I dag sætter DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING fokus på nogle af de store kulturelle spørgsmål. Det sker på konferencen Kultur og Identitet som afholdes på Carlsberg Museet i Valby. Jeg vil forsøge at samle op i dagens løb og formidle nogle af de mange bud på Kultur og Identitet.
Mit eget udgangspunkt er, at kultur er det der sker mellem mennesker. Det er det vi bliver dannet af og derfor spiller det en så stor del i vores liv.
Spørgsmålet er så hvordan vi dyrker det i fællesskab?
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2011/09/kultur-er-det-der-sker-mellem-mennesker.html
Et rum er ikke blot et rum: Biblioteket som sted og hvorfor det gør en forskelChristian Lauersen
Oplæg om biblioteket som sted og social infrastruktur og hvorfor det gør en forskel i både civilsamfund og akademia. Introduktion til placemaking som metode til at arbejde med udviklingen af delte steder
Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring
Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, men du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.
Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?
Se mere på:
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/museumsoplevelser-kulturkommunikation.html
I Digital Social Science Lab (DSSL) på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek har man skabt en åben platform der via undervisning og events skal bygge bro mellem studier, forskning og læring og digitale metoder. En af kernetankerne bag DSSL er, at biblioteket ikke skal være eksperten i alle henseender, men i højere grad facilitere, at studerende, forskere og andre interessenter mødes og arbejder sammen, udveksler ideer og lærer af hinanden.
Læs mere om DSSL: http://kub.kb.dk/DSSL
I dag sætter DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING fokus på nogle af de store kulturelle spørgsmål. Det sker på konferencen Kultur og Identitet som afholdes på Carlsberg Museet i Valby. Jeg vil forsøge at samle op i dagens løb og formidle nogle af de mange bud på Kultur og Identitet.
Mit eget udgangspunkt er, at kultur er det der sker mellem mennesker. Det er det vi bliver dannet af og derfor spiller det en så stor del i vores liv.
Spørgsmålet er så hvordan vi dyrker det i fællesskab?
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2011/09/kultur-er-det-der-sker-mellem-mennesker.html
Et rum er ikke blot et rum: Biblioteket som sted og hvorfor det gør en forskelChristian Lauersen
Oplæg om biblioteket som sted og social infrastruktur og hvorfor det gør en forskel i både civilsamfund og akademia. Introduktion til placemaking som metode til at arbejde med udviklingen af delte steder
Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring
Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, men du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.
Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?
Se mere på:
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/museumsoplevelser-kulturkommunikation.html
I Digital Social Science Lab (DSSL) på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek har man skabt en åben platform der via undervisning og events skal bygge bro mellem studier, forskning og læring og digitale metoder. En af kernetankerne bag DSSL er, at biblioteket ikke skal være eksperten i alle henseender, men i højere grad facilitere, at studerende, forskere og andre interessenter mødes og arbejder sammen, udveksler ideer og lærer af hinanden.
Læs mere om DSSL: http://kub.kb.dk/DSSL
Præsentation v/Marianne Dybkjær, DBC på Infodag om DBC's projekter og udvikling af nye produkter. Afholdt 14.9 2017 i Ballerup. 15.9 2017 i Aalborg og 28.9 i Vejle.
Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.
Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.
Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.
Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen på bibliotekspolitik.dk
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...Michel Steen-Hansen
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens bibliotekerMichel Steen-Hansen
I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker.
Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket.
Du kan se mere her http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konference vist ikke(jeg kan i hvert fald ikke finde den), men ifølge den udsendte invitation handler den om.....
Folkebiblioteket gennemgår i disse år dramatiske forandringer: fra præsentation af samlingen til rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov, fra den stille studiecelle og læsekrog over gruppearbejdspladser til at rumme både det stille hjørne og det højlydte arrangement eller legende børn. Du befinder dig selv midt i forandringen og er med til at skabe den. Modelprogram for Folkebibliotekers mission er at give dig inspiration til, hvordan biblioteket kan matche nye behov og ny adfærd ved at udvikle designprincipper for samspil mellem rum og funktion.
· Brian Gambels der er ansvarlig for udviklingen af Birminghams biblioteker, herunder udviklingen af det nye GIGA bibliotek i Birmingham giver sit svar på ”Why a Library in the 21st Century?”
· Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Michel Steen-Hansen fortæller om folkebibliotekernes aktuelle udfordringer
· Jette Lehmann, prisvindende scenograf fortæller om, hvordan man med scenografien som redskab og med rummet som iscenesætter og stemningsmæssig transformator kan skabe kulturelle oplevelser med biblioteket som vært og ramme og være med til at diskutere udfordringer og muligheder.
Jeg glæder mig til at deltage i konferencen og hører om Modelprogram for Folkebiblioteker
Strategiske anbefalinger fra projektet Borgerdrevne innovationsrum. folkelab.
Hvad kan Makerkulturen tilbyde udviklingen af biblioteker?
Mogens Vestergaard. Knud Schulz.
Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjereMichel Steen-Hansen
Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.
Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"
Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.
I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?
Gæsteforlæsning 11. september 2013 på Det Informationsvidenskabelige Akademi i faget "Bibliotek og Samfund".
Forlæsningen omhandlede den aktuelle status for fag- og forskningsbibliotekernes samt trends, tendenser muligheder og udfordringer i et lidt længere perspektiv
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
Præsentation v/Marianne Dybkjær, DBC på Infodag om DBC's projekter og udvikling af nye produkter. Afholdt 14.9 2017 i Ballerup. 15.9 2017 i Aalborg og 28.9 i Vejle.
Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.
Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.
Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.
Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen på bibliotekspolitik.dk
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...Michel Steen-Hansen
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens bibliotekerMichel Steen-Hansen
I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker.
Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket.
Du kan se mere her http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konference vist ikke(jeg kan i hvert fald ikke finde den), men ifølge den udsendte invitation handler den om.....
Folkebiblioteket gennemgår i disse år dramatiske forandringer: fra præsentation af samlingen til rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov, fra den stille studiecelle og læsekrog over gruppearbejdspladser til at rumme både det stille hjørne og det højlydte arrangement eller legende børn. Du befinder dig selv midt i forandringen og er med til at skabe den. Modelprogram for Folkebibliotekers mission er at give dig inspiration til, hvordan biblioteket kan matche nye behov og ny adfærd ved at udvikle designprincipper for samspil mellem rum og funktion.
· Brian Gambels der er ansvarlig for udviklingen af Birminghams biblioteker, herunder udviklingen af det nye GIGA bibliotek i Birmingham giver sit svar på ”Why a Library in the 21st Century?”
· Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Michel Steen-Hansen fortæller om folkebibliotekernes aktuelle udfordringer
· Jette Lehmann, prisvindende scenograf fortæller om, hvordan man med scenografien som redskab og med rummet som iscenesætter og stemningsmæssig transformator kan skabe kulturelle oplevelser med biblioteket som vært og ramme og være med til at diskutere udfordringer og muligheder.
Jeg glæder mig til at deltage i konferencen og hører om Modelprogram for Folkebiblioteker
Strategiske anbefalinger fra projektet Borgerdrevne innovationsrum. folkelab.
Hvad kan Makerkulturen tilbyde udviklingen af biblioteker?
Mogens Vestergaard. Knud Schulz.
Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjereMichel Steen-Hansen
Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.
Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"
Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.
I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?
Gæsteforlæsning 11. september 2013 på Det Informationsvidenskabelige Akademi i faget "Bibliotek og Samfund".
Forlæsningen omhandlede den aktuelle status for fag- og forskningsbibliotekernes samt trends, tendenser muligheder og udfordringer i et lidt længere perspektiv
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
A library visit is not just a number: The value and impact of public librariesChristian Lauersen
Keynote at NAPLE Forum 2021 about Roskilde Central Library's study on the value and imact of public libraries: https://naple.eu/forum2021/
Link to report on the study: https://www.roskildebib.dk/sites/roskilde.ddbcms.dk/files/files/news/roskildebib_folkebibliotekets_betydning_for_borgerne_i_danmark_eng_final_0.pdf
Link to blog post about the study: https://christianlauersen.net/2021/04/19/a-haven-in-our-community-the-impact-and-value-of-public-libraries/
A library visit is not just a number: Seeking a new language for the vaule of...Christian Lauersen
Talk at The Swedish Library Associations Network for Development Methods: https://www.biblioteksforeningen.se/kalender/traff-med-expertnatverket-for-verksamhetsutvecklande-metoder/
A room is not just a room: The Library as place and why it mattersChristian Lauersen
Talk on why public places matters and the library as a significant part of communities social infrastructure at the yearly ASL Conference in Dublin March 29 2019. Programme: https://www.aslibraries.com/full-programme
Digital Social Science Lab: Connecting academia with data literacy Christian Lauersen
Talk at Linköping University Library 15/12 - 217 about the creation of Digital Social Science Lab at Faculty Library of Social Sciences, Copenhagen University Library and how to support data literacy within academia and higher education
Towards Rubicon: A Tale About Libraries That Crosses The River
Et biblioteksbesøg er mere end et tal: Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark
1. Et biblioteksbesøg er ikke blot et tal
Folkebiblioteks betydning for borgerne i Danmark
Christian Lauersen
Biblioteks- og borgerservicechef
Roskilde Kommune
Mail: cula@roskilde.dk
Twitter: @clauersen
10. Udlåns- og besøgstal siger noget om brugen af biblioteket,
men ikke nødvendigvis noget om værdien af biblioteket
Vi har behov for et nyt sprog for bibliotekets værdi og betydning for borger og samfund
12. Metodestilads
Kulturens 4 betydningsdimensioner:
• Emotionel betydning
• Intellektuel betydning
• Social betydning
• Kreativ betydning
Borgeren sættes i centrum for diskussionen
af kulturens værdi
Empiri: Kvantitativ og kvalitativ
13. Hvad er et bibliotek for borgerne?
Aktiviteter og arrangementer
Samling
Vejledning
Fysiske faciliteter
14. Fire grupper af bibliotekstilbud skabtpåbaggrundaf konkreteaktiviteter,derkan være
betydningsbærendeforborgeren
Specifik teori for betydning, hvor defire dimensionernavngivesspecifiktfor
biblioteksområdetgennem enrække specifikkebetydningsord
Generel teori for betydning, derbeståraf de fireoverordnedebetydningsdimensioner
analyseretudaf the CulturalValue Project
Meningsfulde spørgsmål, der stillerskarptpå forbetydningenafborgerensoplevelser
med biblioteket,for eksempelde 12 betydningsparametre
15.
16.
17. Frirum
Folkebiblioteket er et frirum I hverdagen,
hvor borgerne finder plads til fordybelse
og tager sig til sig selv og hinanden
19. Fællesskab
Folkebiblioteket er et sted, hvor borgerne
oplever samvær og hvor man oplever,
at materialer og faciliteter er et fælleseje
uden økonomiske barrierer for brug
29. Tak fordi I lyttede
Christian Lauersen
Biblioteks- og borgerservicechef
Roskilde Kommune
Mail: cula@roskilde.dk
Twitter: @clauersen
The Library Lab: christianlauersen.net
Library Planet: libraryplanet.net
Instagram: @librarylovestories