilje,eller at give et politisk parti ret i, at det altid havde ret over for den enkelte. Men også den tendens, der navnlig gjorde sig gældende inden for Socialdemo- kratiets og fagbevægelsensoplysningsarbejde til på den ene side at koncen- trere sig om klassebevidstheden og på den anden side tillidsmændenes praktiske funktioner, var for lidt for Gammelgaard. »Der skal flere dyder til end klassebevidsthed og solidaritet for at bygge en verden Op«14skrev han engang i »Arbejderhøjskolen«. 8
Naturligvis kendte og forstod Gammelgaardarbejdernes og deres organi- sationers behov. Efter de fem-måneders vinterkurser holdt man på hans højskoleét- og to-ugers kurser for tülidsfolk, hvor de kunne forberede eller videreuddanne sig med henblik på deres arbejde på virksomhederne. I ti år var han formand for DUI, han var fra 1943 leder af det lokale frihedsråd, og viede det sidste år af sit liv til at fungere for regeringen som konsulent for oplysningsarbejdet i de danske fængsler.Det er klart, at Gammelgaard i sin egenskab af sociolog analyserede klasseforholdene, han skrev præcisetek- ster om de datidige fabriksarbejderes fremmedgørelse,han beskæftigedesig med arbejdsløshedenog problemerne i forbindelse med den demografiske udvikling, han skrev en bog om byerhvervenes situation og analyserede de samfundsforandringer, der fandt sted på hans tid. Man skal altså ikke se Gammelgaard som en sværmerisk pædagog eller blåøjetidealist. Men alli- gevel holdt han fast ved, at pædagogikkenhar en opgave, der ligger ud over det at gøre folk dygtige til denne eller hin færdighed - nemlig virkeligt at uddanne mennesker til at være mennesker. Man skulle af og til skrælle det tilfældigeog ofte også det karikerede af folkehøjskolen og se at nå ind til det væsentlige,det evige ved sagen, det man genfinder overalt, hvor en på- virkning af denne art sker overfor mennesker, i hvem der er spirekraft, hvad enten det er i Israels profetskoler, i buegangene ved foden af Akropolis, i middelalderens klosterskoler eller i det lille husmandshus på Ryslinge mark (Kolds første skole).'5 I sin karakteristik af folkehøjskolensvæsentlige ele- menter hæfter Gammelgaard sig ved de to begreber »en skole for livet« og »den personlige skole«.16 Videre i foredraget fra 1926, som senere førte til, at Ganmlelgaard blev hentet til Roskilde, giver han sin begrundelse for, at bourgeoisiet åbenbart ikke har behov for folkehøjskolernzDet er kun interesseret i egne ambitio- ner og succes og foretrækker at holde de arbejdende masser nede i uviden- hed. Bondestanden tilpasser sig i stigende grad til borgerskabets kultur og foretrækker at sende sine egne sønner og døtre på realskole eller i gymnasi- et.18 Men de unge arbejdere, som han har lært at kende på sine arbejderkur- ser, er lige så åbne og ubrugte, som de unge bønder var ved folkehøjskoler- nes begyndelse, men der eksisterer derude helt forkerte forestillinger om ar- bejdernes åndeligehabitus. Arbejderne er skeptiske over for de herskende doktriner, de vil se en sag belyst fra alle sider og har ingen sympati for dem, der taler dem efter munden.19 Gammelgaardved også,at arbejderne kun kan vinde deres kamp for medbestemmelse og bedre levevilkår ved hjælp af disciplin og solidaritet, men han afviser den holdning, man også kan få at høre, om at arbejderbe- vægelsen vil miste sin gennemslagskraft, »når dens medlemmer forvandles fra blindttroende væsener til personligt tænkende og selvstændigtfølende og fantaserende mennesker«.20 Tværtimod opfatter arbejderne, og her hen- viser Gammelgaard ogsåtil Eduard Weitsch, instinktivt tanken om person- ligheden og friheden som helt forenelig med disciplin og solidaritet i den materielle kamp. Næsten alt arbejderbevægelsensoplysningsarbejde løber en risiko for kun 9
at blive et middel til at nå de politiske og materielle mål. IG-Metalls be- tømt-berygtede teser for oplysningsarbejdet siger oven i købet, at det drejer sig om målrettet uddannelse i organisationens og dens måls tjeneste.21Som regel vil enhver, der i denne sammenhængsnakker om mening med uddan- nelsen på nogen anden måde,blive beskyldt for pladderhumanisme. Sandsynligvis skyldes Gammelgaards succes som arbejderoplysnings- mand, at arbejderne ikke havde grund til at tro, at han underviste med et af organisationerne dikteret formål, og derfor var de heller ikke bange for at blive underkastet et sådant mål. Gammelgaards kollegaer og eleverne på skolen havde åbenbart en umådeligtillid til ham. Det er faktisk gribende at læse, hvad tidligere elever, tillidsfolk, kollegaer og politiske venner skriver om denne oprette, trofaste, men aldrig indoktrinerende eller snæversynede arbejderoplyser, som tusindvis af mennesker husker til deres dages ende.22 På den ene side gjorde hans store viden og hans levende måde at undervise på ham til en fængslendelærer, på den anden side var han så dybt foran- kret i den Grundtvig-Koldske tradition, at han også tillagde »hjertet«,sin- det, kærligheden,og - med et nøje kendskab til Freud - det underbevidste stor betydning og derfor lod det spille en rolle. Han var en af skaberne af den dejlige »Arbejdersangbog« og sang hver dag til egen klaverledsagelse morgensang sammen med arbejderne - som det jo var og er almindeligt på andre højskoler.”For ham var det nødvendigt,at demokrati og solidaritet ogsåhavde et følelsesmæssigtgrundlag. Fra Kold har vi fået overleveret følgende udsagn:»Det ville være en fattig hjælp for folk og fædreland, hvis vi opdrog vore børn til tyskerhadere og Medaljens bagside. Tilskuere og DUI-ere forsamlet foran Roskilde Højskole ved indvielsen den 9. juni 1930. (ABA). 10
herremandsljender, når de ikke fik noget andet og højereat leve for.«24 På samme måde mente Gammelgaard, at det var for ringe at lade arbejderen, der i arbejdsprocessen er reduceret til kun at fungere, ogsåpolitisk og men- neskeligt at blive stående ved klassebevidsthed og klassesolidaritet. Idéen om, at arbejderen kun skulle hævde sine økonomiske interesser, så ville en samfundsrevolution eller -reform og endelig en anden verden og ny menne- skehed komme af sig selv, var en fejltagelse med grufulde konsekvenser. Det var kun få arbejderoplysningsfolk som Hermann Heller, Gertrud Her- mes, Eduard Weitsch, Adolf Reichwein og Fritz Borinski, eller i Danmark altså netop Hjalmar Gammelgaard, der indså, at kun åndeligtog sjæleligt modtagelige arbejdere med intellektuelt og kulturelt højtudvikledemulighe- der kunne skabe en ny fremtid og ikke arbejdere, der ene og alene koncen- trerede sig om at fungere og forsvare deres materielle interesser. Der er in- gen, der klarere end Gustav Landauer har erkendt dette; fuld af retfærdig harme bebrejdede han det gamle tyske socialdemokrati dette, da han ca. 1909 skrev: »En beskrivelse af virkeligheden skulle lyde sådan: Industri-, storby- og landproletariatets masser har sat mere til end blot god ernæring, ordent- ligt tøj og bolig og tryghed; de har mistet deres sjæl; de har intet mod, in- gen handlekraft og intet håb. Til masserne, som ville have haft gavn deraf, hvis man som modvægt mod deres destruktion havde bragt en til religiøsi- tet grænsende åndeliggørelse,bragte man i stedet, i grusom dumhed, ma- terialismen og læren om, at de - som de nu engang var og helt kollektivt - var de udvalgte, de frelsende; man orde deres åndeligemæthed til deres fysiske sults søster; man fostrede arrogance og hovmod blandt dem, og re- sultatet er, at de ikke kender til andet end udvikling og klassekamp. Der findes en historie ad usum delphini, d.v.s. en forløjet historiefremstilling, lagt til rette så den kan bruges i opdragelsen af prinser; men den historie, som man ad usum plebis, til brug for proletariatet har føjet til, er ikke spor bedre: der skal ikke længere være noget stort og herligt og helligt i ver- den, ingen skabelse af det overordentlige, ingen stille, men uimodståelig åndens vingesus, ingen profeternes skuen og forkyndelse, som ikke altsam- men kan føres tilbage til klassekampen og de økonomiske forhold.«25 Godt og vel 20 år senere siger Gammelgaard i et noget jævnere sprog det samme: at arbejderen ikke blot har en økonomisk men også en åndelig kampfront. Folkehøskolen skal ikke blot vække erkendelsestrangen og ska- be erkendelsesglæde,så rig og værdifuld den end er, men skal også,»inden- for de beskedne grænser, den magter, søge at hvælve en højere himmel over arbejderens liv og stræben«,25den skal hjælpe ham til at forstå - og her kan digtningen tages til hjælp - at han her og nu kan leve en meningsfyldt tilværelse. Men hvis det lykkes at fylde proletariatet med den samme drøm om komfort, erotisk, sportslig og materiel succes, som behersker vore dages bourgeoisi, da er kapitalismens åndeligesejr vunden. Også de tre danske arbejderhøjskoler har i de sidste to årtier næsten to- talt indrettet sig på en formâlsrettet tillidsmandsuddanelse. Da jeg for nogle år siden sammen med en gruppe studerende var på besøg på en af disse 11
skoler, blev forstanderen spurgt, hvilken forskel der var mellem arbejder- højskolenog de grundtvigianske højskoler.Det kortfattede svar lød: »Vi har ingen drømme.« Det ville nok have fået Gammelgaard til med sorg eller ærgrelseat have tænkt pådenne højerehimmel. Litteraturliste Kun de af Gammelgaards skrifter, der umiddelbart vedrører emnet, er anført; hans øvrigeøko- nomiske og historiske bøgerog skrifter er udeladt. Gammelgaard, Hjalmar: Radioens Knlturopgaver. Af et Foredrag i Arbejdernes Radio-Klub. I: Arbejderhøjskolen1931,s.19-25. Gammelgaard, Hjalmar: Oplysningfør og nu. I: Arbejderhøjskolen1933, s.45-50. Gammelgaard, Hjalmar: Skolen og Samfundet. I: A.C Høberg-Christensen (udg): Skolen og Livet. 1933. (Tilligegengivet i Taler og artikler, citeret efter Gammelgaard 1960.) Gammelgaard, Hjalmar: De Arbejdsløseog Højskolen.I: Arbejderhøjskolen1936, s.3-8. Gammelgaard, Hjalmar: Børne- og Ungdomsarbejdet. I: Kulturen for folket 1938, s.181-205. Gammelgaard, Hjalmar: Arbejderne - Fra Stændertid til Folketid. I: Arbejderhøjskolen1940, s.40-49. Gammelgaard, Hjalmar: Vi og Historien. I: Arbejderhøjskolen1941s5-18 (a). Gammelgaard, Hjalmar: Dansk Industriliv. I: Dansk i tusind aar. Redigeret af C.P.O. Christian- sen, 1941,s.172-197(b). Gammelgaard, Hjalmar: Den danske Folkehøjskole100 Aar. I: Arbejderhøjskolen1944, s.5-11. Gammelgaard, Hjalmar: I Anledning af - . I: Arbejderhøjskolen1946, s.5-10. Gammelgaard, Hjalmar: Omkring Arbejdersangbogen. I: Arbejderhøjskolen1947, s.10-14. Gammelgaard, Hjalmar: En Lykønslming.I: Arbejderhøjskolen1948, s.5-8. Gammelgaard, Hjalmar: 'Ialer og artikler. I: Arbejderhøjskolen,februar 1960. Hjalmar Gammelgaard tilegnet. Roskilde Højskoles Elevforening 1955 (Festskrift i anledning af Hjalmar Gammelgaards 75 års-dag). Grundtvig, N.F.S.: N.F.S. Grundtvigs Volkshochschule. Eingeleitet von Erich Weniger, andet oplag, Weinheim: Beltz 1962. Grundtvig, N.F.S.: Grundtvigs Skoleverden i tekster og udkast. Eyvin Bugge (udg.) 2 bind. Kø- benhavn: Gads 1968. Koch-Olsen, Ib: Gammelgaard, Hjalmar. I: Dansk biografisk leksikon. 3.udg 1980, s.105-108. Kold, Chresten: Udvalgte tekster. Johannes Hagemann og Harald Sørensen (udg). Køben- havn: Gads 1967. Landauer, Gustav: Einkehr. I: Der Sozialist, december 1909. Genoptrykt i: G. Landauer: Auch die Vergangenheit ist Zukunft. Siegbert Wolf (udg). Frankfurt: Luchterhand 1989, s.90ff. Röhrig, Paul: Lebendige Erwachsenenbildung - Reflexionen über die Aktualität von N.F.S. Grundtvig. Bederkesa: Ev. Heimvolkshochschule 1989 (Dialog 10). Röhrig,Paul (udg.): Um des Menschen willen - Grundtvigs geistiges Erbe als Herausforderung für Erwachsenenbildung, Schule, Kirche und Soziales Leben. Kölner Grundtvig-Kongress 1988. Weinheim: Deutscher Studienverlag 1991. Röhrig,Paul: Einige pädagogischeund gesellschaftspolitische Gedanken zum Streit um die Ar- beiterbildung i: L. Koch og J. Oelkers (udg.): Bildung, Gesellschaft, Politik. AJ. Gail zum 70. Geburtstag. Frankfurt: Haag & Herchen 1981,s.33-56. - Også optaget i: Adolf Brock et al. (udg.): Lernen und Veråndern. Marburg: SP-VerlagSchüren 1987,s.105-119. Rørdam, Thomas: Die dänische Volkshochschule. København: Det danske selskab 1977. Vogel, Norbert og Scheile, Hermann (udg): Lernort Heimvolkshochschule. Paderborn: Schö- ningh 1983. Yde, Henrik: Grundtvig og dansk socialisme. I: Højsskolebadet109 (1984),hæfte 12 og 13. " Artiklen er oversat fra » zu wölben einen höheren Himmel über des Arbeiters Leben und Stre- ben« - Zum Werk des grossen dänischen Arbeiterbildners Hjalmar Gammelgaard, i: Martha Friedenthal-Haase et al. (udg.): Erwachsenenbildung im Kontext, Bad Heilbnmn/Obb. 1991. 12
Noter 1. PpøsøwæwH Om den danske folkehøjskolesgenerelle udvikling og problemstilling, smlg. Rørdam 1977, Vogel/Scheile 1983, Röhrig1989 og 1991. Se ogsådisse med henblik påyderligere litteratur- henvisninger. Der er uendelig mange dansksprogede titler, og en henvisning til disse ville sprænge rammerne for nærværende artikel. Se herom Arne Andersens mere detaljerede beskrivelse i Röhrig 1991 s. 90-97. Inken Meinertz i Röhrig1991,s. 193-195. Smlg. Gammelgaard 1944. Se herom Henrik Yde 1984. Gammelgaard 1960, s. 43. Idem, s. 23-31. Smlg. Koch-Olsen 1980, Gammelgaard 1960 og Gammelgaard tilegnet 1955. Gammelgaard tilegnet 1955, s. 87. Gammelgaard 1944, s. 10. Her gengiver Gammelgaard i noget forkortet form et længere mundtligt udsagn fra Kolds side. Smlg. ogsåKold 1967, s. 118 f. Citeret i Gammelgaard 1960, s. 10. Grundtvig 1968, bind II, 5. 116. Citeret i Gammelgaard 1960, s. 36. Gammelgaard 1933 og 1960. Citeret efter Gammelgaard tilegnet 1955, s. 35. Gammelgaard 1960, s. 46f. Idem s. 47 og 49. Idem s. 52f. Idem s. 53. Idem s. 54. Idem, s. 55. Smlg. med Röhrig 1981. Gammelgaard tilegnet 1955. Gammelgaard 1947 og Gammelgaard tilegnet. Kold 1967, s. 121). Landauer 1989, s. 93. Gammelgaard 1960, s. 62. Abstract. Röhrig, Paul: »... zu wölben einen höheren Himmel über des Arbeiters Leben und Streben«. Arbq'derhistorie 38 (1992). Hjalmar Gammelgaard (1880-1956)versuchte eine Synthese zu fin- den zwischen der grundtvigianischen Volksbildung und der Arbei- terbildung, die ursprünglichgegensätzlicheAusgangspositionen ha- ben. Als Leiter der Heimvolkshochschule in Rosldlde, die der Ar- beiterbewegung gehörte,setzte er seine offenbar bedeutenden pä- dagogischen Fähigkeitenein, um dieses Ziel zu erreichen. Der Köl- ner Bildungswissenschaftler Paul Röhrig diskutiert hier Gammel- gaards theoretische Einschätzungen. Der Artikel erschien ur- sprünglich in Martha Friedenthal-Haase et al.(Hrsg.): Erwachse- nenbildung im Kontext, Bad Heilbrunn/Obb. 1991.
Lars Olson Den gyldne flue Lars Olson var opponent ved ThorleifürFridrikssons forsvar af sin disputats om de skandinaviske socialdemola'atiers re- lationer til den islandske arbejderbevægelse1916-1956. Det store spørgsmålvar; hvor grænsen mellem rådgivningog ind- blanding gik. Hvorledes skulle den islandske arbejderbevæ- gelsenavigere mellem internationalisme 0g islandsk selvstæn- dighed. »Fluen er kommet fra sydøst,og den har gyldne vinger«hävdade man i den konservativa isländska tidningen Visir 1918. Man anklagade den bräckligais- ländska arbetarrörelsen för att ha tagit emot mutor av de danska socialde- mokraterna för att klmna ge ut en egen tidning och därvid givit avkall på den nationella kampen för Islands självständighet.Det är denna anklagelse, som Thorleifur Fridriksson omformulerat till huvudfrågeställningi sin dok- torsavhandling om den isländska arbetarrörelsens relationer till de skandi- naviska socialdemokratiska partierna. TF:s undersökningomspänner tiden från bildandet av Althydusamband Islands (ASI, Islands Arbetareförbund)1916 till upprättandetav vänsterre- geringen 1956. Under denna tid splittrades och reorganiserades den isländ- ska arbetarrörelsen i flera omgångar.Redan från början av 1920-ta1et torna- de politiska motsättningarupp sig efter internationth mönster, och 1930 bildade vänstern en formel] sektion av Komintern. 1940 splittrades den dit- tillsvarande enhetliga arbetarrörelsen i en facklig och en politisk del. Dessa motsättningarstår i centrum i TF:s stimulerande bok lika mycket som frå- gan om skandinavisk indblanding i ASI:s och socialdemokraternas verksam- het. Det är en angelägenundersökningbåde som komplement till de veten- skapliga undersökningar om Islands arbetarklass och arbetarrörelse som genomförts under senare år och som komplement till Kersti Blidbergsun- dersökningav kontakter och samarbeta inom den nordiska socialdemokra- tin 1931-1945,där hon utelämnat Island.1 TF har inga explicit formulerade teoretiska utgångspunkterför sin under- sökning men utgår från två, mer eller mindre teoretiskt orienterade, pro- blemområden: radikalismen inom den norska arbetanörelsen under åren kn'ng första världskrigetresp. samarbetet inom den tidiga skandinaviska ar- betarrörelsen. Han relaterar dock inte sin egen undersökning till tidigare 14
forskning om dessa problem. En fylligareredovisning av exempelvisdiskus- sionerna mellan Bernt Schiller och Martin Grass om karaktären på Kom- mittén för skandinaviska arbetarrörelsens samarbete hade kunnat ge ett bättre utgångslägeför TF att diskutera sin huvudfrågeställning:internationalism eller inblandning? Markerade kommitténs upplösningslutet på övergången från internationalism till nationell orientering inom arbetarrörelsen, eller uttryckte den övergångentill nyare och effektivare former i samarbetet inom den skandinaviska arbetarrörelsen? I självaverket diskuterar han a1- drig sin frågautan driver en genomgåendetes om att de skandinaviska soci- aldemokraterna blandade sig i det isländska partiets verksarnhet. Den isländska arbetarrörelsen inspirades från Danmark. De två viktigaste agitatorerna, Olafur Fridriksson och Hedinn Valdemarsson, vistades exem- pelvis i Köpenhamn under Zahleregen'ngen och »vendte hjem med socialis- men i kufferten« (s. 25). Åven om TF inte diskuterar det, år det rimligt att tro att ASI:s program inspirerades av det danska partiets på samma sätt som t ex skånska fackföreningarsgjort tidigare.2 En övergn'pandefrågablir då: när övergårinspiration och rådgivningtill inblanding i samarbetspart- nerns inre angelägenheter?Den fråganhade inte bara de inblandade par- terna svårighetatt hantera, utan det också TF. Frågorom internationalism och nationell orientering var synnerligen deli- kata i såväl den danska som den isländska arbetarrörelsen i slutet av och ef- ter första världskriget.Ledande socialdemokrater i Danmark försökte ñnna en positiv lösningpå förhållandet mellan Danmark och Island, även om frå- gan inte engagerade dem lika mycket som försöken att återvinna Sönderjyl- land. Samtidigt som man sympatiserade med principen om nationell självbe- stämmanderätt, var man angelägenom att förhindra att Island skulle under- ordnas »en kapitalistisk imperialistisk Stormagt«.Nationell självständighet under borgerlig ledning för Island var således en inte helt okomplicerad frå- ga för de danska socialdemokraterna. Så inte heller för de isländska. Men fråganär om man kan knyta en förändrad ståndpunkti förbundsfrågantil] den danska hjälpen för att starta en socialdemokratisk tidning på Island? TF accepterar okritiskt de konservativa beskyllningarna att den gyllne flu- gan från sydostñck den isländska arbetarrörelsen att ge upp självständjg- hetskraven. Aven om ledarna inom den isländska arbetarrörelsen förmåd- des ändra ståndpunkt- TF framhåller självatt det saknas bevis för detta - borde förhållandet ha problematiserats. Det var kanske mer angeläget att ha en egen dagstidning som motvikt till den borgerliga pressen än att låta den borgerliga hegemonin befästas i ett helt självständigtIsland? I början av 1920-talet drabbades islänningarnaav den splittring av den in- ternationella arbetarrörelsen, som manifesterats redan 1917 och befästs med Kominterns bildande 1919. ASI kvarstod dock som samlingsorganisation med såväl socialdemokratiska som kominternorienterade underorganisatio- ner. När qujaviks socialzls'tföreningsände en representant till Kominterns ñärde kongress 1922 - alltså efter antagandet av Lenins beryktade 21 teser - splittrades föreningen och den reformistiska minoriteten bildade Islands s0- cüzlistförening.TF ser denna splittring som »en del av de internationella 15
strömningar,som hade sina rötter i produktionsförhållandenasutveckling« (s. 33). Han utreder dock inte vad detta betyder, vilket han hade kunnat gö- ra genom en utförligareanknytning till den Bull-Galensonska tesen om den samtida radikalismen i Norge och till Magnus Magnussons forskning om den socio-ekonomiska utvecklingen i Island. Direkt inblandning i islänningarnasverksamhet dokumenterar TF inför alltingsvalet 1923. »V1 förutsätter«, skrev man från Köperhamn, att valkam- pen »kommer att föras på absolut socialdemokratisk grundval både i skrift och tal« (s. 34). Anledningen var att Olafur Fridriksson, som kandiderade på Västmannaöarna, hade anslutit sig till Kominternsektionen. Det slutade med att ASI drog tillbaka OF:s kandidatur, vilket TF tolkar som följsamhet mot danskarna. Samma tolkning gör han av det nära sambandet mellan bi- stånd från den 1923 bildade Socialistiska arbetareinternationalen och ASI:s inträde i den 1926. Säkerligenspelade danskarnas agerande en viss roll här- vidlag, men det verkar rimligare att - som Stefan Hjartarsson gör - hävda att det ekonomiska stödet påskyndade,ja kanske rentav bestämde tidpunkt- en för enträdet.3 En diskussion om förhållandet mellan interna och externa drivkrafter hade här varit på sin plats. Vad var det i »produktionsförhållan- denas utvecklin «, som skapade betingelser för motsättningarnainom den isländska arbetarrörelsen, den starka radikalismen och vänsterns fortsatt- ningsvis starka ställningi isländsk arbetarrörelse? En djupare analys av des- sa förutsättningarhade säkerligen kunnat bidra till förståelse af det spän- ningsfältinom den isländska arbetarrörelse, där den skandinaviska agerade stöttepelareför reformisterna Och Komintern för vänstern. Det senare per- spektivet nonchalerar TF helt. Han framhåller däremot, att kommunisterna för första gångenframträdde som organiserad opposition påASI:s kongress just 1926. Splittringen av den isländska arbetarrörelsen bekräftades och befästes 1930, då vänstern organiserade sig som en sektion av Komintern, började ge ut en egen tidning och uteslöts - efter förebild från brittiska Labouf - som politisk orgnisation ur ASI (s. 39 Et).För ASI medförde 1930-talets början fortsatt integrering i den nordiska reformismens gemenskap. Under intrka av den tyska nazismens framväxt rekonstruerades 1932 Nordiska arbetarrö- relsens samarbetskommitté, dock utan det stora norska partiet, DNA. Den- na kommitté utorde ett unikt regionalt samarbete inom den internationel- la arbetarrörelsen och innebar för Islands del, att kontakterna vidgades från att tidigare nåstan enbart rört det danska partiet; danskaxna tycks f.ö. ha fått nog av att ensamma bära huvudansvaret för de isländska kamraternas överlevnad. Genom att socialdemokraterna blev regeringsparti i alla de skandinaviska länderna underlättades kontakterna genom att partimöten kunde låggas i anslutning til ministermöten. Jag delar förvisso inte TFzs uppfattning, att de socialdemokratiska partierna med regeringsinnehavet plötsligtförvandlades från systemkritiker till försvarare av den borgerligt-kapitalistiska ordningen; ambitionen till föråndringfanns där trots allt. TF berör emellertid kortfattat ett intressant problemområde,som Klaus Misgeld behandlat för efterkrigs- 16
tiden, nämligenhur arbetarrörelsens internationalism påverkadesav rege- ringsinnehavetf Islänningarna fruktade främst att den socialdemokratiska internationalismen skulle ge vika för kampen om marknader, främst fiske- gränser (s. 46), ett problem som fått förnyad aktualitet för islänningarnai samband med tendenserna till europeisk integration i början av 1990-talet. TF har här berört ett väsentligtområde för fortsatt forskning om arbetarrö- relsens internationalism. De isländska socialdemokraterna bildade 1934 »de arbetande klassernas regering«tilsammans med det liberala Framstegspartiet. Detta ledde till ett smärre bakslag i 1937 års val. Fråganär dock 0m socialdemokraternas tillba- kegångmed 2,7% och kommunisternas framgångmed 2,0% kan tolkas som »en önskan från arbetarnas sida om en fo]kfront«? Hur som helst föreslog kommunisterna bildandet av en folkfrontsregering, vilket mislyckades. TF visar övertygande hur starka motsätningarna mellan partiledningarna var och hur en facklig opposition mot de politiska motsättningarnaväxte fram. Som en ny politisk kraft bildades 1938 Socialistpartiet, ibland kallat Folkets enhetsparti, av den fackliga vänstern bland socialdemokraterna och av kom- munister. Därpå följde en kamp inte bara om arbetarnas stöd utan också om arbetarrörelsens egendom: Folkets Hus, Folkbageriet och Folktryckeri- et. Socialdemokraterna agerade snabbt och raff'merat för att säkra egendo- men medan man ännu kontrollerade ASI. Genom jämförelse mellan för- handsteckningen till aktieinnehav i FH 1934 och det faktiska aktieinnehavet 1942 kan TF påvisahur någraaktieinnehavare köpt mycket fler aktier än de hade tecknat sig för; någraav dem var unga släktingartill socialdemokrati- ska ledare. TF knyter dessa omständighetertill det stora lån ASI fick av svenska LO samma år. Då ASI:s handlingar från den här tiden år förkom- na, kan TF endast spekulera i hur lånet använts som säkkerhet för manipu- lationarna. Hur det gick med bageriet och tryckeriet får vi dock inte veta. Motsättningarnainom ASI i slutet av 1930-talet ledde till att socialdemo- kraterna fick avstå från kontrollen över den facklige huvudorganisationen. Arbetarrörelsens fackliga del avskiljdes från den politiska på ett än tydligare satt än vad som skett i den skandinaviska arbetarrörelsen långt tidligare. Aven de borgerlige partierna hade ett visst inflytande i Arbetarförbundet, och 1942 kunde socialisterna tillsätta ordförande med hjälpav det konserva- tiva Självständighetspartiet.TF framhåller att socialdemokraterna i demon- stration lämnade förhandlingarna,men han anger ingen orsak (s. 95 ff). En- ligt Finnur Jonssons rapport till Nordiska arbetarrörelsens samarbets- kommittés möte i Stockholm 1945 berodde det på att kommunisterna ville utse även de socialdemokratiska ledamöterna i förbundsstyrelsenl° 1940 hade Island besatts av brittiska trupper och förbindelserna med Danmark avskurits. Personalunionen med Danmark från 1918 löpte ut 1943, och redan 1939 åkte Stauning till Island för att diskutera ett fortsatt för- bund. Han fördes då, enligt TF, bakom ljuset av de isländska socialdemo- kraterna, som inte ville riskera det danska ekonomiska bistånd, som så väl behövdes i kampen om den isländska arbetarrörelsen då. Det finns förvisso inga bevis för ett samband mellan partiledningens vaga uttalanden i för- 17
bundsfråganoch dess behov av stöd, understryker TF, men han hävdar än- då, att »det er helt forsvarligt att drage en sådan konklusion«. TF ser det t o 111 som en »kovendning«,när socialdemokraterna som enda parti i Island helt slöt upp bakom Iegallösn'verne,som ville förhandla om självständigheten så som förbundslagenföreskrev. Både det konservativa Självständighetspar- tiet och Socialistpartiet anslöt sig till lyn-lösn'veme,som ville utnyttja det utrikespolitiska låget för ett ensidigt frigörande från Danmark (5. 80 ft). Men är inte just fasthållandet vid de borgerligt-demolrratiska och parlamen- tariska spelreglerna det som vänstern generellt anklagat socialdemokrater- na för? Fråganom varför socialdemokraterna var legalister och varför soci- alisterna/kommunisterna slöt upp bakom de konservativa i självständighets- frågankräver en djupare behandling i skämingspunkten legalism/nationa- lism/borgerlig hegemoni istället för en obelagd tes om bestickning. Andra världskrigetsslut följdes snart av det kalla kriget. I det självständi- ga Island styrde socialisterna ASI, som därför uteslöts ur Nordiska arbetar- rörelsens samarbetskommitté fram till 1948, då socialisterna isolerades och förbundet kom att styras av en koalition mellan socialdemokraterna, fram- stegspartiet och självständighetspartiet.På våren lämnade ASI, sist av alla nordiska fackliga centralorganisationer, World Federation of 'Hade Unions, som bildats 1945 i syfte att skapa en enhetlig, internationell fackföreningsrö- relse. TF visar förtjänstfullthur det kalla kriget omöjliggiordefortsatt fac- kligt internationth samarbete över partigränserna,präglademotsättningar- na inom den isländska arbetarrörelsen och hur den utvecklades på ett helt annat sätt än i Skandinavien. I december 1952, mitt under brinnande Koreakrig, gick de isländska arbe- tarna ut i den största strejk, som någonsinförekommit i Island. Det tycks ha varit revoltstämningpå gatorna i Reykjavik, och eftersom socialdemokrater- na hade radikaliserats på sin kongress tidligare på året kan man kanske tala om en revolutionär situation. Bland ledande, avsatta reformister oroade man sig inte minst för det ekonomiska stödet till de strejkande från WFTU och för att dessa skulle kunna drabba samman med de 1946installerade amerikanska militära trupperna i Keflaviksbasen (s. 129 ff). Aven om vi inte får någontilfredsställande förklaringtill den, ijämførelse med övrigaVäst- europa, unika revolutionära situationen i Island, är TFzs framställninghögst intressant. Han övertygar också om de i minoritet fösatta reformisternas försök att hos de skandinaviska partierna misstänkliggöraoch undergräva de nya radikala ledarnas ställning.Däremot övertygar han inte i sin tes att dessa helt och hållet slöt upp kring de avsatta ledarna. Det var ju ändå till slut det danska partiet, som svarade för det ekonomiska stödet till Folkbla- det 1953. Kampen mellan höger och vänster inom socialdemokratin kuhninerade 1954. TF visar hur motsättningarnakom i öppen dager inför kommunalvalet i början av året och därefter även under partikongressen, då den radikala partiledningen från 1952 avsattes. Uppenbarligen fälldes den på försvarsfrå- gan, någotsom indikerar att de generella inrikespolitiska effekterna av det kalla kriget verkade även i Island. TF påvisarövertygandeden energi, som 18
de danska socialdemokraterna utvecklade för att ordna ekonomiskt stöd till den nya partiledningen den här gången.»Nu« slog internationalismen över i sin motsats, hävdar TF. »Der er ikke tale om støtte partierne imellem, men om at broderpartierne blander sig på groveste vis i interne stridigheter i det islandske Socialdemolcrati Hele det socialdemokratiske partiapparat blev sat i sving for at styrke partiledelsen i kampen om Den islandske Lands- organisation« (s. 215). År det inte att överdriva? Det rörde sig ju bara om 15 000 kr. De svenska och norska partierna var därtill inte lika energiska, och skillnaderna mellan de skandinaviska partierna hade förtjänat en dju- pare analys. Var det de nära personliga relationerna mellan isländska och danska socialdemokrater, en större ideologisk närhet mellan dem än mellan islänningarnaoch de andra skandinaverna eller de historiska banden, som gjorde att just de danska partivännernavar mest engagerade den här gån- gen också? TF menar att kampen på 1954 års partikongress inte var ett isolerat kalla- krigsfenomen. Från 1920-talet hade debatten om organisationen intensifie- rats »fra dag til dag«(s. 217).Någonså rätlinjigutveckling har han dock inte påvisati avhandlingen, utan relationerna mellan olika riktningar har varie- rat från tid till annan, bl a beroende på de internationella relationerna och på Socialistinternationalens resp Kominterns politik. TF visar själv hur kampen om arbetarrörelsen i Island hade en speciel] karaktär under det kalla kriget. Det år i självaverket en av de stora förtjânsternamed avhand- lingen, och härvid kan den förhoppningsvisinspirera till fortsatt forskning. TF visar t ex, hur amerikanska ambassaden i Reykjavik 1952 stationerade en dansk där i två månader för att studera fackligt-politiskan frågor.Mannen var antälld vid Mutual Security Agensy, en utlöpare till Marshallplanen. TF kan också visa, att enskilda och fackföreningar»med kommunistiska ten- denser« registrerades, något som inte speciellt utmärkte Island. Men där gjordes registreringen av den amerikanska ambassaden! TF försöker vidare etablera ett samband mellan Marshallplanen, Islands Industriproduktivitets- oenter, den danska ambassaden i Reykjavik, högerflygelninom den isländ- ska socialdemokratin, den danska socialdemokratin och Fria fackförenings- internationalen. Han kan inte minst visa hur amerikanska pengar används för att skola isländska arbetare ideologiskt ($206 ff, s. 254 ff). Detta är ett centralt perspektiv hos TF, som borde prövas ytterligare inte bara för Is- land. Medan vänstern förlorade sin ledande ställninginom det socialdemokra- tiska partiet, kunde den bibehålla sitt fackliga inñytandeinom ASI. På 1954 års kongress etablerades en folkfront mellan den socialdemokratiska vän- stern, socialisterna och kommunisterna. De ledande socialdemokraterna hänvisade till den olyckliga splittringen 1938, då mångadugliga fackföre- ningsmän och »äkta socialdemokrater« tvingats över till Socialistpartiet. Man önskade en mindre partipolitiserad facklig rörelse, men man krävde också att de amerikanska trupperna skulle lämna Island. De radikala social- demokraternas position stärktes i början av 1955 av en långstrejk mot den konservativa regeringens »svä1tremspo]itik«.Kravet på en folkfrontsrege- 19
ring med såvâl den samlade arbetarrörelsen som den borgerliga vänstern awisades av den nya socialdemokratiska partiledningen. Ledaren för den socialdemokratiska vänstern, Hannibal Valdimarsson, uteslöts ur partiet på våren 1956. Följdenblev återigenatt en ny politisk konstellation, Folkallian- sen, bildades inför valet 1956. Det blev då alltingets näst största parti, och socialdemokraterna »tvingades«in i en vänsterregering. Radikaliseringen av valmanskåren och arbetarklassen i Island i mitten av 1950-talet är tämligenunik internationellt sett, och det är ett viktigt bidrag till den internationella arbetarrörelsens historia att lyfta fram den. TF ser den som »et rent islandskt fænomen« (s. 233). Men riktigt så unik år den kanske ändå inte? Splittringen av socialdemokratin och reorganiseringen av vänstern påminneri mycket om samma företelse i Norge 1961. Ledarna för det nybildade Socialistisk Folkeparti utgick också ur socialdemokrath cen- trala ledning, medan mångakommunister ute i landet anslöt sig till partiet.7 Det som särskiljerIsland är snarast tidpunkten och formerna. Där reorgani- serades och förnyadesvänstern medan det kalla kriget ännu pågickoch mot bakgrund av omfattande strejker. Var rentav islänningarnapionjärerför ny- daningen av den nordiska vänstern? Fråganfaller utanför TFzs undersök- ningsperiod, men den reses utifrån hans undersökning. Sammanfattningsvis kan man säga att TF tagit upp mångahögst intres- santa problem om motsättningarnainom den isländska arbetarrörelsen och dess förbindelser med de skandinaviska socialdemokratiska partierna. Un- dersökningcnbaserar sig på ett omfattande material i sldlda nordiska arkiv och på intervjuer av ledande politiker. TF har på ett framgångsriktsätt fån- gat de politiska motsätningarnainom den isländska arbetarrörelsen och de personliga kontakter, som fanns mellan specith isländska och danska soci- aldemokrater. Det är dessas isolerade agerande, som står i fokus i den i mitt tycke alltför politiskt inriktade undersökningen.V1 får i självaverket ingen förståelse för de ledande, reformistiska socialdemokraternas ställningstag- ande. Den sociala basen för reformismen förbises helt och hållet, liksom dess dialektiska förhållande till den radikala vänstern. Man kan inte förstå socialdemokraternas agerande isolerat från varken kommunisternas och Kominterns verksamhet eller de borgerliga partiernas och kapitalets karak- tär och verksamhet. Genom att bortse från dessa förhållanden har TF inte lyckats skapa trovärdighet åt sin allför starka ñxering vid tesen om de danska socialdemokraternas inblandning i den isländska arbetarrörelsens inre angelägenheter.Mitt intryck av de publicerade protokollen från den Nordiska arbetarrörelsens samarbetskommitténs verksamhet 1932-1946 är snarast att de skandinaviska partierna var tämligenointresserade för den is- ländska - och den ñnska - arbetarrörelsens problem.8 Slutligen vill jag uttrycka min uppskattning över att TF låtit illustrera sin framställningmed ett flertal intressanta bilder. Men tyvär har dessa inte placerats där de innhållsmässigtborde vara utan där det fanns plats för dem. TF har heller inte utnyttjat dem i analysen. Så hade t ex karikatyren över en isländsk arbetarkvinnas uppvaktande av Frederik Borgbjerg 1918 (s. 29) kunnat föranleda en diskussion om reformismens sociala bas. Kvinnor- 20
na utorde 1910 38% av arbetarna i Reykjavik,och de bildade redan 1914 en egen fackföreningdär.9 Detta sagt också för att än en gångpåpekaavsakna- den av en social analys som komplement till den politiska. Lars Olsson Thorleifur Fridriksson: Den gyldne flue. De skandinaviske socialdemokratiers rela- tioner til den islandske arbejderbevaegelse 1916-56. Internationalisme eller indblan- ding? - SFAH skriftserie 21 - SFAH, København 1990, 368 s., kr. 200,-. Noter 1. 5"?? 99°.” Magnus S Magnusson, Iceland in transition. Labour and socio-economic change before 1940 (Lund 1985);Finnur Magnusson, The Hidden Class. Culture and Class in a Maritime Setting. Iceland 1880-1942 (Aarhus 1990);Stefan F Hjartarsson, Kampen om fackförenings- rörelsen. Ideologi och politisk aktivitet på Island 1920-1938 (Uppsala 1989);Kersti Blidberg, Splittrad gemenskap - kontakter och samarbete inom nordisk socialdemokratisk arbetarrörelse 1931- 1945 (Stockholm 1984). Se t ex B0 Blomkvist, International i miniatyr. Studier i skånsk arbetarrörelse före 1880 och dess internationella kontakter (erd 1979). Hjartarsson, s. 116. Hjartarsson, s. 114. Klaus Misgeld, Sozialdemokratie und Aussenpolitik in Schweden: Sozialistische Internatio- nale, Europapolitik und die Deutschlandfrage 1945-1955. Frankfurt 1984. Samråd i krisetid. Protokoll från den nordiska arbetarrörelsens samarbetskomitté 1932-1946 (utg av Krister Wahlbäck och Kersti Blidberg. Stockholm 1986),s. 282. Arbetarrörelsen. En uppslagsbok (Stockholm 1978, 1974),s. 125. Se note 6. Magnus Magnusson, s. 110,193. Abstract: Lars Olsson: Criticism of »The Golden Fly«by Thorleifur Fridriksson. Arbq'derhiston'e 37 (1991). The author acted as a critic when Thorleifur Fridriksson defended his doctoral thesis on the Scandinavian Social Democratic Parties' relations to the Icelandic workers, movement in the time from 1916 to 1956. Throughout the doctoral thesis the view is held that the Scandinavian Social Democratic Parties interfered with the wor- kingsof the Icelandic Social Democratic Party. This partis engage- ment in the international workers' movement was made difficult by consideration for the Icelandic independence. According to the aut- hor, the candidate for the doctorate has as many difficulties as the involved parties in separating inspiration and advice from direct in- terference. 21
Dorte Salskov-Iversen Det kollektive overenskomstsystem og lønfastsættelse i Storbritannien - nylige tiltag og tendenser i et historisk og kulturelt perspektiv I december 1991 afvisteden britiske regeringEF-indblandingi arbejdsmarkedsforhold. Følgendeanalyse af det britiske over- enskomstsystemgiver læseren en idé om, hvorfor det liæer Storbritannien så fjernt at underordne sig en centraliseret, lvlfæstet,supra-national institution på (også)dette område. I artiklen fokuserespå det kollektive overenskomstsystem fri- villigenatur, dvs. de kollektive aftalers vejledendeog ikke ret- ligt forpligtende karakter, de centrale organisationers yderst begrænsedeindflydelse samt statens historisk vel at mærke tilbagetruknerolle. Den aktuelle anledning til denne artikel er den i 1990 genoptagne diskus- sion om en reform af lønfastsættelse i Storbritannien i lyset af landets på det tidspunkt kroniske løn- og prisspiral samt forestående og i oktober 1990 realiserede medlemskab af det Europæiske Monetære System. Debatten var bemærkelsesværdigaf mindst to grunde. Dels blev den startet af fagbe- vægelsen,eller i hvert fald dele af den, som derved endelig tog et konstruk- tivt initiativ efter 10 matte og demoraliserende år; og dels afspejlede reaktio- nen på dette udspil til reform af lønforhandlingsstrukturenpå forbilledlig vis de traditioner og særegne træk, som har præget udviklingen af det briti- ske overenskomstsystem siden den første spage manifestation af et sådant system i 1898. Generelt om det britiske arbejdsmarked Det private og offentlige arbejdsmarked omfattede i 1990 i alt 27,3mio. per- soner, heraf var 6 mio. (22,1%) ansat i den offentlige sektor. Arbejdsløshe- den var i oktober 1991 12,3%, (3,6 mio.) arbejdsløse,mod 5,7% (1,3mio.), i 19792. Arbejdstagernes organisationer tabte i perioden 1979-1989 over 3 mio. medlemmer og organisationsprocenten var i 1991 ca. 44%3; denne procent indbefatter også de ca. 2 mio. arbejdstagere, hvis forbund ikke er medlem- mer af den britiske hovedorganisation "Itades Union Congress, (TUC). TUC har kun rådgivende,koordinerende og henstillende beføjelserover for 22
sine 78 (ultimo 1989).medlemsorganisationer, hvoraf de 20 største udgør 86% af det samlede r'nedlemstal'i Medlemmerne af arbejdsgivernes centrale organisation, Confederation of British Industry, (CBI), som kan være både virksomheder og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, beskæftiger til- sammen ca. 12 mio. personer5. Det er vigtigt at fastholde, at CBI spiller en meget anderledes rolle end f.eks. dens danske modstykke DA. CBI er pri- mært en lobbygruppe, der i medier og over for regeringen varetager er- hvervslivets og især industriens interesser. I forhold til sine medlemmer er CBI udelukkende et serviceorgan. Eksempelvis har CBI aldrig medvirket ved de indkomstpolitiske aftaler, som blev indgåetmellem Labour-regerin- ger og TUC i perioden mellem 2. verdenskrigs slutning og frem til 1979. For- melle møder mellem CBI og TUC er yderst sjældne. Lønfastsættelse i dagens Storbritannien I 1988 viste en undersøgelse foretaget af CBI, at både i 1979 og i 1986 var ca. 70% af alle industriarbejdspladser omfattet af kollektive overenskom- ster. I reelle tal var der dog tale om en tilbagegang grundet industriens fal- dende andel af den samlede økonomi. I den private servicesektor, der vok- ser i disse år, var udbredelsen betragteligt lavere, idet kun ca. 30% af de an- satte var dækket af det kollektive overenskomstsystem, men med meget sto- re udsving inden for de enkelte områder. Bag disse tal gemmer sig endvide- re en øget decentralisering, hvorved stadig flere arbejdsgivere fra den priva- te sektor som helhed trækker sig ud af centrale, landsdækkende forhandlin- ger på industriniveau, (multi-employer bargaining), for enkeltvis at forestå forhandlingerne med de ansattes organisationer (single-employer bargai- ning)6. Siden CBIs undersøgelse fra 1988 er der yderligere tegn på,at kollektive overenskomstforhandlinger som metode til fastsættelse af løn- og arbejds- vilkår er vigende; dette ses bl.a. af det markant voksende antal anerkendel- sessager (recognition), som indbringes for rådgivnings-,mæglings- og for- ligsinstitutionen ACAS7. Et britisk fagforbund har i lighed med et dansk ik- ke en lovfæstet ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkårmed en given virk- somhed på vegne af de i virksomheden ansatte medlemmer. Delvis grundet den betragteligt lavere organisationsprocent har det imidlertid aldrig været en ren ekspeditionssag for et britisk fagforbund at opnå forhandlingsret. Den overvejende politiske konsensus i dette århundrede og frem til 1970er- ne om det betimelige i at fremme udbredelsen af frie, kollektive overens- komstforhandlinger medførte dog, at staten principielt anbefalede arbejds- giverne at anerkende fagforeninger, som ønskede forhandlingsret. Således forefandtes fra 1971 og frem til ophævelsen i 1980 en række lovfæstede reg- ler, som skulle lette anerkendelsesproceduren. I 1971 fremkom ligeledes en vejledende kodeks vedrørende praksis i forbindelse med opnåelseaf aner- kendelse; denne kodeks blev ophævetaf regeringen i maj 1991. I Storbritannien findes ikke en egentlig mindsteløn gældende for alle, men 2,5 mio. arbejdstagere inden for særligt udsatte og lavt organiserede lavtlønsområder får i dag en lovbestemt mindsteløn, fastsat af 26 af staten 23
nedsatte råd (Wages Councils) med ligelig deltagelse af arbejdsgiver- og ar- bejdstagerside. Den oprindelige hensigt med rådene var at »modne« svagt organiserede områder, således at parterne efter en tid selv kunne stable kollektive overenskomstforhandlinger på benene - i de fleste tilfælde har specielt arbejdstagersiden været for svag til, at dette har været muligt. I 1986 fjernede regeringen ordningen for 500.000 unge under 21, som tidligere faldt ind under dens beskyttelse. Rådene er gentagne gange blevet truet med nedlæggelseaf de konservative regeringer i 1980erne, som fandt, at rå- dene ved unødigt at fordyre arbejdskraften udorde en barriere for opret- telse af nye arbejdspladser. Indtil videre er det blevet ved at fyre 60% af de inspektører,hvis ansvar det er at undersøge,om virksomhederne rent fak- tisk betaler de lovbestemte mindstesatsers. I den offentlige servicesektor, der traditionelt har været karakteriseret ved centrale lønforhandlinger,har de offentlige arbejdsgivere på forskeng vis indskrænket omfanget af centrale forhandlinger samt kollektive overens- komster i det hele taget med henblik på at skabe et angiveligt mere fleksi- belt lønsystem.Udlicitering af diverse serviceydelser, som tidligere blev va- retaget af offentligt ansatte i stat og kommuner, har reduceret de kollektive overenskomsters rækkevidde, idet det ikke længere er et lovkrav, at det ud- liciterede arbejde skal aflønnes og udføres i henhold til den på området gældende overenskomst. For kommunalt ansatte har den stigende decentra- lisering af lønforhandlingernebetydet, at der rent lønmæssigtnæsten intet har været at forhandle om grundet det af staten fastsatte udgiftsloft for de enkelte kommuner. I 1983 fik sygeplejersker, jordmødre og sundhedsplejer- sker helt frataget retten til at forhandle løn. I 1987 fik de selskab af 400.000 folkeskole- og gymnasielærere.For disse områder samt for læger, tandlæ- ger, topembedsmændsamt hæren (i alt 1400.000) fastsættes lønnen i stedet ensidigt af staten på basis af en indstilling fra et i princippet »neutralt« or- gan, de såkaldte »pay review bodies« (hvoraf der i dag er 5); medlemmerne er imidlertid udpeget af premierministeren og domineres ganske af arbejds- giversiden9. Forslaget til omstrukturering af britiske lønforhandlinger,»A New Agen- da - Bargaining for Prosperity in the 1990s«,blev fremsat i august 1990 af de to store fagforbund GMB (General, Municipal and Boilermakers) og UCW (Union of Communication Workers)1°.Specielt GMB tegner en moderat udgave af »den nye realisme« i britisk fagbevægelseog er rent politisk pla- ceret lidt til højre for midten. Udspillet i »A New Agenda etc.« tager ud- gangspunkt i Storbritanniens skrantende økonomi og faren for at sakke yderligere bagud ved overgangen til det indre markeds skærpedekonkur- rence. Der anslås korporative toner ved at fremhæve behovet for en fælles og koordineret indsats i form af trepartsdrøftelser som den eneste måde, hvorpådet britiske samfund sikres den økonomiske, politiske og sociale ny- tænkning,der er nødvendigfor at kunne gå 1990eme i møde. Som forkla- ring på, hvorfor udviklingen løb de sociale parter af hænde, anføres det bl.a., at den britiske fagbevægelsehar været fastlåst i en historisk betinget skepsis over for ethvert initiativ fra arbejdsgiverside i stedet for at sætte de- 24
res egen dagsorden og navnligskue fremad. Det pointeres også,at et egent- ligt samarbejde mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere kun har væ- ret muligt i krisesituationer, f.eks. under de to verdenskrigeu. GMB og UCWs forslag anbefaler en centraliseret lønforhandlingsproces,som tids- mæssigt skal koncentreres i årets tre første måneder. De egentlige forhand- linger skal ske under hensyntagen til regeringens årligeøkonomiske redegø- relse i efteråret og en efterfølgendeoffentlig diskussion mellem TUC, CBI og regeringen om et makroøkonomisk og socialt acceptabelt resultat for de forestående forhandlinger. Denne tidsplan betyder, at regeringen kan tage højde for overenskomstresultaterne i finansloven, som i Storbritannien ved- tages omkring 1. maj, samt fastsætte en mindsteløn for alle. Det understre- ges, at denne koordination ikke er indkomstpolitik ad bagvejen. Med denne plan placeres arbejdsmarkedet i centrum for samfundsudviklingen, og det er ingen underdrivelse, når det i forslaget konkluderes, at dette kræver en ra- dikal ændring i parternes forestillinger om kollektive overenskomstforhand- linger, disses rækkevidde og potentiale. Dette for en dansker ikke særligt radikale udspil skal ses på baggrund af det britiske overenskomstsystems indretning og historie, som skal udredes nedenfor. Historisk perspektiv Et egentligt kollektivt overenskomstsystem udvikledes, i modsætningtil fag- lige organisationer, relativt sent i Storbritannien, når man betænker den tid- lige industrialisering. I maskin-, værfts- og trikotageindustrien sås lokale for- handlinger om løn- og arbejdsvilkårmellem fagforeninger og individuelle arbejdsgivere tilbage fra ca. 1860; det var dog først i slutningen af århundre- det, at der på industriniveau blev knæsat et regelsæt til regulering af for- handlinger mellem parterne. I 1896 sluttede arbejdsgivere inden for store dele af maskinindustrien sig sammen for at dæmme op for fagforeningernes voksende styrke. En effektiv lockout aktion som modtræk til de organisere- de arbejderes strejker for kravet om en 8-timers arbejdsdag tvang i 1898 fag- forbundene til forhandlingsbordet, hvor de underskrev forliget the Terms of Settlement, 1898. Dette forlig fastsatte procedurer til afværgelse af faglig strid, således at en lokal uoverensstemmelse ikke kunne føre til faglig ak- tion, før sagen var forsøgt bilagt på centralt niveau. Derimod indeholdt for- liget ingen bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,eller hvad der i dansk ar- bejdsret betegnes som normative bestemmelser. Arbejdsgiverne havde søgt og opnåeten styrkelse af deres position, der hvor de var mest sårbare, og hvor forbundenes lokale og meget autonome afdelinger stod stærkest, nem- lig på regionalt niveau og virksomhedsniveau, uden dog at give afkald på den enkelte arbejdsgivers ret til direkte forhandlinger med egne ansatte, en- ten enkeltvis eller i grupper. Ydermere havde og har disse procedurer ka- rakter af frivillige aftaler, som til enhver tid kan fraviges: de (og iøvrigtogså eventuelle normative bestemmelser i de tilfælde, hvor de måtte forekom- me) var og er at betragte som »gentleman«-aftalerog ikke retligt forpligten- de; rent juridisk har kollektive aftaler også i dag udelukkende en vejledende funktion i forhold til individuelle aftaler. I 1910 var kun 1⁄10af alle industri- 25
arbejdere dækket af kollektive aftaler, men grundet maskinindustriens ud- bredelse havde ikke mindst 1898 forliget afsmittende virkning på de aftalesy- stemer, som parterne i andre brancher selv udviklede i de følgende årtier”. Den anden grundpille blev nedsættelsen i 1916 af det såkaldte Whitley Udvalg, som på regeringens opfordring fik til opgave at fremkomme med forslag til forbedringer af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Med dette initiativ signaleredes et markant skridt væk fra 1800-tallets laissez-fai- re-liberalisme, som helt frem til første verdenskrigs begyndelse havde afvær- get væsentligeændringeri den meget tilbagelænederolle, som staten havde spillet i lønfastsættelsesprocessensamt ved udarbejdelse af regler til regule- ring af denne proces”.Tre væsentligeforløbere for statens initiativ i 1916 med konsekvenser for lønfastsættelsesprocessenskal dog nævnes: - The Conciliation Act 1896 (Mæglingsloven),i følge hvilken arbejdsmar- kedets parter opfordredes til at nedsætte lokale mæglingsinstitutioner,der kunne løse de faglige stridigheder, som parterne måtte forelægge dem - altså et tilbud, ikke et krav. Hermed bekræftedes fra statens side den grundliggende frivillige regulering af britiske arbejdsmarkedsforhold, som stadigvækkarakteriserer systemet, selv efter ændringerne i 1980erne. Det skal bemærkes, at både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden var yderst skep- tiske over for selv denne milde form for statsindblanding og kun brugte lo- ven i begrænset omfang”. - The 'Bade Boards Act 1909 (Lov om brancheråd)med beføjelser til at fastsætte mindstelønnen i visse industrier med særligt ringe løn- og ar- bejdsforhold, der førte til dannelsen af de stadig eksisterende Wages Councils og Statutory Joint National Councils (en videreudvikling af Wa- ges Council systemet, hvor oentraliserede forhandlinger mellem parterne inden for et bestemt område stadig foregåri et lovfæstet forum, men uden deltagelse af neutrale tredjemænd). - Samt dannelsen af the National Industrial Council (Det Nationale Ar- bejdsmarkedsudvalg) i 1911,en institution til bilæggelse af større faglige stridigheder, når lokale forhandlinger var brudt sammen. Institutionen var en fiasko og blev nedlagt i 1913, men havde principiel betydning, idet den cementerede frivillig forhandling og mægling snarere end fastere, retligt forpligtende regler og procedurer”. Whitley Udvalget var dog det til dato mest ambitiøse udspil og var et kon- tant udtryk for regeringens voksende bekymring for den sociale og politiske stabilitet samt et lidt naivt håb om at kunne slå mønt af/forlængeden freds- aftale, der var indgåetmellem arbejdsmarkedets parter efter krigens ud- brud. Tiden op til og omkring første verdenskrigs udbrud samt umiddelbart efter krigens afslutning var præget af uro på arbejdsmarkedet med en bety- delig stigning i antallet og omfanget af arbejdsnedlæggelser,hvoraf mange var uofficielle (dvs. ikke officielt bakket op af de strejkendes forbund) og ganske uden for de berørte faglige organisationers kontrol; endvidere var det ideologiske klima i dele af arbejderbevægelsen præget af militante strømninger inspireret af syndikalistiske bevægelser i USA og Frankrig”. 26
Med den uvante indblanding til fremme af forlig og samarbejde i arbejds- markedsforhold håbede regeringen at inddæmme den fagbevægelse, hvis magt mange gerne ville begrænse, men som praktisk talt ingen længere an- så det for realistisk at fjerne. Denne udvikling fandt sted på baggrund af, hvad adskillige oplevede som begyndelsen til en drejning fra et forholdsvist individualistisk orienteret og organiseret samfund over mod et mere kollek- tivt organiseret samfun 17 - i retrospektiv er det tydeligt, at det britiske sam- fund aldrig blev tilsvarende kollektivt orienteret, og at den i britisk og især engelsk kultur dybt rodfæstede individualisme aldrig har sluppet sit tag. Whitley Udvalgets forslag var i første omgang rettet mod en række af før- krigstidens større eksportindustrier, der var karakteriseret ved udbredt or- ganisering men mangelfuldt mæglings-og forhandlingsmaskineri, som f.eks. værftindustrien, tekstilindustrien, kulmineindustrien, jern- og metalindustri- en samt masldnindustrien. Udvalget anbefalede, at der inden for hver indu- stri på frivillig basis oprettedes et fælles landsudvalg (joint national council) med ligelig repræsentation af arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser, base- ret på en underliggende struktur af lokale råd og arbejdspladskomrnitteer. Modellen fik imidlertid kun varig indflydelse i den svagere organiserede of- fentlige sektor, hvor den til gengæld ogsåkom til at udgøre fundamentet for den forhandlingsstruktur, som kendetegnede sektoren frem til 1980erne. In- den for de fleste andre områder blev de fælles landsudvalg relativt hurtigt nedlagt. Generelt aldt det, at stærke fagforbund ikke havde brug for, fak- tisk var meget skeptiske over for, Whitley Udvalgets procedurer til udbre- delse af samarbejde mellem parterne, mens de svagere forbund bød denne hjælp til selvhjælpvelkommen. Næste stort tænkte forsøg på en omstrukturering af det britiske arbejds- marked i almindelighed og det kollektive overenskomstsystem i særdeles- hed fandt ogsåsted ved statens mellemkomst, nemlig i 1965 hvor den davæ- rende Labour-regering ledet af Harold Wilson nedsatte det såkaldte Dono- van Udvalg med det kommissorium af analysere britiske arbejdsmarkedsfor- hold samt fremkomme med reformforslag. I regeringskredse skønnedes en reform nødvendig, da Storbritanniens voksende økonomiske problemer i stigende grad blev tilskrevet netop arbejdsmarkedets indretning. Da udval- gets rapport forelå i 1968, fremstod især ét forhold som centralt for det bri- tiske arbejdsmarkeds indretning og virke, nemlig tilstedeværelsen af to for- handlingsniveauer i det kollektive overenskomstsystem: et formelt, centralt niveau på industriniveau og så et uformelt niveau på virksomhedsniveau el- ler (især) på arbejdspladsniveau”.Det skal her indskydes, at rapportens un- dersøgelser og anbefalinger i al væsentlighedomhandlede den private sek- tor og især industrien; den offentlige sektor var i slutningen af 1960erne endnu ikke et »problem«.Relativt centrale og formaliserede overenskom- ster sørgedetilsyneladende for en rimelig stabilitet, og dertil kom, at den of- fentlige sektor udvidedes og ikke var underlagt de samme udefrakommende økonomiske kræfter som navnlig industrien”. I følge Donovan Rapporten var det formelle forhandlingsniveaus reelle funktion i mange tilfælde blevet reduceret til at formulere en række hensigtserklæringerog vage henstillin- 27
ger; for så vidt angik fastsættelse af lønsatser, havde disse nærmest karakter af minimumssatser. Det var i stigende grad på det decentrale niveau, mel- lem den enkelte virksomhed eller produktionsenhed og de stedlige tillids- mænd, at spørgsmålvedrørende løn- og arbejdsforhold blev forhandlet på plads. Der var tale om et komplekst og uigennemskueligt system, der i følge brede politiske kredse i både det Konservative Parti og Labour unddrog sig kontrol fra oven - og her tænktes navnlig på regeringen og dens forsøg på at føre indkomstpolitik. På baggrund af denne analyse anbefalede Donovan Udvalget, at centralt indgåedeaftaler skulle begrænsestil sådanne spørgsmål,som ogsåi praksis blev reguleret af disse aftaler. I langt de fleste tilfælde ville det mest hen- sigtsmæssigeforhandlingsniveau i følge Donovan Udvalget være virksom- hedsniveauet: herved sikredes aftaler, som tog direkte sigte på konkrete for- hold, og som derfor ogsåhavde en chance for at fungere i praksis. I forlæn- gelse heraf anbefaledes det også,at forhandlingsprocessen formaliseredes - forstået på den måde, at det fremover skulle stå parterne og det omgivende samfund anderledes klart, hvem der reelt forhandlede hvad, og på hvis veg- ne og i henhold til hvilke procedurer. Iværksættelsen af denne procedure- centrerede reform skulle i princippet pålæggesarbejdsgiversiden, og Dono- van Rapporten understregede, at loven ikke var egnet som middel til at sik- re gennemførelseaf de foreslåede ændringer.Hermed lagde Donovan Rap- porten sig tæt op ad ñ'ivillighedstraditionen.Rapporten erkendte, at der var alvorlige problemer på arbejdsmarkedet i form af både strejker og ufor- holdsmæssigelønstigninger,men at disse blot var symptomer på Storbritan- niens manglende evne til at justere og udvikle institutioner/strukturer i over- ensstemmelse med faktiske og aktuelle behov. På ét punkt afveg Donovan dog fra traditionen om en passiv stat, idet den foreslog forskellige måder, hvorpåstaten kunne støtte gennemførelsen af rapportens forslag samt ge- nerelt medvirke til udbredelsen af frie, kollektive forhandlinger, herunder styrke de faglige organisationers rolle som ansvarlige, kompetente og mere ligeværdigeparter i forbindelse med fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår. Donovan Rapporten fik en lunken modtagelse af Labour regeringen, der nok var enig i mange af rapportens iagttagelser og analyser, men som ikke havde tiltro til frivillighedsprincippet i rapportens reformsforslag. Dette kom til udtryk i regeringens hvidbog »In Place of Strife« (I stedet for strid) fra januar 1969, hvor især forslag om ved lovindgreb at indsnævre råderum- met for faglig aktion tiltrak sig offentlighedens opmærksomhed.Fagbevæ- gelsen forkastede regeringens udspil, som i deres øjne var noget nær højfor- rædderi. I Labours egne rækker voksede modstanden mod de kontrover- sielle dele af lovforslaget, som da ogsåblev taget af bordet til gengæld for en officiel udtalelse fra TUC, i hvilken fagbevægelsenindgik et »højtideligt og bindende løfte« om, at TUCs medlemmer fremover ville overholde TUCs retningslinjer for regulering af faglig strid. Med denne indrømmelse undgik regeringen at tabe ansigt for åbent tæppe, men Donovan Rapporten og dønningerne fra regeringens kluntede og meget utaktiske forsøg på at gennemføre en arbejdsmarkedsreform, der nok tog afsæt i rapportens ana- 28
Are pu a«“mdm'mt"ordo You m'sisf' On Ljoim'ng-Pne ⁄ankom .7 , »Er De et »individ«, eller insisterer De på at blive medlem af fagforeningen?«Ill. fra Labour Research Department skrift. lyser, men som undervurderede frivillighedstraditionens tag i den britiske fagbevægelse,efterlod et dybt kompromitteret og splittet Labour. Ved parlamentsvalget i 1970 tabte Wilson-regeringen, og frem til 1974, og specielt fra 1970-1972, forsøgte den nye konservative regering med Edward Heath i spidsen sig med en ganske anderledes håndfast fremgangsmådetil reform af det omstridte arbejdsmarked. Med »The Industrial Relations Act 1971« (Lov om arbejdsmarkedet) forsøgte Heath-regeringen at gennemtvin- ge en gennemgribende forandring af arbejdsmarkedet ad lovens vej. Loven ophævede næsten al eksisterende lovgivning på området, herunder den vig- tige 1906-lov (se nedenfor). Der skal på dette sted ikke redegøresnærmere for lovens bestemmelser, som forårsagedeet ramaskrig fra fagbevægelsens side, og som ikke fik speciel opbakning fra arbejdsgiverside. Det væsentlige ved 1971-loven er, at der så kort tid efter Wilson regeringens ydmygelse igen blev gjort forsøg på et frontalt angreb mod frivillighedsprincippet. 1971-10- ven ophævedes i 1974 ved den nye Iabour-regerings tiltræden. Rent lovgiv- ningsmæssigtgenindførtesstatus quo. Styrkelsen af de faglige organisatio- ners retsstilling blev imidlertid hurtigt overskygget af regeringens viderefø- relse af den kompromitterede og netop afgåedekonservative regerings me- get lidt vellykkede forsøg på at føre indkomstpolitik i lyset af den eskaleren- de økonomiske krise”. Som Heath i 1972, prøvede Wilson i 1974-76 at base- re en væsentligdel af sin økonomiske redningsplan på en frivillig aftale med arbejdsmarkedets parter om løntilbageholdenhed.På papiret kom Wilson længere end Heath, for hvem det end ikke lykkedes at opnåen aftale, idet Labour i valgkampen i starten af 1974 havde indgået»the Social Contract« (Den sociale Kontrakt) med TUC. Med dette dokument lovede TUC at sik- re fagbevægelsens opbakning bag Labour-regeringens økonomiske politik 29
til gengæld for diverse indrømmelser. Allerede i løbet af 1975 viste det sig umuligt for regeringen at indfri fagbevægelsenskrav, og kontrakten smuld- rede. Som Heath, der i slutningen af 1972 havde set sig nødsagettil at fore- tage en fastfrysning af priser og lønninger,bevægedeogsåLabour-regerin- gen sig mere og mere i retning af ensidig, statslig intervention i pris- og løn- fastsættelsen. Med de omsiggribende indkomstpolitiske indgreb op igennem 1970erne tabte arbejdsmarkedet for alvor sin politiske uskyld. Omfanget af den økonomiske krise og den åbenlysemangel på formaliserede kanaler og fora, hvor de sociale parter kunne forhandle sig frem til levedygtige kom- promisser og en samfundsøkonomisk ansvarlig politik, henviste de mange konflikter og modsatrettede interesser til gaden, så at sige, iform af en eks- plosion af strejker 0g arbejdsnedlæggelser.Der skal ikke gøres nærmere re- de for britisk indkomstpolitiks årelangedødskramper,men 1970erne er ikke til at komme uden om, når man i dagens Storbritannien skal vurdere et for- slag til lønfastsættelse, der er baseret på et tillidsfuldt, ansvarsfuldt og kon- struktivt forhold mellem arbejdsmarkedets parter og staten. Med Thatchers indtog i 1979 afvikledes enhver form for indkomstpolitik såvel som korporativt inspirerede relationer til arbejdsmarkedets parter. Thatcher-regeringernes arbejdsmarkedspolitik markerede sig navnlig på to fronter: som omtalt var staten i sin egenskab af arbejdsgiver i den offentlige sektor stærkt medvirkende til at nedtone det kollektive overenskomstsy- stems rolle i økonomien som helhed; flagskibet i Thatcher-årenes økono- misk og ideologisk begrundede reform af arbejdsmarkedet var imidlertid en gradvis stækning af fagbevægelsensmagt ad lovgivningens vej med henblik på at beskytte individets rettigheder, sikre markedskræfterne frit spillerum og således berede vejen for et økonomisk opsving. Indtil videre er det blevet til otte egentlige love samt diverse forordninger og kodeksændringer;i juli 1991 offentliggjordes endnu en hvidbog med forslag til nye lovtiltag. Lovene er kommet i en jævn strøm igennem årene, og har taget sigte på såvel for- holdet mellem fagbevægelsenog dens medlemmer som fagbevægelsensfor- hold til omverdenen. Set ud fra fagbevægelsenssynspunkt, er der med rege- ringens såkaldte »demokratiseringaf fagforeningerne«tale om en utidig indblanding i interne faglige anliggender. Men alvorligst af alt er der tale om et hidtil uset anslag mod arbejdstagernes muligheder for både at mobili- sere og udøve kollektivt pres på arbejdsgiversiden inden for rammerne af et frit (dvs. uden indblanding fra statens side) kollektivt overenskomstsystem. Ingen af lovene fra 1980 og fremefter indeholder en fuldstændigbehandling af et givet område, men er ivid udstrækning udformet som ændringeraf og tilføjelser til eksisterende lovgivning. På trods af fagbevægelsensofficielle og principielle afstandtagen fra de konservative regeringers lovgivningsiniti- ativer affødte dette vanskeligt gennemskuelige spind af stykvise indgreb på intet tidspunkt en samlet og effektiv modstand fra fagbevægelsensside. Før- ste store konfrontation var den meget omtalte minearbejderstrejke i 1984, som mere end noget andet udviklede sig til et monument over den britiske fagbevægelses manglende indbyrdes solidaritet. Med undtagelse af et min- dre opsving i 1988, har antallet og omfanget af strejker været støt faldende 30
lige siden. I efterået 1991 afviste TUCs årskongresmed et overvældende flertal et forslag fra bevægelsensvenstrefløj om ophævelse af al konservativ arbejdsmarkedslovgivning i tilfælde af en ny Labour-regering; dog krævedes en lempelse af reglerne vedrørende gennemførelse af sympatiaktioner samt genindførelseaf regler, der fremmer en fagforenings anerkendelse som for- handlingsberettiget. Det pointeredes, at loven også fremover bør have en betydelig rolle i reguleringen af britiske arbejdsmarkedsforhold, hvorved der for første gang fra fagbevægelsensside blev givet officielt køb på det traditionelle frivillighedsprincip. I denne forbindelse blev der skelet kraftigt til det øvrigeEuropa, og navnlig Tyskland og Frankrig. I modsætningtil tid- ligere reformforsøg har de konservative regeringers kur i 1980erne tilsynela- dende betydet varige ændringer ikke alene i overenskomstsystemets over- ordnede struktur men ogsåi holdninger”. Fælles for Whitley og Donovan Udvalgenes nedsættelse og kommissorier samt Heath, Wilson/Callaghan og Thatcher regeringernes initiativer er, at disse tiltag blev motiveret som det måske væsentligste bidrag til løsning af en tilspidset makroøkonomisk situation. Fra juridisk og i stigende grad fra politisk side har man, i modsætning til arbejdsmarkedets parter, aldrig helt affundet sig med det frie kollektive overenskomstsystem. Systemet har ikke desto mindre i bemærkelsesværdiggrad overlevet diverse udvalgsarbejder, skiftende sympatier hos domstolene samt den lovgivende magt, og lå i store træk fast ved the Conciliation Act 1896 samt maskinindustriens forlig i 1898 - dog med én væsentligtilføjelse,nemlig the 'Il'ade Disputes Act (Lov om faglig strid) i 1906. Denne lov etablerede det moderne men ogsåmeget om- stridte retsgrundlag for kollektiv aktion til fremme af en faglig strid, hvor- ved fagforeninger (og arbejdsgiverorganisationer) fik immunitet over for grundstenen i engelsk lov, sædvaneretten (common law), der stadigvækbe- tragter kollektiv adfærd som en sammensværgelseog en retsstridig hand- ling. Alligevel har arbejdsmarkedet i de sidste to hundrede år været ét af brændpunkternefor det britiske samfunds langsomme og langt fra afslutte- de tillempning til en økonomisk og samfundsmæssigudvikling, der i stigen- de grad har vist sig svært forenelig med de socio-kulturelle værdier og sam- fundsstrukturer, som var så væsentlige for den opsigtsvækkendeudvikling i 1700-tallet og det meste af 1800-tallet. Til forskel fra andre skuepladser for samme sammenstød som f.eks. erhvervspolitik, udenrigspolitik 0g økono- misk politik, er arbejdsmarkedet en forholdsvis håndgribeligstørrelse for mange befolkningsgruppermed synlige manifestationer af de modsatrettede kræfter og derfor velegnet som mediestof, valgtema og ideologisk slagrnark. Arbejdsmarkedets opsplittede strukturer og frivillighedstraditionen har i én forstand g'ort parterne, og måske især arbejdstagersiden, sårbare, men i en anden forstand også usårlige.I forholdet til staten har arbejdsmarkedet i dette århundrede været en politisk kastebold udsat for stykvise lovmæssige indgreb og efterfølgendeophævelser,som dog over tid, i hvert fald indtil vi- dere, altid er landet på status quo. Ved kun i minimalt omfang at forpligte sig over for hinanden har parternes indbyrdes forhold været karakteriseret ved en blanding af gensidig mistro og manglende dynamik. Selv om begge 31
sider på skift har påkaldtsig statens beskyttelse, har deres mest iøjnefalden- de fælles interesse været at holde staten væk fra arbejdsmarkedsområdetog afværge ethvert tiltag til yderligere formalisering af det kollektive overens- komstsystem, det være sigved internt fastsatte regler eller lovbestemte. Specielt om lønudviklingen i 1980erne Hovedårsagentil GMB/UCW-forslagets fremkomst, nemlig den forventede disciplinering af lønudviklingeni kølvandet på indlemmelsen i det europæi- ske monetære samarbejde, er den danske iagttager særdeles bekendt. Det er én af denne artikels pointer, at strukturerne i det britiske overenskomstsy- stem er ringe gearet til at absorbere en sådan løndisciplineringpå en måde, der tilgodeser en bredere vifte af interesser, sådan som det foreslås i »A New Agenda etc.«. Dette kan umiddelbart undre, når man betænker den samlede britiske fagbevægelsesentusiastiske og temmelig uforbeholdne omvendelse til et øget europæisk samarbejde i slutningen af 1988. Noget tyder imidlertid på,at britisk fagbevægelsei sin gryende men hastigt tiltagende interesse for EF fokuserede ensidigt på de positive rettigheder, som i følge Den Sociale Dimension bør tilkomme fagligeorganisationer i Europa, og som den britiske fagbevægelsei stigende grad var interesseret i efter 10 år med vigende indfly- delse og uden udsigt til snarligt forestående genrejsning. Stillet over for noget der lignede en permanent magtforskydning til fordel for arbejdsgivere og stat, var fagbevægelsenvillig til at ofre centrale elementer i frivillighedstradi- tionen for at genvinde det tabte terræn. Det skal retfærdigvisindskydes, at i 1988 var britisk medlemskab af EMSen som følge af Thatchers indædte mod- stand endnu en højstteoretisk situation. Den manglende debat af lønfastsæt- telsen, ud over lejlighedsvise konstateringer af - snarere end beklagelser over - den stigende decentralisering af de kollektive overenskomstforhandlinger skal imidlertid også forklares med de pæne gennemsnitlige lønstigninger, som parterne tildelte hinanden i slutningen af 1980erne. For de personer, som var i arbejde, og de firmaer, som ikke gik nedenom, åndede alt fred og fordragelighed: lønstigninger,der lå over inflationen, generel ro på arbejds- markedet, og store overskud til aktionærerne. For dem, som ikke faldt ud af arbejdsmarkedet og produktionssfæren,blev regningen for de øgedeproduk- tionsomkostniger og fordyrede varer og serviceydelser betalt ved hjælp af sterlingdevalueringer. Det kan konstateres, at de konservative regeringers højlydtannoncerede og meget kommenterede indskrænkningeri fagforbun- denes magt absolut ingen indflydelse har haft påløndannelsen i store dele af arbejdsmarkedet - af den indlysende årsag,at britiske fagforbund aldrig har haft særligstor magt. Disse angiveligttlerhovede kollektive uhyrer har aldrig formået andet end at sætte sig på bagbenene og sige nej. Ethvert forsøg på gennemførelse,eller blot formulering, af en solidarisk lønpolitikeller en over for samfundet makroøkonomisk ansvarlig og langsigtet politik er altid forlist pådet ynkeligste. På denne baggrund er det heller ikke overraskende, at løn- debatten blev genoplivet netop af GMB og UCW, som repræsenterer den del af arbejdsmarkedet, der har haft mindst andel i lønfesten,og for hvem et- hvert skridt i retning af en mere solidarisk lønpolitikville være en stor fordel. 32
Reaktionen på GMB-UCW forslaget GMB/UCW forslaget blev modtaget med betydelig skepsis fra næsten alle sider. Når forslaget alligevel ikke uden videre kunne afskrives til trods for den overvejende modvilje, skyldtes det ikke mindst, at lønfastsættelsesde- batten i lyset af EMS-medlemsskabet fremhævede en række karakteristika ved strukturerne i det britiske overenskomstsystem, som måtte give anled- ning til en principiel diskussion af dette systems videreførelse i en forandret verden. En sådan diskussion har da ogsåfundet sted i et vist omfang. Det fremgik med al tydelighed, at arbejdstagersiden over én kam reagerede fuldstændigt forudsigeligt på reformforslaget: venstrefløjenmed dyb mistro til indkomstpolitiske motiver, som truer deres egen eksistensberettigelse i forhold til specielt lavtlørmede medlemmer, og som iøvrigtopfattes som et angreb på lønmodtagernes levestandard; højrefløjen uden en flig af solida- risk hensyn over for de lavestlønnede. Arbejdsgiversidens og regeringens principielle modstand mod den foreslåede reform var ligeledes helt efter bogen: en utidig indblanding i den frie markedsøkonomi. Umiddelbart hav- de ingen af parterne, inklusive regeringen, fantasi til at forestille sig, at en moderat afståelse af suverænitet i forbindelse med fastsættelse af løn- og arbejdsvilkårskulle kunne tjene et samfundsøkonomisk formål. Efter et års tøven og murren vedtog TUCs årskongresi september 1991 dog alligevel at bekræfte 1990-kongressens vagt formulerede resolution til støtte for de cen- trale ideer i GMB/UCW forslaget samt at bakke op om Labours ligeledes nyligt afklarede bud på et arbejdsmarkedspolitisk udspil, der især fremhæ- ver nødvendighedenaf en mindstløn for alle, og som iøvrigtligger tæt op af det oprindelige GMB/UCW forslag”.Derimod syntes en kort flirt i foråret 1991 fra Majors konservative regerings side med en »koordineringaf lønud- viklingen«definitivt overstået med offentliggørelseni juli 1991 af et debatop- læg om nye lovgivningstiltag på arbejdsmarkedsområdet,som foreslog fag- forbundenes rettigheder indskrænket i en sådan grad, at det efterhånden ik- ke gav mening at tale om »koordinering«af noget som helst mellem blot til- nærmelsesvis jævnbyrdigeparter. Når regeringen så hurtigt slap tanken om koordinering, skyldtes det givetvis, at lønstigningernefaktisk fladede ud i lø- bet af 1991, og i september 1991 gennemsnitligt lå på 7,75%, hvilket indgød fornyet håb om den løn- og inflationsdæmpendeeffekt ved EMS-medlem- skabet. I oktober 1991 var inflationen nemlig nede på 3,7%”. Fra flere sider stilles der imidlertid spørgsmålstegnved holdbarheden af denne bedring. Dels forudses en »boomerangeffekt«,hvorved lønningernei lighed med tid- ligere forsøg på løntilbageholdenhedeksploderer ved først kommende lej- lighed. Dels er der flere røster, som kræver, at inflationsbekæmpelseni et vist omfang må vige for bekæmpelsen af arbejdsløsheden,som i løbet af 1991 steg til rekordagtige højder- i sept. 1991 var den 12,3%”.I efteråret 1991 stod fagbevægelsenog Labour ikke desto mindre temmelig alene med deres hårdt tilkæmpedesynspunkter om koordinering og synkronisering af lønfor- handlingerne. Uanset hvad man tænker om GMB/UCW-forslaget, er det sigende, at så mange af fortalerne for reform og nytænkning kan fantasere om »frivillig 33
koordinering«,»forståelse« og »fælles ansvar« inden for rammerne af et sy- stem, hvor denne terminologi nærmest er ukendt, og hvor adfærd, der ræk- ker ud over individet eller en afgrænset gruppes umiddelbare behov, er en undtagelse. Meget få har præciseret,hvorledes man kan imødegåden histo- risk dokumenterede usandsynlighed for, at parterne reelt vil indgåog over- holde aftaler om løn- og arbejdsvilkår.I disse sjældne bidrag til diskussio- nen fokuseres især på nødvendighedenaf en aktiv stat både ved tilvejebrin- gelsen af en sådan reform samt som ligeværdigdeltager i det forum, der skal udstikke retningslinjerne”.Endnu færre kommer ind på behovet for en reform af ogsåde interne strukturer på både arbejdstager- og arbejdsgiver- side; der kan medvirke til løsningaf problemet om, hvorledes centralt fast- satte rammer for løn- og arbejdsvilkårfår både moralsk og juridisk/teknisk gyldighed på lokalt plan. Det forekommer nærliggende,at udlæggede man- ge pn'sværdigemen flygtige visioner om koordinering som et delvist udslag af en i navnlig engelsk kultur (snarere end britisk) gundliggende utilbøjelig- hed til at handle kollektivt. Som dominerende værdiorienteringkan indivi- dualismen spores langt tilbage i det engelske og britiske samfund. Det vil føre for vidt her at diskutere hvor langt, men meget overbevisende fremstil- linger26lader forstå, at denne orientering ikke er en konsekvens af industria- liseringen og en ny, kapitalistisk verdensorden; denne diskussion har poten- tielt vidtrækkende konsekvenser for udlægningen af det moderne Storbri- tannien - en Thatcher ville f.eks. være fristet til med triumferende mine at spørge: »Kan/vil Storbritannien da andet end en liberalistisk samfundsstruk- tur?«. På dette sted er inddragelsen af kulturaspektet ikke udtryk for en de- terministisk holdning til samfundsudviklingen; det er snarere hensigten at pege på betydningen af at inddrage denne faktor som med - eller modspil- ler i det omfang, der tilstræbes forandring - og jo mere indgroet en bestemt værdiorientering er, jo mere inerti udvirker den i samfundsudvildingen". Det væsentlige er, at selv om der efter næste valg kommer en Labour-rege- ring, vil briterne og navnlig englænderneog deres institutioner være lige så individualistisk orienterede, som de altid har været; at det står fagbevægel- sen lige så fjernt at underkaste sig et top-down element i den interne orga- nisationsstruktur og et disciplineret fodslag i forhold til den ydre verden, som det gør for arbejdsgiversiden. Ved nærmere eftersyn er det »kollektive« overenskomstsystem meget lidt kollektivt, både før og efter Thatcher. Og selv om de konservative regeringer siden 1979 bl.a. på arbejdsmarkedsornrå- det har ført en lang mere interventionistisk politik end hidtil, så er sådanne tiltag blevet retfærdiggiortsom forudsætningen for en uhindret markedsø- konomi samt et nødvendigtforsvar af individet. For mange briter er der da heller ingen modsætning i at støtte en hjemlig centralisering af væsentlige arbejdsmarkedsspørgsmålog samtidig afvise EF-lovgivningpå området. Noter 1. Bargaining Report May 1991,p.1],»Future unoertain for public sector pay«. 2. Fact Service, Vol. 53, Issue 8, 21st February, 1991; Labour Research October 1991, p.28, »The economy this month«. De opgivne procenter er udregnet på den basis, som anvend- tes af Arbejdsministeriet frem til 1985. Herefter »sminkede« ministeriet arbejdsløshedstal- 34
5"? E38 ,8% 27. lene med en beregningsmetode,som gav færre arbejdsløse.Således er de officielle tal for oktober 1991 2.435.000 arbejdsløse = 8,6% arbejdsløshed. Neil Millward in R. Jowen et al. (eds), »British Social Attitudes - the 7th Report«,Alders- hot, Gower, 1990, p. 28: procenten stammer fra the Certiñcation Officer. Det skal bemær- kes, at opgørelser over organisationsgraden varierer meget. En af årsagernehertil er, at det ofte ikke fremgår,om en opgørelse indregner personer organiseret i fagforbund uden for TUC. Fact Service, Vol. 53, issue 14, 4th April 1991,citerer de foreløbige 1990-tal fra the Labour Force Survey, som anslår en organisationsth på 38, hvilket altså er bety- deligt lavere en tallene fra the Certification Officer. TUC pressemeddelelse af 27. juni 1990,gengiveti Fact Service, Vol. 52, issue 27, 5th July,199). Keith Sisson, »The Management of Collective Bargaining - an International Compari- son«, Oxford, Blackwell, 1987, p. 56 og pp. 66-68. CBI, »The Structure and Processes of Pay Determination in the Private Sector 1979-1986«, London, Sept. 1988, p. 33. ACAS (the Advisory, Conciliation and Arbitration Service), »Annual Report 1990«, March 1991,p. 9 og pp. 15-20. Hvidbog udgivet af the Employment Department, »Employmentfor the 1990s«,London, HMSO, Dec. 1988, pp. 22-27; The Independent, 24. sept. 1990, »Government »ignoring« low pay«. Financial Times, 19. april 1991, »Government erqaands Pay Review System within UK«; Bargaining Report May 1989, p. 15, »Public Sector Pay in the 19805«;Bugaining Report May 1991,p. 11,»Public Sector Pay Bargaining«. GMB organisererpåtværsaffaglige skelogisærufaglærtogrelativtlavtbetaltarbejdskraft; 823.176 medlemmer ultimo 1989. UCW - postarbejdere, 202.500 medlemmer ultimo 1989. GMB/UCW, »A New Agenda - Bargaining for Prosperity«,Aug. 1990, p. 2. Keith Sisson, op.cit., pp. 162-169. John Sheldrake, »The Origins of Public Sector Industrial Relations«, Aldershot, Avebury, 1988, pp. 3-14. Pat Lowry, »EmploymentDisputes and the Third Party«,London, MaeMillan, 1990, p.3. John Sheldrake, op.cit., pp. 5-6. Henry Pelling, »A History of Tiade Unionism«, Pelican, 1984, pp. 135-148;Alan Fox, »Hi- story and Heritage - the Social Origins of British Industrial Relations«, Allen & Unwin, London, 1985, pp. 256-260; John Sheldrake, op.cit., p.10. Alan Fox, op.cit., p. 177. Donovan Rapporten (Royal Commimion on 'Ii'ade Unions and EmployersAsociaüons 1965- 68. Chairman: Lord Donovan. Report: London, HMSO (CMND 3623)),afmit 1007-1018. Rene Sharan og John Sheldrake (eds), »Public Sector Bargaining in the 19805«,Avebury, Aldershot, 1988, p.4; Keith Sisson og William Brown i Georges Bain (ed.), »Industrial Re- lations in Britain«, p. 155. Robert J. Davies i George Sayers Bain (ed.) op.cit., pp. 419-455. The Guardian, 4. sept. 1991,»Left defeat on repeal of 'Ibry union law«;Financial Times, 4. sept. 1991,p. 7, »Repealof all anti-union laws is rejected«. The Guardian, 5. sept. 1991,»Congressbacks Laboufs minimum wage policy«, Labour Research December 1991,p. 28, »The Economythis month« Se f.eks. The Economist, 28. sept. 1991,p. 16-17,»The cursed dole«. Se f.eks. Richard Layard i Employment Institute, Economic Report, vol. 5, No. 5, July 1990, »How to end pay leapfrogging«;New Statesman & Society (NS&S), 14. sept. 1990, p. 6, »Pain threshold«; NS&S, 12. okt. 1990, pp. 10-11,»Naked into the Ecu chamber«; NS&S, 19. okt. 1990, p. 4, »Settingpay«, Se bl.a. Alan Fox, op.cit. i note 25; Alan Macfarlane, »The Origins of English Individua- lism - the Family, Property and Social Ti'ansition«, Oxford, Basil Blackwell, 1987; David Marquand, »The Unprincipled Society - New Demands and Old Politics«, London, Fon- tana Press, 1988; C.P. Macpherson, »The Political Theory of Possessive Individualism: from Hobbes to Locke«, London, Oxford University Press, 1962. Finn Collin, »Organisationskulturog forandring«,Nyt fra samfrmdsvidenskabeme, Kø- benhavn, 1987. 35
36 Abstract: Salskov-Iversen, Dorte: Collective bargaining in Great Bri- tain - recent developments in a historical and cultural perspective. Arbejderhistorie 38 (1992). The article is an analysis of the role and nature of today”ssystem of collective bargaining in Great Britain. Emphasis is laid on identi- fying current events and trends and discussing them within an ex- planatory framework which includes the perseverance of historically and culturally conditioned structures that seem to defy an ostensibly changing political and economic environment at home, and certain- ly pressure from abroad, notably Brussels. The starting point is the proposal for co-ordinated collective bargaining, originally initiath by two major trade unions and now, after much hesitance, endorsed by both the TUC and the Labour Party. The article discusses the fe- asibilityof such a restructun'ng and suggests an inherent antagonism towards a collective, co-ordinated and centralised approach in the mainly individualistically oriented British society.
Thomas IçiærJensen og Bo SøbyKristensen Marx, overgangsteori Artiklen er en analyse og kritik af Karl Marx' syn på overgan- gen mellem den feudale og den kapitalistiskeproduktionsmå- de. Den internationale marxistiske overgangsdebathar stag- neret siden »Dobb-Sweezy-debatten«i 1950'erne og »Bren- ner-debatten« i 1970'erne. Derudover har det danske histori- kermiljøaldrig udviklet en selvstændig maryalstisk analyse- model for den danske overgangspmces. Artiklen peger på en række centrale kritikpunkter af Marx' overgangsteoriog for- søger at samle teoridelene til en syntese, som samtidig kan danne grundlagfor en ny mam'stisk afdækningaf den dan- ske overgangsproces. Historie-teoretisk set er studier af overgangs-processer altid særdeles værdi- fulde. Et sådant studie kan nemlig beskrive nogle kvalitative forskelle og lig- heder på overgangsprocessens to forskellige tilstande, og kan derfor bruges til at identificere det kvalitative indhold af henholdsvis den forgangne og den nye historiske tilstand. ' For historikere er overgangs-studier også en væsentligerkendelseskilde. Man vil f.eks. ikke kunne forstå dybden af den måde det kapitalistiske dan- ske samfund er skruet sammen på,hvis man ikke har studeret de processer, der førte til dets dannelse. Det skift, der sker med overgangen fra den før- kapitalistiske til den kapitalistiske samfundsformation, er for os interessant. Denne artikel handler om Marx, syn på overgangen fra feudalisme til ka- pitalisme. V1 vælger at tage dette emne op netop nu af tre hovedgrunde: - Forskellige typer af produktionsmåderog samfundsformationer er med sammenbruddet i Østeuropasat i et nyt lys. Marx” syn på overgangen fra feudale til kapitalistisk-prægedeproduktionsmåderfår hermed et nyt per- spektiv. - Den marxistiske historieforskning har i en årrække stået lidt i stampe. Denne artikel er et forsøg på at genoplive nogle af de potentialer, der kan hentes i Marx' historie-teori. Men samtidig vil vi ogsåvise, hvilke problemer og fejlkilder Marx' teori har været baggrund for. - Endelig er overgangs-processen's forløb, som nævnt, en hjørnesten i forståelsen af, hvordan den danske arbejderbevægelseog det danske sam- fund i det hele taget har udviklet sig de sidste 200 år. 37
Marx havde ikke en egentlig overgangsteori, men ved at stykke fragmenterne fra hans værker sammen tegner der sig et klart billede. Marx, overgangsteori At tale om en egentlig overgangsteori er måske en overdrivelse. Marx har nemlig aldrig skrevet en bog eller artikel, der specifikt handlede om dette emne. Alligevel finder vi en række fragmenter i Marx' værker, der giver et ret klart bud på et overgangssyn. Vi har koncentreret os om at læse i Kapi- talen, men ogsåStrejfet andre værker som f.eks. Det Kommunistiske Mani- fest og Grundrisse. I Kapitalen finder vi 9 kapitler, som har interesse for overgangsproces- senl. Nogle af kapitlerne er mere annene i deres indhold, mens andre direk- te behandler de feudale forholds afvikling. Vi vil starte med at rekapitulere, hvad Marx skriver i disse kapitler. Kapi- talen indledes som bekendt med vareanalysenz. Dette er fra Marx, side egentlig ment som en logisk-genetisk analyse og ikke en kronologisk eller historisk gennemgang af varesamfundets udvikling. Marx skildrer, hvorledes vareproduktionen som forudsætningfor varecirkulationen og handel i det hele taget udvilder sig, og gør rede for udviklingen fra simpel til egentlig ka- pitalistisk vareproduktionâ Det teoretiske begreb Den såkaldte oprindeligeakkumulation' indeholder for Marx to dele. For det første lønarbejdetsfremkomst, det som Marx ka- rakteriserer som producentens 'frihed i dobbelt forstandå For det andet darmelsen af et marked hvor det er muligt at realisere kapitalen. Med ud- gangspunkt i den engelske udviklingkonkluderer Marx, at den oprindelige akkumulation udgør selve grundlaget for den kapitalistiske produktionsmå- det I dette kapitel ñnder vi endvidere en redegørelsefor, hvorledes arbejds- kraften løsriver sig fra de feudale bånd, og hvordan dannelsen af det indre marked muliggøren videre udvikling af vareproduktionen. Kapitalens kapitel 'Af købmandskapitalenshistorie' må siges at være et kernekapitel, når man skal vurdere Marx” syn på overgangen fra feudalis- men. Som vi senere vender tilbage til, har netop handelen spillet en central 38
rolle i den senere marxistiske overgangsdebat. Marx konkluderer i afsnittet indledningsvis, at handel ikke er identisk med kapitalisme. Men handelen er afgørende,fordi den ,giver produktionen en karakter, der mere og mere orienterer sig efter bytteværdien's. Dialektikken mellem udviklingen af handel og handelskapital på den ene side, og produktionsmådensegen indretning på den anden tackles således: »Handelen virker derfor alle vegne mere eller mindre opløsendepå de op- rindelige ordninger af produktionen, som i alle deres forskellige former hovedsageligt har været indstillet på brugsværdi.Men i hvor høj grad den bevirker opløsning af den gamle produktionsmåde,afhænger i første ræk- ke af dens [altsåproduktionsmådensforf.bem.] fasthed og indre struktur. Og hvad denne opløsningsprocesmunder ud i, d.v.s. hvilken ny produk- tionsmåde der træder i stedet for den gamle, afhænger ikke af handelen, men af den gamle produktionsmådesegen karakter.«6 Balancegangen her mellem handelens rolle og produktionsmådensrolle i overgangen fra feudalisme til kapitalisme tvinger dog Marx til at være end- nu mere konkret. Det bliver han lidt senere i kapitlet om købmands-kapita- lens historie. Her skriver Marx direkte, at overgangen fra den feudale pro- duktionsmåde foregår ad to veje. Denne centrale passage er i den senere overgangsdebat blevet grundigt endevendt og diskuteret. Men vi mener dog, at Marx her peger på to veje, ad hvilke vareproduktionen udvikler sig fra simpel til kapitalistisk vareproduktion. Ordret citeret lyder det således: »Overgangenfra den feudale produktionsmådeforegårpå to måder. Pro- ducenten bliver købmand og kapitalist til forskel fra bøndernes naturalø- konomi og det lavsbundne håndværk i middelalderbyernes industri. Dette er den virkelig revolutionerende vej. Eller også bemægtiger købmanden sig direkte produktionen. Så meget den sidstnævnte vej end historisk vir- ker som overgang - som f.eks. den engelske klædehandler i det 17. år- hundrede, der får væverne, som imidlertid er uafhængige,under sin kon- trol, sælger dem uld og køber deres klæde - så lidt bidrager det i og for sig til omvæltningaf den gamle produktionsmåde,som det tværtimod konser- verer og bibeholder som sin forudsætning«.7 Diskussionen om de to veje er altså ikke mindst en diskussion om styrkefor- holdet mellem industri- og handelskapitalen. Slutteligt vil vi nævne passagen, hvor Marx gennemgårde feudale rente- former samt den kapitalistiske jordrentes tilblivelse. Her beskriver Marx for- pagtningssystemetsom det helt afgørende.Efter udviklingen til den feudale pengerente kommer de kapitalistiske forpagtere på banen, betaler jordrente til de tidligere feudalherrer og driver landbruget videre på kapitalistisk vis med bl.a. lønnede landarbejdere. Af speciel interesse for den danske udvik- ling bør vi her hæfte os ved, at Marx ogsånævner en anden form for land- brugets overgang til kapitalisme: Processen hvor småbønden selv forpagter sin jords. Dette system levnes dog ikke mange chancer men beskrives alene som en overgangsform, der hurtigt vil blive udkonkurreret af det markeds- mæssigt bedre funderede storlandbrug”. De forskellige renteformer - naturalrente, produktrente og pengerente - 39
er væsentligst spørgsmålom, hvordan merproduktet fra landbrugets pro- duktion skal fordeles. Hvor stor en del overtager godsejeren, og hvor stor en del får bonden lov at beholde? Altså en kamp om merproduktet. Denne feudale klassekamp var ogsåfor Marx væsentligfor en teori om overgangen fra feudalisme til kapitalisme. Dette emne kommer dog slet ikke til sin ret i Kapitalen, fordi Marx pga. sygdom ikke blevfærdigmed værket. Et afsnit til Kapitalen om klasser og klassekamp var ellers planlagt. Imidlertid kender vi fra en række andre passager10Marx' holdning til dette aspekt. Vi kan derfor uden problemer nævne klassekamps-aspektet som væsentligt for en marxi- stisk teori om overgangsprocessen. Sammenfatning af Marx, overvejelser Som sagt har Marx ikke selv sammenfattet sine overvejelser fra Kapitalen. Det har været op til eftertidens teoretikere. For os at se er det ret afgøren- de at skelne de forskellige teori-dele fra hinanden. Hvis man som de afgø- rende drivkrafter i overgangsprocessen, ligestiller såvel vareproduktionen og handelen som dannelsen af fri arbejdskraft og kampen om merproduktet ja så skal det nok føre til forvirring. Det vil snarere være logisk at skelne de forskellige teori-elementer om overgangen som følger: 1)Det der udvikler sig ad de to veje er (den simple) vareproduktion. 2) Forudsætningernefor at udviklingen ad de to veje kan finde sted er Den oprindelige akkumulation. D.v.s. den tosidede proces der adskiller produ- cent og produktionsmidler og dannelsen af et indre marked. 3) Det der driver udviklingen frem ad de to veje, er kampen om renten. Den feudale klassekamp. 4) Selve overgangen finder konkret sted ad to mere eller mindre sammen- blandede veje. Kritik af Marx Med denne 4-punkt's opsummering af Marx” syn har vi et glimrende ud- gangspunkt for en egentlig teori om overgangen. Samtidig rummer teorien ogsånogle problemer og fejl. Fejl som nok siden har været afgørende kilder til nogle af de uenigheder, der har eksisteret i de forskellige meningsudveks- linger mellem marxistiske historikere. Vi mener at kunne pege på følgende4 problemer i Marx, teori: 1) Brugen af begrebet simpel vareproduktion bliver problematisk, når man dykker dybere ned i den feudale produktions organisering. 2) Det lykkes aldrig rigtig Marx at få sat produktionsprocessen og cirkula- tionsprocessen i en egentlig sammenhæng.Ved at behandle fremkomsten af den fri lønarbejderklasse(den oprindelige akkumulation) og handelskapita- lens udvikling i hver sin sammenhæng,lægger Marx grunden til en række fejltolkninger. En overdeterminen'ng af handelens rolle som drivkraft i overgangsprocessen blev da ogsåsenere i bl.a. Dobb-Sweezy debatten11 et af de store diskussionsemner. Det skal vi vende tilbage til nedenfor. 40
3) Marx overser - tildels pga. sin tætte brug af det engelske eksempel - det feudale landbrugs rolle i akkumulationsproeessen og feudalbondens mulig- hed for at udvikle sin vareproduktion og gøre sig fri af de feudale bånd. Igen et problem der lever videre til vore tiders teoretiske diskussioner. Ikke mindst i debatten mellem Dobb og Brenner. 4) Som bemærket tidligere har det heller ikke - ihvertfald ikke i Kapitalen - været klart, at den feudale klassekampvar drivkraften i udviklingen fra feu- dalisme til kapitalisme. Lad os uddybe dette: Vareproduktionens deñnitionsproblemer Skelnen mellem førkapitalistiskvareproduktion og kapitalistisk vareproduk- tion er ganske klar. Ihvertfald på det teoretiske plan. Vanskelighederne op- står i den konkrete analyse af den konkrete samfundsøkonomiske forma- tion. Produktionen af brugsværdi som karakteriserer den førkapitalistiske vareproduktion viger til fordel for produktion af bytteværdier.Forskellen kan opstilles sådan: - V-P-V som den førkapitalistiskeformel hvor målet for cirkulationen er vare V og midlet er pengene P. Og: P-V-P, som bliver den fremherskende kapitalistiske formel. Her er målet nu mer- værdien P'”. Produktionen under den kapitalistiske vareproduktion er til forskel for den førkapitalistiskebaseret på lønnet ,fri' arbejdskraft. Produk- tionsmidlerne og det færdige arbejdsprodukt er i én klasses besiddelse og varen *arbejdskraff i en anden klasses besiddelse. Så langt så godt. Dykker vi nu længerened i den feudale produktionsmå- des vareproduktion karakteriseres denne af Marx, og blandt marxister i al- mindelighed, som den simple vareproduktion. Denne præciseres som den type vareproduktion, hvor producenten selv deltager i produktionen og pro- ducerer hovedsagelig for egen overlevelse. Problemet er, at der under feu- dalismen eksisterer to grundlæggendeorganisationsformer for vareproduk- tion. Begge to på grundlag af privatbesiddelse af produktionsmidlerne. Dis- se er dels vareproduktionen på hovedgården,hvor produktionsrniddelbesidde- ren er godsejeren. Produktionen gennemføres ved anvendelse af tyende, hovarbejdeeller anden arbejdskraft, der udbyttes gennem anvendelse af ik- ke-økonomisk tvang. Dels en anden organisationsform som er vareproduk- tionen på bondegårdenHer udfører produktionsmiddelbesidderen - gård- manden - hovedsagelig sin virksomhed på egen hånd. Begrebet simpel vareproduktion har gevaldige problemer med at dække andet end vareproduktionen på bondegården.Det kan ikke dække varepro- duktionen på hovedgården.Dels benytter godsejeren sig hovedsagelig af fremmed arbejdskraft. Dels er målet med produktionen i mindst lige så høj grad produktion for et marked som produktion for egen overlevelse. Samti- dig er produktionen på hovedgårdsjordenheller ikke af kapitalistisk karak- 41
ter. Merproduktet udpines ikke (hovedsageligt) gennem lønarbejde men gennem ikke-økonomisk tvang. Manglende sammenhæng mellem produktions- og omsætningssfæren De elementer, der fremkommer hos Marx, som omhandler overgangenfra feudalisme til kapitalisme, finder vi som nævnt i hver deres sammenhæng.I adskilte afsnit opbygget med deres egen selvstændighedog logik, uden at de i stort omfang er forsøgt sat i sammenhæng. Når eftertidens marxistiske historikere derfor har søgt at bruge løsrevne Marx-citater i argumentationen for, hvad de mente, der var drivkrafter i overgangen fra feudalismen, har der været rig mulighed for at gøre dette - ogsåfor synspunkter der i realiteten er modsatrettede. En sådan ufrugtbar Marx citat-krig har kendetegnet den internationale marxistiske overgangsdebat, især i 50'erne. 50”ernes hovedtemaer gik for- trinsvis på byernes og handelens rolle i feudalismens afvikling og kapitalis- mens fødsel. De to hovedlejre i debatten byggede begge på Marx, teorier. Den ene lejr med Paul Sweezy som hovedaktør og senere f.eks. Immanuel Wallerstein, havde omsætningssfærensom udgangspunkt og så handelen som afgørende element i udviklingen fra feudalismen”. Den anden lejr med Dobb, Rodney Hilton, Robert Brenner, Perry Anderson o.a. tog udgangs- punkt i produktionsforholdene, og så det enkelte lands udbytnings-relatio- ner og fremkomsten af en fri lønarbejderklassesom afgørende”. Opdelingen i disse to marxistiske retninger var ingen overraskelse. Pro- blemet lå - som vi tidligere var inde på - latent i Marx' ”KapitaleniHer gennemgårMarx i to forskellige kapitler, henholdsvis bind 3, kapitel 20, og bind 1, kapitel 24, handelskapitalens udvikling og lønarbejderklassensfrem- komst. Disse to processer sættes hos Marx aldrig i en større sammenhæng.I den marxistiske teori har problemet altså stået uløst, og Dobb-Sweezy de- batten beskrives derfor ofte som næsten forløsende for denne knude. Selv- om Sweezy stod ret alene med sine handelsorienterede synspunkter, fik de- batten dynamik af de forskellige bud på,hvordan man skulle tolke feudalis- mens indre dynamik og vurdere feudalismens samspil med handelen og by- ernes udvikling. SweezYs protester mod Dobb fremtvang en klargøring. En del af denne klargøringkom frem i lyset gennem 60'erne og i begyn- delsen af 70'erne. Gennem disse år orde specielt historikermiljøeti Tysk- land sig bemærket med marxistiske overgangsanalyser. Frankfurterskolen, Althusserretningen og den såkaldte kapitallogiske retning - som ogsåhavde sine fortalere i Frankrig og de skandinaviske lande - bidrog især til større afklaring af periodiseringsld'iteriernefor overgangen mellem de enkelte produktionsmåder.Men de løste ikke spørgsmåletom feudalismens indre logik. Varepmduktionen i det feudale landbrug Lad os se lidt mere konkret på Marx' tese om ,vej 1' som den ”virkeligrevo- lutionerende vej”til kapitalismen. Altså teorien om at den væsentligstevej for vareproduktionens udvikling fra feudal vareproduktion til kapitalistisk 42
vareproduktion skulle være producenten, der udvikler sig til at være sin egen købmand, og altså i det lidt længere perspektiv dermed bliver kapita- list. Marx underbygger sin tese med et eksempel: En klædemester i London har tidligere udført sit arbejde efter at have fået leveret mindre portioner uld fra købmanden. Købmanden har ved leverancer af den næste portion uld ogsåovertaget de færdige produkter og stået for salget heraf. Nu bliver vor klædemester endnu mere driftig. Han begynder nu selv at indkøbe ul- den, og bliver dermed sin egen købmand. Klædemesteren står nu selv for salget af sine produkter, og begiver sig selv ud på markedet”. Dette eksempel er kun et af flere, der viser, at Marx ikke selv har forstået dybden af sin egen tese om veje i overgangen fra feudalisme til kapitalisme. Marx opfatter nemlig alene bærerne af den simple vareproduktion som håndværkere (som i klædemester-eksemplet).Han overser imidlertid, hvil- ken vareproduktion, der var den væsentligste i feudalsamfundet ved over- gangen til kapitalismen. Naturligvis agrarproduktionen. Landbruget og feu- dalbønderne udorde omkring 80% af landet og befolkningerne. Hvis man ønsker at anvende den marxistiske overgangsteori på spørgsmåletom, hvor- ledes udviklingen fra feudalisme til kapitalisme i virkeligheden fandt sted, er det efter vores overbevisning af helt afgørende betydning, at man undersø- ger bøndergårdenesvareproduktion og denne vareproduktions udvikling. Marx havde i det hele taget ikke megen ñdus til agrarsektorens betydning for overgangen. Jo, når det som tidligere beskrevet drejede sig om de store engelske hovedgårdsjordersbortforpagtning til kapitalister, der derefter drev agrarproduktionen videre med hjælp af lønnede arbejdere. I denne sammenhængkunne det ifølge Marx føre til tilblivelsen af den kapitalistiske jordrente, og agrarsektorens vej til kapitalisme”.Ellers ikke. Udviklingen af vareproduktionen på den enkelte bondegårdeller parcele- jendom levnede Marx ikke mange chancer. Sidste afsnit i kapitel 47 er helli- get parcelejendommen, som Marx gerne erkender eksisterer, men ikke me- ner spiller nogen nævneværdigrolle for historiens udvikling: »Parcelejendommenudelukker ifølge sin natur: Udviklingen af arbejdets kollektive produktivkræfter,kollektive arbejdsformer, kollektiv koncentra- tion af kapitalerne, kvægavli stor målestok,progressiv anvendelse af vi- denskaben.«17 Ogsåi Marx' gennemgang af akkumulationen af pengekapital i afsnittet om den såkaldte oprindelige akkumulation er agrarsektoren udeladt. Af eksem- pler på feudal kapitalakkumulation nævner Marx: Opdagelsen, af Søvejen, købstædernes begyndende vækst samt markedsetablering i forbindelse med håndværkernes forlagsvirksomhed. I beskrivelsen af den simple vareproduktions udvikling til kapitalistisk va- reproduktion har det altså hovedsagelig været de urbane fænomener, der har haft Marx, interesse. Skulle vi ud i agrarsektoren, var den afgørendeud- vikling at finde i de store brug (hovedgårdsjorden)og ikke de små bønder- gårdeog eventuelt kommende selvejerbønder. 43
Vi genfinder problemstillingen i den moderne marxistiske overgangsde- bat, f.eks. i debatten mellem Dobb og Brenner. Dobb tilskriver bondegårds- produktionen den afgørende rolle, Brenner ser modsat nærmest bonde- gårdsproduktionensom hindrende en udvikling mod kapitalismen.For ham er det på hovedgårdene,eller nærmere bestemt det han karakteriserer som ,large scaled farming', at udviklingen foregår”.Hos Brenner bliver bonde- klassen en direkte bremse for udviklingen. I argumentationen herfor henvi- ser Brenner i en note” til det afsnit i Kapitalen om den oprindelige akkumu- lation, vi tidligere har gennemgået.Men netop her undervurderer Marx småvareproducenternepå landet. Brenner skriver følgende: »... det der orde omlægningen af landbrugsproduktionen i England mu- lig, var det, at den 'klassiske' jordejer/kapitalist forpagter/lønarbejder struktur opstod.«20 Og i noten til dette sted får vi en modificerende forklaring: »Det betyder ikke, at det netop var disse forhold, der var forudsætning for, at det ægte gennembrud resulterede i økonomisk udvikling i denne periode - men det betyder, at en eller anden form for kapitalistisk stor- driftslandbrug (large-scaled) var nødvendig«”. På dette sted i den debat, der har fået navnet 'Brenner debatten'”, blander agrarhistorikerne Croot og Parker sig. De mener, at Brenner begåren stor fejl ved at påstå,at det er på de store, konsoliderede brug (hovedgårdsjor- den), at landbrugsrevolutionen sætter sig igennem. Croot og Parker mener, den mest foregik på de små brug gennem forbedringer, der ikke krævede så stor en kapital som på de store brug. Nemlig gennem gødning,rotation, nye afgrøder osv. De peger på, at i den engelske udvikling spillede fribonde- klassen” en helt afgørende rolle". Årsagentil, at Brenner i sin analyse ikke har fribonden med, er, at han - modsat Dobb - ikke accepterer nogen egentlig social differentiering”før den samlede oprindelige akkumulation. Det er først med godsejernes initiativ, der kommer skred i udviklingen, nemlig med den totalt udfoldede, oprindelige akkumulation. Det er i dette lys,Brenners overvurdering af hovedgårdsproduktions-systemetskal ses. Dobb”s problem er stort set det modsatte: Han ser den sociale differenti- erings opståenallerede med livegenskabets opløsning.Allerede med penge- rentens indførelse hvirvles bondegårdsproduktionen,ifølge Dobb, ind i det mere og mere markedsafhængigesystem”. For den danske overgangsdiskussion er dette tema af speciel interesse. Den danske afvikling af feudalismen er netop ikke som den engelske kende- tegnet af hovedgårds-jordensekspansion og et kapitalistiskforpagtningssy- stem. I Danmark bliver den dominerende produktionsform i overgangspro- cessen den vareproduktion, der foregår på bondegården.Netop den pro- duktionsform der havde den kommende selvejerbonde som bærer. Den feudale klassekamp Der skal en del kunstgreb til, hvis Marx skal beskyldes for ikke klart at have til- kendegivet sin holdning til klassekampensbetydningfor historiens udvikling. 44
Alligevel har klassekamps-begrebet i lang tid fået en noget stedmoderlig behandling i den marxistiske historietradition. Lidt uretfærdigt har ,klasse- kamp”-begrebethørt den doktrinær-marxistiske skole til. En sådan holdning har b1.a. fået næring gennem en øst-europæisk historie-tradition, hvor der gik total inflation i brugen af klassekamps-begrebet. Først med Robert Brenners ,Agrarian Class Structure and Economic Development' fra 1976 er klassekampsaspektet igen helt centralt i overgangsteorien. For at kunne udvikle den simple vareproduktion er det efter Brenners opfattelse nemlig nødvendigtat bryde med magtforholdet bonde < - > gods- ejer. Helt konkret gjaldt det for bonden for det første at bryde med livegen- skabet og for det andet kampen om den egentlige dispositionsret til jorden. Afgørende for begge spørgsmålvar bøndernes styrkeforhold over for gods- ejerne”. Det var således, ifølge Brenner, styrkeforholdet i klassekampen, der afgjorde, hvor langt udviklingen kom: Mens det i England lykkes bøn- derne at bryde det feudale udbytningsforhold, var det ikke muligt at få bugt med ejendomsforholdet, hvor godsejerne satte sig tungt påjorden. I Østeu- ropa var der - b1.a. pga. et anderledes organiseret landsbyfællesskabend i Vesteuropa - en væsentligmindre styrke i bondeklassen. Resultatet blev en total feudal reaktion. Samme holdning er dog ogsåfremme før Brenner hos bl.a. Dobb og Rod- ney Hilton. Dobb lægger an til sammenkædningenaf den tidligere beskrev- ne 'vej-1' udvikling og klassekampen. Dette gør Dobb på følgende måde: Bondegårdener bæreren af 'vej 1' udvikling af den simple vareproduktion. Denne bondegårdsvareproduktionmå for at kunne udvikle sig nødvendigvis mere og mere løsrive sigfra de feudale bånd. Hermed får klassekampen sin placering hos Dobb. Han selv beskriver den i en artikel fra 1962 med afsæt i Rodney Hilton som et opgør med feudal undertrykkelse: »... det var netop disse større bønder (som sandsynligvis var vareproducen- ter til et marked og ivrige efter at ekspandere), som tog føringeni opgøret med den feudale undertrykkelsexê” Den kreative marxisme Med disse få siders gennemgang af problemerne i Marx” teori om overgan- gen fra feudalismen - og dens senere konsekvenser for den marxistiske overgangsdebat - kunne læseren måske få det indtryk, at vi bebrejder Marx selv problemerne. Dette er på ingen måde tilfældet. Marx har for det første aldrig lovet os en teori om overgangen fra feudalisme til kapitalisme. For det andet har Marx nok antydet, at hans teorier fra Kapitalen havde global gyldighed”, men han har altid ort det klart, at hans empiri var udarbejdet med ud- gangspunkt i det engelske eksempel. Kapitalen handler derfor ganske over- vejende om den engelske udvikling. Netop omkring feudalismens afviklings- periode finder vi et par afgørende forskelle på udviklingen i England og an- dre dele af Europa. For det tredie har Marx aldrig tænkt Kapitalen som en bibel, som de skriftkloge kunne dissekere og udlægge. For det fjerde bør det bemærkes, 45
at enhver teori aldrig er bedre end det, den på den tid tilgængeligeempiri- ske viden giver mulighed for. Det gælder naturligvis ogsåfor den marxisti- ske teori. Skal nogle bebrejdes er det snarere de marxistiske historikere, der har brugt deres ressourcer på at udlægge ”steder” i Kapitalen og indgåi lange ufrugtbare Marx-citat krige. Marxismen - eller den historiske materialisme - må nødvendigvisbruges kreativt, og som en historieteori der skal fungere i snæver vekselvirkning med den empiri, historikeren engang ønsker at ud- forske. Muligheder i den danske overgangs forskning De teorielementer, vi tidligere opsummerede i 4 punkter, rummer faktisk ganske gode muligheder for at bidrage yderligere til afdækningenaf den danske afviklingaf feudalismen i 1600- og 1700-tallet. Nogle emner, der i den sammenhængkunne peges på,er i relation til te- ori-delens fire hovedpunkter: - 1) Den oprindelige akkumulation,s forløb i Danmark. Hvornår og hvordan sætter differentieringsprocessen i den danske bondeklasse ind. Hvordan skal husmandsudviklingen i 1700-tallet placeres? 2) Vareproduktionens udvikling og de to veje: Var hovedgårdsproduktionen eller bondegårdsproduktionenstyrende for den danske udvikling? Hvornår og hvordan udvikledes bondegårdsproduktionentil en form for vareproduk- tion? Bondehandelen og binæringernesomfang i 1600- og 1700-tallet. Hvor- for kunne den danske hovedgårdsjordikke som den engelske udvide sig på bekostning af bondegårdsjorden? 3) Hvilken vej? Specielt hvilken rolle 'vej-2' udviklingen havde i Danmark, altså hvilken rolle havde købstæderne og købmændene i afviklingen af feu- dalismen? 4) Endelig vedrørende klassekamps aspektet: Hvilken form havde den feu- dale klassekamp i det forholdsvis rolige Danmark? Hvordan hænger 1700- tallets bondeuro og de 'fra oven' gennemførte landboreformer sammen? Man kan hente masser af inspiration i Marx, teoretiske overvejelser om overgangen til kapitalismen. Også i relation til danske forhold, kan en ræk- ke komplicerede problemstillinger måske finde sin teoretiske gødning hos Marx. Til gengældkommer man, som netop belyst, galt afsted, når man som mange marxister bruger hans overvejelser som universelle og givet én gang for alle. Noter 1. Marx: Kapitalen. Her og fremover gælder henvisningeme til Rhodos udgaven, København 1972. Disse er i 1. bind kapitleme: L' Varen, 2: Udvekslingsprocessen, 3: Pengene eller vare- cirkulationen, 4: Forvandling af penge til kapital, 12: Arbejdsdeling og manufaktur, 13: Storindustriens omvæltningaf manufaktur, håndværk og hjemmeindustri, 24: Den såkald- te oprindelige akkumulation. Og i bind 3: 21): Af købmandskapitalenshistorie, 36: Førkapi- talistiske forhold og 47: Den kapitalistiske jordrentes tilblivelse. Marx; Kapitalen bog 1 kapitel 1-4. Med denne gennemgang skal vi ikke tage nærmere stilling til den kritik, der er rettet mod Engels' fortolkning af Marx. Han mener, at Marx skildrer den simple vareproduktion som PN 46
H WDF* 16. 17. 18. .Rüåå .53.8 Pwøsøwæ historisk forudsætningfor at skildre kapitalismen. På den linie liggerogsåJohs. Witt-Han- sen, mens bl.a. Gelius Lund tværtimod mener, at Marx med det samme gårløs på at skild- re den kapitalistiske produktionsmåde,og at den simple vareproduktion kun kommer ind i billedet i.f.m. den logiske begrlmdelse for kapitalistisk vareproduktion. Se Gelius erd: »En dør på klem til Kapitalen«,København 1983, s. 36-42, Engels' forord 3. bind bog 1 s. 21 og Johs. Witt-Hansen's forord Kapitalen 1. bind bog 1 s. 18. Marx: Kapitalen 1. bind bog 4 s. 1000. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 425. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 433. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 436. Marx: Kapitalen 3. bind bog 4 s. 1027. Marx: Kapitalen 3. bind bog 4 s. 1038. Se feks. Det kommunistiske manifest i Marx-Engels Udvalgte skrifter, 4. oplag Køben- havn 1976, s. 26ff. _ Dobb-Sweezydebatten er navnet påen af de diskussioner, der førtes i SGeme mellem marxisti- ske historikere om overgangsproblemet De to hoveddeltagerevar Maurice Dobb og Paul Sweezy. Marx: Kapitalen 1. bind bog 1 s. 258-281 og andre steder. Paul Sweezy's to grundlæggendeindlægvar 'A Critique* fra foråret 1950 og 'A Reply' for- året 1953, begge i tidsskriftet Science and Society. Begge kan ñndes i de to artikelsamlin- ger, der henvises til i note 14. _ Maurice Dobb's ,Studies in the Development of Capitalism' udkom i 1946 og blev hurtig noget af en klassiker inden for marxistisk historieskrivning. Den er siden udkommet i 8 ud- gaver med 5 genoptryk af den reviderede 8. udgave. Udkom på dansk i 1973 som ,Kapital- ismens udvikling'. I 'Dobb-Sweezy debatten' bidrog Dobb udover sin bog med artiklerne: *A Reply, fra 1950 og 'A further Comment* fra 1953, be e findes på dansk i Henrik Jen- sen (red.): »Overgangenfra feudalisme til kapitalisme«, hus 1980, og med 'From Feuda- lism to Capitalism' i 1962, i »The 'Il'ansition from Feudalism to Capitalism«,Norfolk 1987. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 438. Marx: Kapitalen 3. bind kapitel 47. Marx: Kapitalen 3. bind bog 4 s. 1038. Vi har valgt i gennemgangen her at anvende de to danske begreber 'bondegårdsproduk- tion, og 'hovedgårdsproduktion',selvom det naturligvis ikke er, hvad Dobb og Brenner oprindelig har anvendt. Tværtimod har deres brug af begreber her ført til en del af forvir- ringen, oftest bruges nemlig 'small peasant' og 'large scaled'. Da disse begreber üdæ er be- tegnelser for produktionsorganisering, men kvantitative for produktionens størrelse, og da der ñndes small 'large scaled' produktion og også nogle large ,small peasantsl, kan be- grebsforvirringen nogle gange tage magten fra debattens indhold. Brenner: ,Agrarian Class Structure and Economic Development' i 'I'.H. Aston og CH.E. Philpin (udg.): The Brenner Debate, Cambridge 1985, note 40 s. 30. Op.cit. s. 49. Ibid. (Brenners note 81). Debatten har selvfølgeligfået sit navn efter Robert Brenner. ,Debatten' er en opsamling af en række artikler, der kom som reaktion på Brenners artikel 'Agrarian Class Structure and Economic Development in Fre-industrial Europe' fra 1974 og i korrigeret form 1976. Indlæggenei debatten er opsamlet og redigeret af IH. Aston og C.H.E. Philpin i bogen ”The Brenner Debate). Selvejerbøndermed en brugsstørelse over gennemsnittet. Som Kulak klassen i Rusland. Croot og Parker: 'Agrarian Class Structure and the Development of Capitalism: France and England compared, i: The Brenner Debate s. 80. Når vi her bruger 'social differentiering', skal det forstås som differentieringen i forbindel- se med den oprindelige akkumulation i kapitalismens begyndelsesfase. Altså forstås som del af det teoretiske begreb modsat den 'almindelige' sociale differentiering, der selvfølge- ligeksisterede hele feudalismen igennem. Baggrunden for Dobb's opfattelse her er bl.a. hans meget kritiserede feudalisme defini- tion, hvor han sætter lighedstegn mellem feudalisme og livegenskab. For Dobb må store ændringersåledes sætte sig igennem med ophævelsenaf livegenskabet. M
27. Brenner: ,Agrarian Class Structure and Economic Development' i: The Brenner Debate s. 27. 28. Maurice Dobb: 'Overgangen fra feudalisme til kapitalisme' i den dansk udgivne artikel- samlingaf samme navn, Århus1980, s. 15. 29. Se f.eks. Marx' indledning i Kapitalen: 1. bind bog 1 s. 92 'De te fabula narratur'. Abstract. Thomas Kjær Jensen and B0 Søby Kristensen: Marx, The- ory of Tiansformation. Arbejderhistorie 38 (1992). The article Marx” Transformation Theory is an analysis which criti- sizes Mari view of the transformation of the feudal mode of pro- duction into the capitalist mode of production. Since the “Dobb- Sweezy Debate” of the 19505 and the “Brenner Debate” of the 1970s the international marxist transformation discussion has stag- nated. Furthermore, Danish historical circles have never developed an indepenth marxist analytical model for this transformation pro- ces in Denmark. The article points to a number of central criticisms leveled at Marx' transformation theory and attempts to gather all the theoretical components needed for a synthesis which can consti- tute the basis of a new marxist analysis of the transformation proces in Denmark. 48
Michael Idas De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18 Det er en gængs opfattelse, at kvindernes arbejdsindsats un- der 1. verdenskrigsom en slags belønningmedførteden politi- ske ligeberettigelse.Idas undersøgerher mytens baggrund og kommer til det resultat, at der var tale om en omfordelingaf den forhåndenværendekvindelige arbejdskraft og ikke en større udvidelse. Vizlgretsrefonnenvar da ogsået resultat af revolutionen i 1918 og af arbejderbevægelsenskrav. Indledning I august 1914 gik de europæiske nationer med vajende faner og hektiske trommehvirvler ind i Den første Verdenskrig. De store nationer regnede med en kort og sejrrig konfrontation. Men de ofte romantiske forestillinger slørede blikket for den nye epokes krigsførelse.Forestillingen om f.eks. et 'prægtigt rytterangrebl druknede snart i maskingeværernes dødbringende knitren. Skyttegravskrigens inferno med håndgranater,giftgas, tanks og me- get andet, som blev hevet frem fra arsenalerne markerede ogsåpå slagmar- ken den nye tid: Massesamfundets. I denne sammenhængblev arbejderne og deres mobilisering af afgørendebetydning for de enkelte nationers ydeev- ne. Arbejderne skulle på den ene side være kanonføde og påden anden side arbejde i den for krigen vigtige produktion. Denne var altafgørendei de sto- re »materiale-slag«,der specielt udkæmpedespåvestfronten. I bestræbelser- ne på at rationalisere, effektivisere og øge produktionen måtte de krigsføren- de lande løse det hurtigt opståedeproblem, at den mandlige befolkning (ar- bejdskraften) ikke voksede i takt med tabstallene fra fronterne. En nærlig- gende løsningblev derfor at erstatte mænd med kvinder i produktionen. Kvindernes indsats på hjemmefronten og her specielt i rustningsindustri- en, bliver ofte forstået som en proces, der førte til en stærkt øget kvindelig erhvervsaktivitet og en øget frigørelse.Den emanciperende virkning kom i følge den gængse opfattelse bl.a. til udtryk ved, at kvinderne fik stemmeret efter krigen. Man registrerede den øgede erhvervsaktivitet som »store grup- per« af kvinder, der nærmest erobrede arbejdsmarkedet. En udbredt opfat- telse af denne sociale omvæltninggiver det anerkendte tyske opslagsværk 'Brockhaus”,når der skrives: »Den første Verdenskrig førte på mange områder til anerkendelse af kvin- dernes ydeevne på arbejdsmarkedet, og i året 1918 fik kvinderne den politi- ske ligeberettigelse.«1 49
Citatet udtrykker den fremherskende holdning, at kvinderne ved deres ind- sats på hjemmefronten orde sig fortjent til at blive politisk ligeberettigede. Det vil sige, de »store gruppers« arbejde førte til bl.a. kvindens politiske emancipation. På de følgendesider vil der blive sat spørgsmålstegnved den- ne opfattelse. Specielt opfattelsen af den stærkt øgede kvindelige erhvervs- aktivitet skal undersøges nærmere. I forlængelse af diskussionen om de »store masser«, vil der desuden blive set nærmere på ,Det tyske Riges”for- søg på at mobilisere alle kræfter, det vil sige ogsåkvinderne. Var den totale mobilisering i det hele taget realistisk, og hvordan skulle den i så fald reali- seres? Indenfor disse rammer bliver der ligeledes set nærmere på kvinder- nes arbejds- og leveforhold. De 'store masser, Blandt andre Stefan Bajohr2er fortaler for teorien om de ,store masseri For ham er den kvindelige erhvervsaktivitet i verdenskrigen af afgørende betydning. Argumentationen for, at 'store masser, af kvinder erobrede ar- bejdspladserne under krigen støtter sig bl.a. til tal fra de ,Gesetzlichen Krankenversicherungen'. En lovpligtig sygesikring, som omfattede arbejde- re, tjenestepersonale og landarbejdere (m/k) med en årsløn på under 2500 Mark. Kvindelig slagtersvend fra Berlin. (ABA). 50
De to sidstnævnte grupper kunne under særligeomstændighederfritages fra forsikringspligten.Ute Daniel3 gør opmærksom på,at kun omtrent 70% af de erhvervsaktive var registreret som forsikrede. I løbet af perioden juni 1914 til juli 1918 steg antallet af forsikrede kvinder med ca. 17%. Dette tal bruges som argument for, at kvindernes erhversaktivitet øgedes,hvilket og- så lyder rimeligt i første omgang. Men hvor stor er stigningen på 17% egentlig? En stigning over en periode af 4 år giver kun mening, når man kan relatere udviklingen til førkrigstiden. Ute Daniel har således delt perioden 1889 til 1913 op i fire perioder og be- regnet stigningsprocenterne. Ud fra opgivelserne er det muligt at tegne føl- gende graf. Fig. 14: r1edlenistalsudvikling for kvinder og stigningsprocenten 5000 medl 1 1000 stigning 1' % 4000 3000 2000 1000 1885 1895 1905 1915 Figuren viser, at stigningsprocenten for perioden juni 1914 til juli 1918 er på linie med en igangværendeudvikling! Der er altså ikke tale om voldsomme forskydningereller ændringer.Mens de absolutte tal er stigende, falder stig- ningsprocenten. Der er med andre ord ikke tale om uforholdsmæssigestore stigninger i kvindernes øgede erhvervsaktivitet. Dette i grunden forbløffende resultat kan yderligere illustreres, når man ser på opgivelser fra f.eks. ,Bayern 1882-1916'. '1111).15: Udvikling i den kvindelig Kvindernes %- erhvervsaktivitet 1882-1916: erhvervsaktivitet 1882 956.797 1882 35,5 1895 952.114 1895 32,3 1907 1.413.718 1907 42,1 1916 1.235.611 1916 34,2 51
Man må således erkende, at de ,store masser, udeblev fra arbejdsmarkedet. Men hvordan kan man så forklare de strukturelle ændringer som den føl- gende tabel viser? Tab. 26: Forskydninger i arbejdskraften i Det tyske rige 1913 til 1918 med hensyn til køn og alder i virksomheder (inkl. minedrift) med mere end 10 ansatte arbejdere: 1913 (i 1000) 1918 (i 1000) ændringer1913-18 i % mænd voksne 5.410 3.876 -28,4 under 16 år 384 421 + 9,6 samlet 5.794 4.297 -25,8 kvinder voksne 1.406 2.139 + 52.2 under 16 år 187 v 181 -3,1 samlet 1.593 2.320 + 45,7 mænd/kvinder 4 voksne 6.816 6.015 -11,7 under 16 år “ 571 602 + 5,2 ialt 7.387 6.617 -10,4 'Iäbellen oplyser bl.a., at den kvindelige erhvervsaktivitet steg med 52,2%. For at nævne et par yderligere ekstremer kan man f.eks. anføre udviklingen i metalindustrien, maskinindustrien og den elektroniske industri. Her steg antallet af kvindelige arbejdere fra marts 1914 til marts 1918 med henholdsvis 846,7%, 3520,4% og 813,8%!7 De omtalte 52,2 % er udtryk for ændringeri industrien. Der er ikke taget hensyn til hverken landbrug, huslig tjeneste eller hjemmeproduktion. Det er derfor interessant at se på kvindernes tidligere erhvervsaktivitet, det vil sige før krigen. En bayersk undersøgelseaf 90.865 kvindeligerustningsarbejdere foretaget i august 1917,gav følgendeerhvervsstruktur. 41% havde tidligere haft industriar- bejde, 18% var i tjenestestillinger,5% syersker, 3% handel, 1,4% i gastronomi- en, 3% daglejere, 1% landbrug og 28% uden tidligere erhvervsaktivitet.8 Det overvejende flertal, det vil sige 72%, var erhvervsaktive før krigen, 59% kom fra andet industriarbejde eller huslige tjenester. Af de 28% uden tidligere tilknytningtil arbejdsmarkedet,må man se bort fra de kvinder, som i løbet af krigen kom i den erhvervsaktive alder. For at understrege dette kan man se på den samme gruppes aldersmæssigesammensætning(august 1917): Tab. 39:Aldersfordelingen blandt de 90.865 kvindeligearbejdere (Bayern) 13-16 år = 10% 21-30år = 38% 17-18 år = 14% 31-40år = 16% 19-20åI = 13% 2 41 år = 9% 52
De unge mellem 13 og 20 år udgjorde hele 37%. Før krigen var disse piger mellem 10 og 17 år gamle. Denne aldersgruppes overgang til den erhvervs- aktive alder må have haft en indflydelse på de ovennævnte 28% uden tidli- gere erhvervsarbejde. Det er interessant, at 18% af kvinderne kom fra tjene- ster i huset. Det var overvejende unge kvinder, som fik disse stillinger. Den borgerlige kvindeorganisation »Verein Frauenwohlis« afdeling i Flensborg måtte i årsberetningenfor 1916-17 beklagende konstatere: »På grund af de øjeblikkeligeforhold er tilbudet af tjenstepersonale gået uhyrligt tilbage, hvilket hænger sammen med, at de forskellige erhverv kræver mange kvindelige arbejdere og at den forholdsvis høje løn lokker tjenstepersonalet til disse erhverv.«10 Man kan altså ikke tale om en overproportional stigning i kvindernes er- hvervsaktivitet. Forklaringen ligger derimod i den betydelige industrielle omstruktureringsproces, som det tyske samfund gennemlevede i løbet af krigen. Den strukturelle ændring af arbejdsmarkedet kan bedst illustreres ved at se nærmere på antallet af arbejdere i industrien i 1913 og 1918. Man kan inddele industrien i tre hovedgrupper: Fredsindustri, blandet industri og krigsindustri og få følgende tabel over ændringen i perioden 1913-18 frem: Thb. 411: ansatte i 1000 ændringeri % 1913 1918 % krigsindustri 2.1 16 3.050 + 44 blandet industri 2.970 2.186 -26 fredsindustri 2.301 1.380 -40 Tabellen illustrerer tydeligt, at krigsindustrien ekspanderede på bekostning af specielt fredsindustrien. Inden for fredsindustrien arbejdede i høj grad kvinder, disse blev som en konsekvens af de strukturelle ændringer (ratio- nalisering) i første omgang arbejdsløse,senere fandt de ind i krigsindustri- en. Kvinder mellem arbejde og »nu« - altid på farten Kvindernes dagligdagunder krigen afhang af deres sociale position i sam- fundet. For arbejderklassens kvinder bestod dagen af samspillet mellem ar- bejdet og hjemmet. ”D.U., er forkortelsen for 'Dauernd Unterwegs, (altid på farten). Begrebet illustrerer på en fin måde samtidens opfattelse af kvin- dens dagligdag. De daglige opgaver som f.eks. madlavning, indkøb og vedli- geholdelse af tøj m.m. krævede mere tid end før krigen. Med den tiltagende knaphed på ressourcer blev dagens dont mere tidsrøvende. Den såkaldte »polonæse«blev til et tidstypisk tegn på hverdagens vanskeligheder; man stod i kø for alt! Af de i 1917 90.865 kvindelige krigsindustriarbejdere i Bayern var 65,2% 53
ugifte, 28,8% gifte, 5,4% enker og 0,5% fraskilte. I alt var 20,3% af kvinder- ne ,K-Frauenö det vil sige »krigskoner«,hvis mænd var ved fronten og 2% krigsenker. De indkaldte familiefædre fik en nærmest symbolsk sold, der ik- ke var stor nok til at udligne indtægtstabenefra det civile arbejde. Stats- magten var klar over, at den blev nødt til at træde til i form af understøttel- se. Grundlaget for understøttelsen var »loven til understøttelse af de ind- kaldtes familier« af 28. februar 188812. Ved lov fik soldaterkonerne den 4. august 1914 ret til: 12 M om måneden om vinteren (november til april) og 9 M om sommeren (maj til oktober). De underholdsberettigede personer feks. børn havde ret til 6 M om måne- den. Den 22. januar 1916 blev satsen hævet til 15 M for hustruer og 7,50 M til de underholdsberettigede personer hele året rundt. Den 3. december 1916 blev beløbet sat op til henholdsvis 20 M og 10 M om månedenn. Det er indlysende, at disse beløb langt fra var høje nok til, at folk kunne overleve alene på dem. Kommunerne og forskellige private organisationer blev nødt til at træde til. Hvor meget de enkelte kommuner gav i tilskud var afhængig af deres økonomiske ressourcer og af 'modtagernes behovi. Den følgende oversigt viser en række kommuners bidrag (inklusivestatsunderstøttelsen)til hustru- er uden børn. Thb. 514:Forskellige byers understøttelsesbidragtil kvinder uden børn i M om måneden. Flensborg Kiel _Neumünster Frankfurt a.M. 1914 32 45 21 18 1917 54 61 40 33 1919 90 90 50 38 Derudover betalte en række arbejdsgivere frivilligt forskellige former for støtte til de indkaldtes familier. En familie, det vil sige mand og kone med to børn, brugte i 1914 på en uge omtrent 25,57 M på fødevarer. Dette tal voksede til 56,50 M i 1918. Ser man på de regionale forskelle, og sætter priserne for juli 1914 lig med 100, så steg omkostningerne frem til december 1915 med følgende værdier: Berlin 172, Rhinlandet 154, Slesvig-Holsten 162 og Bayern 14315. Understøttelserne var ikke store nok til, at man kunne forsørge en fami- lie. En del af kvinderne blev nødt til at søge arbejde. HDG og kvinderne Med krigsudbruddet i august 1914 trådte den såkaldte 'Belejringslov af 1851, i kraft. Denne lov indebar, at militæret fik overdraget den afgørende myn- dighed. Militæret blev udstyret med nærmest diktatoriske beføjelserog var kun ansvarlig over for den tyske kejser. Den øverste hærledelse (Oberste Heeresleitung) blev udskiftet tre gange i løbet af Den første Verdenskrig. Specielt overgangen fra den 2. til den 3. hærledelse (29. august 1916)marke- 54
rer et afgørendebrud i udviklingen. Mens den 2. hærledelse satsede på jordnære” løsningsmodelleri spørgsmåletom samfundets mobilisering, kendetegnes den 3. hærledelses politik ved forskellige forsøg på at effektivi- sere forholdene i bestræbelserne på at maksimere samfundets ydeevne. 2. hærledelses forhold til den tyske sværindustri var præget af uoverensstem- melser. Disse blev i meget høj grad ryddet af vejen efter den tredjes magto- vertagelse. Kendetegnende for dennes forhold til industrien er to industriel- le produktionsprogrammer, som hærledelsen vedtog i samarbejde med sværindustrien. Det mest kendte var Hindenburg-programmet (våben + ammunition) fra september 1916 og Scheer-programmet (U-både)fra okto- ber 1918! Ingen af de to planer blev indfriet, men industrien tjente godt på dem, fordi hærledelsen ikke længere kørte en ,pris-' men en ,produktions- politikl. Industrien skulle producere uanset omkostningerne!16 Et af de radikale forsøg var indførelsen af en ,krigsydelseslovëder havde til hensigt at tvangsmobilisere hele samfundet. Dette forslag blev dog mødt med modstand fra flere sider og blev derfor i en svækket form vedtaget den 5. december 1916, som hjælpetjenestelov(Hilfsdienstgesetz). Under lovens tilblivelsesprooes skrev lederen af 3. hærledelse, Hinden- burg, den 13. september 1916 til den tyske rigskansler Bethmann Hollweg. Han påpegedefølgende: »Udvidelsen af krigsydelsesloven (Kriegsleistungsgesetz) til at omfatte de hjemmegåendekvinder er nødvendig.Der findes utallige tusinder af krigs- koner uden børn, som kun koster staten penge. Derudover er der tusinder af barnløse kvinder og unge piger som løber rundt uden at bestille noget eller højst arbejder i unødvendigeerhverv. Grundsætningen:»Den der ik- ke arbejder, skal ej heller spise«må i vor nuværende situation være beret- tiget ogsåoverfor kvinderne.«17 Den 30. september 191618svarede Bethmann Hollweg, at mange kvinder al- lerede havde fundet vej til arbejdspladserne. Men det var ikke muligt at fin- de arbejde til alle de kvinder, som på grund af udviklingen var blevet ar- bejdsløse.For hver 100 ledige stillinger kom der 80 mandlige og 160 kvinde- lige ansøgere. Rigskansleren konkluderede, at der var kvindelig arbejdskraft nok på arbejdsmarkedet, men at man manglede stillinger. Hindenburg gav ikke op; den 23. november 191619skrev han atter til rigs- kansleren. Vedrørende kvindernes opgaver konstaterede generalen i bedste mandschauvinistiske stil, at alt åndeligt,vanskeligt og egentlig produktivt blev klaret af mænd - samtidig med at de ogsåklarede krigen. Hindenburg mente, at denne ,kendsgerning skulle ud til offentligheden. Dermed ville den kvindelige agitation for ligestilling i erhvervslivet og i politikken blive stoppet. Han indrømmede dog, at en lovgivet kvindelig arbejdspligt ville få for vidtgåendekonsekvenser for efterkrigstiden. Hindenburg ville have, at kvinden forblev »ægtefælle og modem. Men han krævede en opstramning af kursen. Eeks. skulle universiteterne lukkes, mens mændene var ved fron- ten, da den kvindelige forskning var værdiløs. 55
Den formelle og reelle mobilisering Kvinder blev ikke omfattet af den arbejdstjeneste som I-IDG fastlagde den 5. december 1916. Det er imidlertid vigtigt at se nærmere på kvindernes er- hvervsaktivitet efter 1916. I november 1916 blev krigsamt (Kriegsamt)opret- tet. Hensigten var at skabe en ny institution, der med udvidede beføjelser skulle løse problemerne i forbindelse med effektiviseringen af den tyske krigsproduktion. Ledelsen blev overdraget til general Groener. I krigsam- tets regi blev der oprettet et kvindekontor og en kvindeoentral ledet af Ma- rie-Elisabeth Lüders. Kvindekontoret skulle organisere den egentlige mobi- lisering af kvindernes arbejdskraft, og arbejdscentralen skulle sørge for for- bedringen af de sociale forhold. Det gjaldt først og fremmest om at gøre de arbejdsdygtige kvinder arbejdsvillige. Dette nødvendiggjordeen lang række sociale forbedringer, for at kvinderne kunne frigøres fra deres daglige plig- ter. Den 19. februar 1917 fik Flensborgs magistrat supplerende oplysninger vedrørende den tidligere nævnte lov om hjælpetjenestefra regeringspræsi- denten i Slesvig. Han orde opmærksom på,at den kvindelige erhvervsakti- vitet skulle øges, således at de militærpligtigemænd kunne erstattes med kvinder. I denne forbindelse skulle der oprettes: 1. et registratur (Frauen- meldestelle) og 2. en forsorgsforvaltning (Fürsorgestelle).Mens den første institution skulle registrere og administrere alt, hvad der kunne aflaste kvin- derne i hjemmet, skulle den anden sørge for en række sociale forbedringer feks. af arbejdsforholdene, sørge for vuggestuer, børnehaver, lægehjælp og meget mere.20 Omkostningerne skulle kommunerne dække. Den 1. marts 1917 blev sat som frist for oprettelsen. De ovennævnte retningslinier var på højde med meget moderne forestillinger om sociale forhold. De skulle realiseres under krigsforhold med alle de dertil hørende vanskeligheder! Den 15. marts 191721begyndte institutionen i Flensborg under ledelse af Clara Dittmar sit arbejde. Det skete i tæt samarbejde med den borgerlige kvindeforening ”Frauenwohl'. I administrationsrapporten fra Flensborg by i 1926, som dækker perioden 1911-1926,vurderedes de to institutioners virke positivt. Man talte om gode resultater. I alt meldte 1.069 kvinder sig som ar- bejdssøgende,og af dem blev 365 formidlet (34,1%)til arbejdsmarkedet.22 Ser man derimod nærmere på kvindeformidlingens egen rapport fra den 27. november 191823,tegner der sig et andet billede. Ifølge denne opgørelse meldte i alt 1.255 kvinder sig, af dem blev 308 (24,5%) formidlet videre. For- skellen på de to oplysninger er på ca. 10%. Den følgendeiigur viser registra- turens (Flensborg)virke med hensyn til arbejdsformidlingen. Figuren viser, at der var et overskud af arbejdsvilligekvinder i forhold til antallet af formidlede stillinger. Dette har flere årsager.Mange kvinder øn- skede et ,drømmejobi En overgang var arbejde på landet på grund af den bedre forsyningssituation et yndet arbejde; skrivearbejde eller køkkenarbej- de var ligeledes populært. Disse ønsker hang sammen med en simpel prag- matisme. Arbejdede man f.eks. i et køkken var vejen til en lille bid mad ek- stra ikke lang. Man klmne dog ikke opfylde alle ansøgeres ønsker. 56
Fig.224: 'Frauenmeldestelle' Flensborg's aktivitet fra april 1917 til okt meldte formidlet 191 Den 9. april 191825skrev C. Dittmar i sin 'rapport til byens magistrat om pro- blemerne og de utilfredsstillende resultater. Hun påpegedeklart, at de for- skellige offentlige forvaltningsinstitutioner ikke benyttede sig af kvindekon- toret, og at kvinderne derfor gik udenom kontoret. Figuren illustrerer dog især, at der under hele perioden var et overskud af kvindelig arbejdskraft; derfor kan de dårligeresultater ikke udelukkende tilskrives organisatoriske vanskeligheder. Den tidligere omtalte sygesikringsstatistik stopper i februar 1916. Men den giver alligevel en række gode holdepunkter. Eeks. var der i den offentng sygesikring i juni 1914 i alt 11.937 medlemmer heraf 37,1% kvinder. I februar 1916 var der 9.278 medlemmer. Af dem var 49,3% kvinder. Sammenholder man disse oplysninger med erhvervstatistikken fra juni 1917, kommer man frem til det overraskende resultat, at af de talte 9.706 erhvervsaktive var 3.311 eller 34,1% kvinder. Der er uden tvivl grund til forbehold, når man sammenligner to statisti- ske opgørelser, hvor fællesnævneren er relativt forskellig. Men i det øjeblik man accepterer opgivelserne, hvilket den utilstrækkeligekildesituation kan gøre nødvendig, kommer et overraskende resultat til syne. Procenten af kvindelige erhvervsaktive i forhold til det samlede antal faldt fra februar 1916 til juni 1917 med hele 15,2% til under førkrigsniveauet! Når Ursula von Gersdorff26 skriver, at den kvindelige mobilisering først blev planlagt/organiseret efter den 3. hærledelses magtovertagelse, så sæt- ter de ovennævnte tal spørgsmålstegnved den planlagte mobilisering. Det er bemærkelsesværdigt,at der ikke er tydelige tegn på,at flere kvinder er i arbejde, og at der tilsyneladende korn flere mænd til produktionen i stedet for. Et andet problem påpegesaf G. Mai, der har set nærmere på statistikken over kvindekontorets aktiviteter i byen Ulm. Her meldte sig fra november 1917 til november 1918 3.480 arbejdssøgende kvinder. Af dem var 37,7% tid- ligere fabriksarbejdere og 17% tjenestepiger, som de to største erhvervs- 57
grupper. Kun 12,4% angav, at de ikke tidligere havde været erhvervsaktive. Af de 451 tjenestepiger gik kun 214 over til fabriksarbejde. De fleste kvinder, meddelte kvindekontoret i Stuttgart i 1917, søgte ind i deres tidligere er- hverv eller de før omtalte 'drømme-jobs.” Clara Dittmar kunne i sin rapport fra november 1917 meddele Flensborgs magistrat, at 250 kvinder ikke kunne få arbejde. Den største del af de ar- bejdssøgende kvinder var ufaglærte, som søgte arbejde indenfor kontorfa- get, efter at de havde opgivet deres huslige arbejde. Hun klagede over, at b1.a. posten, jernbanen og byens magistrat mil. ikke meddelte kvindekonto- ret deres behov for kvindelig arbejdskraft. Samtidig gjorde hun opmærksom på, at 8 ammunitionsfabrikker havde meddelt, at de ønskede kvindelige ar- bejdere. Et arbejde, som kvinderne i Flensborg nedprioriterede kraftigt.28 Fra Stuttgart blev der rapporteret om et stort antal »ikke anvendelige« kvinder. De tidligere erhvervsaktive kunne man relativt let formidle videre. Derimod blev mellemklassens kvinder, der før krigen i høj grad var hjem- megående,og som nu søgte arbejde, ofte vurderet til at være uanvendelige. Det betød, at selvom nogle kvinder ønskede (blev nødt til) at arbejde, så blev ikke alle fundet egnede til det. ,Social worker' Kvindekontoret havde to opgaver: Registrering og forbedringer på det soci- ale område. En vigtig opgave i forbindelse med disse forbedringer var op- rettelsen af et fabrikssygeplejerske-system. Dette havde til opgave at sørge for den sociale, hygiejniske og 'moralske' sikkerhed. Derudover skulle syge- plejerskerne hjælpe de kvindelige arbejdere med alt, der kunne aflaste ar- bejderne. Før krigen var der i hele Riget omtrent 2D fabrikssygeplejerskere. Krigsamtets filialer påbød i begyndelsen af 1917 alle større fabrikker at op- rette fabrikssygeplejerskestillinger, bedre dækkende er dog det engelske ud- tryk: »social worker«. I slutningen af krigen havde man omkring 1.248 aktive »socialarbejdere«i 957 fabrikker med i alt ca. 770.000 kvinder. I november 1918 var der omtrent 1.000 kvinder pr. »socialarbejder«.Sammenlignet med førkn'gstidenvar der tale om en forbedring. Men, hvordan skulle et enkelt menneske tilgodese en så stor gruppes behov?29 I Flensborg kunne C. Dittmar den 13. november 191730meddele magistra- ten, at man efter anmodning havde oprettet en stilling som fabrikssygeple- jerske. Den blev betalt af 5 fabriksejere/ledere. Der var tale om 710 kvinder, som sygeplejersken skulle se til, hvilket sammenlignet med gennemsnittet for hele landet i november 1917,nemlig 1.052, kunne vurderes som værende gode arbejdsforhold! Den 9. april 1918 måtte C. Dittmar dog meddele, at fabrikssygeplejersken havde standset sit virke. Årsagenvar, at to virksomheder standsede produk- tionen. Arbejdet var desuden vanskeliggiort af bl.a. de store afstande mel- lem fabrikkerne og et stort arbejdspres. Da det var ejerne, som skulle betale og sørge for ansættelse af fabrikssygeple- jersken, mødte denne indretning ofte modstand. Industrien ville hellere have mandlige faglærtearbejdere eller kvinder uden de pålagtesociale forpligtelser. 58
Den totale mobilisering og kvinderne Et centralt spørgsmåli forbindelse med den kvindelige erhvervsaktivitet un- der første verdenskrig er, i hvor høj grad den tilsigtede ,totale mobilisering' blev realiseret. 3. hærledelse satsede med produktionsprogrammet og udka- stet til loven om hjælpetjenesten på samfundets totale mobilisering. På trods af disse intentioner var der frem til 1917 alligevel stadig flere kvindeli- ge ansøgere end antal ledige stillinger. Magtkampen mellem kn'gsministeriet og den øverste hærledelse, som blev aktualiseret med den 3. hærledelses magtovertagelse i sensommmeren 1916, havde alvorlige følger for mobiliseringen. Hindenburgprogrammet for- udsatte tilstrækkeligmed kvalifioeret arbejdskraft, og industrien havde i oberstløjtnant Bauer en forbundsfælle inden for den nye hærledelse. Han sørgede for, at industriens interesser blev tilgodeset i de militære beslutnin- ger. Antallet af 'reklamerede soldater, det vil sige soldater, der blev holdt tilbage fra fronten til fordel for arbejdet i industrien, voksede kraftigt under den nye ledelse, der blev opfattet som venligtsindet overfor industrien.31 Kvindekontorets leder M.E. Lüders forlod resigneret krigsamtet, efter Groeners fald. Hendes klage var nærmest symptomatisk og generel for sam- tiden, når hun påpegede'politiske og sociale fordomme, ,mændenes stolt- hed, og den manglende samarbejdsvilje, hun mødte.32 Man kunne iagttage en udbredt uvilje over for kvindelig arbejdskraft fra industriens side, hvilket havde flere årsager.Denne uvilje er med til at sætte spørgsmålstegnved den erhvervsmæssigeemancipation, som krigen efter si- gende skulle have medført. Selvom man i industrien hellere ville have mandlige og helst faglærte ar- bejdere, så var der dog visse produktionsformer, hvor kvinderne var meget anvendelige. Det gælder specielt for ammunitionsfabrikkerne. I denne sam- menhæng må man pege på kvindernes lave lønninger i forhold til deres mandlige kollegaer. Tager man f.eks forholdene hos en af de største krigs- producenter, virksomheden Krupp i betragtning, så havde man her i løbet af meget kort tid mere end fordoblet antallet af kvinder i ammunitionsfabri- kationen mm.. I slutningen af 1917 udgjorde kvinderne hos Krupp ca. 25% af den samlede arbejdsstyrke. Man kan gå ud fra, at de var underbetalt med mellem 30% og 50%. I en tid hvor nominallønningernesteg, gav det ledel- sen ikke ringe fordele, når ca. 1⁄4 af arbejdsstyrken (der var tale om 26.000 kvinder) tjente det mindre. Kvinderne var en billig arbejdskraft i massepro- duktionen!33 Udover modstanden fra industriens side, blev den kvindelige erhvervsak- tivitet mødt med blandede følelser fra fagforbundene. Man opfattede ikke helt uden grund kvinderne som løntrykkere,og de mandlige kollegaer kun- ne ikke lade være med at betragte dem som indirekte budbringere af dø- den. Det officielle mål med den kvindelige erhvervsaktivitet, var netop at frigøre mændene til skyttegraven. Her er det interessant, at loven om hjæl- petjenesten ifølge U. Daniel kun friorde omtrent 183.000 mænd til front- tjeneste, og det svarer ikke engang til 2⁄3 af de tab, som hæren havde om måneden i slaget ved Somme ( juni-november 1916)!3'4 59
Udviklingen på det sociale område var en forudsætning for kvindernes frigørelsefra hjemmet til fordel for produktionen. De initiativer, der blev taget, var dog langt fra nok jævnfør f.eks. fabrikssygeplejerskernes arbejds- forhold. Det utilstrækkeligesociale system orde det umuligt for mange kvinder at arbejde uden for hjemmet. Industrien klagede over kvindernes meget høje fluktuationsrate, men net- op disse høje tal er udtryk for det hårde arbejde, dårligearbejds- og lønfor- hold. De er ogsåudtryk for industriens hensynsløsehvervning Via kommer- cielle agenturer, som blev betalt efter det antal hoveder, som de fik overbe- vist om de ,gode forhold? i den arbejdskraftsøgendeindustri. De ovennævn- te forhold samt sygdom var de hyppigste årsagertil opsigelser blandt kvin- derne. Man må konstatere, at flere faktorer talte imod den totale mobilisering. Der var vel mere tale om en ønskedrøm, en illusion fra rigets ledelse. 'Ian- kerne om den totale krigsførelseblev da ogsåbrandaktuelle i kølvandet af erfaringerne fra slaget ved Somme, hvor især englænderneudviste en uven- tet overlegenhed i både tungt skyts, ammunition mm. Det viste, at de en- gelske løsningsmodellergenerelt virkede bedre end de tyske. Man havde nærmest ingen anden mulighed end at sætte alt på ét kort. Problemet var dog, at de samfundsmæssigeforudsætningerog strukturer ikke var beregnet til eller forberedte på en sådan totalisering. Derudover var man under hele krigen klar over, at den kvindelige indflydelse på arbejdsmarkedet skulle være af kort varighed. Nervøsiteten for en demobiliseringskrise var med til at fremme denne opfattelse. Det var da heller ikke muligt at rive kvinderne ud af den position og funktion, de havde i et traditionelt patriarkalsk sam- fund. Sammenfatning og perspektivering Man kan ikke taleom en usædvaan forøgelseaf den kvindelige erhvervs- aktivitet som følge af krigsudviklingen. Derimod blev kvindernes andel i den krigsvigtige og før krigen mandsdominerede rustningsindustri stærkt øget på bekostning af de traditionelle kvindeerhverv. Denne udvikling havde en relativt emanciperende virkning på de kvindelige arbejdere. Emancipatio- nen var dog tidsbegrænset;så snart mændene vendte hjem fra krigen, vend- te kvinderne tilbage til kødgryderneeller til de traditionelle kvindeerhverv. Det indledende citat fra opslagsværketBrockhaus som illustration af en gængs Opfattelse virker nærmest som en proportionsforvrængning.Det var nemlig kun indirekte krigen, som gav kvinderne den politiske ligeberettigel- se og afskaffede den ulige treklassevalgret35i Preussen! Reformerne var derimod en direkte følge af revolutionen fra november 1918 og dermed den stærke socialdemokratiske bevægelse, der fik gennemtrumfet krav, som man allerede havde stillet før krigen! I det socialdemokratiske ”Erfurt-pro- gram' fra 1891 vedtog man at kæmpe for en ny valgret byggende på: »Alrnin- delig, lige og direkte valg- og stemmeret uden hensyn til kønnene«, Kam- pen om kvindernes politiske frigørelseeller ligeberettigelse hang meget tæt sammen med SPD,s generelle krav om politiske reformer. Disse reformers 60
realisering blev mulig, efter at revolutionen havde overtaget magten i det krigsplagede land. * De følgende kontrafaktiske36 spørgsmåler med til at problematisere for- holdene: Hvad hvis centralmagterne f.eks. havde vundet krigen? Ville kvin- derne da have fået valg- og stemmeret, og ville de konservative elementer have givet afkald på magtmonopolet? Svarene er indlysende nok hypoteti- ske. Men tager man i betragtning, hvad b1.a. den senere rigspræsidentHin- denburg mente om kvinderne og 'den tyske mentalitet', så er der ingen grund til overilet optimisme. Noter: 1. Brockhaus, “Wiesbaden 1968 bd. 6 s. 544 2. Stefan Bajohr: »Die Hälfte der Fabrik - Geschichte der Frauenarbeit in Deutschland 1914 bis 1945«,Marburg 1979 s. 101,s. 125-127 ( Bajohr). Lignende udtalelser findes f.eks. i Paul Umbreit: »Die deutschen Gewerkschaften im Krieg«,Stuttgart 1928 s. 88 (Umbreit), Chri- stoph Sachse: »Mütterlichkeit als Beruf«, Frankfurt a.M. 1986 s. 153 (Sachse) og Hand- wörterbuch der Sozialwissenschaften, Göttingen 1965 bd.4 s. 121 (HDSW) 3. Ute Daniel er den førende kritiker af 'masseopfattelsen', Ute Daniel: »Arbeiterfrauen in der Kriegsgesellschaft«,Göttingen 1989 s. 37 (Daniel 1989),Ute Daniel: »Fikti0n, Friktion und Fakten - Frauenlohnarbeit im Ersten Weltkrieg«i »Arbeiterschaft in Deutschland 1914-18« udgivet af Gunther Mai, Düsseldorf 1985 s. 280 f. (Daniel 1985) Daniel 1989 s. 39 ff., specielt s. 41 og s. 43 Daniel 1985 s. 283, Daniel 1989 s. 44 Jürgen Kocka: »IGassengescllschaftim Krieg. Deutsche Sozialgeschichte 1914-18«,Frank- furt 1988 (første udg, 1973)s. 27 (Kocka), G. Bry: »Wagesin Germany 1871-1945«,Prince- ton 1960 s. 193 (Bry), Waldemar Zimmermann: »Die Veränderungder Einkommens- und Lebensverhältnisse der deutschen Arbeiter durch den Krieg«, Stuttgart 1932 s. 350 f. (Zimmermann). Tabellen er en revideret udgave på basis af de tre nævnte forfattere. Kocka gør i note 29 s. 204 opmærksom på,at han har måttet revidere Zimmermanns addi- tion. Kocka har dog overset den egentlige fejlkilde, som er en trykfejl i opgivelsen af vær- dien gældende for træindustrien. Her er hos Zimmermann angivet den samme værdi for både 1913 og 1918 - hvilket sammenlignet med andre statistiske opgivelser ikke kan være korrekt. Bajohr s. 15, Daniel 1985 s. 323 Daniel 1985 s. 286, flere eksempler findes hos Daniel 1989 s. 48 ft'. Daniel 1989 s. 44 Stadtarchiv Flensburg (StA) A II C 567 Verein Frauenwohl (StA II C 567), StA V B'1075 Meldestelle für den Vaterländischen Hilfsdienst (StA V B 1075)'Frauenmeldestelle Flens- burg rapport fra d. 20. juli 1917 s. 2 med lignende vurdering. I München faldt antallet af tjenestepersonalefra juli 1914 til juli 1918 med ca. 35%, Daniel 1989 s. 49 På basis af Zimmermann s. 350 f., Bry s. 194 og Kocka s. 28. Jeg har måttet revidere angi- velsen for mellemgruppen i 1918. Se argumentationen note 6 Reichs Gesezblatt (RGBL) 1888 s. 59 RGBL 1914 s. 332 f., RGBL 1916 s. 55 F., RGBL 1916 s. 1323 Verwaltungsben'cht der Stadt Flensburg 1911-1926 s. 524 (Vel-.Ben1926) Rudolf Meerwarth: »Die Entwicklung der Bevölkerung in Deutschland während der Kriegs- und Nachkriegszeit«,Stuttgart 1932 s. 428 (Meerwarth) 16. Vedrørende de indenrigpoltiske modsætninger og forholdet mellem industrien og mili- tæret se bl.a. Gerald D.Feldman: »Armee, Industrie und Arbeiterschaft in Deutschland 1914 bis 1918«,Bonn 1985 (første udg. på eng. 1965) (Feldman), Gunther Mai: »Das Ende des Kaiserreichs«, München 1987 (Mai 1987), se desuden Gerd Hardach: »Der Erstc Weltkrieg«,München 1973 (Hardach) .QS-"5* Ppæs p 535913 61
åäüfåäää ;5 .$53 Ursachen und Folgen - Vom deutschen Zusammenbruch 1918 und 1945 bis zur staatlichen Neuordnung Deutschlands in der Gegenwart. bd. 1 udg. af H. Michaelis, E. Schraepler, Berlin 1958, dokument nr. 3 (Ursachen und Folgen) Ursachen und Folgen dokument nr. 4 Ursachen und Folgen dokument nr. 5 StA V B 1075, mere generelt om de nye bestemmelser se bl.a. Daniel 1989 s. 83 ff. StA V B 1075 20.7.1917 Ver.Ber. 1926 s. 474 StA V B 1075 På basis af StA V B 27.11.1918 StA V B 1075 Ursula von Gersdorff: »Frauen im Kriegsdienst1914-1945«,Stuttgart 1969 s. 12 (Gersdorn') Gunther Mai: »Kriegswirtschaftund Arbeiterbewegung in Württemberg1914-18«,Stuttgart 1983 s. 355 f. (Mai 1983) StA V B 1075 Ute Daniel: »Womens work in industry and family: Germany 1914-18« i »The upheaval of war« udgivet af R.Wall, J.Wrnter, Cambridge 1988 s. 279 f., 297 (Daniel 1988);Daniel 1989 s. 100-106 30. StAVB 1075 U)t.. 32. 33. 35. 36. 62 Mens 2.0HL holdt tallet nede på omkring 1,2 millioner, steg tallet efter 3.0HBs magto- vertagelse. I slutningen af krigen var der i alt omtrent 3 millioner reklamerede mænd. Af dem var omkring 50% krigsanvendelige. StdeDR bd. 42 s. 28 f. Daniel 1989 s. 84, 86. General Groeners forhold til industrien og ledelsen af 3.0HL var præget af uoverensstemmelser. Han blev derfor afskediget d. 18. august 1917 Lothar Burchardt: »Zwischen Kriegsgewinnen und Kriegskosten, Krupp im Ersten Welt- krieg«,i Zeitschrift für Unternehmensgeschichte 32 H. 2. 1987 s. 82 f. Daniel 1989 s. 94 Den preussiske »Drei-Klassen-Wahlrecht« blev vedtaget i 1849 og var gældende frem til 1918. Der var tale om et ulige, offentligt og mundtligt valg. Afstemningen var indirekte, man valgte såkaldte »Wahlmännercgsom på et senere tidspunkt trådte sammen for at be- stemme valgkredsens delegerede (Abgeordneter). Vælgergruppenvar delt op i tre klasser - bestemt af skatteydelsen. Hver skatteklasse valgte 1⁄3af valgmændene.Den L klasse var de få rige, og den 3. klasse de mange fattige, de blev vægtet lige meget. Det betød f.eks. i 1903 rent praktisk, at en stemme fra den 1. klasse betød 26 gange så meget som en stemme fra den 3. klasse. Valgretten blev af August Bebel ogsåkaldt: »Geldsack-Wahlrecht«. Se hertil feks. Karl Dietrich Erdmann: »Der Er- ste Weltkrieg«,dtv München 1980 (1.opl. 1973)s. 22 Ef.,26 tf. Vedrørende begrebet kontrafaktisk, se Uffe Østergaard:»Kontrafaktiske hypoteser i histo- rieforskningen«,i: Den jyske Historiker nr. 41 s. 130-133
Abstract Klos, Michael: Die deutschen Arbeiterfrauen und der Weltkrieg 1914-18. Arbejderhistorie 38 (1992). »Wer nicht arbeitet, soll auch nicht essen, ist in unserer jetzigen La- ge mehr denn je berechtigt, auch den Frauen gegenüber.«Mit die- sen Worten wollte die 3. Oberste Heeresleitung dem deutschen Volk den Ernst der Stunde verdeutlichen. So sollte die weibliche Arbeitskraft die Männer in der kriegswich- tigen Industrie für den Einsatz an der Front entbehrlich machen. In diesem Zusammenhang entstand der Mythos, dass der Weltkrieg ei- ne sehr grosse Zahl von Frauen arbeitsaktiv werden liess. Aber die totale Mobilisierung aller Kräfte, hierunter auch die Ar- beitskraft der Frauen, zur Realisierung expansionistischer Kriegs- ziele scheiterte. Das soziale System des Deutschen Reiches konnte die ungeheuren Belastungen durch den Krieg nicht tragen und brach letztendlich militärisch und gesellschaftlich zusammen. 63
DEBAT Flemming Hemmersam; Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur Indledning . De sidste ti års forskning i arbejderhistorie eller arbejderbevægelsenshisto- rie har ændret sig fra kun at være forskning i arbejderbevægelsentil nu og- så at omfatte interesse for arbejderbevægelsensforhold for f.eks. hverda- gen, det omgivende samfund og arbejdernes kultur. Nye kilder og græsrodsinteresse Den materielle kultur er blevet inddraget. Arbejderhjem kommer på mu- seum, ligesom arbejdspladsen og bestemte erhverv får deres eget museum. Skolesammenhængeog barndom illustreres gennem genstande, og et fag- foreningskontor i sin fysiske helhed bliver kulturhistorisk interessant. Det går fra en Stauning-nøddeknækkertil at et Folkets Hus bliver arbejdermu- seum. En anden kildetype, som har vundet frem, er erindringereller arbejdermin- den Dem er der indsamlet en hel del af. De publiceres i et større antal og er sammen med udstillingen af genstandene det materiale, som bredest frem- mer interessen for arbejderhistorien. Endvidere kan det konstateres, at interessen for dette forskningsområde har flyttet sig fra universiteterne med deres specialeafhandlinger til også at blive taget op - centralt som lokalt - af arbejderbevægelsenog enkeltperso- ner. Der udgives festskrifter om den lokale arbejderbevægelse,foranstaltes erindringsindsamlinger og lokale arbejdermuseer og -arkiver oprettes. Eksisterende institutioner Arbejderbevægelsenstrykte kilder og arkivalier opbevaresog systematiseres hovedsageligt på ABA, medens genstandene nu har fået deres eget hoved- museum i København (Arbejdermuseet). En tredie hovedinstitution Derimod er arbejdererindringerne ikke anbragt noget bestemt sted, men findes spredt ud over landet. Og det er en fejl. Vi mangler en tredje institu- tion, der kunne stå for at indsamle og især systematisere de »bløde« data - 64
minderne (erindringeme) - alle de områder som omhandler arbejdernes egen kultur. Her kunne de mange engagerede amatør-forskere og indsamle- re samarbejde med professionelle forskere gennem oprettelsen af samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultun Inspiration fra etnologi og folkloristik De »bløde data« har etnologer og folklorister indsamlet, bearbejdet, udstil- let og publiceret. Hovedarkiverne i denne sammenhæng har været Dansk Folkemindesamling (DFS) og bl.a. Nationalmuseets Etnologiske UnderSø- gelser (NEU). Nu er det desværre sådan, at NEU ikke eksisterer mere som selvstændigog udfarende institution ved Nationalmuseet på grund af bespa- relser. Og DFS er stadigvækhovedsagelig forankret i romantikkens selvfor- ståelse og det førindustn'aliserede samfund. Til trods herfor kan opbygningen af en samling af arbejderminder, -tradi- tioner og -kultur lade sig inspirere af de erfaringer og den systematik og ind- samlingspraksis, som NEU og DFS har udviklet, men må samtidig gå andre veje, da arbejdernes kultur hører industrialismen til og står under påvirk- ning af forskellige strømningerinden for arbejderbevægelsen. Arbejderminder og -traditioner Ved arbejderminder forstås det, arbejderne selv kan huske fra deres liv, deres erfaringer, og det, de finder værdifuldt. Det kommer feks. frem i deres auto- biograñerom forholdene på arbejdspladsen, i barndomshjemmet, eller hvor- dan de husker skoletiden, arbejdskampene og glædenved at stå påegne ben. Der er ingen tvivl om, at det er et værdifuldt arbejderhistorisk materiale. Derimod er der tværfagliguenighed om, hvordan det i videnskabelige og formidlingsmæssige sammenhænge kan og bør anvendes. Det kan bl.a. hænge sammen med, at en systematik og metode baseret på et således tilve- jebragt materiale endnu ikke er udarbejdet. Termen arbejdertraditioner anvendes om et arbejderhistorisk materiale, der traderes videre, måske i flere generationer, mundtligt som skriftligt eller gennem genstande og sædvaner. Det overleveres ikke altid »ordret«, men kan forandres og nyfortællesalt efter tid, sted og omstændigheder. En central problemstilling ville være at anskue klassekampen i det danske samfund gennem studier af minder og traditioner blandt arbejderne, i bor- gerskabet og bondebefolkningen for at finde frem til ligheder, påvirkninger og forskelligheder. Arbejdernes kultur og arbejderbevægelsens Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur har til opgave at ind- samle, opbevare og forske i arbejderminder og -traditioner fra arbejdernes kultur i hverdagen, og som de huskes og anvendes i arbejderbevægelsens kultur, dvs. i forbindelse med organisationslivets mange foreninger. De vil ofte være præget af f.eks. socialdemokratiske, socialistiske og kommunisti- ske tankegange. Man kan også beskæftige sig med arbejderteater, -musik, -sang, -ñlm, -litteratur og -kunst. 65
Trykte kilder og arkivalier Tilvejebringelse af erindringer, minder og traditioner sker ikke alene via den mundtlige kultur, men også,som vi har været inde på,i sammenhæng med den materielle kultur. 'Iiykte kilder og arkivalier, som normalt kun forbindes med studier af ar- bejderbevægelsenshistorie, er ogsåværdifulde for studiet af minder og tra- ditioner fra arbejderbevægelsenog i arbejderhverdagen. De kan findes i bø- ger, tidsskrifter og fagblade, aviser og i arkivalier, fotografier, plakater og fa- ner eller gennem en kombination af flere kilder. En socialistisk talemåde som f.eks.: Gør din pligt og kræv din ret (Ingen rettigheder uden pligter, ingen pligter uden rettigheder) findes på bannere og faner. Gennem arkivstudier og trykt materiale kan denne talemåde f.eks. føres tilbage til vedtagelsen af statutterne i 1. Internationale i 1864, formule- ret af Karl Marx. Det fremgåraf en brevveksling, at Marx var imod denne formulering, men blev tvunget til at medtage den i statutterne. Det interessante ud fra et minde- 0g traditionsaspekt er, at denne talemåde har overlevet i så mange år,og at den ñndes på arbejderfaner selv i den mind- ste ajkrog af Danmark, og at den i de senere år igen er blevet taget op i en soci- aldemokratisk programerklæn'ngHvor udbredt denne talemåde har været, og hvad den egentlig har betydet, kunne bl.a. undersøgesgennem arkivstudier og trykt materiale, men ogsågennem spørgeskemaerog interviews. Det samme gælder de utallige arbejderfester inden for bevægelsen.Af- grænses de f.eks. til DSU i mellemkrigstiden, giver det trykte materiale fra ABA foreløbigeoplysninger om kurser i arbejderfester, debat om nye kultu- relle arbejdsformer, håndbogi fester og debat om indholdet af de ca. 60 for- skellige festtyper og -arrangementer, der bare for denne periode blev afprø- vet i DSU. Om arbejderskik og -brug på arbejdspladserne kan der læses i fagfore- ningsbladene, og hvis man inddrog protokollerne i denne verifikation ville også fagforeningernes og de enkelte fags specielle skik og brug komme frem. De mange konkrete eksempler på fortrædeligheder fra virkeligheden, som fremkommer i polemik og beskrivelser i de trykte kilder og arkivalier- ne, lader forstå, at historien af arbejderne opleves/tolkes ud fra et omfatten- de fortællerepertoiremed temaer fra hverdagen, arbejdet, bevægelsen,friti- den og det omgivende samfund - ofte i form af et digt eller en (lejlig- heds)sang. Trykt de forskelligste steder og i et stort omfang, giver de mulig- hed for at afdække arbejdernes bevidsthed og en klassebevidsthed, mange år efter uddybet og forklaret gennem minderne. Studiet af traderingen og overleveringen hos arbejderne er ogsåmed til at afdække, hvad de selv opfatter som deres identitet, og hvad de værdsætter som noget kontinuerligti deres tilværelse. Forsøg på en systematik Det gælder såvel for de trykte kilder og arkivalierne som for den mundtlige og materielle kultur, at der endnu ikke er udarbejdet en systematik og me- 66
tode til at anskue og synliggørearbejdernes og bevægelsenskultur gennem minde- og traditionsaspektet. I det følgende skitseres et forsøg på en systematik til en opdeling af Sam- lingen for arbejderminder, -traditioner og kultur i tre afdelinger. Afdeling for arbejderminder I det indsamlede autobiograñskemindemateriale skelnes der mellem histo- rier fortalt om 1)de lange linier 2) dagliglivet. Ved de lange linier forstås a) tidsforløbet: erindringer om samfundsfor- hold i en historisk kronologisk sammenhæng;b) livsforløbet som noget ik- ke-tilbagevendende om barndom, ungdom, voksenliv og alderdom og c) års- forløbet, dvs. noget een gang om året tilbagevendende: forår, sommer, ef- terår og vinter; fødselsdage og bryllupsdage; jul, påskeog pinse mv. og an- dre festtyper og mærkedage i arbejderbevægelsen. Ved dagliglivet menes noget dagligt eller hyppigt tilbagevendende i for- bindelse med f.eks. levevilkår,arbejdslivet, fagforeningen, fritid samt politi- ske og kulturelle foreninger. Ved at skelne mellem noget ikke-tilbagevendende (de store linier) og det hverdags-tilbagevendende (dagliglivet) eller een gang om året tilbageven- dende (årsforløbet)deles arbejderfortællingernei et autobiografisk materi- ale op i 2 hovedgrupper af historier, som samtidig også siger noget om at- bejdernes lineære og cykliske bevidsthed. De to hovedgrupper af historier kan så yderligere underopdeles efter funktion og indhold. ' Afdelingen for arbejderminder beskæftigersig med et arbejderhistorisk materiale, ting som arbejderne selv kan huske fra deres liv, deres erfaringer, og hvad de har fundet værdifuldt at fortælle om. Afdeling for arbejdertraditioner 'Itaditionerne systematiseres ud fra 1)viden og forestillingsverden (hVadde tænker),i 2) ret, sæd og skik (hvad de gør) og 3) kunstneriske udtryksfor- mer (hvad de fortæller, fremfører og måden det gøres på). Der skelnes i viden og forestillingsverden mellem traderet ideologi, ver- densanskuelse og sund fornuft. Ved ideologi forstås systemer af ideer og vurderingsmåder;eksempler herpå kan være historier om ideologiske stri- digheder eller egne overbevisninger såvel som antiborgerlige og antimilitari- stiske holdninger. Ved verdensanskuelse forstås den opfattelse, som et menneske har af ver- den eller virkeligheden som en helhed med f.eks. holdninger til solidaritet og imod rangforskelle og uretfærdighed.Sund fornuft opfattes som den del af en verdensanskuelse, der tilegnes ukritisk, og hvor gennemsnitsmenne- skets etiske individualitet udvikler sig med holdninger til f.eks. hjælpsom- hed, properhed, venlighed og anstændighed. Ved ret, herunder sanktioner mod uret menes et samlet hele af normer, som staten eller en statslignende magt har udstyret med gyldighed og som henvender sig til borgerne med kravet om lydighed. Som eksempler herpå kan nævnes historier om det danske retssystem, arbejdskampe, arbejdsret- 67
ten, samfundets love og arbejdsmarkedets hovedaftale, forfølgelse af skrue- brækkere og regler og procedurer for afholdelse af generalforsamlinger. Sæd er indbegrebet af regulerende og overvågendenormer, som har mo- ralsk bydende kraft og angiver, hvad der bør gøres. Afvigere udsættes for sanktioner i form af gruppepres, men straffes ikke i retslig forstand; som il- lustration kan nævnes de sanktioner, som socialdemokrater og kommuni- ster gennem trusler, bagtalelser og fraktioner udsætter hinanden for i det faglige arbejde samt den disciplin, der udøves inden for arbejderbevægel- sens egne rækker. , Skikke praktiseres konkret i utallige sammenhængeog kan være af kort varighed (mode), betegne passende opførsel (konvention) eller udtrykke in- dividuel adfærd (vane). Som eksempler kan nævnes anvendelse af spytte- bakker, hilseformer og påklædning,demonstrationer, kitdage, fusk i ar- bejdstiden, fanen til stede ved begravelse samt ceremonier og ritualer ved åbningskongresser. De kunstneriske udtryksformer deles op i ubundne former (historier), hvortil ogsåhører sagn i bred forstand, herunder feks. rygter, anekdoter, skæmtehistorier og skrøner, foruden eventyr, utopiske fortællinger,myter og legender, dvs. det der svarer til martyr- og mirakelfortællinger. Og de bundne former med bl.a. sange og viser, arbejderspil og »fusk på arbejdet«,samt kortfonner som vitser, remser, talemåder, ordsprog, øge- navne, slang (argot, jargon), gåderog paroler/slagord etc. Afdelingen for arbejdertraditioner beskæftigersig med alle de ting, som er blevet traderet, og som i dag også overleveres i arbejderbevægelsenog hos arbejderne - deres viden og forestillingsverden, ret, sæd og skik udtrykt som det ogsåkan være, gennem kunstneriske former, og det, der kan skilles ud som særligeslidstærke arbejdertraditioner. Afdeling for arbejderlmltur Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur har ogsåtil opgave at indsamle og opbevare de arbejderkulturelle aktiviteter, som bygger på den snævre kulturopfattelse, at kultur er lig med kunst. Samlingen må derfor og- så udvikle sig til et centrum for indsamling, opbevaring og forskning af ar- bejderteater, -musik, -sang, -film, -litteratur og -kunst vurderet og uddybet gennem indsamlede minder og erindringer. Afdelingen for arbejderkultur beskæftigersig endvidere med de bredt an- lagte kulturelle aktiviteter som f.eks. arbejderoplysning, -skak, -sport, -ferie og -samarittervirksomhed og har ydermere til opgave at få beskrevet, analy- seret og illustreret forholdet mellem arbejdernes kultur og arbejderbevæ- gelsens kultur. Indsamling Forestillede man sig Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur som en eksisterende institution med nyerhvervede lokaler, ansat personale og et budget, ville det første initiativ være at henvende sig til medierne, ar- bejderbevægelsenog andre interesserede for at få deres hjælp til hvert år at 68
«› ,n *2 ›: v t.. Arrangørgruppen bag konference om arbejderminder på Københavns Universitet i 1986 repræ- senterede Institut for Folkemindevidenskab og organisationen »FagligePensionister og Efter- lønsmodtagere«. sætte indsamlinger i gang af arbejderminder, afsluttet hver for sig med en uddeling af priser for de bedste bidrag. Der bør ske en kontinuerlig indsamling af autobiograñerpå grundlag af spørgeskemaer, interviews eller gennem en kollektiv fremgangsmådemed månedligemøder for at hjælpe og motivere en gruppe meddelere til at skri- ve og indtale deres erindringer. Samtidig bør der hvert år udsendes tematiske spørgeskemaerom bestem- te arbejderhistoriske emner til en kreds af interesserede meddelere over he- le landet, som over en årrække anmodes om at besvare dem. Forskning Forskningen koncentreres det første år om en inventering - en statusopgø- relse - af, hvad der findes af »bløde« arbejderhistoriske data som f.eks. erin- dringer i lokale arkiver, museer og andre institutioner og evt. i fotokopi få dem overført til Samlingenfor arbejderminder, -traditioner og -kultur. Endvidere vil ABA, der på en koncentreret måde rummer så mange mu- ligheder for at give oplysninger og henvendelser, blive systematisk gennem- gået.Kendskabet til dette kildemateriale vil uden tvivl være med til at rejse nye problemstillinger og give ideer til tematiske spørgeskemaer. Senere kan selvstændigeforskningsprojekter iværksættes for at få belyst, hvad feks. faneme kan fortælle; arbejderkulturen i DSU-kredse i mellem- krigstiden; historien oplevet gennem arbejderhistorierne, festlivet som det har udfoldet sig i arbejderbevægelsensamt forskellen mellem arbejdernes sange og arbejdersangen i Danmark. 69
Organisation Afgørende for at Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur kan vokse og blive centralt placeret i den danske arbejderhistoriske forskning, afhængerikke alene af, at der er et rimeligt budget at basere dette arbejde på,men ogsåaf at der ud over landet blandt arbejderne er en positiv hold- ning til at få disse ting indsamlet. Denne interesse kunne oprettelsen af en forening være med til at stimu- lere og et medlemsblad kunne fremme kendskabet til de danske arbejder- minder og den danske arbejderkultur. For medlemmer, der ønskede aktivt at gåind i indsamlingsarbejdet,enten som fast meddeler på spørgeskemaerneeller ved selv at indsamle arbejder- minder kunne der afholdes kurser. Inspirerende for dette indsamlingsarbejde ville det være at samle de in- teresserede til arbejderhistoriske årsmødet, arrangeret af Samlingen for ar- bejderminder, -traditioner og -kultur i samarbejde med ABA, Arbejdermu- seet, Center for Arbejderhilturstudier ved Københavns Universitet og SFAH. Afslutning Samlingen for arbejdenninder, -traditioner og -kultur må selvfølgeligogså publicere sine indsamlings- og forskningsresultater. Det kan ske ved udsen- delsen af en årbog,skriftserie og en arbejdererindrings-publikationsrække, som vi her ikke nærmere skal komme ind på. Oprettes Samlingen vil den være den første af sin art iverden. Epilog For en del år siden, da Henry Gran var leder af ABA, snakkede jeg en dag med ham på hans kontor. Jeg bemærkede, at han nederst på sit private brevpapir havde fået trykt mottoet: Udholdenhed besejrer alt. Det smilede jeg lidt af dengang, men gør det ikke mere, for det er jo rigtigt, at kun ud- holdenhed besejrer alt. Det må Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur så glædesig over. 70
ANMELDELSER Det arbejdende Folks Kulturhistorie. Bd. 3. Historikergruppen Fempas: Tommy P. Christensen, lisa Elsbøll, Grethe Hamborg, Anne Severin, Torben Svendrup (Red.). Forhistorien: Arne Nielsen. SiD/I'remad, København 1990. 415 sider. 250 kr. Man kunne starte med at spørge, hvilken sagligbegrundelse der mon har været for at skrive dette tredie bind af »Det arbejdende folks kulturhistorie«. De to første bind fra 1987/88 blev markedsført som et færdigt sæt, og forfatterne havde (i grove træk ganske vist) ført fremstillingen kronologisk frem til vore dage. Det er ikke mit indtryk, at der var forudset nogen fortsættelse, og det er efter læsningen et stort spørgsmål,hvad det var, der var så vigtigt for Historikergruppen Fempas at formid- le, at SiD skulle overtales til at finansiere et ekstra bind. Hvor den overfladiske fremstilling i de første bind kunne forklares ud fra det sto- re kronologiske forløb, der blev behandlet, så gælder denne undskyldning ikke for dette bind, der udtrykkeligt tager sig for at skrive de sidste 150 års kulturhistorie »i bredeste forstand«,altså »en kortere periode - som vi alle har et forhold til, fordi vi er en del af dem. På 415 sider må det være muligt at give en betydelig mere vitaminrig hi- storieskrivning end den, Fempas formidler. Man kunne have tilladt sig at forvente, at Fempas som grundlag for dette bind havde arbejdet flittigt med den forskning, der gennem de seneste år har fundet sted om arbejderbevægelsenshistorie - publi- ceringen af resultaterne fra et sådant arbejde havde været en glimrende anledning til at udsende et tredie bind. I stedet for giver Fempas udtryk for, at de kun har for- agt til overs for denne forskning med ordene: »Om arbejderbevægelsener der skrevet meget Der er mange erindringer;mange folkemindeforskere og akademikere, der aldrig har været på en arbejdsplads, har følt sig kaldet til at skrive arbejderhistorre. Men der er også meget godt imellem« - som eksempel herpå nævnes den socialdemokratiske partihistorie »En bygning vi rejser«(s. 180). Jeg finder det beskæmmende, at en historiegruppe på denne måde bekender sig til plat fordomsfuldhed i et ynkeligt forsøg på at bortforklare egen dovenskab. Fem- pas anfører i indledningen, at det »drejersig nemlig primært om at vælge til og væl- ge fra«, og der er resolut blevet valgt det fra, som historiegruppen ikke fandt inter- essant nok. Morten Thing anfører f.eks. i sin anmeldelse i det socialistiske tidsskrift Giraffen nr. 2/1991,at ingen af SFAHs omkring 85 skrifter er medtaget i litteraturli- sten. Morten Thing frakender i sin anmeldelse værket nogen som helst værdi. Han mener, at »SiD er blevet spist af - ikke med et discountprodukt, men med en dårlig mellemskolestil«. - Jeg forstår hans harme, men mener dog, at det er muligt at pege på kvaliteter, som må gøre min vurdering af værket mindre afvisende. Det arbejdende Folks Kulturhistorie er et forsøgpå at skrive en samlet, læseven- ligfremstilling,og selv om kulturbegrebeter meget vagt og udflydende hos Fempas, lykkes det at fomridle meget stof om arbejdernes tilværelse og (samfunds)liv, som ikke er tilgængeligi nogen lignende udgivelse. Formidlingen retter sig tydeligt mod ikke-historikeren, lystlæseren,der har et rekreativt formål med at læse om histori- en, og denne læser har mange chancer for ikke bare at blive underholdt, men også få udbytte af sin læsning.Jeg synes f.eks. at kapitlerne Mode, Strukturer - systemer - hvem sagde mennesker? og De fremmede hver på deres måde udgør afsluttede artik- ler, der i emnebehandling, engagement og sproglig formidling kvalificerer fremstil- lingen. Kapitlet Mode kunne ligefrem bruges i Samvirke, ville jeg mene. Jeg synes desuden, det er en kvalitet ved værket, at forfatterne lader deres hold- ninger til stoffet komme åbent til udtryk. Det er der mange eksempler på,det frem- 71
gårfeks. som konklusionen på kapitlet om sygdom, at »Sygdomer klassebestemt!«. Der er tilsyneladende ikke tale om nogen afklaret politisk platform for historiker- gruppen endsige nogen artikuleret fomridlingspolitik; men i fremstillingens løb får stofbehandlingen farve af en slagskritisk holdning, der tillader forfatterne at forhol- de sig eksplicit til det, de skriver om. Det kan jeg godt lide. Gid det gennemgående kom klarere til udtryk og var bedre funderet i hele tilrettelæggelsen.Når holdnin- gen til stoffet kun tilfældigvisbliver formuleret sprogligt og ikke er grundlaget for selektion og disposition, kommer der til at mangle det overordnende princip, der som en generel synsvinkel kan få et så omfattende stof til at hængeblot nogenlunde sammen. Bind 3 er som de foregåendedisponeret med løs hånd. En række temaer bliver stillet selvstændigtop efter hinanden, men jeg ser ikke som for de første to binds vedkommende nogen redaktionel linie i hverken progression eller proportion irnel- lem afsnittene. Det blivende helhedsindtryk er, at bogens afsnit er ordnet efter det gammelkendte princip, hulter til bulter; og den læser, der tror at ñnde nogen (evt. indre) sammenhængi bogen, efterlades skuffet. Ikke alene mangler denne sammen- hæng - de enkelte kapitler er så forskelligt skrevet, at man som læser kastes rundt mellem let causerende artikler præget af skrivelyst og knudrede, krampagtigt for- mulerede artikler, der efterlader indtrykket af pligtarbejde. I en så omfattende sammenhængmå der selvfølgeligvære afsnit, der for den en- kelte læser virker mere interessante end andre. Det er f.eks. svært for mig at finde noget i afsnittene om den franske revolution og om besættelsestiden, som jeg ikke har læst bedre beskrevet andre steder; og de spredte tilløb til at beskrive arbejder- bevægelsenshistorie synes jeg rent ud sagt løber ud i sandet. Jeg glædede mig til at læse om arbejderkultur, om arbejderbevægelsenskulturel- le indsats, om foreningerne (fag-, sang-, idræts-, kunst-), om kulturpolitiske initiati- ver, om forlystelser, samværsformer, fester og ferier - for eksempel. Men det lader ikke til at have haft forfatternes interesse. Spredte bemærkningeri forskellige afsnit giver det indtryk, at Fempas ikke finder, at arbejderbevægelsenseget kulturliv har præget »det arbejdende folks kulturhistorie« de sidste 150 år. Det forbigåseller spi- ses af med et par hurtige statistiske bemærkninger af ringe informationsværdi. Hvem har f.eks. glæde af at få at vide, at DAI var den 7. største organisation inden for Dansk Idræts Forbund i 1989? (s. 278). Man kunne ogsåi en sådan udgivelse fra forlaget Fremad forvente, at Fremads Folkebibliotek i det mindste blev nævnt, men heller ikke dette banebrydende initiativ finder nåde for forfatternes valg af stof. En affotograferet plakat for AOFs bogkreds bærer billedteksten: »Gennem bogkredse og læseforeningerblev bogen ogsåudbredt i den arbejdende befolkning«(s. 121)- og dét var så dét I kapitlet »At læse« s. 191 lægges hovedvægten på, hvad arbejderne ikke læste foruden en summarisk præsentationaf den mest solgte triviallitteratur. Det virker tyndt. Så meget mere som en sådan emnebehandling støtter myten om den bevidst- løse subsummering af al arbejderkultur under borgerskabets. Om arbejdernes kul- tur hedder det oven i købet konkluderende (s.380),at »Det derreelt skete,var, at ar- bejderne fik deli den borgerligekalium. Denne i bedste fald udialektiske bemærkning frakender altså med et pennestrøg den betydning, som arbejderbevægelsenskultur- liv har haft for kulturhistorien gennem 150 år. I sandhed tankevækkende at finde denne holdning i et værk, der bærer titlen »Det arbejdende Folks Kulturhistorie«. '“ Ole Pedersen 72
Harald Berntsen: I malstrømmen. Johan Nygaardsvold 1879-1952, Aschehoug for- lag, Oslo 1991, 748 5. Johan Nygaardsvold (1879-1952)ble i 1935 leder for den andre Arbeiderparti-regje- ring i vår historie - og den første som ble sittende så lenge at den fikk utrettet noe. Han var dermed ogsåden første arbeider som slik fikk en reel] sjanse til å virke som statsminister. Hans regjeringstid fram til 1940 ble en viktig reformperiode, og hans person var et stort aktivum for partiet. Store plakater med Nygaardsvolds portrett lyste opp på valgmøtene.Og i årene 1940-45 ledet han arbeidet for det frie Norge i spissen for eksilreeringen i London. Men ført nå - 46 år etter krigen - får han sin første skikkeng biografi. Dette er ikke tilfeldig. Det tyske sjokkangrepet på Norge 9. april traff et uforbe- redt norsk samfunn - og jakten på syndebukker kom i toneangivende kretser raskt til å rette seg mot blant andre statsministeren. Det gjaldt ogsåi hans eget parti. Da statsminister Nygaardsvold i slutten av mai 1945 kom hjem og ble mottatt av jublen- de menneskemengder i Oslo, var han samtidig politisk død. Måten han ble skjøvet til side på - blant annet ved å ikke innkalle ham til møter der viktige avgiørelser skulle treffes - bekrefter fullt ut at allerede den gang aldt partisekretærHaakon Lies senere ord om at Arbeiderpartiet var »fanden ingen søndagsskole«. Faghistorikere har lenge forsøkt å gi Nygaardsvold oppreisning. Den manglende opprustning var langt fra bare Arbeiderpartiets skyld, og DNA-regeringen ølae for- svarsbudsjettet med ekstraordinære bevilgninger i årene forut for 1940. Men den biografien som denne sentrale skikkelsen i norsk arbeiderbevegelse fortjener, har latt vente på seg. En journalistisk og mangelfull biografi for snaue ti år siden endrer ikke dette. I år har imidlertid historikeren Harald Berntsen kommet med en ruven- de biografi om Nygaardsvold som fyller det gapet som har vært. Bygd på et omfattende kildemateriale, også tidligere utilgiengelige kilder, gir Berntsen en grundig framstilling av Nygaardsvolds liv, og da særligav hans politiske virke. Berntsen skildrer utførligogsåtiden før statsministervervet: sagbruks- og tegl- verksarbeider i hjembygda Hommelvik i Sør-Trøndelag,skogs- og anleggsarbeider i USA, lokal fagforeningsleder og kommunal politiker, stortingsrepresentant fra 1915, deltaker i striden mellom den gamle reformistiske retning i DNA og den nye og mer radikale under "D'anmæls ledelse, som Nygaardsvold sto nærmest, parlamentarisk leder for DNA og en av dem som utforrnet og målbar den nye pragmatiske krisepo- litikken fra 1923-33 med parolen »Hele folket i arbeid«. Berntsen gir selvfølgeligrelativt bred plass til statsministerperioden før 1940, da arbeidsløsheten ble brakt klart ned (uten å forsvinne) og blant armet alders- og ar- beidsløshetstrygdble ennomført. Han skildrer særligforsøket på å føre en nøytra- litetspolitikk for å holde Norge uten for storkrigen som var under oppseiling. Men det er først og fremst de dramatiske dager 0g uker under det tyske felttoget i Norge og de påfølgendevanskeligeog tunge årene i eksil, fjernt fra folk og land, som står i fokus. Forholdet til det som skulle bli Hjemmefrontens Ledelse, står her sentralt. Hjemmefrontledelsen krevde at reeringen måtte gå av så fort den kom hjem - det var det vilkår den satte for å samarbeide. Bakgrunnen for dette finner Berntsen ikke bare i syndebukktenkning knyttet til 1940. Han sannsynliggjørat det hos bor- gerlige ledere også hadde klare partipolitiske årsaker. Men framfor alt griper han fatt i klare ikke- og til dels anti-parlamentariske visjoner flere av disse hadde, særlig de første årene. Hans tese er at i hjennnefrontledelsen finner denne utenomparla- mentariske strømninginnen en Oslo-basert elite innen borgerskapet fram til en alli- anse med 'Ii'anmæl-fløyens folk i DNA, som ogsåvar forankret i utenomparlamen- tariske organisasjoner og tradisjoner. 73
Den fremste representant for denne fløyenvar Einar Gerhardsen, og det blir da et velregissert spil] som fører fram til Gerhardsens nye lederrolle som partiformann og statsminister i 1945. Dette innebar ogsåpartiapparatets definitive overmakt over stortingsgruppen - mulig både fordi gruppen var kompromittert etter sin vilje til en »ordning«med tyskerne sommeren 1940 og fordi det parlamentariske liv var satt ut av drift i de fem okkupasjonsårene. Dette siste er pekt på av historikere tidligere, men Berntsen gir en mer utførlig bakgrunn og driver dette perspektivet lenger og mer konsekvent enn noen før. Der- med framstår Hjemmefrontens Ledelse ogsåsom det politismnde organ det vitterlig var, selv om den selv utvivlsomt ville hatt seg frabedt en slik etikett. Dette er et vik- tig poeng. En annen sak er at jeg synes Berntsen presser dette perspektivet for langt og for ensidig. Dermed ser han konspirasjon og slu beregning ogsåder andre forkla- ringer er vel så rimelige. I det hele er det Nygaardsvolds briller Berntsen har på ne- sen hele tiden, og det fører til skjevhet. Men han har til en viss grad rett i at histori- kere før ofte har brukt hjemmefrontledelsens briller. Slik kan Berntsens ensidighet likevel bidra til at det blir balanse i totalbildet. Det kan imidlertid gi framstillingen et moralistisk preg som lett kan komme i stedet for den historiske forståelse. Den avsluttende delen av boken elder forspillet til NATO-medlemsskapet i 1949. Den er den svakeste. Her synes jeg Berntsens framstilling av bakgrunnen blir klart mangelfull og for ensidig, med en vis tendens til konspirasjonsteori-tenkning. Samtidig får leseren heller ikke noe klart bilde av hvor hovedpersonen Nygaards- vold, som fortsatt satt på Stortinget, egentlig sto i debatten mellom »nordister« og tilhengere av vest-tilknytning i reen'ngspartiet. Et sterkt inntrykk på anmelderen gjorde Berntsens skildring av hvordan en funk- sjonær nekter partiets tidligere statsminister adgang til NATO-landsmøtet i 1949 - han hadde glemt adgangskortet! Berntsen understreker at Nygaardsvold holdt en lav politisk profil i denne perio- den. Han var resignert og bitter - men samtidig partilojal. Den gamle slagferdighe- ten hadde han likevel i behold. Det viser historien om da hans gamle motstander og venn, den konservative partileder Hambro, holdt valgforedrag i Hommelvik i 1949. Etter foredraget satte Hambro seg til Nygaardsvold på tilhørerbenken. »Ja, vi be- gynner å bli gamle nå«,bemerket Hambro. »Jeghørte det, ja«,repliserte Nygaards- vold. Boken er på nesten 750 sider. Men den mangler både register og de kildehenvis- ninger man forventer å finne i et vitenskapelig arbeid av denne art. Forlaget har lo- vet å rette på dette i et eventuelt nytt opplag. Det vil dessuten være tilengelig et eksemplar av register og henvisninger hos forlaget og'i Arbeiderbevegelsens Arkiv og Bibliotek i Oslo. Til tross for innvendinger synes jeg Harald Berntsen har laget en stort sett grun- dig, velskrevet og samtidig provoserende bok. Den er lang, men den er aldri kjede- lig. Og i alle fall i store deler har vi følelsen av å komme Nygaardsvold inn på livet. Slik har Berntsen reist Nygaardsvold et verdig monument. TerjeHalvorsen Spencer R. Crew: Field to Factory. Afro-American Migration 1915-1940,Smithsonian Institution, Washington DC. 1987, 79 5. Fra februar 1987 til marts 1988 afholdtes en udstilling i Washington DC. på Natio- nal Museum of American History. Emnet var den mægtige interne migration, der fandt sted i USA i tiden mellem de to verdenskriges begyndelse. Hundredtusindvis af sorte amerikanere flyttede fra sydstaterne til nordstateme og ændrede deres til- 74
værelse som landarbejdere og småforpagteretil industriarbejdere i nordstaternes millionbyer. Til udstillingen blev fremstillet en lille, rigt illustreret bog, der skulle supplere udstillingen med en sammenhængendeskriftlig fremstilling af udstillingens hovedtemaer. Denne forbindelse mellem udstilling og bog har både sine stærke og svage sider - alt efter hvad man vil bruge bogen til. Det ligger i bogens forudsætninger, at der nødvendigvismå være tale om en kortfattet fremstilling, og at den samtidig skal dække en meget lang række forskellige aspekter af den store og komplekse sociale omvæltning,som den her omtalte migration udgør. Disse krav til den skriftlige fremstilling har medført, at bogen er blevet disponeret i en meget lang række gan- ske korte kapitler; ialt 27, der omhandler hver sit emne på gennemsnitligt 3 sider, hvoraf ca. 50 procent udgøres af illustrationer - fortrinsvis fremragende udvalgte fo- tografier. Det er givet på forhånd, at en sådan disposition af stoffet ikke kan give læseren en større sammenhængendeforklaring på eller indføring i emnet. Bogen kan alene tilbyde en mosaik af centrale delaspekter, men det gør den til gengæld også godt. For selv om der er tale om en mosaik, er den ikke dermed fuldstændigplanløs. Trods enkelte mindre sidespring kan man inddele de 27 småkapitleri emnemæssige hovedafsnit, der nogenlunde kan karakteriseres som følgende: - Verdenskrigens betydning for den amerikanske økonomi og efterspørgslenpå arbejdskraft i industrien. Arbejderrekrutteringen i sydstaterne. - Tilværelsen for de sorte amerikanere i sydstaterne: Skole, kirke, familie og ar- bejde. - Opbrudsprocessen, rejsen mod nord, modtagelsen i storbyerne og boligproble- mer. - Tilpasningsproblemer i nordstaterne: Fagforeninger, ny racisme, uddannelse, kirke og den gamle familiestrukturs sammenbrud. Bogen indeholder afslutningsvis en bibliograñover litteratur, der behandler de be- rørte emner i større perspektiver, ligesom der er opstillet et fornuftigt noteapparat til tekst og billeder. Hvis man vil arbejde med den sorte migration fra syd til nord ud fra en faghistori- kers vinkel, må man sige, at bogens største gevinst er fotografierne. De er fremra- gende udvalgt. De udgør stærke kildeudsagn i sig selv, men er i bogen anvendt på en sådan måde, at de ogsåstøtter den sparsomme tekst på fineste måde. Men selv om fotograñerneer spændende - og teksten med for den sags skyld - er der næppe tvivl om, at bogens virkelige styrke ligger i dens anvendelighed som undervisnings- materiale. Netop i en undervisningssituation i gymnasieskolen eller på HF er de korte, sprogligt let tilgængeligeog rigt illustrerede tekster særdeles velegnede. Og i denne situation viser bogens opbygningsig at være en fordel. Som regel vil man ik- ke i en undervisningssituation have tid til at beskæftige sig indgåendemed et aspekt som den sorte migration i USA i første halvdel af dette århundrede. Men med ad- gang til det rette materiale ville dette centrale og væsentligeemne med stor fordel kunne inddrages som et delaspekt i en gennemgang af f.eks. USAs historie i det 20. århundrede eller en tilsvarende områdeformulering.Med »Field to Factory«må det siges, at det rette materiale er blevet tilgængeligt.Og der er tale om en bog, der bå- de kan stå alene eller kunne indgåi et fælles undervisningsforløbmellem fag som historie, engelsk og samfundsfag -ligesom undervisning i billedanalyse i f.eks. dansk kunne hente sig nogle spændende og stærke emner i bogen. »Field to Factory« kan ifølge titelbladets bagside erhverves ved henvendelse til: 75
Department of Public Programs, National Museum of American History, Smithso- nian Institution, Washington D.D., 20560, USA. - Desværre er der ikke oplysninger om bogens pris, men den er antagelig ikke specielt kostbar. Niels Ole HøjstmpJensen Danske fagblade i ABA. Katalog med registre. Ved Ole Arent og Jens Erik Kofoed Pedersen. Med forord af Gerd Callesen - ABAs bibliograñske serie 6 - ABA, Køben- havn 1991, kr. 95,-. ISSN 0107-4628 ISBN 87-981184-7 Med udgivelse af denne registrant er det muligt, ogsåderhjemme at orientere sig i, hvad der findes af danske fagblade på ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv. Og det er jo en imponerende samling. Man får ikke noget at vide om, hvad fagbladene indeholder, men hvad de hedder, og hvem der har udgivet dem fra 1870erne og frem til i dag. Gerd Callesen har skrevet et forord, hvor han kort redegørfor fagbladenes histo- rie og kommer frem til, at der i 1989 udkom 28 forbundsblade (inklusive LO-Bla- det), hvoraf 2 er ugeblade, 3 kommer hver 14. dag, 21 ca. månedligtog 2 med ca. 36 numre årligt.Derudover udkommer et ukendt antal lokal- og brancheblade. Til sammenligning fandtes der i året 1900 1 ugeblad, 4 forbundsblade der udkom hver 14. dag, 16 månedsblade,1 der kom hver anden måned, 6 kvartalsblade og 1 som udkom halvårligt,medens Dansk Stenarbejderforbunds blad udkom uregel- mæssigt,dvs. at der i alt udkom 30 fagblade. Hertil kom så »Samarbejdet«(DO-Bla- det), der i 1900 var et 14-dagesblad. Bogen indeholder en brugervejledning og en forkortelsesliste, samt et titelregi- ster, henvisningsregister og et topografisk register, samt hoveddelen (side 13-105), som den kaldes, hvor fagbladene er ordnet efter, om de hører til hos Akademiker- nes Centralorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Lands- organisationen i Danmark, fællesorganisationer,karteller, faglige sammenslutninger og arbejdsledere, for derefter at blive registreret alfabetisk efter de fagforenings- grupper, som har udgivet dem, feks. arkitekter, artister, bankfunktionærer, beklæd- nings- og textilarbejdere, bibliotekarer, blikkenslagere etc. Det skulle dreje sig om i alt ca. 1300 numre, som imidlertid ikke er det samme som 1300 forskellige blade: hvert navneskift er således registreret under et selvstæn- digt nummer. I alt er der tale om ca. 800 forskellige tidsskrifter. Interesserer man sig for de danske fagblade, kan man ikke komme uden om den- ne registrant, som der blev taget initiativ til, da ABA tildeltes Dansk-Typograf-For- bunds kulturpn's i 1987. Som bruger af ABAs samling af fagblade er man selvfølgeligtaknemmelig for denne bibliografi med de begrænsningeren »nøgen« bibliografi har. Formatet og lay-outen er ogsåmed til at gøre bibliografien indbydende og let at orientere sig i. Men man kunne ønske sig næste gang enten ved en revision af registranten eller som et andet projekt, at der udarbejdedes en kommenteret bibliograñover de dan- ske fagblade, så der var mulighed for at fornemme noget af fagbladenesindhold. Som forbruger lægger man f.eks. mærke til, at fagbladene op til f.eks. 1960 er me- re båret af indignation, jordforbindelse og oplysninger, som ikke er tilgængeligean- detsteds, end de er efter denne tid, hvor »professionelle«ligesom sætter sig på fag- bladene og gør dem mere »blodfattige«og korrekte. Før 1960 er der også i fagbladene publiceret mere hverdags- og kulturhistorisk stof som f.eks. digte, talemåder, småepisoder,og organisationskultur med stiftelses- fester og faneindvielse etc., samt skik og brug i forbindelse med generalforsamlin- 76
ger, arbejdskampe og arbejdspladssammenhænge,fomden at fagbladene brudstyk- kevis indeholder et omfattende »erindringsmateriale«. En sådan bibliografi, hvor ogsåandre fagblade end ABAs samling blev inddraget, ville først rigtig dokumentere, hvilket spændende og vigtigt kildemateriale fagblade- ne faktisk indeholder. Flemming Hemmersam Encyclopedia of the American Left, red.: Mari Jo Buhle, Paul Buble & Dan Georga- kas, St. James Press, Chicago 1990, 928 s., ISBN 1-55862-121-0. Et omfattende og velorganiseret leksikon om den amerikanske arbejderbevægelses historie i videste forstand har længe været en drøm for interesserede i amerikansk arbejderhistorie. Med udgivelsen af Encyclopedia of the American Left kunne man håbe, at denne drøm var gåeti opfyldelse - men sådan gik det ikke. Det her forelig- gende leksikon er efter sigende (s. XI) det første større referenceværk om den ame- rikanske venstrefløj. Netop derfor er det ærgerligt,at resultatet er blevet så rodet og springende, som tilfældet er, for der vil antagelig komme til at gå en rum tid, in- den et nyt og bedre værk vil blive udgivet om dette emne. De tre hovedredaktører definerer i indledningen den amerikanske venstrefløj som den del af samfundet, der har søgt fundamentale ændringer i samfundets øko- nomiske, politiske og kulturelle systemer, og som vel at mærke ikke har haft den op- fattelse, at sådanne ændringer kunne finde sted indenfor den bestående kapitalisti- ske samfundsstruktur. Det betyder, stadig i følge redaktørerne, at hovedvægten læggespå socialister, anarkister og kommunister. Denne del af introduktionen lader ane, at man i værkets sammensætning har valgt at læggestor vægt på enkeltpersoner, og det holder da ogsåstik, selv om man- ge andre emner naturligvis ogsåer medtaget. Værket rummer en vrimmel af kendte og ukendte småbiograñerom fagforeningsaktivister og intellektuelle på den ameri- kanske venstrefløj.Hvilket i sig selv ikke er uden betydning. Problemerne melder sig først og fremmest i forbindelse med de forhold, der ikke er medtaget i værket. Et opslag på noget så banalt som fagforeninger giver f.eks. ikke noget resultat. Det be- tyder ikke, at der ikke står noget om fagforeninger, for det gør der. Der er nævnt i snesevis af store og små fagforeninger, men et overblik over strukturerne i fagbevæ- gelsen og dens udvikling siden begyndelsen af 1800-tallet ñndes ikke. Og det samme kan siges om de politiske arbejderpartiers udvikling eller mangel herpå.De enkelte partier er omtalt, men isoleret fra hinanden. Derimod findes den her efterlyste oversigt i forbindele med fænomenet »det nye venstre«. Her omtales både SDS, Abbie Hoffman, Timothy Leary og mange andre. Man kan så spørge, hvad Timothy Leary havde at gøre med venstrefløjen.Når han overhovedet huskes i dag, er det primært,fordi han var professor og blev så vældigglad for LSD og lignende stoffer. Amerikanske fagforeninger bruger næsten altid kortere eller længere bogstav- kombinationer som navn. Det er der ikke noget mærkeligt i, men det gør, at det kan være vanskeligt at få fat i indholdet af faglige artikler, der vrimler med sådanne be- tegnelser uden nærmere specifikation. Hvis der f.eks. henvises til ACTWU i en arti- kel om faglig organisering i de amerikanske sydstater, vil kun de færreste umiddel- bart vide, at ACI'WU betyder Amalgamated Clothing and 'betile Workers Union. Derfor forekommer det at være oplagt, at man i et stort anlagt referenceværk som det foreliggende, kan slå op under de forskellige fagforeningers bogstavkombinatio- ner såvel som under det fuldt udskrevne navn. Men sådan er det ikke. Kun de fuldt udskrevne navne er anført. En del navne på store og dramatiske strejkekampe er anført, men langt fra alle. 77
Således er massakren på strejkende minearbejdere i Ludlow, Colorado i 1914 anført, men den berømte og banebrydende arbejdskamp i Lawrence, Massachusetts i 1912 indenfor tekstilindustrien - ogsåkendt under betegnelsen »Bread and Roses« strej- ken - er ikke omtalt iværket. En hel del europæiskeemigranter er omtalt som grupper. Således omtales »Nor- wegian Americans«. Her hedder det bl.a., at nordmændene spillede en underordnet rolle i forhold til svenskere og danskere i storbyerne som bl.a. Chicago. Men hver- ken danskere eller svenskere er omtalt i værket. Til gengæld er irske indvandrere omtalt, men ikke skotterne. Portugiserne er omtalt, men ikke spanierne. Og sådan kunne man blive ved. Det må være en utrolig vanskelig opgave at udarbejde og redigere et leksikon over den amerikanske arbejderbevægelseog venstrefløjpga. den diffuse og ujævne udvikling i det store forskelligartede land. Og desværre må det konstateres, at det ikke er lykkedes at få et godt og troværdigtresultat ud af anstrengelserne i denne omgang. Dertil er udvælgelsenaf de medtagne emner for tilfældigog for springen- de. Selv i de tilfælde, hvor der tilsyneladende har været tale om en linie i udvælgel- sen af stoffet, er der en beklagelig mangel påkonsekvens. Niels Ole HøjstmpJensen Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg (red): Dage på Danfoss, Husets Forlag, Århus 1991,140 s., kr. 98.-, ISBN 87-7483-257-3 Bogen er skrevet om og for Danfoss-arbejdere. Den er blevet til i et nært samarbej- de mellem Fællesklubben på Danfoss og Åstedet - kulturværksted for arbejderliv og arbejderhistorie i Danfoss. Den indeholder syv længere samtaler med nuværen- de og tidligere Danfoss-arbejdere.Her er såvel gamle og unge arbejdere, faglærte og ufaglærte,tilflyttere og lokale. To af de syv er kvinder, og deres meget forskellige livshistorier afspejler udviklingen indenfor arbejdsstyrken på Danfoss. Den ældre kvinde Gertrud (født 1917)havde vekslende rengøringsarbejde,før hun blev ansat på fabrikken. Hun fortæller åbent om akkordarbejdet, hvor arbejderne selv var med til at presse tempoet op for at tjene mere. I 1961 fik kvinderne stillet arbejdstøjtil rå- dighed. Det fremgårandetsteds i bogen, at dette var et resultat af en række for- handlinger med ledelsen. Men Gertrud mener: »V1 stillede sandelig ikke krav. Så- danne bønder ude fra landet stiller ikke krav. Det var Mads (Clausen), der stillede dem til rådighedfor OS« (s. 34). Denne opfattelse af en omsorgsfuld patriakalsk ledelse har mange jævnaldrende arbejdere delt med Gertrud. Der er et bemærkselsesværdigt spring til Bike (født 1968). Hun gik ud af gymnasiet, valgte en uddannelse indenfor Jern og Metal og blev elektromekaniker på Danfoss. I læretiden blev hun formand for Metal-Ung- dom på Danfoss og har været meget aktiv med fagligt arbejde - uden at have det traditionelle, nære forhold til Socialdemokratiet. Helt omvendt forholdt det sigmed Gertrud, der siger rent ud, »fagforeningsarbejdehar jeg aldrig brudt mig om«, men hun har fra sin ungdom holdt sig til Socialdemokratiet og gør det fortsat. Disse to livsforløb afspejler på udmærket vis udviklingen inden for arbejdsstyrken på Dan- foss. »Dage på Danfoss« er et jubilæumsskrift,og mange skrifter af denne art fortæller mere om selvforståelsehos jubilaren end om selve den jubilerende institution. Denne betragtning gælder imidlertid ikke for denne bog. Takket være en omhyggelig ud- vælgelse af berettere viser bogen et både usminket og - efter min opfattelse - re- præsentativtbillede af arbejdsstyrken, hvoraf en betydelig del er helt uinteresserede i faglige spørgsmålog uvidende om, hvad begrebet Fællesklubben dækker over. 78
Mange Danfoss-arbejdere er kommet direkte fra landbruget og har aldrig tilegnet sig lønmodtager-livsform,men fastholdt vaner og mentalitet fra de selvstændiges livsform. Bogen slutter - efter de syv livsforløb - med træk af Fællesklubbens historie og en fortegnelse over fællestillidsmænd. Denne del er forholdsvis uinteressant for folk uden tilknytning til virksomheden. Mange forhold forudsættes bekendt, bl.a. forløbet af den store konflikt i 1984. Jubilæumsskrifter kan laves på forskellig vis. Den fremgangsmåde,Åstedet og Fællesklubben har valgt, er overkommelig m.h.t. arbejdsindsats og redelig i frem- læggelse. Forhåbentligvil bogen inspirere såvel fabrikkens ledelse som den lokale fagbevæ- gelse til at få iværksat tidligere kuldsejlede planer om en stor undersøgelseover Danfoss, betydning for hele Als - ikke blot befolknings- og erhvervsmæssigt,men i høj grad ogsåpå det brede kulturelle felt. Det er der brug for! Inge Adriansen Antonio Gramsci: Fængselsoptegnelser i udvalg. Udgivet i oversættelse med indled- ning, kommentar og registre af Gert Sørensen, bd. 1-2, Museum Tusculanum, Kø- benhavn 1991, s. 702, kr. 360.-, ISBN 87-7289-159-9. Endelig er centrale afsnit af Antonio Gramscis (1891-1937)berømte Fængselsopteg- nelser tilgængeligepå dansk i en to-binds udgave fra Københavns Universitets forlag Museum Tusculanum. Bind 1 har 435 sider Gramsci-tekster. Bind 2 har 250 sider kommentarer til teksterne. Gert Sørensen har udvalgt, oversat og kommenteret på grundlag af Valentino Gerratanas kritiske udgave (Istituto Gramsci-Einaudi 1975). G.S. har sørget for at dække de væsentligetema-områder iFængseLsoptegneLreme: a) Italiens historie og Risorgimento; b) Økonomi og amerikanisme; c) Machiavelli og politikkens former; d) Filosofi (Croce og Bukharin); e) De intellektuelle, sprog og kultur. Udvalg og kommentarer er uomgåelige,såfremt man ønsker at få en or- dentlig introduktion til Gramsci på dansk. 'Irods lidt søgt ordvalg og et par italianis- mer er bogen dejligt klart disponeret, rigt udstyret med læsehjælp(indledning, regi- stre, bibliografi, kronologi) og grafisk tiltalende. Det er et godt redskab til at komme ind i den kulturelle debat, Gramsci gik aktivt ind i. G.S. belyser særlig grundigt Gramscis ñlosoñske tænkningi forhold til den dominerende italienske idealistiske filosof Benedetto Croce. G.S. præsenterer os for en Gramsci, der forsøgerat opar- bejde Croces revisionistiske kritik af 2. Internationales materialistiske metafysik. Gramscis kritiske bearbejdning af Croces etisk-politiske teori er en kritisk udvikling af den marxisme-leninisme, der blev knæsat fra midten af 20'erne i Komintern. Gramscis kritik af Bukharins »FolkeligeHåndbog«(1921),rettede sig mod den sov- jetiske teoretikers ukritiske anvendelse af den almindelige fornufts traditionelle fo- restillingerog overførelsen af positivistisk inspirerede mekaniske forklaringsmodel- ler i samfundsvidenskaben. G.S. påpegerbruddet i Gramscis syn på revolutionens vilkår og på spørgsmålet om styrkeforholdet mellem samfundsklasserne samt styringen af økonomien og sty- ringen af masserne. Gramscis tanker tager en ny retning efter fængslingeni 1926. Han videreudvilder analysen af de intellektuelles rolle i civil-samfundet for konstitu- eringen af arbejderklassens hegemoni-herredømme.Statens - eller det politiske samfunds - former bliver analyseret ud fra vekselvirkningen af de forskellige kon- sensus-skabende organismer i og uden for staten i forhold til de herskende klassers magtsystem, der således indgåri en dynamisk samfundsmodel, som ligger langt fra den mekaniske økonomistiske model, der stadig prægede store dele af arbejderbe- 79
vægelsen. Gramscis civil-samfunds begreb, der omfatter »private«overbygnings- funktioner - altså ikke statens, kan dog ikke, som G.S. gør, direkte relateres til He- gels »bürgerlicheGesellschaft«, der omfatter funktioner fra basis, såsom arbejdet samt statslige funktioner som retsvæsenet (hvilkethos Gramsci tilhører det »politi- ske samfund«⁄staten).Gramscis civil-samfunds begreb er ogsåudviklet på baggrund af Marx,s mere omfattende begreb og kan ikke direkte føres tilbage til Hegels. Gramsci udvikler sin analyse med den italienske nationalstats historiske tilblivelse som eksempelmateriale og overskrider i sit perspektiv denne national-stat, der må vige for dannelsen af verdensøkonomien. Baggrunden for disse overvejelser var, at Oktoberrevolutionens dynamik ebbede ud og der etableredes forskellige former for stærke systemer: kommunismen i Rusland, fascismen i Italien og fordismen i USA. Betingelserne for en revolution - spørgsmåletom vekselvirkningen mellem hegemo- ni og stillingskrig - antager dermed nye internationale dimensioner. Forbindelsen mellem partiformanden Gramscis tanker før og efter fængslingeni 1926 kan med dette udvalg selvsagt ikke belyses, men er netop et af de nye interessante felter, der vil medvirke til at belyse Gramscis udvikling af en egen metode i begrebsudviklin- gen, der klart adskiller sigfra den da gældendemarxisme-leninismes metode. Gert Sørensen har da også haft en afhandling under udarbejdelse, og den om- handler »Gramsci og den moderne verden. Spørgsmåletom praxis-filosoñensauto- nomi«. Man kan kun ønske sig, at afhandlingen snart publiceres. Således vil dette udvalg blive en nødvendigkildesamling til diskussion af praidsfilosofien. I forhold til den diskussion, der med 100-året for Gramscis fødsel er blevet ført med stigende intensitet, og som har fået helt nye politiske dimensioner efter socia- lismens sammenbrud i Østeuropaog dannelsen af reformpartiet i Pds i Italien, er Gert Sørensens udvalg derfor uundværligfor enhver, der vil ruste sig med »en klas- siker« i marxistisk tænkning. Gramscis Fængselshæfter kommer nu på tysk og en- gelsk og vil åbne for en videre debat også i de angelsaksiske lande, hvor Gramsci faktisk kun har været kendt af de færreste. Dette udvalg vil ogsågive mulighed for en mere sagkyndig dansk debat, så vi kan komme ud over fægtningmed løsrevne ci- tater, der har været typisk for mange politiserende »gramscianere«i Danmark. Ole Jorn Jacques Grandionc: Communisme/Kommunismus/Communism. Origine et dévelop- pement de la terminologie communautaire prémarxislbedes utopistes aux néo-ba- bouvistes. 1785-1842. 1: Historique, 2: Pieces justiñcatives - Schriften aus dem Karl- Marx-I-Iaus 'Irier 39/1 & 39/2 - 'Irier 1989, 559 s., ISBN 3-926132-09-4 og 10-8 Jacques Grandjonc dedicerer sin bog til Jean Maitron og Georges Mounin. Maitron har i årtier været en hoveddrivkraft bag den franske forskning i arbejderbevægel- sens historie og Mounin er en ledende sprogforsker. Grandjonc har i sit værk kom- bineret disse to discipliner til levende lexikografisk historie. Ud af hans kortlægning af udviklingen af den før-marxistiske kommunitariske terminologi er der kommet en medrivende sproghistoriskindgang til alle de mennesker, bevægelserog ideer, der gærede blandt oplyste adelige og gejstlige og bredte sig blandt bønder og arbejdere fra oplysningstiden fra anden halvdel af 1700-tallet og hundrede år frem til den franske revolution, gennem glemslen i Napoleons-tiden og frem til 1830, hvor kom- munismens og socialismens ligheds- og frihedsidealer atter dukker frem i ny form. At kommunisme ikke er en stalinsk opfindelse præget af byrokrati og sikkerheds- politi, er værd at bemærke nu, hvor anti-kommunismen er blevet et massefænomen - en parodisk refleks af koldkrigens mere bevidste form. Desto mere velkommen er Jacques Grandjoncs værk om netop den sociale terminologis oprindelse og udvik- 80
ling, som søgte at udvikle kritikken af det borgerlige samfunds lighedsrettigheder, der undergraves reelt af den private ejendomsret. Undersøgelsener delt op i tre bind: bind 1 med en historisk redegørelse,bind 2 med dokumenter, der er parallelt inddelt efter det første binds kapitler, og et endnu ikke udkommet bind 3 med et lexikon. Grandjoncs værk er med sin omfattende og forskelligartede dokumentation med til mere præcist at indkredse de ideelle strøm- ninger, der medvirkede til at udvikle det ordforråd eller sprog, der siden midten af forrige århundrede blev karakteristisk for den kommunistiske og socialistiske bevæ- gelse. Værkets tyngdepunkt ligger omkring udviklingen af termen »kommunist« og »kommunisme« og beslægtede termer. Værket kunne have heddet »Kommunismen fra Nicolas-Edmé Restif (kaldet de La Bretonne) til Humanitarerne og til De Ret- færdige fra 1841-42«,skriver forfatteren. Men han har valgt en anden titel til sit værk, da kendskabet til Lyons* og Paris, »Humanitarer« eller til »De Retfærdige« internationalister fra Paris, Geneve, London eller Bruxelles er lille. Grandjonc har villet undgå,at læseren ved mødet med navnet Restif straks skulle mistænke ham for at »sammenblande erotisme og social revolution«. At Restif er ophavsmand til den moderne brug af ordet »kommunist« (1797)påvi- ses af Grandjonc, som søger at befri Restif fra de fordomme, der har omgivet hans navn siden slutningen af det 18. århundrede. Stemplet som »le Rousseau du ruisse- au« - (omtrent »kloak-Rousseau«)- blev Restif berygtet for sine »lrbertinske« skrif- ter, men ifølgeGrandjonc er det sociale utopiske element i en vigtig del af hans for- fatterskab blevet fortiet. Det er ikke overraskende, skriver han: mens borgerskabet tiltog sig den politiske magt, etablerede sin frihed (til handel og industri), knæsatte sin ret til økonomisk magt, og sendte Robespierre og siden Babeuf til guillotinen var Restif - denne »vulgæreforfatter« - så »smagløs«i sine bøger at plædere for et frit samfund bygget på godernes og glædernes fællesskab. Mod strømmen foreslog denne nedlæggelsenaf gejstligheden og talte for særlig politisk repræsentation for landarbejdere og kvinder samt almen valgret for alle - sidstnævnte ret blev først vir- keliggiort i Frankrig i 1945 efter modstandskampen, understreger Grandjonc. Forfat- teren, der er klart solidarisk med den demokratisk revolutionære tradition med sit krav om reel lighed, viser os en Restif, der som sproglig nyskaber kommer op på si- den af en Shakespeare, Rabelais og Luther og overgårFourier. Grandjonc opstiller med ñlologisk akribi en række beslægtede begreber (»oom- munautiste«, »kommunismus«,»egalitéreelle«, »lutte des classes«, »eommunauté«, »revolutionner«)der viser, hvorledes Restif, Babeuf og Buonarroti var omgivet og efterfulgtes af en række ukendte eller mindre kendte skikkelser, der bidrog til at udvikle og videreføre den kommunistiske terminologi i meget forskellige politiske og sociale situationer. Særlig interessant er Grandjoncs kortlægning af den uto- pisk-kommunistiske terminologis »underjordiskeveje«,genoplivelser og nyskabelser hvorigennem forbindelser knyttes mellem den franske revolutions kommunitariske utopier over Owens produktionsfællesskaber,Fouriers kritisk-utopiske kommunis- me, neo-babouvismens revolutionære demokratisme til 1840iernes kommunisme. Det første kapitel af bogen kortlæggerden sociale og religiøseforhistorie til ter- men, der følgesgennem middelalderen og frem til sammenbruddet i den feudale or- den. Den administrative-juridiske betydning af ordet - som danner udgangspunkt for de kommunitariske utopier med fællesejendom - overlever frem til begyndelsen af det 20. årh. i den franske juridiske terminologi om speciel fællesejendom, fx. græsgange i bjergrige områder. Med den franske revolution undergårtermen en ændringfra at være knyttet især til den fælles jordejendom til gradvis at optage termer som »klasse«, »kampmellem 81
klasser«. Kapitel to fremlægger den terminologi, som udvikles af den radikale ven- strefløj i den franske revolution, der knytter forbindelse mellem sans-culotter og kommunisme. Denne gang forstået især som ligelig fordeling af frugterne af jord- dyrkelsen. I kapitel tre efterspores møjsommeligt de mange ukendte kilder, der viser, at tra- ditionen overlever »under jorden« efter revolutionens afslutning (henrettelsen af Babeuf). Direktoriet og Napoleon-tiden markerer frem til 1830 en periode, hvor den kommunitariske eller kommunistiske strømning ogsåefterlader sig spor i de bri- tiske og franske debatter, hvor termer som »social«,»socialisme«,»Social science« om sand og falsk liberalisme, »oo-operative/ooopératif«indgår.Fra 1830 begynder den internationale spredning af den egalitære,kommunistiske terminologi i en ny sammenhæng,hvor den utopiske tænkningkobles sammen med en langt mere for- muleret social kritik af borgerskabet. Værket påviseri kapitel fire den üanske og engelske terminologis indførelse i Tyskland gennem bl.a. emigrant-pressen. Grandjonc har tidligere lavet et omfatten- de studie af tryksager og skrifter forfattet af de tyske emigranter, som kom til Paris i 1830'erne og i 1848. Det er resultatet af et årelangtsamarbejde med lederen af Karl-Marx-Haus i Trier, Hans Pelger og den nu afdøde Bert Andréas om den demo- kratiske internationalisme og de tysk-franske forbindelser. Grandjonc samler bio- grafiske, organisatoriske og politiske forløb til et mønster, der viser internationalise- ringen af den socialistiske og kommunistiske strømningfra 1830 til 1840'erne. Såle- des afdækker han for eksempel den semantiske udvikling af termen »congress/con- grês/Kongress«som engelske, og derefter franske og endelig tyske socialister brugte mellem 1831 og 1847. Denne term bliver valgt til at betegne et ønsket møde mellem de forskellige Kommunistiske Korrespondance-komiteer i Bruxelles, Elberfeld og London. I juni 1846 benyttede korrespondenterne i Bruxelles ordet »Kongress«- i byen afholdtes netop et møde for belgiske liberale under betegnelsen »Congrësli- béral« - og efter en række forviklinger overtog ledelsen af Bund der Gerechten i London at organisere mødet i den engelske hovedstad i juni 1847. Her bruges ter- men for første gang internationalistisk (der deltog tyskere, englændere,fransk- og flarnsktalende belgiere, franskmænd, danskere, svenskere, svejtsere osv.). På mødet, hvor man vedtager at kalde sig Bund der Kommunisten (Kommunistisk Forbund), gøres i statutterne kongressen for første gang i historien til organisationens øverste lovgivende organ. Grandjonc dokumenterer, at netop tiden mellem 1830 og 1840 markerer den in- ternationale udbredelse af den demokratiske kommunistiske terminologi i Frankrig, England og Tyskland. Babouvismens temrinologi bredersig til engelsk og tysk bl.a. takket være Buonarrotis La Compimtzbnpour [Egahié dite de Babeuf, det samme gælder terrninologien fra Saint-Sirnons og Fouriers skrifter, mens owenismens be- greber fra England breder sigtil tysk og fransk. I denne forbindelse kan det nævnes, at Grandjonc for tiden arbejder sammen med Hans Pelger og IngeTaubert på færdiggørelsen af MEGA bind I-4 (Marx, og Engels' skrifter fra august 1844 til december 1845),bind I-5 (Den tyskeIdeologi)og bind I-6, der indeholder tekster omkring grundlæggelsenaf de Kommunistiske Kor- respondanoe-komiteer fra 1846 til februar 1848. Grandjonc viser, hvorledes den tyske optagelse af terrninologien skete indirekte gennem emigrantkredsene, mens den manglende demokratiske bevægelsei et Tysk- land, der var præget af den »preussiskevej«,overlod terminologien til konservative kræfters negative besættelse. Men denne fransk-engelske eksport af begreber til tysk fra 1830 til 1840 begynder derefter - gennem de tyske socialisters og marxisters 82
debatter fra slutningen af 1840'erne at blive genstand for reeksport af revolutionær social-videnskabeligterminologi til fransk. I kapitel seks og syv følges udskillelsen af forskellige strømningerog de selvkritiske overvejelser. Kapitel syv tager fat på dis- kussionen omkring socialismen som videnskab og om demokrati eller diktatur. Hele denne proces, hvor de tyske emigranter spiller en central rolle i formidlin- gen af en ny viden og et nyt kommunistisk sprog, synes underbelyst i Wolfgang Schieders ellers veldokumenterede oversigtsartikel om termen »Kommunismus« (i Histonlsches Løakon zur polt'tisch-sozialenSprache in Deutschland, Stuttgart 1981). Schieders uomtvistelige håndværkskunnen tildækket en karakteristisk vesttysk berø- ringsangst overfor kommunismen, der tendentielt reducerer termen til fjendebille- det om »spøgelset«som det blinde klassehads voldelige oprør mod den etablerede borgerlige demokratiske orden. Grandjonc afdækker den progressive ladning i den socialistiske/ kommunistiske kritik af det borgerlige samfund og fremstår befriende fransk med sin klare demokratiske stillingtagen. Hans forskningsarbejde indskriver sig i en demokratisk internationalistisk tradition for samarbejde over grænserne, der ud over arbejdet med MEGA også kommer til udtryk i medforfatterskabet til den roste Dictionnaire biographique du mouvement ouvrier international: Allemagne. Sous la direction de Jacques Droz, Editions ouvrieres, 1990. Samtidig har han udgi- vet et værk om de interneringslejre i Sydfrankrig, der blev benyttet til at opsamle de antinazistiske eksilerede i 1940 (Zones d '0mbre, Alinéa, 1990),der viser hans antifa- scistiske engagement. Ole Jorn Helga Grebing, Peter Brandt, Ulrich Schulze-Marmeling (udg): Sozialismus in Eu- ropa - Bilanz und Perspektiven. Festschrift für Willy Brandt. Veröñ'entlichungendes Instituts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbewegung 1, IGartext Verlag, Es- sen 1989, 301 s., DM 34,-. I 1988 fyldte den tidligere vesttyske forbundskansler og SPD-formand WillyBrandt 75 år. I den anledning blev der afholdt et internationalt symposium ved universitetet i Bochum, arrangeret af Institut zur Erforschung der europäischenArbeiterbewe- gung. Dets tema var »Socialisme i Europa - status og perspektiver«,og det blev be- lyst af fremtrædende historikere og samfundsforskere fra det meste af Europa. I den foreliggende bog er der medtaget 28 af referateme i bearbejdet form. Symposiet fandt sted på et tidspunkt, hvor der mange steder blev ført diskussio- ner om hvorvidt socialismen stod foran afslutningen på sin lange fremgangshistorie. Den befandt sig i krise. Dels i Østeuropa,hvor »dens« eget statslige og samfunds- mæssige system i den »reelt eksisterende socialisme« stagnerede og stivnede. Dels i Vesteuropa hvor den socialistiske bevægelsehavde svært ved at blive ved at fungere som socialpolitisk og demokratisk korrektur til den kapitalistiske udvikling. Bogen udkom dog først efter at den »reelt eksisterende socialistiske« verden i slutningen af 1989 så godt som overalt var brudt sammen, mens den socialistiske bevægelse ivest- en mere og mere blev trængt i defensiven og ogsåtvunget til at gennemtænke sin plads og sine mål. Det har dog ikke ort bogens artikler til historie, nogle af dem er historiske, mens andre fortsat har stor aktualitet. For bogen er kommet til at gen- spejle behovet for ombrud og ogsånytænkningi den resterende socialistiske bevæ- gelse. Det giver den fortsat politisk aktualitet, selv om de 5 artikler om den »reelt eksisterende socialisme« i Østeuropaog dens reform perspektiver er blevet overha- let af den historiske udvikling. De øvrige dele af bogen omhandler temaer som det fælles europæiskehus, den Økologiskeudfordring samt nord-syd-konilikten, hvortil WillyBrandt selv har bidra- 83
get. De mest spændendeting findes hos Peter Brandt i hans overvejelser om den ty- ske arbejderklasse og det nazistiske »folkefællesskab«. Samt i de 6 artikler, der dis- kuterer »subjektetfor den socialistiske bevægelse«.Under den overskrift anstilles der overvejelser over de forandringer, der er foregåetpå arbejdsmarkedet i 1980'er- ne, og som også synes at have afstedkommet sociale forandringer. Det har navnlig berørt fagbevægelsen,der visse steder har haft problemer med at tackle udviklin- gen. Selv om socialismen er blevet presset i defensiven af den historiske udvikling, så har den dog været en befrielse. For socialismen er sluppet af med ligene i lasten i form af den statsliggjorte eller stalinistiske socialisme i Østeuropa.Denne lettelse kunne og burde føre til overvejelser om socialismens selvforståelse og rolleopfattel- se. Det yder nogle af artiklerne i bogen et bidrag til. Karl Chrisan Lammers Asbjørn Hellum, Bente Munk og Poul Porskær Poulsen: Arbejdernes kulturhistorie i Vejle, 160 s. Udg. Arbejdernes Mesorganisation i Vejle og Vejle Byhistorisk Arkiv, 1991,225,- kr. Arbejdernes Fællesorganisationi Vejle havde ijanuar 1991 sit 100-års jubilæum.Som en del af jubilæumsfestlighedernestartede man allerede i 1987 projektet »Arbejdsli- vets historie« sammen med Vejle Byhistoriske Arkiv. Hele projektet mundede ud i en udstilling: »Arbejdslivi Vejle i 100 år«,samt denne bog. De tre forfattere har været på en vanskelig opgave med at presse det omfangsrige materiale ned til 160 sider. De har valgt at dele bogen op i lite hovedafsnit, der hver omhandler en tidsperiode. I første afsnit behandler Asbjørn Hellum lokalsamfundet og arbejderbevægelsen op til år 1900. På de 27 sider får man en god indføringi lokalområdets historie i det 19. århundrede. Byens indbyggertal blev tredoblet fra 4.920 i 1860 til år 1900, og byen blev centrum for dansk bomulds og spindeindustri. Erhvervsstrukturen omfattede ligeledes jernindustri, margarineproduktion, og senere kom der en del levnedsmid- delindustri. Det var dog vanskeligt for de socialdemokratiske ideer at vinde indpas. Hellum skriver, at Poul Geleff efter et hvervemøde i byen 1871,blev citeret i den lokale avis, at »intetsteds havde han mødt så eftertrykkelig modstand«. Vejle fik som de fleste andre danske købstæder alle fag organiseret i perioden 1880 til 1900. Om datidens hyppige skift påformandsposterne skriver Hellum på 5. 28: »Det var simpelthen far- ligt for arbejderfamiliemes velfærd med en far som fagforeningsformand«.En slem fejl har sneget sig ind på side 27, hvor forfatteren skriver, at nogle kvindelige arbej- dere strejkede i 1895 med krav om at få timelønnen sat op fra 5 til 6 kr. Det er vist ugelønnen. Andet afsnit omhandler »arbejdernesVejle 1900 til 1920«,og er skrevet af Poul Porskær Poulsen. Han skriver, at byen fortsat havde en kraftig vækst i indbyggertal- let, som i 1920 var vokset til 21.197. Et nyt arbejderkvarter, Vestbyen,skød op, og det er stadig her, byens arbejderbefolkning bor. De følgendekapitler beskriver tekstilindustrien, oprettelsen af Kvindeligt Arbej- der Forbund, arbejderoplysningsarbejdet, og barndomsen'ndringer fra tiden om- kring 1. verdenskrig. Afsnittet behandler naturligvis ogsåden syndikalistiskeaktivi- tet, som mest udmøntede sig i forskellig mødevirksomhed. Ifølgebogen fik syndika- listeme, og senere kommunisteme, aldrig nogen nævneværdigindflydelse lokalt. Det tredie afsnit omhandler perioden 1920 til 1945, og er skrevet af Bente Munk. 84
Meget naturligt starter hun med at beskrive periodens krise og arbejdsløshed.Et af de mere dramatiske indslag i Vejles arbejderhistorie foregik under lockouten 1922. På Steensens Margarinefabrik strejkede dens arbejdere, og firmaet satte sine kon- torfolk og agenter til at udføre arbejdet. De strejkende og byens øvrige lockoutede arbejdere tog opstilling uden for fabrikken, og i to dage splittede politiet demonstra- tionen med knippelslag. Den tredie dag fulgte en tusindtallig skare skruebrækkerne fra fabrikken til deres logi på et af byens hoteller. Afsnittet beskriver videre arbejdernes muligheder for at få en bolig, forholdene for børn både i leg, på arbejde og i skole. Hun afslutter sit afsnit med besættelsesti- den. Sidste afsnit hedder: »Fra mangel til overflod«, Poul Porskær Poulsen beskriver perioden fra 1945 til 1970. Han starter med at beskrive den 4. maj og give et indblik både i selve glæden over befrielsen, såvel som hverdagslivet år 1945. Næste kapitel omfatter boligbyggeriet efter krigen, og fortsætter med at bygge mosaikken op, gen- nem 50'erne og frem til vælfærdssamfundet i 60'erne. For lokalbefolkningen er denne bog et letlæst og interessant stykke lokalhistorie. De enkelte kapitler gårgodt over i hinanden, og bogen opfylder udmærket sine in- tentioner. Bogen ville have vundet ved, at de kapitler, der omhandler arbejderoplys- ning og arbejderkultur havde været samlet i et seperat kapitel. Specielt omtalen af »ArbejdersangkoretApollo« er malplaceret lige det sted, hvor den indgår. Både forfattere og jubilaren kan være stolte af bogen, som varmt kan anbefales. John Juhler Hansen Hitlert'lüchtlinge im Norden. Asyl und politisches Exil 1933-1945. Hrsg. von Hans Uwe Petersen. Redaktion Klaus-J. Lorenzen-Schmidt, Veröñ'entlichung des Beirats lii: Geschichte der Arbeiterbewegung und Demokratie in Schleswig-Holstein, Bd. 7, Neuer Malik Verlag, Kiel 1991, 373 s. DM. 29,80. ISBN 3-89029-919-9. Der gårnæppe en dag, uden at flygtningeproblemer omtales i medierne. Mange gi- ver deres mening til kende. Den 3. januar skrev en indsender i Information: »For den, der har oplevet 2. verdenskrig, er det helt uforståeligt,at danske myndigheder har kunnet blot tænke sig at udlevere navne og data på statsløse palæstinensiske flygtninge til myndighederne i Libanon, endsige tvinge dem til at vende tilbage til det land, de er flygtet fra«. - Den slags skete måske ikke i de nordiske lande, den- gang fortvivlede mennesker flygtede fra det brune barbari? Der var ikke tale om mennesker, der emigrerede af egen fri vilje i almindelig util- fredshed med forholdene, men om flygtninge, fordrevne, for hvem alternativet var økonomisk og social ruin, forfølgelse og mishandling, indespærringi fængsler og koncentrationslejre, den nøgne død. Det var jøder, socialdemokrater, kommunister, andre socialister, fagforeningsfolk,aktive antinazister af enhver afskygning, »uøn- skede« intellektuelle, videnskabsmænd og kunstnere, i alt ca. lä million mennesker. De fleste søgte til Amerika og Palæstina, dernæst til England og Frankrig, kun en forholdsvis mindre skare kom til de nordiske lande, de fleste på gennemrejse, men i begyndelsen af 1940 var her dog knap 6.000, godt 3.000 i Sverige, knap 2.000 i Dan- mark, mindre end 1.000 i Norge, nogle få i Finland. De fleste var jøder, men på grund af den nære forbindelse mellem den skandinaviske og den tyske arbejderbe- vægelsevar der forholdsvis flere fagforeningsfolk, socialister og kommunister end i den samlede emigration. Hvordan var de nordiske landes flygtningepolitik, hvordan behandlede vi disse mennesker, hvor er materialet om deres skæbne? 85
Disse problemer beskæftigede man sig indgåendemed på konferencen Hitler- flygtningeiNorden. landfljgrighed og politisk eksil 1933-45 i København d. 3.-5. okto- ber 1989, arrangeret af Arbejderbevægelsensbiblioteker og arkiver i de nordiske lande i samarbejde med Instituttet for Samtidshistorie ved Københavns Universitet, Instituttet for dansk og fremmedsprog ved Roskilde Universitetscenter og Det Kon- gelige Bibliotek. Det er materialet herfra, der nu foreligger i bogform. Konference oktober 1989, udgiverens forord juli 1990, bogen udgivet maj 1991. Det er den slags møders og konferencers fælles (van)skæbne,at det trykte materia- le ofte først foreligger længe efter afholdelsen. Det kan betyde, at interessen mind- skes, måske at materialet har mistet sin aktualitet. Det er ikke tilfældet her. Af flere grunde forekommer det mig at være en betydeligog meget vigtig publikation. For det første udgør den en milepæli nordisk emigrantforskning, en vigtig op- summering af viden, hentet mange steder fra og her for første gang præsenteret i dette omfang. Bidragene, der ikke her skal refereres eller bedømmes enkeltvis, er samlet i tre afdelinger: I. Asyl und Leben im En'l in den Ländem Nordeuropas, der land for land behandler flygtningepolitikken, ikke mindst over for de jødiske flygt- ninge, plus en artikel om kvinder i eksil i Danmark og en om Max-Hodann-materia- let i universitetsbiblioteket i Oslo. II. Politisches Ena] im Norden, hvor kildesituatio- nen gennemgås,også i arkiver i Forbundsrepublikken, det tidligere DDR og Hol- land. - Et stort, omfattende og grundigt materiale, de enkelte artikler, så forskellige de er, alle sprængfyldt med stof. For det andet fremlæggesder her kendsgerninger, som tillader konklusioner, der vel ikke udtrykkes samlet noget sted i bogen, men som ikke desto mindre er uafvise- lige: Kildesituationen er delvis besværlig,de aktive deltagere i datidens politik er i vid udstrækningafgåetved døden, materiale er forsvundet eller kan ikke opspores, eksisterende arkivalier er ofte uoverskuelige på grund af manglende orden og syste- matik, nogle arkivmyndigheder er vrangvillige. Landenes politik var (med undtagel- sestilfælde)ñygtningefjendtlig.Jøder og kommunister var gennemgåendeuønskede. Det gjaldt om at holde »invasionen« fra døren. Det var ikke Tyskland, der indførte det berygtede store »J« stemplet ijødiske tyske borgeres pas, det skete efter påtryk- ning fra Schweiz og Sverige, så blev frasorteringen lettere! Man afviste jøder med den begrundelse, at deres tilstedeværelse kunne »fremme antisemitismen«. Indrej- seansøgningerblev afslået,flygtninge afvist og tilbagesendt ved grænserne, menne- sker udvist til lyskland, flere døde af det. Nutidens mindre heldige sider af flygtnin- gepolitikken er desværre kun alt for godt kendt fra dengang. For det tredje tillader dette materiale og disse implicitte konklusioner nogle be- tragtninger om hele den politiske situation dengang. Vidste man i Norden, hvor slemt det stod til i Nazityskland? Og var den førte politik bare tankeløs eller velo- vervejet? - Ved åbningenaf udstillingen af tysk eksillitteratur på Det Kongelige Bi- bliotek oktober 1986 sagde professor Per Øhrgård,at den mindre gode modtagelse af de tyske flygtninge måske dengang kunne undskyldes, bl.a. på grund af uvidenhed om forfølgelseme.Med vor viden i dag må vi sige, at vel vidste befolkningens flertal ikke meget om tilstandene i lyskland, de ansvarligevidste derimod udmærket be- sked, men fortiede sandheden. Hvorfor? Tidligere statsminister Anker Jørgensen, en ærligmand, der åbnede konferencen, sagde i pæne vendinger, at det gjorde man af angst for den store farlige nabo i syd, for at overleve. Det er tankegangen bag den senere såkaldte samarbejdspolitik i Danmark under den tyske besættelse og også bag den svenske tilpasning til tyske ønsker i en stor del af denne periode. Et pro- blemkompleks hvortil vi endnu langt fra har alle kilder, og hvorom diskussionen næppe er forbi. 86
For det fjerde er det vigtigt, at materialet fra konferencen er blevet udgivet på tysk i Tyskland. 'Iysk officiel og halvofficiel stillingtagen til emigranterne og de for- drevne har gennem mange år været køligeller direkte fjendtlig. I de senere år - no- get sent kunne man synes - er der sket en betydelig og glædeligændring.Fra mange sider gøres der nu forsøg på at bearbejde ogsådenne side af den tyske fortid på po- sitiv vis. Udgivelsen af denne bog er i sig selv en del af denne udvikling. At den kommer i Slesvig-Holsten med officiel støtte fra landsregeringen må ses som et led i dette forbundslands positive indsats (ikke den første)for en fremtid med tætte for- bindelser til Danmark, Østersøområdet og hele Norden, hvilket også udtrykkeligt understreges i de tyske udgiveres forord. Bogen er forsynet med en række nydeligt reproducerede træ- og linoleumssnit plus billeder af et par skulpturer af den tyske kunstner Alfons Heising (1903-75),om hvis omtumlede liv i en gruens tid bogens udgiver Hans Uwe Petersen afslutningsvis har skrevet nogle sider. En nyttig og vigtig bog. Når det er sagt, må der ogsåvære plads til et par kritiske bemærkninger.Hvad selve indholdet angår,kunne emnedelingen i de tre afsnit have været meget klarere og tydeligere, hvorved adskillige gentagelser ogsåkunne være undgået.Og hvad det , mere formelle - men ogsåvigtige for bogens anvendelighed - angår,så er der alt for mange småfejlikke mindst i noteapparatet mm., forkerte stavemåder og fejl i num- merering, forkortelser etc. Også hos os i Norden tog det sin tid, før man for alvor kom i gang med at bear- bejde denne lidet smigrende side af fortiden. Konferencen og bogen her er som sagt en milepæl i dette arbejde, men dog kun én station på vejen. Adskilligt gik forud, hvoraf noget ganske kort skal nævnes her. 1969 afholdtes det 1. internationale symposium for eksilforskning i Stockholm, det 2. 1972 i København, 1984 et symposium om det tysksprogede eksil i Danmark (ma- terialet udsendt i bogform 1986).1972 havde landsretsagførerCarl Madsen udsendt sin bog Flygtning 1933. De internationale og interskandinaviske bestræbelser var i nogen grad inspireret af den tyske litterat Walter A. Berendsohn, og Helmut Müsse- ner i Stockhohn, der i 1984 udgav en stor bog om det tyske eksil i Sverige, fungerede i vid udstrækningsom koordinator. I Danmark gjorde Hans Uwe Petersen, prirnus motor ved konferencen her og udgiver af materialet, i en artikel iHistorisk Tzdvslar'ft 1985 status over eksilforskningen, stadig et grundlæggendearbejde og gav i en arti- kel iNordisk i världsloigensepok (Lunds universitet) 1989 en kort sam- let fremstilling af de nordiske landes flygtningepolitik 1938-39. Oktober 1986 åbnede Det Kongelige Biblioteks udstilling om tyske eksilerede forfattere og kunstnere i Danmark, siden ogsåvist i Tyskland, hvor der blev udgivet et meget smukt og omfat- tende katalog, hvilket man ikke havde haft penge til i København! Professor Steffen Steffensens efterladte materiale om de tyskeemigranter (videnskabsmænd,forfatte- re, kunstnere) På flugtfra nazismen, redigeret af Willy Dähnhardt og Birgit S. Niel- sen, kom i to oplag 1986 og 1987. Flere skribenter skrev bøger og artikler om de ty- ske flygtninge, således f.eks. Jørgen Hæstrup 0m jødiske børn og unge mennesker på flugt gennem Danmark og Ole Stender-Petersen om de tyske kommunister. Bent Blüdnikow skrev 1986 i Immigranter om den danske modtagelse af en tidligere tids flygtninge, de østeuropæiskejøder i København 1904-1920. Arbejdet gårvidere. Blüdnikow udgav 1991 sin vigtige bog Som om de slet üdæ ek- sisterede om dansk politik over for de tyske jøder, og Hans Uwe Petersen bebuder i sit forord til bogen her fortsat arbejde i skandinaviske regie, og det fremgårogsåaf indlæggene,at meget kun er præliminært. Der er skaffet (nogle) penge til arbejdet, 87
og forberedelserne er i fuld gang. - Kvaliteten af det hidtidige arbejde spænder for- ventningerne højt. Dette arbejde er helt centralt og uundværligti en tid, da nye og kolossale ñygtningeproblemerubønhørligt kræver vor stillingtagen. Fremtidens mennesker skulle nødigtdømme om os, som vi dømmer om dansk tlygtningepolitik i 30'rne. J. William Sanarph Bo Huldt och Klaus Misgeld (eds.): Socialdemokratin och svensk utrikespolitik. Från Branting till Palme. Utrikespolitiska Institutet, Stockholm 1990, 227 s., skr. 182,-. I maj 1988 arrangerade Utrikespolitiska Institutet och Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek i Stockholm en konferens, som behandlade aspekter på svensk utrikespoli- tik under 1900-talet. En av de övergripandefrågeställningarnevar huruvida det iinns »någonspeciel] socialdemokratisk utrikespolitik, till sin karaktär olik varje an- nan tänkbar svensk utrikespolitisk linje«.Föredrag,kommentarer och någraav in- läggenunder konferensen är numera publicerade i volymen »Socialdemokratin och svensk utrikespolitik«.Det är en på mångasätt interessant skrift även om den på någraviktiga punkter redan är föråldrad. Den innehåller uppsatser om fem social- demokratiska utrikespolitiker: Hjalmar Branting, Rickard Sandler, Per Albin Hans- son, östen Undén och Olof Palme. Dessutom behandlas några övergripande ämnesområden: Den internationella solidariteten, säkerhetspolitiken,Norden samt Europa. Statsvetaren Krister Wahlbäck redogör för utrikesminister Rickard Sandlers nor- diska politik 1932-39 med tonvikt på Sveriges försök att upprätta ett begränsat för- svarssamarbete med Finland, den s.k. Ålandsplanen.Den av andra forskare fram- förda bilden av Sandler som naiv och full av utrikespolitiska illusioner nyanseras och istället framhåller Wahlbäck dennes rationelle kalkyl att Nazityskland och Sov- jetunionen strävade efter status quo i Nordeuropa. Det var Stalin som var irratio- nell och priset för Viborg och de landområden som Sovjetunionen erövrade genom therkriget 1939-40 blev på sikt högt.Enligt Wahlbäck finns det nämligenen direkt linje mellan vinterkriget via »Weserübung«den 9. april 1940 fram till den 4. april 1949 då Danmark och Norge gick med i NATO. Han skriver: »Första gångeni m0- dern tid ñck Moskva bevittna hur en annan stormakt (dvs. USA) engagerades i Skandinavien på långsikt, med god kontroll över östersjöutloppenoch god uppsikt över utfarten i Barents hav«. Den svenska utrikespolitiken under andra världskrigetbehandlas av historikern Alf W. Johansson. Detta bidrag bygger på dennes utmärkta biografi »Per Albin och kriger«(1984),vilken tillsammans med Wilhelm M. Carlgrens bok »Svensk utrikes- politik 1939-45« (1973)utgör standardverk beträffande Sveriges föga heroiska utri- kespolitik under krigsåren.Johansson redogör därvid ur ett ideologisk perspektiv för statsminister Per Albin Hanssons »pragmatiskarealpolitik«,vilken följde två principer: Sverige skulle hållas utanför kriget och den nationella enigheten bevaras. Det senare åstadkom Hansson bl.a. genom växelvisa eftergifter till oppositionen inom det egna partiet - VVrgforssm.fl. - och den »storsvenska«, finlandsvänliga gruppen kring högernspartiledare, Gösta Bagge. Den socialdemokratiske publicisten och diplomaten Yngve Möller tar i sin upp- sats upp den svenska efterkrigspolitiken. På detta område är han förvisso specialist genom sin nära 600 sidor tjocka biografi över »östen Undén« (1986).I sitt bidrag till konferensen reser Möller ett äreminne över Undén, en av Sveriges i modern tid mest kontroversiella utrikesministrar. Han skriver: »Under sin långatid som utrikes- 88
minister 1945-1962 hävdade Undén alliansfriheten som utrikespolitisk huvudlinje med större fastth och konsekvens än tidigara skett. Han kom att framstå som en av denna politiks fäder, ñck den accepterad av svenska folket samt känd och erkänd i omvärlden.« Det år på sätt och vis en ödets ironi att »Socialdemokratin och svensk utrikespoli- tik« utkom från förlageti maj 1990. Någramånader senare startade en livlig, bitvis animerad diskussion i tidningen Dagens Nyheter beträffande Sveriges utrikespolitiska agerande under det kalla kriget. Flera av debattinläggenpåvisadeett tydeligt svensk dubbelspel inom utrikespolitiken. År 1949 ingick det officith neutrala Sverige ett hemligt militäravtal med NATO-landet Norge om fortlöpande överläggningarpå stabsnivå. Två år senare slöt Sverige ett underhandsavtal om att samarbeta med NATO-länderna i deras ekonomiska embargo mot det kommunistiska östeuropa, den s.k. COCOM-politiken. År 1952 ingick Sverige ett militär-tekniskt samarbetsav- tal med USA. Den svenska DC 3-a som sköts ned av sovjetiskt jaktflyg över Oster- sjön samme år (»Catalinaaffären«)sysslade med signalspaning för USAs räkning, osv. Myten om en fast och konsekvent alliansfri svensk utrikespolitik efter 1945 har under 1991 slutgiltigt punkterats av den amerikanske statsvetaren Paul M. Cole i bo- ken »Neutralité du jour: The Conduct of Swedish Security Policy Since 1945« och av den svenske fredsforskaren Wilhelm Agrell i »Den stora lögnen: Ett säkerhetspoli- tiskt dubbelspel i altför mångaakter«, Möllers biografi över och syn på Undén be- höver således revideras på åtskilligapunkter. Under tiden som utrikesminister skötte Undén utrikespolitiken som ett »enmans- företag«,skriver Möller. Det fanns dock grupper som verkade för en förändring av den ofñciellt deklarerade politiken. Historikern Karl Molin visar i sitt bidrag att det fanns inflytelsesrika grupper inom svensk press, diplomati och försvarsmakt som krävde att Sverige öppet skulle liera sig med västmakterna. Mycket intressant är Molins syn på motiven bakom Sveriges försök 1948-49 att upprätta ett skandinavisk försvarsförbund. Molin gårinte nännare in på vad det svenska erbjudandet till Dan- mark och Norge konkret innebar. Det råder dock ingen tvekan om att det var gene- röst. Av den svenske diplomaten Sven Grafströms anteckningar, som publicerades 1989, framgåratt Sverige 1949 kunde ställa upp med 700.000 man, Norge 30.000 och Danmark 15.000. Vad gälldeflyghade Sverige 1000 moderna jaktplan, Norge 90 och Danmark 9. Det blev dock inget försvarsförbund. Enligt Molin, som ser utspelet som främst inrikespolitiskt motiverat, var det heller inte meningen att det skulle för- verkligas. I självaverket förutsatte och räknade statsminister 'lage Erlander med att Norge skulle torpedera projektet och istället ansluta sig till NATO. Hans avsikt var att eliminera opinionen för en öppen västanknytningoch åstadkomma nationell samling, vilket lyckades eftersom både högern och folkpartiet ställde sig bakom. Har Molin rätt är Erlander knappast uppriktig når han i sina memoarer utnärnner det havererade försvarsförbundet till »sitt största politiskamisslyckande« Enligt Möller var Undén kritisk till svensk »demonstrationspolitik«och negativ till utrikespolitiska sanktioner. Det var därför Sverige lade ned sin röst när FN 1961 röstade om sanktioner mot Sydafrika. Olof Palme stod för något kvalitativt nytt inom svensk utñkespolitiskpraxis når han orde kritik till ett utrikespolitisk instru- ment. Den alltför tidigt bortgångnesocialdemokratiska publicisten Sven 0. Anders- son redogör i en väldokumenterad uppsats för hur Palmes internationella engage- mang växte fram efter studieåret i USA 1947-48 och för den diplomatiska konflikten med Washington sedan Palme i ett uppmärksammattal liknat de amerikanska bombningama över Hanoi och Haiphong julen 1972 vid nazistiska la'igsförbrytelser. Statsvetaren Magnus Jerneck analyserar olika inslag i Palmes utrikespolitiske akti- 89
vism, som starkt avvek från den s.k. Undénlinjen. Han konstaterar därvid att från och med Palme har internationell opinionsbilding och kritik - på gott och ont - kommit att »framstå som väsentligautrikespolitiska mede] för Sverige med dess be- gränsademilitära och ekonomiska resurser«. Av utrymmesskälår det inte möjligtatt redogöreför de övrigabidragen, som alla håller hög kvalitet. Här skall avslutningsvis konstateras att någaav konferensdelta- gerna ansågatt man åtminstone delvis kan tala om »en speciell socialdemokratisk utrikespolitik«.En förhoppningär att Utrikespolitiska Institutet och Arbetarrörel- sens Arkiv och Bibliotek mot bakgrund av de nya forskningsrörenlåter arrangera en konferens beträffande den svenska socialdemokratin och utrikespolitiken under det kalla kriget. En given utgångspunktvore i så fall de fakta och sammanhang som 00- le och Agrell har grävt fram ur amerikanskt diplomatiskt aktmaterial respektive svenska militära arkiv. 'li'ots att Cole genom ett utmanande skrivsätt - främst de ra- biata utfallen mot svensk socialdemokrati - ger ett oseriöst intrka finns det i hans bok intressanta uppgifter, som förtjanar seriös diskussion. Det senare gäller i ännu högre grad Agrells sensationella tes att Sverige efter 1945 förde en utn'kespolitik un- der parollen »hemligallians i fred syftande till öppen allians i krig« Bengt Nikon Aleksander Kan: Nikolai Bucharin och den skandinaviska arbetarrörelsen, Opu- scula Historica Upsaliensa 6, Uppsala 1991, 187 s. Aleksander Kan er russer af fødsel og uddannelse, men fungerer som professor i hi- storie i Uppsala og Oslo. Han har støvet arkiver i Skandinavien igennem for at finde spor af Bucharin. Med stor flid har han afsøgtmaterialet og samlet det i en fremstil- ling om den (mulige) påvirkningog dennes (mulige) spor fra 1. verdenskrig til Bu- charin sættes helt uden for i 1936. Bucharin kom til Stockholm i august 1915,men udvistes i april 1916 til Norge. Ijuli 1916 flyttede han til København. Her blev han til begyndelsen af oktober. Så tog han videre til USA. Bucharins 14 skandinaviske måneder så han tilbage på med glæde, og han knyttede en hel del kontakter og skrev til blade både i Sverige og Norge. I Danmark efterlod han sig især et spor i den såkaldte Kruse-sag. På noget summa- risk vis fik han Alfred Kruse udelukket af den revolutionære bevægelse. Sidenhen fik Bucharins skandinaviske erfaringer betydning for hans engagement i især den norske, men ogsåden svenske »sag« i Komintern. Der er på den led stof til et projekt i spørgsmåletom Bucharin og Skandinavien. Når man alligevel har en underlig fornemmelse af at læse en bog uden objekt, skyl- des det for det første, at Kan ønsker at følge sporene i alle tre lande fra 1915-1936. En undersøgelse,som i stor udstrækninger negativ, men som alligevel gennemføres minutiøst og med utallige fodnoter. Det skyldes for det andet, at bogen virker meget russisk. Den har sin egen skjulte (russiske) dagsorden, nemlig at rehabilitere Bucha- rin politisk. At undersøgelsenender negativt, bortset fra den korte periode 1915-24,er selvføl- gelig ogsåen pointe, hvis man hermed atkræftede en udbredt tese. Men det er jo langt fra tilfældet. At rehabilitere Bucharin netop på skandinavisk grund falder end- videre meget uheldigt ud. Hans håndteringaf Krusesagen er dybt betænkelig,og han orde ikke selv noget for at rehabilitere den ulykkelige Kruse. Hans højtværd- satte intellekt udfolder sig tilsyneladende aldrig på emnet Skandinavien. Han lærer aldrig at forstå de tre lande, hvilket hans indgriben især i den norske sag, demon- strerer med al ønskeligtydelighed. Men vanlig bolsjevikisk mangel på nuancer spal- tede han det norske Arbeiderpartiet, det eneste socialdemokrati, som uden splittel- 90
se var gåetind i Komintern. Han troede som de andre bolsjeviker,at han repræsen- terede Historien og Sandheden. Hans svingende politiske analyser gennem tyverne, hans alliance med Stalin og ikke mindst hans ansvar for Kominterns vanvittige ultravenstrepolitik til og med 6. verdenskongres (men før 10. EKKI-plenum) er pinagtig læsning. Det er rigtigt, at hans politik kun kan forstås i sammenhæng med den russiske indre udvikling, men den heltestatus, han har fået, er næppe intellektuelt begrundet. Når dette er sagt, skal det ogsåsiges, at Kans bog har den store fordel, at han har været igennem så meget materiale, at den kan bruges som inspiration til mange nye projekter. Den samler henvisninger til så mange kilder og problemer, at man under- vejs får lyst til at gøre notater til nye projekter. Som personalhistorisk undersøgelse er bogen udtømmende. Og den er det også i forhold til sin egen målsætning.Men det falder én ind undervejs, at havde man fulgt et andet spor end det personalhisto- riske, var man måske kommet til et andet resultat. Måske kunne en analyse af f.eks. Peder Furubotns skrifter, efter han kom hjem fra Sovjet, have vist, at der var en kraftig inspiration fra Bucharin. Men det falder uden for historien ikke blot rent tidsmæssigt,men ogsåfordi indholdsanalyser kun rent marginalt tages i anvendelse. Morten Thing Jørgen Kühl: De tyske mindretal i Sovjetunionen. Studenterafhandlinger fra Aarhus Universitet, udg. af Aarhus Universitetsforlag, 1990, 159 s. + XXXI s., kr. 128. Volgatyskernes autonome socialistiske Sovjetrepuka (VASSR), dannet i 1924, blev længe opfattet som et kroneksempel på Lenins nationalitetspolitik: beskyttelse og fremhjælpningi en multinational føderativstat af de talrige minoriteter, der i større eller mindre grad var blevet undertrykt i det tsaristiske »folkefængsel«.VASSR var det første konstruktive element i den nye sovjetføderalisme. Aage Jørgensenlagde i sin »Sovjet-UnionensForfatning«,udg. 1930 af Studenter- samfundets Oplysningsforening,forholdene i VASSR til grund for sin fremstilling af de autonome sovjetrepublikkers og lokalsovjetternes arbejde. Under besættelsen bragte det illegale, duplikerede DKP-gymnasieblad »partisan«(1943)i nr. 3, 8. maj 1943, s. 5 en ret udføng artikel om »en interessant Republik«- VASSR, - hvor de »tidligere retsløse Kolonister« siden Oktoberrevolutionen havde levet som »et frit folk«. »partisan« søgte at fremhæve det oprindelige formål i USSR med VASSR (ij. herom Kühl, s. 29): at animere arbejderne i vest til at følge revolutionens vej. De modige gymnasiaster på Østre Borgerdydskole vidste ikke og kunne ikke vide i 1943, - da forholdet end ikke nævntes i tysk propaganda, - at volgatyskerne for- længst var blevet deporteret efter et dekret signeret af præsident M. Kalinin 28. aug. 1941,og at VASSR var blevet opløst 7. sept. 1941 - alt under krænkelse af både RSFSRs og VASSRs forfatningen Først i 1944 nævnte Salomonsens Leksikon-Tids- skrift (sp.118),at volgatyskerne »af sikkerhedsmæssigeGrunde« var blevet tvangs- forflyttet til Sibirien og området hurtigt befolket af flygtende ukrainske bønder. Og først 1946 kunne tidsskriftet (sp. 1181)notere VASSRs likvidering og deling mellem Saratov- og Stalingrad-ornråderne. Dette var sovjettyskernes tragedie. Det er Kühls fortjeneste, at han nu yderst grundigt har afdækket de nærmere omstændigheder i denne tragedie i sin brede skildring af de tyske mindretals historie i verdensriget siden indkaldelsen ved Kata- rina 2. 1763. Hans tese er, at der jo var flere tyske minoriteter derovre, både i Ukrai- ne, ved Sortehavet og i Sibirien. Tal og statistikker bringes i lange baner, og overho- vedet bygger forf. på en vældig litteratur og talrige interviews af sovjettyskere i BRD. Vi får en masse at vide om de russiske tyskeres omtumlede historie som bæ- 91
rere af en »dobbelt« kultur: tysk og russisk, om deres politiske participation, deres assimilering, om emigrationen til vesten- og dens motiver, om den seneste sovjetty- ske »national[e]renæssance« og om hele autonomidiskussionen 1965-90. Chancerne for sovjettyskkulturs overleven og mulighederne for autonomi behandles nøgternt, måske »for« nøgtemt. Kühl er s. 33 f. inde på,at den stalinistiske afsvækkelse, udvanding af den lenin- ske »verdensrevolutionære« nationalitetspolitik så småt begyndte 0. 1934 med en begyndende opløsningaf den sovjettyske autonomi. Men Kühl undlader at se det i et større og bredere perspektiv. Således blev i anden halvdel af 30erne talrige natio- nale rajons og nationale råd opløst.Øverste Sovjets Nationalitetssovjets virksomhed blev ændret i negativ retning (efter Stalin-forfatningens vedtagelse 1936)sammenlig- net med Nationalitetsrådet under Centraleksekutivkomiteen Zik i 1923-forfatnin- gen. Institutioner som Komiteen for Nordområdets Folk under Zik og Instituttet for nationale Forbindelser ved Zik blev ligefrem likvideret (Gert Meyer (ed.): Na- tionalitätenkonflikte in der Sowjetunion, Köln 1990, s. 21 f.). Det kan indvendes, at hvor Kühl har valget mellem en »positiv«og en »negativ« vurdering, vælger han oftest den sidste. Han hævder s. 27, at »mange tyske bønder og godsejere aktivt [deltog] i borgerkrigen på den Hvide Hærs side«,og at »set under ét synes tyskerne generelt at have stået afvisende over for bolchevikkerne...«. Men de ogsåaf ham (s. 25 f.) nævnte chauvinistiske, antityske og i øvrigtogsåanti- semitiske Sorte Hundreders rasende kampagne mod det tyske mindretal ñk ifølge det sovjettyske ugeblad »Neues Leben« (NL), som ogsåKühl flittigt citerer, de tyske mennoniter (anabaptister) til under borgerkrigen at kæmpe i titusinder på de revo- lutionæres side, sæng i V Tsjapajevs berømte 25. skyttedivision og i G. Kotovskis beredne partisanafdelinger (Tatjana Ilarionova med kritik af ensidig fremstilling i USSR af mennonitemes historie - i NL 16/11. april 1990).Så forstår man ogsåbedre dannelsen efter et dekret af 9. oktober 1918 af Autonome tyske Arbejderkommuner, der først blev en autonom region og derpå6. jan. 1924 ophøjedestil autonom sovjet- republik (s. 28 f.). Men det var slet ikke »ægte« russisk-tyskere, der kom til at stå for »opbygningen af autonomien«, men rigstyske og østern'gskekrigsfanger som den senere SPD- borgmester i Berlin E. Renter og DDR-kulturminister J .K Becher (s. 29). Samtidig oplyses s. 27 f., at der forud for autonomidekretet var gåetet pres nedefra ved vol- gatyske grupperinger. I øvrigtoplyses alt for lidt om VASSRs hele udvikling. Forf. burde have konsulteret nævnte fremstilling af Aage Jørgensen og de af denne op- givne volgatyske kilder. Forf. oplyser s. 31, at kun godt 33% af funktionærerne på »republilmiveau«,men hele 56% på regionalt kanton-(amts-) plan formentlig i selve VASSR var tyskere. Men på den anden side indtog mange tyskere fremtrædende poster i unionens par- ti- og statsapparat (se Sidney Heitmann: The Soviet Germans in the USSR deay, Köln 1980, s. 35 f.). 30ernes udrensninger ramte ogsåsovjettyskere, f.eks. i 1938 den verdensberømte polarforsker Otto J. Schmidt (d. 1956). Efter rehabiliteringsfaseme siden 1964 spiller sovjettyskereatter en stadigvigtige- re rolle tidligere på partiapparatniveau og nu fortsat på statsapparatniveau ligesom på det tekniske område (Kühl,s. 96-99). Siden okt. 1989 har Øverste Sovjet seriøst befattet sig med en gendannelse af VASSR, modstanden - ofte i udtalt chauvinistisk forrn - derimod befinder sig på 10- kalt plan (Kühl, s. 135), en modstand, der af KGB-kadrer er blevet tilskrevet kor- ruption i partiorganerne (»MoscowNews« (MN) 25/18. juli 1990, s. 11). Kühl behandler naturligvis det ny tyske alunionsselskab »Genfødsel« dannet 92
marts 1989 og dets virke for sovjettyskautonomi, selv om han er skeptisk overfor det. Den seneste drejning i skrivende stund er, at BRD og Rusland ultimo september 1991 i Bonn nåede til enighed om genoprettelse af den volgatyske republik, og at sovjettyskere fra 1992 frit kan bosætte sig der. En genoprettelse lader signæppe rea- lisere på én dag. Som »overgangsløsning«kunne man tænke sig en genoprettelse af de selvstyrende nationale rajons (kredse) eller distrikter, hvoraf der alene af sovjet- tyske var 550, en tanke, Øverste Sovjets kommission for sovjettyske anliggender alle- rede i okt. 1989 anbefalede realiseret som et første trin i reetablering af sovjettysk autonomi (Kühl, s. 135 f.). Et par steder er efter lokale referenda sovjettyske natio- nalrajons allerede blevet reetableret hhv. i Altai-regionen i sept. 1991 og i Omsk- oblast okt. 1991 (NL 34/25. sept; 41/9. okt. og 43/23. okt. 1991). Overfor den vesttyske delegerede på Sovjettyskemes Kongres i Moskva 18.-20. okt. 1991, statssekretæren i BRDs indenrigsministerium Horst Waffenschmidt gen- tog Ruslands præsidentB. Jeltsin tilsagn om en sovjettysk autonom stat ved Volga, en realisering, der dog kun kunne foregåetapevis over tre år. Jeltsin ville i et præsi- dentdekret fastsætte nærmere forholdsregler om sovjettyskemes bosættelse dér og i andre russiske områder. Et flertal af de delegerede udtrykte dog skepsis overfor Jeltsins og Waffenschmidts løfter, ligesom det betonede de lokale russeres frygt for boligproblemer og arbejdsløshedmed 0. 300.000 nye tilflyttere (NL 44/30. okt. 1991). Under Jeltsins statsbesøg i Bonn 21. nov. 1991 opnåedeHehnut Kohl og Jeltsin - efter forudgåendeJeltsin-»udflugter«i interviews - om den formulering i en ven- skabs- og samarbejdserklæring,at Rusland »er besluttet på nygrundlæggelseaf ty- skernes republik i deres forfædres traditionelle bosættelsesområder ved Volga«, uden at »den dérboende befolknings interesser indskrænkes«, ligesom BRD vil yde finansiel hjælptil opbygningen af den ny autonome republik. Ole Stender-Petersen M.d.R. Die Reichstagsahgeordneten der Weimarer Repuka in der Zeit des Natio- nalsozialismus. Politische Verfolgung, Emigration und Ausbürgerung. 1933-1945. Ei- ne hiographische Dokumentation. Bearbeitet von Katharina Lübbe und Martin Schumacher in Verhindung mit Wilhelm Heinz Schröder unter Mitwirkung von An- gela Joseph und Evelyn Richter. Herausgegeben und eingeleitet von Martin Schu- macher - Veröffentlichung der Kommission für Geschichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien - Droste Verlag, Düsseldorf 1991, 686 s., DM 68.- , ISBN 3-7700-5162-9 Det foreliggende værk er et resultat af det af den tyske forbundsdag initierede og støttede forskningsprojekt Lebensschicksale der ehemaligen Reichstagsabgeordneten der Weimarer Republik ab 1933. Med den tyske forbundsdagspræsidentRita Süss- muths ord skal værket tjene til ogsåfremover at huske de tyske diktatoriske regimer og at minde om den lidelse, som blev påførtde talløse ofre for nazisternes voldsher- redømme. Bogen rummer i alt 1.795 kortbiografier over Weimar-Republikkens medlemmer af den tyske Rigsdag, herunder ogsåNSDAFS 339 mandater og de 212 parlamenta- rikere, der allerede døde inden 30. januar 1933. Særlig opmærksomheder rettet mod de 101 kvinder og 1.143 mænd og deres skæbne efter 1933, der på den ene eller anden måde blev ofre for nazisternes opgør med deres politiske fjender og mod- standere. For 766 rigsdagsmedlemmer dokumenteres den kildemæssigt sikrede vi- den om deres politiske forfølgelse mellem 1933 og 1945. Ved forfølgelse menes der det brede spektrum af forholdsregler som nazisternes benyttede sig af: Berufsver- 93
bot, Gestapo-overvågning,ekspatriering, strafretslig forfølgelseog fængelsophold samt mishandling og mord. Den alfabetisk ordnede biografiske dokumentation er suppleret med en række nyttige registre: føde- og dødssted; straffe- og andre retssager ordnet efter byer; straffeanstalter, intemerings- og koncentrationslejre; personer og finnaer; dæknav- ne, falske navne og pseudonymer; en alfabetisk fortegnelse over de rigsdagsmed- lemmer, der var afgåetved døden inden 30. januar 1933. I en særlig fortegnelse anføres de Gestapo-dokumenter, eksillitteraturen i Deut- sches Exilarchiv og den øvrige litteratur, som i de enkelte biografier citeres enten uden kildeangivelse eller i forkortet form. Værkets fyldige indledning omfatter fire hovedpunkter. Der gøres rede for selve det bagvedliggende forskningsprojektsmetodiske grundlag og den biografiske mate- rialesamlings emner. Med udgangpunkt i forskningsresultatet tegnes et billede af den politiske forfølgelsesstatistik og typologi i nazitiden. Desuden omfatter indled- ningen en fortegnelse over de rigsdagsmedlemmer, der dels som følge af forfølgel- sen mistede livet indenfor den tyske fascismes magtområde,dels omkom eller døde i eksilet. Nekrologiet 1933-1945 er forsynet med fotografier af de pågældende147 rigsdagsmedlemmer. I overensstemmelse med forbundsdagens beslutning har selve forskningsprojektet taget udgangspunkt i den forfølgelse,som rigsdagsmedlemmerne som ofre har været udsat for efter 1933. Eksplicit afgrænses denne synsvinkel fra spørgsmålsom tilpas- ning, modstand, såkaldt indre emigration eller politisk eksil. I forlængelseheraf har undersøgelserneheller ikke søgt at afdække parlamentarikernes handlinger eller mangel på samme især i Weimar-Republikkens slutfase endsige i eksilet. Med dette metodiske grundlag har projektets medarbejdere søgt at undgåenhver »forskønnen- de eller forvanskende partiskhed«og heroisering eller instrumentaliseringaf natio- nalsocialismens ofre. Som værdinormer anerkendes kun ønsket om at minde om al- le de mennesker, der blev ofre for nazistyrets tyranni, og som uagtet deres politiske holdning og overbevisning fortjener anerkendelse som naziregimetsforfulgte. Værkets biografiske dokumentation indfrier denne målsætningfuldt ud. Redegørelsen for projektets materialegrundlag vidner om en imponerende ar- bejdsindsats i alle relevante arkiver. Projektet har i denne sammenhænguden tvivl draget fordel af, at forskerne ogsåi årene før Tysklands genforening har haft adgang til samlingerne i det forhenværende SED-partiarkiv (IML/ZPA). De enkelte biografier, der afspejler en meget uensartet viden om de enkelte n'gs- dagsmedlemmer, omfatter ved siden af de primære personlige data oplysninger om medlemskab af Rigsdagen, medlemskab af andre parlamentariske institutioner, evt. parlamentariske ledelsespositioner og erhvervsmæssigeforhold. Dertil kommer en kronologiskdokumentation af den enkelte parlamentan'kers forfølgelse,deri sigselv er et tydeligt vidnesbyrd om, hvor forskelligartet forfølgelsenformede sig. Ifølge de foreliggende forskningsresultater har man i 478 tilfælde ikke kunnet do- kumentere nogen forfølgelse,mens en sådan kan påvisesfor 766 rigsdagsmedlem- mers vedkommende. Det bliver - med rette - fremhævet,at forfølgelsenofte også berørte de pågældendesfamilier. Det dokumenteres, at 41 kommunister og 33 soci- aldemokrater samt i alt 14 medlemmer af de hberale og borgerlige partier mistede livet som følge af nazisternes forfølgelse.Mindst 310 parlamentsmedlemmer blev in- denfor deres erhverv ramt af forfølgelsenog herunder mistede mindst 50 socialde- mokrater deres arbejde som følge af nazisternes Berufsverbot. I 416 tilfælde kan fængslingi de for nazistyret typiske former og i 200 tilfælde KZ-ophold dokumente- res. Justitsvæsenets »bidrag«til forfølgelsenfremgårligeledes tydeligt. Mod mindst 94
107 rigsdagsmedlemmerog herunder alene 74 kommunister blev der rejst en retssag, hvor de pågældendestod anklaget for højforræden'. Mindst 399 af Weimar-Repu- blikkens parlamentarikere døde mellem 1933 og 1945. Heraf mistede 73 livet, mens de var fængslet af nazisterne, mindst 6 hhv. begik eller blev drevet til at begå selv- mord. Værket dokumenterer tillige rigsdagsmedlemmers forsøg på at overleve i konformitet og anfører også,oplysninger om deres bidrag til det politiske genopbyg- ningsarbejde efter 1945. Helhedsindtrykket af denne typologi og statistik ligger i for- længelse af tidligere undersøgelsers resultater. Den afgørende forskel består imid- lertid i den omhyggeligevidenskabelige dokumentation. Alt i alt er der med dette værk blevet skabt en yderst værdifuld håndbog,der - hvad nazistyrets terror og forfølgelseangår- taler for sig selv. Den for projektet for- mulerede målsætninger til fulde blevet indfriet. Det er dog et problem, at kildesituationen og den heraf betingede uensartede vi- den om de forskellige rigsdagsmedlemmer gennem de enkelte biografier i sig selv formidler et noget skævt billede af forfølgelsensomfang og intensitet. Udgiveme fremhæver selv dette forhold. Men det ændrer ikke noget ved, at det er de enkelte biografier, der vil formidle det konkrete billede af det enkelte rigsdagsmedlems skæbne. Desuagtet må håndbogenbetragtes som værket indenfor sit felt. Hans Uwe Petersen Susan Milner: The Dilemmas of Internationalism: French Syndicalism and the In- ternational Labour Movement 1900-1914,Berg Publishers Ltd., Oxford 1991, 260 s. 5 37,50. Susan Milners bog er en omarbejdet version af en PhD afhandling fra 1987. Som tit- len angiver, er emnet de modsætninger,internationalismen stod i - eksternt over for truslen om krig i 1914 og internt splittet mellem modstridende syn på sagen. Den faglige internationalisme er Milners hovedanliggende, og hun kommer vidt omkring i europæisk arbejderbevægelseunder sin bredt anlagte sammenligning mellem engelsk tradeunionisme, fransk syndikalisme og tysk fagforeningspolitik. Overblikket og de store linier er bogens styrke ved siden af fordybelsen i syndikali- sternes holdning til faglig internationalisme. Bogen falder i to dele. Den første (kapitel 1-4) er opbygget kronologisk og gen- nemgården organiserede intemationalismes udvikling i europæisk arbejderbevæ- gelse fra begyndelsen i 1864 med 1 Internationale (1864-1872)over 2. Internationale (1889-1914)til etableringen af en særlig faglig internationale i form af et Internatio- nalt Sekretariat af Landsorganisationer - ISLO (1901-1914). Anden del (kapitel 5-7) focuserer på ISLO og de franske syndikalisters forsøg på at påvirkeog omforme sekretariatet. Kapitel 8 behandler den internationale arbej- derbevægelseunder krigenog rekonstruktionen af Fagforeningsinternationalen,der formelt var blevet dannet i 1913. ISLO er emnet for Milners undersøgelseog hendes selvstændigeresearch ind- sats; hvor der fremkommer nyt materiale, ligger det på de franske syndikalisters holdning til ISLO. Milner gør godt rede for den mangfoldighed, der omgav internationalismen - som ideal, som politik og som metode. ISLOs historie ser hun som betinget af to modsatte synspunkter på faglig organisering og faglig internationalisme - det tyske og det franske. Hun finder syndikalismen sæng interessant, fordi den som integre- ret bestande] af ideologien havde antirnilitarisme og generalstrejke, der i praksis ik- ke kunne holdes inden for nationale grænser. CGT så internationalismen som et 95
grundlæggendeelement i arbejderklassens bevidsthed og som led i kampen for au- tonomi, hvilket i praksis betød, at syndikalisterne modarbejdede tysk hegemoni bå- de i 2. Internationale og i ISLO. CGTs synspunkter på internationalisme slog aldrig igennem i ISLO, og syndikalisteme forblev isolerede. Milner mener, at tilfældet og personlige kontakter spillede en fremtrædende rol- le ved dannelsen af ISDO i 1901 Hun kan i den forbindelse henvise til den danske fagforeningsmand Jens Jensens mange personlige forbindelser i skandinavisk og eu- ropæisk fagbevægelsei det hele taget. Alligevel ser hun 1901 konferencen i Køben- havn som den tyske fagforeningsleder Legiens værk, og underspiller dermed den rolle, som skandinavisk fagbevægelseog særlig Jens Jensen påtog sig i 1901. Senere hen overgik initiativet klart nok til tysk fagbevægelse. En væsentliggrund til Milners syn på ISLO som et nærmest rent tysk foretagen- de fra begyndelsen er nok hendes synsvinkel: Modsætningenmellem fransk og tysk fagforeningspolitik. Den problemstilling gør hende blind for modsatrettede syns- punkter inden for, hvad man kunne kalde den germanske model. En af brudflader- ne i den gik mellem skandinavisk og tysk fagbevægelsessyn på spørgsmålsom fag- bevægelsensrolle i samfundet, i relation til partiet og i international sammenhæng. Der var ikke tale om enighed endsige identitet mellem holdningerne i den german- ske model, selv om tysk fagbevægelsedominerede ISLO og gjorde det intemationa- le sekretariat til noget nær et ekspeditionskontor for statistisk information. For ty- skerne var internationalismen en mulighed for øget organisering i international fag- bevægelseog dermed øget kontrol. Og tysk fagbevægelsevar fra omkring århund- redskiftet mest udsat for konkurrence fra uorganiserede fremmedarbejdere. På samme måde som de engelske trade unions havde været det et halvt hundrede år tidligere. Ved sammenligningen mellem de forskellige holdninger til internationalisme- spørgsmåleti de nationalt baserede fagbevægelserfremkommer visse mønstre. Det fører Milner frem til den konklusion, at internationalismen i det 19. århundredes ar- bejderbevægelsevar et spørgsmålom, hvilken praktisk gavn et lands arbejder/fagbe- vægelse havde af den, og det giver anledning til den provokerende konstatering, at internationalismen ikke automatisk var udtryk for varetagelse af klasseinteresser, men snarere for varetagelse af fagbevægelsensnationale interesser på internationalt plan. Der er mange spændende og udfordrende synspunkter og slutninger i Milners bog, hvis emne i sig selv er en sjælden fugl i historieskrivningen om arbejderbevæ- gelsen. Indexet gør det lettere at finde rundt i teksten og den omfattende bibliograñgiver læseren mulighed for yderligere fordybelse i stoffet. Bogen kan varmt anbefales. Søren Federspiel Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger: Damarks historie bind 8. Tiden eller 1.945, Gyldendal, København 1990,485 s., kr. 522,50. I lighed med de hidtil udkomne bind af Danmarks historie er ogsådette - det kro- nologisk set sidste - skrevet med henblik på danske læsere. Og da det drejer sigom den første samlede fremstilling af den samtidige danske historie, skal den nok væk- ke livliginteresse og genklang blandt dem. Den udlænding,der er specielt interesse- ret i den nyeste historie, har med Rasmussens og Rüdigersværk fået et særdeles in- formatin og nyskabende opslagsværk,der giver ham/hende en mængde faktuelle oplysninger samt adgang til den relevante litteratur, det ellers er nok så vanskelig at 96
danne siget overblik over - det er klart, at læseren ikke vil finde henvisninger til ar- kiverne, idet den danske lovgivning beklageligvis fastsætter meget lange utilgænge- lighedsfrister, nemlig 50 til 80 år. Rasmussens og Rüdigers hovedfortjeneste består i, at de i det hele taget har vo- vet at overskride den efter mange historikeres mening stadig eksisterende 'magiske tærskel' - året 1945 - og at skrive en fremstilling, der gårop til den umiddelbare for- tid. Til forskel fra forfatterne til de øvrigebind i Danmarks historie behandler de ik- ke en afsluttet epoke, der kan underkastes en velafvejet vurdering. De afslutter fremstillingen i 1988, uden dog - hvad der er nok så fornuftigt - at postulere et skarpt skel på dette tidspunkt, men anser dog et sådant for at være umiddelbart fo- restående ogsåfor den danske udvikling i lyset af »den gennemgribende omform- ning af forholdene i Sovjetunionen og Østeuropa«(s.19).Man kan meget vel accep- tere den periodisering, de har valgt, og som de i indledningen begrunder med forlø- bet af de økonomiske konjunkturer. Man kan rent faktisk påvisefem tidsafsnit i Danmarks økonomiske, politiske, sociale og kulturelle udvikling (1945-1947,1947- 1957, 1957-1973, 1973-1982 og tiden fra 1983),selvom de nye tendenser ikke kunne iagttages samtidigt på alle felter, og selvom man for udenrigspolitikkens vedkom- mende meget vel kunne forestille sig en anden opdeling. I indledningen opridser forfatterne de grundlæggendeforandringer, der har fun- det sted i Danmark efter anden verdenskrig. På den måde spændes buen rosværdigt vidt; vi ser et bredt udvalg af områder inden for samfundslivet: Danmark udvikler sig fra at være et landbrugs- til at være et industrisamfund; masseproduktion og au- tomatisering vurderes som basis for en betydelig produktionsstigning og voksende velstand. Med industrialiseringen fulgte en betydelig urbanisering -i 1945 boede 1⁄3 af befolkningen på landet, i 1988 var det kun 1⁄7. Derved mistede landsbyfamilien sin rolle som kulturel idealforestilling. Kvinderne kom i stigende antal ud på ar- bejdsmarkedet. De sociale følger af denne udvikling er et fald i børnetallet samt et voksende antal familier uden børn. Ligheden mellem kønnene tiltog. Hverdagen i Danmark i 1988 kan ikke sammenlignes med situationen før 1945. Den materielle le- vestande er steget betydeligt - der anvendes i dag langt flere midler på bolig, rej- ser, underholdning og fritid end tidligere. Fritidsunderholdningen er som følge af de elektroniske medier blevet revolutioneret. Kollektive former for underholdning så som biograf og teater er blevet trængt i baggrunden. I sammenligning hermed har den parlamentariske og politiske hverdag ændret sig langt mindre radikalt. Mellem- krigstidens »ñrepartisystem«fungerede relativt gnidningsløsttil op i 60'erne. Valge- ne i 1973 udgørderefter begyndelsen til en periode med politisk turbulens - instabi- litet, valg i utide, skiftende alliancer, en kortsigtet politik som følge af mangel på en mere langsigtet forestilling om afhjælpningaf krisefænomenerne blev kendetegnen- de for den danske indenrigspolitik. Sammenfattende vurderer forfatterne den dan- ske indenrigspolitikefter 1945 som en kompromisemes politik. I forbindelse med opbygningen af velfærdsstaten op gennem 60”erne syntes der at eksistere en vis konsensus mellem de forskellige politiske kræfter, men 80'ernes kriseagtige udvik- ling afslørede de stadigt eksisterende modsætninger.Læseren er, efter at have læst indledningen, spændtpå de efterfølgenderedegørelser. Det første kapitel beskriver på overbevisende måde Danmarks vanskelige start efter anden verdenskrigs afslutning efter fem års tysk besættelse. Det, det drejede sig om, var den økonomiske og politiske genopbygning, alle andre problemer måtte komme i anden række. Men ideerne om »hvordan« var meget forskellige. De rakte lige fra bestræbelserne blandt de danske politikere, der havde deltaget i »samar- bejdspolitikken«med den tyske besættelsesmagt,på at fastholde en politisk konti- 97
nuitet og til gennemgribende reformer af det politiske system. Det var de først- nævnte, deri sidste instans sejrede, idet det spektrum af krav om samfundsmæssige forandringer, der eksisterede inden for modstandsbevægelsen,var så komplekst, hvilket ogsågjorde det lettere for de traditionelle partier at vende tilbage til mag- ten. I stedet for et konsekvent opgør nåede man frem til at se besættelsestiden i et mere harmoniserende lys. ' For kapitel et og to opstiller forfatterne -til forskel fra de øvrigekapitler - ind- ledningsvis en verdenshistorisk ramme med afsnittene om »efterkrigstiden«og »den kolde krig«.Bortset fra at de lader efterkrigstidens afslutning finde sted så tidligt som i 1947 - noget man nok kan strides om - opfører de sig ligefrem ahistorisk i be- handlingen af den kolde krig, idet de nemlig behandler Danmarks indtræden i NA- TO før landets inddragelse i Marshall-planen. Den kolde krigs gradvise opståenog skærpelsetræder i denne forbindelse i baggrunden. Den omstændighed,at den fra midten af 50'erne blev mindre tilspidset, behandles i et af kapitel tre's sidste afsnit. Men i de to følgendekapitler, der henholdsvis har et afsnit om Danmarks forsvars- og udenrigspolitik, omtales den ikke med navns nævnelse. I det hele taget har denne detaljerede opdeling - der er overordentlig velegnet til et opslagsværk- af disse kapitler ogsåvisse ulemper, så meget mere som strukture- ringen af de enkelte afsnit ikke altid er lige overbevisende. Således ville f.eks. en sammenfattende vurdering af flere valgresultater i lyset af, at der findes et informa- tivt bilag med oversigter over valgresultaterne, ikke kun have været pladsbespar- ende, men også nyttigere end en stereotyp »afspadsering«af de valgresultater, der stort set er de samme hvert andet år. Desuden kan man ogsåstille spørgsmåletom, en mere samlet fremstilling af den danske integrationspolitik ikke ville have været mere læservenligend en selvstændigbehandling af den danske indtræden i EFI'A og EF i mere end otte underafsnit. Det samme kan siges om uddannelses-, kultur- og arbejdsmarkedspolitikken. Selv det grønlandskespørgsmålbehandles to forskel- lige steder. Til trods for - eller måske netop på grund af - denne udprægede opde- ling er det nødvendigtgang på gang at henvise til tidligere afsnit eller komme med gentagelser, hvilket måske havde kunnet været undgået,hvis man havde valgt en anden strukturering. Det kan ikke overraske ved en første analyse af samtidshistorien, at bindet også på indholdssiden lider under visse mangler, der ikke kan tilskrives det forsknings- mæssige erkendelsesniveau. Her skal vi blot nævne to - set fra den udenlandske brugers synspunkt. Fremstillingen indledes med et fængslende klart satellitfotograñ af Danmark, der betegnes som et kort. Som følge af anvendelsen af forskellige gød- ningstyper reflekterer den tyske vintersæd mere sollys end den danske vårsæd,såle- des at man ligefrem kan se den dansk-tyske grænse på fotograñet. Men flere geo- grañskehensyn bliver der så heller ikke taget. Man nævner ikke med ét ord trans- portvæsenets omtumlede og interessante udvikling, hvor Danmark på grund af sin geografiske beliggenhed spiller en vigtig rolle eller de infrastrukturelle forandringer, der er sket i øriget Danmark. Og at Danmark stadig er et monarki, antydes kun i forbindelse med grundlovsændringenaf 1953,hvor man jo bl.a. skabte forudsætning for at en kvinde - 20 år senere - kunne komme på tronen. Man behøver ikke at væ- re monarkist for at beklage, at Christian X, Frederik IX og Margrethe II slet ikke nævnes i bindet. Fritz Petn'ck/Dörte Putensen 98
Rath, Jürgen:Arbeit im Hamburger Halen. Eine historische Untersuchuchung von Jürgen Rath. lll., Hamburger Studien zur Geschichte der Arbeit, bd. 1. Ergebnise Verlag, Hamburg 1988, DM. 38,-. Det nyoprettede »Museum der Arbeit« i Hamburg markerer sig ikke blot med ud- stillinger, men ogsågennem udgivelse af den forskning, der sættes igang af museet. Museets leder, Diplom-Ingenieur Gernot Krankenhagen står sammen med profes- sor Dr. Ulrich 'Iioitzsch fra Institut für Sozial- und Wirtschaftsgeschichte der Uni- versität Hamburg, Arbeitsstelle Sozialgeschichte der Technik som udgivere af skrift- serien Hamburger Studien zur Geschichte der Arbeit, hvor undersøgelsenaf arbej- det i Hamburgs havn er det første bind. Jürgen Rath, forfatteren til den foreliggende bog, har en fortid som sømand og kaptajn i 1960ieme. Han gik i land og endte som sociolog, hvor han kombinerede vi- denskaben med sin gamle viden om skibe og havne; han har arbejdet med havnear- bejdernes arbejdsteknik på Institut für Sozial- und Wirtschaftsgeschichte i Hamburg og har tidligere fået udgivet »Leben unter Deck: Frachtdampfer 1900-1925« og artik- ler om søfolks arbejdsbetingelser i sejlskibenes tid. For dem, der kender Hamburgs havn - eller en hvilken som helst moderne havn - er der indlysende grunde til at undersøge og skrive havnens historie; de seneste årtiers tekniske udvikling har forandret livet i havnen på markant vis. Hvor det før vrimlede med mennesker på skibe, kajer og i pakhuse, ses nu store kraner, maskiner og containere, der betjenes af nogle få personer. Det hårde fysiske arbejde er for- svundet og dermed ogsåde gamle typer havnearbejdere, som nu er afløst af special- arbejdere med træning i at betjene den moderne teknik. Hamburg var og er en handelsby. Beliggenheden ved Elben med mulighed for, at store skibe kunne komme ind i landet, var grundlaget for byens blomstring. For tu- sinder af arbejdere var det brød på bordet. Varerne skulle læsses fra skib til Skude, hvis skibet lå på red og ikke ved kajen, eller fra skib til kaj, fra skib til jernbane, fra skib til pakhus for senere at blive sendt videre osv. osv. 'Ibnsvis af gods, som skulle flyttes. Bogen er opbygget i tre hovedafsnit: et kort om den samfundsmæssigeog tekni- ske udvikling, et noget længereom det, der var genstanden for arbejdet i havnen og endelig et meget fyldigt om de vigtigste jobs blandt havnearbejdeme og deres for- skellige arbejdsteknikker. Læseren får en grundig beskrivelse af de mængderaf varer, der strømmede gen- nem byen, og skibsfarten på Hamburg indtil 1938, herunder ogsåhavnens udvikling, med bl.a. frihavn, og udvidelser i denne periode, hvor de store pakhuskvarterer op- førtes, og det ene kajanlægefter det andet blev bygget. Det, det hele drejede sig om, var som nævnt at flytte gods, og det siger sig selv, at netop varernes beskaffenhed var bestemmende for arbejdsbetingelseme for de mennesker, som helt bogstaveligthavde berøringmed dem: Hvad det var, hvilket format, hvordan det var emballeret var noget, der føltes på kroppen. Der fandtes al- le variationer af snavset, støvet, tungt, ilde lugtende og uhåndterligtgods. Forfatteren er utrolig grundig i sin gennemgang af de forskellige emner, men han forstår at supplere med velvalgte citater fra interviews. Herved får teksten liv, så en- hver fordom med hensyn til, at grundig er lig med kedelig, fejes tilside. Det bevirker også,at det understreges, at der her er tale om en afhandling om havnens arbejde set fra havnearbejderens synsvinkel,men sat ind i den større sammenhæng. I følge forfatteren selv gav hans interviews et generelt overblik over 1920'erne og 30'ernes arbejdsteknik, et overblik, som de skriftlige kilder ikke alene havde kunnet give. Samtidig har det været vigtigt for ham at give afhandlingen kød og blod i form 99
af citaternes levende og meget virkelighedsnæresprog. De interviewede havde væ- ret aktive som havnearbejdere mellem 1903 og 1946, de fleste dog mellem 1922 og 1936. Ialt er der tale om 14 havnearbejdere og 3 Sømænd. For anmelderen, der netop i forbindelse med udstillingsarbejdehavde brug for al- le detaljer, var hovedafsnittet om de forskellige typer havnearbejderes funktioner og arbejdsvilkåraf stor værdi. I den forbindelse kan det nævnes, at der er mængder af gode illustrationer. Især de mange vignetter i stregtegning af arbejdsredskaber, kra- ner osv. er instruktive, hvorimod bogens tryk og papirkvalitet er hård ved fotografi- erne, der ellers må betegnes som en ret fantastisk samling. Men når alt det gode er sagt, må det desværre konstateres, at bogen - sine man- ge kvaliteter til trods - er tung i brug. Den er forsynet med et noteapparat, der må betegnes som behersket, idet der kun er 75 noter til 345 siders tekst. Til gengælder der en fyldig litteraturliste inddelt i ikke-offentliggjorte kilder, billedangivelser, avi- ser og tidsskrifter, protokoller, årbøger,årsberetningerog offentlige publikationer samt i »andre publikationer«,som er den egentlige litteraturliste på 153 titler. Den- ne inddeling i noter og kilder/litteratur gør det oftest umuligt i teksten at se, hvor i den pågældendebog en oplysning står. Som regel står der blot i parantesen efter et citat forfatter og årstal,så man kan ñnde den i litteraturlisten. Der er en nyttig liste over de brugte fagudtryk, og endelig en noget overflødig skematisk fremstilling af de forskellige funktioner i havnen. Efter at have læst b0- gen, burde det ikke være nødvendigt med dette skema. Det ville have været 1000 gange bedre med et stikordsregister; udeladelsen af dette så nyttige instrument bur- de være bandlyst i disse Word Perfect tider. En bog som den foreliggende må betragtes som en slags mindeskrift, der skal hin- dre havnens arbejdere i at forsvinde bag glemslens slør, skrevet af en mand, der kender sit stof indefra og som i kraft af sin forskeruddannelse har forstået at be- handle stoffet. Når man som anmelder alligevel tøver med at anbefale den er det på grund af dens manglende Stikordsregister, der gør den uegnet til håndbog.Og man skal nok være meget interesseret i havnearbejde for at læse det hele igennem - det er synd, for det er som det forhåbentliger fremgåetaf ovenstående en særdeles læ- seværdigbog. Anne-Lise Walsted Péter Sipos: Die Sozialdemokratische Partei Ungarns und die Gewerkschaften 1890-1944 - Studia Historical 193 - Akndêmiai Kiadá, Budapest 1991,150 S., S 19.00, ISBN 963 05 5681 2 Sipos forsøger,ud fra en opfattelse af at arbejderbevægelsenshistorie er kendeteg- net af dialektikken mellem brud og kontinuitet, mellem afsluttede epoker og udvik- ling, at beskrive den ungarske arbejderbevægelsesudvikling fra 1890 til 1944. Han gør det med udgangspunkt iorganisationen, fordi han ser organisationen som et sær- lig stærkt element, som bærer af kontinuitet og tradition. Arbejderbevægelsener, hævder Sipos, det historisk opståedesystem af mangfoldigheden af organisationer, det organiserede proletariat. Disse organisationers former var afhængigeaf det om- givende samfunds retssystem, de politiske og økonomiske betingelser, som nu en- gang herskede og andre væsentligeomstændigheder. Undersøgelser af denne art er vigtige for at kunne sammenligne udviklingen i den internationale arbejderbevægelsesforskellige sektioner. Sipos skriver således, at indtil den første verdenskrig udviklede den ungarske arbejderbevægelsesig i lig- hed med andre landes arbejderbevægelser,mens den i mellemkrigstiden blev tvun- get ind på andre veje. Det skal forstås sådan,at Ungarn indtil 1918 var et halvfeudalt 100
kongerige, hvor arbejderbevægelsenkun havde et begrænsetråderum. Efter 1918 blev flere af de lande, Ungarn kan sammenlignes med, parlamentariske demokrati- er, mens Ungarn kun blev det formelt; faktisk havde det i resten af perioden et stærkt autoritært styre, som udviklede sig i fascistisk retning i løbet af 1930'erne. Det påvirkededen ungarske arbejderbevægelseshandlingsmulighederi negativ ret- mng. Den tyske udgave af denne bog udkom i 1991, hvornår den ungarske udkom vides ikke. Den må dog være skrevet før omvæltningeni 1989, idet en af målsætningerne ser ud til at være en rehabilitering af Socialdemokratiet og den reformistiske retning i det hele taget. Det fremhæves således flere gange, at det kommunistiske parti ef- ter 1945 kunne bygge på traditioner, som delvis havde hjemme i mellemkrigstidens legale arbejderbevægelse,dvs. Socialdemokratiet og dens fagbevægelse.At der fandtes en radikal retning i Socialdemokratiet, som uden at kende til kommunister- ne og deres politik, havde en langfristet målsætning,som gik ud over det bestående samfunds økonomiske rammer. Uden at have denne tradition in mente ville udvik- lingen i efterkrigstiden Ungarn ikke være forståelig. Sipos bygger sin afhandling på egne og andres studier, og der er publiceret meget om den ungarske arbejderbevægelse,men han fremhæver flere gange, at der mang- ler undersøgelseraf den ene eller anden art (feks. s. 77 og 98). Den afgørende karakteristik for hele perioden er, at de faglige organisationer havde en større bevægelsesfrihedend partiet, og at partiet havde en meget svag or- ganisation. Det medførte i alle de 55 år en kompliceret organisationsstruktur. hvor fagbevægelsensmedlemmer som regel var identiske med partiets medlemmer, men samtidig dannede en selvstændigorganisation. Denne var samtidig Socialdemokra- tiets grundorganisation og en socialdemokratisk masseorganisation, der inkluderede medlemmer med en anden politisk opfattelse. Sammenhængen mellem parti- og fagbevægelsediskuteres indgående,og Sipos understreger, at denne faktiske en- hedsorganisation var arbejderbevægelsenseneste mulighed for at opnåresultater. Undersøgelsen indeholder en mængde informationer om udviklingen af forhol- det mellem parti- og fagbevægelse,om arbejderbevægelsensforskellige forsøg på at udvikle organisationslivet, om bevægelsens teoretiske diskussioner, om de kompli- cerede forhold lige efter verdenskrigens afslutning med rådsrepublikkensdannelse og i den efterfølgendereaktionsperiode. Sipos gårforskellige steder ind påbevægel- sens sociologiske sammensætning, som forandredes meget i løbet af udviklingen. Umiddelbart efter første verdenskrig strømmede så mange nye medlemmer ind ibe- vægelsen, den havde op mod 1,4 mill. medlemmer, at det truede med at forandre bevægelsenskarakter. Imidlertid forsvandt denne massetilslutning hurtigt igen, og i løbet af 1930'erne opstod en anden fare. Den meget svækkede bevægelse,der nu havde omkring 100 000 medlemmer (en overgang helt ned til 70 000), stod overfor en ny arbejderklasse,der ikke havde nogen forbindelse til industriarbejdernes tradi- tioner, tværtimod var fyldt med forskellige nationalistiske holdninger om en revision af Ungarns grænser fra 1919 - en holdning Socialdemokratiet blev tvunget til at dele for ikke at blive isoleret. Det lykkedes imidlertid hele den socialdemokratiske arbej- derbevægelseat indlede en organisatorisk og politisk modoffensiv i antifascismens tegn, og således overleve under hårdt pres helt frem til nazisternes magtovertagelse i marts 1944. Heller ikke på dette tidspunkt blev fagbevægelsensforbudt, og dele af den gamle ledelse, som ikke var blevet fængslet,fortsatte en hårdnakket kamp for organisationens overleven, fordi den var overbevist om, at aksemagterne ville tabe kri- gen. Det må helt klart være en nyvurderingaf Socialdemokratiet, der kommer til udtryk her. Holdningen kunne formentlig have været vurderet som kollaborationspolitik. 101
Det er en meget koncentreret sammenfatning, og for at få det fulde udbytte af den, må man have en vis indsigt i ungarsk historie i perioden, fordi der forudsættes for meget for en umiddelbar forståelse. Det største problem er imidlertid sproget. Der er noget, der tyder på,at det skyldesoversættelsen,men sammenholdt med den mangende strukturering er det sandsynligt, at det ogsåkan føres tilbage til ori- ginalen. 'Iëksten er passagevis meget vanskelig at forstå. Yderligere mangler et per- sonregister, uden hvilket man næppe kan genfinde de biografiske oplysninger, der findes i forskellige fodnoter, og en samlet arkiv- og litteraturfortegnelse. Gerd Callesen Annette Wasstrøm og Poul Erik Balle Varmose (red): 16 TONS Dagens Akkord - en antologi om havnearbejdemes vilkår i Københavns Havn 1880-1990. Arbejdermuseet i samarbejde med Skoletjenesten, København 1991, 70 s., kr. 50,- Købes i Arbejder- museets butik eller hos Skoletjenesten, Håbets Alle 5, 2700 Brønshøj. Anne-Dorte Jørgensen: Børn på arbejde. Skoletjenesten/Arbejdermuseet, Køben- havn 1991,40 s., 45 kr. Købes i Arbejdermuseets butik eller hos Skoletjenesten, Hå- bets Alle 5, 2700 Brønshøj. Erik Dehn: Kampen på Skyggesiden. Fattigdom i Danmark 1850-1990, Serien Histo- riestudier, Gyldendal, København 1991, 62 s., 108 kr. Arbejdernes historie kan struktureres og fortælles på mange forskellige måder,også når det drejer sig om formidlingen gennem undervisningsmaterialer. Det er de tre ovennævte bøger et klart eksempel på. »16 TONS Dagens Akkord« må være beregnet for gymnasie- og I-lF-elever, må- ske ogsåelever fra folkeskolens ældste klasser. Antologien består af erindringer, do- kumenter (overenskomster, reglementet osv.), avisartikler, fotograñer og digte og uddrag af noveller, alt sammen kyndigt og instruktivt bundet sammen ved en faglig tekst af forfatterne (redaktørerne).Kilderne og den sammenbindende tekst fører læseren gennem tre perioder i havnearbejdets historie: »Puklearbejde«(1840-1949), »Bedre Tider« (1950'erneog 60'erne) og »Fast arbejde i havnen« (i dag), og gennem nogle udvalgte temaer: arbejderbeskyttelse, organisering og arbejdskampe, havne- samfundet, havneliv. Interessant er læsningen bl.a. om den teknologiske udvikling i havnearbejdet, som først tog rigtig fart et godt stykke tid efter 2. verdenskrig: fra puklearbejde med hooksen, »rødspætten«,dampspillet og de alt for få kraner over gaffeltrucks til vore dages containere 0g containertrucks. Denne sene udvikling medførte en revolution i havnearbejdemes vilkår fra løsarbejdere,der solgte deres arbejdskraft ved møn- stringerne, til fast ansatte, skolede maskinførere, der dirigerer deres tekniske grej med hydraulik og elektronik. Det er forfatternes opfattelse, at »til trods for det hårde arbejde har de fleste havnearbejdere været glade for at arbejde i havnen. Det skyldes først og fremmest det gode kammeratskab, som er udviklet gennem arbejdet i et velfungerende sjak« (side 12).Det er nok muligt for en dels vedkommende. Men vigtigereer det måske at fremholde det solidariske sammenhold mod arbejdsgivernes forsøgpå at udbytte arbejdskraften på de groveste måder, som bogen er så fuld af eksempler på,og den solidariske kamp, som kun gradvist førte til bedre levevilkår for havnearbejderne. Det gælder udnyttelsen af mønstringssystemet,arbejderbeskyttelsen, retten til orga- nisering, opholdsmulighederne iventetiden osv. osv. Bogen fremtræder som et styk- ke interessant kulturhistorie, men bestemt ogsåsom et social-politisk lærestykke. Når nu Skoletjenesten har medvirket ved udarbejdelsen af bogen, kunne man måske godt have forventet nogle pædagogiskeanvisninger og gode råd,f.eks. om de 102
metodiske problemer, som det meget forskelligartede materiale giver gode mulighe- der for at inddrage i undervisningen. Men måske er det et bevidst princip, at man ikke skal blande sig i det pædagogi- ske, men overlade det helt til lærerne? I hvert fald gælder det også den anden bog, »Børn på Arbejde«, som Arbejder- museet og Skoletjenesten har udarbejdet sammen, at stort set alle didaktiske og pæ- dagogiske overvejelser overlades til lærerne, i dette tilfælde folkeskolelærerne, som anvender bogen. Børns arbejde er et glimrende tema at arbejde med i historieundervisningen på mellemtrinet. Der findes allerede en hel del materiale om temaet, og der er ingen tvivl om, at denne bog i forbindelse med målrettet besøg på Arbejdermuseet vil kunne kvalificere arbejdet med temaet yderligere. »Børn på Arbejde« er inddelt i kapitler, som udgør en historisk udvikling fra in- dustrialiseringens start til i dag med overskrifterne »Små fabriksarbejdere: Børn på fabrik i 1870,eme«, »HjemmeindustrizAt fremstille varer hjemme i stuen«, »Mælke- drenge, bybude og tjenestepiger -« og »Børn på arbejde i dag«.Desuden er der ind- lagt to afsnit, som appellerer til elevernes selvvirksomhed: »Hverdag1875« og »Lav din egen historiebog«. Den fortløbende tekst er ledsaget af en række glimrende og særdeles relevante fotografier og små, interessante uddrag af voksnes erindringer om deres barndoms arbejde. Det er blot en skam, at billedteksterne er intetsigende, dvs. gentager en bid af den løbende tekst, og at denne ofte er ufuldstændigtbearbejdet (feks. s. 21),1. spalte, 2. afsnit) og dermed for svær for eleverne på folkeskolens mellemtrin, som bogen først og fremmest må være beregnet for. Desværre er et af udsagnene i bogen ogsåyderst betænkeligt.På side 35 hævder forfatteren, at bortset fra, at der ikke længere ñndes mælkedrenge,så »er det næ- sten det samme, drenge og piger laver i dag, som deres oldeforældre orde.« Det kan da ikke være rigtigt - heller ikke efter bogens egen fremstilling. Hvis det var rig- tigt, ville temaets budskab jo være fuldstændig ligegyldigt:se børn, alting er som det altid har været! Helt anderledes bid og vitaminer er der i Erik Dehns bog for folkeskolens ældste klassetrin, »Kampen på skyggesiden«.Den handler om de fattigste danskeres leve- vilkår fra industrialiseringens begyndelse til i dag og dermed i højgrad om arbejder- klassens historie. Det er en bog, som viser forfatterens store indsigt i det historiske stof og hans udvalgte materiale på en måde, som helt umiddelbart inviterer til en lang række reñektioner og samtaler i undervisningssituationer, som ikke kan undgå at føre til indsigt i og forståelse af de fattiges forhold før og nu. Det gør i øvrigtikke noget, at man tydeligt mærker, hvor forfatteren har sin sympati, for sympatien fører ikke til moraliserende udsagn og forklaringer. Materialet består af mange billeder (tegninger, malerier og fotos), dokumentari- ske tekster og tabeller, uddrag af skriftlige kilder og først og fremmest Dehns 0m- hyggelige,velovervejede og let læste tekst, som knytter materialet sammen til en fin helhed, som både udmærker sig ved sin detailrigdom og sin syntese. En enkelt, men ikke uvæsentlig kritisk bemærkning kunne være, at Erik Dehn skylder os et samlet afsnit om arbejderbevægelsensfaglige organisering i slutningen af forrige århundrede, 0m fagforeningens dannelse og udvikling, om arbejdskampe og omgangsskrue og om DSFS dannelse. Det ville have bidraget til forståelsen af, hvorfor arbejderklassens og de fattigstes forhold trods alt forbedredes gradvist. Bogen er forsynet med gode litteraturlister og et register, og der er udarbejdet en arbejdsbog til selve grundbogen. VagnOlquieLçen 103
BOGOMTALER Martha A. Ackelsberg: Eee Women of Spain. Anarchism and the Struggle for the Emancipation of Women, Indiana University Press, Indianapolis 1991, ISBN 0253206340, 229 5. I 1936 dannede kvindegrupper i Madrid og Barcelona kvindeorganisationen »Muje- res Libres«. Det formulerede formål for organisationen var at befri kvinder for den tredelte undertrykkelse, som de var underkastet. Nemlig undertrykkelse pga. deres køn, deres uvidenhed og deres samfundsmæssigeplacering som lønarbejdere.»Mu- jeres Libres« var i ideologisk henseende nært knyttet til Spaniens anarkistiske sam- menslutninger og fagforbund og udsprang i praksis af den omfattende kollektive og kooperative bevægelsepå land og i by i 1930'ernes Spanien. Kvinderne i »Mujeres Libres« så den enkelte kvindes emancipation som en proces, der var uløseligtfor- bundet med alle kvinders og med hele samfundets udvikling. Det er forfatterens op- fattelse, at de erfaringer, som kvinderne i »MujeresLibres« orde sig i 30'erne har relevans og betydning i dagens kvindekamp, som for en dels vedkommende tende- rer mod individualisme og manglende forståelse for det totale samfundsmæssige aspekt. »Free Women of Spain«rummer en grundig historisk fremstillingaf de akti- viteter, som »Mujeres Libres« stod for i 30,eme. Den er baseret på såvel et omfat- tende skriftligt kildemateriale som på en række personlige interviews med kvinder fra bevægelsen.Bogen er udstyret med et indeks og et glossarium, der forklarer en række specielle spanske udtryk. Niels Ole H. Jensen Arbetsliv och arbetarrörelse. Modern historisk forskning i Sverige. Red.: Klaus Mis- geld og Klas Åmark,Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek, Stockholm 1991, 120 s., ISBN 9163002655. Udviklingen inden for forskningen i arbejderbevægelsenshistorie har i Sverige fulgt nogenlunde de samme trin, som vi kender fra Danmark. Der var tale om et vold- somt opsving i forbindelse med det såkaldte ungdomsoprøri slutningen af 1960'erne og først i 70'erne, og efter en mindre tilbagegang i begyndelsen af 80'erne har situa- tionen stabiliseret sig. Det gælder i hvert fald, når man taler om omfanget af publi- kationer inden for arbejderbevægelsenshistorie bredt forstået. At interessen for ar- bejderbevægelsenshistorie blandt især studerende ved de videregåendeuddannel- sesinstitutioner i samme tidsrum efterhånden er blevet stærkt svækket, kan så fore- komme at være et paradoks. Ogsåemnemæssigthar der været tale om tilnærmel- sesvist parallelle udviklinger i Danmark og Sverige. Med start i det snævert poli- tisk-organisatoriske og derfra efterhånden over mod en meget bred vifte af emner, kun sammenholdt af et mere eller mindre entydigt klassebegreb. Disse forhold kan man udlede af indholdet iArbetsliv och arbetarrörelse. Modem historisk forskning i Sverige.Der er tale om en publikation, der i både intention og opbygning minder en del om SFAH's oversigt over 70,ernes arbejderhiston'ske forskning i Danmark, der blev udgivet i 1981 under titlen ermad og aldrigglemme. Bogen rummer 6 tematisk tilrettelagte artikler, der gennemgårog kommenterer de væsentligstepublikationer, der har præget forskningen inden for den svenske ar- bejderbevægelseshistorie i de forgangne ca. 20 år. Bogen blev oprindeligt udarbej- det på tysk og udgivet af Institut zur Erforschung der europäischenArbeiterbewe- gung ved Ruhr-Universität i Bochum. Nu er den blevet redigeret om, kompletteret og er udkommet på svensk. Og det viser sig at være en udmærket idé. 104
De 6 artikler omhandler litteratur inden for følgendetemaer: Arbejde og arbejds- liv (Lars Edgren & Lars Olsson), fagbevægelsenog arbejdsmarkedet (Klas Åmark), arbejderpartierne (Lars Björlin),arbejderbevægelsenskvinder (Gunnel Karlsson), arbejderbevægelsensuddannelsesinstitutioner (Marion Leftler) og forskningsinsti- tutioner og periodika vedr. arbejderbevægelsenshistorie (Klaus Misgeld). Afslut- ningsvis rummer bogen en fælles litteraturliste, der dækker alle de i artiklerne nævnte publikationer og flere til. Ialt godt og vel 300 titler. Alt i alt må man sige, at denne lille bog er et udmærket redskab, hvis man skal orientere sig i forskningen i svensk arbejderbevægelseshistorie. Man kan altid dis- kutere, om de udvalgte temaer, der ligger til grund for bogens artikler, kunne have været udvalgt anderledes. Men praktiske hensyn og begrænset økonomi gør det nu engang nødvendigt,at man begrænser sig desangående,og i meget stort omfang er mindre, men centrale emner, som f.eks. biografier og ideologiske analyser indarbej- det mere eller mindre eksplicit i de 6 valgte temaer. Det er en god og nyttig bog. Og det er godt, den omsider ogsåudkom på svensk. Niels Ole H. Jensen Mads Ole Balling: Von Reval bis Bukarest. Statistisch-Biographisches Handbuch der Parlamentarier der deutschen Minderheiten in Ostmittel- und Südosteuropa 1919-1945, Dokumentation Verlag, København 1991, bd. 1-2, 987 s., 849.- kr., ISBN 87-983829-1-8 Den foreliggende omfattende biografiske håndbog- en tysk disputats - indeholder måske overraskende for nogle ogsåen del navne med relevans for arbejderbevægel- sens historie. Grænserne efter første verdenskrig blev kun delvis fastlagt efter natio- nale skillelinjer, det var nærmest undtagelsesvist, at grænselinierne blev trukket ef- ter folkeafstemninger. Det medførte i mange tilfælde, at de nationale mindretal blev så store, at det nationale tilhørsforhold ikke blev det eneste afgørende,men at også de sociale kriterier fik betydning - med andre ord at nogle af de socialdemo- kratiske arbejderbevægelserogsådeltes efter nationale skillelinjer. De kommunisti- ske partier var dog fortsat ovemationale. Denne udvikling var ikke begrænset til de tyske mindretal, men de tyske mindre- tal var den største mindretalsgruppe i mellemkrigstidens Europa og dominerede den europæiske mindretalskongres i perioden. Balling har nu i et årelangt,møjsom- meligt arbejde samlet navnene på disse tyske parlamentarikere og fundet frem til deres biografiske data. For fuldstændighedensskyld kunne han have inddraget de 3 - 4 tyske mindretal i Vesteuropa med de relativt få parlamentarikere, der fandtes hos dem. At han ikke har gjort det, skal på ingen måde forklejne den store indsats, han har ydet med det foreliggende arbejde. Balling gennemgårsystematisk parlamenterne i Estland, Lettland, Litauen, Po- len, Tjekkoslovakiet,Ungarn, Jugoslavien, Rumænien, Slovakiet (1939-45),Karpa- to-Ukraine (1939),Kroatien (1942-45)og i et tillæg de autonome områder Mernel og Schlesien. I en komparativ analyse behandler han de fundne 636 navne efter 21 kriterier. Disputatsen indeholder foruden kilde- og litteraturfortegnelser også to navneregistre og et geografisk register. Ide enkelte landeafsnit gives en kort indføringi landenes parlamentariske udvik- ling, og de tyske partier og partierne med tyske medlemmer karakteriseres ganske kort. Selvstændigetyske arbejderpartier fandtes i Polen med Schlesien, Tjekkoslo- vakiet og Memelområdet; i Tjekkoslovakiet, Ungarn og Rumænien fandtes overna- tionale arbejderpartier med tysk deltagelse, i Tjekkoslovakiet var det det kommuni- stiske parti, i de to andre lande Socialdemokratiet. Et særtilfælde var Memelområ- 105
det, der åbenbart var helt overvejende tysk - ca. 85% af stemmerne gik til de tyske partier - men besat af Litauen. Dér fandtes både et socialdemokratisk og et kom- munistisk parti, som tilsyneladende ikke havde litauiske medlemmer. Definitionen af de nationale tilhørsforhold er nu ikke så enkel. Eksempelvis kan anføres Lotar Radaceanu, generalsekretæren for det rumænske Socialdemokrati, som egentlig hed Lothar Wurzer, var medarbejder ved den tyske socialdemokratiske presse og valgt i områder med tysk befolkninger (Banat og Bukowina). George Gri- gorvici, som ligeledes kom fra Bukowina og udgav avisen »Vorwärts« der, regnes dog ikke som tysk men som rumæner. Fra Ungarn anføres kun en tysk socialdemo- krat (Viktor Knaller), mens andre socialdemokratiske parlamentarikere med tyske navne, som f.eks. Peidl, Peyer, Büchler, Buchinger og Knittelhoffer åbenbart anses for at være magyariske. Det er en værdifuld håndbogmed mange oplysninger, der er fremlagt her. Med den igen nødvendige interesse for de genopståedenationale modsætningsforhold, som ogsåkræver historiske undersøgelseraf disse modsætninger,vil denne afhand- ling kunne bruges i flere sammenhænge- og som det fremgår- ogsåi forbindelse med sociale og nationale modsætningeri arbejderbevægelsen. Gerd Callesen Journal of Employee Ownership Law and Finance. Vol. No. 2, Spring 1991: Organi- zed InbordemployæOwnemhin-IheNaüonalCanerforEmpbyeeOwnership m1 Broadway Suite 807, Oakland, California, 94612 USA. 166 s., ISSN: 1046-7491 Nærværende tidsskrift behandler udelukkende forskellige aspekter af det, der i USA går under betegnelsen ESOP (Employee Stock Ownership Plan), der kan oversættes til: Plan for Ansattes Aktiebesiddelse. Oversættelsen er ikke helt mund- ret, men meget kort sagt kan man forklare det som en amerikansk udgave af det fæ- nomen, der for nogle år tilbage fik megen omtale i Danmark under betegnelsen Økonomisk Demokrati. Amerikanske fagforbund har siden 1960'erne ophobet enorme beløb i deres for- skellige former for fonde, ikke mindst pensionsfondene. Disse fonde er nu så mæg- tige, at de udgør en central økonomisk magtfaktor på det amerikanske kapitalmar- ked. I 1970krne forsøgte bl.a. de amerikanske tekstil- og beklædningsarbejdere (ACI'WU) at anvende denne kapital i kampen for anerkendelse af kollektive over- enskomster i sydstateme. Og med et vist held til at begynde med. Senere satte 10v- givningen bremseme i for fagbevægelsensfrie anvendelse af disse fonde. Ikke desto mindre er den amerikanske fagbevægelsesfondskapital stadig et ern- ne, der har den største betydning. I en tid, hvor mange amerikanske arbejdspladser trues af lukning p.g.a. bl.a. ejernes ønske om overførsel af kapitalen til områder med billigere arbejdskraft, diskuteres det meget, hvorvidt og hvordan arbejderbevæ- gelsens egen kapital kan og bør investeres som risikovillig kapital. The Journal of Employee Ownersth Law and Finance har gennem de sidste år behandlet forskellige sider af dette emne. I det aktuelle eksemplar af tidsskriftet behandles emnet i 7 ar- tikler skrevet af akademiske eksperter på området og af repræsentanter for forskel- lige amerikanske fagforbund. Gennemgåendetema er de juridiske strukturer, der gør sig gældende, og en diskussion af forskellige strategier i forbindelse med ind- skud af kapital i forskellige typer af virksomheder. Desuden rummer nummeret en interview undersøgelse,hvori erfaringerne belyses fra 15 lokalt placerede fagfore- ningsledere i 11 virksomheder, hvor fagforbundet har kontrol over mindst 10 procent af virksomhedens aktiekapital. Niels Ole H. Jensen 106
Jacob Keremetsky and John Ingue: Perestroikn, Privatization, and Worker Owner- ship in the USSR - Studies in Employee Ownership 7 - Kent Popular Press, Kent Ohio 1991, 55 s., ISBN 0-933522-22-3 I den nuværende omstillingsperiode er denne tekst muligvis allerede ved at være forældet; perestroika var, som Keremetsky hævder, et projekt som slog fejl. Og om de forskellige forsøg på arbejdernes selvforvaltning og ejerskab af deres foretagen- der får nogen varig betydning og indflydelse er vanskeligt at vurdere. Men bogen gi- ver med sine to oplæg (plus et interview med Keremetsky) et ganske interessant indblik i nogle forsøg i denne periode. I det mindste siges det, at et sted mellem 1200 til 2000 firmaer med mellem en og to millioner ansatte er involveret i forsøg på at leje og drive deres firmaer (s. 33). Keremetsky er økonom og seniorforsker ved USA-Canada-instituttet ved det sov- jetiske Videnskabernes akademi, John Logue professor for politisk videnskab ved Kent State University og direktør for Northeast Ohio Employee Ownership Center. Det sidste - måske bedre kendt under navnet ESOP og som således ikke begrænset til Ohio - er et ret stort anlagt forsøg i USA på at udvikle nye former for arbejderes demokratiske medbestemmelse ved at overtage, som regel krakkede, foretagender og videreføre dem med de ansatte som ejere. I den foreliggende pjece analyserer Keremetsky transformationen af ejerforhold til produktionsmidler i det tidligere Sovjetunionen. Der findes forskellige former, og den mest benyttede form foreløbighar været lejemål,men det ser ud til, at det alle- rede er ved at være en overstået fase. Keremetsky er tydelig under indflydelse af forskellige bureaukratiteorier, der kan minde om trotzkistiske opfattelser. John Lo- gue beskriver et besøg på to Moskva-virksomheder, der er blevet overtaget af arbej- derne, hvor eksperirnentet foreløbighar vist sig at være ganske succesrigt. Man får se om eksperimentet vil blive videreført. Martin Andersen 107
FORSKNINGSMEDDELELSER Seminar om den kritiske samfundsteoris historie Den 4. og 5. oktober 1991 afholdt »Zentralinstitut für Philosophie«under »Akademie der Wissenschaften« i det tidligere DDR et kollokvium med te- maet »Alternativen denken. Kritisch-emanzipatorische Gesellschaftstheori- en als Reflex auf die soziale Frage in der bürgerlichenGesellschaft (vom Sozialismus vor Marx bis zur Theologie der Befreiung)«.Dette bevidst bredt formulerede overordnede tema havde samlet omkring 25 Oplægshol- dere og ligesåmange øvrige tilhørere i instituttets konferencerum i Otto- Nuschke-Strasse i Berlin. De fleste var fra Berlin, men der var ogsåOplægs- holdere fra Halle og Leipzig, Bochum og Hamburg, Innsbruck og Wien, Moskva samt København. Anledningen var Joachim Höppners 70-årsdag.Sammen med sin kone Waltraud Seidel-Höppnerhar han i det gamle DDR ivrigt forsket i emnet »Sozialismus vor Marx« (Berlin 1987),om de store utopister og om utopisk socialisme og kommunisme som forudsætning for Marxis udvikling. De to forskere har også sammen skrevet »Von Babeuf bis Blanqui«I-II (Leipzig 1975) om fransk før-marxisk socialisme og kommunisme. Joachim Höppner er tidligere medarbejder ved instituttet og regnes for en mentor inden for forskningen i den kritiske samfundsteoris historie. Skønt kollokviet var noget af en »svanesang«, eftersom instituttet lukkes pr. 31. december 1991, skal det ses som en reaktion på den »mishandlingaf egen socialistisk tradition«, der i følge et diskussionsindlægfra Waltraud Seidel-Höppner havde præget meget af DDRs samfundsforskning under forbindelsen af politisk magt med »den eneste sandhed« og det politiske formynderis udstrækning ogsåtil videnskaben. Det utopiske blev diskrimi- neret som fællesbetegnelse for alt ikke-marxistisk - til trods for utopiske islæt ogsåi Marx's tænkning. Som et led i foreningen af Tyskland er de tidligere østtyske forskningsin- stitutter blevet evalueret. Sammen med ca. 60 andre nedlægges også Zen- tralinstitut für Philosophie, og seminaret blev afholdt som en del af afvian- gen af instituttet. I lyset af de aktuelle samfundsforandringer er der selvføl- gelig god grund til kritisk at vurdere den hidtidige forskningsmæssigeorien- tering. Men man har med seminaret åbenbart ogsåganske enkelt ønsket at gøre opmærksompå sig selv: på hidtidige forskningsresultater, på forsk- ningsområdetsfortsatte relevans, og på behovet for ogsåi fremtiden at fast- holde og udbygge kontakter og forskningssamarbejde. Seminaret indledtes med et foredrag af instituttets direktør, Peter Ruben, med en analyse af »den virkeliggiorte socialisme«s mislykkede utopi, der in- tet havde haft til fælles med Maris socialisme, al den stund man havde undladt marxistisk at analysere egen realitet. Efteråret 1989 så Ruben som afslutningen på en epoke, men det var ikke socialismen, der var brudt sam- men, fordi der ikke havde været socialisme i DDR. Det måtte være en 108
fremtidig socialismes opgave at realisere social retfærdighedpå grundlag af markedsøkonomi og udvikling af produktivkræfterne. Joachim Höppners egen forelæsning om tidligt-kommunistiske utopister og venstre-alternative tænkere drejede sig om panteisterne Paracelsus (1493-1541),Dippel, JJ. Becker og V. Andreä (1586-1654)samt Berliner-socialutopisten C.W. Frölich (1759-1828). Temaet for de følgendeoplæg var før-manfske socialistiske og demokra- tisk-emancipatoriske samfundsteorier og bevægelser.Dietrich Lederer (Ber- lin) omtalte bla. Karl Kautskys intensive renæssanceforskningog hans re- ception af Th. Mores samfunds- og reformationskritik. CJ. Kaltenbom (Ber- lin) omtalte en befrielsesteologisk forløber, jesuiterpateren Antonio Vieira, der virkede for negerslavefn'gørelseni Brasilien i det 17. århundrede. Inden for dette tema og specielt venstre-alternativ tænken i 3. stand un- der den franske revolution beskæftigedeHelmut Reinalter (Innsbruck) sig med tyske og østrigskejakobineres socialkritik og socialutopier, bla. Gg. Fr. Rebmanns, hvis virke i Slesvig-Holsten 1795-97 ogsåblev omtalt i Ole Sten- der-Petersens oplæg. Med udgangspunkt i de politiske grupperingers hold- ning til det sociale spørgsmålbehandlede Ole Stender-Petersen særligkøb- manden EH. Ziegenhagens (1753-1806)mægtige kommunistiske utopi (Hamburg 1792) og Malthe Conrad Bruuns mere muntre, i holbergsk ånd affattede »Jerusalems Skomagers Reise til Maanen« (København 1795). Der var ogsåinteressante oplæg af WoljgangFörster og af Edda Magdanz (begge Berlin) om hhv. Johann Gottfried Herdersntopi om et demokratisk fællesskab og det sociale spørgsmålsbetydning for unghegelianerne i 1842/ 43, af Lars Lambrecht (Hamburg) om den industrielle revolution og den før-marxistiske socialismeteori, og af Ahln'ch Meyer (Bochum) om Moses Hess' forhold til Abbé Constant og dennes socialrevolutionære evangelie- fortolkning i »La Voix de la Famine« (1846). Et andet tema var den marx'ske socialismeteoris forbindelse med me- ningsstridighederne i den tidlige tyske arbejderbevægelse.Her gik Wilhelm Weitling igen i flere oplæg som en central figur. Weitling-doktoren Hans-Ar- thur Marsiske (Hamburg) holdt et oplæg, hvor han orienterede om planer for udgivelse af Weitlings værker, og hvor han ogsåkom ind på spørgsmålet om formidlingsfonn, og i den forbindelse præsenterede nogle overvejelser om at lave en film om Weitling på en måde, så det bliver klart, hvad Weit- ling har at sige folk i dag. OgsåWerner Kowalski (Halle) fremhævede Weit- lingsbetydning i sit oplæg om den tidlige tyske arbejderbevægelsesforbin- delser til Schweiz og om synet på forholdet mellem social lighed og indivi- duel frihed. Kowalski mente, at sådanne overvejelser ikke var blevet formid- let eller videreudviklet i den marxistisk-leninistiske historiografi, og at und- ladelsen heraf havde skadet den. Blandt andre af Marx's samtidige behand- lede Regina Steindl og Günther Rudolph (begge Berlin) hhv. Ludwig Feuer- bach og Karl Rodbertus og hans version af arbejdsværdilovensamt kravet om afskaffelse af ejendomsret. Med Woljgang Meisers (Berlin) grundige oplæg om baggrunden for den såkaldte »Inauguraladresse«og for den Internationale Arbejderassociations 109
(1. Internationale) dannelse nærmede diskussionen sig marxismen. Meiser fremhævede, at der i dette skrift lægges vægt på den kooperative idé, til forskel fra ideen om statsovertagelse af produktionsmidlerne, og påpegede betydningen heraf i lyset af de aktuelle diskussioner om socialismen. For- holdet mellem samfundet og det politiske og Maris revolutionsopfattelse var emnet for Werner Goldschmidts (Hamburg) oplæg,der tog sit udgangs- punkt i forskellige fortolkninger af Marx's skrift »Louis Bonapartes 18. Bru- maire« (om udviklingen i Frankrig efter 1848-revolutionen).Renate Merkel (Berlin) holdt et yderst kompetent oplæg om begrundelsen i Engels, »Anti- Dühring«for socialismen som målsætningfor arbejderbevægelsen.Merkel er tidligere medudgiver af den nye Marx-Engels-Gesamtausgabe (MEGA), og har ogsåi den forbindelse arbejdet med »Anti-Dühring«og andre af En- gels' skrifter. Engels plæderer for fællesejendom,planøkonomi osv., men Merkel understregede, at der selv på baggrund af den aktuelle samfundsud- vikling ikke kan være tale om bare at forkaste Engels i sin helhed - man må vurdere teorier ud fra deres samtidige kontekst og afgøre konkret hvad der er tidsbetinget, hvor der tages fejl, etc. OgsåJakob Rokiq'anskz'(Moskva) be- skæftigedesig kritisk med marxismen, specielt med forholdet mellem ideo- logi og videnskab. Temaet for de følgende oplæg var Oktoberrevolutionen og socialismeteo- rier. Som i flere af de tidligere indlæg blev der også i denne forbindelse henvist til omvæltningerne i DDR i 1989/1990 og den aktuelle situation i Tyskland. Wemer Kossok (Leipzig) kunne som specialist i 'sammenlignende revolutionsforskning' overbevisende fremhæve at alle revolutioner har lidt skibbrud mht. manglende opnåelseaf samtlige de mål som den pågældende revolutionære bevægelseoprindeligt satte sig. Som sjældent forekommende og kortvarige begivenheder er det overhovedet et spørgsmålom revolutio- ner kan ændre noget, mente Kossok, og henviste til at de basisdemokratiske forhåbningeri forbindelse med opbruddet i DDR i 1989 ikke havde kunnet opfyldes, og til at glasnost-perioden i USSR nu så ud til at være afsluttet pga. det ganske vist mislykkede kupforsøgi august 1991. UffeJakobsen be- handlede i sit oplæg kritikken af Oktoberrevolutionen, specielt Kautskys kritik af den bolsjevistiske praksis og Lenins teori, og dens overensstemmel- se med aktuelle marxistiske opfattelser af demokrati og socialisme, og påpe- gede at også (tidligere) repræsentanter for marxismen-leninismen nu efter 1989 begynder at anerkende berettigelsen af denne kritik. I den efterfølgen- de diskussion var der et længere indlæg fra Peter Müller (Berlin), hvis eget oplæg om stridighederne om Oktoberrevolutionen i den tyske arbejderbe- vægelsei 1918/1919måtte udgåpga. tidsnød. Det aldt ogsåWladislaw Hedelers (Berlin) oplæg om Bucharin som mu- ligt alternativ til Stalin. Disse oplæg vil imidlertid sammen med de øvrige kunne læses i deres helhed i den planlagte seminarrapport. Andre oplæg måtte imidlertid aflyses fordi oplægsholderne (bla. Hans-JürgenFriederici, Martin Hundt og Walter Schmidt) var forhindret pga. deltagelse i andre konferencer. Seminaret var ellers veltilrettelagt og præget af en god stemning og gode 110
diskussioner -til trods for at flere af deltagerne personligt var ramt af om- struktureringerne inden for den nye fællestyske forskningssektor, altså tvun- get til også »personligtat tænke alternativt«, som det indledningsvis blev formuleret, eller rent ud sagt finde et andet job i en anden branche. Og det kan ikke undgåat gøre indtryk (Avisen Neues Deutschland bragte i øvrigt samme dag en artikel af Hannes Skambraks om nedskæringerne på tidlige- re østtyskehøjt prioriterede forskningsområder,der ironisk men måske rea- listisk formulerede fremtidsmulighederne for mange samfundsforskere i det tidligere DDR med overskriften: »Marx-Herausgeberals Pommes-Verkäu- fer?«).Noget af kritikken af de tidligere forhold i DDR kunne måske umid- delbart virke lidt letkøbt, i og med at den først fremføres nu, men det er nok vigtigt at fastslå at der ogsåblev tænkt alternativt i DDR før 1989, men blot for det meste i det skjulte. Og der er under alle omstændighedergrund til nu at være tilfreds med at kritikken kan komme åbent frem. UffeJakobsen og Ole Stender-Petersen Internationale Tagung der Historikerinnen und Historiker der Arbeiterin- nen- und Arbeiterbewegung (ITH) ITH-konference, 15.-19. september 1992 i Linz, om »Køn og klasse« Temaet for ITI-Is 28. Lim-konference er »Køn og klasse«, I modsætningtil tidligere konferencer - hvor der har været to temaer, et hovedtema og et undertema, der oftest har været af metodologisk karakter - er det blevet besluttet, at der i år kun skal være ét tema, der lægger op til såvel indholds- mæssige som metodologiske diskussioner. Ogsåformen for konferencen er i år ændret mere end sædvanligt.Således ligger der på forhånd et detaljeret forslag til program for de enkelte konferencedage, og desuden er frem- gangsmådenved indsendelse af skriftlige diskussionsbidrag ændret. Forbe- redelsen af konferencen er endelig væsentligtstrammet op i og med at der foreligger et skriftligt »koncept«for konferencen, udarbejdet af Gabriella Hauch. Denne uddybende beskrivelse af konferencetemaet præciserer for det første hvad der her skal forstås ved ,køn': ikke kun kvindeaspekter ved stu- diet af forskellige sider af arbejderhistorien, men ,køn' som en samfunds- mæssigkategori, der har betydning på en række områder såsom roller, hie- rarkier, normer og værdier. Der er altså ikke tale om en gentagelse af et tid- ligere tema (på den 14. ITH-konference i 1978)om »Kvinder i arbejderbe- vægelsen«.Kategorien 'køn' indebærer således ogsåmuligheden for at dis- kutere mandlige aspekter ved arbejderhistorien. For det andet at kønsa- spektet skal forbindes med diskussioner af klasseaspektet, der jo ogsåi de senere år har været omdiskuteret som kategori til bestemmelse af sam- fundsmæssig udvikling og konflikter. Og for det tredje at diskussionen af køns- og klasserelationer skal suppleres med kategorien »race«/etnicitet med henblik på ogsåat inddrage aspekter fra den tredje verden for derved at undgåat konferencen bliver for euro-centreret. Forslaget til program for konferencen indebærer at der første dag præ- 111
senteres oplæg om følgende tre generelle temaer: a) Klasse - køn - struk- tur, b) Kønshistorie og c) Køn - klasse - etnicitet, hvorefter der er diskus- sion. De to følgende dage er der formiddag og eftermiddag møder med me- re specifikke emner, hvor der holdes 2-3 oplæg med efterfølgendediskus- sion, og hvor bidragene også kan behandle fx konkrete forhold fra enkelte lande. Temaerne for disse 4 møder er: Hjemme- og udearbejde, 'Oral Histo- ry' - en feministisk metode?, Socialisering og forskellige kulturer, og Orga- nisation, politik og offentlighed. Mens enhver tidligere har kunnet indsende skriftlige bidrag til distribue- ring til alle tilmeldte, skelnes der til den kommende konference mellem to slags skriftlige bidrag: dels såkaldte »Impulsreferate«eller »main papers« og dels såkaldte »statements« med kommentarer til disse. Fristen for indsen- delse af førstnævnte type af bidrag er 1 april, og omfanget må maximalt væ- re 10 sider. Disse bidrag udsendes så til alle tilmeldte ved tilmeldingsfristens udløb den 15. maj. Skriftng kommentarer hertil på maximalt 3 sider kan så indsendes inden 1. juli, og vil derefter ligeledes blive udsendt til alle tilmeld- te. Bidragene kan være på tysk, engelsk og fransk. På konferencen vil der være simultantolkning mellem disse sprog. Kopi af det fuldstændigekoncept og programforslag for konferencen kan fås ved henvendelse til Uffe Jakobsen/SFAH. De der er interesserede i at deltage bør snarest meddele dette til SFAH, der som eneste danske med- lemsorganisation har ret til at udpege 4 delegerede. Og interessen og forud- sætningenfor at deltage i en konference om et emne som køn og klasse må da være til stede i netop danske historie- og samfundsvidenskabelige miljø- er. SFAH har tidligere afholdt seminarer og publiceret artikler om emnet, senest iArbejderhiston'e nr. 37. ITHs generalforsamling, den 11. september 1991 Ud over diskussionen og vedtagelsen af temaet for konferencen i 1992, dis- kuteredes på generalforsamlingen ogsåforslag til tema for 1993, selve ITH- konferencernes form og indhold, samt ITI-Is funktion og fremtidsudsigter. På baggrund af diskussionerne på ITHs bestyrelsesmødeblev følgendeto forslag til temaer for konferencen i 1993 fremsat: Ungdom 0g arbejderbevægelse Arbejderbevægelseog nationalisme/chauvinisme. Det blev ogsåpræciseret at der i stedet for en traditionel organisationshi- storisk tilgang bør tilstræbes en fx mentalitetshistorisk tilgang og mere pro- blemorienterede bidrag. Den endelige beslutning skal træffes pågeneralfor- samlingen i forbindelse med konferencen i 1992 på grundlag af uddybende beskrivelser af disse og evt. andre forslag. Endnu engang blev debatformen diskuteret. Der blev henvist til et tidlige- re papir om dette nærmest permanente problem i ITI-I-sammenhæng,som blev fremlagt på generalforsamlingen for 2 år siden. Noget var forbedret i mellemtiden, og noget er der blevet taget højdefor med forberedelserne af konferencen i 1992, men der er stadig problemer. 112
Flere mente at ogsådet videnskabelige niveau måtte højnes,hvilket i sig selv ville være godt, og sammen med spaendende og relevante temaer ville kunne tiltrække nye deltagere, men som ogsåvar nødvendigt for fortsat at opnå tilskud fra stat og fonde. Nogle mente at problemet simpelthen var at ITH-medlemskredsen består af institutioner, således at invitationen til del- tagelse ikke nødvendigvishavner hos fagfolk. Faktisk er det ofte sådan, at det ikke er de samme, der indsender skriftli- ge bidrag, der ogsådeltager aktivt i diskussionen på konferencen. Det synes som om de ofte gentagne henstillinger, om ikke fra talerstolen at læse de skriftlige bidrag op, har virket mod hensigten om at skabe mere debat, og i stedet bevirket at de skriftlige bidrag næsten ikke diskuteres! Blandt de mere kontante forslag til at forbedre den indholdsmæssigeside af ITI-I-konferencerne var nedsættelse af en konferenceledelse, der skulle have ret til at vurdere og evt. afvise indkomne skriftlige bidrag og til direkte at bestille bestemte oplæg,ogsåuden for kredsen af medlemsinstitutioner. Forslagene til forbedringer vil givetvis indgåi planlægningenaf de kom- mende konferencer, også i større omfang end det allerede er tilfældet for 1992-k0nferencens vedkommende. Men ud fra nogle af reaktionerne at dømme, synes der at være et dilemma mellem ønsket om at tiltrække nye deltagere/miljøerog fastholde de hidtidige - kritikken af ITH for lidet spændende eller lidet relevante emnevalg og lavt fagligt niveau blev, for- ståeligtnok, ikke hilst velkommen af alle. ITHs konference i 1991: Omvæltningerne i Østeuropa og arbejderbevægelsens historie Diskussionen af ITHs funktion før, nu og i fremtiden blev en integreret del af de egentlige diskussioner på ITHs 27. konference, 10.-14. september 1991, hvis overordnede tema var konsekvenserne for arbejderbevægelsenaf de aktuelle forandringer i Østeuropa. Konferencerne i Linz har siden starten i 1964 været tæt knyttet til Øst- Vest forholdet, og ITH har fungeret som et forum for diskussion og udveks- ling af ideer mellem øst- og vesteuropæere. Med sammenbmddet af de au- toritære systemer i Østeuropa,er der en række andre fora som østeuro- pæere frit kan deltage i, og ITHs fortsatte eksistensberettigelse må derfor nu være mere og andet. Der var dog ikke tvivl om at ITH faktisk har en så- dan fortsat eksistensberettigelse, men især altså hvis form og indhold for- bedres, fordi der ogsåefter liberaliseringerne i Østeuropaer brug for dis- kussioner af arbejderbevægelsenog dens historie, også mellem repræsen- tanter med forskellig baggrund, og fordi ITH allerede har bevist at kurme etablere en god »Streitkultur«, som det hedder. lTH har jo også gennem 1991-temaet vist sig at være blandt de første der tager selve enmet om arbej- derbevægelsenog forandringerne i Østeuropapå dagsordenen på en inter- national konference. Årets diskussioner var delt op i to sammenhængendeundertemaer. Det første var »Omvæltningernei Oentral- og Østeuropaog arbejderbevægel- sens historieforståelse«, hvortil der forelå 25 skriftlige bidrag. Nogle af disse 113
behandlede mere overordnede spørgsmålom den historiske indplacering af begivenhederne i 1989, om hvad det er for en type politisk system der er brudt sammen, og om hvad der er tilbage af marxismen eller marxismeme. Andre bidrag diskuterer omvæltningeri forskellige lande eller regioner: de enkelte lande i selve Østeuropa,stadig kommunistiske lande som Kina og Vietnam, venstrefløjensidentitetskrise i vesteuropæiske lande, og forholde- ne i tredje verdenslande. Det andet undertema var »I-Iistorieforfalskningerog ”hvide pletter, som udfordring for arbejderbevægelsenshistorieskrivning«,hvortil der forelå 15 skriftlige bidrag. Fra Hermann Webers side, der holdt det indledende op- læg,var emnet snævert knyttet til stalinismen og den kommunistiske histo- rieskrivning.Begrebet om ,hvide pletter, på det historiografiske landkort var måske ikke velvalgt - andre talte om grå zoner, dunkle steder og ligefrem sorte huller - men en række indlægplæderede endvidere for at fænomenet også kunne anvendes på vestlig historieskrivning om arbejderbevægelsen, hvor der ogsåfandtes myter og udeladelser af uønskede temaer. Allerede en måned efter konferencen forelå et lille trykt referat-hefte med (forkortede) gengivelser af de mundtlige diskussionsindlæg,en liste over de indleverede skriftlige bidrag mm. Et udvalg af de skriftlige bidrag vil i 1992 blive publiceret i bind 29 af I TH-Ihgungsben'chte, der udgives af Euro- pa-Verlag i Wien. Desuden har det tyske tidsskrift Beiträgezur Geschichte der Arbeiterbewegungmeddelt at nr. 1 i 1992 ogsåvil indeholde nogle af bidrage- ne fra konferencen. UjfeJakobsen Tidsskrifter/Årbøger1990/1991 Actuel Marx Nr. 10, 1991's dossier er »Ethiqueet politique«og består af 7 artikler. Som eksempler kan nævnes »'Iënsion morale et primat de la politique chezHe- ge « (5.52-80) af Domenico Losurdo samt »Le grand projet de l”Ethique« (s.81-96)af Nicolas Tertulian. Kronikken i dette nummer er artiklen »'Marx and moralityi Le débat anglo-saxon sur Marx, l'éthiqueet la justice«(s.147- 167)af Stefano Petrucciani. Arbeiderhistoriel99l Årbogenstema er 1890'erne og består af 8 artikler. Som eksempler kan nævnes »Arbeiderbevegelseog politikk i 1890-årene« (521-52) af Einar A. Terjesen; »De svakes vern? Arbeidervernlovgivningi 1890-årene« (s.71-98) af ØyvindBjørnson; »Mellom likestilling og patriarkat. Fabrikkarbeidersker i tekstil og tobakkindustrien« (s.117-136)af Berit Gullikstad samt Knud Knudsens artikel »Organisationsbyggernestiår i Danmark« (s.137-159). Arbetarhistoria Dobbeltnummeret 58-59, 1991*s tema er arbejderlitteraturen - artiklerne be- skæftiger sig med arbejderforfatterne, arbejderbevægelsenog kulturen. Vi 114
finder artikler som »Guldålder och kris? Fundcringar över arbetarlitteratu- rens 30-tal och 90-tal« (s.13-19)af Hans Lagerberg; »En ström av kända och okända. SIA och författarna« (s.32-35)af Sive Hallgren; »I Tidens väntrurn. Förlaget och författarna« (5.36-43)af Nine Christine Jönsson og Paul Lind- blom samt »Social och kulturell identifikation. Arbetarbiblioteket i Lund« (5.44-48) af Marion Leftler. Herudover kan nævnes Kaj Björk's artikel »österrikisk-svenska förbindelser. Om Victor Adler och Hjalmar Branting« (5.62-66)samt »Brittiska arbetarskildringar 1800-1970« (5.3-9) af Lars Åke Augustsson. Nr. 60, 1991”s tema »Kulturmiljöer«består af 7 bidrag fra et seminar »Ar- betarrörelsen och kulturmiljön«,der blev afholdt i april 1991 Som eksem- pler kan nævnes »,De räta ryggarnas samhällei Om den tidiga socialdemo- kratins kultu'rsyn«(s.7-14)af Ronny Ambjörnsson; »Den byggda arbetarmil- jön« (s.17-19)af Marie Nisser samt »Måste kunskap slockna för att hamna på museum?« (5.23-26) af Erik Hofrén. Endvidere skal nævnes Mikko Ma- jander's artikel »Kommunistisk frontorganisation eller värnare av det vä- sterländska samhällssystemet?Den ñnska fackföreningsrörelseni det kalla kriget 1947-1951« (s.27-31). Archiv J ahrbuch des Vereins für Geschichte der Arbeiterbewegung. Fra årbog1990 kan nævnes Susan Zimmermann's artikel »Frauenerwerbsarbeit und Haus- halt im Wien der Jahrhundertwende« (s.92-122);»Die Maifeiern der tsche- chischen Arbeiterbewegung in österreich (1890-1918)«(s.167-179)af Zdenek Solle; »Alltagskulturund Kulturkampf am Beispiel der Christlichen Arbei- terbewegung in österreich« (s.180-203) af Walter Sauer, samt Michael J ohn's artikel »Die österreichische Arbeiterbewegung und der soziale Pro- test der Unterschichten 1867-1914« (s.6-27). Årbog1991 er et temanummer med titlen »'Ich habe den 'Ibd verdient'. Schauprozesse und politische Verfolgung in Mittel- und Østeuropa 1945- 1956«. Af de 12 artikler kan f.eks. nævnes: »Schauprozessein Osteuropa 1948 bis 1954« (s.15-31)af George Hermann Hodos; »tMassenungesetzlich- keit, und politische Prozesse in der Tschechoslowakei 1948 bis 1953« (5.37- 56) af Karel Kaplan; »Säuberungenund politische Prozesse in Jugoslawien in den Jahren 1948 bis 1954« (5.57-86)af Stefano Bianchini; »Politische Pro- zessc und Säuberungenin Polen 1944 bis 1956« (s.87-100)af Jan Foitzik samt Reiner 'Ibsstorff's artikel »InnerparteilicheSäubenmgen in den Kommuni- stischen Parteien Frankreichs und Spaniens 1948 bis 1952« (s.159-188). Archiv für die Geschichte des Widerstandes und der Arbeit Af indholdet i nr. 11,1991 kan nævnes Siegbart Wolf,s artikel »'..bis die Be- stie Kapitalismus niedergerungen und der Moloch Staat zertrümmert ist'. Der erste Prozess des Volksgerichtshofs gegen die Freie Arbeiter-Union Deutschlands (FAUD) im Sommer 1936« (s.71-100)samt artiklerne »Die Geburt der Einheitsfronttaktik: Die russische Dimension« (s.141-166)af Aleksander J. Watlin og »Gewalt und Revolution« (s. 167-188)af Jacques 115
Wajnsztejn samt »Sozialismus als Realñkn'on. Frühe linkskomrnunistische Kri- tik am sowjetischenStaatskapitalismus.Eine Dokumentation« (s.189-212). Archiv für Sozialgechichte Årbog31, 1991 indeholder artikler som: »Vom polizeilichen Ordnungsden- ken zum Liberalismus. Entwicklungslinien des französischen Arbeitsrechts in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts« (s.1-25)af Alfons Bürge; »Arbei- terschutz in Deutschland im 19. und frühen 20. Jahrhundert« (s.61-83) af Arne Andersen; »Die Wiederherstellung der 'Iärifautonomie in West- deutschland nach dem Zweiten Weltkn'eg«(s.179-196)af Jürgen Nautz; »Der Schwedische Weg zur Demokratie am Arbeitsplatz. Zur jüngeren Ge- schichte des Mitbestimmungsgesetzes von 1976« (s.197-216)af Joachim Heil- mann; »'Iärifrecht und Arbeitskampfrecht in Italien 1889-1990« (5.217-273) af Roland Abele samt Bernd Waas, artikel »Streik und Streikrecht in Eng- land 1945-1985« (s.275-296). Argument Nr. 187, 1991's »Schwerpunkt«hedder »Krieg und Liebe« og indeholder 5 artikler - som eksempler kan nævnes Nancy Hartsock: »Nullsummenspiel der Ehre« (5335-2548);Frigga Haug: »Eintritt der Frauen in den Krieg« (s. 349-359). »Nach dem Marxismus?« er nr.188, 1991's hovedtema. Michael Brie”s bi- drag »Marxismus und administrativer Sozialismus« (s. 507-517)efterfølges af Alex Demirovic's kritiske bemærkninger:»Ist die DDR an Marx geschei- tert?«. Herefter følger artiklen »Kritische Sozialökonomie« (s.527-540) af Wilfried Ettl og Jürgen Jünger der igen følges op af en kritik »Politische ökonomie ohne Marx?« (s.541-553)af Michael Krätke. Temaet i nr. 189, 1991 er »Alternativen im IIigh-'Iech-Kapitalismus«- som eksempler kan nævnes Stuart Hall: »Das ökologie-Problemund die Not- wendigkeiten linker Poli ' « (s.665-674) og Frigga Hang: »Leistung muss sich wieder lohnen« (s.695-708).Herudover indeholder nummeret f.eks. ar- tiklen »Feministische Positionen in der Abtreibungsdebatte«(s.767-775)af Johann S. Ach. »Sex/Gender« er hovedtemaet i nr.190, 1991 og indeholder artikler såsom »Feministische Paradigmenwechsel in den Wissenschaften« (s.829-844) af Judith Stacey og Barn'e Thorne; »Der Begriff 'Gender”« (s.845-860)af Mary McIntosh samt »Feministische Theorie und Militärso- ziologie«(5.861-873)af Ruth Seifert. Arkiv för studier i arbetarrörelsens historia Fra nr. 45, 1990 kan nævnes artiklen »Klasskarnp utan fackförening« (s.3- 25) af Anders Florén og Maths Isacson's »Arbetsplatsensom social arena« (s.26-42). Nr. 46-47, 1990 består af følgende 2 artikler: »Hinke Bergegren. En histo- riografisk och empirisk studie i en svensk terrorists politiska liv mellan 1891 och 1908« (s.1-56)af Lennart Steen, samt Kjell östberg'sartikel »Liberaler- na och arbetarrörelsen« (557-82). 116
'Ibmaet for nr. 48-49, 1991's artikler er arbejderkultur - nummeret inde- holder 3 artikler der oprindelig var bidrag ved et seminar der blev afholdt i februar 1990 i Norrköping.Artiklerne er følgende:»Egensinneoch skötsam- het i svensk arbetarkultur« (s.3-20) af Mats Franzén; »Arbetarkultur och ar- betarkulturforskning« (5.21-46) af Birgitta Skarin Frykeman samt Björn Hargby,s artikel »Långaoch korta planeringsperspektivi arbetarkulturen: Norrköping1850-1970« (s.47-85). I nr.50, 1991 finder vi først Peter Baldwin,s artikel »Hur socialistisk är den solidariska socialpolitiken?«(sl-26). Dernæst følger Sven E. Olsson,s »Ar- betarnas makt och 1946 års pensionsreform«(5.27-47),der besvares af Peter Baldwin i artiklen »Klass, intresse och välfärdsstat. Ett svar till Sven E. Ols- son« (s.48-60). Beiträge zur Geschichte der Arbeiterbewegung Nr. 4, 1991 er helliget Rosa Luxemburg - nummeret indeholder 13 bidrag fra et Rosa-Luxemburg-symposium der blev afholdt den 5.-6. marts i Berlin med temaet »Rosa Luxemburg - Was weiter? Zu neuen Fragen in Edition, Biographik und Theoriegeschichte aus aktueller Sicht«. Nr. 5, 19913s sektion »Diskussion« indeholder 3 artikler med overskriften »Problemfeld der historischen Orientierung: Die Geschichte der Arbeiter- bewegung«og består af følgende:»Zum Umgang mit Geschichte der Arbei- terbewegung im deutschen Einigungsprozess«(s.629-638)af Günter Benser; Klaus 'lënfeldez »Die Geschichte der Arbeiterbewegung«(5.638-643)samt »Deutsche Einigung - Ende einer verstaatlichten Arbeiterbewegungskul- tur« (s. 644-650) af Horst Groschopp. Nr.6, 1991 indeholder b1.a. »Der späte Kautsky - Aspekte seines Wirkens nach dem ersten Weltkrieg«(5.736-745)af Hans-Dieter Klein; »Zur Sozial- demokratieforschung in der DDR in den 70er und 80er Jahren. Versuch ei- ner Bilanz mit Ausblick« (5.746-757)af Ulla Plener samt »Südafrika vor 15 Jahren. Der Aufbruch von Soweto und die Rolle der Arbeiterbewegung« (8.818-826)af Klaus Brade. Communisme Nr. 28, 1991,s dossier hedder »Pour une généalogie du oommunisme fran- çais« og indeholder følgende4 artikler: »Classe ouvriêre, mouvement ouvri- er. Oü va le Mouvement ouvrier français?«(s.40-48) af Michel Verret; »Le systëmeassociatif 1840-1850« (s.49-68)af Yolëne Dilas-Rocherieux; »la gauche avancée aux élections législativesde 1849« (s.69-82) af Frédéric Sal- mon samt Jean-Marc Schiappa's artikel »La tradition babouviste en Loir- et-Cher (1796-1947)«(s.83-100).Herudover indeholder nummeret 2 artikler: Alain Ruscio: »'Bagitateurannamte Nguyen Ai Quoci Ho Chi Minh å Paris 1917- « (s.6-16)samt »Du pacte germanosoviétiqueå l'attaque allemande de juin 1941. Eactualité vue et commentée par Bolchevik«. (s. 17-38). 117
Critique Nr.24, 1991 er et særnummer med titlen »The politics of race. Discrimina- tion in South Africa« af Hillel Ticktin. Dialektik EnzyklopädischeZeitschrift für Philosophie und Wissenschaften er en fort- sættelse af »Dialektik«,som var en blanding af et tidsskrift og en skn'ftserie, der i ca. 10 år udkom på Pahl-Rugenstein Verlag. Hovedredaktøren er, som dengang, Hans Jörg Sandkühler fra Bremen. Det nye tidsskrift har også en ledsagende publikation, nemlig Europäi- sche Enzyklopädiezu Philosophie und Wissenschaften, som udkommet på samme forlag som tidsskriftet (Felix Meiner i Hamborg). Tidsskriftet står i den marxistiske tradition, som det antydes i hovedtitlen. Det udkommer med 3 numre på hver ca. 160 s. årligt,og hvert nummer har et hovedemne: nr. 1, 1991 var »Die Wirklichkeit der Wissenschaft - Probleme des Realis- mus« med bidrag af bl.a. Sandkühler, Detlev Pätzold, Raimo Thomela. Nr. 2, 1991 har »Geschichtliche Erkenntnis - Zum Theorietypus ,Marx'« med bi- drag af Oskar Negt, Silvano Tagliagambe, Grahame Lock, Werner Gold- schmidt, Martin Hundt m.fl. Nr. 3, 1991 har emnet »Individualisierungin der Gesellschaft« og indeholder bidrag fra Yves Schwartz, Jean-Pierre Ter- rail, Alfred Lorenzer, Arnold Retzer mil. Gender & History Af indholdet i nr.1, 1991 kan nævnes artiklerne: »Workers” wives. Gender, class and oonsumerism in the 1920s United States« (s.45-64) af Susan Levi- ne; »'Pivotingthe centre'. Women,s history as a compulsory examination su- bject in all dutch secondary schools in 1990 and 1991« (s.65-80) af Maria Grever samt »Eleanor Flexner and the history of American feminism« (SBI-90)af Ellen C. Dubois. Fra nr.2, 1991 kan nævnes »The future of women's history. A dutch per- spective«(s.129-146)af Marjan Schwegman og Mineke Bosch; »Prostitutes, Magdalenes and Wayward girls. Dangerous sexuath of working class wo- men in Victorian Scotland« (s.160-175)af Barbara Littlewood og Linda Ma- hood samt Jean M. Allmanis artikel »Of 'spinstersü 'concubines' and ,wic- ked women'. Reflections on gender and social change in colonial Asante« (s.176-189). Nr.3, 1991 er et specialnummer med temaet »Gender and the Right«.Ar- tikelsektionen indeholder følgende 4 bidrag: »Gender on the Right. Mea- nings behind the existential scream« (s.246-267)af Jane Sherron de Hart; »Islamist movements and women's responses in the Middle East« (5.268- 286) af Valentine M. Moghadam; »White women and Klan violence in the 1920s. Agency, complicity and the politics of women,s history«(s.287-303)af Nancy Maclean samt »The catholic church, work, and womanhood in Ar- gentina 1890-1930« (s.304-325)af Sandra McGee Deutsch. 118
Grenzfriedenshefte Nr. 3, 1991 indeholder bl.a. artiklen »Redakteur Ernst Christiansen. Weg- weiser und Gestalter der dänischen Minderheit« (5.134-141)af Johan Peter Noack. History Workshop Af artikler i nr.31, 1991 skal nævnes »The eollapse of communism. Approa- ches for a future history«(s.34-59)af Charles Maier. Endvidere skal nævnes at nummeret indeholder et »Irish history«feature (s.95-165). Häften för kritiska studier Fra nr.2, 1991 kan nævnes Carl-Ulrik Schierup's artikel »Postkommunis- mens vägskäl: etnisk mobilisering och klassmotsättningar i Jugoslavien« (53-15), og fra nr.3, 1991 Monika Edgren's artikel »Makt, språkoch kön« (s.42-53). International labor and working-class history Nr.40, 1991 er et temanummer - »The working class and the welfare state«, bestående af følgende 4 artikler: »Worker militancy and its consequences. Political responses to labor unrest in the United States, 1877-1914« (s.5-17)af Gerald Friedman; »Workers and the welfare state in Imperial Germany« (s.18-46) af George Steinmetz; »Working-classinterests and the politics of social democratic reform in Britain, 1900-1940« (s.47-66) af James E. Cronin og Peter Weiler samt artiklen »Work, school, and reform. A comparison of Birmingham, England, and Pittsburgh, USA: 1900-1950« (5.67-80)af Miriam J. Cohen og Michael Hanagan. Nummeret indeholder endvidere et index over numrene 1-39. International review of social history I nr.1, 1991 finder vi artiklerne »Beyondexceptionalism. Notes on the artisa- nal phase of the labour movement in France, England, Germany and the United States« (51-23) af Friedrich Lenger samt Derek Matthews: »1889 and all that. New views on the new unionism« (s.24-58). Fra nr.2, 1991 kan nævnes artiklen »Militancyand pragmatism. An inter- national perspective on maritime labour, 1870-1914« (s.165-200)af Frank Broeze. International Socialism Af indholdet i nr.50, 1991 skal nævnes Alex Callim'oos, artikel »Marxism and imperialism today«(s.3-48). I nr.5L 1991 finder vi bl.a. artiklerne: »Feminists for a strong state?« (5.71-89)af Sharon Smith; Colin Sparks & Sue Cockerill: »Goodbye to the Swedish miracle« (s.91-103)samt »The South African Oommunist Party and the South African working class« (s.105-129)af Simon Phillips. 119
Internationale wissenschaftliche Korrespondenz zur Geschichte der deutschen Arbeiterbewegung Fra nr.3, 1991 bør nævnes »Leo Jogiches-Tyszka als Mensch und Politiker in Deutschland. Mit zehn unbekannten Briefen« (s.314-338)af Ulrich Carta- rius samt 2 artikler af Feliks 'chhz »Ein unveröffentlichtes Manuskript von Rosa Luxemburg zur Lage in der russischen Sozialdemokratie (1911)« (5.339-357)og »Drei unbekannte Briefe Rosa Luxemburgs über die Okto- berrevolution« (s.357-366). The Journal of Communist Studies Fra nr.1, 1991 kan nævnes artiklerne »From victim to Shylock and oppressor. The new image of the jew in the 'Itotskyist movement« (s.46-68)af Werner Cohn samt »Reforming the electo'ral system. The 1989 elections to the USSR Congress of People's deputies«(s.69-94)af Peter Lentini. Nr.2, 1991's hovedindhold er 6 bidrag til »The Fourth World Congress for Soviet and East European Studies«, der blev afholdt ijuli 1990. Som eksem- pler: »Changes in the party's composition. The 'Destroyka' of the CPSU« (s.133-160)af Bohdan Harasymiw; »The Soviet representative system at the crossroads. Towards political representation?« (s.170-201)af Otton'no Ca- pelli samt A.G. Zdrovomyslov's bidrag »Changesin mass consciousness and the outlines of parliamentary activity«(5.235-256). The Journal of the Scottish Labour History Society Nr. 26, 1991-årb0genindeholder 3 artikler - »A caste apart? Scottish colli- ers, work, community and culture in the era of 'Serfdomü c. 1606-1799« (s.3-20) af Christopher A. Whatby; »Sheddingthe blinkers: German and Scottish labour historiography from c. 1960 to the present« (5.21-44)af C0- nan Fischer og William Knox samt »A decided failure? The enforcement of the early factory acts in the Glasgow district 1834-1870« (s.45-63) af Per Bo- lin-Hort. Labor History Af indholdet i nr.2, 1991 kan nævnes artiklerne: »'The strike at the ballot box”. The American Federation of [abofs enhance into election politics, 1906- 1909« (s.165-192)af Julia Greene samt »,Not pink teas'. The Seattle working class women's movement, 1905- « (s.193-230)af Kathryn J. Oberdeck. I nr.3, 1991 ñnder vi Richard Schneirovis artikel »Political cultures and the role of the state in Labor's republic. The view from Chicago, 1848-1877« (s376- 400). Materiaux pour Phistoine de notre temps Numrene 21,1990 og 22, 1991 hører sammen og har temaet »Ilavenir dans l'afli- che«. 'Ibmaet er inddelt i 6 afsnit: 1. Antécédents et oomparaisons. 2. 1870-1918. 3. 1919-1944. 4. 1945-1990. 5. Une experience: trois analysescroisées de deux afli- ches de la guerre froide og 6. Actes de la renoontre du 9 juin 1990 autour du theme de liavenir dans Fafñche politique. 120
Nr.23, 1991 behandler i 8 artikler det forenede Iyskland: »Allemagne.An un de Puniñcation« Som eksempler kan nævnes: »La situation politique aprês llunité« (s.9-13)af Henri Ménudier; »Mouvement syndical et uniñca- tion« (s.19-27)af Alain Lattard samt »Unification allemande : l'aigle et la ci- gogne« (s.28-35) af Nicole Gabriel. Mitteilungsblatt des Instituts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbewegung Nr. 11, 1991”s »Schwerpunktthema«behandler England - »Arbeiterschaft und Arbeiterbewegung in Grossbritannien. Forschungsstand und Perspekti- ven der Forschun «. Temaet behandles i artiklerne: »Die Forschung zur Geschichte der Arbeiterschaft und der Arbeiterbewegung in England. Ein Uberblick über die jüngsten Entwicklungen«(s.14-35) af Arthur McIvor; »Geschichte der Arbeiterschaft und der Arbeiterbewegung in Schottland. Die Geschichtsschreibung der letzten zwanzig Jahre« (s. 59-79) af Connan Fischer og William Knox; »Die soziale, wirtschaftliche und politische Histo- riographie des modernen Wales« (5.85-106)af Deian R. Hopkin; »Mchtige Archive und Bibliotheken zur Erforschung der Geschichte der Arbeiterbe- wegung in Grossbritannien - eine Ubersicht« (s.111-133)af Rainer Schulze samt »Der Grossbritannien - Bestand der Bibliothek des Bochumer Insti- tuts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbewegung«(s. 134-157)af Robert Lederer. De 3 første artikler afsluttes med litteraturlister. Le Mouvement Social Nr. 156, 1991,s tema hedder: »Les ouvriers européens de la navale« og består af 5 artikler. Her kan nævnes »Les ouvriers des chantiers navals d,Ham- bourg et le mouvement syndical allemand (1880-1913)«(5.23-44) af Marina Cattaruzza samt »Les chantiers navals suédois et leurs ouvriers de 1890 a 1990« (s.95-115)af Bo Stråth. Nr.157, 1991 indeholder bl.a. artiklerne »Les jeunesses socialistes dans l'entre-deux-guerres«(533-66) af Christian Delporte og »Les Premiers Mai de la C.F.T1C.⁄C.F.D.T.: logique identitaire et pratique syndicale«(5.87-102) af Benedicte Zimmermann. New Left Review Af indholdet i nr.187, 1991 skal nævnes artiklerne »The uneven advance of Norwegianwomen« (s.79-10@)af Hege Skjeie og »The vacuum in Hungari- an politics. Classes and parties«(s.121-137)af Iván og Szonja Szelénye. New Politics Fra nr.11, 1991 skal fremdrages en artikel af Karol Modzelewski: »Solidarity of Labor« (s.121-132),i hvilken han præsenterer Solidarity of Labor grup- pens program. 121
Radical History Review En enkelt artikel fra nr.49, 1991 skal nævnes her - »Makingwomen's history. Activist historians of women's rights, 1880-1940« (s.61-84)af Ellen Carol Du- Bois. Og fra nr.50, 1991 Van Gosseis artikel »'Tb organize in every neighbor- hood, in every home'. The gender politics of American communists betwe- en the wars« (s.109-141). Nr.51, 1991 indeholder følgende 3 artikler: »The religious Odyssey of Afn'- can radicals. Notes on the Communist Party of South Africa, 1921-34« (5.5- 24) af Robin D.G.Kelley; »The left and political Islam in Iran. A retrospect and prospects« (s.27-62)af Ali Mirsepassi-Ashtiani og Valentine M. Mogha- dam samt »'Food wins all strugglesi. Seattle Labor and the politicization of consumption«(s.65-89)af Dana Frak. I dette nummer bringes ogsået index for numrene 26-50 (1982-91). The Raven Nr.14, 1991,s tema er »On voting«,som eksempler kan nævnes »Freedom to vote? Freedom from voting?«(s.101-113)af Peter Cadogan og »The ”purists', the ”realistsi and the straightjacket: Emma Goldman, the Spanish anarchists, and the february elections, 1936« (s.148-164)af Tony Powell. Tëmaet inr.15, 1991 er »On health« Science & Society Nr. 2, 1991 indeholder artiklerne: »Communists and coal miners: Rank- and-File organizing in the United Mine Workers of America during the 19205« (s.132-157)af Alan Singer; »Engels and the roots of »Revisionism«: a re-evaluation« (s.158-174)af Paul Kellogg samt Surendra Munski's »Social formation and the problem of change«(s.175-l96). I nr. 3, 1991 finder vi artiklerne: »China's reforms. A study in the applica- tion of historical materialism« (s. 261-290)af Paul Bowles og Tony Stone; »The theory of credit money. A Structural analysis«(s.291-322)af Oostas Lapavitsas; »Political economy and the »laws of beauty« Aesthetics, econo- mics and materialism in Marx« (5323-2535)af Ian TZ King samt Hyman Fran- kel's artikel »Marxism and physics. A new look« (5.336-347). Socialism and Democracy Foruden sektionen »Socialism in TiansitiOn«, som består af artiklen »On the long road to the third way? The second party congress of the PDS« (s.7-21)af John Rosenthal, indeholder nr. 13, 1991 7 artikler med titlen/tema- et: »The Left and European integration. Anthropological perspectives«. Som eksempel kan nævnes: Gerald W. Creed: »Between economy and ideo- logy. Local level perspectives on political and economic reform in Bulgaria« (SAS-65);Nandani Lynton: »Movements between the future and the past. The German Green Party and early romanticism« (s.67-86) samt Elizabeth A. Sheehan: »Political and cultural resistance to European Community Eu- rope. Ireland and The Single European Act« (s.101-118). »Socialism in Tiansition«-sektionen i nr.3, 1991 består af artiklen »An es- 122
say on rethinking the crisis of socialism« (59-56) af Michael E. Brown og Randy Martin. Socialismo storia/Socialism history Nr. 3, 1991,s titel er »IJURSS il Mito le Masse«. Årbogener inddelt i 5 sek- tioner - 1. The myth and western labour movements (10 artikler); 2. The making of the myth (10 artikler); 3. The myth and great intellectuals (4 ar- tikler); 4. New research (4 artikler) og 5. Topical issues and debates (7 artik- ler). Artiklerne er på italiensk, fransk eller engelsk. Fra 1. sektion skal nævnes Morten Thing's artikel: »The Russian revolu- tion and the Danish labour movement« (5.177-219). The Year Left Nr.4, 1990 hedder »Fire in the hearth. The radical politics of place in Ame- rica«. Bogen er opdelt i 4 afsnit: 1. The San Francisco Bay area. 2. The Rust- belt (Roxbury, Vermont, New York, Youngstown, Cleveland, Chicago). 3. The sunbelt (Alabama, Phoenix, East L.A.) og 4. Canada and Mexico. Zeitschrift für Geschichtswissenschaft Fra nr. 8, 1991 skal nævnes artiklen »Das deutsche Okkupationsregime in Dänemark 1940 bis 1945« (s.755-774) af Fritz Petrick samt »Geschichte als »Arznei«. Waren deutsche Vormärzhistoriker Vordenker eines refonneri- schen Weges der bürgerlichenUmwälzung?«(s.775-788)af Dieter Elsner. I nr.1], 1991 finder vi bl.a. artiklen: »Zu den Restriktionen der heimatge- schichtlichen Arbeit in der DDR-Provinz. Das Beispiel der Erfurter Stadt- geschichtsschreibung von 1945 bis 1989« (s.1093-1106)af Willibald Gutsche. Hannah Lindén Protester mod planlagt lukning af Centrale Lenin-Museum En beslutning ved Moskvas borgmester Gavril Popov om at lukke Det cen- trale Lenin-Museum har fremkaldt protestdemonstrationer i Moskva siden 14. sept. 1991, da en første demonstration talte 0. 300 deltagere ved mu- seumsbygningen nær Røde Plads. 21 september dannede så mange demon- stranter en menneskekæde om museet for at hindre, at museumsgalleriet med sine 20 rum blev lukket, og at udstillingsgenstandene om revolutionen og Lenins liv blev fjernet. I fortsættelse deraf defilerede hundrede af de- monstranter forbi Lenin-Mausoleet som en demonstration mod planen om at fjerne Lenins jordiske rester derfra. Moskvas Arbejderråd,dannet 20. juli på en af stadens arbejderklubber indkaldt konference, hvori bl.a. deltog 561 delegerede fra 400 af de største Moskva-fabrikker, har udsendt en appel »til arbejderbevægelseni hele ver- den om at begynde en solidaritetskampagne til forsvar for mindet om lede- ren af den proletariske revolution«. Fra udlandet er der til Moskva bystyre indløbet protestskrivelser mod lukningen fra bl.a. »Prometheus Research 123
Library«og »Partisan Defense Committee«, USA, og fra »Komitee für sozi- ale Verteidigung«,Berlin. Lenin-museets unge leder har i et interview i b1.a. dansk TV fortalt lidt om udsigten til arbejdsløshed,men navnlig betonet, at museets betydning ingenlunde er blevet mindre, al den stund »socialismen« i USSR led kol- laps, fordi man netop undlod at følge Lenins vej. Protestskrivelsen fra nævnte »Komité for socialt forsvar« lyder: »Gavril Popov Borgmesterens embedssæde Moskva USSR Berlin, 16. november 1991 Højt ærede hr. Popov, vi protesterer på det skarpeste mod Deres embedsbeslutning om at lukke V.I. Lenin-Museet i Moskva. Denne plan er et klart forsøg på at udslette mindet om en mands tanker og gerninger fra de sovjetiske arbejdendes erindring, han, der var leder af Oktoberrevolutionen 1917. Det var Lenins livsværk at befri millioner og atter millioner undertrykte i det russiske rige fra tsarisme og kapitalistisk udbytning. Jeltsin og de bag ham stående prokapitalistiske kontrarevolutionære kal- der sig »demokrater«, men deres første skridt i udøvelsen af magten var at illegalisere KPSU og forbyde kommunistiske aviser. Nu vil de revidere USSRs historie, idet de søger at udslette Lenins verdensomspændendearv. Det må ikke ske! Hvad en sejrrig kapitalistisk kontrarevolution ville betyde i Sovjetunio- nen, ser vi i det genforenede Tyskland, hvor der i det tidligere DDR hersker ubeskrivelig nød, og hvor fascistisk terror er blevet en hverdagsbegivenhed. Nationale konflikter og opståenaf fascistiske grupper som Pamjat kan føre til blodigt folkemord i den multinationale Sovjetunion. I Sovjetunionens sammenbrud ser den tyske imperialismes 4. Rige på ny en chance til at ud- plyndre Sovjetunionen. Som VI. Lenin-Museet skal lukkes, skal nu også Lenin-Mindesmærket i Berlin nedrives [hvilket skete ultimo november 1991].Lenins ideer tilhører ikke blot arbejderne i Sovjetunionen, men i hele verden. Lenins ubønhørli- ge opposition mod antisemitisme og enhver form for nationalisme, legem- liggiort i sin sidste form som kamp mod Stalins storrussiske chauvinisme, er grundstenen for vor internationalisme. Det centrale Lenin-Museum må bevares! Med højagtelse Werner Brand for Komiteen for socialt Forsvar.« Kommenteret 0g oversat af Ole Stender-Petersen
SID Svendborg 100 år - et anderledes jubilæum SID Svendborg har i august 1992 sit 100 års jubilæum. Det skal nok blive en rund dag, som sætter sit præg på Sydfyn. Man har nemlig valgt at lave et by- spil, »De byggede Svendborg«i forbindelse med byens årlige,lokale under- holdningsprogram - Svendborg Festdage. Primus motor i projektet er Winna Greve, som i 1990 var hovedkraften bag teaterstykket »'Iiåden hjem«om Brandts Klædefabrik. Hun foreslog SIDs formand, Flemming Madsen, at man klmne fejre SID jubilæet med et byspil, der visuelt og kreativt forener fagforeningens og by- ens historie. Selve stykket bygges op som erindringer og oplevelser fra for- skellige arbejdspladser i 7 til 8 selvstændigehistorier. De vises rundt om i byen, og publikum vil således komme på en »teater-vandring«.Den foregår både pågadehjørner,påbyens torve, i baggårdeog på havnen. Selve materialet samles sammen af en gruppe fra fagforeningen, ved gen- nemgang af protokoller, indsamling af erindringer og ved at finde materiale frem om arbejdsliv og fagbevægelseni Svendborg. Noget der ikke tidligere er sket i denne by. Selve teaterstykket skrives af den odenseanske dramatiker Lena Bjørn og instrueres af Bo larsen, som har været aktiv i Baggårdsteatret. De omkring 150 amatørskuespillerevil sætte sit præg på bybilledet i Svendborg fra 19. august og de følgendeseks dage. Stykket er en nyskabelse inden for arbejderhistorien. Man inddrager lo- kalsamfundet både som aktører og tilskuere. Bybilledet bruges som kulisser, og gennem byvandringen og de forskellige optrin synliggøresarbejdsman- dens indsats historisk som aktuelt i lokalsamfundet. Byspillet er støttet af det lokale handelsliv, Thristforeningen, Svendborg Byråd,Fyns Amts Kulturudvalg, Kulturfonden, SID/KAD mediefond. Vi vil her i Arbejderhistorie efter projektet er færdigt,bede Winna Greve komme med en evaluering af de erfaringer, hun har gjort. John Juhler Hansen Arbejderhistorisk Forening i Rudkøbing 'Il'ille Raagaard og Oluf Unnerup i Rudkøbing er i slutningen af 1991 gået i gang med at oprette en Arbejderhistorisk Forening for Langeland. Den nye Folkeoplysningslovhar via de såkaldte »5% midler« givet mulighed for at søge støtte til sådanne aktiviteter og initiativgruppen ñk bevilliget 5.500 kr. til det kommende arbejde. Foreningen er blevet oprettet den 11. dec. 1991 og starter i 1992 med forskellige mindre aktiviteter og et projekt om Arbejds- mændenes fagforenings historie - eller rettere forhistorie, idet faglig aktivi- tet har kunnet spores tilbage til slutningen af 1890'erne, mens fagforenin- gens første protokol begynder ca. 10 år senere. Henvendelse kan ske til Oluf Unnerup, Fuglsbøllevejen11, 5900 Lange- land, Tlf. 62 51 29 66 eller til 'Ii'ille Raagaard, Østergade38B 3., 5900 Rud- købing,tlf. 62 51 39 48. - 125
Beiträge zur Geschichte der Arbeiterbewegung Tidsskriftet er kommet ud i økonomiske vanskeligheder pga. de nye forhold for udgiveren (Instituttet for arbejderbevægelsenshistorie i Berlin). Det er p.t. ikke afklaret, hvordan tidsskriftet kan fortsætte, men det ser ud til at det kan lade sig gøre. Imidlertid har BzG behov for opbakning ikke mindst i form af nye abonnementer. Prisen for et årsabonnement er for tiden DM 36.60, og det kan bestilles hos Interabo, Postfach 10 32 45, D - 2000 Ham- burg 1. Tidsskriftet er værd at læse, det bringer relevante artikler og dokumenter fra bl.a. KPD's og SED,s arkiver, hvor adgangen hidtil har været begrænset. Der er endvidere interessante diskussionsartikler, der optager væsentlig mere plads end tidligere og fortsat mange anmeldelser og beretninger. Det er værd at følge med i. Kampen om sjælene Det 4. Nordiske arbejderkulturseminar 1992 afholdes i København fra den 24. til 27. august. Det arrangeres af Center for Arbejderkulturstudier, Ar- bejdermuseet og ABA i samarbejde med Nordisk Arbejderkultur-Gruppe. Ved temaet »Kampen om sjælene«tænkes på det kulturelle hegemoni, opbygningen af det der til forskellige tider og i forskellige sammenhænge gårunder betegnelser som ”ghettokultur',,lejrkultur' og 'modkultur'. Arran- gørerne forestiller sig, at forskningen i arbejderkultur overalt står i et direk- te eller indirekte forhold til denne problematik. Hovedtemaerne vil blive: 1) Arbejderkulturforskningen i dag, 2) formid- ling af arbejderkultur, 3) arbejdslivets normer, 4) kampen om domænerne og 5) kampen om sjælene.Der vil være 5 plenumindlægmed to kommenta- rer, derefter er der gruppearbejde og sidenhen mødes man igen i plenum. Konferencen finder sted på Københavns Universitet Amager. Som sekre- tariat fungerer Center for Arbejderku-ltmstudier, att: Flemming Hemmer- sam, Njalsgade 80, 2300 København S, tlf. 31 54 22 1], lokal 2706. Afhandlinger under udarbejdelse Nedenstående er modtaget som svar på det spørgeskema,som fast bringes i hvert nummer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgs- mål: 1. Navn, 2. Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere be- skrivelse af projektet, 5. Projektets art, 6. Hvornår påbegyndtesog forventes projektet afsluttet? 1. Bryld, Claus 2. Frederiksberg Allé 47, 1820 Frederiksberg C 3. 1. maj lever! De danske socialdemokrater og Socialistisk Internationales grundlæggelse 5. Artikel 6. Udkommer i Humanistisk Årbog4/1990 (1991) 126
1. Bryld,Claus 2. 5.0. 3. Den demokratiske socialismes gennembrudsår.Dannelsen af arbejder- bevægelsenspolitiske ideologi i Danmark 1884-1916 5. Monograñ 6. Udkommeri1992iSFAH's skriftserie Bryld,Claus s.o. Internationalisme og nationalt særpræg i Socialdemokratisk Forbunds politiske strategi 1900 - 1915 Artikel Udkommer i festskrift til Carl-Axel Gemzell mere ØV' Haugaard Jeppesen, Bent Studiestræde 7, Askov, 6600 Vejen Julius Bomholt - et kulturliv. Af Socialdemokratiets idé- og litterærhi- stone 4. Undersøgelsen, der er et forskningsprojekt ved SydjyskUniversitetscen- ter, Esbjerg, behandler Julius Bomholts kulturideologi og kulturpolitiske virke fra »arbejderkulturen«til »kulturen for folket« og videre frem. Med inddragelse af publicistvirksomheden, hans litteraturkn'tik og skøn- litterære forfatterskab. Vigtigste kilde: Bomholts enorme privatarkiv i Esbjerg Monografi Påbegyndt1990, forventes udgivet 1994 supra PW" Nielsen, Margit Sydjysk Universitetscenter, Glentevej 7, 6705 Esbjerg Ø; priv.: Åbrinken 54, 6900 Skjern, tlf. 97 35 00 96 Systemskifte, ejendomsreform og fagbevægelsei Østeuropa Fagbevægelsenssituation og politik under overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn Licentiatafhandling beg. april 1990 - afsluttes sommer 1992 NE* 9.9” .95/1 a) Scavenius, Camilla og b) Trine W Rasmussen a) 'Ihresensgade 11 st.tv, 1368 København K, og b) Rygårdsallé90, 2900 Hellerup »Fagbladenesudvikling« En undersøgelseaf akademiske fagblade - med særligvægt på arkitek- ternes fagblade Afsluttende speciale, Dansk/Komm., RUC Afsluttes febr. 1992 .NH :55” 99' 127
SPØRGESKEMA ' Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv Rejsbygade 1 1759 København V »Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie« vil med dette spørgeskemasøge at skabe et overblik over den forskning i arbejderbevæ- gelsens historie, som finder sted for øjeblikket.Derved muliggøresen kon- takt mellem folk, der arbejder med beslægtedeemner, således at erfaringer kan udveksles og dobbeltarbejde undgås. Skemaerne bedes sendt til Arbejderhistories redaktion og skemaets oplys- ninger vil blive bragt i næste nummer. NAVN ADRESSE PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel) NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET (problemstilling, kildemateriale etc.) PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monografi etc.) HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEKTET AFSLUTI'ET

More Related Content

PDF
Meddelelser 20 1983
bySFAH
 
PDF
Aarbog 16 1986
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 41 1993
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 37 1991
bySFAH
 
PPTX
6.8 below the visible
bymrrayner
 
PDF
Aarbog 10 forsknings-_og_litteraturoversigt
bySFAH
 
PDF
Nielsen enhed i_arbejderbevaegelsen
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 05 1975
bySFAH
 
Meddelelser 20 1983
bySFAH
 
Aarbog 16 1986
bySFAH
 
Meddelelser 41 1993
bySFAH
 
Meddelelser 37 1991
bySFAH
 
6.8 below the visible
bymrrayner
 
Aarbog 10 forsknings-_og_litteraturoversigt
bySFAH
 
Nielsen enhed i_arbejderbevaegelsen
bySFAH
 
Meddelelser 05 1975
bySFAH
 

Viewers also liked

PPTX
Mr rayner's revision thoughts
bymrrayner
 
PDF
Meddelelser 31 1988
bySFAH
 
PPT
Examination technique
bymrrayner
 
PDF
6.7 above the visible
bymrrayner
 
PDF
Meddelelser 11 1978
bySFAH
 
PPTX
5.3 friction
bymrrayner
 
PPT
6.3 giant mirror
bymrrayner
 
PPT
7.2
bymrrayner
 
PDF
Meddelelser 25 1985
bySFAH
 
PPTX
2.3 Understanding thermal energy
bymrrayner
 
PPT
2.5 microwaves
bymrrayner
 
PPTX
6.5 hsw what lies beneath
bymrrayner
 
PDF
Aarbog 21 1991
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 05 1975
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 43 1994
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 11 1978
bySFAH
 
PPT
5.1 static
bymrrayner
 
PPT
1.7 craters
bymrrayner
 
PDF
Meddelelser 08 1978
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 09 1977
bySFAH
 
Mr rayner's revision thoughts
bymrrayner
 
Meddelelser 31 1988
bySFAH
 
Examination technique
bymrrayner
 
6.7 above the visible
bymrrayner
 
Meddelelser 11 1978
bySFAH
 
5.3 friction
bymrrayner
 
6.3 giant mirror
bymrrayner
 
7.2
bymrrayner
 
Meddelelser 25 1985
bySFAH
 
2.3 Understanding thermal energy
bymrrayner
 
2.5 microwaves
bymrrayner
 
6.5 hsw what lies beneath
bymrrayner
 
Aarbog 21 1991
bySFAH
 
Meddelelser 05 1975
bySFAH
 
Meddelelser 43 1994
bySFAH
 
Meddelelser 11 1978
bySFAH
 
5.1 static
bymrrayner
 
1.7 craters
bymrrayner
 
Meddelelser 08 1978
bySFAH
 
Meddelelser 09 1977
bySFAH
 

Similar to Meddelelser 38 1992

PDF
Aarbog 17 1987_indholdsfortegnelse_forord
bySFAH
 
PDF
Aarbog 11 1981 jensen_arbejderhoejskolen_og_det_socialdemokratiske_dannelsesp...
bySFAH
 
PDF
Aarbog 17 1987_noergaard_arbejderbevaegelsen_i_dansk_skolehistorie
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 22 1984
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 22 1984
bySFAH
 
PDF
Aarbog 13 1983_tidsskriftsoversigt
bySFAH
 
PDF
Aarbog 15 1985_indholdsfortegnelse _og_forord
bySFAH
 
PDF
Aarbog 15 1985_laursen_skolen_sorterende_socialisering_eller_socialiserende_s...
bySFAH
 
PDF
Aarbog 17 1987_dehn_socialdemokratiet_og_historieundervisningen_i_1930erne
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 29 1987
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 29 1987
bySFAH
 
PDF
Aarbog 11 titel_og_indholdsfortegnelse
bySFAH
 
PDF
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
bySFAH
 
PDF
Aarbog 17 1987_sverrild_hvidovre_skole_og_overgangen_fra_land_til_by
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 12 1979
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 12 1979
bySFAH
 
PDF
Index Meddelelser om Forskning i Arbejderbevaegelsens Historie
bySFAH
 
PDF
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 21 1983
bySFAH
 
PDF
Meddelelser 03 1974
bySFAH
 
Aarbog 17 1987_indholdsfortegnelse_forord
bySFAH
 
Aarbog 11 1981 jensen_arbejderhoejskolen_og_det_socialdemokratiske_dannelsesp...
bySFAH
 
Aarbog 17 1987_noergaard_arbejderbevaegelsen_i_dansk_skolehistorie
bySFAH
 
Meddelelser 22 1984
bySFAH
 
Meddelelser 22 1984
bySFAH
 
Aarbog 13 1983_tidsskriftsoversigt
bySFAH
 
Aarbog 15 1985_indholdsfortegnelse _og_forord
bySFAH
 
Aarbog 15 1985_laursen_skolen_sorterende_socialisering_eller_socialiserende_s...
bySFAH
 
Aarbog 17 1987_dehn_socialdemokratiet_og_historieundervisningen_i_1930erne
bySFAH
 
Meddelelser 29 1987
bySFAH
 
Meddelelser 29 1987
bySFAH
 
Aarbog 11 titel_og_indholdsfortegnelse
bySFAH
 
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
bySFAH
 
Aarbog 17 1987_sverrild_hvidovre_skole_og_overgangen_fra_land_til_by
bySFAH
 
Meddelelser 12 1979
bySFAH
 
Meddelelser 12 1979
bySFAH
 
Index Meddelelser om Forskning i Arbejderbevaegelsens Historie
bySFAH
 
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
bySFAH
 
Meddelelser 21 1983
bySFAH
 
Meddelelser 03 1974
bySFAH
 

More from SFAH

PDF
Meddelelser 16 1981
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
bySFAH
 
PDF
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
bySFAH
 
PDF
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
bySFAH
 
PDF
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
bySFAH
 
PDF
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
bySFAH
 
PDF
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
bySFAH
 
PDF
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
bySFAH
 
PDF
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
bySFAH
 
Meddelelser 16 1981
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
bySFAH
 
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
bySFAH
 
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
bySFAH
 
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
bySFAH
 
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
bySFAH
 
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
bySFAH
 
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
bySFAH
 
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
bySFAH
 

Meddelelser 38 1992

  • 1.
    ARBEJ DER HISTORIE 38 MEDDELELSEROM FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE OKTOBER 1991 - udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759 Køben- havn V, tlf. 31 24 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgårdsvej341 st.tv., 3050 Humlebæk, 42 19 15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen2, 4320 Lejre, 42 38 12 48; Anne-Lise Walsted, Arbejdermuseet, Rømersgade22, 1362 København K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl., kr. 70 for mdl. - Sats: Werks Fotosats A/S - 'Il'ykzWerks Offset - ISSN 0107-8461. Udgives med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd.Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTORICAL ABSTRACTS Indholdsfortegnelse Artikler Paul Röhrig: »At hvælve en højere Himmel« - om Hjalmar Gammelgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Lars Olsson: Den gyldne flue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Dorte Salskov-Iversen: Det kollektive overenskomstsystem og lønfastsættelse i Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Thomas Kjær Jensen og Bo Søby Kristensen: Marx, overgangsteori . . 37 Michael Klos: De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18 . . . . 49 Debat Flemming Hemmersam: Samlingen for arbejderminder, - traditioner og -kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Bogomtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Seminarer - tidsskrifter/årbøger1990/91 - invitation til arbejder- kulturseminar 1992 - afhandlinger under udarbejdelse Indeks for m: 1-15jindes 1'nr 16, form: 16-30 i nr 31. Forsidebillede: Hjalmar Gammelgaard på talerstolen ved et DUI-stævne i Sve- rige. Paul artikel »... at hvælve en højerehimmel over arbejdernes liv og stræben« fortællerom Hjalmar Gammelgaards betydningfor dansk arbejderop- lysning.Foto hos ABA.
  • 2.
    Paul Röhn'g »... athvælve en højere himmel over arbejderens liv og stræben« - Om Hjalmar Gammelgaard, en betydelig skikkelse inden for dansk arbejderoplysning, hans liv og virke Hjalmar Gammelgaard (1880-1956) var fra 1930 til 1949 Roskilde højskolesførsteforstander efter at skolen var blevet overtaget af arbejderbevægelsenHans indsats var åbenbart betydelig,og han prægedesåvel lærere som elever på skolen, det fremgårtydeligt,når man møder elever fra den tid. I ar- tiklen ses han gennem udenlandske briller af en fagkollega med en tilsvarende forankring i den socialdemokratiske ar- bejderbevægelse. Det var uundgåeligt,at den danske uddannelseshistories og de største dan- ske pædagogers mesterværk - folkehøjskolen- efter anden verdenskrig kom ud i en alvorlig kn'se. Det klmne forudses, at landbefolkningen, der hidtil næsten som den eneste befolkningsgruppe havde stået bag komplek- set af »frie skoler«, d.v.s. folkehøjskolen,friskolen og efterskolen, snart ville blive fåtalligog have en forholdsvis ringe indflydelse. En tid lang havde man kunnet tage brodden af argumentet om, at Grundtvig havde ønsket en skole for hele folket ved at påpege,at bønder og husmænd til syvende og sidst udgjorde befolkningens flertal. Men en skole, der kun var for et mindretal i befolkningen, kunne ikke længere gøre sig fortjent til navnet folkehøjskole.1 Det ligner nærmest et mirakel, at næsten hele den danske befolkning på meget kort tid, ca. i løbet af 60'erne, tog folkehøjskoleinstitutionentil sig. I 70,erne kunne man på alle danske højskolerfå at vide, at eleverne udgjorde en meget broget forsamling, at de kom såvel fra by som fra land, og at unge landmænd næsten var blevet en sjældenhed.I stedet for den tilbagegang, man havde frygtet, var der en støt stigning i elev- og deltagertallet. En afgø- rende faktor i denne udvikling var oprettelsen af »Højskolernessekretariat« som et centralt informations- og koordinationsorgan samt den reklamevirk- ning som de nyoprettede en- til fire-ugers kurser havde.2 I denne sammenhæng er arbejdernes integration, eller mangel på samme, i folkehøjskolevæsenetoverordentligt kompliceret. På den ene side oprette- des i 1910 den første danske arbejderhøjskolei Esbjerg på den socialdemo- 2
  • 3.
    kratiske redaktør I.P.Sundbos initiativ, og i 1929 købte det nystartede Arbej- dernes Oplysningsforbund Roskilde Højskole, hvorved den næste folkehøj- skole for arbejdere kunne etableres, men på den anden side fremgik det af Gnmdtvig-kongressen i Köln i 1988, at der stadig er en kløft mellem den grundtvigianske højskolebevægelse og arbejderklassens organisationer. En kvindelig forbundssekretær fortalte om, at to store danske forbund, der or- ganiserer ufaglærte, gennem nogle år havde forsøgt at samarbejde med fol- kehøjskolernefor at give deres medlemmer adgang til nye uddannelsesmu- ligheder og skildrede de utrolige forståelsesvanskeligheder,der optræder i denne forbindelse.3 Hvis man betragter den danske folkehøjskoles hovedkendetegn, nemlig at der altid er tale om internatskoler, at der ikke gives erhvervsmæssigun- dervisning, og at der aldrig er tale om blot og bar vidensformidling, så kan man med det samme indse, at der må opståen konflikt med arbejderbevæ- gelsens traditioner, der jo altid har satset på rationalisme, videnskabelighed og politisk eller faglig skoling. I folkehøjskolebevægelsenstidlige år havde der også med den Bjørnbak'ske linie (opkaldt efter bondelederen Lars Bjørnbak) eksisteret en rationalistisk og pragmatisk retning, der allerede før Wilhelm Liebknechts berømte foredrag »Vian er magt - magt er viden« havde lanceret parolen: »Kundskab er magt og uvidenhed trældom«. Det, som Bjørnbak havde sat som mål for sine bondehøjskoler,gav _Liebknecht et helt århundredes arbejderoplysning med på vejen. Men i Danmark havde den Bjørnbak'ske højskoleretningikke kunnet stå distancen, og den af Grundtvig og Kold inspirerede retning, der viste sig at blive den sejrende, forkastede de rationalistisk-pragmatiske bondehøjskolers mål som ren og skær materialisme, mens Bjørnbak-tilhængernehånligtspurgte den åndeli- ge vækkelses folkehøjskoler,hvad »ånd« men i grunden var for noget.4 Set ud fra deres principielle holdninger havde det næppe været muligt at finde berøringspunktermellem den materialistisk indstillede arbejderbevæ- gelse og den »åndeligt«forpligtede grundtvigianske folkehøjskolebevægel- se, hvis ikke Bjørnbak, Brandes, Marx og den videnskabelige holdning som en understrøm havde fundet vej ind i den sidstnævnte, og hvis ikke megen af Grundtvigs og Kolds tankegang havde fundet en skyggetilværelsei arbej- derbevægelsen.Det er jo forbløffende, at Danmarks tre største socialistiske forfattere, Martin Andersen Nexø, Hans Scherñg og Jeppe Aakjær også havde et nært forhold til grundtvigianismen.5 Det forklarer på den ene side, at folkehøjskolebevægelsenog arbejderbevægelsenhavde - og vel stadig har - så store vanskeligheder med hinanden og på den anden side ofte kom ret godt ud af det med hinanden. Denne eventuelle delvise identitet mellem de to store folkebevægelserblev i højere grad end hos nogen anden person- iñceret ved én person: Hjalmar Gammelgaard. Da Gammelgaard, som var kontorchef i et leksikon- og skolebogsforlag og udgiver af videnskabelige håndbøger,skulle holde foredrag om folkehøj- skolens rolle i uddannelsessystemet for en ærværdig forsamling af erfarne folkeoplysere, indledte han beskedent, og måske lidt kækt: »Jeg har aldrig været elev på en højskole.«S
  • 4.
    Hvis man idag læser dette foredrag fra 1926, overraskes man af en besyn- derlig sammenstilling: Denne i statskundskab, nationaløkonomi, sociologi og statistik så velbevandrede forsker udtrykker sig samtidig på basis af den datidige højskoleverdenstankegang og følelsesmæssigeindstilling. Han hav- de studeret nationaløkonomi og statsvidenskab, men havde så at sige fået Grundtvigs og Christen Kolds forestillinger ind med modermælken. Hjalmar Gammelgaard, som er født i 1880, var søn af en friskolelærer, og det var dengang ensbetydende med at vokse op i et udelukkende grundt- vig-koldsk miljø.Som friskolelærer måtte man have en bestemt indre over- bevisning og påtagesig en ny livsstil, som indebar, at man måtte affinde sig med fattigdom og ijendth'ghed fra omgivelserne. I sin dejlige beretning om sin ungdom7fortæller Gammelgaard, hvordan hans far blev ansat som læ- rer på en lille friskole, som i 1872 var blevet oprettet af ca.12 bønder i Gislev nær Ryslinge, hvor også den første frie valgmenighed dannedes, og hvor Christen Kold oprettede de første friskoler. De andre bønder i området an- så hans ansættelse for at være et brud på skik og brug og dermed rent kæt- teri. En af de lokale spidser fortalte dengang, 'at han ikke havde lukket et øje i tre nætter af bar ærgrelse, og en anden skal have fortalt enhver, der gad høre på ham, at man burde brænde det møj af. Dette refererer i øvrigt til den i 'lyskland udbredte, men fejlagtige, opfattelse, at forholdene for ud- bredelsen af folkehøjskolerog friskoler var så gode, at Grundtvigs storarte- de ideer, i modsætningtil, hvad tilfældet var i Tyskland, meget let kunne gennemføres i Danmark. Har man denne opfattelse, kan det skyldes, at man glemmer, at ogsåi Danmark var kirken, staten og konservative kredse i samfundet modstandere af folkeoplysningen. Men der blev her kæmpet for den med en entusiasme og styrke, som ikke kendtes i Tyskland. Samtidig var det nemlig en kamp for forøget demokrati, og derfor hørte folkehøjskoleni sidste ende til blandt den demokratiske tidsalders moralske og politiske sejrherrer. Hjalmar Gammelgaard voksede altså op i et sådant radikalt mil- jø, som dog også,i ægte grundtvigiansk ånd, havde et bredt følelsesmæssigt grundlag, nemlig fællessang,samtale, kærlighedog andre former for fælles- skab, som er grundelementerne i det fælles familieliv og i lokalsamfundet. Den første biografisk dokumenterede kontakt med den anden store fol- kebevægelse,arbejdernes, ñk Gammelgaard i den socialistiske studenter- gruppe Catiljna, hvis møder han deltog i.8 Det fremgårikke af de offentlig- gjorte biografiske oplysninger, om han allerede fra det tidspunkt, eller først senere, identificerede sig med arbejderbevægelsen,og navnlig med hensyn til oplysninger om parti- og organisationsmedlemskab er man overordentlig tilbageholdende. Det ligger i hvert fald fast, at Gammelgaardfra begyndel- sen af 20,erne var på arbejderbevægelsensside og arbejdede ud fra dens fo- restilljnger. I øvrigtvar det ad omveje, at Gammelgaard kom i gang med et universi- tetsstudium. Efter at han i en meget ung alder var blevet malersvend, iik hans læselyst ham meget snart til at søge ind på et lærerseminarium, hvor han i 1901 aflagde eksamen. I to år fulgte han i sin fars fodspor som friskole- lærer, hvilket gav ham en fornemmelse af ikke at være særliggod til at un- ), i 4 '
  • 5.
    dervise børn, hvorefterhan gik på studenterkursus. Fra 1904 studerede han først filosofi, dernæst statsvidenskab, d.v.s. sociologi, økonomi og statistik. Efter at have afsluttet sin eksamen blev han først medarbejder på og senere leder af et forlag, der udgav håndbøgeri økonomi, sociologi og historisk sta- tistik - indtil han i 1930 blev forstander på Roskilde højskole. Fra 1920 havde Gammelgaard som bibeskæftigelseundervist på Borups Højskole i København, der stadig er den eneste folkehøjskolei Danmark, hvor lærere og elever ikke bor på skolen, fordi skolen oprindelig kun var til- tænkt københavnske arbejdere, og derfor måtte tilpasse sig deres særlige omstændigheder.Da AOF blev oprettet, gik Gammelgaard ogsåind i dette arbejde og underviste fra 1925 på den socialdemokratiske arbejderskole for faglige tülidsfolk og var i vinteren 1927-28 gæstelærerpå Roskilde højskole. Han havde således en bred erfaring med arbejdet på en folkehøjskoleog med at omgåsmennesker, noget der i forbindelse med hans rødder i det Grundtvig-Koldske miljøvar et ideelt udgangspunkt for at påtagesig opga- ven som forstander på Roskilde højskole. Borups Højskole var det første vellykkede forsøg på at få storbyens arbej- dere til at komme på en folkehøjskole. På den forholdsvis lille arbejderhøj- skole i Esbjerg, der var oprettet på lokalt socialdemokratisk initiativ i 1910, blev der undervist i socialistiske idéer ved hjælp af folkehøjskolensmetoder, og grundtvigianismens almenmenneskelige synsvinkel blev i høj grad anlagt. Alligevel fik det af Thomas Bredsdorff oprindeligt gennemførte og af hans søn Morten Bredsdorff videreførte forsøg på at bringe land og by sammen i lærerstaben ved Roskilde Højskoles start i 1930. Hjalmar Gammelgaard ses længst til venstre. (ABA).
  • 6.
    Roskildes store, smukkehøjskole ingen vedvarende gennemslagskraft. Der var så mange vanskeligheder, at skolen i 1929 blev solgt til AOF, og der blev nu behov for at finde en forstander, der kunne gøre denne vigtige folkehøj- skole til en hjørnesteni arbejderoplysningen. Dette sikredes med valget af Gammelgaard, og man havde nu for mange år ud i fremtiden sikret sig, at der virkelig blev tale om en folkehøjskole,noget man fra 70'erne og fremef- ter ikke kan sige er tilfældet. Fra begyndelsen insisterede Gammelgaard på, at navnet Roskilde Høj- skole ikke måtte laves om til arbejderhøjskole,idet han ønskede at under- strege samhørighedenmed de andre folkehøjskolerog ikke forskelligheden fra dem, ja, han var endog overbevist om, at hans skole mere end de andre var i overensstemmelse med Grundtvigs intentioner. Den danske folkehøjskolebevægelsehavde nemlig et - eller måske endda to - problemer, som man ikke var meget for at diskutere. I 1955 blev det ene af disse problemer formuleret af en folkehøjskolemandog kulturmini- ster i det i Danmark så højt skattede billedsprog: I Ryslinge på Fyn - Gammelgaards fødeø - ligger ved siden af det statelige Ryslinge Højskole en lang, gul længe, der udpeges som den bygning, hvori Kr. Kold for ca. 100 år siden begyndte sin højskole. På denne bygning kunne man passende anbringe to mindetavler som va- rigt udtryk for de afgørende begivenheder i dansk folkeoplysningshistorie, der er knyttet til dette sted. Den ene kunne have følgendeindskrift: »Her grundlagde Kr. Kold i 1851 den danske bondehøjskole,der fik så umådeligbetydning for den danske bondestands udvikling fra almue til folk og som derigennem tik afgørende virkning for hele det danske sam- fund.« På den anden tavle kunne ordene formes omtrent således: »Her blev den højskoletraditiongrundlagt, der afsporede Grundtvigs oprindelige tanke om højskolensom borger-skolen for alle og som derved skabte den kløft mellem højskolenog alle uden for bondestanden, som der siden er gjort så mange ihærdigeforsøgpå at slå bro over.«9 Det kan ikke bestrides, at Grundtvigs idé om en stor folkelig højskolei Sorø ikke svarede til en lille bondehøjskole,men man må i rimelighedens navn ogsåspørge om, hvem der ville have siddet på skolebænken ved siden af de i vadmel og træskostøvler klædte bønder: I hvert fald ikke borgerskabet, og en egentlig arbejderklasse eksisterede næppe nok i Danmark, og det er i øv- rigt slet ikke sikkert, at gårdejemesbørn på deres side ville have siddet ved siden af arbejderne. Men Gammelgaard stillede spørgsmåletom, hvorfor man ikke senere, under meget gunstigere betingelser, skabte Grundtvigs statsborger-folkehøjskole.Og her er det man navnlig bliver opmærksom på Kolds særholdning.Han troede ikke nær så meget på Grundtvigs demokra- tiske oplysningsidéog var mindre interesseret i de nationale spørgsmål,som Rødding kunne takke for sin oprettelse. Han var langt mere interesseret i en moralsk-histelig vækkelse af den enkelte og havde derfor styret bort fra Grundtvigs verdslige folkehøjskoleidéog i retning af en mere kristeligt ori- enteret bondeskole. Det ville ikke være rigtigt at påstå,at den danske høj- 6
  • 7.
    skole var udprægetkristelig - det var alene Indre Missions særskoler, der kan betegnes sådan - men Grundtvigs elever, der i hovedsagen var teologer, tog det for givet, at folkehøjskolerneskulle have et kristent grundsyn og rea- liserede ikke Grundtvigs utvetydige krav om, at de skulle være verdslige, fordi han mente, at trosspørgsmålog skole og politik var to helt forskellige ting. Hvis man havde fået inddraget byernes borgerskab i folkehøjskolen,så var det, man dengang kaldte det nye gennembrud, d.v.s. ateisme, darwinis- me, naturalisme, alt det som mange højskolefolkså som djævelens værk, blevet inddraget. Og hvis det til ny selvbevidstth vakte proletariat havde fået en større indflydelse, ville ogsåfritænkeridéer og den materialistiske hi- storieopfattelse være blevet draget ind i højskolebevægelsen. Det gik ikke Grundtvigs idé om at oprette et fællesnordisk universitet i Göteborg bedre end det gik den såkaldte Sorø-tanke: Det blev ikke opret- tet. Højskolebevægelsen havde etableret sig på et kristeligt og nationalt grundlag og ville sikkert have følt sig ilde berørt, hvis man så at sige som modvægt mod religiøstog nationalt snæversyn havde oprettet en universelt tænkende videnskabelig institution i Göteborg. Det var i hvert fald på nogenlunde denne måde, Gammelgaard havde kunnet forklare den besynderlige omstændighed,at den grundtvigianske be- vægelse ikke, da den selv var blevet stor og stærk, havde omsat Grundtvigs forestillinger om en folkelig og videnskabelig højskole til virkelighed. Og på den måde kan han, som jo nu vil føre arbejderklassen og folkehøjskolerne sammen, med stor ret hævde, at han stod for den ægte grundtvigske tradi- tion. Men hvis man nu vender sagen en ekstra gang og spørger om, hvad der var fælles for de forskellige varianter inden for den danske folkehøjskole, hvad der er blevet stående, så møder man atter Christen Kold og denne gang som den person, der muligvis styrede folkehøjskolenind på den den- gang eneste rigtige kurs. Gammelgaard har brugt et særdeles karakteristisk Kold-citat om hans og de andre skoler: »Paa Rødding kæmper de for dansk nationalt Liv imod tysk Kultur, og naar den først har sejret, saa er den Skoles Opgave fuldført. Paa Hindholm kæmper de for Bøndernes Ret mod Herremændene, og naar Bønderne er kommet ovenpaa, vil der ikke mere være Brug for Hindholm Højskole. Men i min Skole kæmper vi for Livet imod Døden, og den Kamp maa blive ved, saalængeVerden eksisterer; altsaa er min Skole den bedste.«10 Det er betegnende, at Kold ikke ogsåsiger, at denne eller hin skole kæm- per for demokratiet, og når det er opnået,har man ikke længere brug for skolen. For det som hans skole kæmper for, »livet«,er tildels identisk med demokratiet. Døden, som er alle dødeligeslod, kan man jo ikke bekæmpe, men det kan man derimod den død der rammer ånden, interessen, ansvar- ligheden, kærligheden og troen på noget ud over det materielle. Kampen mod kirkens og statens autoritet i åndeligeanliggender, virken for at vække menneskenes åndeligeliv og selvansvarlighed hører sammen og er alle de danske folkehøjskolersfælles fundament. I denne forbindelse kan man, som 7
  • 8.
    Grundtvig, hæfte sigmest ved folkets frihed, eller, som Kold, ved den en- kelte, men man gårdog mere eller mindre ad den samme vej. Der findes to betydningsfulde udtalelser af Kold og Grundtvig, som også Gammelgaard hyppigt citerer, og som markerer de yderpunkter, som hele højskoleidéensspektrum befinder sig inden for: Jakob Knudsen har fortalt, at Kold engang blev spurgt af en ung mand, hvad der for ham var at lære på hans skole. Kold bad så om at få den unge mands ur, som denne med stolt- hed bar i sin vestelomme, han trak det op og sagde, at han (åndeligt)ville trække ham op på samme måde, sådan at han ikke mere kunne gå i stå, hverken i dette liv eller i det næste.11 Denne anekdote fortælles i forskellige variationer i litteraturen om folkehøjskolen.Og Grundtvig giver som svar, at han ønsker at give folket en »dannelse og oplysning for livet, som vi kan få den tydeligste forestilling om, når vi spørger om, hvad medlemmerne af det folkelige statsråd (dvs. de rådgivendestænder) behøver for at være de- res stilling voksne og deres hverv mægtige.«12Det at vække disse åndelige kræfter i den enkelte og at spore disse kræfter hen mod folket og fællesska- bets vel- det er netop de væsentligeelementer i en opdragelse til demokra- ti. Hjalmar Gammelgaard var indirekte enig med Christen Kold og direkte enig med Grundtvig i, at folkehøjskolensidé var nøje knyttet til den demo- kratiske idé. Det bliver især tydeligt, da han i oktober 1933 skal tale til en kreds af pædagoger og teologer om »Skole og Samfund«13,og han i lyset af fascismens udvikling i Europa hævder, at de to udviklinglinjer, demokrati og diktatur, var i kamp på liv og død, og i denne kamp kan heller ikke sko- len tjene to herrer, men må træffe en beslutning. Hvis demokratiet skal væ- re andet end en illusion, må det hvile på et solidt kulturelt fundament, hvil- ket Grundtvig tidligt havde erkendt, og det indebærer, at skolen i stedet for at terpe paratviden må arbejde på at give indsigt og overblik, analyse og syntese, selvstændighedog dømmekraft, og den skal også forankre demo- kratiet følelsesmæssigt.Diktaturets skoleideal kaldte han, og det var beteg- nende, at han brugte det tyske udtryk, for »Gleichsehaltung«,og han appel- lerer til alle lærere om at stille sig i spidsen for kampen og uddanne en slægt, der kan afværge den truende fare for at hundrede års oplysningsar- bejde skal blive ødelagt. På baggrund af en sådan tankegang var arbejderoplyseren Gammelgaard selvfølgeligheller ikke indstillet på at give plads til nogen form for totalitæ- re tendenser på venstrefløjen.Det var for grundtvigianeren Gammelgaard helt utænkeligt,at tro på en historisk lovmæssighed,som individet måtte bøje sig for, at tilsk'rive handlingens love den samlede kollektivvilje,eller at give et politisk parti ret i, at det altid havde ret over for den enkelte. Men også den tendens, der navnlig gjorde sig gældende inden for Socialdemo- kratiets og fagbevægelsensoplysningsarbejde til på den ene side at koncen- trere sig om klassebevidstheden og på den anden side tillidsmændenes praktiske funktioner, var for lidt for Gammelgaard. »Der skal flere dyder til end klassebevidsthed og solidaritet for at bygge en verden Op«14skrev han engang i »Arbejderhøjskolen«. 8
  • 9.
    Naturligvis kendte ogforstod Gammelgaardarbejdernes og deres organi- sationers behov. Efter de fem-måneders vinterkurser holdt man på hans højskoleét- og to-ugers kurser for tülidsfolk, hvor de kunne forberede eller videreuddanne sig med henblik på deres arbejde på virksomhederne. I ti år var han formand for DUI, han var fra 1943 leder af det lokale frihedsråd, og viede det sidste år af sit liv til at fungere for regeringen som konsulent for oplysningsarbejdet i de danske fængsler.Det er klart, at Gammelgaard i sin egenskab af sociolog analyserede klasseforholdene, han skrev præcisetek- ster om de datidige fabriksarbejderes fremmedgørelse,han beskæftigedesig med arbejdsløshedenog problemerne i forbindelse med den demografiske udvikling, han skrev en bog om byerhvervenes situation og analyserede de samfundsforandringer, der fandt sted på hans tid. Man skal altså ikke se Gammelgaard som en sværmerisk pædagog eller blåøjetidealist. Men alli- gevel holdt han fast ved, at pædagogikkenhar en opgave, der ligger ud over det at gøre folk dygtige til denne eller hin færdighed - nemlig virkeligt at uddanne mennesker til at være mennesker. Man skulle af og til skrælle det tilfældigeog ofte også det karikerede af folkehøjskolen og se at nå ind til det væsentlige,det evige ved sagen, det man genfinder overalt, hvor en på- virkning af denne art sker overfor mennesker, i hvem der er spirekraft, hvad enten det er i Israels profetskoler, i buegangene ved foden af Akropolis, i middelalderens klosterskoler eller i det lille husmandshus på Ryslinge mark (Kolds første skole).'5 I sin karakteristik af folkehøjskolensvæsentlige ele- menter hæfter Gammelgaard sig ved de to begreber »en skole for livet« og »den personlige skole«.16 Videre i foredraget fra 1926, som senere førte til, at Ganmlelgaard blev hentet til Roskilde, giver han sin begrundelse for, at bourgeoisiet åbenbart ikke har behov for folkehøjskolernzDet er kun interesseret i egne ambitio- ner og succes og foretrækker at holde de arbejdende masser nede i uviden- hed. Bondestanden tilpasser sig i stigende grad til borgerskabets kultur og foretrækker at sende sine egne sønner og døtre på realskole eller i gymnasi- et.18 Men de unge arbejdere, som han har lært at kende på sine arbejderkur- ser, er lige så åbne og ubrugte, som de unge bønder var ved folkehøjskoler- nes begyndelse, men der eksisterer derude helt forkerte forestillinger om ar- bejdernes åndeligehabitus. Arbejderne er skeptiske over for de herskende doktriner, de vil se en sag belyst fra alle sider og har ingen sympati for dem, der taler dem efter munden.19 Gammelgaardved også,at arbejderne kun kan vinde deres kamp for medbestemmelse og bedre levevilkår ved hjælp af disciplin og solidaritet, men han afviser den holdning, man også kan få at høre, om at arbejderbe- vægelsen vil miste sin gennemslagskraft, »når dens medlemmer forvandles fra blindttroende væsener til personligt tænkende og selvstændigtfølende og fantaserende mennesker«.20 Tværtimod opfatter arbejderne, og her hen- viser Gammelgaard ogsåtil Eduard Weitsch, instinktivt tanken om person- ligheden og friheden som helt forenelig med disciplin og solidaritet i den materielle kamp. Næsten alt arbejderbevægelsensoplysningsarbejde løber en risiko for kun 9
  • 10.
    at blive etmiddel til at nå de politiske og materielle mål. IG-Metalls be- tømt-berygtede teser for oplysningsarbejdet siger oven i købet, at det drejer sig om målrettet uddannelse i organisationens og dens måls tjeneste.21Som regel vil enhver, der i denne sammenhængsnakker om mening med uddan- nelsen på nogen anden måde,blive beskyldt for pladderhumanisme. Sandsynligvis skyldes Gammelgaards succes som arbejderoplysnings- mand, at arbejderne ikke havde grund til at tro, at han underviste med et af organisationerne dikteret formål, og derfor var de heller ikke bange for at blive underkastet et sådant mål. Gammelgaards kollegaer og eleverne på skolen havde åbenbart en umådeligtillid til ham. Det er faktisk gribende at læse, hvad tidligere elever, tillidsfolk, kollegaer og politiske venner skriver om denne oprette, trofaste, men aldrig indoktrinerende eller snæversynede arbejderoplyser, som tusindvis af mennesker husker til deres dages ende.22 På den ene side gjorde hans store viden og hans levende måde at undervise på ham til en fængslendelærer, på den anden side var han så dybt foran- kret i den Grundtvig-Koldske tradition, at han også tillagde »hjertet«,sin- det, kærligheden,og - med et nøje kendskab til Freud - det underbevidste stor betydning og derfor lod det spille en rolle. Han var en af skaberne af den dejlige »Arbejdersangbog« og sang hver dag til egen klaverledsagelse morgensang sammen med arbejderne - som det jo var og er almindeligt på andre højskoler.”For ham var det nødvendigt,at demokrati og solidaritet ogsåhavde et følelsesmæssigtgrundlag. Fra Kold har vi fået overleveret følgende udsagn:»Det ville være en fattig hjælp for folk og fædreland, hvis vi opdrog vore børn til tyskerhadere og Medaljens bagside. Tilskuere og DUI-ere forsamlet foran Roskilde Højskole ved indvielsen den 9. juni 1930. (ABA). 10
  • 11.
    herremandsljender, når deikke fik noget andet og højereat leve for.«24 På samme måde mente Gammelgaard, at det var for ringe at lade arbejderen, der i arbejdsprocessen er reduceret til kun at fungere, ogsåpolitisk og men- neskeligt at blive stående ved klassebevidsthed og klassesolidaritet. Idéen om, at arbejderen kun skulle hævde sine økonomiske interesser, så ville en samfundsrevolution eller -reform og endelig en anden verden og ny menne- skehed komme af sig selv, var en fejltagelse med grufulde konsekvenser. Det var kun få arbejderoplysningsfolk som Hermann Heller, Gertrud Her- mes, Eduard Weitsch, Adolf Reichwein og Fritz Borinski, eller i Danmark altså netop Hjalmar Gammelgaard, der indså, at kun åndeligtog sjæleligt modtagelige arbejdere med intellektuelt og kulturelt højtudvikledemulighe- der kunne skabe en ny fremtid og ikke arbejdere, der ene og alene koncen- trerede sig om at fungere og forsvare deres materielle interesser. Der er in- gen, der klarere end Gustav Landauer har erkendt dette; fuld af retfærdig harme bebrejdede han det gamle tyske socialdemokrati dette, da han ca. 1909 skrev: »En beskrivelse af virkeligheden skulle lyde sådan: Industri-, storby- og landproletariatets masser har sat mere til end blot god ernæring, ordent- ligt tøj og bolig og tryghed; de har mistet deres sjæl; de har intet mod, in- gen handlekraft og intet håb. Til masserne, som ville have haft gavn deraf, hvis man som modvægt mod deres destruktion havde bragt en til religiøsi- tet grænsende åndeliggørelse,bragte man i stedet, i grusom dumhed, ma- terialismen og læren om, at de - som de nu engang var og helt kollektivt - var de udvalgte, de frelsende; man orde deres åndeligemæthed til deres fysiske sults søster; man fostrede arrogance og hovmod blandt dem, og re- sultatet er, at de ikke kender til andet end udvikling og klassekamp. Der findes en historie ad usum delphini, d.v.s. en forløjet historiefremstilling, lagt til rette så den kan bruges i opdragelsen af prinser; men den historie, som man ad usum plebis, til brug for proletariatet har føjet til, er ikke spor bedre: der skal ikke længere være noget stort og herligt og helligt i ver- den, ingen skabelse af det overordentlige, ingen stille, men uimodståelig åndens vingesus, ingen profeternes skuen og forkyndelse, som ikke altsam- men kan føres tilbage til klassekampen og de økonomiske forhold.«25 Godt og vel 20 år senere siger Gammelgaard i et noget jævnere sprog det samme: at arbejderen ikke blot har en økonomisk men også en åndelig kampfront. Folkehøskolen skal ikke blot vække erkendelsestrangen og ska- be erkendelsesglæde,så rig og værdifuld den end er, men skal også,»inden- for de beskedne grænser, den magter, søge at hvælve en højere himmel over arbejderens liv og stræben«,25den skal hjælpe ham til at forstå - og her kan digtningen tages til hjælp - at han her og nu kan leve en meningsfyldt tilværelse. Men hvis det lykkes at fylde proletariatet med den samme drøm om komfort, erotisk, sportslig og materiel succes, som behersker vore dages bourgeoisi, da er kapitalismens åndeligesejr vunden. Også de tre danske arbejderhøjskoler har i de sidste to årtier næsten to- talt indrettet sig på en formâlsrettet tillidsmandsuddanelse. Da jeg for nogle år siden sammen med en gruppe studerende var på besøg på en af disse 11
  • 12.
    skoler, blev forstanderenspurgt, hvilken forskel der var mellem arbejder- højskolenog de grundtvigianske højskoler.Det kortfattede svar lød: »Vi har ingen drømme.« Det ville nok have fået Gammelgaard til med sorg eller ærgrelseat have tænkt pådenne højerehimmel. Litteraturliste Kun de af Gammelgaards skrifter, der umiddelbart vedrører emnet, er anført; hans øvrigeøko- nomiske og historiske bøgerog skrifter er udeladt. Gammelgaard, Hjalmar: Radioens Knlturopgaver. Af et Foredrag i Arbejdernes Radio-Klub. I: Arbejderhøjskolen1931,s.19-25. Gammelgaard, Hjalmar: Oplysningfør og nu. I: Arbejderhøjskolen1933, s.45-50. Gammelgaard, Hjalmar: Skolen og Samfundet. I: A.C Høberg-Christensen (udg): Skolen og Livet. 1933. (Tilligegengivet i Taler og artikler, citeret efter Gammelgaard 1960.) Gammelgaard, Hjalmar: De Arbejdsløseog Højskolen.I: Arbejderhøjskolen1936, s.3-8. Gammelgaard, Hjalmar: Børne- og Ungdomsarbejdet. I: Kulturen for folket 1938, s.181-205. Gammelgaard, Hjalmar: Arbejderne - Fra Stændertid til Folketid. I: Arbejderhøjskolen1940, s.40-49. Gammelgaard, Hjalmar: Vi og Historien. I: Arbejderhøjskolen1941s5-18 (a). Gammelgaard, Hjalmar: Dansk Industriliv. I: Dansk i tusind aar. Redigeret af C.P.O. Christian- sen, 1941,s.172-197(b). Gammelgaard, Hjalmar: Den danske Folkehøjskole100 Aar. I: Arbejderhøjskolen1944, s.5-11. Gammelgaard, Hjalmar: I Anledning af - . I: Arbejderhøjskolen1946, s.5-10. Gammelgaard, Hjalmar: Omkring Arbejdersangbogen. I: Arbejderhøjskolen1947, s.10-14. Gammelgaard, Hjalmar: En Lykønslming.I: Arbejderhøjskolen1948, s.5-8. Gammelgaard, Hjalmar: 'Ialer og artikler. I: Arbejderhøjskolen,februar 1960. Hjalmar Gammelgaard tilegnet. Roskilde Højskoles Elevforening 1955 (Festskrift i anledning af Hjalmar Gammelgaards 75 års-dag). Grundtvig, N.F.S.: N.F.S. Grundtvigs Volkshochschule. Eingeleitet von Erich Weniger, andet oplag, Weinheim: Beltz 1962. Grundtvig, N.F.S.: Grundtvigs Skoleverden i tekster og udkast. Eyvin Bugge (udg.) 2 bind. Kø- benhavn: Gads 1968. Koch-Olsen, Ib: Gammelgaard, Hjalmar. I: Dansk biografisk leksikon. 3.udg 1980, s.105-108. Kold, Chresten: Udvalgte tekster. Johannes Hagemann og Harald Sørensen (udg). Køben- havn: Gads 1967. Landauer, Gustav: Einkehr. I: Der Sozialist, december 1909. Genoptrykt i: G. Landauer: Auch die Vergangenheit ist Zukunft. Siegbert Wolf (udg). Frankfurt: Luchterhand 1989, s.90ff. Röhrig, Paul: Lebendige Erwachsenenbildung - Reflexionen über die Aktualität von N.F.S. Grundtvig. Bederkesa: Ev. Heimvolkshochschule 1989 (Dialog 10). Röhrig,Paul (udg.): Um des Menschen willen - Grundtvigs geistiges Erbe als Herausforderung für Erwachsenenbildung, Schule, Kirche und Soziales Leben. Kölner Grundtvig-Kongress 1988. Weinheim: Deutscher Studienverlag 1991. Röhrig,Paul: Einige pädagogischeund gesellschaftspolitische Gedanken zum Streit um die Ar- beiterbildung i: L. Koch og J. Oelkers (udg.): Bildung, Gesellschaft, Politik. AJ. Gail zum 70. Geburtstag. Frankfurt: Haag & Herchen 1981,s.33-56. - Også optaget i: Adolf Brock et al. (udg.): Lernen und Veråndern. Marburg: SP-VerlagSchüren 1987,s.105-119. Rørdam, Thomas: Die dänische Volkshochschule. København: Det danske selskab 1977. Vogel, Norbert og Scheile, Hermann (udg): Lernort Heimvolkshochschule. Paderborn: Schö- ningh 1983. Yde, Henrik: Grundtvig og dansk socialisme. I: Højsskolebadet109 (1984),hæfte 12 og 13. " Artiklen er oversat fra » zu wölben einen höheren Himmel über des Arbeiters Leben und Stre- ben« - Zum Werk des grossen dänischen Arbeiterbildners Hjalmar Gammelgaard, i: Martha Friedenthal-Haase et al. (udg.): Erwachsenenbildung im Kontext, Bad Heilbnmn/Obb. 1991. 12
  • 13.
    Noter 1. PpøsøwæwH Om den danskefolkehøjskolesgenerelle udvikling og problemstilling, smlg. Rørdam 1977, Vogel/Scheile 1983, Röhrig1989 og 1991. Se ogsådisse med henblik påyderligere litteratur- henvisninger. Der er uendelig mange dansksprogede titler, og en henvisning til disse ville sprænge rammerne for nærværende artikel. Se herom Arne Andersens mere detaljerede beskrivelse i Röhrig 1991 s. 90-97. Inken Meinertz i Röhrig1991,s. 193-195. Smlg. Gammelgaard 1944. Se herom Henrik Yde 1984. Gammelgaard 1960, s. 43. Idem, s. 23-31. Smlg. Koch-Olsen 1980, Gammelgaard 1960 og Gammelgaard tilegnet 1955. Gammelgaard tilegnet 1955, s. 87. Gammelgaard 1944, s. 10. Her gengiver Gammelgaard i noget forkortet form et længere mundtligt udsagn fra Kolds side. Smlg. ogsåKold 1967, s. 118 f. Citeret i Gammelgaard 1960, s. 10. Grundtvig 1968, bind II, 5. 116. Citeret i Gammelgaard 1960, s. 36. Gammelgaard 1933 og 1960. Citeret efter Gammelgaard tilegnet 1955, s. 35. Gammelgaard 1960, s. 46f. Idem s. 47 og 49. Idem s. 52f. Idem s. 53. Idem s. 54. Idem, s. 55. Smlg. med Röhrig 1981. Gammelgaard tilegnet 1955. Gammelgaard 1947 og Gammelgaard tilegnet. Kold 1967, s. 121). Landauer 1989, s. 93. Gammelgaard 1960, s. 62. Abstract. Röhrig, Paul: »... zu wölben einen höheren Himmel über des Arbeiters Leben und Streben«. Arbq'derhistorie 38 (1992). Hjalmar Gammelgaard (1880-1956)versuchte eine Synthese zu fin- den zwischen der grundtvigianischen Volksbildung und der Arbei- terbildung, die ursprünglichgegensätzlicheAusgangspositionen ha- ben. Als Leiter der Heimvolkshochschule in Rosldlde, die der Ar- beiterbewegung gehörte,setzte er seine offenbar bedeutenden pä- dagogischen Fähigkeitenein, um dieses Ziel zu erreichen. Der Köl- ner Bildungswissenschaftler Paul Röhrig diskutiert hier Gammel- gaards theoretische Einschätzungen. Der Artikel erschien ur- sprünglich in Martha Friedenthal-Haase et al.(Hrsg.): Erwachse- nenbildung im Kontext, Bad Heilbrunn/Obb. 1991.
  • 14.
    Lars Olson Den gyldneflue Lars Olson var opponent ved ThorleifürFridrikssons forsvar af sin disputats om de skandinaviske socialdemola'atiers re- lationer til den islandske arbejderbevægelse1916-1956. Det store spørgsmålvar; hvor grænsen mellem rådgivningog ind- blanding gik. Hvorledes skulle den islandske arbejderbevæ- gelsenavigere mellem internationalisme 0g islandsk selvstæn- dighed. »Fluen er kommet fra sydøst,og den har gyldne vinger«hävdade man i den konservativa isländska tidningen Visir 1918. Man anklagade den bräckligais- ländska arbetarrörelsen för att ha tagit emot mutor av de danska socialde- mokraterna för att klmna ge ut en egen tidning och därvid givit avkall på den nationella kampen för Islands självständighet.Det är denna anklagelse, som Thorleifur Fridriksson omformulerat till huvudfrågeställningi sin dok- torsavhandling om den isländska arbetarrörelsens relationer till de skandi- naviska socialdemokratiska partierna. TF:s undersökningomspänner tiden från bildandet av Althydusamband Islands (ASI, Islands Arbetareförbund)1916 till upprättandetav vänsterre- geringen 1956. Under denna tid splittrades och reorganiserades den isländ- ska arbetarrörelsen i flera omgångar.Redan från början av 1920-ta1et torna- de politiska motsättningarupp sig efter internationth mönster, och 1930 bildade vänstern en formel] sektion av Komintern. 1940 splittrades den dit- tillsvarande enhetliga arbetarrörelsen i en facklig och en politisk del. Dessa motsättningarstår i centrum i TF:s stimulerande bok lika mycket som frå- gan om skandinavisk indblanding i ASI:s och socialdemokraternas verksam- het. Det är en angelägenundersökningbåde som komplement till de veten- skapliga undersökningar om Islands arbetarklass och arbetarrörelse som genomförts under senare år och som komplement till Kersti Blidbergsun- dersökningav kontakter och samarbeta inom den nordiska socialdemokra- tin 1931-1945,där hon utelämnat Island.1 TF har inga explicit formulerade teoretiska utgångspunkterför sin under- sökning men utgår från två, mer eller mindre teoretiskt orienterade, pro- blemområden: radikalismen inom den norska arbetanörelsen under åren kn'ng första världskrigetresp. samarbetet inom den tidiga skandinaviska ar- betarrörelsen. Han relaterar dock inte sin egen undersökning till tidigare 14
  • 15.
    forskning om dessaproblem. En fylligareredovisning av exempelvisdiskus- sionerna mellan Bernt Schiller och Martin Grass om karaktären på Kom- mittén för skandinaviska arbetarrörelsens samarbete hade kunnat ge ett bättre utgångslägeför TF att diskutera sin huvudfrågeställning:internationalism eller inblandning? Markerade kommitténs upplösningslutet på övergången från internationalism till nationell orientering inom arbetarrörelsen, eller uttryckte den övergångentill nyare och effektivare former i samarbetet inom den skandinaviska arbetarrörelsen? I självaverket diskuterar han a1- drig sin frågautan driver en genomgåendetes om att de skandinaviska soci- aldemokraterna blandade sig i det isländska partiets verksarnhet. Den isländska arbetarrörelsen inspirades från Danmark. De två viktigaste agitatorerna, Olafur Fridriksson och Hedinn Valdemarsson, vistades exem- pelvis i Köpenhamn under Zahleregen'ngen och »vendte hjem med socialis- men i kufferten« (s. 25). Åven om TF inte diskuterar det, år det rimligt att tro att ASI:s program inspirerades av det danska partiets på samma sätt som t ex skånska fackföreningarsgjort tidigare.2 En övergn'pandefrågablir då: när övergårinspiration och rådgivningtill inblanding i samarbetspart- nerns inre angelägenheter?Den fråganhade inte bara de inblandade par- terna svårighetatt hantera, utan det också TF. Frågorom internationalism och nationell orientering var synnerligen deli- kata i såväl den danska som den isländska arbetarrörelsen i slutet av och ef- ter första världskriget.Ledande socialdemokrater i Danmark försökte ñnna en positiv lösningpå förhållandet mellan Danmark och Island, även om frå- gan inte engagerade dem lika mycket som försöken att återvinna Sönderjyl- land. Samtidigt som man sympatiserade med principen om nationell självbe- stämmanderätt, var man angelägenom att förhindra att Island skulle under- ordnas »en kapitalistisk imperialistisk Stormagt«.Nationell självständighet under borgerlig ledning för Island var således en inte helt okomplicerad frå- ga för de danska socialdemokraterna. Så inte heller för de isländska. Men fråganär om man kan knyta en förändrad ståndpunkti förbundsfrågantil] den danska hjälpen för att starta en socialdemokratisk tidning på Island? TF accepterar okritiskt de konservativa beskyllningarna att den gyllne flu- gan från sydostñck den isländska arbetarrörelsen att ge upp självständjg- hetskraven. Aven om ledarna inom den isländska arbetarrörelsen förmåd- des ändra ståndpunkt- TF framhåller självatt det saknas bevis för detta - borde förhållandet ha problematiserats. Det var kanske mer angeläget att ha en egen dagstidning som motvikt till den borgerliga pressen än att låta den borgerliga hegemonin befästas i ett helt självständigtIsland? I början av 1920-talet drabbades islänningarnaav den splittring av den in- ternationella arbetarrörelsen, som manifesterats redan 1917 och befästs med Kominterns bildande 1919. ASI kvarstod dock som samlingsorganisation med såväl socialdemokratiska som kominternorienterade underorganisatio- ner. När qujaviks socialzls'tföreningsände en representant till Kominterns ñärde kongress 1922 - alltså efter antagandet av Lenins beryktade 21 teser - splittrades föreningen och den reformistiska minoriteten bildade Islands s0- cüzlistförening.TF ser denna splittring som »en del av de internationella 15
  • 16.
    strömningar,som hade sinarötter i produktionsförhållandenasutveckling« (s. 33). Han utreder dock inte vad detta betyder, vilket han hade kunnat gö- ra genom en utförligareanknytning till den Bull-Galensonska tesen om den samtida radikalismen i Norge och till Magnus Magnussons forskning om den socio-ekonomiska utvecklingen i Island. Direkt inblandning i islänningarnasverksamhet dokumenterar TF inför alltingsvalet 1923. »V1 förutsätter«, skrev man från Köperhamn, att valkam- pen »kommer att föras på absolut socialdemokratisk grundval både i skrift och tal« (s. 34). Anledningen var att Olafur Fridriksson, som kandiderade på Västmannaöarna, hade anslutit sig till Kominternsektionen. Det slutade med att ASI drog tillbaka OF:s kandidatur, vilket TF tolkar som följsamhet mot danskarna. Samma tolkning gör han av det nära sambandet mellan bi- stånd från den 1923 bildade Socialistiska arbetareinternationalen och ASI:s inträde i den 1926. Säkerligenspelade danskarnas agerande en viss roll här- vidlag, men det verkar rimligare att - som Stefan Hjartarsson gör - hävda att det ekonomiska stödet påskyndade,ja kanske rentav bestämde tidpunkt- en för enträdet.3 En diskussion om förhållandet mellan interna och externa drivkrafter hade här varit på sin plats. Vad var det i »produktionsförhållan- denas utvecklin «, som skapade betingelser för motsättningarnainom den isländska arbetarrörelsen, den starka radikalismen och vänsterns fortsatt- ningsvis starka ställningi isländsk arbetarrörelse? En djupare analys av des- sa förutsättningarhade säkerligen kunnat bidra till förståelse af det spän- ningsfältinom den isländska arbetarrörelse, där den skandinaviska agerade stöttepelareför reformisterna Och Komintern för vänstern. Det senare per- spektivet nonchalerar TF helt. Han framhåller däremot, att kommunisterna för första gångenframträdde som organiserad opposition påASI:s kongress just 1926. Splittringen av den isländska arbetarrörelsen bekräftades och befästes 1930, då vänstern organiserade sig som en sektion av Komintern, började ge ut en egen tidning och uteslöts - efter förebild från brittiska Labouf - som politisk orgnisation ur ASI (s. 39 Et).För ASI medförde 1930-talets början fortsatt integrering i den nordiska reformismens gemenskap. Under intrka av den tyska nazismens framväxt rekonstruerades 1932 Nordiska arbetarrö- relsens samarbetskommitté, dock utan det stora norska partiet, DNA. Den- na kommitté utorde ett unikt regionalt samarbete inom den internationel- la arbetarrörelsen och innebar för Islands del, att kontakterna vidgades från att tidigare nåstan enbart rört det danska partiet; danskaxna tycks f.ö. ha fått nog av att ensamma bära huvudansvaret för de isländska kamraternas överlevnad. Genom att socialdemokraterna blev regeringsparti i alla de skandinaviska länderna underlättades kontakterna genom att partimöten kunde låggas i anslutning til ministermöten. Jag delar förvisso inte TFzs uppfattning, att de socialdemokratiska partierna med regeringsinnehavet plötsligtförvandlades från systemkritiker till försvarare av den borgerligt-kapitalistiska ordningen; ambitionen till föråndringfanns där trots allt. TF berör emellertid kortfattat ett intressant problemområde,som Klaus Misgeld behandlat för efterkrigs- 16
  • 17.
    tiden, nämligenhur arbetarrörelsensinternationalism påverkadesav rege- ringsinnehavetf Islänningarna fruktade främst att den socialdemokratiska internationalismen skulle ge vika för kampen om marknader, främst fiske- gränser (s. 46), ett problem som fått förnyad aktualitet för islänningarnai samband med tendenserna till europeisk integration i början av 1990-talet. TF har här berört ett väsentligtområde för fortsatt forskning om arbetarrö- relsens internationalism. De isländska socialdemokraterna bildade 1934 »de arbetande klassernas regering«tilsammans med det liberala Framstegspartiet. Detta ledde till ett smärre bakslag i 1937 års val. Fråganär dock 0m socialdemokraternas tillba- kegångmed 2,7% och kommunisternas framgångmed 2,0% kan tolkas som »en önskan från arbetarnas sida om en fo]kfront«? Hur som helst föreslog kommunisterna bildandet av en folkfrontsregering, vilket mislyckades. TF visar övertygande hur starka motsätningarna mellan partiledningarna var och hur en facklig opposition mot de politiska motsättningarnaväxte fram. Som en ny politisk kraft bildades 1938 Socialistpartiet, ibland kallat Folkets enhetsparti, av den fackliga vänstern bland socialdemokraterna och av kom- munister. Därpå följde en kamp inte bara om arbetarnas stöd utan också om arbetarrörelsens egendom: Folkets Hus, Folkbageriet och Folktryckeri- et. Socialdemokraterna agerade snabbt och raff'merat för att säkra egendo- men medan man ännu kontrollerade ASI. Genom jämförelse mellan för- handsteckningen till aktieinnehav i FH 1934 och det faktiska aktieinnehavet 1942 kan TF påvisahur någraaktieinnehavare köpt mycket fler aktier än de hade tecknat sig för; någraav dem var unga släktingartill socialdemokrati- ska ledare. TF knyter dessa omständighetertill det stora lån ASI fick av svenska LO samma år. Då ASI:s handlingar från den här tiden år förkom- na, kan TF endast spekulera i hur lånet använts som säkkerhet för manipu- lationarna. Hur det gick med bageriet och tryckeriet får vi dock inte veta. Motsättningarnainom ASI i slutet av 1930-talet ledde till att socialdemo- kraterna fick avstå från kontrollen över den facklige huvudorganisationen. Arbetarrörelsens fackliga del avskiljdes från den politiska på ett än tydligare satt än vad som skett i den skandinaviska arbetarrörelsen långt tidligare. Aven de borgerlige partierna hade ett visst inflytande i Arbetarförbundet, och 1942 kunde socialisterna tillsätta ordförande med hjälpav det konserva- tiva Självständighetspartiet.TF framhåller att socialdemokraterna i demon- stration lämnade förhandlingarna,men han anger ingen orsak (s. 95 ff). En- ligt Finnur Jonssons rapport till Nordiska arbetarrörelsens samarbets- kommittés möte i Stockholm 1945 berodde det på att kommunisterna ville utse även de socialdemokratiska ledamöterna i förbundsstyrelsenl° 1940 hade Island besatts av brittiska trupper och förbindelserna med Danmark avskurits. Personalunionen med Danmark från 1918 löpte ut 1943, och redan 1939 åkte Stauning till Island för att diskutera ett fortsatt för- bund. Han fördes då, enligt TF, bakom ljuset av de isländska socialdemo- kraterna, som inte ville riskera det danska ekonomiska bistånd, som så väl behövdes i kampen om den isländska arbetarrörelsen då. Det finns förvisso inga bevis för ett samband mellan partiledningens vaga uttalanden i för- 17
  • 18.
    bundsfråganoch dess behovav stöd, understryker TF, men han hävdar än- då, att »det er helt forsvarligt att drage en sådan konklusion«. TF ser det t o 111 som en »kovendning«,när socialdemokraterna som enda parti i Island helt slöt upp bakom Iegallösn'verne,som ville förhandla om självständigheten så som förbundslagenföreskrev. Både det konservativa Självständighetspar- tiet och Socialistpartiet anslöt sig till lyn-lösn'veme,som ville utnyttja det utrikespolitiska låget för ett ensidigt frigörande från Danmark (5. 80 ft). Men är inte just fasthållandet vid de borgerligt-demolrratiska och parlamen- tariska spelreglerna det som vänstern generellt anklagat socialdemokrater- na för? Fråganom varför socialdemokraterna var legalister och varför soci- alisterna/kommunisterna slöt upp bakom de konservativa i självständighets- frågankräver en djupare behandling i skämingspunkten legalism/nationa- lism/borgerlig hegemoni istället för en obelagd tes om bestickning. Andra världskrigetsslut följdes snart av det kalla kriget. I det självständi- ga Island styrde socialisterna ASI, som därför uteslöts ur Nordiska arbetar- rörelsens samarbetskommitté fram till 1948, då socialisterna isolerades och förbundet kom att styras av en koalition mellan socialdemokraterna, fram- stegspartiet och självständighetspartiet.På våren lämnade ASI, sist av alla nordiska fackliga centralorganisationer, World Federation of 'Hade Unions, som bildats 1945 i syfte att skapa en enhetlig, internationell fackföreningsrö- relse. TF visar förtjänstfullthur det kalla kriget omöjliggiordefortsatt fac- kligt internationth samarbete över partigränserna,präglademotsättningar- na inom den isländska arbetarrörelsen och hur den utvecklades på ett helt annat sätt än i Skandinavien. I december 1952, mitt under brinnande Koreakrig, gick de isländska arbe- tarna ut i den största strejk, som någonsinförekommit i Island. Det tycks ha varit revoltstämningpå gatorna i Reykjavik, och eftersom socialdemokrater- na hade radikaliserats på sin kongress tidligare på året kan man kanske tala om en revolutionär situation. Bland ledande, avsatta reformister oroade man sig inte minst för det ekonomiska stödet till de strejkande från WFTU och för att dessa skulle kunna drabba samman med de 1946installerade amerikanska militära trupperna i Keflaviksbasen (s. 129 ff). Aven om vi inte får någontilfredsställande förklaringtill den, ijämførelse med övrigaVäst- europa, unika revolutionära situationen i Island, är TFzs framställninghögst intressant. Han övertygar också om de i minoritet fösatta reformisternas försök att hos de skandinaviska partierna misstänkliggöraoch undergräva de nya radikala ledarnas ställning.Däremot övertygar han inte i sin tes att dessa helt och hållet slöt upp kring de avsatta ledarna. Det var ju ändå till slut det danska partiet, som svarade för det ekonomiska stödet till Folkbla- det 1953. Kampen mellan höger och vänster inom socialdemokratin kuhninerade 1954. TF visar hur motsättningarnakom i öppen dager inför kommunalvalet i början av året och därefter även under partikongressen, då den radikala partiledningen från 1952 avsattes. Uppenbarligen fälldes den på försvarsfrå- gan, någotsom indikerar att de generella inrikespolitiska effekterna av det kalla kriget verkade även i Island. TF påvisarövertygandeden energi, som 18
  • 19.
    de danska socialdemokraternautvecklade för att ordna ekonomiskt stöd till den nya partiledningen den här gången.»Nu« slog internationalismen över i sin motsats, hävdar TF. »Der er ikke tale om støtte partierne imellem, men om at broderpartierne blander sig på groveste vis i interne stridigheter i det islandske Socialdemolcrati Hele det socialdemokratiske partiapparat blev sat i sving for at styrke partiledelsen i kampen om Den islandske Lands- organisation« (s. 215). År det inte att överdriva? Det rörde sig ju bara om 15 000 kr. De svenska och norska partierna var därtill inte lika energiska, och skillnaderna mellan de skandinaviska partierna hade förtjänat en dju- pare analys. Var det de nära personliga relationerna mellan isländska och danska socialdemokrater, en större ideologisk närhet mellan dem än mellan islänningarnaoch de andra skandinaverna eller de historiska banden, som gjorde att just de danska partivännernavar mest engagerade den här gån- gen också? TF menar att kampen på 1954 års partikongress inte var ett isolerat kalla- krigsfenomen. Från 1920-talet hade debatten om organisationen intensifie- rats »fra dag til dag«(s. 217).Någonså rätlinjigutveckling har han dock inte påvisati avhandlingen, utan relationerna mellan olika riktningar har varie- rat från tid till annan, bl a beroende på de internationella relationerna och på Socialistinternationalens resp Kominterns politik. TF visar själv hur kampen om arbetarrörelsen i Island hade en speciel] karaktär under det kalla kriget. Det år i självaverket en av de stora förtjânsternamed avhand- lingen, och härvid kan den förhoppningsvisinspirera till fortsatt forskning. TF visar t ex, hur amerikanska ambassaden i Reykjavik 1952 stationerade en dansk där i två månader för att studera fackligt-politiskan frågor.Mannen var antälld vid Mutual Security Agensy, en utlöpare till Marshallplanen. TF kan också visa, att enskilda och fackföreningar»med kommunistiska ten- denser« registrerades, något som inte speciellt utmärkte Island. Men där gjordes registreringen av den amerikanska ambassaden! TF försöker vidare etablera ett samband mellan Marshallplanen, Islands Industriproduktivitets- oenter, den danska ambassaden i Reykjavik, högerflygelninom den isländ- ska socialdemokratin, den danska socialdemokratin och Fria fackförenings- internationalen. Han kan inte minst visa hur amerikanska pengar används för att skola isländska arbetare ideologiskt ($206 ff, s. 254 ff). Detta är ett centralt perspektiv hos TF, som borde prövas ytterligare inte bara för Is- land. Medan vänstern förlorade sin ledande ställninginom det socialdemokra- tiska partiet, kunde den bibehålla sitt fackliga inñytandeinom ASI. På 1954 års kongress etablerades en folkfront mellan den socialdemokratiska vän- stern, socialisterna och kommunisterna. De ledande socialdemokraterna hänvisade till den olyckliga splittringen 1938, då mångadugliga fackföre- ningsmän och »äkta socialdemokrater« tvingats över till Socialistpartiet. Man önskade en mindre partipolitiserad facklig rörelse, men man krävde också att de amerikanska trupperna skulle lämna Island. De radikala social- demokraternas position stärktes i början av 1955 av en långstrejk mot den konservativa regeringens »svä1tremspo]itik«.Kravet på en folkfrontsrege- 19
  • 20.
    ring med såvâlden samlade arbetarrörelsen som den borgerliga vänstern awisades av den nya socialdemokratiska partiledningen. Ledaren för den socialdemokratiska vänstern, Hannibal Valdimarsson, uteslöts ur partiet på våren 1956. Följdenblev återigenatt en ny politisk konstellation, Folkallian- sen, bildades inför valet 1956. Det blev då alltingets näst största parti, och socialdemokraterna »tvingades«in i en vänsterregering. Radikaliseringen av valmanskåren och arbetarklassen i Island i mitten av 1950-talet är tämligenunik internationellt sett, och det är ett viktigt bidrag till den internationella arbetarrörelsens historia att lyfta fram den. TF ser den som »et rent islandskt fænomen« (s. 233). Men riktigt så unik år den kanske ändå inte? Splittringen av socialdemokratin och reorganiseringen av vänstern påminneri mycket om samma företelse i Norge 1961. Ledarna för det nybildade Socialistisk Folkeparti utgick också ur socialdemokrath cen- trala ledning, medan mångakommunister ute i landet anslöt sig till partiet.7 Det som särskiljerIsland är snarast tidpunkten och formerna. Där reorgani- serades och förnyadesvänstern medan det kalla kriget ännu pågickoch mot bakgrund av omfattande strejker. Var rentav islänningarnapionjärerför ny- daningen av den nordiska vänstern? Fråganfaller utanför TFzs undersök- ningsperiod, men den reses utifrån hans undersökning. Sammanfattningsvis kan man säga att TF tagit upp mångahögst intres- santa problem om motsättningarnainom den isländska arbetarrörelsen och dess förbindelser med de skandinaviska socialdemokratiska partierna. Un- dersökningcnbaserar sig på ett omfattande material i sldlda nordiska arkiv och på intervjuer av ledande politiker. TF har på ett framgångsriktsätt fån- gat de politiska motsätningarnainom den isländska arbetarrörelsen och de personliga kontakter, som fanns mellan specith isländska och danska soci- aldemokrater. Det är dessas isolerade agerande, som står i fokus i den i mitt tycke alltför politiskt inriktade undersökningen.V1 får i självaverket ingen förståelse för de ledande, reformistiska socialdemokraternas ställningstag- ande. Den sociala basen för reformismen förbises helt och hållet, liksom dess dialektiska förhållande till den radikala vänstern. Man kan inte förstå socialdemokraternas agerande isolerat från varken kommunisternas och Kominterns verksamhet eller de borgerliga partiernas och kapitalets karak- tär och verksamhet. Genom att bortse från dessa förhållanden har TF inte lyckats skapa trovärdighet åt sin allför starka ñxering vid tesen om de danska socialdemokraternas inblandning i den isländska arbetarrörelsens inre angelägenheter.Mitt intryck av de publicerade protokollen från den Nordiska arbetarrörelsens samarbetskommitténs verksamhet 1932-1946 är snarast att de skandinaviska partierna var tämligenointresserade för den is- ländska - och den ñnska - arbetarrörelsens problem.8 Slutligen vill jag uttrycka min uppskattning över att TF låtit illustrera sin framställningmed ett flertal intressanta bilder. Men tyvär har dessa inte placerats där de innhållsmässigtborde vara utan där det fanns plats för dem. TF har heller inte utnyttjat dem i analysen. Så hade t ex karikatyren över en isländsk arbetarkvinnas uppvaktande av Frederik Borgbjerg 1918 (s. 29) kunnat föranleda en diskussion om reformismens sociala bas. Kvinnor- 20
  • 21.
    na utorde 191038% av arbetarna i Reykjavik,och de bildade redan 1914 en egen fackföreningdär.9 Detta sagt också för att än en gångpåpekaavsakna- den av en social analys som komplement till den politiska. Lars Olsson Thorleifur Fridriksson: Den gyldne flue. De skandinaviske socialdemokratiers rela- tioner til den islandske arbejderbevaegelse 1916-56. Internationalisme eller indblan- ding? - SFAH skriftserie 21 - SFAH, København 1990, 368 s., kr. 200,-. Noter 1. 5"?? 99°.” Magnus S Magnusson, Iceland in transition. Labour and socio-economic change before 1940 (Lund 1985);Finnur Magnusson, The Hidden Class. Culture and Class in a Maritime Setting. Iceland 1880-1942 (Aarhus 1990);Stefan F Hjartarsson, Kampen om fackförenings- rörelsen. Ideologi och politisk aktivitet på Island 1920-1938 (Uppsala 1989);Kersti Blidberg, Splittrad gemenskap - kontakter och samarbete inom nordisk socialdemokratisk arbetarrörelse 1931- 1945 (Stockholm 1984). Se t ex B0 Blomkvist, International i miniatyr. Studier i skånsk arbetarrörelse före 1880 och dess internationella kontakter (erd 1979). Hjartarsson, s. 116. Hjartarsson, s. 114. Klaus Misgeld, Sozialdemokratie und Aussenpolitik in Schweden: Sozialistische Internatio- nale, Europapolitik und die Deutschlandfrage 1945-1955. Frankfurt 1984. Samråd i krisetid. Protokoll från den nordiska arbetarrörelsens samarbetskomitté 1932-1946 (utg av Krister Wahlbäck och Kersti Blidberg. Stockholm 1986),s. 282. Arbetarrörelsen. En uppslagsbok (Stockholm 1978, 1974),s. 125. Se note 6. Magnus Magnusson, s. 110,193. Abstract: Lars Olsson: Criticism of »The Golden Fly«by Thorleifur Fridriksson. Arbq'derhiston'e 37 (1991). The author acted as a critic when Thorleifur Fridriksson defended his doctoral thesis on the Scandinavian Social Democratic Parties' relations to the Icelandic workers, movement in the time from 1916 to 1956. Throughout the doctoral thesis the view is held that the Scandinavian Social Democratic Parties interfered with the wor- kingsof the Icelandic Social Democratic Party. This partis engage- ment in the international workers' movement was made difficult by consideration for the Icelandic independence. According to the aut- hor, the candidate for the doctorate has as many difficulties as the involved parties in separating inspiration and advice from direct in- terference. 21
  • 22.
    Dorte Salskov-Iversen Det kollektiveoverenskomstsystem og lønfastsættelse i Storbritannien - nylige tiltag og tendenser i et historisk og kulturelt perspektiv I december 1991 afvisteden britiske regeringEF-indblandingi arbejdsmarkedsforhold. Følgendeanalyse af det britiske over- enskomstsystemgiver læseren en idé om, hvorfor det liæer Storbritannien så fjernt at underordne sig en centraliseret, lvlfæstet,supra-national institution på (også)dette område. I artiklen fokuserespå det kollektive overenskomstsystem fri- villigenatur, dvs. de kollektive aftalers vejledendeog ikke ret- ligt forpligtende karakter, de centrale organisationers yderst begrænsedeindflydelse samt statens historisk vel at mærke tilbagetruknerolle. Den aktuelle anledning til denne artikel er den i 1990 genoptagne diskus- sion om en reform af lønfastsættelse i Storbritannien i lyset af landets på det tidspunkt kroniske løn- og prisspiral samt forestående og i oktober 1990 realiserede medlemskab af det Europæiske Monetære System. Debatten var bemærkelsesværdigaf mindst to grunde. Dels blev den startet af fagbe- vægelsen,eller i hvert fald dele af den, som derved endelig tog et konstruk- tivt initiativ efter 10 matte og demoraliserende år; og dels afspejlede reaktio- nen på dette udspil til reform af lønforhandlingsstrukturenpå forbilledlig vis de traditioner og særegne træk, som har præget udviklingen af det briti- ske overenskomstsystem siden den første spage manifestation af et sådant system i 1898. Generelt om det britiske arbejdsmarked Det private og offentlige arbejdsmarked omfattede i 1990 i alt 27,3mio. per- soner, heraf var 6 mio. (22,1%) ansat i den offentlige sektor. Arbejdsløshe- den var i oktober 1991 12,3%, (3,6 mio.) arbejdsløse,mod 5,7% (1,3mio.), i 19792. Arbejdstagernes organisationer tabte i perioden 1979-1989 over 3 mio. medlemmer og organisationsprocenten var i 1991 ca. 44%3; denne procent indbefatter også de ca. 2 mio. arbejdstagere, hvis forbund ikke er medlem- mer af den britiske hovedorganisation "Itades Union Congress, (TUC). TUC har kun rådgivende,koordinerende og henstillende beføjelserover for 22
  • 23.
    sine 78 (ultimo1989).medlemsorganisationer, hvoraf de 20 største udgør 86% af det samlede r'nedlemstal'i Medlemmerne af arbejdsgivernes centrale organisation, Confederation of British Industry, (CBI), som kan være både virksomheder og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, beskæftiger til- sammen ca. 12 mio. personer5. Det er vigtigt at fastholde, at CBI spiller en meget anderledes rolle end f.eks. dens danske modstykke DA. CBI er pri- mært en lobbygruppe, der i medier og over for regeringen varetager er- hvervslivets og især industriens interesser. I forhold til sine medlemmer er CBI udelukkende et serviceorgan. Eksempelvis har CBI aldrig medvirket ved de indkomstpolitiske aftaler, som blev indgåetmellem Labour-regerin- ger og TUC i perioden mellem 2. verdenskrigs slutning og frem til 1979. For- melle møder mellem CBI og TUC er yderst sjældne. Lønfastsættelse i dagens Storbritannien I 1988 viste en undersøgelse foretaget af CBI, at både i 1979 og i 1986 var ca. 70% af alle industriarbejdspladser omfattet af kollektive overenskom- ster. I reelle tal var der dog tale om en tilbagegang grundet industriens fal- dende andel af den samlede økonomi. I den private servicesektor, der vok- ser i disse år, var udbredelsen betragteligt lavere, idet kun ca. 30% af de an- satte var dækket af det kollektive overenskomstsystem, men med meget sto- re udsving inden for de enkelte områder. Bag disse tal gemmer sig endvide- re en øget decentralisering, hvorved stadig flere arbejdsgivere fra den priva- te sektor som helhed trækker sig ud af centrale, landsdækkende forhandlin- ger på industriniveau, (multi-employer bargaining), for enkeltvis at forestå forhandlingerne med de ansattes organisationer (single-employer bargai- ning)6. Siden CBIs undersøgelse fra 1988 er der yderligere tegn på,at kollektive overenskomstforhandlinger som metode til fastsættelse af løn- og arbejds- vilkår er vigende; dette ses bl.a. af det markant voksende antal anerkendel- sessager (recognition), som indbringes for rådgivnings-,mæglings- og for- ligsinstitutionen ACAS7. Et britisk fagforbund har i lighed med et dansk ik- ke en lovfæstet ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkårmed en given virk- somhed på vegne af de i virksomheden ansatte medlemmer. Delvis grundet den betragteligt lavere organisationsprocent har det imidlertid aldrig været en ren ekspeditionssag for et britisk fagforbund at opnå forhandlingsret. Den overvejende politiske konsensus i dette århundrede og frem til 1970er- ne om det betimelige i at fremme udbredelsen af frie, kollektive overens- komstforhandlinger medførte dog, at staten principielt anbefalede arbejds- giverne at anerkende fagforeninger, som ønskede forhandlingsret. Således forefandtes fra 1971 og frem til ophævelsen i 1980 en række lovfæstede reg- ler, som skulle lette anerkendelsesproceduren. I 1971 fremkom ligeledes en vejledende kodeks vedrørende praksis i forbindelse med opnåelseaf aner- kendelse; denne kodeks blev ophævetaf regeringen i maj 1991. I Storbritannien findes ikke en egentlig mindsteløn gældende for alle, men 2,5 mio. arbejdstagere inden for særligt udsatte og lavt organiserede lavtlønsområder får i dag en lovbestemt mindsteløn, fastsat af 26 af staten 23
  • 24.
    nedsatte råd (WagesCouncils) med ligelig deltagelse af arbejdsgiver- og ar- bejdstagerside. Den oprindelige hensigt med rådene var at »modne« svagt organiserede områder, således at parterne efter en tid selv kunne stable kollektive overenskomstforhandlinger på benene - i de fleste tilfælde har specielt arbejdstagersiden været for svag til, at dette har været muligt. I 1986 fjernede regeringen ordningen for 500.000 unge under 21, som tidligere faldt ind under dens beskyttelse. Rådene er gentagne gange blevet truet med nedlæggelseaf de konservative regeringer i 1980erne, som fandt, at rå- dene ved unødigt at fordyre arbejdskraften udorde en barriere for opret- telse af nye arbejdspladser. Indtil videre er det blevet ved at fyre 60% af de inspektører,hvis ansvar det er at undersøge,om virksomhederne rent fak- tisk betaler de lovbestemte mindstesatsers. I den offentlige servicesektor, der traditionelt har været karakteriseret ved centrale lønforhandlinger,har de offentlige arbejdsgivere på forskeng vis indskrænket omfanget af centrale forhandlinger samt kollektive overens- komster i det hele taget med henblik på at skabe et angiveligt mere fleksi- belt lønsystem.Udlicitering af diverse serviceydelser, som tidligere blev va- retaget af offentligt ansatte i stat og kommuner, har reduceret de kollektive overenskomsters rækkevidde, idet det ikke længere er et lovkrav, at det ud- liciterede arbejde skal aflønnes og udføres i henhold til den på området gældende overenskomst. For kommunalt ansatte har den stigende decentra- lisering af lønforhandlingernebetydet, at der rent lønmæssigtnæsten intet har været at forhandle om grundet det af staten fastsatte udgiftsloft for de enkelte kommuner. I 1983 fik sygeplejersker, jordmødre og sundhedsplejer- sker helt frataget retten til at forhandle løn. I 1987 fik de selskab af 400.000 folkeskole- og gymnasielærere.For disse områder samt for læger, tandlæ- ger, topembedsmændsamt hæren (i alt 1400.000) fastsættes lønnen i stedet ensidigt af staten på basis af en indstilling fra et i princippet »neutralt« or- gan, de såkaldte »pay review bodies« (hvoraf der i dag er 5); medlemmerne er imidlertid udpeget af premierministeren og domineres ganske af arbejds- giversiden9. Forslaget til omstrukturering af britiske lønforhandlinger,»A New Agen- da - Bargaining for Prosperity in the 1990s«,blev fremsat i august 1990 af de to store fagforbund GMB (General, Municipal and Boilermakers) og UCW (Union of Communication Workers)1°.Specielt GMB tegner en moderat udgave af »den nye realisme« i britisk fagbevægelseog er rent politisk pla- ceret lidt til højre for midten. Udspillet i »A New Agenda etc.« tager ud- gangspunkt i Storbritanniens skrantende økonomi og faren for at sakke yderligere bagud ved overgangen til det indre markeds skærpedekonkur- rence. Der anslås korporative toner ved at fremhæve behovet for en fælles og koordineret indsats i form af trepartsdrøftelser som den eneste måde, hvorpådet britiske samfund sikres den økonomiske, politiske og sociale ny- tænkning,der er nødvendigfor at kunne gå 1990eme i møde. Som forkla- ring på, hvorfor udviklingen løb de sociale parter af hænde, anføres det bl.a., at den britiske fagbevægelsehar været fastlåst i en historisk betinget skepsis over for ethvert initiativ fra arbejdsgiverside i stedet for at sætte de- 24
  • 25.
    res egen dagsordenog navnligskue fremad. Det pointeres også,at et egent- ligt samarbejde mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere kun har væ- ret muligt i krisesituationer, f.eks. under de to verdenskrigeu. GMB og UCWs forslag anbefaler en centraliseret lønforhandlingsproces,som tids- mæssigt skal koncentreres i årets tre første måneder. De egentlige forhand- linger skal ske under hensyntagen til regeringens årligeøkonomiske redegø- relse i efteråret og en efterfølgendeoffentlig diskussion mellem TUC, CBI og regeringen om et makroøkonomisk og socialt acceptabelt resultat for de forestående forhandlinger. Denne tidsplan betyder, at regeringen kan tage højde for overenskomstresultaterne i finansloven, som i Storbritannien ved- tages omkring 1. maj, samt fastsætte en mindsteløn for alle. Det understre- ges, at denne koordination ikke er indkomstpolitik ad bagvejen. Med denne plan placeres arbejdsmarkedet i centrum for samfundsudviklingen, og det er ingen underdrivelse, når det i forslaget konkluderes, at dette kræver en ra- dikal ændring i parternes forestillinger om kollektive overenskomstforhand- linger, disses rækkevidde og potentiale. Dette for en dansker ikke særligt radikale udspil skal ses på baggrund af det britiske overenskomstsystems indretning og historie, som skal udredes nedenfor. Historisk perspektiv Et egentligt kollektivt overenskomstsystem udvikledes, i modsætningtil fag- lige organisationer, relativt sent i Storbritannien, når man betænker den tid- lige industrialisering. I maskin-, værfts- og trikotageindustrien sås lokale for- handlinger om løn- og arbejdsvilkårmellem fagforeninger og individuelle arbejdsgivere tilbage fra ca. 1860; det var dog først i slutningen af århundre- det, at der på industriniveau blev knæsat et regelsæt til regulering af for- handlinger mellem parterne. I 1896 sluttede arbejdsgivere inden for store dele af maskinindustrien sig sammen for at dæmme op for fagforeningernes voksende styrke. En effektiv lockout aktion som modtræk til de organisere- de arbejderes strejker for kravet om en 8-timers arbejdsdag tvang i 1898 fag- forbundene til forhandlingsbordet, hvor de underskrev forliget the Terms of Settlement, 1898. Dette forlig fastsatte procedurer til afværgelse af faglig strid, således at en lokal uoverensstemmelse ikke kunne føre til faglig ak- tion, før sagen var forsøgt bilagt på centralt niveau. Derimod indeholdt for- liget ingen bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,eller hvad der i dansk ar- bejdsret betegnes som normative bestemmelser. Arbejdsgiverne havde søgt og opnåeten styrkelse af deres position, der hvor de var mest sårbare, og hvor forbundenes lokale og meget autonome afdelinger stod stærkest, nem- lig på regionalt niveau og virksomhedsniveau, uden dog at give afkald på den enkelte arbejdsgivers ret til direkte forhandlinger med egne ansatte, en- ten enkeltvis eller i grupper. Ydermere havde og har disse procedurer ka- rakter af frivillige aftaler, som til enhver tid kan fraviges: de (og iøvrigtogså eventuelle normative bestemmelser i de tilfælde, hvor de måtte forekom- me) var og er at betragte som »gentleman«-aftalerog ikke retligt forpligten- de; rent juridisk har kollektive aftaler også i dag udelukkende en vejledende funktion i forhold til individuelle aftaler. I 1910 var kun 1⁄10af alle industri- 25
  • 26.
    arbejdere dækket afkollektive aftaler, men grundet maskinindustriens ud- bredelse havde ikke mindst 1898 forliget afsmittende virkning på de aftalesy- stemer, som parterne i andre brancher selv udviklede i de følgende årtier”. Den anden grundpille blev nedsættelsen i 1916 af det såkaldte Whitley Udvalg, som på regeringens opfordring fik til opgave at fremkomme med forslag til forbedringer af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Med dette initiativ signaleredes et markant skridt væk fra 1800-tallets laissez-fai- re-liberalisme, som helt frem til første verdenskrigs begyndelse havde afvær- get væsentligeændringeri den meget tilbagelænederolle, som staten havde spillet i lønfastsættelsesprocessensamt ved udarbejdelse af regler til regule- ring af denne proces”.Tre væsentligeforløbere for statens initiativ i 1916 med konsekvenser for lønfastsættelsesprocessenskal dog nævnes: - The Conciliation Act 1896 (Mæglingsloven),i følge hvilken arbejdsmar- kedets parter opfordredes til at nedsætte lokale mæglingsinstitutioner,der kunne løse de faglige stridigheder, som parterne måtte forelægge dem - altså et tilbud, ikke et krav. Hermed bekræftedes fra statens side den grundliggende frivillige regulering af britiske arbejdsmarkedsforhold, som stadigvækkarakteriserer systemet, selv efter ændringerne i 1980erne. Det skal bemærkes, at både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden var yderst skep- tiske over for selv denne milde form for statsindblanding og kun brugte lo- ven i begrænset omfang”. - The 'Bade Boards Act 1909 (Lov om brancheråd)med beføjelser til at fastsætte mindstelønnen i visse industrier med særligt ringe løn- og ar- bejdsforhold, der førte til dannelsen af de stadig eksisterende Wages Councils og Statutory Joint National Councils (en videreudvikling af Wa- ges Council systemet, hvor oentraliserede forhandlinger mellem parterne inden for et bestemt område stadig foregåri et lovfæstet forum, men uden deltagelse af neutrale tredjemænd). - Samt dannelsen af the National Industrial Council (Det Nationale Ar- bejdsmarkedsudvalg) i 1911,en institution til bilæggelse af større faglige stridigheder, når lokale forhandlinger var brudt sammen. Institutionen var en fiasko og blev nedlagt i 1913, men havde principiel betydning, idet den cementerede frivillig forhandling og mægling snarere end fastere, retligt forpligtende regler og procedurer”. Whitley Udvalget var dog det til dato mest ambitiøse udspil og var et kon- tant udtryk for regeringens voksende bekymring for den sociale og politiske stabilitet samt et lidt naivt håb om at kunne slå mønt af/forlængeden freds- aftale, der var indgåetmellem arbejdsmarkedets parter efter krigens ud- brud. Tiden op til og omkring første verdenskrigs udbrud samt umiddelbart efter krigens afslutning var præget af uro på arbejdsmarkedet med en bety- delig stigning i antallet og omfanget af arbejdsnedlæggelser,hvoraf mange var uofficielle (dvs. ikke officielt bakket op af de strejkendes forbund) og ganske uden for de berørte faglige organisationers kontrol; endvidere var det ideologiske klima i dele af arbejderbevægelsen præget af militante strømninger inspireret af syndikalistiske bevægelser i USA og Frankrig”. 26
  • 27.
    Med den uvanteindblanding til fremme af forlig og samarbejde i arbejds- markedsforhold håbede regeringen at inddæmme den fagbevægelse, hvis magt mange gerne ville begrænse, men som praktisk talt ingen længere an- så det for realistisk at fjerne. Denne udvikling fandt sted på baggrund af, hvad adskillige oplevede som begyndelsen til en drejning fra et forholdsvist individualistisk orienteret og organiseret samfund over mod et mere kollek- tivt organiseret samfun 17 - i retrospektiv er det tydeligt, at det britiske sam- fund aldrig blev tilsvarende kollektivt orienteret, og at den i britisk og især engelsk kultur dybt rodfæstede individualisme aldrig har sluppet sit tag. Whitley Udvalgets forslag var i første omgang rettet mod en række af før- krigstidens større eksportindustrier, der var karakteriseret ved udbredt or- ganisering men mangelfuldt mæglings-og forhandlingsmaskineri, som f.eks. værftindustrien, tekstilindustrien, kulmineindustrien, jern- og metalindustri- en samt masldnindustrien. Udvalget anbefalede, at der inden for hver indu- stri på frivillig basis oprettedes et fælles landsudvalg (joint national council) med ligelig repræsentation af arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser, base- ret på en underliggende struktur af lokale råd og arbejdspladskomrnitteer. Modellen fik imidlertid kun varig indflydelse i den svagere organiserede of- fentlige sektor, hvor den til gengæld ogsåkom til at udgøre fundamentet for den forhandlingsstruktur, som kendetegnede sektoren frem til 1980erne. In- den for de fleste andre områder blev de fælles landsudvalg relativt hurtigt nedlagt. Generelt aldt det, at stærke fagforbund ikke havde brug for, fak- tisk var meget skeptiske over for, Whitley Udvalgets procedurer til udbre- delse af samarbejde mellem parterne, mens de svagere forbund bød denne hjælp til selvhjælpvelkommen. Næste stort tænkte forsøg på en omstrukturering af det britiske arbejds- marked i almindelighed og det kollektive overenskomstsystem i særdeles- hed fandt ogsåsted ved statens mellemkomst, nemlig i 1965 hvor den davæ- rende Labour-regering ledet af Harold Wilson nedsatte det såkaldte Dono- van Udvalg med det kommissorium af analysere britiske arbejdsmarkedsfor- hold samt fremkomme med reformforslag. I regeringskredse skønnedes en reform nødvendig, da Storbritanniens voksende økonomiske problemer i stigende grad blev tilskrevet netop arbejdsmarkedets indretning. Da udval- gets rapport forelå i 1968, fremstod især ét forhold som centralt for det bri- tiske arbejdsmarkeds indretning og virke, nemlig tilstedeværelsen af to for- handlingsniveauer i det kollektive overenskomstsystem: et formelt, centralt niveau på industriniveau og så et uformelt niveau på virksomhedsniveau el- ler (især) på arbejdspladsniveau”.Det skal her indskydes, at rapportens un- dersøgelser og anbefalinger i al væsentlighedomhandlede den private sek- tor og især industrien; den offentlige sektor var i slutningen af 1960erne endnu ikke et »problem«.Relativt centrale og formaliserede overenskom- ster sørgedetilsyneladende for en rimelig stabilitet, og dertil kom, at den of- fentlige sektor udvidedes og ikke var underlagt de samme udefrakommende økonomiske kræfter som navnlig industrien”. I følge Donovan Rapporten var det formelle forhandlingsniveaus reelle funktion i mange tilfælde blevet reduceret til at formulere en række hensigtserklæringerog vage henstillin- 27
  • 28.
    ger; for såvidt angik fastsættelse af lønsatser, havde disse nærmest karakter af minimumssatser. Det var i stigende grad på det decentrale niveau, mel- lem den enkelte virksomhed eller produktionsenhed og de stedlige tillids- mænd, at spørgsmålvedrørende løn- og arbejdsforhold blev forhandlet på plads. Der var tale om et komplekst og uigennemskueligt system, der i følge brede politiske kredse i både det Konservative Parti og Labour unddrog sig kontrol fra oven - og her tænktes navnlig på regeringen og dens forsøg på at føre indkomstpolitik. På baggrund af denne analyse anbefalede Donovan Udvalget, at centralt indgåedeaftaler skulle begrænsestil sådanne spørgsmål,som ogsåi praksis blev reguleret af disse aftaler. I langt de fleste tilfælde ville det mest hen- sigtsmæssigeforhandlingsniveau i følge Donovan Udvalget være virksom- hedsniveauet: herved sikredes aftaler, som tog direkte sigte på konkrete for- hold, og som derfor ogsåhavde en chance for at fungere i praksis. I forlæn- gelse heraf anbefaledes det også,at forhandlingsprocessen formaliseredes - forstået på den måde, at det fremover skulle stå parterne og det omgivende samfund anderledes klart, hvem der reelt forhandlede hvad, og på hvis veg- ne og i henhold til hvilke procedurer. Iværksættelsen af denne procedure- centrerede reform skulle i princippet pålæggesarbejdsgiversiden, og Dono- van Rapporten understregede, at loven ikke var egnet som middel til at sik- re gennemførelseaf de foreslåede ændringer.Hermed lagde Donovan Rap- porten sig tæt op ad ñ'ivillighedstraditionen.Rapporten erkendte, at der var alvorlige problemer på arbejdsmarkedet i form af både strejker og ufor- holdsmæssigelønstigninger,men at disse blot var symptomer på Storbritan- niens manglende evne til at justere og udvikle institutioner/strukturer i over- ensstemmelse med faktiske og aktuelle behov. På ét punkt afveg Donovan dog fra traditionen om en passiv stat, idet den foreslog forskellige måder, hvorpåstaten kunne støtte gennemførelsen af rapportens forslag samt ge- nerelt medvirke til udbredelsen af frie, kollektive forhandlinger, herunder styrke de faglige organisationers rolle som ansvarlige, kompetente og mere ligeværdigeparter i forbindelse med fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår. Donovan Rapporten fik en lunken modtagelse af Labour regeringen, der nok var enig i mange af rapportens iagttagelser og analyser, men som ikke havde tiltro til frivillighedsprincippet i rapportens reformsforslag. Dette kom til udtryk i regeringens hvidbog »In Place of Strife« (I stedet for strid) fra januar 1969, hvor især forslag om ved lovindgreb at indsnævre råderum- met for faglig aktion tiltrak sig offentlighedens opmærksomhed.Fagbevæ- gelsen forkastede regeringens udspil, som i deres øjne var noget nær højfor- rædderi. I Labours egne rækker voksede modstanden mod de kontrover- sielle dele af lovforslaget, som da ogsåblev taget af bordet til gengæld for en officiel udtalelse fra TUC, i hvilken fagbevægelsenindgik et »højtideligt og bindende løfte« om, at TUCs medlemmer fremover ville overholde TUCs retningslinjer for regulering af faglig strid. Med denne indrømmelse undgik regeringen at tabe ansigt for åbent tæppe, men Donovan Rapporten og dønningerne fra regeringens kluntede og meget utaktiske forsøg på at gennemføre en arbejdsmarkedsreform, der nok tog afsæt i rapportens ana- 28
  • 29.
    Are pu a«“mdm'mt"ordoYou m'sisf' On Ljoim'ng-Pne ⁄ankom .7 , »Er De et »individ«, eller insisterer De på at blive medlem af fagforeningen?«Ill. fra Labour Research Department skrift. lyser, men som undervurderede frivillighedstraditionens tag i den britiske fagbevægelse,efterlod et dybt kompromitteret og splittet Labour. Ved parlamentsvalget i 1970 tabte Wilson-regeringen, og frem til 1974, og specielt fra 1970-1972, forsøgte den nye konservative regering med Edward Heath i spidsen sig med en ganske anderledes håndfast fremgangsmådetil reform af det omstridte arbejdsmarked. Med »The Industrial Relations Act 1971« (Lov om arbejdsmarkedet) forsøgte Heath-regeringen at gennemtvin- ge en gennemgribende forandring af arbejdsmarkedet ad lovens vej. Loven ophævede næsten al eksisterende lovgivning på området, herunder den vig- tige 1906-lov (se nedenfor). Der skal på dette sted ikke redegøresnærmere for lovens bestemmelser, som forårsagedeet ramaskrig fra fagbevægelsens side, og som ikke fik speciel opbakning fra arbejdsgiverside. Det væsentlige ved 1971-loven er, at der så kort tid efter Wilson regeringens ydmygelse igen blev gjort forsøg på et frontalt angreb mod frivillighedsprincippet. 1971-10- ven ophævedes i 1974 ved den nye Iabour-regerings tiltræden. Rent lovgiv- ningsmæssigtgenindførtesstatus quo. Styrkelsen af de faglige organisatio- ners retsstilling blev imidlertid hurtigt overskygget af regeringens viderefø- relse af den kompromitterede og netop afgåedekonservative regerings me- get lidt vellykkede forsøg på at føre indkomstpolitik i lyset af den eskaleren- de økonomiske krise”. Som Heath i 1972, prøvede Wilson i 1974-76 at base- re en væsentligdel af sin økonomiske redningsplan på en frivillig aftale med arbejdsmarkedets parter om løntilbageholdenhed.På papiret kom Wilson længere end Heath, for hvem det end ikke lykkedes at opnåen aftale, idet Labour i valgkampen i starten af 1974 havde indgået»the Social Contract« (Den sociale Kontrakt) med TUC. Med dette dokument lovede TUC at sik- re fagbevægelsens opbakning bag Labour-regeringens økonomiske politik 29
  • 30.
    til gengæld fordiverse indrømmelser. Allerede i løbet af 1975 viste det sig umuligt for regeringen at indfri fagbevægelsenskrav, og kontrakten smuld- rede. Som Heath, der i slutningen af 1972 havde set sig nødsagettil at fore- tage en fastfrysning af priser og lønninger,bevægedeogsåLabour-regerin- gen sig mere og mere i retning af ensidig, statslig intervention i pris- og løn- fastsættelsen. Med de omsiggribende indkomstpolitiske indgreb op igennem 1970erne tabte arbejdsmarkedet for alvor sin politiske uskyld. Omfanget af den økonomiske krise og den åbenlysemangel på formaliserede kanaler og fora, hvor de sociale parter kunne forhandle sig frem til levedygtige kom- promisser og en samfundsøkonomisk ansvarlig politik, henviste de mange konflikter og modsatrettede interesser til gaden, så at sige, iform af en eks- plosion af strejker 0g arbejdsnedlæggelser.Der skal ikke gøres nærmere re- de for britisk indkomstpolitiks årelangedødskramper,men 1970erne er ikke til at komme uden om, når man i dagens Storbritannien skal vurdere et for- slag til lønfastsættelse, der er baseret på et tillidsfuldt, ansvarsfuldt og kon- struktivt forhold mellem arbejdsmarkedets parter og staten. Med Thatchers indtog i 1979 afvikledes enhver form for indkomstpolitik såvel som korporativt inspirerede relationer til arbejdsmarkedets parter. Thatcher-regeringernes arbejdsmarkedspolitik markerede sig navnlig på to fronter: som omtalt var staten i sin egenskab af arbejdsgiver i den offentlige sektor stærkt medvirkende til at nedtone det kollektive overenskomstsy- stems rolle i økonomien som helhed; flagskibet i Thatcher-årenes økono- misk og ideologisk begrundede reform af arbejdsmarkedet var imidlertid en gradvis stækning af fagbevægelsensmagt ad lovgivningens vej med henblik på at beskytte individets rettigheder, sikre markedskræfterne frit spillerum og således berede vejen for et økonomisk opsving. Indtil videre er det blevet til otte egentlige love samt diverse forordninger og kodeksændringer;i juli 1991 offentliggjordes endnu en hvidbog med forslag til nye lovtiltag. Lovene er kommet i en jævn strøm igennem årene, og har taget sigte på såvel for- holdet mellem fagbevægelsenog dens medlemmer som fagbevægelsensfor- hold til omverdenen. Set ud fra fagbevægelsenssynspunkt, er der med rege- ringens såkaldte »demokratiseringaf fagforeningerne«tale om en utidig indblanding i interne faglige anliggender. Men alvorligst af alt er der tale om et hidtil uset anslag mod arbejdstagernes muligheder for både at mobili- sere og udøve kollektivt pres på arbejdsgiversiden inden for rammerne af et frit (dvs. uden indblanding fra statens side) kollektivt overenskomstsystem. Ingen af lovene fra 1980 og fremefter indeholder en fuldstændigbehandling af et givet område, men er ivid udstrækning udformet som ændringeraf og tilføjelser til eksisterende lovgivning. På trods af fagbevægelsensofficielle og principielle afstandtagen fra de konservative regeringers lovgivningsiniti- ativer affødte dette vanskeligt gennemskuelige spind af stykvise indgreb på intet tidspunkt en samlet og effektiv modstand fra fagbevægelsensside. Før- ste store konfrontation var den meget omtalte minearbejderstrejke i 1984, som mere end noget andet udviklede sig til et monument over den britiske fagbevægelses manglende indbyrdes solidaritet. Med undtagelse af et min- dre opsving i 1988, har antallet og omfanget af strejker været støt faldende 30
  • 31.
    lige siden. Iefterået 1991 afviste TUCs årskongresmed et overvældende flertal et forslag fra bevægelsensvenstrefløj om ophævelse af al konservativ arbejdsmarkedslovgivning i tilfælde af en ny Labour-regering; dog krævedes en lempelse af reglerne vedrørende gennemførelse af sympatiaktioner samt genindførelseaf regler, der fremmer en fagforenings anerkendelse som for- handlingsberettiget. Det pointeredes, at loven også fremover bør have en betydelig rolle i reguleringen af britiske arbejdsmarkedsforhold, hvorved der for første gang fra fagbevægelsensside blev givet officielt køb på det traditionelle frivillighedsprincip. I denne forbindelse blev der skelet kraftigt til det øvrigeEuropa, og navnlig Tyskland og Frankrig. I modsætningtil tid- ligere reformforsøg har de konservative regeringers kur i 1980erne tilsynela- dende betydet varige ændringer ikke alene i overenskomstsystemets over- ordnede struktur men ogsåi holdninger”. Fælles for Whitley og Donovan Udvalgenes nedsættelse og kommissorier samt Heath, Wilson/Callaghan og Thatcher regeringernes initiativer er, at disse tiltag blev motiveret som det måske væsentligste bidrag til løsning af en tilspidset makroøkonomisk situation. Fra juridisk og i stigende grad fra politisk side har man, i modsætning til arbejdsmarkedets parter, aldrig helt affundet sig med det frie kollektive overenskomstsystem. Systemet har ikke desto mindre i bemærkelsesværdiggrad overlevet diverse udvalgsarbejder, skiftende sympatier hos domstolene samt den lovgivende magt, og lå i store træk fast ved the Conciliation Act 1896 samt maskinindustriens forlig i 1898 - dog med én væsentligtilføjelse,nemlig the 'Il'ade Disputes Act (Lov om faglig strid) i 1906. Denne lov etablerede det moderne men ogsåmeget om- stridte retsgrundlag for kollektiv aktion til fremme af en faglig strid, hvor- ved fagforeninger (og arbejdsgiverorganisationer) fik immunitet over for grundstenen i engelsk lov, sædvaneretten (common law), der stadigvækbe- tragter kollektiv adfærd som en sammensværgelseog en retsstridig hand- ling. Alligevel har arbejdsmarkedet i de sidste to hundrede år været ét af brændpunkternefor det britiske samfunds langsomme og langt fra afslutte- de tillempning til en økonomisk og samfundsmæssigudvikling, der i stigen- de grad har vist sig svært forenelig med de socio-kulturelle værdier og sam- fundsstrukturer, som var så væsentlige for den opsigtsvækkendeudvikling i 1700-tallet og det meste af 1800-tallet. Til forskel fra andre skuepladser for samme sammenstød som f.eks. erhvervspolitik, udenrigspolitik 0g økono- misk politik, er arbejdsmarkedet en forholdsvis håndgribeligstørrelse for mange befolkningsgruppermed synlige manifestationer af de modsatrettede kræfter og derfor velegnet som mediestof, valgtema og ideologisk slagrnark. Arbejdsmarkedets opsplittede strukturer og frivillighedstraditionen har i én forstand g'ort parterne, og måske især arbejdstagersiden, sårbare, men i en anden forstand også usårlige.I forholdet til staten har arbejdsmarkedet i dette århundrede været en politisk kastebold udsat for stykvise lovmæssige indgreb og efterfølgendeophævelser,som dog over tid, i hvert fald indtil vi- dere, altid er landet på status quo. Ved kun i minimalt omfang at forpligte sig over for hinanden har parternes indbyrdes forhold været karakteriseret ved en blanding af gensidig mistro og manglende dynamik. Selv om begge 31
  • 32.
    sider på skifthar påkaldtsig statens beskyttelse, har deres mest iøjnefalden- de fælles interesse været at holde staten væk fra arbejdsmarkedsområdetog afværge ethvert tiltag til yderligere formalisering af det kollektive overens- komstsystem, det være sigved internt fastsatte regler eller lovbestemte. Specielt om lønudviklingen i 1980erne Hovedårsagentil GMB/UCW-forslagets fremkomst, nemlig den forventede disciplinering af lønudviklingeni kølvandet på indlemmelsen i det europæi- ske monetære samarbejde, er den danske iagttager særdeles bekendt. Det er én af denne artikels pointer, at strukturerne i det britiske overenskomstsy- stem er ringe gearet til at absorbere en sådan løndisciplineringpå en måde, der tilgodeser en bredere vifte af interesser, sådan som det foreslås i »A New Agenda etc.«. Dette kan umiddelbart undre, når man betænker den samlede britiske fagbevægelsesentusiastiske og temmelig uforbeholdne omvendelse til et øget europæisk samarbejde i slutningen af 1988. Noget tyder imidlertid på,at britisk fagbevægelsei sin gryende men hastigt tiltagende interesse for EF fokuserede ensidigt på de positive rettigheder, som i følge Den Sociale Dimension bør tilkomme fagligeorganisationer i Europa, og som den britiske fagbevægelsei stigende grad var interesseret i efter 10 år med vigende indfly- delse og uden udsigt til snarligt forestående genrejsning. Stillet over for noget der lignede en permanent magtforskydning til fordel for arbejdsgivere og stat, var fagbevægelsenvillig til at ofre centrale elementer i frivillighedstradi- tionen for at genvinde det tabte terræn. Det skal retfærdigvisindskydes, at i 1988 var britisk medlemskab af EMSen som følge af Thatchers indædte mod- stand endnu en højstteoretisk situation. Den manglende debat af lønfastsæt- telsen, ud over lejlighedsvise konstateringer af - snarere end beklagelser over - den stigende decentralisering af de kollektive overenskomstforhandlinger skal imidlertid også forklares med de pæne gennemsnitlige lønstigninger, som parterne tildelte hinanden i slutningen af 1980erne. For de personer, som var i arbejde, og de firmaer, som ikke gik nedenom, åndede alt fred og fordragelighed: lønstigninger,der lå over inflationen, generel ro på arbejds- markedet, og store overskud til aktionærerne. For dem, som ikke faldt ud af arbejdsmarkedet og produktionssfæren,blev regningen for de øgedeproduk- tionsomkostniger og fordyrede varer og serviceydelser betalt ved hjælp af sterlingdevalueringer. Det kan konstateres, at de konservative regeringers højlydtannoncerede og meget kommenterede indskrænkningeri fagforbun- denes magt absolut ingen indflydelse har haft påløndannelsen i store dele af arbejdsmarkedet - af den indlysende årsag,at britiske fagforbund aldrig har haft særligstor magt. Disse angiveligttlerhovede kollektive uhyrer har aldrig formået andet end at sætte sig på bagbenene og sige nej. Ethvert forsøg på gennemførelse,eller blot formulering, af en solidarisk lønpolitikeller en over for samfundet makroøkonomisk ansvarlig og langsigtet politik er altid forlist pådet ynkeligste. På denne baggrund er det heller ikke overraskende, at løn- debatten blev genoplivet netop af GMB og UCW, som repræsenterer den del af arbejdsmarkedet, der har haft mindst andel i lønfesten,og for hvem et- hvert skridt i retning af en mere solidarisk lønpolitikville være en stor fordel. 32
  • 33.
    Reaktionen på GMB-UCWforslaget GMB/UCW forslaget blev modtaget med betydelig skepsis fra næsten alle sider. Når forslaget alligevel ikke uden videre kunne afskrives til trods for den overvejende modvilje, skyldtes det ikke mindst, at lønfastsættelsesde- batten i lyset af EMS-medlemsskabet fremhævede en række karakteristika ved strukturerne i det britiske overenskomstsystem, som måtte give anled- ning til en principiel diskussion af dette systems videreførelse i en forandret verden. En sådan diskussion har da ogsåfundet sted i et vist omfang. Det fremgik med al tydelighed, at arbejdstagersiden over én kam reagerede fuldstændigt forudsigeligt på reformforslaget: venstrefløjenmed dyb mistro til indkomstpolitiske motiver, som truer deres egen eksistensberettigelse i forhold til specielt lavtlørmede medlemmer, og som iøvrigtopfattes som et angreb på lønmodtagernes levestandard; højrefløjen uden en flig af solida- risk hensyn over for de lavestlønnede. Arbejdsgiversidens og regeringens principielle modstand mod den foreslåede reform var ligeledes helt efter bogen: en utidig indblanding i den frie markedsøkonomi. Umiddelbart hav- de ingen af parterne, inklusive regeringen, fantasi til at forestille sig, at en moderat afståelse af suverænitet i forbindelse med fastsættelse af løn- og arbejdsvilkårskulle kunne tjene et samfundsøkonomisk formål. Efter et års tøven og murren vedtog TUCs årskongresi september 1991 dog alligevel at bekræfte 1990-kongressens vagt formulerede resolution til støtte for de cen- trale ideer i GMB/UCW forslaget samt at bakke op om Labours ligeledes nyligt afklarede bud på et arbejdsmarkedspolitisk udspil, der især fremhæ- ver nødvendighedenaf en mindstløn for alle, og som iøvrigtligger tæt op af det oprindelige GMB/UCW forslag”.Derimod syntes en kort flirt i foråret 1991 fra Majors konservative regerings side med en »koordineringaf lønud- viklingen«definitivt overstået med offentliggørelseni juli 1991 af et debatop- læg om nye lovgivningstiltag på arbejdsmarkedsområdet,som foreslog fag- forbundenes rettigheder indskrænket i en sådan grad, at det efterhånden ik- ke gav mening at tale om »koordinering«af noget som helst mellem blot til- nærmelsesvis jævnbyrdigeparter. Når regeringen så hurtigt slap tanken om koordinering, skyldtes det givetvis, at lønstigningernefaktisk fladede ud i lø- bet af 1991, og i september 1991 gennemsnitligt lå på 7,75%, hvilket indgød fornyet håb om den løn- og inflationsdæmpendeeffekt ved EMS-medlem- skabet. I oktober 1991 var inflationen nemlig nede på 3,7%”. Fra flere sider stilles der imidlertid spørgsmålstegnved holdbarheden af denne bedring. Dels forudses en »boomerangeffekt«,hvorved lønningernei lighed med tid- ligere forsøg på løntilbageholdenhedeksploderer ved først kommende lej- lighed. Dels er der flere røster, som kræver, at inflationsbekæmpelseni et vist omfang må vige for bekæmpelsen af arbejdsløsheden,som i løbet af 1991 steg til rekordagtige højder- i sept. 1991 var den 12,3%”.I efteråret 1991 stod fagbevægelsenog Labour ikke desto mindre temmelig alene med deres hårdt tilkæmpedesynspunkter om koordinering og synkronisering af lønfor- handlingerne. Uanset hvad man tænker om GMB/UCW-forslaget, er det sigende, at så mange af fortalerne for reform og nytænkning kan fantasere om »frivillig 33
  • 34.
    koordinering«,»forståelse« og »fællesansvar« inden for rammerne af et sy- stem, hvor denne terminologi nærmest er ukendt, og hvor adfærd, der ræk- ker ud over individet eller en afgrænset gruppes umiddelbare behov, er en undtagelse. Meget få har præciseret,hvorledes man kan imødegåden histo- risk dokumenterede usandsynlighed for, at parterne reelt vil indgåog over- holde aftaler om løn- og arbejdsvilkår.I disse sjældne bidrag til diskussio- nen fokuseres især på nødvendighedenaf en aktiv stat både ved tilvejebrin- gelsen af en sådan reform samt som ligeværdigdeltager i det forum, der skal udstikke retningslinjerne”.Endnu færre kommer ind på behovet for en reform af ogsåde interne strukturer på både arbejdstager- og arbejdsgiver- side; der kan medvirke til løsningaf problemet om, hvorledes centralt fast- satte rammer for løn- og arbejdsvilkårfår både moralsk og juridisk/teknisk gyldighed på lokalt plan. Det forekommer nærliggende,at udlæggede man- ge pn'sværdigemen flygtige visioner om koordinering som et delvist udslag af en i navnlig engelsk kultur (snarere end britisk) gundliggende utilbøjelig- hed til at handle kollektivt. Som dominerende værdiorienteringkan indivi- dualismen spores langt tilbage i det engelske og britiske samfund. Det vil føre for vidt her at diskutere hvor langt, men meget overbevisende fremstil- linger26lader forstå, at denne orientering ikke er en konsekvens af industria- liseringen og en ny, kapitalistisk verdensorden; denne diskussion har poten- tielt vidtrækkende konsekvenser for udlægningen af det moderne Storbri- tannien - en Thatcher ville f.eks. være fristet til med triumferende mine at spørge: »Kan/vil Storbritannien da andet end en liberalistisk samfundsstruk- tur?«. På dette sted er inddragelsen af kulturaspektet ikke udtryk for en de- terministisk holdning til samfundsudviklingen; det er snarere hensigten at pege på betydningen af at inddrage denne faktor som med - eller modspil- ler i det omfang, der tilstræbes forandring - og jo mere indgroet en bestemt værdiorientering er, jo mere inerti udvirker den i samfundsudvildingen". Det væsentlige er, at selv om der efter næste valg kommer en Labour-rege- ring, vil briterne og navnlig englænderneog deres institutioner være lige så individualistisk orienterede, som de altid har været; at det står fagbevægel- sen lige så fjernt at underkaste sig et top-down element i den interne orga- nisationsstruktur og et disciplineret fodslag i forhold til den ydre verden, som det gør for arbejdsgiversiden. Ved nærmere eftersyn er det »kollektive« overenskomstsystem meget lidt kollektivt, både før og efter Thatcher. Og selv om de konservative regeringer siden 1979 bl.a. på arbejdsmarkedsornrå- det har ført en lang mere interventionistisk politik end hidtil, så er sådanne tiltag blevet retfærdiggiortsom forudsætningen for en uhindret markedsø- konomi samt et nødvendigtforsvar af individet. For mange briter er der da heller ingen modsætning i at støtte en hjemlig centralisering af væsentlige arbejdsmarkedsspørgsmålog samtidig afvise EF-lovgivningpå området. Noter 1. Bargaining Report May 1991,p.1],»Future unoertain for public sector pay«. 2. Fact Service, Vol. 53, Issue 8, 21st February, 1991; Labour Research October 1991, p.28, »The economy this month«. De opgivne procenter er udregnet på den basis, som anvend- tes af Arbejdsministeriet frem til 1985. Herefter »sminkede« ministeriet arbejdsløshedstal- 34
  • 35.
    5"? E38 ,8% 27. lene med enberegningsmetode,som gav færre arbejdsløse.Således er de officielle tal for oktober 1991 2.435.000 arbejdsløse = 8,6% arbejdsløshed. Neil Millward in R. Jowen et al. (eds), »British Social Attitudes - the 7th Report«,Alders- hot, Gower, 1990, p. 28: procenten stammer fra the Certiñcation Officer. Det skal bemær- kes, at opgørelser over organisationsgraden varierer meget. En af årsagernehertil er, at det ofte ikke fremgår,om en opgørelse indregner personer organiseret i fagforbund uden for TUC. Fact Service, Vol. 53, issue 14, 4th April 1991,citerer de foreløbige 1990-tal fra the Labour Force Survey, som anslår en organisationsth på 38, hvilket altså er bety- deligt lavere en tallene fra the Certification Officer. TUC pressemeddelelse af 27. juni 1990,gengiveti Fact Service, Vol. 52, issue 27, 5th July,199). Keith Sisson, »The Management of Collective Bargaining - an International Compari- son«, Oxford, Blackwell, 1987, p. 56 og pp. 66-68. CBI, »The Structure and Processes of Pay Determination in the Private Sector 1979-1986«, London, Sept. 1988, p. 33. ACAS (the Advisory, Conciliation and Arbitration Service), »Annual Report 1990«, March 1991,p. 9 og pp. 15-20. Hvidbog udgivet af the Employment Department, »Employmentfor the 1990s«,London, HMSO, Dec. 1988, pp. 22-27; The Independent, 24. sept. 1990, »Government »ignoring« low pay«. Financial Times, 19. april 1991, »Government erqaands Pay Review System within UK«; Bargaining Report May 1989, p. 15, »Public Sector Pay in the 19805«;Bugaining Report May 1991,p. 11,»Public Sector Pay Bargaining«. GMB organisererpåtværsaffaglige skelogisærufaglærtogrelativtlavtbetaltarbejdskraft; 823.176 medlemmer ultimo 1989. UCW - postarbejdere, 202.500 medlemmer ultimo 1989. GMB/UCW, »A New Agenda - Bargaining for Prosperity«,Aug. 1990, p. 2. Keith Sisson, op.cit., pp. 162-169. John Sheldrake, »The Origins of Public Sector Industrial Relations«, Aldershot, Avebury, 1988, pp. 3-14. Pat Lowry, »EmploymentDisputes and the Third Party«,London, MaeMillan, 1990, p.3. John Sheldrake, op.cit., pp. 5-6. Henry Pelling, »A History of Tiade Unionism«, Pelican, 1984, pp. 135-148;Alan Fox, »Hi- story and Heritage - the Social Origins of British Industrial Relations«, Allen & Unwin, London, 1985, pp. 256-260; John Sheldrake, op.cit., p.10. Alan Fox, op.cit., p. 177. Donovan Rapporten (Royal Commimion on 'Ii'ade Unions and EmployersAsociaüons 1965- 68. Chairman: Lord Donovan. Report: London, HMSO (CMND 3623)),afmit 1007-1018. Rene Sharan og John Sheldrake (eds), »Public Sector Bargaining in the 19805«,Avebury, Aldershot, 1988, p.4; Keith Sisson og William Brown i Georges Bain (ed.), »Industrial Re- lations in Britain«, p. 155. Robert J. Davies i George Sayers Bain (ed.) op.cit., pp. 419-455. The Guardian, 4. sept. 1991,»Left defeat on repeal of 'Ibry union law«;Financial Times, 4. sept. 1991,p. 7, »Repealof all anti-union laws is rejected«. The Guardian, 5. sept. 1991,»Congressbacks Laboufs minimum wage policy«, Labour Research December 1991,p. 28, »The Economythis month« Se f.eks. The Economist, 28. sept. 1991,p. 16-17,»The cursed dole«. Se f.eks. Richard Layard i Employment Institute, Economic Report, vol. 5, No. 5, July 1990, »How to end pay leapfrogging«;New Statesman & Society (NS&S), 14. sept. 1990, p. 6, »Pain threshold«; NS&S, 12. okt. 1990, pp. 10-11,»Naked into the Ecu chamber«; NS&S, 19. okt. 1990, p. 4, »Settingpay«, Se bl.a. Alan Fox, op.cit. i note 25; Alan Macfarlane, »The Origins of English Individua- lism - the Family, Property and Social Ti'ansition«, Oxford, Basil Blackwell, 1987; David Marquand, »The Unprincipled Society - New Demands and Old Politics«, London, Fon- tana Press, 1988; C.P. Macpherson, »The Political Theory of Possessive Individualism: from Hobbes to Locke«, London, Oxford University Press, 1962. Finn Collin, »Organisationskulturog forandring«,Nyt fra samfrmdsvidenskabeme, Kø- benhavn, 1987. 35
  • 36.
    36 Abstract: Salskov-Iversen, Dorte:Collective bargaining in Great Bri- tain - recent developments in a historical and cultural perspective. Arbejderhistorie 38 (1992). The article is an analysis of the role and nature of today”ssystem of collective bargaining in Great Britain. Emphasis is laid on identi- fying current events and trends and discussing them within an ex- planatory framework which includes the perseverance of historically and culturally conditioned structures that seem to defy an ostensibly changing political and economic environment at home, and certain- ly pressure from abroad, notably Brussels. The starting point is the proposal for co-ordinated collective bargaining, originally initiath by two major trade unions and now, after much hesitance, endorsed by both the TUC and the Labour Party. The article discusses the fe- asibilityof such a restructun'ng and suggests an inherent antagonism towards a collective, co-ordinated and centralised approach in the mainly individualistically oriented British society.
  • 37.
    Thomas IçiærJensen ogBo SøbyKristensen Marx, overgangsteori Artiklen er en analyse og kritik af Karl Marx' syn på overgan- gen mellem den feudale og den kapitalistiskeproduktionsmå- de. Den internationale marxistiske overgangsdebathar stag- neret siden »Dobb-Sweezy-debatten«i 1950'erne og »Bren- ner-debatten« i 1970'erne. Derudover har det danske histori- kermiljøaldrig udviklet en selvstændig maryalstisk analyse- model for den danske overgangspmces. Artiklen peger på en række centrale kritikpunkter af Marx' overgangsteoriog for- søger at samle teoridelene til en syntese, som samtidig kan danne grundlagfor en ny mam'stisk afdækningaf den dan- ske overgangsproces. Historie-teoretisk set er studier af overgangs-processer altid særdeles værdi- fulde. Et sådant studie kan nemlig beskrive nogle kvalitative forskelle og lig- heder på overgangsprocessens to forskellige tilstande, og kan derfor bruges til at identificere det kvalitative indhold af henholdsvis den forgangne og den nye historiske tilstand. ' For historikere er overgangs-studier også en væsentligerkendelseskilde. Man vil f.eks. ikke kunne forstå dybden af den måde det kapitalistiske dan- ske samfund er skruet sammen på,hvis man ikke har studeret de processer, der førte til dets dannelse. Det skift, der sker med overgangen fra den før- kapitalistiske til den kapitalistiske samfundsformation, er for os interessant. Denne artikel handler om Marx, syn på overgangen fra feudalisme til ka- pitalisme. V1 vælger at tage dette emne op netop nu af tre hovedgrunde: - Forskellige typer af produktionsmåderog samfundsformationer er med sammenbruddet i Østeuropasat i et nyt lys. Marx” syn på overgangen fra feudale til kapitalistisk-prægedeproduktionsmåderfår hermed et nyt per- spektiv. - Den marxistiske historieforskning har i en årrække stået lidt i stampe. Denne artikel er et forsøg på at genoplive nogle af de potentialer, der kan hentes i Marx' historie-teori. Men samtidig vil vi ogsåvise, hvilke problemer og fejlkilder Marx' teori har været baggrund for. - Endelig er overgangs-processen's forløb, som nævnt, en hjørnesten i forståelsen af, hvordan den danske arbejderbevægelseog det danske sam- fund i det hele taget har udviklet sig de sidste 200 år. 37
  • 38.
    Marx havde ikkeen egentlig overgangsteori, men ved at stykke fragmenterne fra hans værker sammen tegner der sig et klart billede. Marx, overgangsteori At tale om en egentlig overgangsteori er måske en overdrivelse. Marx har nemlig aldrig skrevet en bog eller artikel, der specifikt handlede om dette emne. Alligevel finder vi en række fragmenter i Marx' værker, der giver et ret klart bud på et overgangssyn. Vi har koncentreret os om at læse i Kapi- talen, men ogsåStrejfet andre værker som f.eks. Det Kommunistiske Mani- fest og Grundrisse. I Kapitalen finder vi 9 kapitler, som har interesse for overgangsproces- senl. Nogle af kapitlerne er mere annene i deres indhold, mens andre direk- te behandler de feudale forholds afvikling. Vi vil starte med at rekapitulere, hvad Marx skriver i disse kapitler. Kapi- talen indledes som bekendt med vareanalysenz. Dette er fra Marx, side egentlig ment som en logisk-genetisk analyse og ikke en kronologisk eller historisk gennemgang af varesamfundets udvikling. Marx skildrer, hvorledes vareproduktionen som forudsætningfor varecirkulationen og handel i det hele taget udvilder sig, og gør rede for udviklingen fra simpel til egentlig ka- pitalistisk vareproduktionâ Det teoretiske begreb Den såkaldte oprindeligeakkumulation' indeholder for Marx to dele. For det første lønarbejdetsfremkomst, det som Marx ka- rakteriserer som producentens 'frihed i dobbelt forstandå For det andet darmelsen af et marked hvor det er muligt at realisere kapitalen. Med ud- gangspunkt i den engelske udviklingkonkluderer Marx, at den oprindelige akkumulation udgør selve grundlaget for den kapitalistiske produktionsmå- det I dette kapitel ñnder vi endvidere en redegørelsefor, hvorledes arbejds- kraften løsriver sig fra de feudale bånd, og hvordan dannelsen af det indre marked muliggøren videre udvikling af vareproduktionen. Kapitalens kapitel 'Af købmandskapitalenshistorie' må siges at være et kernekapitel, når man skal vurdere Marx” syn på overgangen fra feudalis- men. Som vi senere vender tilbage til, har netop handelen spillet en central 38
  • 39.
    rolle i densenere marxistiske overgangsdebat. Marx konkluderer i afsnittet indledningsvis, at handel ikke er identisk med kapitalisme. Men handelen er afgørende,fordi den ,giver produktionen en karakter, der mere og mere orienterer sig efter bytteværdien's. Dialektikken mellem udviklingen af handel og handelskapital på den ene side, og produktionsmådensegen indretning på den anden tackles således: »Handelen virker derfor alle vegne mere eller mindre opløsendepå de op- rindelige ordninger af produktionen, som i alle deres forskellige former hovedsageligt har været indstillet på brugsværdi.Men i hvor høj grad den bevirker opløsning af den gamle produktionsmåde,afhænger i første ræk- ke af dens [altsåproduktionsmådensforf.bem.] fasthed og indre struktur. Og hvad denne opløsningsprocesmunder ud i, d.v.s. hvilken ny produk- tionsmåde der træder i stedet for den gamle, afhænger ikke af handelen, men af den gamle produktionsmådesegen karakter.«6 Balancegangen her mellem handelens rolle og produktionsmådensrolle i overgangen fra feudalisme til kapitalisme tvinger dog Marx til at være end- nu mere konkret. Det bliver han lidt senere i kapitlet om købmands-kapita- lens historie. Her skriver Marx direkte, at overgangen fra den feudale pro- duktionsmåde foregår ad to veje. Denne centrale passage er i den senere overgangsdebat blevet grundigt endevendt og diskuteret. Men vi mener dog, at Marx her peger på to veje, ad hvilke vareproduktionen udvikler sig fra simpel til kapitalistisk vareproduktion. Ordret citeret lyder det således: »Overgangenfra den feudale produktionsmådeforegårpå to måder. Pro- ducenten bliver købmand og kapitalist til forskel fra bøndernes naturalø- konomi og det lavsbundne håndværk i middelalderbyernes industri. Dette er den virkelig revolutionerende vej. Eller også bemægtiger købmanden sig direkte produktionen. Så meget den sidstnævnte vej end historisk vir- ker som overgang - som f.eks. den engelske klædehandler i det 17. år- hundrede, der får væverne, som imidlertid er uafhængige,under sin kon- trol, sælger dem uld og køber deres klæde - så lidt bidrager det i og for sig til omvæltningaf den gamle produktionsmåde,som det tværtimod konser- verer og bibeholder som sin forudsætning«.7 Diskussionen om de to veje er altså ikke mindst en diskussion om styrkefor- holdet mellem industri- og handelskapitalen. Slutteligt vil vi nævne passagen, hvor Marx gennemgårde feudale rente- former samt den kapitalistiske jordrentes tilblivelse. Her beskriver Marx for- pagtningssystemetsom det helt afgørende.Efter udviklingen til den feudale pengerente kommer de kapitalistiske forpagtere på banen, betaler jordrente til de tidligere feudalherrer og driver landbruget videre på kapitalistisk vis med bl.a. lønnede landarbejdere. Af speciel interesse for den danske udvik- ling bør vi her hæfte os ved, at Marx ogsånævner en anden form for land- brugets overgang til kapitalisme: Processen hvor småbønden selv forpagter sin jords. Dette system levnes dog ikke mange chancer men beskrives alene som en overgangsform, der hurtigt vil blive udkonkurreret af det markeds- mæssigt bedre funderede storlandbrug”. De forskellige renteformer - naturalrente, produktrente og pengerente - 39
  • 40.
    er væsentligst spørgsmålom,hvordan merproduktet fra landbrugets pro- duktion skal fordeles. Hvor stor en del overtager godsejeren, og hvor stor en del får bonden lov at beholde? Altså en kamp om merproduktet. Denne feudale klassekamp var ogsåfor Marx væsentligfor en teori om overgangen fra feudalisme til kapitalisme. Dette emne kommer dog slet ikke til sin ret i Kapitalen, fordi Marx pga. sygdom ikke blevfærdigmed værket. Et afsnit til Kapitalen om klasser og klassekamp var ellers planlagt. Imidlertid kender vi fra en række andre passager10Marx' holdning til dette aspekt. Vi kan derfor uden problemer nævne klassekamps-aspektet som væsentligt for en marxi- stisk teori om overgangsprocessen. Sammenfatning af Marx, overvejelser Som sagt har Marx ikke selv sammenfattet sine overvejelser fra Kapitalen. Det har været op til eftertidens teoretikere. For os at se er det ret afgøren- de at skelne de forskellige teori-dele fra hinanden. Hvis man som de afgø- rende drivkrafter i overgangsprocessen, ligestiller såvel vareproduktionen og handelen som dannelsen af fri arbejdskraft og kampen om merproduktet ja så skal det nok føre til forvirring. Det vil snarere være logisk at skelne de forskellige teori-elementer om overgangen som følger: 1)Det der udvikler sig ad de to veje er (den simple) vareproduktion. 2) Forudsætningernefor at udviklingen ad de to veje kan finde sted er Den oprindelige akkumulation. D.v.s. den tosidede proces der adskiller produ- cent og produktionsmidler og dannelsen af et indre marked. 3) Det der driver udviklingen frem ad de to veje, er kampen om renten. Den feudale klassekamp. 4) Selve overgangen finder konkret sted ad to mere eller mindre sammen- blandede veje. Kritik af Marx Med denne 4-punkt's opsummering af Marx” syn har vi et glimrende ud- gangspunkt for en egentlig teori om overgangen. Samtidig rummer teorien ogsånogle problemer og fejl. Fejl som nok siden har været afgørende kilder til nogle af de uenigheder, der har eksisteret i de forskellige meningsudveks- linger mellem marxistiske historikere. Vi mener at kunne pege på følgende4 problemer i Marx, teori: 1) Brugen af begrebet simpel vareproduktion bliver problematisk, når man dykker dybere ned i den feudale produktions organisering. 2) Det lykkes aldrig rigtig Marx at få sat produktionsprocessen og cirkula- tionsprocessen i en egentlig sammenhæng.Ved at behandle fremkomsten af den fri lønarbejderklasse(den oprindelige akkumulation) og handelskapita- lens udvikling i hver sin sammenhæng,lægger Marx grunden til en række fejltolkninger. En overdeterminen'ng af handelens rolle som drivkraft i overgangsprocessen blev da ogsåsenere i bl.a. Dobb-Sweezy debatten11 et af de store diskussionsemner. Det skal vi vende tilbage til nedenfor. 40
  • 41.
    3) Marx overser- tildels pga. sin tætte brug af det engelske eksempel - det feudale landbrugs rolle i akkumulationsproeessen og feudalbondens mulig- hed for at udvikle sin vareproduktion og gøre sig fri af de feudale bånd. Igen et problem der lever videre til vore tiders teoretiske diskussioner. Ikke mindst i debatten mellem Dobb og Brenner. 4) Som bemærket tidligere har det heller ikke - ihvertfald ikke i Kapitalen - været klart, at den feudale klassekampvar drivkraften i udviklingen fra feu- dalisme til kapitalisme. Lad os uddybe dette: Vareproduktionens deñnitionsproblemer Skelnen mellem førkapitalistiskvareproduktion og kapitalistisk vareproduk- tion er ganske klar. Ihvertfald på det teoretiske plan. Vanskelighederne op- står i den konkrete analyse af den konkrete samfundsøkonomiske forma- tion. Produktionen af brugsværdi som karakteriserer den førkapitalistiske vareproduktion viger til fordel for produktion af bytteværdier.Forskellen kan opstilles sådan: - V-P-V som den førkapitalistiskeformel hvor målet for cirkulationen er vare V og midlet er pengene P. Og: P-V-P, som bliver den fremherskende kapitalistiske formel. Her er målet nu mer- værdien P'”. Produktionen under den kapitalistiske vareproduktion er til forskel for den førkapitalistiskebaseret på lønnet ,fri' arbejdskraft. Produk- tionsmidlerne og det færdige arbejdsprodukt er i én klasses besiddelse og varen *arbejdskraff i en anden klasses besiddelse. Så langt så godt. Dykker vi nu længerened i den feudale produktionsmå- des vareproduktion karakteriseres denne af Marx, og blandt marxister i al- mindelighed, som den simple vareproduktion. Denne præciseres som den type vareproduktion, hvor producenten selv deltager i produktionen og pro- ducerer hovedsagelig for egen overlevelse. Problemet er, at der under feu- dalismen eksisterer to grundlæggendeorganisationsformer for vareproduk- tion. Begge to på grundlag af privatbesiddelse af produktionsmidlerne. Dis- se er dels vareproduktionen på hovedgården,hvor produktionsrniddelbesidde- ren er godsejeren. Produktionen gennemføres ved anvendelse af tyende, hovarbejdeeller anden arbejdskraft, der udbyttes gennem anvendelse af ik- ke-økonomisk tvang. Dels en anden organisationsform som er vareproduk- tionen på bondegårdenHer udfører produktionsmiddelbesidderen - gård- manden - hovedsagelig sin virksomhed på egen hånd. Begrebet simpel vareproduktion har gevaldige problemer med at dække andet end vareproduktionen på bondegården.Det kan ikke dække varepro- duktionen på hovedgården.Dels benytter godsejeren sig hovedsagelig af fremmed arbejdskraft. Dels er målet med produktionen i mindst lige så høj grad produktion for et marked som produktion for egen overlevelse. Samti- dig er produktionen på hovedgårdsjordenheller ikke af kapitalistisk karak- 41
  • 42.
    ter. Merproduktet udpinesikke (hovedsageligt) gennem lønarbejde men gennem ikke-økonomisk tvang. Manglende sammenhæng mellem produktions- og omsætningssfæren De elementer, der fremkommer hos Marx, som omhandler overgangenfra feudalisme til kapitalisme, finder vi som nævnt i hver deres sammenhæng.I adskilte afsnit opbygget med deres egen selvstændighedog logik, uden at de i stort omfang er forsøgt sat i sammenhæng. Når eftertidens marxistiske historikere derfor har søgt at bruge løsrevne Marx-citater i argumentationen for, hvad de mente, der var drivkrafter i overgangen fra feudalismen, har der været rig mulighed for at gøre dette - ogsåfor synspunkter der i realiteten er modsatrettede. En sådan ufrugtbar Marx citat-krig har kendetegnet den internationale marxistiske overgangsdebat, især i 50'erne. 50”ernes hovedtemaer gik for- trinsvis på byernes og handelens rolle i feudalismens afvikling og kapitalis- mens fødsel. De to hovedlejre i debatten byggede begge på Marx, teorier. Den ene lejr med Paul Sweezy som hovedaktør og senere f.eks. Immanuel Wallerstein, havde omsætningssfærensom udgangspunkt og så handelen som afgørende element i udviklingen fra feudalismen”. Den anden lejr med Dobb, Rodney Hilton, Robert Brenner, Perry Anderson o.a. tog udgangs- punkt i produktionsforholdene, og så det enkelte lands udbytnings-relatio- ner og fremkomsten af en fri lønarbejderklassesom afgørende”. Opdelingen i disse to marxistiske retninger var ingen overraskelse. Pro- blemet lå - som vi tidligere var inde på - latent i Marx' ”KapitaleniHer gennemgårMarx i to forskellige kapitler, henholdsvis bind 3, kapitel 20, og bind 1, kapitel 24, handelskapitalens udvikling og lønarbejderklassensfrem- komst. Disse to processer sættes hos Marx aldrig i en større sammenhæng.I den marxistiske teori har problemet altså stået uløst, og Dobb-Sweezy de- batten beskrives derfor ofte som næsten forløsende for denne knude. Selv- om Sweezy stod ret alene med sine handelsorienterede synspunkter, fik de- batten dynamik af de forskellige bud på,hvordan man skulle tolke feudalis- mens indre dynamik og vurdere feudalismens samspil med handelen og by- ernes udvikling. SweezYs protester mod Dobb fremtvang en klargøring. En del af denne klargøringkom frem i lyset gennem 60'erne og i begyn- delsen af 70'erne. Gennem disse år orde specielt historikermiljøeti Tysk- land sig bemærket med marxistiske overgangsanalyser. Frankfurterskolen, Althusserretningen og den såkaldte kapitallogiske retning - som ogsåhavde sine fortalere i Frankrig og de skandinaviske lande - bidrog især til større afklaring af periodiseringsld'iteriernefor overgangen mellem de enkelte produktionsmåder.Men de løste ikke spørgsmåletom feudalismens indre logik. Varepmduktionen i det feudale landbrug Lad os se lidt mere konkret på Marx' tese om ,vej 1' som den ”virkeligrevo- lutionerende vej”til kapitalismen. Altså teorien om at den væsentligstevej for vareproduktionens udvikling fra feudal vareproduktion til kapitalistisk 42
  • 43.
    vareproduktion skulle væreproducenten, der udvikler sig til at være sin egen købmand, og altså i det lidt længere perspektiv dermed bliver kapita- list. Marx underbygger sin tese med et eksempel: En klædemester i London har tidligere udført sit arbejde efter at have fået leveret mindre portioner uld fra købmanden. Købmanden har ved leverancer af den næste portion uld ogsåovertaget de færdige produkter og stået for salget heraf. Nu bliver vor klædemester endnu mere driftig. Han begynder nu selv at indkøbe ul- den, og bliver dermed sin egen købmand. Klædemesteren står nu selv for salget af sine produkter, og begiver sig selv ud på markedet”. Dette eksempel er kun et af flere, der viser, at Marx ikke selv har forstået dybden af sin egen tese om veje i overgangen fra feudalisme til kapitalisme. Marx opfatter nemlig alene bærerne af den simple vareproduktion som håndværkere (som i klædemester-eksemplet).Han overser imidlertid, hvil- ken vareproduktion, der var den væsentligste i feudalsamfundet ved over- gangen til kapitalismen. Naturligvis agrarproduktionen. Landbruget og feu- dalbønderne udorde omkring 80% af landet og befolkningerne. Hvis man ønsker at anvende den marxistiske overgangsteori på spørgsmåletom, hvor- ledes udviklingen fra feudalisme til kapitalisme i virkeligheden fandt sted, er det efter vores overbevisning af helt afgørende betydning, at man undersø- ger bøndergårdenesvareproduktion og denne vareproduktions udvikling. Marx havde i det hele taget ikke megen ñdus til agrarsektorens betydning for overgangen. Jo, når det som tidligere beskrevet drejede sig om de store engelske hovedgårdsjordersbortforpagtning til kapitalister, der derefter drev agrarproduktionen videre med hjælp af lønnede arbejdere. I denne sammenhængkunne det ifølge Marx føre til tilblivelsen af den kapitalistiske jordrente, og agrarsektorens vej til kapitalisme”.Ellers ikke. Udviklingen af vareproduktionen på den enkelte bondegårdeller parcele- jendom levnede Marx ikke mange chancer. Sidste afsnit i kapitel 47 er helli- get parcelejendommen, som Marx gerne erkender eksisterer, men ikke me- ner spiller nogen nævneværdigrolle for historiens udvikling: »Parcelejendommenudelukker ifølge sin natur: Udviklingen af arbejdets kollektive produktivkræfter,kollektive arbejdsformer, kollektiv koncentra- tion af kapitalerne, kvægavli stor målestok,progressiv anvendelse af vi- denskaben.«17 Ogsåi Marx' gennemgang af akkumulationen af pengekapital i afsnittet om den såkaldte oprindelige akkumulation er agrarsektoren udeladt. Af eksem- pler på feudal kapitalakkumulation nævner Marx: Opdagelsen, af Søvejen, købstædernes begyndende vækst samt markedsetablering i forbindelse med håndværkernes forlagsvirksomhed. I beskrivelsen af den simple vareproduktions udvikling til kapitalistisk va- reproduktion har det altså hovedsagelig været de urbane fænomener, der har haft Marx, interesse. Skulle vi ud i agrarsektoren, var den afgørendeud- vikling at finde i de store brug (hovedgårdsjorden)og ikke de små bønder- gårdeog eventuelt kommende selvejerbønder. 43
  • 44.
    Vi genfinder problemstillingeni den moderne marxistiske overgangsde- bat, f.eks. i debatten mellem Dobb og Brenner. Dobb tilskriver bondegårds- produktionen den afgørende rolle, Brenner ser modsat nærmest bonde- gårdsproduktionensom hindrende en udvikling mod kapitalismen.For ham er det på hovedgårdene,eller nærmere bestemt det han karakteriserer som ,large scaled farming', at udviklingen foregår”.Hos Brenner bliver bonde- klassen en direkte bremse for udviklingen. I argumentationen herfor henvi- ser Brenner i en note” til det afsnit i Kapitalen om den oprindelige akkumu- lation, vi tidligere har gennemgået.Men netop her undervurderer Marx småvareproducenternepå landet. Brenner skriver følgende: »... det der orde omlægningen af landbrugsproduktionen i England mu- lig, var det, at den 'klassiske' jordejer/kapitalist forpagter/lønarbejder struktur opstod.«20 Og i noten til dette sted får vi en modificerende forklaring: »Det betyder ikke, at det netop var disse forhold, der var forudsætning for, at det ægte gennembrud resulterede i økonomisk udvikling i denne periode - men det betyder, at en eller anden form for kapitalistisk stor- driftslandbrug (large-scaled) var nødvendig«”. På dette sted i den debat, der har fået navnet 'Brenner debatten'”, blander agrarhistorikerne Croot og Parker sig. De mener, at Brenner begåren stor fejl ved at påstå,at det er på de store, konsoliderede brug (hovedgårdsjor- den), at landbrugsrevolutionen sætter sig igennem. Croot og Parker mener, den mest foregik på de små brug gennem forbedringer, der ikke krævede så stor en kapital som på de store brug. Nemlig gennem gødning,rotation, nye afgrøder osv. De peger på, at i den engelske udvikling spillede fribonde- klassen” en helt afgørende rolle". Årsagentil, at Brenner i sin analyse ikke har fribonden med, er, at han - modsat Dobb - ikke accepterer nogen egentlig social differentiering”før den samlede oprindelige akkumulation. Det er først med godsejernes initiativ, der kommer skred i udviklingen, nemlig med den totalt udfoldede, oprindelige akkumulation. Det er i dette lys,Brenners overvurdering af hovedgårdsproduktions-systemetskal ses. Dobb”s problem er stort set det modsatte: Han ser den sociale differenti- erings opståenallerede med livegenskabets opløsning.Allerede med penge- rentens indførelse hvirvles bondegårdsproduktionen,ifølge Dobb, ind i det mere og mere markedsafhængigesystem”. For den danske overgangsdiskussion er dette tema af speciel interesse. Den danske afvikling af feudalismen er netop ikke som den engelske kende- tegnet af hovedgårds-jordensekspansion og et kapitalistiskforpagtningssy- stem. I Danmark bliver den dominerende produktionsform i overgangspro- cessen den vareproduktion, der foregår på bondegården.Netop den pro- duktionsform der havde den kommende selvejerbonde som bærer. Den feudale klassekamp Der skal en del kunstgreb til, hvis Marx skal beskyldes for ikke klart at have til- kendegivet sin holdning til klassekampensbetydningfor historiens udvikling. 44
  • 45.
    Alligevel har klassekamps-begrebeti lang tid fået en noget stedmoderlig behandling i den marxistiske historietradition. Lidt uretfærdigt har ,klasse- kamp”-begrebethørt den doktrinær-marxistiske skole til. En sådan holdning har b1.a. fået næring gennem en øst-europæisk historie-tradition, hvor der gik total inflation i brugen af klassekamps-begrebet. Først med Robert Brenners ,Agrarian Class Structure and Economic Development' fra 1976 er klassekampsaspektet igen helt centralt i overgangsteorien. For at kunne udvikle den simple vareproduktion er det efter Brenners opfattelse nemlig nødvendigtat bryde med magtforholdet bonde < - > gods- ejer. Helt konkret gjaldt det for bonden for det første at bryde med livegen- skabet og for det andet kampen om den egentlige dispositionsret til jorden. Afgørende for begge spørgsmålvar bøndernes styrkeforhold over for gods- ejerne”. Det var således, ifølge Brenner, styrkeforholdet i klassekampen, der afgjorde, hvor langt udviklingen kom: Mens det i England lykkes bøn- derne at bryde det feudale udbytningsforhold, var det ikke muligt at få bugt med ejendomsforholdet, hvor godsejerne satte sig tungt påjorden. I Østeu- ropa var der - b1.a. pga. et anderledes organiseret landsbyfællesskabend i Vesteuropa - en væsentligmindre styrke i bondeklassen. Resultatet blev en total feudal reaktion. Samme holdning er dog ogsåfremme før Brenner hos bl.a. Dobb og Rod- ney Hilton. Dobb lægger an til sammenkædningenaf den tidligere beskrev- ne 'vej-1' udvikling og klassekampen. Dette gør Dobb på følgende måde: Bondegårdener bæreren af 'vej 1' udvikling af den simple vareproduktion. Denne bondegårdsvareproduktionmå for at kunne udvikle sig nødvendigvis mere og mere løsrive sigfra de feudale bånd. Hermed får klassekampen sin placering hos Dobb. Han selv beskriver den i en artikel fra 1962 med afsæt i Rodney Hilton som et opgør med feudal undertrykkelse: »... det var netop disse større bønder (som sandsynligvis var vareproducen- ter til et marked og ivrige efter at ekspandere), som tog føringeni opgøret med den feudale undertrykkelsexê” Den kreative marxisme Med disse få siders gennemgang af problemerne i Marx” teori om overgan- gen fra feudalismen - og dens senere konsekvenser for den marxistiske overgangsdebat - kunne læseren måske få det indtryk, at vi bebrejder Marx selv problemerne. Dette er på ingen måde tilfældet. Marx har for det første aldrig lovet os en teori om overgangen fra feudalisme til kapitalisme. For det andet har Marx nok antydet, at hans teorier fra Kapitalen havde global gyldighed”, men han har altid ort det klart, at hans empiri var udarbejdet med ud- gangspunkt i det engelske eksempel. Kapitalen handler derfor ganske over- vejende om den engelske udvikling. Netop omkring feudalismens afviklings- periode finder vi et par afgørende forskelle på udviklingen i England og an- dre dele af Europa. For det tredie har Marx aldrig tænkt Kapitalen som en bibel, som de skriftkloge kunne dissekere og udlægge. For det fjerde bør det bemærkes, 45
  • 46.
    at enhver teorialdrig er bedre end det, den på den tid tilgængeligeempiri- ske viden giver mulighed for. Det gælder naturligvis ogsåfor den marxisti- ske teori. Skal nogle bebrejdes er det snarere de marxistiske historikere, der har brugt deres ressourcer på at udlægge ”steder” i Kapitalen og indgåi lange ufrugtbare Marx-citat krige. Marxismen - eller den historiske materialisme - må nødvendigvisbruges kreativt, og som en historieteori der skal fungere i snæver vekselvirkning med den empiri, historikeren engang ønsker at ud- forske. Muligheder i den danske overgangs forskning De teorielementer, vi tidligere opsummerede i 4 punkter, rummer faktisk ganske gode muligheder for at bidrage yderligere til afdækningenaf den danske afviklingaf feudalismen i 1600- og 1700-tallet. Nogle emner, der i den sammenhængkunne peges på,er i relation til te- ori-delens fire hovedpunkter: - 1) Den oprindelige akkumulation,s forløb i Danmark. Hvornår og hvordan sætter differentieringsprocessen i den danske bondeklasse ind. Hvordan skal husmandsudviklingen i 1700-tallet placeres? 2) Vareproduktionens udvikling og de to veje: Var hovedgårdsproduktionen eller bondegårdsproduktionenstyrende for den danske udvikling? Hvornår og hvordan udvikledes bondegårdsproduktionentil en form for vareproduk- tion? Bondehandelen og binæringernesomfang i 1600- og 1700-tallet. Hvor- for kunne den danske hovedgårdsjordikke som den engelske udvide sig på bekostning af bondegårdsjorden? 3) Hvilken vej? Specielt hvilken rolle 'vej-2' udviklingen havde i Danmark, altså hvilken rolle havde købstæderne og købmændene i afviklingen af feu- dalismen? 4) Endelig vedrørende klassekamps aspektet: Hvilken form havde den feu- dale klassekamp i det forholdsvis rolige Danmark? Hvordan hænger 1700- tallets bondeuro og de 'fra oven' gennemførte landboreformer sammen? Man kan hente masser af inspiration i Marx, teoretiske overvejelser om overgangen til kapitalismen. Også i relation til danske forhold, kan en ræk- ke komplicerede problemstillinger måske finde sin teoretiske gødning hos Marx. Til gengældkommer man, som netop belyst, galt afsted, når man som mange marxister bruger hans overvejelser som universelle og givet én gang for alle. Noter 1. Marx: Kapitalen. Her og fremover gælder henvisningeme til Rhodos udgaven, København 1972. Disse er i 1. bind kapitleme: L' Varen, 2: Udvekslingsprocessen, 3: Pengene eller vare- cirkulationen, 4: Forvandling af penge til kapital, 12: Arbejdsdeling og manufaktur, 13: Storindustriens omvæltningaf manufaktur, håndværk og hjemmeindustri, 24: Den såkald- te oprindelige akkumulation. Og i bind 3: 21): Af købmandskapitalenshistorie, 36: Førkapi- talistiske forhold og 47: Den kapitalistiske jordrentes tilblivelse. Marx; Kapitalen bog 1 kapitel 1-4. Med denne gennemgang skal vi ikke tage nærmere stilling til den kritik, der er rettet mod Engels' fortolkning af Marx. Han mener, at Marx skildrer den simple vareproduktion som PN 46
  • 47.
    H WDF* 16. 17. 18. .Rüåå .53.8 Pwøsøwæ historisk forudsætningfor atskildre kapitalismen. På den linie liggerogsåJohs. Witt-Han- sen, mens bl.a. Gelius Lund tværtimod mener, at Marx med det samme gårløs på at skild- re den kapitalistiske produktionsmåde,og at den simple vareproduktion kun kommer ind i billedet i.f.m. den logiske begrlmdelse for kapitalistisk vareproduktion. Se Gelius erd: »En dør på klem til Kapitalen«,København 1983, s. 36-42, Engels' forord 3. bind bog 1 s. 21 og Johs. Witt-Hansen's forord Kapitalen 1. bind bog 1 s. 18. Marx: Kapitalen 1. bind bog 4 s. 1000. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 425. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 433. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 436. Marx: Kapitalen 3. bind bog 4 s. 1027. Marx: Kapitalen 3. bind bog 4 s. 1038. Se feks. Det kommunistiske manifest i Marx-Engels Udvalgte skrifter, 4. oplag Køben- havn 1976, s. 26ff. _ Dobb-Sweezydebatten er navnet påen af de diskussioner, der førtes i SGeme mellem marxisti- ske historikere om overgangsproblemet De to hoveddeltagerevar Maurice Dobb og Paul Sweezy. Marx: Kapitalen 1. bind bog 1 s. 258-281 og andre steder. Paul Sweezy's to grundlæggendeindlægvar 'A Critique* fra foråret 1950 og 'A Reply' for- året 1953, begge i tidsskriftet Science and Society. Begge kan ñndes i de to artikelsamlin- ger, der henvises til i note 14. _ Maurice Dobb's ,Studies in the Development of Capitalism' udkom i 1946 og blev hurtig noget af en klassiker inden for marxistisk historieskrivning. Den er siden udkommet i 8 ud- gaver med 5 genoptryk af den reviderede 8. udgave. Udkom på dansk i 1973 som ,Kapital- ismens udvikling'. I 'Dobb-Sweezy debatten' bidrog Dobb udover sin bog med artiklerne: *A Reply, fra 1950 og 'A further Comment* fra 1953, be e findes på dansk i Henrik Jen- sen (red.): »Overgangenfra feudalisme til kapitalisme«, hus 1980, og med 'From Feuda- lism to Capitalism' i 1962, i »The 'Il'ansition from Feudalism to Capitalism«,Norfolk 1987. Marx: Kapitalen 3. bind bog 2 s. 438. Marx: Kapitalen 3. bind kapitel 47. Marx: Kapitalen 3. bind bog 4 s. 1038. Vi har valgt i gennemgangen her at anvende de to danske begreber 'bondegårdsproduk- tion, og 'hovedgårdsproduktion',selvom det naturligvis ikke er, hvad Dobb og Brenner oprindelig har anvendt. Tværtimod har deres brug af begreber her ført til en del af forvir- ringen, oftest bruges nemlig 'small peasant' og 'large scaled'. Da disse begreber üdæ er be- tegnelser for produktionsorganisering, men kvantitative for produktionens størrelse, og da der ñndes small 'large scaled' produktion og også nogle large ,small peasantsl, kan be- grebsforvirringen nogle gange tage magten fra debattens indhold. Brenner: ,Agrarian Class Structure and Economic Development' i 'I'.H. Aston og CH.E. Philpin (udg.): The Brenner Debate, Cambridge 1985, note 40 s. 30. Op.cit. s. 49. Ibid. (Brenners note 81). Debatten har selvfølgeligfået sit navn efter Robert Brenner. ,Debatten' er en opsamling af en række artikler, der kom som reaktion på Brenners artikel 'Agrarian Class Structure and Economic Development in Fre-industrial Europe' fra 1974 og i korrigeret form 1976. Indlæggenei debatten er opsamlet og redigeret af IH. Aston og C.H.E. Philpin i bogen ”The Brenner Debate). Selvejerbøndermed en brugsstørelse over gennemsnittet. Som Kulak klassen i Rusland. Croot og Parker: 'Agrarian Class Structure and the Development of Capitalism: France and England compared, i: The Brenner Debate s. 80. Når vi her bruger 'social differentiering', skal det forstås som differentieringen i forbindel- se med den oprindelige akkumulation i kapitalismens begyndelsesfase. Altså forstås som del af det teoretiske begreb modsat den 'almindelige' sociale differentiering, der selvfølge- ligeksisterede hele feudalismen igennem. Baggrunden for Dobb's opfattelse her er bl.a. hans meget kritiserede feudalisme defini- tion, hvor han sætter lighedstegn mellem feudalisme og livegenskab. For Dobb må store ændringersåledes sætte sig igennem med ophævelsenaf livegenskabet. M
  • 48.
    27. Brenner: ,AgrarianClass Structure and Economic Development' i: The Brenner Debate s. 27. 28. Maurice Dobb: 'Overgangen fra feudalisme til kapitalisme' i den dansk udgivne artikel- samlingaf samme navn, Århus1980, s. 15. 29. Se f.eks. Marx' indledning i Kapitalen: 1. bind bog 1 s. 92 'De te fabula narratur'. Abstract. Thomas Kjær Jensen and B0 Søby Kristensen: Marx, The- ory of Tiansformation. Arbejderhistorie 38 (1992). The article Marx” Transformation Theory is an analysis which criti- sizes Mari view of the transformation of the feudal mode of pro- duction into the capitalist mode of production. Since the “Dobb- Sweezy Debate” of the 19505 and the “Brenner Debate” of the 1970s the international marxist transformation discussion has stag- nated. Furthermore, Danish historical circles have never developed an indepenth marxist analytical model for this transformation pro- ces in Denmark. The article points to a number of central criticisms leveled at Marx' transformation theory and attempts to gather all the theoretical components needed for a synthesis which can consti- tute the basis of a new marxist analysis of the transformation proces in Denmark. 48
  • 49.
    Michael Idas De tyskearbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18 Det er en gængs opfattelse, at kvindernes arbejdsindsats un- der 1. verdenskrigsom en slags belønningmedførteden politi- ske ligeberettigelse.Idas undersøgerher mytens baggrund og kommer til det resultat, at der var tale om en omfordelingaf den forhåndenværendekvindelige arbejdskraft og ikke en større udvidelse. Vizlgretsrefonnenvar da ogsået resultat af revolutionen i 1918 og af arbejderbevægelsenskrav. Indledning I august 1914 gik de europæiske nationer med vajende faner og hektiske trommehvirvler ind i Den første Verdenskrig. De store nationer regnede med en kort og sejrrig konfrontation. Men de ofte romantiske forestillinger slørede blikket for den nye epokes krigsførelse.Forestillingen om f.eks. et 'prægtigt rytterangrebl druknede snart i maskingeværernes dødbringende knitren. Skyttegravskrigens inferno med håndgranater,giftgas, tanks og me- get andet, som blev hevet frem fra arsenalerne markerede ogsåpå slagmar- ken den nye tid: Massesamfundets. I denne sammenhængblev arbejderne og deres mobilisering af afgørendebetydning for de enkelte nationers ydeev- ne. Arbejderne skulle på den ene side være kanonføde og påden anden side arbejde i den for krigen vigtige produktion. Denne var altafgørendei de sto- re »materiale-slag«,der specielt udkæmpedespåvestfronten. I bestræbelser- ne på at rationalisere, effektivisere og øge produktionen måtte de krigsføren- de lande løse det hurtigt opståedeproblem, at den mandlige befolkning (ar- bejdskraften) ikke voksede i takt med tabstallene fra fronterne. En nærlig- gende løsningblev derfor at erstatte mænd med kvinder i produktionen. Kvindernes indsats på hjemmefronten og her specielt i rustningsindustri- en, bliver ofte forstået som en proces, der førte til en stærkt øget kvindelig erhvervsaktivitet og en øget frigørelse.Den emanciperende virkning kom i følge den gængse opfattelse bl.a. til udtryk ved, at kvinderne fik stemmeret efter krigen. Man registrerede den øgede erhvervsaktivitet som »store grup- per« af kvinder, der nærmest erobrede arbejdsmarkedet. En udbredt opfat- telse af denne sociale omvæltninggiver det anerkendte tyske opslagsværk 'Brockhaus”,når der skrives: »Den første Verdenskrig førte på mange områder til anerkendelse af kvin- dernes ydeevne på arbejdsmarkedet, og i året 1918 fik kvinderne den politi- ske ligeberettigelse.«1 49
  • 50.
    Citatet udtrykker denfremherskende holdning, at kvinderne ved deres ind- sats på hjemmefronten orde sig fortjent til at blive politisk ligeberettigede. Det vil sige, de »store gruppers« arbejde førte til bl.a. kvindens politiske emancipation. På de følgendesider vil der blive sat spørgsmålstegnved den- ne opfattelse. Specielt opfattelsen af den stærkt øgede kvindelige erhvervs- aktivitet skal undersøges nærmere. I forlængelse af diskussionen om de »store masser«, vil der desuden blive set nærmere på ,Det tyske Riges”for- søg på at mobilisere alle kræfter, det vil sige ogsåkvinderne. Var den totale mobilisering i det hele taget realistisk, og hvordan skulle den i så fald reali- seres? Indenfor disse rammer bliver der ligeledes set nærmere på kvinder- nes arbejds- og leveforhold. De 'store masser, Blandt andre Stefan Bajohr2er fortaler for teorien om de ,store masseri For ham er den kvindelige erhvervsaktivitet i verdenskrigen af afgørende betydning. Argumentationen for, at 'store masser, af kvinder erobrede ar- bejdspladserne under krigen støtter sig bl.a. til tal fra de ,Gesetzlichen Krankenversicherungen'. En lovpligtig sygesikring, som omfattede arbejde- re, tjenestepersonale og landarbejdere (m/k) med en årsløn på under 2500 Mark. Kvindelig slagtersvend fra Berlin. (ABA). 50
  • 51.
    De to sidstnævntegrupper kunne under særligeomstændighederfritages fra forsikringspligten.Ute Daniel3 gør opmærksom på,at kun omtrent 70% af de erhvervsaktive var registreret som forsikrede. I løbet af perioden juni 1914 til juli 1918 steg antallet af forsikrede kvinder med ca. 17%. Dette tal bruges som argument for, at kvindernes erhversaktivitet øgedes,hvilket og- så lyder rimeligt i første omgang. Men hvor stor er stigningen på 17% egentlig? En stigning over en periode af 4 år giver kun mening, når man kan relatere udviklingen til førkrigstiden. Ute Daniel har således delt perioden 1889 til 1913 op i fire perioder og be- regnet stigningsprocenterne. Ud fra opgivelserne er det muligt at tegne føl- gende graf. Fig. 14: r1edlenistalsudvikling for kvinder og stigningsprocenten 5000 medl 1 1000 stigning 1' % 4000 3000 2000 1000 1885 1895 1905 1915 Figuren viser, at stigningsprocenten for perioden juni 1914 til juli 1918 er på linie med en igangværendeudvikling! Der er altså ikke tale om voldsomme forskydningereller ændringer.Mens de absolutte tal er stigende, falder stig- ningsprocenten. Der er med andre ord ikke tale om uforholdsmæssigestore stigninger i kvindernes øgede erhvervsaktivitet. Dette i grunden forbløffende resultat kan yderligere illustreres, når man ser på opgivelser fra f.eks. ,Bayern 1882-1916'. '1111).15: Udvikling i den kvindelig Kvindernes %- erhvervsaktivitet 1882-1916: erhvervsaktivitet 1882 956.797 1882 35,5 1895 952.114 1895 32,3 1907 1.413.718 1907 42,1 1916 1.235.611 1916 34,2 51
  • 52.
    Man må såledeserkende, at de ,store masser, udeblev fra arbejdsmarkedet. Men hvordan kan man så forklare de strukturelle ændringer som den føl- gende tabel viser? Tab. 26: Forskydninger i arbejdskraften i Det tyske rige 1913 til 1918 med hensyn til køn og alder i virksomheder (inkl. minedrift) med mere end 10 ansatte arbejdere: 1913 (i 1000) 1918 (i 1000) ændringer1913-18 i % mænd voksne 5.410 3.876 -28,4 under 16 år 384 421 + 9,6 samlet 5.794 4.297 -25,8 kvinder voksne 1.406 2.139 + 52.2 under 16 år 187 v 181 -3,1 samlet 1.593 2.320 + 45,7 mænd/kvinder 4 voksne 6.816 6.015 -11,7 under 16 år “ 571 602 + 5,2 ialt 7.387 6.617 -10,4 'Iäbellen oplyser bl.a., at den kvindelige erhvervsaktivitet steg med 52,2%. For at nævne et par yderligere ekstremer kan man f.eks. anføre udviklingen i metalindustrien, maskinindustrien og den elektroniske industri. Her steg antallet af kvindelige arbejdere fra marts 1914 til marts 1918 med henholdsvis 846,7%, 3520,4% og 813,8%!7 De omtalte 52,2 % er udtryk for ændringeri industrien. Der er ikke taget hensyn til hverken landbrug, huslig tjeneste eller hjemmeproduktion. Det er derfor interessant at se på kvindernes tidligere erhvervsaktivitet, det vil sige før krigen. En bayersk undersøgelseaf 90.865 kvindeligerustningsarbejdere foretaget i august 1917,gav følgendeerhvervsstruktur. 41% havde tidligere haft industriar- bejde, 18% var i tjenestestillinger,5% syersker, 3% handel, 1,4% i gastronomi- en, 3% daglejere, 1% landbrug og 28% uden tidligere erhvervsaktivitet.8 Det overvejende flertal, det vil sige 72%, var erhvervsaktive før krigen, 59% kom fra andet industriarbejde eller huslige tjenester. Af de 28% uden tidligere tilknytningtil arbejdsmarkedet,må man se bort fra de kvinder, som i løbet af krigen kom i den erhvervsaktive alder. For at understrege dette kan man se på den samme gruppes aldersmæssigesammensætning(august 1917): Tab. 39:Aldersfordelingen blandt de 90.865 kvindeligearbejdere (Bayern) 13-16 år = 10% 21-30år = 38% 17-18 år = 14% 31-40år = 16% 19-20åI = 13% 2 41 år = 9% 52
  • 53.
    De unge mellem13 og 20 år udgjorde hele 37%. Før krigen var disse piger mellem 10 og 17 år gamle. Denne aldersgruppes overgang til den erhvervs- aktive alder må have haft en indflydelse på de ovennævnte 28% uden tidli- gere erhvervsarbejde. Det er interessant, at 18% af kvinderne kom fra tjene- ster i huset. Det var overvejende unge kvinder, som fik disse stillinger. Den borgerlige kvindeorganisation »Verein Frauenwohlis« afdeling i Flensborg måtte i årsberetningenfor 1916-17 beklagende konstatere: »På grund af de øjeblikkeligeforhold er tilbudet af tjenstepersonale gået uhyrligt tilbage, hvilket hænger sammen med, at de forskellige erhverv kræver mange kvindelige arbejdere og at den forholdsvis høje løn lokker tjenstepersonalet til disse erhverv.«10 Man kan altså ikke tale om en overproportional stigning i kvindernes er- hvervsaktivitet. Forklaringen ligger derimod i den betydelige industrielle omstruktureringsproces, som det tyske samfund gennemlevede i løbet af krigen. Den strukturelle ændring af arbejdsmarkedet kan bedst illustreres ved at se nærmere på antallet af arbejdere i industrien i 1913 og 1918. Man kan inddele industrien i tre hovedgrupper: Fredsindustri, blandet industri og krigsindustri og få følgende tabel over ændringen i perioden 1913-18 frem: Thb. 411: ansatte i 1000 ændringeri % 1913 1918 % krigsindustri 2.1 16 3.050 + 44 blandet industri 2.970 2.186 -26 fredsindustri 2.301 1.380 -40 Tabellen illustrerer tydeligt, at krigsindustrien ekspanderede på bekostning af specielt fredsindustrien. Inden for fredsindustrien arbejdede i høj grad kvinder, disse blev som en konsekvens af de strukturelle ændringer (ratio- nalisering) i første omgang arbejdsløse,senere fandt de ind i krigsindustri- en. Kvinder mellem arbejde og »nu« - altid på farten Kvindernes dagligdagunder krigen afhang af deres sociale position i sam- fundet. For arbejderklassens kvinder bestod dagen af samspillet mellem ar- bejdet og hjemmet. ”D.U., er forkortelsen for 'Dauernd Unterwegs, (altid på farten). Begrebet illustrerer på en fin måde samtidens opfattelse af kvin- dens dagligdag. De daglige opgaver som f.eks. madlavning, indkøb og vedli- geholdelse af tøj m.m. krævede mere tid end før krigen. Med den tiltagende knaphed på ressourcer blev dagens dont mere tidsrøvende. Den såkaldte »polonæse«blev til et tidstypisk tegn på hverdagens vanskeligheder; man stod i kø for alt! Af de i 1917 90.865 kvindelige krigsindustriarbejdere i Bayern var 65,2% 53
  • 54.
    ugifte, 28,8% gifte,5,4% enker og 0,5% fraskilte. I alt var 20,3% af kvinder- ne ,K-Frauenö det vil sige »krigskoner«,hvis mænd var ved fronten og 2% krigsenker. De indkaldte familiefædre fik en nærmest symbolsk sold, der ik- ke var stor nok til at udligne indtægtstabenefra det civile arbejde. Stats- magten var klar over, at den blev nødt til at træde til i form af understøttel- se. Grundlaget for understøttelsen var »loven til understøttelse af de ind- kaldtes familier« af 28. februar 188812. Ved lov fik soldaterkonerne den 4. august 1914 ret til: 12 M om måneden om vinteren (november til april) og 9 M om sommeren (maj til oktober). De underholdsberettigede personer feks. børn havde ret til 6 M om måne- den. Den 22. januar 1916 blev satsen hævet til 15 M for hustruer og 7,50 M til de underholdsberettigede personer hele året rundt. Den 3. december 1916 blev beløbet sat op til henholdsvis 20 M og 10 M om månedenn. Det er indlysende, at disse beløb langt fra var høje nok til, at folk kunne overleve alene på dem. Kommunerne og forskellige private organisationer blev nødt til at træde til. Hvor meget de enkelte kommuner gav i tilskud var afhængig af deres økonomiske ressourcer og af 'modtagernes behovi. Den følgende oversigt viser en række kommuners bidrag (inklusivestatsunderstøttelsen)til hustru- er uden børn. Thb. 514:Forskellige byers understøttelsesbidragtil kvinder uden børn i M om måneden. Flensborg Kiel _Neumünster Frankfurt a.M. 1914 32 45 21 18 1917 54 61 40 33 1919 90 90 50 38 Derudover betalte en række arbejdsgivere frivilligt forskellige former for støtte til de indkaldtes familier. En familie, det vil sige mand og kone med to børn, brugte i 1914 på en uge omtrent 25,57 M på fødevarer. Dette tal voksede til 56,50 M i 1918. Ser man på de regionale forskelle, og sætter priserne for juli 1914 lig med 100, så steg omkostningerne frem til december 1915 med følgende værdier: Berlin 172, Rhinlandet 154, Slesvig-Holsten 162 og Bayern 14315. Understøttelserne var ikke store nok til, at man kunne forsørge en fami- lie. En del af kvinderne blev nødt til at søge arbejde. HDG og kvinderne Med krigsudbruddet i august 1914 trådte den såkaldte 'Belejringslov af 1851, i kraft. Denne lov indebar, at militæret fik overdraget den afgørende myn- dighed. Militæret blev udstyret med nærmest diktatoriske beføjelserog var kun ansvarlig over for den tyske kejser. Den øverste hærledelse (Oberste Heeresleitung) blev udskiftet tre gange i løbet af Den første Verdenskrig. Specielt overgangen fra den 2. til den 3. hærledelse (29. august 1916)marke- 54
  • 55.
    rer et afgørendebrudi udviklingen. Mens den 2. hærledelse satsede på jordnære” løsningsmodelleri spørgsmåletom samfundets mobilisering, kendetegnes den 3. hærledelses politik ved forskellige forsøg på at effektivi- sere forholdene i bestræbelserne på at maksimere samfundets ydeevne. 2. hærledelses forhold til den tyske sværindustri var præget af uoverensstem- melser. Disse blev i meget høj grad ryddet af vejen efter den tredjes magto- vertagelse. Kendetegnende for dennes forhold til industrien er to industriel- le produktionsprogrammer, som hærledelsen vedtog i samarbejde med sværindustrien. Det mest kendte var Hindenburg-programmet (våben + ammunition) fra september 1916 og Scheer-programmet (U-både)fra okto- ber 1918! Ingen af de to planer blev indfriet, men industrien tjente godt på dem, fordi hærledelsen ikke længere kørte en ,pris-' men en ,produktions- politikl. Industrien skulle producere uanset omkostningerne!16 Et af de radikale forsøg var indførelsen af en ,krigsydelseslovëder havde til hensigt at tvangsmobilisere hele samfundet. Dette forslag blev dog mødt med modstand fra flere sider og blev derfor i en svækket form vedtaget den 5. december 1916, som hjælpetjenestelov(Hilfsdienstgesetz). Under lovens tilblivelsesprooes skrev lederen af 3. hærledelse, Hinden- burg, den 13. september 1916 til den tyske rigskansler Bethmann Hollweg. Han påpegedefølgende: »Udvidelsen af krigsydelsesloven (Kriegsleistungsgesetz) til at omfatte de hjemmegåendekvinder er nødvendig.Der findes utallige tusinder af krigs- koner uden børn, som kun koster staten penge. Derudover er der tusinder af barnløse kvinder og unge piger som løber rundt uden at bestille noget eller højst arbejder i unødvendigeerhverv. Grundsætningen:»Den der ik- ke arbejder, skal ej heller spise«må i vor nuværende situation være beret- tiget ogsåoverfor kvinderne.«17 Den 30. september 191618svarede Bethmann Hollweg, at mange kvinder al- lerede havde fundet vej til arbejdspladserne. Men det var ikke muligt at fin- de arbejde til alle de kvinder, som på grund af udviklingen var blevet ar- bejdsløse.For hver 100 ledige stillinger kom der 80 mandlige og 160 kvinde- lige ansøgere. Rigskansleren konkluderede, at der var kvindelig arbejdskraft nok på arbejdsmarkedet, men at man manglede stillinger. Hindenburg gav ikke op; den 23. november 191619skrev han atter til rigs- kansleren. Vedrørende kvindernes opgaver konstaterede generalen i bedste mandschauvinistiske stil, at alt åndeligt,vanskeligt og egentlig produktivt blev klaret af mænd - samtidig med at de ogsåklarede krigen. Hindenburg mente, at denne ,kendsgerning skulle ud til offentligheden. Dermed ville den kvindelige agitation for ligestilling i erhvervslivet og i politikken blive stoppet. Han indrømmede dog, at en lovgivet kvindelig arbejdspligt ville få for vidtgåendekonsekvenser for efterkrigstiden. Hindenburg ville have, at kvinden forblev »ægtefælle og modem. Men han krævede en opstramning af kursen. Eeks. skulle universiteterne lukkes, mens mændene var ved fron- ten, da den kvindelige forskning var værdiløs. 55
  • 56.
    Den formelle ogreelle mobilisering Kvinder blev ikke omfattet af den arbejdstjeneste som I-IDG fastlagde den 5. december 1916. Det er imidlertid vigtigt at se nærmere på kvindernes er- hvervsaktivitet efter 1916. I november 1916 blev krigsamt (Kriegsamt)opret- tet. Hensigten var at skabe en ny institution, der med udvidede beføjelser skulle løse problemerne i forbindelse med effektiviseringen af den tyske krigsproduktion. Ledelsen blev overdraget til general Groener. I krigsam- tets regi blev der oprettet et kvindekontor og en kvindeoentral ledet af Ma- rie-Elisabeth Lüders. Kvindekontoret skulle organisere den egentlige mobi- lisering af kvindernes arbejdskraft, og arbejdscentralen skulle sørge for for- bedringen af de sociale forhold. Det gjaldt først og fremmest om at gøre de arbejdsdygtige kvinder arbejdsvillige. Dette nødvendiggjordeen lang række sociale forbedringer, for at kvinderne kunne frigøres fra deres daglige plig- ter. Den 19. februar 1917 fik Flensborgs magistrat supplerende oplysninger vedrørende den tidligere nævnte lov om hjælpetjenestefra regeringspræsi- denten i Slesvig. Han orde opmærksom på,at den kvindelige erhvervsakti- vitet skulle øges, således at de militærpligtigemænd kunne erstattes med kvinder. I denne forbindelse skulle der oprettes: 1. et registratur (Frauen- meldestelle) og 2. en forsorgsforvaltning (Fürsorgestelle).Mens den første institution skulle registrere og administrere alt, hvad der kunne aflaste kvin- derne i hjemmet, skulle den anden sørge for en række sociale forbedringer feks. af arbejdsforholdene, sørge for vuggestuer, børnehaver, lægehjælp og meget mere.20 Omkostningerne skulle kommunerne dække. Den 1. marts 1917 blev sat som frist for oprettelsen. De ovennævnte retningslinier var på højde med meget moderne forestillinger om sociale forhold. De skulle realiseres under krigsforhold med alle de dertil hørende vanskeligheder! Den 15. marts 191721begyndte institutionen i Flensborg under ledelse af Clara Dittmar sit arbejde. Det skete i tæt samarbejde med den borgerlige kvindeforening ”Frauenwohl'. I administrationsrapporten fra Flensborg by i 1926, som dækker perioden 1911-1926,vurderedes de to institutioners virke positivt. Man talte om gode resultater. I alt meldte 1.069 kvinder sig som ar- bejdssøgende,og af dem blev 365 formidlet (34,1%)til arbejdsmarkedet.22 Ser man derimod nærmere på kvindeformidlingens egen rapport fra den 27. november 191823,tegner der sig et andet billede. Ifølge denne opgørelse meldte i alt 1.255 kvinder sig, af dem blev 308 (24,5%) formidlet videre. For- skellen på de to oplysninger er på ca. 10%. Den følgendeiigur viser registra- turens (Flensborg)virke med hensyn til arbejdsformidlingen. Figuren viser, at der var et overskud af arbejdsvilligekvinder i forhold til antallet af formidlede stillinger. Dette har flere årsager.Mange kvinder øn- skede et ,drømmejobi En overgang var arbejde på landet på grund af den bedre forsyningssituation et yndet arbejde; skrivearbejde eller køkkenarbej- de var ligeledes populært. Disse ønsker hang sammen med en simpel prag- matisme. Arbejdede man f.eks. i et køkken var vejen til en lille bid mad ek- stra ikke lang. Man klmne dog ikke opfylde alle ansøgeres ønsker. 56
  • 57.
    Fig.224: 'Frauenmeldestelle' Flensborg's aktivitetfra april 1917 til okt meldte formidlet 191 Den 9. april 191825skrev C. Dittmar i sin 'rapport til byens magistrat om pro- blemerne og de utilfredsstillende resultater. Hun påpegedeklart, at de for- skellige offentlige forvaltningsinstitutioner ikke benyttede sig af kvindekon- toret, og at kvinderne derfor gik udenom kontoret. Figuren illustrerer dog især, at der under hele perioden var et overskud af kvindelig arbejdskraft; derfor kan de dårligeresultater ikke udelukkende tilskrives organisatoriske vanskeligheder. Den tidligere omtalte sygesikringsstatistik stopper i februar 1916. Men den giver alligevel en række gode holdepunkter. Eeks. var der i den offentng sygesikring i juni 1914 i alt 11.937 medlemmer heraf 37,1% kvinder. I februar 1916 var der 9.278 medlemmer. Af dem var 49,3% kvinder. Sammenholder man disse oplysninger med erhvervstatistikken fra juni 1917, kommer man frem til det overraskende resultat, at af de talte 9.706 erhvervsaktive var 3.311 eller 34,1% kvinder. Der er uden tvivl grund til forbehold, når man sammenligner to statisti- ske opgørelser, hvor fællesnævneren er relativt forskellig. Men i det øjeblik man accepterer opgivelserne, hvilket den utilstrækkeligekildesituation kan gøre nødvendig, kommer et overraskende resultat til syne. Procenten af kvindelige erhvervsaktive i forhold til det samlede antal faldt fra februar 1916 til juni 1917 med hele 15,2% til under førkrigsniveauet! Når Ursula von Gersdorff26 skriver, at den kvindelige mobilisering først blev planlagt/organiseret efter den 3. hærledelses magtovertagelse, så sæt- ter de ovennævnte tal spørgsmålstegnved den planlagte mobilisering. Det er bemærkelsesværdigt,at der ikke er tydelige tegn på,at flere kvinder er i arbejde, og at der tilsyneladende korn flere mænd til produktionen i stedet for. Et andet problem påpegesaf G. Mai, der har set nærmere på statistikken over kvindekontorets aktiviteter i byen Ulm. Her meldte sig fra november 1917 til november 1918 3.480 arbejdssøgende kvinder. Af dem var 37,7% tid- ligere fabriksarbejdere og 17% tjenestepiger, som de to største erhvervs- 57
  • 58.
    grupper. Kun 12,4%angav, at de ikke tidligere havde været erhvervsaktive. Af de 451 tjenestepiger gik kun 214 over til fabriksarbejde. De fleste kvinder, meddelte kvindekontoret i Stuttgart i 1917, søgte ind i deres tidligere er- hverv eller de før omtalte 'drømme-jobs.” Clara Dittmar kunne i sin rapport fra november 1917 meddele Flensborgs magistrat, at 250 kvinder ikke kunne få arbejde. Den største del af de ar- bejdssøgende kvinder var ufaglærte, som søgte arbejde indenfor kontorfa- get, efter at de havde opgivet deres huslige arbejde. Hun klagede over, at b1.a. posten, jernbanen og byens magistrat mil. ikke meddelte kvindekonto- ret deres behov for kvindelig arbejdskraft. Samtidig gjorde hun opmærksom på, at 8 ammunitionsfabrikker havde meddelt, at de ønskede kvindelige ar- bejdere. Et arbejde, som kvinderne i Flensborg nedprioriterede kraftigt.28 Fra Stuttgart blev der rapporteret om et stort antal »ikke anvendelige« kvinder. De tidligere erhvervsaktive kunne man relativt let formidle videre. Derimod blev mellemklassens kvinder, der før krigen i høj grad var hjem- megående,og som nu søgte arbejde, ofte vurderet til at være uanvendelige. Det betød, at selvom nogle kvinder ønskede (blev nødt til) at arbejde, så blev ikke alle fundet egnede til det. ,Social worker' Kvindekontoret havde to opgaver: Registrering og forbedringer på det soci- ale område. En vigtig opgave i forbindelse med disse forbedringer var op- rettelsen af et fabrikssygeplejerske-system. Dette havde til opgave at sørge for den sociale, hygiejniske og 'moralske' sikkerhed. Derudover skulle syge- plejerskerne hjælpe de kvindelige arbejdere med alt, der kunne aflaste ar- bejderne. Før krigen var der i hele Riget omtrent 2D fabrikssygeplejerskere. Krigsamtets filialer påbød i begyndelsen af 1917 alle større fabrikker at op- rette fabrikssygeplejerskestillinger, bedre dækkende er dog det engelske ud- tryk: »social worker«. I slutningen af krigen havde man omkring 1.248 aktive »socialarbejdere«i 957 fabrikker med i alt ca. 770.000 kvinder. I november 1918 var der omtrent 1.000 kvinder pr. »socialarbejder«.Sammenlignet med førkn'gstidenvar der tale om en forbedring. Men, hvordan skulle et enkelt menneske tilgodese en så stor gruppes behov?29 I Flensborg kunne C. Dittmar den 13. november 191730meddele magistra- ten, at man efter anmodning havde oprettet en stilling som fabrikssygeple- jerske. Den blev betalt af 5 fabriksejere/ledere. Der var tale om 710 kvinder, som sygeplejersken skulle se til, hvilket sammenlignet med gennemsnittet for hele landet i november 1917,nemlig 1.052, kunne vurderes som værende gode arbejdsforhold! Den 9. april 1918 måtte C. Dittmar dog meddele, at fabrikssygeplejersken havde standset sit virke. Årsagenvar, at to virksomheder standsede produk- tionen. Arbejdet var desuden vanskeliggiort af bl.a. de store afstande mel- lem fabrikkerne og et stort arbejdspres. Da det var ejerne, som skulle betale og sørge for ansættelse af fabrikssygeple- jersken, mødte denne indretning ofte modstand. Industrien ville hellere have mandlige faglærtearbejdere eller kvinder uden de pålagtesociale forpligtelser. 58
  • 59.
    Den totale mobiliseringog kvinderne Et centralt spørgsmåli forbindelse med den kvindelige erhvervsaktivitet un- der første verdenskrig er, i hvor høj grad den tilsigtede ,totale mobilisering' blev realiseret. 3. hærledelse satsede med produktionsprogrammet og udka- stet til loven om hjælpetjenesten på samfundets totale mobilisering. På trods af disse intentioner var der frem til 1917 alligevel stadig flere kvindeli- ge ansøgere end antal ledige stillinger. Magtkampen mellem kn'gsministeriet og den øverste hærledelse, som blev aktualiseret med den 3. hærledelses magtovertagelse i sensommmeren 1916, havde alvorlige følger for mobiliseringen. Hindenburgprogrammet for- udsatte tilstrækkeligmed kvalifioeret arbejdskraft, og industrien havde i oberstløjtnant Bauer en forbundsfælle inden for den nye hærledelse. Han sørgede for, at industriens interesser blev tilgodeset i de militære beslutnin- ger. Antallet af 'reklamerede soldater, det vil sige soldater, der blev holdt tilbage fra fronten til fordel for arbejdet i industrien, voksede kraftigt under den nye ledelse, der blev opfattet som venligtsindet overfor industrien.31 Kvindekontorets leder M.E. Lüders forlod resigneret krigsamtet, efter Groeners fald. Hendes klage var nærmest symptomatisk og generel for sam- tiden, når hun påpegede'politiske og sociale fordomme, ,mændenes stolt- hed, og den manglende samarbejdsvilje, hun mødte.32 Man kunne iagttage en udbredt uvilje over for kvindelig arbejdskraft fra industriens side, hvilket havde flere årsager.Denne uvilje er med til at sætte spørgsmålstegnved den erhvervsmæssigeemancipation, som krigen efter si- gende skulle have medført. Selvom man i industrien hellere ville have mandlige og helst faglærte ar- bejdere, så var der dog visse produktionsformer, hvor kvinderne var meget anvendelige. Det gælder specielt for ammunitionsfabrikkerne. I denne sam- menhæng må man pege på kvindernes lave lønninger i forhold til deres mandlige kollegaer. Tager man f.eks forholdene hos en af de største krigs- producenter, virksomheden Krupp i betragtning, så havde man her i løbet af meget kort tid mere end fordoblet antallet af kvinder i ammunitionsfabri- kationen mm.. I slutningen af 1917 udgjorde kvinderne hos Krupp ca. 25% af den samlede arbejdsstyrke. Man kan gå ud fra, at de var underbetalt med mellem 30% og 50%. I en tid hvor nominallønningernesteg, gav det ledel- sen ikke ringe fordele, når ca. 1⁄4 af arbejdsstyrken (der var tale om 26.000 kvinder) tjente det mindre. Kvinderne var en billig arbejdskraft i massepro- duktionen!33 Udover modstanden fra industriens side, blev den kvindelige erhvervsak- tivitet mødt med blandede følelser fra fagforbundene. Man opfattede ikke helt uden grund kvinderne som løntrykkere,og de mandlige kollegaer kun- ne ikke lade være med at betragte dem som indirekte budbringere af dø- den. Det officielle mål med den kvindelige erhvervsaktivitet, var netop at frigøre mændene til skyttegraven. Her er det interessant, at loven om hjæl- petjenesten ifølge U. Daniel kun friorde omtrent 183.000 mænd til front- tjeneste, og det svarer ikke engang til 2⁄3 af de tab, som hæren havde om måneden i slaget ved Somme ( juni-november 1916)!3'4 59
  • 60.
    Udviklingen på detsociale område var en forudsætning for kvindernes frigørelsefra hjemmet til fordel for produktionen. De initiativer, der blev taget, var dog langt fra nok jævnfør f.eks. fabrikssygeplejerskernes arbejds- forhold. Det utilstrækkeligesociale system orde det umuligt for mange kvinder at arbejde uden for hjemmet. Industrien klagede over kvindernes meget høje fluktuationsrate, men net- op disse høje tal er udtryk for det hårde arbejde, dårligearbejds- og lønfor- hold. De er ogsåudtryk for industriens hensynsløsehvervning Via kommer- cielle agenturer, som blev betalt efter det antal hoveder, som de fik overbe- vist om de ,gode forhold? i den arbejdskraftsøgendeindustri. De ovennævn- te forhold samt sygdom var de hyppigste årsagertil opsigelser blandt kvin- derne. Man må konstatere, at flere faktorer talte imod den totale mobilisering. Der var vel mere tale om en ønskedrøm, en illusion fra rigets ledelse. 'Ian- kerne om den totale krigsførelseblev da ogsåbrandaktuelle i kølvandet af erfaringerne fra slaget ved Somme, hvor især englænderneudviste en uven- tet overlegenhed i både tungt skyts, ammunition mm. Det viste, at de en- gelske løsningsmodellergenerelt virkede bedre end de tyske. Man havde nærmest ingen anden mulighed end at sætte alt på ét kort. Problemet var dog, at de samfundsmæssigeforudsætningerog strukturer ikke var beregnet til eller forberedte på en sådan totalisering. Derudover var man under hele krigen klar over, at den kvindelige indflydelse på arbejdsmarkedet skulle være af kort varighed. Nervøsiteten for en demobiliseringskrise var med til at fremme denne opfattelse. Det var da heller ikke muligt at rive kvinderne ud af den position og funktion, de havde i et traditionelt patriarkalsk sam- fund. Sammenfatning og perspektivering Man kan ikke taleom en usædvaan forøgelseaf den kvindelige erhvervs- aktivitet som følge af krigsudviklingen. Derimod blev kvindernes andel i den krigsvigtige og før krigen mandsdominerede rustningsindustri stærkt øget på bekostning af de traditionelle kvindeerhverv. Denne udvikling havde en relativt emanciperende virkning på de kvindelige arbejdere. Emancipatio- nen var dog tidsbegrænset;så snart mændene vendte hjem fra krigen, vend- te kvinderne tilbage til kødgryderneeller til de traditionelle kvindeerhverv. Det indledende citat fra opslagsværketBrockhaus som illustration af en gængs Opfattelse virker nærmest som en proportionsforvrængning.Det var nemlig kun indirekte krigen, som gav kvinderne den politiske ligeberettigel- se og afskaffede den ulige treklassevalgret35i Preussen! Reformerne var derimod en direkte følge af revolutionen fra november 1918 og dermed den stærke socialdemokratiske bevægelse, der fik gennemtrumfet krav, som man allerede havde stillet før krigen! I det socialdemokratiske ”Erfurt-pro- gram' fra 1891 vedtog man at kæmpe for en ny valgret byggende på: »Alrnin- delig, lige og direkte valg- og stemmeret uden hensyn til kønnene«, Kam- pen om kvindernes politiske frigørelseeller ligeberettigelse hang meget tæt sammen med SPD,s generelle krav om politiske reformer. Disse reformers 60
  • 61.
    realisering blev mulig,efter at revolutionen havde overtaget magten i det krigsplagede land. * De følgende kontrafaktiske36 spørgsmåler med til at problematisere for- holdene: Hvad hvis centralmagterne f.eks. havde vundet krigen? Ville kvin- derne da have fået valg- og stemmeret, og ville de konservative elementer have givet afkald på magtmonopolet? Svarene er indlysende nok hypoteti- ske. Men tager man i betragtning, hvad b1.a. den senere rigspræsidentHin- denburg mente om kvinderne og 'den tyske mentalitet', så er der ingen grund til overilet optimisme. Noter: 1. Brockhaus, “Wiesbaden 1968 bd. 6 s. 544 2. Stefan Bajohr: »Die Hälfte der Fabrik - Geschichte der Frauenarbeit in Deutschland 1914 bis 1945«,Marburg 1979 s. 101,s. 125-127 ( Bajohr). Lignende udtalelser findes f.eks. i Paul Umbreit: »Die deutschen Gewerkschaften im Krieg«,Stuttgart 1928 s. 88 (Umbreit), Chri- stoph Sachse: »Mütterlichkeit als Beruf«, Frankfurt a.M. 1986 s. 153 (Sachse) og Hand- wörterbuch der Sozialwissenschaften, Göttingen 1965 bd.4 s. 121 (HDSW) 3. Ute Daniel er den førende kritiker af 'masseopfattelsen', Ute Daniel: »Arbeiterfrauen in der Kriegsgesellschaft«,Göttingen 1989 s. 37 (Daniel 1989),Ute Daniel: »Fikti0n, Friktion und Fakten - Frauenlohnarbeit im Ersten Weltkrieg«i »Arbeiterschaft in Deutschland 1914-18« udgivet af Gunther Mai, Düsseldorf 1985 s. 280 f. (Daniel 1985) Daniel 1989 s. 39 ff., specielt s. 41 og s. 43 Daniel 1985 s. 283, Daniel 1989 s. 44 Jürgen Kocka: »IGassengescllschaftim Krieg. Deutsche Sozialgeschichte 1914-18«,Frank- furt 1988 (første udg, 1973)s. 27 (Kocka), G. Bry: »Wagesin Germany 1871-1945«,Prince- ton 1960 s. 193 (Bry), Waldemar Zimmermann: »Die Veränderungder Einkommens- und Lebensverhältnisse der deutschen Arbeiter durch den Krieg«, Stuttgart 1932 s. 350 f. (Zimmermann). Tabellen er en revideret udgave på basis af de tre nævnte forfattere. Kocka gør i note 29 s. 204 opmærksom på,at han har måttet revidere Zimmermanns addi- tion. Kocka har dog overset den egentlige fejlkilde, som er en trykfejl i opgivelsen af vær- dien gældende for træindustrien. Her er hos Zimmermann angivet den samme værdi for både 1913 og 1918 - hvilket sammenlignet med andre statistiske opgivelser ikke kan være korrekt. Bajohr s. 15, Daniel 1985 s. 323 Daniel 1985 s. 286, flere eksempler findes hos Daniel 1989 s. 48 ft'. Daniel 1989 s. 44 Stadtarchiv Flensburg (StA) A II C 567 Verein Frauenwohl (StA II C 567), StA V B'1075 Meldestelle für den Vaterländischen Hilfsdienst (StA V B 1075)'Frauenmeldestelle Flens- burg rapport fra d. 20. juli 1917 s. 2 med lignende vurdering. I München faldt antallet af tjenestepersonalefra juli 1914 til juli 1918 med ca. 35%, Daniel 1989 s. 49 På basis af Zimmermann s. 350 f., Bry s. 194 og Kocka s. 28. Jeg har måttet revidere angi- velsen for mellemgruppen i 1918. Se argumentationen note 6 Reichs Gesezblatt (RGBL) 1888 s. 59 RGBL 1914 s. 332 f., RGBL 1916 s. 55 F., RGBL 1916 s. 1323 Verwaltungsben'cht der Stadt Flensburg 1911-1926 s. 524 (Vel-.Ben1926) Rudolf Meerwarth: »Die Entwicklung der Bevölkerung in Deutschland während der Kriegs- und Nachkriegszeit«,Stuttgart 1932 s. 428 (Meerwarth) 16. Vedrørende de indenrigpoltiske modsætninger og forholdet mellem industrien og mili- tæret se bl.a. Gerald D.Feldman: »Armee, Industrie und Arbeiterschaft in Deutschland 1914 bis 1918«,Bonn 1985 (første udg. på eng. 1965) (Feldman), Gunther Mai: »Das Ende des Kaiserreichs«, München 1987 (Mai 1987), se desuden Gerd Hardach: »Der Erstc Weltkrieg«,München 1973 (Hardach) .QS-"5* Ppæs p 535913 61
  • 62.
    åäüfåäää ;5 .$53 Ursachen und Folgen- Vom deutschen Zusammenbruch 1918 und 1945 bis zur staatlichen Neuordnung Deutschlands in der Gegenwart. bd. 1 udg. af H. Michaelis, E. Schraepler, Berlin 1958, dokument nr. 3 (Ursachen und Folgen) Ursachen und Folgen dokument nr. 4 Ursachen und Folgen dokument nr. 5 StA V B 1075, mere generelt om de nye bestemmelser se bl.a. Daniel 1989 s. 83 ff. StA V B 1075 20.7.1917 Ver.Ber. 1926 s. 474 StA V B 1075 På basis af StA V B 27.11.1918 StA V B 1075 Ursula von Gersdorff: »Frauen im Kriegsdienst1914-1945«,Stuttgart 1969 s. 12 (Gersdorn') Gunther Mai: »Kriegswirtschaftund Arbeiterbewegung in Württemberg1914-18«,Stuttgart 1983 s. 355 f. (Mai 1983) StA V B 1075 Ute Daniel: »Womens work in industry and family: Germany 1914-18« i »The upheaval of war« udgivet af R.Wall, J.Wrnter, Cambridge 1988 s. 279 f., 297 (Daniel 1988);Daniel 1989 s. 100-106 30. StAVB 1075 U)t.. 32. 33. 35. 36. 62 Mens 2.0HL holdt tallet nede på omkring 1,2 millioner, steg tallet efter 3.0HBs magto- vertagelse. I slutningen af krigen var der i alt omtrent 3 millioner reklamerede mænd. Af dem var omkring 50% krigsanvendelige. StdeDR bd. 42 s. 28 f. Daniel 1989 s. 84, 86. General Groeners forhold til industrien og ledelsen af 3.0HL var præget af uoverensstemmelser. Han blev derfor afskediget d. 18. august 1917 Lothar Burchardt: »Zwischen Kriegsgewinnen und Kriegskosten, Krupp im Ersten Welt- krieg«,i Zeitschrift für Unternehmensgeschichte 32 H. 2. 1987 s. 82 f. Daniel 1989 s. 94 Den preussiske »Drei-Klassen-Wahlrecht« blev vedtaget i 1849 og var gældende frem til 1918. Der var tale om et ulige, offentligt og mundtligt valg. Afstemningen var indirekte, man valgte såkaldte »Wahlmännercgsom på et senere tidspunkt trådte sammen for at be- stemme valgkredsens delegerede (Abgeordneter). Vælgergruppenvar delt op i tre klasser - bestemt af skatteydelsen. Hver skatteklasse valgte 1⁄3af valgmændene.Den L klasse var de få rige, og den 3. klasse de mange fattige, de blev vægtet lige meget. Det betød f.eks. i 1903 rent praktisk, at en stemme fra den 1. klasse betød 26 gange så meget som en stemme fra den 3. klasse. Valgretten blev af August Bebel ogsåkaldt: »Geldsack-Wahlrecht«. Se hertil feks. Karl Dietrich Erdmann: »Der Er- ste Weltkrieg«,dtv München 1980 (1.opl. 1973)s. 22 Ef.,26 tf. Vedrørende begrebet kontrafaktisk, se Uffe Østergaard:»Kontrafaktiske hypoteser i histo- rieforskningen«,i: Den jyske Historiker nr. 41 s. 130-133
  • 63.
    Abstract Klos, Michael:Die deutschen Arbeiterfrauen und der Weltkrieg 1914-18. Arbejderhistorie 38 (1992). »Wer nicht arbeitet, soll auch nicht essen, ist in unserer jetzigen La- ge mehr denn je berechtigt, auch den Frauen gegenüber.«Mit die- sen Worten wollte die 3. Oberste Heeresleitung dem deutschen Volk den Ernst der Stunde verdeutlichen. So sollte die weibliche Arbeitskraft die Männer in der kriegswich- tigen Industrie für den Einsatz an der Front entbehrlich machen. In diesem Zusammenhang entstand der Mythos, dass der Weltkrieg ei- ne sehr grosse Zahl von Frauen arbeitsaktiv werden liess. Aber die totale Mobilisierung aller Kräfte, hierunter auch die Ar- beitskraft der Frauen, zur Realisierung expansionistischer Kriegs- ziele scheiterte. Das soziale System des Deutschen Reiches konnte die ungeheuren Belastungen durch den Krieg nicht tragen und brach letztendlich militärisch und gesellschaftlich zusammen. 63
  • 64.
    DEBAT Flemming Hemmersam; Samlingen forarbejderminder, -traditioner og -kultur Indledning . De sidste ti års forskning i arbejderhistorie eller arbejderbevægelsenshisto- rie har ændret sig fra kun at være forskning i arbejderbevægelsentil nu og- så at omfatte interesse for arbejderbevægelsensforhold for f.eks. hverda- gen, det omgivende samfund og arbejdernes kultur. Nye kilder og græsrodsinteresse Den materielle kultur er blevet inddraget. Arbejderhjem kommer på mu- seum, ligesom arbejdspladsen og bestemte erhverv får deres eget museum. Skolesammenhængeog barndom illustreres gennem genstande, og et fag- foreningskontor i sin fysiske helhed bliver kulturhistorisk interessant. Det går fra en Stauning-nøddeknækkertil at et Folkets Hus bliver arbejdermu- seum. En anden kildetype, som har vundet frem, er erindringereller arbejdermin- den Dem er der indsamlet en hel del af. De publiceres i et større antal og er sammen med udstillingen af genstandene det materiale, som bredest frem- mer interessen for arbejderhistorien. Endvidere kan det konstateres, at interessen for dette forskningsområde har flyttet sig fra universiteterne med deres specialeafhandlinger til også at blive taget op - centralt som lokalt - af arbejderbevægelsenog enkeltperso- ner. Der udgives festskrifter om den lokale arbejderbevægelse,foranstaltes erindringsindsamlinger og lokale arbejdermuseer og -arkiver oprettes. Eksisterende institutioner Arbejderbevægelsenstrykte kilder og arkivalier opbevaresog systematiseres hovedsageligt på ABA, medens genstandene nu har fået deres eget hoved- museum i København (Arbejdermuseet). En tredie hovedinstitution Derimod er arbejdererindringerne ikke anbragt noget bestemt sted, men findes spredt ud over landet. Og det er en fejl. Vi mangler en tredje institu- tion, der kunne stå for at indsamle og især systematisere de »bløde« data - 64
  • 65.
    minderne (erindringeme) - allede områder som omhandler arbejdernes egen kultur. Her kunne de mange engagerede amatør-forskere og indsamle- re samarbejde med professionelle forskere gennem oprettelsen af samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultun Inspiration fra etnologi og folkloristik De »bløde data« har etnologer og folklorister indsamlet, bearbejdet, udstil- let og publiceret. Hovedarkiverne i denne sammenhæng har været Dansk Folkemindesamling (DFS) og bl.a. Nationalmuseets Etnologiske UnderSø- gelser (NEU). Nu er det desværre sådan, at NEU ikke eksisterer mere som selvstændigog udfarende institution ved Nationalmuseet på grund af bespa- relser. Og DFS er stadigvækhovedsagelig forankret i romantikkens selvfor- ståelse og det førindustn'aliserede samfund. Til trods herfor kan opbygningen af en samling af arbejderminder, -tradi- tioner og -kultur lade sig inspirere af de erfaringer og den systematik og ind- samlingspraksis, som NEU og DFS har udviklet, men må samtidig gå andre veje, da arbejdernes kultur hører industrialismen til og står under påvirk- ning af forskellige strømningerinden for arbejderbevægelsen. Arbejderminder og -traditioner Ved arbejderminder forstås det, arbejderne selv kan huske fra deres liv, deres erfaringer, og det, de finder værdifuldt. Det kommer feks. frem i deres auto- biograñerom forholdene på arbejdspladsen, i barndomshjemmet, eller hvor- dan de husker skoletiden, arbejdskampene og glædenved at stå påegne ben. Der er ingen tvivl om, at det er et værdifuldt arbejderhistorisk materiale. Derimod er der tværfagliguenighed om, hvordan det i videnskabelige og formidlingsmæssige sammenhænge kan og bør anvendes. Det kan bl.a. hænge sammen med, at en systematik og metode baseret på et således tilve- jebragt materiale endnu ikke er udarbejdet. Termen arbejdertraditioner anvendes om et arbejderhistorisk materiale, der traderes videre, måske i flere generationer, mundtligt som skriftligt eller gennem genstande og sædvaner. Det overleveres ikke altid »ordret«, men kan forandres og nyfortællesalt efter tid, sted og omstændigheder. En central problemstilling ville være at anskue klassekampen i det danske samfund gennem studier af minder og traditioner blandt arbejderne, i bor- gerskabet og bondebefolkningen for at finde frem til ligheder, påvirkninger og forskelligheder. Arbejdernes kultur og arbejderbevægelsens Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur har til opgave at ind- samle, opbevare og forske i arbejderminder og -traditioner fra arbejdernes kultur i hverdagen, og som de huskes og anvendes i arbejderbevægelsens kultur, dvs. i forbindelse med organisationslivets mange foreninger. De vil ofte være præget af f.eks. socialdemokratiske, socialistiske og kommunisti- ske tankegange. Man kan også beskæftige sig med arbejderteater, -musik, -sang, -ñlm, -litteratur og -kunst. 65
  • 66.
    Trykte kilder ogarkivalier Tilvejebringelse af erindringer, minder og traditioner sker ikke alene via den mundtlige kultur, men også,som vi har været inde på,i sammenhæng med den materielle kultur. 'Iiykte kilder og arkivalier, som normalt kun forbindes med studier af ar- bejderbevægelsenshistorie, er ogsåværdifulde for studiet af minder og tra- ditioner fra arbejderbevægelsenog i arbejderhverdagen. De kan findes i bø- ger, tidsskrifter og fagblade, aviser og i arkivalier, fotografier, plakater og fa- ner eller gennem en kombination af flere kilder. En socialistisk talemåde som f.eks.: Gør din pligt og kræv din ret (Ingen rettigheder uden pligter, ingen pligter uden rettigheder) findes på bannere og faner. Gennem arkivstudier og trykt materiale kan denne talemåde f.eks. føres tilbage til vedtagelsen af statutterne i 1. Internationale i 1864, formule- ret af Karl Marx. Det fremgåraf en brevveksling, at Marx var imod denne formulering, men blev tvunget til at medtage den i statutterne. Det interessante ud fra et minde- 0g traditionsaspekt er, at denne talemåde har overlevet i så mange år,og at den ñndes på arbejderfaner selv i den mind- ste ajkrog af Danmark, og at den i de senere år igen er blevet taget op i en soci- aldemokratisk programerklæn'ngHvor udbredt denne talemåde har været, og hvad den egentlig har betydet, kunne bl.a. undersøgesgennem arkivstudier og trykt materiale, men ogsågennem spørgeskemaerog interviews. Det samme gælder de utallige arbejderfester inden for bevægelsen.Af- grænses de f.eks. til DSU i mellemkrigstiden, giver det trykte materiale fra ABA foreløbigeoplysninger om kurser i arbejderfester, debat om nye kultu- relle arbejdsformer, håndbogi fester og debat om indholdet af de ca. 60 for- skellige festtyper og -arrangementer, der bare for denne periode blev afprø- vet i DSU. Om arbejderskik og -brug på arbejdspladserne kan der læses i fagfore- ningsbladene, og hvis man inddrog protokollerne i denne verifikation ville også fagforeningernes og de enkelte fags specielle skik og brug komme frem. De mange konkrete eksempler på fortrædeligheder fra virkeligheden, som fremkommer i polemik og beskrivelser i de trykte kilder og arkivalier- ne, lader forstå, at historien af arbejderne opleves/tolkes ud fra et omfatten- de fortællerepertoiremed temaer fra hverdagen, arbejdet, bevægelsen,friti- den og det omgivende samfund - ofte i form af et digt eller en (lejlig- heds)sang. Trykt de forskelligste steder og i et stort omfang, giver de mulig- hed for at afdække arbejdernes bevidsthed og en klassebevidsthed, mange år efter uddybet og forklaret gennem minderne. Studiet af traderingen og overleveringen hos arbejderne er ogsåmed til at afdække, hvad de selv opfatter som deres identitet, og hvad de værdsætter som noget kontinuerligti deres tilværelse. Forsøg på en systematik Det gælder såvel for de trykte kilder og arkivalierne som for den mundtlige og materielle kultur, at der endnu ikke er udarbejdet en systematik og me- 66
  • 67.
    tode til atanskue og synliggørearbejdernes og bevægelsenskultur gennem minde- og traditionsaspektet. I det følgende skitseres et forsøg på en systematik til en opdeling af Sam- lingen for arbejderminder, -traditioner og kultur i tre afdelinger. Afdeling for arbejderminder I det indsamlede autobiograñskemindemateriale skelnes der mellem histo- rier fortalt om 1)de lange linier 2) dagliglivet. Ved de lange linier forstås a) tidsforløbet: erindringer om samfundsfor- hold i en historisk kronologisk sammenhæng;b) livsforløbet som noget ik- ke-tilbagevendende om barndom, ungdom, voksenliv og alderdom og c) års- forløbet, dvs. noget een gang om året tilbagevendende: forår, sommer, ef- terår og vinter; fødselsdage og bryllupsdage; jul, påskeog pinse mv. og an- dre festtyper og mærkedage i arbejderbevægelsen. Ved dagliglivet menes noget dagligt eller hyppigt tilbagevendende i for- bindelse med f.eks. levevilkår,arbejdslivet, fagforeningen, fritid samt politi- ske og kulturelle foreninger. Ved at skelne mellem noget ikke-tilbagevendende (de store linier) og det hverdags-tilbagevendende (dagliglivet) eller een gang om året tilbageven- dende (årsforløbet)deles arbejderfortællingernei et autobiografisk materi- ale op i 2 hovedgrupper af historier, som samtidig også siger noget om at- bejdernes lineære og cykliske bevidsthed. De to hovedgrupper af historier kan så yderligere underopdeles efter funktion og indhold. ' Afdelingen for arbejderminder beskæftigersig med et arbejderhistorisk materiale, ting som arbejderne selv kan huske fra deres liv, deres erfaringer, og hvad de har fundet værdifuldt at fortælle om. Afdeling for arbejdertraditioner 'Itaditionerne systematiseres ud fra 1)viden og forestillingsverden (hVadde tænker),i 2) ret, sæd og skik (hvad de gør) og 3) kunstneriske udtryksfor- mer (hvad de fortæller, fremfører og måden det gøres på). Der skelnes i viden og forestillingsverden mellem traderet ideologi, ver- densanskuelse og sund fornuft. Ved ideologi forstås systemer af ideer og vurderingsmåder;eksempler herpå kan være historier om ideologiske stri- digheder eller egne overbevisninger såvel som antiborgerlige og antimilitari- stiske holdninger. Ved verdensanskuelse forstås den opfattelse, som et menneske har af ver- den eller virkeligheden som en helhed med f.eks. holdninger til solidaritet og imod rangforskelle og uretfærdighed.Sund fornuft opfattes som den del af en verdensanskuelse, der tilegnes ukritisk, og hvor gennemsnitsmenne- skets etiske individualitet udvikler sig med holdninger til f.eks. hjælpsom- hed, properhed, venlighed og anstændighed. Ved ret, herunder sanktioner mod uret menes et samlet hele af normer, som staten eller en statslignende magt har udstyret med gyldighed og som henvender sig til borgerne med kravet om lydighed. Som eksempler herpå kan nævnes historier om det danske retssystem, arbejdskampe, arbejdsret- 67
  • 68.
    ten, samfundets loveog arbejdsmarkedets hovedaftale, forfølgelse af skrue- brækkere og regler og procedurer for afholdelse af generalforsamlinger. Sæd er indbegrebet af regulerende og overvågendenormer, som har mo- ralsk bydende kraft og angiver, hvad der bør gøres. Afvigere udsættes for sanktioner i form af gruppepres, men straffes ikke i retslig forstand; som il- lustration kan nævnes de sanktioner, som socialdemokrater og kommuni- ster gennem trusler, bagtalelser og fraktioner udsætter hinanden for i det faglige arbejde samt den disciplin, der udøves inden for arbejderbevægel- sens egne rækker. , Skikke praktiseres konkret i utallige sammenhængeog kan være af kort varighed (mode), betegne passende opførsel (konvention) eller udtrykke in- dividuel adfærd (vane). Som eksempler kan nævnes anvendelse af spytte- bakker, hilseformer og påklædning,demonstrationer, kitdage, fusk i ar- bejdstiden, fanen til stede ved begravelse samt ceremonier og ritualer ved åbningskongresser. De kunstneriske udtryksformer deles op i ubundne former (historier), hvortil ogsåhører sagn i bred forstand, herunder feks. rygter, anekdoter, skæmtehistorier og skrøner, foruden eventyr, utopiske fortællinger,myter og legender, dvs. det der svarer til martyr- og mirakelfortællinger. Og de bundne former med bl.a. sange og viser, arbejderspil og »fusk på arbejdet«,samt kortfonner som vitser, remser, talemåder, ordsprog, øge- navne, slang (argot, jargon), gåderog paroler/slagord etc. Afdelingen for arbejdertraditioner beskæftigersig med alle de ting, som er blevet traderet, og som i dag også overleveres i arbejderbevægelsenog hos arbejderne - deres viden og forestillingsverden, ret, sæd og skik udtrykt som det ogsåkan være, gennem kunstneriske former, og det, der kan skilles ud som særligeslidstærke arbejdertraditioner. Afdeling for arbejderlmltur Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur har ogsåtil opgave at indsamle og opbevare de arbejderkulturelle aktiviteter, som bygger på den snævre kulturopfattelse, at kultur er lig med kunst. Samlingen må derfor og- så udvikle sig til et centrum for indsamling, opbevaring og forskning af ar- bejderteater, -musik, -sang, -film, -litteratur og -kunst vurderet og uddybet gennem indsamlede minder og erindringer. Afdelingen for arbejderkultur beskæftigersig endvidere med de bredt an- lagte kulturelle aktiviteter som f.eks. arbejderoplysning, -skak, -sport, -ferie og -samarittervirksomhed og har ydermere til opgave at få beskrevet, analy- seret og illustreret forholdet mellem arbejdernes kultur og arbejderbevæ- gelsens kultur. Indsamling Forestillede man sig Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur som en eksisterende institution med nyerhvervede lokaler, ansat personale og et budget, ville det første initiativ være at henvende sig til medierne, ar- bejderbevægelsenog andre interesserede for at få deres hjælp til hvert år at 68
  • 69.
    «› ,n *2›: v t.. Arrangørgruppen bag konference om arbejderminder på Københavns Universitet i 1986 repræ- senterede Institut for Folkemindevidenskab og organisationen »FagligePensionister og Efter- lønsmodtagere«. sætte indsamlinger i gang af arbejderminder, afsluttet hver for sig med en uddeling af priser for de bedste bidrag. Der bør ske en kontinuerlig indsamling af autobiograñerpå grundlag af spørgeskemaer, interviews eller gennem en kollektiv fremgangsmådemed månedligemøder for at hjælpe og motivere en gruppe meddelere til at skri- ve og indtale deres erindringer. Samtidig bør der hvert år udsendes tematiske spørgeskemaerom bestem- te arbejderhistoriske emner til en kreds af interesserede meddelere over he- le landet, som over en årrække anmodes om at besvare dem. Forskning Forskningen koncentreres det første år om en inventering - en statusopgø- relse - af, hvad der findes af »bløde« arbejderhistoriske data som f.eks. erin- dringer i lokale arkiver, museer og andre institutioner og evt. i fotokopi få dem overført til Samlingenfor arbejderminder, -traditioner og -kultur. Endvidere vil ABA, der på en koncentreret måde rummer så mange mu- ligheder for at give oplysninger og henvendelser, blive systematisk gennem- gået.Kendskabet til dette kildemateriale vil uden tvivl være med til at rejse nye problemstillinger og give ideer til tematiske spørgeskemaer. Senere kan selvstændigeforskningsprojekter iværksættes for at få belyst, hvad feks. faneme kan fortælle; arbejderkulturen i DSU-kredse i mellem- krigstiden; historien oplevet gennem arbejderhistorierne, festlivet som det har udfoldet sig i arbejderbevægelsensamt forskellen mellem arbejdernes sange og arbejdersangen i Danmark. 69
  • 70.
    Organisation Afgørende for atSamlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur kan vokse og blive centralt placeret i den danske arbejderhistoriske forskning, afhængerikke alene af, at der er et rimeligt budget at basere dette arbejde på,men ogsåaf at der ud over landet blandt arbejderne er en positiv hold- ning til at få disse ting indsamlet. Denne interesse kunne oprettelsen af en forening være med til at stimu- lere og et medlemsblad kunne fremme kendskabet til de danske arbejder- minder og den danske arbejderkultur. For medlemmer, der ønskede aktivt at gåind i indsamlingsarbejdet,enten som fast meddeler på spørgeskemaerneeller ved selv at indsamle arbejder- minder kunne der afholdes kurser. Inspirerende for dette indsamlingsarbejde ville det være at samle de in- teresserede til arbejderhistoriske årsmødet, arrangeret af Samlingen for ar- bejderminder, -traditioner og -kultur i samarbejde med ABA, Arbejdermu- seet, Center for Arbejderhilturstudier ved Københavns Universitet og SFAH. Afslutning Samlingen for arbejdenninder, -traditioner og -kultur må selvfølgeligogså publicere sine indsamlings- og forskningsresultater. Det kan ske ved udsen- delsen af en årbog,skriftserie og en arbejdererindrings-publikationsrække, som vi her ikke nærmere skal komme ind på. Oprettes Samlingen vil den være den første af sin art iverden. Epilog For en del år siden, da Henry Gran var leder af ABA, snakkede jeg en dag med ham på hans kontor. Jeg bemærkede, at han nederst på sit private brevpapir havde fået trykt mottoet: Udholdenhed besejrer alt. Det smilede jeg lidt af dengang, men gør det ikke mere, for det er jo rigtigt, at kun ud- holdenhed besejrer alt. Det må Samlingen for arbejderminder, -traditioner og -kultur så glædesig over. 70
  • 71.
    ANMELDELSER Det arbejdende FolksKulturhistorie. Bd. 3. Historikergruppen Fempas: Tommy P. Christensen, lisa Elsbøll, Grethe Hamborg, Anne Severin, Torben Svendrup (Red.). Forhistorien: Arne Nielsen. SiD/I'remad, København 1990. 415 sider. 250 kr. Man kunne starte med at spørge, hvilken sagligbegrundelse der mon har været for at skrive dette tredie bind af »Det arbejdende folks kulturhistorie«. De to første bind fra 1987/88 blev markedsført som et færdigt sæt, og forfatterne havde (i grove træk ganske vist) ført fremstillingen kronologisk frem til vore dage. Det er ikke mit indtryk, at der var forudset nogen fortsættelse, og det er efter læsningen et stort spørgsmål,hvad det var, der var så vigtigt for Historikergruppen Fempas at formid- le, at SiD skulle overtales til at finansiere et ekstra bind. Hvor den overfladiske fremstilling i de første bind kunne forklares ud fra det sto- re kronologiske forløb, der blev behandlet, så gælder denne undskyldning ikke for dette bind, der udtrykkeligt tager sig for at skrive de sidste 150 års kulturhistorie »i bredeste forstand«,altså »en kortere periode - som vi alle har et forhold til, fordi vi er en del af dem. På 415 sider må det være muligt at give en betydelig mere vitaminrig hi- storieskrivning end den, Fempas formidler. Man kunne have tilladt sig at forvente, at Fempas som grundlag for dette bind havde arbejdet flittigt med den forskning, der gennem de seneste år har fundet sted om arbejderbevægelsenshistorie - publi- ceringen af resultaterne fra et sådant arbejde havde været en glimrende anledning til at udsende et tredie bind. I stedet for giver Fempas udtryk for, at de kun har for- agt til overs for denne forskning med ordene: »Om arbejderbevægelsener der skrevet meget Der er mange erindringer;mange folkemindeforskere og akademikere, der aldrig har været på en arbejdsplads, har følt sig kaldet til at skrive arbejderhistorre. Men der er også meget godt imellem« - som eksempel herpå nævnes den socialdemokratiske partihistorie »En bygning vi rejser«(s. 180). Jeg finder det beskæmmende, at en historiegruppe på denne måde bekender sig til plat fordomsfuldhed i et ynkeligt forsøg på at bortforklare egen dovenskab. Fem- pas anfører i indledningen, at det »drejersig nemlig primært om at vælge til og væl- ge fra«, og der er resolut blevet valgt det fra, som historiegruppen ikke fandt inter- essant nok. Morten Thing anfører f.eks. i sin anmeldelse i det socialistiske tidsskrift Giraffen nr. 2/1991,at ingen af SFAHs omkring 85 skrifter er medtaget i litteraturli- sten. Morten Thing frakender i sin anmeldelse værket nogen som helst værdi. Han mener, at »SiD er blevet spist af - ikke med et discountprodukt, men med en dårlig mellemskolestil«. - Jeg forstår hans harme, men mener dog, at det er muligt at pege på kvaliteter, som må gøre min vurdering af værket mindre afvisende. Det arbejdende Folks Kulturhistorie er et forsøgpå at skrive en samlet, læseven- ligfremstilling,og selv om kulturbegrebeter meget vagt og udflydende hos Fempas, lykkes det at fomridle meget stof om arbejdernes tilværelse og (samfunds)liv, som ikke er tilgængeligi nogen lignende udgivelse. Formidlingen retter sig tydeligt mod ikke-historikeren, lystlæseren,der har et rekreativt formål med at læse om histori- en, og denne læser har mange chancer for ikke bare at blive underholdt, men også få udbytte af sin læsning.Jeg synes f.eks. at kapitlerne Mode, Strukturer - systemer - hvem sagde mennesker? og De fremmede hver på deres måde udgør afsluttede artik- ler, der i emnebehandling, engagement og sproglig formidling kvalificerer fremstil- lingen. Kapitlet Mode kunne ligefrem bruges i Samvirke, ville jeg mene. Jeg synes desuden, det er en kvalitet ved værket, at forfatterne lader deres hold- ninger til stoffet komme åbent til udtryk. Det er der mange eksempler på,det frem- 71
  • 72.
    gårfeks. som konklusionenpå kapitlet om sygdom, at »Sygdomer klassebestemt!«. Der er tilsyneladende ikke tale om nogen afklaret politisk platform for historiker- gruppen endsige nogen artikuleret fomridlingspolitik; men i fremstillingens løb får stofbehandlingen farve af en slagskritisk holdning, der tillader forfatterne at forhol- de sig eksplicit til det, de skriver om. Det kan jeg godt lide. Gid det gennemgående kom klarere til udtryk og var bedre funderet i hele tilrettelæggelsen.Når holdnin- gen til stoffet kun tilfældigvisbliver formuleret sprogligt og ikke er grundlaget for selektion og disposition, kommer der til at mangle det overordnende princip, der som en generel synsvinkel kan få et så omfattende stof til at hængeblot nogenlunde sammen. Bind 3 er som de foregåendedisponeret med løs hånd. En række temaer bliver stillet selvstændigtop efter hinanden, men jeg ser ikke som for de første to binds vedkommende nogen redaktionel linie i hverken progression eller proportion irnel- lem afsnittene. Det blivende helhedsindtryk er, at bogens afsnit er ordnet efter det gammelkendte princip, hulter til bulter; og den læser, der tror at ñnde nogen (evt. indre) sammenhængi bogen, efterlades skuffet. Ikke alene mangler denne sammen- hæng - de enkelte kapitler er så forskelligt skrevet, at man som læser kastes rundt mellem let causerende artikler præget af skrivelyst og knudrede, krampagtigt for- mulerede artikler, der efterlader indtrykket af pligtarbejde. I en så omfattende sammenhængmå der selvfølgeligvære afsnit, der for den en- kelte læser virker mere interessante end andre. Det er f.eks. svært for mig at finde noget i afsnittene om den franske revolution og om besættelsestiden, som jeg ikke har læst bedre beskrevet andre steder; og de spredte tilløb til at beskrive arbejder- bevægelsenshistorie synes jeg rent ud sagt løber ud i sandet. Jeg glædede mig til at læse om arbejderkultur, om arbejderbevægelsenskulturel- le indsats, om foreningerne (fag-, sang-, idræts-, kunst-), om kulturpolitiske initiati- ver, om forlystelser, samværsformer, fester og ferier - for eksempel. Men det lader ikke til at have haft forfatternes interesse. Spredte bemærkningeri forskellige afsnit giver det indtryk, at Fempas ikke finder, at arbejderbevægelsenseget kulturliv har præget »det arbejdende folks kulturhistorie« de sidste 150 år. Det forbigåseller spi- ses af med et par hurtige statistiske bemærkninger af ringe informationsværdi. Hvem har f.eks. glæde af at få at vide, at DAI var den 7. største organisation inden for Dansk Idræts Forbund i 1989? (s. 278). Man kunne ogsåi en sådan udgivelse fra forlaget Fremad forvente, at Fremads Folkebibliotek i det mindste blev nævnt, men heller ikke dette banebrydende initiativ finder nåde for forfatternes valg af stof. En affotograferet plakat for AOFs bogkreds bærer billedteksten: »Gennem bogkredse og læseforeningerblev bogen ogsåudbredt i den arbejdende befolkning«(s. 121)- og dét var så dét I kapitlet »At læse« s. 191 lægges hovedvægten på, hvad arbejderne ikke læste foruden en summarisk præsentationaf den mest solgte triviallitteratur. Det virker tyndt. Så meget mere som en sådan emnebehandling støtter myten om den bevidst- løse subsummering af al arbejderkultur under borgerskabets. Om arbejdernes kul- tur hedder det oven i købet konkluderende (s.380),at »Det derreelt skete,var, at ar- bejderne fik deli den borgerligekalium. Denne i bedste fald udialektiske bemærkning frakender altså med et pennestrøg den betydning, som arbejderbevægelsenskultur- liv har haft for kulturhistorien gennem 150 år. I sandhed tankevækkende at finde denne holdning i et værk, der bærer titlen »Det arbejdende Folks Kulturhistorie«. '“ Ole Pedersen 72
  • 73.
    Harald Berntsen: Imalstrømmen. Johan Nygaardsvold 1879-1952, Aschehoug for- lag, Oslo 1991, 748 5. Johan Nygaardsvold (1879-1952)ble i 1935 leder for den andre Arbeiderparti-regje- ring i vår historie - og den første som ble sittende så lenge at den fikk utrettet noe. Han var dermed ogsåden første arbeider som slik fikk en reel] sjanse til å virke som statsminister. Hans regjeringstid fram til 1940 ble en viktig reformperiode, og hans person var et stort aktivum for partiet. Store plakater med Nygaardsvolds portrett lyste opp på valgmøtene.Og i årene 1940-45 ledet han arbeidet for det frie Norge i spissen for eksilreeringen i London. Men ført nå - 46 år etter krigen - får han sin første skikkeng biografi. Dette er ikke tilfeldig. Det tyske sjokkangrepet på Norge 9. april traff et uforbe- redt norsk samfunn - og jakten på syndebukker kom i toneangivende kretser raskt til å rette seg mot blant andre statsministeren. Det gjaldt ogsåi hans eget parti. Da statsminister Nygaardsvold i slutten av mai 1945 kom hjem og ble mottatt av jublen- de menneskemengder i Oslo, var han samtidig politisk død. Måten han ble skjøvet til side på - blant annet ved å ikke innkalle ham til møter der viktige avgiørelser skulle treffes - bekrefter fullt ut at allerede den gang aldt partisekretærHaakon Lies senere ord om at Arbeiderpartiet var »fanden ingen søndagsskole«. Faghistorikere har lenge forsøkt å gi Nygaardsvold oppreisning. Den manglende opprustning var langt fra bare Arbeiderpartiets skyld, og DNA-regeringen ølae for- svarsbudsjettet med ekstraordinære bevilgninger i årene forut for 1940. Men den biografien som denne sentrale skikkelsen i norsk arbeiderbevegelse fortjener, har latt vente på seg. En journalistisk og mangelfull biografi for snaue ti år siden endrer ikke dette. I år har imidlertid historikeren Harald Berntsen kommet med en ruven- de biografi om Nygaardsvold som fyller det gapet som har vært. Bygd på et omfattende kildemateriale, også tidligere utilgiengelige kilder, gir Berntsen en grundig framstilling av Nygaardsvolds liv, og da særligav hans politiske virke. Berntsen skildrer utførligogsåtiden før statsministervervet: sagbruks- og tegl- verksarbeider i hjembygda Hommelvik i Sør-Trøndelag,skogs- og anleggsarbeider i USA, lokal fagforeningsleder og kommunal politiker, stortingsrepresentant fra 1915, deltaker i striden mellom den gamle reformistiske retning i DNA og den nye og mer radikale under "D'anmæls ledelse, som Nygaardsvold sto nærmest, parlamentarisk leder for DNA og en av dem som utforrnet og målbar den nye pragmatiske krisepo- litikken fra 1923-33 med parolen »Hele folket i arbeid«. Berntsen gir selvfølgeligrelativt bred plass til statsministerperioden før 1940, da arbeidsløsheten ble brakt klart ned (uten å forsvinne) og blant armet alders- og ar- beidsløshetstrygdble ennomført. Han skildrer særligforsøket på å føre en nøytra- litetspolitikk for å holde Norge uten for storkrigen som var under oppseiling. Men det er først og fremst de dramatiske dager 0g uker under det tyske felttoget i Norge og de påfølgendevanskeligeog tunge årene i eksil, fjernt fra folk og land, som står i fokus. Forholdet til det som skulle bli Hjemmefrontens Ledelse, står her sentralt. Hjemmefrontledelsen krevde at reeringen måtte gå av så fort den kom hjem - det var det vilkår den satte for å samarbeide. Bakgrunnen for dette finner Berntsen ikke bare i syndebukktenkning knyttet til 1940. Han sannsynliggjørat det hos bor- gerlige ledere også hadde klare partipolitiske årsaker. Men framfor alt griper han fatt i klare ikke- og til dels anti-parlamentariske visjoner flere av disse hadde, særlig de første årene. Hans tese er at i hjennnefrontledelsen finner denne utenomparla- mentariske strømninginnen en Oslo-basert elite innen borgerskapet fram til en alli- anse med 'Ii'anmæl-fløyens folk i DNA, som ogsåvar forankret i utenomparlamen- tariske organisasjoner og tradisjoner. 73
  • 74.
    Den fremste representantfor denne fløyenvar Einar Gerhardsen, og det blir da et velregissert spil] som fører fram til Gerhardsens nye lederrolle som partiformann og statsminister i 1945. Dette innebar ogsåpartiapparatets definitive overmakt over stortingsgruppen - mulig både fordi gruppen var kompromittert etter sin vilje til en »ordning«med tyskerne sommeren 1940 og fordi det parlamentariske liv var satt ut av drift i de fem okkupasjonsårene. Dette siste er pekt på av historikere tidligere, men Berntsen gir en mer utførlig bakgrunn og driver dette perspektivet lenger og mer konsekvent enn noen før. Der- med framstår Hjemmefrontens Ledelse ogsåsom det politismnde organ det vitterlig var, selv om den selv utvivlsomt ville hatt seg frabedt en slik etikett. Dette er et vik- tig poeng. En annen sak er at jeg synes Berntsen presser dette perspektivet for langt og for ensidig. Dermed ser han konspirasjon og slu beregning ogsåder andre forkla- ringer er vel så rimelige. I det hele er det Nygaardsvolds briller Berntsen har på ne- sen hele tiden, og det fører til skjevhet. Men han har til en viss grad rett i at histori- kere før ofte har brukt hjemmefrontledelsens briller. Slik kan Berntsens ensidighet likevel bidra til at det blir balanse i totalbildet. Det kan imidlertid gi framstillingen et moralistisk preg som lett kan komme i stedet for den historiske forståelse. Den avsluttende delen av boken elder forspillet til NATO-medlemsskapet i 1949. Den er den svakeste. Her synes jeg Berntsens framstilling av bakgrunnen blir klart mangelfull og for ensidig, med en vis tendens til konspirasjonsteori-tenkning. Samtidig får leseren heller ikke noe klart bilde av hvor hovedpersonen Nygaards- vold, som fortsatt satt på Stortinget, egentlig sto i debatten mellom »nordister« og tilhengere av vest-tilknytning i reen'ngspartiet. Et sterkt inntrykk på anmelderen gjorde Berntsens skildring av hvordan en funk- sjonær nekter partiets tidligere statsminister adgang til NATO-landsmøtet i 1949 - han hadde glemt adgangskortet! Berntsen understreker at Nygaardsvold holdt en lav politisk profil i denne perio- den. Han var resignert og bitter - men samtidig partilojal. Den gamle slagferdighe- ten hadde han likevel i behold. Det viser historien om da hans gamle motstander og venn, den konservative partileder Hambro, holdt valgforedrag i Hommelvik i 1949. Etter foredraget satte Hambro seg til Nygaardsvold på tilhørerbenken. »Ja, vi be- gynner å bli gamle nå«,bemerket Hambro. »Jeghørte det, ja«,repliserte Nygaards- vold. Boken er på nesten 750 sider. Men den mangler både register og de kildehenvis- ninger man forventer å finne i et vitenskapelig arbeid av denne art. Forlaget har lo- vet å rette på dette i et eventuelt nytt opplag. Det vil dessuten være tilengelig et eksemplar av register og henvisninger hos forlaget og'i Arbeiderbevegelsens Arkiv og Bibliotek i Oslo. Til tross for innvendinger synes jeg Harald Berntsen har laget en stort sett grun- dig, velskrevet og samtidig provoserende bok. Den er lang, men den er aldri kjede- lig. Og i alle fall i store deler har vi følelsen av å komme Nygaardsvold inn på livet. Slik har Berntsen reist Nygaardsvold et verdig monument. TerjeHalvorsen Spencer R. Crew: Field to Factory. Afro-American Migration 1915-1940,Smithsonian Institution, Washington DC. 1987, 79 5. Fra februar 1987 til marts 1988 afholdtes en udstilling i Washington DC. på Natio- nal Museum of American History. Emnet var den mægtige interne migration, der fandt sted i USA i tiden mellem de to verdenskriges begyndelse. Hundredtusindvis af sorte amerikanere flyttede fra sydstaterne til nordstateme og ændrede deres til- 74
  • 75.
    værelse som landarbejdere ogsmåforpagteretil industriarbejdere i nordstaternes millionbyer. Til udstillingen blev fremstillet en lille, rigt illustreret bog, der skulle supplere udstillingen med en sammenhængendeskriftlig fremstilling af udstillingens hovedtemaer. Denne forbindelse mellem udstilling og bog har både sine stærke og svage sider - alt efter hvad man vil bruge bogen til. Det ligger i bogens forudsætninger, at der nødvendigvismå være tale om en kortfattet fremstilling, og at den samtidig skal dække en meget lang række forskellige aspekter af den store og komplekse sociale omvæltning,som den her omtalte migration udgør. Disse krav til den skriftlige fremstilling har medført, at bogen er blevet disponeret i en meget lang række gan- ske korte kapitler; ialt 27, der omhandler hver sit emne på gennemsnitligt 3 sider, hvoraf ca. 50 procent udgøres af illustrationer - fortrinsvis fremragende udvalgte fo- tografier. Det er givet på forhånd, at en sådan disposition af stoffet ikke kan give læseren en større sammenhængendeforklaring på eller indføring i emnet. Bogen kan alene tilbyde en mosaik af centrale delaspekter, men det gør den til gengæld også godt. For selv om der er tale om en mosaik, er den ikke dermed fuldstændigplanløs. Trods enkelte mindre sidespring kan man inddele de 27 småkapitleri emnemæssige hovedafsnit, der nogenlunde kan karakteriseres som følgende: - Verdenskrigens betydning for den amerikanske økonomi og efterspørgslenpå arbejdskraft i industrien. Arbejderrekrutteringen i sydstaterne. - Tilværelsen for de sorte amerikanere i sydstaterne: Skole, kirke, familie og ar- bejde. - Opbrudsprocessen, rejsen mod nord, modtagelsen i storbyerne og boligproble- mer. - Tilpasningsproblemer i nordstaterne: Fagforeninger, ny racisme, uddannelse, kirke og den gamle familiestrukturs sammenbrud. Bogen indeholder afslutningsvis en bibliograñover litteratur, der behandler de be- rørte emner i større perspektiver, ligesom der er opstillet et fornuftigt noteapparat til tekst og billeder. Hvis man vil arbejde med den sorte migration fra syd til nord ud fra en faghistori- kers vinkel, må man sige, at bogens største gevinst er fotografierne. De er fremra- gende udvalgt. De udgør stærke kildeudsagn i sig selv, men er i bogen anvendt på en sådan måde, at de ogsåstøtter den sparsomme tekst på fineste måde. Men selv om fotograñerneer spændende - og teksten med for den sags skyld - er der næppe tvivl om, at bogens virkelige styrke ligger i dens anvendelighed som undervisnings- materiale. Netop i en undervisningssituation i gymnasieskolen eller på HF er de korte, sprogligt let tilgængeligeog rigt illustrerede tekster særdeles velegnede. Og i denne situation viser bogens opbygningsig at være en fordel. Som regel vil man ik- ke i en undervisningssituation have tid til at beskæftige sig indgåendemed et aspekt som den sorte migration i USA i første halvdel af dette århundrede. Men med ad- gang til det rette materiale ville dette centrale og væsentligeemne med stor fordel kunne inddrages som et delaspekt i en gennemgang af f.eks. USAs historie i det 20. århundrede eller en tilsvarende områdeformulering.Med »Field to Factory«må det siges, at det rette materiale er blevet tilgængeligt.Og der er tale om en bog, der bå- de kan stå alene eller kunne indgåi et fælles undervisningsforløbmellem fag som historie, engelsk og samfundsfag -ligesom undervisning i billedanalyse i f.eks. dansk kunne hente sig nogle spændende og stærke emner i bogen. »Field to Factory« kan ifølge titelbladets bagside erhverves ved henvendelse til: 75
  • 76.
    Department of PublicPrograms, National Museum of American History, Smithso- nian Institution, Washington D.D., 20560, USA. - Desværre er der ikke oplysninger om bogens pris, men den er antagelig ikke specielt kostbar. Niels Ole HøjstmpJensen Danske fagblade i ABA. Katalog med registre. Ved Ole Arent og Jens Erik Kofoed Pedersen. Med forord af Gerd Callesen - ABAs bibliograñske serie 6 - ABA, Køben- havn 1991, kr. 95,-. ISSN 0107-4628 ISBN 87-981184-7 Med udgivelse af denne registrant er det muligt, ogsåderhjemme at orientere sig i, hvad der findes af danske fagblade på ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv. Og det er jo en imponerende samling. Man får ikke noget at vide om, hvad fagbladene indeholder, men hvad de hedder, og hvem der har udgivet dem fra 1870erne og frem til i dag. Gerd Callesen har skrevet et forord, hvor han kort redegørfor fagbladenes histo- rie og kommer frem til, at der i 1989 udkom 28 forbundsblade (inklusive LO-Bla- det), hvoraf 2 er ugeblade, 3 kommer hver 14. dag, 21 ca. månedligtog 2 med ca. 36 numre årligt.Derudover udkommer et ukendt antal lokal- og brancheblade. Til sammenligning fandtes der i året 1900 1 ugeblad, 4 forbundsblade der udkom hver 14. dag, 16 månedsblade,1 der kom hver anden måned, 6 kvartalsblade og 1 som udkom halvårligt,medens Dansk Stenarbejderforbunds blad udkom uregel- mæssigt,dvs. at der i alt udkom 30 fagblade. Hertil kom så »Samarbejdet«(DO-Bla- det), der i 1900 var et 14-dagesblad. Bogen indeholder en brugervejledning og en forkortelsesliste, samt et titelregi- ster, henvisningsregister og et topografisk register, samt hoveddelen (side 13-105), som den kaldes, hvor fagbladene er ordnet efter, om de hører til hos Akademiker- nes Centralorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Lands- organisationen i Danmark, fællesorganisationer,karteller, faglige sammenslutninger og arbejdsledere, for derefter at blive registreret alfabetisk efter de fagforenings- grupper, som har udgivet dem, feks. arkitekter, artister, bankfunktionærer, beklæd- nings- og textilarbejdere, bibliotekarer, blikkenslagere etc. Det skulle dreje sig om i alt ca. 1300 numre, som imidlertid ikke er det samme som 1300 forskellige blade: hvert navneskift er således registreret under et selvstæn- digt nummer. I alt er der tale om ca. 800 forskellige tidsskrifter. Interesserer man sig for de danske fagblade, kan man ikke komme uden om den- ne registrant, som der blev taget initiativ til, da ABA tildeltes Dansk-Typograf-For- bunds kulturpn's i 1987. Som bruger af ABAs samling af fagblade er man selvfølgeligtaknemmelig for denne bibliografi med de begrænsningeren »nøgen« bibliografi har. Formatet og lay-outen er ogsåmed til at gøre bibliografien indbydende og let at orientere sig i. Men man kunne ønske sig næste gang enten ved en revision af registranten eller som et andet projekt, at der udarbejdedes en kommenteret bibliograñover de dan- ske fagblade, så der var mulighed for at fornemme noget af fagbladenesindhold. Som forbruger lægger man f.eks. mærke til, at fagbladene op til f.eks. 1960 er me- re båret af indignation, jordforbindelse og oplysninger, som ikke er tilgængeligean- detsteds, end de er efter denne tid, hvor »professionelle«ligesom sætter sig på fag- bladene og gør dem mere »blodfattige«og korrekte. Før 1960 er der også i fagbladene publiceret mere hverdags- og kulturhistorisk stof som f.eks. digte, talemåder, småepisoder,og organisationskultur med stiftelses- fester og faneindvielse etc., samt skik og brug i forbindelse med generalforsamlin- 76
  • 77.
    ger, arbejdskampe ogarbejdspladssammenhænge,fomden at fagbladene brudstyk- kevis indeholder et omfattende »erindringsmateriale«. En sådan bibliografi, hvor ogsåandre fagblade end ABAs samling blev inddraget, ville først rigtig dokumentere, hvilket spændende og vigtigt kildemateriale fagblade- ne faktisk indeholder. Flemming Hemmersam Encyclopedia of the American Left, red.: Mari Jo Buhle, Paul Buble & Dan Georga- kas, St. James Press, Chicago 1990, 928 s., ISBN 1-55862-121-0. Et omfattende og velorganiseret leksikon om den amerikanske arbejderbevægelses historie i videste forstand har længe været en drøm for interesserede i amerikansk arbejderhistorie. Med udgivelsen af Encyclopedia of the American Left kunne man håbe, at denne drøm var gåeti opfyldelse - men sådan gik det ikke. Det her forelig- gende leksikon er efter sigende (s. XI) det første større referenceværk om den ame- rikanske venstrefløj. Netop derfor er det ærgerligt,at resultatet er blevet så rodet og springende, som tilfældet er, for der vil antagelig komme til at gå en rum tid, in- den et nyt og bedre værk vil blive udgivet om dette emne. De tre hovedredaktører definerer i indledningen den amerikanske venstrefløj som den del af samfundet, der har søgt fundamentale ændringer i samfundets øko- nomiske, politiske og kulturelle systemer, og som vel at mærke ikke har haft den op- fattelse, at sådanne ændringer kunne finde sted indenfor den bestående kapitalisti- ske samfundsstruktur. Det betyder, stadig i følge redaktørerne, at hovedvægten læggespå socialister, anarkister og kommunister. Denne del af introduktionen lader ane, at man i værkets sammensætning har valgt at læggestor vægt på enkeltpersoner, og det holder da ogsåstik, selv om man- ge andre emner naturligvis ogsåer medtaget. Værket rummer en vrimmel af kendte og ukendte småbiograñerom fagforeningsaktivister og intellektuelle på den ameri- kanske venstrefløj.Hvilket i sig selv ikke er uden betydning. Problemerne melder sig først og fremmest i forbindelse med de forhold, der ikke er medtaget i værket. Et opslag på noget så banalt som fagforeninger giver f.eks. ikke noget resultat. Det be- tyder ikke, at der ikke står noget om fagforeninger, for det gør der. Der er nævnt i snesevis af store og små fagforeninger, men et overblik over strukturerne i fagbevæ- gelsen og dens udvikling siden begyndelsen af 1800-tallet ñndes ikke. Og det samme kan siges om de politiske arbejderpartiers udvikling eller mangel herpå.De enkelte partier er omtalt, men isoleret fra hinanden. Derimod findes den her efterlyste oversigt i forbindele med fænomenet »det nye venstre«. Her omtales både SDS, Abbie Hoffman, Timothy Leary og mange andre. Man kan så spørge, hvad Timothy Leary havde at gøre med venstrefløjen.Når han overhovedet huskes i dag, er det primært,fordi han var professor og blev så vældigglad for LSD og lignende stoffer. Amerikanske fagforeninger bruger næsten altid kortere eller længere bogstav- kombinationer som navn. Det er der ikke noget mærkeligt i, men det gør, at det kan være vanskeligt at få fat i indholdet af faglige artikler, der vrimler med sådanne be- tegnelser uden nærmere specifikation. Hvis der f.eks. henvises til ACTWU i en arti- kel om faglig organisering i de amerikanske sydstater, vil kun de færreste umiddel- bart vide, at ACI'WU betyder Amalgamated Clothing and 'betile Workers Union. Derfor forekommer det at være oplagt, at man i et stort anlagt referenceværk som det foreliggende, kan slå op under de forskellige fagforeningers bogstavkombinatio- ner såvel som under det fuldt udskrevne navn. Men sådan er det ikke. Kun de fuldt udskrevne navne er anført. En del navne på store og dramatiske strejkekampe er anført, men langt fra alle. 77
  • 78.
    Således er massakrenpå strejkende minearbejdere i Ludlow, Colorado i 1914 anført, men den berømte og banebrydende arbejdskamp i Lawrence, Massachusetts i 1912 indenfor tekstilindustrien - ogsåkendt under betegnelsen »Bread and Roses« strej- ken - er ikke omtalt iværket. En hel del europæiskeemigranter er omtalt som grupper. Således omtales »Nor- wegian Americans«. Her hedder det bl.a., at nordmændene spillede en underordnet rolle i forhold til svenskere og danskere i storbyerne som bl.a. Chicago. Men hver- ken danskere eller svenskere er omtalt i værket. Til gengæld er irske indvandrere omtalt, men ikke skotterne. Portugiserne er omtalt, men ikke spanierne. Og sådan kunne man blive ved. Det må være en utrolig vanskelig opgave at udarbejde og redigere et leksikon over den amerikanske arbejderbevægelseog venstrefløjpga. den diffuse og ujævne udvikling i det store forskelligartede land. Og desværre må det konstateres, at det ikke er lykkedes at få et godt og troværdigtresultat ud af anstrengelserne i denne omgang. Dertil er udvælgelsenaf de medtagne emner for tilfældigog for springen- de. Selv i de tilfælde, hvor der tilsyneladende har været tale om en linie i udvælgel- sen af stoffet, er der en beklagelig mangel påkonsekvens. Niels Ole HøjstmpJensen Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg (red): Dage på Danfoss, Husets Forlag, Århus 1991,140 s., kr. 98.-, ISBN 87-7483-257-3 Bogen er skrevet om og for Danfoss-arbejdere. Den er blevet til i et nært samarbej- de mellem Fællesklubben på Danfoss og Åstedet - kulturværksted for arbejderliv og arbejderhistorie i Danfoss. Den indeholder syv længere samtaler med nuværen- de og tidligere Danfoss-arbejdere.Her er såvel gamle og unge arbejdere, faglærte og ufaglærte,tilflyttere og lokale. To af de syv er kvinder, og deres meget forskellige livshistorier afspejler udviklingen indenfor arbejdsstyrken på Danfoss. Den ældre kvinde Gertrud (født 1917)havde vekslende rengøringsarbejde,før hun blev ansat på fabrikken. Hun fortæller åbent om akkordarbejdet, hvor arbejderne selv var med til at presse tempoet op for at tjene mere. I 1961 fik kvinderne stillet arbejdstøjtil rå- dighed. Det fremgårandetsteds i bogen, at dette var et resultat af en række for- handlinger med ledelsen. Men Gertrud mener: »V1 stillede sandelig ikke krav. Så- danne bønder ude fra landet stiller ikke krav. Det var Mads (Clausen), der stillede dem til rådighedfor OS« (s. 34). Denne opfattelse af en omsorgsfuld patriakalsk ledelse har mange jævnaldrende arbejdere delt med Gertrud. Der er et bemærkselsesværdigt spring til Bike (født 1968). Hun gik ud af gymnasiet, valgte en uddannelse indenfor Jern og Metal og blev elektromekaniker på Danfoss. I læretiden blev hun formand for Metal-Ung- dom på Danfoss og har været meget aktiv med fagligt arbejde - uden at have det traditionelle, nære forhold til Socialdemokratiet. Helt omvendt forholdt det sigmed Gertrud, der siger rent ud, »fagforeningsarbejdehar jeg aldrig brudt mig om«, men hun har fra sin ungdom holdt sig til Socialdemokratiet og gør det fortsat. Disse to livsforløb afspejler på udmærket vis udviklingen inden for arbejdsstyrken på Dan- foss. »Dage på Danfoss« er et jubilæumsskrift,og mange skrifter af denne art fortæller mere om selvforståelsehos jubilaren end om selve den jubilerende institution. Denne betragtning gælder imidlertid ikke for denne bog. Takket være en omhyggelig ud- vælgelse af berettere viser bogen et både usminket og - efter min opfattelse - re- præsentativtbillede af arbejdsstyrken, hvoraf en betydelig del er helt uinteresserede i faglige spørgsmålog uvidende om, hvad begrebet Fællesklubben dækker over. 78
  • 79.
    Mange Danfoss-arbejdere erkommet direkte fra landbruget og har aldrig tilegnet sig lønmodtager-livsform,men fastholdt vaner og mentalitet fra de selvstændiges livsform. Bogen slutter - efter de syv livsforløb - med træk af Fællesklubbens historie og en fortegnelse over fællestillidsmænd. Denne del er forholdsvis uinteressant for folk uden tilknytning til virksomheden. Mange forhold forudsættes bekendt, bl.a. forløbet af den store konflikt i 1984. Jubilæumsskrifter kan laves på forskellig vis. Den fremgangsmåde,Åstedet og Fællesklubben har valgt, er overkommelig m.h.t. arbejdsindsats og redelig i frem- læggelse. Forhåbentligvil bogen inspirere såvel fabrikkens ledelse som den lokale fagbevæ- gelse til at få iværksat tidligere kuldsejlede planer om en stor undersøgelseover Danfoss, betydning for hele Als - ikke blot befolknings- og erhvervsmæssigt,men i høj grad ogsåpå det brede kulturelle felt. Det er der brug for! Inge Adriansen Antonio Gramsci: Fængselsoptegnelser i udvalg. Udgivet i oversættelse med indled- ning, kommentar og registre af Gert Sørensen, bd. 1-2, Museum Tusculanum, Kø- benhavn 1991, s. 702, kr. 360.-, ISBN 87-7289-159-9. Endelig er centrale afsnit af Antonio Gramscis (1891-1937)berømte Fængselsopteg- nelser tilgængeligepå dansk i en to-binds udgave fra Københavns Universitets forlag Museum Tusculanum. Bind 1 har 435 sider Gramsci-tekster. Bind 2 har 250 sider kommentarer til teksterne. Gert Sørensen har udvalgt, oversat og kommenteret på grundlag af Valentino Gerratanas kritiske udgave (Istituto Gramsci-Einaudi 1975). G.S. har sørget for at dække de væsentligetema-områder iFængseLsoptegneLreme: a) Italiens historie og Risorgimento; b) Økonomi og amerikanisme; c) Machiavelli og politikkens former; d) Filosofi (Croce og Bukharin); e) De intellektuelle, sprog og kultur. Udvalg og kommentarer er uomgåelige,såfremt man ønsker at få en or- dentlig introduktion til Gramsci på dansk. 'Irods lidt søgt ordvalg og et par italianis- mer er bogen dejligt klart disponeret, rigt udstyret med læsehjælp(indledning, regi- stre, bibliografi, kronologi) og grafisk tiltalende. Det er et godt redskab til at komme ind i den kulturelle debat, Gramsci gik aktivt ind i. G.S. belyser særlig grundigt Gramscis ñlosoñske tænkningi forhold til den dominerende italienske idealistiske filosof Benedetto Croce. G.S. præsenterer os for en Gramsci, der forsøgerat opar- bejde Croces revisionistiske kritik af 2. Internationales materialistiske metafysik. Gramscis kritiske bearbejdning af Croces etisk-politiske teori er en kritisk udvikling af den marxisme-leninisme, der blev knæsat fra midten af 20'erne i Komintern. Gramscis kritik af Bukharins »FolkeligeHåndbog«(1921),rettede sig mod den sov- jetiske teoretikers ukritiske anvendelse af den almindelige fornufts traditionelle fo- restillingerog overførelsen af positivistisk inspirerede mekaniske forklaringsmodel- ler i samfundsvidenskaben. G.S. påpegerbruddet i Gramscis syn på revolutionens vilkår og på spørgsmålet om styrkeforholdet mellem samfundsklasserne samt styringen af økonomien og sty- ringen af masserne. Gramscis tanker tager en ny retning efter fængslingeni 1926. Han videreudvilder analysen af de intellektuelles rolle i civil-samfundet for konstitu- eringen af arbejderklassens hegemoni-herredømme.Statens - eller det politiske samfunds - former bliver analyseret ud fra vekselvirkningen af de forskellige kon- sensus-skabende organismer i og uden for staten i forhold til de herskende klassers magtsystem, der således indgåri en dynamisk samfundsmodel, som ligger langt fra den mekaniske økonomistiske model, der stadig prægede store dele af arbejderbe- 79
  • 80.
    vægelsen. Gramscis civil-samfundsbegreb, der omfatter »private«overbygnings- funktioner - altså ikke statens, kan dog ikke, som G.S. gør, direkte relateres til He- gels »bürgerlicheGesellschaft«, der omfatter funktioner fra basis, såsom arbejdet samt statslige funktioner som retsvæsenet (hvilkethos Gramsci tilhører det »politi- ske samfund«⁄staten).Gramscis civil-samfunds begreb er ogsåudviklet på baggrund af Marx,s mere omfattende begreb og kan ikke direkte føres tilbage til Hegels. Gramsci udvikler sin analyse med den italienske nationalstats historiske tilblivelse som eksempelmateriale og overskrider i sit perspektiv denne national-stat, der må vige for dannelsen af verdensøkonomien. Baggrunden for disse overvejelser var, at Oktoberrevolutionens dynamik ebbede ud og der etableredes forskellige former for stærke systemer: kommunismen i Rusland, fascismen i Italien og fordismen i USA. Betingelserne for en revolution - spørgsmåletom vekselvirkningen mellem hegemo- ni og stillingskrig - antager dermed nye internationale dimensioner. Forbindelsen mellem partiformanden Gramscis tanker før og efter fængslingeni 1926 kan med dette udvalg selvsagt ikke belyses, men er netop et af de nye interessante felter, der vil medvirke til at belyse Gramscis udvikling af en egen metode i begrebsudviklin- gen, der klart adskiller sigfra den da gældendemarxisme-leninismes metode. Gert Sørensen har da også haft en afhandling under udarbejdelse, og den om- handler »Gramsci og den moderne verden. Spørgsmåletom praxis-filosoñensauto- nomi«. Man kan kun ønske sig, at afhandlingen snart publiceres. Således vil dette udvalg blive en nødvendigkildesamling til diskussion af praidsfilosofien. I forhold til den diskussion, der med 100-året for Gramscis fødsel er blevet ført med stigende intensitet, og som har fået helt nye politiske dimensioner efter socia- lismens sammenbrud i Østeuropaog dannelsen af reformpartiet i Pds i Italien, er Gert Sørensens udvalg derfor uundværligfor enhver, der vil ruste sig med »en klas- siker« i marxistisk tænkning. Gramscis Fængselshæfter kommer nu på tysk og en- gelsk og vil åbne for en videre debat også i de angelsaksiske lande, hvor Gramsci faktisk kun har været kendt af de færreste. Dette udvalg vil ogsågive mulighed for en mere sagkyndig dansk debat, så vi kan komme ud over fægtningmed løsrevne ci- tater, der har været typisk for mange politiserende »gramscianere«i Danmark. Ole Jorn Jacques Grandionc: Communisme/Kommunismus/Communism. Origine et dévelop- pement de la terminologie communautaire prémarxislbedes utopistes aux néo-ba- bouvistes. 1785-1842. 1: Historique, 2: Pieces justiñcatives - Schriften aus dem Karl- Marx-I-Iaus 'Irier 39/1 & 39/2 - 'Irier 1989, 559 s., ISBN 3-926132-09-4 og 10-8 Jacques Grandjonc dedicerer sin bog til Jean Maitron og Georges Mounin. Maitron har i årtier været en hoveddrivkraft bag den franske forskning i arbejderbevægel- sens historie og Mounin er en ledende sprogforsker. Grandjonc har i sit værk kom- bineret disse to discipliner til levende lexikografisk historie. Ud af hans kortlægning af udviklingen af den før-marxistiske kommunitariske terminologi er der kommet en medrivende sproghistoriskindgang til alle de mennesker, bevægelserog ideer, der gærede blandt oplyste adelige og gejstlige og bredte sig blandt bønder og arbejdere fra oplysningstiden fra anden halvdel af 1700-tallet og hundrede år frem til den franske revolution, gennem glemslen i Napoleons-tiden og frem til 1830, hvor kom- munismens og socialismens ligheds- og frihedsidealer atter dukker frem i ny form. At kommunisme ikke er en stalinsk opfindelse præget af byrokrati og sikkerheds- politi, er værd at bemærke nu, hvor anti-kommunismen er blevet et massefænomen - en parodisk refleks af koldkrigens mere bevidste form. Desto mere velkommen er Jacques Grandjoncs værk om netop den sociale terminologis oprindelse og udvik- 80
  • 81.
    ling, som søgteat udvikle kritikken af det borgerlige samfunds lighedsrettigheder, der undergraves reelt af den private ejendomsret. Undersøgelsener delt op i tre bind: bind 1 med en historisk redegørelse,bind 2 med dokumenter, der er parallelt inddelt efter det første binds kapitler, og et endnu ikke udkommet bind 3 med et lexikon. Grandjoncs værk er med sin omfattende og forskelligartede dokumentation med til mere præcist at indkredse de ideelle strøm- ninger, der medvirkede til at udvikle det ordforråd eller sprog, der siden midten af forrige århundrede blev karakteristisk for den kommunistiske og socialistiske bevæ- gelse. Værkets tyngdepunkt ligger omkring udviklingen af termen »kommunist« og »kommunisme« og beslægtede termer. Værket kunne have heddet »Kommunismen fra Nicolas-Edmé Restif (kaldet de La Bretonne) til Humanitarerne og til De Ret- færdige fra 1841-42«,skriver forfatteren. Men han har valgt en anden titel til sit værk, da kendskabet til Lyons* og Paris, »Humanitarer« eller til »De Retfærdige« internationalister fra Paris, Geneve, London eller Bruxelles er lille. Grandjonc har villet undgå,at læseren ved mødet med navnet Restif straks skulle mistænke ham for at »sammenblande erotisme og social revolution«. At Restif er ophavsmand til den moderne brug af ordet »kommunist« (1797)påvi- ses af Grandjonc, som søger at befri Restif fra de fordomme, der har omgivet hans navn siden slutningen af det 18. århundrede. Stemplet som »le Rousseau du ruisse- au« - (omtrent »kloak-Rousseau«)- blev Restif berygtet for sine »lrbertinske« skrif- ter, men ifølgeGrandjonc er det sociale utopiske element i en vigtig del af hans for- fatterskab blevet fortiet. Det er ikke overraskende, skriver han: mens borgerskabet tiltog sig den politiske magt, etablerede sin frihed (til handel og industri), knæsatte sin ret til økonomisk magt, og sendte Robespierre og siden Babeuf til guillotinen var Restif - denne »vulgæreforfatter« - så »smagløs«i sine bøger at plædere for et frit samfund bygget på godernes og glædernes fællesskab. Mod strømmen foreslog denne nedlæggelsenaf gejstligheden og talte for særlig politisk repræsentation for landarbejdere og kvinder samt almen valgret for alle - sidstnævnte ret blev først vir- keliggiort i Frankrig i 1945 efter modstandskampen, understreger Grandjonc. Forfat- teren, der er klart solidarisk med den demokratisk revolutionære tradition med sit krav om reel lighed, viser os en Restif, der som sproglig nyskaber kommer op på si- den af en Shakespeare, Rabelais og Luther og overgårFourier. Grandjonc opstiller med ñlologisk akribi en række beslægtede begreber (»oom- munautiste«, »kommunismus«,»egalitéreelle«, »lutte des classes«, »eommunauté«, »revolutionner«)der viser, hvorledes Restif, Babeuf og Buonarroti var omgivet og efterfulgtes af en række ukendte eller mindre kendte skikkelser, der bidrog til at udvikle og videreføre den kommunistiske terminologi i meget forskellige politiske og sociale situationer. Særlig interessant er Grandjoncs kortlægning af den uto- pisk-kommunistiske terminologis »underjordiskeveje«,genoplivelser og nyskabelser hvorigennem forbindelser knyttes mellem den franske revolutions kommunitariske utopier over Owens produktionsfællesskaber,Fouriers kritisk-utopiske kommunis- me, neo-babouvismens revolutionære demokratisme til 1840iernes kommunisme. Det første kapitel af bogen kortlæggerden sociale og religiøseforhistorie til ter- men, der følgesgennem middelalderen og frem til sammenbruddet i den feudale or- den. Den administrative-juridiske betydning af ordet - som danner udgangspunkt for de kommunitariske utopier med fællesejendom - overlever frem til begyndelsen af det 20. årh. i den franske juridiske terminologi om speciel fællesejendom, fx. græsgange i bjergrige områder. Med den franske revolution undergårtermen en ændringfra at være knyttet især til den fælles jordejendom til gradvis at optage termer som »klasse«, »kampmellem 81
  • 82.
    klasser«. Kapitel tofremlægger den terminologi, som udvikles af den radikale ven- strefløj i den franske revolution, der knytter forbindelse mellem sans-culotter og kommunisme. Denne gang forstået især som ligelig fordeling af frugterne af jord- dyrkelsen. I kapitel tre efterspores møjsommeligt de mange ukendte kilder, der viser, at tra- ditionen overlever »under jorden« efter revolutionens afslutning (henrettelsen af Babeuf). Direktoriet og Napoleon-tiden markerer frem til 1830 en periode, hvor den kommunitariske eller kommunistiske strømning ogsåefterlader sig spor i de bri- tiske og franske debatter, hvor termer som »social«,»socialisme«,»Social science« om sand og falsk liberalisme, »oo-operative/ooopératif«indgår.Fra 1830 begynder den internationale spredning af den egalitære,kommunistiske terminologi i en ny sammenhæng,hvor den utopiske tænkningkobles sammen med en langt mere for- muleret social kritik af borgerskabet. Værket påviseri kapitel fire den üanske og engelske terminologis indførelse i Tyskland gennem bl.a. emigrant-pressen. Grandjonc har tidligere lavet et omfatten- de studie af tryksager og skrifter forfattet af de tyske emigranter, som kom til Paris i 1830'erne og i 1848. Det er resultatet af et årelangtsamarbejde med lederen af Karl-Marx-Haus i Trier, Hans Pelger og den nu afdøde Bert Andréas om den demo- kratiske internationalisme og de tysk-franske forbindelser. Grandjonc samler bio- grafiske, organisatoriske og politiske forløb til et mønster, der viser internationalise- ringen af den socialistiske og kommunistiske strømningfra 1830 til 1840'erne. Såle- des afdækker han for eksempel den semantiske udvikling af termen »congress/con- grês/Kongress«som engelske, og derefter franske og endelig tyske socialister brugte mellem 1831 og 1847. Denne term bliver valgt til at betegne et ønsket møde mellem de forskellige Kommunistiske Korrespondance-komiteer i Bruxelles, Elberfeld og London. I juni 1846 benyttede korrespondenterne i Bruxelles ordet »Kongress«- i byen afholdtes netop et møde for belgiske liberale under betegnelsen »Congrësli- béral« - og efter en række forviklinger overtog ledelsen af Bund der Gerechten i London at organisere mødet i den engelske hovedstad i juni 1847. Her bruges ter- men for første gang internationalistisk (der deltog tyskere, englændere,fransk- og flarnsktalende belgiere, franskmænd, danskere, svenskere, svejtsere osv.). På mødet, hvor man vedtager at kalde sig Bund der Kommunisten (Kommunistisk Forbund), gøres i statutterne kongressen for første gang i historien til organisationens øverste lovgivende organ. Grandjonc dokumenterer, at netop tiden mellem 1830 og 1840 markerer den in- ternationale udbredelse af den demokratiske kommunistiske terminologi i Frankrig, England og Tyskland. Babouvismens temrinologi bredersig til engelsk og tysk bl.a. takket være Buonarrotis La Compimtzbnpour [Egahié dite de Babeuf, det samme gælder terrninologien fra Saint-Sirnons og Fouriers skrifter, mens owenismens be- greber fra England breder sigtil tysk og fransk. I denne forbindelse kan det nævnes, at Grandjonc for tiden arbejder sammen med Hans Pelger og IngeTaubert på færdiggørelsen af MEGA bind I-4 (Marx, og Engels' skrifter fra august 1844 til december 1845),bind I-5 (Den tyskeIdeologi)og bind I-6, der indeholder tekster omkring grundlæggelsenaf de Kommunistiske Kor- respondanoe-komiteer fra 1846 til februar 1848. Grandjonc viser, hvorledes den tyske optagelse af terrninologien skete indirekte gennem emigrantkredsene, mens den manglende demokratiske bevægelsei et Tysk- land, der var præget af den »preussiskevej«,overlod terminologien til konservative kræfters negative besættelse. Men denne fransk-engelske eksport af begreber til tysk fra 1830 til 1840 begynder derefter - gennem de tyske socialisters og marxisters 82
  • 83.
    debatter fra slutningenaf 1840'erne at blive genstand for reeksport af revolutionær social-videnskabeligterminologi til fransk. I kapitel seks og syv følges udskillelsen af forskellige strømningerog de selvkritiske overvejelser. Kapitel syv tager fat på dis- kussionen omkring socialismen som videnskab og om demokrati eller diktatur. Hele denne proces, hvor de tyske emigranter spiller en central rolle i formidlin- gen af en ny viden og et nyt kommunistisk sprog, synes underbelyst i Wolfgang Schieders ellers veldokumenterede oversigtsartikel om termen »Kommunismus« (i Histonlsches Løakon zur polt'tisch-sozialenSprache in Deutschland, Stuttgart 1981). Schieders uomtvistelige håndværkskunnen tildækket en karakteristisk vesttysk berø- ringsangst overfor kommunismen, der tendentielt reducerer termen til fjendebille- det om »spøgelset«som det blinde klassehads voldelige oprør mod den etablerede borgerlige demokratiske orden. Grandjonc afdækker den progressive ladning i den socialistiske/ kommunistiske kritik af det borgerlige samfund og fremstår befriende fransk med sin klare demokratiske stillingtagen. Hans forskningsarbejde indskriver sig i en demokratisk internationalistisk tradition for samarbejde over grænserne, der ud over arbejdet med MEGA også kommer til udtryk i medforfatterskabet til den roste Dictionnaire biographique du mouvement ouvrier international: Allemagne. Sous la direction de Jacques Droz, Editions ouvrieres, 1990. Samtidig har han udgi- vet et værk om de interneringslejre i Sydfrankrig, der blev benyttet til at opsamle de antinazistiske eksilerede i 1940 (Zones d '0mbre, Alinéa, 1990),der viser hans antifa- scistiske engagement. Ole Jorn Helga Grebing, Peter Brandt, Ulrich Schulze-Marmeling (udg): Sozialismus in Eu- ropa - Bilanz und Perspektiven. Festschrift für Willy Brandt. Veröñ'entlichungendes Instituts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbewegung 1, IGartext Verlag, Es- sen 1989, 301 s., DM 34,-. I 1988 fyldte den tidligere vesttyske forbundskansler og SPD-formand WillyBrandt 75 år. I den anledning blev der afholdt et internationalt symposium ved universitetet i Bochum, arrangeret af Institut zur Erforschung der europäischenArbeiterbewe- gung. Dets tema var »Socialisme i Europa - status og perspektiver«,og det blev be- lyst af fremtrædende historikere og samfundsforskere fra det meste af Europa. I den foreliggende bog er der medtaget 28 af referateme i bearbejdet form. Symposiet fandt sted på et tidspunkt, hvor der mange steder blev ført diskussio- ner om hvorvidt socialismen stod foran afslutningen på sin lange fremgangshistorie. Den befandt sig i krise. Dels i Østeuropa,hvor »dens« eget statslige og samfunds- mæssige system i den »reelt eksisterende socialisme« stagnerede og stivnede. Dels i Vesteuropa hvor den socialistiske bevægelsehavde svært ved at blive ved at fungere som socialpolitisk og demokratisk korrektur til den kapitalistiske udvikling. Bogen udkom dog først efter at den »reelt eksisterende socialistiske« verden i slutningen af 1989 så godt som overalt var brudt sammen, mens den socialistiske bevægelse ivest- en mere og mere blev trængt i defensiven og ogsåtvunget til at gennemtænke sin plads og sine mål. Det har dog ikke ort bogens artikler til historie, nogle af dem er historiske, mens andre fortsat har stor aktualitet. For bogen er kommet til at gen- spejle behovet for ombrud og ogsånytænkningi den resterende socialistiske bevæ- gelse. Det giver den fortsat politisk aktualitet, selv om de 5 artikler om den »reelt eksisterende socialisme« i Østeuropaog dens reform perspektiver er blevet overha- let af den historiske udvikling. De øvrige dele af bogen omhandler temaer som det fælles europæiskehus, den Økologiskeudfordring samt nord-syd-konilikten, hvortil WillyBrandt selv har bidra- 83
  • 84.
    get. De mestspændendeting findes hos Peter Brandt i hans overvejelser om den ty- ske arbejderklasse og det nazistiske »folkefællesskab«. Samt i de 6 artikler, der dis- kuterer »subjektetfor den socialistiske bevægelse«.Under den overskrift anstilles der overvejelser over de forandringer, der er foregåetpå arbejdsmarkedet i 1980'er- ne, og som også synes at have afstedkommet sociale forandringer. Det har navnlig berørt fagbevægelsen,der visse steder har haft problemer med at tackle udviklin- gen. Selv om socialismen er blevet presset i defensiven af den historiske udvikling, så har den dog været en befrielse. For socialismen er sluppet af med ligene i lasten i form af den statsliggjorte eller stalinistiske socialisme i Østeuropa.Denne lettelse kunne og burde føre til overvejelser om socialismens selvforståelse og rolleopfattel- se. Det yder nogle af artiklerne i bogen et bidrag til. Karl Chrisan Lammers Asbjørn Hellum, Bente Munk og Poul Porskær Poulsen: Arbejdernes kulturhistorie i Vejle, 160 s. Udg. Arbejdernes Mesorganisation i Vejle og Vejle Byhistorisk Arkiv, 1991,225,- kr. Arbejdernes Fællesorganisationi Vejle havde ijanuar 1991 sit 100-års jubilæum.Som en del af jubilæumsfestlighedernestartede man allerede i 1987 projektet »Arbejdsli- vets historie« sammen med Vejle Byhistoriske Arkiv. Hele projektet mundede ud i en udstilling: »Arbejdslivi Vejle i 100 år«,samt denne bog. De tre forfattere har været på en vanskelig opgave med at presse det omfangsrige materiale ned til 160 sider. De har valgt at dele bogen op i lite hovedafsnit, der hver omhandler en tidsperiode. I første afsnit behandler Asbjørn Hellum lokalsamfundet og arbejderbevægelsen op til år 1900. På de 27 sider får man en god indføringi lokalområdets historie i det 19. århundrede. Byens indbyggertal blev tredoblet fra 4.920 i 1860 til år 1900, og byen blev centrum for dansk bomulds og spindeindustri. Erhvervsstrukturen omfattede ligeledes jernindustri, margarineproduktion, og senere kom der en del levnedsmid- delindustri. Det var dog vanskeligt for de socialdemokratiske ideer at vinde indpas. Hellum skriver, at Poul Geleff efter et hvervemøde i byen 1871,blev citeret i den lokale avis, at »intetsteds havde han mødt så eftertrykkelig modstand«. Vejle fik som de fleste andre danske købstæder alle fag organiseret i perioden 1880 til 1900. Om datidens hyppige skift påformandsposterne skriver Hellum på 5. 28: »Det var simpelthen far- ligt for arbejderfamiliemes velfærd med en far som fagforeningsformand«.En slem fejl har sneget sig ind på side 27, hvor forfatteren skriver, at nogle kvindelige arbej- dere strejkede i 1895 med krav om at få timelønnen sat op fra 5 til 6 kr. Det er vist ugelønnen. Andet afsnit omhandler »arbejdernesVejle 1900 til 1920«,og er skrevet af Poul Porskær Poulsen. Han skriver, at byen fortsat havde en kraftig vækst i indbyggertal- let, som i 1920 var vokset til 21.197. Et nyt arbejderkvarter, Vestbyen,skød op, og det er stadig her, byens arbejderbefolkning bor. De følgendekapitler beskriver tekstilindustrien, oprettelsen af Kvindeligt Arbej- der Forbund, arbejderoplysningsarbejdet, og barndomsen'ndringer fra tiden om- kring 1. verdenskrig. Afsnittet behandler naturligvis ogsåden syndikalistiskeaktivi- tet, som mest udmøntede sig i forskellig mødevirksomhed. Ifølgebogen fik syndika- listeme, og senere kommunisteme, aldrig nogen nævneværdigindflydelse lokalt. Det tredie afsnit omhandler perioden 1920 til 1945, og er skrevet af Bente Munk. 84
  • 85.
    Meget naturligt starterhun med at beskrive periodens krise og arbejdsløshed.Et af de mere dramatiske indslag i Vejles arbejderhistorie foregik under lockouten 1922. På Steensens Margarinefabrik strejkede dens arbejdere, og firmaet satte sine kon- torfolk og agenter til at udføre arbejdet. De strejkende og byens øvrige lockoutede arbejdere tog opstilling uden for fabrikken, og i to dage splittede politiet demonstra- tionen med knippelslag. Den tredie dag fulgte en tusindtallig skare skruebrækkerne fra fabrikken til deres logi på et af byens hoteller. Afsnittet beskriver videre arbejdernes muligheder for at få en bolig, forholdene for børn både i leg, på arbejde og i skole. Hun afslutter sit afsnit med besættelsesti- den. Sidste afsnit hedder: »Fra mangel til overflod«, Poul Porskær Poulsen beskriver perioden fra 1945 til 1970. Han starter med at beskrive den 4. maj og give et indblik både i selve glæden over befrielsen, såvel som hverdagslivet år 1945. Næste kapitel omfatter boligbyggeriet efter krigen, og fortsætter med at bygge mosaikken op, gen- nem 50'erne og frem til vælfærdssamfundet i 60'erne. For lokalbefolkningen er denne bog et letlæst og interessant stykke lokalhistorie. De enkelte kapitler gårgodt over i hinanden, og bogen opfylder udmærket sine in- tentioner. Bogen ville have vundet ved, at de kapitler, der omhandler arbejderoplys- ning og arbejderkultur havde været samlet i et seperat kapitel. Specielt omtalen af »ArbejdersangkoretApollo« er malplaceret lige det sted, hvor den indgår. Både forfattere og jubilaren kan være stolte af bogen, som varmt kan anbefales. John Juhler Hansen Hitlert'lüchtlinge im Norden. Asyl und politisches Exil 1933-1945. Hrsg. von Hans Uwe Petersen. Redaktion Klaus-J. Lorenzen-Schmidt, Veröñ'entlichung des Beirats lii: Geschichte der Arbeiterbewegung und Demokratie in Schleswig-Holstein, Bd. 7, Neuer Malik Verlag, Kiel 1991, 373 s. DM. 29,80. ISBN 3-89029-919-9. Der gårnæppe en dag, uden at flygtningeproblemer omtales i medierne. Mange gi- ver deres mening til kende. Den 3. januar skrev en indsender i Information: »For den, der har oplevet 2. verdenskrig, er det helt uforståeligt,at danske myndigheder har kunnet blot tænke sig at udlevere navne og data på statsløse palæstinensiske flygtninge til myndighederne i Libanon, endsige tvinge dem til at vende tilbage til det land, de er flygtet fra«. - Den slags skete måske ikke i de nordiske lande, den- gang fortvivlede mennesker flygtede fra det brune barbari? Der var ikke tale om mennesker, der emigrerede af egen fri vilje i almindelig util- fredshed med forholdene, men om flygtninge, fordrevne, for hvem alternativet var økonomisk og social ruin, forfølgelse og mishandling, indespærringi fængsler og koncentrationslejre, den nøgne død. Det var jøder, socialdemokrater, kommunister, andre socialister, fagforeningsfolk,aktive antinazister af enhver afskygning, »uøn- skede« intellektuelle, videnskabsmænd og kunstnere, i alt ca. lä million mennesker. De fleste søgte til Amerika og Palæstina, dernæst til England og Frankrig, kun en forholdsvis mindre skare kom til de nordiske lande, de fleste på gennemrejse, men i begyndelsen af 1940 var her dog knap 6.000, godt 3.000 i Sverige, knap 2.000 i Dan- mark, mindre end 1.000 i Norge, nogle få i Finland. De fleste var jøder, men på grund af den nære forbindelse mellem den skandinaviske og den tyske arbejderbe- vægelsevar der forholdsvis flere fagforeningsfolk, socialister og kommunister end i den samlede emigration. Hvordan var de nordiske landes flygtningepolitik, hvordan behandlede vi disse mennesker, hvor er materialet om deres skæbne? 85
  • 86.
    Disse problemer beskæftigedeman sig indgåendemed på konferencen Hitler- flygtningeiNorden. landfljgrighed og politisk eksil 1933-45 i København d. 3.-5. okto- ber 1989, arrangeret af Arbejderbevægelsensbiblioteker og arkiver i de nordiske lande i samarbejde med Instituttet for Samtidshistorie ved Københavns Universitet, Instituttet for dansk og fremmedsprog ved Roskilde Universitetscenter og Det Kon- gelige Bibliotek. Det er materialet herfra, der nu foreligger i bogform. Konference oktober 1989, udgiverens forord juli 1990, bogen udgivet maj 1991. Det er den slags møders og konferencers fælles (van)skæbne,at det trykte materia- le ofte først foreligger længe efter afholdelsen. Det kan betyde, at interessen mind- skes, måske at materialet har mistet sin aktualitet. Det er ikke tilfældet her. Af flere grunde forekommer det mig at være en betydeligog meget vigtig publikation. For det første udgør den en milepæli nordisk emigrantforskning, en vigtig op- summering af viden, hentet mange steder fra og her for første gang præsenteret i dette omfang. Bidragene, der ikke her skal refereres eller bedømmes enkeltvis, er samlet i tre afdelinger: I. Asyl und Leben im En'l in den Ländem Nordeuropas, der land for land behandler flygtningepolitikken, ikke mindst over for de jødiske flygt- ninge, plus en artikel om kvinder i eksil i Danmark og en om Max-Hodann-materia- let i universitetsbiblioteket i Oslo. II. Politisches Ena] im Norden, hvor kildesituatio- nen gennemgås,også i arkiver i Forbundsrepublikken, det tidligere DDR og Hol- land. - Et stort, omfattende og grundigt materiale, de enkelte artikler, så forskellige de er, alle sprængfyldt med stof. For det andet fremlæggesder her kendsgerninger, som tillader konklusioner, der vel ikke udtrykkes samlet noget sted i bogen, men som ikke desto mindre er uafvise- lige: Kildesituationen er delvis besværlig,de aktive deltagere i datidens politik er i vid udstrækningafgåetved døden, materiale er forsvundet eller kan ikke opspores, eksisterende arkivalier er ofte uoverskuelige på grund af manglende orden og syste- matik, nogle arkivmyndigheder er vrangvillige. Landenes politik var (med undtagel- sestilfælde)ñygtningefjendtlig.Jøder og kommunister var gennemgåendeuønskede. Det gjaldt om at holde »invasionen« fra døren. Det var ikke Tyskland, der indførte det berygtede store »J« stemplet ijødiske tyske borgeres pas, det skete efter påtryk- ning fra Schweiz og Sverige, så blev frasorteringen lettere! Man afviste jøder med den begrundelse, at deres tilstedeværelse kunne »fremme antisemitismen«. Indrej- seansøgningerblev afslået,flygtninge afvist og tilbagesendt ved grænserne, menne- sker udvist til lyskland, flere døde af det. Nutidens mindre heldige sider af flygtnin- gepolitikken er desværre kun alt for godt kendt fra dengang. For det tredje tillader dette materiale og disse implicitte konklusioner nogle be- tragtninger om hele den politiske situation dengang. Vidste man i Norden, hvor slemt det stod til i Nazityskland? Og var den førte politik bare tankeløs eller velo- vervejet? - Ved åbningenaf udstillingen af tysk eksillitteratur på Det Kongelige Bi- bliotek oktober 1986 sagde professor Per Øhrgård,at den mindre gode modtagelse af de tyske flygtninge måske dengang kunne undskyldes, bl.a. på grund af uvidenhed om forfølgelseme.Med vor viden i dag må vi sige, at vel vidste befolkningens flertal ikke meget om tilstandene i lyskland, de ansvarligevidste derimod udmærket be- sked, men fortiede sandheden. Hvorfor? Tidligere statsminister Anker Jørgensen, en ærligmand, der åbnede konferencen, sagde i pæne vendinger, at det gjorde man af angst for den store farlige nabo i syd, for at overleve. Det er tankegangen bag den senere såkaldte samarbejdspolitik i Danmark under den tyske besættelse og også bag den svenske tilpasning til tyske ønsker i en stor del af denne periode. Et pro- blemkompleks hvortil vi endnu langt fra har alle kilder, og hvorom diskussionen næppe er forbi. 86
  • 87.
    For det fjerdeer det vigtigt, at materialet fra konferencen er blevet udgivet på tysk i Tyskland. 'Iysk officiel og halvofficiel stillingtagen til emigranterne og de for- drevne har gennem mange år været køligeller direkte fjendtlig. I de senere år - no- get sent kunne man synes - er der sket en betydelig og glædeligændring.Fra mange sider gøres der nu forsøg på at bearbejde ogsådenne side af den tyske fortid på po- sitiv vis. Udgivelsen af denne bog er i sig selv en del af denne udvikling. At den kommer i Slesvig-Holsten med officiel støtte fra landsregeringen må ses som et led i dette forbundslands positive indsats (ikke den første)for en fremtid med tætte for- bindelser til Danmark, Østersøområdet og hele Norden, hvilket også udtrykkeligt understreges i de tyske udgiveres forord. Bogen er forsynet med en række nydeligt reproducerede træ- og linoleumssnit plus billeder af et par skulpturer af den tyske kunstner Alfons Heising (1903-75),om hvis omtumlede liv i en gruens tid bogens udgiver Hans Uwe Petersen afslutningsvis har skrevet nogle sider. En nyttig og vigtig bog. Når det er sagt, må der ogsåvære plads til et par kritiske bemærkninger.Hvad selve indholdet angår,kunne emnedelingen i de tre afsnit have været meget klarere og tydeligere, hvorved adskillige gentagelser ogsåkunne være undgået.Og hvad det , mere formelle - men ogsåvigtige for bogens anvendelighed - angår,så er der alt for mange småfejlikke mindst i noteapparatet mm., forkerte stavemåder og fejl i num- merering, forkortelser etc. Også hos os i Norden tog det sin tid, før man for alvor kom i gang med at bear- bejde denne lidet smigrende side af fortiden. Konferencen og bogen her er som sagt en milepæl i dette arbejde, men dog kun én station på vejen. Adskilligt gik forud, hvoraf noget ganske kort skal nævnes her. 1969 afholdtes det 1. internationale symposium for eksilforskning i Stockholm, det 2. 1972 i København, 1984 et symposium om det tysksprogede eksil i Danmark (ma- terialet udsendt i bogform 1986).1972 havde landsretsagførerCarl Madsen udsendt sin bog Flygtning 1933. De internationale og interskandinaviske bestræbelser var i nogen grad inspireret af den tyske litterat Walter A. Berendsohn, og Helmut Müsse- ner i Stockhohn, der i 1984 udgav en stor bog om det tyske eksil i Sverige, fungerede i vid udstrækningsom koordinator. I Danmark gjorde Hans Uwe Petersen, prirnus motor ved konferencen her og udgiver af materialet, i en artikel iHistorisk Tzdvslar'ft 1985 status over eksilforskningen, stadig et grundlæggendearbejde og gav i en arti- kel iNordisk i världsloigensepok (Lunds universitet) 1989 en kort sam- let fremstilling af de nordiske landes flygtningepolitik 1938-39. Oktober 1986 åbnede Det Kongelige Biblioteks udstilling om tyske eksilerede forfattere og kunstnere i Danmark, siden ogsåvist i Tyskland, hvor der blev udgivet et meget smukt og omfat- tende katalog, hvilket man ikke havde haft penge til i København! Professor Steffen Steffensens efterladte materiale om de tyskeemigranter (videnskabsmænd,forfatte- re, kunstnere) På flugtfra nazismen, redigeret af Willy Dähnhardt og Birgit S. Niel- sen, kom i to oplag 1986 og 1987. Flere skribenter skrev bøger og artikler om de ty- ske flygtninge, således f.eks. Jørgen Hæstrup 0m jødiske børn og unge mennesker på flugt gennem Danmark og Ole Stender-Petersen om de tyske kommunister. Bent Blüdnikow skrev 1986 i Immigranter om den danske modtagelse af en tidligere tids flygtninge, de østeuropæiskejøder i København 1904-1920. Arbejdet gårvidere. Blüdnikow udgav 1991 sin vigtige bog Som om de slet üdæ ek- sisterede om dansk politik over for de tyske jøder, og Hans Uwe Petersen bebuder i sit forord til bogen her fortsat arbejde i skandinaviske regie, og det fremgårogsåaf indlæggene,at meget kun er præliminært. Der er skaffet (nogle) penge til arbejdet, 87
  • 88.
    og forberedelserne eri fuld gang. - Kvaliteten af det hidtidige arbejde spænder for- ventningerne højt. Dette arbejde er helt centralt og uundværligti en tid, da nye og kolossale ñygtningeproblemerubønhørligt kræver vor stillingtagen. Fremtidens mennesker skulle nødigtdømme om os, som vi dømmer om dansk tlygtningepolitik i 30'rne. J. William Sanarph Bo Huldt och Klaus Misgeld (eds.): Socialdemokratin och svensk utrikespolitik. Från Branting till Palme. Utrikespolitiska Institutet, Stockholm 1990, 227 s., skr. 182,-. I maj 1988 arrangerade Utrikespolitiska Institutet och Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek i Stockholm en konferens, som behandlade aspekter på svensk utrikespoli- tik under 1900-talet. En av de övergripandefrågeställningarnevar huruvida det iinns »någonspeciel] socialdemokratisk utrikespolitik, till sin karaktär olik varje an- nan tänkbar svensk utrikespolitisk linje«.Föredrag,kommentarer och någraav in- läggenunder konferensen är numera publicerade i volymen »Socialdemokratin och svensk utrikespolitik«.Det är en på mångasätt interessant skrift även om den på någraviktiga punkter redan är föråldrad. Den innehåller uppsatser om fem social- demokratiska utrikespolitiker: Hjalmar Branting, Rickard Sandler, Per Albin Hans- son, östen Undén och Olof Palme. Dessutom behandlas några övergripande ämnesområden: Den internationella solidariteten, säkerhetspolitiken,Norden samt Europa. Statsvetaren Krister Wahlbäck redogör för utrikesminister Rickard Sandlers nor- diska politik 1932-39 med tonvikt på Sveriges försök att upprätta ett begränsat för- svarssamarbete med Finland, den s.k. Ålandsplanen.Den av andra forskare fram- förda bilden av Sandler som naiv och full av utrikespolitiska illusioner nyanseras och istället framhåller Wahlbäck dennes rationelle kalkyl att Nazityskland och Sov- jetunionen strävade efter status quo i Nordeuropa. Det var Stalin som var irratio- nell och priset för Viborg och de landområden som Sovjetunionen erövrade genom therkriget 1939-40 blev på sikt högt.Enligt Wahlbäck finns det nämligenen direkt linje mellan vinterkriget via »Weserübung«den 9. april 1940 fram till den 4. april 1949 då Danmark och Norge gick med i NATO. Han skriver: »Första gångeni m0- dern tid ñck Moskva bevittna hur en annan stormakt (dvs. USA) engagerades i Skandinavien på långsikt, med god kontroll över östersjöutloppenoch god uppsikt över utfarten i Barents hav«. Den svenska utrikespolitiken under andra världskrigetbehandlas av historikern Alf W. Johansson. Detta bidrag bygger på dennes utmärkta biografi »Per Albin och kriger«(1984),vilken tillsammans med Wilhelm M. Carlgrens bok »Svensk utrikes- politik 1939-45« (1973)utgör standardverk beträffande Sveriges föga heroiska utri- kespolitik under krigsåren.Johansson redogör därvid ur ett ideologisk perspektiv för statsminister Per Albin Hanssons »pragmatiskarealpolitik«,vilken följde två principer: Sverige skulle hållas utanför kriget och den nationella enigheten bevaras. Det senare åstadkom Hansson bl.a. genom växelvisa eftergifter till oppositionen inom det egna partiet - VVrgforssm.fl. - och den »storsvenska«, finlandsvänliga gruppen kring högernspartiledare, Gösta Bagge. Den socialdemokratiske publicisten och diplomaten Yngve Möller tar i sin upp- sats upp den svenska efterkrigspolitiken. På detta område är han förvisso specialist genom sin nära 600 sidor tjocka biografi över »östen Undén« (1986).I sitt bidrag till konferensen reser Möller ett äreminne över Undén, en av Sveriges i modern tid mest kontroversiella utrikesministrar. Han skriver: »Under sin långatid som utrikes- 88
  • 89.
    minister 1945-1962 hävdadeUndén alliansfriheten som utrikespolitisk huvudlinje med större fastth och konsekvens än tidigara skett. Han kom att framstå som en av denna politiks fäder, ñck den accepterad av svenska folket samt känd och erkänd i omvärlden.« Det år på sätt och vis en ödets ironi att »Socialdemokratin och svensk utrikespoli- tik« utkom från förlageti maj 1990. Någramånader senare startade en livlig, bitvis animerad diskussion i tidningen Dagens Nyheter beträffande Sveriges utrikespolitiska agerande under det kalla kriget. Flera av debattinläggenpåvisadeett tydeligt svensk dubbelspel inom utrikespolitiken. År 1949 ingick det officith neutrala Sverige ett hemligt militäravtal med NATO-landet Norge om fortlöpande överläggningarpå stabsnivå. Två år senare slöt Sverige ett underhandsavtal om att samarbeta med NATO-länderna i deras ekonomiska embargo mot det kommunistiska östeuropa, den s.k. COCOM-politiken. År 1952 ingick Sverige ett militär-tekniskt samarbetsav- tal med USA. Den svenska DC 3-a som sköts ned av sovjetiskt jaktflyg över Oster- sjön samme år (»Catalinaaffären«)sysslade med signalspaning för USAs räkning, osv. Myten om en fast och konsekvent alliansfri svensk utrikespolitik efter 1945 har under 1991 slutgiltigt punkterats av den amerikanske statsvetaren Paul M. Cole i bo- ken »Neutralité du jour: The Conduct of Swedish Security Policy Since 1945« och av den svenske fredsforskaren Wilhelm Agrell i »Den stora lögnen: Ett säkerhetspoli- tiskt dubbelspel i altför mångaakter«, Möllers biografi över och syn på Undén be- höver således revideras på åtskilligapunkter. Under tiden som utrikesminister skötte Undén utrikespolitiken som ett »enmans- företag«,skriver Möller. Det fanns dock grupper som verkade för en förändring av den ofñciellt deklarerade politiken. Historikern Karl Molin visar i sitt bidrag att det fanns inflytelsesrika grupper inom svensk press, diplomati och försvarsmakt som krävde att Sverige öppet skulle liera sig med västmakterna. Mycket intressant är Molins syn på motiven bakom Sveriges försök 1948-49 att upprätta ett skandinavisk försvarsförbund. Molin gårinte nännare in på vad det svenska erbjudandet till Dan- mark och Norge konkret innebar. Det råder dock ingen tvekan om att det var gene- röst. Av den svenske diplomaten Sven Grafströms anteckningar, som publicerades 1989, framgåratt Sverige 1949 kunde ställa upp med 700.000 man, Norge 30.000 och Danmark 15.000. Vad gälldeflyghade Sverige 1000 moderna jaktplan, Norge 90 och Danmark 9. Det blev dock inget försvarsförbund. Enligt Molin, som ser utspelet som främst inrikespolitiskt motiverat, var det heller inte meningen att det skulle för- verkligas. I självaverket förutsatte och räknade statsminister 'lage Erlander med att Norge skulle torpedera projektet och istället ansluta sig till NATO. Hans avsikt var att eliminera opinionen för en öppen västanknytningoch åstadkomma nationell samling, vilket lyckades eftersom både högern och folkpartiet ställde sig bakom. Har Molin rätt är Erlander knappast uppriktig når han i sina memoarer utnärnner det havererade försvarsförbundet till »sitt största politiskamisslyckande« Enligt Möller var Undén kritisk till svensk »demonstrationspolitik«och negativ till utrikespolitiska sanktioner. Det var därför Sverige lade ned sin röst när FN 1961 röstade om sanktioner mot Sydafrika. Olof Palme stod för något kvalitativt nytt inom svensk utñkespolitiskpraxis når han orde kritik till ett utrikespolitisk instru- ment. Den alltför tidigt bortgångnesocialdemokratiska publicisten Sven 0. Anders- son redogör i en väldokumenterad uppsats för hur Palmes internationella engage- mang växte fram efter studieåret i USA 1947-48 och för den diplomatiska konflikten med Washington sedan Palme i ett uppmärksammattal liknat de amerikanska bombningama över Hanoi och Haiphong julen 1972 vid nazistiska la'igsförbrytelser. Statsvetaren Magnus Jerneck analyserar olika inslag i Palmes utrikespolitiske akti- 89
  • 90.
    vism, som starktavvek från den s.k. Undénlinjen. Han konstaterar därvid att från och med Palme har internationell opinionsbilding och kritik - på gott och ont - kommit att »framstå som väsentligautrikespolitiska mede] för Sverige med dess be- gränsademilitära och ekonomiska resurser«. Av utrymmesskälår det inte möjligtatt redogöreför de övrigabidragen, som alla håller hög kvalitet. Här skall avslutningsvis konstateras att någaav konferensdelta- gerna ansågatt man åtminstone delvis kan tala om »en speciell socialdemokratisk utrikespolitik«.En förhoppningär att Utrikespolitiska Institutet och Arbetarrörel- sens Arkiv och Bibliotek mot bakgrund av de nya forskningsrörenlåter arrangera en konferens beträffande den svenska socialdemokratin och utrikespolitiken under det kalla kriget. En given utgångspunktvore i så fall de fakta och sammanhang som 00- le och Agrell har grävt fram ur amerikanskt diplomatiskt aktmaterial respektive svenska militära arkiv. 'li'ots att Cole genom ett utmanande skrivsätt - främst de ra- biata utfallen mot svensk socialdemokrati - ger ett oseriöst intrka finns det i hans bok intressanta uppgifter, som förtjanar seriös diskussion. Det senare gäller i ännu högre grad Agrells sensationella tes att Sverige efter 1945 förde en utn'kespolitik un- der parollen »hemligallians i fred syftande till öppen allians i krig« Bengt Nikon Aleksander Kan: Nikolai Bucharin och den skandinaviska arbetarrörelsen, Opu- scula Historica Upsaliensa 6, Uppsala 1991, 187 s. Aleksander Kan er russer af fødsel og uddannelse, men fungerer som professor i hi- storie i Uppsala og Oslo. Han har støvet arkiver i Skandinavien igennem for at finde spor af Bucharin. Med stor flid har han afsøgtmaterialet og samlet det i en fremstil- ling om den (mulige) påvirkningog dennes (mulige) spor fra 1. verdenskrig til Bu- charin sættes helt uden for i 1936. Bucharin kom til Stockholm i august 1915,men udvistes i april 1916 til Norge. Ijuli 1916 flyttede han til København. Her blev han til begyndelsen af oktober. Så tog han videre til USA. Bucharins 14 skandinaviske måneder så han tilbage på med glæde, og han knyttede en hel del kontakter og skrev til blade både i Sverige og Norge. I Danmark efterlod han sig især et spor i den såkaldte Kruse-sag. På noget summa- risk vis fik han Alfred Kruse udelukket af den revolutionære bevægelse. Sidenhen fik Bucharins skandinaviske erfaringer betydning for hans engagement i især den norske, men ogsåden svenske »sag« i Komintern. Der er på den led stof til et projekt i spørgsmåletom Bucharin og Skandinavien. Når man alligevel har en underlig fornemmelse af at læse en bog uden objekt, skyl- des det for det første, at Kan ønsker at følge sporene i alle tre lande fra 1915-1936. En undersøgelse,som i stor udstrækninger negativ, men som alligevel gennemføres minutiøst og med utallige fodnoter. Det skyldes for det andet, at bogen virker meget russisk. Den har sin egen skjulte (russiske) dagsorden, nemlig at rehabilitere Bucha- rin politisk. At undersøgelsenender negativt, bortset fra den korte periode 1915-24,er selvføl- gelig ogsåen pointe, hvis man hermed atkræftede en udbredt tese. Men det er jo langt fra tilfældet. At rehabilitere Bucharin netop på skandinavisk grund falder end- videre meget uheldigt ud. Hans håndteringaf Krusesagen er dybt betænkelig,og han orde ikke selv noget for at rehabilitere den ulykkelige Kruse. Hans højtværd- satte intellekt udfolder sig tilsyneladende aldrig på emnet Skandinavien. Han lærer aldrig at forstå de tre lande, hvilket hans indgriben især i den norske sag, demon- strerer med al ønskeligtydelighed. Men vanlig bolsjevikisk mangel på nuancer spal- tede han det norske Arbeiderpartiet, det eneste socialdemokrati, som uden splittel- 90
  • 91.
    se var gåetindi Komintern. Han troede som de andre bolsjeviker,at han repræsen- terede Historien og Sandheden. Hans svingende politiske analyser gennem tyverne, hans alliance med Stalin og ikke mindst hans ansvar for Kominterns vanvittige ultravenstrepolitik til og med 6. verdenskongres (men før 10. EKKI-plenum) er pinagtig læsning. Det er rigtigt, at hans politik kun kan forstås i sammenhæng med den russiske indre udvikling, men den heltestatus, han har fået, er næppe intellektuelt begrundet. Når dette er sagt, skal det ogsåsiges, at Kans bog har den store fordel, at han har været igennem så meget materiale, at den kan bruges som inspiration til mange nye projekter. Den samler henvisninger til så mange kilder og problemer, at man under- vejs får lyst til at gøre notater til nye projekter. Som personalhistorisk undersøgelse er bogen udtømmende. Og den er det også i forhold til sin egen målsætning.Men det falder én ind undervejs, at havde man fulgt et andet spor end det personalhisto- riske, var man måske kommet til et andet resultat. Måske kunne en analyse af f.eks. Peder Furubotns skrifter, efter han kom hjem fra Sovjet, have vist, at der var en kraftig inspiration fra Bucharin. Men det falder uden for historien ikke blot rent tidsmæssigt,men ogsåfordi indholdsanalyser kun rent marginalt tages i anvendelse. Morten Thing Jørgen Kühl: De tyske mindretal i Sovjetunionen. Studenterafhandlinger fra Aarhus Universitet, udg. af Aarhus Universitetsforlag, 1990, 159 s. + XXXI s., kr. 128. Volgatyskernes autonome socialistiske Sovjetrepuka (VASSR), dannet i 1924, blev længe opfattet som et kroneksempel på Lenins nationalitetspolitik: beskyttelse og fremhjælpningi en multinational føderativstat af de talrige minoriteter, der i større eller mindre grad var blevet undertrykt i det tsaristiske »folkefængsel«.VASSR var det første konstruktive element i den nye sovjetføderalisme. Aage Jørgensenlagde i sin »Sovjet-UnionensForfatning«,udg. 1930 af Studenter- samfundets Oplysningsforening,forholdene i VASSR til grund for sin fremstilling af de autonome sovjetrepublikkers og lokalsovjetternes arbejde. Under besættelsen bragte det illegale, duplikerede DKP-gymnasieblad »partisan«(1943)i nr. 3, 8. maj 1943, s. 5 en ret udføng artikel om »en interessant Republik«- VASSR, - hvor de »tidligere retsløse Kolonister« siden Oktoberrevolutionen havde levet som »et frit folk«. »partisan« søgte at fremhæve det oprindelige formål i USSR med VASSR (ij. herom Kühl, s. 29): at animere arbejderne i vest til at følge revolutionens vej. De modige gymnasiaster på Østre Borgerdydskole vidste ikke og kunne ikke vide i 1943, - da forholdet end ikke nævntes i tysk propaganda, - at volgatyskerne for- længst var blevet deporteret efter et dekret signeret af præsident M. Kalinin 28. aug. 1941,og at VASSR var blevet opløst 7. sept. 1941 - alt under krænkelse af både RSFSRs og VASSRs forfatningen Først i 1944 nævnte Salomonsens Leksikon-Tids- skrift (sp.118),at volgatyskerne »af sikkerhedsmæssigeGrunde« var blevet tvangs- forflyttet til Sibirien og området hurtigt befolket af flygtende ukrainske bønder. Og først 1946 kunne tidsskriftet (sp. 1181)notere VASSRs likvidering og deling mellem Saratov- og Stalingrad-ornråderne. Dette var sovjettyskernes tragedie. Det er Kühls fortjeneste, at han nu yderst grundigt har afdækket de nærmere omstændigheder i denne tragedie i sin brede skildring af de tyske mindretals historie i verdensriget siden indkaldelsen ved Kata- rina 2. 1763. Hans tese er, at der jo var flere tyske minoriteter derovre, både i Ukrai- ne, ved Sortehavet og i Sibirien. Tal og statistikker bringes i lange baner, og overho- vedet bygger forf. på en vældig litteratur og talrige interviews af sovjettyskere i BRD. Vi får en masse at vide om de russiske tyskeres omtumlede historie som bæ- 91
  • 92.
    rere af en»dobbelt« kultur: tysk og russisk, om deres politiske participation, deres assimilering, om emigrationen til vesten- og dens motiver, om den seneste sovjetty- ske »national[e]renæssance« og om hele autonomidiskussionen 1965-90. Chancerne for sovjettyskkulturs overleven og mulighederne for autonomi behandles nøgternt, måske »for« nøgtemt. Kühl er s. 33 f. inde på,at den stalinistiske afsvækkelse, udvanding af den lenin- ske »verdensrevolutionære« nationalitetspolitik så småt begyndte 0. 1934 med en begyndende opløsningaf den sovjettyske autonomi. Men Kühl undlader at se det i et større og bredere perspektiv. Således blev i anden halvdel af 30erne talrige natio- nale rajons og nationale råd opløst.Øverste Sovjets Nationalitetssovjets virksomhed blev ændret i negativ retning (efter Stalin-forfatningens vedtagelse 1936)sammenlig- net med Nationalitetsrådet under Centraleksekutivkomiteen Zik i 1923-forfatnin- gen. Institutioner som Komiteen for Nordområdets Folk under Zik og Instituttet for nationale Forbindelser ved Zik blev ligefrem likvideret (Gert Meyer (ed.): Na- tionalitätenkonflikte in der Sowjetunion, Köln 1990, s. 21 f.). Det kan indvendes, at hvor Kühl har valget mellem en »positiv«og en »negativ« vurdering, vælger han oftest den sidste. Han hævder s. 27, at »mange tyske bønder og godsejere aktivt [deltog] i borgerkrigen på den Hvide Hærs side«,og at »set under ét synes tyskerne generelt at have stået afvisende over for bolchevikkerne...«. Men de ogsåaf ham (s. 25 f.) nævnte chauvinistiske, antityske og i øvrigtogsåanti- semitiske Sorte Hundreders rasende kampagne mod det tyske mindretal ñk ifølge det sovjettyske ugeblad »Neues Leben« (NL), som ogsåKühl flittigt citerer, de tyske mennoniter (anabaptister) til under borgerkrigen at kæmpe i titusinder på de revo- lutionæres side, sæng i V Tsjapajevs berømte 25. skyttedivision og i G. Kotovskis beredne partisanafdelinger (Tatjana Ilarionova med kritik af ensidig fremstilling i USSR af mennonitemes historie - i NL 16/11. april 1990).Så forstår man ogsåbedre dannelsen efter et dekret af 9. oktober 1918 af Autonome tyske Arbejderkommuner, der først blev en autonom region og derpå6. jan. 1924 ophøjedestil autonom sovjet- republik (s. 28 f.). Men det var slet ikke »ægte« russisk-tyskere, der kom til at stå for »opbygningen af autonomien«, men rigstyske og østern'gskekrigsfanger som den senere SPD- borgmester i Berlin E. Renter og DDR-kulturminister J .K Becher (s. 29). Samtidig oplyses s. 27 f., at der forud for autonomidekretet var gåetet pres nedefra ved vol- gatyske grupperinger. I øvrigtoplyses alt for lidt om VASSRs hele udvikling. Forf. burde have konsulteret nævnte fremstilling af Aage Jørgensen og de af denne op- givne volgatyske kilder. Forf. oplyser s. 31, at kun godt 33% af funktionærerne på »republilmiveau«,men hele 56% på regionalt kanton-(amts-) plan formentlig i selve VASSR var tyskere. Men på den anden side indtog mange tyskere fremtrædende poster i unionens par- ti- og statsapparat (se Sidney Heitmann: The Soviet Germans in the USSR deay, Köln 1980, s. 35 f.). 30ernes udrensninger ramte ogsåsovjettyskere, f.eks. i 1938 den verdensberømte polarforsker Otto J. Schmidt (d. 1956). Efter rehabiliteringsfaseme siden 1964 spiller sovjettyskereatter en stadigvigtige- re rolle tidligere på partiapparatniveau og nu fortsat på statsapparatniveau ligesom på det tekniske område (Kühl,s. 96-99). Siden okt. 1989 har Øverste Sovjet seriøst befattet sig med en gendannelse af VASSR, modstanden - ofte i udtalt chauvinistisk forrn - derimod befinder sig på 10- kalt plan (Kühl, s. 135), en modstand, der af KGB-kadrer er blevet tilskrevet kor- ruption i partiorganerne (»MoscowNews« (MN) 25/18. juli 1990, s. 11). Kühl behandler naturligvis det ny tyske alunionsselskab »Genfødsel« dannet 92
  • 93.
    marts 1989 ogdets virke for sovjettyskautonomi, selv om han er skeptisk overfor det. Den seneste drejning i skrivende stund er, at BRD og Rusland ultimo september 1991 i Bonn nåede til enighed om genoprettelse af den volgatyske republik, og at sovjettyskere fra 1992 frit kan bosætte sig der. En genoprettelse lader signæppe rea- lisere på én dag. Som »overgangsløsning«kunne man tænke sig en genoprettelse af de selvstyrende nationale rajons (kredse) eller distrikter, hvoraf der alene af sovjet- tyske var 550, en tanke, Øverste Sovjets kommission for sovjettyske anliggender alle- rede i okt. 1989 anbefalede realiseret som et første trin i reetablering af sovjettysk autonomi (Kühl, s. 135 f.). Et par steder er efter lokale referenda sovjettyske natio- nalrajons allerede blevet reetableret hhv. i Altai-regionen i sept. 1991 og i Omsk- oblast okt. 1991 (NL 34/25. sept; 41/9. okt. og 43/23. okt. 1991). Overfor den vesttyske delegerede på Sovjettyskemes Kongres i Moskva 18.-20. okt. 1991, statssekretæren i BRDs indenrigsministerium Horst Waffenschmidt gen- tog Ruslands præsidentB. Jeltsin tilsagn om en sovjettysk autonom stat ved Volga, en realisering, der dog kun kunne foregåetapevis over tre år. Jeltsin ville i et præsi- dentdekret fastsætte nærmere forholdsregler om sovjettyskemes bosættelse dér og i andre russiske områder. Et flertal af de delegerede udtrykte dog skepsis overfor Jeltsins og Waffenschmidts løfter, ligesom det betonede de lokale russeres frygt for boligproblemer og arbejdsløshedmed 0. 300.000 nye tilflyttere (NL 44/30. okt. 1991). Under Jeltsins statsbesøg i Bonn 21. nov. 1991 opnåedeHehnut Kohl og Jeltsin - efter forudgåendeJeltsin-»udflugter«i interviews - om den formulering i en ven- skabs- og samarbejdserklæring,at Rusland »er besluttet på nygrundlæggelseaf ty- skernes republik i deres forfædres traditionelle bosættelsesområder ved Volga«, uden at »den dérboende befolknings interesser indskrænkes«, ligesom BRD vil yde finansiel hjælptil opbygningen af den ny autonome republik. Ole Stender-Petersen M.d.R. Die Reichstagsahgeordneten der Weimarer Repuka in der Zeit des Natio- nalsozialismus. Politische Verfolgung, Emigration und Ausbürgerung. 1933-1945. Ei- ne hiographische Dokumentation. Bearbeitet von Katharina Lübbe und Martin Schumacher in Verhindung mit Wilhelm Heinz Schröder unter Mitwirkung von An- gela Joseph und Evelyn Richter. Herausgegeben und eingeleitet von Martin Schu- macher - Veröffentlichung der Kommission für Geschichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien - Droste Verlag, Düsseldorf 1991, 686 s., DM 68.- , ISBN 3-7700-5162-9 Det foreliggende værk er et resultat af det af den tyske forbundsdag initierede og støttede forskningsprojekt Lebensschicksale der ehemaligen Reichstagsabgeordneten der Weimarer Republik ab 1933. Med den tyske forbundsdagspræsidentRita Süss- muths ord skal værket tjene til ogsåfremover at huske de tyske diktatoriske regimer og at minde om den lidelse, som blev påførtde talløse ofre for nazisternes voldsher- redømme. Bogen rummer i alt 1.795 kortbiografier over Weimar-Republikkens medlemmer af den tyske Rigsdag, herunder ogsåNSDAFS 339 mandater og de 212 parlamenta- rikere, der allerede døde inden 30. januar 1933. Særlig opmærksomheder rettet mod de 101 kvinder og 1.143 mænd og deres skæbne efter 1933, der på den ene eller anden måde blev ofre for nazisternes opgør med deres politiske fjender og mod- standere. For 766 rigsdagsmedlemmer dokumenteres den kildemæssigt sikrede vi- den om deres politiske forfølgelse mellem 1933 og 1945. Ved forfølgelse menes der det brede spektrum af forholdsregler som nazisternes benyttede sig af: Berufsver- 93
  • 94.
    bot, Gestapo-overvågning,ekspatriering, strafretsligforfølgelseog fængelsophold samt mishandling og mord. Den alfabetisk ordnede biografiske dokumentation er suppleret med en række nyttige registre: føde- og dødssted; straffe- og andre retssager ordnet efter byer; straffeanstalter, intemerings- og koncentrationslejre; personer og finnaer; dæknav- ne, falske navne og pseudonymer; en alfabetisk fortegnelse over de rigsdagsmed- lemmer, der var afgåetved døden inden 30. januar 1933. I en særlig fortegnelse anføres de Gestapo-dokumenter, eksillitteraturen i Deut- sches Exilarchiv og den øvrige litteratur, som i de enkelte biografier citeres enten uden kildeangivelse eller i forkortet form. Værkets fyldige indledning omfatter fire hovedpunkter. Der gøres rede for selve det bagvedliggende forskningsprojektsmetodiske grundlag og den biografiske mate- rialesamlings emner. Med udgangpunkt i forskningsresultatet tegnes et billede af den politiske forfølgelsesstatistik og typologi i nazitiden. Desuden omfatter indled- ningen en fortegnelse over de rigsdagsmedlemmer, der dels som følge af forfølgel- sen mistede livet indenfor den tyske fascismes magtområde,dels omkom eller døde i eksilet. Nekrologiet 1933-1945 er forsynet med fotografier af de pågældende147 rigsdagsmedlemmer. I overensstemmelse med forbundsdagens beslutning har selve forskningsprojektet taget udgangspunkt i den forfølgelse,som rigsdagsmedlemmerne som ofre har været udsat for efter 1933. Eksplicit afgrænses denne synsvinkel fra spørgsmålsom tilpas- ning, modstand, såkaldt indre emigration eller politisk eksil. I forlængelseheraf har undersøgelserneheller ikke søgt at afdække parlamentarikernes handlinger eller mangel på samme især i Weimar-Republikkens slutfase endsige i eksilet. Med dette metodiske grundlag har projektets medarbejdere søgt at undgåenhver »forskønnen- de eller forvanskende partiskhed«og heroisering eller instrumentaliseringaf natio- nalsocialismens ofre. Som værdinormer anerkendes kun ønsket om at minde om al- le de mennesker, der blev ofre for nazistyrets tyranni, og som uagtet deres politiske holdning og overbevisning fortjener anerkendelse som naziregimetsforfulgte. Værkets biografiske dokumentation indfrier denne målsætningfuldt ud. Redegørelsen for projektets materialegrundlag vidner om en imponerende ar- bejdsindsats i alle relevante arkiver. Projektet har i denne sammenhænguden tvivl draget fordel af, at forskerne ogsåi årene før Tysklands genforening har haft adgang til samlingerne i det forhenværende SED-partiarkiv (IML/ZPA). De enkelte biografier, der afspejler en meget uensartet viden om de enkelte n'gs- dagsmedlemmer, omfatter ved siden af de primære personlige data oplysninger om medlemskab af Rigsdagen, medlemskab af andre parlamentariske institutioner, evt. parlamentariske ledelsespositioner og erhvervsmæssigeforhold. Dertil kommer en kronologiskdokumentation af den enkelte parlamentan'kers forfølgelse,deri sigselv er et tydeligt vidnesbyrd om, hvor forskelligartet forfølgelsenformede sig. Ifølge de foreliggende forskningsresultater har man i 478 tilfælde ikke kunnet do- kumentere nogen forfølgelse,mens en sådan kan påvisesfor 766 rigsdagsmedlem- mers vedkommende. Det bliver - med rette - fremhævet,at forfølgelsenofte også berørte de pågældendesfamilier. Det dokumenteres, at 41 kommunister og 33 soci- aldemokrater samt i alt 14 medlemmer af de hberale og borgerlige partier mistede livet som følge af nazisternes forfølgelse.Mindst 310 parlamentsmedlemmer blev in- denfor deres erhverv ramt af forfølgelsenog herunder mistede mindst 50 socialde- mokrater deres arbejde som følge af nazisternes Berufsverbot. I 416 tilfælde kan fængslingi de for nazistyret typiske former og i 200 tilfælde KZ-ophold dokumente- res. Justitsvæsenets »bidrag«til forfølgelsenfremgårligeledes tydeligt. Mod mindst 94
  • 95.
    107 rigsdagsmedlemmerog herunderalene 74 kommunister blev der rejst en retssag, hvor de pågældendestod anklaget for højforræden'. Mindst 399 af Weimar-Repu- blikkens parlamentarikere døde mellem 1933 og 1945. Heraf mistede 73 livet, mens de var fængslet af nazisterne, mindst 6 hhv. begik eller blev drevet til at begå selv- mord. Værket dokumenterer tillige rigsdagsmedlemmers forsøg på at overleve i konformitet og anfører også,oplysninger om deres bidrag til det politiske genopbyg- ningsarbejde efter 1945. Helhedsindtrykket af denne typologi og statistik ligger i for- længelse af tidligere undersøgelsers resultater. Den afgørende forskel består imid- lertid i den omhyggeligevidenskabelige dokumentation. Alt i alt er der med dette værk blevet skabt en yderst værdifuld håndbog,der - hvad nazistyrets terror og forfølgelseangår- taler for sig selv. Den for projektet for- mulerede målsætninger til fulde blevet indfriet. Det er dog et problem, at kildesituationen og den heraf betingede uensartede vi- den om de forskellige rigsdagsmedlemmer gennem de enkelte biografier i sig selv formidler et noget skævt billede af forfølgelsensomfang og intensitet. Udgiveme fremhæver selv dette forhold. Men det ændrer ikke noget ved, at det er de enkelte biografier, der vil formidle det konkrete billede af det enkelte rigsdagsmedlems skæbne. Desuagtet må håndbogenbetragtes som værket indenfor sit felt. Hans Uwe Petersen Susan Milner: The Dilemmas of Internationalism: French Syndicalism and the In- ternational Labour Movement 1900-1914,Berg Publishers Ltd., Oxford 1991, 260 s. 5 37,50. Susan Milners bog er en omarbejdet version af en PhD afhandling fra 1987. Som tit- len angiver, er emnet de modsætninger,internationalismen stod i - eksternt over for truslen om krig i 1914 og internt splittet mellem modstridende syn på sagen. Den faglige internationalisme er Milners hovedanliggende, og hun kommer vidt omkring i europæisk arbejderbevægelseunder sin bredt anlagte sammenligning mellem engelsk tradeunionisme, fransk syndikalisme og tysk fagforeningspolitik. Overblikket og de store linier er bogens styrke ved siden af fordybelsen i syndikali- sternes holdning til faglig internationalisme. Bogen falder i to dele. Den første (kapitel 1-4) er opbygget kronologisk og gen- nemgården organiserede intemationalismes udvikling i europæisk arbejderbevæ- gelse fra begyndelsen i 1864 med 1 Internationale (1864-1872)over 2. Internationale (1889-1914)til etableringen af en særlig faglig internationale i form af et Internatio- nalt Sekretariat af Landsorganisationer - ISLO (1901-1914). Anden del (kapitel 5-7) focuserer på ISLO og de franske syndikalisters forsøg på at påvirkeog omforme sekretariatet. Kapitel 8 behandler den internationale arbej- derbevægelseunder krigenog rekonstruktionen af Fagforeningsinternationalen,der formelt var blevet dannet i 1913. ISLO er emnet for Milners undersøgelseog hendes selvstændigeresearch ind- sats; hvor der fremkommer nyt materiale, ligger det på de franske syndikalisters holdning til ISLO. Milner gør godt rede for den mangfoldighed, der omgav internationalismen - som ideal, som politik og som metode. ISLOs historie ser hun som betinget af to modsatte synspunkter på faglig organisering og faglig internationalisme - det tyske og det franske. Hun finder syndikalismen sæng interessant, fordi den som integre- ret bestande] af ideologien havde antirnilitarisme og generalstrejke, der i praksis ik- ke kunne holdes inden for nationale grænser. CGT så internationalismen som et 95
  • 96.
    grundlæggendeelement i arbejderklassensbevidsthed og som led i kampen for au- tonomi, hvilket i praksis betød, at syndikalisterne modarbejdede tysk hegemoni bå- de i 2. Internationale og i ISLO. CGTs synspunkter på internationalisme slog aldrig igennem i ISLO, og syndikalisteme forblev isolerede. Milner mener, at tilfældet og personlige kontakter spillede en fremtrædende rol- le ved dannelsen af ISDO i 1901 Hun kan i den forbindelse henvise til den danske fagforeningsmand Jens Jensens mange personlige forbindelser i skandinavisk og eu- ropæisk fagbevægelsei det hele taget. Alligevel ser hun 1901 konferencen i Køben- havn som den tyske fagforeningsleder Legiens værk, og underspiller dermed den rolle, som skandinavisk fagbevægelseog særlig Jens Jensen påtog sig i 1901. Senere hen overgik initiativet klart nok til tysk fagbevægelse. En væsentliggrund til Milners syn på ISLO som et nærmest rent tysk foretagen- de fra begyndelsen er nok hendes synsvinkel: Modsætningenmellem fransk og tysk fagforeningspolitik. Den problemstilling gør hende blind for modsatrettede syns- punkter inden for, hvad man kunne kalde den germanske model. En af brudflader- ne i den gik mellem skandinavisk og tysk fagbevægelsessyn på spørgsmålsom fag- bevægelsensrolle i samfundet, i relation til partiet og i international sammenhæng. Der var ikke tale om enighed endsige identitet mellem holdningerne i den german- ske model, selv om tysk fagbevægelsedominerede ISLO og gjorde det intemationa- le sekretariat til noget nær et ekspeditionskontor for statistisk information. For ty- skerne var internationalismen en mulighed for øget organisering i international fag- bevægelseog dermed øget kontrol. Og tysk fagbevægelsevar fra omkring århund- redskiftet mest udsat for konkurrence fra uorganiserede fremmedarbejdere. På samme måde som de engelske trade unions havde været det et halvt hundrede år tidligere. Ved sammenligningen mellem de forskellige holdninger til internationalisme- spørgsmåleti de nationalt baserede fagbevægelserfremkommer visse mønstre. Det fører Milner frem til den konklusion, at internationalismen i det 19. århundredes ar- bejderbevægelsevar et spørgsmålom, hvilken praktisk gavn et lands arbejder/fagbe- vægelse havde af den, og det giver anledning til den provokerende konstatering, at internationalismen ikke automatisk var udtryk for varetagelse af klasseinteresser, men snarere for varetagelse af fagbevægelsensnationale interesser på internationalt plan. Der er mange spændende og udfordrende synspunkter og slutninger i Milners bog, hvis emne i sig selv er en sjælden fugl i historieskrivningen om arbejderbevæ- gelsen. Indexet gør det lettere at finde rundt i teksten og den omfattende bibliograñgiver læseren mulighed for yderligere fordybelse i stoffet. Bogen kan varmt anbefales. Søren Federspiel Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger: Damarks historie bind 8. Tiden eller 1.945, Gyldendal, København 1990,485 s., kr. 522,50. I lighed med de hidtil udkomne bind af Danmarks historie er ogsådette - det kro- nologisk set sidste - skrevet med henblik på danske læsere. Og da det drejer sigom den første samlede fremstilling af den samtidige danske historie, skal den nok væk- ke livliginteresse og genklang blandt dem. Den udlænding,der er specielt interesse- ret i den nyeste historie, har med Rasmussens og Rüdigersværk fået et særdeles in- formatin og nyskabende opslagsværk,der giver ham/hende en mængde faktuelle oplysninger samt adgang til den relevante litteratur, det ellers er nok så vanskelig at 96
  • 97.
    danne siget overblikover - det er klart, at læseren ikke vil finde henvisninger til ar- kiverne, idet den danske lovgivning beklageligvis fastsætter meget lange utilgænge- lighedsfrister, nemlig 50 til 80 år. Rasmussens og Rüdigers hovedfortjeneste består i, at de i det hele taget har vo- vet at overskride den efter mange historikeres mening stadig eksisterende 'magiske tærskel' - året 1945 - og at skrive en fremstilling, der gårop til den umiddelbare for- tid. Til forskel fra forfatterne til de øvrigebind i Danmarks historie behandler de ik- ke en afsluttet epoke, der kan underkastes en velafvejet vurdering. De afslutter fremstillingen i 1988, uden dog - hvad der er nok så fornuftigt - at postulere et skarpt skel på dette tidspunkt, men anser dog et sådant for at være umiddelbart fo- restående ogsåfor den danske udvikling i lyset af »den gennemgribende omform- ning af forholdene i Sovjetunionen og Østeuropa«(s.19).Man kan meget vel accep- tere den periodisering, de har valgt, og som de i indledningen begrunder med forlø- bet af de økonomiske konjunkturer. Man kan rent faktisk påvisefem tidsafsnit i Danmarks økonomiske, politiske, sociale og kulturelle udvikling (1945-1947,1947- 1957, 1957-1973, 1973-1982 og tiden fra 1983),selvom de nye tendenser ikke kunne iagttages samtidigt på alle felter, og selvom man for udenrigspolitikkens vedkom- mende meget vel kunne forestille sig en anden opdeling. I indledningen opridser forfatterne de grundlæggendeforandringer, der har fun- det sted i Danmark efter anden verdenskrig. På den måde spændes buen rosværdigt vidt; vi ser et bredt udvalg af områder inden for samfundslivet: Danmark udvikler sig fra at være et landbrugs- til at være et industrisamfund; masseproduktion og au- tomatisering vurderes som basis for en betydelig produktionsstigning og voksende velstand. Med industrialiseringen fulgte en betydelig urbanisering -i 1945 boede 1⁄3 af befolkningen på landet, i 1988 var det kun 1⁄7. Derved mistede landsbyfamilien sin rolle som kulturel idealforestilling. Kvinderne kom i stigende antal ud på ar- bejdsmarkedet. De sociale følger af denne udvikling er et fald i børnetallet samt et voksende antal familier uden børn. Ligheden mellem kønnene tiltog. Hverdagen i Danmark i 1988 kan ikke sammenlignes med situationen før 1945. Den materielle le- vestande er steget betydeligt - der anvendes i dag langt flere midler på bolig, rej- ser, underholdning og fritid end tidligere. Fritidsunderholdningen er som følge af de elektroniske medier blevet revolutioneret. Kollektive former for underholdning så som biograf og teater er blevet trængt i baggrunden. I sammenligning hermed har den parlamentariske og politiske hverdag ændret sig langt mindre radikalt. Mellem- krigstidens »ñrepartisystem«fungerede relativt gnidningsløsttil op i 60'erne. Valge- ne i 1973 udgørderefter begyndelsen til en periode med politisk turbulens - instabi- litet, valg i utide, skiftende alliancer, en kortsigtet politik som følge af mangel på en mere langsigtet forestilling om afhjælpningaf krisefænomenerne blev kendetegnen- de for den danske indenrigspolitik. Sammenfattende vurderer forfatterne den dan- ske indenrigspolitikefter 1945 som en kompromisemes politik. I forbindelse med opbygningen af velfærdsstaten op gennem 60”erne syntes der at eksistere en vis konsensus mellem de forskellige politiske kræfter, men 80'ernes kriseagtige udvik- ling afslørede de stadigt eksisterende modsætninger.Læseren er, efter at have læst indledningen, spændtpå de efterfølgenderedegørelser. Det første kapitel beskriver på overbevisende måde Danmarks vanskelige start efter anden verdenskrigs afslutning efter fem års tysk besættelse. Det, det drejede sig om, var den økonomiske og politiske genopbygning, alle andre problemer måtte komme i anden række. Men ideerne om »hvordan« var meget forskellige. De rakte lige fra bestræbelserne blandt de danske politikere, der havde deltaget i »samar- bejdspolitikken«med den tyske besættelsesmagt,på at fastholde en politisk konti- 97
  • 98.
    nuitet og tilgennemgribende reformer af det politiske system. Det var de først- nævnte, deri sidste instans sejrede, idet det spektrum af krav om samfundsmæssige forandringer, der eksisterede inden for modstandsbevægelsen,var så komplekst, hvilket ogsågjorde det lettere for de traditionelle partier at vende tilbage til mag- ten. I stedet for et konsekvent opgør nåede man frem til at se besættelsestiden i et mere harmoniserende lys. ' For kapitel et og to opstiller forfatterne -til forskel fra de øvrigekapitler - ind- ledningsvis en verdenshistorisk ramme med afsnittene om »efterkrigstiden«og »den kolde krig«.Bortset fra at de lader efterkrigstidens afslutning finde sted så tidligt som i 1947 - noget man nok kan strides om - opfører de sig ligefrem ahistorisk i be- handlingen af den kolde krig, idet de nemlig behandler Danmarks indtræden i NA- TO før landets inddragelse i Marshall-planen. Den kolde krigs gradvise opståenog skærpelsetræder i denne forbindelse i baggrunden. Den omstændighed,at den fra midten af 50'erne blev mindre tilspidset, behandles i et af kapitel tre's sidste afsnit. Men i de to følgendekapitler, der henholdsvis har et afsnit om Danmarks forsvars- og udenrigspolitik, omtales den ikke med navns nævnelse. I det hele taget har denne detaljerede opdeling - der er overordentlig velegnet til et opslagsværk- af disse kapitler ogsåvisse ulemper, så meget mere som strukture- ringen af de enkelte afsnit ikke altid er lige overbevisende. Således ville f.eks. en sammenfattende vurdering af flere valgresultater i lyset af, at der findes et informa- tivt bilag med oversigter over valgresultaterne, ikke kun have været pladsbespar- ende, men også nyttigere end en stereotyp »afspadsering«af de valgresultater, der stort set er de samme hvert andet år. Desuden kan man ogsåstille spørgsmåletom, en mere samlet fremstilling af den danske integrationspolitik ikke ville have været mere læservenligend en selvstændigbehandling af den danske indtræden i EFI'A og EF i mere end otte underafsnit. Det samme kan siges om uddannelses-, kultur- og arbejdsmarkedspolitikken. Selv det grønlandskespørgsmålbehandles to forskel- lige steder. Til trods for - eller måske netop på grund af - denne udprægede opde- ling er det nødvendigtgang på gang at henvise til tidligere afsnit eller komme med gentagelser, hvilket måske havde kunnet været undgået,hvis man havde valgt en anden strukturering. Det kan ikke overraske ved en første analyse af samtidshistorien, at bindet også på indholdssiden lider under visse mangler, der ikke kan tilskrives det forsknings- mæssige erkendelsesniveau. Her skal vi blot nævne to - set fra den udenlandske brugers synspunkt. Fremstillingen indledes med et fængslende klart satellitfotograñ af Danmark, der betegnes som et kort. Som følge af anvendelsen af forskellige gød- ningstyper reflekterer den tyske vintersæd mere sollys end den danske vårsæd,såle- des at man ligefrem kan se den dansk-tyske grænse på fotograñet. Men flere geo- grañskehensyn bliver der så heller ikke taget. Man nævner ikke med ét ord trans- portvæsenets omtumlede og interessante udvikling, hvor Danmark på grund af sin geografiske beliggenhed spiller en vigtig rolle eller de infrastrukturelle forandringer, der er sket i øriget Danmark. Og at Danmark stadig er et monarki, antydes kun i forbindelse med grundlovsændringenaf 1953,hvor man jo bl.a. skabte forudsætning for at en kvinde - 20 år senere - kunne komme på tronen. Man behøver ikke at væ- re monarkist for at beklage, at Christian X, Frederik IX og Margrethe II slet ikke nævnes i bindet. Fritz Petn'ck/Dörte Putensen 98
  • 99.
    Rath, Jürgen:Arbeit imHamburger Halen. Eine historische Untersuchuchung von Jürgen Rath. lll., Hamburger Studien zur Geschichte der Arbeit, bd. 1. Ergebnise Verlag, Hamburg 1988, DM. 38,-. Det nyoprettede »Museum der Arbeit« i Hamburg markerer sig ikke blot med ud- stillinger, men ogsågennem udgivelse af den forskning, der sættes igang af museet. Museets leder, Diplom-Ingenieur Gernot Krankenhagen står sammen med profes- sor Dr. Ulrich 'Iioitzsch fra Institut für Sozial- und Wirtschaftsgeschichte der Uni- versität Hamburg, Arbeitsstelle Sozialgeschichte der Technik som udgivere af skrift- serien Hamburger Studien zur Geschichte der Arbeit, hvor undersøgelsenaf arbej- det i Hamburgs havn er det første bind. Jürgen Rath, forfatteren til den foreliggende bog, har en fortid som sømand og kaptajn i 1960ieme. Han gik i land og endte som sociolog, hvor han kombinerede vi- denskaben med sin gamle viden om skibe og havne; han har arbejdet med havnear- bejdernes arbejdsteknik på Institut für Sozial- und Wirtschaftsgeschichte i Hamburg og har tidligere fået udgivet »Leben unter Deck: Frachtdampfer 1900-1925« og artik- ler om søfolks arbejdsbetingelser i sejlskibenes tid. For dem, der kender Hamburgs havn - eller en hvilken som helst moderne havn - er der indlysende grunde til at undersøge og skrive havnens historie; de seneste årtiers tekniske udvikling har forandret livet i havnen på markant vis. Hvor det før vrimlede med mennesker på skibe, kajer og i pakhuse, ses nu store kraner, maskiner og containere, der betjenes af nogle få personer. Det hårde fysiske arbejde er for- svundet og dermed ogsåde gamle typer havnearbejdere, som nu er afløst af special- arbejdere med træning i at betjene den moderne teknik. Hamburg var og er en handelsby. Beliggenheden ved Elben med mulighed for, at store skibe kunne komme ind i landet, var grundlaget for byens blomstring. For tu- sinder af arbejdere var det brød på bordet. Varerne skulle læsses fra skib til Skude, hvis skibet lå på red og ikke ved kajen, eller fra skib til kaj, fra skib til jernbane, fra skib til pakhus for senere at blive sendt videre osv. osv. 'Ibnsvis af gods, som skulle flyttes. Bogen er opbygget i tre hovedafsnit: et kort om den samfundsmæssigeog tekni- ske udvikling, et noget længereom det, der var genstanden for arbejdet i havnen og endelig et meget fyldigt om de vigtigste jobs blandt havnearbejdeme og deres for- skellige arbejdsteknikker. Læseren får en grundig beskrivelse af de mængderaf varer, der strømmede gen- nem byen, og skibsfarten på Hamburg indtil 1938, herunder ogsåhavnens udvikling, med bl.a. frihavn, og udvidelser i denne periode, hvor de store pakhuskvarterer op- førtes, og det ene kajanlægefter det andet blev bygget. Det, det hele drejede sig om, var som nævnt at flytte gods, og det siger sig selv, at netop varernes beskaffenhed var bestemmende for arbejdsbetingelseme for de mennesker, som helt bogstaveligthavde berøringmed dem: Hvad det var, hvilket format, hvordan det var emballeret var noget, der føltes på kroppen. Der fandtes al- le variationer af snavset, støvet, tungt, ilde lugtende og uhåndterligtgods. Forfatteren er utrolig grundig i sin gennemgang af de forskellige emner, men han forstår at supplere med velvalgte citater fra interviews. Herved får teksten liv, så en- hver fordom med hensyn til, at grundig er lig med kedelig, fejes tilside. Det bevirker også,at det understreges, at der her er tale om en afhandling om havnens arbejde set fra havnearbejderens synsvinkel,men sat ind i den større sammenhæng. I følge forfatteren selv gav hans interviews et generelt overblik over 1920'erne og 30'ernes arbejdsteknik, et overblik, som de skriftlige kilder ikke alene havde kunnet give. Samtidig har det været vigtigt for ham at give afhandlingen kød og blod i form 99
  • 100.
    af citaternes levendeog meget virkelighedsnæresprog. De interviewede havde væ- ret aktive som havnearbejdere mellem 1903 og 1946, de fleste dog mellem 1922 og 1936. Ialt er der tale om 14 havnearbejdere og 3 Sømænd. For anmelderen, der netop i forbindelse med udstillingsarbejdehavde brug for al- le detaljer, var hovedafsnittet om de forskellige typer havnearbejderes funktioner og arbejdsvilkåraf stor værdi. I den forbindelse kan det nævnes, at der er mængder af gode illustrationer. Især de mange vignetter i stregtegning af arbejdsredskaber, kra- ner osv. er instruktive, hvorimod bogens tryk og papirkvalitet er hård ved fotografi- erne, der ellers må betegnes som en ret fantastisk samling. Men når alt det gode er sagt, må det desværre konstateres, at bogen - sine man- ge kvaliteter til trods - er tung i brug. Den er forsynet med et noteapparat, der må betegnes som behersket, idet der kun er 75 noter til 345 siders tekst. Til gengælder der en fyldig litteraturliste inddelt i ikke-offentliggjorte kilder, billedangivelser, avi- ser og tidsskrifter, protokoller, årbøger,årsberetningerog offentlige publikationer samt i »andre publikationer«,som er den egentlige litteraturliste på 153 titler. Den- ne inddeling i noter og kilder/litteratur gør det oftest umuligt i teksten at se, hvor i den pågældendebog en oplysning står. Som regel står der blot i parantesen efter et citat forfatter og årstal,så man kan ñnde den i litteraturlisten. Der er en nyttig liste over de brugte fagudtryk, og endelig en noget overflødig skematisk fremstilling af de forskellige funktioner i havnen. Efter at have læst b0- gen, burde det ikke være nødvendigt med dette skema. Det ville have været 1000 gange bedre med et stikordsregister; udeladelsen af dette så nyttige instrument bur- de være bandlyst i disse Word Perfect tider. En bog som den foreliggende må betragtes som en slags mindeskrift, der skal hin- dre havnens arbejdere i at forsvinde bag glemslens slør, skrevet af en mand, der kender sit stof indefra og som i kraft af sin forskeruddannelse har forstået at be- handle stoffet. Når man som anmelder alligevel tøver med at anbefale den er det på grund af dens manglende Stikordsregister, der gør den uegnet til håndbog.Og man skal nok være meget interesseret i havnearbejde for at læse det hele igennem - det er synd, for det er som det forhåbentliger fremgåetaf ovenstående en særdeles læ- seværdigbog. Anne-Lise Walsted Péter Sipos: Die Sozialdemokratische Partei Ungarns und die Gewerkschaften 1890-1944 - Studia Historical 193 - Akndêmiai Kiadá, Budapest 1991,150 S., S 19.00, ISBN 963 05 5681 2 Sipos forsøger,ud fra en opfattelse af at arbejderbevægelsenshistorie er kendeteg- net af dialektikken mellem brud og kontinuitet, mellem afsluttede epoker og udvik- ling, at beskrive den ungarske arbejderbevægelsesudvikling fra 1890 til 1944. Han gør det med udgangspunkt iorganisationen, fordi han ser organisationen som et sær- lig stærkt element, som bærer af kontinuitet og tradition. Arbejderbevægelsener, hævder Sipos, det historisk opståedesystem af mangfoldigheden af organisationer, det organiserede proletariat. Disse organisationers former var afhængigeaf det om- givende samfunds retssystem, de politiske og økonomiske betingelser, som nu en- gang herskede og andre væsentligeomstændigheder. Undersøgelser af denne art er vigtige for at kunne sammenligne udviklingen i den internationale arbejderbevægelsesforskellige sektioner. Sipos skriver således, at indtil den første verdenskrig udviklede den ungarske arbejderbevægelsesig i lig- hed med andre landes arbejderbevægelser,mens den i mellemkrigstiden blev tvun- get ind på andre veje. Det skal forstås sådan,at Ungarn indtil 1918 var et halvfeudalt 100
  • 101.
    kongerige, hvor arbejderbevægelsenkunhavde et begrænsetråderum. Efter 1918 blev flere af de lande, Ungarn kan sammenlignes med, parlamentariske demokrati- er, mens Ungarn kun blev det formelt; faktisk havde det i resten af perioden et stærkt autoritært styre, som udviklede sig i fascistisk retning i løbet af 1930'erne. Det påvirkededen ungarske arbejderbevægelseshandlingsmulighederi negativ ret- mng. Den tyske udgave af denne bog udkom i 1991, hvornår den ungarske udkom vides ikke. Den må dog være skrevet før omvæltningeni 1989, idet en af målsætningerne ser ud til at være en rehabilitering af Socialdemokratiet og den reformistiske retning i det hele taget. Det fremhæves således flere gange, at det kommunistiske parti ef- ter 1945 kunne bygge på traditioner, som delvis havde hjemme i mellemkrigstidens legale arbejderbevægelse,dvs. Socialdemokratiet og dens fagbevægelse.At der fandtes en radikal retning i Socialdemokratiet, som uden at kende til kommunister- ne og deres politik, havde en langfristet målsætning,som gik ud over det bestående samfunds økonomiske rammer. Uden at have denne tradition in mente ville udvik- lingen i efterkrigstiden Ungarn ikke være forståelig. Sipos bygger sin afhandling på egne og andres studier, og der er publiceret meget om den ungarske arbejderbevægelse,men han fremhæver flere gange, at der mang- ler undersøgelseraf den ene eller anden art (feks. s. 77 og 98). Den afgørende karakteristik for hele perioden er, at de faglige organisationer havde en større bevægelsesfrihedend partiet, og at partiet havde en meget svag or- ganisation. Det medførte i alle de 55 år en kompliceret organisationsstruktur. hvor fagbevægelsensmedlemmer som regel var identiske med partiets medlemmer, men samtidig dannede en selvstændigorganisation. Denne var samtidig Socialdemokra- tiets grundorganisation og en socialdemokratisk masseorganisation, der inkluderede medlemmer med en anden politisk opfattelse. Sammenhængen mellem parti- og fagbevægelsediskuteres indgående,og Sipos understreger, at denne faktiske en- hedsorganisation var arbejderbevægelsenseneste mulighed for at opnåresultater. Undersøgelsen indeholder en mængde informationer om udviklingen af forhol- det mellem parti- og fagbevægelse,om arbejderbevægelsensforskellige forsøg på at udvikle organisationslivet, om bevægelsens teoretiske diskussioner, om de kompli- cerede forhold lige efter verdenskrigens afslutning med rådsrepublikkensdannelse og i den efterfølgendereaktionsperiode. Sipos gårforskellige steder ind påbevægel- sens sociologiske sammensætning, som forandredes meget i løbet af udviklingen. Umiddelbart efter første verdenskrig strømmede så mange nye medlemmer ind ibe- vægelsen, den havde op mod 1,4 mill. medlemmer, at det truede med at forandre bevægelsenskarakter. Imidlertid forsvandt denne massetilslutning hurtigt igen, og i løbet af 1930'erne opstod en anden fare. Den meget svækkede bevægelse,der nu havde omkring 100 000 medlemmer (en overgang helt ned til 70 000), stod overfor en ny arbejderklasse,der ikke havde nogen forbindelse til industriarbejdernes tradi- tioner, tværtimod var fyldt med forskellige nationalistiske holdninger om en revision af Ungarns grænser fra 1919 - en holdning Socialdemokratiet blev tvunget til at dele for ikke at blive isoleret. Det lykkedes imidlertid hele den socialdemokratiske arbej- derbevægelseat indlede en organisatorisk og politisk modoffensiv i antifascismens tegn, og således overleve under hårdt pres helt frem til nazisternes magtovertagelse i marts 1944. Heller ikke på dette tidspunkt blev fagbevægelsensforbudt, og dele af den gamle ledelse, som ikke var blevet fængslet,fortsatte en hårdnakket kamp for organisationens overleven, fordi den var overbevist om, at aksemagterne ville tabe kri- gen. Det må helt klart være en nyvurderingaf Socialdemokratiet, der kommer til udtryk her. Holdningen kunne formentlig have været vurderet som kollaborationspolitik. 101
  • 102.
    Det er enmeget koncentreret sammenfatning, og for at få det fulde udbytte af den, må man have en vis indsigt i ungarsk historie i perioden, fordi der forudsættes for meget for en umiddelbar forståelse. Det største problem er imidlertid sproget. Der er noget, der tyder på,at det skyldesoversættelsen,men sammenholdt med den mangende strukturering er det sandsynligt, at det ogsåkan føres tilbage til ori- ginalen. 'Iëksten er passagevis meget vanskelig at forstå. Yderligere mangler et per- sonregister, uden hvilket man næppe kan genfinde de biografiske oplysninger, der findes i forskellige fodnoter, og en samlet arkiv- og litteraturfortegnelse. Gerd Callesen Annette Wasstrøm og Poul Erik Balle Varmose (red): 16 TONS Dagens Akkord - en antologi om havnearbejdemes vilkår i Københavns Havn 1880-1990. Arbejdermuseet i samarbejde med Skoletjenesten, København 1991, 70 s., kr. 50,- Købes i Arbejder- museets butik eller hos Skoletjenesten, Håbets Alle 5, 2700 Brønshøj. Anne-Dorte Jørgensen: Børn på arbejde. Skoletjenesten/Arbejdermuseet, Køben- havn 1991,40 s., 45 kr. Købes i Arbejdermuseets butik eller hos Skoletjenesten, Hå- bets Alle 5, 2700 Brønshøj. Erik Dehn: Kampen på Skyggesiden. Fattigdom i Danmark 1850-1990, Serien Histo- riestudier, Gyldendal, København 1991, 62 s., 108 kr. Arbejdernes historie kan struktureres og fortælles på mange forskellige måder,også når det drejer sig om formidlingen gennem undervisningsmaterialer. Det er de tre ovennævte bøger et klart eksempel på. »16 TONS Dagens Akkord« må være beregnet for gymnasie- og I-lF-elever, må- ske ogsåelever fra folkeskolens ældste klasser. Antologien består af erindringer, do- kumenter (overenskomster, reglementet osv.), avisartikler, fotograñer og digte og uddrag af noveller, alt sammen kyndigt og instruktivt bundet sammen ved en faglig tekst af forfatterne (redaktørerne).Kilderne og den sammenbindende tekst fører læseren gennem tre perioder i havnearbejdets historie: »Puklearbejde«(1840-1949), »Bedre Tider« (1950'erneog 60'erne) og »Fast arbejde i havnen« (i dag), og gennem nogle udvalgte temaer: arbejderbeskyttelse, organisering og arbejdskampe, havne- samfundet, havneliv. Interessant er læsningen bl.a. om den teknologiske udvikling i havnearbejdet, som først tog rigtig fart et godt stykke tid efter 2. verdenskrig: fra puklearbejde med hooksen, »rødspætten«,dampspillet og de alt for få kraner over gaffeltrucks til vore dages containere 0g containertrucks. Denne sene udvikling medførte en revolution i havnearbejdemes vilkår fra løsarbejdere,der solgte deres arbejdskraft ved møn- stringerne, til fast ansatte, skolede maskinførere, der dirigerer deres tekniske grej med hydraulik og elektronik. Det er forfatternes opfattelse, at »til trods for det hårde arbejde har de fleste havnearbejdere været glade for at arbejde i havnen. Det skyldes først og fremmest det gode kammeratskab, som er udviklet gennem arbejdet i et velfungerende sjak« (side 12).Det er nok muligt for en dels vedkommende. Men vigtigereer det måske at fremholde det solidariske sammenhold mod arbejdsgivernes forsøgpå at udbytte arbejdskraften på de groveste måder, som bogen er så fuld af eksempler på,og den solidariske kamp, som kun gradvist førte til bedre levevilkår for havnearbejderne. Det gælder udnyttelsen af mønstringssystemet,arbejderbeskyttelsen, retten til orga- nisering, opholdsmulighederne iventetiden osv. osv. Bogen fremtræder som et styk- ke interessant kulturhistorie, men bestemt ogsåsom et social-politisk lærestykke. Når nu Skoletjenesten har medvirket ved udarbejdelsen af bogen, kunne man måske godt have forventet nogle pædagogiskeanvisninger og gode råd,f.eks. om de 102
  • 103.
    metodiske problemer, somdet meget forskelligartede materiale giver gode mulighe- der for at inddrage i undervisningen. Men måske er det et bevidst princip, at man ikke skal blande sig i det pædagogi- ske, men overlade det helt til lærerne? I hvert fald gælder det også den anden bog, »Børn på Arbejde«, som Arbejder- museet og Skoletjenesten har udarbejdet sammen, at stort set alle didaktiske og pæ- dagogiske overvejelser overlades til lærerne, i dette tilfælde folkeskolelærerne, som anvender bogen. Børns arbejde er et glimrende tema at arbejde med i historieundervisningen på mellemtrinet. Der findes allerede en hel del materiale om temaet, og der er ingen tvivl om, at denne bog i forbindelse med målrettet besøg på Arbejdermuseet vil kunne kvalificere arbejdet med temaet yderligere. »Børn på Arbejde« er inddelt i kapitler, som udgør en historisk udvikling fra in- dustrialiseringens start til i dag med overskrifterne »Små fabriksarbejdere: Børn på fabrik i 1870,eme«, »HjemmeindustrizAt fremstille varer hjemme i stuen«, »Mælke- drenge, bybude og tjenestepiger -« og »Børn på arbejde i dag«.Desuden er der ind- lagt to afsnit, som appellerer til elevernes selvvirksomhed: »Hverdag1875« og »Lav din egen historiebog«. Den fortløbende tekst er ledsaget af en række glimrende og særdeles relevante fotografier og små, interessante uddrag af voksnes erindringer om deres barndoms arbejde. Det er blot en skam, at billedteksterne er intetsigende, dvs. gentager en bid af den løbende tekst, og at denne ofte er ufuldstændigtbearbejdet (feks. s. 21),1. spalte, 2. afsnit) og dermed for svær for eleverne på folkeskolens mellemtrin, som bogen først og fremmest må være beregnet for. Desværre er et af udsagnene i bogen ogsåyderst betænkeligt.På side 35 hævder forfatteren, at bortset fra, at der ikke længere ñndes mælkedrenge,så »er det næ- sten det samme, drenge og piger laver i dag, som deres oldeforældre orde.« Det kan da ikke være rigtigt - heller ikke efter bogens egen fremstilling. Hvis det var rig- tigt, ville temaets budskab jo være fuldstændig ligegyldigt:se børn, alting er som det altid har været! Helt anderledes bid og vitaminer er der i Erik Dehns bog for folkeskolens ældste klassetrin, »Kampen på skyggesiden«.Den handler om de fattigste danskeres leve- vilkår fra industrialiseringens begyndelse til i dag og dermed i højgrad om arbejder- klassens historie. Det er en bog, som viser forfatterens store indsigt i det historiske stof og hans udvalgte materiale på en måde, som helt umiddelbart inviterer til en lang række reñektioner og samtaler i undervisningssituationer, som ikke kan undgå at føre til indsigt i og forståelse af de fattiges forhold før og nu. Det gør i øvrigtikke noget, at man tydeligt mærker, hvor forfatteren har sin sympati, for sympatien fører ikke til moraliserende udsagn og forklaringer. Materialet består af mange billeder (tegninger, malerier og fotos), dokumentari- ske tekster og tabeller, uddrag af skriftlige kilder og først og fremmest Dehns 0m- hyggelige,velovervejede og let læste tekst, som knytter materialet sammen til en fin helhed, som både udmærker sig ved sin detailrigdom og sin syntese. En enkelt, men ikke uvæsentlig kritisk bemærkning kunne være, at Erik Dehn skylder os et samlet afsnit om arbejderbevægelsensfaglige organisering i slutningen af forrige århundrede, 0m fagforeningens dannelse og udvikling, om arbejdskampe og omgangsskrue og om DSFS dannelse. Det ville have bidraget til forståelsen af, hvorfor arbejderklassens og de fattigstes forhold trods alt forbedredes gradvist. Bogen er forsynet med gode litteraturlister og et register, og der er udarbejdet en arbejdsbog til selve grundbogen. VagnOlquieLçen 103
  • 104.
    BOGOMTALER Martha A. Ackelsberg:Eee Women of Spain. Anarchism and the Struggle for the Emancipation of Women, Indiana University Press, Indianapolis 1991, ISBN 0253206340, 229 5. I 1936 dannede kvindegrupper i Madrid og Barcelona kvindeorganisationen »Muje- res Libres«. Det formulerede formål for organisationen var at befri kvinder for den tredelte undertrykkelse, som de var underkastet. Nemlig undertrykkelse pga. deres køn, deres uvidenhed og deres samfundsmæssigeplacering som lønarbejdere.»Mu- jeres Libres« var i ideologisk henseende nært knyttet til Spaniens anarkistiske sam- menslutninger og fagforbund og udsprang i praksis af den omfattende kollektive og kooperative bevægelsepå land og i by i 1930'ernes Spanien. Kvinderne i »Mujeres Libres« så den enkelte kvindes emancipation som en proces, der var uløseligtfor- bundet med alle kvinders og med hele samfundets udvikling. Det er forfatterens op- fattelse, at de erfaringer, som kvinderne i »MujeresLibres« orde sig i 30'erne har relevans og betydning i dagens kvindekamp, som for en dels vedkommende tende- rer mod individualisme og manglende forståelse for det totale samfundsmæssige aspekt. »Free Women of Spain«rummer en grundig historisk fremstillingaf de akti- viteter, som »Mujeres Libres« stod for i 30,eme. Den er baseret på såvel et omfat- tende skriftligt kildemateriale som på en række personlige interviews med kvinder fra bevægelsen.Bogen er udstyret med et indeks og et glossarium, der forklarer en række specielle spanske udtryk. Niels Ole H. Jensen Arbetsliv och arbetarrörelse. Modern historisk forskning i Sverige. Red.: Klaus Mis- geld og Klas Åmark,Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek, Stockholm 1991, 120 s., ISBN 9163002655. Udviklingen inden for forskningen i arbejderbevægelsenshistorie har i Sverige fulgt nogenlunde de samme trin, som vi kender fra Danmark. Der var tale om et vold- somt opsving i forbindelse med det såkaldte ungdomsoprøri slutningen af 1960'erne og først i 70'erne, og efter en mindre tilbagegang i begyndelsen af 80'erne har situa- tionen stabiliseret sig. Det gælder i hvert fald, når man taler om omfanget af publi- kationer inden for arbejderbevægelsenshistorie bredt forstået. At interessen for ar- bejderbevægelsenshistorie blandt især studerende ved de videregåendeuddannel- sesinstitutioner i samme tidsrum efterhånden er blevet stærkt svækket, kan så fore- komme at være et paradoks. Ogsåemnemæssigthar der været tale om tilnærmel- sesvist parallelle udviklinger i Danmark og Sverige. Med start i det snævert poli- tisk-organisatoriske og derfra efterhånden over mod en meget bred vifte af emner, kun sammenholdt af et mere eller mindre entydigt klassebegreb. Disse forhold kan man udlede af indholdet iArbetsliv och arbetarrörelse. Modem historisk forskning i Sverige.Der er tale om en publikation, der i både intention og opbygning minder en del om SFAH's oversigt over 70,ernes arbejderhiston'ske forskning i Danmark, der blev udgivet i 1981 under titlen ermad og aldrigglemme. Bogen rummer 6 tematisk tilrettelagte artikler, der gennemgårog kommenterer de væsentligstepublikationer, der har præget forskningen inden for den svenske ar- bejderbevægelseshistorie i de forgangne ca. 20 år. Bogen blev oprindeligt udarbej- det på tysk og udgivet af Institut zur Erforschung der europäischenArbeiterbewe- gung ved Ruhr-Universität i Bochum. Nu er den blevet redigeret om, kompletteret og er udkommet på svensk. Og det viser sig at være en udmærket idé. 104
  • 105.
    De 6 artikleromhandler litteratur inden for følgendetemaer: Arbejde og arbejds- liv (Lars Edgren & Lars Olsson), fagbevægelsenog arbejdsmarkedet (Klas Åmark), arbejderpartierne (Lars Björlin),arbejderbevægelsenskvinder (Gunnel Karlsson), arbejderbevægelsensuddannelsesinstitutioner (Marion Leftler) og forskningsinsti- tutioner og periodika vedr. arbejderbevægelsenshistorie (Klaus Misgeld). Afslut- ningsvis rummer bogen en fælles litteraturliste, der dækker alle de i artiklerne nævnte publikationer og flere til. Ialt godt og vel 300 titler. Alt i alt må man sige, at denne lille bog er et udmærket redskab, hvis man skal orientere sig i forskningen i svensk arbejderbevægelseshistorie. Man kan altid dis- kutere, om de udvalgte temaer, der ligger til grund for bogens artikler, kunne have været udvalgt anderledes. Men praktiske hensyn og begrænset økonomi gør det nu engang nødvendigt,at man begrænser sig desangående,og i meget stort omfang er mindre, men centrale emner, som f.eks. biografier og ideologiske analyser indarbej- det mere eller mindre eksplicit i de 6 valgte temaer. Det er en god og nyttig bog. Og det er godt, den omsider ogsåudkom på svensk. Niels Ole H. Jensen Mads Ole Balling: Von Reval bis Bukarest. Statistisch-Biographisches Handbuch der Parlamentarier der deutschen Minderheiten in Ostmittel- und Südosteuropa 1919-1945, Dokumentation Verlag, København 1991, bd. 1-2, 987 s., 849.- kr., ISBN 87-983829-1-8 Den foreliggende omfattende biografiske håndbog- en tysk disputats - indeholder måske overraskende for nogle ogsåen del navne med relevans for arbejderbevægel- sens historie. Grænserne efter første verdenskrig blev kun delvis fastlagt efter natio- nale skillelinjer, det var nærmest undtagelsesvist, at grænselinierne blev trukket ef- ter folkeafstemninger. Det medførte i mange tilfælde, at de nationale mindretal blev så store, at det nationale tilhørsforhold ikke blev det eneste afgørende,men at også de sociale kriterier fik betydning - med andre ord at nogle af de socialdemo- kratiske arbejderbevægelserogsådeltes efter nationale skillelinjer. De kommunisti- ske partier var dog fortsat ovemationale. Denne udvikling var ikke begrænset til de tyske mindretal, men de tyske mindre- tal var den største mindretalsgruppe i mellemkrigstidens Europa og dominerede den europæiske mindretalskongres i perioden. Balling har nu i et årelangt,møjsom- meligt arbejde samlet navnene på disse tyske parlamentarikere og fundet frem til deres biografiske data. For fuldstændighedensskyld kunne han have inddraget de 3 - 4 tyske mindretal i Vesteuropa med de relativt få parlamentarikere, der fandtes hos dem. At han ikke har gjort det, skal på ingen måde forklejne den store indsats, han har ydet med det foreliggende arbejde. Balling gennemgårsystematisk parlamenterne i Estland, Lettland, Litauen, Po- len, Tjekkoslovakiet,Ungarn, Jugoslavien, Rumænien, Slovakiet (1939-45),Karpa- to-Ukraine (1939),Kroatien (1942-45)og i et tillæg de autonome områder Mernel og Schlesien. I en komparativ analyse behandler han de fundne 636 navne efter 21 kriterier. Disputatsen indeholder foruden kilde- og litteraturfortegnelser også to navneregistre og et geografisk register. Ide enkelte landeafsnit gives en kort indføringi landenes parlamentariske udvik- ling, og de tyske partier og partierne med tyske medlemmer karakteriseres ganske kort. Selvstændigetyske arbejderpartier fandtes i Polen med Schlesien, Tjekkoslo- vakiet og Memelområdet; i Tjekkoslovakiet, Ungarn og Rumænien fandtes overna- tionale arbejderpartier med tysk deltagelse, i Tjekkoslovakiet var det det kommuni- stiske parti, i de to andre lande Socialdemokratiet. Et særtilfælde var Memelområ- 105
  • 106.
    det, der åbenbartvar helt overvejende tysk - ca. 85% af stemmerne gik til de tyske partier - men besat af Litauen. Dér fandtes både et socialdemokratisk og et kom- munistisk parti, som tilsyneladende ikke havde litauiske medlemmer. Definitionen af de nationale tilhørsforhold er nu ikke så enkel. Eksempelvis kan anføres Lotar Radaceanu, generalsekretæren for det rumænske Socialdemokrati, som egentlig hed Lothar Wurzer, var medarbejder ved den tyske socialdemokratiske presse og valgt i områder med tysk befolkninger (Banat og Bukowina). George Gri- gorvici, som ligeledes kom fra Bukowina og udgav avisen »Vorwärts« der, regnes dog ikke som tysk men som rumæner. Fra Ungarn anføres kun en tysk socialdemo- krat (Viktor Knaller), mens andre socialdemokratiske parlamentarikere med tyske navne, som f.eks. Peidl, Peyer, Büchler, Buchinger og Knittelhoffer åbenbart anses for at være magyariske. Det er en værdifuld håndbogmed mange oplysninger, der er fremlagt her. Med den igen nødvendige interesse for de genopståedenationale modsætningsforhold, som ogsåkræver historiske undersøgelseraf disse modsætninger,vil denne afhand- ling kunne bruges i flere sammenhænge- og som det fremgår- ogsåi forbindelse med sociale og nationale modsætningeri arbejderbevægelsen. Gerd Callesen Journal of Employee Ownership Law and Finance. Vol. No. 2, Spring 1991: Organi- zed InbordemployæOwnemhin-IheNaüonalCanerforEmpbyeeOwnership m1 Broadway Suite 807, Oakland, California, 94612 USA. 166 s., ISSN: 1046-7491 Nærværende tidsskrift behandler udelukkende forskellige aspekter af det, der i USA går under betegnelsen ESOP (Employee Stock Ownership Plan), der kan oversættes til: Plan for Ansattes Aktiebesiddelse. Oversættelsen er ikke helt mund- ret, men meget kort sagt kan man forklare det som en amerikansk udgave af det fæ- nomen, der for nogle år tilbage fik megen omtale i Danmark under betegnelsen Økonomisk Demokrati. Amerikanske fagforbund har siden 1960'erne ophobet enorme beløb i deres for- skellige former for fonde, ikke mindst pensionsfondene. Disse fonde er nu så mæg- tige, at de udgør en central økonomisk magtfaktor på det amerikanske kapitalmar- ked. I 1970krne forsøgte bl.a. de amerikanske tekstil- og beklædningsarbejdere (ACI'WU) at anvende denne kapital i kampen for anerkendelse af kollektive over- enskomster i sydstateme. Og med et vist held til at begynde med. Senere satte 10v- givningen bremseme i for fagbevægelsensfrie anvendelse af disse fonde. Ikke desto mindre er den amerikanske fagbevægelsesfondskapital stadig et ern- ne, der har den største betydning. I en tid, hvor mange amerikanske arbejdspladser trues af lukning p.g.a. bl.a. ejernes ønske om overførsel af kapitalen til områder med billigere arbejdskraft, diskuteres det meget, hvorvidt og hvordan arbejderbevæ- gelsens egen kapital kan og bør investeres som risikovillig kapital. The Journal of Employee Ownersth Law and Finance har gennem de sidste år behandlet forskellige sider af dette emne. I det aktuelle eksemplar af tidsskriftet behandles emnet i 7 ar- tikler skrevet af akademiske eksperter på området og af repræsentanter for forskel- lige amerikanske fagforbund. Gennemgåendetema er de juridiske strukturer, der gør sig gældende, og en diskussion af forskellige strategier i forbindelse med ind- skud af kapital i forskellige typer af virksomheder. Desuden rummer nummeret en interview undersøgelse,hvori erfaringerne belyses fra 15 lokalt placerede fagfore- ningsledere i 11 virksomheder, hvor fagforbundet har kontrol over mindst 10 procent af virksomhedens aktiekapital. Niels Ole H. Jensen 106
  • 107.
    Jacob Keremetsky andJohn Ingue: Perestroikn, Privatization, and Worker Owner- ship in the USSR - Studies in Employee Ownership 7 - Kent Popular Press, Kent Ohio 1991, 55 s., ISBN 0-933522-22-3 I den nuværende omstillingsperiode er denne tekst muligvis allerede ved at være forældet; perestroika var, som Keremetsky hævder, et projekt som slog fejl. Og om de forskellige forsøg på arbejdernes selvforvaltning og ejerskab af deres foretagen- der får nogen varig betydning og indflydelse er vanskeligt at vurdere. Men bogen gi- ver med sine to oplæg (plus et interview med Keremetsky) et ganske interessant indblik i nogle forsøg i denne periode. I det mindste siges det, at et sted mellem 1200 til 2000 firmaer med mellem en og to millioner ansatte er involveret i forsøg på at leje og drive deres firmaer (s. 33). Keremetsky er økonom og seniorforsker ved USA-Canada-instituttet ved det sov- jetiske Videnskabernes akademi, John Logue professor for politisk videnskab ved Kent State University og direktør for Northeast Ohio Employee Ownership Center. Det sidste - måske bedre kendt under navnet ESOP og som således ikke begrænset til Ohio - er et ret stort anlagt forsøg i USA på at udvikle nye former for arbejderes demokratiske medbestemmelse ved at overtage, som regel krakkede, foretagender og videreføre dem med de ansatte som ejere. I den foreliggende pjece analyserer Keremetsky transformationen af ejerforhold til produktionsmidler i det tidligere Sovjetunionen. Der findes forskellige former, og den mest benyttede form foreløbighar været lejemål,men det ser ud til, at det alle- rede er ved at være en overstået fase. Keremetsky er tydelig under indflydelse af forskellige bureaukratiteorier, der kan minde om trotzkistiske opfattelser. John Lo- gue beskriver et besøg på to Moskva-virksomheder, der er blevet overtaget af arbej- derne, hvor eksperirnentet foreløbighar vist sig at være ganske succesrigt. Man får se om eksperimentet vil blive videreført. Martin Andersen 107
  • 108.
    FORSKNINGSMEDDELELSER Seminar om denkritiske samfundsteoris historie Den 4. og 5. oktober 1991 afholdt »Zentralinstitut für Philosophie«under »Akademie der Wissenschaften« i det tidligere DDR et kollokvium med te- maet »Alternativen denken. Kritisch-emanzipatorische Gesellschaftstheori- en als Reflex auf die soziale Frage in der bürgerlichenGesellschaft (vom Sozialismus vor Marx bis zur Theologie der Befreiung)«.Dette bevidst bredt formulerede overordnede tema havde samlet omkring 25 Oplægshol- dere og ligesåmange øvrige tilhørere i instituttets konferencerum i Otto- Nuschke-Strasse i Berlin. De fleste var fra Berlin, men der var ogsåOplægs- holdere fra Halle og Leipzig, Bochum og Hamburg, Innsbruck og Wien, Moskva samt København. Anledningen var Joachim Höppners 70-årsdag.Sammen med sin kone Waltraud Seidel-Höppnerhar han i det gamle DDR ivrigt forsket i emnet »Sozialismus vor Marx« (Berlin 1987),om de store utopister og om utopisk socialisme og kommunisme som forudsætning for Marxis udvikling. De to forskere har også sammen skrevet »Von Babeuf bis Blanqui«I-II (Leipzig 1975) om fransk før-marxisk socialisme og kommunisme. Joachim Höppner er tidligere medarbejder ved instituttet og regnes for en mentor inden for forskningen i den kritiske samfundsteoris historie. Skønt kollokviet var noget af en »svanesang«, eftersom instituttet lukkes pr. 31. december 1991, skal det ses som en reaktion på den »mishandlingaf egen socialistisk tradition«, der i følge et diskussionsindlægfra Waltraud Seidel-Höppner havde præget meget af DDRs samfundsforskning under forbindelsen af politisk magt med »den eneste sandhed« og det politiske formynderis udstrækning ogsåtil videnskaben. Det utopiske blev diskrimi- neret som fællesbetegnelse for alt ikke-marxistisk - til trods for utopiske islæt ogsåi Marx's tænkning. Som et led i foreningen af Tyskland er de tidligere østtyske forskningsin- stitutter blevet evalueret. Sammen med ca. 60 andre nedlægges også Zen- tralinstitut für Philosophie, og seminaret blev afholdt som en del af afvian- gen af instituttet. I lyset af de aktuelle samfundsforandringer er der selvføl- gelig god grund til kritisk at vurdere den hidtidige forskningsmæssigeorien- tering. Men man har med seminaret åbenbart ogsåganske enkelt ønsket at gøre opmærksompå sig selv: på hidtidige forskningsresultater, på forsk- ningsområdetsfortsatte relevans, og på behovet for ogsåi fremtiden at fast- holde og udbygge kontakter og forskningssamarbejde. Seminaret indledtes med et foredrag af instituttets direktør, Peter Ruben, med en analyse af »den virkeliggiorte socialisme«s mislykkede utopi, der in- tet havde haft til fælles med Maris socialisme, al den stund man havde undladt marxistisk at analysere egen realitet. Efteråret 1989 så Ruben som afslutningen på en epoke, men det var ikke socialismen, der var brudt sam- men, fordi der ikke havde været socialisme i DDR. Det måtte være en 108
  • 109.
    fremtidig socialismes opgaveat realisere social retfærdighedpå grundlag af markedsøkonomi og udvikling af produktivkræfterne. Joachim Höppners egen forelæsning om tidligt-kommunistiske utopister og venstre-alternative tænkere drejede sig om panteisterne Paracelsus (1493-1541),Dippel, JJ. Becker og V. Andreä (1586-1654)samt Berliner-socialutopisten C.W. Frölich (1759-1828). Temaet for de følgendeoplæg var før-manfske socialistiske og demokra- tisk-emancipatoriske samfundsteorier og bevægelser.Dietrich Lederer (Ber- lin) omtalte bla. Karl Kautskys intensive renæssanceforskningog hans re- ception af Th. Mores samfunds- og reformationskritik. CJ. Kaltenbom (Ber- lin) omtalte en befrielsesteologisk forløber, jesuiterpateren Antonio Vieira, der virkede for negerslavefn'gørelseni Brasilien i det 17. århundrede. Inden for dette tema og specielt venstre-alternativ tænken i 3. stand un- der den franske revolution beskæftigedeHelmut Reinalter (Innsbruck) sig med tyske og østrigskejakobineres socialkritik og socialutopier, bla. Gg. Fr. Rebmanns, hvis virke i Slesvig-Holsten 1795-97 ogsåblev omtalt i Ole Sten- der-Petersens oplæg. Med udgangspunkt i de politiske grupperingers hold- ning til det sociale spørgsmålbehandlede Ole Stender-Petersen særligkøb- manden EH. Ziegenhagens (1753-1806)mægtige kommunistiske utopi (Hamburg 1792) og Malthe Conrad Bruuns mere muntre, i holbergsk ånd affattede »Jerusalems Skomagers Reise til Maanen« (København 1795). Der var ogsåinteressante oplæg af WoljgangFörster og af Edda Magdanz (begge Berlin) om hhv. Johann Gottfried Herdersntopi om et demokratisk fællesskab og det sociale spørgsmålsbetydning for unghegelianerne i 1842/ 43, af Lars Lambrecht (Hamburg) om den industrielle revolution og den før-marxistiske socialismeteori, og af Ahln'ch Meyer (Bochum) om Moses Hess' forhold til Abbé Constant og dennes socialrevolutionære evangelie- fortolkning i »La Voix de la Famine« (1846). Et andet tema var den marx'ske socialismeteoris forbindelse med me- ningsstridighederne i den tidlige tyske arbejderbevægelse.Her gik Wilhelm Weitling igen i flere oplæg som en central figur. Weitling-doktoren Hans-Ar- thur Marsiske (Hamburg) holdt et oplæg, hvor han orienterede om planer for udgivelse af Weitlings værker, og hvor han ogsåkom ind på spørgsmålet om formidlingsfonn, og i den forbindelse præsenterede nogle overvejelser om at lave en film om Weitling på en måde, så det bliver klart, hvad Weit- ling har at sige folk i dag. OgsåWerner Kowalski (Halle) fremhævede Weit- lingsbetydning i sit oplæg om den tidlige tyske arbejderbevægelsesforbin- delser til Schweiz og om synet på forholdet mellem social lighed og indivi- duel frihed. Kowalski mente, at sådanne overvejelser ikke var blevet formid- let eller videreudviklet i den marxistisk-leninistiske historiografi, og at und- ladelsen heraf havde skadet den. Blandt andre af Marx's samtidige behand- lede Regina Steindl og Günther Rudolph (begge Berlin) hhv. Ludwig Feuer- bach og Karl Rodbertus og hans version af arbejdsværdilovensamt kravet om afskaffelse af ejendomsret. Med Woljgang Meisers (Berlin) grundige oplæg om baggrunden for den såkaldte »Inauguraladresse«og for den Internationale Arbejderassociations 109
  • 110.
    (1. Internationale) dannelsenærmede diskussionen sig marxismen. Meiser fremhævede, at der i dette skrift lægges vægt på den kooperative idé, til forskel fra ideen om statsovertagelse af produktionsmidlerne, og påpegede betydningen heraf i lyset af de aktuelle diskussioner om socialismen. For- holdet mellem samfundet og det politiske og Maris revolutionsopfattelse var emnet for Werner Goldschmidts (Hamburg) oplæg,der tog sit udgangs- punkt i forskellige fortolkninger af Marx's skrift »Louis Bonapartes 18. Bru- maire« (om udviklingen i Frankrig efter 1848-revolutionen).Renate Merkel (Berlin) holdt et yderst kompetent oplæg om begrundelsen i Engels, »Anti- Dühring«for socialismen som målsætningfor arbejderbevægelsen.Merkel er tidligere medudgiver af den nye Marx-Engels-Gesamtausgabe (MEGA), og har ogsåi den forbindelse arbejdet med »Anti-Dühring«og andre af En- gels' skrifter. Engels plæderer for fællesejendom,planøkonomi osv., men Merkel understregede, at der selv på baggrund af den aktuelle samfundsud- vikling ikke kan være tale om bare at forkaste Engels i sin helhed - man må vurdere teorier ud fra deres samtidige kontekst og afgøre konkret hvad der er tidsbetinget, hvor der tages fejl, etc. OgsåJakob Rokiq'anskz'(Moskva) be- skæftigedesig kritisk med marxismen, specielt med forholdet mellem ideo- logi og videnskab. Temaet for de følgende oplæg var Oktoberrevolutionen og socialismeteo- rier. Som i flere af de tidligere indlæg blev der også i denne forbindelse henvist til omvæltningerne i DDR i 1989/1990 og den aktuelle situation i Tyskland. Wemer Kossok (Leipzig) kunne som specialist i 'sammenlignende revolutionsforskning' overbevisende fremhæve at alle revolutioner har lidt skibbrud mht. manglende opnåelseaf samtlige de mål som den pågældende revolutionære bevægelseoprindeligt satte sig. Som sjældent forekommende og kortvarige begivenheder er det overhovedet et spørgsmålom revolutio- ner kan ændre noget, mente Kossok, og henviste til at de basisdemokratiske forhåbningeri forbindelse med opbruddet i DDR i 1989 ikke havde kunnet opfyldes, og til at glasnost-perioden i USSR nu så ud til at være afsluttet pga. det ganske vist mislykkede kupforsøgi august 1991. UffeJakobsen be- handlede i sit oplæg kritikken af Oktoberrevolutionen, specielt Kautskys kritik af den bolsjevistiske praksis og Lenins teori, og dens overensstemmel- se med aktuelle marxistiske opfattelser af demokrati og socialisme, og påpe- gede at også (tidligere) repræsentanter for marxismen-leninismen nu efter 1989 begynder at anerkende berettigelsen af denne kritik. I den efterfølgen- de diskussion var der et længere indlæg fra Peter Müller (Berlin), hvis eget oplæg om stridighederne om Oktoberrevolutionen i den tyske arbejderbe- vægelsei 1918/1919måtte udgåpga. tidsnød. Det aldt ogsåWladislaw Hedelers (Berlin) oplæg om Bucharin som mu- ligt alternativ til Stalin. Disse oplæg vil imidlertid sammen med de øvrige kunne læses i deres helhed i den planlagte seminarrapport. Andre oplæg måtte imidlertid aflyses fordi oplægsholderne (bla. Hans-JürgenFriederici, Martin Hundt og Walter Schmidt) var forhindret pga. deltagelse i andre konferencer. Seminaret var ellers veltilrettelagt og præget af en god stemning og gode 110
  • 111.
    diskussioner -til trodsfor at flere af deltagerne personligt var ramt af om- struktureringerne inden for den nye fællestyske forskningssektor, altså tvun- get til også »personligtat tænke alternativt«, som det indledningsvis blev formuleret, eller rent ud sagt finde et andet job i en anden branche. Og det kan ikke undgåat gøre indtryk (Avisen Neues Deutschland bragte i øvrigt samme dag en artikel af Hannes Skambraks om nedskæringerne på tidlige- re østtyskehøjt prioriterede forskningsområder,der ironisk men måske rea- listisk formulerede fremtidsmulighederne for mange samfundsforskere i det tidligere DDR med overskriften: »Marx-Herausgeberals Pommes-Verkäu- fer?«).Noget af kritikken af de tidligere forhold i DDR kunne måske umid- delbart virke lidt letkøbt, i og med at den først fremføres nu, men det er nok vigtigt at fastslå at der ogsåblev tænkt alternativt i DDR før 1989, men blot for det meste i det skjulte. Og der er under alle omstændighedergrund til nu at være tilfreds med at kritikken kan komme åbent frem. UffeJakobsen og Ole Stender-Petersen Internationale Tagung der Historikerinnen und Historiker der Arbeiterin- nen- und Arbeiterbewegung (ITH) ITH-konference, 15.-19. september 1992 i Linz, om »Køn og klasse« Temaet for ITI-Is 28. Lim-konference er »Køn og klasse«, I modsætningtil tidligere konferencer - hvor der har været to temaer, et hovedtema og et undertema, der oftest har været af metodologisk karakter - er det blevet besluttet, at der i år kun skal være ét tema, der lægger op til såvel indholds- mæssige som metodologiske diskussioner. Ogsåformen for konferencen er i år ændret mere end sædvanligt.Således ligger der på forhånd et detaljeret forslag til program for de enkelte konferencedage, og desuden er frem- gangsmådenved indsendelse af skriftlige diskussionsbidrag ændret. Forbe- redelsen af konferencen er endelig væsentligtstrammet op i og med at der foreligger et skriftligt »koncept«for konferencen, udarbejdet af Gabriella Hauch. Denne uddybende beskrivelse af konferencetemaet præciserer for det første hvad der her skal forstås ved ,køn': ikke kun kvindeaspekter ved stu- diet af forskellige sider af arbejderhistorien, men ,køn' som en samfunds- mæssigkategori, der har betydning på en række områder såsom roller, hie- rarkier, normer og værdier. Der er altså ikke tale om en gentagelse af et tid- ligere tema (på den 14. ITH-konference i 1978)om »Kvinder i arbejderbe- vægelsen«.Kategorien 'køn' indebærer således ogsåmuligheden for at dis- kutere mandlige aspekter ved arbejderhistorien. For det andet at kønsa- spektet skal forbindes med diskussioner af klasseaspektet, der jo ogsåi de senere år har været omdiskuteret som kategori til bestemmelse af sam- fundsmæssig udvikling og konflikter. Og for det tredje at diskussionen af køns- og klasserelationer skal suppleres med kategorien »race«/etnicitet med henblik på ogsåat inddrage aspekter fra den tredje verden for derved at undgåat konferencen bliver for euro-centreret. Forslaget til program for konferencen indebærer at der første dag præ- 111
  • 112.
    senteres oplæg omfølgende tre generelle temaer: a) Klasse - køn - struk- tur, b) Kønshistorie og c) Køn - klasse - etnicitet, hvorefter der er diskus- sion. De to følgende dage er der formiddag og eftermiddag møder med me- re specifikke emner, hvor der holdes 2-3 oplæg med efterfølgendediskus- sion, og hvor bidragene også kan behandle fx konkrete forhold fra enkelte lande. Temaerne for disse 4 møder er: Hjemme- og udearbejde, 'Oral Histo- ry' - en feministisk metode?, Socialisering og forskellige kulturer, og Orga- nisation, politik og offentlighed. Mens enhver tidligere har kunnet indsende skriftlige bidrag til distribue- ring til alle tilmeldte, skelnes der til den kommende konference mellem to slags skriftlige bidrag: dels såkaldte »Impulsreferate«eller »main papers« og dels såkaldte »statements« med kommentarer til disse. Fristen for indsen- delse af førstnævnte type af bidrag er 1 april, og omfanget må maximalt væ- re 10 sider. Disse bidrag udsendes så til alle tilmeldte ved tilmeldingsfristens udløb den 15. maj. Skriftng kommentarer hertil på maximalt 3 sider kan så indsendes inden 1. juli, og vil derefter ligeledes blive udsendt til alle tilmeld- te. Bidragene kan være på tysk, engelsk og fransk. På konferencen vil der være simultantolkning mellem disse sprog. Kopi af det fuldstændigekoncept og programforslag for konferencen kan fås ved henvendelse til Uffe Jakobsen/SFAH. De der er interesserede i at deltage bør snarest meddele dette til SFAH, der som eneste danske med- lemsorganisation har ret til at udpege 4 delegerede. Og interessen og forud- sætningenfor at deltage i en konference om et emne som køn og klasse må da være til stede i netop danske historie- og samfundsvidenskabelige miljø- er. SFAH har tidligere afholdt seminarer og publiceret artikler om emnet, senest iArbejderhiston'e nr. 37. ITHs generalforsamling, den 11. september 1991 Ud over diskussionen og vedtagelsen af temaet for konferencen i 1992, dis- kuteredes på generalforsamlingen ogsåforslag til tema for 1993, selve ITH- konferencernes form og indhold, samt ITI-Is funktion og fremtidsudsigter. På baggrund af diskussionerne på ITHs bestyrelsesmødeblev følgendeto forslag til temaer for konferencen i 1993 fremsat: Ungdom 0g arbejderbevægelse Arbejderbevægelseog nationalisme/chauvinisme. Det blev ogsåpræciseret at der i stedet for en traditionel organisationshi- storisk tilgang bør tilstræbes en fx mentalitetshistorisk tilgang og mere pro- blemorienterede bidrag. Den endelige beslutning skal træffes pågeneralfor- samlingen i forbindelse med konferencen i 1992 på grundlag af uddybende beskrivelser af disse og evt. andre forslag. Endnu engang blev debatformen diskuteret. Der blev henvist til et tidlige- re papir om dette nærmest permanente problem i ITI-I-sammenhæng,som blev fremlagt på generalforsamlingen for 2 år siden. Noget var forbedret i mellemtiden, og noget er der blevet taget højdefor med forberedelserne af konferencen i 1992, men der er stadig problemer. 112
  • 113.
    Flere mente atogsådet videnskabelige niveau måtte højnes,hvilket i sig selv ville være godt, og sammen med spaendende og relevante temaer ville kunne tiltrække nye deltagere, men som ogsåvar nødvendigt for fortsat at opnå tilskud fra stat og fonde. Nogle mente at problemet simpelthen var at ITH-medlemskredsen består af institutioner, således at invitationen til del- tagelse ikke nødvendigvishavner hos fagfolk. Faktisk er det ofte sådan, at det ikke er de samme, der indsender skriftli- ge bidrag, der ogsådeltager aktivt i diskussionen på konferencen. Det synes som om de ofte gentagne henstillinger, om ikke fra talerstolen at læse de skriftlige bidrag op, har virket mod hensigten om at skabe mere debat, og i stedet bevirket at de skriftlige bidrag næsten ikke diskuteres! Blandt de mere kontante forslag til at forbedre den indholdsmæssigeside af ITI-I-konferencerne var nedsættelse af en konferenceledelse, der skulle have ret til at vurdere og evt. afvise indkomne skriftlige bidrag og til direkte at bestille bestemte oplæg,ogsåuden for kredsen af medlemsinstitutioner. Forslagene til forbedringer vil givetvis indgåi planlægningenaf de kom- mende konferencer, også i større omfang end det allerede er tilfældet for 1992-k0nferencens vedkommende. Men ud fra nogle af reaktionerne at dømme, synes der at være et dilemma mellem ønsket om at tiltrække nye deltagere/miljøerog fastholde de hidtidige - kritikken af ITH for lidet spændende eller lidet relevante emnevalg og lavt fagligt niveau blev, for- ståeligtnok, ikke hilst velkommen af alle. ITHs konference i 1991: Omvæltningerne i Østeuropa og arbejderbevægelsens historie Diskussionen af ITHs funktion før, nu og i fremtiden blev en integreret del af de egentlige diskussioner på ITHs 27. konference, 10.-14. september 1991, hvis overordnede tema var konsekvenserne for arbejderbevægelsenaf de aktuelle forandringer i Østeuropa. Konferencerne i Linz har siden starten i 1964 været tæt knyttet til Øst- Vest forholdet, og ITH har fungeret som et forum for diskussion og udveks- ling af ideer mellem øst- og vesteuropæere. Med sammenbmddet af de au- toritære systemer i Østeuropa,er der en række andre fora som østeuro- pæere frit kan deltage i, og ITHs fortsatte eksistensberettigelse må derfor nu være mere og andet. Der var dog ikke tvivl om at ITH faktisk har en så- dan fortsat eksistensberettigelse, men især altså hvis form og indhold for- bedres, fordi der ogsåefter liberaliseringerne i Østeuropaer brug for dis- kussioner af arbejderbevægelsenog dens historie, også mellem repræsen- tanter med forskellig baggrund, og fordi ITH allerede har bevist at kurme etablere en god »Streitkultur«, som det hedder. lTH har jo også gennem 1991-temaet vist sig at være blandt de første der tager selve enmet om arbej- derbevægelsenog forandringerne i Østeuropapå dagsordenen på en inter- national konference. Årets diskussioner var delt op i to sammenhængendeundertemaer. Det første var »Omvæltningernei Oentral- og Østeuropaog arbejderbevægel- sens historieforståelse«, hvortil der forelå 25 skriftlige bidrag. Nogle af disse 113
  • 114.
    behandlede mere overordnedespørgsmålom den historiske indplacering af begivenhederne i 1989, om hvad det er for en type politisk system der er brudt sammen, og om hvad der er tilbage af marxismen eller marxismeme. Andre bidrag diskuterer omvæltningeri forskellige lande eller regioner: de enkelte lande i selve Østeuropa,stadig kommunistiske lande som Kina og Vietnam, venstrefløjensidentitetskrise i vesteuropæiske lande, og forholde- ne i tredje verdenslande. Det andet undertema var »I-Iistorieforfalskningerog ”hvide pletter, som udfordring for arbejderbevægelsenshistorieskrivning«,hvortil der forelå 15 skriftlige bidrag. Fra Hermann Webers side, der holdt det indledende op- læg,var emnet snævert knyttet til stalinismen og den kommunistiske histo- rieskrivning.Begrebet om ,hvide pletter, på det historiografiske landkort var måske ikke velvalgt - andre talte om grå zoner, dunkle steder og ligefrem sorte huller - men en række indlægplæderede endvidere for at fænomenet også kunne anvendes på vestlig historieskrivning om arbejderbevægelsen, hvor der ogsåfandtes myter og udeladelser af uønskede temaer. Allerede en måned efter konferencen forelå et lille trykt referat-hefte med (forkortede) gengivelser af de mundtlige diskussionsindlæg,en liste over de indleverede skriftlige bidrag mm. Et udvalg af de skriftlige bidrag vil i 1992 blive publiceret i bind 29 af I TH-Ihgungsben'chte, der udgives af Euro- pa-Verlag i Wien. Desuden har det tyske tidsskrift Beiträgezur Geschichte der Arbeiterbewegungmeddelt at nr. 1 i 1992 ogsåvil indeholde nogle af bidrage- ne fra konferencen. UjfeJakobsen Tidsskrifter/Årbøger1990/1991 Actuel Marx Nr. 10, 1991's dossier er »Ethiqueet politique«og består af 7 artikler. Som eksempler kan nævnes »'Iënsion morale et primat de la politique chezHe- ge « (5.52-80) af Domenico Losurdo samt »Le grand projet de l”Ethique« (s.81-96)af Nicolas Tertulian. Kronikken i dette nummer er artiklen »'Marx and moralityi Le débat anglo-saxon sur Marx, l'éthiqueet la justice«(s.147- 167)af Stefano Petrucciani. Arbeiderhistoriel99l Årbogenstema er 1890'erne og består af 8 artikler. Som eksempler kan nævnes »Arbeiderbevegelseog politikk i 1890-årene« (521-52) af Einar A. Terjesen; »De svakes vern? Arbeidervernlovgivningi 1890-årene« (s.71-98) af ØyvindBjørnson; »Mellom likestilling og patriarkat. Fabrikkarbeidersker i tekstil og tobakkindustrien« (s.117-136)af Berit Gullikstad samt Knud Knudsens artikel »Organisationsbyggernestiår i Danmark« (s.137-159). Arbetarhistoria Dobbeltnummeret 58-59, 1991*s tema er arbejderlitteraturen - artiklerne be- skæftiger sig med arbejderforfatterne, arbejderbevægelsenog kulturen. Vi 114
  • 115.
    finder artikler som»Guldålder och kris? Fundcringar över arbetarlitteratu- rens 30-tal och 90-tal« (s.13-19)af Hans Lagerberg; »En ström av kända och okända. SIA och författarna« (s.32-35)af Sive Hallgren; »I Tidens väntrurn. Förlaget och författarna« (5.36-43)af Nine Christine Jönsson og Paul Lind- blom samt »Social och kulturell identifikation. Arbetarbiblioteket i Lund« (5.44-48) af Marion Leftler. Herudover kan nævnes Kaj Björk's artikel »österrikisk-svenska förbindelser. Om Victor Adler och Hjalmar Branting« (5.62-66)samt »Brittiska arbetarskildringar 1800-1970« (5.3-9) af Lars Åke Augustsson. Nr. 60, 1991”s tema »Kulturmiljöer«består af 7 bidrag fra et seminar »Ar- betarrörelsen och kulturmiljön«,der blev afholdt i april 1991 Som eksem- pler kan nævnes »,De räta ryggarnas samhällei Om den tidiga socialdemo- kratins kultu'rsyn«(s.7-14)af Ronny Ambjörnsson; »Den byggda arbetarmil- jön« (s.17-19)af Marie Nisser samt »Måste kunskap slockna för att hamna på museum?« (5.23-26) af Erik Hofrén. Endvidere skal nævnes Mikko Ma- jander's artikel »Kommunistisk frontorganisation eller värnare av det vä- sterländska samhällssystemet?Den ñnska fackföreningsrörelseni det kalla kriget 1947-1951« (s.27-31). Archiv J ahrbuch des Vereins für Geschichte der Arbeiterbewegung. Fra årbog1990 kan nævnes Susan Zimmermann's artikel »Frauenerwerbsarbeit und Haus- halt im Wien der Jahrhundertwende« (s.92-122);»Die Maifeiern der tsche- chischen Arbeiterbewegung in österreich (1890-1918)«(s.167-179)af Zdenek Solle; »Alltagskulturund Kulturkampf am Beispiel der Christlichen Arbei- terbewegung in österreich« (s.180-203) af Walter Sauer, samt Michael J ohn's artikel »Die österreichische Arbeiterbewegung und der soziale Pro- test der Unterschichten 1867-1914« (s.6-27). Årbog1991 er et temanummer med titlen »'Ich habe den 'Ibd verdient'. Schauprozesse und politische Verfolgung in Mittel- und Østeuropa 1945- 1956«. Af de 12 artikler kan f.eks. nævnes: »Schauprozessein Osteuropa 1948 bis 1954« (s.15-31)af George Hermann Hodos; »tMassenungesetzlich- keit, und politische Prozesse in der Tschechoslowakei 1948 bis 1953« (5.37- 56) af Karel Kaplan; »Säuberungenund politische Prozesse in Jugoslawien in den Jahren 1948 bis 1954« (5.57-86)af Stefano Bianchini; »Politische Pro- zessc und Säuberungenin Polen 1944 bis 1956« (s.87-100)af Jan Foitzik samt Reiner 'Ibsstorff's artikel »InnerparteilicheSäubenmgen in den Kommuni- stischen Parteien Frankreichs und Spaniens 1948 bis 1952« (s.159-188). Archiv für die Geschichte des Widerstandes und der Arbeit Af indholdet i nr. 11,1991 kan nævnes Siegbart Wolf,s artikel »'..bis die Be- stie Kapitalismus niedergerungen und der Moloch Staat zertrümmert ist'. Der erste Prozess des Volksgerichtshofs gegen die Freie Arbeiter-Union Deutschlands (FAUD) im Sommer 1936« (s.71-100)samt artiklerne »Die Geburt der Einheitsfronttaktik: Die russische Dimension« (s.141-166)af Aleksander J. Watlin og »Gewalt und Revolution« (s. 167-188)af Jacques 115
  • 116.
    Wajnsztejn samt »Sozialismusals Realñkn'on. Frühe linkskomrnunistische Kri- tik am sowjetischenStaatskapitalismus.Eine Dokumentation« (s.189-212). Archiv für Sozialgechichte Årbog31, 1991 indeholder artikler som: »Vom polizeilichen Ordnungsden- ken zum Liberalismus. Entwicklungslinien des französischen Arbeitsrechts in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts« (s.1-25)af Alfons Bürge; »Arbei- terschutz in Deutschland im 19. und frühen 20. Jahrhundert« (s.61-83) af Arne Andersen; »Die Wiederherstellung der 'Iärifautonomie in West- deutschland nach dem Zweiten Weltkn'eg«(s.179-196)af Jürgen Nautz; »Der Schwedische Weg zur Demokratie am Arbeitsplatz. Zur jüngeren Ge- schichte des Mitbestimmungsgesetzes von 1976« (s.197-216)af Joachim Heil- mann; »'Iärifrecht und Arbeitskampfrecht in Italien 1889-1990« (5.217-273) af Roland Abele samt Bernd Waas, artikel »Streik und Streikrecht in Eng- land 1945-1985« (s.275-296). Argument Nr. 187, 1991's »Schwerpunkt«hedder »Krieg und Liebe« og indeholder 5 artikler - som eksempler kan nævnes Nancy Hartsock: »Nullsummenspiel der Ehre« (5335-2548);Frigga Haug: »Eintritt der Frauen in den Krieg« (s. 349-359). »Nach dem Marxismus?« er nr.188, 1991's hovedtema. Michael Brie”s bi- drag »Marxismus und administrativer Sozialismus« (s. 507-517)efterfølges af Alex Demirovic's kritiske bemærkninger:»Ist die DDR an Marx geschei- tert?«. Herefter følger artiklen »Kritische Sozialökonomie« (s.527-540) af Wilfried Ettl og Jürgen Jünger der igen følges op af en kritik »Politische ökonomie ohne Marx?« (s.541-553)af Michael Krätke. Temaet i nr. 189, 1991 er »Alternativen im IIigh-'Iech-Kapitalismus«- som eksempler kan nævnes Stuart Hall: »Das ökologie-Problemund die Not- wendigkeiten linker Poli ' « (s.665-674) og Frigga Hang: »Leistung muss sich wieder lohnen« (s.695-708).Herudover indeholder nummeret f.eks. ar- tiklen »Feministische Positionen in der Abtreibungsdebatte«(s.767-775)af Johann S. Ach. »Sex/Gender« er hovedtemaet i nr.190, 1991 og indeholder artikler såsom »Feministische Paradigmenwechsel in den Wissenschaften« (s.829-844) af Judith Stacey og Barn'e Thorne; »Der Begriff 'Gender”« (s.845-860)af Mary McIntosh samt »Feministische Theorie und Militärso- ziologie«(5.861-873)af Ruth Seifert. Arkiv för studier i arbetarrörelsens historia Fra nr. 45, 1990 kan nævnes artiklen »Klasskarnp utan fackförening« (s.3- 25) af Anders Florén og Maths Isacson's »Arbetsplatsensom social arena« (s.26-42). Nr. 46-47, 1990 består af følgende 2 artikler: »Hinke Bergegren. En histo- riografisk och empirisk studie i en svensk terrorists politiska liv mellan 1891 och 1908« (s.1-56)af Lennart Steen, samt Kjell östberg'sartikel »Liberaler- na och arbetarrörelsen« (557-82). 116
  • 117.
    'Ibmaet for nr.48-49, 1991's artikler er arbejderkultur - nummeret inde- holder 3 artikler der oprindelig var bidrag ved et seminar der blev afholdt i februar 1990 i Norrköping.Artiklerne er følgende:»Egensinneoch skötsam- het i svensk arbetarkultur« (s.3-20) af Mats Franzén; »Arbetarkultur och ar- betarkulturforskning« (5.21-46) af Birgitta Skarin Frykeman samt Björn Hargby,s artikel »Långaoch korta planeringsperspektivi arbetarkulturen: Norrköping1850-1970« (s.47-85). I nr.50, 1991 finder vi først Peter Baldwin,s artikel »Hur socialistisk är den solidariska socialpolitiken?«(sl-26). Dernæst følger Sven E. Olsson,s »Ar- betarnas makt och 1946 års pensionsreform«(5.27-47),der besvares af Peter Baldwin i artiklen »Klass, intresse och välfärdsstat. Ett svar till Sven E. Ols- son« (s.48-60). Beiträge zur Geschichte der Arbeiterbewegung Nr. 4, 1991 er helliget Rosa Luxemburg - nummeret indeholder 13 bidrag fra et Rosa-Luxemburg-symposium der blev afholdt den 5.-6. marts i Berlin med temaet »Rosa Luxemburg - Was weiter? Zu neuen Fragen in Edition, Biographik und Theoriegeschichte aus aktueller Sicht«. Nr. 5, 19913s sektion »Diskussion« indeholder 3 artikler med overskriften »Problemfeld der historischen Orientierung: Die Geschichte der Arbeiter- bewegung«og består af følgende:»Zum Umgang mit Geschichte der Arbei- terbewegung im deutschen Einigungsprozess«(s.629-638)af Günter Benser; Klaus 'lënfeldez »Die Geschichte der Arbeiterbewegung«(5.638-643)samt »Deutsche Einigung - Ende einer verstaatlichten Arbeiterbewegungskul- tur« (s. 644-650) af Horst Groschopp. Nr.6, 1991 indeholder b1.a. »Der späte Kautsky - Aspekte seines Wirkens nach dem ersten Weltkrieg«(5.736-745)af Hans-Dieter Klein; »Zur Sozial- demokratieforschung in der DDR in den 70er und 80er Jahren. Versuch ei- ner Bilanz mit Ausblick« (5.746-757)af Ulla Plener samt »Südafrika vor 15 Jahren. Der Aufbruch von Soweto und die Rolle der Arbeiterbewegung« (8.818-826)af Klaus Brade. Communisme Nr. 28, 1991,s dossier hedder »Pour une généalogie du oommunisme fran- çais« og indeholder følgende4 artikler: »Classe ouvriêre, mouvement ouvri- er. Oü va le Mouvement ouvrier français?«(s.40-48) af Michel Verret; »Le systëmeassociatif 1840-1850« (s.49-68)af Yolëne Dilas-Rocherieux; »la gauche avancée aux élections législativesde 1849« (s.69-82) af Frédéric Sal- mon samt Jean-Marc Schiappa's artikel »La tradition babouviste en Loir- et-Cher (1796-1947)«(s.83-100).Herudover indeholder nummeret 2 artikler: Alain Ruscio: »'Bagitateurannamte Nguyen Ai Quoci Ho Chi Minh å Paris 1917- « (s.6-16)samt »Du pacte germanosoviétiqueå l'attaque allemande de juin 1941. Eactualité vue et commentée par Bolchevik«. (s. 17-38). 117
  • 118.
    Critique Nr.24, 1991 eret særnummer med titlen »The politics of race. Discrimina- tion in South Africa« af Hillel Ticktin. Dialektik EnzyklopädischeZeitschrift für Philosophie und Wissenschaften er en fort- sættelse af »Dialektik«,som var en blanding af et tidsskrift og en skn'ftserie, der i ca. 10 år udkom på Pahl-Rugenstein Verlag. Hovedredaktøren er, som dengang, Hans Jörg Sandkühler fra Bremen. Det nye tidsskrift har også en ledsagende publikation, nemlig Europäi- sche Enzyklopädiezu Philosophie und Wissenschaften, som udkommet på samme forlag som tidsskriftet (Felix Meiner i Hamborg). Tidsskriftet står i den marxistiske tradition, som det antydes i hovedtitlen. Det udkommer med 3 numre på hver ca. 160 s. årligt,og hvert nummer har et hovedemne: nr. 1, 1991 var »Die Wirklichkeit der Wissenschaft - Probleme des Realis- mus« med bidrag af bl.a. Sandkühler, Detlev Pätzold, Raimo Thomela. Nr. 2, 1991 har »Geschichtliche Erkenntnis - Zum Theorietypus ,Marx'« med bi- drag af Oskar Negt, Silvano Tagliagambe, Grahame Lock, Werner Gold- schmidt, Martin Hundt m.fl. Nr. 3, 1991 har emnet »Individualisierungin der Gesellschaft« og indeholder bidrag fra Yves Schwartz, Jean-Pierre Ter- rail, Alfred Lorenzer, Arnold Retzer mil. Gender & History Af indholdet i nr.1, 1991 kan nævnes artiklerne: »Workers” wives. Gender, class and oonsumerism in the 1920s United States« (s.45-64) af Susan Levi- ne; »'Pivotingthe centre'. Women,s history as a compulsory examination su- bject in all dutch secondary schools in 1990 and 1991« (s.65-80) af Maria Grever samt »Eleanor Flexner and the history of American feminism« (SBI-90)af Ellen C. Dubois. Fra nr.2, 1991 kan nævnes »The future of women's history. A dutch per- spective«(s.129-146)af Marjan Schwegman og Mineke Bosch; »Prostitutes, Magdalenes and Wayward girls. Dangerous sexuath of working class wo- men in Victorian Scotland« (s.160-175)af Barbara Littlewood og Linda Ma- hood samt Jean M. Allmanis artikel »Of 'spinstersü 'concubines' and ,wic- ked women'. Reflections on gender and social change in colonial Asante« (s.176-189). Nr.3, 1991 er et specialnummer med temaet »Gender and the Right«.Ar- tikelsektionen indeholder følgende 4 bidrag: »Gender on the Right. Mea- nings behind the existential scream« (s.246-267)af Jane Sherron de Hart; »Islamist movements and women's responses in the Middle East« (5.268- 286) af Valentine M. Moghadam; »White women and Klan violence in the 1920s. Agency, complicity and the politics of women,s history«(s.287-303)af Nancy Maclean samt »The catholic church, work, and womanhood in Ar- gentina 1890-1930« (s.304-325)af Sandra McGee Deutsch. 118
  • 119.
    Grenzfriedenshefte Nr. 3, 1991indeholder bl.a. artiklen »Redakteur Ernst Christiansen. Weg- weiser und Gestalter der dänischen Minderheit« (5.134-141)af Johan Peter Noack. History Workshop Af artikler i nr.31, 1991 skal nævnes »The eollapse of communism. Approa- ches for a future history«(s.34-59)af Charles Maier. Endvidere skal nævnes at nummeret indeholder et »Irish history«feature (s.95-165). Häften för kritiska studier Fra nr.2, 1991 kan nævnes Carl-Ulrik Schierup's artikel »Postkommunis- mens vägskäl: etnisk mobilisering och klassmotsättningar i Jugoslavien« (53-15), og fra nr.3, 1991 Monika Edgren's artikel »Makt, språkoch kön« (s.42-53). International labor and working-class history Nr.40, 1991 er et temanummer - »The working class and the welfare state«, bestående af følgende 4 artikler: »Worker militancy and its consequences. Political responses to labor unrest in the United States, 1877-1914« (s.5-17)af Gerald Friedman; »Workers and the welfare state in Imperial Germany« (s.18-46) af George Steinmetz; »Working-classinterests and the politics of social democratic reform in Britain, 1900-1940« (s.47-66) af James E. Cronin og Peter Weiler samt artiklen »Work, school, and reform. A comparison of Birmingham, England, and Pittsburgh, USA: 1900-1950« (5.67-80)af Miriam J. Cohen og Michael Hanagan. Nummeret indeholder endvidere et index over numrene 1-39. International review of social history I nr.1, 1991 finder vi artiklerne »Beyondexceptionalism. Notes on the artisa- nal phase of the labour movement in France, England, Germany and the United States« (51-23) af Friedrich Lenger samt Derek Matthews: »1889 and all that. New views on the new unionism« (s.24-58). Fra nr.2, 1991 kan nævnes artiklen »Militancyand pragmatism. An inter- national perspective on maritime labour, 1870-1914« (s.165-200)af Frank Broeze. International Socialism Af indholdet i nr.50, 1991 skal nævnes Alex Callim'oos, artikel »Marxism and imperialism today«(s.3-48). I nr.5L 1991 finder vi bl.a. artiklerne: »Feminists for a strong state?« (5.71-89)af Sharon Smith; Colin Sparks & Sue Cockerill: »Goodbye to the Swedish miracle« (s.91-103)samt »The South African Oommunist Party and the South African working class« (s.105-129)af Simon Phillips. 119
  • 120.
    Internationale wissenschaftliche Korrespondenzzur Geschichte der deutschen Arbeiterbewegung Fra nr.3, 1991 bør nævnes »Leo Jogiches-Tyszka als Mensch und Politiker in Deutschland. Mit zehn unbekannten Briefen« (s.314-338)af Ulrich Carta- rius samt 2 artikler af Feliks 'chhz »Ein unveröffentlichtes Manuskript von Rosa Luxemburg zur Lage in der russischen Sozialdemokratie (1911)« (5.339-357)og »Drei unbekannte Briefe Rosa Luxemburgs über die Okto- berrevolution« (s.357-366). The Journal of Communist Studies Fra nr.1, 1991 kan nævnes artiklerne »From victim to Shylock and oppressor. The new image of the jew in the 'Itotskyist movement« (s.46-68)af Werner Cohn samt »Reforming the electo'ral system. The 1989 elections to the USSR Congress of People's deputies«(s.69-94)af Peter Lentini. Nr.2, 1991's hovedindhold er 6 bidrag til »The Fourth World Congress for Soviet and East European Studies«, der blev afholdt ijuli 1990. Som eksem- pler: »Changes in the party's composition. The 'Destroyka' of the CPSU« (s.133-160)af Bohdan Harasymiw; »The Soviet representative system at the crossroads. Towards political representation?« (s.170-201)af Otton'no Ca- pelli samt A.G. Zdrovomyslov's bidrag »Changesin mass consciousness and the outlines of parliamentary activity«(5.235-256). The Journal of the Scottish Labour History Society Nr. 26, 1991-årb0genindeholder 3 artikler - »A caste apart? Scottish colli- ers, work, community and culture in the era of 'Serfdomü c. 1606-1799« (s.3-20) af Christopher A. Whatby; »Sheddingthe blinkers: German and Scottish labour historiography from c. 1960 to the present« (5.21-44)af C0- nan Fischer og William Knox samt »A decided failure? The enforcement of the early factory acts in the Glasgow district 1834-1870« (s.45-63) af Per Bo- lin-Hort. Labor History Af indholdet i nr.2, 1991 kan nævnes artiklerne: »'The strike at the ballot box”. The American Federation of [abofs enhance into election politics, 1906- 1909« (s.165-192)af Julia Greene samt »,Not pink teas'. The Seattle working class women's movement, 1905- « (s.193-230)af Kathryn J. Oberdeck. I nr.3, 1991 ñnder vi Richard Schneirovis artikel »Political cultures and the role of the state in Labor's republic. The view from Chicago, 1848-1877« (s376- 400). Materiaux pour Phistoine de notre temps Numrene 21,1990 og 22, 1991 hører sammen og har temaet »Ilavenir dans l'afli- che«. 'Ibmaet er inddelt i 6 afsnit: 1. Antécédents et oomparaisons. 2. 1870-1918. 3. 1919-1944. 4. 1945-1990. 5. Une experience: trois analysescroisées de deux afli- ches de la guerre froide og 6. Actes de la renoontre du 9 juin 1990 autour du theme de liavenir dans Fafñche politique. 120
  • 121.
    Nr.23, 1991 behandleri 8 artikler det forenede Iyskland: »Allemagne.An un de Puniñcation« Som eksempler kan nævnes: »La situation politique aprês llunité« (s.9-13)af Henri Ménudier; »Mouvement syndical et uniñca- tion« (s.19-27)af Alain Lattard samt »Unification allemande : l'aigle et la ci- gogne« (s.28-35) af Nicole Gabriel. Mitteilungsblatt des Instituts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbewegung Nr. 11, 1991”s »Schwerpunktthema«behandler England - »Arbeiterschaft und Arbeiterbewegung in Grossbritannien. Forschungsstand und Perspekti- ven der Forschun «. Temaet behandles i artiklerne: »Die Forschung zur Geschichte der Arbeiterschaft und der Arbeiterbewegung in England. Ein Uberblick über die jüngsten Entwicklungen«(s.14-35) af Arthur McIvor; »Geschichte der Arbeiterschaft und der Arbeiterbewegung in Schottland. Die Geschichtsschreibung der letzten zwanzig Jahre« (s. 59-79) af Connan Fischer og William Knox; »Die soziale, wirtschaftliche und politische Histo- riographie des modernen Wales« (5.85-106)af Deian R. Hopkin; »Mchtige Archive und Bibliotheken zur Erforschung der Geschichte der Arbeiterbe- wegung in Grossbritannien - eine Ubersicht« (s.111-133)af Rainer Schulze samt »Der Grossbritannien - Bestand der Bibliothek des Bochumer Insti- tuts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbewegung«(s. 134-157)af Robert Lederer. De 3 første artikler afsluttes med litteraturlister. Le Mouvement Social Nr. 156, 1991,s tema hedder: »Les ouvriers européens de la navale« og består af 5 artikler. Her kan nævnes »Les ouvriers des chantiers navals d,Ham- bourg et le mouvement syndical allemand (1880-1913)«(5.23-44) af Marina Cattaruzza samt »Les chantiers navals suédois et leurs ouvriers de 1890 a 1990« (s.95-115)af Bo Stråth. Nr.157, 1991 indeholder bl.a. artiklerne »Les jeunesses socialistes dans l'entre-deux-guerres«(533-66) af Christian Delporte og »Les Premiers Mai de la C.F.T1C.⁄C.F.D.T.: logique identitaire et pratique syndicale«(5.87-102) af Benedicte Zimmermann. New Left Review Af indholdet i nr.187, 1991 skal nævnes artiklerne »The uneven advance of Norwegianwomen« (s.79-10@)af Hege Skjeie og »The vacuum in Hungari- an politics. Classes and parties«(s.121-137)af Iván og Szonja Szelénye. New Politics Fra nr.11, 1991 skal fremdrages en artikel af Karol Modzelewski: »Solidarity of Labor« (s.121-132),i hvilken han præsenterer Solidarity of Labor grup- pens program. 121
  • 122.
    Radical History Review Enenkelt artikel fra nr.49, 1991 skal nævnes her - »Makingwomen's history. Activist historians of women's rights, 1880-1940« (s.61-84)af Ellen Carol Du- Bois. Og fra nr.50, 1991 Van Gosseis artikel »'Tb organize in every neighbor- hood, in every home'. The gender politics of American communists betwe- en the wars« (s.109-141). Nr.51, 1991 indeholder følgende 3 artikler: »The religious Odyssey of Afn'- can radicals. Notes on the Communist Party of South Africa, 1921-34« (5.5- 24) af Robin D.G.Kelley; »The left and political Islam in Iran. A retrospect and prospects« (s.27-62)af Ali Mirsepassi-Ashtiani og Valentine M. Mogha- dam samt »'Food wins all strugglesi. Seattle Labor and the politicization of consumption«(s.65-89)af Dana Frak. I dette nummer bringes ogsået index for numrene 26-50 (1982-91). The Raven Nr.14, 1991,s tema er »On voting«,som eksempler kan nævnes »Freedom to vote? Freedom from voting?«(s.101-113)af Peter Cadogan og »The ”purists', the ”realistsi and the straightjacket: Emma Goldman, the Spanish anarchists, and the february elections, 1936« (s.148-164)af Tony Powell. Tëmaet inr.15, 1991 er »On health« Science & Society Nr. 2, 1991 indeholder artiklerne: »Communists and coal miners: Rank- and-File organizing in the United Mine Workers of America during the 19205« (s.132-157)af Alan Singer; »Engels and the roots of »Revisionism«: a re-evaluation« (s.158-174)af Paul Kellogg samt Surendra Munski's »Social formation and the problem of change«(s.175-l96). I nr. 3, 1991 finder vi artiklerne: »China's reforms. A study in the applica- tion of historical materialism« (s. 261-290)af Paul Bowles og Tony Stone; »The theory of credit money. A Structural analysis«(s.291-322)af Oostas Lapavitsas; »Political economy and the »laws of beauty« Aesthetics, econo- mics and materialism in Marx« (5323-2535)af Ian TZ King samt Hyman Fran- kel's artikel »Marxism and physics. A new look« (5.336-347). Socialism and Democracy Foruden sektionen »Socialism in TiansitiOn«, som består af artiklen »On the long road to the third way? The second party congress of the PDS« (s.7-21)af John Rosenthal, indeholder nr. 13, 1991 7 artikler med titlen/tema- et: »The Left and European integration. Anthropological perspectives«. Som eksempel kan nævnes: Gerald W. Creed: »Between economy and ideo- logy. Local level perspectives on political and economic reform in Bulgaria« (SAS-65);Nandani Lynton: »Movements between the future and the past. The German Green Party and early romanticism« (s.67-86) samt Elizabeth A. Sheehan: »Political and cultural resistance to European Community Eu- rope. Ireland and The Single European Act« (s.101-118). »Socialism in Tiansition«-sektionen i nr.3, 1991 består af artiklen »An es- 122
  • 123.
    say on rethinkingthe crisis of socialism« (59-56) af Michael E. Brown og Randy Martin. Socialismo storia/Socialism history Nr. 3, 1991,s titel er »IJURSS il Mito le Masse«. Årbogener inddelt i 5 sek- tioner - 1. The myth and western labour movements (10 artikler); 2. The making of the myth (10 artikler); 3. The myth and great intellectuals (4 ar- tikler); 4. New research (4 artikler) og 5. Topical issues and debates (7 artik- ler). Artiklerne er på italiensk, fransk eller engelsk. Fra 1. sektion skal nævnes Morten Thing's artikel: »The Russian revolu- tion and the Danish labour movement« (5.177-219). The Year Left Nr.4, 1990 hedder »Fire in the hearth. The radical politics of place in Ame- rica«. Bogen er opdelt i 4 afsnit: 1. The San Francisco Bay area. 2. The Rust- belt (Roxbury, Vermont, New York, Youngstown, Cleveland, Chicago). 3. The sunbelt (Alabama, Phoenix, East L.A.) og 4. Canada and Mexico. Zeitschrift für Geschichtswissenschaft Fra nr. 8, 1991 skal nævnes artiklen »Das deutsche Okkupationsregime in Dänemark 1940 bis 1945« (s.755-774) af Fritz Petrick samt »Geschichte als »Arznei«. Waren deutsche Vormärzhistoriker Vordenker eines refonneri- schen Weges der bürgerlichenUmwälzung?«(s.775-788)af Dieter Elsner. I nr.1], 1991 finder vi bl.a. artiklen: »Zu den Restriktionen der heimatge- schichtlichen Arbeit in der DDR-Provinz. Das Beispiel der Erfurter Stadt- geschichtsschreibung von 1945 bis 1989« (s.1093-1106)af Willibald Gutsche. Hannah Lindén Protester mod planlagt lukning af Centrale Lenin-Museum En beslutning ved Moskvas borgmester Gavril Popov om at lukke Det cen- trale Lenin-Museum har fremkaldt protestdemonstrationer i Moskva siden 14. sept. 1991, da en første demonstration talte 0. 300 deltagere ved mu- seumsbygningen nær Røde Plads. 21 september dannede så mange demon- stranter en menneskekæde om museet for at hindre, at museumsgalleriet med sine 20 rum blev lukket, og at udstillingsgenstandene om revolutionen og Lenins liv blev fjernet. I fortsættelse deraf defilerede hundrede af de- monstranter forbi Lenin-Mausoleet som en demonstration mod planen om at fjerne Lenins jordiske rester derfra. Moskvas Arbejderråd,dannet 20. juli på en af stadens arbejderklubber indkaldt konference, hvori bl.a. deltog 561 delegerede fra 400 af de største Moskva-fabrikker, har udsendt en appel »til arbejderbevægelseni hele ver- den om at begynde en solidaritetskampagne til forsvar for mindet om lede- ren af den proletariske revolution«. Fra udlandet er der til Moskva bystyre indløbet protestskrivelser mod lukningen fra bl.a. »Prometheus Research 123
  • 124.
    Library«og »Partisan DefenseCommittee«, USA, og fra »Komitee für sozi- ale Verteidigung«,Berlin. Lenin-museets unge leder har i et interview i b1.a. dansk TV fortalt lidt om udsigten til arbejdsløshed,men navnlig betonet, at museets betydning ingenlunde er blevet mindre, al den stund »socialismen« i USSR led kol- laps, fordi man netop undlod at følge Lenins vej. Protestskrivelsen fra nævnte »Komité for socialt forsvar« lyder: »Gavril Popov Borgmesterens embedssæde Moskva USSR Berlin, 16. november 1991 Højt ærede hr. Popov, vi protesterer på det skarpeste mod Deres embedsbeslutning om at lukke V.I. Lenin-Museet i Moskva. Denne plan er et klart forsøg på at udslette mindet om en mands tanker og gerninger fra de sovjetiske arbejdendes erindring, han, der var leder af Oktoberrevolutionen 1917. Det var Lenins livsværk at befri millioner og atter millioner undertrykte i det russiske rige fra tsarisme og kapitalistisk udbytning. Jeltsin og de bag ham stående prokapitalistiske kontrarevolutionære kal- der sig »demokrater«, men deres første skridt i udøvelsen af magten var at illegalisere KPSU og forbyde kommunistiske aviser. Nu vil de revidere USSRs historie, idet de søger at udslette Lenins verdensomspændendearv. Det må ikke ske! Hvad en sejrrig kapitalistisk kontrarevolution ville betyde i Sovjetunio- nen, ser vi i det genforenede Tyskland, hvor der i det tidligere DDR hersker ubeskrivelig nød, og hvor fascistisk terror er blevet en hverdagsbegivenhed. Nationale konflikter og opståenaf fascistiske grupper som Pamjat kan føre til blodigt folkemord i den multinationale Sovjetunion. I Sovjetunionens sammenbrud ser den tyske imperialismes 4. Rige på ny en chance til at ud- plyndre Sovjetunionen. Som VI. Lenin-Museet skal lukkes, skal nu også Lenin-Mindesmærket i Berlin nedrives [hvilket skete ultimo november 1991].Lenins ideer tilhører ikke blot arbejderne i Sovjetunionen, men i hele verden. Lenins ubønhørli- ge opposition mod antisemitisme og enhver form for nationalisme, legem- liggiort i sin sidste form som kamp mod Stalins storrussiske chauvinisme, er grundstenen for vor internationalisme. Det centrale Lenin-Museum må bevares! Med højagtelse Werner Brand for Komiteen for socialt Forsvar.« Kommenteret 0g oversat af Ole Stender-Petersen
  • 125.
    SID Svendborg 100år - et anderledes jubilæum SID Svendborg har i august 1992 sit 100 års jubilæum. Det skal nok blive en rund dag, som sætter sit præg på Sydfyn. Man har nemlig valgt at lave et by- spil, »De byggede Svendborg«i forbindelse med byens årlige,lokale under- holdningsprogram - Svendborg Festdage. Primus motor i projektet er Winna Greve, som i 1990 var hovedkraften bag teaterstykket »'Iiåden hjem«om Brandts Klædefabrik. Hun foreslog SIDs formand, Flemming Madsen, at man klmne fejre SID jubilæet med et byspil, der visuelt og kreativt forener fagforeningens og by- ens historie. Selve stykket bygges op som erindringer og oplevelser fra for- skellige arbejdspladser i 7 til 8 selvstændigehistorier. De vises rundt om i byen, og publikum vil således komme på en »teater-vandring«.Den foregår både pågadehjørner,påbyens torve, i baggårdeog på havnen. Selve materialet samles sammen af en gruppe fra fagforeningen, ved gen- nemgang af protokoller, indsamling af erindringer og ved at finde materiale frem om arbejdsliv og fagbevægelseni Svendborg. Noget der ikke tidligere er sket i denne by. Selve teaterstykket skrives af den odenseanske dramatiker Lena Bjørn og instrueres af Bo larsen, som har været aktiv i Baggårdsteatret. De omkring 150 amatørskuespillerevil sætte sit præg på bybilledet i Svendborg fra 19. august og de følgendeseks dage. Stykket er en nyskabelse inden for arbejderhistorien. Man inddrager lo- kalsamfundet både som aktører og tilskuere. Bybilledet bruges som kulisser, og gennem byvandringen og de forskellige optrin synliggøresarbejdsman- dens indsats historisk som aktuelt i lokalsamfundet. Byspillet er støttet af det lokale handelsliv, Thristforeningen, Svendborg Byråd,Fyns Amts Kulturudvalg, Kulturfonden, SID/KAD mediefond. Vi vil her i Arbejderhistorie efter projektet er færdigt,bede Winna Greve komme med en evaluering af de erfaringer, hun har gjort. John Juhler Hansen Arbejderhistorisk Forening i Rudkøbing 'Il'ille Raagaard og Oluf Unnerup i Rudkøbing er i slutningen af 1991 gået i gang med at oprette en Arbejderhistorisk Forening for Langeland. Den nye Folkeoplysningslovhar via de såkaldte »5% midler« givet mulighed for at søge støtte til sådanne aktiviteter og initiativgruppen ñk bevilliget 5.500 kr. til det kommende arbejde. Foreningen er blevet oprettet den 11. dec. 1991 og starter i 1992 med forskellige mindre aktiviteter og et projekt om Arbejds- mændenes fagforenings historie - eller rettere forhistorie, idet faglig aktivi- tet har kunnet spores tilbage til slutningen af 1890'erne, mens fagforenin- gens første protokol begynder ca. 10 år senere. Henvendelse kan ske til Oluf Unnerup, Fuglsbøllevejen11, 5900 Lange- land, Tlf. 62 51 29 66 eller til 'Ii'ille Raagaard, Østergade38B 3., 5900 Rud- købing,tlf. 62 51 39 48. - 125
  • 126.
    Beiträge zur Geschichteder Arbeiterbewegung Tidsskriftet er kommet ud i økonomiske vanskeligheder pga. de nye forhold for udgiveren (Instituttet for arbejderbevægelsenshistorie i Berlin). Det er p.t. ikke afklaret, hvordan tidsskriftet kan fortsætte, men det ser ud til at det kan lade sig gøre. Imidlertid har BzG behov for opbakning ikke mindst i form af nye abonnementer. Prisen for et årsabonnement er for tiden DM 36.60, og det kan bestilles hos Interabo, Postfach 10 32 45, D - 2000 Ham- burg 1. Tidsskriftet er værd at læse, det bringer relevante artikler og dokumenter fra bl.a. KPD's og SED,s arkiver, hvor adgangen hidtil har været begrænset. Der er endvidere interessante diskussionsartikler, der optager væsentlig mere plads end tidligere og fortsat mange anmeldelser og beretninger. Det er værd at følge med i. Kampen om sjælene Det 4. Nordiske arbejderkulturseminar 1992 afholdes i København fra den 24. til 27. august. Det arrangeres af Center for Arbejderkulturstudier, Ar- bejdermuseet og ABA i samarbejde med Nordisk Arbejderkultur-Gruppe. Ved temaet »Kampen om sjælene«tænkes på det kulturelle hegemoni, opbygningen af det der til forskellige tider og i forskellige sammenhænge gårunder betegnelser som ”ghettokultur',,lejrkultur' og 'modkultur'. Arran- gørerne forestiller sig, at forskningen i arbejderkultur overalt står i et direk- te eller indirekte forhold til denne problematik. Hovedtemaerne vil blive: 1) Arbejderkulturforskningen i dag, 2) formid- ling af arbejderkultur, 3) arbejdslivets normer, 4) kampen om domænerne og 5) kampen om sjælene.Der vil være 5 plenumindlægmed to kommenta- rer, derefter er der gruppearbejde og sidenhen mødes man igen i plenum. Konferencen finder sted på Københavns Universitet Amager. Som sekre- tariat fungerer Center for Arbejderku-ltmstudier, att: Flemming Hemmer- sam, Njalsgade 80, 2300 København S, tlf. 31 54 22 1], lokal 2706. Afhandlinger under udarbejdelse Nedenstående er modtaget som svar på det spørgeskema,som fast bringes i hvert nummer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgs- mål: 1. Navn, 2. Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere be- skrivelse af projektet, 5. Projektets art, 6. Hvornår påbegyndtesog forventes projektet afsluttet? 1. Bryld, Claus 2. Frederiksberg Allé 47, 1820 Frederiksberg C 3. 1. maj lever! De danske socialdemokrater og Socialistisk Internationales grundlæggelse 5. Artikel 6. Udkommer i Humanistisk Årbog4/1990 (1991) 126
  • 127.
    1. Bryld,Claus 2. 5.0. 3.Den demokratiske socialismes gennembrudsår.Dannelsen af arbejder- bevægelsenspolitiske ideologi i Danmark 1884-1916 5. Monograñ 6. Udkommeri1992iSFAH's skriftserie Bryld,Claus s.o. Internationalisme og nationalt særpræg i Socialdemokratisk Forbunds politiske strategi 1900 - 1915 Artikel Udkommer i festskrift til Carl-Axel Gemzell mere ØV' Haugaard Jeppesen, Bent Studiestræde 7, Askov, 6600 Vejen Julius Bomholt - et kulturliv. Af Socialdemokratiets idé- og litterærhi- stone 4. Undersøgelsen, der er et forskningsprojekt ved SydjyskUniversitetscen- ter, Esbjerg, behandler Julius Bomholts kulturideologi og kulturpolitiske virke fra »arbejderkulturen«til »kulturen for folket« og videre frem. Med inddragelse af publicistvirksomheden, hans litteraturkn'tik og skøn- litterære forfatterskab. Vigtigste kilde: Bomholts enorme privatarkiv i Esbjerg Monografi Påbegyndt1990, forventes udgivet 1994 supra PW" Nielsen, Margit Sydjysk Universitetscenter, Glentevej 7, 6705 Esbjerg Ø; priv.: Åbrinken 54, 6900 Skjern, tlf. 97 35 00 96 Systemskifte, ejendomsreform og fagbevægelsei Østeuropa Fagbevægelsenssituation og politik under overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn Licentiatafhandling beg. april 1990 - afsluttes sommer 1992 NE* 9.9” .95/1 a) Scavenius, Camilla og b) Trine W Rasmussen a) 'Ihresensgade 11 st.tv, 1368 København K, og b) Rygårdsallé90, 2900 Hellerup »Fagbladenesudvikling« En undersøgelseaf akademiske fagblade - med særligvægt på arkitek- ternes fagblade Afsluttende speciale, Dansk/Komm., RUC Afsluttes febr. 1992 .NH :55” 99' 127
  • 128.
    SPØRGESKEMA ' Meddelelser om forskningi arbejderbevægelsenshistorie ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv Rejsbygade 1 1759 København V »Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie« vil med dette spørgeskemasøge at skabe et overblik over den forskning i arbejderbevæ- gelsens historie, som finder sted for øjeblikket.Derved muliggøresen kon- takt mellem folk, der arbejder med beslægtedeemner, således at erfaringer kan udveksles og dobbeltarbejde undgås. Skemaerne bedes sendt til Arbejderhistories redaktion og skemaets oplys- ninger vil blive bragt i næste nummer. NAVN ADRESSE PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel) NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET (problemstilling, kildemateriale etc.) PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monografi etc.) HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEKTET AFSLUTI'ET