Hvad skal der ske med
kontanthjælpsområdet?
Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening
Hvilken vej skal vi gå?
• Fattigdom får ingen mennesker i arbejde – tværtimod!
• Stærkere fokus på at investere i indsatser, der får ledige tættere på
arbejdsmarkedet
• En borger, en plan, en sagsbehandler
• Anbefalingerne fra Carsten Kochs anden rapport
• Kontanthjælpsreformen fra 2014 skal implementeres tilstrækkeligt
Fattigdom får ingen mennesker i arbejde
Regeringen genintroducerer fattigdomsydelserne
• Jobreform I: Kontanthjælpsloft og 225-timersregel
• Integrationsydelsen
Vi ved, at økonomiske incitamenter kun virker på folk, der kan reagerer
på dem. Ellers skaber de bare fattigdom.
Eksempel: Beskæftigelsesandelen blandt flygtninge med 4½ års ophold
steg fra 30 til 42 %, da kontanthjælpen blev erstattet af den lavere
starthjælp. De øvrige (60%) måtte leve i fattigdom.
Eksempel: Kontanthjælpsloftet vil ramme 24.000 personer. 78 % er
aktivitetsparate og altså vurderet til ikke at kunne tage et arbejde. De har
altså ikke mulighed for at reagere på de økonomiske incitamenter, forliget
lægger op til.
Investeringer i den enkelte
Vi skal investere offensivt for at løse sociale problemer
Der skal investeres i:
• En god og velkoordineret indsats
• At få borgere fri af en fastlåst situation
• At løse borgerens sociale problemer
• Revalidering og god støtte til uddannelse
• Skabe åbninger og nye tiltag på arbejdsmarkedet (socialøkonomi)
Det kræver:
• En dybtgående omstilling i den kommunale praksis
• En ressourcemæssig oprustning (tid, personale, økonomi)
• Kommunerne får mulighed for at investere langsigtet
En sammenhængende indsats
Carsten Kochs anbefalinger
• En ny virksomhedsrettet indsats
• Pligt til virksomhedsrettede tilbud
• En ekstra indsats for de mest udsatte borgere
• En styrket tværfaglig indsats
• En borger, en plan
• Beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet
• Harmonisering af mål og begreber på tværs af lovgivninger
• Øget borgerinddragelse
• Mere målrettet uddannelse
• Målrettet revalideringsordning
Implementeringen af kontanthjælpsreformen
• Kun 42 % vurderer, at kontanthjælpsreformen er implementeret
tilstrækkeligt.
• 1/3 af socialrådgiverne vurderer, at tilbuddene til de unge
aktivitetsparate er mangelfulde. Det ser værre ud for dem over 30 år.
• Kun halvdelen af de aktivitetsparate får en koordinerende
sagsbehandler – på trods af, at det er et krav i loven.
• Den koordinerende sagsbehandler er stadig ikke på plads. Kun 30 %
siger, at det fungerer tilfredsstillende.
Implementeringen af kontanthjælpsreformen
• Halvdelen af socialrådgiverne vurderer, at den gensidige forsørgerpligt
giver alvorlige problemer, mens 33 % vurderer, at uddannelsesydelsen
har givet alvorlige konsekvenser for de unge
• Halvdelen af socialrådgiverne vurderer, at mentorordningen fungerer
godt. Desværre bliver den nu forringet, som følge af finansloven.
• Det tværsektorielle arbejde fungerer ikke. Der er ikke givet samme
forpligtigelser til det tværsektorielle arbejde i Serviceloven og
sundhedsloven, hvorfor det ofte strander.
Tak for jeres
opmærksomhed!
mbb@socialraadgiverne.dk

Majbrit Berlaus oplæg

  • 2.
    Hvad skal derske med kontanthjælpsområdet? Majbrit Berlau Formand, Dansk Socialrådgiverforening
  • 3.
    Hvilken vej skalvi gå? • Fattigdom får ingen mennesker i arbejde – tværtimod! • Stærkere fokus på at investere i indsatser, der får ledige tættere på arbejdsmarkedet • En borger, en plan, en sagsbehandler • Anbefalingerne fra Carsten Kochs anden rapport • Kontanthjælpsreformen fra 2014 skal implementeres tilstrækkeligt
  • 4.
    Fattigdom får ingenmennesker i arbejde Regeringen genintroducerer fattigdomsydelserne • Jobreform I: Kontanthjælpsloft og 225-timersregel • Integrationsydelsen Vi ved, at økonomiske incitamenter kun virker på folk, der kan reagerer på dem. Ellers skaber de bare fattigdom. Eksempel: Beskæftigelsesandelen blandt flygtninge med 4½ års ophold steg fra 30 til 42 %, da kontanthjælpen blev erstattet af den lavere starthjælp. De øvrige (60%) måtte leve i fattigdom. Eksempel: Kontanthjælpsloftet vil ramme 24.000 personer. 78 % er aktivitetsparate og altså vurderet til ikke at kunne tage et arbejde. De har altså ikke mulighed for at reagere på de økonomiske incitamenter, forliget lægger op til.
  • 5.
    Investeringer i denenkelte Vi skal investere offensivt for at løse sociale problemer Der skal investeres i: • En god og velkoordineret indsats • At få borgere fri af en fastlåst situation • At løse borgerens sociale problemer • Revalidering og god støtte til uddannelse • Skabe åbninger og nye tiltag på arbejdsmarkedet (socialøkonomi) Det kræver: • En dybtgående omstilling i den kommunale praksis • En ressourcemæssig oprustning (tid, personale, økonomi) • Kommunerne får mulighed for at investere langsigtet
  • 6.
    En sammenhængende indsats CarstenKochs anbefalinger • En ny virksomhedsrettet indsats • Pligt til virksomhedsrettede tilbud • En ekstra indsats for de mest udsatte borgere • En styrket tværfaglig indsats • En borger, en plan • Beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet • Harmonisering af mål og begreber på tværs af lovgivninger • Øget borgerinddragelse • Mere målrettet uddannelse • Målrettet revalideringsordning
  • 7.
    Implementeringen af kontanthjælpsreformen •Kun 42 % vurderer, at kontanthjælpsreformen er implementeret tilstrækkeligt. • 1/3 af socialrådgiverne vurderer, at tilbuddene til de unge aktivitetsparate er mangelfulde. Det ser værre ud for dem over 30 år. • Kun halvdelen af de aktivitetsparate får en koordinerende sagsbehandler – på trods af, at det er et krav i loven. • Den koordinerende sagsbehandler er stadig ikke på plads. Kun 30 % siger, at det fungerer tilfredsstillende.
  • 8.
    Implementeringen af kontanthjælpsreformen •Halvdelen af socialrådgiverne vurderer, at den gensidige forsørgerpligt giver alvorlige problemer, mens 33 % vurderer, at uddannelsesydelsen har givet alvorlige konsekvenser for de unge • Halvdelen af socialrådgiverne vurderer, at mentorordningen fungerer godt. Desværre bliver den nu forringet, som følge af finansloven. • Det tværsektorielle arbejde fungerer ikke. Der er ikke givet samme forpligtigelser til det tværsektorielle arbejde i Serviceloven og sundhedsloven, hvorfor det ofte strander.
  • 9.