1. 21KronikFlensborg Avis - lørdag den 27. august 2016
Skriv en kronik
Har du et eller andet emne, som du
gerne vil fortælle andre om - eventu-
elt om Sydslesvig?
Så skriv en kronik til avisen. Send
den til kronik@fla.de.
Længden må max. være 8000 tegn
inkl. mellemrum. Forsyn teksten
med et par linjer om dig selv, et foto
og et kontonummer til det lille ho-
norar. Vi forbeholder os ret til en let-
tere redigering.
Code-switching er en del af diskussionen
om, hvorvidt bilingualitet skal betragtes
som en fordel eller en ulempe. Men der
der ingen grund til bekymring: Eleverne
fra de tosprogede skoler er ikke sprogligt
forvirrede.
Af Mathilde Hornung-Nissen
TOSPROGETHED
Vi kender det allesammen – især i en tosproget grænseby som
Flensborg: Nogle gange sniger der sig, mere eller mindre ube-
vidst, et ord fra det andet sprog ind, mens vi snakker. Es passiert
einfach – vi tænker måske ikke engang rigtig over det. Men hvor-
for gør folk, der kan mere end ét sprog, egentlig det? Fænome-
net hedder code-switching: At skifte den sproglige kode midt i
en sætning eller en samtale, og jeg har skrevet speciale om em-
net med fokus på de sociale og identitetsmæssige motivationer
bag.
Identitetsdannelse
Mens kritikere af code-switching betragter fænomenet som et
rodet sprogligT Mischmasch, der udelukkende tyder på manglen-
de lingvistiske evner, er det igennem undersøgelserne til mit
speciale – ligesom utallige andre sociolingvistiske undersøgelser
– blevet tydeligt, at code-switching er så meget mere end blot
en tilfældig og lemfældig omgang med de sprog, en person be-
hersker. For bilinguale kan code-switching udgøre en væsentlig
faktor i identitetsdannelsen: Igennem de to sprog, en bilingual
person behersker, kan vedkommende udtrykke et tilhørsfor-
hold til begge nationaliteter og begge kulturer. Man taler derfor
også om, at bilinguale personer har en såkaldt bikulturel iden-
titet: De bærer lidt af begge verdener i sig og kan tilkendegive
dette igennem den sproglige kode, de vælger at kommunikere
i. I de to bilinguale skoler i henholdsvis Haderslev og Flensborg,
hvor jeg foretog mine undersøgelser via interviews, er det tyde-
ligt, at den daglige konstante blanding af dansk og tysk både er
en vigtig kommunikativ ressource for eleverne samt en måde
at lege med sprogene på. Eleverne har deres helt egen blanding
af dansk og tysk, som helt sikkert er med til at øge deres to-
lerance over for andre kulturer, sprog og nationaliteter. Det er
flere gange påvist, at elever, der vokser op i bilinguale og/eller
bikulturelle omgivelser, senere i livet har lettere ved at tilpasse
sig nye (sproglige) situationer; på denne måde er den naturlige
omgang med mere end ét sprog på et tidligt stadie i barnets liv
en stor fordel.
Fordel eller ulempe
Code-switching er en del af den til stadighed aktuelle diskussion
omkring, hvorvidt bilingualitet skal betragtes som en fordel el-
ler som en ulempe. Jeg skal ikke her gennemgå alle argumenter
for og imod, blot understrege at set i lyset af de resultater, jeg
kom frem til i mit speciale, er der ingen grund til bekymring:
Eleverne fra de tosprogede skoler er ikke sprogligt forvirrede,
når de forlader skolen, men tværtimod fuldt ud i stand til at vi-
de, hvornår hvilket sprog er passende. Derudover har de bilingu-
ale elever lettere ved at tilegne sig et tredje og/eller fjerde sprog,
takket være deres idlige erfaring med sprogindlæring.
Litteraturen omkring bilingualitet og code-switching er
enormt omfattende, og lejrene deler sig ofte, når det kommer til
spørgsmålet om, hvorvidt det er en kognitiv fordel for et barn at
vokse op med mere end et sprog i hjemmet og/eller i samfundet.
Nogle forskere mener at kunne påvise, at monolinguale perso-
ner har et større ordforråd end bilinguale, samt at de bilinguales
sprogudvikling sker langsommere end monolinguales. Dette er
dog modbevist i andre undersøgelser, og det synes derfor svært
at komme frem til et konkret facit. En faktor, der gentages gang
på gang for at opnå succes med den bilinguale opvækst er dog
vigtigheden af, at forældrene gør sig det klart, hvordan de vil
omgås den lingvistiske socialisering af barnet. Her er den ud-
bredte One Parent One Language model (OPOL) den mest anbefalede
og mest brugte; altså at hver enkelt forælder konsekvent holder
sig til sit eget modersmål. På denne måde lærer barnet at skel-
ne mellem de to sproglige og kulturelle verdener og bliver fra
en tidlig alder vant til at tilpasse sprogvalg alt afhængig af den
givne samtalepartner. Dette mønster gør sig ligeledes gældende
for lærerne, hvis barnet kommer i en bilingual skole, hvor det
er lige så vigtigt, at lærerne holder sig til de sprog, der kræves i
den pågældende undervisningstime – at der altså i for eksempel
engelskundervisningen udelukkende tales engelsk.
Specialet
Jeg er selv halvt tysk og halvt dansk, men ikke opvokset bilin-
gualt, hvorfor forskningsfeltet altid har interesseret mig. Min
tyske mor har med sikkerhed haft sine grunde, herunder især
sociohistoriske, til at fokusere på det danske sprog i min lingvi-
stiske socialisering. Med mine tyske venner fra Duborg-Skolen i
Flensborg skifter jeg ofte hin und her mellem dansk og tysk, og da
jeg opdagede emnefeltet omkring code-switching, vidste jeg der-
for med det samme, hvad jeg ville bruge mit specialesemester på
Aarhus Universitet på. Med hjælp fra to bilinguale skoler i det
dansk-tyske grænseområde blev specialeprocessen både spæn-
dende og udbytterig. Jeg interviewede elever og ansatte på de to
skoler for at finde ud af, hvor bevidste især eleverne er i deres
daglige omgang med de to sprog; om de overhovedet ved, hvor
meget de hele tiden code-switcher. For de fleste var fænomenet
velkendt, men begrebet ikke – altså sker det i høj grad ubevidst
og frem for alt uden at eleverne egentlig ved, hvorfor de gør det.
Men brugen af code-switching i en samtale med en lingvistisk
set ligesindet person kan have mange forskellige funktioner.
Frem for alt udvises som tidligere nævnt et tilhørsforhold til
denne specifikke gruppe og brugeren af code-switching tilken-
degiver på denne måde sin duale sproglige identitet. Hertil kan
blandt andet nævnes sociolingvisten John J. Gumperz' teori om
we-code og they-code, hvor valget af sproglig kode er med til enten
at inkludere eller ekskludere de omkringværende personer el-
ler det omkringværende samfund. Ved hjælp af sproget kan en
bilingual person på denne måde cementere sin identitet. Derud-
over blev det i mine undersøgelser tydeligt, at code-switching
forekommer langt mere i uformelle situationer, som for eksem-
pel pausen i skolegården, end i formelle, som for eksempel til
en eksamen. At blande de to sprog er ganske enkelt en naturlig
del af skoleelevernes sproglige og sociale omgang med hinan-
den, og sker som nævnt ofte ubevidst; flere af eleverne udtalte,
at det blot er sådan, de kommunikerer. Hertil kan man så rejse
spørgsmålet, om det ikke er udfordrende for eleverne at føre
samtaler med monolinguale personer uden for det lille relativt
lukkede, bilinguale mekka, skolernes mure udgør? Umiddelbart
nej: Stort set alle elever og ansatte svarede, at de unge bilinguale
sagtens kan navigere imellem de forskellige sproglige situatio-
ner, de hver dag oplever – de bliver hurtigt bevidste om, hvilke
sproglige koder der er gældende i hvilke situationer, og tilpasser
deres kommunikation herefter. En utrolig evne og lingvistisk
gevinst at besidde i så ung en alder, og en evne, som samtidig er
med til at gøre de bilinguale generelt mere anpassungsfähig – en
kompetence, der helt sikkert ikke kommer til at være en ulem-
pe for dem, når de skal ud at finde job.
Så tænk over det, næste gang du hører en blanding af dansk
og tysk på gaden, der umiddelbart måske lyder som noget værre
rod: Der lægger mange motivationer og funktioner bag denne
sproglige blanding, og forskningsfeltet er stadig åbent for man-
ge flere undersøgelser.
Hvorfor code-switche?
Weil ich både mit dänisch und deutsch aufgewachsen bin!
Mathilde Hornung-Nissen blev i sommer
færdig som cand.ling.merc. i tysk
fra Aarhus Universitet.
For sit speciale om code-switching
fik hun karakteren 12.
Bilinguale studenter: Duborg-Skolens studenterårgang 2016 hoppede i havnen. (Foto: Lars Salomonsen)