Forfatter A/S - Sådan udgiver du en bog og opbygger en business omkring den.

FORFATTER A/S
Af J. Felland ©, www.FORFATTER-AS.dk
1
FORFATTER A/S
Sådan udgiver du en bog
og opbygger en "business" omkring den
af
Jan B. Felland
* * * * *
Publiceret af
Kreaktor Media 2011
* * * * *

FORFATTER A/S
2
FORFATTER A/S
Sådan udgiver du en bog
og opbygger en "business" omkring den
Copyright © 2011 by Jan B. Felland
All rights reserved
Omslag: Christina Daugaard
Printed by Scandinavian Book
ISBN 978-87-994230-2-6 (Paperback)
ISBN 978-87-994230-1-9 (PDF e-bog)
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner
eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan, og
kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Advarsel og ansvarsfraskrivelse
Informationerne i denne bog tilbydes i den forståelse, at de
ikke indeholder juridisk, økonomisk eller anden form for
professionel rådgivning. Personer, som måtte ønske den
slags service, henvises til en kompetent professionel. Selvom
forfatteren har udvist store anstrengelser for at sikre
indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler.
Hverken udgiveren eller forfatteren påtager sig nogen form
for ansvar for nogen form for skade eller tab, som måtte
opstå som følge at brugen af denne bog. Denne bog er ikke
komplet fyldestgørende. Nogle læsere må ønske, at
konsultere andre kilder for supplerende informationer.

FORFATTER A/S
5
BILAG
NYTTIGE LINKS [263]
KØREPLANER/TJEKLISTER [265]
OM FORFATTEREN [270]

FORFATTER A/S
6
"Vi bevæger os ind i en verden, hvor
jeg som forfatter ikke behøver hverken
forlag, grossist eller boghandel for at
nå min læser.
(Douglas Rushkoff, medieteoretiker)

FORFATTER A/S
7
00 Intro
Mange skriver, fordi de ikke kan lade være. Fordi de
elsker at formulere sig, elsker at digte, finde på
fortællinger eller formidle faglig viden. For mange
forfattere giver dette i sig selv en vis tilfredsstillelse,
men kun sjældent en stor indtægt.
Sådan behøver det ikke at være længere. Den
digitale udvikling spurter derudaf og er godt i gang
med at forandre hele ”landskabet” i bogbranchen.
I "den gamle verden" var forfattere
leverandører af manuskripter til forlag og fik nogle få
procent royalty for ulejligheden.
I "den nye verden" er det forfatterne, der
styrer processen fra bogidé til udgivelse, salg og
markedsføring. Det er forfatterne, som ejer alle
rettigheder til manuskriptet og desuden udvikler andre
ydelser og produkter, som kan bidrage til
indtjeningen. Og i den nye verden tænker forfattere
globalt. Den teknologiske udvikling og ændret
forbrugeradfærd har gjort det langt nemmere og
billigere, end det var for blot nogle få år siden. Det er
mulighedernes vindue for alle, der kan skrive – eller få
skrevet - en bog.

FORFATTER A/S
8
Men det hele bliver kun muligt, hvis den enkelte
forfatter ikke kun identificerer sig selv som "forfatter" i
traditionel forstand. Du skal vende situationen på
hovedet og se dig selv som ”købmand”, som en
selvstændig "forretning", med kontrol over alle
rettigheder og aktiviteter. Husk, at det er dig som
forfatter, der skaber bogens grundlæggende værdi.
Indholdet. Alt det andet (layout, publicering, salg,
markedsføring etc.) er sådan set bare nødvendige
følgeopgaver. Hvorfor er det så ikke dig, der styrer
processen og optimerer den
indtjening, du kan få på dit
indhold? Skyldes det
bekymring over udsigten til
høje omkostninger til
layoutere, bogtrykkere og
markedsføring? Penge, du
ikke ønsker at investere i
projektet, fordi du dermed løber en risiko for
økonomisk tab? Old school! I den nye digitale
virkelighed kan den slags klares for næsten ingen
penge, og dermed er den økonomiske risiko minimal.
Vend derfor din selvopfattelse 180 grader rundt. Vær
dit eget forlag og firma, og tænk som en virksomhed.
Vær "Forfatter A/S". (Du behøver naturligvis
ikke oprette et aktieselskab, jeg bruger kun A/S’et for
at signalere ”virksomhed”). Væn dig til, at det, du
beskæftiger dig med, ikke er bøger, men business. Du
skriver ikke en bog, men fremstiller et kommercielt
produkt.
Dermed skal du også vænne dig til at se med
"Vær dit eget
forlag og firma,
og tænk som en
virksomhed ...

FORFATTER A/S
9
et åbent sind på "markedet", og hvad du kan tjene
penge på, bredt set. Måske skal du slet ikke tjene på
at udgive bøger. Måske skal din bog være gratis, som
markedsføring af dig som ekspert på området, så du
kan tjene på foredrag, personlig rådgivning eller noget
helt tredje? Der er mange muligheder, og du skal finde
din forretningsmæssige vej. Jeg håber at kunne være
med til at kortlægge landskabet for dig, så du bedre
kan manøvrere.
Stort potentiale
Den relativt nye trykketeknik print on demand åbner
mange nye muligheder, som vi skal se nærmere på
senere i bogen, men i disse år er det nok især e-
bøgernes fremkomst, der tiltrækker sig opmærksom-
hed i bogbranchen. Jeg vil derfor lige give dig en
føling med potentialet i de digitale forandringer, især
manifesteret i salget af e-bøger.
Internationalt set er e-bøger nemlig et marked
i eksplosiv vækst. Alene i USA blev der i tredje kvartal
2010 solgt e-bøger for ca. 120.000.000 dollars,
hvilket nærmer sig en seksdobling på to år! [kilde:
www.idpf.org].
Ved udgivelsen af Dan Browns nyeste roman
”Det forsvundne tegn” i september 2009 blev der på
Amazon.com solgt flere elektroniske udgaver end
trykte hardbacks. Juledag 2009 blev der for første
gang solgt flere e-bøger end trykte bøger på
Amazon.com, og da den engelske udgave af Stig

FORFATTER A/S
10
Larssons bog ”Pigen der legede med ilden” udkom i
USA i sommeren 2010, blev der i den første uge solgt
425.000 eksemplarer, hvoraf hele 125.000 (29 %) var
som e-bog (kilde: Teleread.com).
Også i 2009 udgav Stephen King en
kortroman, med titlen "Ur", udelukkende som e-bog.
Ifølge ham selv var det en slags "eksperiment" og ikke
for at tjene penge, men det gjorde den kendte
forfatter nu alligevel. Stephen King skrev historien på
tre dage og tjente 80.000 dollars (kilde: Publishers
Lunch). Det er næppe noget, alle forfattere kan gøre
ham efter, men alligevel siger det noget om
fænomenet e-bøger.
Stadig udgør salget af e-bøger kun nogle få
procent af det samlede bogsalg, så potentialet er stort,
ikke mindst i lyset af, at det engelske sprogområder er
cirka. 300 gange større end det danske (derfor: tænk
globalt!). Udviklingen er endnu ikke eksploderet
tilsvarende i Danmark, men det er nok kun et
spørgsmål om tid..
Der er dog bevægelser i gang i den danske
bogbranche, som så småt ser ud til at have erkendt, at
internettet og digitaliseringen ikke "går over" igen, og
at e-bøger har en fremtid, også i Danmark. I en leder i
den danske bogbranches tidsskrift "Bogmarkedet" fra
medio 2010 konstaterer chefredaktør Nils Bjørnvig, at
hele fire "sten" synes fjernet fra vejen mod e-bogens
succes i Danmark:
 Format: Epub ser ud til at blive de
facto-branchestandardformat.

FORFATTER A/S
11
 Distribution: Kan nu ske via Publizon.dk. Flere
distributører kommer sikkert til.
 Titler: Ud over akademiske bøger og
undervisningsbøger kommer flere og flere
"almindelige" bøger nu ud som e-bog.
 Læseenhed/e-bogslæser: Med iPad, Bebook
Neo, Cybook Opus etc. har markedet fået et
antal e-bogslæsere at vælge imellem, ligesom
læsning på smartphones bliver mere og mere
udbredt.
Så også på det danske marked begynder det at rykke.
Også i relation til selvudgivelse kontra
traditionel udgivelse er der skred i sagerne, og igen
sker udviklingen i første omgang primært i USA. På det
amerikanske marked blev der i 2009 udgivet mere en
dobbelt så mange bøger af forfattere selv i forhold til
traditionelt udgivne titler. Også i Danmark sker
bemærkelsesværdige bevægelser. For eksempel har
firmaet BoD (Books on Demand), som tilbyder en
række publiceringstjenester for forlag og forfattere,
femdoblet antallet af danske titler på bare tre år.
Ingen "gratis omgang"
Men tingene kommer ikke af sig selv. Kun meget få
mennesker bliver rige uden at røre en finger, og dette
er absolut ikke en ”Bliv rig på to dage”-bog. Lad mig
endelig slå fast med syvtommersøm: e-bøger og print
on demand er ikke en genvej til succes for dårlige
bøger. At udgive sine egne bøger er ikke nogen ”gratis

FORFATTER A/S
12
omgang”, og du kommer til at bruge tid (og penge) på
projektet. Jeg lover ingenting, og du skal naturligvis
have en sund skepsis over for mine budskaber.
Rigtig mange "eksperter" gør sig til fortalere
for, at de nye muligheder er "motorveje" til indtjening.
Hvor meget sandhed der er i det, er vanskeligt at
vurdere. Mange af mulighederne ser ud til at være
enormt tidskrævende i forhold til, hvad man kan
forvente at opnå af indtjening.
For eksempel lyder mantraet fra en af de "nye
muligheders" fortalere, forfatter og "mediefuturist"
Kevin Kelly, at man blot skal have "a thousand true
fans", som hvert år vil købe for 500 kr. af dig (læs
artiklen her:
http://www.kk.org/thetechnium/archives/2008/03/1
000_true_fans.php). Det regneeksempel giver en
ganske fornuftig indkomst. Så kan du selv sætte det i
forhold til de ydelser og produkter, du har, og deres
pris. Hvis du troede, at du måske skulle have i
titusindvis af kunder for at få en fornuftig forretning til
at løbe rundt, er 1.000 da heller ikke mange. Man kan
tælle til 1.000 på nogle få minutter. Det lyder
tillokkende.
Problemet er blot, at 1.000 betalende kunder
ER mange. For at skabe 1.000 salg skal du nemlig i
kontakt med mange, mange flere potentielle kunder. I
reklamebranchen er det almindeligt kendt, at man ikke
skal forvente responsrater på mere end 1-2 procent
(højst) på de kampagner, man kører. Sendes fx et
kupontilbud ud med posten til 1.000 personer, er det
godt, hvis 10 personer foretager et køb. Så måske skal

FORFATTER A/S
13
du i din PR og kommunikation i kontakt med
50.000-100.000 personer eller mere for at få solgt
1.000 enheder til 500 kr. Det er virkelig mange
mennesker, der skal overbevises om at bruge 500 kr. i
din forretning. Og hvis dine produkter er billigere,
stiger antallet af påkrævede kunder naturligvis.
Det kræver en stor og tidskrævende indsats på mange
forskellige områder at nå ud til så mange mennesker.
For eksempel opbygning af website, søgemaskine-
optimering af samme, opbygning af e-mail-lister på
mulige kunder, blogskrivning, debattering på eksterne
debatfora, effektiv PR, markedsføring og så videre. På
den anden side kan man hævde tre ting:
For det første, at nettet trods alt muliggør
kontakt til virkelig mange mennesker via en relativt
lille indsats, så du er heldigvis fri for at sende kuponer
ud til 100.000 fysiske adresser.
For det andet kan det jo være, at du blandt
dine tilbud har ydelser, som koster væsentligt mere
end 500 kr., og så behøver du jo ikke helt så mange
kunder.
Og for det tredje er det jo slet ikke sikkert, at
du hverken vil eller kan leve fuld tid af disse
forfatterinitiativer. Hvis du har et job ved siden af, kan
din samlede økonomi jo sikkert hænge ganske pænt
sammen, selvom du måske kun har 500 eller 250
gennemførte salg til 500 kr. om året.

FORFATTER A/S
14
Om bogen
Bogen henvender sig både til nuværende og
kommende forfattere.
Det kan være, at du allerede er forfatter og har
udgivet en eller flere bøger via et traditionelt forlag.
Du skriver måske romaner, noveller, børnebøger,
fagbøger, digte eller andet. Det, du kan bruge denne
bog til, er primært at få øjnene op for den digitale
revolution, som er i gang i bogbranchen, hvordan du
fremover kan udgive dine bøger (inkl. e-bøger) på
egen hånd – evt. globalt - og hvordan du kan skabe
indtjening på en hel række andre ydelser. Altså,
hvordan du kan gå fra at være leverandør til et forlag
til at drive selvstændig virksomhed – på fuld tid, deltid
eller som bibeskæftigelse.
Det kan også være, at du IKKE allerede er
forfatter, men driver en form for mindre virksomhed –
heltids, deltids eller som bibeskæftigelse. Det kan
være alt muligt. Arkitekt, hundetræner, revisor eller
handyman. Måske synes du, at tankerne om at udgive
en bog om dit område lyder interessante og
fremmende for dit omdømme og dermed forretningen.
Det, du kan få ud af denne bog, er bl.a. viden om,
hvordan bogbranchen fungerer, hvordan du selv
udgiver en bog, og hvordan du kan bruge en bog til at
etablere dig som ekspert og udvikle endnu flere
salgbare ydelser til dine kunder.
Hvis du hverken er forfatter eller har din egen
virksomhed, giver bogen dig inspiration til at komme i
gang med begge dele.

FORFATTER A/S
15
"Forfatter A/S" handler ikke om, hvordan du
skriver en bog, men om, hvordan du udgiver den. Jeg
forudsætter derfor, at du har, eller kan tilvejebringe, et
godt manuskript. Bogens primære formål er nemlig at
være "øjenåbner" og inspirere til en ny tænkning, til
helt nye forretningsmodeller, samt give nogle
konkrete anbefalinger til, hvordan du så gør som
selvstændig Forfatter A/S. Hovedpointerne i bogen er
disse:
1. Udgiv selv mindst én bog (vær dit eget forlag).
3. Udgiv den som e-bog og/eller print on demand
(POD).
2. Udgiv den evt. globalt (engelsksproget).
4. Sælg også en lang række andre ydelser i
sammenhæng med bogens indhold.
For lige at give dig en smagsprøve på, hvor simpelt det
rent faktisk kan være at komme i gang, får du lige den
mest enkle opskrift her. Du skal som nævnt have et
manuskript og så i første hug satse på at udgive det
som e-bog:
 Opret dit eget enkeltmandsforlag.
 Upload manuskriptet til Smashwords.com eller
Pubhub.dk.
 Lav en lille simpel hjemmeside for e-bogen.
 Gør bogen synlig via PR, markedsføring,
blogging etc.
That's it! Okay, det er nok ikke lige klaret på en
eftermiddag, men omvendt ser det vel heller ikke
ligefrem skræmmende ud, håber jeg.

FORFATTER A/S
16
Herudover kan du vælge, hvor meget ekstra du vil
fylde i forretningskonceptet, i form af at tilbyde fx en
trykt udgave af bogen, foredrag, artikler,
webseminarer, lydbøger og meget andet.
Dette er sådan set logikken i min bog.
Jeg ønsker, at du i første omgang får
mulighed for at "komme hurtigt i gang" via en metode,
der er simpel, men stadig med et vist
indtjeningspotentiale. Dernæst kan du åbne op for de
mange ekstra initiativer, der kan komplettere
forretningen.
Lad mig med det samme og en gang for alle
slå fast, at jeg naturligvis intet har imod hverken
forlag, boghandlere eller traditionelle bogtrykkere og
-indbindere. Tværtimod har jeg stor respekt for den
professionalisme, der findes hos dygtige redaktører,
layoutere, korrekturlæsere og alle de andre fagfolk i
den etablerede bogbranche. De bidrager alle til
skabelsen af det fantastiske produkt, som en
traditionel trykt bog i virkeligheden er.
Og jeg må indrømme, at jeg selv værdsætter
traditionelle bøger en del. Ofte har jeg været lige ved
at købe en bog, alene fordi den så ”lækker” ud. Flot
tryk, layout og omslag, god indbinding og så videre.
Forlagene, boghandlere og de øvrige interessenter i
den etablerede bogbranche leverer varen på en seriøs
og professionel vis ud fra de præmisser, der har været
gældende hidtil.
Mit udgangspunkt er alene, at præmisserne nu
er under forandring! Der vil sandsynligvis findes
traditionelle trykte bøger på markedet i mange år

FORFATTER A/S
17
endnu, men måske bliver disse bøger fremover
marginaliseret til en lille, eksklusiv varegruppe for
nogle få entusiaster?
Det er sådan set ikke den etablerede
bogbranches ”skyld”. Det skyldes den teknologiske
udvikling og ændret forbrugeradfærd.
Jeg observerer bare en udvikling og vurderer,
at den vil medføre store muligheder for personer, der
kan skrive, som en gang imellem kan være heldige at
have noget væsentligt
at sige, og som ikke
har noget imod at
tænke anderledes og se
nye muligheder (og i
øvrigt heller ikke har noget imod at tjene penge).
”Forfatter A/S” er ikke tænkt som en komplet
kortlægning af alle tænkelige aspekter ved
selvudgivelse af bøger eller det at drive selvstændig
virksomhed som forfatter. Jeg hævder hverken, at de
metoder, jeg anviser, er de eneste, eller at alle andre
vil være enige i, at metoderne er de bedste. Og hvis du
virkelig vil forfølge tanken om selv at udgive dine
bøger, kommer du nok til at udføre en del
supplerende research selv. Mit håb er dog, at denne
bog kan kickstarte processen, så du ikke skal begynde
helt forfra, ligesom jeg selv skulle.
”Forfatter A/S” udspringer nemlig af den
research, jeg selv foretog, da jeg i 2010/2011
arbejdede på den internationale udgave af min bog
”Skaberens signatur” (engelsk titel: ”Are there scientific
traces of God? A sceptic’s investigation”). Den danske
"Præmisserne er
under forandring ...

FORFATTER A/S
18
udgave blev udgivet af Nyt Teknisk Forlag, og jeg
aftalte med dem, at jeg kunne udgive en
engelsksproget udgave globalt på egen hånd. Det viste
sig at være temmelig uoverskueligt, og jeg måtte
løbende skrive min research og konklusioner ned for
at holde styr på metoder og muligheder. Teksten greb
om sig, og jeg besluttede på et tidspunkt at bearbejde
teksten til den bog, du her sidder med. Min engelske
bog udkom i øvrigt globalt den 10. februar 2011 og er
nu til salg som både trykt bog og e-bog, via bl.a.
Amazon.com, Createspace.com og Smashwords.com.
Læs evt. mere på bogens hjemmeside
www.scientifictraces.com.
Om mig
Min egen baggrund for at skrive denne bog stammer
fra min erfaring som både forfatter og forlægger.
Som forfatter har jeg skrevet fem fagbøger.
Ovennævnte populærvidenskabelige bog på grænsen
mellem naturvidenskab og religion, tre bøger om
byggeri og så naturligvis nærværende bog. De fire
første blev udgivet på de etablerede forlag Nyt Teknisk
Forlag og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (jeg var
tidligere ikke opmærksom på muligheden for
selvpublicering).
I Bolius (hvor jeg arbejder i dagtimerne) har
jeg bl.a. haft ansvaret for at opbygge vores lille forlag
og for udgivelsen af syv fagbøger med eksterne
forfattere. I skrivende stund forbereder vi tre nye

FORFATTER A/S
19
udgivelser i det kommende år.
Herudover har jeg etableret mit eget forlag,
Kreaktor Media, for fremover at udgive min egne
bøger selv.
En tak for gode kommentarer til manuskriptet
skal lyde til forlagskonsulent Kasper Monty. Tak til
Bernadette Hammann fra Sprogrenseriet for værdifuld
korrekturlæsning og sproglige forbedringer. Og
endelig tak til Christina Daugaard for det originale og
flotte omslag. Jeres professionalisme er
beundringsværdig.
En speciel tak til min dejlige familie, Dorthe,
Frederik, Marius og Mathias, uden hvem jeg ikke ville
være den, jeg er.
Har du kommentarer til bogen eller emnet,
hører jeg meget gerne fra dig. Skriv til
post@forfatter-as.dk.
Og lad os så komme i gang!
Jan B. Felland, Dragør
Maj 2011

FORFATTER A/S
20

FORFATTER A/S
21
DEL 1
Baggrund

FORFATTER A/S
22

FORFATTER A/S
23
01 Den gamle verden
Mennesker har igennem årtusinder kommunikeret via
det skrevne ord, og bogen som begreb går adskillige
århundreder tilbage i tiden. Men at masseproducere
tekst i bogform har ikke altid været lige let. Tidligere
var man nødt til at kopiere bøger ved simpelthen at
skrive dem af manuelt, hvilket naturligvis var et
kæmpe arbejde for hvert eneste eksemplar. Bøger var
derfor dyre, og variationen og udbredelsen begrænset.
Da Johann Gutenberg i 1400-tallet (gen)opfandt
bogtrykken, var der tale om en revolution af
bogproduktionen. Fremstillingen af bøger kunne
pludselig ske meget mere rationelt, og bøger (og
dermed viden) blev hurtigt langt mere udbredt. Mange
mener, at opfindelsen af bogtryk kan tilskrives en stor
del af æren for, at Europa bevægede sig ud af den
”mørke” middelalder og ind i den såkaldte
”oplysningstid”. Til gengæld var der nok et par
”håndskrivere”, der blev arbejdsløse.
Som en logisk konsekvens af Gutenbergs
opfindelse opstod så småt den bogbranche, vi kender i
dag, og som jeg i denne bog kalder "den traditionelle".
Der opstod forlag, altså firmaer med speciale i
koordinering og udførelse af de aktiviteter, der

FORFATTER A/S
24
kræves, for at transformere en rå tekst eller idé til en
færdig bog, der er tilgængelig for markedet. Der
opstod bogtrykkere og boghandlere. Og lige siden har
dette system produceret og solgt millioner og atter
millioner af trykte bøger. Trykketeknik og processer er
naturligvis blevet forbedret mange gange siden
Gutenberg, men produktet har stadig været en fysisk,
trykt bog. Meget tyder på, at vi lige nu befinder os
midt i en ny revolution af bogen, måske den største
omvæltning i branchen siden Gutenberg.
Inden vi kigger på de nye muligheder, vil det
imidlertid være nyttigt at have et overblik over den
traditionelle måde at udgive bøger på. Den "gamle
virkelighed". Selvom metoderne er under kraftig
forandring, vil det nemlig stadig principielt set være
nogle af de samme aktiviteter, du skal igennem, når
du som Forfatter A/S vil udgive en bog. Blot på en
anden og langt nemmere måde end nu.
Den traditionelle metode
Manuskriptet
Medmindre der er tale om en ren ”billedbog” (fx
fotobog), skal nogen jo skrive en tekst, kort eller lang.
Det er naturligvis forfatterens opgave. Men et forlag
kan også bidrage til manuskriptet på mange måder
Redaktionel sparring: En rutineret
forlagsredaktør kan ofte give forfattere gode råd om
meget, lige fra bogens vinkling, målgruppe og
disponering til helt konkret at justere og

FORFATTER A/S
25
gennemskrive teksten, så det sproglige forfines.
Redaktøren kan agere "prøvelæser" undervejs, stille
spørgsmål og efterlyse supplerende
indhold/eksempler/cases/illustrationer, foreslå
tekstdele placeret i faktabokse og så videre. Alt
sammen noget, der kan øge kvaliteten af
manuskriptet. Redaktøren vil også kunne foreslå (og
foranledige), at faglige specialister gennemgår teksten
for fejl og mangler.
Korrekturlæsning: Enten er redaktøren selv
superskarp til grammatik, eller også knyttes en
specialist i korrekturlæsning på manuskriptet. Det er
jo ikke alene vigtigt, at alle ord er stavet fejlfrit, og at
kommaer og andre tegn er placeret korrekt. Der skal
også være konsistens i ordvalg og stavemåder (således
at man fx ikke skriver "e-bog" et sted og "E-bog" et
andet).
Bogens titel og bagsidetekst: En bogs
salgsmæssige succes kan nogle gange afhænge meget
af noget så ”banalt" som bogtitlen og den korte tekst,
der ofte optræder på bagsiden af omslaget. Titel og
bagsidetekst er jo ofte de første (og måske eneste)
ord, en mulig køber stifter bekendtskab med. Derfor
skal disse ord vælges med ekstraordinær omhu, og
her kan en forlagsredaktør give sparring eller ligefrem
skrive teksten på baggrund af sit kendskab til bogen
og læserne.
Illustrationer
Det skal afgøres, om (og i hvilket omfang) der skal
fotos, tegninger, diagrammer eller andre former for

FORFATTER A/S
26
illustrationer i bogen, og hvem der skal fremstille
dem. Illustrationer skal bestilles, leverandørerne skal
briefes om opgaven, og evt. skal første "levering"
afvises, fordi de ikke viser/illustrerer det ønskede godt
nok. Størrelse, digitalt format, farvevalg, rettigheder
etc. skal aftales og koordineres, og slutteligt skal
illustrationerne godkendes.
Finansiering
At udgive en traditionel bog vil altid medføre nogle
omkostninger, inden indtægterne fra bogsalget
kommer ind på kontoen. Typisk vil det være forlaget,
der investerer egne penge i bogen, evt. med
økonomisk støtte fra eksterne parter, fx fonde, som
forlaget har søgt om støtte hos.
Bogens ”udstyr”
Det skal besluttes, hvilken størrelse bogen skal have,
antal sider, papirkvalitet, sort-hvid-tryk eller farvetryk,
indbinding m.v.
Bogkalkule
Der skal foretages en beregning af bogens rentabilitet,
altså, om det kan betale sig at udgive den eller ej –
herunder overvejes oplagets størrelse, bogens
salgspris, boghandlernes avance, udgifter til layoutere,
honorar til forfatter etc.
Principlayout
En grafiker fremstiller et par sider fra bogen, som viser
hvordan bogen principielt kommer til at se ud indeni.

FORFATTER A/S
27
Principlayoutet skal vise de typiske situationer, der kan
opstå i bogen. Hvis bogen er ren tekst, er det relativt
simpelt, men hvis der er illustrationer, faktabokse,
forskellige formater fotos og så videre, skal de
forskellige sidevarianter løses rent grafisk. Og så skal
det i øvrigt stemme overens med den vedtagne
illustrationsgrad, altså, hvordan tekst og illustrationer
fordeler sig set i forhold til det samlede antal sider.
Størrelserne og antallet af illustrationer, omfanget af
tekst og antallet af sider i bogen skal jo gerne passe
sammen.
Omslag
Forside, ryg og bagside (samt evt. flapper) skal
designes. Det kan være layouteren eller en anden
person.
Ombrydning
Forfatterens (næsten) færdige tekst skal sammen med
illustrationerne ”lægges ind” i principlayoutet, side for
side, og efter et par korrekturgange laves der en
trykklar fil.
Tryk og indbinding
Et trykkeri sørger for, at de trykklare filer
transformeres til trykte bogsider. Derefter skal bogen
indbindes, og slutteligt bliver færdige bøger leveret på
palle til et centrallager.
Lager
Bøgerne skal opbevares i sikkerhed og under

FORFATTER A/S
28
kontrollerede indeklimatiske forhold, så papiret ikke
begynder at bule eller bliver jordslået. Nogle forlag har
egne lagre, men mange køber lagerplads i store
centrallagre, som også fungerer som distributør af
bøgerne til boghandlerne.
Biblioteker
Der er bestemte procedurer for, hvordan man får
bogen ind på landets biblioteker – hvis man ønsker
det. Man indsender et par eksemplarer af bogen,
hvorefter en ”lektør” skriver en form for anmeldelse af
den. På den baggrund vælger biblioteker rundt om i
landet, om de ønsker at købe bogen hjem. Forlagene
plejer at sørge for indsendelsen af bøgerne.
Pligtaflevering
Nye bøger skal afleveres i et par eksemplarer til Det
Kongelige Bibliotek. Nogle gange sørger trykkeriet for
at indsende pligteksemplarerne, ellers er det forlagets
opgave.
Boghandlere
Forhandlerne skal informeres om, at bogen er
udkommet, hvor de kan bestille den samt øvrige
vilkår, fx angående avanceprocent og returret. Det
sker bl.a. via oprettelse af bogen i boghandlernes
interne it-system.
Boghandlere bestiller enten bøger hjem på
forhånd for at have dem stående på hylderne eller
først, når en kunde ønsker bogen bestilt hjem. Dårligt
sælgende bøger kan boghandlerne returnere igen.

FORFATTER A/S
29
Nogen skal håndtere ovennævnte ”trafik” af bøger
mellem centrallageret og boghandlere, afregne med
boghandlerne etc. Hvis ikke forlaget selv varetager
dette, findes der firmaer med speciale i oplagring og
distribution af bøger til/fra boghandlere. Der skal
også styr på ”sagsgangen” af bøger og afregninger,
såfremt en bog sælges via en hjemmeside, fx
spørgsmålene om, hvem der sender bogen ud, hvem
der håndtere bortkomster og andre reklamationer,
hvordan der afregnes rundt i systemet m.v.
PR
Udsendelse af pressemeddelelse om, at bogen er
udkommet, evt. suppleret med udsendelse af
anmeldereksemplarer, opsøgende pressearbejde etc.
Desuden bruger mange forlag eksterne parter til
medieovervågning, så man kan følge med i, hvad
medierne skriver om de forskellige bøger, altså om
PR-indsatsen virker.
Markedsføring
Indrykning af annoncer i blade, aviser og magasiner,
husstandsomdelte reklametryksager og julekataloger,
deltagelse på messer, annoncering,
markedsføringsmateriale til boghandlere,
bogsigneringer etc. Indsatsen kan variere meget fra
titel til titel.
Økonomistyring
Der skal naturligvis løbende holdes styr på, hvor
mange bøger der sælges, samt at udgiveren modtager

FORFATTER A/S
30
de retmæssige indtægter fra salget. Forfattere og
andre bidragydere skal have den aftalte royalty.
Samlet set
I den traditionelle bogbranche står forlagene for de
fleste opgaver. Forfatteren skriver manuskriptet og
kan bistå under PR-arbejdet, men resten løser
forlagene enten selv eller via en af deres leverandører.
"Wow!", tænker du måske, imponeret over det
store arbejde, der ligger i traditionel bogproduktion -
noget, man måske ikke
tænker så dybt over til
daglig. Og som nævnt før, ER
traditionel bogproduktion da
også et kæmpe "apparat",
befolket med virkelig mange
forskellige fagpersoner, som
alle forsøger at levere et
dygtigt og professionelt stykke arbejde.
Hvis jeg var et traditionelt forlag, ville jeg
derfor argumentere imod det oplagte i selvudgivelse
ved at hævde, at ingen enkeltperson alene formår at
være både forfatter, redaktør, layouter,
korrekturlæser, PR-medarbejder, salgschef,
markedsføringsansvarlig, logistikkoordinator,
it-ansvarlig samt økonomiansvarlig. Jeg ville måske
ligefrem være lidt uforstående over for påstande om,
at ”den digitale udvikling” vil være en trussel mod de
traditionelle forlags forretningsmodel.
Som forfatter til denne bog vil jeg give
forlagene ret på visse præmisser. Hvis man selv som
"Jeg giver
forlagene ret
på visse
præmisser ...

FORFATTER A/S
31
forfatter skulle udføre alle ovennævnte opgaver
professionelt på den traditionelle metode, ville det
være næsten uoverkommeligt. Men det skal man jo
netop heller ikke. Som følge af den digitale udvikling
er mange af disse aktiviteter blevet langt lettere at
udføre (eller få udført) som forfatter, hvis man sigter
mod at udgive e-bøger og POD-bøger i Danmark eller
globalt.
Så ja, aktivitetslisten ved traditionel
bogproduktion er lang og imponerende, men den nye,
digitale virkelighed ser ganske enkelt ud på en anden
og langt mere tilgængelig måde. Præmisserne er
under forandring. It’s a brand new ballgame!
Den klassiske økonomiske model
For at forstå den traditionelle bogbranche må man
også forstå den typiske økonomiske fordelingsmodel.
Der kan naturligvis være store variationer fra forlag til
forlag og fra forfatteraftale til forfatteraftale, men
nedenstående principielle model er nok ikke helt
misvisende for en typisk bog og et typisk forlag.
Så lad os tage et eksempel: En bog, der koster
250 kr. hos boghandleren. Først trækker vi momsen
fra, så er der 200 kr. tilbage. Det er bogens salgspris ,
og det er den pris, der beregnes royalty og andre
beløb af. Typisk modtager en forfatter 15 % i royalty.
Boghandlernes del af kagen ligger typisk på 25-35 %,
lad os i dette eksempel regne med 30 %. Hvis forlaget
bruger en ekstern part til oplagring og distribution,

FORFATTER A/S
32
kan dette fx koste 10 %. Tilbage er der så 45 % til
forlaget.
Bogens pris i butikken: 250 kr.
- moms til staten: 50 kr.
Rest efter moms: 200 kr.
Heraf fordeles:
- Forfatter (15 %): 30 kr.
- Boghandler (30 %): 60 kr.
- Distribution/lager (10 %): 20 kr.
- Forlag (45 %) 90 kr.
Umiddelbart kan det virke urimeligt, at forfatteren
"kun" får 15 % (faktisk er det kun 12 % af salgsprisen
inkl. moms), men som det ses, er der også andre
parter, som er nødt til at have en del af "kagen", for at
hjulene løber rundt i systemet.
Hvis man synes, at 30 % til boghandlerne er
meget, så tænkt på, at de for det beløb skal betale en
række omkostninger til personale, husleje,
markedsføring etc., inden der måske er et overskud
tilbage.
Og hvis man synes, at 45 % til forlagene er
meget, så tænk på, at de skal "betale af" på de
indledende interne og eksterne omkostninger til den
konkrete bog (redaktør, trykkeri, bogbinder, transport,
illustrator, korrekturlæser, layouter, PR-medarbejder,
markedsføringsomkostninger), ligesom hver eneste
bogs indtægter også skal bidrage med et beløb til en
række faste omkostninger (husleje, inventar,

FORFATTER A/S
33
administrativt personale, efteruddannelse, it-licenser
etc.). Først herefter kan man tale om, at forlaget har
haft et egentligt overskud på en bog.
Det bedste, man som forfatter og forlag i
denne traditionelle virkelighed kan håbe på, er, at
bogen sælger adskillige tusinde eksemplarer, ellers er
der ikke meget tilbage at rutte med for nogen af
parterne.
Så når forfattere i den "gamle verden" ser ud
til at blive "underbetalt", skyldes det nok ikke
grådighed blandt forlag og andre parter, men mere et
system, som kræver mange og tunge processer for
overhovedet at kunne løbe rundt og producere bøger.
I den nye digitale virkelighed kan forfattere
have en ambition om at få en større del af
indtjeningen, især de dele, der ellers ville gå til forlag,
distribution/lager og til dels også boghandlerne. Der
er mange "ledige" procenter at række ud efter.

FORFATTER A/S
34

FORFATTER A/S
35
02 "Udviklingen" ...?
Generelt sker der en digitalisering af store dele af
samfundet og vores dagligdag i disse år. Vi søger
informationer på nettet, kommunikerer via e-mails,
sociale tjenester på nettet, SMS og mobiltelefoner,
musik downloades i stedet for at blive købt i en
forretning, magasiner bliver digitale og så videre.
Udviklingen er både teknologisk og
adfærdsmæssig, og især fire områder har efter min
opfattelse en særlig relevans for forfattere: internettet,
e-bøger, e-mails og trykketeknologien print on
demand. Lad os se nærmere på dem.
Internettet
På en relativt kort årrække er internettet (eller bare
"nettet") og mobiltelefonen blevet integreret i en
meget stor del af alle vore daglige gøremål, private
såvel som professionelle. Nettet har efterhånden
indflydelse på næsten alt, og en af de mest
overordnede følgevirkninger er den globaliserende
effekt. I dag er store dele af verden forbundet via

FORFATTER A/S
36
kobber, fibernet og trådløse forbindelser, og dermed
er den kommunikationsmæssige afstand mellem to
mennesker på hver sit kontinent eller mellem et enkelt
menneske og alle andre blevet næsten lig nul. En
hjemmeside er relativt enkel at lave, og når den er live
på nettet, kan alle andre se den (hvis de ellers opdager
den blandt de andre, cirka 255 millioner hjemmesider
som world wide web, ifølge Pingdom.com, består af).
En e-bog er relativt let at lave
og publicere globalt, så alle
med en internetforbindelse
kan købe den. Vi taler
milliarder af mennesker
(Pingdom.com estimerer
antallet af internetbrugere til
1,97 milliarder)! Nettet har
skabt den kommunikationsmæssige infrastruktur, som
gør, at alle nu kan kommunikere med alle, direkte.
For dig som forfatter medfører det en lang
række fordele. Du kan publicere dit manuskript
ganske nemt via forskellige hjemmesider, der tilbyder
netop den service, således at det bliver konverteret til
forskellige digitale formater og sat til salg online. Det
betyder, at alle med adgang til nettet, uanset hvor i
verden de befinder sig, vil kunne finde og købe din e-
bog (uanset om de tilgår nettet via pc, smartphone,
iPad eller andre "tablets"). Setup'et kan i øvrigt let
udvides således, at læserne også kan købe og få
tilsendt en trykt bog via print on demand.
For blot 10-15 år siden havde du som forfatter
ingen chance for at overskue, hvordan du fx på egen
"Du kan
publicere dit
manuskript
ganske nemt ...

FORFATTER A/S
37
hånd kunne få udgivet en bog i USA, eller hele verden
for den sags skyld. Du kunne måske kontakte forlag i
en række relevante lande eller få hjælp til det af et
dansk forlag med mange internationale kontakter.
Men altså ... det var ikke specielt nemt. Og hvert
enkelt udenlandske forlag skulle godkende
manuskriptet, før udgivelsen kunne blive til noget. Og
her taler vi endda udgivelse via forlag lokaliseret i de
forskellige lande. Hvis du dengang ønskede at
selvudgive din bog i fx USA, hvordan skulle du så gøre
det i den "gamle verden"? Det var rimeligt
uoverskueligt for ikke at sige umuligt.
I dag er det helt anderledes.
Ud over muligheden for selvudgivelse online
findes der på nettet også en lang række sociale
hjemmesider, hvor boglæsere og forfattere kan skrive
til hinanden og udveksle synspunkter, og forfattere
kan brande sig og markedsføre deres bog, hvilket i
mange tilfælde vil være mere effektivt end en plakat
på væggen hos en boghandler.
Til de fleste smartphones findes nu
applikationer, så man nemt kan downloade e-bøger
og læse dem direkte på mobilen eller på de lidt større
"tablets", fx Apples iPad.
Google.com er blevet nettets - og generelt
hele verdens - foretrukne sted at søge informationer.
Og via den tjeneste, der hedder Google Books, kan du
som forfatter gratis markedsføre din bog.
På nettet kan du hurtigt finde firmaer til at
printe din bog og nemt sammenligne deres priser. Du
kan også bruge nettet under bogskrivningen: Det er

FORFATTER A/S
38
det oplagte sted at researche, fordi der ligger så
meget information. Du kan via en Facebook-gruppe
inddrage brugerne i din research. Hermed er selve
bogskrivningen blevet nemmere. (Jeg husker, hvordan
jeg for 20 år siden cyklede i pendulfart frem og tilbage
til biblioteker, da jeg skulle skrive afsluttende opgave
under min uddannelse. En dag vil mine børn grine af
den historie og næppe tro den!).
Nettet har forandret alt. Også dagligdagen og
perspektiverne for forfattere.
e-bøger
Lad os allerførst få nogle begreber og definitioner på
plads.
e-bog
En e-bog er kort fortalt en bog, som læses på en
skærm i stedet for på papir. Derfor kaldes den også
for en digital bog. Den kan læses på en pc-skærm, en
mobiltelefon, en iPod eller anden form for bærbar
digital enhed (Amazons Kindle, Apples iPad, Sony e-
bogslæser m.fl.). Der er altså ikke noget, der bliver
trykt, medmindre læseren selv printer bogen. En e-
bog kan i sin struktur og udseende minde mere eller
mindre om en traditionel trykt bog.
På den ene side kan en traditionel bog
indscannes og læses på en skærm, hvor den
præsenterer sig næsten som i den trykte udgave, og

FORFATTER A/S
39
man navigerer ved at ”bladre” frem og tilbage via
museklik eller tryk på en trykfølsom skærm.
På den anden side kan tekst og illustrationer i
en e-bog udvides med videoklip, animationer,
hyperlinks, interaktive funktioner, små spil, lyd,
ikke-lineær navigation og en lang række øvrige tiltag,
så man vel til sidst næppe kan kalde det en ”bog”, men
mere en ”multimedieproduktion”. Grænsen er nok
flydende. Midt imellem disse yderpoler placerer alle de
øvrige former for e-bøger sig. På Amazon.com
tilbydes tæt ved 400.000 e-bogstitler, og via andre
udbydere (Sony eReader og Nook, se nedenfor) kan
man få adgang til over en million bøger - blot for at
give et indtryk af omfanget af tilgængelige e-bøger.
E-bogslæser
En e-bogslæser (eller "eReader") er i denne forbindelse
ikke en person, der læser en e-bog. En e-bogslæser
kan dels være et fysisk apparat, som er specielt
fremstillet til at lagre og fremvise e-bøger, fx
Amazons "Kindle", ”Sony eReader” eller ”Nook” fra
Barnes & Noble (der findes over 100 e-bogslæsere på
markedet, og flere kommer jævnligt til).
Men en e-bogslæser kan også være det stykke
software eller program, som bruges til at fremvise e-
bøgerne på en fysisk enhed. For eksempel er en
mobiltelefon ikke en e-bogslæser i sig selv, men til
mange mobiltelefoner kan man downloade "Kindle"
som program og dermed læse de samme bøger som
på den fysiske "Kindle". Så Kindle er både et stykke
hardware og software. Fra det danske marked kan

FORFATTER A/S
40
nævnes online boghandlen (med mere) Riidr.dk, som
har lanceret deres egen e-bogslæser (software) som
en applikation til download til iPhone, iPad og iPod.
De fleste fysiske e-bogslæsere baserer sig på
en speciel skærmteknologi, kaldet eInk, som giver
bedre læsbarhed i sort-hvid og næsten ikke bruger
batteri. Det estimeres, at antallet af solgte e-
bogslæsere worldwide runder seks millioner i 2010 og
måske 77 millioner i 2018 – og det er eksklusive
tablets som iPad, som jeg omtaler nedenfor (kilde:
Aaronson 2010).
Apparaterne er også på fremmarch i Danmark.
Udbredelsen afspejles bl.a. i, at flere varehuse nu er
begyndt at reklamere for en e-bogslæser i deres
brochurer, og at forbrugermagasinet TÆNK i oktober
2010 som de første bragte en større test af e-
bogslæsere.
Tablet
En "tablet", "mediatablet" eller ”tavlecomputer” er en
transportabel og trykfølsom skærm, som kan
forskellige ting, herunder bruges til at læse e-bøger –
men tablets (som jeg vælger at kalde dem her) er mere
end e-bogslæsere, da de fleste også kan gå på nettet
og køre andre programmer. Apples iPad er et
eksempel på en tablet. Tablets er altså ikke specielt
konstruerede til e-bøger, men er oplagt til formålet,
bortset fra at de modtager kritik af deres ringere
læsbarhed, da skærmene baserer sig på en anden
teknologi end eInk (LCD). Det ser i øvrigt ud, som om
producenterne af de ”rene” e-bogslæsere ser de

FORFATTER A/S
41
relativt nye tablets som alvorlige konkurrenter. For
eksempel har Barnes & Nobles nyeste version af deres
e-bogslæser "Nook" nu farveskærm og flere
funktioner.
Firmaet Qi er desuden ved at udvikle en helt
ny skærmtype, som både kan vise eInk og fungere
som LCD-skærm. I det hele taget spurter udviklingen
af tablets derudad. Det ser i øjeblikket ud, som om
enhver hardwareproducent med respekt for sig selv
har en tablet på markedet eller på vej. Og det
amerikanske analyseinstitut Gartner Group forudser i
en prognose fra oktober 2010, at antallet af solgte
tablets vil eksplodere i de kommende år (kilde:
Gizmag.com og Gartner.com).
Formater
Ordet format kan referere til den fysiske størrelse på
en trykt bog, altså fx 5”x8”, men anvendes hyppigere
som beskrivelse af en e-bogs digitale ”form”, altså
hvilken kode eller software der ligger bag bogen,
eksempelvis PDF eller Epub.
Applikationer eller ”apps”
Applikationer eller ”apps” er særlige programmer
beregnet til download til smartphones og tablets. For
eksempel vil programmet ”Kindle e-bogslæser” som
nævnt kunne købes via iTunes som en applikation til
iPhone og iPad, så man dermed kan købe og læse
bøger fra Amazons digitale bogshop Kindle Store.
Tilsvarende findes forskellige applikationer til andre
typer smartphones såsom Blackberry, HTC, LG,

FORFATTER A/S
42
Samsung m.fl. Nogle applikationer fungerer som
”boghandel”, idet fx applikationen iBooks fra Apple
giver dig mulighed for at shoppe blandt omkring
100.000 digitale bøger, downloade gratis smagsprøver
på kapitler og så videre.
Og så over til udviklingen inden for e-bøger
Parallelt med udviklingen på internettet udvikledes
forskellige formater til at udveksle tekstbårne
dokumenter. PDF-formatet vandt stor udbredelse og
kan læses af alle, der har installeret det gratis program
Adobe Reader. PDF er måske nok det første format,
som med lidt god vilje kan anvendes til noget, man
kan kalde for en e-bog, og det anvendes stadig til
mange e-bøger.
Igennem de senere år er udviklingen gået i
retning af at give læsere mulighed for at læse deres e-
bøger på andre apparater end deres stationære eller
bærbare pc, nemlig e-bogslæsere og tablets, som
beskrevet ovenfor, hvilket har medført behov for andre
formater end PDF.
E-bøger fremstilles i dag i forskellige digitale
filformater, som understøtter forskellige typer indhold,
læsesituationer og læseenheder. I forhold til at
producere, sælge og købe/læse e-bøger er det
naturligvis helt afgørende, at afsender og modtager
taler samme sprog, så at sige. At det filformat, en e-
bog ligger i, kan læses af den e-bogslæser, læseren
har. Format og e-bogslæser skal passe til hinanden,
og det gør de ikke altid, for der foregår en mindre krig
om formaterne. Store spillere på markedet, såsom

FORFATTER A/S
43
Microsoft, Amazon og Adobe, mener alle hver især, at
netop deres format er det bedste. For at give dig et
indtryk af markedet er her et udsnit af de forskellige
filformater, der anvendes til e-bøger: PDF (Portable
Document fra Adobe), AZW (til Amazon Kindle), OPF
(Open electronic book package), TEI (Text coding
initiative), LIT (Microsoft LIT), PDB, MOBI eller PRC
(MobiPocket), EB20 og Epub. Den internationale
organisation IPDF (International Digital Publishing
Forum, IDPF.org) har valgt formatet Epub som
standard, ligesom det også ser ud til at blive dansk
standard (sammen med PDF), så måske vil dette
format sejre på sigt.
Et udsnit af de dertilhørende e-bogslæsere
(software såvel som hardware) dækker bl.a. Adobe
Acrobat Reader, Adobe Digital Editions, Amazon
Kindle, Apple iPad, MobiPocket, BeBook eReader,
Microsoft eReader, iSilo eReader, DX e-bogslæser,
PDA, Sony e-book Reader, Cybook Opus, HP Slate,
Samsung Galaxy Tab, diverse smartphones etc.
At omsætningen af e-bøger på det
amerikanske marked kan udvikle sig så eksplosivt på
trods af denne "formatforvirring", er tankevækkende
og opløftende. Jeg tør næsten ikke forestille mig
udviklingen i omsætning den dag, en enkelt (eller
nogle ganske få) formater og e-bogslæsere opnår de
facto-markedsstandard. Måske er det Apple, som med
lanceringen af deres iPad kan revolutionere salget af
e-bøger, ligesom det skete med onlinemusiksalg, da
Apples iPod blev lanceret.
Den aktuelle formatforvirring betyder også, at

FORFATTER A/S
44
mange e-bogsudgivere sigter mod tekniske løsninger,
hvor man kan publicere én gang, så det kan læses
overalt – altså metoder, som konverterer et enkelt
format (fx en Word-fil) til en lang række digitale
formater, så bogen bliver tilgængelig på mange
forskellige e-bogslæsere. Smashwords.com tilbyder
netop dette, hvilket vi vender tilbage til.
I forhold til traditionelle trykte bøger har e-
bøger en række fordele for både forfattere/udgivere
og læsere.
Fordele for forfatter/udgiver:
 Nemmere distribution via
internettet/mobilnettet frem for fysisk
forsendelse/transport.
 Mulighed for interaktivitet via links i bogen,
nem søgning, animationer, video og lyd,
deling af noter med andre læsere etc.
 Produktionen af en e-bog kræver ingen
omkostninger, tid og kompetencer inden for
trykning, indbinding, lager og distribution.
Næsten alle vil kunne lære at producere en e-
bog, og det er oven i købet billigt. Dermed er
der opstået mulighed for, at forfattere selv
producerer e-bøgerne, og i øvrigt, at der
sættes en lavere salgspris, som vil være mere
attraktiv for læserne.
 De er nemmere at få udgivet globalt, fx via
Smashwords.com.

FORFATTER A/S
45
Fordele for læsere:
 De er nemme at erhverve sig for læseren, da
de kan købes præcis, når læseren ønsker det,
døgnet og året rundt, og hvor som helst der er
strøm og adgang til nettet.
 De er nemmere bringe med sig rundt i større
antal. For eksempel kan der ligge omkring
200.000 e-bøger af gennemsnitlig længde på
en iPad 64GB. Så kommer man næppe til at
kede sig på sommerferien.
 De er miljøvenlige, da der ikke bruges papir
og energi til trykning, transport etc.
Ulemper:
 Det kræver strøm at læse dem (nogle tablets’
batterier skal oplades efter seks-otte timer,
hvilket ikke er nemt, hvis man er på trekking i
bjergene).
 Bøger i stort format med flotte fotos ("coffee
table"-bøger) egner sig ikke til alle former for
e-bogslæsere.
 Tilfredsstiller nok ikke læsere, der godt kan
lide følelsen af at have en traditionel bog i
hånden.
 Læsekvaliteten på skærm i forhold til papir
kan diskuteres.
 Bøger er ofte samleobjekter (og gaveobjekter),
hvor den fysiske indbinding og måske
indpakning samt synlighed i en reol kan have
afgørende betydning.

FORFATTER A/S
46
 Risiko for at få stjålet eller beskadiget sin e-
bogslæser og dermed miste alle sine bøger
(medmindre man har taget backup.
 Læsernes bekymring for, at den e-bogslæser
eller e-bøger, man overvejer at købe, bliver
forældet for hurtigt på grund af de store
teknologiproducenters kamp om
markedsandele – ligesom der i sin tid var krig
om videoformater, og folk med
Betamax-videomaskiner sad tilbage med
ubrugelige maskiner, fordi VHS-formatet vandt
markedet i det lange løb.
 Bekymring for virusangreb på e-bogslæserne.
 Forfatterne risikerer piratkopiering og dermed
mistede indtægter.
Efter min vurdering opvejer fordelene i de fleste
tilfælde ulemperne. Fremkomsten af e-
bogsformaterne og de forskellige e-bogslæsere har
betydet, at arbejdet med at producere en færdig e-bog
til udgivelse kan kategoriseres som en form for "gør
det selv-arbejde" for forfattere. Næsten alle kan være
med, og det koster næsten ikke noget.
Måske bliver e-bøger ligefrem den næste
store tendens inden for selvpublicering for ”alle”
mennesker. Vi publicerer jo i forvejen os selv via
opdateringer på Facebook og Twitter, videoer på
YouTube, blogs, debatfora m.v. Det gør vi vel bl.a.,
fordi det er muligt, og fordi mennesket er et
kommunikerende væsen, der har behov for
opmærksomhed og relationer til andre mennesker.

FORFATTER A/S
47
Måske vil ”alle” nu i gang med at udgive bøger?
E-mails
Igen et relativt nyt fænomen, som de fleste af os har
integreret helt naturligt i vores hverdag. Websitet
Pingdom.com estimerer, at der i 2010 blev sendt i
gennemsnit 294 milliarder e-mails worldwide om
dagen (samt at 89% af dem var spam!). Som forfatter
kan du bruge e-mailen til at udsende pressemeddel-
elser og anmeldereksemplarer af din e-bog. For ikke
så mange år siden var pressemeddelelser noget, man
puttede i en kuvert med frimærke på, og anmelder-
eksemplarer af en bog blev udsendt på samme måde -
bare med lidt flere frimærker. E-mailen sparer altså
noget besvær og penge til forsendelse. På internettet
findes i øvrigt forskellige "presseservicer", som har
lister med relevante e-mails til medier og derfor
tilbyder at udsende ens pressemeddelelse nemt og
hurtigt. Igen en service, som ikke fandtes på den måde
for blot et årti siden.
Print on demand
Begrebet er vel i en vis udstrækning selvforklarende,
idet print on demand (POD) simpelthen betyder, at der
først trykkes (printes) bøger, når der indløber en
bestilling, uanset om bestillingen lyder på et, 10 eller

FORFATTER A/S
48
100 eksemplarer. Når dette kan lade sig gøre, skyldes
det udviklingen af ny digital trykketeknologi. Med
traditionel offsetbogtryk vil det aldrig kunne betale sig
at starte trykkeprocessen op for et enkelt eller nogle få
eksemplarers skyld, men det kan det, når der
anvendes digital printteknologi. Stykprisen pr. bog ved
POD er lidt højere end stykprisen ved traditionelt
bogtryk af et par tusind bøger, men til gengæld
slipper du for risikoen ved at trykke for mange bøger,
som skal oplagres og måske ender med ikke at blive
solgt.
Visse POD-kvaliteter vil måske virke lidt
"tarvelige" sammenlignet med traditionelt bogtryk,
men man kan ikke påstå, at POD-bøger generelt er af
ringere kvalitet. Mange POD-firmaer kan levere bøger
af lige så høj standard som almindeligt bogtryk.
Nogle POD-firmaer fungerer udelukkende som
trykkeri, mens andre samtidig tilbyder forskellige
former for services over for forfattere/udgivere, fx
distribution af bøger til boghandlere og direkte til
slutkunder – fx Createspace.com, som vi skal se
nærmere på i et kommende kapitel.
Konsekvenser
En generel tendens i mediebranchen er, at papir er på
retræte. Aviser og magasiner over hele verden oplever
dramatisk nedgang i oplag. Til gengæld er skærme på
fremmarch. Internettet har omkring 1,8 milliard
brugere, der findes over 250 millioner smartphones og

FORFATTER A/S
49
allerede 5 millioner iPads. Bare for at nævne et lille
udsnit af de skærme, som er i gang med at
udkonkurrere papirmedierne. Så hvad mon der sker
med de traditionelle bøger af papir?
Stort set intet af ovennævnte var muligt for
10-20 år siden. Naturligvis har forfattere altid kunnet
oprette deres eget forlag, udgive deres egne bøger,
sætte dem til salg hos traditionelle boghandlere og
sørge for PR og markedsføring. Det har bare været
både dyrt og besværligt. For at opsummere kan nogle
af forskellene fra den "gamle" til den "nye" verden ses
her.
Professionelt layout og ombrydning kunne
nemt koste 30.000-50.000 kr. eller mere. Med e-
bøgernes fremkomst betyder layout mindre, og med
forskellige typer software kan mange ikke-grafikere i
dag selv layoute en simpel bog.
Professionel korrekturlæsning var også en
omkostning. Stavekontrol i Word har reduceret
behovet for korrekturlæsning (men ikke
overflødiggjort det, for rigtig korrekturlæsning er
meget mere end simpel stavekontrol).
Bogtryk og -indbinding kostede måske
50.000-150.000 kr. ”up front”. E-bøger skal slet ikke
trykkes, og print on demand-teknologi har fjernet
startomkostningerne ved trykte bøger.
Distribution af trykte bøger kostede også
penge. E-bøger distribueres (næsten) gratis via
internettet.
PR og markedsføring (annoncering i
blade/magasiner, plakater, messer, bogsigneringer)

FORFATTER A/S
50
var en potentielt stor udgift. Fremkomsten af e-mails
og onlinepressetjenester har gjort PR-arbejdet lettere. I
forhold til markedsføring kan bøger - og deres
forfattere - i dag synliggøres næsten omkostningsfrit
og mere effektivt via forskellige communities på
internettet, egen hjemmeside, Google Books m.v.
Boghandlerne fik "rabat", typisk omkring 30 %
af bogens salgspris. Nu kan forfattere selv sælge
bogen via egen hjemmeside eller andre onlinetjenester
og dermed beholde en god del af de 30 % selv.
Udgivelse i udlandet var relativt sjældent og
krævede kontakt mellem det danske og udenlandske
forlag, samt at den danske udgave var en bestseller. I
dag kan alle forfattere selv publicere og sælge deres
egne bøger globalt via internettet, direkte til købere
overalt på kloden.
Der var intet genbrug af indhold, måske højst
foredrag i forlængelse af bogen. I dag kan forfatteren
profitere af sit indhold på mange måder: Enkelte
kapitler eller hele bøger kan relativt nemt laves til
lydbøger, POD-cast eller webvideo, forfatteren kan
afholde onlinewebseminarer, lægge indhold direkte på
en hjemmeside og tjene på onlineannoncer etc.
Tidligere måtte forfatteren først vente
måneder på at få godkendt (eller afvist) sit manuskript
hos et traditionelt forlag. Selvpublicerende forfattere
bestemmer selv hvad der udgives, uden ventetid. Et
godt eksempel er bogen "2:46: Aftershocks: Stories
from the Japan Earthquake". Bogen samler en række
øjenvidneskildringer fra jordskælvet og tsunamien i
Japan i 2011, og blev angiveligt skabt og udgivet på

FORFATTER A/S
51
lidt over en uge, bl.a. ved at indsamle beretninger via
Twitter (Kilde: dSeneste.dk).
Ophavsrettigheder blev overdraget til forlaget.
Selvudgivne Forfatter A/S’er bevarer alle rettigheder.
Lav indtjening for forfattere, typisk 10-15 % i
royalty pr. solgt bog. Sjældent nok til at retfærdiggøre
tidsforbruget på manuskriptskrivningen. Kan ligge
væsentligt højere ved selvudgivelse og salg af afledte
ydelser.
Stor grundinvestering for forlaget, kunne nemt
være i størrelsesordenen 100.000-300.000 kr. (eller
mere) på udgivelsestidspunktet. I dag kommer den
selvpublicerende forfatter langt for mindre end 10.000
kr.
Ændret købsadfærd hos læserne. En stor del
af handlen med bøger foregår i dag via online-
bogshops, ligesom mange læsere hellere køber bøger
på baggrund af onlineanbefalinger fra andre brugere
frem for boghandlerens anbefaling i den fysiske butik.
Det betyder meget i forhold til, hvordan man synliggør
sin bog over for mulige købere. Måske er plakater i en
fysisk boghandel og julekataloger ind ad
brevsprækken ikke længere så afgørende.
Branchen bekræfter udviklingen
Internettet har smadret oplagstallene på mange
dagblade og magasiner. Tilsvarende vil e-bogslæsere
og e-bøger sandsynligvis i et vist omfang påvirke
salget af fysiske bøger negativt og få et stort antal
forfattere til at "gøre det selv", uden om de etablerede
forlag.

FORFATTER A/S
52
At der er grundlæggende forandringer i gang i
bogbranchen, bekræftes fra flere sider. Blandt andet af
Gyldendals administrerende direktør Stig Andersen,
som til dagbladet Information den 13. maj 2009
udtalte, at "... der [er] nogle strukturelle udfordringer
for både forlag og boghandlere, som består i, at
bøgerne i stigende grad bliver ufysiske og i stedet kan
downloades på nettet".
Ifølge samme artikel er forlagsdirektør på
Politiken Karsten Blauert enig i den betragtning og
fremhæver de strukturelle forskydninger på
bogmarkedet som en væsentlig årsag til fyringer på
forlaget. Også Nordisk Bog Center A/S, der står for
distribution af bøger til boghandlerne, mærker
forlagenes dalende salg og måtte i 2009 fyre syv
medarbejdere.
Når bøger i højere grad købes via nettet,
måske endda som e-bøger, rammes boghandlerne
naturligvis på
indtjeningen. Og
boghandlerne har da også
allerede i en årrække
været presset på
omsætningen fra salg af
bøger. Mange
boghandleres
udstillingsvinduer og
kataloger handler nu lige
så meget om printerpatroner, skoletasker og
drikkedunke med navn.
Indeks Retail er Danmarks største kæde af
"Der er
grundlæggende
forandringer
i gang i
bogbranchen ...

FORFATTER A/S
53
boghandlere og står bag bl.a. Bog & Idé-butikkerne.
Administrerende direktør i Indeks Retail Henrik
Christensen beskriver situationen således: "Vi har
kompenseret for det vigende bogmarked ved at øge
indsatsen på nye vareområder i forretningerne ..."
(kilde: epn.dk).
Formanden for boghandlerforeningen
bekræfter tendensen og udtaler: "Udfordringen for
branchen er at skabe en større omsætning ved at tage
andre sortimenter som for eksempel papirvarer ind.
Og det er nødvendigt, hvis bogen fortsat skal være
repræsenteret i den lokale detailhandel" (kilde:
Politiken.dk).
Ud over det faldende bogsalg i butikkerne
presses boghandlerne også af de nyligt indførte frie
bogpriser, som medfører øget konkurrence i
salgsleddet. Derfor presser forhandlerne forlagene ned
i pris, og så falder deres indtjening. Som en
konsekvens vælger flere af de etablerede forlag at
skære ned på antallet af nye titler og i højere grad
satse på det sikre, hvilket ikke ligefrem gør det
nemmere for nye forfattere at få foden indenfor.
Dansk Forfatterforening er også opmærksom
på tendenserne og mener, at "Den digitale udvikling
har potentiale til at revolutionere den måde, hvorpå vi
producerer, sælger og forbruger litteratur" (min
fremhævning), og endvidere: "Som konsekvens af
overgangen til digital distribution bliver forlagenes
rolle i produktionen (tryk m.v.) og boghandlernes rolle
i salg og distribution af mindre betydning. I mange
tilfælde vil forfatteren selv være i stand til at

FORFATTER A/S
54
producere sit værk og distribuere det til læseren"
(kilde: Dansk Forfatter Forenings
"Digitaliseringsrapport" fra 2008).
Denne holdning deles af forfatter og
medieteoretiker Douglas Rushkoff, som på den store
bogmesse i Frankfurt i 2010 holdt et indlæg, hvori han
bl.a. sagde: "Der er ikke brug for nær så mange
personer på forlagene i fremtiden ... Vi bevæger os ind
i en verden, hvor jeg som forfatter ikke behøver
hverken forlag, grossist eller boghandel for at nå min
læser. Alt, man behøver, er en god redaktør."
Går ”bogen” i opløsning?
Nogle vil hævde, at udviklingens ultimative
konsekvens er, at "bogen" i traditionel forstand
simpelthen går i opløsning, fordi fremtidens ”bøger” er
så forskellige fra nutidens. Der er nok ingen tvivl om,
at begrebet ”bog” bliver nyfortolket og udvidet i disse
år. Der findes allerede børnebøger til iPad’en, hvor
læseren ikke alene kan bladre igennem en lineær
fortælling, men også afspille små filmsekvenser og
spille spil med direkte relation til fortællingen. De
digitale ”devices” til læsning af bøger muliggør så
mange nye funktioner, at det næsten kun er fantasien,
der sætter grænser for, hvilke ”bog”former der vil
opstå, og det vil uvægerligt presse den traditionelle
bogform.
Mange deciderede opslagsværker er allerede
på retur, fordi man typisk ”slår op” på nettet i alle
mulige sammenhænge i stedet for at tage en bog ned
fra hylden.

FORFATTER A/S
55
På den anden side indeholder den klassiske
bogform stadig nogle uomtvistelige fordele. Igen er
der naturligvis forskel på, om vi taler skønlitteratur,
digte eller fagbøger. Men for at tage fagbogen er det
min faste overbevisning, at den måde at præsentere
indhold på også vil overleve fremover. En fagbog (som
fx nærværende bog) skulle gerne have den styrke, at
en fagperson har udvalgt det relevante stof og
præsenterer det på en overskuelig og brugbar måde.
Det giver læseren en ”bekvem” oplevelse. Denne
traditionelle form for formidling - en samlet,
sammenhængende fremstilling af et emne - har
igennem årtier fungeret som en brugbar struktur og
vil sikkert også fungere i en rum tid endnu.
Naturligvis kan en fagbog som den
nærværende også udvides med filmklip og andre
former for interaktivitet eller ”multimediefunktioner”
eller produceres som en decideret applikation til
smartphones og tablets. Men her spiller en række
begrænsende aspekter naturligvis ind. Dels må man
altid vurdere ”indsats kontra udbytte”, altså, hvor
meget bedre bogen vil blive i en ”extended” version
(set fra et læsersynspunkt) i forhold til den tid og
økonomi, det vil koste at producere den. Vil den
yderligt investerede omkostning kunne tjene sig hjem
igen? Hvem er målgruppen for bogen, og hvilken
bogform tjener formålet bedst?
Når man i dag har et budskab eller en historie,
man vil ud med, er der langt flere muligheder at
overveje end tidligere, når det gælder den form, man
skal vælge til sin formidling. Fremtiden vil helt sikkert

FORFATTER A/S
56
byde på mange nye fortolkninger af begrebet ”bog”,
men det er min overbevisning, at den traditionelle
bogstruktur (altså den sammenhængende, lineære
fremstilling af et emne) ikke forsvinder lige med det
samme (men den vil oftere og oftere blive publiceret
som e-bog).
Megatrends og tendenser
Ud over de tidligere nævnte udviklinger inden for
internettet og hjemmesider til selvpublicering etc. kan
man også betragte bevægelserne hos verdens store,
internationale producenter af hardware. Stort set alle
har, eller arbejder på at få, e-bogslæsere eller tablets i
deres produktsortiment.
Steve Haber, direktør i Sonys afdeling for
digital læsning, udtaler ifølge Impactlab.com: "I løbet
af fem år vil der blive solgt mere digitalt indhold, end
fysisk indhold. For tre år siden sagde jeg, at det ville
ske i løbet af ti år, men jeg indså, at jeg tog fejl - det
er sket i løbet af fem år." Steve Haber mener, at den
digitalisering, man har kunnet observere i musik- og
fotobranchen, nu repeteres på bogmarkedet, og at der
er tale om et paradigmeskift af en størrelsesorden,
som bogbranchen ikke har gennemlevet i hundredvis
af år. Eftersom Sony ikke udgiver fysiske bøger, men
bl.a. sælger en e-bogslæser (Sony eReader), har Steve
Haber en interesse i at tale det digitale marked i vejret,
så man kan ikke se hans udtalelser som en uafhængig
vurdering. Alligevel siger det vel lidt om den tiltro,
som producenterne af e-bogslæsere har til den
digitale fremtid. En lang række andre tendenser og

FORFATTER A/S
57
vurderinger synes at bekræfte udviklingen.
Martyn Daniels, forfatter til den britiske
boghandlerforenings rapport "Brave New World"
(2007), udtalte på en konference om fremtidens
boghandel i Göteborg i september 2010: "Kun at ville
sælge fysiske bøger i fremtiden er det sikreste
selvmord, jeg kender!" (Kilde: Bogmarkedet)
I Kina har regeringen besluttet at udstyre
nationens 165 millioner
studerende med en e-
bogslæser. Desuden er alle
bøger i landets biblioteker
blevet scannet, således at
1,3 million titler nu er
tilgængelige digitalt (kilde:
"Brave New World", The
Booksellers Association of
the United Kingdom & Ireland).
Ifølge chefredaktøren på ”Svensk Bokhandel”,
Lasse Winkler, blev ”… vinteren 2011 vendepunktet,
hvor den digitale udvikling inden for bogbranchen fik
sin specifikke tyngde” (kilde: Bogmarkedet 05/2011).
Ifølge Lasse Winkler kan ingen længere se bort fra den
digitale udviklings afgørende indflydelse på
fremtidens forlæggeri.
Jane Friedman, der er tidligere forlagschef for
HarperCollins, en af de seks store forlagsgrupper i
USA, udtalte i januar 2011: ”Situationen i branchen lige
nu er meget vital. Jeg har været med længe, men
aldrig har jeg været med til en udvikling med en sådan
kraft og en sådan dybde som den, vi ser i dag” (kilde:
"Kun at ville
sælge fysiske
bøger i fremtiden
er selvmord ...

FORFATTER A/S
58
Bogmarkedet 05/2011).
På Amazon.com er cirka hver tredje solgte bog
nu en e-bog (kilde: meandmykindle .wordpress.com).
Amazon.com forudser selv, at ved udgangen af 2011
vil deres salg af e-bøger overhale både paperback og
hardcover (kilde: Helium.com).
Apple lancerede deres iPad 12. marts 2010.
80 dage senere var der solgt tre en halv millioner
iPads og downloadet mere end fem millioner e-bøger
via iBooks.
Ifølge The Boston Consulting Group forventer
halvdelen af alle amerikanere at anskaffe sig en e-
bogslæser eller tablet i løbet af tre år (kilde:
Comscore.com).
Kevin Kelly hjalp i 1993 med at lancere Wired
Magazine og var i en årrække redaktør på bladet, som
i den periode vandt flere magasinpriser. Han har siden
fulgt den teknologiske udvikling både bredt og tæt.
Direkte adspurgt om, hvad han ville gå efter, hvis han i
dag skulle lancere et nye medie med bred appel,
offline eller online, svarer han: "Jeg ville ikke lave
noget som helst på papir. Jeg ville fokusere på tablets"
(kilde: Magasinet Scenario, Institut for Fremtids
Forskning 2010).
Den mest opsigtsvækkende indikator på e-
bøgernes fremmarch er nok stadig de helt konkrete
salgstal fra USA. Som nævnt i forordet blev der i tredje
kvartal 2010 solgt e-bøger for ca. 120.000.000
dollars, hvilket næsten er en seksdobling på to år! Lift
off!
Og sådan kan man blive ved.

FORFATTER A/S
59
Hvis jeg skal trække udviklingens konsekvenser op i
en enkelt sætning, vil jeg tilslutte mig formanden for
den amerikanske forening af uafhængige boghandlere
(ABA) Michael Tucker, som ved den tidligere nævnte
konference om fremtidens boghandel i Göteborg i
september 2010 udtalte: "Det, der sker nu i
bogbranchen, er en større omvæltning end den, vi var
vidne til i San Francisco ved jordskælvet i 1906!"
Med andre ord: Det er ganske enkelt hele
"setup'et" omkring det at udgive, sælge og
markedsføre bøger, som er under drastisk og hastig
forandring. Det er det største skælv i bogbranchen i
flere hundrede år. Utroligt mange muligheder åbner
sig for entreprenante forfattere, som kan overtage
styringen, rettighederne og indtjeningen fra forlag,
trykkerier, distributører og boghandlere!
Bekymringer
Et er, at forfattere nu kan blive i stand til at oprette
enkeltmandsforlag og selv styre hele bogprocessen
uden om etablerede forlag, distributører og
boghandlere. Noget andet er imidlertid, om det
"koster" noget på andre fronter, fx på kvaliteten og
salgbarheden af bøgerne. Hvis jeg et øjeblik skal være
lidt selvkritisk i forhold til mine egne anbefalinger, kan
jeg have en række bekymringer, som du som Forfatter
A/S bør være opmærksom på (ikke fordi det er mine
bekymringer, men for at du ikke kommer til at skyde
dig selv i foden).

FORFATTER A/S
60
Bekymring nr. 1
For mange selvudgivne bøger bliver ikke gode nok,
fordi der ikke er en erfaren forlagsredaktør, som dels
vurderer, om manuskriptet overhovedet bør udgives,
dels kan forbedre tekstens disposition, sprog etc. Det
er simpelthen for nemt at udgive "hvad som helst", og
det meste bliver ikke godt nok.
Ja, det er en reel risiko og sikkert allerede
virkelighed i et eller andet omfang. I den ”gamle
verden” sikrede de etablerede forlags dygtige
redaktører, at trykte bøger (oftest) havde et rimeligt,
og nogle gange fremragende, kvalitetsniveau – både
indholdsmæssigt, sprogligt, og hvad illustrationer og
layout angår. Der er ingen tvivl om, at når alle i dag
kan udgive alt i digital form, bliver kvaliteten samlet
set mere blandet.
Produktet skal være i orden. Hvis du blot
flikker en tekst hurtigt sammen og sætter en smart
titel på, kan det godt være at du kan sælge rimeligt,
hvis du har ramt et relevant emne og kan skrive gode
salgstekster på hjemmesiden. Men læserne vil blive
skuffede, du får badwill, og din karriere som forfatter
bliver kort. Bestsellere er oftest dem, der virkelig giver
deres læsere ”value for money” i form af
underholdning, en god læseoplevelse og/eller meget
nyttige informationer.
For at sikre bogens kvalitet kan du overveje at
få ekstern assistance til udvalgte opgaver undervejs
(mere om det senere).

FORFATTER A/S
61
Bekymring nr. 2
Boghandlere vil være forbeholdne over for at købe
bøger hjem fra ikke-etablerede forlag (på grund af
bekymring for lav kvalitet, jf. ovenstående). Og
slutkunder vil være forbeholdne i forhold til at købe
bøgerne af samme årsag.
Det tror jeg ikke. Måske vil boghandlerne være
forbeholdne, men til gengæld er det nok ikke længere
så vigtigt, om din trykte bog står på hylderne hos
boghandlerne. For nogle år siden var det typiske
købsscenarie, at en kunde købte en bog, der var taget
ned fra hylden hos en offline-boghandler. I den
situation var det vigtigt for boghandlerne at have en
vis sikkerhed for, at de bøger, de bestilte hjem, havde
et vist niveau, og det sikrede de etablerede forlag
(samt boghandleren selv via prøvelæsning af gratis
læseeksemplarer fra forlagene). For køberen gav både
boghandleren og forlaget en vis tryghed før købet.
I dag købes bøger ofte på en helt anden måde.
For det første købes mange bøger via store
hjemmesider, som nemt kan fremvise "alt" (digitale
hylder er i princippet uendeligt lange). Amazon.com
(og andre) vurderer ikke bøgers kvalitet, inden de
sættes til salg (bortset fra en vis blacklistning af
direkte anstødelige bøger). Dermed er "boghandlernes
betænkeligheder" afvist, for også de dårlige bøger
kommer på de digitale hylder.
Og bogkøberne tjekker en bogs kvalitet på
mange forskellige metoder, bl.a. ved selv at kunne
læse fyldige uddrag af bogen online (fx på Google
Books og Smashwords.com) og dermed selv danne sig

FORFATTER A/S
62
et indtryk samt ved at læse andre brugeres
anmeldelser af bogen direkte i onlineshoppen eller på
diverse onlinefora.
På den måde kan man sige, at definitionen af
begrebet "kvalitet" demokratiseres, eftersom "filtrene"
(redaktøren og den kritiske boghandler) er væk.
Forfatteren bestemmer selv, om bogen skal på
markedet, og - i en vis udstrækning - vil det være
markedet, der "bestemmer", om bogen bliver en
succes (forudsat at "markedet" opdager bogen via PR
og markedsføring).
Bekymring nr. 3
Etablerede medier vil være forbeholdne over for at
skrive anmeldelser, og dermed mistes en væsentlig
eksponeringsværdi.
Måske. Det er i hvert fald en bekymring, der er
vanskelig at tilbagevise. Det er klart, at selvudgivne
bøger mangler den umiddelbare blåstempling, der
ligger i at være udgivet på et velrenommeret forlag.
Men hvis man gør sig umage og sørger for, at bogens
"udstyr" (omslag, layout, evt. trykkvalitet) ser
professionelt ud, OG naturligvis udgiver en bog med
en vis tyngde og nyhedsværdi, skal medier nok omtale
den. Originalitet og kvalitet skal nok brænde igennem,
hvis man ellers gør sit PR-arbejde godt nok.
Desuden har nettet i de senere år som nævnt
udviklet sig i retning af mange sociale funktioner, hvor
brugere i stor stil skriver anmeldelser og ”ratings” af
film, musik, forbrugerelektronik, bøger etc. I mange
tilfælde vil brugerne derfor basere deres

FORFATTER A/S
63
købsvurderinger på anbefalinger fra andre brugere
frem for de mere autoritative anmeldere i kendte
medier, selvom man stadig ikke skal underkende
værdien af en god og stor omtale af ens bog i et
landsdækkende medie.
Bekymring nr. 4
"Kynisk" fokus på "kommercielle" manuskripter
medfører bøger, der ikke er tilstrækkeligt
gennemarbejdede.
Ja, også en reel risiko. Det kræver selvdisciplin
at producere kvalitet ”alene”. Men så er det desuden
også tilladt at overveje, hvad der i det hele taget er
"kvalitet" i forhold til målgruppen. Som nævnt må der
naturligvis ikke være faktuelle fejl eller væsentlige
mangler i det, du laver, og layout, omslag og evt.
trykkvalitet skal også være på et vist niveau. Andre
kvalitetsaspekter kan nemmere diskuteres, fx
spørgsmålet om, hvor grundig en bog skal være (i
betydningen: På hvor mange sider og hvor bredt og
dybt skal man egentlig omkring emnet?). Her er det jo
langtfra sikkert, at 300 sider altid er "bedre kvalitet"
end 100 sider. Det afhænger helt af målgruppen og
formålet med bogen.
Summa summarum
Gode bøger vil også fremover kunne blive succesfulde,
selvom den enkelte forfatter selv udgiver dem, men
der er nok heller ingen tvivl om, at omfanget af bøger,
der ikke burde have været udgivet, vil vokse.
Men som nævnt er hverken e-bøger eller

FORFATTER A/S
64
selvudgivelse genveje til succes for dårlige bøger.
Allerførste forudsætning for succes er derfor, at du
kan fremstille et godt manuskript. Ellers kan resten
sådan set være lige meget.
Jordskred
For mig at se er der ingen tvivl om, at den grund, som
bogbranchen hviler på, skrider kraftigt i disse år.
Traditionelle metoder udfordres af den digitale
udvikling. Vi er midt i en revolution, hvor alting
”eksploderer” i mange retninger, og hvor der endnu
ikke har tegnet sig en enkelt, entydig retning for
digitale bøger. Alting synes at være i konstant
forandring, og store spillere kæmper om formater på
e-bøger, typer af e-bogslæsere og nye
forretningsmodeller.
Jeg tror ikke, at e-bøger komplet vil afløse
trykte bøger, men at forfattere i vid udstrækning vil
afløse forlag som dem, der producerer bøger. E-bøger
og print on demand er i den forbindelse blot nogle af
de mange nye muligheder, som er til rådighed for
forfattere, via internettet m.v.
Som det ses, er salget af e-bøger i kraftig
stigning i USA, og fænomenet er uden tvivl kommet
for at blive - og for at blive videreudviklet i årene
fremover. Så e-bøger vil sandsynligvis i et vist omfang
kannibalisere på markedet for trykte bøger. Som
Forfatter A/S er fordelingen af salg mellem e-bøger og
trykte bøger ikke afgørende, eftersom det vil være

FORFATTER A/S
65
muligt at levere begge dele til markedet. Det
afgørende er, at nye forretningsmodeller nu er mulige
for forfattere.

FORFATTER A/S
66

FORFATTER A/S
67
DEL 2
Udgiv en bog

FORFATTER A/S
68

FORFATTER A/S
69
03 Inden du skriver
Inden vi går i dybden med metoderne, får du lige et
superkort overblik over de forskellige scenarier.
Derefter vil det hele blive grundigt uddybet i ”Den
lange version”, ligesom der i et bilag bagerst i bogen
er tjeklister til de forskellige muligheder.
Overblikket
Udgiv en e-bog på dansk i Danmark
Upload dit manuskript til Pubhub.dk. Så bliver e-
bogen sat til salg i de online-bogshops, som Pubhub
samarbejder med. Du kan også overveje at uploade til
Smashwords.com, hvor bogen så bliver sat til salg.
Udfordringen her kan imidlertid være at få danskere til
at betale online på en relativt ukendt udenlandsk
hjemmeside. Endelig kan du jo også selv sælge PDF’er
via din egen hjemmeside, om end det ikke er helt
ligetil at få styr på en automatiseret betalings- og
downloadløsning (bedste bud her er nok at bruge
PayPal som betalingsløsning).

FORFATTER A/S
70
Udgiv en trykt bog på dansk i Danmark
Få trykt et antal POD-bøger (fx 100 stk.) via fx
Scandinavianbooks.dk. Indgå et samarbejde med et
lager eller en distributør som NBC eller DBK. Opret
selv bogen via Forlagonline.dk. Dermed kommer din
bog ind i det etablerede it-system for boghandlere, og
den kan blive tilgængelig i både onlineshops og
fysiske boghandlere.
Et alternativ som er lettere, men ikke får
bogen i danske bogshops, vil være at bruge
Createspace.com. På den måde vil bogen kunne købes
og blive distribueret via Createspace.com og
Amazon.com (ulempe: læserens udgifter til fragt og
evt. told). Danske Publizon.dk har også en
POD-løsning, som sætter bogen til salg via
Amazon.com, men ikke danske forhandlere.
Udgiv en e-bog på det globale marked
Her er der virkelig mange muligheder og udbydere af
services til selvpublicerende forfattere. Min vurdering
er, at Smashwords.com nok tilfredsstiller de fleste
forfatteres behov. Upload dit manuskript til deres
hjemmeside, så bliver det konverteret til mange
forskellige formater og kan dermed købes til læsning
på pc, iPad m.v. e-bogen kan også blive synlig på
Amazon.com. Husk, at du skal have et
skattebetalernummer i USA (ITIN-nummer), hvis du vil
undgå dobbeltbeskatning, når du sælger bøger via
amerikanske hjemmesider.

FORFATTER A/S
71
Udgiv en trykt bog på det globale marked
Også her er der mange udbydere, og det
Amazon-ejede firma Createspace.com er et godt bud
på en samarbejdspartner. Upload dit manuskript til
deres hjemmeside, så bliver din bog sat til salg både
på deres egen website og hos Amazon.com. Disse
websider styrer selv betaling, distribution og
kundehenvendelser.
Generelt
Skriv en god bog! Overvej din forretningsmodel – hvor
ligger pengene for dig? Skal du tjene alt på bogen,
eller kan du fx sælge rådgivningstimer og dermed
gøre bogen billig/gratis som markedsføring af dine
øvrige ydelser? Opret dit eget forlag, og brug dine
egne ISBN-numre på bøgerne. Afgiv aldrig dine
suveræne rettigheder til dit materiale. Sørg for at
synliggør bogen via PR, markedsføring og deltagelse i
debatfora m.v. Opret også en (enkel) hjemmeside til
bogen på dansk og/eller engelsk, afhængigt af dit
fokusområde. Henvis herfra til bogens salgssteder
on/offline.
Den lange version
Okay, lad os zoome ind på, hvordan du selv kan
udgive din bog, uanset om det drejer sig om en e-bog
eller trykt bog, udgivet i Danmark eller globalt. Det vil
jeg bruge resten af dette kapitel samt de efterfølgende
kapitler på.

FORFATTER A/S
72
Der er ikke nogen entydig model, som kan
gælde for alle, men der er forskellige muligheder. Dit
valg afhænger af, om du agter kun at udgive en e-bog
i Danmark, kun en trykt bog i Danmark, begge dele,
det tilsvarende på globalt plan eller en helt anden
kombination af ovennævnte muligheder.
Heldigvis er en lang række forhold ens, uanset
valg af sprog og udgivelsesform. Derfor har jeg valgt
at bygge denne del 2 af bogen op som én samlet
fremstilling af samtlige de muligheder, du kan vælge
imellem, med de generelle forhold som "rygraden" i
teksterne. Jeg har forsøgt at gøre eksplicit
opmærksom på det i teksten, hver gang noget ikke
gælder generelt, men kun for fx e-bøger eller kun ved
global udgivelse. Dermed håber jeg, at alle læsere
formår at fange det, der er relevant for deres
specifikke situation, og springer det øvrige over.
Inden du farer til tasterne
Men inden du overhovedet begynder at skrive så
meget som et komma, bør du overveje nogle helt
grundlæggende forhold:
 Hvad er din målsætning med at udgive din
egen bog?
 Hvor mange timer og penge er du villig til at
investere i det?
 SKAL alle timer kunne tjene sig hjem, eller er
det nok, at dine direkte udgifter tjener sig
hjem?
Hvis dit eneste mål med initiativet er at tjene
penge, bør du nøje overveje, om dette er den bedste

FORFATTER A/S
73
måde at tjene penge på – for dig. Langt de fleste
bøger sælger desværre ikke særligt godt. Hvis du vil
have succes, skal du både skrive en virkelig god bog
OG være dygtig og heldig med din PR og
markedsføring. Det er ikke umuligt, men svært.
Hvis du derimod også gør det for at lære, eller
fordi det er sjovt at række ud efter chancen for en god
gevinst, så erkend, at du i første omgang risikerer at
ende med en dårlig forretning, isoleret set.
Er bogen en brik i en større forretningsplan
for dig? Skal bogen skabe en indtægt til dig, bidrage til
din karriereudvikling og/eller give dig troværdighed?
Dine rettigheder
Som forfatter til en originaltekst har du som
udgangspunkt helt automatisk ophavsretten til den. Så
hvis du ikke har afgivet retten til nogen, kan du trygt
læse videre i næste afsnit.
Hvis du derimod HAR afgivet retten til dit
manuskript, enten helt eller delvist, er der lige noget,
du skal have styr på først.
Afgivelse af rettighederne kan fx være sket,
ved at manuskriptet allerede ER blevet udgivet i
Danmark af et forlag. I det tilfælde vil du sikkert have
underskrevet en forfatteraftale med forlaget, hvori du
afgiver (alle eller visse) rettigheder til dit eget
manuskript.
I den situation kan du jo godt have en
interesse i at udgive bogen globalt, men så skal du

FORFATTER A/S
74
først finde ud af, om forlaget selv har tilsvarende
planer. Hvis det er tilfældet, vil det mest logiske
naturligvis være at gå i dialog med forlaget vedrørende
disse planer.
Da kun meget få danske bøger udgives i
udlandet, vil et sandsynligt svar fra forlaget nok være,
at de ikke har planer om udgivelse i udlandet. Det, du
så skal sikre dig, er, at du får ret til at udgive bogen i
udlandet, og at du får ret til alle indtægter mod at
afholde alle omkostninger. Desuden skal du sikre dig,
at såfremt forlaget på et senere tidspunkt alligevel
ønsker at udgive bogen i udlandet på mere klassisk vis
(fx via samarbejde med et traditionelt udenlandsk
forlag), skal det kun kunne ske efter forudgående
aftale med dig, og du skal have vetoret, hvis denne
udgivelse ikke ser attraktiv ud for dig. Ellers risikerer
du jo at have spildt en masse tid og penge på din egen
udgivelse. Dette skal du sikre dig på skrift, og så vil
det i øvrigt være naturligt, at du holder dit forlag
løbende orienteret om dit eget initiativ.
Når du har sikret dig retten til din tekst, skal
du aldrig give den fra dig igen. Det sikrer du bl.a. ved
at oprette dit eget forlag og knytte dine egne
ISBN-numre til din bog. Mere om det senere.
Bogens idé
Måske har du allerede en fremragende idé til, hvad du
vil skrive om, måske ikke. Jo mere du overordnet set
skriver for pengenes skyld, jo mere må du vurdere din

FORFATTER A/S
75
bogidé ud fra dens salgbarhed. Hvem er målgruppen,
og hvor mange potentielle læsere er der? I hvor høj
grad har din bog relevans for det globale publikum,
hvis du vil udgive internationalt?
Brug gerne tid på at udvikle flere forskellige
bogidéer, og skriv de tilhørende bagsidetekster og
korte synopser, hvor du besvarer spørgsmål som:
 Hvad skal bogen gøre (underholde, løse et
problem etc.)?
 For hvem (målgruppe)?
 Hvad får læseren ud af det?
 Er bogen interessant for et globalt publikum?
 Introducerer bogen et nyt begreb, en ny
tænkning eller idé? (PR-mæssig fordel).
 Kan du finde på en catchy titel og undertitel?
 Hvilke andre bøger (eller øvrigt materiale) er
direkte konkurrenter til din bog?
 Hvor mange illustrationer (tegninger/fotos) vil
omtrent være påkrævet, og hvordan skaffer du
dem (leverandør, pris m.v.)?
Timing
Vælg et emne, der er så relevant som muligt, når
bogen udkommer. Det kan naturligvis være vanskeligt
at forudse, hvordan verden ser ud om et år, eller hvor
lang tid du bruger på at skrive og producere din bog,
og nogle emner er mere tidløse end andre. Der er
imidlertid ingen tvivl om, at timing også spiller en rolle
i forhold til, hvor godt en bog kommer til at sælge.
Hvis du er heldig – og dygtig, rammer din bog lige ned
i en trend, stemning eller bevægelse i tiden, når den

FORFATTER A/S
76
udkommer. Omvendt kan du også være uheldig, fx
hvis du havde skrevet en bog om investering i
ejendomsprojekter og udgivet den i efteråret 2008,
lige da finanskrisen ramte globalt.
Skab impact
Skriv noget kontroversielt eller virkelig
opsigtsvækkende. Du skal naturligvis kunne ”stå på
mål” for det, du skriver, men jo større ”slag i
bolledejen”, du formår at skabe med bogens
budskaber, jo mere PR (og dermed gratis reklame) kan
du se frem til.
Introducér et nyt begreb: Allerede med titlen på din
bog kan du introducere et nyt begreb, som
kommunikerer en ny tanke, og dermed øge chancen
for opmærksomhed i medierne. Forsøg at se
sammenhænge, som ingen har set før.
Relevans
Det er måske banalt at nævne, men manuskriptet skal
være interessant for så mange læsere som muligt, og
hvis du sigter efter en international udgivelse, skal
relevansen gælde hele kloden (eller i hvert fald store
udvalgte dele af den). Det må altså ikke handle om
noget, der kun er relevant for læsere i et enkelt land.
De tre første bøger, jeg skrev og fik udgivet,
handlede om danske byggeregler og byggeforhold,
som ikke kan oversættes direkte. Byggeregler er ofte
forskellige fra land til land, så hvis de bøger skulle
udgives i udlandet, skulle manuskriptet bearbejdes
specielt til hvert enkelt land, som bogen skulle udgives

FORFATTER A/S
77
i, jeg skulle researche det enkelte lands byggeregler,
omskrive manuskriptet og have en lokal byggeekspert
til at kvalitetssikre det til sidst. Et stort arbejde, alene
for udgivelse i et enkelt land.
Det næstbedste vil være, at en enkelt omgang
indholdsmæssig bearbejdelse af manuskriptet gør det
egnet til en fælles, global version. Men det allerbedste
er naturligvis, hvis manuskriptet bare skal oversættes
direkte, uden nævneværdig bearbejdning, og måske
ligefrem er skrevet med et globalt marked for øje.
Inspiration indefra
Den måske nemmeste måde at skrive en bog på er at
sætte sig ned og ”tømme sit hoved” for en viden, man
allerede har, inden for et eller andet emne.
Da jeg for mange år siden skrev ”Den private
bygherre – sådan styrer du din byggesag” (sammen
med en kollega), var det netop modellen. Vi havde på
det tidspunkt arbejdet i en årrække som arkitekter
med planlægning og styring af byggesager, så viden
om tidsplaner, håndværkere, budgetter, projektstyring
etc. sad på rygraden. Derfor var kunsten sådan set
”blot” at vurdere, hvem målgruppen var, og så lægge
den del af vores viden ind i bogen, som vi mente, den
typiske læser havde behov for.
Jeg har hørt, at stifteren af Jubii, Amino m.v.,
Martin Thorborg, gjorde lidt af det samme, da han
skrev ”E-Pusher” om e-handel på nettet, altså ”blot”
tømte sit hoved for (en del af) den erfaring og viden,
han har om e-handel.
Man kan jo være fræk og sige, at hvis bare

FORFATTER A/S
78
man ved ”nok”, er bogen hurtigt skrevet. Lidt
supplerende research kan også være nødvendig for at
kunne færdiggøre bogen.
Tilsvarende kan det være, at du ved en masse
om et specifikt emne. Noget, du selv tager for givet,
men som mange andre ikke ved (men gerne vil vide).
Det kan sådan set være alt lige fra kernefysik til
hundeklipning. Der kan skrives bøger om alt (men det
er ikke alt, der sælger lige godt).
En anden ”indefra”-tilgang til bogskrivning er
at vælge et emne, som du ikke ved så meget om, men
godt kunne tænke dig at vide noget (mere) om, altså
noget, der virkelig interesserer dig. Det kan jo være en
god motivator til de mange timers research og
skrivning.
Inspiration udefra
Uanset hvor sjov en skriveproces du er igennem,
nytter det (vel) ikke meget, hvis ingen andre gider
læse og købe den? I stedet for at se på din egen viden
og dine interesseområder, kan du i stedet se dig
omkring for at finde idéen til din bog.
Se på verden omkring dig (herunder
naturligvis det eksisterende bogmarked), og prøv at
forestil dig, hvilke bøger der er behov for ”derude”.
Hvilke emner har bred og stor generel interesse?
Madlavning, slankekure, børneopdragelse,
selvudvikling, virksomhedsportrætter etc. Hvis der
allerede findes mange bøger om et emne, kan det
være et udtryk for store afsætningsmuligheder. For
eksempel udkommer der konstant nye kogebøger,

FORFATTER A/S
79
selvom markedet i forvejen svømmer over med dem.
Hvis du kan finde en lidt ny vinkel på et kendt emne,
kan det derfor være, at du kan lægge dig i
slipstrømmen fra de andre bøgers salg. Inspiration til,
hvad der sælger (internationalt), kan hentes på diverse
bestsellerlister, fx fra New York Times eller Amazon
(søg på deres hjemmesider).
Omvendt kan det jo også tænkes, at du kan
finde et helt nyt emne, som ingen (eller få) har skrevet
om tidligere.
Du kan også overveje at tage udgangspunkt i
viden eller antagelser omkring specifikke målgruppers
brug af specifikke digitale læseenheder. For eksempel
skulle markedet for romaner skrevet til læsning på
mobiltelefoner angiveligt være eksploderet i Japan,
hvor (kvindelige) teenagere i stor stil downloader
sciencefiction og romantiske romaner til deres
smartphones (kilde: Dansk Forfatterforening).
Denne ”udefra”-tænkning handler altså om at
se på markedet/kunderne og skrive den bog, du
mener, der vil være allerstørst efterspørgsel på, uanset
hvad du selv måtte interessere dig for.
Den allerbedste situation opstår naturligvis,
når ”indefra”- og ”udefra”-tænkningen mødes i en og
samme bogtitel. Tænk, hvis en viden, du allerede har
og blot kan tømme ned i en bog, samtidig er en bog,
som markedet skriger efter.
Hvad skal bogen gøre og for hvem?
Som en af de (førstegangs)forfattere, jeg har arbejdet
med som forlægger i Bolius, engang sagde til mig, da

FORFATTER A/S
80
han var godt i gang med skriveprocessen: "Det svære
er at vide, hvad man skal tage med ..." Ja, præcis! For
at man som forfatter kan udvælge det indhold, der
skal med i bogen, må man allerførst beslutte, hvad
bogen skal gøre og for hvem (både for en selv og for
læseren).
Disse overvejelser skal man så holde fast i
hele vejen igennem, så man ikke kommer til at "køre
ud ad en tangent" undervejs. Fagbøger kan sjældent
indeholde den komplette og altomfattende viden
omkring et givent emne. Ofte må man vælge sit
udsnit, sin "vinkel" og beskære indholdet efter det.
Så først og fremmest skal du kende din
målgruppe, eller målgrupper, for nogle gange kan
samme bog have flere forskellige målgrupper.
En vejledende bog om byggestyring for private
boligejere har naturligvis som primær målgruppe den
almindelige boligejer uden byggefaglige
forudsætninger. Det betyder, at den sproglige tone,
antallet af byggefaglige
udtryk, layout etc. skal
vælges med denne
målgruppe for øje.
Sekundært kan det være, at
interesserede håndværkere
og arkitekter/ingeniører
læser med, med risiko for, at de i større eller mindre
grad føler sig ”talt forbi”, fordi de ikke er i den
primære målgruppe. I situationer som disse bør man
vælge sin målgruppe, for hvis målgrupperne er for
forskellige, risikerer man at sætte sig imellem flere
"Hvad skal din
bog gøre for
læseren ...?

FORFATTER A/S
81
stole, hvis man forsøger at ramme et sprog og
indhold, der tilfredsstiller alle parter. Så hellere have
en klar målgruppe, der bliver meget tilfredse, og en
gruppe af øvrige læsere, som læser med, men godt
ved, at bogen egentlig ikke er til dem.
Hvad skal din bog gøre for læseren? Er der tale
om en håndbog, som vejleder læseren og sætter
vedkommende i stand til at agere mere kompetent (fx
nærværende bog, bøger om management,
selvhjælpsbøger, rejsebøger, gør det selv-bøger etc.)?
Eller er din bog mere generelt orienterende og
oplysende på en ikke-handlingsorienteret måde (fx
bøger om naturvidenskab, historie, filosofi, musik
m.v.)? Skal din læser blive underholdt og/eller klogere
på noget, på omverdenen, på bestemte processer eller
på sig selv?
Overvejelser som disse er nogle af de mest
centrale i hele din bogproces.
En rigtig god måde at syreteste din bogs
vinkel på er at skrive et udkast til den korte tekst, der
skal stå på bagsiden af bogen. Det bør være noget af
det allerførste, du gør. Hvis du ikke er i stand til på så
kort plads (det svarer til maksimalt en halv bagside) at
skrive en tekst, som beskriver bogen og gør den
interessant for en læser, er din bogidé nok for
kompliceret.
Forsøg at udvikle forskellige idéer til emne og
vinkel, og test dem af ved at skrive bagsidetekster. Til
de bedst egnede kandidater kan du desuden
udarbejde udkast til indholdsfortegnelse og evt. en lidt
længere beskrivelse af bogens formål, målgruppe,

FORFATTER A/S
82
disponering m.v. Dette kan samlet set give dig en god
fornemmelse af, hvilken bog du skal skrive, og denne
type materiale er også meget velegnet til at få lidt
sparring på fra andre personer.
Illustreret eller ren tekst
Når du vælger bogens type, skal du være opmærksom
på, at der naturligvis er forskel på, om din bog er ren
tekst eller fyldt med tegninger, diagrammer og fotos.
Sidstnævnte er dyrere og generelt vanskeligere at
producere, især som e-bog.
Der skal findes de rette personer til at tegne
og fotografere i den rette stil, layoutet skal tilpasses
illustrationerne, og der er generelt flere personer og
aktiviteter at koordinere. Desuden skal dine
leverandører jo (nok) have betaling på forhånd. På den
anden side kan illustrerede bøger være meget flottere
og attraktive end sort-hvide bøger i ren tekst. I forhold
til e-bøger er der den vigtige pointe, at ikke alle e-
bogslæsere kan vise farver.
Interaktivitet i e-bøger
E-bøger kan være interaktive på flere måder.
Websitelinks kan være klikbare, der kan indarbejdes
videoklip, animationer og flere andre interaktive
features, som nok kræver hjælp fra specialister. Hele
dette område af mulig interaktivitet kommer jeg ikke
nærmere ind på, da det i sig selv er et ret stort område
med mange både positive og begrænsende aspekter i
forhold til fx bøgernes mulighed for at fungere på de
forskellige e-bogslæsere.

Forfatter A/S - Sådan udgiver du en bog og opbygger en business omkring den.

Forfatter A/S - Sådan udgiver du en bog og opbygger en business omkring den.

Recommended

Recommended

More Related Content

Featured

Featured (20)

Forfatter A/S - Sådan udgiver du en bog og opbygger en business omkring den.