SlideShare a Scribd company logo
1 of 36
Download to read offline
+
MAGASIN FRA DIT ENERGISELSKAB SEAS-NVE
NUMMER 36 · JUNI 2015
ELPRISER
DET BETALER
DU FOR, NÅR DU
KØBER EL
ENERGITJEK
FAMILIEN
KUNNE SPARE
13.100 KRONER
VIND
SOLCELLE-
OPLADER
SIDE 5
ENERGIVENLIGE
FAMILIEFERIER
5
SPARERÅD · ENERGITIPS · KLIMA · GUIDE · TEST · GADGETS · KONKURRENCE
“Det er en jungle
		 at finde rundt i,
	 hvad der er godt for verden”
SEBASTIAN KLEIN
Tema: Det kan vi bruge dronerne til i fremtiden
10 tip til, hvordan du kan spare penge denne sommer
Din lokale gårdbutik er et skatkammer af råvarer
Leder
DK/28/003
HÅNDTASKE.
Metallic grå, blå, sort. NU 199,-
199,-
NU
SPAR 100,-
Ansvarshavende
chefredaktør /
Centerdirektør
Torben Schwabe
ts@lyngbystorcenter.dk
Redaktør
Cathrine Park
cp@allercp.dk
Art director
Karina Marcuslund
km@allercp.dk
Stylist
Cecilie Martensen
cm@allercp.dk
Overordnet Projektleder
Tina Holdgård Hansen
tha@allercp.dk
Centerprojektleder
Christina Heick
cg@allercp.dk
forsidefoto
Ditte Capion
foto
Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni, iStock og
Michael Rygaard / Kam & Co.
tryk
Aller tryk A/s
Apropos tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Artikler i Apropos må citeres, når det sker med tyde-
lig angivelse af Apropos som kilde samt angivelse af
måned og år på det nummer af Apropos, der citeres
fra. Tillige skal citat-reglerne overholdes.
forside: foto diTTe cAPiOn
Styling cAThRine PARK
hår- og makeup henRiK STeen for Lancôme
model vAneSSA / unique
øreringe 40 kr. fra H&M
Kjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr.
fra BUCH COPenHAgen
EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ
Brugt papir bør så vidt muligt
afleveres til genanvendelse
Udgiver
SEAS-NVE Strømmen A/S
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Telefon 70 29 29 29
www.seas-nve.dk
energiogbolig@seas-nve.dk
facebook.com/seasnve
#seasnve
#energiogbolig
Ansv. chefredaktør
Rikke Harbo Trikker
Redaktion
Caroline Lange Møller
Rikke Harbo Trikker
Carsten Fischer
Stine Lintrup
Jeanette Andersen
Kristoffer Høst-Madsen
Anne Pontoppidan Thyssen
Jacob Ernstved-Rasmussen
Pernille Kleding
Camilla Folsach Madsen
Journalister
Morten Steiniche
Maria Præst
Peter Klar
Karen Greve
Jacob Ernstved-Rasmussen
Camilla Folsach Madsen
Art direction og design
Aller Client Publishing
Forsidefoto
Thomas Howalt Andersen
Oplag 305.939
Tryk Aller Tryk
Distribution Post Danmark
Rettigheder SEAS-NVE
“Den tårnhøje leverings-
sikkerhed har også
høstet international
anerkendelse.”
2 SEAS-NVE • Energi  Bolig
I
SEAS-NVE har vi mange aktiviteter
i gang hver dag, året rundt. Til gavn
for dig som andelshaver og kunde. Vi
mener det, når vi i vores mission siger, at
vi vil være din bedste forbindelse. En af
de gode historier i dette nummer, som
du også kan læse i vores årsrapport,
understreger netop dette.
Vi har i Danmark noget nær verdens-
rekord i leveringssikkerhed, og sidste
år havde SEAS-NVE’s andelshavere i
gennemsnit strøm i kontakten i mere end
99,99 procent af tiden. Antallet af mi-
nutter uden strøm var i gennemsnit godt
et kvarter – 15,4 minutter – hvilket er et
rekordlavt minuttal. Det, synes vi, er en
væsentlig og vigtig historie at fortælle,
for den høje leveringssikkerhed kommer
ikke af sig selv. Vi sikrer den via vedva-
rende investeringer og ikke mindst takket
være vores dedikerede kollegers daglige
arbejde med at vedligeholde og servicere
vores elnet, så du altid kan være tryg
ved at have strøm, når du har behov for
det. Den tårnhøje leveringssikkerhed har
også høstet international anerkendelse.
Det danske energisystem blev i de-
cember 2013 kåret af World Economic
Forum som bedst til både vækstskabelse
og leveringssikkerhed i EU.
Selv om vi i Danmark tager strøm i
stikkontakten som en selvfølge, er strøm
ikke gratis. Strøm er et produkt, som alle
andre produkter. Men som forbruger
kan det måske være svært at vide, hvad
du betaler for, når du betaler din ener-
giregning. I dette nummer viser vi dig en
oversigt over, hvor meget de forskellige
poster på din energiregning fylder. Du kan
se, at selve prisen på kerneproduktet, din
el, kun udgør 14 procent af den samlede
regning. Langt størstedelen af din energi-
regning udgøres af skatter og afgifter. Så
selv om vi har nogle af de laveste elpriser
i EU, bliver den samlede regning en af
de højeste i Europa, da vi samtidig har
europarekord i elbeskatning.
Selv om selve elprisen er lav, kan
det for mange af os stadig betale sig
at tjekke, om vi kan spare penge ved at
efterisolere vores bolig. Mange boliger
har efterhånden en del år på bagen, har
et gas- eller oliefyr som varmekilde og
kunne måske trænge til en kærlig hånd.
For eksempel i form af rørisolering og
nye energibesparende vinduer. Vi fulgte
en familie, der fik gennemgået deres hus
af en VVS-mester for at se, hvor og hvor
meget de kunne spare ved at følge hans
anbefalinger.
Læs med, og se, om du måske også
kan hente inspiration til at få dit hus tjek-
ket i løbet af sommeren.
Rigtig god læselyst.
JESPER HJULMAND
Administrerende direktør
SEAS-NVE
Sparer du penge nok?
8 Interview:
Sebastian Klein
Selv om man er naturelsker, kan
man alligevel godt blive i tvivl om,
hvad der er bedst for miljøet. Mød
børne-tv-værten til en snak om at
passe på naturen.
13 Årsrapport: Status på 2014
Vi giver dig et indblik i regnskabs-
året 2014, som blev et godt år
for de sjællandske andelshavere i
SEAS-NVE.
14 Guide: El – det betaler du for
Det kan være uoverskueligt at sætte
sig ind i, hvad ens elregning dækker
over. Læs med her, og få det store
overblik.
16 Reportage:
Energitjek på Anemonevej
Hvor mange penge kan vi spare på
vores forbrug? Det spørgsmål fik en
familie svar på, da en VVS-mester
kom på besøg. Og besparelsen var
overraskende.
20 Droner: Fremti-
den hænger i luften
Førerløse fly kan virke
som noget fra en fjern
fremtid, men sandheden
er, at de allerede nu har
indtaget vores liv og i
stigende grad bliver en del
af det fremover.
28 Sikker digital færdsel
Der findes mange skrækhistorier
om folk, der får misbrugt deres
identitet på nettet. Sådan undgår
du at blive én af dem.
32 Fem energivenlige
familieferier
Har du ikke en flybillet at forsøde
din sommer med, så fortvivl ej: Der
er mange gode feriemuligheder i
Danmark.
34 Pak til en tur i det grønne
Alt det lækre udstyr, der vil gøre
din tur på stranden eller i skoven
endnu bedre.
I HVERT NUMMER
4 Blandet nyt
Læs om nyheder inden for energi,
el og miljø – og dine fordele som
andelshaver i SEAS-NVE.
5 Konkurrence
Svar rigtigt på spørgsmålet, og
deltag i konkurrencen om at blive
den heldige vinder af en af de 10
solcelle-opladere, vi udlodder.
6 Nyttige spareråd:
10 sommerlige tips
Vores bedste råd til, hvordan du
skruer ned for forbruget lige nu.
24 Mad: Gå på opdagelse
i din lokale gårdbutik
Friske frugter, knasende grøntsa-
ger og hjemmelavede marmela-
der. Smag på gårdbutikkerne.
26 Test: Intelligente målere
Vi tager en smugkig ind i fremti-
den, hvor elmåleren kan hjælpe
med at advare om oversvømmen-
de kældre og åbne køleskabe.
35 Mød en andelshaver
Læs, hvordan automatik-meka-
niker Peter Striegler Kirkegaard
sparer på energiforbruget.
36 5 gode spørgsmål
Hvad er GlobalEnergi? Få svar på
det og meget mere på bagsiden.
Indhold
32
24
16
34
20
ARTIKLER
8Mød tv-vært
Sebastian Klein, der
aldrig bliver træt af
naturen.
Energi  Bolig • SEAS-NVE 3
99,997%af tiden har vi i snit strøm
i stikkontakten i Danmark
Kilde: Dansk Energi
4 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Blandet nyt
Som kunde hos SEAS-NVE kan du
optjene point hos Coop, som du kan
handle for i Coops butikker. Det er
nemt at tilmelde sig – klik ind på
coop.seas-nve.dk
Coop består af butikkerne Kvickly,
SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Lokal-
Brugsen, Irma, Fakta og FaktaQ.
Har du ikke allerede et Coop-kort,
kan du få et ved at tilmelde dig på
coop.dk og klikke på ‘Bliv medlem’.
Med kortet får du adgang til alle
de fordele, som Coop tilbyder sine
medlemmer.
Sejl en tur op ad Roskilde Fjord, og lær om
stedets historie, eller hør en lokal landmand
fortælle om bæredygtig dyrkning af jorden.
Forskere fra Roskilde Universitet har slået
sig sammen med blandt andre Region Sjælland
og 15 lokale oplevelsesøkonomiske virksom-
heder for at skabe økoturisme i nationalparken
Skjoldungernes Land ved Roskilde. Når vi taler
økoturisme, er de besøgende ikke bare med
på en oplever i naturen, de er også med til at
beskytte naturressourcerne og rummer et stort
potentiale, mener Anne Cecilie Lasa-González,
der er cand.mag. i turisme og knyttet til projek-
tet via Roskilde Universitet.
“Vi skal markedsføre os på det, vi er gode til
herhjemme; grøn energi, cykelstier og så vide-
re. Økoturismen er en af de hurtigst voksende
sektorer globalt set inden for turismebranchen,
så hvorfor har vi ikke taget det op herhjemme i
Danmark?”
I mellemtiden vil vi se frem til alle de oplevel-
ser, der venter os derude i det grønne.
Læs mere om nationalparken ved Roskilde på
skjoldungelandet.dk.
Køb strøm, og få
fordele hos Coop
Nu kommerØkoturisme giver ikke kun
grønne oplevelser, men
er også med til at beskytte
vores skønne omgivelser.
til Sjælland
naturturismen
Vi vil gerne være der, hvor
du er, så følg os på vores
nye Instagram-profil, og
få gode energisparetips,
konkurrencer med mere.
#seasnve #dkenergi
ER DU PÅ INSTAGRAM?
VIND
Energi  Bolig • SEAS-NVE 5
N
u kan du godt indstille
gps’en på Sverige,
hvis du har elbil og
drømmer om ferie. Den dan-
ske elbiloperatør CLEVER
er netop åbnet i Sverige
med 35 hurtigladestationer,
der tanker elbilen op med
strøm på en halv times tid.
Det sker i samarbejde med
det svenske energiselskab
Öresundskraft.
“Partnerskabet giver os
adgang til CLEVERs brand
og unikke ekspertise på dette
område med veludviklede
betalingsløsninger, fleksible
administrative systemer og
applikationer til opladning af
elbiler. Det giver os mulighed
for at tilbyde det svenske bil-
marked samme arbejdsbetin-
gelser og løsninger, som de
har i Danmark,” siger Anders
Östlund, administrerende
direktør i Öresundskraft.
CLEVER driver Danmarks
største landsdækkende
ladenetværk af hurtigoplad-
ning til elbiler og er ejet af
de danske energiselskaber
SEAS-NVE, SE, NRGi, Ener-
giMidt og Energi Fyn.
NY STEMMEREGEL
Når du for fremtiden skal stemme på de opstillede kandidater til repræsen-
tantskabet i SEAS-NVE, skal du kun sætte ét kryds ud for den kandidat, du
ønsker at stemme på. Læs mere om det kommende repræsentantskabsvalg på
seas-nve.dk/valg
Tag elbilen
med på ferie i Sverige
Vær med til at bestemme
fremtiden i SEAS-NVE
Har du erfaring eller interesse inden for
eksempelvis energi, miljø eller øko-
nomi – og er du interesseret i at præge
fremtiden i SEAS-NVE? Så kan du stille
op som kandidat til vores repræsen-
tantskab og være med til at varetage
386.000 andelshaveres interesser i
Danmarks største andelsejede energi-
og fibernetkoncern.
Stil op som kandidat
Fra uge 40 kan du stille op som kandi-
dat til repræsentantskabet i valgområ-
derne Ringsted, Køge, Faxe og Vording-
borg, hvor der er valg i november 2015.
Bor du i et andet valgområde, er du
også velkommen til allerede nu at ud-
fylde en interessetilkendegivelse til, når
der bliver valg i dit område.
	 Du kan allerede nu vise din interesse
ved at udfylde en interessetilkendegi-
velse på seas-nve.dk/kandidat
Det er alle typer af
elbiler, der kan lade op
– lige fra den lynhurtige
Tesla Model S til den
lille VW e-up!
Foto: Skjoldungelandet.dk, iStock og PR
Roskilde
Solrød
KøgeRingsted
Næstved
Faxe
Stevns
GuldborgsundLolland
Vordingborg
Sorø
Holbæk
Odsherred
Kalundborg
Slagelse
Vind en
solcelleoplader
I Danmark har vi strøm i stikkon-
takten i mere end 99,99 pro-
cent af tiden. For SEAS-NVE’s
andelshavere bød 2014 på et
rekordlavt antal gennemsnitlige
minutter uden strøm.
Vil du deltage i konkurrencen
om en solcelleoplader til dine
mobile gadgets, som for eksem-
pel din mobiltelefon, skal du
svare på følgende spørgsmål:
Hvor mange minutter var der i
gennemsnit afbrudt for strøm-
men i SEAS-NVE’s forsynings-
område i 2014:
15,4 minutter
17,6 minutter
19,8 minutter
Send dit svar til os på vores
Facebook-side – facebook.com/
seasnve (klik på ‘Konkurrence’) –
eller gå ind på seas-nve.dk/kon-
kurrence, og skriv dit svar der.
Så er du med i konkurrencen om
10 x Solio Bolt-batteripakke og
solcelleoplader.
Konkurrencen slutter onsdag
den 12. august 2015 klokken
12.00. Vinderne får direkte
besked. Præmien har en værdi
af 599 kroner per styk.
	2015
	2016
	2017
	2018
6 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Alle udregningerne er gennemsnitsbesparelser og kan selvfølgelig variere alt efter
dit elforbrug, dine elapparater og antal personer i husstanden.
Find flere spareråd her:
seas-nve.dk/spareraad
Du sparer fem kroner, hver
gang du hænger dit tøj til
tørre – fremfor at bruge
tørretumbleren. Det kan
godt gå hen og blive til
mange is på en sommer.
Anne-Birgitte
Grønvall
er energirådgiver i
SEAS-NVE og giver
her nogle af sine
bedste sommer-
spareråd.
Energi  Bolig • SEAS-NVE 7
sommerlige
Dit elforbrug falder automatisk, når det bliver varmere og lysere,
og med små justeringer kan du skrue endnu mere ned for din elregning.
Tekst: Maria Præst · Foto: iStock
1HOLD ØJE MED
DIT ELFORBRUG
På minmaaler.dk kan du følge
dit elforbrug time for time og få
overblik over, hvor meget el du
bruger, når du vasker tøj, laver
mad, ser tv eller bare ligger helt
stille i din seng om natten. Alene
det at blive mere bevidst om
dit forbrug kan spare dig for op
til 10 procent på elregningen,
hvilket svarer til 520 kWh eller
1.040 kroner for en familie på to
voksne og to børn, der bor i hus.
2BRUG TØRRE-
SNOREN I TØRVEJR
Sluk tørretumbleren, og spar
både penge og CO2 ved at tørre
vasketøjet i haven. Hver gang
du bruger maskinen, bruger du
cirka 2,5 kWh eller 5 kroner.
Så hvis du normalt tørrer tøj
tre gange om ugen, er der altså
omkring 180 kroner at spare i
løbet af de tre sommermåneder.
3GIV GULV-
VARMEN FERIE
Husker du at slukke for gulv-
varmen på badeværelset om
sommeren? Hvis ikke, er det
en god idé at gøre det, da du
risikerer et stort varmespild om
sommeren, hvor du lufter mere
ud og ofte har døre og vinduer
stående åbne.
4SLUK CIRKULA-
TIONSPUMPEN
Om sommeren er det ikke
nødvendigt at have varme på.
Dermed er der heller ikke grund
til at have cirkulationspumpen
tændt, da den sender det varme
vand rundt i radiatorerne. Husk
dog at aktivere pumpen en gang
imellem ved at lade den køre i
10 minutter, så den ikke gror
fast. Ved at slukke pumpen i fire
måneder over sommeren, kan
du spare cirka 150 kWh eller
300 kroner, alt efter hvilken
pumpe du har.
5SLUK FOR
DE RØDE LAMPER	
Ved du, hvor mange af dine
elapparater, der egentlig står
på standby døgnet rundt? I
gennemsnit går 10 procent af
dit elforbrug til standby, så der
er god grund til at slukke helt
for dit tv, dvd-afspilleren og
hvad der ellers står på standby
hjemme hos dig.
6PAS PÅ KØLE-
SKABET I SOMMER-
VARMEN
Når det bliver rigtig varmt uden-
for – og dermed også indenfor
– sætter den høje rumtempe-
ratur dit køleskab og fryser på
overarbejde. Elforbruget stiger
med to til fem procent, når
varmen i køkkenet stiger, fordi
kompressoren skal køre i ekstra
lang tid. Derfor er det en god
idé at trække køleskabet lidt ud
fra væggen, så det lettere kan
komme af med varmen.
7BRUG
TÆND-SLUK-UR
Mange lader lyset være tændt,
mens de er på ferie, så huset
ikke ser forladt ud.
Sæt i stedet et tænd-sluk-ur
på de lamper, der
kan ses udefra,
og indstil det, så
lyset kun er tændt i
bestemte tidsrum,
hvor det er mørkt.
Det gør det også
mere troværdigt, at
lyset ikke er tændt
døgnet rundt.
8VASK DIT
TØJ VED LAVERE
TEMPERATURER
Når du vasker tøj, går største-
delen af elforbruget til at varme
vandet op. Derfor er der rigtig
mange penge at spare ved at
sænke temperaturen. Nedsæt
for eksempel vasketemperaturen
fra 60° til 40° og spar op til 50
procent af elforbruget.
9FYLD
VASKEMASKINEN
Det gælder om at udnytte kapa-
citeten i dine maskiner. Sørger
du for at fylde vaskemaskinen
helt hver gang i stedet for at
vaske lidt ad gangen, kan du
sagtens spare én 60-graders
vask (1 kWh) og én 40-graders
vask (0,5 kWh) om ugen. På den
måde sparer du 1,5 kWh på en
uge eller 78 kWh om året bare
ved at tænke dig om.
10VÆLG
MANUELLE
HAVEREDSKABER
Der findes efterhånden en lang
række eldrevne haveredskaber,
men vær opmærksom på, at
den ekstra hjælp også koster på
elregningen. Har du for eksem-
pel en eldreven plæneklipper, og
slår du græs én gang om ugen i
de tre sommermåneder, bruger
du 26 kWh eller 52 kroner i hele
sommerperioden.
En familie på fire i
et parcelhus bruger
i gennemsnit
5.200
kWh
om året, hvilket svarer til
cirka 10.400 kroner.
I sommermånederne juli,
august og september
bruger du
20%af dit samlede elforbrug.
Det er altså her, du
bruger allermindst el. Og
alligevel har du måske
mulighed for at sænke
elforbruget endnu mere.
Vi bruger i gennemsnit
40%af vores elforbrug til tv,
computer og anden un-
derholdningselektronik.
FAKTA
10
Nyttige spareråd
SPARETIP
Interview
Energi  Bolig • SEAS-NVE 9
at passe
		på miljøet”
Sebastian Klein tager aldrig færgen, forsøger
at spise mere kylling end oksekød og kan bruge timevis på
at overveje, hvilken slags sukker der er bedst for verden
at købe. Den kendte børnevært elsker naturen og gør alt,
hvad han kan, for at passe på den og miljøet – selv om det
nogle gange føles helt umuligt.
Tekst: Maria Præst · Foto: Thomas Howalt Andersen
[OMEGA]
[ALFA]
“Det er
10 SEAS-NVE • Energi  Bolig
E
n flok fugle i barndom-
mens have blev den
kvidrende start på
et liv med dyr for den unge
Sebastian Klein. Han havde
ikke set dem før og ville vide,
hvad det var for nogle.
“Jeg prøvede at slå dem
op i min fars røde leksikon
fra Gyldendal og fandt lige
præcis den rigtige fugl. Det
gav mig en form for kick,”
husker den 42-årige tv-vært
Sebastian Klein.
“Jeg har altid syntes, at dyr
var spændende. Sådan har
mange børn det, men for mig
har det ligesom bare hængt
ved,” forklarer han.
Sebastian Klein fik sit gen-
nembrud som Dr. Pjuskebusk
i ‘Naturpatruljen’ og har i snart
20 år været børnevært på
DR’s mange naturprogram-
mer. Senest har han lavet
‘Sebastian på dybt vand’, hvor
han har været med til at flytte
farlige fisk fra Charlottenlund
Akvarium til Den Blå Planet.
Men at interessen for dyr
og naturen skulle blive hans
levevej, stod på ingen måder
skrevet i kortene. Den rød-
hårede dreng voksede op på
Amager med sine forældre,
skuespillerne Lykke Nielsen
og Jesper Klein, og ingen
af dem havde dengang den
store interesse i hverken
natur eller miljø.
“Min mor var barn af byen,
og min far påstod altid,
at han var mere teoretisk
interesseret i naturen, så min
interesse for naturen er mere
opstået af min egen nysger-
righed,” fortæller Sebastian
Klein.
Det starter hos os selv
Som naturelsker ligger det
ham meget på sinde ikke
alene at værne om vores
omgivelser, men også at få
andre til det. Og her var bør-
nene et oplagt sted at starte.
“Naturen er altafgørende –
det vigtigste, der er – og det
er alfa og omega at passe på
miljøet. Jeg elsker naturen, og
derfor er det vigtigt for mig at
give min viden og begejstring
videre til næste generation.
For det, vi holder allermest
af, er også det, vi passer
allerbedst på. Jeg er heldig,
at jeg har fået lov til at bruge
tv-mediet i en tid, hvor det
stadig har gennemslagskraft,
og har kunnet nå ud til den
mest magtfulde gruppe af
alle: børnene. Dyr er en god
måde at sælge naturen på.
De er nemmere at relatere sig
til,” forklarer Sebastian Klein.
Men han er også meget
bevidst om, at det lige så
meget starter hos ham selv.
Derfor tænker han meget
over, hvordan de forskel-
lige ting, han foretager sig,
påvirker verden i forhold til
CO2-udslip, energiforbrug
og forurening. Han tager for
eksempel aldrig færgen, når
han skal til Jylland, fordi den
forurener meget mere end at
tage bilen.
“Det gælder om at tænke
sig om og være bevidst om,
at vi bruger af jordens res-
sourcer – bare ved at være
her. Vi skal selvfølgelig huske
at slukke lyset, ikke lade
vandet løbe, når vi børster
tænder, og alt det der. Det er
fint, men det er ikke det, der
virkelig rykker. Jeg tror, be-
vidstheden er det, der medfø-
rer det mest nænsomme
energiforbrug,” fortæller han.
Men det er ikke altid lige
nemt at være så bevidst.
Æbler og rådyr
Sebastian har eksempelvis
brugt timevis foran super-
markedets hylde med sukker
for at finde ud af, om det nu
er bedst for verden at købe
økologisk rørsukker eller den
hvide, raffinerede sukker fra
Lolland.
Vær bevidst
Vi skal ikke være fanatiske,
men så længe vi er bevidste
om, hvad vi gør forkert, med-
fører det i længden det mest
nænsomme energiforbrug.
Udsæt dine behov
I princippet koster det energi,
hver gang vi bruger penge. Så
hvis du overvejer at købe ny te-
lefon, køleskab eller tv, gælder
det om at udsætte dit behov, så
længe som muligt. Så ender du
med at købe mindre, og dermed
at spare mere energi.
Spar på toiletudtrækkene
Til min kones store irritation
har jeg ikke noget imod at
tisse på toilettet, uden at mine
drenge har trukket ud. For
miljøets skyld er det et godt
sparetip – det er bare ikke for
de sarte.
SEBASTIANS TRE ENERGITIP
Interview
Sebastian Klein elsker
naturen og sætter en stor
ære i at give sin begejstring
videre til børn og unge.
Energi  Bolig • SEAS-NVE 11
12 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Interview
“Det økologiske rørsukker
er højst sandsynligt det sun-
deste for mig og min familie,
men det er også dyrket et
sted som Afrika, Asien eller
Sydamerika. Så har det større
energimæssige konsekvenser
for verden at få det transpor-
teret til Danmark, end hvis jeg
vælger det danske industri-
sukker? Jeg ved det stadig-
væk ikke,” siger Sebastian og
ryster på hovedet.
Generelt er han lidt
småreligiøs, i forhold til hvad
han spiser, men han er ikke
fanatisk. Han elsker nemlig
kød, selv om han skammer sig
lidt over at spise det.
“Jeg har ofte tænkt over,
om jeg skulle blive vegetar
– ikke fordi det er synd for
dyrene, men fordi det er det
bedste for miljøet. Men jeg
elsker kød, så derfor for-
søger jeg i stedet at skrue
lidt ned for kødforbruget og
spise mest kylling i forhold til
Født den 20. juli 1972 og
vokset op på Amager med
sine forældre, Jesper Klein
og Lykke Nielsen.
Børne-tv-vært, som har
medvirket i en lang række
naturprogrammer for de
mindste. Han fik sit gen-
nembrud som Dr. Pjuske-
busk i ‘Naturpatruljen’ og
har senest lavet ‘Sebastian
på dybt vand’ og ‘Sebastian
indefra’. Er desuden en ivrig
ornitolog.
Har som skuespiller med-
virket i flere ‘Far til fire’-film
og er også forfatter til flere
børnebøger om dyr.
Turnerer også landet rundt
som børneunderholder – i
øjeblikket med ‘Sebastians
skøre safarishow’ og ‘Det
sygeligt seje cirkusshow’.
Bor på Amager med sin
kone, Rikke, og deres to
sønner, Sylvester, 13 år, og
Christopher på 10 år.
okse- og svinekød, da kylling
koster klart mindst i energi at
producere,” forklarer han.
Til gengæld spiser han
aldrig ål, fordi den er ved at
uddø. 99 procent af bestan-
den af den europæiske ål
er forsvundet i løbet af de
seneste 30 år.
Sebastian holder en tæn-
kepause.
“I virkeligheden burde vi
bare spise æbler og rådyr.
Vi har masser af æbler i
Danmark, og de er ikke særlig
energikrævende at dyrke. Og
så vrimler det med rådyr, så
det ville være det allerbedste,”
siger han med et stort smil.
For Sebastian Klein er
spørgsmålet også, hvad der
er sundt for ham selv, og hvad
der er sundt for verden. Som
udgangspunkt er økologi godt
for både miljøet og vores sund-
hed, men nogle gange hænger
de to ting ikke sammen:
“Det er for eksempel godt
for verden at spise pasta. Det
er nemt at producere og bru-
ger ikke meget energi, men
til gengæld indeholder pasta
mange kulhydrater, som ikke
er så sundt for mig. Generelt
ser jeg nok mere på, hvad der
er godt for verden, end hvad
der er godt for mig selv, men
det er altså lidt af en jungle
at finde rundt i.”
En jungle, som Sebastian
også forsøger at opdrage
sine to sønner til at være be-
vidst om at navigere rundt i.
Opmærksom på madspild
Sebastian er far til Sylvester
på 13 år og Christopher
på 10 år, som han har med
sin kone, Rikke, og som alle
andre fædre forsøger han at
give sine værdier videre til
ungerne – men trods sin bag-
grund tror han ikke, at han
har mere held med det end så
mange andre.
“Vi snakker meget om
natur, klima og miljø der-
hjemme. Nogle gange ryger
det hen over hovedet på dem,
men indimellem lykkes det at
trænge igennem. Jeg laver
for eksempel nogle gange ær-
tesuppe eller kartoffelsuppe,
som er skidegodt for miljøet,
men måske lidt kedeligt, og
så siger jeg altid til dem,
at det er så godt for hele
verden, at vi spiser det i dag.
Så glider det lidt lettere ned,”
forklarer han med et smil.
Husk at være bevidst
Familien Klein er derudover
også meget opmærksom på
madspild.
“Vi danskere smider en
tredjedel af vores mad ud
– det er helt grotesk. Dér
forsøger vi at få brugt alle
rester. Vi laver altid en stor
røvfuld mad ad gangen, så vi
får brugt alle råvarerne, og så
smider vi den ekstra portion i
fryseren. Men det giver andre
problemer, fordi vi så bruger
masser af energi på at have
en fryser tændt. Kan du godt
høre det? Det er lige meget,
hvad du gør, så bruger du
energi på den ene eller den
anden måde,” siger han og
tager en tår af sin cola.
“Se også bare den her
cola. Det har kostet en masse
energi at producere den. Og
så er der isterninger i – de
koster også energi. Og hvad
med den skive lime der – hvor
kommer den fra? Du kan blive
helt sindssyg, når du først
begynder at tænke over alle
de små ting,” konstaterer han.
Og det er heller ikke
meningen, for der skal også
være plads til at leve. Derfor
drikker Sebastian Klein sin
cola alligevel – og nyder den.
For han tror på, at så længe
vi er bevidste om, hvad vi gør
forkert, kommer vi til at sætte
et lidt blidere energifodspor
på jordkloden. ∫
“Vi laver altid en stor røvfuld mad
ad gangen, så vi får brugt alle rå-
varerne, og så smider vi den ekstra
portion i fryseren.”
Sebastian
leinK
Det kan indimellem
være svært at gen-
nemskue, hvordan
man bedst passer på
miljøet. Selv for en
naturelsker.
Se flere billeder og
film: facebook.com/
seasnve
Energi  Bolig • SEAS-NVE 13
SEAS-NVE fik i 2014 nyt
telefonsystem, og vi har
arbejdet med processerne i
kundecentret, så kollegerne
dér har fået endnu mere tid
til at fokusere på det, der er
vigtigt: dig. I løbet af 2014
fik vi knap 200.000 opkald
– 90 procent af dem blev
besvaret inden for et minut.
S
EAS-NVE kom styrket ud af
2014 og står godt rustet til at
hjælpe regionen og andelsha-
verne igennem den grønne omstilling og
digitaliseringen af regionen.
Regnskabsåret 2014 blev et rigtig
godt år for de sjællandske andelshavere
i SEAS-NVE. Overskuddet før skat blev
på 209 millioner kroner, og energikon-
cernens omsætning voksede markant
med 18 procent til 3,9 milliarder kroner.
“Det er et succesfuldt regnskab, hvor
både omsætning og overskud er steget
i forhold til året før. Vi har indfriet mål-
sætningerne for 2014, og SEAS-NVE
står godt rustet til fremtidens udfordrin-
ger,” fortæller Jesper Hjulmand, der er
administrerende direktør i SEAS-NVE.
I starten af 2014 overtog SEAS-NVE
80 procent af aktierne i havmølleparken
Rødsand 2 syd for Lolland. Derved blev
vi en af Danmarks største producenter
af vedvarende energi, og investeringen
har sat sit præg på årsregnskabet ved
at bidrage med et overskud på 117 mil-
lioner kroner.
Elforsyning i verdensklasse
Den 17. december 2014 afsluttede vi
et af Danmarks største infrastrukturpro-
jekter: kabellægningen af elnettet, hvor
de gamle luftledninger bliver erstattet af
kabler i jorden. Projektet blev igangsat
i 2002, og det blev afsluttet til den
aftalte tid, i den aftalte kvalitet og til den
aftalte pris. Projektet har givet værdi til
andelshaverne, som i dag har elforsy-
ning i verdensklasse. Du kan læse en
reportage fra afslutningen af kabellæg-
ningsprojektet i sidste nummer af Energi
 Bolig på seas-nve.dk/eb
	 “Vi har i mere end 100 år opretholdt
forsyningssikkerheden til andelshaverne,
og 2014 er ingen undtagelse. Tværti-
mod. Det gennemsnitlige antal minutter,
andelshaverne var afbrudt, endte på
beskedne 15,4. Det er 8 minutter og
30 sekunder mindre end året før. Der
er rekordhøj elforsyning,” siger Jesper
Hjulmand.
SEAS-NVE og jyske NRGi blev i
2014 enige om at sammenlægge de to
selskabers fiberaktiviteter. Det fælles
selskab, Fibia, er et af Danmarks største
fibernetselskaber og vil i de kommende
år sætte yderligere fart på udrulnin-
gen af stabilt og lynhurtigt internet til
andelshaverne.
“Vi har opnået gode økonomiske
resultater, og vi har eksekveret på vores
strategi. Derfor er jeg naturligvis stolt
af regnskabet og taknemmelig for den
store indsats, alle mine kolleger gør hver
dag for at sikre, at vi skaber værdi for
vores andelshavere, og at vi når vores
mål,” siger Jesper Hjulmand.
Årets andet kvartal er lig med vores årsrapport, som vil
give et detaljeret indblik i vores aktiviteter. Og der er
mange gode historier fra 2014 at fortælle om SEAS-NVE.
2014: Et godt år
for SEAS-NVE
SEAS-NVE lancerede i
2014 flere spændende
tiltag til glæde for andels-
haverne, blandt andet vores
partnerskab med Coop,
hvor kunderne har mulighed
for at optjene Cooppoint
ved at binde deres elaftale
sammen med deres Coop-
fordelskort.
TO
NUL
ET
FIRE
Årsrapport2014
SEAS-NVEA.m.b.A.
CVR-nummer:68515211
Årsrapport
Guide
Detbetalerdufor,
nårdukøberel
Transport,afgifter,el,abonnement.Beløbetpådinelregningdækkeroveren
masseforskelligeposter.Blivklogerepå,hvaddinepengeegentliggårtil.
Tekst:PeterKlar·Illustration:iStock
Enalmindeligfamiliepåfirepersonerbrugertypisk
5.200kilowatttimer(kWh)omåret.Herfårduen
oversigt*overdeforskelligeposterpådinelregning,
sådupræcistkanse,hvaddufårfordinepenge.
EL
13%KøbafeliDanmarkskerpåmarkedsvilkår,hvorprisen
bliverafgjortafudbudogefterspørgsel.SEAS-NVEkøberel
tilaktuelindkøbsprispådenskandinaviskeelbørsNordPool
Spot.Deterenråvarebørs,hvordenråvare,derhandles,
altsåerstrøm.Efterindkøbetafelerdetsåenergiselska-
bernesproduktudvalgogprispolitik,derafgør,hvadduskal
betale.
DubetalerforhverkWh,dubruger.Dukankøbeelhosan-
dreenergiselskaber,mendeterditlokalenetselskab,SEAS-
NVE,somduskalafregneskatter,afgifterogtransport
med.Denel,derhandlespåNordPoolSpot,eretblandings-
produktproduceretafblandtandetvindmøller,vandkraft,
kernekraftogkraftvarmeværker.
ABONNEMENT
NETSELSKAB
5%SEAS-NVEerbådeetelselskabogetnetselskab.
Deternetselskabet,derejerkablerne/elnetteti
SEAS-NVE’sforsyningsområde.Netabonnementet
harenfastpris,somdubetalerforatkunnebruge
netselskabetselnet.Netabonnementeteruafhæn-
gigtafditforbrugogfastsættesafnetselskabet.
AFGIFTER
38%**
Langtdenstørstepostpådinelregningbeståraf
afgiftertilstaten.Nårmomsentagesmed,går57pro-
centafdineludgifttildendanskestatskasse–der-
medharDanmarkdenhøjesteelbeskatningiEuropa.
SomditnetselskaberdetSEAS-NVE’sopgaveat
opkræveskatterogafgifterpåstatensvegne.Dine
udgiftertildennepostvilværedesamme,uansethvor
ilandetdubor,oghvilketelselskabduhar.
*Udregningenerlavetpåbaggrundafpriseniapriloghartagetudgangspunkti,atmanharBasisEnergisomsitelprodukt.Detbetyder,atder
erensamletudgiftpå12.136,80kroneromåret.
**Dubetalerenrækkeforskelligelovpligtigeafgifterogskatter:Elafgiftenerenfaststatsligafgift,somi2015udgør84,7øre/kWh.Andre
afgifterereldistributionsbidraget(4øre/kWh)ogenergispareafgiften(6,25øre/kWh),dertidligerehedCO2-afgift.
TRANSPORTAFEL
11%Dubetalerfor,atdenel,dumodtager,blivertransporte-
retgennemkablerne/elnettetogfremtildinstikkontakt.
Deterditlokalenetselskab,SEAS-NVE,derejer,oghar
ansvaretfor,kablerneielnettetogsørgerforvedligehol-
delseogudbygning.Dubetalerogsåtreprocenttildet
overliggendetransmissionsnetiDanmark,somejesaf
detstatsligeselskabEnerginet.dk.
MOMS
20%Dubetalerikkekunmomsafprisenpå
dinstrøm,menogsåafafgifter,skatter
ogdentransport,derskaltilforatføre
strømmenfremtildig.
Vilduvidemere?
Dukanlæsemereom,hvaddeøvrige
punkterpådinelregningbetyder,iEnergi
Bolignummer33,hvorviharanalyseret
eteksempelpåenelregning(Indsætlink–
detkommer).
ABONNEMENT
LEVERANDØR
1%Udoverprisenforditforbrugafelbetalerdu
etfastabonnementtildenleverandørafel,du
harvalgt.Abonnementeteruafhængigtaf
ditforbrug.HvisduharvalgtSEAS-NVEsom
leverandør,betalerdui201512,50kroner
inklusivemomspermånediabonnement.
OFFENTLIGE
FORPLIGTELSER(PSO)
9%PSOerenforkortelseforPublicServiceObligations,også
kaldetPSO-afgift.Deterenekstrastatsligafgift,som
sikrerforsyningssikkerhedeniDanmark,ogsomermedtil
atfinansiereomstillingentilmerevedvarendeenergi.Ved
atbetalefordisseoffentligeforpligtelserbidragerduvia
Energinet.dktil,atDanmarkkanopførenyeanlæg,derer
baseretpåmiljøvenligebrændsler.NårdubetalerPSO,
støtterduogsåforskningi,ogudviklingaf,nyeenergiløs-
ninger,ligesomduermedtilatbetaleudgiftertilattilslutte
decentraleanlægogvindmøller.Iperioder,hvorelprisener
lav,stigertariffenpådeoffentligeforpligtelser.PSO-afgif-
tenvariererkvartalsvist.
16 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Hvad sparer du med en ny vandhane, og hvornår tjener en varmepumpe sig
hjem? Kan man få tilskud til energiforbedringer i sit hjem? Det og meget
mere fik familien Roediger svar på, da deres hus fik et energitjek.
Tekst: Karen Greve · Foto: Jeppe Carlsen
D
et giver god mening at
få din bolig gået igen-
nem af en fagmand, når
vi taler energiforbedringer i dit
hjem. Men hvordan fungerer
sådan noget egentlig?
	 Vi fulgtes med Jens Christi-
ansen fra Vejrhøj Energi  VVS
på et energitjek hos en familie
for at blive klogere på deres
energiforbrug – og det viste sig,
at der er en hel del, både stort
og småt, vi alle formentlig kan
gøre for at spare på energien.
Energitjek på Anemonevej:
Pengene fossede ud
af husholdningskassen
HVEM: Per Roediger, tag-
dækker, og Lene Roedi-
ger, ansat i hjemmeplejen.
De har sønnen Kristian på
12 år.
HVAD: Et parcelhus på
148 kvadratmeter fra
1978, som familien købte
i 2000. Dengang fik
huset en tur med ny gulv-
varme i stue, køkken og
badeværelser og ny isole-
ring af loftet. Familien har
desuden løbende skiftet
vinduerne, undtagen i
stuen. Der bliver derfor
ikke lavet udskiftning af
vinduer og efterisolering i
denne bolig.
HVOR: Kundby ved
Svinninge.
HVORFOR: Efter 15
år i huset føler familien
Roediger, at det er tid
til forbedringer, der kan
reducere deres energi-
forbrug. De er særligt
interesserede i at skifte
deres gasfyr ud med
en varmepumpe, men
vil også høre, om der er
andre områder, hvor de
kan spare penge.
HVORDAN: Familien
Roediger har inviteret
Vejrhøj Energi  VVS til
et energitjek, hvor Jens
Christiansen i løbet af
et par timer gennemgår
huset fra a til z.
Familien Roediger er klar til energitjek
Energitjek
Energi  Bolig • SEAS-NVE 17
JENS CHRISTIANSEN
VVS-MESTER
Jens Christiansen udførte alene
sidste år 90 energitjek i private
boliger samt i private og of-
fentlige virksomheder. Han kan
alle relevante tal i hovedet: Hvor
meget du sparer ved natsænk-
ning, hvor mange liter vand, der
løber ud under et 10 minutter
langt brusebad m.m.
Familiens 12-årige søn, Kri-
stian, bliver snart teenager,
og det plejer at kunne ses
på el- og vandregningen.
Derfor mener både Lene og
Per, at det er et godt tids-
punkt med en energimæs-
sig opgradering af huset.
FRA GASFYR TIL VARMEPUMPE
Familiens gasfyr har 15 år på bagen. Jens Christiansen råder med
det samme til at skifte det ud med en luft-til-vand-varmepumpe, der
årligt vil spare familien for 6.600 kroner. Desuden sparer de lidt eks-
tra på at efterisolere deres varmerør i samme omgang. Installering
af den nye varmepumpe kræver ikke gravearbejde. Rørene kan træk-
kes ind via loftet i løbet af to-tre arbejdsdage, og Jens Christiansen
lover Lene Roediger en midlertidig varmepumpe, hvis udskiftningen
skal foregå om vinteren, så ingen får kolde tæer undervejs.
	 Ifølge VVS-mesteren opnås den største besparelse ved skift til en
varmepumpe, hvis man skifter fra oliefyr eller elvarme.
SKIFT TIL NYE
DIGITALE VENTILER
I stue, køkken og bad er der
gulvvarme. VVS-mesteren
træder ind på børnevæ-
relset og demonstrerer,
hvordan en teenager gerne
åbner vinduet uden at
justere termostaten.
	 “Det er jo smart med
en digital ventil, der selv
skruer ned, når han åbner
vinduet. Og som desuden
har nattesænkning,” forkla-
rer Jens Christiansen.
Mulighed for energisparetilskud
Uanset hvor i landet du bor, har du mulighed for at få et
energisparetilskud fra SEAS-NVE. SEAS-NVE har en lang
række samarbejdspartnere over hele landet, der gerne
hjælper dig med at få et overblik over, hvad du kan få
tilskud til.
18 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Energitjek
DET FOSSER UD AF HUSHOLDNINGSKASSEN
Ved hjælp af vandmåleren tjekker håndværkeren, hvor meget vand der løber ud
af køkkenvandhanen på et minut. Her er noget at komme efter for de spare-ivrige.
Fem liter per minut. Det bliver til en del liter vand på årsbasis. Familien kan spare
4.300 kroner om året på at skifte til nye vandhaner og brusere med vandspare-
blandingsbatteri. En lille investering, der er tjent hjem i løbet af et til to år.
Hvilken varmekilde har din
bolig? Gamle oliefyr eller el-
varme er de største energisynde-
re. Der kan spares op til 14.000
kroner årligt ved udskiftning af et
oliefyr med en varmepumpe.
Hvordan er din bolig isole-
ret? Mange ældre huse har
ikke tilstrækkelig isolering, så der
kan være mange penge at hente
ved at isolere lofter og ydermure.
Otte ud af 10 hjem er dårligt
isolerede omkring rør.
Hvor gamle er dine vinduer?
Det er en dyr investering at
skifte vinduer i din bolig, men hvis
du har råd til investeringen, betaler
det sig på sigt. Du kan som tom-
melfingerregel regne med at spare
10 procent om året på din varme-
regning ved at skifte gamle vinduer
med nye, men det afhænger af
mange forhold, så tjek altid med en
energirådgiver først.
Hvor meget energi bruger
dit køleskab og din fryser?
Gamle hårde hvidevarer kan være
energislugere. Især hvis du for
eksempel har en kummefryser af
ældre dato stående. Overvej at
skifte den ud.
Hvor meget vand bruger
du? Du bør tjekke dit vand-
forbrug for både vaskemaskine,
vandhaner, brusere og toiletter.
Har du haft en professio-
nel rådgiver ude? Du bør
altid rådføre dig med en faglig
ekspert, inden du går i gang med
forbedringer. Du har brug for et
samlet billede af dine behov, for
det hjælper ikke at skifte til en god
varmekilde med en varmepumpe,
hvis al opvarmningen siver ud gen-
nem et dårligt isoleret loft. Spørg
til prisen for et energitjek. Det kan
i flere tilfælde være gratis.
2, 4, 6 ELLER 8 LITER?
Familiens to toiletter har ganske
vist allerede spareskyl, men de
er over fem år gamle, og derfor
skyller de enten seks eller otte
liter ud ad gangen. Nye toilet-
ter nøjes med to eller fire liter
for hvert tryk på knappen. Det
anslås derfor, at familien vil
spare 2.200 kroner årligt med
nye toiletter. Rådet er at tjekke
fakta grundigt, når man er på
toiletshopping, da et par nye
toiletter kan være tjent ind på
et par år.
1
Energitjek af dit hus
2
3
4
5
6
spørgsmål
du bør overveje:6
Energi  Bolig • SEAS-NVE 19
	 “Vi vil bestemt kigge nærmere på flere
fornyelser. Desuden er det jo også rart at 		
		 spare lidt energi for miljøets skyld –
	 så vores søns fremtid bliver lidt grønnere.”
Per Roediger
D
et er blevet tid til resultatet af
dagens anstrengelser. Jens
Christiansen sætter sig ved køk-
kenbordet og forklarer investeringer og
tal for familien.
Han har regnet ud, at de samlet kan
spare cirka 13.100 kroner om året, hvis
de investerer 111.000 kroner i nye toi-
letter, brusere, vandhaner, rørisolering,
en cirkulationspumpe, en varmepumpe
og nye termostater. I løbet af bare syv år,
bliver det en overskudsforretning. Fami-
lien nikker på den anden side af bordet:
“Vi er meget positive. Det er altid fint
at spare penge, og vi var godt klar over,
at fyret snart ikke kan mere. Så vi vil be-
stemt kigge nærmere på flere fornyelser.
Desuden er det jo også rart at spare lidt
energi for miljøets skyld – så vores søns
fremtid bliver lidt grønnere,” siger Per
Roediger.
Vælger familien at følge håndværke-
rens anbefalinger og investerer i rørisole-
ring, cirkulationspumpe, termostater og
en varmepumpe, har de mulighed for at
få et energisparetilskud. I familien Roedi-
gers tilfælde vil de foreslåede investe-
ringer, ifølge VVS-mesteren, udløse et
tilskud på 12.850 kroner fra SEAS-NVE.
For at opnå tilskuddet forudsætter det
dog, at VVS-mesteren regner tilskuddet
med i sit tilbud. Når først tilbuddet er
afgivet, kan man ikke efterfølgende få
energisparetilskuddet ind i regnestykket.
ALLE DETALJER
I RAPPORTEN
Efter et energitjek får fa-
milien en rapport, hvor de i
detaljer kan se beregninger på,
hvilke energiforbedringer de kan
vælge at investere i. Rapporten
tager hensyn til, hvor mange
personer der er i husstanden,
husets størrelse og alder og de
specifikke målinger på deres
forbrug. I rapporten vil de også
kunne se tilbagebetalings-
tiden på de enkelte dele af de
energiforbedringer, de vælger
at bestille.
HENT GODE RÅD
Når du vil energiforbedre din
bolig, vil vi anbefale, at du
gør din håndværker opmærk-
som på, at der kan søges om
energisparetilskud. Du kan
læse mere om energispare-
tilskud på
seas-nve.dk/tilskud
Du kan for eksempel få
energisparetilskud til:
• Efterisolering
• Varmepmper
• Energivinduer
• Solvarme
Du kan ikke få tilskud til:
• Punkterede termoruder
• Hårde hvidevarer
• Ruder, der er revnet
• Solceller
HUSK:
Energisparetilskuddet skal
stå i både tilbud og faktura
fra håndværkeren.
Resultat
Familien kan spare
13.100 kroner årligt
20 SEAS-NVE • Energi  Bolig
hænger i luften
Mange forbinder droner med fjerne krige, men faktisk vil de fører-
løse luftfartøjer højst sandsynligt blive en vigtig del af fremtiden
for os alle. De vil ikke alene give os ny viden om verden, dronerne vil
også kunne redde menneskeliv – og måske endda flyve dig på ferie.
Tekst: Morten Steiniche · Foto: Little Smart Things og iStock
orestil dig en fremtid,
hvor piloten på char-
terflyet er erstattet af
en computer, og hvor pizzaen
leveres til døren af en lille
helikopter. Det er nærmest
kun fantasien, der sætter
grænser for, hvad dronerne –
de førerløse fly – i realiteten
kan bruges til. Allerede nu
kan droner redde menneske-
liv, og de kan give os en helt
ny viden om verden. Droner er
simpelthen blevet et uund-
værligt værktøj for alle fra
ingeniører til landmænd og
nødhjælpsarbejdere.
Ny teknologi har gjort, at de
er mindre kostbare og mere
effektive end
tidligere – og vi
har kun endnu
set begyndel-
sen på alt det,
som dronerne
kan bruges til.
“Droner er
billige, de er
gode til at lave
systematisk
arbejde, og
så er de sikre
i den forstand, at de ikke
sætter piloters liv på spil,
eftersom de er førerløse,”
siger Esben Nielsen, direktør
og grundlægger af den dan-
ske dronevirksomhed Little
Smart Things.
Han er – som de fleste
andre, der beskæftiger sig
med innovation – sikker på, at
dronerne vil få stor betydning
for en lang række områder i
fremtiden.
Finder overlevende på havet
Lige siden østrigerne i midten
af 1800-tallet sendte droner
i form af ubemandede luft-
balloner med bomber ind over
Venedig, har udviklingen af
dronerne opereret i militært
regi. Indtil for ganske få år
siden. Nu er teknologierne
nemlig blevet så gode og bil-
lige, at det kan
betale sig at
udvikle droner
til ikke-militære
formål.
Little Smart
Things er en
af de virksom-
heder, der
udvikler profes-
sionelle droner
til blandt andet
kortlægning og
inspektionsopgaver. Firmaet
har to slags droner. Den ene
drone ligner en flyvemaskine,
og den anden ligner en heli-
kopter.
REMTIDENF
F
“Metroen i
København er en
slags drone, så
hvorfor ikke også
transportere
mennesker med
førerløse fly?”
Droner bruges i dag blandt
andet til at opmåle landska-
ber. Om nogle år vil de nok
transportere gods. Endnu
længere ude i fremtiden
venter persontransport med
droner. Måske.
Droner
DET SKAL DU HUSKE, HVIS
DU BLIVER DRONE-EJER
Dronen må højst veje 25
kilo. Vejer den mere, er
den omfattet af reglerne i
luftfartsloven. Læs mere om
reglerne på Trafikstyrelsens hjem-
meside, trafikstyrelsen.dk
Dronen må ikke flyve
højere end 100 meter, så
den ikke kommer i konflikt
med andre fartøjer.
Der skal være minimum
150 meter til bymæs-
sig bebyggelse og større
offentlige veje, for at dro-
nerne ikke generer beboere, trafik
eller fodgængere.
Du skal hele tiden være i visuel
kontakt med dronen under flyv-
ningen.
Blandt kunderne er rådgiv-
ningsvirksomheden COWI,
der bruger droner til at måle
højdeforskelle i landskaber.
Den viden har ingeniørerne
brug for, når de skal bygge
nye bygninger, for at kunne
måle højdeforskelle i land-
skabet og dermed undgå at
bygge skævt. Dronerne flyver
hen over områder og måler på
kort tid millioner af punkter i
landskabet.
Derudover er Little Smart
Things ved at specialisere sig
i droner til maritime formål.
Det er et projekt, som firmaet
er i gang med at udvikle sam-
men med DTU Space, under
Danmarks Tekniske Universi-
tet og Aalborg Universitet.
“Dronerne til søs bruges til
‘search and rescue’-opgaver,
hvor termiske kameraer (der
kan se infrarødt, og som
reagerer på varmeforskelle,
red.) afsøger store havområ-
der for overlevende. Et andet
område er isovervågning. Det
er vigtigt for, at skibene ikke
skal sejle ind i isen. Satellitter
er nemlig ikke i stand til at
se is, men det kan dronerne,”
forklarer Esben Nielsen, der
i 2014 blev kåret til Årets
Iværksætter af Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter.
Ifølge Esben Nielsen er der
næppe nogen tvivl om, at
droneteknologien vil erstatte
en stor del af den traditio-
nelle luftfartsindustri.
“I første omgang vil
dronerne overtage opgaver,
hvor der skal transporteres
måleudstyr til at måle et
eller andet op. Det gør vi
allerede i dag. Næste skridt
er transport af gods, men det
ligger nogle år ude i fremti-
den. Endnu længere ude i
fremtiden er der selvfølgelig
persontransport med droner.
Metroen i København er en
slags drone, så hvorfor ikke
også transportere mennesker
med førerløse fly?” spørger
Esben Nielsen.
På sigt forestiller han sig
også, at dronerne vil over-
tage nogle af de funktioner,
som satellitterne har. Det
kunne være udbredelse af
internet i områder, som er
svære at dække med master,
for eksempel i bjergrige områ-
der. Her kan droner svæve
i luften og sørge for, at folk
kan komme online.
“Det kræver, at man har
droner, der kan flyve i meget
lang tid, men der går for-
mentlig ikke mere end 10 år,
før vi har droner, der kan flyve
i mange døgn ad gangen.”
Sikkerhed skal være bedre
Myndighederne har opstillet
en række skrappe krav for
flyvning af droner. Det skyldes
blandt andet, at sikkerheden
stadig er et område, hvor tek-
nologien ikke er god nok.
Esben Nielsen sammen-
ligner nutidens dronetek-
nologi med flyteknologien i
“Der er ingen
tvivl om, at vi kan
bruge dronerne
til langt mere end
det, vi må lige nu.”
Det bliver dronerne brugt til i dag
I film- og tv-branchen
er man begyndt at
bruge droner til
optagelser i stedet
for bemandede heli-
koptere.
Droner bruges til at
identificere ukrudt i
markerne. Det sparer
brugen af pesticider.
Droner flyver medi-
cinsk udstyr til ufrem-
kommelige områder.
I Uganda bruger man
droner til at beskytte
elefanterne mod
krybskytter.
En restaurant i Singapore
bruger droner til at aflaste
arbejdet for tjenerne. Ma-
den flyves med en drone
fra køkkenet til særlige
borde i restauranten, hvor-
fra tjenerne så bærer mad
og drikkevarer det sidste
stykke vej til gæsterne.
Droner bruges til mil-
jøundersøgelser, hvor
de undersøger atmo-
sfæren og foretager
partikelmålinger.
25 kg
100 m
150 m
Droner
Energi  Bolig • SEAS-NVE 23
H
os Beredskabs-
styrelsen Sjælland
i Næstved er de i
fuld gang med at lære at
flyve med droner. Det er
planen, at de to droner, som
Beredskabsstyrelsen har
anskaffet, skal indgå som
del af beredskabet.
“Vi er i øjeblikket i gang
med forsøgsperioden. Det er
et pilotprojekt, hvor vi bruger
droner til visse opgaver, for-
tæller Brian M. Wesselhoff,
sektionschef i Beredskabs-
styrelsens nationale bered-
skab og den administrativt
ansvarlige for styrelsens to
droner – en fastvinget og en
rotorbaseret model.
Naturkatastrofer
Han henviser til, at dronerne
eksempelvis har været
på missioner på Balkan i
forbindelse med oversvøm-
melserne i maj 2014, hvor
dronerne blev brugt til at
lokalisere de oversvøm-
mede områder. Dronerne
har også været i brug i
Sierra Leone i Afrika, hvor
de blev sendt ud for at finde
vand. Herhjemme var de i
brug i sommerhusområdet
Hyllingeriis ved Skibby, da
stormen Bodil satte det
meste af byen under vand.
Her blev dronerne brugt til
at dokumentere skaderne.
“Med dronerne kan vi
flyve ind i områder, hvor vi
ikke selv kan være. Det kan
for eksempel være ved na-
turbrande, bygningsbrande,
olieforurening, eller hvis
der er forurening i luften,”
forklarer Lars Mattich,
beredskabsmester hos Be-
redskabsstyrelsen Sjælland
i Næstved.
Overvågning
Han fortæller også, at der
er stor forskel på, hvad de
to droner skal bruges til.
“Den fastvingede drone
er god til at lave kort over
områder, og det er en fordel
ved for eksempel oversvøm-
melser, hvor et terrænkort
kan vise os, hvor vandet
vil løbe hen. Med helikop-
terdronen har vi mulighed
for at hænge stille over et
objekt. Det er brugbart til
blandt andet overvågning.”
Begge droner kan tage
termiske billeder, der regi-
strerer varmeforskelle. Det
er nyttigt til eksempelvis
eftersøgning af personer. ∫
Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved
er hjemsted for to droner, der kommer til
at operere over hele landet.
1930’erne eller 1940’erne.
“Den helt afgørende forskel
på normal luftfart og flyvning
med droner er, at piloten på
et traditionelt fly sidder inde
i selve maskinen, hvorimod
dronepiloten potentielt kan
være mange kilometer væk fra
den. For at droneflyvningen
skal være så sikker som mulig,
kræver det derfor, at vi har
nogle meget effektive og sikre
måder at kommunikere med
dronen på, så det ikke går ud
over mennesker, hvis kommu-
nikationen fejler, og dronen fal-
der ned,” siger Esben Nielsen.
“Der er ingen tvivl om, at vi
kan bruge dronerne til langt
mere end det, vi må lige nu.
Vi kan flyve kæmpestore fly
hen over byer, uden at flyene
falder ned. Det samme skal
vi også kunne gøre med dro-
nerne. Det er der, vi skal hen
i løbet af de næste år,” lyder
det fra dronedirektøren. ∫
Droner indtager
beredskabet
Droner blev også
brugt under de
Olympiske Vinterlege
i Sotji i 2014 til at
filme under skiløb og
snowboardkonkur-
rencerne.
Under humanitære
katastrofer bruges
droner til at skabe
geografisk overblik.
Kulturministeriet har
en drone, der holder
øje med, om der kom-
mer skader på de
historiske bygninger.
Esben Nielsen, direktør
og grundlægger af dro-
nevirksomheden Little
Smart Things, med en
af sine droner.
Brian M. Wesselhoff, sektionschef i Beredskabs-
styrelsen og ansvarlig for styrelsens to droner.
24 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Mad
Sprøde grøntsager og søde bær
Friskkværnet mel, håndplukket æblemost og saftige bøffer.
De danske gårde bugner i øjeblikket af friske, økologiske
råvarer, som er produceret lokalt. Her får du en smagsprøve
på nogle af de mange gårdbutikker i vores område.
Tekst: Maria Præst · Foto: PR · #gårdbutik
BIRKEMOSEGAARD
Birkemosegaard er en biodynamisk og økologisk
gård på Sjællands Odde, hvor familien på fjerde
generation holder køer og dyrker korn, grøntsa-
ger og masser af frugt i den store frugthave.
Hvad kan du købe? I den hyggelige gårdbutik
kan du købe gårdens egne økologiske og biody-
namiske varer såsom frisk frugt og grønt, mel,
okse- og svinekød. Derudover sælger gården
kylling fra Sødams Økologiske Fjerkræ samt
saft, honning og syltetøj fra Søbogård.
Hvor ligger den? Oddenvej 165, 4583 Sjæl-
lands Odde
Åbningstider: Alle dage fra klokken 9.00 til
19.00
Læs mere på birkemosegaard.dk
BAKKEGÅRDENS
ØKOLOGISKE GÅRDBUTIK
Bakkegården er en firlænget gård i bedste
Morten Korch-stil, hvor en lille familie dyrker
økologiske bær og grøntsager samt forskel-
lige kornsorter som rug og maltbyg.
Hvad kan du købe? I gårdbutikken sæl-
ger familien sæsonens bær og grøntsager,
så alt efter hvornår du kigger forbi, kan du
købe nye kartofler, jordbær, hindbær, ærter,
løg, majs og hele ni forskellige slags toma-
ter. På gården kan du også plukke jordbær,
ærter og majs, så tag bare madkurven med.
Hvor ligger den? Bakkegårdsvej 52,
Gyrstinge, 4100 Ringsted
Åben: Alle dage – selvpluk fredag-søndag
fra klokken 11.00-17.00
Læs mere på bakkegarden.dk
URTEBUTIKKEN
Urtebutikken er et lille krydderurtegart-
neri med planter af bedste kvalitet. Plan-
terne vokser på friland i den sjællandske
muld – de sarte tilbringer dog vinteren i
drivhus. De passes og plejes med hånd-
kraft og naturlig gødning.
Hvad kan du købe? Klassiske kryd-
derurter som estragon, citronmelisse,
purløg og løvstikke samt mere specielle
urter som malurt, stevia, vandpeber og
cubansk oregano. Urtebutikken har også
forskellige mynter og chilier.
Hvor ligger den? Kristiansholmsvej 5,
Skafterup Mark, 4262 Slagelse
Åben: Fredag-søndag fra klokken
12.00 til 16.00
Læs mere på urte-butikken.dk
BÆR OG
GRØNT
I DIN LOKALE GÅRDBUTIK
BIODYNA-
MISK
24 SEAS-NVE • Energi  Bolig
KRYDDER-
URTER
Energi  Bolig • SEAS-NVE 25
MINESLUND
Mineslund er et lille, økologisk landbrug på halvøen Asnæs, hvor de går op i at
give dyrene så godt et liv som muligt. Kødet bliver modnet på krog og konser-
veret ved hjælp af røg, salt og kogning, så det er helt fri for e-numre, gluten og
mælkeprodukter.
Hvad kan du købe? Økologisk oksekød, svinekød, lam og fjerkræ i forskellige ud-
skæringer, pålæg som postejer, rullepølser og bacon og selvfølgelig lækre pølser.
Prøv for eksempel en chorizopølse med chili eller en afpudset oksemørbrad.
Hvor ligger den? Asnæs Skovvej 38, 4400 Kalundborg
Åbningstider: Mandag-fredag fra klokken 10.00 til 15.00 og lørdag fra klok-
ken 9.00 til 13.00
Læs mere på mineslund.dk
OPSKRIFT FRA
MEJNERTS I SVEBØLLE:
Langtidshævet brød
til grillen
Det skal du bruge:
5 dl vand
3 spsk. salt
15 g gær
125 g durum (gerne durumspelt)
500 g hvedemel
Sådan gør du:
1. Bland vand, salt og gær. Tilsæt de to meltyper,
og rør dejen sammen. Den skal kun lige samle
sig. Kom husholdningsfilm over dejen, og lad den
hæve i cirka 10 timer.
2. Hæld dejen ud på bordet med masser af mel,
og skær den ud til boller eller flutes. Pas på ikke
at røre for meget ved dejen, da du så slår de fine
lufthuller i stykker.
3. Læg brødene på en bageplade med bagepapir.
4. Kom en bagesten på grillen, og forvarm den i
10 minutter ved 250 grader. Sæt bagepladen
med brødene på bagestenen, og bag dem i cirka
20-30 minutter.
MEJNERTS
Mejnerts er et familiedrevet, økologisk landbrug med egen
mølle, som selv står for alle led i produktionen af korn og mel.
Alle produkter er stenkværnet på gammeldags manér.
Hvad kan du købe? Mejnerts Gårdbutik bugner af forskel-
lige brødblandinger, mel og kerner. Prøv for eksempel de
populære øko-speltrugbrød eller grovbrød med ølandshvede.
Derudover sælger de også bagemaskiner.
Hvor ligger den? Forsingevej 4, 4470 Svebølle
Åbningstider: Mandag-onsdag fra klokken 9.00 til 13.30
og torsdag fra 9.00 til 17.00
Læs mere på mejnerts.dk
SIDINGE GÅRDBUTIK
 FRUGTPLANTAGE
Sidinge er en lille produktionsvirksomhed, der laver
delikatesser fyldt med smag. Alle processer lige fra
plukning, lagring, presning og tapning foregår på
gårdbutikkens anlæg.
Hvad kan du købe? Æblemost, saft, dressing,
marmelade, sirup og sennep, som alt sammen er
dyrket og håndplukket i frugtplantagen. Prøv for
eksempel den populære æblesmørmarmelade eller
en flaske frisk hvidtjørnsaft. Derudover har gårdbu-
tikken Odsherreds største udvalg af smagfulde oste
fra små, danske andelsmejerier.
Hvor ligger den? Sidingevej 39, Vig
Åben: Tirsdag-fredag fra klokken 10.00-17.30 og
lørdag-søndag fra klokken 10.00 til 14.00
Læs mere på sidinge.dk
SAFT,
DRESSING
OG MARME-
LADER
MEL, KORN
OG BRØD-
BLANDINGER
KØD OG
PÅLÆG
Energi  Bolig • SEAS-NVE 25
T
ænk nu, hvis skraldevognen
automatisk fik besked, når der
ikke kan være mere i din skralde-
spand? Eller hvis du kan blive advaret af
din elmåler, når dit forbrug er ved at løbe
løbsk? Tænk, hvis en pumpe gik i gang af
sig selv, hvis en orkan blæser din kælder
fuld af vand.
I fremtiden er det scenarie ikke umu-
ligt. I Svebølle tester 30 familier de nye
muligheder inden for intelligente huse
med wi-fi-styring af for eksempel vand,
varme og el.
“Vi har sat testprojektet i Svebølle i
gang, fordi vi gerne vil se, hvor det er
mest interessant for vores andelshavere
at benytte wi-fi koblet til forskellige ting
i deres hjem,” siger projektleder Carsten
Fosvang fra SEAS-NVE.
I fremtiden kommer du måske ikke til at døje med over-
svømmede kældre, stopfyldte skraldespande og galop-
perende elregninger. 30 huse i Svebølle på Vestsjælland
har fået wi-fi koblet til deres elmålere og varmepumper,
og det giver et kig ind i en intelligent fremtid.
Tekst: Karen Greve · Foto: SEAS-NVE
– hjælper dit forbrug i fremtiden
Første skridt mod at gøre Svebølle til
en intelligent landsby var at installere
wi-fi i kommunens lysmaster. Herefter
skulle hvert hus have en gateway, der er
en slags router, der forbandt huset med
masterne. Den er på størrelse med cirka
en halv skotøjsæske og sidder i elskabet.
Skraldespanden kommunikerer
De ting i huset, som man vil samle data
fra, udstyres med en lille sender og
forbindes med lysmasten. Det kan for
eksempel være skraldespanden, hvis
den er fyldt før tid. Eller vandmåleren,
hvis der bor teenagere hjemme, og man
gerne vil holde skarpt øje med deres
lange brusebade.
“Alle de her sendere i huset opsamler
data, hvor vi for eksempel kan se hvor
meget el en familie bruger på en time. Vi
kan bedre rådgive vores andelshavere
personligt, når vi kan måle forbruget så
præcist,” forklarer Carsten Fosvang.
For at gøre det så nemt som muligt
kan beboerne i Svebølle via en app,
som er udviklet til projektet, tjekke data
fra huset, så ofte de vil. Eller man kan
sammenligne sin families forbrug med
andre familiers, der for eksempel også
bor i en 70’er-villa på 120 kvadratmeter
med gasfyr, to børn og toiletter uden
spareskyl.
“Det er let at sammenligne sit forbrug
med andre anonymt på vores app, og vi
har undersøgelser, der viser, at det virker
motiverende med et lille konkurrence-
element, når det gælder om at spare på
energien,” siger Carsten Fosvang.
Intelligente
	målere
!
!
!
!
!
Det kan du med intelligent
energiovervågning i huset
Få overblik over
dit energiforbrug.
Holde øje med præcis hvornår
dit forbrug ændrer sig.
Se, om du er god til
at spare på energien.
Hente gode råd, der
passer præcis til din bolig.
Give gode råd til andre.
I fremtiden
kommer vi
måske til at
kommunikere
med vores må-
ler via en app
på telefonen.
Målerne i huset sender
med wi-fi deres data
til en central, der er
installeret i lysmasterne
i Svebølle. Resultaterne
kan beboerne derefter få
på en app.
Test
Energi  Bolig • SEAS-NVE 27
Projektet i Svebølle har fået navnet
Smart Village Svebølle efter amerikansk
forbillede. Et lille, levende laboratorium,
hvor forskere og teknikere kan afprøve,
hvad fremtiden kan give os af muligheder.
25 milliarder dimser er klar
Alt tyder nemlig på, at vi kun er ved
begyndelsen af den teknologi, der gør
vores huse og byer intelligente. Begrebet
Internet of Things – tingenes internet – er
interessant i den sammenhæng. Ifølge
Carsten Fosvang er der 25 milliarder ting
på verdensplan, der kan kobles til et wi-fi-
system. Så en stor del af arbejdet hand-
ler om at vælge. Hvad er mest relevant
for vores huse i Danmark? Hvilke data vil
give os en lettere og billigere fremtid med
bedst mulig udnyttelse af vores energi?
Og hvis du nu bliver en smule bekymret
ved udsigten til, hvor alle de personlige
oplysninger om din familie ender, så bero-
liger Carsten Fosvang med, at hensynet
til datasikkerhed betyder rigtig meget i
forbindelse med den nye teknologi. Det
er ikke meningen, at alle og enhver skal
kunne snage i naboens skraldevaner. Alt
foregår kontrolleret og anonymt.
“Det er meget vigtigt for os at teste
datasikkerheden omkring vores test, og
derfor har vi selvfølgelig sikret os, at alt
er aftalt med vores samarbejdspartnere,
og vi har en godkendelse fra de andels-
havere, der deltager i testene,” forsikrer
Carsten Fosvang.
Smart Village Svebølle er et projekt,
der er kommet i stand i samarbejde med
flere universiteter, Kalundborg Kom-
mune og SEAS-NVE.
“Der er mange fordele for kommunen
i denne teknologi. Vi kan for eksempel
sætte en enhed op hos ældre borgere,
der fortæller, hvornår hjemmehjælperen
kommer forbi, og hvornår aftensmaden
bliver leveret,” forklarer Carsten Fosvang.
Carsten Fosvang oplever i det hele ta-
get en stor interesse – både fra kommu-
nal side og fra borgerne – for projektet,
der er finansieret med EU-midler. Lige
nu er 120 familier omkring Svebølle på
venteliste til at teste den moderne wi-fi-
styring i deres huse. ∫
‘Tingenes internet’, eller på engelsk:
Internet of Things, er et begreb, der
dækker over alle de muligheder, der al-
lerede findes for at koble forskellige ting
til nettet. For eksempel kan du:
Tingenes internet
Tænde lyset i huset, når du er
nærmere end 100 meter fra
dit hjem.
Slukke lyset, når du kører
hjemmefra.
Tjekke på din mobil, om du har
slukket strygejernet, eller om
du har glemt at lukke fryseren.
Skrue ned for varmepumpen,
når du ikke er hjemme, og
skrue op, når du er på vej hjem
Sætte havregrøden over,
inden du løber din morgentur.
Din intelligente app fortæller
dig, når det er tid til at slukke
for kogepladen.
Tage på ferie og slukke din
varmepumpe via app’en og
tænde igen, når du skal hjem.
Her kan du læse mere om
SEAS-NVE’s øvrige initiativer:
seas-nve.dk/initiativer
IT-Sikkerhed
28 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Forestil dig, at dine passwords på nettet blev hacket. Og andre gav
sig til at bestille medicin i dit navn, betale med dine kort eller true dig
med at lægge personlige fotos online. Det sker desværre – men du kan
undgå meget ved at have en sund skepsis.
Tekst: Karen Greve · Illustration: iStock
Sådan bliver du sikker i den
DIGITALE TRAFIK
Sikkerhed på nettet
28 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Fiber
Energi  Bolig • SEAS-NVE 29
H
ar du modtaget en underlig
e-mail for nylig? Fra nogle, der
kalder sig Skatt.dk eller lignende
opfindsomme snydenavne? Digitalise-
ringsstyrelsen advarer i øjeblikket om,
at såkaldte phishing-mail er i omløb.
Det betyder, at it-kriminelle forsøger at
lokke oplysninger om dit bruger-id og
din adgangskode ud af dig via e-mail.
Måske forsøger de endda at få dig til
at uploade et billede af dit nøglekort til
Nem-id. Så langt skal du ikke gå.
Lars Stig Jørgensen er medlem af
Rådet for Digital Sikkerhed og desuden
it-sikkerhedschef i Region Sjælland, hvor
han oplever forsøg på id-tyverier på net-
tet via de fantasifulde e-mail.
“Et af de største problemer i forhold
til beskyttelse på internettet er falske
mails, der giver sig ud for at være fra
Skat eller din bank og beder dig oplyse
dine passwords, kontooplysninger eller
andre personlige oplysninger. Men hver-
ken din bank eller Skat ville nogensinde
bede om den slags oplysninger via mail,”
siger Lars Stig Jørgensen.
Afpresning og identitetstyveri
Men der er mere at bekymre sig om, når
det gælder kriminalitet i cyberspace. Der
har i de seneste mange måneder været
flere eksempler fremme i medierne om
danskere, der får stjålet deres identitet,
fordi det lykkedes hackere at få folk til
at udlevere deres personlige oplysnin-
ger om for eksempel bankforbindelse,
pinkode og cpr-nummer.
Politiet beretter også om andre typer
anmeldelser af digitale lovbrud. For ek-
sempel afpresning af borgere, der ople-
ver at få låst deres computer af hackere
og herefter bliver afkrævet penge for at
få den låst op igen. Eller bliver truet med
offentliggørelse af private fotos eller
videoer. En anonym mand kunne således
fortælle til bt.dk, at han efter en samtale
på Skype med en udenlandsk kvinde,
blev lokket til at smide tøjet og efterføl-
gende truet med, at kvinden ville lægge
en video af samtalen på alle sociale
medier, hvis han ikke overførte penge til
hendes konto med det samme.
Du kan sikre dig
Heldigvis er der flere ting, du kan gøre
for at styrke din sikkerhed. I første om-
gang kan du tænke over din forbindelse.
Du er for eksempel mere sikker der-
hjemme med en privat forbindelse, end
hvis du sidder i toget eller på en café og
surfer rundt på nettet via et ubeskyttet
trådløst netværk
“Uanset om man benytter trådløse
forbindelser, kobberforbindelser eller
fiberforbindelser, findes der en lang
række sikkerhedsforanstaltninger, man
kan anvende. Især trådløse forbindelser
er nemmere både at aflytte og hacke,”
forklarer Aage Wolff-Sneedorff, der er
telechef i Fibia og tilføjer, at fiberforbin-
delser er en lyslederforbindelse, som
man ikke kan bryde ind i.
Lars Stig Jørgensen mener, at man
skal være påpasselig med at bruge
ubeskyttede trådløse netværk – hvis
netværket er beskyttet, vil der normalt
stå WPA eller WPA2 i sikkerhedstype.
“Hvis du sidder på en café med et
ubeskyttet netværk, så ved du aldrig,
om ham der sidder over for dig lige nu
er på samme netværk og i gang med at
bryde ind i den trafik du har på netvær-
ket” siger Lars Stig Jørgensen.
Brug sund fornuft
Desuden er det vigtigt at sørge for stær-
ke passwords og ikke mindst forskellige
passwords, så du er mindre sårbar over
for hackere.
“Det er selvfølgelig svært at huske
en hel masse passwords, men du kan
skelne mellem de vigtige og de knap så
vigtige. Passwords til at læse nyheder
		 “Et af de største problemer i forhold til beskyttelse
på internettet er falske mails, hvor du bliver bedt om
				 at oplyse dine passwords, kontooplysninger
		 eller andre personlige oplysninger.”
på nettet eller til din frisør kan være den
samme nemme kombination, du altid kan
huske, mens du skal være mere kreativ
på din NemID, Minmaaler.dk og andre
steder med fortrolige, personlige oplys-
ninger,” fortæller Lars Stig Jørgensen.
Han opfordrer til, at man bruger sin
sunde fornuft, når man færdes på net-
tet, og i øvrigt følger eksperternes råd.
“Selv om jeg er it-sikkerhedschef og
hører om de sager, hvor det er gået galt,
går jeg ikke rundt privat og spekulerer
over det hele tiden. Hvis du gør de ting,
vi anbefaler i Rådet for Digital Sikker-
hed, så er du rimelig sikker, “ lover Lars
Stig Jørgensen.
Du kan selv gøre en del for at undgå
virtuelle angreb. Tjek på næste side fra
Rådet for Digital Sikkerhed, og se, om
du kan gøre mere for at sikre dig og din
computer.
MISBRUG I 2014
150.000 privatpersoner (3,6 procent
af danskerne) blev sidste år udsat for
identitetsmisbrug, chikane, bedrageri
eller afpresning på nettet. Halvdelen af
sagerne handlede om misbrug af beta-
lingskortoplysninger.
Kilde: Det Kriminal-
præventive Råd
Skriftlige kilder: Bt.dk, Dr.dk, Rådet for Digital Sikkerhed, Det kriminalpræventive Råd.
Lars Stig Jørgensen, medlem af Rådet for Digital Sikkerhed og it-sikkerhedschef i Region Sjælland
Energi  Bolig • SEAS-NVE 29
30 SEAS-NVE • Energi  Bolig
4
Sikkerhed på nettet
TIP10til at forbedre din digitale sikkerhed
BESKYT DIG MED ET
ANTIVIRUSPROGRAM
Det gælder på alle dine
enheder – også din telefon.
Som minimum skal dit pro-
gram indeholde: antivirus,
antispyware, spamfilter,
antiphishing og firewall.
UNDGÅ SKADELIGE DOWNLOAD
Tjek, at sikkerhedsniveauet i din
browser er indstillet, så du altid
bliver spurgt, inden du overfører
informationer, filer eller programmer
til din computer.
BESKYT DINE PERSONDATA
Send aldrig følsomme, personlige oplysninger
via e-mail eller et link i en e-mail. På hjemmesi-
der skal du være sikker på, at siden krypterer
dine oplysninger. Det sker, hvis webadressen
i browseren starter med ‘https’ – og ikke ‘http’.
Tjek også, at domænet lyder rigtigt (og eksem-
pelvis ikke skatt.dk med to t’er).
1
2
5
3PAS PÅ FLYTBARE MEDIER
En usb-nøgle eller en cd kan
være inficeret med virus.
Benyt kun flytbare
enheder fra compu-
tere, du kender.
PAS PÅ FALSKE E-MAIL
Der er en del falske e-mail i
omløb, hvor afsenderen giver
sig ud for at være Skat eller
din bank og vil fravriste dig
password eller andre fortrolige
oplysninger. Du kan også blive
bedt om at følge et link og
derefter skulle udfylde oplys-
ninger. Anmeld dem som spam,
hvis du modtager sådanne
e-mail.
Fiber
Energi  Bolig • SEAS-NVE 31
10
Energi  Bolig • SEAS-NVE 31
Sådan laver du
et sikkert password
•Brug mindst otte tegn. Det giver
over 200 milliarder kombina-
tioner.
• Brug store og små bogstaver
og tal.
• Lad være med at bruge et
personligt nummer (som telefon-
nummer, din fødselsdato eller
fulde cpr-nummer).
• Navne på personer, byer og
lande optræder tit, og derfor er
de lette at hacke. Undgå dem.
Også i kombinationer hvor du for
eksempel skriver Roskilde2003.
• En god idé er at tage første bog-
stav i et ordspil, et citat eller en
sang “en fugl i hånden er bedre
end 10 på taget” er lig med
“1fihebe10pt”. Kombinationen
skal have både tal og bogstaver.
Brug også gerne tegn som for
eksempel #.
• Brug forskellige passwords til
forskellige tjenester.
• Få en passwordmanager. Du kan
købe programmer og downloade
apps, der kan hjælpe dig med at
huske dine passwords.
HOLD ALLE DINE
ENHEDER OPDATERET
Producenterne holder hele tiden øje med huller
i sikkerheden og lukker dem løbende, så du
er godt hjulpet, hvis du sørger for jævnligt at
opdatere styresystemer, programmer, app’er
og især dine browsere.
BRUG GODE PASSWORD
Et stærkt password er let
at huske og svært at gætte.
Undgå at bruge dit eget, dine
børns eller kæledyrs navne.
Cpr-nummeret duer heller ikke.
Tjek guiden til gode password
her, eller læs mere på
digitalsikkerhed.dk
TAG SIKKERHEDSKOPIER
Mange glemmer at tage sik-
kerhedskopier, så de ikke har en
kopi af deres dokumenter og bil-
leder – men kun originalen. Hvis
du har en backup på en ekstern
harddisk, kan ingen hacker true
dig ved at låse din computer, for
så kan du rense den og indlæse
dine data igen.
UNDGÅ ÅBNE TRÅDLØSE
NETVÆRK
I dit hjem skal du have en
kode til netværket, så alle og
enhver ikke kan koble sig på
dit netværk inde fra naboen
eller ude fra gaden. Når du er
ude og kobler dig til netværk
på en café eller et andet
hotspot, skal netværket være
krypteret. Sikkerhedstypen
på den trådløse forbindelse
skal være WPA eller WPA2.
BRUG DIN SUNDE
FORNUFT
Hvad deler du på sociale me-
dier som Facebook og Twitter?
Feriebilleder afslører, at du
ikke er hjemme. Billeder af dine
børn i badebassinet er søde,
men billeder af nøgne børn kan
misbruges til forfærdelige ting
på nettet. Tænk over, hvad du
deler, og brug i det hele taget din
sunde fornuft og dømmekraft til
at sortere svindlere fra.
7
8
9
6
Kilder: Lars Stig Jørgensen, it-sikkerhedschef i Region Sjælland og Rådet for Digital Sikkerhed.
digitalsikkerhed.dk/viden-raad/10-tips/
B
ackup
32 SEAS-NVE • Energi  Bolig
KANOTUR
SUSÅ
Suså er Sjællands største
vandløb på 83 kilometer. Åen
udspringer ved Rønnede og
løber over Haslev, Ringsted
og Sorø til Næstved. En
kanotur på Suså byder på
stille natur med dale, skov og
åbent landskab, rigt fiske- og
fugleliv og adskillige raste-
og lejrpladser undervejs,
hvor snobrød, pulverkaffe og
ristede skumfiduser altid er
på menuen. I kan leje kanoer
Indimellem er ferielykken lige rundt om hjørnet,
og det kræver hverken dyre flybilletter eller
store mængder CO2 at finde den. Vi anbefaler
her fem energivenlige udflugter
Tekst: Karen Greve · Foto: VisitDenmark
5
og det meste andet udstyr.
Langs ruten findes i alt 11
naturskønne lejrpladser, hvor
I kan overnatte.
Hvor: I kan vælge mellem fem
forskellige steder at starte
jeres kanoutur og sejle lige
fra tre timer til tre dage.
Starten går fra Vrangstrup
Bro, Næsby Bro, Fuglebjerg
bro eller Nåby.
Priser: Leje af kano koster for
endagsture 400 kroner og
for tredagesture 899 kroner.
Lejrpladser undervejs koster
40 til 50 kroner per person
for overnatning.
Huskeliste: Kasket, sol-
creme, myggespray, drikke-
vand, regntøj og skiftetøj.
Grøn samvittighed: I bruger
minimalt med energi på en
kanotur, hvor I dels bruger
rugbrødsmotoren på at padle
ned ad åen, dels benytter de
primitive lejrpladser med tør-
klossetter og bål undervejs.
Se mere på kanoudlejning.dk
CYKELTUR
FEMØ, ASKØ OG FEJØ
Svenskerne har Skærgården,
men Danmark har Smålands-
farvandet med Femø, Askø
og Fejø som de største af
småøerne med henholdsvis
150, 53 og 563 beboere.
Du kan finde cykelruter med
distancer på mellem otte og
30 kilometer på øerne, og
overnatning kan I planlægge
både på den lokale kro, på
vandrerhjem eller på cam-
pingplads.
Hvor: Nord for Lolland-Fal-
ster. De tre øer har hver deres
lille færge med fire til fem
daglige afgange.
Priser: Ud over almindelige
dagsbilletter har færgerne
turistbilletter, der gælder til
fem cykler og fem personer
i syv dage på alle tre øer for
500 kroner. Se sejlplan og
energivenlige
FERIER
Energivenlig ferie
Energi  Bolig • SEAS-NVE 33
bestil på lollandfaergefart.dk
Huskeliste: Cykelbukser med
pude i bagen, lappegrej og
et godt kort med markerede
cykelruter.
Grøn samvittighed: Færge-
ture mellem øerne slipper lidt
CO2 ud i atmosfæren, men
til gengæld kan I med fordel
tage cyklerne med på toget og
spare bilturen.
Se mere på øernes egne hjem-
mesider: fejoe.dk, askoe.dk og
femo.dk
RIDETUR
STOKKEBJERG
NATURRIDNING
Alle fra otte år og op til 90
kilo kan være med, og man
behøver ikke rideerfaring, så
hvis I har en drøm om at sidde
på en godmodig islandsk
hest og ride i skoven eller
på stranden med en guide,
så kan I for eksempel lægge
et par feriedage på et af
Danmarks mange ridecentre.
Vælg mellem en lille udflugt
på en time eller en ridelejr på
flere dage med overnatning
og forplejning inkluderet.
Hvor: Stokkebjerg ved Nykø-
bing Sjælland.
Priser: 300-750 kroner per
person for henholdsvis en
guidet tur på en time eller en
lejrtur.
Huskeliste: Praktisk tøj,
lukkede sko med fast bund,
lange bukser, regntøj og en ri-
dehjelm (kan lånes på stedet).
Grøn samvittighed: Et tur
på hesteryg er eventyr for
hele familien helt uden brug
af hverken elektricitet eller
motorkraft, og I oplever at
komme tæt på naturen i roligt,
naturligt tempo. Det giver
lyst til at passe på naturen i
hverdagen bagefter.
Se mere på
stokkebjerg-naturridning.dk
VANDRETUR
MØNS KLINT
Møns Klint er en af Danmarks
smukkeste naturoplevelser,
hvis I har lyst til en vandretur.
Den syv kilometer lange og
128 meter høje kalkstens-
klint har en vandresti langs
hele kysten, hvor I kan være
heldige at finde fossiler af
for eksempel søpindsvin og
muslinger med millioner af år
på bagen. Geocenter Møns
Klint med 3D-biograf og
klatrebane i trætoppene er
desuden værd at besøge for
børnefamilier.
Priser: Entré til Geo Center
Møns Klint koster 120 kroner
for voksne og 80 kroner for
børn. Parkering 35 kroner.
Huskeliste: Drikkevand,
vandrestøvler, en kikkert og
en pose til strandfund.
Grøn samvittighed: Vandre-
ture på den tårnhøje klint og
klatreture i træer skal nok få
adrenalinniveauet i vejret hos
alle familiemedlemmer. Det er
mindst lige så nervepirrende
som rutsjebanen i Tivoli, men
uden brug af energi.
Se mere på moensklint.dk
FISKETUR
POSTBÅDEN PÅ
NAKSKOV FJORD
Få frisk fjordvind og salte
vandsprøjt i håret, når det
gode skib Gaia stævner ud
fra Langø Havn fra marts
til september på dagsture
af syv timers varighed. Om
foråret fanger I torsk og om
efteråret mest fladfisk.
Hvor: Langelandsbæltet.
Huskeliste: I kan låne fiske-
udstyr og redningsveste,
men tag praktisk tøj på, og
husk rigeligt med solcreme.
Genspejlingen fra havet gør
det let at blive forbrændt.
Priser: Dagsture 300 kroner
per person. Bestil plads via
Nakskov Turistforening på tlf.
5492 2172.
Grøn samvittighed: Når man
fanger sin egen middagsmad,
har man virkelig sparet på
fødevaretransporten.
Se mere på postbåden.dk
Gode sommeroplevelser
i Danmark kræver
ikke meget andet end
lidt opfindsomhed
og lidt solskin.
34 SEAS-NVE • Energi  Bolig
Pak til skovturen
Ind i skyggen
Medbring altid skygge på turen, så
I kan holde pause fra solens stråler,
og så maden kan holdes kølig.
Parasol fra House Doctor,
450 kroner på kaiku.dk
Blødt til bagen
Skovbunden kan byde på alt
fra stikkende nåle og flåter
til knoldede kogler, og det
er derfor rart at have noget
blødt at sidde på. Tag et tykt
og varmt quiltet tæppe med,
hvor der er plads til alle.
Skovturstæppe, Quilt fra
Tine K Home,
750 kroner på cahetu.dk
Hold kaffen varm
Efter maden kan det være
dejligt med en kop kaffe eller
kakao, og denne er både klas-
sisk i sit udseende og nem at
have med på farten. Og så
holder den på varmen.
Termokande, Emma fra Stelton,
540 kroner på coolshop.dk
Til kolde
drikke
Undgå at soda-
vand og øl bliver
lunkne, ha’ en
praktisk køletaske
med på skovturen.
Køletaske fra
House Doctor,
330 kroner på
kaiku.dk
Praktisk melamin
Papkrus- og tallerkner flyver nemt
i vinden, tag i stedet flot service
med i holdbar melamin.
Kopper fra Rice,
35 kroner per styk på rice.dk
Pølser på grillen
Den store terras-
segrill kan være lidt
voldsom at slæbe
med på skovtur, så
invester i stedet i
en mindre, lettere
og transportabel
version, så I kan grille
lækre pølser, bøffer
og grøntsager.
Vejer 4 kilo (30 x 30
cm), grill, Cobb,
899 kroner på cam-
pingsudstyr.dk
Klassisk familieleg
Både ungerne, bedstefor-
ældrene og alle derimellem
kan være med til en klassisk
omgang ringspil, som er nemt
at tage med under armen på
picnic.
Ringspil i
træ fra Rice,
250 kroner på
lirumlarumleg.dk
Tekst:KarenGreve·Foto:PR
En
klassiker, vi
aldrig bliver
trætte af
Pas på solen
mellem kl.
12 og 15!
Få mere ud af
DE GRØNNE
GLÆDER
Det bedste
grej til picnic-skovturen og
stranden
Mød en andelshaver
SEAS-NVE er et andelsselskab med 386.000 andelshavere, der alle ejer
vores virksomhed. Vores fornemmeste opgave er at levere værdi inden
for energi og fibernet til dem. På denne side møder du nogle af de mange
andelshavere, der har gavn af SEAS-NVE – og er med til at gøre os til det
energiselskab, vi er.
Tekst: Peter Klar· Foto: Jeppe Carlsen
Mød en andelshaver
Energi  Bolig • SEAS-NVE 35
Hvad bruger du mest
strøm på?
Det må være standbyfor-
bruget på køleskabet og
fryseren. Det er svært at gøre
noget ved. Til gengæld har
jeg fået minimeret standby-
forbruget på computeren.
Typisk kan man se, at der går
en del strøm til at lave mad,
og i vinterhalvåret bliver der
selvfølgelig brugt mere strøm
til belysningen.
Er du meget bevidst om dit
energiforbrug?
Ja, rimelig meget, vil jeg
sige – og jeg interesserer
mig jo lidt for strøm. For
nylig udskiftede jeg nogle
lamper, der havde halogen-
pærer, med lamper, der har
LED-lavenergipærer. Det
giver pote på elmåleren, har
jeg allerede bemærket. Den
billigste strøm er den, man
ikke bruger, som det vist
hedder i et gammelt slogan.
Jeg synes, det er meget sjovt,
“Den billigste
strøm er den,
man ikke bruger”
Strøm er hverdag for Peter Striegler Kirkega-
ard, der er automatikmekaniker og laver styre-
tavler til industrien. Derfor bliver der naturligt
nok også holdt øje med energiforbruget hjemme
i parcelhuset i Nørre Dalby ved Borup.
hvis man kan minimere sit
energiforbrug. I perioden fra
november til januar gav de
nye lamper en besparelse på
50 kroner om måneden. Det
bliver da til noget. Det var
selvfølgelig også nogle dyre
lamper, men de holder længe
og giver et fint lys.
Er dit parcelhus isoleret
godt nok?
Det begynder at hjælpe på
det. Det er et parcelhus
fra 1979, så det har været
nødvendigt at foretage nogle
forbedringer. Jeg har udskif-
tet alle vinduer og planlæg-
ger nu at udskifte den sidste
dør. Og så har jeg lagt noget
mere isolering på loftet. Der
var kun 100 millimeter fra
husets opførelse, så jeg har
lagt yderligere 200 millimeter
over det hele. Det har jeg først
og fremmest fået et mindre
olieforbrug ud af. Men også
indeklimaet er blevet bedre.
Her er blevet mere komforta-
belt, og jeg hører mindre støj
udefra, fordi også lydisolerin-
gen er blevet bedre.
Betyder miljøet noget
for dig?
Ja, det gør det. Vi kan ikke
bare blive ved med at rende
og svine. Jeg synes også, at
det er interessant ikke bare
at poste uanede mængder af
penge i strøm og olie.
Hvad synes du om at være
andelshaver i dit elselskab?
Det er faktisk ikke noget,
jeg tænker så meget over
i det daglige. De leverer jo
strøm, og det fungerer. Det
er meget sjældent, at der er
udfald. Men jeg tænker ikke
over, at jeg er andelshaver.
Jeg betaler elregningen, når
den kommer. Og så læser jeg
det her blad, Energi  Bolig.
Ikke mindst synes jeg, det er
interessant med de forskel-
lige sparetips. ∫
Peter Striegler Kirkegaard foran sit
parcelhus fra 1979, hvor han har
udskiftet vinduerne og lagt ekstra
isolering på loftet. Det har resulte-
ret i et lavere olieforbrug, et bedre
indeklima og mindre støj udefra.
14 Hvad koster det at købe el?
Få det forkromede overblik over
din elregning én gang for alle.
28 Bliv sikker
på nettet
Er du også lidt
nervøs ved at
begå dig på net-
tet? Følg disse
gode råd, og få
en sikker færdsel
i cyperspace.
1 2
3
4
5
I dette nummer af
8 Interview med en
naturelsker
Sebastian Klein lever
af at formidle viden om
naturen og miljøet til
børn. Få hans
bedste energitips her.
Læs mere på grøntelvalg.dk
Glæd dig til næste nummer af Energi  Bolig, der lander i din postkasse i oktober 2015.
Hvad er et ‘grønt’
elprodukt egentlig?
Det er et elprodukt, der tager
højde for klimapåvirkningen.
For at det skal være gennem-
skueligt for forbrugerne, har
elbranchen, Forbrugerrådet
og de grønne organisationer
valgt at kategorisere de
grønne elprodukter efter,
hvor klimavenlige de er. Det
kan fuldstændig sammen-
lignes med en almindelig
varedeklarering på for
eksempel fødevarer. Hvad er
der i varen, så vi kan beslutte,
om vi skal købe den eller et
alternativ. På den måde bliver
det mere gennemsigtigt
for forbrugerne, hvad den
reelle klima- og miljøeffekt er.
Deklareringen kan læses på
Klimafondens hjemmeside,
klimafonden.dk
5 spørgsmål
GlobalEnergi er Danmarks mest klimavenlige
elprodukt. Erik Christian Thrane fra SEAS-NVE
sidder i bestyrelsen for den uafhængige Klima-
fonden, som GlobalEnergi-kunderne betaler til.
Vi har talt med ham om tankerne bag.
Tekst: Camilla Folsach Madsen · Illustration: iStock
GlobalEnergi
– hvad er det?
Hvad er
GlobalEnergi?
GlobalEnergi er vores klima-
venlige produkt. Vælger man
GlobalEnergi, betaler man 12
øre mere per kilowatttime –
uanset hvilket grundprodukt
man har. De 12 øre går til den
uafhængige Klimafonden,
der arbejder for at opføre
nye vedvarende energikilder,
primært vindmøller.
GlobalEnergi er kåret til
Danmarks bedste klima-
venlige elprodukt af Det
Økologiske råd på hjem-
mesiden grøntelvalg.dk. Når
GlobalEnergi får den fine
anerkendelse, så er det, fordi
GlobalEnergi er det eneste
klimavenlige elprodukt, hvor
kunderne aktivt bidrager til
nye vedvarende energianlæg,
og hvor kunderne samtidig
har sikkerhed for, at deres
bidrag går til en uafhængig
fond, Klimafonden. Det giver
sikkerhed for, at pengene
rent faktisk går til formålet.
Hvordan fungerer
GlobalEnergi og
Klimafonden?
Klimafonden arbejder for at
investere i vedvarende ener-
gianlæg, som tilfører mindst
den samme mængde strøm til
elmarkedet, som GlobalEner-
gi-kunderne aftager. På den
måde skaber vi balance i kli-
maregnskabet – for vi tilfører
mindst den samme mængde
ny vedvarende energi, som
der bliver brugt.
Det er værd at bemærke,
at kunderne bidrager til inve-
steringen i nye vedvarende
energianlæg. Man betaler
altså ikke aflad til gamle
vindmøller eller vandkraft-
værker, der var der i forve-
jen, og som reelt ikke gør
nogen forskel.
Hvad koster det for
en normal husstand?
Kunderne donerer som nævnt
12 øre per kilowatttime. Men
hvis man oplyser sit cpr-
nummer, kommer bidraget
automatisk på selvangi-
velsen. Dermed får man et
‘ligningsmæssigt fradrag’, og
man betaler kun cirka otte
øre efter skat. For en normal
husstand med et forbrug på
4.000 kilowatttimer om året,
svarer det til under en krone
om dagen efter skat for den
100 procent klimavenlige
strøm. GlobalEnergi er i øv-
rigt det eneste klimavenlige
elprodukt, der udløser skat-
tefradrag – fordi Klimafonden
er anerkendt af Skat som
almennyttig.
Hvordan tilmelder
jeg mig?
Det er enkelt. Du går blot ind
på seas-nve.dk/globalenergi
og melder dig til.
A B C D

More Related Content

Similar to Energi&Boligjuni2015_web

09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplanerDet Danske Spejderkorps
 
Total Wind og Anabel
Total Wind og AnabelTotal Wind og Anabel
Total Wind og AnabelAnabel Logro
 
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienMere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienØkologisk Landsforening
 
Grobund prospekt juni19
Grobund prospekt   juni19Grobund prospekt   juni19
Grobund prospekt juni19JettieNielsen
 
Erhvervskonference om social ansvarlighed
Erhvervskonference om social ansvarlighedErhvervskonference om social ansvarlighed
Erhvervskonference om social ansvarlighedTonny Mikkelsen
 
The Climate Change Project
The Climate Change ProjectThe Climate Change Project
The Climate Change ProjectSigne Sloth
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Plastindustrien
 

Similar to Energi&Boligjuni2015_web (20)

7 Cases
7 Cases7 Cases
7 Cases
 
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
 
Inspiration til nye afsætningsstrategier
Inspiration til nye afsætningsstrategierInspiration til nye afsætningsstrategier
Inspiration til nye afsætningsstrategier
 
Råvarengodkendt
RåvarengodkendtRåvarengodkendt
Råvarengodkendt
 
ADFÆRD maj 2016
ADFÆRD maj 2016 ADFÆRD maj 2016
ADFÆRD maj 2016
 
Total Wind og Anabel
Total Wind og AnabelTotal Wind og Anabel
Total Wind og Anabel
 
Brochure kort solarpark
Brochure kort solarparkBrochure kort solarpark
Brochure kort solarpark
 
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienMere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
 
GO JYSK 48pdf
GO JYSK 48pdfGO JYSK 48pdf
GO JYSK 48pdf
 
Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013
 
Powerpointpræsentation SD Products
Powerpointpræsentation SD ProductsPowerpointpræsentation SD Products
Powerpointpræsentation SD Products
 
Grobund prospekt juni19
Grobund prospekt   juni19Grobund prospekt   juni19
Grobund prospekt juni19
 
EONmagasinet2_2015
EONmagasinet2_2015EONmagasinet2_2015
EONmagasinet2_2015
 
Erhvervskonference om social ansvarlighed
Erhvervskonference om social ansvarlighedErhvervskonference om social ansvarlighed
Erhvervskonference om social ansvarlighed
 
Inspirationskatalog
InspirationskatalogInspirationskatalog
Inspirationskatalog
 
Spejder_ANSØGNINGEN_12-11
Spejder_ANSØGNINGEN_12-11Spejder_ANSØGNINGEN_12-11
Spejder_ANSØGNINGEN_12-11
 
The Climate Change Project
The Climate Change ProjectThe Climate Change Project
The Climate Change Project
 
Plast i Danmark
Plast i DanmarkPlast i Danmark
Plast i Danmark
 
Projekt
ProjektProjekt
Projekt
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
 

Energi&Boligjuni2015_web

  • 1. + MAGASIN FRA DIT ENERGISELSKAB SEAS-NVE NUMMER 36 · JUNI 2015 ELPRISER DET BETALER DU FOR, NÅR DU KØBER EL ENERGITJEK FAMILIEN KUNNE SPARE 13.100 KRONER VIND SOLCELLE- OPLADER SIDE 5 ENERGIVENLIGE FAMILIEFERIER 5 SPARERÅD · ENERGITIPS · KLIMA · GUIDE · TEST · GADGETS · KONKURRENCE “Det er en jungle at finde rundt i, hvad der er godt for verden” SEBASTIAN KLEIN Tema: Det kan vi bruge dronerne til i fremtiden 10 tip til, hvordan du kan spare penge denne sommer Din lokale gårdbutik er et skatkammer af råvarer
  • 2. Leder DK/28/003 HÅNDTASKE. Metallic grå, blå, sort. NU 199,- 199,- NU SPAR 100,- Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.dk Redaktør Cathrine Park cp@allercp.dk Art director Karina Marcuslund km@allercp.dk Stylist Cecilie Martensen cm@allercp.dk Overordnet Projektleder Tina Holdgård Hansen tha@allercp.dk Centerprojektleder Christina Heick cg@allercp.dk forsidefoto Ditte Capion foto Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni, iStock og Michael Rygaard / Kam & Co. tryk Aller tryk A/s Apropos tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Artikler i Apropos må citeres, når det sker med tyde- lig angivelse af Apropos som kilde samt angivelse af måned og år på det nummer af Apropos, der citeres fra. Tillige skal citat-reglerne overholdes. forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for Lancôme model vAneSSA / unique øreringe 40 kr. fra H&M Kjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr. fra BUCH COPenHAgen EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse Udgiver SEAS-NVE Strømmen A/S Hovedgaden 36 4520 Svinninge Telefon 70 29 29 29 www.seas-nve.dk energiogbolig@seas-nve.dk facebook.com/seasnve #seasnve #energiogbolig Ansv. chefredaktør Rikke Harbo Trikker Redaktion Caroline Lange Møller Rikke Harbo Trikker Carsten Fischer Stine Lintrup Jeanette Andersen Kristoffer Høst-Madsen Anne Pontoppidan Thyssen Jacob Ernstved-Rasmussen Pernille Kleding Camilla Folsach Madsen Journalister Morten Steiniche Maria Præst Peter Klar Karen Greve Jacob Ernstved-Rasmussen Camilla Folsach Madsen Art direction og design Aller Client Publishing Forsidefoto Thomas Howalt Andersen Oplag 305.939 Tryk Aller Tryk Distribution Post Danmark Rettigheder SEAS-NVE “Den tårnhøje leverings- sikkerhed har også høstet international anerkendelse.” 2 SEAS-NVE • Energi Bolig I SEAS-NVE har vi mange aktiviteter i gang hver dag, året rundt. Til gavn for dig som andelshaver og kunde. Vi mener det, når vi i vores mission siger, at vi vil være din bedste forbindelse. En af de gode historier i dette nummer, som du også kan læse i vores årsrapport, understreger netop dette. Vi har i Danmark noget nær verdens- rekord i leveringssikkerhed, og sidste år havde SEAS-NVE’s andelshavere i gennemsnit strøm i kontakten i mere end 99,99 procent af tiden. Antallet af mi- nutter uden strøm var i gennemsnit godt et kvarter – 15,4 minutter – hvilket er et rekordlavt minuttal. Det, synes vi, er en væsentlig og vigtig historie at fortælle, for den høje leveringssikkerhed kommer ikke af sig selv. Vi sikrer den via vedva- rende investeringer og ikke mindst takket være vores dedikerede kollegers daglige arbejde med at vedligeholde og servicere vores elnet, så du altid kan være tryg ved at have strøm, når du har behov for det. Den tårnhøje leveringssikkerhed har også høstet international anerkendelse. Det danske energisystem blev i de- cember 2013 kåret af World Economic Forum som bedst til både vækstskabelse og leveringssikkerhed i EU. Selv om vi i Danmark tager strøm i stikkontakten som en selvfølge, er strøm ikke gratis. Strøm er et produkt, som alle andre produkter. Men som forbruger kan det måske være svært at vide, hvad du betaler for, når du betaler din ener- giregning. I dette nummer viser vi dig en oversigt over, hvor meget de forskellige poster på din energiregning fylder. Du kan se, at selve prisen på kerneproduktet, din el, kun udgør 14 procent af den samlede regning. Langt størstedelen af din energi- regning udgøres af skatter og afgifter. Så selv om vi har nogle af de laveste elpriser i EU, bliver den samlede regning en af de højeste i Europa, da vi samtidig har europarekord i elbeskatning. Selv om selve elprisen er lav, kan det for mange af os stadig betale sig at tjekke, om vi kan spare penge ved at efterisolere vores bolig. Mange boliger har efterhånden en del år på bagen, har et gas- eller oliefyr som varmekilde og kunne måske trænge til en kærlig hånd. For eksempel i form af rørisolering og nye energibesparende vinduer. Vi fulgte en familie, der fik gennemgået deres hus af en VVS-mester for at se, hvor og hvor meget de kunne spare ved at følge hans anbefalinger. Læs med, og se, om du måske også kan hente inspiration til at få dit hus tjek- ket i løbet af sommeren. Rigtig god læselyst. JESPER HJULMAND Administrerende direktør SEAS-NVE Sparer du penge nok?
  • 3. 8 Interview: Sebastian Klein Selv om man er naturelsker, kan man alligevel godt blive i tvivl om, hvad der er bedst for miljøet. Mød børne-tv-værten til en snak om at passe på naturen. 13 Årsrapport: Status på 2014 Vi giver dig et indblik i regnskabs- året 2014, som blev et godt år for de sjællandske andelshavere i SEAS-NVE. 14 Guide: El – det betaler du for Det kan være uoverskueligt at sætte sig ind i, hvad ens elregning dækker over. Læs med her, og få det store overblik. 16 Reportage: Energitjek på Anemonevej Hvor mange penge kan vi spare på vores forbrug? Det spørgsmål fik en familie svar på, da en VVS-mester kom på besøg. Og besparelsen var overraskende. 20 Droner: Fremti- den hænger i luften Førerløse fly kan virke som noget fra en fjern fremtid, men sandheden er, at de allerede nu har indtaget vores liv og i stigende grad bliver en del af det fremover. 28 Sikker digital færdsel Der findes mange skrækhistorier om folk, der får misbrugt deres identitet på nettet. Sådan undgår du at blive én af dem. 32 Fem energivenlige familieferier Har du ikke en flybillet at forsøde din sommer med, så fortvivl ej: Der er mange gode feriemuligheder i Danmark. 34 Pak til en tur i det grønne Alt det lækre udstyr, der vil gøre din tur på stranden eller i skoven endnu bedre. I HVERT NUMMER 4 Blandet nyt Læs om nyheder inden for energi, el og miljø – og dine fordele som andelshaver i SEAS-NVE. 5 Konkurrence Svar rigtigt på spørgsmålet, og deltag i konkurrencen om at blive den heldige vinder af en af de 10 solcelle-opladere, vi udlodder. 6 Nyttige spareråd: 10 sommerlige tips Vores bedste råd til, hvordan du skruer ned for forbruget lige nu. 24 Mad: Gå på opdagelse i din lokale gårdbutik Friske frugter, knasende grøntsa- ger og hjemmelavede marmela- der. Smag på gårdbutikkerne. 26 Test: Intelligente målere Vi tager en smugkig ind i fremti- den, hvor elmåleren kan hjælpe med at advare om oversvømmen- de kældre og åbne køleskabe. 35 Mød en andelshaver Læs, hvordan automatik-meka- niker Peter Striegler Kirkegaard sparer på energiforbruget. 36 5 gode spørgsmål Hvad er GlobalEnergi? Få svar på det og meget mere på bagsiden. Indhold 32 24 16 34 20 ARTIKLER 8Mød tv-vært Sebastian Klein, der aldrig bliver træt af naturen. Energi Bolig • SEAS-NVE 3
  • 4. 99,997%af tiden har vi i snit strøm i stikkontakten i Danmark Kilde: Dansk Energi 4 SEAS-NVE • Energi Bolig Blandet nyt Som kunde hos SEAS-NVE kan du optjene point hos Coop, som du kan handle for i Coops butikker. Det er nemt at tilmelde sig – klik ind på coop.seas-nve.dk Coop består af butikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Lokal- Brugsen, Irma, Fakta og FaktaQ. Har du ikke allerede et Coop-kort, kan du få et ved at tilmelde dig på coop.dk og klikke på ‘Bliv medlem’. Med kortet får du adgang til alle de fordele, som Coop tilbyder sine medlemmer. Sejl en tur op ad Roskilde Fjord, og lær om stedets historie, eller hør en lokal landmand fortælle om bæredygtig dyrkning af jorden. Forskere fra Roskilde Universitet har slået sig sammen med blandt andre Region Sjælland og 15 lokale oplevelsesøkonomiske virksom- heder for at skabe økoturisme i nationalparken Skjoldungernes Land ved Roskilde. Når vi taler økoturisme, er de besøgende ikke bare med på en oplever i naturen, de er også med til at beskytte naturressourcerne og rummer et stort potentiale, mener Anne Cecilie Lasa-González, der er cand.mag. i turisme og knyttet til projek- tet via Roskilde Universitet. “Vi skal markedsføre os på det, vi er gode til herhjemme; grøn energi, cykelstier og så vide- re. Økoturismen er en af de hurtigst voksende sektorer globalt set inden for turismebranchen, så hvorfor har vi ikke taget det op herhjemme i Danmark?” I mellemtiden vil vi se frem til alle de oplevel- ser, der venter os derude i det grønne. Læs mere om nationalparken ved Roskilde på skjoldungelandet.dk. Køb strøm, og få fordele hos Coop Nu kommerØkoturisme giver ikke kun grønne oplevelser, men er også med til at beskytte vores skønne omgivelser. til Sjælland naturturismen
  • 5. Vi vil gerne være der, hvor du er, så følg os på vores nye Instagram-profil, og få gode energisparetips, konkurrencer med mere. #seasnve #dkenergi ER DU PÅ INSTAGRAM? VIND Energi Bolig • SEAS-NVE 5 N u kan du godt indstille gps’en på Sverige, hvis du har elbil og drømmer om ferie. Den dan- ske elbiloperatør CLEVER er netop åbnet i Sverige med 35 hurtigladestationer, der tanker elbilen op med strøm på en halv times tid. Det sker i samarbejde med det svenske energiselskab Öresundskraft. “Partnerskabet giver os adgang til CLEVERs brand og unikke ekspertise på dette område med veludviklede betalingsløsninger, fleksible administrative systemer og applikationer til opladning af elbiler. Det giver os mulighed for at tilbyde det svenske bil- marked samme arbejdsbetin- gelser og løsninger, som de har i Danmark,” siger Anders Östlund, administrerende direktør i Öresundskraft. CLEVER driver Danmarks største landsdækkende ladenetværk af hurtigoplad- ning til elbiler og er ejet af de danske energiselskaber SEAS-NVE, SE, NRGi, Ener- giMidt og Energi Fyn. NY STEMMEREGEL Når du for fremtiden skal stemme på de opstillede kandidater til repræsen- tantskabet i SEAS-NVE, skal du kun sætte ét kryds ud for den kandidat, du ønsker at stemme på. Læs mere om det kommende repræsentantskabsvalg på seas-nve.dk/valg Tag elbilen med på ferie i Sverige Vær med til at bestemme fremtiden i SEAS-NVE Har du erfaring eller interesse inden for eksempelvis energi, miljø eller øko- nomi – og er du interesseret i at præge fremtiden i SEAS-NVE? Så kan du stille op som kandidat til vores repræsen- tantskab og være med til at varetage 386.000 andelshaveres interesser i Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern. Stil op som kandidat Fra uge 40 kan du stille op som kandi- dat til repræsentantskabet i valgområ- derne Ringsted, Køge, Faxe og Vording- borg, hvor der er valg i november 2015. Bor du i et andet valgområde, er du også velkommen til allerede nu at ud- fylde en interessetilkendegivelse til, når der bliver valg i dit område. Du kan allerede nu vise din interesse ved at udfylde en interessetilkendegi- velse på seas-nve.dk/kandidat Det er alle typer af elbiler, der kan lade op – lige fra den lynhurtige Tesla Model S til den lille VW e-up! Foto: Skjoldungelandet.dk, iStock og PR Roskilde Solrød KøgeRingsted Næstved Faxe Stevns GuldborgsundLolland Vordingborg Sorø Holbæk Odsherred Kalundborg Slagelse Vind en solcelleoplader I Danmark har vi strøm i stikkon- takten i mere end 99,99 pro- cent af tiden. For SEAS-NVE’s andelshavere bød 2014 på et rekordlavt antal gennemsnitlige minutter uden strøm. Vil du deltage i konkurrencen om en solcelleoplader til dine mobile gadgets, som for eksem- pel din mobiltelefon, skal du svare på følgende spørgsmål: Hvor mange minutter var der i gennemsnit afbrudt for strøm- men i SEAS-NVE’s forsynings- område i 2014: 15,4 minutter 17,6 minutter 19,8 minutter Send dit svar til os på vores Facebook-side – facebook.com/ seasnve (klik på ‘Konkurrence’) – eller gå ind på seas-nve.dk/kon- kurrence, og skriv dit svar der. Så er du med i konkurrencen om 10 x Solio Bolt-batteripakke og solcelleoplader. Konkurrencen slutter onsdag den 12. august 2015 klokken 12.00. Vinderne får direkte besked. Præmien har en værdi af 599 kroner per styk. 2015 2016 2017 2018
  • 6. 6 SEAS-NVE • Energi Bolig Alle udregningerne er gennemsnitsbesparelser og kan selvfølgelig variere alt efter dit elforbrug, dine elapparater og antal personer i husstanden. Find flere spareråd her: seas-nve.dk/spareraad Du sparer fem kroner, hver gang du hænger dit tøj til tørre – fremfor at bruge tørretumbleren. Det kan godt gå hen og blive til mange is på en sommer. Anne-Birgitte Grønvall er energirådgiver i SEAS-NVE og giver her nogle af sine bedste sommer- spareråd.
  • 7. Energi Bolig • SEAS-NVE 7 sommerlige Dit elforbrug falder automatisk, når det bliver varmere og lysere, og med små justeringer kan du skrue endnu mere ned for din elregning. Tekst: Maria Præst · Foto: iStock 1HOLD ØJE MED DIT ELFORBRUG På minmaaler.dk kan du følge dit elforbrug time for time og få overblik over, hvor meget el du bruger, når du vasker tøj, laver mad, ser tv eller bare ligger helt stille i din seng om natten. Alene det at blive mere bevidst om dit forbrug kan spare dig for op til 10 procent på elregningen, hvilket svarer til 520 kWh eller 1.040 kroner for en familie på to voksne og to børn, der bor i hus. 2BRUG TØRRE- SNOREN I TØRVEJR Sluk tørretumbleren, og spar både penge og CO2 ved at tørre vasketøjet i haven. Hver gang du bruger maskinen, bruger du cirka 2,5 kWh eller 5 kroner. Så hvis du normalt tørrer tøj tre gange om ugen, er der altså omkring 180 kroner at spare i løbet af de tre sommermåneder. 3GIV GULV- VARMEN FERIE Husker du at slukke for gulv- varmen på badeværelset om sommeren? Hvis ikke, er det en god idé at gøre det, da du risikerer et stort varmespild om sommeren, hvor du lufter mere ud og ofte har døre og vinduer stående åbne. 4SLUK CIRKULA- TIONSPUMPEN Om sommeren er det ikke nødvendigt at have varme på. Dermed er der heller ikke grund til at have cirkulationspumpen tændt, da den sender det varme vand rundt i radiatorerne. Husk dog at aktivere pumpen en gang imellem ved at lade den køre i 10 minutter, så den ikke gror fast. Ved at slukke pumpen i fire måneder over sommeren, kan du spare cirka 150 kWh eller 300 kroner, alt efter hvilken pumpe du har. 5SLUK FOR DE RØDE LAMPER Ved du, hvor mange af dine elapparater, der egentlig står på standby døgnet rundt? I gennemsnit går 10 procent af dit elforbrug til standby, så der er god grund til at slukke helt for dit tv, dvd-afspilleren og hvad der ellers står på standby hjemme hos dig. 6PAS PÅ KØLE- SKABET I SOMMER- VARMEN Når det bliver rigtig varmt uden- for – og dermed også indenfor – sætter den høje rumtempe- ratur dit køleskab og fryser på overarbejde. Elforbruget stiger med to til fem procent, når varmen i køkkenet stiger, fordi kompressoren skal køre i ekstra lang tid. Derfor er det en god idé at trække køleskabet lidt ud fra væggen, så det lettere kan komme af med varmen. 7BRUG TÆND-SLUK-UR Mange lader lyset være tændt, mens de er på ferie, så huset ikke ser forladt ud. Sæt i stedet et tænd-sluk-ur på de lamper, der kan ses udefra, og indstil det, så lyset kun er tændt i bestemte tidsrum, hvor det er mørkt. Det gør det også mere troværdigt, at lyset ikke er tændt døgnet rundt. 8VASK DIT TØJ VED LAVERE TEMPERATURER Når du vasker tøj, går største- delen af elforbruget til at varme vandet op. Derfor er der rigtig mange penge at spare ved at sænke temperaturen. Nedsæt for eksempel vasketemperaturen fra 60° til 40° og spar op til 50 procent af elforbruget. 9FYLD VASKEMASKINEN Det gælder om at udnytte kapa- citeten i dine maskiner. Sørger du for at fylde vaskemaskinen helt hver gang i stedet for at vaske lidt ad gangen, kan du sagtens spare én 60-graders vask (1 kWh) og én 40-graders vask (0,5 kWh) om ugen. På den måde sparer du 1,5 kWh på en uge eller 78 kWh om året bare ved at tænke dig om. 10VÆLG MANUELLE HAVEREDSKABER Der findes efterhånden en lang række eldrevne haveredskaber, men vær opmærksom på, at den ekstra hjælp også koster på elregningen. Har du for eksem- pel en eldreven plæneklipper, og slår du græs én gang om ugen i de tre sommermåneder, bruger du 26 kWh eller 52 kroner i hele sommerperioden. En familie på fire i et parcelhus bruger i gennemsnit 5.200 kWh om året, hvilket svarer til cirka 10.400 kroner. I sommermånederne juli, august og september bruger du 20%af dit samlede elforbrug. Det er altså her, du bruger allermindst el. Og alligevel har du måske mulighed for at sænke elforbruget endnu mere. Vi bruger i gennemsnit 40%af vores elforbrug til tv, computer og anden un- derholdningselektronik. FAKTA 10 Nyttige spareråd SPARETIP
  • 9. Energi Bolig • SEAS-NVE 9 at passe på miljøet” Sebastian Klein tager aldrig færgen, forsøger at spise mere kylling end oksekød og kan bruge timevis på at overveje, hvilken slags sukker der er bedst for verden at købe. Den kendte børnevært elsker naturen og gør alt, hvad han kan, for at passe på den og miljøet – selv om det nogle gange føles helt umuligt. Tekst: Maria Præst · Foto: Thomas Howalt Andersen [OMEGA] [ALFA] “Det er
  • 10. 10 SEAS-NVE • Energi Bolig E n flok fugle i barndom- mens have blev den kvidrende start på et liv med dyr for den unge Sebastian Klein. Han havde ikke set dem før og ville vide, hvad det var for nogle. “Jeg prøvede at slå dem op i min fars røde leksikon fra Gyldendal og fandt lige præcis den rigtige fugl. Det gav mig en form for kick,” husker den 42-årige tv-vært Sebastian Klein. “Jeg har altid syntes, at dyr var spændende. Sådan har mange børn det, men for mig har det ligesom bare hængt ved,” forklarer han. Sebastian Klein fik sit gen- nembrud som Dr. Pjuskebusk i ‘Naturpatruljen’ og har i snart 20 år været børnevært på DR’s mange naturprogram- mer. Senest har han lavet ‘Sebastian på dybt vand’, hvor han har været med til at flytte farlige fisk fra Charlottenlund Akvarium til Den Blå Planet. Men at interessen for dyr og naturen skulle blive hans levevej, stod på ingen måder skrevet i kortene. Den rød- hårede dreng voksede op på Amager med sine forældre, skuespillerne Lykke Nielsen og Jesper Klein, og ingen af dem havde dengang den store interesse i hverken natur eller miljø. “Min mor var barn af byen, og min far påstod altid, at han var mere teoretisk interesseret i naturen, så min interesse for naturen er mere opstået af min egen nysger- righed,” fortæller Sebastian Klein. Det starter hos os selv Som naturelsker ligger det ham meget på sinde ikke alene at værne om vores omgivelser, men også at få andre til det. Og her var bør- nene et oplagt sted at starte. “Naturen er altafgørende – det vigtigste, der er – og det er alfa og omega at passe på miljøet. Jeg elsker naturen, og derfor er det vigtigt for mig at give min viden og begejstring videre til næste generation. For det, vi holder allermest af, er også det, vi passer allerbedst på. Jeg er heldig, at jeg har fået lov til at bruge tv-mediet i en tid, hvor det stadig har gennemslagskraft, og har kunnet nå ud til den mest magtfulde gruppe af alle: børnene. Dyr er en god måde at sælge naturen på. De er nemmere at relatere sig til,” forklarer Sebastian Klein. Men han er også meget bevidst om, at det lige så meget starter hos ham selv. Derfor tænker han meget over, hvordan de forskel- lige ting, han foretager sig, påvirker verden i forhold til CO2-udslip, energiforbrug og forurening. Han tager for eksempel aldrig færgen, når han skal til Jylland, fordi den forurener meget mere end at tage bilen. “Det gælder om at tænke sig om og være bevidst om, at vi bruger af jordens res- sourcer – bare ved at være her. Vi skal selvfølgelig huske at slukke lyset, ikke lade vandet løbe, når vi børster tænder, og alt det der. Det er fint, men det er ikke det, der virkelig rykker. Jeg tror, be- vidstheden er det, der medfø- rer det mest nænsomme energiforbrug,” fortæller han. Men det er ikke altid lige nemt at være så bevidst. Æbler og rådyr Sebastian har eksempelvis brugt timevis foran super- markedets hylde med sukker for at finde ud af, om det nu er bedst for verden at købe økologisk rørsukker eller den hvide, raffinerede sukker fra Lolland. Vær bevidst Vi skal ikke være fanatiske, men så længe vi er bevidste om, hvad vi gør forkert, med- fører det i længden det mest nænsomme energiforbrug. Udsæt dine behov I princippet koster det energi, hver gang vi bruger penge. Så hvis du overvejer at købe ny te- lefon, køleskab eller tv, gælder det om at udsætte dit behov, så længe som muligt. Så ender du med at købe mindre, og dermed at spare mere energi. Spar på toiletudtrækkene Til min kones store irritation har jeg ikke noget imod at tisse på toilettet, uden at mine drenge har trukket ud. For miljøets skyld er det et godt sparetip – det er bare ikke for de sarte. SEBASTIANS TRE ENERGITIP Interview Sebastian Klein elsker naturen og sætter en stor ære i at give sin begejstring videre til børn og unge.
  • 11. Energi Bolig • SEAS-NVE 11
  • 12. 12 SEAS-NVE • Energi Bolig Interview “Det økologiske rørsukker er højst sandsynligt det sun- deste for mig og min familie, men det er også dyrket et sted som Afrika, Asien eller Sydamerika. Så har det større energimæssige konsekvenser for verden at få det transpor- teret til Danmark, end hvis jeg vælger det danske industri- sukker? Jeg ved det stadig- væk ikke,” siger Sebastian og ryster på hovedet. Generelt er han lidt småreligiøs, i forhold til hvad han spiser, men han er ikke fanatisk. Han elsker nemlig kød, selv om han skammer sig lidt over at spise det. “Jeg har ofte tænkt over, om jeg skulle blive vegetar – ikke fordi det er synd for dyrene, men fordi det er det bedste for miljøet. Men jeg elsker kød, så derfor for- søger jeg i stedet at skrue lidt ned for kødforbruget og spise mest kylling i forhold til Født den 20. juli 1972 og vokset op på Amager med sine forældre, Jesper Klein og Lykke Nielsen. Børne-tv-vært, som har medvirket i en lang række naturprogrammer for de mindste. Han fik sit gen- nembrud som Dr. Pjuske- busk i ‘Naturpatruljen’ og har senest lavet ‘Sebastian på dybt vand’ og ‘Sebastian indefra’. Er desuden en ivrig ornitolog. Har som skuespiller med- virket i flere ‘Far til fire’-film og er også forfatter til flere børnebøger om dyr. Turnerer også landet rundt som børneunderholder – i øjeblikket med ‘Sebastians skøre safarishow’ og ‘Det sygeligt seje cirkusshow’. Bor på Amager med sin kone, Rikke, og deres to sønner, Sylvester, 13 år, og Christopher på 10 år. okse- og svinekød, da kylling koster klart mindst i energi at producere,” forklarer han. Til gengæld spiser han aldrig ål, fordi den er ved at uddø. 99 procent af bestan- den af den europæiske ål er forsvundet i løbet af de seneste 30 år. Sebastian holder en tæn- kepause. “I virkeligheden burde vi bare spise æbler og rådyr. Vi har masser af æbler i Danmark, og de er ikke særlig energikrævende at dyrke. Og så vrimler det med rådyr, så det ville være det allerbedste,” siger han med et stort smil. For Sebastian Klein er spørgsmålet også, hvad der er sundt for ham selv, og hvad der er sundt for verden. Som udgangspunkt er økologi godt for både miljøet og vores sund- hed, men nogle gange hænger de to ting ikke sammen: “Det er for eksempel godt for verden at spise pasta. Det er nemt at producere og bru- ger ikke meget energi, men til gengæld indeholder pasta mange kulhydrater, som ikke er så sundt for mig. Generelt ser jeg nok mere på, hvad der er godt for verden, end hvad der er godt for mig selv, men det er altså lidt af en jungle at finde rundt i.” En jungle, som Sebastian også forsøger at opdrage sine to sønner til at være be- vidst om at navigere rundt i. Opmærksom på madspild Sebastian er far til Sylvester på 13 år og Christopher på 10 år, som han har med sin kone, Rikke, og som alle andre fædre forsøger han at give sine værdier videre til ungerne – men trods sin bag- grund tror han ikke, at han har mere held med det end så mange andre. “Vi snakker meget om natur, klima og miljø der- hjemme. Nogle gange ryger det hen over hovedet på dem, men indimellem lykkes det at trænge igennem. Jeg laver for eksempel nogle gange ær- tesuppe eller kartoffelsuppe, som er skidegodt for miljøet, men måske lidt kedeligt, og så siger jeg altid til dem, at det er så godt for hele verden, at vi spiser det i dag. Så glider det lidt lettere ned,” forklarer han med et smil. Husk at være bevidst Familien Klein er derudover også meget opmærksom på madspild. “Vi danskere smider en tredjedel af vores mad ud – det er helt grotesk. Dér forsøger vi at få brugt alle rester. Vi laver altid en stor røvfuld mad ad gangen, så vi får brugt alle råvarerne, og så smider vi den ekstra portion i fryseren. Men det giver andre problemer, fordi vi så bruger masser af energi på at have en fryser tændt. Kan du godt høre det? Det er lige meget, hvad du gør, så bruger du energi på den ene eller den anden måde,” siger han og tager en tår af sin cola. “Se også bare den her cola. Det har kostet en masse energi at producere den. Og så er der isterninger i – de koster også energi. Og hvad med den skive lime der – hvor kommer den fra? Du kan blive helt sindssyg, når du først begynder at tænke over alle de små ting,” konstaterer han. Og det er heller ikke meningen, for der skal også være plads til at leve. Derfor drikker Sebastian Klein sin cola alligevel – og nyder den. For han tror på, at så længe vi er bevidste om, hvad vi gør forkert, kommer vi til at sætte et lidt blidere energifodspor på jordkloden. ∫ “Vi laver altid en stor røvfuld mad ad gangen, så vi får brugt alle rå- varerne, og så smider vi den ekstra portion i fryseren.” Sebastian leinK Det kan indimellem være svært at gen- nemskue, hvordan man bedst passer på miljøet. Selv for en naturelsker. Se flere billeder og film: facebook.com/ seasnve
  • 13. Energi Bolig • SEAS-NVE 13 SEAS-NVE fik i 2014 nyt telefonsystem, og vi har arbejdet med processerne i kundecentret, så kollegerne dér har fået endnu mere tid til at fokusere på det, der er vigtigt: dig. I løbet af 2014 fik vi knap 200.000 opkald – 90 procent af dem blev besvaret inden for et minut. S EAS-NVE kom styrket ud af 2014 og står godt rustet til at hjælpe regionen og andelsha- verne igennem den grønne omstilling og digitaliseringen af regionen. Regnskabsåret 2014 blev et rigtig godt år for de sjællandske andelshavere i SEAS-NVE. Overskuddet før skat blev på 209 millioner kroner, og energikon- cernens omsætning voksede markant med 18 procent til 3,9 milliarder kroner. “Det er et succesfuldt regnskab, hvor både omsætning og overskud er steget i forhold til året før. Vi har indfriet mål- sætningerne for 2014, og SEAS-NVE står godt rustet til fremtidens udfordrin- ger,” fortæller Jesper Hjulmand, der er administrerende direktør i SEAS-NVE. I starten af 2014 overtog SEAS-NVE 80 procent af aktierne i havmølleparken Rødsand 2 syd for Lolland. Derved blev vi en af Danmarks største producenter af vedvarende energi, og investeringen har sat sit præg på årsregnskabet ved at bidrage med et overskud på 117 mil- lioner kroner. Elforsyning i verdensklasse Den 17. december 2014 afsluttede vi et af Danmarks største infrastrukturpro- jekter: kabellægningen af elnettet, hvor de gamle luftledninger bliver erstattet af kabler i jorden. Projektet blev igangsat i 2002, og det blev afsluttet til den aftalte tid, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris. Projektet har givet værdi til andelshaverne, som i dag har elforsy- ning i verdensklasse. Du kan læse en reportage fra afslutningen af kabellæg- ningsprojektet i sidste nummer af Energi Bolig på seas-nve.dk/eb “Vi har i mere end 100 år opretholdt forsyningssikkerheden til andelshaverne, og 2014 er ingen undtagelse. Tværti- mod. Det gennemsnitlige antal minutter, andelshaverne var afbrudt, endte på beskedne 15,4. Det er 8 minutter og 30 sekunder mindre end året før. Der er rekordhøj elforsyning,” siger Jesper Hjulmand. SEAS-NVE og jyske NRGi blev i 2014 enige om at sammenlægge de to selskabers fiberaktiviteter. Det fælles selskab, Fibia, er et af Danmarks største fibernetselskaber og vil i de kommende år sætte yderligere fart på udrulnin- gen af stabilt og lynhurtigt internet til andelshaverne. “Vi har opnået gode økonomiske resultater, og vi har eksekveret på vores strategi. Derfor er jeg naturligvis stolt af regnskabet og taknemmelig for den store indsats, alle mine kolleger gør hver dag for at sikre, at vi skaber værdi for vores andelshavere, og at vi når vores mål,” siger Jesper Hjulmand. Årets andet kvartal er lig med vores årsrapport, som vil give et detaljeret indblik i vores aktiviteter. Og der er mange gode historier fra 2014 at fortælle om SEAS-NVE. 2014: Et godt år for SEAS-NVE SEAS-NVE lancerede i 2014 flere spændende tiltag til glæde for andels- haverne, blandt andet vores partnerskab med Coop, hvor kunderne har mulighed for at optjene Cooppoint ved at binde deres elaftale sammen med deres Coop- fordelskort. TO NUL ET FIRE Årsrapport2014 SEAS-NVEA.m.b.A. CVR-nummer:68515211 Årsrapport
  • 14. Guide Detbetalerdufor, nårdukøberel Transport,afgifter,el,abonnement.Beløbetpådinelregningdækkeroveren masseforskelligeposter.Blivklogerepå,hvaddinepengeegentliggårtil. Tekst:PeterKlar·Illustration:iStock Enalmindeligfamiliepåfirepersonerbrugertypisk 5.200kilowatttimer(kWh)omåret.Herfårduen oversigt*overdeforskelligeposterpådinelregning, sådupræcistkanse,hvaddufårfordinepenge. EL 13%KøbafeliDanmarkskerpåmarkedsvilkår,hvorprisen bliverafgjortafudbudogefterspørgsel.SEAS-NVEkøberel tilaktuelindkøbsprispådenskandinaviskeelbørsNordPool Spot.Deterenråvarebørs,hvordenråvare,derhandles, altsåerstrøm.Efterindkøbetafelerdetsåenergiselska- bernesproduktudvalgogprispolitik,derafgør,hvadduskal betale. DubetalerforhverkWh,dubruger.Dukankøbeelhosan- dreenergiselskaber,mendeterditlokalenetselskab,SEAS- NVE,somduskalafregneskatter,afgifterogtransport med.Denel,derhandlespåNordPoolSpot,eretblandings- produktproduceretafblandtandetvindmøller,vandkraft, kernekraftogkraftvarmeværker. ABONNEMENT NETSELSKAB 5%SEAS-NVEerbådeetelselskabogetnetselskab. Deternetselskabet,derejerkablerne/elnetteti SEAS-NVE’sforsyningsområde.Netabonnementet harenfastpris,somdubetalerforatkunnebruge netselskabetselnet.Netabonnementeteruafhæn- gigtafditforbrugogfastsættesafnetselskabet. AFGIFTER 38%** Langtdenstørstepostpådinelregningbeståraf afgiftertilstaten.Nårmomsentagesmed,går57pro- centafdineludgifttildendanskestatskasse–der- medharDanmarkdenhøjesteelbeskatningiEuropa. SomditnetselskaberdetSEAS-NVE’sopgaveat opkræveskatterogafgifterpåstatensvegne.Dine udgiftertildennepostvilværedesamme,uansethvor ilandetdubor,oghvilketelselskabduhar.
  • 15. *Udregningenerlavetpåbaggrundafpriseniapriloghartagetudgangspunkti,atmanharBasisEnergisomsitelprodukt.Detbetyder,atder erensamletudgiftpå12.136,80kroneromåret. **Dubetalerenrækkeforskelligelovpligtigeafgifterogskatter:Elafgiftenerenfaststatsligafgift,somi2015udgør84,7øre/kWh.Andre afgifterereldistributionsbidraget(4øre/kWh)ogenergispareafgiften(6,25øre/kWh),dertidligerehedCO2-afgift. TRANSPORTAFEL 11%Dubetalerfor,atdenel,dumodtager,blivertransporte- retgennemkablerne/elnettetogfremtildinstikkontakt. Deterditlokalenetselskab,SEAS-NVE,derejer,oghar ansvaretfor,kablerneielnettetogsørgerforvedligehol- delseogudbygning.Dubetalerogsåtreprocenttildet overliggendetransmissionsnetiDanmark,somejesaf detstatsligeselskabEnerginet.dk. MOMS 20%Dubetalerikkekunmomsafprisenpå dinstrøm,menogsåafafgifter,skatter ogdentransport,derskaltilforatføre strømmenfremtildig. Vilduvidemere? Dukanlæsemereom,hvaddeøvrige punkterpådinelregningbetyder,iEnergi Bolignummer33,hvorviharanalyseret eteksempelpåenelregning(Indsætlink– detkommer). ABONNEMENT LEVERANDØR 1%Udoverprisenforditforbrugafelbetalerdu etfastabonnementtildenleverandørafel,du harvalgt.Abonnementeteruafhængigtaf ditforbrug.HvisduharvalgtSEAS-NVEsom leverandør,betalerdui201512,50kroner inklusivemomspermånediabonnement. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER(PSO) 9%PSOerenforkortelseforPublicServiceObligations,også kaldetPSO-afgift.Deterenekstrastatsligafgift,som sikrerforsyningssikkerhedeniDanmark,ogsomermedtil atfinansiereomstillingentilmerevedvarendeenergi.Ved atbetalefordisseoffentligeforpligtelserbidragerduvia Energinet.dktil,atDanmarkkanopførenyeanlæg,derer baseretpåmiljøvenligebrændsler.NårdubetalerPSO, støtterduogsåforskningi,ogudviklingaf,nyeenergiløs- ninger,ligesomduermedtilatbetaleudgiftertilattilslutte decentraleanlægogvindmøller.Iperioder,hvorelprisener lav,stigertariffenpådeoffentligeforpligtelser.PSO-afgif- tenvariererkvartalsvist.
  • 16. 16 SEAS-NVE • Energi Bolig Hvad sparer du med en ny vandhane, og hvornår tjener en varmepumpe sig hjem? Kan man få tilskud til energiforbedringer i sit hjem? Det og meget mere fik familien Roediger svar på, da deres hus fik et energitjek. Tekst: Karen Greve · Foto: Jeppe Carlsen D et giver god mening at få din bolig gået igen- nem af en fagmand, når vi taler energiforbedringer i dit hjem. Men hvordan fungerer sådan noget egentlig? Vi fulgtes med Jens Christi- ansen fra Vejrhøj Energi VVS på et energitjek hos en familie for at blive klogere på deres energiforbrug – og det viste sig, at der er en hel del, både stort og småt, vi alle formentlig kan gøre for at spare på energien. Energitjek på Anemonevej: Pengene fossede ud af husholdningskassen HVEM: Per Roediger, tag- dækker, og Lene Roedi- ger, ansat i hjemmeplejen. De har sønnen Kristian på 12 år. HVAD: Et parcelhus på 148 kvadratmeter fra 1978, som familien købte i 2000. Dengang fik huset en tur med ny gulv- varme i stue, køkken og badeværelser og ny isole- ring af loftet. Familien har desuden løbende skiftet vinduerne, undtagen i stuen. Der bliver derfor ikke lavet udskiftning af vinduer og efterisolering i denne bolig. HVOR: Kundby ved Svinninge. HVORFOR: Efter 15 år i huset føler familien Roediger, at det er tid til forbedringer, der kan reducere deres energi- forbrug. De er særligt interesserede i at skifte deres gasfyr ud med en varmepumpe, men vil også høre, om der er andre områder, hvor de kan spare penge. HVORDAN: Familien Roediger har inviteret Vejrhøj Energi VVS til et energitjek, hvor Jens Christiansen i løbet af et par timer gennemgår huset fra a til z. Familien Roediger er klar til energitjek Energitjek
  • 17. Energi Bolig • SEAS-NVE 17 JENS CHRISTIANSEN VVS-MESTER Jens Christiansen udførte alene sidste år 90 energitjek i private boliger samt i private og of- fentlige virksomheder. Han kan alle relevante tal i hovedet: Hvor meget du sparer ved natsænk- ning, hvor mange liter vand, der løber ud under et 10 minutter langt brusebad m.m. Familiens 12-årige søn, Kri- stian, bliver snart teenager, og det plejer at kunne ses på el- og vandregningen. Derfor mener både Lene og Per, at det er et godt tids- punkt med en energimæs- sig opgradering af huset. FRA GASFYR TIL VARMEPUMPE Familiens gasfyr har 15 år på bagen. Jens Christiansen råder med det samme til at skifte det ud med en luft-til-vand-varmepumpe, der årligt vil spare familien for 6.600 kroner. Desuden sparer de lidt eks- tra på at efterisolere deres varmerør i samme omgang. Installering af den nye varmepumpe kræver ikke gravearbejde. Rørene kan træk- kes ind via loftet i løbet af to-tre arbejdsdage, og Jens Christiansen lover Lene Roediger en midlertidig varmepumpe, hvis udskiftningen skal foregå om vinteren, så ingen får kolde tæer undervejs. Ifølge VVS-mesteren opnås den største besparelse ved skift til en varmepumpe, hvis man skifter fra oliefyr eller elvarme. SKIFT TIL NYE DIGITALE VENTILER I stue, køkken og bad er der gulvvarme. VVS-mesteren træder ind på børnevæ- relset og demonstrerer, hvordan en teenager gerne åbner vinduet uden at justere termostaten. “Det er jo smart med en digital ventil, der selv skruer ned, når han åbner vinduet. Og som desuden har nattesænkning,” forkla- rer Jens Christiansen. Mulighed for energisparetilskud Uanset hvor i landet du bor, har du mulighed for at få et energisparetilskud fra SEAS-NVE. SEAS-NVE har en lang række samarbejdspartnere over hele landet, der gerne hjælper dig med at få et overblik over, hvad du kan få tilskud til.
  • 18. 18 SEAS-NVE • Energi Bolig Energitjek DET FOSSER UD AF HUSHOLDNINGSKASSEN Ved hjælp af vandmåleren tjekker håndværkeren, hvor meget vand der løber ud af køkkenvandhanen på et minut. Her er noget at komme efter for de spare-ivrige. Fem liter per minut. Det bliver til en del liter vand på årsbasis. Familien kan spare 4.300 kroner om året på at skifte til nye vandhaner og brusere med vandspare- blandingsbatteri. En lille investering, der er tjent hjem i løbet af et til to år. Hvilken varmekilde har din bolig? Gamle oliefyr eller el- varme er de største energisynde- re. Der kan spares op til 14.000 kroner årligt ved udskiftning af et oliefyr med en varmepumpe. Hvordan er din bolig isole- ret? Mange ældre huse har ikke tilstrækkelig isolering, så der kan være mange penge at hente ved at isolere lofter og ydermure. Otte ud af 10 hjem er dårligt isolerede omkring rør. Hvor gamle er dine vinduer? Det er en dyr investering at skifte vinduer i din bolig, men hvis du har råd til investeringen, betaler det sig på sigt. Du kan som tom- melfingerregel regne med at spare 10 procent om året på din varme- regning ved at skifte gamle vinduer med nye, men det afhænger af mange forhold, så tjek altid med en energirådgiver først. Hvor meget energi bruger dit køleskab og din fryser? Gamle hårde hvidevarer kan være energislugere. Især hvis du for eksempel har en kummefryser af ældre dato stående. Overvej at skifte den ud. Hvor meget vand bruger du? Du bør tjekke dit vand- forbrug for både vaskemaskine, vandhaner, brusere og toiletter. Har du haft en professio- nel rådgiver ude? Du bør altid rådføre dig med en faglig ekspert, inden du går i gang med forbedringer. Du har brug for et samlet billede af dine behov, for det hjælper ikke at skifte til en god varmekilde med en varmepumpe, hvis al opvarmningen siver ud gen- nem et dårligt isoleret loft. Spørg til prisen for et energitjek. Det kan i flere tilfælde være gratis. 2, 4, 6 ELLER 8 LITER? Familiens to toiletter har ganske vist allerede spareskyl, men de er over fem år gamle, og derfor skyller de enten seks eller otte liter ud ad gangen. Nye toilet- ter nøjes med to eller fire liter for hvert tryk på knappen. Det anslås derfor, at familien vil spare 2.200 kroner årligt med nye toiletter. Rådet er at tjekke fakta grundigt, når man er på toiletshopping, da et par nye toiletter kan være tjent ind på et par år. 1 Energitjek af dit hus 2 3 4 5 6 spørgsmål du bør overveje:6
  • 19. Energi Bolig • SEAS-NVE 19 “Vi vil bestemt kigge nærmere på flere fornyelser. Desuden er det jo også rart at spare lidt energi for miljøets skyld – så vores søns fremtid bliver lidt grønnere.” Per Roediger D et er blevet tid til resultatet af dagens anstrengelser. Jens Christiansen sætter sig ved køk- kenbordet og forklarer investeringer og tal for familien. Han har regnet ud, at de samlet kan spare cirka 13.100 kroner om året, hvis de investerer 111.000 kroner i nye toi- letter, brusere, vandhaner, rørisolering, en cirkulationspumpe, en varmepumpe og nye termostater. I løbet af bare syv år, bliver det en overskudsforretning. Fami- lien nikker på den anden side af bordet: “Vi er meget positive. Det er altid fint at spare penge, og vi var godt klar over, at fyret snart ikke kan mere. Så vi vil be- stemt kigge nærmere på flere fornyelser. Desuden er det jo også rart at spare lidt energi for miljøets skyld – så vores søns fremtid bliver lidt grønnere,” siger Per Roediger. Vælger familien at følge håndværke- rens anbefalinger og investerer i rørisole- ring, cirkulationspumpe, termostater og en varmepumpe, har de mulighed for at få et energisparetilskud. I familien Roedi- gers tilfælde vil de foreslåede investe- ringer, ifølge VVS-mesteren, udløse et tilskud på 12.850 kroner fra SEAS-NVE. For at opnå tilskuddet forudsætter det dog, at VVS-mesteren regner tilskuddet med i sit tilbud. Når først tilbuddet er afgivet, kan man ikke efterfølgende få energisparetilskuddet ind i regnestykket. ALLE DETALJER I RAPPORTEN Efter et energitjek får fa- milien en rapport, hvor de i detaljer kan se beregninger på, hvilke energiforbedringer de kan vælge at investere i. Rapporten tager hensyn til, hvor mange personer der er i husstanden, husets størrelse og alder og de specifikke målinger på deres forbrug. I rapporten vil de også kunne se tilbagebetalings- tiden på de enkelte dele af de energiforbedringer, de vælger at bestille. HENT GODE RÅD Når du vil energiforbedre din bolig, vil vi anbefale, at du gør din håndværker opmærk- som på, at der kan søges om energisparetilskud. Du kan læse mere om energispare- tilskud på seas-nve.dk/tilskud Du kan for eksempel få energisparetilskud til: • Efterisolering • Varmepmper • Energivinduer • Solvarme Du kan ikke få tilskud til: • Punkterede termoruder • Hårde hvidevarer • Ruder, der er revnet • Solceller HUSK: Energisparetilskuddet skal stå i både tilbud og faktura fra håndværkeren. Resultat Familien kan spare 13.100 kroner årligt
  • 20. 20 SEAS-NVE • Energi Bolig hænger i luften Mange forbinder droner med fjerne krige, men faktisk vil de fører- løse luftfartøjer højst sandsynligt blive en vigtig del af fremtiden for os alle. De vil ikke alene give os ny viden om verden, dronerne vil også kunne redde menneskeliv – og måske endda flyve dig på ferie. Tekst: Morten Steiniche · Foto: Little Smart Things og iStock orestil dig en fremtid, hvor piloten på char- terflyet er erstattet af en computer, og hvor pizzaen leveres til døren af en lille helikopter. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad dronerne – de førerløse fly – i realiteten kan bruges til. Allerede nu kan droner redde menneske- liv, og de kan give os en helt ny viden om verden. Droner er simpelthen blevet et uund- værligt værktøj for alle fra ingeniører til landmænd og nødhjælpsarbejdere. Ny teknologi har gjort, at de er mindre kostbare og mere effektive end tidligere – og vi har kun endnu set begyndel- sen på alt det, som dronerne kan bruges til. “Droner er billige, de er gode til at lave systematisk arbejde, og så er de sikre i den forstand, at de ikke sætter piloters liv på spil, eftersom de er førerløse,” siger Esben Nielsen, direktør og grundlægger af den dan- ske dronevirksomhed Little Smart Things. Han er – som de fleste andre, der beskæftiger sig med innovation – sikker på, at dronerne vil få stor betydning for en lang række områder i fremtiden. Finder overlevende på havet Lige siden østrigerne i midten af 1800-tallet sendte droner i form af ubemandede luft- balloner med bomber ind over Venedig, har udviklingen af dronerne opereret i militært regi. Indtil for ganske få år siden. Nu er teknologierne nemlig blevet så gode og bil- lige, at det kan betale sig at udvikle droner til ikke-militære formål. Little Smart Things er en af de virksom- heder, der udvikler profes- sionelle droner til blandt andet kortlægning og inspektionsopgaver. Firmaet har to slags droner. Den ene drone ligner en flyvemaskine, og den anden ligner en heli- kopter. REMTIDENF F “Metroen i København er en slags drone, så hvorfor ikke også transportere mennesker med førerløse fly?”
  • 21. Droner bruges i dag blandt andet til at opmåle landska- ber. Om nogle år vil de nok transportere gods. Endnu længere ude i fremtiden venter persontransport med droner. Måske. Droner
  • 22. DET SKAL DU HUSKE, HVIS DU BLIVER DRONE-EJER Dronen må højst veje 25 kilo. Vejer den mere, er den omfattet af reglerne i luftfartsloven. Læs mere om reglerne på Trafikstyrelsens hjem- meside, trafikstyrelsen.dk Dronen må ikke flyve højere end 100 meter, så den ikke kommer i konflikt med andre fartøjer. Der skal være minimum 150 meter til bymæs- sig bebyggelse og større offentlige veje, for at dro- nerne ikke generer beboere, trafik eller fodgængere. Du skal hele tiden være i visuel kontakt med dronen under flyv- ningen. Blandt kunderne er rådgiv- ningsvirksomheden COWI, der bruger droner til at måle højdeforskelle i landskaber. Den viden har ingeniørerne brug for, når de skal bygge nye bygninger, for at kunne måle højdeforskelle i land- skabet og dermed undgå at bygge skævt. Dronerne flyver hen over områder og måler på kort tid millioner af punkter i landskabet. Derudover er Little Smart Things ved at specialisere sig i droner til maritime formål. Det er et projekt, som firmaet er i gang med at udvikle sam- men med DTU Space, under Danmarks Tekniske Universi- tet og Aalborg Universitet. “Dronerne til søs bruges til ‘search and rescue’-opgaver, hvor termiske kameraer (der kan se infrarødt, og som reagerer på varmeforskelle, red.) afsøger store havområ- der for overlevende. Et andet område er isovervågning. Det er vigtigt for, at skibene ikke skal sejle ind i isen. Satellitter er nemlig ikke i stand til at se is, men det kan dronerne,” forklarer Esben Nielsen, der i 2014 blev kåret til Årets Iværksætter af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Ifølge Esben Nielsen er der næppe nogen tvivl om, at droneteknologien vil erstatte en stor del af den traditio- nelle luftfartsindustri. “I første omgang vil dronerne overtage opgaver, hvor der skal transporteres måleudstyr til at måle et eller andet op. Det gør vi allerede i dag. Næste skridt er transport af gods, men det ligger nogle år ude i fremti- den. Endnu længere ude i fremtiden er der selvfølgelig persontransport med droner. Metroen i København er en slags drone, så hvorfor ikke også transportere mennesker med førerløse fly?” spørger Esben Nielsen. På sigt forestiller han sig også, at dronerne vil over- tage nogle af de funktioner, som satellitterne har. Det kunne være udbredelse af internet i områder, som er svære at dække med master, for eksempel i bjergrige områ- der. Her kan droner svæve i luften og sørge for, at folk kan komme online. “Det kræver, at man har droner, der kan flyve i meget lang tid, men der går for- mentlig ikke mere end 10 år, før vi har droner, der kan flyve i mange døgn ad gangen.” Sikkerhed skal være bedre Myndighederne har opstillet en række skrappe krav for flyvning af droner. Det skyldes blandt andet, at sikkerheden stadig er et område, hvor tek- nologien ikke er god nok. Esben Nielsen sammen- ligner nutidens dronetek- nologi med flyteknologien i “Der er ingen tvivl om, at vi kan bruge dronerne til langt mere end det, vi må lige nu.” Det bliver dronerne brugt til i dag I film- og tv-branchen er man begyndt at bruge droner til optagelser i stedet for bemandede heli- koptere. Droner bruges til at identificere ukrudt i markerne. Det sparer brugen af pesticider. Droner flyver medi- cinsk udstyr til ufrem- kommelige områder. I Uganda bruger man droner til at beskytte elefanterne mod krybskytter. En restaurant i Singapore bruger droner til at aflaste arbejdet for tjenerne. Ma- den flyves med en drone fra køkkenet til særlige borde i restauranten, hvor- fra tjenerne så bærer mad og drikkevarer det sidste stykke vej til gæsterne. Droner bruges til mil- jøundersøgelser, hvor de undersøger atmo- sfæren og foretager partikelmålinger. 25 kg 100 m 150 m Droner
  • 23. Energi Bolig • SEAS-NVE 23 H os Beredskabs- styrelsen Sjælland i Næstved er de i fuld gang med at lære at flyve med droner. Det er planen, at de to droner, som Beredskabsstyrelsen har anskaffet, skal indgå som del af beredskabet. “Vi er i øjeblikket i gang med forsøgsperioden. Det er et pilotprojekt, hvor vi bruger droner til visse opgaver, for- tæller Brian M. Wesselhoff, sektionschef i Beredskabs- styrelsens nationale bered- skab og den administrativt ansvarlige for styrelsens to droner – en fastvinget og en rotorbaseret model. Naturkatastrofer Han henviser til, at dronerne eksempelvis har været på missioner på Balkan i forbindelse med oversvøm- melserne i maj 2014, hvor dronerne blev brugt til at lokalisere de oversvøm- mede områder. Dronerne har også været i brug i Sierra Leone i Afrika, hvor de blev sendt ud for at finde vand. Herhjemme var de i brug i sommerhusområdet Hyllingeriis ved Skibby, da stormen Bodil satte det meste af byen under vand. Her blev dronerne brugt til at dokumentere skaderne. “Med dronerne kan vi flyve ind i områder, hvor vi ikke selv kan være. Det kan for eksempel være ved na- turbrande, bygningsbrande, olieforurening, eller hvis der er forurening i luften,” forklarer Lars Mattich, beredskabsmester hos Be- redskabsstyrelsen Sjælland i Næstved. Overvågning Han fortæller også, at der er stor forskel på, hvad de to droner skal bruges til. “Den fastvingede drone er god til at lave kort over områder, og det er en fordel ved for eksempel oversvøm- melser, hvor et terrænkort kan vise os, hvor vandet vil løbe hen. Med helikop- terdronen har vi mulighed for at hænge stille over et objekt. Det er brugbart til blandt andet overvågning.” Begge droner kan tage termiske billeder, der regi- strerer varmeforskelle. Det er nyttigt til eksempelvis eftersøgning af personer. ∫ Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved er hjemsted for to droner, der kommer til at operere over hele landet. 1930’erne eller 1940’erne. “Den helt afgørende forskel på normal luftfart og flyvning med droner er, at piloten på et traditionelt fly sidder inde i selve maskinen, hvorimod dronepiloten potentielt kan være mange kilometer væk fra den. For at droneflyvningen skal være så sikker som mulig, kræver det derfor, at vi har nogle meget effektive og sikre måder at kommunikere med dronen på, så det ikke går ud over mennesker, hvis kommu- nikationen fejler, og dronen fal- der ned,” siger Esben Nielsen. “Der er ingen tvivl om, at vi kan bruge dronerne til langt mere end det, vi må lige nu. Vi kan flyve kæmpestore fly hen over byer, uden at flyene falder ned. Det samme skal vi også kunne gøre med dro- nerne. Det er der, vi skal hen i løbet af de næste år,” lyder det fra dronedirektøren. ∫ Droner indtager beredskabet Droner blev også brugt under de Olympiske Vinterlege i Sotji i 2014 til at filme under skiløb og snowboardkonkur- rencerne. Under humanitære katastrofer bruges droner til at skabe geografisk overblik. Kulturministeriet har en drone, der holder øje med, om der kom- mer skader på de historiske bygninger. Esben Nielsen, direktør og grundlægger af dro- nevirksomheden Little Smart Things, med en af sine droner. Brian M. Wesselhoff, sektionschef i Beredskabs- styrelsen og ansvarlig for styrelsens to droner.
  • 24. 24 SEAS-NVE • Energi Bolig Mad Sprøde grøntsager og søde bær Friskkværnet mel, håndplukket æblemost og saftige bøffer. De danske gårde bugner i øjeblikket af friske, økologiske råvarer, som er produceret lokalt. Her får du en smagsprøve på nogle af de mange gårdbutikker i vores område. Tekst: Maria Præst · Foto: PR · #gårdbutik BIRKEMOSEGAARD Birkemosegaard er en biodynamisk og økologisk gård på Sjællands Odde, hvor familien på fjerde generation holder køer og dyrker korn, grøntsa- ger og masser af frugt i den store frugthave. Hvad kan du købe? I den hyggelige gårdbutik kan du købe gårdens egne økologiske og biody- namiske varer såsom frisk frugt og grønt, mel, okse- og svinekød. Derudover sælger gården kylling fra Sødams Økologiske Fjerkræ samt saft, honning og syltetøj fra Søbogård. Hvor ligger den? Oddenvej 165, 4583 Sjæl- lands Odde Åbningstider: Alle dage fra klokken 9.00 til 19.00 Læs mere på birkemosegaard.dk BAKKEGÅRDENS ØKOLOGISKE GÅRDBUTIK Bakkegården er en firlænget gård i bedste Morten Korch-stil, hvor en lille familie dyrker økologiske bær og grøntsager samt forskel- lige kornsorter som rug og maltbyg. Hvad kan du købe? I gårdbutikken sæl- ger familien sæsonens bær og grøntsager, så alt efter hvornår du kigger forbi, kan du købe nye kartofler, jordbær, hindbær, ærter, løg, majs og hele ni forskellige slags toma- ter. På gården kan du også plukke jordbær, ærter og majs, så tag bare madkurven med. Hvor ligger den? Bakkegårdsvej 52, Gyrstinge, 4100 Ringsted Åben: Alle dage – selvpluk fredag-søndag fra klokken 11.00-17.00 Læs mere på bakkegarden.dk URTEBUTIKKEN Urtebutikken er et lille krydderurtegart- neri med planter af bedste kvalitet. Plan- terne vokser på friland i den sjællandske muld – de sarte tilbringer dog vinteren i drivhus. De passes og plejes med hånd- kraft og naturlig gødning. Hvad kan du købe? Klassiske kryd- derurter som estragon, citronmelisse, purløg og løvstikke samt mere specielle urter som malurt, stevia, vandpeber og cubansk oregano. Urtebutikken har også forskellige mynter og chilier. Hvor ligger den? Kristiansholmsvej 5, Skafterup Mark, 4262 Slagelse Åben: Fredag-søndag fra klokken 12.00 til 16.00 Læs mere på urte-butikken.dk BÆR OG GRØNT I DIN LOKALE GÅRDBUTIK BIODYNA- MISK 24 SEAS-NVE • Energi Bolig KRYDDER- URTER
  • 25. Energi Bolig • SEAS-NVE 25 MINESLUND Mineslund er et lille, økologisk landbrug på halvøen Asnæs, hvor de går op i at give dyrene så godt et liv som muligt. Kødet bliver modnet på krog og konser- veret ved hjælp af røg, salt og kogning, så det er helt fri for e-numre, gluten og mælkeprodukter. Hvad kan du købe? Økologisk oksekød, svinekød, lam og fjerkræ i forskellige ud- skæringer, pålæg som postejer, rullepølser og bacon og selvfølgelig lækre pølser. Prøv for eksempel en chorizopølse med chili eller en afpudset oksemørbrad. Hvor ligger den? Asnæs Skovvej 38, 4400 Kalundborg Åbningstider: Mandag-fredag fra klokken 10.00 til 15.00 og lørdag fra klok- ken 9.00 til 13.00 Læs mere på mineslund.dk OPSKRIFT FRA MEJNERTS I SVEBØLLE: Langtidshævet brød til grillen Det skal du bruge: 5 dl vand 3 spsk. salt 15 g gær 125 g durum (gerne durumspelt) 500 g hvedemel Sådan gør du: 1. Bland vand, salt og gær. Tilsæt de to meltyper, og rør dejen sammen. Den skal kun lige samle sig. Kom husholdningsfilm over dejen, og lad den hæve i cirka 10 timer. 2. Hæld dejen ud på bordet med masser af mel, og skær den ud til boller eller flutes. Pas på ikke at røre for meget ved dejen, da du så slår de fine lufthuller i stykker. 3. Læg brødene på en bageplade med bagepapir. 4. Kom en bagesten på grillen, og forvarm den i 10 minutter ved 250 grader. Sæt bagepladen med brødene på bagestenen, og bag dem i cirka 20-30 minutter. MEJNERTS Mejnerts er et familiedrevet, økologisk landbrug med egen mølle, som selv står for alle led i produktionen af korn og mel. Alle produkter er stenkværnet på gammeldags manér. Hvad kan du købe? Mejnerts Gårdbutik bugner af forskel- lige brødblandinger, mel og kerner. Prøv for eksempel de populære øko-speltrugbrød eller grovbrød med ølandshvede. Derudover sælger de også bagemaskiner. Hvor ligger den? Forsingevej 4, 4470 Svebølle Åbningstider: Mandag-onsdag fra klokken 9.00 til 13.30 og torsdag fra 9.00 til 17.00 Læs mere på mejnerts.dk SIDINGE GÅRDBUTIK FRUGTPLANTAGE Sidinge er en lille produktionsvirksomhed, der laver delikatesser fyldt med smag. Alle processer lige fra plukning, lagring, presning og tapning foregår på gårdbutikkens anlæg. Hvad kan du købe? Æblemost, saft, dressing, marmelade, sirup og sennep, som alt sammen er dyrket og håndplukket i frugtplantagen. Prøv for eksempel den populære æblesmørmarmelade eller en flaske frisk hvidtjørnsaft. Derudover har gårdbu- tikken Odsherreds største udvalg af smagfulde oste fra små, danske andelsmejerier. Hvor ligger den? Sidingevej 39, Vig Åben: Tirsdag-fredag fra klokken 10.00-17.30 og lørdag-søndag fra klokken 10.00 til 14.00 Læs mere på sidinge.dk SAFT, DRESSING OG MARME- LADER MEL, KORN OG BRØD- BLANDINGER KØD OG PÅLÆG Energi Bolig • SEAS-NVE 25
  • 26. T ænk nu, hvis skraldevognen automatisk fik besked, når der ikke kan være mere i din skralde- spand? Eller hvis du kan blive advaret af din elmåler, når dit forbrug er ved at løbe løbsk? Tænk, hvis en pumpe gik i gang af sig selv, hvis en orkan blæser din kælder fuld af vand. I fremtiden er det scenarie ikke umu- ligt. I Svebølle tester 30 familier de nye muligheder inden for intelligente huse med wi-fi-styring af for eksempel vand, varme og el. “Vi har sat testprojektet i Svebølle i gang, fordi vi gerne vil se, hvor det er mest interessant for vores andelshavere at benytte wi-fi koblet til forskellige ting i deres hjem,” siger projektleder Carsten Fosvang fra SEAS-NVE. I fremtiden kommer du måske ikke til at døje med over- svømmede kældre, stopfyldte skraldespande og galop- perende elregninger. 30 huse i Svebølle på Vestsjælland har fået wi-fi koblet til deres elmålere og varmepumper, og det giver et kig ind i en intelligent fremtid. Tekst: Karen Greve · Foto: SEAS-NVE – hjælper dit forbrug i fremtiden Første skridt mod at gøre Svebølle til en intelligent landsby var at installere wi-fi i kommunens lysmaster. Herefter skulle hvert hus have en gateway, der er en slags router, der forbandt huset med masterne. Den er på størrelse med cirka en halv skotøjsæske og sidder i elskabet. Skraldespanden kommunikerer De ting i huset, som man vil samle data fra, udstyres med en lille sender og forbindes med lysmasten. Det kan for eksempel være skraldespanden, hvis den er fyldt før tid. Eller vandmåleren, hvis der bor teenagere hjemme, og man gerne vil holde skarpt øje med deres lange brusebade. “Alle de her sendere i huset opsamler data, hvor vi for eksempel kan se hvor meget el en familie bruger på en time. Vi kan bedre rådgive vores andelshavere personligt, når vi kan måle forbruget så præcist,” forklarer Carsten Fosvang. For at gøre det så nemt som muligt kan beboerne i Svebølle via en app, som er udviklet til projektet, tjekke data fra huset, så ofte de vil. Eller man kan sammenligne sin families forbrug med andre familiers, der for eksempel også bor i en 70’er-villa på 120 kvadratmeter med gasfyr, to børn og toiletter uden spareskyl. “Det er let at sammenligne sit forbrug med andre anonymt på vores app, og vi har undersøgelser, der viser, at det virker motiverende med et lille konkurrence- element, når det gælder om at spare på energien,” siger Carsten Fosvang. Intelligente målere ! ! ! ! ! Det kan du med intelligent energiovervågning i huset Få overblik over dit energiforbrug. Holde øje med præcis hvornår dit forbrug ændrer sig. Se, om du er god til at spare på energien. Hente gode råd, der passer præcis til din bolig. Give gode råd til andre. I fremtiden kommer vi måske til at kommunikere med vores må- ler via en app på telefonen. Målerne i huset sender med wi-fi deres data til en central, der er installeret i lysmasterne i Svebølle. Resultaterne kan beboerne derefter få på en app. Test
  • 27. Energi Bolig • SEAS-NVE 27 Projektet i Svebølle har fået navnet Smart Village Svebølle efter amerikansk forbillede. Et lille, levende laboratorium, hvor forskere og teknikere kan afprøve, hvad fremtiden kan give os af muligheder. 25 milliarder dimser er klar Alt tyder nemlig på, at vi kun er ved begyndelsen af den teknologi, der gør vores huse og byer intelligente. Begrebet Internet of Things – tingenes internet – er interessant i den sammenhæng. Ifølge Carsten Fosvang er der 25 milliarder ting på verdensplan, der kan kobles til et wi-fi- system. Så en stor del af arbejdet hand- ler om at vælge. Hvad er mest relevant for vores huse i Danmark? Hvilke data vil give os en lettere og billigere fremtid med bedst mulig udnyttelse af vores energi? Og hvis du nu bliver en smule bekymret ved udsigten til, hvor alle de personlige oplysninger om din familie ender, så bero- liger Carsten Fosvang med, at hensynet til datasikkerhed betyder rigtig meget i forbindelse med den nye teknologi. Det er ikke meningen, at alle og enhver skal kunne snage i naboens skraldevaner. Alt foregår kontrolleret og anonymt. “Det er meget vigtigt for os at teste datasikkerheden omkring vores test, og derfor har vi selvfølgelig sikret os, at alt er aftalt med vores samarbejdspartnere, og vi har en godkendelse fra de andels- havere, der deltager i testene,” forsikrer Carsten Fosvang. Smart Village Svebølle er et projekt, der er kommet i stand i samarbejde med flere universiteter, Kalundborg Kom- mune og SEAS-NVE. “Der er mange fordele for kommunen i denne teknologi. Vi kan for eksempel sætte en enhed op hos ældre borgere, der fortæller, hvornår hjemmehjælperen kommer forbi, og hvornår aftensmaden bliver leveret,” forklarer Carsten Fosvang. Carsten Fosvang oplever i det hele ta- get en stor interesse – både fra kommu- nal side og fra borgerne – for projektet, der er finansieret med EU-midler. Lige nu er 120 familier omkring Svebølle på venteliste til at teste den moderne wi-fi- styring i deres huse. ∫ ‘Tingenes internet’, eller på engelsk: Internet of Things, er et begreb, der dækker over alle de muligheder, der al- lerede findes for at koble forskellige ting til nettet. For eksempel kan du: Tingenes internet Tænde lyset i huset, når du er nærmere end 100 meter fra dit hjem. Slukke lyset, når du kører hjemmefra. Tjekke på din mobil, om du har slukket strygejernet, eller om du har glemt at lukke fryseren. Skrue ned for varmepumpen, når du ikke er hjemme, og skrue op, når du er på vej hjem Sætte havregrøden over, inden du løber din morgentur. Din intelligente app fortæller dig, når det er tid til at slukke for kogepladen. Tage på ferie og slukke din varmepumpe via app’en og tænde igen, når du skal hjem. Her kan du læse mere om SEAS-NVE’s øvrige initiativer: seas-nve.dk/initiativer
  • 28. IT-Sikkerhed 28 SEAS-NVE • Energi Bolig Forestil dig, at dine passwords på nettet blev hacket. Og andre gav sig til at bestille medicin i dit navn, betale med dine kort eller true dig med at lægge personlige fotos online. Det sker desværre – men du kan undgå meget ved at have en sund skepsis. Tekst: Karen Greve · Illustration: iStock Sådan bliver du sikker i den DIGITALE TRAFIK Sikkerhed på nettet 28 SEAS-NVE • Energi Bolig
  • 29. Fiber Energi Bolig • SEAS-NVE 29 H ar du modtaget en underlig e-mail for nylig? Fra nogle, der kalder sig Skatt.dk eller lignende opfindsomme snydenavne? Digitalise- ringsstyrelsen advarer i øjeblikket om, at såkaldte phishing-mail er i omløb. Det betyder, at it-kriminelle forsøger at lokke oplysninger om dit bruger-id og din adgangskode ud af dig via e-mail. Måske forsøger de endda at få dig til at uploade et billede af dit nøglekort til Nem-id. Så langt skal du ikke gå. Lars Stig Jørgensen er medlem af Rådet for Digital Sikkerhed og desuden it-sikkerhedschef i Region Sjælland, hvor han oplever forsøg på id-tyverier på net- tet via de fantasifulde e-mail. “Et af de største problemer i forhold til beskyttelse på internettet er falske mails, der giver sig ud for at være fra Skat eller din bank og beder dig oplyse dine passwords, kontooplysninger eller andre personlige oplysninger. Men hver- ken din bank eller Skat ville nogensinde bede om den slags oplysninger via mail,” siger Lars Stig Jørgensen. Afpresning og identitetstyveri Men der er mere at bekymre sig om, når det gælder kriminalitet i cyberspace. Der har i de seneste mange måneder været flere eksempler fremme i medierne om danskere, der får stjålet deres identitet, fordi det lykkedes hackere at få folk til at udlevere deres personlige oplysnin- ger om for eksempel bankforbindelse, pinkode og cpr-nummer. Politiet beretter også om andre typer anmeldelser af digitale lovbrud. For ek- sempel afpresning af borgere, der ople- ver at få låst deres computer af hackere og herefter bliver afkrævet penge for at få den låst op igen. Eller bliver truet med offentliggørelse af private fotos eller videoer. En anonym mand kunne således fortælle til bt.dk, at han efter en samtale på Skype med en udenlandsk kvinde, blev lokket til at smide tøjet og efterføl- gende truet med, at kvinden ville lægge en video af samtalen på alle sociale medier, hvis han ikke overførte penge til hendes konto med det samme. Du kan sikre dig Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at styrke din sikkerhed. I første om- gang kan du tænke over din forbindelse. Du er for eksempel mere sikker der- hjemme med en privat forbindelse, end hvis du sidder i toget eller på en café og surfer rundt på nettet via et ubeskyttet trådløst netværk “Uanset om man benytter trådløse forbindelser, kobberforbindelser eller fiberforbindelser, findes der en lang række sikkerhedsforanstaltninger, man kan anvende. Især trådløse forbindelser er nemmere både at aflytte og hacke,” forklarer Aage Wolff-Sneedorff, der er telechef i Fibia og tilføjer, at fiberforbin- delser er en lyslederforbindelse, som man ikke kan bryde ind i. Lars Stig Jørgensen mener, at man skal være påpasselig med at bruge ubeskyttede trådløse netværk – hvis netværket er beskyttet, vil der normalt stå WPA eller WPA2 i sikkerhedstype. “Hvis du sidder på en café med et ubeskyttet netværk, så ved du aldrig, om ham der sidder over for dig lige nu er på samme netværk og i gang med at bryde ind i den trafik du har på netvær- ket” siger Lars Stig Jørgensen. Brug sund fornuft Desuden er det vigtigt at sørge for stær- ke passwords og ikke mindst forskellige passwords, så du er mindre sårbar over for hackere. “Det er selvfølgelig svært at huske en hel masse passwords, men du kan skelne mellem de vigtige og de knap så vigtige. Passwords til at læse nyheder “Et af de største problemer i forhold til beskyttelse på internettet er falske mails, hvor du bliver bedt om at oplyse dine passwords, kontooplysninger eller andre personlige oplysninger.” på nettet eller til din frisør kan være den samme nemme kombination, du altid kan huske, mens du skal være mere kreativ på din NemID, Minmaaler.dk og andre steder med fortrolige, personlige oplys- ninger,” fortæller Lars Stig Jørgensen. Han opfordrer til, at man bruger sin sunde fornuft, når man færdes på net- tet, og i øvrigt følger eksperternes råd. “Selv om jeg er it-sikkerhedschef og hører om de sager, hvor det er gået galt, går jeg ikke rundt privat og spekulerer over det hele tiden. Hvis du gør de ting, vi anbefaler i Rådet for Digital Sikker- hed, så er du rimelig sikker, “ lover Lars Stig Jørgensen. Du kan selv gøre en del for at undgå virtuelle angreb. Tjek på næste side fra Rådet for Digital Sikkerhed, og se, om du kan gøre mere for at sikre dig og din computer. MISBRUG I 2014 150.000 privatpersoner (3,6 procent af danskerne) blev sidste år udsat for identitetsmisbrug, chikane, bedrageri eller afpresning på nettet. Halvdelen af sagerne handlede om misbrug af beta- lingskortoplysninger. Kilde: Det Kriminal- præventive Råd Skriftlige kilder: Bt.dk, Dr.dk, Rådet for Digital Sikkerhed, Det kriminalpræventive Råd. Lars Stig Jørgensen, medlem af Rådet for Digital Sikkerhed og it-sikkerhedschef i Region Sjælland Energi Bolig • SEAS-NVE 29
  • 30. 30 SEAS-NVE • Energi Bolig 4 Sikkerhed på nettet TIP10til at forbedre din digitale sikkerhed BESKYT DIG MED ET ANTIVIRUSPROGRAM Det gælder på alle dine enheder – også din telefon. Som minimum skal dit pro- gram indeholde: antivirus, antispyware, spamfilter, antiphishing og firewall. UNDGÅ SKADELIGE DOWNLOAD Tjek, at sikkerhedsniveauet i din browser er indstillet, så du altid bliver spurgt, inden du overfører informationer, filer eller programmer til din computer. BESKYT DINE PERSONDATA Send aldrig følsomme, personlige oplysninger via e-mail eller et link i en e-mail. På hjemmesi- der skal du være sikker på, at siden krypterer dine oplysninger. Det sker, hvis webadressen i browseren starter med ‘https’ – og ikke ‘http’. Tjek også, at domænet lyder rigtigt (og eksem- pelvis ikke skatt.dk med to t’er). 1 2 5 3PAS PÅ FLYTBARE MEDIER En usb-nøgle eller en cd kan være inficeret med virus. Benyt kun flytbare enheder fra compu- tere, du kender. PAS PÅ FALSKE E-MAIL Der er en del falske e-mail i omløb, hvor afsenderen giver sig ud for at være Skat eller din bank og vil fravriste dig password eller andre fortrolige oplysninger. Du kan også blive bedt om at følge et link og derefter skulle udfylde oplys- ninger. Anmeld dem som spam, hvis du modtager sådanne e-mail.
  • 31. Fiber Energi Bolig • SEAS-NVE 31 10 Energi Bolig • SEAS-NVE 31 Sådan laver du et sikkert password •Brug mindst otte tegn. Det giver over 200 milliarder kombina- tioner. • Brug store og små bogstaver og tal. • Lad være med at bruge et personligt nummer (som telefon- nummer, din fødselsdato eller fulde cpr-nummer). • Navne på personer, byer og lande optræder tit, og derfor er de lette at hacke. Undgå dem. Også i kombinationer hvor du for eksempel skriver Roskilde2003. • En god idé er at tage første bog- stav i et ordspil, et citat eller en sang “en fugl i hånden er bedre end 10 på taget” er lig med “1fihebe10pt”. Kombinationen skal have både tal og bogstaver. Brug også gerne tegn som for eksempel #. • Brug forskellige passwords til forskellige tjenester. • Få en passwordmanager. Du kan købe programmer og downloade apps, der kan hjælpe dig med at huske dine passwords. HOLD ALLE DINE ENHEDER OPDATERET Producenterne holder hele tiden øje med huller i sikkerheden og lukker dem løbende, så du er godt hjulpet, hvis du sørger for jævnligt at opdatere styresystemer, programmer, app’er og især dine browsere. BRUG GODE PASSWORD Et stærkt password er let at huske og svært at gætte. Undgå at bruge dit eget, dine børns eller kæledyrs navne. Cpr-nummeret duer heller ikke. Tjek guiden til gode password her, eller læs mere på digitalsikkerhed.dk TAG SIKKERHEDSKOPIER Mange glemmer at tage sik- kerhedskopier, så de ikke har en kopi af deres dokumenter og bil- leder – men kun originalen. Hvis du har en backup på en ekstern harddisk, kan ingen hacker true dig ved at låse din computer, for så kan du rense den og indlæse dine data igen. UNDGÅ ÅBNE TRÅDLØSE NETVÆRK I dit hjem skal du have en kode til netværket, så alle og enhver ikke kan koble sig på dit netværk inde fra naboen eller ude fra gaden. Når du er ude og kobler dig til netværk på en café eller et andet hotspot, skal netværket være krypteret. Sikkerhedstypen på den trådløse forbindelse skal være WPA eller WPA2. BRUG DIN SUNDE FORNUFT Hvad deler du på sociale me- dier som Facebook og Twitter? Feriebilleder afslører, at du ikke er hjemme. Billeder af dine børn i badebassinet er søde, men billeder af nøgne børn kan misbruges til forfærdelige ting på nettet. Tænk over, hvad du deler, og brug i det hele taget din sunde fornuft og dømmekraft til at sortere svindlere fra. 7 8 9 6 Kilder: Lars Stig Jørgensen, it-sikkerhedschef i Region Sjælland og Rådet for Digital Sikkerhed. digitalsikkerhed.dk/viden-raad/10-tips/ B ackup
  • 32. 32 SEAS-NVE • Energi Bolig KANOTUR SUSÅ Suså er Sjællands største vandløb på 83 kilometer. Åen udspringer ved Rønnede og løber over Haslev, Ringsted og Sorø til Næstved. En kanotur på Suså byder på stille natur med dale, skov og åbent landskab, rigt fiske- og fugleliv og adskillige raste- og lejrpladser undervejs, hvor snobrød, pulverkaffe og ristede skumfiduser altid er på menuen. I kan leje kanoer Indimellem er ferielykken lige rundt om hjørnet, og det kræver hverken dyre flybilletter eller store mængder CO2 at finde den. Vi anbefaler her fem energivenlige udflugter Tekst: Karen Greve · Foto: VisitDenmark 5 og det meste andet udstyr. Langs ruten findes i alt 11 naturskønne lejrpladser, hvor I kan overnatte. Hvor: I kan vælge mellem fem forskellige steder at starte jeres kanoutur og sejle lige fra tre timer til tre dage. Starten går fra Vrangstrup Bro, Næsby Bro, Fuglebjerg bro eller Nåby. Priser: Leje af kano koster for endagsture 400 kroner og for tredagesture 899 kroner. Lejrpladser undervejs koster 40 til 50 kroner per person for overnatning. Huskeliste: Kasket, sol- creme, myggespray, drikke- vand, regntøj og skiftetøj. Grøn samvittighed: I bruger minimalt med energi på en kanotur, hvor I dels bruger rugbrødsmotoren på at padle ned ad åen, dels benytter de primitive lejrpladser med tør- klossetter og bål undervejs. Se mere på kanoudlejning.dk CYKELTUR FEMØ, ASKØ OG FEJØ Svenskerne har Skærgården, men Danmark har Smålands- farvandet med Femø, Askø og Fejø som de største af småøerne med henholdsvis 150, 53 og 563 beboere. Du kan finde cykelruter med distancer på mellem otte og 30 kilometer på øerne, og overnatning kan I planlægge både på den lokale kro, på vandrerhjem eller på cam- pingplads. Hvor: Nord for Lolland-Fal- ster. De tre øer har hver deres lille færge med fire til fem daglige afgange. Priser: Ud over almindelige dagsbilletter har færgerne turistbilletter, der gælder til fem cykler og fem personer i syv dage på alle tre øer for 500 kroner. Se sejlplan og energivenlige FERIER Energivenlig ferie
  • 33. Energi Bolig • SEAS-NVE 33 bestil på lollandfaergefart.dk Huskeliste: Cykelbukser med pude i bagen, lappegrej og et godt kort med markerede cykelruter. Grøn samvittighed: Færge- ture mellem øerne slipper lidt CO2 ud i atmosfæren, men til gengæld kan I med fordel tage cyklerne med på toget og spare bilturen. Se mere på øernes egne hjem- mesider: fejoe.dk, askoe.dk og femo.dk RIDETUR STOKKEBJERG NATURRIDNING Alle fra otte år og op til 90 kilo kan være med, og man behøver ikke rideerfaring, så hvis I har en drøm om at sidde på en godmodig islandsk hest og ride i skoven eller på stranden med en guide, så kan I for eksempel lægge et par feriedage på et af Danmarks mange ridecentre. Vælg mellem en lille udflugt på en time eller en ridelejr på flere dage med overnatning og forplejning inkluderet. Hvor: Stokkebjerg ved Nykø- bing Sjælland. Priser: 300-750 kroner per person for henholdsvis en guidet tur på en time eller en lejrtur. Huskeliste: Praktisk tøj, lukkede sko med fast bund, lange bukser, regntøj og en ri- dehjelm (kan lånes på stedet). Grøn samvittighed: Et tur på hesteryg er eventyr for hele familien helt uden brug af hverken elektricitet eller motorkraft, og I oplever at komme tæt på naturen i roligt, naturligt tempo. Det giver lyst til at passe på naturen i hverdagen bagefter. Se mere på stokkebjerg-naturridning.dk VANDRETUR MØNS KLINT Møns Klint er en af Danmarks smukkeste naturoplevelser, hvis I har lyst til en vandretur. Den syv kilometer lange og 128 meter høje kalkstens- klint har en vandresti langs hele kysten, hvor I kan være heldige at finde fossiler af for eksempel søpindsvin og muslinger med millioner af år på bagen. Geocenter Møns Klint med 3D-biograf og klatrebane i trætoppene er desuden værd at besøge for børnefamilier. Priser: Entré til Geo Center Møns Klint koster 120 kroner for voksne og 80 kroner for børn. Parkering 35 kroner. Huskeliste: Drikkevand, vandrestøvler, en kikkert og en pose til strandfund. Grøn samvittighed: Vandre- ture på den tårnhøje klint og klatreture i træer skal nok få adrenalinniveauet i vejret hos alle familiemedlemmer. Det er mindst lige så nervepirrende som rutsjebanen i Tivoli, men uden brug af energi. Se mere på moensklint.dk FISKETUR POSTBÅDEN PÅ NAKSKOV FJORD Få frisk fjordvind og salte vandsprøjt i håret, når det gode skib Gaia stævner ud fra Langø Havn fra marts til september på dagsture af syv timers varighed. Om foråret fanger I torsk og om efteråret mest fladfisk. Hvor: Langelandsbæltet. Huskeliste: I kan låne fiske- udstyr og redningsveste, men tag praktisk tøj på, og husk rigeligt med solcreme. Genspejlingen fra havet gør det let at blive forbrændt. Priser: Dagsture 300 kroner per person. Bestil plads via Nakskov Turistforening på tlf. 5492 2172. Grøn samvittighed: Når man fanger sin egen middagsmad, har man virkelig sparet på fødevaretransporten. Se mere på postbåden.dk Gode sommeroplevelser i Danmark kræver ikke meget andet end lidt opfindsomhed og lidt solskin.
  • 34. 34 SEAS-NVE • Energi Bolig Pak til skovturen Ind i skyggen Medbring altid skygge på turen, så I kan holde pause fra solens stråler, og så maden kan holdes kølig. Parasol fra House Doctor, 450 kroner på kaiku.dk Blødt til bagen Skovbunden kan byde på alt fra stikkende nåle og flåter til knoldede kogler, og det er derfor rart at have noget blødt at sidde på. Tag et tykt og varmt quiltet tæppe med, hvor der er plads til alle. Skovturstæppe, Quilt fra Tine K Home, 750 kroner på cahetu.dk Hold kaffen varm Efter maden kan det være dejligt med en kop kaffe eller kakao, og denne er både klas- sisk i sit udseende og nem at have med på farten. Og så holder den på varmen. Termokande, Emma fra Stelton, 540 kroner på coolshop.dk Til kolde drikke Undgå at soda- vand og øl bliver lunkne, ha’ en praktisk køletaske med på skovturen. Køletaske fra House Doctor, 330 kroner på kaiku.dk Praktisk melamin Papkrus- og tallerkner flyver nemt i vinden, tag i stedet flot service med i holdbar melamin. Kopper fra Rice, 35 kroner per styk på rice.dk Pølser på grillen Den store terras- segrill kan være lidt voldsom at slæbe med på skovtur, så invester i stedet i en mindre, lettere og transportabel version, så I kan grille lækre pølser, bøffer og grøntsager. Vejer 4 kilo (30 x 30 cm), grill, Cobb, 899 kroner på cam- pingsudstyr.dk Klassisk familieleg Både ungerne, bedstefor- ældrene og alle derimellem kan være med til en klassisk omgang ringspil, som er nemt at tage med under armen på picnic. Ringspil i træ fra Rice, 250 kroner på lirumlarumleg.dk Tekst:KarenGreve·Foto:PR En klassiker, vi aldrig bliver trætte af Pas på solen mellem kl. 12 og 15! Få mere ud af DE GRØNNE GLÆDER Det bedste grej til picnic-skovturen og stranden
  • 35. Mød en andelshaver SEAS-NVE er et andelsselskab med 386.000 andelshavere, der alle ejer vores virksomhed. Vores fornemmeste opgave er at levere værdi inden for energi og fibernet til dem. På denne side møder du nogle af de mange andelshavere, der har gavn af SEAS-NVE – og er med til at gøre os til det energiselskab, vi er. Tekst: Peter Klar· Foto: Jeppe Carlsen Mød en andelshaver Energi Bolig • SEAS-NVE 35 Hvad bruger du mest strøm på? Det må være standbyfor- bruget på køleskabet og fryseren. Det er svært at gøre noget ved. Til gengæld har jeg fået minimeret standby- forbruget på computeren. Typisk kan man se, at der går en del strøm til at lave mad, og i vinterhalvåret bliver der selvfølgelig brugt mere strøm til belysningen. Er du meget bevidst om dit energiforbrug? Ja, rimelig meget, vil jeg sige – og jeg interesserer mig jo lidt for strøm. For nylig udskiftede jeg nogle lamper, der havde halogen- pærer, med lamper, der har LED-lavenergipærer. Det giver pote på elmåleren, har jeg allerede bemærket. Den billigste strøm er den, man ikke bruger, som det vist hedder i et gammelt slogan. Jeg synes, det er meget sjovt, “Den billigste strøm er den, man ikke bruger” Strøm er hverdag for Peter Striegler Kirkega- ard, der er automatikmekaniker og laver styre- tavler til industrien. Derfor bliver der naturligt nok også holdt øje med energiforbruget hjemme i parcelhuset i Nørre Dalby ved Borup. hvis man kan minimere sit energiforbrug. I perioden fra november til januar gav de nye lamper en besparelse på 50 kroner om måneden. Det bliver da til noget. Det var selvfølgelig også nogle dyre lamper, men de holder længe og giver et fint lys. Er dit parcelhus isoleret godt nok? Det begynder at hjælpe på det. Det er et parcelhus fra 1979, så det har været nødvendigt at foretage nogle forbedringer. Jeg har udskif- tet alle vinduer og planlæg- ger nu at udskifte den sidste dør. Og så har jeg lagt noget mere isolering på loftet. Der var kun 100 millimeter fra husets opførelse, så jeg har lagt yderligere 200 millimeter over det hele. Det har jeg først og fremmest fået et mindre olieforbrug ud af. Men også indeklimaet er blevet bedre. Her er blevet mere komforta- belt, og jeg hører mindre støj udefra, fordi også lydisolerin- gen er blevet bedre. Betyder miljøet noget for dig? Ja, det gør det. Vi kan ikke bare blive ved med at rende og svine. Jeg synes også, at det er interessant ikke bare at poste uanede mængder af penge i strøm og olie. Hvad synes du om at være andelshaver i dit elselskab? Det er faktisk ikke noget, jeg tænker så meget over i det daglige. De leverer jo strøm, og det fungerer. Det er meget sjældent, at der er udfald. Men jeg tænker ikke over, at jeg er andelshaver. Jeg betaler elregningen, når den kommer. Og så læser jeg det her blad, Energi Bolig. Ikke mindst synes jeg, det er interessant med de forskel- lige sparetips. ∫ Peter Striegler Kirkegaard foran sit parcelhus fra 1979, hvor han har udskiftet vinduerne og lagt ekstra isolering på loftet. Det har resulte- ret i et lavere olieforbrug, et bedre indeklima og mindre støj udefra.
  • 36. 14 Hvad koster det at købe el? Få det forkromede overblik over din elregning én gang for alle. 28 Bliv sikker på nettet Er du også lidt nervøs ved at begå dig på net- tet? Følg disse gode råd, og få en sikker færdsel i cyperspace. 1 2 3 4 5 I dette nummer af 8 Interview med en naturelsker Sebastian Klein lever af at formidle viden om naturen og miljøet til børn. Få hans bedste energitips her. Læs mere på grøntelvalg.dk Glæd dig til næste nummer af Energi Bolig, der lander i din postkasse i oktober 2015. Hvad er et ‘grønt’ elprodukt egentlig? Det er et elprodukt, der tager højde for klimapåvirkningen. For at det skal være gennem- skueligt for forbrugerne, har elbranchen, Forbrugerrådet og de grønne organisationer valgt at kategorisere de grønne elprodukter efter, hvor klimavenlige de er. Det kan fuldstændig sammen- lignes med en almindelig varedeklarering på for eksempel fødevarer. Hvad er der i varen, så vi kan beslutte, om vi skal købe den eller et alternativ. På den måde bliver det mere gennemsigtigt for forbrugerne, hvad den reelle klima- og miljøeffekt er. Deklareringen kan læses på Klimafondens hjemmeside, klimafonden.dk 5 spørgsmål GlobalEnergi er Danmarks mest klimavenlige elprodukt. Erik Christian Thrane fra SEAS-NVE sidder i bestyrelsen for den uafhængige Klima- fonden, som GlobalEnergi-kunderne betaler til. Vi har talt med ham om tankerne bag. Tekst: Camilla Folsach Madsen · Illustration: iStock GlobalEnergi – hvad er det? Hvad er GlobalEnergi? GlobalEnergi er vores klima- venlige produkt. Vælger man GlobalEnergi, betaler man 12 øre mere per kilowatttime – uanset hvilket grundprodukt man har. De 12 øre går til den uafhængige Klimafonden, der arbejder for at opføre nye vedvarende energikilder, primært vindmøller. GlobalEnergi er kåret til Danmarks bedste klima- venlige elprodukt af Det Økologiske råd på hjem- mesiden grøntelvalg.dk. Når GlobalEnergi får den fine anerkendelse, så er det, fordi GlobalEnergi er det eneste klimavenlige elprodukt, hvor kunderne aktivt bidrager til nye vedvarende energianlæg, og hvor kunderne samtidig har sikkerhed for, at deres bidrag går til en uafhængig fond, Klimafonden. Det giver sikkerhed for, at pengene rent faktisk går til formålet. Hvordan fungerer GlobalEnergi og Klimafonden? Klimafonden arbejder for at investere i vedvarende ener- gianlæg, som tilfører mindst den samme mængde strøm til elmarkedet, som GlobalEner- gi-kunderne aftager. På den måde skaber vi balance i kli- maregnskabet – for vi tilfører mindst den samme mængde ny vedvarende energi, som der bliver brugt. Det er værd at bemærke, at kunderne bidrager til inve- steringen i nye vedvarende energianlæg. Man betaler altså ikke aflad til gamle vindmøller eller vandkraft- værker, der var der i forve- jen, og som reelt ikke gør nogen forskel. Hvad koster det for en normal husstand? Kunderne donerer som nævnt 12 øre per kilowatttime. Men hvis man oplyser sit cpr- nummer, kommer bidraget automatisk på selvangi- velsen. Dermed får man et ‘ligningsmæssigt fradrag’, og man betaler kun cirka otte øre efter skat. For en normal husstand med et forbrug på 4.000 kilowatttimer om året, svarer det til under en krone om dagen efter skat for den 100 procent klimavenlige strøm. GlobalEnergi er i øv- rigt det eneste klimavenlige elprodukt, der udløser skat- tefradrag – fordi Klimafonden er anerkendt af Skat som almennyttig. Hvordan tilmelder jeg mig? Det er enkelt. Du går blot ind på seas-nve.dk/globalenergi og melder dig til. A B C D