SlideShare a Scribd company logo
1 of 48
Download to read offline
Sønderborg - Klimavenligt
fødevareområde
Strategi på fødevareområdet.



1. udkast. 10.maj 2015



v. landdistrikssekretariatet.

tekst: Jettie Nielsen










Indholdsfortegnelse





Side



Prolog
 5
Strategien: Sønderborg - Klimavenligt fødevareområde
 5
Det klimavenlige køkken
 11
Bondens marked
 22
Kær - Sønderborgs grønne spisekammer
 28
Fødevare-tilflytter
 32
Klimaklog 
 34
Mad i fællesskab 
 36
Leksikon
 38
Noter 43
Litteratur 47




Udkast - ikke vedtaget


Klimavenlige fødevarekøb, og
måltidskultur som løftestang for
udvikling i land-distrikterne



…I Sønderborg Kommune skal alle have mulighed for at købe lokale og klimavenlige fødevarer.







Sønderborg Nyt år. 2020.

FødevareAkademiet på Kær, Sønderborgs spisekammer, er d. 1-2 juni vært for en stor
international konference for alle de byer verden over, som arbejder for klimavenlig
selvforsyning, drevet af forbrugere og producenter i fællesskab. 

Vi glæder os til at vise de internationale gæster, hvor langt vi er nået med vores eget grønne
spisekammer på Kær, siger borgmesteren. 

Der er vist ingen andre byer i verden, som har en lille halvø med lokal fødevareproduktion. Det
er byens grønne hat. Vi glæder os til at præsentere det store social økonomiske
frilandsgartneri, som nu leverer frugt og grove grøntsager, til mere end 4.000 måltider om
dagen i Kommunens regi. Gæsterne skal også vises rundt på de små have lodder vi lejer ud,
som har gjort mere end 1000 af byens borgere til hjemmedyrkere, og i skolehaverne skal de
deltage i undervisning om klimavenlig dyrkning.

Det allerbedste er al den viden og inspiration som FødevareAkademiet har formidlet til alle
borgere i kommunen. Virksomheder, private, institutioner og foreninger, har kastet sig over såvel
madlavning, som dyrkning og distribution af klimavenlig kost med stor iver. Vi har fået spiselige
haver, på terrasser, grønne områder ved plejehjem osv. Det er en ren fornøjelse at se hvordan
det spirer og gror alle steder, og hvordan den øgede interesse har givet nye iværksættere mod
på at starte virksomhed med produktion og distribution af friske klimavenlige grøntsager. Samlet
set kan vi nu levere grove grøntsager og frugt til mere end halvdelen af kommunens
indbyggere.



____________________________________________________________________________







Er det ikke en utopi ?- 

Tja måske. Men faktisk er der byer i verden, som allerede er igang, med at gøre sig mere eller
mindre selvforsynende med lokale CO2 neutrale fødevarer.

F.eks Bristol på den engelske vestkyst, vil gøre sig selv forsynende med grønt og frugt til 1 mill
indbyggere.













Side 3




Udkast - ikke vedtaget
Koster det ikke spidsen af en jetjager. ?

Nej. Konsulenter i køkkenomlægning og forskere i lokal markedsdannelse fortæller, at det er
omkostningsneutralt at lave mad fra bunden af ferske råvarer. - også når man anvender
økologi-mærkede varer. Den eksakte omkostning ved at købe lokalt er endnu ikke kortlagt.

Samtidig opnåes store økonomiske sidegevinster på kontoen for sundhed, bæredygtighed,
bosætning, lokal jobskabelse og erhvervsfremme, og en samlet set stor daglig investering,
bliver i lokalområdet.



Er det lovligt - hvad med EU. ?

I følge EUs direktiver og den nye danke udbudslov, er det muligt at tage klimahensyn, ved
indkøb og udbud. (Livscyklusvurdering) 



Kan det lade sig gøre ?

Hvorfor ikke ? Virksomheden Årstiderne startede i 1992, med afsæt i en fælleshave med 100
medlemmer. I dag leverer Årstiderne friske danske økologiske frilandsgrøntsager til mere end
40.000 kunder via direct-Marketing



Hvorfor skal det ske nu?

Interessen for lokale fødevarer er stærkt stigende hos forbrugere overalt i den vestlige verden.
Der tales om en Localvore bevægelse.

I 2017 er Sønderborg vært for Spejdernes Lejr. Her har kommunen forpligtiget sig til at levere
råvarer til 40.000 måltider. Den event kan være med til at booste et større fødevareprojekt.

Samtidig er kommunen blevet ejer at et stort område på Kær, hvoraf dele kan indgå i
fødevareprojektet. En stor dansk fond udlodder midler til køb af jord, som anvendes til
udviklingsprojektet indenfor jordbrug. Hvis man vil gribe chancen er mulighederne der nu.























































Side 4




Udkast - ikke vedtaget
Prolog



Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune har som mål, at fremme erhvervsudvikling og
bosætning i kommunens landdistrikter, i henhold til udvalgets vedtagne fokusområde,

Erhvervsudvikling som indsatsområde:



Der arbejdes på at skabe vækst og lokale jobs i landdistrikterne via fokus på bla. fødevarer og
madkultur, ProjectZero-relaterede indsatser og socialøkonomiske virksomheder. (note)



Udvalget har derfor søgt og fået en bevilling af byrådet til, at ansætte en forandringsagent i 2 år.
I den forbindelse blev det ligeledes besluttet, at landdistriktssekretariatet udarbejder et forslag til
masterplan for fødevarer for Sønderborg Kommune. (note) sådan at fødevareområdet bliver en
løftestang for landdistriktsudvikling. 



Begrebet Masterplan er senere blevet omdefineret til Fødevatestrategi, på foranledning af
forvaltningen Land, By og kultur.



Sønderborg Kommune tilkendegav hermed ønsket om at være proaktiv omkring
fødevareområdet, med henblik på at fremme:

* lokal fødevareproduktion, 

* jobskabelse i landdistrikterne

* bosætning



Under arbejdet med fødevarestrategien, blev det tydeligt, at fødevareproduktion har stor
betydning for klimaregnskabet. 31% af den globale udledning af drivhusgasser, stammer fra
fødevarekæden, hvor især produktionskæden for rødt kød bidrager med en stor belastning.
Fødevarekæden udleder drivhusgasserne CO2, methan og lattergas, og en stor del af
belastningen stammer fra skovfældning, som ødelægger genoptagelsen af CO2 fra
atmosfæren.

Her er det værd at bemærke sig, at udtrykket CO2-udledning, er en teknisk betegnelse der

dækker alle drivhusgasser, som hver især er omregnet til et antal CO2 -enheder.



Landdistriktsudvalget anbefalede derfor, at fødevarestrategiens mål, er at gøre

fødevareforbruget i Sønderborg klimavenligt. Fokus på klimavenlighed understøtter automatisk
også lokal produktion og distribution, da lokalt producerede og distribuerede varer har et bedre
klimaregnskab end tilsvarende varer, som har været transporteret.



Sønderborg Kommune har i forvejen som mål, at blive CO2 neutral i år 2029. En politik som
reducerer klimaaftrykket fra fødevarer, vil kun understøtte og lette dette mål. Det gøres ved:

* at gøre kommunens egne fødevareindkøb klimavenlige

* at initiere og bidrage til, og understøtte klimavenlig måltidskultur, forbrug og produktion i i
kommunens område, analogt med ProjectZeros indsats på energiområdet.

* at stille dele af kommuens besiddelser på Kær til rådighed for etablering af et fødevareprojekt.
(OPP med fond )

* at arbejde på tværs i forvaltningerne med handleplaner på området 



Sønderborg Kommunes Masterplan for handel og turisme, har Gode madoplevelser, som et af
tre fokuspunkter. Fødevarestrategien understøtter dette fokuspunkt.









Side 5




Udkast - ikke vedtaget


Fødevarestrategien ved navn Sønderborg Klimavenligt Fødevareområde er et skridt videre på
vejen til, at alle borgere har mulighed for at træffe klimavenlige valg hele vejen rundt. - og et
skridt på vejen til De gode madoplevelser, kan realiseres hele vejen fra jord til bord.



Strategien henvender sig til hele befolkningen i Sønderborg Kommune, samt de producenter, og
leverandører som kan/vil producere og levere klimavenlige råvarer lokalt. Landbrugsproduktion
generelt er ikke omfattet her.



Strategiens fokus er lokal fødevareproduktion og distribution, samt spredning af viden og læring
om at anvende de lokale, friske råvarer. Kost-ernæring og madkultur bredt set er ikke medtaget
her. 















































Side 6




Udkast - ikke vedtaget
Forslag til fødevarestrategi for Sønderborg Kommune:







Sønderborg -

Klimavenligt fødevareområde
2030



Sønderborg Kommune præsenter hermed fødevarestrategien, Sønderborg - Klimavenligt
Fødevareområde.



Målet er:

* at alle borgere i Sønderborg kommune, har mulighed for at købe lokalt producerede,
klimavenlige fødevarer indenfor grønt og frugt, korn/mel, fjerkræ, æg og fisk i 2030.

* at alle måltider som formidles via kommunen er tilberedt fra bunden af friske, lokale
klimavenlige råvarer.



Fødevarestrategien er en skitse, som redegør for hvilke tiltag der kan sættes i værk, for at nå
frem til dette mål.


____________________________________________________________________________




Fødevarepolitiske beslutninger har vidtrækkende konsekvenser for såvel borgernes som
samfundets ve og vel, idet fødevareomsætning er en væsentlig del af:

* Samfundets sociale sammenhængskraft, og økonomi 

* Den enkelte borgeres sundhed og livskvalitet 

* Den globale klimabelastning 

* Livet på landet



En god strategisk rammesætning fra såvel stat som kommuner kan gøre en betragtelig forskel.
F.eks leverer de danske kommuner dagligt 800.000 måltider. Hvis de blev disponeret med sigte1
på folkesundhed, klima og lokal erhvervsfremme, kunne de udrette meget.



Ideen med strategien Sønderborg - Klimavenligs fødevareområde er, at fremme efterspørgsel
efter lokale og klimavenlige fødevarer, og samtidig understøtte, at der kan skabes øget lokal
fødevareproduktion, såvel hos eksisterende producenter, som hos nye, herunder alternative og
uordinære virksomheder og tiltag.









Side 7




Udkast - ikke vedtaget
Fødevareområdet har været overset i klimaindsatsen, indtil nu. FNs Klimapanel påpeger i sin
statusrapport fra 2014, at det er nødvendigt at inddrage fødevareforbrug og produktion i
klimaindsatsen, hvis udledningen af alle drivhusgasser skal reduceres tilstrækkeligt, til at sikre
vores jord for de kommende generationer. Nationale forskere understreger samstemmende, at2
der kan opnåes betragtelige klimagevinster ved selv små adfærdsændringer. Spiser hele 
3
befolkningen klimavenligt svarer besparelsen til den samlede danske transportbelastning.



Fødevareomsætningen berører umiddelbar hele befolkningen, og selv små forbrugs- og
adfærdsændringer omkring sammensætning af måltider og fødevarernes profil, kan få stor
betydning, da mange bække små, gør en stor å. Klimabelastningen ved 1 kg. oksekød svarer til
at køre 120 km. i bil. - så bare en kødløs dag om ugen, gør en forskel. 
4


Den danske befolkning køber fødevarer for mange milliarder på årsbasis. Heraf er 4.mia
offentligt styrede indkøb. Rettes en del af dette forbrug mod lokalt producerede fødevarer,5
skabes der basis for lokal udvikling. Borgerne i Sønderborg forbruger i omegnen af 80T grønt
og frugt om dagen. Hvis de overvejende blev produceret indenfor kommunen, ville det give
basis for såvel job som mere liv i landsbyer



Forbrugerundersøgelser viser 6 ud af 10 personer (også i Syddanmark) handler lokale
fødevarer, når de er tilgængelige, også gerne til en mindre merpris. 
6
Der findes derfor et uforløst forretningsmæssigt potentiale i lokale fødevarer.



Udfordringen er her, at en øget lokal efterspørgsel efter f.eks friske lokale grøntsager, ikke af sig
selv, fører til øget produktion, og vise versa. Et land eller områdes landbrugsproduktion og
fødevareforbrug er ikke nødvendigvis forbundne størrelser. I Danmark går min. 60% af
landbrugsproduktionen til eksport, (svin, ost, og mælk) samtidig med, at vi importerer mindst
25% af vores fødevarer. (samt import af en stor del gødning og foder) Det giver derfor mening
at skelne mellem et produktionsperspektiv og et forbrugsperspektiv.



I Relation til klimadebatten bliver forbrugsperspektivet særligt relevant, da et område kan være
CO2 neutral i sit energiforbrug og hjemmeproduktion, men stadig tilføre kloden en stor
klimabelastning fra import, til såvel direkte forbrug som produktion. Hvis man beregner
klimaaftrykket af vores forbrug, ender det på 19 T pr. borger, mens det kun bliver 11 T, når man
fordeler produktionsbelastningen. 
7


Det er altså også nødvendigt også at forholde sig til befolkningens forbrug, og lige netop
fødevareområdet har et kæmpe forandringspotentiale.

Her er den enkelte medborger ikke bare passiv forbruger, men for de flestes vedkommende
også aktiv planlægger og producent. Vi er direktører i eget køkken. De ressourcer som kan
inddrages i omstillingsprocessen er næsten uendelige, og Sønderborg Kommune vil proaktivt
inddrage alle borgere, som ønsker at tage ejerskab.



Samtidig er selve måltidet den mest betydningsfulde sociale begivenhed vi har. Det er under
måltidet vi skaber relationer, tænker tanker og måske også baner vejen for afgørende
beslutninger. Medmennesker som afskæres fra deltagelse i fælles måltider, taber netværk og
samhørighed. 

Sønderborg kommune vil derfor proaktivt arbejde for, at alle der ønsker det, kan spise sammen
med andre, og fremme medborgerskab heromkring.











Side 8




Udkast - ikke vedtaget
Sønderborg Kommunes fødevarestrategi er baseret på et forbrugsperspektiv og har følgende
målgruppe:

* Private køkkener i kommunen. (medborgere)

* Storkøkkener, såvel private som offentlige. 

* Foreninger, netværk og private ildsjæle som har/vil tilbyde måltids-og eller haveaktiviteter

* Producenter og distributører som kan/vil levere lokalt, såvel private, virksomheder og offentlige

* Butikker og forhandlere af fødevarer, som vil føre lokale varer

* Entrepenante ildsjæle som kan/vil igangsætte aktiviteter, mht. marked, dyrkning og læring,
såvel i ordinært erhvervsregi, som soc.økonomisk og NGO-regi.



Nord for Sønderborg Kommune ligger halvøen Kær, som i forvejen huser nogen af de lokale
producenter af frugt og grønt. Her udlægges et større område Kær Vestermark til rekreativt
område. Kommunen vil med fødevarestrategien arbejde for, at Kær kan udvikles til kommunens
grønne spisekammer, sådan at der her kan dyrkes frugt og grønt, samt etableres et Fødevare-
Akademi/Videnscenter ved navn Kær Nyttehave. Her kan eksperimenteres med CO2 neutrale
dyrkningsmetoder i stor skala, folkelig havedyrkning og læring i madkultur. Erfaringer og know-
how fra Kær Nyttehave udbredes til resten af kommunen for at styrke den lokale udvikling og
produktion. Derudover bruges disse som ”eksportartikel”. Ligesom Kær Nyttehave bliver endnu
et fyrtårnsprojekt for Sønderborg Kommune. (Turisme m.v.)

Videnscentret etableres som en fond, analogt med Project Zero, og samarbejder med
kommunen i en OPP. 



Kommunen er ligeledes vært for Spejdernes Lejr i år 2017, hvor der skal leveres lokale råvarer
til 40.000 enkeltstående måltider. Lejren er masterplanens Kick-start, idet mange parter her skal
gå sammen om at dyrke og distribuere råvarerne til lejren, og kommunen i forvejen skal tilkøbe
jord til Lejren. (Er efter oplysning fra Land,By og kultur ikke længere aktuelt)



Sønderborg Kommune ønsker, at prioritere madoplevelser, som en af tre fokuspunkter i
masterplanen for Handel og Turisme. Fødevarestrategien Sønderborg - Klimavenligt
Fødevareområde understøtter disse fokuspunkter, idet et øget udbud af lokale
kvalitetsfødevarer, er forudsætningen for disse intentioner.



For nuværende findes der ikke mange kommuner, som har vedtaget en decideret
fødevarepolitik, for ikke at sige en klimavenlig en af slagsen. Mange kommuner er igang med at
efterkomme regeringens målsætning om 60% økologi i offentlige indkøb i 2020, og to
kommuner, nemlig Roskilde og Ringkøbing Skjern, indgår i et samarbejde med Madkulturen om
også at være henholdsvis 20% og 50% lokalt baseret i 2020.



På internationalt plan er adskillige byer dog allerede igang, f.eks Bristol i Storbritanien, og EU
har et særligt program for URBACT Temathic Network: Sustainable Food in Urban
Communities” (2012- 2015) to develop low-carbon and resource-efficient urban food systems
som 10 europæiske byer deltager i.8


Sønderborg Kommune er dermed den første kommune i Danmark som vedtager en klimavenlig
og lokalt orienteret fødevarepolitik, og fremadrettet vil kommunen søge samarbejde med, eller
optagelse i kommende EU programmer, omkring udvikling af bæredygtig og lokal
fødevarepolitik











Side 9




Udkast - ikke vedtaget


________________________________________________________________________



I fødevarestrategien Sønderborg - Klimavenligt Fødevareområde foreslås og uddybes følgende
fokusområder:





Det klimavenlige køkken (Forbrug)



Bondens marked. (Distribution)



Videnscentret Kær Nyttehave (Dyrkning)



Fødevare-bosætter (tilflytning)



Klima-klog. (Læring)



Vi spiser sammen (Social omsorg)





























































Side 10




Udkast - ikke vedtaget


Det klimavenlige køkken



Fra Facebook 2020.



Hej Farmor. 

Hold op hvor jeg glæder mig, til du flytter herned til Sønderborg. 

I dag har vi været ude på plejehjemmet og ordne din nye lejlighed. Vi fik også kaffe i køkken/
alrummet, og jeg var med til at hente kartofler i haven og skrælle dem sammen med Maren og
Peter. På plejehjemmet gør de ligesom, vi har lært henne i skolen. De laver mad af friske
gulerødder og kartofler. De laver også al maden selv sammen med de gamle og de gør sig
rigtig umage med at bruge det hele. Det synes Maren er rigtigt dejligt, for hun er fra dengang,
hvor man ikke havde så meget mad. 

Pernille, der er sådan en SOSU, fortalte at vi i Sønderborg Kommune har “sparet” næsten 2
Tons gasser per person, alene fordi vi laver og spiser klimamad. På den måde er Sønderborg
30% “renere” end de byer, som ikke er KlimaKloge. Pernille er kommet med i en “tank”, hvor de
sidder og tænker over, hvordan man kan blive endnu mere “CO2-ren”. Det er der nemlig nogen
klogehoveder, som mener, at man kan.

Jeg forstår nu ikke så meget af det der CO2, eller det med at sidde i en tank, men det var sjovt,
at trække gulerødderne op af den bløde jord.



___________________________________________________________________________











Det klimavenlige køkken og CO2 regnskabet





Det Klimavenlige Køkken er en model for køkken- og madkultur, som sigter på reduktion af
drivhusgasser (se i leksikon) fra fødevareproduktion set i forbrugerperspektiv. (Se i leksikon)
Det henvender sig til, og kan gennemføres i alle køkkener, store som små og private som
offentlige. 



FNs klimapanel har opgjort, at fødevareproduktion udgør 31% af den globale klimabelastning, 9
samtidig har panelet understreget, at det bl.a er nødvendigt at inddrage ændringer i kostadfærd,
hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning under 2.gr. 
10


Fødevareproduktionens klimaaftryk kan især tilskrives produktion af kød, mælk og ost, med
udledning af Methan fra prutter, Lattergas fra kunstgødning, samt skovfældning til fordel for soja
til foder. Måske er de 31% endda lavt sat. Nogen klimaforskere angiver at fødevarernes11
aftryk nærmere ligger i nærheden af de 50%. Idet er er uenighed om FAOs beregninger er
fyldestgørende mht. udledning af Methan mv. 
12














Side 11




Udkast - ikke vedtaget
Hvis hele Danmarks befolkning spiste klimavenlig kost, ville vores udledning af drivhusgasser
falde med min. 10%. (forbrugsregnskab) Ved en yderligere klimaoptimering kan belastningen
reduceres op til 20% af den samlede udledning. (forbrugsregnskab) Det er en reduktion der13
matcher CO2 belastningen fra det samlede årlige transportforbrug i Danmark. 









Hvad kræver det ?



Det klimavenlige køkken baserer sig på den Klimavenlige kostpyramide og klimatermometeret,
som er udviklet af en gruppe forskere. 
14


Det kræver en omstilling af vores indkøbs- og kostvaner, sådan at vi:

* Følger sundhedsstyrelsens anbefalinger i de 10 Kostråd, og dimensionerer måltidet herefter. 

* Vælger mest muligt klimavenligt, indenfor de enkelte fødevaregrupper. F.eks fjerkræ og gris,
fremfor okse eller lam.

* Laver mad fra bunden

* Foretrækker sæsonens friske og lokalt producerede fødevarer

* Begrænser madspild



Anvendelsen af sæsonens friske fødevarer kræver, at den “kok” der skal anvende dem, forstår
sig på at tilberede retter af grove grøntsager, som kål og rodfrugter, at man kan lave mad fra
bunden, og har fantasi til at anvende alt det spiselige.



For få generationer tilbage var det almen viden, ihvertfald for kvinder. Idag er samfundet
kendetegnet af et kollektivt kompetencetab på det felt. Det er derfor påkrævet at genopdyrke
vores talenter i at anvende råvarer og lave mad fra bunden.







Den klimavenlige kostpyramide



De fødevarer vi møder i køkkenet har et meget varieret klimaaftryk, betinget af de
klimabelastninger som ophobes i hele produktionskæden også kaldet fødevarens livscyklus
eller jord-bord. F.eks fylder rødt kød meget i klimaregnskabet, mens sæsonens friske
frilandsgrøntsager, og dansk frugt fylder lidt. Når sidstnævnte også er lokale, og CO2-neutralt
dyrkede er deres aftryk næsten ikke målbart.



Rødt kød henviser her til kød fra okse- og får/lam.

Friske henviser her til at fødevarerne er ferske, og hele. Dvs. de ankommer til køkkenet i stort
samme form, som de er taget op af jorden, uden energiforbrug til forarbejdning af nogen form. 
15


Op til klimatopmødet Cop15 i 2009, udviklede en gruppe forskere på foranledning af
miljøministeriet en model for en Klimavenlig Kost. Modellen består af den Klimavenlige
Kostpyramide og Klimatermometret, og den er konstrueret ud fra livscyklusvurderinger af 150
sædvanlige fødevarer. 
16








Side 12
10




Udkast - ikke vedtaget
Den Klimavenlige Kostpyramide tager afsæt i den velkendte Kostpyramide som er baseret på
sundhedsstyrelsens ernæringsmæssige anbefalinger. Forskellen er bare at man i den
Klimavenlige kostpyramide, anbefales at vælge de fødevarer, som har det mindste klimaaftryk 

inden for hver kategori. F.eks at foretrække fjerkræ fremfor okse-eller lammekød, og foretrække
sæsonens lokale frilandsgrøntsager fremfor importerede, eller drivhusdyrkede. 





Kilde: Mogensen et.al. 2009



















Side 13
11




Udkast - ikke vedtaget
Det kan være indviklet at gennemskue en given fødevares produktionskæde og aftryk. Derfor
har forskerne også udviklet et Klima-termometer, som viser belastningen for de mest anvendte
fødevaregrupper. 



Kilde: Mogensen et al. 2009









Dimensionering efter Kostrådene



Vi kender formentlig allesammen indholdet i Kostrådene og Kostpyramiden, men vi spiser ikke
efter den. Kød fylder alt for meget på tallerkenen i forhold til grove grøntsager. Vi er faktisk
verdens mest kødforbrugende befolkning, og slår bøffens hjemland USA, med flere længder. 
17




I vores danske kultur nærer vi stor kærlighed til animalske fødevarer, såsom kød, ost og mælk.
De er hver for sig gode og sunde, og de færreste formår at have en ernæringsmæssig god kost
uden. Det gennemsnitlige forbrug er dog langt større, end det ernæringsmæssige nødvendige
og fornuftige 
18




Side 14
12
Tallene angiver den udledte mængde
drivhusgas (CO2 ækvivalent) når der spises 1
kg af fødevaren.

Der udledes altså 12,2 kg. CO2 , hver gang
man spises i kg. oksekød. Det svarer til at
køre 97 kilometer i bil. !







Udkast - ikke vedtaget
Den anbefalede kost består består af: Kød, kartofler/brød/pasta, samt grønt og frugt i bestemte
mængder som for en mand er: 
19
92 gr. kød; 264 gr. Brød, ris og pasta; 308 gr. grøntsager; 203 gr. kartofler 



Det vi i virkeligheden spiser, består for en mand af en god portion kød, og en mindre mængde
grønt

Nemlig: 

135 gr. kød; 236 gr. brød, ris og pasta; 147 gr. grøntsager; og 126 gr. kartofler. 



En gennemsnitlig mand spiser 50% mere kød end anbefalet, og halvt så mange kartofler samt
grøntsager.







Kilde: DTU - fødevareinstituttet afd. for ernæring









Fødevareindtag gr/person/dag for hhv. skaleret gennemsnitskost og 

anbefalet moddeleret normalkost
Mænd: 

g/dag
Mælk Ost Brød,
ris,
pasta
Grøn
sag
Kartof

ler
Frugt Kød Fjer

kræ
Fisk Æg Fedt

stoffer
suk

ker
Gennemsn
itskost
327 37 236 147 126 180 135 25 23 18 40 32
Anbefalet
kost
500 25 264 308 203 272 92 25 42 25 34 20
-173 12 -28 -161 -77 -92 43 0 -19 -7 6 12
Kvinder: 

g/dag
Mælk Ost Brød,
ris,
pasta
Grøn
tsag
Kartoft
er
Frugt Kød Fjer

kræ
Fisk Æg Fedt

stoffer
suk

ker
Gennemsn
itskost
390 38 236 225 100 310 106 28 26 20 36 40
Anbefalet
kost
500 25 283 300 181 270 81 36 42 25 29 25
-110 13 -47 -75 -81 40 25 -8 -16 -5 7 15
Side 15
13




Udkast - ikke vedtaget
Ifølge kostrådene er det anbefalesværdigt at spise den mængde kød, som er nødvendig for at
dække sit behov for protein, og ikke mere, idet især rødt kød øger risikoen for
hjertekarsygdomme og kræft, og alt for energirig kost øger risikoen for overvægt. 
20
Kød er også en vigtig kilde til vitaminer og mineraler, som kan være svære at få på anden vis.



Grøntsager forebygger kræft og hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt, og de kan indtages
i store mængder uden at gøre skade. 
21




Forbruget har ikke været lige stort altid. Det er steget i takt med at vi som samfund er blevet
rigere. 
22
De tidligere generationer havde mindre kød på tallerkenen, og formentlig lidt flere kartofler og
tilbehør, i form af rodfrugter og kål. Det ligger derfor ikke i vores sociale arvemasse at spise
meget kød. Det er en udvikling som først har taget fart efter 1980, og som desværre også har
medført at vi har glemt de traditionelle danske grøntsager.


Kilde: World Resources Institute





Hvis vi disponerer måltidet efter Kostpyramiden, reduceres klimabelastningen mærkbart, og
folkesundheden øges. Det vil dog kræve at vi som forbrugere, er indstillet på at lægge flere
grove grøntsager og mindre kød i indkøbskuren og på tallerkenen.























Udvikling i årligt
bruttokødforbrug
pr. indbygger i 

kg. kød pr. år
for udvalgte lande i perioden 

1980-2002
1980 1990 2002
Danmark 85 114 146
Sverige 64 59 76
USA 108 113 125
Argentina 114 101 94
Kina 15 26 52
Side 16
14




Udkast - ikke vedtaget


Sæsonens friske og lokale råvarer



Det klimavenlige køkken indebærer at vi laver mad fra bunden, og anvender sæsonens friske
grønt og frugt fra friland. Det støder på en vis “modstand” i vores moderne køkkenkultur, såvel
privat som i storkøkkener.



I det moderne køkken, er fødevareindkøb og tilberedning kendetegnet af:

* Vi anvender let tilgængelige fødevarer. Dvs. kød i udskæringer, samt frugt og grønt, der
kræver minimum af tilberedning og kendskab. Herunder frostvarer, og præfabrikerede
ingredienser. 

* Vi laver vores foretrukne retter, uden skelen til om råvarerne er i sæson. F.eks spiser vi
tomater og jordbær året rundt. 

* Vi anvender eksotiske og importerede råvarer, uden at skele til om der kunne være gode
erstatninger fra egne klimazoner. F.eks om syren fra citronen kan afløses af andet.

* Vi anvender en begrænset palette af retter, og kød har hovedrollen i de fleste. (Selvom salget
af kogebøger er betragteligt)

* Vi handler ind efter den ønskede ret, istedet for at vælge retten ud fra det handlede. 

* Vi bruger ikke det hele af et givent indkøb, og vi genanvender rester i begrænset omfang





På produktionssiden er stort set al produktion af frugt, bær og grønt storskala produktion med
en begrænset variation. Fødevarerne bevæger sig over grænser og erobrer markeder, sådan at
udbuddet bliver mere og mere ensartet. Den frugt og de grøntsager man møder i Mercadona på
Mallorca, ligner til forveksling det man møder i Aldi i Gråsten. Det er de samme slags, de
samme sorter og ofte også de samme producenter.



Forbrugeren og producenten er forbundet i en selvforstærkende cirkel, som fremmer
centralisering og ensartet-gørelse af såvel udbud, som det der ender på tallerkenen. De
producenter eller forbrugere som vil agere på anden vis, har meget svære vilkår. 





Vejen ud af denne cirkel kræver at vi som forbrugere:

* lærer (eller genlærer) at anvende de afgrøder som kan dyrkes på friland, under vores
himmelstrøg. Dvs. grove rodfrugter af alle slags, kål og bælgfrugter.

* lærer at lave mad fra bunden, og anvende alle dele af råvarerne. (F.eks bruge afskær til
suppe)

* anvender importerede råvarer med omtanke. Erstattter f.eks citrusfrugt med syrlighed fra
danske bær

* planlægger og indretter måltidet efter de forhåndenværende søm. (også i storkøkkener)

* bruger grove grøntsager som hovedingrediens, helt eller delvist



På producentside kræver det at producenterne kan levere en større palette af råvarer, som
også varierer i sorter. Der er ikke meget ved at leve af gulerødder, kartofler og løg, suppleret af
de samme tre æblesorter.



Konsulenter i bæredygtig omstilling påpeger, at det nødvendigvis ikke tager længere tid at lave
mad fra bunden af friske lokale råvarer, men det kræver en langt bedre planlægning, og større
konduite, da dagsudbuddet ikke er kendt forlods. 







Side 17
15




Udkast - ikke vedtaget


Erfaringerne fra omstillingsprojekter i f.eks Københavns Kommune viser at det er muligt og23
forskning viser at de ansatte i storkøkkener ofte gerne vil. Der er ikke mange faglige24
udfordringer i at lave mad af halvfabrikata.



Erfaringer fra omstilling til sæsonens lokale friske råvarer, viser også at det er
omkostningsneutralt i alle slags køkkener. Det er ikke billigt at anvende halvfabrikata, og der
spares mindre arbejdstid, end man tror. (note)











Reduktion af Madspild



I det Klimavenlige køkken begrænses madspild til nær 0. For nuværende viser
madspildsopgørelser, at et sted mellem 30% - 50% af de fødevarer der produceres spildes igen
under vejs fra jord til bord. 
25
En tredjedel af den mad som produceres i verden, går direkte i skraldespanden, og 3 mia.
mennesker kunne fødes heraf. 
26


En privat husstand i Danmark smider 15-20% brugbar mad ud om året, og det har en værdi af
7.200 i gennemsnit. 
27


Madspild er ikke det samme som madaffald. Betegnelsen madspild handler om mad eller
fødevarer, som kasseres, selvom de kunne have været spist. 
28
Det er fødevarer som:

* kasseres i produktionsleddet pga forfald, manglende indfrielse af diverse normer i detailleddet,
eller manglende udnyttelse af biprodukter. F.eks dele af grøntsager der fraskæres selvom de
har måltidsværdi.

* kasseres fra engros og detailleddet pga forfald, (sidste salgsdato) brud på emballage og andre
afvigelser, 

* kasseres fra køkkenet eller andre produktionsled, pga forfald, manglende udnyttelse af
varernes kapacitet, og eller manglende genanvendelse. 





I Danmark spilder vi årligt 700.000 T fødevarer som har en værdi af 11,6 mia. De fordeler sig29
på følgende vis på de tre led: 

























Side 18
16




Udkast - ikke vedtaget


kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II tal fra 2015







Når man anvender sæsonens friske råvarer fra lokale producenter, reduceres i sig selv, den del
af madspildet som pågår i en stor del af engros og detailleddet, f.eks i forbindelse med lagring,
emballering og videreforarbejdning. (Snitning, frysning, tørring osv)



På samme vis reduceres også en del af spildet i produktionsleddet, med frasortering af
biprodukter og ukurante emner. Ved direct marketing, og salg af hele friske varer, kan dette
spild nemmere undgåes, da kvaliteten her dømmes på varens fødevaremæssige beskaffenhed,
fremfor velegnethed til detail - og forarbejdningsled.



I køkkenproduktionen giver skærpet opmærksomhed på anvendelse af hele, ferske/friske
råvarer, i sig selv en vis reduktion af madspildet. Idet råvarerne kommer direkte til køkkenet og
anvendes, inden der opstår forfald. 



Der er derfor i sig selv en strukturel gevinst ved det klimavenlige køkken. Den kan optimeres
ved:



* at Klimavenlige Køkken tiltag, følges af anvisninger som begrænser spild i køkkenet. F.eks ved
at tilbyde viden om at anvende alle dele af en grøntsag eller en frilandskylling, om reste-retter
osv.

* at der rettes fokus mod spildproduktionen i produktionsleddet. F.eks ved at etablere særlige
afsætningskanaler for produkter som ellers ikke kan anvendes, og udviklingsaktiviteter i forhold
til biprodukter.

* at spild fra detailleddet finder anvendelse i social-økonomisk sammenhæng.
Side 19


Spild fordelt på sektor
33 %
21 % 4 %
4 %
21 %
17 %
Fødevareindustri
Detailled
Hoteller og restauranter
Institutioner og storkøkkener
Primærproduktion
Private husholdninger
17




Udkast - ikke vedtaget


____________________________________________________________________________





Anbefalinger







1. LokalMad mærket



Sønderborg Kommune etablerer et mærke, som kan synliggøre og brande de lokale First Movers
og skabe en fælles indentitet.



Mærket er en certificering, som henvender sig til alle typer aktører på køkkenområdet, private som
professionelle. 

Mærket signalerer, at her er en famile, eller et køkken som:

* laver mad fra bunden, af sæsonens friske råvarer 

* anvender fødevarer med så lav transportbelastning som muligt, og foretrækker CO2 neutralt
dyrkede.

* portionerer kød til højst 100 gr pr. dag pr. pers, og iøvrigt følger den klimavenlige kostpyramide

* undgår madspild



Leverandører og producenter som leverer de lokale varer kan certificeres som LokalMad
leverandør



Mærket udvikles i samarbejde med relevante forskere indenfor fødevarers klimabelastning og
foreligger klar til uddeling fra 2017. Det revideres i 2020, og nye mål sættes for 2030.





2. LokalMad familier



Sønderborg Kommune etablerer og driver en organisation for LokalMad familier.



Nye tanker og ideer, spreder sig bedst fra den ene engagerede person til den anden. Derfor vil
kommunen engagere et antal familier, som kan være folkelige ambassadører for sagen.



Alle familier bosat i Sønderborg Kommune kan melde sig til at blive LokalMad familie.

Familien forpligtiger sig til at følge mærket, og delagtiggøre andre i sine erfaringer. F.eks på
Facebook.



LokalMad familierne tilbydes løbende arrangementer hvor der deles viden om det Klimavenlige
Køkken, smages og besøges producenter mv.



Der søges og tildeles 50 LokalMad ambassadør-familier om året indtil 2020.













Side 20




Udkast - ikke vedtaget




Organisationen ledes af en projektgruppe, sammensat af engagerede familier, forbrugerråd, repr.
fra landsbylaug, borgerforum, og Bondens marked.

Sønderborg Kommune stiller en koordinator til rådighed. (1/8 årsværk?)







3. Sønderborg kommune går foran



Sønderborg Kommune er vært for mere op mod 3000 daglige måltider i plejehjem, bofællesskaber
og som madservice til hjemmeboende.



Kommunen går foran som rollemodel ved at omstille kommuens køkkener og madordninger, så:

* De kommunale køkkener er mærkede med LokalMad mærket i 2020

* Måltider der leveres via kommunen er i overensstemmelse med LokalMad mærket i 2030



Det bemærkes, at der er muligt at lægge Livscyklus vurderinger til grund for indkøb og udbud i
henhold til EUs og udbudsloven af 2015. (De nærmere procedurer er pt. ikke fastlagt)
30


Kommunen indleder et samarbejde med Madkulturen under fødevareministeriet med henblik på
rådgivning i praktisk omstilling af køkkener. Herunder med hensyn til at indkøbe og anvende
sæsonens lokale varer.



Kommunen indgår i samarbejde omkring oprettelse af Social Økonomiske virksomheder, med
henblik på at tilbyde fællesspisning til ældre og andre som ikke selv magter at lave mad.





4. Fødevarebank i Sønderborg



Sønderborg Kommune tager initiativ til at der etableres en “Fødevare-bank” virksomhed i
området, som formidler madspild fra detailled og produktionsled til væresteder, institutioner,
madklubber osv. Enten i samarbejde med den landdækkende Fødevarebank, eller som
selvstændig lokal social-økonomisk virksomhed.


































Side 21




Udkast - ikke vedtaget
Bondens marked



Facebook 2017.



Begivenhed: Bondens marked inviterer til Høstfest 3.sept. kl. 12

Kom med til vores store høstmiddag og Bondens marked på Sønderborg Slot. 



Vi serverer en lækker klimavenlig buffet lavet af alle de skønne råvarer vi dyrker på Kær og
resten af Sønderborg. Prøv feks Sushi med Sønderborg tang, bagte sødkartofler, kylling på
spyd, og de mange sprøde salater.

Talen holdes af Rashid Petersen, far, i vores første LokalMad familie, under titlen, Hvordan man
overlever en vinter på kål og rodfrugter. 

Hele herligheden koster kun kr. 100 kr. takket være alle de foreninger og frivillige som hjælper
til. 

Besøg også markedspladsen, hvor der i år er ikke mindre end 50 boder. Her kan du få alt hvad
hjertet begærer. Duftende Gråsten æbler (Fra Gråsten) og mange andre frugter, Lilla gulerødder
og alle de grøntsager dit køkken drømmer om, krydderurter og færdig kit til at starte en
småhave næste år.. 

Mormors køkkenskole, deltager med det mobile køkken, hvor børn og bedsteforældre laver
sjove og søde desserter med urter fra vores eget gartneri.

Skolehaverne kårer de højeste solsikker, og største græskar, Det gyldne hakkejern uddeles til
den flotteste have, og pindsvinet til den mest biodiversive



____________________________________________________________________________









Bondens Marked - En international bevægelse



Bondens Marked, er en betegnelse for organisationer og/eller netværk, som fremmer afsætning
af lokale fødevarer, primært med sigte på grove frilandsgrøntsager, lokal frugt, æg, mel/korn og
fjerkræ. Bondens Marked i Sønderborg er inspireret af den internatonale bevægelse Farmers
Market. Her går producenter og forbrugere sammen om at etablere og udvikle alverdens former
for markedspladser, som sikrer, at efterspørgsel og produktion kan mødes.



Bondens Marked/Farmers Market er et frit koncept, som rummer mange former for direkte
kanalisering af efterspørgsel og produktion. F.eks:

* Gårdbutikker

* Permanente markedshaller, med mange stadeejere

* Pop-up torvemarkeder, og stader

* Fødevarerfællesskaber. (Indkøbsforeninger målrettet til lokale og bæredygtige fødevarer)

* Butikker i byer, med lokale varer fra flere producenter

* Instore salg i andre dagligvarebutikker

* Lokale distributionsorganisationer





Side 22




Udkast - ikke vedtaget


Bondens marked aktiviteter er ofte drevet med uordinære ejer- og ledelsesformer, sådan at
forbrugere og/eller producenter i fællesskab ejer og driver organisationerne. I form af
andelsselskab, eller lign. Ligesom det er typisk at frivillig, og beskyttet beskæftigelse indgår. 

De andelsbaserede ejerformer som engang var en væsentlig del af det danske samfund, bærer
nu den internationale LocalFood bevægelse. (også kaldet Localvore eller Locavore)



Organisatoner og netværk som Farmers Market/Bondens Marked skaber lokal afsætning, job og
økonomi. Det er en bevægelse i hastig vækst i hele den vestlige verden, og når man rejser31
som turist, kan man møde:

* Pret a Manger. En engelsk sandwichkæde med 350 restauranter, verden over. (Bl.a i32
mange af de internationale lufthavne) Udelukkende med dagsfriske sandwich, af friske
(ovevejende organisk dyrkede) råvarer leveret direkte, samt en klar social profil.
(Overskudsmad deles ud til gadens folk, som også kommer indenfor i restauranterne) 

* Bondens Marked i Norge. En national, og andelsejet sammenslutning af producenter, som33
samarbejder om at sikre afsætning for Kortreist Mat, bl.a via torvemarkeder i de større norske
byer. En af partnerne er Brimi Sæter. Her drives der, på en og samme gang, landbrug med34
kvægopdræt, mejeri, slagteri, bageri med salg af specialvarer, samt hytteturisme.

* We Feed Bristol En kommunalt initieret bevægelse, som vil gøre Bristol selvforsynende med35
Grønt og frugt.



På dansk grund kan man møde:

* Restauranter på tagterrasse med egen haveproduktion også på taget. F.eks Restaurant
Stedsans på Østerbro 
36
* Andels- og forbrugerejede butikker med lokale fødevarer. F.eks Sakskøbing Madhus, som
samarbejder med hotel (Claus Meyer) og lokale forsorgshjem

* Lokale Fødevarefællesskaber. F.eks Odense Fødevarefællesskab, hvor brugerne er ved at
bygge et helt igennem grønt og komposterbart hus med fødevarebutik, på Thomas B. Thriges
plads, det absolutte centrum i Odense 
37






Friske gulerødder - snart historie ?



I Danmark, som resten af den vestlige verden, har vi en produktionsstruktur for fødevarer, som
sigter på eksport eller store aftagere. Det levner ikke meget rum for produktion, der retter sig
mod lokale markeder. Et geografisk områdes produktion af fødevarer og den lokale
efterspørgsel er ikke direkte forbundne størrelser. Et givent område lægger jord til en stor
eksportproduktion, som er lokalbefolkningen næsten uvedkommende, og en eventuel
efterspørgsel efter lokale produkter har svært ved at blive imødekommet, da jorden er optaget til
anden produktion.



Ydermere er distributionskanalerne centraliseret og de enkelte producenter har ingen
indflydelse på hvor fødevarerne sælges. Lokale producenter af special-fødevarer fortæller, at de
ønsker at levere lokalt, men at de må kæmpe med distributørernes afsætningspolitik, der hellere
levere til forbrugere på Nørrebro end i Sønderjylland. De gamle kalder det “Københavner-38
grøntsager”, selvom råvarerne ofte er produceret her i Sønderjylland.







Side 23




Udkast - ikke vedtaget


Frilandsproduktion af grønt (og formentlig også frugt) er under pres, og produceres på
forholdsvis få bedrifter, der som udgangspunkt ikke er lokaliseret i Sønderborg.

På landsplan produceres der 234.517 T frilandsgrøntsager om året. (2012) hvoraf knap 1/4 er
ærter til frysning. Der produceres på 707 bedrifter, som udgør 0,5% af det samlede dyrkede
areal på bedrifter over 0,5 ha. 
39
Produktionen af danske grøntsager er arealmæssigt faldet med 15%, i perioden 2009-12 og
mængde produktionen af de grove grøntsager som gulerødder og løg, med henholdsvis 12% og
10%. - Man kan frygte at frilandsgrønt er ved at blive udfaset i vores nationale40
landbrugsstruktur?





I Sønderborg Kommune er omsætningen af lokalt producerede friske fødevarer meget
begrænset. Ud af 700 registrerede virksomheder indenfor fødevareområdet, kan findes omkring
25, med frugt, grønt, mel/gryn og fjerkræ. På området frugt-grønt er ingen økologiske.

Erfaringerne er derudover (uden dokumentation) at:



* Få af dagligvarerbutikker fører off-and om et begrænset udvalg af fødevarer som er
produceret i Sønderjylland,. (Udover Naturmælk). F.eks fra De 5 gårde, Sødam/Jejsing og
Skærtoft, og Gråsten Kylling. For grøntsagernes vedkommende stammer de stort set alle fra
producenter som ikke er hjemmehørende i Sønderborgområdet. (F.eks Gram Slot, og Stollig
Gartneri)

* Der kendes fire gårdbutikker med daglig åbningstid, som fører lokalt produceret frugt og
grønt.

* En - to lokale producenter har en stand i Sønderborg by, on and of.

* I sæsonen er det muligt at købe lokalt producerede jordbær og honning, i butikker og ved
vejkanten

* Et ukendt, men begrænset antal private havedyrkere sælger frugt og grønt fra vejsiden.

* Et ukendt antal småbedrifter og havedyrkere sælger specialprodukter via webstores. F.eks
Honning, lammekød og chilli. 



Samlet set kan den lokale produktion ikke danne basis for selvforsyning af hverken store eller
små køkkener.









Forbrugerne ønsker lokale fødevarer



Vi forbrugere er tilbøjelige til at gøre vores fødevareindkøb nemmest og billigst mulige. - og vi
køber, bevidst eller ubevidst,fødevarer som enten er eksporteret eller har mange kilometers
transport i sig. Coops “friske” grøntsager har f.eks alle været en tur omkring centrallageret i
Albertslund, også selvom de er produceret i samme lokalområde, som de sælges. Herved
mister de smagskvalitet og en del holdbarhed. 















Side 24




Udkast - ikke vedtaget


Samtidig kan der iagttages en modgående tendens i hele den vestlige verden. Forbrugerne
efterspørger i højere grad lokale fødevarer, og de mest engagerede “First Movers” går selv
igang med at virkeliggøre det. Det sker ofte i samarbejde med småskala landbrug, og viser sig i
form af fødevarefællesskaber, butikker, restauranter og markeder som både fører og brander
lokale fødevarer. F.eks det landsdækkende Farmers Market i USA og Bondens marked i Norge. 

I Danmark viser analyser fra forbrugerrådets TÆNK, at 6 ud af 10 danskere køber lokalt
producerede fødevarer, når det er muligt. I syddanmark er det endda 7 ud af 10. Samtidig fortæller
undersøgelsen også at vi som forbrugere er villige til at betale en overpris på 10% for de lokalt
producerede fødevarer. I den samme undersøgelse fortæller fortæller forbrugerne endvidere at de
lokale varer ikke er tilstrækkelig tilgængelige. 
41


Amerikanske forskere har analyseret på de amerikanske forbrugeres forhold til lokalt producerede
fødevarer og fundet at forbrugerne efterspørgelse er baseret på: 
42


* Troen på at lokale fødevarer er friskere

* Troen på at lokale fødevarer er af bedre kvalitet

* Man ønsker at støtte lokale erhvervsliv og producenter

* Man ønsker at kende fødevarernes oprindelsessted

* Man ønsker fødevarer med større ernæringsværdi

* Man foretrækker fødevarer, som er dyrket på bæredygtig vis. (organic)

* Nyder oplevelsen ved at handle de lokale fødevarer

* Ønsket om en lavere pris

* Ønsket om et større udvalg. (supplerende udvalg?)



Barrierer i forhold til at handle lokale varer er: 



* Mangel på kendskab til lokale markeder.

* Mangel på nærhed

* Merpris for de lokale varer

* Mangel på udvalg eller kvantitet



Her er der tale om forbrugere i USA, men danske forbruger undersøgelser vil formentlig falde
næsten identisk ud.



De barriere der nævnes er alle forhold, som vil kunne overvindes ved en systematiseret indsats,
omkring afsætning og markedsdannelse.































Side 25




Udkast - ikke vedtaget




Tråden er knækket - men den kan bindes igen



Hvis en familie i Sønderborg vil være LocalFood-Famile, kommer den på arbejde, og skal køre fra
sted til sted for at plukke sammen, og ønsker familien lokalt producerede økologiske fødevarer, er
den nødt til at køre udenfor kommunen. !!





Hvis en iværksætter i Sønderborg vil indgå et Pret a Manger partnerskab f.eks i Sønderborg
lufthavn, kommer vedkommende på arbejde. For hvem kan/vil levere dagsfriske og bioorganiske
sandwich-ingredienser via direct- marketing?



Hvis kommunen vil omstille ældremaden, og anvende sæsonens friske råvarer, kan de ikke
leveres.



Potentielle tilflyttere som kigger sig om efter markeder med dagsfrisk frugt og grønt kommer til at
kigge langt.



Bondens Marked og tilsvarende producent-forbruger netværk kan skabe rum for at der kan løbes
ny produktion igang. Idet efterspørgsel fra forbrugerne kan komme en potentiel producent direkte til
gode. F.eks når medlemmer af et fødevarefællesskab forpligtiger sig på køb, af en vis størrelse.
Eller kommunen skaber et marked, ved at implementere Det klimavenlige Køkken



Sønderborg Kommune i tror på at der er et marked for lokale fødevarer, såfremt de kan gøres
tilgængelige for forbrugeren på en måde hvor de bevarer deres friskhed og smag.



Side 26




Udkast - ikke vedtaget
___________________________________________________________________________





Anbefalinger:





Futurecamp for lokale aktører



Sønderborg Kommune tager initiativ til afholdelse af en Futurecamp, som kick-start af et lokalt
Bondens Marked.

Her inviteres lokale aktører som kan gøre en forskel. f.eks private virksomheder med stort køkken,
kommunale driftherrer, lokale producenter, eks. Skærtoftmølle, lokale forhandlere, forskere, fonde
samt private ildsjæle, fødevarefællesskaber. soc.øk virksomheder osv.



Campen får til opdrag at komme med realiserbare forslag til indsatser, som idemagerne selv,
alene eller sammen med andre (herunder Sønderborg Kommune) vil tage ansvar for at føre ud i
livet, f.eks i form af netværk, fællesejede salgskanaler, og soc. økonomiske virksomheder.



En futurecamp er således mere vidtrækkende end et Ide-værksted. Her forpligtiger deltagerne sig
på handling, engagement og investering i form af kapital eller frivillige timer.

Campen afholdes i foråret 2016.

Sønderborg kommune er vært for Campen og stiller koordinerende ressourcer til rådighed for
resten af 2016.

Forsyningen til Spejdernes lejr 2017 indgår som case i Campen.























































Side 27




Udkast - ikke vedtaget


Kær Halvø - Sønderborgs
spisekammer?





Facebook: 2020

…Så er vi hjemme igen, efter vores bedste ferie nogensinde - LocalFood experience i
Sønderborg.

Vi har boet på en hyggelig gård på halvøen Kær - Sønderborgs Klimavenlige spisekammer - og
hold da op, hvor er her dejligt. Hele området er fyldt med store og små grønne haver,
frugtplantager og gartnerier, og der er smukke overdrev med græssende køer og vilde ponyer.
Børnene kalder det Kirsebærdalen, fra deres elskede Brødrene Løvehjerte.

Hver dag har vi været med til en masse spændende ting, sammen med Kær Nyttehave. I går
var vi med på en båd, og høste sukkertang fra et af kommunens mange anlæg. Det var ligeså
sjovt, som dengang vi fiskede perler i Thailand. Bagefter var vi til fællesspisning i Landsbyhuset,
hvor den stod på tangsuppe med perlebyg.- tænk at man kan spise det.

Vi har også hjulpet med højbedene i de mange små haver, og høsten i det store fællesejede
Frilandsgartneri, som forsyner plejehjem, bofællesskaber, madklubber. En dag har børnene
fanget fisk med harpun sammen med dykkerklubben, vi har sejlet i havkajak og samlet urter i
engen. Det bedste var nu alle de spændende workshops og den gode mad. Vi har virkelig lært
noget om vores fødevarer. Når vi kommer hjem går vi igang på balkonen. Vi kan næsten ikke få
armene ned, og husbonden er nu helt tændt på, at vi skal rykke teltpælene op, og forlade vores
elskede Nørrebro. - og med alle de skønne mennesker vi har lært at kende her på Kær og
omegn, - bliver det måske Sønderborg ?



____________________________________________________________________________









Dagsfriske råvarer er en mangelvare



Kendskabet til lokale producenter i Sønderborg, deres varesortiment, distributionskanaler,
jordtilliggende og kapacitet er yderst begrænset. 

Det er dog sikkert at et boost af efterspørgslen f.eks i forbindelse med Spejdernes Lejr, eller en
kommunal omstilling til egne mad- og fødevareindkøb, ikke ville kunne efterkommes, uden
videre. Der findes ikke tilstrækkelig lokal produktion.



Forbrugere der orienterer sig mod lokalt producerede fødevarer, gør det fordi de ønsker
dagsfriske råvarer, med en lokal historie. Det kan man ikke indfri med store industrialiserede
produktioner, f.eks af tomater i drivhus til det halve af den danske befolkning, som forhandles
via et nationalt engrosselskab. Derfor er det nødvendigt at genopfinde bedrifter, som er
decentralt orienteret, og hver især har et varieret udbud. Nøjagtig som i en gammeldags
Nyttehave.







Side 28




Udkast - ikke vedtaget




Jord, viden - og afsætning



I følge internationale forskere i lokal markedsdannelse på fødevareområdet, er der primært to
barrierer som stiller sig vejen for lokal produktion og distribution af bæredygtige (organic)
fødevarer. Det er:
43
* Mangel på jord, 

* Mangel på viden, om såvel decentral som CO2 neutral og bæredygtig dyrkning.

* Manglende salgskanaler



I den vestlige verden (USA, Europa) er størstedelen af de dyrkbare arealer optaget af
henholdsvis industrilandbrugets eksportrelaterede produktion (Kød, ost; mælk) samt dyrkning af
biomasse til erstatning af fossile brændsler. (30% af landbrugsarealet i USA !)

Det betyder helt konkret, at såvel udbuddet af jord, som prisen på den, arbejder imod
opblomstringen af lokalt orienterede producenter. 
44


Forskerne anbefaler derfor også at LocalFood produktion, har øje for alle potentielle
dyrkningssteder hvor de så end kan være. I borgerens private haver, på tage og terasser,
offentlige arealer f.eks ved skoler og plejehjem. I hele den vestlige verden findes der45
borgerbevægelser, som laver haver på byggetomter og tage i byerne, på marginaljorde på
landet, offentlige driftarealer og mange andre steder. Rigtig meget af urtetøjet findes også i
udgaver som vokser opad, f.eks spinat og bønner, og omhu med jord og næringskredsløb
(gødskning) giver et meget højt udbytte pr. m2. På den måde kan selv meget små haver helt
eller delvist selvforsyne familier og institutioner.



I Sønderborg Kommunes områder er der et utal af muligheder for både at dyrke og samtidig
forskønne landskab som bygninger. F.eks:

* Atriumgårdene på Alsion kunne fyldes med frugt, grønt og blomster til glæde for ansatte og
gæster, samt gavn for luftskifte og lydniveau.

* De grønne arealer omkring plejecentre og institutioner kunne dyrkes og naturplejes, og
fremstå som små spiselige oaser.

* Tagrum i etagebygninger kan omdannes til haver og drivhuse. (Der finder fortinlige
membraner)

* Butikker i gågaden og andre steder kunne hver have en keyhole garden med sjove spiselige
urter, stående foran butikken. (og på den måde reklamere for sagen)

* Byggetomter, gamle sporarealer mv. der ligger hen, kan dyrkes i højbede med jord fra
genbrugspladserne



Det bemærkes her at dyrkning, ikke nødvendigvis betyder lange bede med gulerødder og
kartofler. Dyrkning kan også være at udplante spiselige urter , f.eks sammen med
træbevoksninger i parkerne, og derefter passe som skovhave med naturpleje.



Grønne omgivelser og omgang med natur i vækst, selv i lille skala, fremmer menneskers
livskvalitet og helbred. , så der er mere end en god grund til at fremme havens indtog i byen.
46












Side 29




Udkast - ikke vedtaget
CO2 neutral dyrkning



Grøntsager, frugt, og korn/mel er i sig selv klimavenlige, når der dyrkes på friland. I følge
klimatermometeret er aftrykket fra frilandsdyrkede grøntsager 0,5 mens det er 4,0 for en
drivhusdyrket grøntsag. (4,0 er mere end aftrykket fra svinekød som er 3,6)



Aftrykket kan dog stadig reduceres, ved anvendelse af CO2 neutrale dyrkningsmetoder, hvor
man sikrer:

* at der ikke afgives CO2 fra jorden. (udpining)

* at der ikke frigives lattergas fra gødskning, 

* at de næringsstoffer der fjernes ved høst, recirkuleres. 



Det er en større videnskab, at designe og dyrke CO2 neutralt, og der findes adskillige filosofier
på dette område. F.eks Permakultur-konceptet. Her er det kendetegnet, at produktionen har
mange fællestræk med nyttehaven, blot dimensioneret op i ha størrelse. Der anvendes dyrkning
med mange kulturer på samme areal, og der er stort fokus på pleje af jorden.



Forskere i LocalFood anbefaler derfor også at man designer en omstilling, som en opskalering
af nyttehavekonceptet såvel i antal som omfang af de enkelte bedrifter. 
47


Rigtig meget CO2 bevarende dyrkning udfoldes i småskala som forsyner en familie eller et
mindre fællesskab. Der findes dog få større konventionelle korn- og grønt producenter, som har
fået øje på nødvendigheden af “kredsløbs-dyrkning”, ligesom man andre steder
eksperimenterer med at optimere kendte småskala haver til storskalaproduktion.

Der er altså viden at trække på, men det vil kræve en systematiseret indsats at tilvejebringe
den.







Kær som nyttehave



Sønderborg kommune har erhvervet Kær Vestermark, og skal i forbindelse med Spejdernes
Lejr i år 2017, erhverve yderlige jord på halvøen Kær. ( I følge forv. Land; By og kultur er det ikke
længere aktuelt)



Halvøen Kær ligger tæt på byen Sønderborg. Her ligger allerede to store rekreative
naturområder som afgræsses, (Arnkil halvøen og Vestermark) frugtplantager, gårdbutikker,
forsamlings-og kursusejendomme, samt værelsesudlejning til turister. Halvøen har endvidere
stor historisk betydning, da den danske hær blev overrumplet af Preusserne her i 1864. Kær er
Danmarks Killing Fields.



Der arbejdes allerede på at gøre Kær Vestermark til rekreativt område for hele Sønderborg
kommune, og Landsbylauget på Kær har udtrykt ønske om at hele Kær anses som rekreativt
område. 



Kær halvøen er perfekt til et område, som på en og samme gang tilbyder:

* rekreative aktiviteter, fredet natur, 

* spændende danmarkshistorie

* fødevarer 

* viden om dyrkning til hele Sønderborg kommune, samt tilrejsende turister

Side 30




Udkast - ikke vedtaget




____________________________________________________________________________





Anbefalinger:





Sønderborg kommune anvender nogle af besiddelserne på Kær til at etablere Fonden Kær-
Nyttehave. 



Fonden får til opgave:



* at etablere en selvejende social-økonomisk virksomhed, som leverer frilandsgrøntsager til
kommunens køkkener og sociale foreninger, i det omfang andre ikke kan levere lokalt dyrkede
afgrøder.

* eksperimenteres med CO2 neutrale, og frilandsbaserede dyrkningsmetoder i storskala

* udforske og understøtte metoder til folkelig havedyrkning, herunder småskala haver og Urban
Gardening 

* udbrede læring om CO2 neutrale dyrkningsmetoder, klimavenlig madkultur, samt ejer og
driftsformer til resten af kommunen og grænseregionen

* understøtte iværksætteri, og projektudvikling på området, evt. via et væksthus for
projektmagere

* samarbejde med Bondens marked og Sønderborg kommune om udviklingen af Klimavenlige
Køkkener

* indgå i nationale og internationale netværk omkring selvforsyning og klimavenlighed på
fødevareområdet. (Nye URBACT programmer)

* indsamle og formidle viden om Farmers Market og Urban Gardening i den vestlige verden.



Beboere, virksomheder og foreninger på Kær Halvøen involveres i, og gives ejerskab til
visionen om halvøen



Kær Nyttehave er et dynamisk og levende sted, hvor aktiviteterne overvejende foregår i det fri,
og indrettes sig efter årstiderne. Nødvendige nye bygninger opføres som Naturligt Byggeri i
komposterbare og genanvendelige materialer.



Der søges eksterne midler til jordkøb samt administrativ drift og udvikling i 5 år, f.eks i
samarbejde med Kann Rasmussen fondene.









Side 31




Udkast - ikke vedtaget




Fødevare-bosætter.





Facebook anno 2021

.. Vi sidder i bussen på vej mod Sønderjylland. Det har været en forrygende dag på Det
nationale Farmer marked i København. Der var virkelig afsætning af vores lokale specialiteter,
og det var en fryd at lære de der storbymennesker noget om, hvor deres fødevarer kommer fra.
Det var sågar nogen der troede at Naturmælk bliver lavet på Svanholm, og at Skærtoft ligger på
Møn. De blev nu klogere. - Anders og jeg knoklede i pop-up restauranten med de nytænkte
sønderjyske retter. Desserten som var syrnet med havesyre var vildt populær, og rigtig mange
købte vores havesyre-kit med hjem til taghaven, og endnu flere bestilte kogebogen med de
sønderjyske retter. Det var bare en super dag. - P.S. vi fik også lige inviteret en flok til vores
næste bosætter-dag. Det er trods alt federe at få de gode råvarer direkte fra marken, end vente
til de når stenbroen.



__________________________________________________________________________





Der foregår en yderst bekymrende demografisk udvikling med afvandring fra land til by og især
fra provins til metropol, (byer til Århus og København) og medfølgende nedbrydning af
geografisk og social sammenhængskraft. 

Der findes mange teorier om bosætning og afvandring, og hvad der skal til for at tiltrække nye
tilflyttere. En ting ligger dog fast. I storbyen har de nok byhaver og parker, men jord til dyrkning
og autentisk natur, har de ikke i større stil.


Ifølge undersøgelser drømmer, op til 7 ud af 10 af indbyggerne i byerne, om at flytte på landet,
hvis de ikke skulle tage hensyn til arbejde, familie mv. - og opgørelser fra ministeriet for By,48
Bolig- og landdistrikter viser, at 17.267 indbyggere også reelt flyttede fra en by til et landområde
i 2014. Desværre flyttede 1000 flere den anden vej, og ifølge nogen analyser flytter en del ny-49
tilflyttere hurtigt væk igen, da deres drømme om natur og nærhed ikke kan opfyldes.



Et aktionsforskning projekt peger også på, at madbårne land-by netværk, kan være et middel til
at gøre byboere interesserede i at flytte på landet. Idet der skabes kontakt, kendskab og tillid til
at man kan møde andre entrepenante medborgere, og deltage i skabende aktiviteter. 
50


Tønder kommune har pt. en markant afvandring, fra såvel by som land. Samtidig huser
kommunen en stor del af de producenter, som leverer de friske økovarer, som sælges på dyre
local food steder i København. Det er tankevækkende ikke mindst i lyset af, at adgangen til
årstidens, friske fødevarer med al sandsynlighed, er en af de ting, som mennesker der ønsker
at flytte til, drømmer om.















Side 32




Udkast - ikke vedtaget


For en del af dem, som drømmer om et liv på landet, kan tilgængeligheden af parceller med
plads til en lille fødevareproduktion og et mindre husdyrhold, måske være det som gør udslaget.
- ligesom en tydelig invitation til at bidrage til at gøre Sønderborg til klimavenligt
fødevareområde, kan være med til at potentielle tilflyttere kan få tiltro til, at i Sønderborg kan
man udfolde sin virketrang, og være med til at gøre Sønderborg bæredygtig.






Sønderborg Kommune ønsker at tilbyde potentielle fødevare-bosættere de beste muligheder.













___________________________________________________________________________







Anbefalinger



* Sønderborg Kommune arbejder for at der kan byggemodnes og udbydes storparceller.
(Byggegrunde hvor småskalaproduktion af fødevarer og mindre husdyrhold er mulig)



* Sønderborg Kommune understøtter etablering af øko-landsbyer i kommunen, ved at tilbyde
mulighed for lokalplaner på tværs af land-og byzone, dispensationer fra byggelovgivning til
naturlige byggematerialer, fritagelse for vandledningsafgift mv, hvis der etableres småskala-
renseanlæg, mulighed for fritagelse for renovation og elforsyning.



* Sønderborg Kommune arbejder for, at der kan tilbydes lånegaranti til tilflyttere, som ønsker at
erhverve små landejendomme, eller jordparceller med plads til småkala-produktion



* Sønderborg kommune arbejder for, at strategien Sønderborg - et klimavenligt
fødevareområde, anvendes proaktivt i bosætningsstrategien, og at nye inviteres til at bidrage og
anvende deres erfaringer.

























Side 33




Udkast - ikke vedtaget
Klima-klog 



Facebook 2018



.. Hurraa, idag har jeg spist 10 hele rosenkål, og de smagte bare super. Mormors køkkenskole
er sej. Dagmar og Katrine er de fedeste lærere, selvom de er meget gamle. Også idag har vi
hentet en masse grøntsager i skolehaven. Rødbeder, gulerødder, kartofler og de dumme
rosenkål. .. Vi lavede kylling, med råkost og smørdampede rosenkål. - og det er altså mærkeligt
med de kål. Engang prøvede mor at lokke mig til at spise rosenkål, - føj hvor de smagte grimt.
Ikke engang Bella ville have dem, så jeg gemte dem i stolen, ligesom Morten Skildpadde. Nu
smagte de bare helt anderledes, og de lugtede heller ikke. Dagmar og Katrine siger, at det er
fordi , at de kål vi spiser i skolen er helt friske - lige fra haven. Når man plukker en grøntsag,
begynder den ligeså stille at dø, og når kål dør, så bliver det bittert og grimt. Derfor smager det
bedst, når det kommer lige fra haven. Nu har mor lovet, at vi også skal have rosenkål i haven.





____________________________________________________________________________







Omstilling til at indkøbe, tilberede og spise klimavenlig mad, kræver for de fleste af os mere
viden om, hvordan man anvender sæsonens friske råvarer, og laver mad fra bunden. For få
generationer siden var det en del af enhver husmors eller koks almenkompetence, at kende
sæsonens råvarer, og tilberede dem i køkkenet. Siden har vi som befolkning lidt et
kompetencetab, hvad det angår. Derfor vil Sønderborg Kommune sikre at læring og
vidensdeling om klimavenlig kost, spredes til alle relevante undervisnings- og
folkeoplysningsaktiviter.



Den ældre del af befolkningen er vokset op i en madkultur, der i princippet var klimavenlig. Man
har spist og tilberedt mere grønt og kartoffel end kød; anvendt de højtydende rodfrugter og kål,
og kun i meget begrænset omfang benyttet importeret grønt og frugt. (Appelsiner fik man til jul)
De ældre og deres viden, er derfor en stor ressource i forhold til at lave klimavenlig mad. Det
ønsker Sønderborg Kommune at anvende i systematiseret form.



Skolehaver giver eleverne viden om fødevarenes vækst og kredsløb, og gør de produkter vi
møder i køkkenet og ved måltidet genkendelige, og vedkommende, herunder også i
hjemkundskabsundervisningen.

Derfor ønsker Sønderborg Kommune, at alle børn har adgang til en skolehave.



Nogen kommuner i Danmark, bl. a Odense anvender et færdigt undervisningskoncept baseret51
på den Klimavenlig Kostpyramide. Sønderborg Kommune vil udrulle dette koncept til alle
kommuens skoler.



















Side 34




Udkast - ikke vedtaget
___________________________________________________________________________



Anbefalinger





Inden 2020, vil Sønderborg Kommune:



Implementere den Klimavenlige Kostpyramide i folkeskolernes hjemkundskab, og indgå
samarbejde med privatskolerne herom.



Sikre at alle børn har adgang til praktisk læring og viden i en skolehave



Tage initiativ til Mormors køkkenskole sammen med ældreorganisationerne. Sådan at frivillige
ældre kan bidrage til læring og viden om at lave mad fra bunden, og bruge sæsonens råvarer.











Side 35




Udkast - ikke vedtaget


Mad i fællesskab



24. dec.Facebook 2018



God jul til jer alle familie og venner.

Vi har haft en fantastisk juleaften. Oline, Søren, Anders og Magda, som vi kender fra
madklubben, har været vores gæster. Ungerne var ellevilde. Juleaften med fire
reservebedsteforældre, det var sagen. De blev krammet og leget med, så det var en lyst.
Menuer stod på rigtig gammeldaws julemad, i lidt ny forklædning. Flæskesteg og and - Frilands
selvfølgelig. Magda hjalp til med sovsen. Det er godt nok ikke lige min spidskompetence. Far
laver sovsen - det dur ikke ved os. Ungerne er tørnet ind, og nu nyder vi lige en lille spids og en
cigar/cerut inden taxaen henter “de gamle”. Det var så dejligt, at vi kunne holde jul på denne
måde.





___________________________________________________________________________







Måltidet - en kæmpe ressource



Måltidet er den mest betydningsfulde sociale begivenhed, som vi har i samfundet. Ved måltidet
skaber vi relationer, er i dialog og baner vejen for beslutninger, samtidig med at vi spiser, og
nyder mad. 

De medmennesker som, af den ene eller anden grund, afskæres fra deltagelse i måltider med
andre, mister samhørighed og følelsen af at høre til. Ligesom man ved, at mennesker som
overlades til altid at spise alene mister appetit og bliver fejlernæret, og presses på deres
funktioner.



Måltidet er en kæmpe ressource. Derfor er det vigtigt, at vi som medborgere, arbejder for at vi
alle kan deltage i måltider, så ingen ufrivilligt overlades til kun at spise alene. 

Sønderborg Kommune vil understøtte at mad- og spisefællesskaber kan etableres og vokse.







Sønderborg er på vej



I Sønderborg kommune er der en solid tradition for at spise sammen, og for at arrangere
fællesspisninger i mange forskellige sammenhænge.



I omegnsbyerne og landsbyerne arrangerer borgerne og deres respektive foreninger fælles
måltider for områdets beboere, f.eks i Lysabild hvor de lokale foreninger på skift inviterer til
fællesspisning en gang om ugen. Den lokale skole lægger lokaler til.





Side 36




Udkast - ikke vedtaget
Andre medborgerforeninger arrangerer suppekøkkener, f.eks ældresagen i Broager, som ofte
kan melde fuldt hus med mere en 100 deltagere. Det vides ikke, hvor omfattende disse
aktiviteter er, men de kendes i alle områder af kommunen. 

Disse fællesspisninger er en kæmpe gevinst for kommunen. Det som skabes ud af den
samhørighed og medborgerskabs-ånd er uvurderlig.



Der findes dog en del mennesker i kommunen, ældre som yngre, der spiser mere alene end
ønsket. Mulighederne for at indtage et sundt, varieret og omkostningsvenligt dagligt måltid i
fællesskab med andre er begrænset. Det er derfor ønskeligt at der skabes spisefællesskaber,
som er åbne dagligt.







____________________________________________________________________________





Anbefalinger



Sønderborg Kommune arbejder for:



* at der kan etableres en social-økonomisk virksomhed, hvor lønnede medarbejdere og
gæsterne på skift, tilbereder og udbyder et dagligt klimavenligt måltid. Virksomheden kan om
muligt, etableres i Sønderborg og relevante mellembyer



* at borgerforeningen, landsbyfællesskaber og andre mad-ildsjæle understøttes i at
vedligeholde og udvide de lokale fællesspisninger. Bl.a ved at sikre at der kan stilles egnede
lokaler til rådighed.



* at ældre hjemmeboende tilbydes at spise med på plejehjemmene


































Side 37




Udkast - ikke vedtaget
Leksikon





Om drivhusgasser.



Drivhusgasserne er gasser, som naturligt afgives fra, og indgår i det levendes kredsløb på jorden.
Gasserne er vanddamp (H2O,) Kuldioxid (C02,) Methan (CH4), Lattergas.(N2O) De ligger som et
beskyttende filter, der populært sagt holder på varmen. Uden drivhuseffekten ville jordoverfladen være for
kold til liv. 
52


Den menneskelige produktion medfører globalt set, at der udledes så meget drivhusgas, at drivhuseffekten
øges så meget, at der pågår en menneskabt øgning af den globale temperatur, så der pågår en risikabel
global opvarmning.



Den globale opvarmning ændrer jordens klima, og truer fødevareproduktion, livsbetingelser i udsatte
områder og i sidste ende menneskehedens eksistens på jorden. (Kloden klarer sagtens klimaændringerne,
det er den jo vant til) Der er enighed mellem verdens nationer om klimatruslen og FNs mål om at reducere
den menneskeskabte belastning af drivhuslaget, frem mod 2050. Sådan at den globale temperaturstigning
kan holdes på 2. gr. Der er bare ikke enighed om hvordan, og hvor meget hvem skal yde. 
53






Kilde: Bonde Kristensen, Peter el.al: Klimaforandringer i arktisk. www.emu.dk



















Side 38
Drivhusgassernes klimapåvirkning
1 %
57 %
8 %
14 %
17 %
3 %
CO2 andet
CO2 nedbrydning af biomasse
Methan (CH4)
Lattergas (N20)
C02 (fossile brændsler )
F-gasser




Udkast - ikke vedtaget


De fleste forbinder global opvarmning med afbrænding af fossile brændsler (C02). - og klimaindsatsen
med reduktion af fossile brændsler. F.eks ved at anvende sol og vind i energisektoren. Produktion af fossil
energi, udgør dog kun 60% af klimabelastningen. De resterende 40% stammer fra helt andre aktiviteter,
som ikke forsvinder med nok som meget 0-energi.



Den samlede klimabelastning stammer nemlig også fra fældning af skov og anden nedbrydning af
biomasse, der ødelægger genoptaget af CO2, (17%) samt ikke mindst udledning af Lattergas og Methan.
(22%) 





En stor del af klimabelastningen (39%) har altså en anden oprindelse end afbrænding af fossile brændsler
og kalder på andre indsatser end de energiorienterede. Den fødevareproduktion og det fødevareforbrug vi
har idag, er en stor bidragyder til den ikke fossile del af klimabelastningen, idet den foranlediger, såvel
skovfældning, som udledning af lattergas og methan.

Det danske landbrug har eksempelvis en klimabelastning på 17% af den samlede danske udledning
(produktionsregnskab) heraf udgøres de 31% af Methanudledning fra husdyr, og 13% af lattergas fra
kunstgødning. 
54




Regnet i vægtfylde udgør Methan og Lattergas tilsammen, en lille af den mængde drivhusgas der
udledes. Det er dog ikke udtryk for deres påvirkning af atmosfæren. De er nemlig hver for sig meget mere
isolerende og klimafarlige end CO2. Derfor omregnes Methan og lattergas til CO2 ækvivalenter. Hvor
klimaeffekten af Methan er lig med 28 x C02 og Lattergas lig med 300 x CO2. 

Når man ser klimaregnskaber opgjort i Tons CO2, udtrykker det den samlede belastning, hvor de andre
gasser er omregnet til CO2-effekt. Det er meget forvirrende og leder til den misopfattelse at al
klimabelastning alene stammer fra afbrænding af CO2. 
55












Om Drivhusgasser i fødevareproduktionen



Det internationale Klimapanel har opgjort at den globale fødevareproduktion har et Klimaaftryk på 31% af
den samlede belastning. Det betyder, at hele verdens samlede fødevareproduktion bidrager med 31%,
og den produktion er samtidig Identisk med belastningen fra verdensbefolkningens samlede forbrug af
fødevarer (Undtaget småskala) 
56


Fødevareproduktion er dog mere end blot landbrugsproduktion. Det indeholder også den del af
“skovbruget” som omfatter fældning af skov, til græsning eller fødevarebaseret planteavl, energiforbrug
osv.





Side 39
20




Udkast - ikke vedtaget
Udledning fordelt på sektorer



Kilde: Concito. Pixiguide til IPCCS femte hovedrapport. 2015



(Det har ikke været muligt at finde data, hvor fødevareproduktion i sig selv, indgår som lagkagetykke)





Den samlede belastning for fødevarebelastningen, medregner alle elementer af produktionskæden og er
bestykket af:

* Skovfældning som begrænser CO2 genoptag i foderproducerende land

* Udpining af jord som ødelægger vækstbetingelser (CO2 optag) og måske endda frigiver CO2

* Udledning fra foderstofproduktion, F.eks sojabønner, i Afrika og Sydamerika

* Udledning fra produktion af kunstgødning

* Udledning af Methangas fra produktionsdyrs prutter og bøvser (Ved kødproduktion)

* Udledning af lattergas fra anvendelse af kunstgødning i anvendelseslandet

* Transportbelastning f.eks for foder og gødning der importeres

* Energi til forarbejdning og lagring i alle produktionsled. 



I de enkelte fødevarers livscyklusregnskab medgår alle ovenstående led. 



En gulerod, som er dyrket lokalt, efter CO2 neutrale dyrkningsmetoder, uden kunstgødning, med
beskyttelse af jordens CO2, og tilbageføring af biomasse, får en meget begrænset produktionskæde og et
meget lille klimaaftryk.



Et kg. oksekød, har derimod en produktionskæde, hvor der medgår store belastninger. Det gælder også
selvom koen er opdrættet lokalt, og til dels for økologisk oksekød. (31% af landbrugsudledningen i
Danmark er Methan fra husdyrprutter, og en øko-ko prutter som en konventionel)

Side 40
13 %
25 %
3 %
18 %
14 %
27 %
Industri
Transport
Ejendomme
Affald og spild
Skovbrug og landbrug
Transport
21




Udkast - ikke vedtaget


Kilde: Landbrugsinfo. 13-01-2010













Om regnemetoderne



Klimaaftryk eller klimabelastning er udtryk for hvor meget CO2 eller rettere CO2 ækvivalent drivhusgas der
udledes enten fra:

* en bestemt produktionskæde (Livscyklus)

* fra en geografisk enheds totale produktion. 



Der findes altså to slags klimaregnskaber, som er smarte på hver sin måde. Nemlig det
forbrugsorienterede regnskab og det produktionsorienterede regnskab.



Koyoto-protokollen foreskriver, at alle lande udfører et produktionsorienteret regnskab, og når de lægges
sammen får man regnskabet for den samlede globale udledning af drivhusgasser. 

På globalt plan er udledningen fra produktionen identisk med udledningen fra forbruget, da
klimaregnskabet måler på den menneskeskabte udledning. 









Side 41
Livscyklusregnskab for oksekød
22




Udkast - ikke vedtaget


På nationalt plan eller i andre mindre enheder er forbrug og produktion dog ikke identiske, da der føres
varer ud og ind af området. (Lokalt eksempel) Generelt set vil det være sådan i den vestlige verden, at det
forbrugsorienterede regnskab viser en langt større belastning, end det produktionsorienterede, da verdens
goder ikke er ligeligt fordelt. Således vil en indbygger i Danmark gennemsnitligt set foranledige udledning
af 19T drivhusgas pr. år, mens vi kun udleder 11T pr. år, når man fordeler belastningen fra den danske
produktion ligeligt ml. os. 
57


Derfor giver det mening at anvende begge regnskaber i klimaindsatsen, det ene kan bruges når man vil
regulere det vi producerer og den anden, når man vil skabe ændringer via regulering af forbrug.







Produktionsregnskabet



Opgør klimaaftrykket for en produktionsenhed inden for en geografisk enhed. F.eks har vi tal for hele
Danmarks produktionsbaserede klimaaftryk, tal for aftrykket af energiforbruget i Sønderborg kommune, og
tal for aftrykket af den samlede danske landbrugsproduktion. Fælles for de produktionsbaserede
regnskaber er at de konterer belastningerne, i de lande hvor produktionen foregår. Det foder og den
kunstgødning der medgår til dansk landbrugsproduktion tæller derfor med i de Afrikanske og
Sydamerikanske lande hvor produktionen foregår. 



Her medregnes klimabelastninger for: 

* De ingredienser som er medgået til produktionen, f.eks frø, foder og kunstgødning. 

* Produktionsmidlerne. Feks moderkoen eller grisen, andel af moderdyr og bygninger. (hvis relevans)

* Energi som anvendendes i alle led 







Forbrugsregnskabet



Opgør klimaaftryk for de enkelte varer og varegrupper som indgår i det personrelaterede forbrug. Her
følger man produktkæden fra start til slut eller jord-til-bord, hvor belastninger af de aktiviteter der klargør
jorden også regnes med. Her ses der bort fra geografiske grænser, og belastningen af den kunstgødning
og de foderstoffet som importeres tælles også med.

Regnskabet her er rigtigt smart, når man skal opgøre det aftryk, som afsættes af et givent forbrug. F.eks
vores kost eller bestemte fødevarer. Det taler direkte til den enkelte forbruger, og gør det muligt at kende
effekterne af en given handling, uanset om de bliver afsat her eller i Sydafrika.

Den Klimavenlige kostpyramide og klimatermometeret er en jord til bord beregner.



I livscyklusregnskabet medgår:

* Forberedelse af produktionen (F.eks klargøring af jord)

* Produktion, dyrkning af grøntsager, dyrehold til kødvarer og mælkeprodukter 

* Forarbejdning af produkterne. F.eks vaskning, eller skæring, snitning

* Forarbejdning. Frysning, tørring osv.

* Pakning og emballage og de ingredienser som medgår her.

* Lagring

* Salg 

* Forarbejdning i køkken







Side 42
23




Udkast - ikke vedtaget
Noter

www.madkulturen.dk1
Chrintz,Torben. 2015. Pixiguide til IPCCs femte hovedrapport. Concito marts 20152
Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
3
Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012.
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en4
varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.
www.madkulturen.dk5
Forbrugerrådet Tænk. 2014: Analyserrapport om lokale fødevarer. Tænk. maj. 20146
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en7
varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.
URBACT II. 2012. Creating Space for sustainable food systems in urban communities. - Practical approaches and8
examples for cities. URBACT II. Thematic Network. Sustainable Food in Urban communities. 2012-2015.
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en9
varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.
Chrintz,Torben. 2015. Pixiguide til IPCCs femte hovedrapport. Concito marts 2015:10
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en11
varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.
Goodland, Robert and Jeff Anhang. 2009. Lifestock and climate change. - What if the key actors in climate change are12
cows, pigs and chicken. ? World Watch Institute. 2009

Det bemærkes at de klimaberegninger artiklen her kritiserer ikke er de seneste fra FN, men beregningsmetoden fra
2006. Der er dog stadig et vist gab ml. Goodlands beregninger og så FNs fra sidste statusrapport i 2014.

Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til13
en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.


Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:

Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012.
Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
14
Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012.
Side 43




Udkast - ikke vedtaget
Edelenbos, Merete; Ulla Kidmose et.al. 2010: Udredning af hvordan holdbarhed og kvalitet af frugt og grønt påvirkes af alder og15
anvendte metoder. Rapport. Institut for fødevarekvalitet og institut for havebrugsproduktion. Det jordbrugsvidenskabelige fakiltet. Årjhus
Universitet. 2010
Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
16
Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012.
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en17
varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.
Thors.en, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
18
Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012
Thors.en, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
19
Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012
Thors.en, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
20
Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012
Tetens, Inge er. al. 2013. Evidensbegrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU sept. 2013.21
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en22
varmere klode. Det Etiske Råd. 2010
Københavns Madhus 2014: Redegørelse om økologi 2014 - 2015. Hvad skal der til for at nå 90% økologi. Rapport.23
2014
Elle, Jens Christian. 2003: Det velduftende plejehjem. - På sporet af en ny mad og måltidskultur i den offentlige sektor.24
PhD afh. DTU.
Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk25
Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk26
Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk27
Miljøstyrelsen, rapporten Kortlægning af madaffald i servicesektoren Detailhandel, restauranter og storkøkkener tal28
fra 2014
Tal om madspild. Stop spild af mad. www.stopspildafmad.dk29
Folketinget 2015: L 164. Forslag til Udbudslov. Dec. 2014 - Fremgår af medfølgende betænkning/vejledning
30
O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food31
systems. Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of
Cambridge. 2011.
https://www.pret.com/en-us/32
http://www.bondensmarked.no33
Side 44




Udkast - ikke vedtaget
http://www.brimi-seter.no/smak-pa-maten/34
Carey, Joy 2011: Who feeds Bristol. A baseline study of the food systems, that serves Bristol and the Bristol35
city region. Report. march.2011.
http://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/populaer-taghave-aabner-restaurant-i-himmel-drivhus36
http://odenseff.dk37
udtalelser fra Folkemødet om madkultur i Sønderborg. jan. 201538
Danmarks statitstik. 2013: Grøntsager og jordbær på friland.i 2012. Nyt fra Danmarks Statistik. nr. 517. 3.39
sept. 2013
Danmarks statitstik. 2013: Grøntsager og jordbær på friland.i 2012. Nyt fra Danmarks Statistik. nr. 517. 3.40
sept. 2013
Forbrugerrådet Tænk. 2014: Analyserrapport om lokale fødevarer. Tænk. maj. 2014
41
O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food42
systems. Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of
Cambridge. 2011.
O.`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.43
Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011

O.`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.44
Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011

O.`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.45
Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011

Jensen, F.S. m. fl. 2012: Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder.46
Miljøministeriet 2012 



Skov og Landskab. LiFE, Københavns Universitet 2008: Konceptmodel for terapirhaven Nacadia. Københavns
Universitet. 2008



O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.47
Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011.
Kudahl, Søren 2013: Mange danskere drømmer om at flytte på landet. Artikel. Kommunernes landsforening. 14.okt.48
2013
Ministeriet for By,Bolig- og Landdistrikter. Pressemeddelelse. 27. april. 201549
Side 45




Udkast - ikke vedtaget
Johansen, Pia Heike; Hannibal Hoff og Ask Greve Jørgensen. 2015: Land og by og mad. - En undersøgelse af50
potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer. Center for landdistriktsforskning. Syddansk
Universitet. 2015.

Jensen, Kirsten og Kirsten Marie Pedersen: 2012: Klimavenlig mad - en lærervejledning. UC Lillebælt. 201251
Christensen, Bondo Peter og Lone Els Egebo 2008: Drivhusgasser og drivhuseffekt. EMU52
FNs klimapanel. http://www.ipcc.ch53
Kristensen, Troels og Peter Lund 2011: Kvæg og Klima. Udledning af drivhusgasser fra kvægbedriften med fokus på54
metan emissionen. DCA-Rapport nr. 001 dec. 2011 Universitet. DCA. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Christensen, Bondo Peter og Lone Els Egebo 2008: Drivhusgasser og drivhuseffekt. EMU55
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til56
en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010
Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til57
en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010
Side 46
Referencer
Carey, Joy 2011: Who feeds Bristol. A baseline study of the food systems, that serves Bristol and
the Bristol city region. Report. march.2011.
Carlsson-Kanyanama, Annika, 2010: Fødevarernes klimabelastning - Hvordan kan en klimavenlig
kost se ud. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd.
2010.
Christensen, Bondo Peter og Lone Els Egebo 2008: Drivhusgasser og drivhuseffekt. EMU

Chrintz,Torben. 2015. Pixiguide til IPCCs femte hovedrapport. Concito marts 2015:
Danmarks statitstik. 2013: Grøntsager og jordbær på friland.i 2012. Nyt fra Danmarks Statistik. nr
517. 3. sept. 2013
Edelenbos, Merete; Ulla Kidmose og Marianne Berthelsen. 2010: Udredning af hvordan
holdbarhed og kvalitet af frisk frugt og grønt påvirkes af alder og anvendte metoder efter høst.
Rapport. Institut for Fødevarekvalitet og Institut for havebrugsproduktion, Det
jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Århus Universitet. 2010
Elle, Jens Christian. 2003: Det velduftende plejehjem. - På sporet af en ny mad og måltidskultur i
den offentlige sektor. PhD afh. DTU.
Goodland, Robert and Jeff Anhang. 2009. Lifestock and climate change. - What if the key actors in
climate change are cows, pigs and chicken. ? World Watch Institute. 2009
FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport
Global Food Losses and Food Waste og FN rapport "Resilient People,
Resilient Planet: A Future Worth Choosing - tal fra 2011 og 2012
Forbrugerrådet Tænk. 2014: Analyserrapport om lokale fødevarer. Tænk. maj. 2014



Folketinget 2015: L 164. Forslag til Udbudslov. Dec. 2014



Holm, Lotte. 2010: Klimavenlig kost - hvordan? - et forbrugersociologisk perspektiv. Artikel i Vores mad
og det globale klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. 



Jensen, F.S. m. fl. 2012: Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder.
Miljøministeriet 2012.



Jensen, Kirsten og Kirsten Marie Pedersen: 2012: Klimavenlig mad - en lærervejledning. UC Lillebælt.
2012



Johansen, Pia Heike; Hannibal Hoff og Ask Greve Jørgensen. 2015: Land og by og mad. - En
undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer. Center for
landdistriktsforskning. Syddansk Universitet. 2015.



Kristensen, Troels og Peter Lund 2011: Kvæg og Klima. Udledning af drivhusgasser fra kvægbedriften
med fokus på metan emissionen. DCA-Rapport nr. 001 dec. 2011 Universitet. DCA. Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug.



Kristensen, Troels; Lisbeth Mogensen og John E. Hermansen. 2010. Klimabelastningen ved produktion
af oksekød. Artikel i Kvæg Info. 13.01.2010



Kristensen, Kristina: Bæredygtige Indkøb og omlægning til økologi i storkøkkener. Vestas.



Kudahl, Søren 2013: Mange danskere drømmer om at flytte på landet. Artikel. Kommunernes
landsforening. 14.okt. 2013



Københavns Madhus. 2014: Redegørelse om økologi 2014-2015. Hvad skal der til for at nå 90%
økologi. Rapport 2014.



Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk



Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II tal fra 2015
Ministeriet for By,Bolig- og Landdistrikter. Pressemeddelelse. 27. april. 2015



Miljøstyrelsen, rapporten Kortlægning af madaffald i servicesektoren Detailhandel, restauranter og
storkøkkener tal fra 2014



Mogensen, Lisbeth; Ulla Kidmose; John E. Hermansen. 2009: Fødevarers klimaaftryk - Sammenhæng
mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af madspild. Baggrundsnotat. Århus
Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Institut for
Fødevarekvalitet



Måltidstænketanken. 2015: Vores måltider - Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner.
Måltidstænketanken. April 2015.



O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional
food systems. Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions.
University of Cambridge. 2011.



Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale
klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.



Pedersen, Agnes et al. 2013: Danskernes Kostvaner. 2011-2013. DTU. Fødevareintituttet, afdelingen for
ernæring. 2013.



Salomonsen, Jonas. 2010: Din mad giver kloden hedeslag. Artikel i videnskab.dk. 18.nov,2010



Skov og Landskab. LiFE, Københavns Universitet 2008: Konceptmodel for terapirhaven Nacadia.
Københavns Universitet. 2008



Kampagnen Stop Spild af Mad: www.stopmadspild.dk



Tetens, Inge er. al. 2013. Evidensbegrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU sept.
2013.



Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:

Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012.



URBACT II. 2012. Creating Space for sustainable food systems in urban communities. - Practical
approaches and examples for cities. URBACT II. Thematic Network. Sustainable Food in Urban
communities. 2012-2015. 








More Related Content

Similar to 150904 fodevarestrategi

Økologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motivererØkologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motivererØkologisk Landsforening
 
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectThe future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectMartin Malthe Borch
 
Grobund præs-omstilling nu
Grobund præs-omstilling nuGrobund præs-omstilling nu
Grobund præs-omstilling nuJettieNielsen
 
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabRune Klitgaard
 
SF's planer for vækst
SF's planer for vækstSF's planer for vækst
SF's planer for vækstSFpolitik
 
Steens oplæg
Steens oplægSteens oplæg
Steens oplægSFpolitik
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Mediehuset Ingeniøren Live
 
Oplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. Miljøstyrelsen
Oplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. MiljøstyrelsenOplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. Miljøstyrelsen
Oplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. MiljøstyrelsenPlastindustrien
 
Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011
Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011
Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011Else Lützhøft
 
Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013
Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013
Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013Deloitte Danmark
 
Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1
Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1
Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1Karina Veng
 
Plast i den cirkulær økonomi
Plast i den cirkulær økonomiPlast i den cirkulær økonomi
Plast i den cirkulær økonomiPlastindustrien
 
3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplanArne Vesterdal
 

Similar to 150904 fodevarestrategi (20)

Gro aktiviteter inden for indsatsområdet produkt
Gro aktiviteter inden for indsatsområdet produktGro aktiviteter inden for indsatsområdet produkt
Gro aktiviteter inden for indsatsområdet produkt
 
Omstilling frem mod 2030
Omstilling frem mod 2030Omstilling frem mod 2030
Omstilling frem mod 2030
 
Økologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motivererØkologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motiverer
 
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectThe future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
 
IDAs Klimasvar: 70% CO2 reduktion i 2030
IDAs Klimasvar: 70% CO2 reduktion i 2030IDAs Klimasvar: 70% CO2 reduktion i 2030
IDAs Klimasvar: 70% CO2 reduktion i 2030
 
Grobund præs-omstilling nu
Grobund præs-omstilling nuGrobund præs-omstilling nu
Grobund præs-omstilling nu
 
Inspirationskatalog
InspirationskatalogInspirationskatalog
Inspirationskatalog
 
Klimarådet 70% Reduktion 2030
Klimarådet 70% Reduktion 2030Klimarådet 70% Reduktion 2030
Klimarådet 70% Reduktion 2030
 
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
 
SF's planer for vækst
SF's planer for vækstSF's planer for vækst
SF's planer for vækst
 
Steens oplæg
Steens oplægSteens oplæg
Steens oplæg
 
Inspiration til nye afsætningsstrategier
Inspiration til nye afsætningsstrategierInspiration til nye afsætningsstrategier
Inspiration til nye afsætningsstrategier
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
 
Oplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. Miljøstyrelsen
Oplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. MiljøstyrelsenOplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. Miljøstyrelsen
Oplæg om producentansvar og engangsplastdirektivet v. Miljøstyrelsen
 
Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011
Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011
Web områdefornyelse 2008 2013 pr. 1 .marts 2011
 
Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013
Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013
Deloitte på Folkemødet på Bornholm 2013
 
Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1
Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1
Evalueringsrapport Fristevogn Skanderborg Kommune-1
 
Plast i den cirkulær økonomi
Plast i den cirkulær økonomiPlast i den cirkulær økonomi
Plast i den cirkulær økonomi
 
Klimakatalog
KlimakatalogKlimakatalog
Klimakatalog
 
3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan
 

150904 fodevarestrategi

  • 1. Sønderborg - Klimavenligt fødevareområde Strategi på fødevareområdet.
 
 1. udkast. 10.maj 2015
 
 v. landdistrikssekretariatet.
 tekst: Jettie Nielsen 

  • 2. 
 
 
 
 Indholdsfortegnelse
 
 
 Side
 
 Prolog
 5 Strategien: Sønderborg - Klimavenligt fødevareområde
 5 Det klimavenlige køkken
 11 Bondens marked
 22 Kær - Sønderborgs grønne spisekammer
 28 Fødevare-tilflytter
 32 Klimaklog 
 34 Mad i fællesskab 
 36 Leksikon
 38 Noter 43 Litteratur 47
  • 3. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Klimavenlige fødevarekøb, og måltidskultur som løftestang for udvikling i land-distrikterne
 
 …I Sønderborg Kommune skal alle have mulighed for at købe lokale og klimavenlige fødevarer.
 
 
 
 Sønderborg Nyt år. 2020.
 FødevareAkademiet på Kær, Sønderborgs spisekammer, er d. 1-2 juni vært for en stor international konference for alle de byer verden over, som arbejder for klimavenlig selvforsyning, drevet af forbrugere og producenter i fællesskab. 
 Vi glæder os til at vise de internationale gæster, hvor langt vi er nået med vores eget grønne spisekammer på Kær, siger borgmesteren. 
 Der er vist ingen andre byer i verden, som har en lille halvø med lokal fødevareproduktion. Det er byens grønne hat. Vi glæder os til at præsentere det store social økonomiske frilandsgartneri, som nu leverer frugt og grove grøntsager, til mere end 4.000 måltider om dagen i Kommunens regi. Gæsterne skal også vises rundt på de små have lodder vi lejer ud, som har gjort mere end 1000 af byens borgere til hjemmedyrkere, og i skolehaverne skal de deltage i undervisning om klimavenlig dyrkning.
 Det allerbedste er al den viden og inspiration som FødevareAkademiet har formidlet til alle borgere i kommunen. Virksomheder, private, institutioner og foreninger, har kastet sig over såvel madlavning, som dyrkning og distribution af klimavenlig kost med stor iver. Vi har fået spiselige haver, på terrasser, grønne områder ved plejehjem osv. Det er en ren fornøjelse at se hvordan det spirer og gror alle steder, og hvordan den øgede interesse har givet nye iværksættere mod på at starte virksomhed med produktion og distribution af friske klimavenlige grøntsager. Samlet set kan vi nu levere grove grøntsager og frugt til mere end halvdelen af kommunens indbyggere.
 
 ____________________________________________________________________________
 
 
 
 Er det ikke en utopi ?- 
 Tja måske. Men faktisk er der byer i verden, som allerede er igang, med at gøre sig mere eller mindre selvforsynende med lokale CO2 neutrale fødevarer.
 F.eks Bristol på den engelske vestkyst, vil gøre sig selv forsynende med grønt og frugt til 1 mill indbyggere.
 
 
 
 
 
 
 Side 3
  • 4. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Koster det ikke spidsen af en jetjager. ?
 Nej. Konsulenter i køkkenomlægning og forskere i lokal markedsdannelse fortæller, at det er omkostningsneutralt at lave mad fra bunden af ferske råvarer. - også når man anvender økologi-mærkede varer. Den eksakte omkostning ved at købe lokalt er endnu ikke kortlagt.
 Samtidig opnåes store økonomiske sidegevinster på kontoen for sundhed, bæredygtighed, bosætning, lokal jobskabelse og erhvervsfremme, og en samlet set stor daglig investering, bliver i lokalområdet.
 
 Er det lovligt - hvad med EU. ?
 I følge EUs direktiver og den nye danke udbudslov, er det muligt at tage klimahensyn, ved indkøb og udbud. (Livscyklusvurdering) 
 
 Kan det lade sig gøre ?
 Hvorfor ikke ? Virksomheden Årstiderne startede i 1992, med afsæt i en fælleshave med 100 medlemmer. I dag leverer Årstiderne friske danske økologiske frilandsgrøntsager til mere end 40.000 kunder via direct-Marketing
 
 Hvorfor skal det ske nu?
 Interessen for lokale fødevarer er stærkt stigende hos forbrugere overalt i den vestlige verden. Der tales om en Localvore bevægelse.
 I 2017 er Sønderborg vært for Spejdernes Lejr. Her har kommunen forpligtiget sig til at levere råvarer til 40.000 måltider. Den event kan være med til at booste et større fødevareprojekt.
 Samtidig er kommunen blevet ejer at et stort område på Kær, hvoraf dele kan indgå i fødevareprojektet. En stor dansk fond udlodder midler til køb af jord, som anvendes til udviklingsprojektet indenfor jordbrug. Hvis man vil gribe chancen er mulighederne der nu.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 4
  • 5. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Prolog
 
 Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune har som mål, at fremme erhvervsudvikling og bosætning i kommunens landdistrikter, i henhold til udvalgets vedtagne fokusområde,
 Erhvervsudvikling som indsatsområde:
 
 Der arbejdes på at skabe vækst og lokale jobs i landdistrikterne via fokus på bla. fødevarer og madkultur, ProjectZero-relaterede indsatser og socialøkonomiske virksomheder. (note)
 
 Udvalget har derfor søgt og fået en bevilling af byrådet til, at ansætte en forandringsagent i 2 år. I den forbindelse blev det ligeledes besluttet, at landdistriktssekretariatet udarbejder et forslag til masterplan for fødevarer for Sønderborg Kommune. (note) sådan at fødevareområdet bliver en løftestang for landdistriktsudvikling. 
 
 Begrebet Masterplan er senere blevet omdefineret til Fødevatestrategi, på foranledning af forvaltningen Land, By og kultur.
 
 Sønderborg Kommune tilkendegav hermed ønsket om at være proaktiv omkring fødevareområdet, med henblik på at fremme:
 * lokal fødevareproduktion, 
 * jobskabelse i landdistrikterne
 * bosætning
 
 Under arbejdet med fødevarestrategien, blev det tydeligt, at fødevareproduktion har stor betydning for klimaregnskabet. 31% af den globale udledning af drivhusgasser, stammer fra fødevarekæden, hvor især produktionskæden for rødt kød bidrager med en stor belastning. Fødevarekæden udleder drivhusgasserne CO2, methan og lattergas, og en stor del af belastningen stammer fra skovfældning, som ødelægger genoptagelsen af CO2 fra atmosfæren.
 Her er det værd at bemærke sig, at udtrykket CO2-udledning, er en teknisk betegnelse der
 dækker alle drivhusgasser, som hver især er omregnet til et antal CO2 -enheder.
 
 Landdistriktsudvalget anbefalede derfor, at fødevarestrategiens mål, er at gøre
 fødevareforbruget i Sønderborg klimavenligt. Fokus på klimavenlighed understøtter automatisk også lokal produktion og distribution, da lokalt producerede og distribuerede varer har et bedre klimaregnskab end tilsvarende varer, som har været transporteret.
 
 Sønderborg Kommune har i forvejen som mål, at blive CO2 neutral i år 2029. En politik som reducerer klimaaftrykket fra fødevarer, vil kun understøtte og lette dette mål. Det gøres ved:
 * at gøre kommunens egne fødevareindkøb klimavenlige
 * at initiere og bidrage til, og understøtte klimavenlig måltidskultur, forbrug og produktion i i kommunens område, analogt med ProjectZeros indsats på energiområdet.
 * at stille dele af kommuens besiddelser på Kær til rådighed for etablering af et fødevareprojekt. (OPP med fond )
 * at arbejde på tværs i forvaltningerne med handleplaner på området 
 
 Sønderborg Kommunes Masterplan for handel og turisme, har Gode madoplevelser, som et af tre fokuspunkter. Fødevarestrategien understøtter dette fokuspunkt.
 
 
 
 
 Side 5
  • 6. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Fødevarestrategien ved navn Sønderborg Klimavenligt Fødevareområde er et skridt videre på vejen til, at alle borgere har mulighed for at træffe klimavenlige valg hele vejen rundt. - og et skridt på vejen til De gode madoplevelser, kan realiseres hele vejen fra jord til bord.
 
 Strategien henvender sig til hele befolkningen i Sønderborg Kommune, samt de producenter, og leverandører som kan/vil producere og levere klimavenlige råvarer lokalt. Landbrugsproduktion generelt er ikke omfattet her.
 
 Strategiens fokus er lokal fødevareproduktion og distribution, samt spredning af viden og læring om at anvende de lokale, friske råvarer. Kost-ernæring og madkultur bredt set er ikke medtaget her. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 6
  • 7. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Forslag til fødevarestrategi for Sønderborg Kommune:
 
 
 
 Sønderborg -
 Klimavenligt fødevareområde 2030
 
 Sønderborg Kommune præsenter hermed fødevarestrategien, Sønderborg - Klimavenligt Fødevareområde.
 
 Målet er:
 * at alle borgere i Sønderborg kommune, har mulighed for at købe lokalt producerede, klimavenlige fødevarer indenfor grønt og frugt, korn/mel, fjerkræ, æg og fisk i 2030.
 * at alle måltider som formidles via kommunen er tilberedt fra bunden af friske, lokale klimavenlige råvarer.
 
 Fødevarestrategien er en skitse, som redegør for hvilke tiltag der kan sættes i værk, for at nå frem til dette mål. 
 ____________________________________________________________________________ 
 
 Fødevarepolitiske beslutninger har vidtrækkende konsekvenser for såvel borgernes som samfundets ve og vel, idet fødevareomsætning er en væsentlig del af:
 * Samfundets sociale sammenhængskraft, og økonomi 
 * Den enkelte borgeres sundhed og livskvalitet 
 * Den globale klimabelastning 
 * Livet på landet
 
 En god strategisk rammesætning fra såvel stat som kommuner kan gøre en betragtelig forskel. F.eks leverer de danske kommuner dagligt 800.000 måltider. Hvis de blev disponeret med sigte1 på folkesundhed, klima og lokal erhvervsfremme, kunne de udrette meget.
 
 Ideen med strategien Sønderborg - Klimavenligs fødevareområde er, at fremme efterspørgsel efter lokale og klimavenlige fødevarer, og samtidig understøtte, at der kan skabes øget lokal fødevareproduktion, såvel hos eksisterende producenter, som hos nye, herunder alternative og uordinære virksomheder og tiltag.
 
 
 
 
 Side 7
  • 8. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Fødevareområdet har været overset i klimaindsatsen, indtil nu. FNs Klimapanel påpeger i sin statusrapport fra 2014, at det er nødvendigt at inddrage fødevareforbrug og produktion i klimaindsatsen, hvis udledningen af alle drivhusgasser skal reduceres tilstrækkeligt, til at sikre vores jord for de kommende generationer. Nationale forskere understreger samstemmende, at2 der kan opnåes betragtelige klimagevinster ved selv små adfærdsændringer. Spiser hele 
3 befolkningen klimavenligt svarer besparelsen til den samlede danske transportbelastning.
 
 Fødevareomsætningen berører umiddelbar hele befolkningen, og selv små forbrugs- og adfærdsændringer omkring sammensætning af måltider og fødevarernes profil, kan få stor betydning, da mange bække små, gør en stor å. Klimabelastningen ved 1 kg. oksekød svarer til at køre 120 km. i bil. - så bare en kødløs dag om ugen, gør en forskel. 
4 
 Den danske befolkning køber fødevarer for mange milliarder på årsbasis. Heraf er 4.mia offentligt styrede indkøb. Rettes en del af dette forbrug mod lokalt producerede fødevarer,5 skabes der basis for lokal udvikling. Borgerne i Sønderborg forbruger i omegnen af 80T grønt og frugt om dagen. Hvis de overvejende blev produceret indenfor kommunen, ville det give basis for såvel job som mere liv i landsbyer
 
 Forbrugerundersøgelser viser 6 ud af 10 personer (også i Syddanmark) handler lokale fødevarer, når de er tilgængelige, også gerne til en mindre merpris. 
6 Der findes derfor et uforløst forretningsmæssigt potentiale i lokale fødevarer.
 
 Udfordringen er her, at en øget lokal efterspørgsel efter f.eks friske lokale grøntsager, ikke af sig selv, fører til øget produktion, og vise versa. Et land eller områdes landbrugsproduktion og fødevareforbrug er ikke nødvendigvis forbundne størrelser. I Danmark går min. 60% af landbrugsproduktionen til eksport, (svin, ost, og mælk) samtidig med, at vi importerer mindst 25% af vores fødevarer. (samt import af en stor del gødning og foder) Det giver derfor mening at skelne mellem et produktionsperspektiv og et forbrugsperspektiv.
 
 I Relation til klimadebatten bliver forbrugsperspektivet særligt relevant, da et område kan være CO2 neutral i sit energiforbrug og hjemmeproduktion, men stadig tilføre kloden en stor klimabelastning fra import, til såvel direkte forbrug som produktion. Hvis man beregner klimaaftrykket af vores forbrug, ender det på 19 T pr. borger, mens det kun bliver 11 T, når man fordeler produktionsbelastningen. 
7 
 Det er altså også nødvendigt også at forholde sig til befolkningens forbrug, og lige netop fødevareområdet har et kæmpe forandringspotentiale.
 Her er den enkelte medborger ikke bare passiv forbruger, men for de flestes vedkommende også aktiv planlægger og producent. Vi er direktører i eget køkken. De ressourcer som kan inddrages i omstillingsprocessen er næsten uendelige, og Sønderborg Kommune vil proaktivt inddrage alle borgere, som ønsker at tage ejerskab.
 
 Samtidig er selve måltidet den mest betydningsfulde sociale begivenhed vi har. Det er under måltidet vi skaber relationer, tænker tanker og måske også baner vejen for afgørende beslutninger. Medmennesker som afskæres fra deltagelse i fælles måltider, taber netværk og samhørighed. 
 Sønderborg kommune vil derfor proaktivt arbejde for, at alle der ønsker det, kan spise sammen med andre, og fremme medborgerskab heromkring.
 
 
 
 
 
 Side 8
  • 9. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Sønderborg Kommunes fødevarestrategi er baseret på et forbrugsperspektiv og har følgende målgruppe:
 * Private køkkener i kommunen. (medborgere)
 * Storkøkkener, såvel private som offentlige. 
 * Foreninger, netværk og private ildsjæle som har/vil tilbyde måltids-og eller haveaktiviteter
 * Producenter og distributører som kan/vil levere lokalt, såvel private, virksomheder og offentlige
 * Butikker og forhandlere af fødevarer, som vil føre lokale varer
 * Entrepenante ildsjæle som kan/vil igangsætte aktiviteter, mht. marked, dyrkning og læring, såvel i ordinært erhvervsregi, som soc.økonomisk og NGO-regi.
 
 Nord for Sønderborg Kommune ligger halvøen Kær, som i forvejen huser nogen af de lokale producenter af frugt og grønt. Her udlægges et større område Kær Vestermark til rekreativt område. Kommunen vil med fødevarestrategien arbejde for, at Kær kan udvikles til kommunens grønne spisekammer, sådan at der her kan dyrkes frugt og grønt, samt etableres et Fødevare- Akademi/Videnscenter ved navn Kær Nyttehave. Her kan eksperimenteres med CO2 neutrale dyrkningsmetoder i stor skala, folkelig havedyrkning og læring i madkultur. Erfaringer og know- how fra Kær Nyttehave udbredes til resten af kommunen for at styrke den lokale udvikling og produktion. Derudover bruges disse som ”eksportartikel”. Ligesom Kær Nyttehave bliver endnu et fyrtårnsprojekt for Sønderborg Kommune. (Turisme m.v.)
 Videnscentret etableres som en fond, analogt med Project Zero, og samarbejder med kommunen i en OPP. 
 
 Kommunen er ligeledes vært for Spejdernes Lejr i år 2017, hvor der skal leveres lokale råvarer til 40.000 enkeltstående måltider. Lejren er masterplanens Kick-start, idet mange parter her skal gå sammen om at dyrke og distribuere råvarerne til lejren, og kommunen i forvejen skal tilkøbe jord til Lejren. (Er efter oplysning fra Land,By og kultur ikke længere aktuelt)
 
 Sønderborg Kommune ønsker, at prioritere madoplevelser, som en af tre fokuspunkter i masterplanen for Handel og Turisme. Fødevarestrategien Sønderborg - Klimavenligt Fødevareområde understøtter disse fokuspunkter, idet et øget udbud af lokale kvalitetsfødevarer, er forudsætningen for disse intentioner.
 
 For nuværende findes der ikke mange kommuner, som har vedtaget en decideret fødevarepolitik, for ikke at sige en klimavenlig en af slagsen. Mange kommuner er igang med at efterkomme regeringens målsætning om 60% økologi i offentlige indkøb i 2020, og to kommuner, nemlig Roskilde og Ringkøbing Skjern, indgår i et samarbejde med Madkulturen om også at være henholdsvis 20% og 50% lokalt baseret i 2020.
 
 På internationalt plan er adskillige byer dog allerede igang, f.eks Bristol i Storbritanien, og EU har et særligt program for URBACT Temathic Network: Sustainable Food in Urban Communities” (2012- 2015) to develop low-carbon and resource-efficient urban food systems som 10 europæiske byer deltager i.8 
 Sønderborg Kommune er dermed den første kommune i Danmark som vedtager en klimavenlig og lokalt orienteret fødevarepolitik, og fremadrettet vil kommunen søge samarbejde med, eller optagelse i kommende EU programmer, omkring udvikling af bæredygtig og lokal fødevarepolitik
 
 
 
 
 
 Side 9
  • 10. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 ________________________________________________________________________
 
 I fødevarestrategien Sønderborg - Klimavenligt Fødevareområde foreslås og uddybes følgende fokusområder:
 
 
 Det klimavenlige køkken (Forbrug)
 
 Bondens marked. (Distribution)
 
 Videnscentret Kær Nyttehave (Dyrkning)
 
 Fødevare-bosætter (tilflytning)
 
 Klima-klog. (Læring)
 
 Vi spiser sammen (Social omsorg)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 10
  • 11. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Det klimavenlige køkken
 
 Fra Facebook 2020.
 
 Hej Farmor. 
 Hold op hvor jeg glæder mig, til du flytter herned til Sønderborg. 
 I dag har vi været ude på plejehjemmet og ordne din nye lejlighed. Vi fik også kaffe i køkken/ alrummet, og jeg var med til at hente kartofler i haven og skrælle dem sammen med Maren og Peter. På plejehjemmet gør de ligesom, vi har lært henne i skolen. De laver mad af friske gulerødder og kartofler. De laver også al maden selv sammen med de gamle og de gør sig rigtig umage med at bruge det hele. Det synes Maren er rigtigt dejligt, for hun er fra dengang, hvor man ikke havde så meget mad. 
 Pernille, der er sådan en SOSU, fortalte at vi i Sønderborg Kommune har “sparet” næsten 2 Tons gasser per person, alene fordi vi laver og spiser klimamad. På den måde er Sønderborg 30% “renere” end de byer, som ikke er KlimaKloge. Pernille er kommet med i en “tank”, hvor de sidder og tænker over, hvordan man kan blive endnu mere “CO2-ren”. Det er der nemlig nogen klogehoveder, som mener, at man kan.
 Jeg forstår nu ikke så meget af det der CO2, eller det med at sidde i en tank, men det var sjovt, at trække gulerødderne op af den bløde jord.
 
 ___________________________________________________________________________
 
 
 
 
 
 Det klimavenlige køkken og CO2 regnskabet
 
 
 Det Klimavenlige Køkken er en model for køkken- og madkultur, som sigter på reduktion af drivhusgasser (se i leksikon) fra fødevareproduktion set i forbrugerperspektiv. (Se i leksikon) Det henvender sig til, og kan gennemføres i alle køkkener, store som små og private som offentlige. 
 
 FNs klimapanel har opgjort, at fødevareproduktion udgør 31% af den globale klimabelastning, 9 samtidig har panelet understreget, at det bl.a er nødvendigt at inddrage ændringer i kostadfærd, hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning under 2.gr. 
10 
 Fødevareproduktionens klimaaftryk kan især tilskrives produktion af kød, mælk og ost, med udledning af Methan fra prutter, Lattergas fra kunstgødning, samt skovfældning til fordel for soja til foder. Måske er de 31% endda lavt sat. Nogen klimaforskere angiver at fødevarernes11 aftryk nærmere ligger i nærheden af de 50%. Idet er er uenighed om FAOs beregninger er fyldestgørende mht. udledning af Methan mv. 
12 
 
 
 
 
 
 
 Side 11
  • 12. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Hvis hele Danmarks befolkning spiste klimavenlig kost, ville vores udledning af drivhusgasser falde med min. 10%. (forbrugsregnskab) Ved en yderligere klimaoptimering kan belastningen reduceres op til 20% af den samlede udledning. (forbrugsregnskab) Det er en reduktion der13 matcher CO2 belastningen fra det samlede årlige transportforbrug i Danmark. 
 
 
 
 
 Hvad kræver det ?
 
 Det klimavenlige køkken baserer sig på den Klimavenlige kostpyramide og klimatermometeret, som er udviklet af en gruppe forskere. 
14 
 Det kræver en omstilling af vores indkøbs- og kostvaner, sådan at vi:
 * Følger sundhedsstyrelsens anbefalinger i de 10 Kostråd, og dimensionerer måltidet herefter. 
 * Vælger mest muligt klimavenligt, indenfor de enkelte fødevaregrupper. F.eks fjerkræ og gris, fremfor okse eller lam.
 * Laver mad fra bunden
 * Foretrækker sæsonens friske og lokalt producerede fødevarer
 * Begrænser madspild
 
 Anvendelsen af sæsonens friske fødevarer kræver, at den “kok” der skal anvende dem, forstår sig på at tilberede retter af grove grøntsager, som kål og rodfrugter, at man kan lave mad fra bunden, og har fantasi til at anvende alt det spiselige.
 
 For få generationer tilbage var det almen viden, ihvertfald for kvinder. Idag er samfundet kendetegnet af et kollektivt kompetencetab på det felt. Det er derfor påkrævet at genopdyrke vores talenter i at anvende råvarer og lave mad fra bunden.
 
 
 
 Den klimavenlige kostpyramide
 
 De fødevarer vi møder i køkkenet har et meget varieret klimaaftryk, betinget af de klimabelastninger som ophobes i hele produktionskæden også kaldet fødevarens livscyklus eller jord-bord. F.eks fylder rødt kød meget i klimaregnskabet, mens sæsonens friske frilandsgrøntsager, og dansk frugt fylder lidt. Når sidstnævnte også er lokale, og CO2-neutralt dyrkede er deres aftryk næsten ikke målbart.
 
 Rødt kød henviser her til kød fra okse- og får/lam.
 Friske henviser her til at fødevarerne er ferske, og hele. Dvs. de ankommer til køkkenet i stort samme form, som de er taget op af jorden, uden energiforbrug til forarbejdning af nogen form. 
15 
 Op til klimatopmødet Cop15 i 2009, udviklede en gruppe forskere på foranledning af miljøministeriet en model for en Klimavenlig Kost. Modellen består af den Klimavenlige Kostpyramide og Klimatermometret, og den er konstrueret ud fra livscyklusvurderinger af 150 sædvanlige fødevarer. 
16 
 
 
 
 Side 12 10
  • 13. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Den Klimavenlige Kostpyramide tager afsæt i den velkendte Kostpyramide som er baseret på sundhedsstyrelsens ernæringsmæssige anbefalinger. Forskellen er bare at man i den Klimavenlige kostpyramide, anbefales at vælge de fødevarer, som har det mindste klimaaftryk 
 inden for hver kategori. F.eks at foretrække fjerkræ fremfor okse-eller lammekød, og foretrække sæsonens lokale frilandsgrøntsager fremfor importerede, eller drivhusdyrkede. 
 
 
 Kilde: Mogensen et.al. 2009
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 13 11
  • 14. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Det kan være indviklet at gennemskue en given fødevares produktionskæde og aftryk. Derfor har forskerne også udviklet et Klima-termometer, som viser belastningen for de mest anvendte fødevaregrupper. 
 
 Kilde: Mogensen et al. 2009
 
 
 
 
 Dimensionering efter Kostrådene
 
 Vi kender formentlig allesammen indholdet i Kostrådene og Kostpyramiden, men vi spiser ikke efter den. Kød fylder alt for meget på tallerkenen i forhold til grove grøntsager. Vi er faktisk verdens mest kødforbrugende befolkning, og slår bøffens hjemland USA, med flere længder. 
17 
 
 I vores danske kultur nærer vi stor kærlighed til animalske fødevarer, såsom kød, ost og mælk. De er hver for sig gode og sunde, og de færreste formår at have en ernæringsmæssig god kost uden. Det gennemsnitlige forbrug er dog langt større, end det ernæringsmæssige nødvendige og fornuftige 
18 
 
 Side 14 12 Tallene angiver den udledte mængde drivhusgas (CO2 ækvivalent) når der spises 1 kg af fødevaren.
 Der udledes altså 12,2 kg. CO2 , hver gang man spises i kg. oksekød. Det svarer til at køre 97 kilometer i bil. !
 

  • 15. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Den anbefalede kost består består af: Kød, kartofler/brød/pasta, samt grønt og frugt i bestemte mængder som for en mand er: 
19 92 gr. kød; 264 gr. Brød, ris og pasta; 308 gr. grøntsager; 203 gr. kartofler 
 
 Det vi i virkeligheden spiser, består for en mand af en god portion kød, og en mindre mængde grønt
 Nemlig: 
 135 gr. kød; 236 gr. brød, ris og pasta; 147 gr. grøntsager; og 126 gr. kartofler. 
 
 En gennemsnitlig mand spiser 50% mere kød end anbefalet, og halvt så mange kartofler samt grøntsager.
 
 
 
 Kilde: DTU - fødevareinstituttet afd. for ernæring
 
 
 
 
 Fødevareindtag gr/person/dag for hhv. skaleret gennemsnitskost og 
 anbefalet moddeleret normalkost Mænd: 
 g/dag Mælk Ost Brød, ris, pasta Grøn sag Kartof
 ler Frugt Kød Fjer
 kræ Fisk Æg Fedt
 stoffer suk
 ker Gennemsn itskost 327 37 236 147 126 180 135 25 23 18 40 32 Anbefalet kost 500 25 264 308 203 272 92 25 42 25 34 20 -173 12 -28 -161 -77 -92 43 0 -19 -7 6 12 Kvinder: 
 g/dag Mælk Ost Brød, ris, pasta Grøn tsag Kartoft er Frugt Kød Fjer
 kræ Fisk Æg Fedt
 stoffer suk
 ker Gennemsn itskost 390 38 236 225 100 310 106 28 26 20 36 40 Anbefalet kost 500 25 283 300 181 270 81 36 42 25 29 25 -110 13 -47 -75 -81 40 25 -8 -16 -5 7 15 Side 15 13
  • 16. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Ifølge kostrådene er det anbefalesværdigt at spise den mængde kød, som er nødvendig for at dække sit behov for protein, og ikke mere, idet især rødt kød øger risikoen for hjertekarsygdomme og kræft, og alt for energirig kost øger risikoen for overvægt. 
20 Kød er også en vigtig kilde til vitaminer og mineraler, som kan være svære at få på anden vis.
 
 Grøntsager forebygger kræft og hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt, og de kan indtages i store mængder uden at gøre skade. 
21 
 
 Forbruget har ikke været lige stort altid. Det er steget i takt med at vi som samfund er blevet rigere. 
22 De tidligere generationer havde mindre kød på tallerkenen, og formentlig lidt flere kartofler og tilbehør, i form af rodfrugter og kål. Det ligger derfor ikke i vores sociale arvemasse at spise meget kød. Det er en udvikling som først har taget fart efter 1980, og som desværre også har medført at vi har glemt de traditionelle danske grøntsager. 
 Kilde: World Resources Institute
 
 
 Hvis vi disponerer måltidet efter Kostpyramiden, reduceres klimabelastningen mærkbart, og folkesundheden øges. Det vil dog kræve at vi som forbrugere, er indstillet på at lægge flere grove grøntsager og mindre kød i indkøbskuren og på tallerkenen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Udvikling i årligt bruttokødforbrug pr. indbygger i 
 kg. kød pr. år for udvalgte lande i perioden 
 1980-2002 1980 1990 2002 Danmark 85 114 146 Sverige 64 59 76 USA 108 113 125 Argentina 114 101 94 Kina 15 26 52 Side 16 14
  • 17. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Sæsonens friske og lokale råvarer
 
 Det klimavenlige køkken indebærer at vi laver mad fra bunden, og anvender sæsonens friske grønt og frugt fra friland. Det støder på en vis “modstand” i vores moderne køkkenkultur, såvel privat som i storkøkkener.
 
 I det moderne køkken, er fødevareindkøb og tilberedning kendetegnet af:
 * Vi anvender let tilgængelige fødevarer. Dvs. kød i udskæringer, samt frugt og grønt, der kræver minimum af tilberedning og kendskab. Herunder frostvarer, og præfabrikerede ingredienser. 
 * Vi laver vores foretrukne retter, uden skelen til om råvarerne er i sæson. F.eks spiser vi tomater og jordbær året rundt. 
 * Vi anvender eksotiske og importerede råvarer, uden at skele til om der kunne være gode erstatninger fra egne klimazoner. F.eks om syren fra citronen kan afløses af andet.
 * Vi anvender en begrænset palette af retter, og kød har hovedrollen i de fleste. (Selvom salget af kogebøger er betragteligt)
 * Vi handler ind efter den ønskede ret, istedet for at vælge retten ud fra det handlede. 
 * Vi bruger ikke det hele af et givent indkøb, og vi genanvender rester i begrænset omfang
 
 
 På produktionssiden er stort set al produktion af frugt, bær og grønt storskala produktion med en begrænset variation. Fødevarerne bevæger sig over grænser og erobrer markeder, sådan at udbuddet bliver mere og mere ensartet. Den frugt og de grøntsager man møder i Mercadona på Mallorca, ligner til forveksling det man møder i Aldi i Gråsten. Det er de samme slags, de samme sorter og ofte også de samme producenter.
 
 Forbrugeren og producenten er forbundet i en selvforstærkende cirkel, som fremmer centralisering og ensartet-gørelse af såvel udbud, som det der ender på tallerkenen. De producenter eller forbrugere som vil agere på anden vis, har meget svære vilkår. 
 
 
 Vejen ud af denne cirkel kræver at vi som forbrugere:
 * lærer (eller genlærer) at anvende de afgrøder som kan dyrkes på friland, under vores himmelstrøg. Dvs. grove rodfrugter af alle slags, kål og bælgfrugter.
 * lærer at lave mad fra bunden, og anvende alle dele af råvarerne. (F.eks bruge afskær til suppe)
 * anvender importerede råvarer med omtanke. Erstattter f.eks citrusfrugt med syrlighed fra danske bær
 * planlægger og indretter måltidet efter de forhåndenværende søm. (også i storkøkkener)
 * bruger grove grøntsager som hovedingrediens, helt eller delvist
 
 På producentside kræver det at producenterne kan levere en større palette af råvarer, som også varierer i sorter. Der er ikke meget ved at leve af gulerødder, kartofler og løg, suppleret af de samme tre æblesorter.
 
 Konsulenter i bæredygtig omstilling påpeger, at det nødvendigvis ikke tager længere tid at lave mad fra bunden af friske lokale råvarer, men det kræver en langt bedre planlægning, og større konduite, da dagsudbuddet ikke er kendt forlods. 
 
 
 
 Side 17 15
  • 18. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Erfaringerne fra omstillingsprojekter i f.eks Københavns Kommune viser at det er muligt og23 forskning viser at de ansatte i storkøkkener ofte gerne vil. Der er ikke mange faglige24 udfordringer i at lave mad af halvfabrikata.
 
 Erfaringer fra omstilling til sæsonens lokale friske råvarer, viser også at det er omkostningsneutralt i alle slags køkkener. Det er ikke billigt at anvende halvfabrikata, og der spares mindre arbejdstid, end man tror. (note)
 
 
 
 
 
 Reduktion af Madspild
 
 I det Klimavenlige køkken begrænses madspild til nær 0. For nuværende viser madspildsopgørelser, at et sted mellem 30% - 50% af de fødevarer der produceres spildes igen under vejs fra jord til bord. 
25 En tredjedel af den mad som produceres i verden, går direkte i skraldespanden, og 3 mia. mennesker kunne fødes heraf. 
26 
 En privat husstand i Danmark smider 15-20% brugbar mad ud om året, og det har en værdi af 7.200 i gennemsnit. 
27 
 Madspild er ikke det samme som madaffald. Betegnelsen madspild handler om mad eller fødevarer, som kasseres, selvom de kunne have været spist. 
28 Det er fødevarer som:
 * kasseres i produktionsleddet pga forfald, manglende indfrielse af diverse normer i detailleddet, eller manglende udnyttelse af biprodukter. F.eks dele af grøntsager der fraskæres selvom de har måltidsværdi.
 * kasseres fra engros og detailleddet pga forfald, (sidste salgsdato) brud på emballage og andre afvigelser, 
 * kasseres fra køkkenet eller andre produktionsled, pga forfald, manglende udnyttelse af varernes kapacitet, og eller manglende genanvendelse. 
 
 
 I Danmark spilder vi årligt 700.000 T fødevarer som har en værdi af 11,6 mia. De fordeler sig29 på følgende vis på de tre led: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 18 16
  • 19. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II tal fra 2015
 
 
 
 Når man anvender sæsonens friske råvarer fra lokale producenter, reduceres i sig selv, den del af madspildet som pågår i en stor del af engros og detailleddet, f.eks i forbindelse med lagring, emballering og videreforarbejdning. (Snitning, frysning, tørring osv)
 
 På samme vis reduceres også en del af spildet i produktionsleddet, med frasortering af biprodukter og ukurante emner. Ved direct marketing, og salg af hele friske varer, kan dette spild nemmere undgåes, da kvaliteten her dømmes på varens fødevaremæssige beskaffenhed, fremfor velegnethed til detail - og forarbejdningsled.
 
 I køkkenproduktionen giver skærpet opmærksomhed på anvendelse af hele, ferske/friske råvarer, i sig selv en vis reduktion af madspildet. Idet råvarerne kommer direkte til køkkenet og anvendes, inden der opstår forfald. 
 
 Der er derfor i sig selv en strukturel gevinst ved det klimavenlige køkken. Den kan optimeres ved:
 
 * at Klimavenlige Køkken tiltag, følges af anvisninger som begrænser spild i køkkenet. F.eks ved at tilbyde viden om at anvende alle dele af en grøntsag eller en frilandskylling, om reste-retter osv.
 * at der rettes fokus mod spildproduktionen i produktionsleddet. F.eks ved at etablere særlige afsætningskanaler for produkter som ellers ikke kan anvendes, og udviklingsaktiviteter i forhold til biprodukter.
 * at spild fra detailleddet finder anvendelse i social-økonomisk sammenhæng. Side 19 
 Spild fordelt på sektor 33 % 21 % 4 % 4 % 21 % 17 % Fødevareindustri Detailled Hoteller og restauranter Institutioner og storkøkkener Primærproduktion Private husholdninger 17
  • 20. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 ____________________________________________________________________________
 
 
 Anbefalinger
 
 
 
 1. LokalMad mærket
 
 Sønderborg Kommune etablerer et mærke, som kan synliggøre og brande de lokale First Movers og skabe en fælles indentitet.
 
 Mærket er en certificering, som henvender sig til alle typer aktører på køkkenområdet, private som professionelle. 
 Mærket signalerer, at her er en famile, eller et køkken som:
 * laver mad fra bunden, af sæsonens friske råvarer 
 * anvender fødevarer med så lav transportbelastning som muligt, og foretrækker CO2 neutralt dyrkede.
 * portionerer kød til højst 100 gr pr. dag pr. pers, og iøvrigt følger den klimavenlige kostpyramide
 * undgår madspild
 
 Leverandører og producenter som leverer de lokale varer kan certificeres som LokalMad leverandør
 
 Mærket udvikles i samarbejde med relevante forskere indenfor fødevarers klimabelastning og foreligger klar til uddeling fra 2017. Det revideres i 2020, og nye mål sættes for 2030.
 
 
 2. LokalMad familier
 
 Sønderborg Kommune etablerer og driver en organisation for LokalMad familier.
 
 Nye tanker og ideer, spreder sig bedst fra den ene engagerede person til den anden. Derfor vil kommunen engagere et antal familier, som kan være folkelige ambassadører for sagen.
 
 Alle familier bosat i Sønderborg Kommune kan melde sig til at blive LokalMad familie.
 Familien forpligtiger sig til at følge mærket, og delagtiggøre andre i sine erfaringer. F.eks på Facebook.
 
 LokalMad familierne tilbydes løbende arrangementer hvor der deles viden om det Klimavenlige Køkken, smages og besøges producenter mv.
 
 Der søges og tildeles 50 LokalMad ambassadør-familier om året indtil 2020.
 
 
 
 
 
 
 Side 20
  • 21. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 
 Organisationen ledes af en projektgruppe, sammensat af engagerede familier, forbrugerråd, repr. fra landsbylaug, borgerforum, og Bondens marked.
 Sønderborg Kommune stiller en koordinator til rådighed. (1/8 årsværk?)
 
 
 
 3. Sønderborg kommune går foran
 
 Sønderborg Kommune er vært for mere op mod 3000 daglige måltider i plejehjem, bofællesskaber og som madservice til hjemmeboende.
 
 Kommunen går foran som rollemodel ved at omstille kommuens køkkener og madordninger, så:
 * De kommunale køkkener er mærkede med LokalMad mærket i 2020
 * Måltider der leveres via kommunen er i overensstemmelse med LokalMad mærket i 2030
 
 Det bemærkes, at der er muligt at lægge Livscyklus vurderinger til grund for indkøb og udbud i henhold til EUs og udbudsloven af 2015. (De nærmere procedurer er pt. ikke fastlagt)
30 
 Kommunen indleder et samarbejde med Madkulturen under fødevareministeriet med henblik på rådgivning i praktisk omstilling af køkkener. Herunder med hensyn til at indkøbe og anvende sæsonens lokale varer.
 
 Kommunen indgår i samarbejde omkring oprettelse af Social Økonomiske virksomheder, med henblik på at tilbyde fællesspisning til ældre og andre som ikke selv magter at lave mad.
 
 
 4. Fødevarebank i Sønderborg
 
 Sønderborg Kommune tager initiativ til at der etableres en “Fødevare-bank” virksomhed i området, som formidler madspild fra detailled og produktionsled til væresteder, institutioner, madklubber osv. Enten i samarbejde med den landdækkende Fødevarebank, eller som selvstændig lokal social-økonomisk virksomhed. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 21
  • 22. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Bondens marked
 
 Facebook 2017.
 
 Begivenhed: Bondens marked inviterer til Høstfest 3.sept. kl. 12
 Kom med til vores store høstmiddag og Bondens marked på Sønderborg Slot. 
 
 Vi serverer en lækker klimavenlig buffet lavet af alle de skønne råvarer vi dyrker på Kær og resten af Sønderborg. Prøv feks Sushi med Sønderborg tang, bagte sødkartofler, kylling på spyd, og de mange sprøde salater.
 Talen holdes af Rashid Petersen, far, i vores første LokalMad familie, under titlen, Hvordan man overlever en vinter på kål og rodfrugter. 
 Hele herligheden koster kun kr. 100 kr. takket være alle de foreninger og frivillige som hjælper til. 
 Besøg også markedspladsen, hvor der i år er ikke mindre end 50 boder. Her kan du få alt hvad hjertet begærer. Duftende Gråsten æbler (Fra Gråsten) og mange andre frugter, Lilla gulerødder og alle de grøntsager dit køkken drømmer om, krydderurter og færdig kit til at starte en småhave næste år.. 
 Mormors køkkenskole, deltager med det mobile køkken, hvor børn og bedsteforældre laver sjove og søde desserter med urter fra vores eget gartneri.
 Skolehaverne kårer de højeste solsikker, og største græskar, Det gyldne hakkejern uddeles til den flotteste have, og pindsvinet til den mest biodiversive
 
 ____________________________________________________________________________
 
 
 
 
 Bondens Marked - En international bevægelse
 
 Bondens Marked, er en betegnelse for organisationer og/eller netværk, som fremmer afsætning af lokale fødevarer, primært med sigte på grove frilandsgrøntsager, lokal frugt, æg, mel/korn og fjerkræ. Bondens Marked i Sønderborg er inspireret af den internatonale bevægelse Farmers Market. Her går producenter og forbrugere sammen om at etablere og udvikle alverdens former for markedspladser, som sikrer, at efterspørgsel og produktion kan mødes.
 
 Bondens Marked/Farmers Market er et frit koncept, som rummer mange former for direkte kanalisering af efterspørgsel og produktion. F.eks:
 * Gårdbutikker
 * Permanente markedshaller, med mange stadeejere
 * Pop-up torvemarkeder, og stader
 * Fødevarerfællesskaber. (Indkøbsforeninger målrettet til lokale og bæredygtige fødevarer)
 * Butikker i byer, med lokale varer fra flere producenter
 * Instore salg i andre dagligvarebutikker
 * Lokale distributionsorganisationer
 
 
 Side 22
  • 23. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Bondens marked aktiviteter er ofte drevet med uordinære ejer- og ledelsesformer, sådan at forbrugere og/eller producenter i fællesskab ejer og driver organisationerne. I form af andelsselskab, eller lign. Ligesom det er typisk at frivillig, og beskyttet beskæftigelse indgår. 
 De andelsbaserede ejerformer som engang var en væsentlig del af det danske samfund, bærer nu den internationale LocalFood bevægelse. (også kaldet Localvore eller Locavore)
 
 Organisatoner og netværk som Farmers Market/Bondens Marked skaber lokal afsætning, job og økonomi. Det er en bevægelse i hastig vækst i hele den vestlige verden, og når man rejser31 som turist, kan man møde:
 * Pret a Manger. En engelsk sandwichkæde med 350 restauranter, verden over. (Bl.a i32 mange af de internationale lufthavne) Udelukkende med dagsfriske sandwich, af friske (ovevejende organisk dyrkede) råvarer leveret direkte, samt en klar social profil. (Overskudsmad deles ud til gadens folk, som også kommer indenfor i restauranterne) 
 * Bondens Marked i Norge. En national, og andelsejet sammenslutning af producenter, som33 samarbejder om at sikre afsætning for Kortreist Mat, bl.a via torvemarkeder i de større norske byer. En af partnerne er Brimi Sæter. Her drives der, på en og samme gang, landbrug med34 kvægopdræt, mejeri, slagteri, bageri med salg af specialvarer, samt hytteturisme.
 * We Feed Bristol En kommunalt initieret bevægelse, som vil gøre Bristol selvforsynende med35 Grønt og frugt.
 
 På dansk grund kan man møde:
 * Restauranter på tagterrasse med egen haveproduktion også på taget. F.eks Restaurant Stedsans på Østerbro 
36 * Andels- og forbrugerejede butikker med lokale fødevarer. F.eks Sakskøbing Madhus, som samarbejder med hotel (Claus Meyer) og lokale forsorgshjem
 * Lokale Fødevarefællesskaber. F.eks Odense Fødevarefællesskab, hvor brugerne er ved at bygge et helt igennem grønt og komposterbart hus med fødevarebutik, på Thomas B. Thriges plads, det absolutte centrum i Odense 
37 
 
 
 Friske gulerødder - snart historie ?
 
 I Danmark, som resten af den vestlige verden, har vi en produktionsstruktur for fødevarer, som sigter på eksport eller store aftagere. Det levner ikke meget rum for produktion, der retter sig mod lokale markeder. Et geografisk områdes produktion af fødevarer og den lokale efterspørgsel er ikke direkte forbundne størrelser. Et givent område lægger jord til en stor eksportproduktion, som er lokalbefolkningen næsten uvedkommende, og en eventuel efterspørgsel efter lokale produkter har svært ved at blive imødekommet, da jorden er optaget til anden produktion.
 
 Ydermere er distributionskanalerne centraliseret og de enkelte producenter har ingen indflydelse på hvor fødevarerne sælges. Lokale producenter af special-fødevarer fortæller, at de ønsker at levere lokalt, men at de må kæmpe med distributørernes afsætningspolitik, der hellere levere til forbrugere på Nørrebro end i Sønderjylland. De gamle kalder det “Københavner-38 grøntsager”, selvom råvarerne ofte er produceret her i Sønderjylland.
 
 
 
 Side 23
  • 24. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Frilandsproduktion af grønt (og formentlig også frugt) er under pres, og produceres på forholdsvis få bedrifter, der som udgangspunkt ikke er lokaliseret i Sønderborg.
 På landsplan produceres der 234.517 T frilandsgrøntsager om året. (2012) hvoraf knap 1/4 er ærter til frysning. Der produceres på 707 bedrifter, som udgør 0,5% af det samlede dyrkede areal på bedrifter over 0,5 ha. 
39 Produktionen af danske grøntsager er arealmæssigt faldet med 15%, i perioden 2009-12 og mængde produktionen af de grove grøntsager som gulerødder og løg, med henholdsvis 12% og 10%. - Man kan frygte at frilandsgrønt er ved at blive udfaset i vores nationale40 landbrugsstruktur?
 
 
 I Sønderborg Kommune er omsætningen af lokalt producerede friske fødevarer meget begrænset. Ud af 700 registrerede virksomheder indenfor fødevareområdet, kan findes omkring 25, med frugt, grønt, mel/gryn og fjerkræ. På området frugt-grønt er ingen økologiske.
 Erfaringerne er derudover (uden dokumentation) at:
 
 * Få af dagligvarerbutikker fører off-and om et begrænset udvalg af fødevarer som er produceret i Sønderjylland,. (Udover Naturmælk). F.eks fra De 5 gårde, Sødam/Jejsing og Skærtoft, og Gråsten Kylling. For grøntsagernes vedkommende stammer de stort set alle fra producenter som ikke er hjemmehørende i Sønderborgområdet. (F.eks Gram Slot, og Stollig Gartneri)
 * Der kendes fire gårdbutikker med daglig åbningstid, som fører lokalt produceret frugt og grønt.
 * En - to lokale producenter har en stand i Sønderborg by, on and of.
 * I sæsonen er det muligt at købe lokalt producerede jordbær og honning, i butikker og ved vejkanten
 * Et ukendt, men begrænset antal private havedyrkere sælger frugt og grønt fra vejsiden.
 * Et ukendt antal småbedrifter og havedyrkere sælger specialprodukter via webstores. F.eks Honning, lammekød og chilli. 
 
 Samlet set kan den lokale produktion ikke danne basis for selvforsyning af hverken store eller små køkkener.
 
 
 
 
 Forbrugerne ønsker lokale fødevarer
 
 Vi forbrugere er tilbøjelige til at gøre vores fødevareindkøb nemmest og billigst mulige. - og vi køber, bevidst eller ubevidst,fødevarer som enten er eksporteret eller har mange kilometers transport i sig. Coops “friske” grøntsager har f.eks alle været en tur omkring centrallageret i Albertslund, også selvom de er produceret i samme lokalområde, som de sælges. Herved mister de smagskvalitet og en del holdbarhed. 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 24
  • 25. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Samtidig kan der iagttages en modgående tendens i hele den vestlige verden. Forbrugerne efterspørger i højere grad lokale fødevarer, og de mest engagerede “First Movers” går selv igang med at virkeliggøre det. Det sker ofte i samarbejde med småskala landbrug, og viser sig i form af fødevarefællesskaber, butikker, restauranter og markeder som både fører og brander lokale fødevarer. F.eks det landsdækkende Farmers Market i USA og Bondens marked i Norge. 
 I Danmark viser analyser fra forbrugerrådets TÆNK, at 6 ud af 10 danskere køber lokalt producerede fødevarer, når det er muligt. I syddanmark er det endda 7 ud af 10. Samtidig fortæller undersøgelsen også at vi som forbrugere er villige til at betale en overpris på 10% for de lokalt producerede fødevarer. I den samme undersøgelse fortæller fortæller forbrugerne endvidere at de lokale varer ikke er tilstrækkelig tilgængelige. 
41 
 Amerikanske forskere har analyseret på de amerikanske forbrugeres forhold til lokalt producerede fødevarer og fundet at forbrugerne efterspørgelse er baseret på: 
42 
 * Troen på at lokale fødevarer er friskere
 * Troen på at lokale fødevarer er af bedre kvalitet
 * Man ønsker at støtte lokale erhvervsliv og producenter
 * Man ønsker at kende fødevarernes oprindelsessted
 * Man ønsker fødevarer med større ernæringsværdi
 * Man foretrækker fødevarer, som er dyrket på bæredygtig vis. (organic)
 * Nyder oplevelsen ved at handle de lokale fødevarer
 * Ønsket om en lavere pris
 * Ønsket om et større udvalg. (supplerende udvalg?)
 
 Barrierer i forhold til at handle lokale varer er: 
 
 * Mangel på kendskab til lokale markeder.
 * Mangel på nærhed
 * Merpris for de lokale varer
 * Mangel på udvalg eller kvantitet
 
 Her er der tale om forbrugere i USA, men danske forbruger undersøgelser vil formentlig falde næsten identisk ud.
 
 De barriere der nævnes er alle forhold, som vil kunne overvindes ved en systematiseret indsats, omkring afsætning og markedsdannelse.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 25
  • 26. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 
 Tråden er knækket - men den kan bindes igen
 
 Hvis en familie i Sønderborg vil være LocalFood-Famile, kommer den på arbejde, og skal køre fra sted til sted for at plukke sammen, og ønsker familien lokalt producerede økologiske fødevarer, er den nødt til at køre udenfor kommunen. !!
 
 
 Hvis en iværksætter i Sønderborg vil indgå et Pret a Manger partnerskab f.eks i Sønderborg lufthavn, kommer vedkommende på arbejde. For hvem kan/vil levere dagsfriske og bioorganiske sandwich-ingredienser via direct- marketing?
 
 Hvis kommunen vil omstille ældremaden, og anvende sæsonens friske råvarer, kan de ikke leveres.
 
 Potentielle tilflyttere som kigger sig om efter markeder med dagsfrisk frugt og grønt kommer til at kigge langt.
 
 Bondens Marked og tilsvarende producent-forbruger netværk kan skabe rum for at der kan løbes ny produktion igang. Idet efterspørgsel fra forbrugerne kan komme en potentiel producent direkte til gode. F.eks når medlemmer af et fødevarefællesskab forpligtiger sig på køb, af en vis størrelse. Eller kommunen skaber et marked, ved at implementere Det klimavenlige Køkken
 
 Sønderborg Kommune i tror på at der er et marked for lokale fødevarer, såfremt de kan gøres tilgængelige for forbrugeren på en måde hvor de bevarer deres friskhed og smag.
 
 Side 26
  • 27. 
 
 Udkast - ikke vedtaget ___________________________________________________________________________
 
 
 Anbefalinger:
 
 
 Futurecamp for lokale aktører
 
 Sønderborg Kommune tager initiativ til afholdelse af en Futurecamp, som kick-start af et lokalt Bondens Marked.
 Her inviteres lokale aktører som kan gøre en forskel. f.eks private virksomheder med stort køkken, kommunale driftherrer, lokale producenter, eks. Skærtoftmølle, lokale forhandlere, forskere, fonde samt private ildsjæle, fødevarefællesskaber. soc.øk virksomheder osv.
 
 Campen får til opdrag at komme med realiserbare forslag til indsatser, som idemagerne selv, alene eller sammen med andre (herunder Sønderborg Kommune) vil tage ansvar for at føre ud i livet, f.eks i form af netværk, fællesejede salgskanaler, og soc. økonomiske virksomheder.
 
 En futurecamp er således mere vidtrækkende end et Ide-værksted. Her forpligtiger deltagerne sig på handling, engagement og investering i form af kapital eller frivillige timer.
 Campen afholdes i foråret 2016.
 Sønderborg kommune er vært for Campen og stiller koordinerende ressourcer til rådighed for resten af 2016.
 Forsyningen til Spejdernes lejr 2017 indgår som case i Campen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 27
  • 28. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Kær Halvø - Sønderborgs spisekammer?
 
 
 Facebook: 2020
 …Så er vi hjemme igen, efter vores bedste ferie nogensinde - LocalFood experience i Sønderborg.
 Vi har boet på en hyggelig gård på halvøen Kær - Sønderborgs Klimavenlige spisekammer - og hold da op, hvor er her dejligt. Hele området er fyldt med store og små grønne haver, frugtplantager og gartnerier, og der er smukke overdrev med græssende køer og vilde ponyer. Børnene kalder det Kirsebærdalen, fra deres elskede Brødrene Løvehjerte.
 Hver dag har vi været med til en masse spændende ting, sammen med Kær Nyttehave. I går var vi med på en båd, og høste sukkertang fra et af kommunens mange anlæg. Det var ligeså sjovt, som dengang vi fiskede perler i Thailand. Bagefter var vi til fællesspisning i Landsbyhuset, hvor den stod på tangsuppe med perlebyg.- tænk at man kan spise det.
 Vi har også hjulpet med højbedene i de mange små haver, og høsten i det store fællesejede Frilandsgartneri, som forsyner plejehjem, bofællesskaber, madklubber. En dag har børnene fanget fisk med harpun sammen med dykkerklubben, vi har sejlet i havkajak og samlet urter i engen. Det bedste var nu alle de spændende workshops og den gode mad. Vi har virkelig lært noget om vores fødevarer. Når vi kommer hjem går vi igang på balkonen. Vi kan næsten ikke få armene ned, og husbonden er nu helt tændt på, at vi skal rykke teltpælene op, og forlade vores elskede Nørrebro. - og med alle de skønne mennesker vi har lært at kende her på Kær og omegn, - bliver det måske Sønderborg ?
 
 ____________________________________________________________________________
 
 
 
 
 Dagsfriske råvarer er en mangelvare
 
 Kendskabet til lokale producenter i Sønderborg, deres varesortiment, distributionskanaler, jordtilliggende og kapacitet er yderst begrænset. 
 Det er dog sikkert at et boost af efterspørgslen f.eks i forbindelse med Spejdernes Lejr, eller en kommunal omstilling til egne mad- og fødevareindkøb, ikke ville kunne efterkommes, uden videre. Der findes ikke tilstrækkelig lokal produktion.
 
 Forbrugere der orienterer sig mod lokalt producerede fødevarer, gør det fordi de ønsker dagsfriske råvarer, med en lokal historie. Det kan man ikke indfri med store industrialiserede produktioner, f.eks af tomater i drivhus til det halve af den danske befolkning, som forhandles via et nationalt engrosselskab. Derfor er det nødvendigt at genopfinde bedrifter, som er decentralt orienteret, og hver især har et varieret udbud. Nøjagtig som i en gammeldags Nyttehave.
 
 
 
 Side 28
  • 29. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 
 Jord, viden - og afsætning
 
 I følge internationale forskere i lokal markedsdannelse på fødevareområdet, er der primært to barrierer som stiller sig vejen for lokal produktion og distribution af bæredygtige (organic) fødevarer. Det er:
43 * Mangel på jord, 
 * Mangel på viden, om såvel decentral som CO2 neutral og bæredygtig dyrkning.
 * Manglende salgskanaler
 
 I den vestlige verden (USA, Europa) er størstedelen af de dyrkbare arealer optaget af henholdsvis industrilandbrugets eksportrelaterede produktion (Kød, ost; mælk) samt dyrkning af biomasse til erstatning af fossile brændsler. (30% af landbrugsarealet i USA !)
 Det betyder helt konkret, at såvel udbuddet af jord, som prisen på den, arbejder imod opblomstringen af lokalt orienterede producenter. 
44 
 Forskerne anbefaler derfor også at LocalFood produktion, har øje for alle potentielle dyrkningssteder hvor de så end kan være. I borgerens private haver, på tage og terasser, offentlige arealer f.eks ved skoler og plejehjem. I hele den vestlige verden findes der45 borgerbevægelser, som laver haver på byggetomter og tage i byerne, på marginaljorde på landet, offentlige driftarealer og mange andre steder. Rigtig meget af urtetøjet findes også i udgaver som vokser opad, f.eks spinat og bønner, og omhu med jord og næringskredsløb (gødskning) giver et meget højt udbytte pr. m2. På den måde kan selv meget små haver helt eller delvist selvforsyne familier og institutioner.
 
 I Sønderborg Kommunes områder er der et utal af muligheder for både at dyrke og samtidig forskønne landskab som bygninger. F.eks:
 * Atriumgårdene på Alsion kunne fyldes med frugt, grønt og blomster til glæde for ansatte og gæster, samt gavn for luftskifte og lydniveau.
 * De grønne arealer omkring plejecentre og institutioner kunne dyrkes og naturplejes, og fremstå som små spiselige oaser.
 * Tagrum i etagebygninger kan omdannes til haver og drivhuse. (Der finder fortinlige membraner)
 * Butikker i gågaden og andre steder kunne hver have en keyhole garden med sjove spiselige urter, stående foran butikken. (og på den måde reklamere for sagen)
 * Byggetomter, gamle sporarealer mv. der ligger hen, kan dyrkes i højbede med jord fra genbrugspladserne
 
 Det bemærkes her at dyrkning, ikke nødvendigvis betyder lange bede med gulerødder og kartofler. Dyrkning kan også være at udplante spiselige urter , f.eks sammen med træbevoksninger i parkerne, og derefter passe som skovhave med naturpleje.
 
 Grønne omgivelser og omgang med natur i vækst, selv i lille skala, fremmer menneskers livskvalitet og helbred. , så der er mere end en god grund til at fremme havens indtog i byen.
46 
 
 
 
 
 
 Side 29
  • 30. 
 
 Udkast - ikke vedtaget CO2 neutral dyrkning
 
 Grøntsager, frugt, og korn/mel er i sig selv klimavenlige, når der dyrkes på friland. I følge klimatermometeret er aftrykket fra frilandsdyrkede grøntsager 0,5 mens det er 4,0 for en drivhusdyrket grøntsag. (4,0 er mere end aftrykket fra svinekød som er 3,6)
 
 Aftrykket kan dog stadig reduceres, ved anvendelse af CO2 neutrale dyrkningsmetoder, hvor man sikrer:
 * at der ikke afgives CO2 fra jorden. (udpining)
 * at der ikke frigives lattergas fra gødskning, 
 * at de næringsstoffer der fjernes ved høst, recirkuleres. 
 
 Det er en større videnskab, at designe og dyrke CO2 neutralt, og der findes adskillige filosofier på dette område. F.eks Permakultur-konceptet. Her er det kendetegnet, at produktionen har mange fællestræk med nyttehaven, blot dimensioneret op i ha størrelse. Der anvendes dyrkning med mange kulturer på samme areal, og der er stort fokus på pleje af jorden.
 
 Forskere i LocalFood anbefaler derfor også at man designer en omstilling, som en opskalering af nyttehavekonceptet såvel i antal som omfang af de enkelte bedrifter. 
47 
 Rigtig meget CO2 bevarende dyrkning udfoldes i småskala som forsyner en familie eller et mindre fællesskab. Der findes dog få større konventionelle korn- og grønt producenter, som har fået øje på nødvendigheden af “kredsløbs-dyrkning”, ligesom man andre steder eksperimenterer med at optimere kendte småskala haver til storskalaproduktion.
 Der er altså viden at trække på, men det vil kræve en systematiseret indsats at tilvejebringe den.
 
 
 
 Kær som nyttehave
 
 Sønderborg kommune har erhvervet Kær Vestermark, og skal i forbindelse med Spejdernes Lejr i år 2017, erhverve yderlige jord på halvøen Kær. ( I følge forv. Land; By og kultur er det ikke længere aktuelt)
 
 Halvøen Kær ligger tæt på byen Sønderborg. Her ligger allerede to store rekreative naturområder som afgræsses, (Arnkil halvøen og Vestermark) frugtplantager, gårdbutikker, forsamlings-og kursusejendomme, samt værelsesudlejning til turister. Halvøen har endvidere stor historisk betydning, da den danske hær blev overrumplet af Preusserne her i 1864. Kær er Danmarks Killing Fields.
 
 Der arbejdes allerede på at gøre Kær Vestermark til rekreativt område for hele Sønderborg kommune, og Landsbylauget på Kær har udtrykt ønske om at hele Kær anses som rekreativt område. 
 
 Kær halvøen er perfekt til et område, som på en og samme gang tilbyder:
 * rekreative aktiviteter, fredet natur, 
 * spændende danmarkshistorie
 * fødevarer 
 * viden om dyrkning til hele Sønderborg kommune, samt tilrejsende turister
 Side 30
  • 31. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 
 ____________________________________________________________________________
 
 
 Anbefalinger:
 
 
 Sønderborg kommune anvender nogle af besiddelserne på Kær til at etablere Fonden Kær- Nyttehave. 
 
 Fonden får til opgave:
 
 * at etablere en selvejende social-økonomisk virksomhed, som leverer frilandsgrøntsager til kommunens køkkener og sociale foreninger, i det omfang andre ikke kan levere lokalt dyrkede afgrøder.
 * eksperimenteres med CO2 neutrale, og frilandsbaserede dyrkningsmetoder i storskala
 * udforske og understøtte metoder til folkelig havedyrkning, herunder småskala haver og Urban Gardening 
 * udbrede læring om CO2 neutrale dyrkningsmetoder, klimavenlig madkultur, samt ejer og driftsformer til resten af kommunen og grænseregionen
 * understøtte iværksætteri, og projektudvikling på området, evt. via et væksthus for projektmagere
 * samarbejde med Bondens marked og Sønderborg kommune om udviklingen af Klimavenlige Køkkener
 * indgå i nationale og internationale netværk omkring selvforsyning og klimavenlighed på fødevareområdet. (Nye URBACT programmer)
 * indsamle og formidle viden om Farmers Market og Urban Gardening i den vestlige verden.
 
 Beboere, virksomheder og foreninger på Kær Halvøen involveres i, og gives ejerskab til visionen om halvøen
 
 Kær Nyttehave er et dynamisk og levende sted, hvor aktiviteterne overvejende foregår i det fri, og indrettes sig efter årstiderne. Nødvendige nye bygninger opføres som Naturligt Byggeri i komposterbare og genanvendelige materialer.
 
 Der søges eksterne midler til jordkøb samt administrativ drift og udvikling i 5 år, f.eks i samarbejde med Kann Rasmussen fondene.
 
 
 
 
 Side 31
  • 32. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 
 Fødevare-bosætter.
 
 
 Facebook anno 2021
 .. Vi sidder i bussen på vej mod Sønderjylland. Det har været en forrygende dag på Det nationale Farmer marked i København. Der var virkelig afsætning af vores lokale specialiteter, og det var en fryd at lære de der storbymennesker noget om, hvor deres fødevarer kommer fra. Det var sågar nogen der troede at Naturmælk bliver lavet på Svanholm, og at Skærtoft ligger på Møn. De blev nu klogere. - Anders og jeg knoklede i pop-up restauranten med de nytænkte sønderjyske retter. Desserten som var syrnet med havesyre var vildt populær, og rigtig mange købte vores havesyre-kit med hjem til taghaven, og endnu flere bestilte kogebogen med de sønderjyske retter. Det var bare en super dag. - P.S. vi fik også lige inviteret en flok til vores næste bosætter-dag. Det er trods alt federe at få de gode råvarer direkte fra marken, end vente til de når stenbroen.
 
 __________________________________________________________________________
 
 
 Der foregår en yderst bekymrende demografisk udvikling med afvandring fra land til by og især fra provins til metropol, (byer til Århus og København) og medfølgende nedbrydning af geografisk og social sammenhængskraft. 
 Der findes mange teorier om bosætning og afvandring, og hvad der skal til for at tiltrække nye tilflyttere. En ting ligger dog fast. I storbyen har de nok byhaver og parker, men jord til dyrkning og autentisk natur, har de ikke i større stil. 
 Ifølge undersøgelser drømmer, op til 7 ud af 10 af indbyggerne i byerne, om at flytte på landet, hvis de ikke skulle tage hensyn til arbejde, familie mv. - og opgørelser fra ministeriet for By,48 Bolig- og landdistrikter viser, at 17.267 indbyggere også reelt flyttede fra en by til et landområde i 2014. Desværre flyttede 1000 flere den anden vej, og ifølge nogen analyser flytter en del ny-49 tilflyttere hurtigt væk igen, da deres drømme om natur og nærhed ikke kan opfyldes.
 
 Et aktionsforskning projekt peger også på, at madbårne land-by netværk, kan være et middel til at gøre byboere interesserede i at flytte på landet. Idet der skabes kontakt, kendskab og tillid til at man kan møde andre entrepenante medborgere, og deltage i skabende aktiviteter. 
50 
 Tønder kommune har pt. en markant afvandring, fra såvel by som land. Samtidig huser kommunen en stor del af de producenter, som leverer de friske økovarer, som sælges på dyre local food steder i København. Det er tankevækkende ikke mindst i lyset af, at adgangen til årstidens, friske fødevarer med al sandsynlighed, er en af de ting, som mennesker der ønsker at flytte til, drømmer om.
 
 
 
 
 
 
 
 Side 32
  • 33. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 For en del af dem, som drømmer om et liv på landet, kan tilgængeligheden af parceller med plads til en lille fødevareproduktion og et mindre husdyrhold, måske være det som gør udslaget. - ligesom en tydelig invitation til at bidrage til at gøre Sønderborg til klimavenligt fødevareområde, kan være med til at potentielle tilflyttere kan få tiltro til, at i Sønderborg kan man udfolde sin virketrang, og være med til at gøre Sønderborg bæredygtig. 
 
 
 Sønderborg Kommune ønsker at tilbyde potentielle fødevare-bosættere de beste muligheder.
 
 
 
 
 
 
 ___________________________________________________________________________
 
 
 
 Anbefalinger
 
 * Sønderborg Kommune arbejder for at der kan byggemodnes og udbydes storparceller. (Byggegrunde hvor småskalaproduktion af fødevarer og mindre husdyrhold er mulig)
 
 * Sønderborg Kommune understøtter etablering af øko-landsbyer i kommunen, ved at tilbyde mulighed for lokalplaner på tværs af land-og byzone, dispensationer fra byggelovgivning til naturlige byggematerialer, fritagelse for vandledningsafgift mv, hvis der etableres småskala- renseanlæg, mulighed for fritagelse for renovation og elforsyning.
 
 * Sønderborg Kommune arbejder for, at der kan tilbydes lånegaranti til tilflyttere, som ønsker at erhverve små landejendomme, eller jordparceller med plads til småkala-produktion
 
 * Sønderborg kommune arbejder for, at strategien Sønderborg - et klimavenligt fødevareområde, anvendes proaktivt i bosætningsstrategien, og at nye inviteres til at bidrage og anvende deres erfaringer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 33
  • 34. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Klima-klog 
 
 Facebook 2018
 
 .. Hurraa, idag har jeg spist 10 hele rosenkål, og de smagte bare super. Mormors køkkenskole er sej. Dagmar og Katrine er de fedeste lærere, selvom de er meget gamle. Også idag har vi hentet en masse grøntsager i skolehaven. Rødbeder, gulerødder, kartofler og de dumme rosenkål. .. Vi lavede kylling, med råkost og smørdampede rosenkål. - og det er altså mærkeligt med de kål. Engang prøvede mor at lokke mig til at spise rosenkål, - føj hvor de smagte grimt. Ikke engang Bella ville have dem, så jeg gemte dem i stolen, ligesom Morten Skildpadde. Nu smagte de bare helt anderledes, og de lugtede heller ikke. Dagmar og Katrine siger, at det er fordi , at de kål vi spiser i skolen er helt friske - lige fra haven. Når man plukker en grøntsag, begynder den ligeså stille at dø, og når kål dør, så bliver det bittert og grimt. Derfor smager det bedst, når det kommer lige fra haven. Nu har mor lovet, at vi også skal have rosenkål i haven.
 
 
 ____________________________________________________________________________
 
 
 
 Omstilling til at indkøbe, tilberede og spise klimavenlig mad, kræver for de fleste af os mere viden om, hvordan man anvender sæsonens friske råvarer, og laver mad fra bunden. For få generationer siden var det en del af enhver husmors eller koks almenkompetence, at kende sæsonens råvarer, og tilberede dem i køkkenet. Siden har vi som befolkning lidt et kompetencetab, hvad det angår. Derfor vil Sønderborg Kommune sikre at læring og vidensdeling om klimavenlig kost, spredes til alle relevante undervisnings- og folkeoplysningsaktiviter.
 
 Den ældre del af befolkningen er vokset op i en madkultur, der i princippet var klimavenlig. Man har spist og tilberedt mere grønt og kartoffel end kød; anvendt de højtydende rodfrugter og kål, og kun i meget begrænset omfang benyttet importeret grønt og frugt. (Appelsiner fik man til jul) De ældre og deres viden, er derfor en stor ressource i forhold til at lave klimavenlig mad. Det ønsker Sønderborg Kommune at anvende i systematiseret form.
 
 Skolehaver giver eleverne viden om fødevarenes vækst og kredsløb, og gør de produkter vi møder i køkkenet og ved måltidet genkendelige, og vedkommende, herunder også i hjemkundskabsundervisningen.
 Derfor ønsker Sønderborg Kommune, at alle børn har adgang til en skolehave.
 
 Nogen kommuner i Danmark, bl. a Odense anvender et færdigt undervisningskoncept baseret51 på den Klimavenlig Kostpyramide. Sønderborg Kommune vil udrulle dette koncept til alle kommuens skoler.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 34
  • 35. 
 
 Udkast - ikke vedtaget ___________________________________________________________________________
 
 Anbefalinger
 
 
 Inden 2020, vil Sønderborg Kommune:
 
 Implementere den Klimavenlige Kostpyramide i folkeskolernes hjemkundskab, og indgå samarbejde med privatskolerne herom.
 
 Sikre at alle børn har adgang til praktisk læring og viden i en skolehave
 
 Tage initiativ til Mormors køkkenskole sammen med ældreorganisationerne. Sådan at frivillige ældre kan bidrage til læring og viden om at lave mad fra bunden, og bruge sæsonens råvarer.
 
 
 
 
 
 Side 35
  • 36. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Mad i fællesskab
 
 24. dec.Facebook 2018
 
 God jul til jer alle familie og venner.
 Vi har haft en fantastisk juleaften. Oline, Søren, Anders og Magda, som vi kender fra madklubben, har været vores gæster. Ungerne var ellevilde. Juleaften med fire reservebedsteforældre, det var sagen. De blev krammet og leget med, så det var en lyst. Menuer stod på rigtig gammeldaws julemad, i lidt ny forklædning. Flæskesteg og and - Frilands selvfølgelig. Magda hjalp til med sovsen. Det er godt nok ikke lige min spidskompetence. Far laver sovsen - det dur ikke ved os. Ungerne er tørnet ind, og nu nyder vi lige en lille spids og en cigar/cerut inden taxaen henter “de gamle”. Det var så dejligt, at vi kunne holde jul på denne måde.
 
 
 ___________________________________________________________________________
 
 
 
 Måltidet - en kæmpe ressource
 
 Måltidet er den mest betydningsfulde sociale begivenhed, som vi har i samfundet. Ved måltidet skaber vi relationer, er i dialog og baner vejen for beslutninger, samtidig med at vi spiser, og nyder mad. 
 De medmennesker som, af den ene eller anden grund, afskæres fra deltagelse i måltider med andre, mister samhørighed og følelsen af at høre til. Ligesom man ved, at mennesker som overlades til altid at spise alene mister appetit og bliver fejlernæret, og presses på deres funktioner.
 
 Måltidet er en kæmpe ressource. Derfor er det vigtigt, at vi som medborgere, arbejder for at vi alle kan deltage i måltider, så ingen ufrivilligt overlades til kun at spise alene. 
 Sønderborg Kommune vil understøtte at mad- og spisefællesskaber kan etableres og vokse.
 
 
 
 Sønderborg er på vej
 
 I Sønderborg kommune er der en solid tradition for at spise sammen, og for at arrangere fællesspisninger i mange forskellige sammenhænge.
 
 I omegnsbyerne og landsbyerne arrangerer borgerne og deres respektive foreninger fælles måltider for områdets beboere, f.eks i Lysabild hvor de lokale foreninger på skift inviterer til fællesspisning en gang om ugen. Den lokale skole lægger lokaler til.
 
 
 Side 36
  • 37. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Andre medborgerforeninger arrangerer suppekøkkener, f.eks ældresagen i Broager, som ofte kan melde fuldt hus med mere en 100 deltagere. Det vides ikke, hvor omfattende disse aktiviteter er, men de kendes i alle områder af kommunen. 
 Disse fællesspisninger er en kæmpe gevinst for kommunen. Det som skabes ud af den samhørighed og medborgerskabs-ånd er uvurderlig.
 
 Der findes dog en del mennesker i kommunen, ældre som yngre, der spiser mere alene end ønsket. Mulighederne for at indtage et sundt, varieret og omkostningsvenligt dagligt måltid i fællesskab med andre er begrænset. Det er derfor ønskeligt at der skabes spisefællesskaber, som er åbne dagligt.
 
 
 
 ____________________________________________________________________________
 
 
 Anbefalinger
 
 Sønderborg Kommune arbejder for:
 
 * at der kan etableres en social-økonomisk virksomhed, hvor lønnede medarbejdere og gæsterne på skift, tilbereder og udbyder et dagligt klimavenligt måltid. Virksomheden kan om muligt, etableres i Sønderborg og relevante mellembyer
 
 * at borgerforeningen, landsbyfællesskaber og andre mad-ildsjæle understøttes i at vedligeholde og udvide de lokale fællesspisninger. Bl.a ved at sikre at der kan stilles egnede lokaler til rådighed.
 
 * at ældre hjemmeboende tilbydes at spise med på plejehjemmene 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 37
  • 38. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Leksikon
 
 
 Om drivhusgasser.
 
 Drivhusgasserne er gasser, som naturligt afgives fra, og indgår i det levendes kredsløb på jorden. Gasserne er vanddamp (H2O,) Kuldioxid (C02,) Methan (CH4), Lattergas.(N2O) De ligger som et beskyttende filter, der populært sagt holder på varmen. Uden drivhuseffekten ville jordoverfladen være for kold til liv. 
52 
 Den menneskelige produktion medfører globalt set, at der udledes så meget drivhusgas, at drivhuseffekten øges så meget, at der pågår en menneskabt øgning af den globale temperatur, så der pågår en risikabel global opvarmning.
 
 Den globale opvarmning ændrer jordens klima, og truer fødevareproduktion, livsbetingelser i udsatte områder og i sidste ende menneskehedens eksistens på jorden. (Kloden klarer sagtens klimaændringerne, det er den jo vant til) Der er enighed mellem verdens nationer om klimatruslen og FNs mål om at reducere den menneskeskabte belastning af drivhuslaget, frem mod 2050. Sådan at den globale temperaturstigning kan holdes på 2. gr. Der er bare ikke enighed om hvordan, og hvor meget hvem skal yde. 
53 
 
 
 Kilde: Bonde Kristensen, Peter el.al: Klimaforandringer i arktisk. www.emu.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Side 38 Drivhusgassernes klimapåvirkning 1 % 57 % 8 % 14 % 17 % 3 % CO2 andet CO2 nedbrydning af biomasse Methan (CH4) Lattergas (N20) C02 (fossile brændsler ) F-gasser
  • 39. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 De fleste forbinder global opvarmning med afbrænding af fossile brændsler (C02). - og klimaindsatsen med reduktion af fossile brændsler. F.eks ved at anvende sol og vind i energisektoren. Produktion af fossil energi, udgør dog kun 60% af klimabelastningen. De resterende 40% stammer fra helt andre aktiviteter, som ikke forsvinder med nok som meget 0-energi.
 
 Den samlede klimabelastning stammer nemlig også fra fældning af skov og anden nedbrydning af biomasse, der ødelægger genoptaget af CO2, (17%) samt ikke mindst udledning af Lattergas og Methan. (22%) 
 
 
 En stor del af klimabelastningen (39%) har altså en anden oprindelse end afbrænding af fossile brændsler og kalder på andre indsatser end de energiorienterede. Den fødevareproduktion og det fødevareforbrug vi har idag, er en stor bidragyder til den ikke fossile del af klimabelastningen, idet den foranlediger, såvel skovfældning, som udledning af lattergas og methan.
 Det danske landbrug har eksempelvis en klimabelastning på 17% af den samlede danske udledning (produktionsregnskab) heraf udgøres de 31% af Methanudledning fra husdyr, og 13% af lattergas fra kunstgødning. 
54 
 
 Regnet i vægtfylde udgør Methan og Lattergas tilsammen, en lille af den mængde drivhusgas der udledes. Det er dog ikke udtryk for deres påvirkning af atmosfæren. De er nemlig hver for sig meget mere isolerende og klimafarlige end CO2. Derfor omregnes Methan og lattergas til CO2 ækvivalenter. Hvor klimaeffekten af Methan er lig med 28 x C02 og Lattergas lig med 300 x CO2. 
 Når man ser klimaregnskaber opgjort i Tons CO2, udtrykker det den samlede belastning, hvor de andre gasser er omregnet til CO2-effekt. Det er meget forvirrende og leder til den misopfattelse at al klimabelastning alene stammer fra afbrænding af CO2. 
55 
 
 
 
 
 
 Om Drivhusgasser i fødevareproduktionen
 
 Det internationale Klimapanel har opgjort at den globale fødevareproduktion har et Klimaaftryk på 31% af den samlede belastning. Det betyder, at hele verdens samlede fødevareproduktion bidrager med 31%, og den produktion er samtidig Identisk med belastningen fra verdensbefolkningens samlede forbrug af fødevarer (Undtaget småskala) 
56 
 Fødevareproduktion er dog mere end blot landbrugsproduktion. Det indeholder også den del af “skovbruget” som omfatter fældning af skov, til græsning eller fødevarebaseret planteavl, energiforbrug osv.
 
 
 Side 39 20
  • 40. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Udledning fordelt på sektorer
 
 Kilde: Concito. Pixiguide til IPCCS femte hovedrapport. 2015
 
 (Det har ikke været muligt at finde data, hvor fødevareproduktion i sig selv, indgår som lagkagetykke)
 
 
 Den samlede belastning for fødevarebelastningen, medregner alle elementer af produktionskæden og er bestykket af:
 * Skovfældning som begrænser CO2 genoptag i foderproducerende land
 * Udpining af jord som ødelægger vækstbetingelser (CO2 optag) og måske endda frigiver CO2
 * Udledning fra foderstofproduktion, F.eks sojabønner, i Afrika og Sydamerika
 * Udledning fra produktion af kunstgødning
 * Udledning af Methangas fra produktionsdyrs prutter og bøvser (Ved kødproduktion)
 * Udledning af lattergas fra anvendelse af kunstgødning i anvendelseslandet
 * Transportbelastning f.eks for foder og gødning der importeres
 * Energi til forarbejdning og lagring i alle produktionsled. 
 
 I de enkelte fødevarers livscyklusregnskab medgår alle ovenstående led. 
 
 En gulerod, som er dyrket lokalt, efter CO2 neutrale dyrkningsmetoder, uden kunstgødning, med beskyttelse af jordens CO2, og tilbageføring af biomasse, får en meget begrænset produktionskæde og et meget lille klimaaftryk.
 
 Et kg. oksekød, har derimod en produktionskæde, hvor der medgår store belastninger. Det gælder også selvom koen er opdrættet lokalt, og til dels for økologisk oksekød. (31% af landbrugsudledningen i Danmark er Methan fra husdyrprutter, og en øko-ko prutter som en konventionel)
 Side 40 13 % 25 % 3 % 18 % 14 % 27 % Industri Transport Ejendomme Affald og spild Skovbrug og landbrug Transport 21
  • 41. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 Kilde: Landbrugsinfo. 13-01-2010
 
 
 
 
 
 
 Om regnemetoderne
 
 Klimaaftryk eller klimabelastning er udtryk for hvor meget CO2 eller rettere CO2 ækvivalent drivhusgas der udledes enten fra:
 * en bestemt produktionskæde (Livscyklus)
 * fra en geografisk enheds totale produktion. 
 
 Der findes altså to slags klimaregnskaber, som er smarte på hver sin måde. Nemlig det forbrugsorienterede regnskab og det produktionsorienterede regnskab.
 
 Koyoto-protokollen foreskriver, at alle lande udfører et produktionsorienteret regnskab, og når de lægges sammen får man regnskabet for den samlede globale udledning af drivhusgasser. 
 På globalt plan er udledningen fra produktionen identisk med udledningen fra forbruget, da klimaregnskabet måler på den menneskeskabte udledning. 
 
 
 
 
 Side 41 Livscyklusregnskab for oksekød 22
  • 42. 
 
 Udkast - ikke vedtaget 
 På nationalt plan eller i andre mindre enheder er forbrug og produktion dog ikke identiske, da der føres varer ud og ind af området. (Lokalt eksempel) Generelt set vil det være sådan i den vestlige verden, at det forbrugsorienterede regnskab viser en langt større belastning, end det produktionsorienterede, da verdens goder ikke er ligeligt fordelt. Således vil en indbygger i Danmark gennemsnitligt set foranledige udledning af 19T drivhusgas pr. år, mens vi kun udleder 11T pr. år, når man fordeler belastningen fra den danske produktion ligeligt ml. os. 
57 
 Derfor giver det mening at anvende begge regnskaber i klimaindsatsen, det ene kan bruges når man vil regulere det vi producerer og den anden, når man vil skabe ændringer via regulering af forbrug.
 
 
 
 Produktionsregnskabet
 
 Opgør klimaaftrykket for en produktionsenhed inden for en geografisk enhed. F.eks har vi tal for hele Danmarks produktionsbaserede klimaaftryk, tal for aftrykket af energiforbruget i Sønderborg kommune, og tal for aftrykket af den samlede danske landbrugsproduktion. Fælles for de produktionsbaserede regnskaber er at de konterer belastningerne, i de lande hvor produktionen foregår. Det foder og den kunstgødning der medgår til dansk landbrugsproduktion tæller derfor med i de Afrikanske og Sydamerikanske lande hvor produktionen foregår. 
 
 Her medregnes klimabelastninger for: 
 * De ingredienser som er medgået til produktionen, f.eks frø, foder og kunstgødning. 
 * Produktionsmidlerne. Feks moderkoen eller grisen, andel af moderdyr og bygninger. (hvis relevans)
 * Energi som anvendendes i alle led 
 
 
 
 Forbrugsregnskabet
 
 Opgør klimaaftryk for de enkelte varer og varegrupper som indgår i det personrelaterede forbrug. Her følger man produktkæden fra start til slut eller jord-til-bord, hvor belastninger af de aktiviteter der klargør jorden også regnes med. Her ses der bort fra geografiske grænser, og belastningen af den kunstgødning og de foderstoffet som importeres tælles også med.
 Regnskabet her er rigtigt smart, når man skal opgøre det aftryk, som afsættes af et givent forbrug. F.eks vores kost eller bestemte fødevarer. Det taler direkte til den enkelte forbruger, og gør det muligt at kende effekterne af en given handling, uanset om de bliver afsat her eller i Sydafrika.
 Den Klimavenlige kostpyramide og klimatermometeret er en jord til bord beregner.
 
 I livscyklusregnskabet medgår:
 * Forberedelse af produktionen (F.eks klargøring af jord)
 * Produktion, dyrkning af grøntsager, dyrehold til kødvarer og mælkeprodukter 
 * Forarbejdning af produkterne. F.eks vaskning, eller skæring, snitning
 * Forarbejdning. Frysning, tørring osv.
 * Pakning og emballage og de ingredienser som medgår her.
 * Lagring
 * Salg 
 * Forarbejdning i køkken
 
 
 
 Side 42 23
  • 43. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Noter
 www.madkulturen.dk1 Chrintz,Torben. 2015. Pixiguide til IPCCs femte hovedrapport. Concito marts 20152 Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
3 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012. Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en4 varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. www.madkulturen.dk5 Forbrugerrådet Tænk. 2014: Analyserrapport om lokale fødevarer. Tænk. maj. 20146 Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en7 varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. URBACT II. 2012. Creating Space for sustainable food systems in urban communities. - Practical approaches and8 examples for cities. URBACT II. Thematic Network. Sustainable Food in Urban communities. 2012-2015. Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en9 varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. Chrintz,Torben. 2015. Pixiguide til IPCCs femte hovedrapport. Concito marts 2015:10 Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en11 varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. Goodland, Robert and Jeff Anhang. 2009. Lifestock and climate change. - What if the key actors in climate change are12 cows, pigs and chicken. ? World Watch Institute. 2009
 Det bemærkes at de klimaberegninger artiklen her kritiserer ikke er de seneste fra FN, men beregningsmetoden fra 2006. Der er dog stadig et vist gab ml. Goodlands beregninger og så FNs fra sidste statusrapport i 2014.
 Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til13 en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. 
 Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012. Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
14 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012. Side 43
  • 44. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Edelenbos, Merete; Ulla Kidmose et.al. 2010: Udredning af hvordan holdbarhed og kvalitet af frugt og grønt påvirkes af alder og15 anvendte metoder. Rapport. Institut for fødevarekvalitet og institut for havebrugsproduktion. Det jordbrugsvidenskabelige fakiltet. Årjhus Universitet. 2010 Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
16 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012. Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en17 varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. Thors.en, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
18 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012 Thors.en, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
19 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012 Thors.en, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
20 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012 Tetens, Inge er. al. 2013. Evidensbegrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU sept. 2013.21 Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en22 varmere klode. Det Etiske Råd. 2010 Københavns Madhus 2014: Redegørelse om økologi 2014 - 2015. Hvad skal der til for at nå 90% økologi. Rapport.23 2014 Elle, Jens Christian. 2003: Det velduftende plejehjem. - På sporet af en ny mad og måltidskultur i den offentlige sektor.24 PhD afh. DTU. Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk25 Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk26 Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk27 Miljøstyrelsen, rapporten Kortlægning af madaffald i servicesektoren Detailhandel, restauranter og storkøkkener tal28 fra 2014 Tal om madspild. Stop spild af mad. www.stopspildafmad.dk29 Folketinget 2015: L 164. Forslag til Udbudslov. Dec. 2014 - Fremgår af medfølgende betænkning/vejledning
30 O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food31 systems. Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011. https://www.pret.com/en-us/32 http://www.bondensmarked.no33 Side 44
  • 45. 
 
 Udkast - ikke vedtaget http://www.brimi-seter.no/smak-pa-maten/34 Carey, Joy 2011: Who feeds Bristol. A baseline study of the food systems, that serves Bristol and the Bristol35 city region. Report. march.2011. http://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/populaer-taghave-aabner-restaurant-i-himmel-drivhus36 http://odenseff.dk37 udtalelser fra Folkemødet om madkultur i Sønderborg. jan. 201538 Danmarks statitstik. 2013: Grøntsager og jordbær på friland.i 2012. Nyt fra Danmarks Statistik. nr. 517. 3.39 sept. 2013 Danmarks statitstik. 2013: Grøntsager og jordbær på friland.i 2012. Nyt fra Danmarks Statistik. nr. 517. 3.40 sept. 2013 Forbrugerrådet Tænk. 2014: Analyserrapport om lokale fødevarer. Tænk. maj. 2014
41 O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food42 systems. Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011. O.`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.43 Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011
 O.`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.44 Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011
 O.`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.45 Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011
 Jensen, F.S. m. fl. 2012: Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder.46 Miljøministeriet 2012 
 
 Skov og Landskab. LiFE, Københavns Universitet 2008: Konceptmodel for terapirhaven Nacadia. Københavns Universitet. 2008
 
 O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems.47 Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011. Kudahl, Søren 2013: Mange danskere drømmer om at flytte på landet. Artikel. Kommunernes landsforening. 14.okt.48 2013 Ministeriet for By,Bolig- og Landdistrikter. Pressemeddelelse. 27. april. 201549 Side 45
  • 46. 
 
 Udkast - ikke vedtaget Johansen, Pia Heike; Hannibal Hoff og Ask Greve Jørgensen. 2015: Land og by og mad. - En undersøgelse af50 potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer. Center for landdistriktsforskning. Syddansk Universitet. 2015.
 Jensen, Kirsten og Kirsten Marie Pedersen: 2012: Klimavenlig mad - en lærervejledning. UC Lillebælt. 201251 Christensen, Bondo Peter og Lone Els Egebo 2008: Drivhusgasser og drivhuseffekt. EMU52 FNs klimapanel. http://www.ipcc.ch53 Kristensen, Troels og Peter Lund 2011: Kvæg og Klima. Udledning af drivhusgasser fra kvægbedriften med fokus på54 metan emissionen. DCA-Rapport nr. 001 dec. 2011 Universitet. DCA. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Christensen, Bondo Peter og Lone Els Egebo 2008: Drivhusgasser og drivhuseffekt. EMU55 Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til56 en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010 Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til57 en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010 Side 46
  • 47. Referencer Carey, Joy 2011: Who feeds Bristol. A baseline study of the food systems, that serves Bristol and the Bristol city region. Report. march.2011. Carlsson-Kanyanama, Annika, 2010: Fødevarernes klimabelastning - Hvordan kan en klimavenlig kost se ud. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. Christensen, Bondo Peter og Lone Els Egebo 2008: Drivhusgasser og drivhuseffekt. EMU
 Chrintz,Torben. 2015. Pixiguide til IPCCs femte hovedrapport. Concito marts 2015: Danmarks statitstik. 2013: Grøntsager og jordbær på friland.i 2012. Nyt fra Danmarks Statistik. nr 517. 3. sept. 2013 Edelenbos, Merete; Ulla Kidmose og Marianne Berthelsen. 2010: Udredning af hvordan holdbarhed og kvalitet af frisk frugt og grønt påvirkes af alder og anvendte metoder efter høst. Rapport. Institut for Fødevarekvalitet og Institut for havebrugsproduktion, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Århus Universitet. 2010 Elle, Jens Christian. 2003: Det velduftende plejehjem. - På sporet af en ny mad og måltidskultur i den offentlige sektor. PhD afh. DTU. Goodland, Robert and Jeff Anhang. 2009. Lifestock and climate change. - What if the key actors in climate change are cows, pigs and chicken. ? World Watch Institute. 2009 FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport Global Food Losses and Food Waste og FN rapport "Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing - tal fra 2011 og 2012 Forbrugerrådet Tænk. 2014: Analyserrapport om lokale fødevarer. Tænk. maj. 2014
 
 Folketinget 2015: L 164. Forslag til Udbudslov. Dec. 2014
 
 Holm, Lotte. 2010: Klimavenlig kost - hvordan? - et forbrugersociologisk perspektiv. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010. 
 
 Jensen, F.S. m. fl. 2012: Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder. Miljøministeriet 2012.
 
 Jensen, Kirsten og Kirsten Marie Pedersen: 2012: Klimavenlig mad - en lærervejledning. UC Lillebælt. 2012
 
 Johansen, Pia Heike; Hannibal Hoff og Ask Greve Jørgensen. 2015: Land og by og mad. - En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer. Center for landdistriktsforskning. Syddansk Universitet. 2015.
 
 Kristensen, Troels og Peter Lund 2011: Kvæg og Klima. Udledning af drivhusgasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen. DCA-Rapport nr. 001 dec. 2011 Universitet. DCA. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
 
 Kristensen, Troels; Lisbeth Mogensen og John E. Hermansen. 2010. Klimabelastningen ved produktion af oksekød. Artikel i Kvæg Info. 13.01.2010
 
 Kristensen, Kristina: Bæredygtige Indkøb og omlægning til økologi i storkøkkener. Vestas.
 

  • 48. Kudahl, Søren 2013: Mange danskere drømmer om at flytte på landet. Artikel. Kommunernes landsforening. 14.okt. 2013
 
 Københavns Madhus. 2014: Redegørelse om økologi 2014-2015. Hvad skal der til for at nå 90% økologi. Rapport 2014.
 
 Kampagnen Stop Spild af mad: Madspild i tal. Review. www.stopspildafmad.dk
 
 Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II tal fra 2015 Ministeriet for By,Bolig- og Landdistrikter. Pressemeddelelse. 27. april. 2015
 
 Miljøstyrelsen, rapporten Kortlægning af madaffald i servicesektoren Detailhandel, restauranter og storkøkkener tal fra 2014
 
 Mogensen, Lisbeth; Ulla Kidmose; John E. Hermansen. 2009: Fødevarers klimaaftryk - Sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af madspild. Baggrundsnotat. Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Institut for Fødevarekvalitet
 
 Måltidstænketanken. 2015: Vores måltider - Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner. Måltidstænketanken. April 2015.
 
 O`Hara, Jeffrey K. 2011: Market Forces - Creating jobs through public investment in local and regional food systems. Union of Concerned Scientiest. Citizens and Scientist for envorienmental Solutions. University of Cambridge. 2011.
 
 Olesen, Jørgen E, 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. Artikel i Vores mad og det globale klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 2010.
 
 Pedersen, Agnes et al. 2013: Danskernes Kostvaner. 2011-2013. DTU. Fødevareintituttet, afdelingen for ernæring. 2013.
 
 Salomonsen, Jonas. 2010: Din mad giver kloden hedeslag. Artikel i videnskab.dk. 18.nov,2010
 
 Skov og Landskab. LiFE, Københavns Universitet 2008: Konceptmodel for terapirhaven Nacadia. Københavns Universitet. 2008
 
 Kampagnen Stop Spild af Mad: www.stopmadspild.dk
 
 Tetens, Inge er. al. 2013. Evidensbegrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU sept. 2013.
 
 Thorsen, Anne Vibeke; Lisbeth Mogensen, Michael Søgaard Jørgensen og Ellen Trolle. 2012:
 Klmaorienterede Kostråd. Rapport. DTU. Fødevareinstituttet. Afdelingen for ernæring. 2012.
 
 URBACT II. 2012. Creating Space for sustainable food systems in urban communities. - Practical approaches and examples for cities. URBACT II. Thematic Network. Sustainable Food in Urban communities. 2012-2015.