2. Introduktion
I Arbejderhistorie nr. 21 bragte vi, under afsnittet om forskningsmeddelelser,
oplysning om et væsentligt initiativ vedrørende forskning i arbejderbevægel-
sens historie. Der var tale om stiftelsen af Arbejderhistorisk Støttekreds i
Ringkøbing Amt (ASRA), som har til formål at fremme oprettelsen af Arbej-
derbevægelsensBibliotek, Arkiv og Museum i Ringkøbing Amt (ABAM). Vi
bringer i dette nr. af Arbejderhistorie en række forskningsmeddelelser, der op-
lyser om lignende lokalhistoriske initiativer.
Det er interessant, at disse aktiviteter er opstået næsten samtidigt, stort set
uafhængigt af hinanden og i de mest forskellige dele af landet.
Arbejderhistorie bringer i dette nr. meddelelser om foreningsdannelser, der
vil arbejde for forskning i den lokale arbejderbevægelses historie i Middelfart,
Silkeborg, Sundby på ,Amager og på Nørrebro i København. Desuden har vi i
red. fået lovning på en præsentation af et lokalhistorisk initiativ fra Nexø på
Bornholm til næste nr. af Arbejderhistorie.
Der er altså tale om en ny interesse for arbejderhistorie, der strækker sig fra
Ringkøbing til Nexø -
og fra landsogne til brokvartererne i København. Der
er ingen tvivl om, at denne nye aktivitet -
som paradoksalt nok synes at udvik-
le sig i takt med en dalende interesse for arbejderbevægelsens historie på uni-
versitetsniveau -
kan vise sig at være endog særdeles betydningsfuld for den
videre forskning i arbejderbevægelsenshistorie. Både som igangsætterog for-
udsætning for undersøgelser af arbejderorganisationer i provinsen -
se således
i dette nr. Søren Due's artikel om Skanderborg Landsektion af Internationale
og Keld D. Larsens artikel om arbejderkooperationen som et hidtil relativt
upåagtet forskningsfelt -
og i forbindelse med indsamling af arkivmateriale,
som ellers måtte frygtes at ville gå til grunde før eller senere.
Arbejderhistories redaktion vil meget gerne informeres om andre tilsva-
rende initiativer, som læserne måtte få kendskab til. Desuden vil vi gerne rejse
spørgsmålet, om hvorvidt SFAH ikke burde tage nærmere kontakt med de
her omtalte nye foreninger med henblik på at formidle kontakt foreningerne
imellem. Det er givet, at der vil rejse sig mange vanskeligheder for de nyopret-
tede foreninger i disses første leveår. Overvindelsen af sådanne problemer vil i
betydeligt omfang kunne lettes gennem viden om og tilgang til andres erfarin-
ger. Endelig bør man også rejse spørgsmåletom oprettelse af en form for »te-
stamente« for foreningerne, således at værdifuldt indsamlet materiale om ar-
bejderbevægelsens historie ikke risikerer at forsvinde og gå til grunde, så-
fremt en forening af den ene eller den anden årsag med tiden skulle gå i opløs-
ning. Erfaringerne på dette område gennem tiderne viser med al bedrøvelig
tydelighed, at utrolig meget materiale på denne måde er blevet tabt for for-
skningen.
2
3. Som læserne vil vide, plejer vi ikke at bringe nekrologer i Arbejderhistorie.
Det er et principielt standpunkt, som vi har truffet i redaktionen. Det skyldes,
at vi ikke kan overskue konsekvenserne af det modsatte. Problemerne vil hur-
tigt blive store alene i forbindelse med problematikken omkring afgrænsnin-
gen
-
hvem skal medtages, og hvem ikke? Når vi alligevel bringer en nekrologi
dette nr. under afsnittet om forskningsmeddelelser, skyldes det, at denne ne-
krolog samtidig er en indsigtsfuld oversigt over forskningen i arbejderbevæ-
gelsens historie på Island. Der er således ikke tale om, at redaktionen har
tænkt'sig at ændre linie på dette område i fremtiden.
Red.
4. Søren Due
Skanderborg Landsektion af Internationale 1871-73
En afdeling af Internationale er Søndagen den 24de September dannet i
Kroen ved Forlev med 24 medlemmer, men senere er ikke faa tiltraadte, for-
detmeste l-qusmænd og Indsiddere.
Således stod der at læse i Skanderborg Avis (S.A.) den 9. oktober 1871, og
hermed var den første sektion af Internationale oprettet i Danmark (Bidrag s.
85). Kredsen omkring Pio og Socialisten var selvfølgeligmedlemmer af Inter-
nationale, men de første sektioner i København blev først oprettet den 15. ok-
tober 1871. Det der skal belyses i denne artikel er Skanderborgs Landsektion
af Internationale's knap 2 årige historie frem til justitsministeriets forbud
mod Internationale af 14. august 1873, samt Skanderborg Landsektion af In-
ternationale's (herefter SLI) medlemsskares sociale sammenslutning.
Oprettelsen af Skanderborg Landsektion af Internationale
Skanderborg Landsektion af Internationale blev, som nævnt, oprettet søndag
d. 24. september 1871. Det skete formodentlig på foranledning af en væver
Hermansen fra Ladegårde, en lille landsby lidt N for Skanderborg. Herman-
sen skrev til Pio og Socialisten om råd i forbindelse med oprettelsen af en sek-
tion', og 24. september 1871 blev stiftelsesmødet afholdt i Forlev Kro ca. 5 km
NØ for Skanderborg. Ved mødet var der ca. 100 husmænd, landarbejdere og
indsiddere tilstede. Der blev læst op fra Socialisten og Folkebladet fra 1865,2
der var udgivet af Reinholdt Jensen. Mødedeltageme opfordredes til at abon-
nere på Socialisten og indmelde sig i Internationale. 24 meldte sig ind straks,
efter at det var blevet foreslået, at man skulle undgå at nævne medlemmernes
navne, »da saadant let vilde give Anledning til Forfølgelser fra Modstander-
nes Side«3.
Væver Hermansen blev sektionsformand, men blev senere
betænkeligog
kom i tjeneste hos pastor Vilhelm Beck i Ørum (Bertolt s. 96). Formand for
den voksende bevægelse blev dernæst cand.theol. Peter Teilmann, der var
landinspektør og bosiddende på Gram Mark i Skanderup sogn4. 25. oktober
4
5. oplyses det i Skanderborg Avis, at SLI tæller 50 medlemmer. Interessen for
arbejdernes vilkår og arbejderbevægelsenvar stor i Skanderborg; da Interna-
tionales rejseagitator Poul Geleff holdt møde i Skanderborg 12. november,
talte han for 300 mennesker i hotel Skandinavien (den nuværende Slotskro)
(SA 13. nov. 1871, AA 14. nov. 1871). Geleff talte især om socialismen an-
vendt på landboforholdene, hvilket var usædvanligt for ham, idet han ellers
holdt sig til samme standardtale på sin Jyllands tourné bygget over indholdet
af Socialistiske Blade I og II (Duch Christensen 5. 23). Han fremhævede, at
landarbejderen ved stadigt arbejde ikke kunne ernære sig selv og familien med
de lønninger, han fik udbetalt, men at arbejderen yderligere måtte modtage
fattighjælp. Han fandt et misforhold i, at de få sad på ejendommene, og de
75% måtte trælle for dem; sådan en samfundsordning var ulykkelig. Arbej-
derens stilling måtte forbedres ved, at han fik del i udbyttet. Gårdmænd og
husmænd burde slå deres jorder sammen og drive dem i fællesskab, så at ar-
bejderen foruden sin faste løn fik de] i udbyttet og overskuddet. De indirekte
skatter burde sættes ned, da de bebyrdede rige og fattige lige meget, hvilket
var uretfærdigt. Al hærvæsen og flåden skulle afskaffes, hvorved staten spa-
rede 10 millioner dalere om året, der kunne bruges til afhjælpning af arbejder-
klassens dårlige vilkår. Der skulle tilbydes en bedre skoleundervisning, hvor-
ved arbejderne bedre blev i stand til at fremstille deres dårlige kår og kræve
dem forbedret. Hvilket de også kunne gøre ved at organisere sig, og stemme
20-30 mænd ind i folketinget (AA 14. nov. 71, SA 13. nov. 71).
Efter Geleff blev ordet frit. De fleste talere var enige i, at arbejdernes vilkår
var for ringe, men selv en så varm fortaler for arbejderbevægelsensberettigede
krav, som prokurator Weng fra Skanderborg kunne ikke anbefale medlem-
skab af Internationale, selv om han kunne se at »Selvhjælp og Velgørenheds-
kasser havde langtfra kunne læge den store Brøst« (SA 15. nov. 1871). »Det
var ikke ved Undertrykkelse, men ved Billighed og Imødekommenhed at man
kunne dæmpe Bevægelsen«.
Sognepræst Jens Carl Christian Skou var også mødt op, og han ønskede
oplyst, hvilke mål og hvilke midler man ville bruge for at opnå de opstillede
krav. Geleff oplyste, at »Maalet er Arbeidets F rigjørelse og man vil selvfølge-
lig gaa Lovens Vei«, hvortil Skou replicerede, at der i det første nummer af
Socialistiske Blade stod, at man ville gennemføre sine fordringer med eller
uden loven. Dette tilbageviste Geleff, og han oplyste desuden, at den danske
afdeling af Internationale var
uafhængigaf hovedkontoret i London. Skous
konklusion af mødet med Geleff var, at der kunne være noget om arbejderbe-
vægelsens berettigede krav, men man burde ikke støtte Internationale eller
Socialisten, »thi derved udfordrer man Det, som hidtil er anseet for Helligt,
Smukt og Sandt«, hvilket vil sige monarkiet, ægteskabet, religionen og den
private ejendomsret. Han advarede derfor imod, »at de danske Arbeidere
lagde deres Sag i Internationales Hænder« (SA 15. nov. 71 og AA 14. nov. 71).
Men Internationale i Skanderborg voksede. 23. november oplyser SA, at
SLI tæller 200 medlemmer, og 27. november anonceres et møde til næste dag
omhandlende arbejdersagen, hvor også nogle af de spørgsmål, der blev rejst
5
6. på mødet 12. november, vil blive taget op. Højskoleforstander Lars Bjørnbak
fra Viby J. var hovedtaler.
Bjørnbak udviklede, hvorledes de krav, som Internationale stillede op, i det
væsentlige var de samme, som hans og Jysk Folkeforenings, såsom valgret-
tens udvidelse med junigrundlovens genindførelse, indskrænkelse af hæren,
ophør af den indirekte beskatning, adskillelse af stat og kirke samt bedre fol-
keoplysninger, hvormed betingelserne for en naturlig og ligefrem samvirk-
ning mellem de små i byerne og husmændene og gårdmændene var tilstede.
Bjørnbak sluttede med en indtrængende advarsel mod dem, der søgte at så
splid mellem husmændene og gårdmændene, for dermed at jage landbefolk-
ningen til hver sin side og de små i byerne til en tredje. Hvorfor han også anbe-
falede arbejderne at melde sig ind i Internationale, ligesom han selv var med-
lem, og han erklærede den danske afdeling af Internationales bestræbelser for
fuldstændig lovlige og hæderlige (AA 29. nov. 71). Man burde række partiet i
købstædernebroderhånden,»derfor behøver vi ikke gaa med det i Tykt og
Tyndt, men kan følge det i hvad der er ærligt, godt og kristeligt«. Der var
skabt interesse og røre i Skanderborg for arbejderbevægelsenmed de to om-
talte møder. Ikke alene hos arbejderne var der interesse, men også blandt by-
ens betydende mænd, og der fulgte en længere tids læserbrevsdebat i SA. In-
gen af læserbrevene er af socialistisk observans. De indrømmer, at arbejder-
nes vilkår er for ringe, og løsningen er, at de, der har nok, af et godt og
oprigtigt hjerte skal give gaver, til dem der intet har (se bl.a.SA 2. dec., 4. dec.
og 13. dec. 71).
Socialismens tilstedeværelse fik også en politisk strid tilfølge. Byen spalte-
des på det nærmeste i en konservativ retning under ledelse af borgmester
Winge og pastor Skou, og en venstreradikal retning under ledelse af prokura-
tor Weng og drejer Jensen (Thane s. 163), hvoraf der udsprang en kraftig læ-
serbrevskrivning i SA i tidsrummet februar-marts 72 mellem Winge og Weng
og deres respektive sympatisører.
Skanderborg Landsektion af Internationale 1872 -
14. august 1873
Den store interesse, som novembermøderne 1871 rejste omkring den tidlige
socialisme og arbejderrøret, kunne ikke fastholdes i Skanderborg. Først 10.
marts 72 afholdtes det næste offentlige møde,og denne gang var der udeluk-
kende lokale talere ved mødet. Bag mødeindkaldelsen stod flere arbejdere,
der også indbød de bedrestillede i byen til at deltage, »for muligen at kunne
staa os bi med Raad og Daad« (SA 9. marts 72).
Tømrermester Semlers tales hovedpunkter var, at næringsloventyngede
hårdt på den nuværende generation, at junigrundloven igen burde træde i
kraft, at al krigspolitik var stygt, og at der skulle oprettes det dobbelte antal
skoler og lærerstillinger. Semler oplyste til sidst, at arbejderen har 6000 timers
arbejde om året, hvorimod skolelæreren kun 1400 timer foruden pension,
hvor arbejderens pension er fattighuset, hvor også forbryderen kommer efter
udstået straf?
6
7. Prokurator Wen'g fik derefter ordet, han stillede sig stadig forstående over-
for en del af arbejderbevægelsenskrav, men kunne ikke tilråde indtrædelse i
Internationale, da detholder på formuefællesskabet, »hvilket ogsaa er forkas-
teligt, da Alle ikke er lige flittige og begavede, og altsaa en Uretfærdighed her-
ved ville gøre sig gældende« (SA ll. marts 72).
2. maj annonceredes et møde af SLI til søndag 5. maj ved Forlev Kro hos
Købmand Sax. Om mødet blev afholdt vides ikke, idet der intet referat er af
mødet, hvorimod SA 6. maj briger det generelle forbud mod friluftsmøder
arrangeret af Internationale.
Forbudet forhindrede dog ikke sektionerne fra Århus,Horsens, Silkeborg
og Skanderborg i at afholde en sammenkomst iDyrehaven 15. juli 72. Sektio-
nerne fra nabobyerne ankom med tog til Skanderborg, hvor de blev modtaget
af SLI. Horsensafdelingens »blegrøde Fane, der blev indviet i Pinsedagene«
(SA 22. maj 72), måtte ikke føres gennem byen »uden med Hylsteret om; men
strax udenfor Byen blev dette aftaget« (AS 16.juli 72). Fra en del huse blev der
i dagens anledning flaget. Semler var dirigent ved mødet, og karetmager
Kruse og skærsliber Johansen begge Århus talte i lighed med smed Grone-
mann og møllebygger Johansen fra Horsens°. Der var ca. 400 tilstede ved mø-
det inklusive koner og børn.
Lørdag 24. august annonceredes næste møde i SLI til dagen efter kl. 5, hvor
Würtz skulle være hovedtaleren. Würtz tog istedet til Århus og talte der den
25. august, hvorfor møllebygger Johansen i stedet talte (SA 24. aug. og 25.
aug. 72).
Würtz ankom til Skanderborg dagen efter, og der afholdtes et nyt møde i
Lokdams lokaler (hotel Lille-Belt). Würtz gjorde, *ifølgeSA, en meget bedre
figur end socialisternes tidligere førere, han var knap så skrap i sine udtalelser,
men kom dog med en del skarpe udfald mod især købmandsstanden. I sin
lange tale udtalte Würtz sig om arbejdernes stilling nu og for 100 år siden.
Religionen ønskede han ikke forulempet, men arveretten ville han gerne have
afskaffet. Til slut opfordredes de, der ønskede at indmelde sig i Intematio-
nale, om at blive tilbage efter mødet, hvilket der var mange, der gjorde (SA 28.
aug. 72).
Würtz og Gronemann kom igen til byen 13. oktober. Ifølge SA, indeholdt
Würtz's tale intet nyt i forhold til tidligere møder, udover at han på baggrund
af folketingsvalget i København udtalte, »at Politiet i Kjøbenhavn stod i det
national-liberale Partis Tjeneste«,og han sluttede med at opfordre arbejderne
til »at slutte sig sammen mod alle Embeds- og Pengemænd, som gjorde den
Fattige saa Oprørende Uret« (SA 14. okt. 72).
Vi skal helt frem til midten af marts 1873, før vi igen hører nyt om SLI, og
det er også den sidste offentlighed omkring den tidlige socialisme i Skander-
borg. Det er en annonce for et politisk møde, men der er intet referat af mødet
i SA, og jeg vil da citere annoncen i sin helhed fra SA 17.' marts 73:
»Indbydelse til offentligt Møde
Imorgen Tirsdag den l8de Marts, Eftermiddag kl. 5, afholdes et offentligt po-
7
8. litisk Møde i Gjæstgiver Winthers Lokale, hvortil indbydes. (Entre 8 Sk.)
Würtz Jensen Nielsen Johansen«
Det er åbenbart Würtz”s sidste agitationsrejse til Jylland, idet han blev afsat
som formand netop i marts 73. Men hvem er Jensen, Nielsen og Johansen?
Jensen er formodentlig drejer Jensen fra Skanderborg, han var en velkendt
socialist, se bl.a. ovf. og SA 1 1. marts 72. Johansen kan eventuelt være skærsli-
ber Johansen fra Århus eller Møllebygger Johansen fra Horsens. Formodent-
lig den sidste, idet han ifølge kilderne tit er i Skanderborg. Nielsen er måske
Hans Jørgen Nielsen fra Fredericia (se Bertolt s. 178 og 184ff).
Mødet er dog omtalt i AS, der oplyser, at der endog afholdtes 2 socialistiske
møder. Et 15. marts og et 18. marts, og mødernes indhold, skulle ifølge dette
blad, være underskrivelse af en adresse udgående fra Århus om frigivelse af
Pio, Brix og Geleff (AS 20. marts 73), hvilket lyder sandsynligt, da højesterets-
sagen mod dem stod på i disse dage.
Som nævnt hører vi ikke mere om den tidlige socialisme i Skanderborg,
undtagen at nogle af sektionens medlemmer var tilstede ved en sluttet sam-
menkomst i Århus 17. august (AA 18. aug. 73), og med justitsministeriets for-
bud mod Internationale af 14. august 1873 er det slut med SLI. 16. august
bringer SA en »Bekjendtgiørelsefra Politiet«, hvori borgmester Winge med-
deler, at forbudet også gælder for Hjelmslev-Gjem herreder og Skanderborg
Kjøbstad, og at straffen for at være medlem af Internationale, eller at man gør
sig skyldig i forbudet medfører bøder op til 100 Rd. eller en måneds simpelt
fængsel.
Skanderborg Landsektion af Internationale medlemskares sociale sammensæt-
nmg
Det er ikke muligt at give nogle procentsatser for SLI's medlemskares sociale
sammensætning, idet medlemskortene til Internationale ikke eksisterer me-
re7; men væsentlige indicier peger på, at rygraden af SLI ikke som i Køben-
havn og Århus har bestået af håndværkssvende og industriarbejdere.
Skanderborg købstad var i 1870'erne en handels- og håndværksby, det vi-
ser både folketællingerne fra 1870 og 1880 og de offentlige skattelisteri SA. Af
egentlige arbejdere i Skanderborg var der ca. 30, foruden 4 håndværksmestre
med 5 eller flere svende ansat, hvor der var ansat ca. 24 svendes. Intemationa-
les medlemskare kan altså ikke udelukkende være rekrutteret herfra, idet SLI
på sit højdepunkt havde ca. 300 medlemmer (Juul Pedersen s. 6).
Navnet Skanderborg Landsektion af Internationale peger endvidere på, at
medlemmerne for en stor dels vedkommende kom fra landet, hvilket endvi-
dere sandsynliggøresaf, at det stiftende møde 24. september 1871 blev holdt i
Forlev Kro ca. 5 km udenfor Skanderborg, og i SA står der: »men senere er
ikke Faa tiltraadte, fordetmeste Huusmænd og Indsiddere« (SA 9. okt. 71)
Møderne med Geleff og Bjørnbak vidner endvidere om, at landarbejderne
var talrigest i SLI, idet de begge taler om landboforholdene og landarbejder-
nes vilkår.
De få navne med »adresse«, det har været muligt for mig at følge, viser end-
9. videre, at medlemmerne kommer fra Skanderborg købstad, men især fra de
omkringliggende landsbyer Ladegårde, Vrold, Forlev og Gram. Alle adresser
er altså fra Skanderborg, Skanderup og Stilling sogne, der ifølge folketællin-
gen fra 1870 havde følgende antal indbyggere: Skanderborg 1707, Skanderup
1384 og Stilling 288, ialt 3384 mennesker, hvoraf de ca. 300 på et tidspunkt var
medlemmer af SLI. Omregnet i procenter bliver det ca. 9%, der var medlem af
SLI, hvilket ikke slår til, idet der i de 3384 er inkluderet kvinder og børn, hvad
der ikke er tilfældet i de 300, hvorfor procentsatsen bliver endnu højere.
Konkluderende må man sige, at rygraden i SLI har bestået af husmænd,
indsiddere og Iandarbejdere, og at en høj procent af befolkningen var med-
lemmer af Internationale. Det kan derfor undre, at der ikke kan hentes flere
oplysninger om SLI på Egnsarkivet i Skanderborg eller i SA, end tilfældet er,
og endelig virker det lidt mærkværdigt, at mødeaktiviteten i SLI, som må ka-
rakteriseres som god i efteråret 71 og hele 72, går brat ned i 73, for endelig at
ophøre med forbuddet 14. august 1873. Internationale i Skanderborg omdan-
nedes ikke som i København til fagforeninger eller til Den demokratiske Ar-
bejderforening.
I 1874 blev der ganske vist oprettet en Arbejderforening for Skanderborg
og Omegn, hvis møder dog var slet besøgte. Et møde, der skulle afholdes 18.
april 1875 i anledning af Pio, Brix og Geleffs løsladelse, blev forbudt af poli-
tiet (Bidrag s. 90-91), hvorefter den socialistiske bevægelse tilsyneladende var
forbi i Skanderborg, men kun tilsyneladende. Social-Demokraten, tidligere
Socialisten, havde en del abonnenter i Skanderborg. Fra august 1875 til au-
gust 1877 svingede abonnentantallet fra 12-22, hvilket var virkelig meget for
en by af Skanderborgs størrelse?
1 Gram beliggende i Skanderup sogn blev den første forening af Socialde-
mokratiet på landet dannet 22. maj 1884.
Lars Bjørnbak og Skanderborg Landsektion af Internationale
Højskoleforstander Lars Bjørnbak fra Viby J. deltog som hovedtaler i det an-
det store arbejdermøde i Skanderborg den 27. november 1871.
Lars Bjørnbak var en betydelig landbofører og -vækker i Randers, Århus
og Skanderborg Amter fra 1854 til sin død den 3. januar 1878, og som demo-
krat og fredspolitiker forsvarede han og tilsagde husmanden og andre under-
trykte sin støtte som fribårne statsborgere.
I sit store frisind kunne Bjørnbak støtte arbejderbevægelsen/dentidlige so-
cialisme, og efter en udlandsrejse i sensommeren 1871, hvor socialismen i mel-
lemtiden var blevet sat på dagsordenen, gik han af loyalitet overfor de småi
samfundet, og deres ønsker og krav om bedre sociale vilkår ind i et oplysende
og vejledende arbejde ved de mange arbejdermøder, der afholdtes i efteråret
1871 og vinteren 1871-72. Allerede i oktober indmeldte han sig i Intematio-
nale, der for Bjørnbak var en fuldstændig lovlig forening uden forbindelse til
hovedsædet i London.
Allerede ved det første store arbejdermøde i Århus 15. oktober var Bjørn-
bak indbudt som taler, og her fremlagde han det program, der stadig var hans
9
10. og Jysk Folkeforenings overfor Den internationale Arbejderforening for
Danmark.
Bjørnbak tilsagde arbejderne sin støtte, så længe de holdt sig til lovens
grund, og han glædedesig over, at de var begyndt at slutte sig sammen overfor
arbejdsgiverne, hvilket de havde ret til. Han ville dog gøre arbejderne op-
mærksom på, at der allerede eksisterede et parti, det såkaldte Landboparti
(Jysk Folkeforening S.D.), hvis krav og fordringer næsten var identiske med
arbejdernes: Alle skulle være lige i rettigheder uden hensyn til formue, hvilket
ville ske med tilbageerhvervelsen af den almindelige valgret med junigrundlo-
ven af 1849, en bedre folkeoplysning, en ophævelse af de indirekte skatter og
indSkrænkning af udgifterne til hær og flåde (AA 16. okt. 71).
Junigrundlovens genindførelse, bedre folkeoplysning, ophævelse af indi-
rekte skatter og indskrænkningaf hær og flåde var de hovedpunkter Bjørn-
bak talte over på de talrige arbejdermøder, han deltog i, jvf. hertil også Skan-
derborgmødet. Disse emner udgjorde grundindholdet ikke alene i Amtstiden-
des lederartikel fra 17. okt., men også i den lange række af ledere og artikler,
som enten stammer fra Bjørnbaks eller von Havens hånd, der blev bragt i AA
i den her behandlede periode, se AA 22. nov. 71, 24. febr. 72, 27. febr.
72, 15. juni 72, 24. juni 72, og den lange artikelserie »Betragtninger med Hen-
syn til Arbejdersagen«I-VlI fra 17.juli, 18.juli, l9.juli, 21.juli, 24.juli, 7. aug.
og 9. aug. 73.Hertil kom kravet om adskillelse af stat og kirke, hvilket allerede
var tilfældet på Skanderborgmødet 28. november 71. Begrundelsen for adskil-
lelsen af stat og kirke stod i AAs leder 12. marts 72: »Arbeiderne og Religio-
nen«, hvor synspunktet er, at arbejderbevægelsen ikke er modstander af reli-
gionen, tværtimod. Den var for religionen, for Jesus talte de små i samfundets
sag, men mange af præsterne forstod ikke dette, hvorfor der var en stor uvilje
mod præsterne fra arbejderbevægelsens side. Hvortil kom at præsterne endvi-
dere var embedsmænd, hvorved de tjente to herrer: Gud og den national-
liberale stat.
Bag Bjørnbaks positive modtagelse af arbejderbevægelsens krav er der for
det første, at han uden tvivl har forstået og ment, at arbejderbevægelsens krav
var berettigede, og for det andet lå disse krav i forlængelse af Bjørnbaks egne
og Jysk Folkeforenings krav og mål, og for det tredje har Bjørnbak deri set
mulighederne for at egne krav kunne understøttes ved, at andre også afstak de
samme krav, med det til følge at byarbejdernes organisering i Internationale
og landboernes organisering i Jysk Folkeforening kunne udgøre en kraftig
alliance, og senere en sammensmeltning til ét parti vendt mod de national-
liberale (se b1.a. AA 15. juni 72).
De forskellige jyske sektioner af Internationale stemte stort set overens
med Bjørnbak, eller var i stor udstrækning influeret af ham. Dette gjaldt eksem-
pelvis også for Skanderborg sektionens vedkommende, hvis formand Teil-
mann havde været opstillet til folketingsvalget i 1864 med Bjørnbak som stil-
ler (Jensen s. 59)
Sammensmeltningen af bydemokratiet/ Internationale og landbodemokra-
tiet/Jysk Folkeforening huede dog ikke den socialistiske ledelse i Køben-
10
11. havn, hvorfor Geleff blev sendt på sin anden agitationstoumé til Jylland i ja-
nuar 72, for at gøre opmærksom på, at den bjørnbakske politik ikke havde
noget med socialisme at gøre (Duch Christensen s. 40), og hvor Geleffs udta-
lelser i Ålborgom kongehusets afskaffelse (AA 22. jan. 72) skarpt blev for-
dømt i et par artikler i Amtstidende (AA 24. jan. 72 og 27. jan. 72). I denne
polemik aner man, at sammensmeltningen mellem den tidlige socialisme og
Jysk Folkeforening ikke kunne lade sig gøre. Bjørnbak kunne ikke både være
gårdmandsklassens talsmand og en leder af den socialistiske bevægelse,hvil-
ket allerede stod at læse i SA 6. dec. 71, idet Bjørnbaks stilling, ifølge SA, der-
ved ville være dobbelt.
Med slaget på Nørre Fælled 5. maj 72 forlod Internationale, ifølge Bjørn-
baks mening, lovlighedens grund, hvorfor han meldte sig ud af foreningen
(AA 24. juni 72). Bjørnbak udtalte dog, at han stadig ville støtte arbejderbe-
vægelsen, når den arbejdede på lovlighedens grund, og at genindførelse af ju-
nigrundloven, fjernelse af de indirekte skatter, nedskæring af hærudgifterne,
bedre folkeundervisning, adskillelse af kirke og stat stadig forbandt arbejder-
bevægelsen og Jysk Folkeforening. Samtidig forsikrede han arbejderne, at
bag hans udtalelser stod mange landboere, (hvilket også kan læses i AA, hvor
det i perioden december 71 -
juli 72 vrimler med støttetilkendegivelser fra især
gårdmænd til Bjørnbak og hans politik).
Ønsket om samarbejde mellem gårdmandsklassen og arbejderne er det to-
neangivende, man kan læse i AA i den behandlede periode. Artikelserien
»Gaardmandsklassen og Arbejderne« (AA 20. okt., 21. okt. og 23. okt.
72) tilbageviser en artikel fra Socialisten, der anklagede gårdmændene for at
være arbejdernes værste fjender. Gårdmændene er tværtimod arbejdernes na-
turlige meningsfæller, hævder AA, og idet gårdmændene f.eks. arbejder for
egne skattelettelser, arbejder de også for arbejderne.
Til det sidste fastholder Bjørnbak og AA denne indstilling, og i en artikel
efter forbudet mod Internationale, inviterer AA arbejdere med Bjørnbaks,
Jysk Folkeforenings og AAs anskuelser til at indmelde sig i Jysk Folkefore-
ning, idet Jysk Folkeforening og arbejderne stadig har samme krav.
Bjørnbak kunne i sit demokratiske frisind støtte Internationale/ den tidlige
socialisme, men han kunne ikke blive arbejderleder, dertil var hans liberale
landborødder for store. Med Hans Jensen vil jeg konkludere: »Bjørnbaks Stil-
ling som Gaardmandsvækker og Gaardmandsfører medførte den Begræns-
ning for ham, at han ikke samtidig kunne blive Proletariatets Apostel. Som
Gaardmandspolitiker maatte han fremforalt holde på Ejendomsretten, være
liberal og ikke socialistisk i sin Tankegang« (Jensen s. 125. Min understreg-
ning S.D.). Denne tankegang var den samme, som prokurator Weng allerede
fra starten af havde overfor den tidlige socialisme. Bjørnbak ejede åbenbart
ikke den samme analytiske sans som Weng, hvorved Bjørnbak i sine sympa-
tier for arbejderbevægelsenskrav lod sig foregøgle en sammensmeltning mel-
lem liberalistiske gårdmandsinteresser og socialistiske arbejderinteresser,
men i de demokratiske ligeretstanker kunne de to retninger mødes, og Bjørn-
baks agitation havde lagt bunden for den tidlige socialismes ideer.
ll
12. Hvorfor blev Skanderborg Landsektion af Internationale så stor?
Skanderborg Landsektion af Internationale havde på sit højdepunkt 300
medlemmer ud af en befolkning på 3400. De 300 medlemmer var ikke overvej-
ende håndværkssvende eller industriarbejdere, men husmænd, indsiddere 0g
landarbejdere, der i den tidlige socialisme må have set et håb om, at de deri-
gennem havde en mulighed for at få deres fattige sociale kår bedret. Skander-
borg sektion af Internationale var den eneste sektion, bortset fra den lille Sil-
keborg Landsektion af Internationale, der ikke satte mange spor (Duch Chri-
stensen s. 29), der kaldte sig en Landsektion, hvilket var et berettiget navn,
idet medlemmerne kom fra landet. Årsagentil dette specifikke forhold er, for
mig at se på baggrund af det udviklede afsnit om Bjørnbak, personen Bjørn-
bak og hans indflydelse gennem Jysk Folkeforening og Aarhus Amtstidende.
Bjørnbak havde virket på Århus-Skanderborgegnensiden 1855, navnlig
som gårdmandsvækker 0g gårdmandsfører, men han talte alle landboeres sag
også husmændenes, indsiddernes og landarbejdernes. Bjørnbaks demokrati-
ske ligeretstanker havde slået rod hos alle landboere, også hos de fattigste. En
yderligere bekræftelse af denne påstand kan ses af, at Silkeborg Landsektion
af Internationale kun eksisterede få måneder i 1872, og at den var en meget
lille sektion. Til Silkeborg havde Bjørnbak ingen kontakter.
Den anden væsentlige årsag, der betingede SLIs store størrelse var, at flere
af Skanderborgs betydende mænd, bl.a. prokurator Weng og fabrikant Blom
var venstreradikale og med i Jysk Folkeforening. Weng kunne ikke anbefale
indtrædelse i Internationale, men han forstod arbejdernes krav, og med sin
fejde i SA med den konservative borgmester Winge, er der ingen tvivl om, at
han har været med til at åbne folks øjne i politisk retning. Blom var en støtte
for den tidlige socialisme (Thane s. 163) og var en medvirkende faktor bag
dens store vækst i Skanderborg.
Hvorfor ophørte Skanderborg Landsektion af Internationale efter forbudet af
14. august 1873?
Efter forbudet mod Den internationale Arbejderforening for Danmark 14.
august 1873 skrives der ikke mere om Skanderborgsektionen. Kildematerialet
viser endvidere, at der fra november 72 til forbudet kun blev afholdt et eller to
offentlige møder i marts 73. SLI var tilsyneladende en stagnerende sektion det
sidste lille års tid.
Grunden til SLIs hendøen ligger i nøjagtig det samme forhold, som betin-
gede dens kraftige vækst: nemlig SLIs medlemskares sociale sammensætning,
husmænd, indsiddere og landarbejdere.
I København organiseredes Internationales sektioner efter fag allerede fra
starten af, og i januar 73 slog Würtz til lyd for dannelsen af fagforeninger.
Fagforeningstanken og fagforeningsdannelserne slog først rigtigt igennem fra
juni 73, og det var fagforeningerne, der efter forbudet videreførte Internatio-
nale under navnet Den demokratiske Arbejderforening. Indenfor SLI har det
været umuligt at danne en fagforening, dertil boede landboerne for spredte,
og befolkningsunderlaget var for lille.
12
13. Endvidere kan det tænkes at mange husmænd, indsiddere og landarbej-
dere, på samme måde som Bjørnbak, har ladet sig foregøgle,at de liberalisti-
ske og de socialistiske tanker i mange tilfælde tilsyneladende falder sammen,
men hvor forskellen grundlæggende ligger i den hævdvundne private ejen-
domsret og accepten af den borgerlige stat. Med justitsministeriets forbud
mod Internationale har mange husmænd, indsiddere og landarbejdere sikkert
af den grund forladt Internationale. Hvortil kommer, at man ikke skal for-
klejne den præventivevirkning, der har ligget i truslen om at få en bøde på op
til 100 Rd, hvis man var medlem af Internationale eller forbrød sig mod for-
budet.
En anden årsag, der givetvis også har bevirket SLIs hendøen, er, at SA ikke
var en arbejdervenlig eller arbejderneutral avis. De fleste møder kendes kun
på grund af annoncerne fra SLI. SA har ikke på samme måde som AA stillet
sig til rådighed for upartiske meddelelser fra arbejderbevægelsen,se AA 17.
okt. 71, endsige bragt selvstændigeartikler eller lignende om
arbejderbevægel-
sen. På trods af de mange medlemmer af Internationale i SAs dækningsom-
råde synes det som om, at arbejderbevægelsener søgt tiet ihjel fra SAs side.
For fortielsen taler også det, der ikke står i Thanes: Skanderborgs historie.
Han omtaler faktisk ikke den tidlige socialisme, selv om han skriver Skander-
borgs historie kun 24-26 år efter de socialistiske rørelser. Thorvald Haldkjær
fra Egnsarkivet i Skanderborg oplyser, at han er født i Gram, og at han dér
kender en gammel mand, der gik alene med sin bedstefar som barn. Bedstefa-
deren fortalte barnebarnet om sin barndom og ungdom, der faldt omkring
1870, men heller ikke han fortalte barnebarnet noget om den tidlige socialis-
me i Skanderborg. Den gamle mand kan endvidere fortælle, hvem der har
boet i gårdene og husene i Gram, men hvor Teilmanns hus lå, ved han ikke
noget om, selvom Teilmann boede på Gram Mark ica. 40 år. Fortielsen har
lagt sit slør udover den tidlige socialisme i Skanderborg.
Noter:
1. Om væver Hermansen se Duch Christensen 5. 28f. Brevvekslingen ligger arkiveret i Rigsar-
kivet under Højesterets Domssager 6/8 1873 sag nr. 107. der er højesteretssagenmod Pio,
Brix og Geleff. Se hertil også Bertolt s. 96, der oplyser, at Hermansen kom fra Ladegårde
lidt N for Skanderborg, og at der i forberedelsen til oprettelsen afsektionen deltog en skræ-
der Bjerrre og en smed Søren Jensen begge Ladegårde.
2. Bertolt s. 96 skriver, at Hermansen havde fået overdraget en tale fra Socialistens redaktion
til oplæsning. Talen var
formodentlig skrevet af Pio.
3. Socialisten nr. 11 1871, der har forkert datoangivelse. Socialisten har Søndag d. 23. sep-
tember. Søndagen var d. 24. september. hvilket også oplyses i SA 9. sept. 1871.
4. Peter Teilmann født 5. dec. 1824i Bøvling, søn af sognepræst A.P.J. Teilmann,der senere
blev sognepræst i Ormslev-Kolt. P. Teilmann blev cand.theol. 1847, og fra 1855 til sin død i
1896 var han landinspektør og bosiddende på Gram Mark iSkanderup sogn. P. Teilmann
tilhørte folkekirken ved folketællingen 1870. men var i tiåret til 1880 blevet fritænker.
Ugift.
5. Som et kuriosum kan nævnes, at Semlers anslåede indtægt for 1873 var 400 Rd., lærer
Nielsens 900 Rd., kateket Schiødte 1000 Rd. og lærer Roedsted 1200 Rd. SA 7. dec. 72.
6. Kruse var sektionsformand for Internationale i Århus, Gronemann var kredsformand i
13
14. Horsens. Alle fire tilhørte den første generation af socialistiske agitatorer. Bertolt 5. WD ff.
7. Oplysning fra ABA af Gerd Callesen.
8. Leif Juul Pedersen: Internationale i Skanderborg. Sammentalt på baggrund af »Industri-
tællingen l87l«.
9. Tallene og vurderingerne har jeg modtaget fra Gerd Callesen, ABA, i et brev dateret 17.
juni 1982.
Litteratur citeret og anvendt i denne artikel. Forkortelser er i halvfed.
Aarhus Amtstidende AA
Aarhus Stiftstidende AS
Skanderborg Avis SA
Berta/I. Oluf: Pionerer, Kbh. 1938
Bidrag til Arbejderklassens og ArbejderspørgsmäletsHistorie i Danmark fra 1864 til l900. Red.
Povl Engelstoft og Hans Jensen, Kbh. l93l og 1981.
Duch Christensen. Jonna: Fra radikalisme til socialisme. Utrykt speciale Kbh. 1975, findes i
ABA.
Jensen, Hans: Lars Bjørnbak, Kbh. l9l9
Juul Pedersen. Leif: Internationale i Skanderborg. Skanderborg Museum'Årsskrift nr. 14/ l98 l.
Thane, L: Skanderborgs Historie, Skanderborg 1908.
Hvortil kommer oplysninger fra Skanderborg Egnsarkiv, især fra Thorvald Haldkjær, og oplys-
ninger fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) Rejsbygade l 1759 Kbh. V, især fra
bibliotekar Gerd Callesen.
14
15. Therkel Stræde
»Socialistmarchen«
i anarkistisk og syndikalistisk udgave
»Flyv højt, vor sang, på stærke vinger« -
sådan begynder A.C. Meyers danske
tekst til Internationalen. Midt under Pariserkommunens revolutionære kamp
tummel blev denne den vel nok mest populære og verdensudbredte arbejder-
sang til. Året var 1871. Eugene Pottier skrev den oprindelige franske tekst til
Pierre Degeyters melodi.
Internationalen blev oversat til de fleste af verdens sprog og gang på gang
gendigtet for at synges af nye retninger i arbejderbevægelsen.A.C. Meyer
skrev sin version til den internationale socialistkongres i København 1910. I
forhold til Pottiers oprindelige tekst var den på mange måder en afsvækkelse.
Der er ikke megen kamp i den, derimod en højskoleagtigtillid til de unge tan-
kers overbevisningskraft og en klippefast tro påfremtiden.
Anderledes faretruende for det kapitalistiske samfund lyder Internationa-
len i de to ungsocialister Hans Laursen og G.E. Reimanns oversættelse fra
1911: »Rejs Jer, fordømte her påjorden!«.Kunne Internationalen »slå bro fra
kyst til kyst«, så gik de politiske modsætninger i arbejderbevægelsenbestan-
dig så dybt, at socialdemokrater og oppositionelle måtte have hver sine versio-
ner at synge ved festlige lejligheder.
A.C. Meyers opfordring blev fulgt: sangen fik en betydningsfuld rolle i ar-
bejderbevægelsen. Herom vidner de talrige arbejdersangkor, som opstod i be-
vægelsens barndom. Arbejdersangen var et vigtigt led i den socialdemokrati-
ske subkultur. Der blev sunget fællessang ved demonstrationeme, før og efter
møderne. Ved festen og kongresser optrådte arbejdersangkor. Sangen blødte
lidt op på de politiske og faglige møder, der betjente sig af samme stive form
som den borgerlige offentlighed. Sangen gav de menige arbejdere mulighed
for at åbne munden i en sammenhæng, der helt var domineret af envejskom-
munikation fra føreme til masserne. Sangen repræsenterede i arbejderbevæ-
gelsens mødeoffentlighed den aktive deltagelse og sanseligheden. Samtidig
tolkede sangteksterne de utopiske håb i arbejderklassen, som det kunne være
svært at forbinde med den daglige strid om femører og diverse politiske refor-
mer.
En af de danske arbejdersange, der hyppigst har fOIdet vingerne ud og løftet
15
16. Socialifterneaallaridp.
M
ênart bages bet Støbte, bet [perler i Øft -
Stil Slrbeibet, fremab i Rør!
man baaner ben t(fattigesenel'le ialt:
580: Slet til at leve paa 30th;
Skau heler por gribeb, belfærervort Stub;
til lrbeibet! Sit) eller mvh!
larlul'mberâ lag paa bor Slam blev lagt,
lBi bar bet og tur i por Stub;
Sten er bi be mange, faa være Det lagt:
iBi forbrer bet baglige Sub.
Sambrægtigegaa på i Sorg og i 9M)
Ii! Srbeibet! Slip eller ibeh!
Stil irælle i Sinb og til Slamr af Glulb,
åben polâenbe Slægt fol'lreâfrem,
09 Sorben iaae albrig Se: uêielt et Ruth,
60m bet, ber paa ben nu har man;
Sti Spllen maa plane reb erglen om Brøb -
æor mme er folb og bort Siem han et 61qu
gør Sirængålerog Spebragt og 6mm;
9301' Sbræt man' lofter i æut lem en äugl,
Dg lufter l;bragt paa port 91mm -
De ternes lun Saber, ben ulmenbe Gløb -
til arbejbet! Slip eller Sub!
migmænbeneforce reb arbejber-Sllb,
Dg *Stofferne fører os frem
til iBøle af Grob! paa ben pberfle Slib-
áRaar ilte bi oñre til bem.
SBibygger en øulbgrab,Slpranner! for Bruh-
2il mrbejbet! Sir eller Sub!
Det lnager i êamfunbelå *tyngerog Bamb-
Eab falbr, bbab lite fan liaa -
ilRen rat mig, 0 Brobrr! bin badebe baattb,
än i 25931og af Gult pi forgaa-
(En æpgning vi reiier til öfærm i vor 91”;
til erbeibet! Sin eller mb! Ii! lrbeibet! Ein eller Sub!
sig mod himlen er Socialistmarchen, skrevet af U.P. Overby til melodi af Chr.
Joseph Rasmussen -
sangen, der begynder med de løfterige0rd: »Snart dages
det brødre, det lysner i øst«.
At Socialistmarchen er en af de mest populærearbejdersange i Danmark, er
der ingen tvivl om. Den havde altid, fra første udgaves første oplag, pladsen
som nr. 1 i den socialdemokratiske sangbog. Først efter besættelsen måtte den
se sig fortrængt af Danmark for Folket, skrevet af Oskar Hansen til musik af
Oscar Gyldmark, og samtidig berøvet sit stærkt antiklerikale 5. vers. Så tidligt
som i 1912 (nr. 52/28. dec.) klager signaturen »provinsianer«i »Solidaritet«
over, at man ved socialdemokratiske møder altid springer dette vers over.
Man ville ikke støde præster og religiøse vælgere væk fra partiet.
Længere ned end til en tredieplads rykkede Socialistmarchen dog ikke. På
andenpladsen fandt man nu Internationalen -
A.C. Meyers version -
som i de
tidligere udgaver var gemt af vejen langt henne i sangbogen mellem de unge
socialdemokraters spejderagtige lejlighedssange.
Socialistmarchen var en helt igennem dansk arbejdersang, og så gammel
som selve den organiserede arbejderbevægelsei Danmark. Den blev sunget
første gang ved nytårsfesten 1871-72 i Internationale'. Socialistmarchens
tekstforfatter hed Ulrik Peter Overby. Han var, da han skrev sangen, allerede
en moden mand. Han var født i 1818. Faderen var snedkermester og ønskede,
at sønnen skulle blive skolelærer. Men U.P. stak til søs og kom ien årrække til
at ernære sig som sømand, afvekslende med kontoristjobs. I Norge forsøgte
han en overgang at skabe sig en karriere som skuespiller, men succesen ude›
16
17. blev. I 1848 lykkedes det ham at opnå en beskeden, fast stilling som kopist ved
Hærens Tøjdepot.I 1875 kom han alvorlig til skade ved fald fra en stige i kon-
toret og afskedigedes efter lang tids sygdom med en meget lille pension. En af
de første dage i januar 1879 døde han ludfattig.
Overby havde -
med Oskar Hansens ord -
»en meget romantisk og moderat
fortid som digter«2.Før arbejderbevægelsens entré skrev han digte og flere
vaudeviller i tidens lette stil. En af disse fik han også optaget på Det kgl. Tea-
ter, hvor den på det nærmeste blev pebet ud -
mest dog fordi den omdiskute-
rede fru Heiberg spillede en af hovedrollerne.
Overby var medlem af Rimestads Arbeiderforeningen af 18603. Til en
grundlovsfest her skrev han sangen I flugt går tiden over livets bølger, som si-
den med enkelte ændringer blev overtaget af Socialdemokratiet. Sociale moti-
ver spillede oprindelig kun en tilbagetrukken rolle i Overbys forfatterskab.
Men med opkomsten af den socialistiske arbejderbevægelse, som han for-
bandt sig med, fik hans digtning stærkt præg af social indignation. En kraftig,
ligefrem, svulstig metaforik kendetegner Socialistmarchen -
og også en anden
af hans kendte sange Proletarens vise.
Overby blev som arbejderdigter ret så fejret. I hans begravelsestog til Assi-
ste'*s Kirkegård den 7. januar 1879 deltog flere faner, og mere en 1000 arbej-
d a , viste deres respekt. Dog var ingen af de socialistiske sangforeninger mødt
frem, hvilket meget beklagedes i »Social-Demokraten« for den 14. januar
1879.
Chr. Joseph Rasmussens navn er mindre kendt end Overbys. Det var ham,
der komponerede Socialistmarchens melodi. Han var født i 1845 i Slagelse,
søn af ca brolæggerÅ.Han havde musikalske anlæg og blev uddannet til orga-
nist dels ved Roskilde domkirke, dels i udlandet. I 1867 fik han ansættelse ved
en katolsk kirke i København. Melodien, som han overlod Overby,'og som
blev til Socialistmarchen, havde C.J. Rasmussen oprindelig komponeret til en
katolsk lejlighedssang. Senere opgav han organiststilling og katolicisme og er-
nærede sig som musiklærer, optrådte også lejlighedsvis med deklamation og
som skuespiller. »Noget af en boheme, en idealist, der gav afkald på meget,
men ikke på sin uafhængighed« -
sådan skildrer Oluf Bertolt ham i Dansk
Biografisk Leksikon. Mens U.P. Overbys navn er forblevet kendt i arbejder-
bevægelsen, sank Chr. Joseph Rasmussen hurtigt ned i glemselen. Af hans
kompositioner er kun Socialislmarchen blevet stående. Den blev til gengæld
sunget meget, og ikke kun med den »gode gamle« socialdemokratiske tekst.
Få kender vel til det, men der digtedes på den populære Socialistmarchs me-
lodi også en »anarkistmarch« og en »syndikalistmarch«. Som så meget andet
af den libertære bevægelses historie er også dens sange gået i glemmebogen.
Thi anarkisterne og syndikalisterne tabte kampen om arbejderbevægelsenog
sygnede bort som bevægelser.
»Anarkistmarchen« hed Anarkistens Sang. Den blev trykt i det anarkistiske
blad »Skorpionen« nr. 10, der udkom 14. april 1906. Skønt det ikke fremgår
eksplicit, var den beregnet til at synges på Socialistmarchens melodis. Tekst-
17
18. Anarkistens Sang
Nu bort med hver Fortidens trykkende
Baand,
der snærer var
.llenneskesla'gl
Jeg frejdigl vil kampe i Frihedens Aand,
Tyrannerne trodser jeg ka'kl.
Mil Haab og min La'ngsel jeg /inder kun i
en Sejr for det fri Anarki.
Jeg kæmper som
a'rlig og god Prolelar
for Sandhed 0g Menneskeret;
jeg beder dog ikke, naar Rellen jeg har
til mer, end at spise mig mæt;
nej, værdigt jeg sætter min Fordi'ng nu i
en
Sejr for det /ri Anarki.
Vor bugnende Jord har vel Plads nok
til mig,
dene Gader er ej for de faa.
Min Fod skal kan træde Retfærdigheds-
Vei,
hver Hilrdring'borlrgilile jeg maa;
thi skønnest mig tilvinker Maalene i
en Sejr 'for de! [ri Anarki.
Aartusinders Løgne i Love blev lagl,
som binder hver fribaaren Mand.
Mod dem vil i Vaaben jeg være paa Vagt
og bruge min Mag! naar jeg kan.
Jeg raaber paa Gade, paa Vej og paa Sti:
En Sejr for det fri Anarki!
Li-ping.'
19. forfatteren kender vi ikke. Han skjulte sig under pseudonymet Li-ping.
Den første principielle opposition i den danske arbejderbevægelse-
og i den
internationale såvel -
var anarkismen.
De første selvstændige anarkistiske oppositionsgrupper opstod i midten af
1890'erne. Da dannedes diskussionsklubbeme Peter Kropotkin og Tolerance.
Fra februar til november udgav den i den tyske arbejderforening i København
Vorwärts aktive forgylder Peter Jensen sit anarkistiske fjortendagesblad
»Proletaren« (undertitel: »Anarkistisk Organ for Skandinavien«)6.
Dansk arbejderbevægelsehar kendt et stort antal anarkistiske tidsskrifter -
de fleste dog kortlivede og beskedne af omfang og udstyr. Sjovt nok var de
tidligste af dem også de mest levedygtige. »Proletaren« udkom i 1896 med 20
numre. Det første derefter, »Skorpionen«, udkom fra 1. maj 1905 til decem-
ber 1907 med ialt 19 numre.
»Skorpionen« med undertitlen »Anarkistisk Organ« blev udgivet af maler-
svenden Sophus Rasmussen og dennes ven, typografen Julius Samuelsen. I
»Skorpionen« førtes en overordentlig skarp kritik af staten, magten, kapita-
lismen og den moderate, reformistiske arbejderbevægelse. Sophus Rasmus-
.sen nedkaldte hurtigt statsmagtens vrede over sig. Efter at have udgivet fire
numre af bladet og afholdt et antal offentlige møder blev han anholdt og
idømt 8 måneders forbedringshus. Det lykkedes imidlertid Samuelsen at føre
»Skorpionen« videre med skiftende redaktører. Da bladet den 14. april 1906
bragte Anarkistens Sang, sad Sophus Rasmussen stadig bag Vridsløses mure7.
Pseudonymet Li-ping er det ikke lykkedes at opløse. Han skrev en lang ræk-
ke sange og digte til den revolutionære venstrefløjstidsskrifter, ofte af satirisk
tilsnitg. Man kan nok gå ud fra, at Li-ping var af mandkøn. Ret få kvinder er
kendt som aktive ungsocialister, anarkister og syndikalister; Den fremtræ-
dende syndikalist Lycinka Hansen, der skrev flere sange, er ikke Li-ping. For
Li-ping bidrog med digte og sange til ungsocialisternes blad »Den røde Krig«
(1918-21) -
og på det tidspunkt var Lycinka Hansen emigreret til Amerika”.
Li-pings medarbejderskab ved »Den røde Krig«, hvor han bl.a. skrev et stort
digt til nytår med titlen I9I8-I9i nr. 1⁄jan. 1919, udelukker også, at han er
identisk med Rolf Hammer. Fra Rolf Hammers hånd kender vi sangen Rak-
ket, gendigtet efter tysk forlæg”. Men Hammer døde i 1910.
Man kan tænke sig, at Li-ping, hvis digtning røber sans for det spøgefulde,
med pseudonymet har villet have sit publikum til at associere til noget kine-
sisk. At hefte øgenavnet kinesere påpolitisk radikale arbejdere er en gammel
»skik« -
langt ældre end maoismen. Men hvorfor så ikke skrive, som man sæd-
vanligvis skrev kinesiske navne: Li Ping? Måske erstatter bindestregen sna-
rere en del af et ord -
noget, som ofte ses ved avisers mærker og pseudonymer.
Vor forfatter stammer måske fra Linköping i östergötland.Der var mange
svenske indvandrere i den radikale del af arbejderbevægelsen på denne tid.
Men ville en svensk indvandrer sætte en storproduktion igang af digte og
sange på dansk? Li-ping er sandsynligvis dansk, men kan have boet iden sven-
ske by, måske under en svendevandring.
l9
20. Den anarkistiske journalist Jean-Jacques Ipsen, der havde en veludviklet
sans for personalhistoriske detaljer, røber ikke noget til opklaring af mysteri-
etl '
. Man må ellers tro, at Ipsen har kendt Li-pings identitet, aldenstund
denne ikke blot var Ipsens samtidige og meningsfælle,men også bidrog til den
tids skiftende anarkistiske blade, af hvilke Ipsen drev og redigerede flere. Hel-
ler ikke A.C. Meyer, der varen meget aktiv igangsætter i arbejdersangerbevæ-
gelsen, nævner i sine erindringer Li-ping'z. Hvem der skrev Anarkistens Sang,
vil måske for altid forblive ukendt.
Ukendt er derimod ikke forfatteren til den syndikalistiske version af Socia-
listmarchen. Andreas Ørsted Johansen Fritzner, der skrev Rødgardistemes
March, var en af de mest fremtrædende i den syndikalistiske bevægelse om-
kring 1. Verdenskrig”.Andreas Fritzner blev født d. 31.januar 1887 i en fattig
arbejdsmandsfamilie på det ydre Nørrebro i København. Som barn følte han
børnearbejdets hårde realitet på sin krop, og allerede som 17-årigtrådte han
ind i den socialistiske ungdomsbevægelse. Læretiden som vogn- og beslag-
smed på landet afbrød hans aktivitet, men i 1906 var han tilbage i København,
fik arbejde som skibsbygger på B & W og gik straks ind i det politiske arbejde.
I 1907 blev han fængslet for at uddele antimilitaristiske opråb til soldaterne.
Herefter fulgte et hektisk liv, bestandig i forreste række i klassekampen. Hyp-
pigt bragte politiske »forbrydelser« ham bag tremmer”. I 1908 hjalp han de
svenske ungsocialister Rosberg, Stern og Anton Nilson med at skaffe lunte til
den bombe, de lod sprænge på skruebrækkerskibet Amalthea under havnear-
bejderstrejken i Malmö”. Året efter implicerede han sig i forsøg på at befri de
dødsdømte attentatmænd fra fængslet og i hemmelighed bringe dem til Dan-
mark. Da disse planer ved et uheld blev opdaget, måtte han sammen med den
senere så berømte syndikalistredaktør Chr. Christensen over hals og hoved gå
under jorden i Hamburg”. Sammen med Chr. Christensen var det også, at
Fritzner forsøgte at skaffe penge til den revolutionære bevægelse ved indbrud
på Glostrup postkontor”. I 1912 og igen 1916-17 fik han en række domme
som militærnægter, men ved sultestrejkens hjælp lykkedes det ham til sidst at
opnå hjemsendelse.
Den berømte »Storm på Børsen« ifebruar 1918 var Fritzner sammen med
Poul Gissemann organisator af, hvilket kostede ham et nyt fængselsophold.
Efter at syndikalisterne i sommeren 1918 havde væltet den socialdemokrati-
ske ledelse blev Fritzner valgt til formand for Skibssmedenes Fagforening.
Længe sad han dog ikke på den post. I november forsøgte syndikalisterne -
med tilslutning fra den politiske venstreopposition -
at organisere en general-
strejke. Der blev holdt massemøder, hvor Fritzner var taler, og det udviklede
sig til det berømte »Grønttorvsslag«.Under indtryk af det revolutionære røre
-
som dog ikke gav sig udslag i den store tilslutning til syndikalisternes gene-
ralstrejke -
og af de voldsomme udenlandske begivenheder rejste Fritzner
sammen med Aage Jørgensen, den senere DKPer og nazist, til Tyskland for at
bede om hjælp til en dansk revolution. Den tyske revolution var netop brudt
ud, men Karl Liebkneeht kunne kun meddele danskerne, at man i Tyskland
havde hænderne fulde. De måtte rejse tilbage med forsikringen om moralsk
20
21. _$
Rødgardlsjgljgmarch.
Melodi: ,Socialistmarchen".
Se op, Kammerater! En Verden i Brand.
Kan aldrig vi selv sige: Stop?
Skal stadig vi vandre paa Afgrundens Rand.
Kan aldrig vi rejse os op?
Vort Løsen skal være, til Kamp for vor Sag,
Slaa Kreds om vort blodrøde Flag.
Se ud, Kammerater! Bag Grænsen, der swar
En Broder, som og lider Nød.
Vi rækker ham
Haanden, hans. Hjerte det slaar
Som dit for vor Fane saa rød.
Vort Løsen skal være. til Kamp for vor Sag',
Säaa Kreds om vort blodrøde Flag.
Nu op, Kammerater! Se Tiden er nær.
Hvor Trældommens Aag kastes bort.
Til Kamp mod de sorte, Banditternes Hær,
Mod os de skal komme til kort.
Vort Løsen skal være, til Kamp for vor Sag.
Slaa Kreds om vort blodrøde Flag,
Paa Gader og Stræder de skal myldre frem.
De røde Gardister en Gang.
De kommer fra Sultens og' Armodens Hjem;
Men synger dog Frihedens Sang.
Vort Løsen skal være, til Kamp for vor Sag,
Slaa Kreds om vort blodrøde Flag.
Da skal ingen længer os knuge til Jordt
Og røve vor Frihed og Ret.
Da skal ikke længer Tyrannernes Kor,
Os skræmme med Trudsler saa let.
Vort Løse-n skal være. til Kamp for vor Sag,
812m Kreds om vort blodrøde Flag.
Andreas Fritzuer.
_ll__
22. støtte, men intet mere. Straks efter hjemkomsten blev Fritzner arresteret og
idømt 1 års fængsel for revolutionær agitation og for sin andel i Grønttorvsu-
rolighederne.
Under sit lange fængselsopholdskrev Fritzner digte og sange. Flere af disse
smugledes ud af fængslet og bragtes i den revolutionære presse: syndikalister-
nes dagblad »Solidaritet« og månedsbladet »Den røde Krig«, som Fritzneri
perioden redigerede. »Den røde Krig« var organ for den mest aktivistiske og
samtidig mest anarkistisk prægede fløj af den syndikalistiske bevægelse, ung-
socialisterne”. Rødgardisternes March udtrykker det militante præg. Man får
fornemmelsen af at stå lige før den endelige, voldsomme kamp -
og denne fø-
lelse var faktisk udbredt blandt ungsocialister, syndikalister såvel som i den
mere traditionelle, politiske venstrefløj idisse første år efter Verdenskrigen.
Sangen blev trykt i »Den røde Krig« nr. 2 fra juli 1918”. Den kan være skre-
vet, mens F ritzner i foråret 1918 sad fængslet for sin andel i »Børsstormen«.
Fritzners Rødgardistmarchblev nok ikke særligudbredt. Den nåede -
til for-
skel fra U.P. Overbys Sacialistmarch -
ikke at komme med i »De revolutio-
nære Arbejderes Sangbog«, der blev udsendt af Fagoppositionens Sammen-
slutning i juli 1918. Kendt blev derimod Oskar Hansens gendigtning fra 1919
af en russisk Rødgardisternes March -
den, der begynder med den krigeriske
linie »Brødre, lad våbnene lyne...«
Arbejderklassens alsidige elendiggørelseunder 1. Verdenskrig forårsagede
en betydelig tilslutning til syndikalismen -
Fagoppositionens Sammenslut-
ning såvel som ungsocialisteme, den antimilitaristiske bevægelse og arbejds-
løshedsbevægelsen. Først og fremmest vandt den syndikalistiske, selvorgani-
serede direkte aktion udbredelse i den faglige kamp”.Det lykkedes dogi Dan-
mark Socialdemokratiet at bevare herredømmet over arbejderorganisatio-
nerne. Den ekstraordinære efterkrigshøjkonjunktur,'som dannede baggrund
for den hektiske kampstemning, viser afspejlet i Fritzners og Oskar Hansens
rødgardistmarcher, vendte hurtigt. Med »Påskekrisen« 1920 kom venstreop-
positionen ind i en hastig tilbagegang, samtidig med at arbejderbevægelsen
som helhed måtte se sig presset i defensiven.
Den bevægelse, som Fritzner skrev sin Rødgardistmarch til, smuldrede hur-
tigt hen, og sangen. gik -
som Li-pings »anarkistmarch« -
i glemmebogen.
Medvirkende var naturligvis også sangenes lyriske kvalitet. Især er Fritzners
Rødgaridstmarchtrods den indholdsmæssige militans temmelig hverdagsag-
tig i sit udtryk. Den savner helt den stærkt floskuløse, plastiske billedbrug,
som var Oskar Hansens -
og U.P. Overbys.
Noter
0. Niels Fink Ebbesens speciale Arbejdersang i Danmark [848-1899 Bd. 1-3 (Københavns
Universitet 1980) rummer vigtigt baggrundsstof til denneartikel, samt en analyse af Socia-
Iistmarchen, også optrykt i samme Sang og sange i københavnske arbejdetforeninger 1848-
l82'2(i: Musik og Forskning 5/1979 s. 57-138) s. 117-123. Bortset fra Anarkistens Sang og
Rødgardislmarehen,som er optrykt her, findes alle de i denne artikel omtalte sange samlet i
De røde synger (politisk revy, 2. udg. Kbh. 1981).
22
23. 10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Oskar Hansen: Socialisternes march fik melodi fra dansk katolsk Iejligltedssang (i: »Demo-
kraten« 3 dec. 1961).
Sst. samt Oskar Hansen: Soeialistmarehens digter blev peber ud som moderat (i: Stof og
Saks nr. 6/ 1972); se også Dansk biografisk leksikon Bd. 1 1. 3. udg. (Kbh. 1982) s. 94- artik-
len af L.L. Albertsen.
Om denne, se Willy Markvad Hansen: Arbejderforeninger i Danmark 1848-1871 (i: Årbog
for arbejderbevægelsens historie nr. 1/ 1971 5. 7-45) især s. 30ff. Endvidere Michael Wolfe:
De københavnske arbejder/oreningers holdning til socialismen 1847-1871 (utrykt speciale,
Københavns Universitet 1971).
Dansk biografisk leksikon. Bd. 12, 3. udg. (Kbh. l982)s. 19f -artiklen af Oluf Bertolt; Ber-
tolt giver ingen oplysninger om moderens erhverv.
Anarkistens sang blev genoptrykt i syndikalistemes ugeblad »Solidaritet« nr. 51/21. dec.
1912; her er melodien angivet.
I en formentlig af Statspolitiet til interne formål udarbejdet, hektograferet bog med den
håndskrevne titel »Anarkister. Medlemmer i Europa« (ca. 1911, rummer også »medlem-
mer« udenfor Europa) i ABAs emnearkiv gives oplysninger om P. Jensen -
fødselsdato og
fødested m.v.:
»Jensen, Peter. Brøndbyvester. 11-11-65. Forgylder. 1896 Redaktør af »Pr01etaren«.
Dette at Jensen som kendt anarkist var medlem af Vorwärts, gav anledning til chikane
mod foreningen fra politiets sideçjvf. »Anarkisten« (Kristiania) 1. årg. nr. 5, 27. maj 1898.
Sophus Rasmussen blev løsladt i juni 1906. Men politiets forfølgelse fortsatte og indbragte
ham endnu to frihedsstraffe. Den 13. nov. 1907 skød og dræbte han i desperation en be-
tjent, der kom for påny at arrestere ham, og tog derpå sit eget liv. Se Therkel Stræde: Jeg
hader dig, samfund (i: Information 20-21. nov. 1982).
Digte af Li-ping findes b1.a. i »Frihed Anarkistisk Organ for Skandinavien« 1909, »Syndi-
kalisten« 1909-1911 og »Solidaritet«. Hvis nogen kan hjælpe med at kaste lys over Li-pings
identitet, vil jeg være taknemmelig for en henvendelse -Therkel Stræde, Historisk Institut,
Københavns Universitet, Njalsgade 102, 2300 København S, tlf. 01 -
54 15 48 lokal 2105.
Se digtet Lyeinka Hansen (Vildfuglen) af Anton Kvist, dateret Chicago april 1919, i afskrift
i Lycinka Hansens arkiv, ABA.
»Arbeideren« nr. 90/14. dec. 1890, genoptrykt i »Solidaritet« nr. 1⁄6. jan. 1912. og i De
revolutionære Arbejderes Sangbog (Fagoppositionens Sammenslutning, Kbh. 1918). Se
også Therkel Stræde: Rai/Hammer. Anarehistischer Arzt in Kopenhagen (1865-1910) Kbh.
1983).
Jvf. Jean-Jacques Ipsen: En Utopists Historie (Woels forlag, Kbh. 1926); Hans Jæger
(Woel, Kbh. 1926) og Bogen om Socialdemokratiet (Woel, Kbh. 1929).
A.C. Meyer: En Agitators Erindringer 1-2(Woe1⁄eget, Kbh. 1929/ 1933).
Idag vil Andreas Fritzner være kendt for sine erindringer, fortalt til Carl Heinrich Petersen
og offentliggjort i dennes Danske revolutionære bd. 2 (Borgen, Holstebro 1974) s. 128-172
samt i uddrag i Carl Heinrich Petersen: Revolutionære socialister i Danmark (Gyldendal,
Kbh. 1973) s. 42-52. Se endvidere Claus Ingemann Jørgensens interview med Fritzner: .la
gu' ville vi lave revolution! (i: »Land og Folk 17-18. marts 1968) samt Fritzners artikel i
anledning af 50-årsdagen for første nummer af »Solidaritet«: Sådan begyndte det (Land og
Folk 10. dec. 1961).
Se Carl Heinrich Petersen: Dansk arbejder-aktivist med rekord i fængsels-domme. bragt
som nekrolog i »Demokraten« 14. febr. 1969) samt under anden titel i sammes Den glemte
socialisme (Rhodos, Kbh. 1981) s. 142-146.
Se Therkel Stræde: Amalthea-manden (»Informations« kronik 26. maj 1982).
1 det af individualist-anarkisten Johs. Mortensen redigerede blad »Frihed« for maj 1909
ironiseres der over de to revolutionæres »flugt«.
Carl Heinrich Petersen: Danske revolutionære bd. 2 s. 106.
23
24. 18.
19.
20.
24
Disse samledes i Ungsocialistisk Forening i København, ikke at forveksle med afdelin-
gerne under Socialdemokratisk Ungdomsforbund, der ofte kaldtes Socialistisk Ungdoms-
forbund. Jvf. John Bech Thomsen: Satin/demokratisk Ungdomsforbund. SUF. [906-21 (i:
Historievidenskab 8⁄l976 5. 7-86).
I Andreas Fritzners arkiv, ABA, findes sangen i en samling afskrifter af breve og digte af
Fritzner, der befinder sig i familiens besiddelse. Carl Heinrich Petersen, der har formidlet
afskrift og aflevering, angiver i en ledsagende kommentar, at samtlige breVe og digte er
udsmuglet af Vridsløse under Fritzners lange fængselsophold 1919-20. Dette gælder'en del
af materialet, men altså ikke Rødgardislernes March.
For en foreløbig ramme til forklaring af syndikalismens fremvækst og udvikling, se Ther-
kel Stræde: Fagbevægelse og fagopposiriøn. Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening 0g
Forbund i København 1890-1925 (speciale, RUC 1977. 2. oplag l980).
25. Keld Dalsgaard Larsen
Arbejderkooperationens historie 1871-1923
Arbejderkooperationens historie -
et forsømt forskningsområde
Relativt tilfældigt kom jeg til sidst i 1980 at beskæftige mig med kooperatio-
nens historie lokalt i Silkeborg, men efter et større indsamlingsarbejde i perio-
den frem til maj 1983 blev jeg ansat af AOFS faglige skole i Silkeborg og Det
kooperative Fællesråd i Silkeborg med støtte fra bl.a. FDBs Støttefond og
Det kooperative Fællesforbund til at lave en bog om arbejderkooperationens
historie med konkret udgangspunkt i Silkeborg. I dette arbejde gik omfanget
af behovet for forskning i dette område op for mig, idet jeg selv måtte opdyrke
hele området. I det følgende vil jeg gerne give en oversigt over arbejderkoope-
rationens historie generelt ud fra mit arbejde og endvidere give en række
standpunkter (hypoteser) for egen og eventuelt andres arbejde med arbejder-
kooperationens historie.
Arbejderkooperationens historie er lang, uensartet og et næsten uudforsket
område af arbejderbevægelsenshistoriel. Det kan virke noget mærkværdigt al
den stund, at arbejderkooperationen var en vigtig bestanddel i begyndelsen af
arbejderbevægelsenshistorie, og at arbejderkooperationen ved højtidelige lej-
ligheder omtaltes som den tredie gren i arbejderbevægelsen ved siden af Soci-
aldemokratiet og fagbevægelsen.
Denne mangel på forskning i arbejderkooperationens historie er desmere
beklagelig, som netop dennes historie giver en ny og spændende tilgangsvin-
kel til den øvrige arbejderbevægelses historie. De opgaver og perspektiver,
som arbejderkooperationen har forsøgt at varetage i tidens løb, peger på cen-
trale problemstillinger for hele arbejderbevægelsenshistorie. Arbejderkoope-
rationens historie er netop en historie om meget jordnære problemer (arbejde,
brød, mælk mm.), som dels blev forsøgt realiseret i det kapitalistiske system
dels forsøgt sat ind i et socialistisk perspektiv (mere neddæmpet: i et system-
forandrende perspektiv).
Arbejderkooperationen og arbejderbevægelseni 1870-erne
Arbejderkooperationen i 1870-erne vil først og fremmest sige produktionsfor-
25
26. eningerne. Men den unge arbejderbevægelsemåtte dog også forholde sig til
den eksisterende brugsforeningsbevægelse.
Brugsforeningsbevægelsenvar en del af den borgerlige selvhjælpsbevægelse,
som søgte at klare arbejdernes materielle problemer ved opbyggelig oplys-
ning, sparsommelighed og samarbejde mellem arbejdere og arbejdsgivere.
Brugsforeningsbevægelsen blev direkte brugt i et forsøg på at udkonkurrere
den unge socialistiske organisering og fremstod som sådan først i l870-erne._
Socialisterne opfattede naturligt nok brugsforeningsbevægelsensom dels
en konkurrent dels en blindgyde for arbejderne. Louis Pio angreb derfor skån-
selsløst brugsforeningsbevægelsen lige fra begyndelsen af Socialistiske Blade
(Lykke p.l7).
Efterhånden som socialisterne styrkedes organisatorisk samtidig med, at
brugsforeningerne ingen reel trussel blev imod dem, ændredes socialisternes
syn på brugsforeningerne. Denne holdningsændring foregik i 2 etaper: dels i
januar 1873 hvor brugsforeningerne omtales som unyttige omend ret harm-
løse dels i januar 1875 hvor brugsforeningerne medgives en vis nytte og anses
for gavnlige, når blot arbejderne selv leder dem (Maigård p.l3f).
Til trods for denne klart mere positive holdning, som fortsatte årtiet ud, så
spillede brugsforeningsbevægelsen ingen nævneværdig rolle for den unge ar-
bejderbevægelse i 1870-erne.
Produktionsforeningeme var derimod en fast bestanddel af den unge arbejder-
bevægelse både i fagforeningsarbejdet og i det programmatiske arbejde.
Allerede i lovene for Internationale fra september 1871 lyder det i artikel
13: »Den (centralkomiteen) skal ved alle midler stræbe at ordne arbejdernes
optræden såvel i politisk retning, som mod kapitalisterne, og den skal efter-
hånden som forholdene tillader det, virke hen til oprettelse af produktionsfor-
eninger, hvor alle deltagerne kan få den fulde værdi af deres arbejde,« og i
artikel 16 om kontingent: »Det overskydende danner en fond, der kan anven-
des til oprettelsen af produktionsforeninger, til understøttelser af enkelte sek-
tioner i fælles interesser osv.«2 I juli 1872 fik produktionsforeningerne føl-
gende centrale placering i Socialisten i behandlingen af socialisternes mål:
Målet lod sig realisere på to måder: »... Den ene af disse er: ved hjælpaf strejker
at tiltvinge sig højereløn af arbejdsgiverne og dén anden aldeles at undvære ar-
bejdsgiverne (mestre og principaler), hvilket opnås ved, at arbejderne slutter
sig sammen og danner produktionsforeninger, hvori alle arbejdere er mestre,
dvs. de alle får en ligelig andel af udbyttet...« (citeret efter Lykke p.22). Her
placeres produktionsforeningerne på linie med strejkerne som kampmiddel
for arbejderne.
Men vi har også eksempler på, at socialisterne opfatter foreningerne som
mål i sig selv. Poul Geleff er således citeret for følgende på et møde i Randers i
januar 1872: »... alle arbejdere skulle være arbejdsgivere, og alle arbejdsgivere
være arbejdere, og for at nå dette skulle der oprettes en lånebank for arbej-
dere, og arbejderne skulle slå sig sammen 20-30 stykker og oprette et værk-
sted, udbyttet skulle da indsamles til staten, og staten igen betale arbejderne
26
27. deres del« (fra Bruun p.548). Og i Socialisten i juli 1873 beskrives foreningerne
som »et i det mindre aldeles nøjagtigtbillede af den socialistiske stat« (Lykke
p.23).
Der hersker således nogen uklarhed om i hvilken udstrækning produktionsfo-
reningeme var mål eller middel, hvilket jeg vil vende tilbage til efter en kort
gennemgang af foreningernes virke. Her skal blot være slået fast, at produk-
tionsforeningerne var centralt placeret i den unge arbejderbevægelse.
Produktionsforeningemes opståen,opgaver og virke. Produktionsforeningerne
blev oprettet i nær kontakt med de respektive fagforeninger. Vi har kendskab
til mange initiativer for at få oprettet produktionsforeninger, men kun 10 for-
eninger blev til virkelighed.3
Der er et nøje sammenfald mellem oprettelsen af produktionsforeninger og
dannelsen af fagforeninger, idet langt hovedparten af foreningerne er grund-
lagt i perioden 1873-1875. Den unge arbejderbevægelsevar en håndværker-
bevægelse,og ganske naturligt udsprang hovedparten af produktionsforenin-
geme fra håndværksfag. Det kan ingenlunde undre: håndværkere kunne
faget, og den nødvendige startkapital var relativ lille sammenlignet f.eks. med
fabriksdrift.
Det oftest angivne formål for oprettelsen af produktionsforeningeme var
»at skaffe medlemmerne det fulde udbytte af deres arbejde« (Nybo p.66).
Hvilket kan tydes noget forskelligt lige fra ønske om mere i løn til ønsket om
afskaffelse af al udbytning. Men ud over dette alfavnende krav til produk-
tionsforeningerne, havde de en række funktioner i den unge arbejderbevæ-
gelse.
Produktionsforeningerne opstod som nævnt ofte i konfliktsituationer, og i
disse havde foreningerne mange funktioner:
-
nogle af de konfliktramte kunne få arbejde i deres egen virksomhed, og
derved begrænse udbetalingen af strejkeunderstøttelsen.
-
foreningen kunne blive en ubelejlig konkurrent til de konfliktramte mestre,
og derved være med til at presse dem i forhandlingerne.
-
arbejderlederne kunne få arbejde i foreningen, hvis de skulle blive boykot-
tet af de private mestre efter en konflikt.
Ud over disse klare funktioner i konfliktsituationer, så havde produktions-
foreningeme også mere pædagogiske/agitatoriske opgaver:
vise at mestrene kunne undværes.
fremvise et funktionsdueligt mønsterværksted.
-
være en illustration af det mere langsigtede mål.
-
have en opdragende funktion for arbejderne, så de bedre kunne være i
stand til at overtage hele samfundets produktion.
Der var således rigeligt med opgaver og forventninger til produktionsfore-
ningeme. Men i drift blev de ingen succes hverken som eksperiment eller rent
forretningsmæssigt.Produktionsforeningerne blev drevet som en traditionel
privat forretning uden eksperimenter i retning af ligeløn eller kollektiv ledel-
se. (Nybo p.28 og p.96).
27
28. Produktionsforeningerne blev ingen forretningsmæssig succes. Alle uden
undtagelse gik ned, og de fleste efter svære økonomiske kvaler. Krisen i anden
halvdel af årtiet sled selvfølgeligpå foreningerne, men de var ejheller rustet til
at møde nogen form for modgang, idet deres økonomiske fundament var
yderst skrøbelig med et ringe kapitalgrundlag.
Udviklingen i synet på produktionsforeningerne. Jeg indledte dette afsnit med
nogle citater, som illustrerede foreningernes centrale placering i arbejderbe-
vægelsen, men samtidig viste citaterne også en vis uklarhed med hensyn til om
de var mål eller middel. Og der var forskellige syn på produktionsforenin-
gerne, og der var en udvikling i synet generelt i perioden. Jeg vil her gennemgå
udviklingen i det dominerende syn på produktionsforeningerne, hvilket bedst
kan gøres ved at koncentrere undersøgelsen på spørgsmålene om statsstøtte
kontra privatinitiativer og foreningernes strategiske betydning.
1. De tidligere citater er hentet fra arbejderbevægelsens første tid og er ken-
detegnende for denne. Louis Pio startede med at omtale produktionsfore-
ningerne som »private« initiativer uden statsstøte, og den øvrige hold-
ning var, at de havde vidtrækkende strategisk indhold (Nybo p.94).
2. I december 1871 dukkede kravet om statsstøtte op for første gang, og kra-
vet forsvandt igen efter ledernes arrestation i maj 1872 (Nybo p.94).
3. Efter de reelle oprettelser af foreningerne genopstod kravene om stats-
støtte til produktionsforeningerne, og kravet var som tidligere rettet til
den eksisterende statsmagt. I Centralbestyrelsens manifest fra august
1874 hedder det dog: »2. Oprettelse af produktionsforeninger og disses
understøttelse af staten ved kredit af statens midler under demokratiske
garantier« (min understregning).
4. Men det var først efter Pios løsladelse i 1875, at man opgav kravet om
statsstøtte rettet til den eksisterende statsmagt. Denne holdningsændring
manifesterede sig i Gimle-programmet i juni 1876 og i en efterfølgende
uddybning i Social-Demokraten: »Indrettelsen af produktionsforeninger
med statshjælp under det arbejdende folks demokratiske kontrol,« og
hermed mentes, at det først blev aktuelt under socialismen (Nybo p.54 og
p.95).
5. Sideløbende med udviklingen i synet på statsstøtte foregik en ændring i
synet på foreningernes strategiske betydning -
fra stor strategisk betyd-
ning til at være »foreløbig hjælpemiddel«.Således skrives der i Social-
Demokraten i januar 1875: »Når vi opretter vore produktionsforeninger
sker det, som vi overalt har fastholdt det, og fremdeles vil fastholde det,
ikke i den tro, at der ved hjælpaf disse kan findes en tilfredsstillende ord-
ning af samfundsforholdene, men vi betragter dem kun som foreløbige
hjælpemidler under det nuværende produktionssystem, der kan yde os
støtte i forskellige retninger« (fra Lykke p.41).
6. Til trods for at ledelsen officielt blev mere og mere skeptisk over for de
»privat« oprettede foreninger (altså uden statsstøtte), så fortsatte den
med at støtte oprettelserne af produktionsforeninger. Dette forhold viser
28
29. noget om dybden af interessen for foreningerne blandt de menige arbej-
dere.
7. Først efter at krisen definitivt havde umuliggjort oprettelse af foreninger
på privat basis og efter Pios flugt vendte partiet sig kategorisk mod privat
oprettede foreninger og begyndte igen at kræve statsstøtte rettet til den
eksisterende statsmagt (Nybo p.94f).
Vi ser her en etapevis udvikling i synet på produktionsforeninger fra ude-
lukkende at tale om private foreninger med stort strategisk indhold til udeluk-
kelse af private foreninger (i princippet), og at produktionsforeningerne først
kan oprettes med statsstøtte under socialismen. Denne udvikling viser en me-
get stor praktisk og teoretisk fleksiblitet hos den unge arbejderbevægelse,
man var på ingen måde bundet af nogen dogmatisk skabelon4. Man tilpassede
og udviklede teorien efter de praktiske forhold: spontan tilslutning, men efter-
hånden som udviklingen viste, at det nærmest var umuligt at opretholde for-
retningerne øgedes kravet om statsstøtte, samtidig med en neddæmpning af
ønsket om privatoprettede foreninger.
Arbejderkooperationen i perioden 1884-1898
Produktionsforeningsafsnittet gled helt ud af Socialdemokratiets program i
1888, men det havde siden udgangen af 1870-erne været uden praktisk rele-
vans. Arbejderkooperationen var død som led i arbejderbevægelsens officielle
program i ca. 25 år, og perioden er også fattig på kooperative initiativer fra
arbejderbevægelsensside. Men der var nogle dels »private«initiativer fra for-
skellige fagforeningers side dels større organisations-initiativer, hvor især fæl-
lesbagerierne og Arbejdsmands Forbundet initiativer skal omtales.
Fagforeningsinitiativer. Kaj Lykke har i sit speciale (p.97-105) finkæmmet avi-
ser m.m. for at afdække kooperative initiativer for perioden 1884-1896 fra fag-
foreningers side. K. Lykke fandt nogle initiativer, hvorom han konkluderer:
»Her var det først og fremmest de nære problemer, lønspørgsmål, arbejds-
konflikter, værkstedsspørgsmål og medlemshvervning, der motiverede fag-
foreningerne til at interessere sig for kooperationen« (Lykke p. 102). Ingen af
initiativerne havde held med sig. Men igen kædes kooperationen sammen
med organisering.
Kaj Lykke nævner eet eksempel på et mere vidtgående kooperativt initiativ
fra væverne, hvor de prøver at sætte det ind i et større strategisk perspektiv.
Men dette initiativ blev affærdiget af arbejderbevægelsensledelse, hvor fagbe-
vægelsens første mand maler Jens Jensen bl.a. absolut afviste, at produktions-
foreninger skulle være noget overgangsled til det socialistiske samfund
(Lykke p.106).
Sammenfattende om produktionsforeningerne for perioden 1884-1896
skriver K. Lykke: »De ledende tillidsmænd stillede sig negativt til produk-
tionskooperationen, og da de enkelte fagforbund og fagforeninger hver for
sig var for svage til at fremskaffe de fornødne midler til start af kooperative
29
30. foretagender, opstod der ikke i årene efter 1884 en levedygtig produktionsko-
operation med udgangspunkt i fagbevægelsen«(Lykke p.108).
Fællesbagerieme-
et forbrugerkooperativt initiativ. I 1880-erne og 1890-erne
opstod der en række kooperative fællesbagerieri de danske byer, som alle ret
hurtigt reelt blev drevet af organisationerne. Men det er vigtigt at fastholde,- at
bagerierne ikke blev oprettet for at beskæftige bagere eller som led i en kon-
flikt. Bagerieme blev oprettet med henblik på arbejderne som forbrugere af
brød. Derfor vil det være misvisende at kalde fællesbagerierne for en de] af
producentkooperationen. De er forbrugerkooperative foretagender.
Det første bageri-initiativ blev taget i Århus i 1884, og i deres henvendelse
til offentligheden træder forbrugerhensynet tydeligt frem: de agtede, at »tilve-
jebringe bedre og billigere livsfornødenheder end hidtil, ved aktier at skaffe
kapital til indkøb af varer i større partier mod kontant at sælge til foreningens
medlemmer. Indvunden fortjeneste fordeles mellem aktionærerne efter deres
forbrug med fradrag af administrationsudgifteme. Aktiekapitalen forrentes
med 4 pct. årligt. Her er lejlighed for den stræbsomme arbejder til at forbedre
sin stilling« (Lykke p.8 l ). Denne målsætning er helt på linie med selvhjælpsbe-
vægelsen feks. H. Chr. Sonnes brugsforening i Thisted. Året efter oprettedes
ligeledes et bageri i Horsens.
Partiledelsens reaktion i København var præget af en vis skepsis, og dens
krav var statslig overtagelse af brødproduktionen. Alligevel tog københav-
nerne selv initiativ til et kooperativt bageri i 1886. Emil Wiinblad holdt festta-
len ved grundstensnedlæggelsenfor Fællesbageriet i København, og heri un-
derstregede Wiinblad, at det ikke var ad denne vej samfundet skulle omfor-
mes (Lykke p.88). Men oprettet blev både det og mange andre fællesbagerier -
og med succes. Ledelsen af det københavnske bageri lå solidt forankret hos
arbejderbevægelsenstopfolk.
Jens Jensen og Martin Olsen omtaler fællesbageriernesvirke i 1901 på føl-
gende måde: »De har været i stand til at modvirke urimeligt høje brødpriser,
og mange arbejdere har, ved behandling af de derhen hørende spørgsmål, er-
hvervet dem et praktisk indblik i forretningsførelse, som kan være arbejder-
partiet til nytte i mere end een henseende« (Oversigt p.292).
Målsætningen er således klart forbrugerorienteret uden de store visioner.
Et andet uudtalt ønske vil jeg hævde var, at man ud over det gode formål at
skaffe godt og billigt brød også ønskede en god indtægtskildefor arbejderbe-
vægelsen. Men lad det i første omgang være et postulat og hypotese.
Dansk Arbejdsmandsforbund tog to store kooperative initiativer. Først ved op-
rettelsen af mejeriet Enigheden i 1896 og året efter ved overtagelsen af marga-
rinefabrikken i Svendborg.
Oprettelsen af mejeriet Enigheden havde konkret baggrund i en konflikt
blandt mejerikuske på et københavnsk mejeri. Forbundet og kuskene reg-
nede med at kunne vinde over arbejdsgiverne ved selv at oprette et mejeri og
overtage de gamle kunder. Det skulle imidlertid vise sig at gå anderledes, idet
30
31. det gik ualmindeligt dårligt for Enigheden til at begynde med. Først efter et
større samarbejde (oglån) fra en stor privat mælkeleverandør rettede Enighe-
den sig (Lykke p.lll-113 og p.ll6).
Overtagelsen af Svendborg Margarinefabrik i 1897 er en sælsom historie.
Selve overtagelsen foregik over hals og hoved, og de forskellige begrundelser
for engagementet drejede sig om ønsket om indtjening til Forbundet: »Da det
er en bekendt sag, at arbejdere, og da navnlig vi arbejdsmænd, er de der for-
bruger mest margarine, er der ingen tvivl om, at vi kunne drive produktionen
op til at give et klækkeligt overskud, som kan komme os til gode ved vor ide-
lige og stadige fortsatte kamp mod kapitalisterne. Efter den foreløbige kalku-
lation kan der på den måde, vi agter at drive fabrikken på, indvindes et årligt
overskud på henimod et halvt hundrede tusind kroner,« og tidligere i artiklen
understreges, at der »intet -
absolut intet -
var at tabe, men overordentlig me-
get at vinde« ved købet af fabrikken (Fagbladet 15. okt. 1897). Altså intet om
hensynet til forbrugerne, og i formålsparagraffen nævnes blot, at det er sel-
skabets formål at producere og forhandle margarine (Fagbladet 15. okt.
1897). Dette forhold har fået Kaj Lykke til at betegne dette initiativ som væ-
rende et stykke »produktionskooperation« »som skulle gavne arbejdsmæn-
dene som producenter« (Lykke p.llS). Det mener jeg er forkert, der er sta-
digvæk -
i lighed med fællesbagerierne -
tale om forbrugerkooperation. For
selv om der intet står om billigere margarine til arbejdsmændene,så er initiati-
vet oprettet, fordi arbejdsmænd er forbrugere af netop margarine og derved
udgør en selvskreven aftagergruppe5.
Alle Forbundets store forventninger om let tjente penge blev hurtigt gjort
til skamme. Eksperimentet kom tværtimod til ,at koste Forbundet rigtigt
mange penge og en del indre konflikter. Det gik endda så vidt, at en venstre-
fløj med P. Poulsen i spidsen oprettede et nyt Arbejdsmandsforbund i pro-
test6.
Ved det endelige udvalgsarbejde, som blev forelagt på kongressen i 1910,
fremhæves en række årsager til fiaskoen, bl.a. den ringe driftskapital og for
dårlig en ledelse af selskabet. Fabrikken blev lukket i 1908. På Forbundets
kongres i 1910 vedtoges en udtalelse, hvori stod: »Kongressen beklager de
store ofre, som der gennem mange år forgæves er bragt for at opretholde og
gennemføre margarinefabrikken som kooperativt foretagende til gavn for
den forbrugende befolkning« (Dansk Arbejdsmands Forbund 8. kongres
1910 p.-k-).
Arbejdsmandsforbundet havde således gået sine egne veje på det koopera-
tive område, men erfaringerne var mere negative end opløftende7.
Partikongressen i 1898 dannede rammen om en samlet vurdering af koopera-
tionens opgaver og muligheder for arbejderbevægelsen. Kongressen vedtog
en resolution, som i sin fulde udstrækning lød:
»Idet kongressen udtaler, at fattigdommens udryddelse kun kan ske der-
ved, at produktionsmidlerne socialiseres, og at det eneste middel hertil er ar-
bejderklassens organisering, fagligt og politisk, vedtager den at anbefale den
31'
32. største varsomhed ved oprettelsen af kooperative foretagender og tilråder
kun efter nøje overvejelse at gå frem ad den vej. 'Kongressenerklærer wzderi-
mod, at hvor betingelserne ikke er til stede, er det yderst farligt at gå frem ad
denne vej. Kongressen anbefaler derfor, at dette spørgsmålhenvises til drøf-
telse af et udvalg af De samvirkende Forbund og forretningsudvalget for Soci-
aldemokratisk Forbund i Danmark, og at der kun på dette udvalgs indstilling
startes nye foretagender efter forudgået nøje undersøgelse af, om der er nogen
trang dertil, samt om der kan skaffes midler dertil uden at komme i afhængig-
hedsforhold til kapitalisterne« (fra Håndbog 1925 p.37f). Det er tydeligvis en
negativ vurdering af den kooperative tanke, og en slet skjult kritik af Arbejds-
mandsforbundet. Netop Arbejdsmandsforbundet har taget initiativer uden
»nøje overvejelser«,uden om den øvrige arbejderbevægelseog i tilfældet Enig-
heden tenderet at komme i »afhængighedsforhold til kapitalisterne«*.
Resolutionen udtrykker både forsigtighed og krav om, at alle nye koopera-
tive initiativer skal sanktioneres af den samlede arbejderbevægelses ledelse.
Arbejderkooperationen som den tredie gren
Storkonflikten i 1899 resulterede i en række spontane kooperative initiativer
fra fagbevægelsens medlemmers side. Man tilbød at udføre arbejde inden for
ens normale fagområde, og en del arbejdede på oprettelse af brugsforeninger.
Disse spontane initiativer blev ikke styrket ved en fælles koordinering eller
planlægning, men de satte igen kooperationen på dagsorden i arbejderbevæ-
gelsen”.Omend det gik langsomt for de valgte organer at finde et svar på den
nye aktivitet.
Kooperationsskeptikkerne kunne med god ret henvise til resolutionen fra
1898 og forholdt sig stadigvæknegativt. Men det afgørendeskred skete på en
skandinavisk arbejderkongres i Kristiania i 1907, hvor svenske, norske og fin-
ske socialdemokrater fik gennemtrumfet følgende resolution men med danske
stemmer. Resolutionens fulde ordlyd:
Kongressen anser den kooperative bevægelse for et vigtigt middel i arbej-
derklassens frigørelseskamp, hvis mål det er gennem erobring af den politiske
og økonomiske magt i samfundet at udrydde fattigdommen og skabe en på de
socialistiske princippers grundlag hvilende samfundsorden. Ved siden af den
udvikling af arbejderklassen, som Socialdemokratiets politiske og faglige 0r-
ganisationer skaber, virker de af arbejderne på produktionens og vareomsæt-
ningens område oprettede kooperative foretagender som et middel til at give
arbejderklassen indsigt i produktionens og omsætningens ledelse og til at ud-
vikle arbejderklassens evne til at overtage disse funktioner. Kongressen anser
det derfor for at være de organiserede arbejderes pligt at støtte de kooperative
organisationer, hvor sådanne findes, navnlig ved at gøre deres vareindkøb
hos disse og indmelde sig som medlemmer, hvor sådant findes formålstjenligt.
Kongressen anbefaler endvidere oprettelsen af kooperative foretagender,
hvor sådanne ikke findes. Kongressen anbefaler de forskellige lande at fore-
tage en undersøgelse af muligheden for den kooperative produktions anven-
32
33. delighed ved faglige konflikter og forelægge resultatet for næste kongres«
(Borgbjerg p.5f).
Her skildres kooperationens opgave som værende af pædagogisk art for ar-
bejderne. Men forbrugerorienteringen er ligeledes klar, idet man opfordrer
medlemmerne til at gøre sine indkøb i de kooperative forretninger. Diskussio-
nerne kom i perioden netop i høj grad til at dreje sig om forholdet til brugsfor-
eningstanken dels fordi modstanden her var størst blandt de ledende folk dels
begyndte arbejdere spontant at oprette brugsforeninger i byen.
Den danske delegation i Kristiania i 1907 var ikke begejstret for den ved-
tagne resolution, og især faldt det den danske ordfører P. Knudsen for brystet,
at kooperationen blev ligestillet med det politiske og faglige arbejde (Maigård
p.92f), idet den danske holdning var, at kooperative initiativer skulle under-
lægges parti og fagbevægelse jvf. resolutionen fra 1898.
Men nu havde kooperationstilhængere fået et kærkomment middel til at
føre kooperationens sag til sejr i den danske arbejderbevægelse.På Socialde-
mokratiets kongres i 1908 fik man vedtaget Kristianiaresolutionen ordret, og
året efter tilsluttede Dst sig samme resolution. Skeptikkerne kunne dårligt
stemme imod en resolution, som man havde stemt for i Norge.
Kooperationstilhængerne sejrede klart i 1908 og 1909, men der var mod-
stand. Modstandernes talsmand Sophus Pedersen udtrykte sig således på
kongressen i 1908: »Det eneste, der kan frelse arbejderstanden, er socialis-
men, og han henviste i så henseende til tyske partifællers udtalelser. Dette
spørgsmål betyder ikke en døjt for den fattige arbejder. Det store fattige prole-
tariat, der lever i de store kaserner i København, vil ikke i mindste måde
kunne hjælpes ved brugsforeningerne. Disse mennesker er ved deres usikre
erhvervsforhold henviste til at købe 4. og 5. klasses varer og på kredit. Brugs-
foreningstanken er kun et plaster for enkelte bedrestillede arbejdere, medens
den underste klasse får lov til at leve i elendigheden. Vi har hidtil arbejdet for
at drage alle samfundsklasser over til vort parti, også den store handelsklasse,
men nu vil man ved dette forslags vedtagelse støde 20.000 stemmer fra os ved
de kommunale valg i København. Han syntes, at det måtte stride imod vor
opfattelse, at gå arm i arm med landets storbønder. Hvor skaffer vi midlerne
til disse forbrugsforeninger? Det vil være uforsvarligt at anvende fagforenin-
gernes og vort partis penge til dette formål« (fra Larsen p.17). Sophus Peder-
sens argumenter er såvel princippielle som konkrete. Dels frygten for at målet
-
socialismen -
skulle bliVe forplumret dels frygt for tab af stemmer, modstand
mod kontantprincippet i brugsbevægelsenog bekymringen for fremskaffelse
af startkapital. Hensynet til detailhandlen som vælgergruppe havde førhen
haft stor vægt for partiets dispositioner, men Jens Maigård mener i sit spe-
ciale, at netop det valgtaktiske aspekt ikke har parlamentarisk betydning for
Socialdemokratiet netop fra dette tidspunkt, pga. overgang til forholdstals-
valg (Maigård p.l 14).
F.J .
Borgbjerg og kooperationen. Kooperationstilhængernes ordfører på såvel
partikongres som på Dst kongres var F.J. Borgbjerg, som ved begge lejlig-
33
34. heder holdt et meget langt foredrag, som senere blev udsendt. I dette foredrag
får vi et godt indblik i hele tankegangen bag tilslutningen til kooperationen:
»Den moderne arbejder udbyttes på tredobbelt måde. Først som skattebor-
ger gennem uretfærdig beskatning. Arbejderne udbyttes mest, fordi den væ-
sentligste beskatning er indirekte. Skatterne går for en stor del til militarisme
og andre formål, som ikke er til arbejderklassens gavn, men netop skal tjene
til at holde den nede. Han udbyttes dernæst direkte som lønarbejderaf ar-
bejdsgiverne, driftsherrerne, kapitalen. Endelig udbyttes han gennem mellem-
handelen og alt, hvad dertil hører. Overfor denne tredobbelte udbytning be-
gynder arbejderne i alle lande mere og mere at organisere sig tredobbelt, som
vælgergennem det politiske Socialdemokrati for at få indflydelse på lovgiv-
ningen, beskatningsforhold, i militære spørgsmål og meget andet, som proeu-
cent gennem fagforeningerne for at sætte visse grænser for udbytningen af ar-
bejdsgiverne, for at få højereløn, kortere arbejdstid og bedre arbejdsvilkår,og,
endelig som forbrugere gennem forbrugsforeningeme for at sætte grænser for
udbytningen af mellemhandelen og skaffe sig de billigst mulige varer« (Borg-
bjerg p.28). Denne omtalte udbytning fra mellemhandelens side så Borgbjerg
meget alvorligt på: »Efter min mening er den udbytning, der finder sted af
arbejderklassen, for tiden måske nok så stor fra mellemhandelens side, som
den er fra selve arbejdsgivernes. Mod udbygning af disse har fagforeningerne
sat visse skranker, derimod er arbejderklassen, i hvert fald i købstæderne og
København, så temmelig uden nogen medvirkende kontrol voldgivet udbyt-
ningen gennem mellemhandelen« (Borgbjerg p.27).
Kooperationen skulle således ifølge Borgbjerg være såvel et værn mod ud-
bytning af arbejderne som forbrugere, som have en opdragende funktion på
arbejderne jvf. KriStiania-resolutionen. Men kooperationen var mere end det
for Borgbjerg: »Vi må gennem kooperationen skabe.. et stykke socialistisk
økonomi, hvis område vokser, medens vi samtidig trænger kapitalismen til-
bage« (Borgbjerg p.33). Kooperationen er altså »praktisk socialisme«'°.
Borgbjergs tale indeholdt en række andre betragtninger, men det ovenstå-
ende må være tilstrækkelig til at vise, at der var tale om en anderledes forstå-
else af kooperationens opgaver og muligheder, end den danske arbejderbevæ-
gelse havde før århundredskiftet.
En stor del af Borgbjergs tale omhandlede kooperationens rødder og i sær-
lig grad kooperationens afhængighed af Rochdale-vævernes program fra
l840-ernes England. Hermed gav Borgbjerg den danske arbejderkooperation
samme åndelige ophav som den danske selvhjælpsbevægelse. Et aspekt som
siden er fastholdt af arbejderkooperationen, og vi er således i den situation, at
såvel andelsbevægelsensom arbejderkooperationen henviser til Rochdale-
væveme som retningsgivende for deres arbejde”.
Betænkningenfra 1911. Socialdemokratiet og DsF nedsatte et udvalg, som
skulle arbejde videre med kooperationstanken. Udvalget afgav betænkningi
191 1 og skulle danne baggrund for Socialdemokratiets beslutning på kongres-
sen i 1913.
34
35. Betænkningen fra 1911 viser, at kooperationsskeptikkerne igen havde gen-
vundet nogen indflydelse, idet man foreslog oprettelsen af en kooperation un-
derlagt parti og fagbevægelse.
Udvalget havde følgende forslag til formålsformulering: »Foreningens for-
mål er ved salg og produktion af alle varer, der kommer ind under begrebet:
den almindelige befolknings daglige fornødenheder, at skaffe medlemmerne
gode og sunde varer til dagens billigste pris med andel for medlemmerne i
overskuddet efter generalforsamlingens beslutning« (fra Larsen p.17). For-
målsforslaget er helt i tråd med f.eks. Thisteds brugsforening, og man skal
bemærke, at al snak om socialisme og opdragelse til overtagelse af produkti-
onsapparatet er forstummet. Udvalget foreslår kort og godt, at man ved op-
rettelsen af denne forening tilbyder medlemmerne nogle øjeblikkelige fordele
-
og ikke videre!
Den overordnede kamp for et anderledes samfund skal fortsat kun vareta-
ges af parti og fagbevægelse, den opgave skal kooperationen ikke tænke på
ifølge betænkningen.
Betænkningen havde også et forslag til afværgelse af det tilbagevendende
problem for kooperative forretninger -
startkapitalen, idet man foreslog, at
foreningen først skulle starte, når en startkapital på 1⁄2 mill.kr. var tilveje-
bragt.
Betænkningen må siges at være et stort anlagt forsøg på at få formuleret en
samlet plan for arbejderkooperationen med en klar og enkel målsætning.
Langt om længe havde arbejderbevægelsen formuleret sig samlet om koope-
rationens problemer (Larsen p.17f).
Kongressen i 1913 roste udvalget for dets arbejde og vedtog derefter, at forsla-
get var urealistisk, fordi udviklingen var løbet fra det, og fordi det næppe var
muligt at få fremskaffet den 1⁄2 mill.kr. i startkapital. Man ville afvente ud-
viklingen og endnu ikke starte nogen parti- og fagbevægelseunderlagt koope-
ration. Hermed kunne alt køre videre som hidtil -
uden plan.
Senere tiders kooperatører har rost denne afvisning af en partikooperation
som en klog beslutning, hvorved man skabte manøvrefrihed til de koopera-
tive foretagender bredt i den danske befolkning (Håndbog 1947 p.73).
Det kooperative Fællesforbunds oprettelse i 1922
Kongressens vedtagelse i 1913 om at lade stå til bevirkede, at man ingen koor-
dineringfik af den spontant fremvoksende arbejderkooperation. Denne man-
gel blev efterhånden åbenlys, og på initiativ af Th. Stauning i 1919 påbegynd-
tes arbejdet på at skabe en landsorganisation for arbejderkooperationen.
Resultatet blev oprettelsen af Det kooperative Fællesforbund i 1922 med
det formål dels at virke som erhvervsøkonomisk sekretariat for hele arbejder-
bevægelsen dels som koordinator for arbejderkooperationen(Larsen p.18f).
På Socialdemokratiets kongres i 1923 blev oprettelsen af Det kooperative
Fællesforbund forelagt af Fællesforbundets formand borgmester Peder Chri-
stensen, han sagde bl.a.: »Det er så enkelt og ligetil, at arbejderne ikke blot
35
36. organiserer sig som producenter (fagligt), og som statsborgere (politisk), men
også som forbrugere. Der ligger en stor revolutionær kraft i arbejdernes for-
brug. At organisere det giver ikke blot økonomisk frigørelse, men ledsages
næsten automatisk af øget politisk magt. Jeg appellerer navnlig til arbejder-
nes hustruer om at lede hjemmenes forbrug gennem arbejdernes egne foreta-
gender. Lad os selv frugtbargøre midler i stedet forat levere dem frivilligt i vor
modstanderes hånd til fortsat udbytning af os selv.« Her brød kongressen udi
»levende tilslutning« ifølge Social-Demokratens referat. Peder Christensen er
helt på linie med Borgbjergs tale i 1908 og 1909 ved at understrege kooperatio-
nen som en organisering af arbejdere som forbrugere (Larsen p.19).
Kongressen hilste det nye forbund velkommen og hermed var arbejderko-
operationen organisatorisk blevet anerkendt som en sideordnet gren i arbej-
derbevægelsen. Men iøvrigt havde kongressen mange andre vigtige emner at
diskutere, så i det samlede billede forsvinder kooperationen fuldstændig -
f.eks. omtales Fællesforbundet overhovedet ikke i det udsendte manifest,
hvorimod det nystartede ungdomsforbund omtales i begejstrede vendinger.
Det kooperative idé-grundlag var ikke slet og ret arbejderbevægelsens pro-
grammatiske udtalelser. Tværtimod fastholdt man arven fra Rochdale-
væverne og deres grundlag. Denne holdning ses tydeligt hos Borgbjerg, men
blev nok en gang understreget i første nummer af Fællesforbundets tidsskrift
»Kooperationen« fra september 1923. Heri bringes en stort opsat artikel af en
fransk ikke-socialist Charles Gide med titlen »Kooperationens program.« C.
Gide opfattede kooperationen som værende et universalmiddel: »Gennem
kooperationen vil produktionen, som herefter kun skal arbejde på befaling og
kun levere, hvad der bliver forlangt, hverken frembringe for meget eller for
lidt- naturligvis må man regne med menneskelige fejltagelser -
så man vil un-
der kooperationens herredømme få afskaffet alt, hvad der hedder overpro-
duktion, krise, arbejdsløshed og pludselige arbejdsstandsninger -«. For i ko-
operationen er vi alle lige -
nemlig forbrugere: »De forenede forbrugere har
ikke modsatte interesser, de har kun en eneste interesse, og den har de fælles
med alle: størst muligt kvantum varer for mindst mulig pris. Og denne inter-
esse munder ud i hele samfundets. Netop derfor vil kooperationen blive en
skole for fred, harmoni 0g solidaritet, og dette ikke som resultat af en trylle-
formular, men som følge af overensstemmelse mellem den enkeltes og det al-
menes interesse.« Denne holdning medførte også, at arbejderkooperationen
ved mange lejligheder hævdede, at den var politisk neutral i lighed med et af
Rochdale-vævernes principper. Vi møder derfor en arbejderkooperation som
på en og samme tid hævder at være den tredie gren af arbejderbevægelsenog
være politisk neutral. Dette dilemma har voldt arbejderkooperationen mange
genvordigheder, hvilket ikke kan undre”.
Arbejderkooperationen -
standpunkter og hypoteser
Arbejderkooperationens historie er et forsømt forskningsområde, men jeg hå-
ber med denne artikel at bidrage til en øget interesse og til inspiration for yder-
36
