Medarbejder fra forskellige dele af organistionen skal gå mere i samme retning, når de skriver til web. Vi starter uden for tekstens verden. Hvad er brugervenlighed? Hvem er de primære og sekundære målgrupper? Journalistiske skriveteknikker blandes med Roy Peter Clarks skriveteknikker, der skaber det levende sprog. Dagen spænder mellem oplæg og skriveøvelser - med god tid til feedback til hver enkelt.
Sikkerhedsarkitektur i det danske sundhedsvæsen (v13)
Web-tekst kursus for Høje-Taastrup kommune I
1. Effektive og levende
tekster til web
Høje-Taastrup Kommune,18 dec. 2012
Underviser: Pia Thomsen, kommunikationsrådgiver
2. Del 1
Hvad er brugervenlighed?
Hvorfor tekster på web er bestemt af vores adfærd og vaner
på nettet.
Del 2
Tæt på målgrupperne: Hvem skal læse din tekst?
Hvorfor kort sprog og FAKTA er godt.
Del 3
Tænk i budskaber og dét som din modtager skal gøre;
call-to-actions.Tekstens nøgleord og søgeord.
Del 4
Web-teksten form: Byg den op i tre dele.
Websproget er aktivt, levende og let at læse.
Opsummering
3.
4. De 7 gode web-skriveråd
1. Tænk i brugervenlighed: skriv kort og vær
gavmild med FAKTA, din modtager forstår
2. Tænk modtagerorienteret; skriv til et menneske
3. Skriv journalistisk; hvad er det vigtigste budskab?
4. Mix de vigtige nøgleord og søgeord ind i din tekst
5. Formuler det læseren skal gøre, når teksten er læst
(call-to-actions).
6. Opbyg tekster, der kan ”skannes” (fortællende
overskrifter, resumé, brødtekst – med lister)
7. Skriv aktivt og konkret; udsagnsled og grundled tæt
ved hinanden – og lidt mere mundtligt
5.
6. • Lær af brugerne:
Lav enkle brugertest
(5 personer – x 2 test)
• Sæt brugerne
på den røde løber:
Giv dem kort og klar
information,der er let
at forstå og finde
Kilde: www.useit.com
9. Hvad gør vi på nettet?
1. Søger ny viden (togtider, aktiekurser, adresser …)
2. Foretager interaktive handlinger:
bestiller nyt pas, tegner abonnement, overfører penge,
deler info med hinanden, finder kontaktpersoner
3. Fristes af underholdning
4. Dyrker og udvikler netværk via sociale medier
5. Køber varer: e-handel stiger støt
10.
11. Brugernes udfordringer på web
- Finder vi den information, vi søger efter?
let og hurtigt?
- Får vi et præcist svar, vi kan bruge?
- Oplever vi sitet som tilgængeligt - modtagerorinteret?
- Forstår vi sitets og sprogets logik (menuer, begreber)
- Understøtter den grafiske form, fotos og IA
(strukturen) selve indholdet?
12.
13.
14. Kend skovbyggelinjen, hvis du skal bygge op
ad skov
Skovbyggelinjen er en usynlig linje i 300 meters afstand fra
skoven. Hvis du skal bygge hus eller andet op ad skov, skal der
være en afstand på 300 meter til skoven.
Reglen gælder for alle offentlige skove over ½ ha og for nye,
private skove på 20 ha. eller mere, se også naturstyrelsen.dk
Skovbyggelinjen betyder, at vi kan:
sikre skovenes værdi
opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for planter
og dyr
beskytte skovene mod blæst.
15. Brugerundersøgelser viser alt det svære
HJÆLP! Hvad handler det om? Er jeg målgruppen?
Misforstår navigationsord – eller fagsprog
Tror, et emne er placeret et andet sted, end det faktisk
er
Overser information og links, selvom de er der
Selvhjælpsfunktioner eller tekst er
afsenderorienterede – rammer ikke modtagerens
behov
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23. Mobil kommunikation kræver endnu
mere brugervenlighed
I 2013-14 vil et site blive besøgt via
smartphone af mindst halvdelen af
de besøgende.
60 % af alle brugere forventer, at en hjemmeside åbner
på mobilen inden for 3 sekunder.
Kilde: Compuware,What users want form mobile,2011
24. Udfordringerne for kommunerne
i forhold til brugervenlighed mht. tekster
Som myndighed kan man nemt føle, at sproget skal
afspejle en vis autoritet.
Traditionerne fra skriftsproget kan flytte med over på
web (akademisk form, lange sætninger osv.).
Tendens til at holde fast i interne begreber og
fagsprog - versus: hvad er modtagerens behov? Hvad
vil jeg gerne have, at modtageren skal gøre nu?
Flere?
25. Hvem har det især svært i
kommunikationen med kommunen?
- Ældre der ikke er fortrolige med nettet –
og svage borgere
- Tilflyttere der er ved at lære dansk
-Yngre voksne: Hver 3. mellem 18-35 har problemer med
at kommunikere digitalt med det offentlige
Kilde: Dansk IT og Rambøll Management,
Rapport fra 23.08.12
32. Når du ser målgruppen for dig …
Kan man bedre forstå, hvilken viden, de har behov for
Regne ud, hvad de nok ved i forvejen
Pejle sig ind på deres situation - mulige holdninger
Resultat:
Din tekst bliver menneskelig.
Den former sig som en besked til et andet
menneske af kød og blod.
33. PERSONA 1
Tine Jørgensen, 35 år
- Tandtekniker
- Interesseret i kultur og historie
- Interesser: Havearbejde,
håndboldtræner
- Elsker at rejse
- Bor i hus i udkanten af Århus,
- Gift; 2 børn
34. Øvelse 1
HVEM skriver du til?
Googl fotos af dine 2 vigtigste persona’er og
sæt enkelte data på:
• Alder, beskæftigelse og uddannelse
• civil status
• bopæl – evt. interesser
• Type
36. Når vi læser
trykte tekster:
• Modtagelig
• Indstillet på tygge os vej
gennem teksten;
”læsning tager tid”
• Forståelse for at vigtige
pointer både kommer
først, sidst – og
undervejs
Når vi læser på nettet:
• Utålmodig; kort lunte
• Spare tid
• Kritisk
• Ude på oplevelser
• Handler selvstændigt
• Forventer dialog
• Ikke trofast
• Opgiver let
• ”Surfer”
37.
38. ” Net-læsere skimmer mere end de læser.
Og det er 25% langsommere at læse på en
pc-skærm end på papir. ”
” Det er ikke mærkeligt, at folk forsøger at
reducere antallet af ord, de læser ”. ”
Børge Kristensen, www.contentwise.dk
Jakob Nielsen,brugervenlighedsekspert, www.useit.com
39.
40. Dit køretøj må køre i tomgang i 1 minut
Reglen gælder, hvad enten du kører:
Personbil
Varevogn
Lastbil
Bus
Motorcykel
Knallert
Hvis du overtræder reglen, får du en bøde. Sagen behandles som
en politisag.
Hvornår gælder reglen ikke?
1- minutsreglen gælder ikke, når du holder i trafikkø eller så
længe motorkraften er nødvendig, f.eks. hvis du kører skralde-
vogn, ambulance eller bruger kran/lift til af- eller pålæsning af køretøj.
41. Hvis du har brug for at køre i tomgang
i mere end 1 minut
Hvis du har spørgsmål til reglen, fordi du har brug for at køre i
tomgang i længere tid, som ambulancefører, kranfører
eller andet, skal du kontakte …../ finde flere oplysninger, ….
,
Reglen om tomgangskørsel i 1 minut har vi haft siden 1990
i Høje Taastrup Kommune. Ligesom de andre kommuner i
Region Hovedstaden.
.
50. Handicaprådet arbejder for de bedste vilkår for
de handicappede
Handicaprådet skal medvirke til, vi får skabt de bedste vilkår
for mennesker med handicap i Høje-Taastrup Kommune.
Er du borger eller pårørende i Høje-Taastrup Kommune, kan du
altid kontakte os med spørgsmål og forslag. Skriv til
handicapraadet@htk.dk eller ring:, tlf. 43591711.
Opgaver vi løser:
• Handicaprådet skal høres om initiativer, som har betydning for
personer med handicap.
• Handicaprådet behandler lokalpolitiske spørgsmål, som har
betydning for mennesker medhandicap.
Hvis du vil vide mere om, hvordan Handicaprådets opgaver ligger
på linje med Det Nationale Handicapråd, kan du læse mere her: link
51. Alle handicappede og pårørende i kommunen
kan kontakte Handicaprådet
Har du ønsker, forslag eller spørgsmål, hører vi gerne fra dig.
Skriv eller ring til os:
handicapraadet@htk.dk
Høje-Taastrup Kommune,
Social- og Handicapcentret, Handicaprådet,
Bygaden 2, 2630 Taastrup.
Tlf.: Sekretariat for Handicaprådet
Anette Ciraklar tlf. 43591711, e-mail: anetteci@htk.dk
Susanne Strandkjær tlf. 43591650, e-mail: susannest@htk.dk
Hvem er medlem af udvalget?
52. Øvelse 2
Kortlæg budskaberne – og skriv bagefter
1.Tag fat i papir og pen.
2. Find hovedbudskabet i en sag/tekst:
Hvad er emnets vigtigste pointe/kerne? Hvad
er underbudskaberne? Find mindst 3 – max. 7.
Sig budskaberne højt for din sidemand.
3. Udfold budskaberne ét efter ét i din tekst.
52
53. SEO-optimerede webtekster bygger på
et mix af nøgleord og søgeord
Søgeord:
De ord, webbrugerne søger på,
f.eks. sygesikringsbevis,gult sundhedskort,
sygesikringskortet, sundhedskort Høje-Taastrup
Kommune (via Google+)
Nøgleord:
Dine egne faglige ord/begreber,
der er vigtige for dit emne (navneord og stedord)
54. Hvorfor SEO?
Gode præcise nøgleord og søgeord, der
gentages, giver jer en god placering
på Google og i andre søgemaskiner.
Webbrugene kommer direkte ind
på undersider, f.eks. fra Google, når man
søger på nyt sygesikringskort Høje Taastrup
55. Tjek, at du har nøgleord og søgeord med
Se efter, at dine vigtige ord (nøgleord) og de søgeord,
du tænker, brugerne søger på, går igennem hele
teksten.
Gentag dem gerne: Skriv det gule sygesikringskort –
ikke ”det” eller ”kortet”
Placer de vigtige ord i overskrifter, i lister og
i starten af sætningerne.
57. Dine budskaber fører dig frem
til de meningsfulde call- to-actions
Skal din modtager:
Orienteres?
Få mere at vide her: www.htk.dk – eller eksternt (Læs
mere: http://oim.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-
regioners-styrelse.aspx . (samarbejdspartnere og
interessenter)
Læse dybdegående? (f.eks. strategier i pdf)
Gøre noget? (download, kontakt, udfyld formular,
indtast nemID)
58. Præcise Call-to-actions gør borgere,
erhvervsliv og andre selvhjulpne
Digitaliseringen opleves som
meningsfuldt og effektivt
59. Øvelse 4:
Fra budskaber til gode call-to-actions
1. Skriv overskrift, evt. resumé, og brødtekst ud fra
dine budskaber. Tjek, at du får emnets
vigtige nøgleord og søgeord med fra start til slut.
2. Forbind dine budskaber med call-to-actions
– og afslut tekstblokkene med links og oplysninger,
der guider videre. Skal din læser orienteres ,læse
dybdegående – eller gøre noget?
60.
61. Byg teksten op i 3 dele – generelt
1. En informativ overskrift (+nøgleord)
- ikke fagtung eller indforstået
- med det vigtigste søgeord/nøgleord – byggetillad.
- som helsætning: udsagnsordet skaber kontakten til
din læser (får, giver, henter, hjælper)
2. Resumè af selve teksten
- emnets vigtigste budskaber/konklusioner
3. Brødteksten
- selve teksten, med lister så snart du kan
- call-to-action efter de fleste tekstblokke
62.
63.
64.
65. Brug tid på overskrift og resumé
• Overskrift og resumé bestemmer om resten af
teksten bliver læst, om din læser finder frem til links,
dokumenter mv.
• Vend tilbage til overskrift og resumé og ret til,
når brødteksten er skrevet.
66. Skriv 2-5 linjer per tekstblok
- max.10-12 ord per linje
Hvorfor ?
Læseren kan koncentrere sig om én mening ad gangen
– én helhed.
Læseren kan springe forfra og nedefra ind i teksten.
Brugerundersøgelser fortæller,at læseren læser dobbelt
så meget,hvis afsnit og sætninger er korte.
67.
68.
69.
70. Husker du de gode træk fra skriftsproget ?
Skriv konkret (bus og tog, ikke kollektiv transport).
Skriv aktivt og vedkommende (unge under 25 år,
ikke yngre borgere.
Vær opmærksom på svære ord og fagudtryk.
71. Navneord: de stærke muskler
- Begreber, emner, faglige områder (bistandsloven)
- Forvaltninger, andre aktører (kulturudvalget, byrådet)
- Målgrupper, interessenter (plejepersonalet,
børnefamilier)
Læg gerne navneord og udsagnsordet, der hører til,
tæt op ad hinanden i sætningen
Husk: Tjek, at navneordene også ligger nederst
på abstraktionsstigen
72. Sproget på web er både fagligt/faktuelt
og menneskeligt
Brug et aktivt sprog: opløs verbalsubstantiverne
offentliggørelse,henstilling,udfyldning
Skriv ligeværdigt: du - vi
(ikke kun Høje-Taastrup Kommune)
73. Udsagnsordet er diamanten i sproget
Hold fast i udsagnsordene,så du opløser de
passive navneord (verbalsubstantiver).
Eksempler:
- I en rapport redegør vi for, hvordan … (redegørelse).
- Byrådet har besluttet, det er tilladt, at … (beslutning).
- Projektet betyder, vi kan udnytte de offentlige
ressourcer bedre … (bedre udnyttelse af…).
74. ” Trafikstøjhandlingsplanen stiller ikke krav til konkrete foranstaltninger
til at nedbringe vejstøjen fra de kortlagte strækninger på Hveen
Boulevard og Roskildevej, men gennemgår forskellige virkemidler til at
reducere støjen. Blandt mulige virkemidler for de pågældende
vejstrækninger peger trafikstøjkortlægningen særligt på udlægning af
støjreducerende asfalt og støjafskærmning. ”
Byrådets (?) trafikstøjplan viser forskellige forslag, der kan
bringe trafikstøjen ned mellem Hveen Boulevard og Roskildevej:
- Støjreducerende asfalt
- Støjafskærmning
Få et overblik over planen her: trafikstøjplan 2013
Forslagene er endnu ikke konkrete krav, vi som kommune
skal efterleve.
75.
76. Øvelse 6:
Tag en ny tekst frem, som du arbejder på
for tiden – eller fortsæt med din budskabstekst
Byg teksten op i 3 dele: en meningsfyldt overskrift,
resumé og brødtekst – og hold fast i korte sætninger
og meget gerne lister.
Skriv konkret.
Opløs passivt sprog og skriv udsagnsordet i nutid.
Definer grundleddet.
Vær ikke bange for at skrive mere mundtligt og
direkte i din tone.
77. Det enkle sprog
- får du frem, hvis du forestiller dig, at du skal fortælle en
ven om emnet i telefonen
Resultat:
- Dine tone bliver mindre formel
- Dit sprog vil passe bedre til målgruppen
- Dine budskaber kommer ét efter ét
- Læseren tænker: Ja, det kommer mig ved!
78.
79. Fra skriftsprog til websprog
Den rette vejledning, den bedst mulige/den mest præcise
Ligeledes: også
Lægger vægt på: bakker op om / mener det er vigtigt,
denne og dette: kan tit undværes
endvidere,efterfølgende : slettes
indsende: sende
80. De 7 gode web-skriveråd
1. Tænk i brugervenlighed: skriv kort og vær
gavmild med FAKTA, din modtager forstår
2. Tænk modtagerorienteret; skriv til et menneske
3. Skriv journalistisk; hvad er det vigtigste budskab?
4. Mix de vigtige nøgleord og søgeord ind i din tekst
5. Formuler det læseren skal gøre, når teksten er læst
(call-to-actions).
6. Opbyg tekster, der kan ”skannes” (fortællende
overskrifter, resumé, brødtekst – med lister)
7. Skriv aktivt og konkret; udsagnsled og grundled tæt
ved hinanden – og lidt mere mundtligt
81. Sådan kommer du videre …
I morgen:
Arbejd videre med 3-4 skriveråd, hvor du
straks kunne se en effekt (og blev glad)!
Øv dem i en uges tid.
Næste uge
Tag fat på 1 eller 2 nye skriveråd; øv dem i
en uges tid – kombineret med de første.
Osv.
82. Litteraturliste – via www.amazon.uk
Dónt make me think, Steve Krug (2006)
Letting go of the words, Janice Redish (2007)
Hot text,Web Writing That Works, Jonathan and
Lisa Price (2002)
Writing for the Web, Crawford Kilan (2007)
Killer web content, Gerry McGovern (2006)
Homepage Usability, Jakob Nielsen, Marie Tahir (2001)
Se også: www.useit.com
83. ” Det elektroniske medium er koldt, så hvis
du vil knække isen mellem dig selv og
dine brugere, skal dit sprog have en vis
varme. Skriv som et menneske.”
Jonathan and Lisa Price, 2002
Hot Text,WebWriting ThatWorks