2. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 2 af 15
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .......................................................................................................................................... 2
Indledning ......................................................................................................................................................... 3
Problemformulering .......................................................................................................................................... 3
Problemformulering ...................................................................................................................................... 3
Afgrænsning .................................................................................................................................................. 3
Handlingsplan .................................................................................................................................................... 4
Overordnet analyse af LSAs organisation og klubkultur ............................................................................... 4
Ledelsesmæssige tiltag .................................................................................................................................. 5
Træning og træningsmiljø analyse ................................................................................................................ 6
Psykologiske og pædagogiske tiltag .............................................................................................................. 8
Opsummering .................................................................................................................................................. 12
Litteraturliste .................................................................................................................................................. 13
Bilag 1 – Team Danmarks Sportspsykologiske model ................................................................................. 14
Bilag 2 -den didaktiske relations model ...................................................................................................... 15
Antal anslag i alt: 26.982
3. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 3 af 15
Indledning
Den følgende opgaves formål er at bidrage med et fundament for en intern diskussion omhandlende mu-
lighederne for optimeringen af træningen og talentudviklingen i Lyseng IF’s svømmeafdeling (LSA), for på
sigt at skabe en vinderkultur.
Opgaven vil fokusere på en kort beskrivelse og analyse af hvordan LSA organisation fungerer til daglig, og
efterfølgende hvorledes denne i et ledelsesmæssigt, og træningsmæssigt perspektiv kan optimeres. Der
opstilles således en handleplan, hvor ledelsesmæssige, pædagogiske og psykologiske tiltag beskrives med
konkrete eksempler, og der argumenteres for og imod implementeringen af disse. Igennem opgaven analy-
seres og diskuteres handlingsplanen som til slut opsummeres med henblik på at sætte handlingsplanen i et
større perspektiv og dermed synliggøre mulighederne for udvikling. Endvidere er der jf. opgavebeskrivel-
sen, en trænings og træningsmiljø analyse.
Der tages i opgaven fortrinsvis udgangspunkt i ”Gyldendals Idrætspsykologi” iht. psykologien, den udleve-
rede ledelses litteratur iht. ledelsesdele, samt de pædagogiske artikler iht. pensum i pædagogikdelen. End-
videre er der enkelte artikler og undersøgelser uden for pensum som der refereres til.
Problemformulering
Problemformulering
I kampen om at skabe eliteidrætsfolk, som kan gøre en forskel på et nationalt såvel som internationalt plan,
er man i en relativt lille klub som LSA tvunget til at optimere flere aspekter i sin organisation hvis vi vil gøre
os forhåbninger om at nå helt til tops. Dette gælder bl.a. ledelsesmæssigt såvel som træningsmæssigt.
Hvordan og hvorledes kan LSA skabe en idrætskultur der kan konkurrere mod de større klubber, og hvor-
dan sikrer vi, at miljøet omkring talenterne er så lukrative som overhovedet muligt?
Afgrænsning
Opgaven vil tage udgangspunkt i udleveret litteratur inden for emnerne pædagogik, ledelse og psykologi.
Trænings og træningsmiljø analysen vil primært tager udgangspunkt i Team Danmarks Sportspsykologiske
model og i mindre grad læreprocessen fra den didaktiske relations model grundet opgavens begrænsede
omfang. Endvidere vil specifik tekniktræning, ernæring mv. ikke inddrages på et dybdegående plan, ligele-
des grundet opgavens begrænsninger, som dog også kunne bidrage til et mere optimalt træningsmiljø. Slut-
4. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 4 af 15
teligt skal det noteres at der kun er belyst enkelte konkrete tiltag som kunne bidrage til optimeringen, selv-
om der findes langt flere muligheder.
Handlingsplan
Overordnet analyse af LSAs organisation og klubkultur
LSA er en af i alt seks afdelinger i Lyseng IF, som er en fusion af Holmes og Kragelunds Idrætsforeninger fra
1970 i det sydlige Aarhus. LSA rummer omkring 950 medlemmer og 25 instruktører/hjælpetrænere og er
organiseret i en bred undervisningsafdeling (LBA) og en konkurrence afdeling (LKA). LKA består af fire hold
med i alt 67 svømmere pr 1. maj 2011, som alle træner flere gange om ugen, og deltager i diverse stævner
hen over året. Der er enkelte udøvere som kan betegnes som elitære og som deltager ved bl.a. DM, senest
med en 7. plads som bedste placering. Der er tilknyttet hhv. en træner til A- og B-holdet, samt en træner
for både T og T+ holdene, som alle er ansat på kontrakt, men til daglig har anden primær beskæftigelse.
Ansættelseskontrakerne er derfor begrænset til træningen i svømmehallen og anses dermed som en del-
tids-/fritidsbeskæftigelse. Derudover er de tre trænere alle selv gamle konkurrencesvømmere i klubben og
har derfor et godt kendskab til og samarbejde på tværs af klubben.
En organisationskultur kan jf. Dinitzen og Jensen beskrives igennem seks centrale faktorer (H. B. Dinitzen,
2010), hvoraf de fem mest deskriptive er medtaget til at beskrive kulturen i LKA og til dels LSA som helhed:
Formalisering: LKA arbejder med en lav formaliseringsgrad som betyder at der ikke er særlig mange faste
procedurer, regler eller politikker. Enkelte aspekter og opståede problemstillinger diskuteres igennem de
månedlige møder som svømmeudvalget (SUV) i LKA afholder.
Specialisering: LKA arbejder med hvad man kan kalde en middel specialisering. Kort fortalt er vores A-hold
træner bedre rustet til at arbejde med de mere elitære konkurrencesvømmere, mens B- og T holdtrænerne
er bedre gearet til at arbejde og integrer de yngre svømmere i konkurrenceafdelingen. Desuden varetager
disse trænere en lang række af andre funktioner, som stævne tilmelding, planlægning af interne arrange-
menter, udtagelse af svømmere til konkurrenceafdelingen mv..
Hierakiet: Er noget atypisk bygget op da der ikke findes nogen direkte leder i LKA, det betyder at det i prak-
sis er SUV som godkender planer og ideer som de enkelte trænere fremlægger. SUV er en samling af kon-
kurrence trænerne, samt to bestyrelsesmedlemmer, og SUV er endvidere underlagt bestyrelsen i LSA som
er den øverste instans der endelig kan acceptere større tiltag og forandringer.
5. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 5 af 15
Centralisering: LKA kan i stor grad beskrives som en decentral organisation. Hvilket sandsynligvis hænger
sammen med at der ikke findes en head coach eller cheftræner. Det betyder at der i praksis ikke er nogen
som udstikker retningslinjer for hvorledes konkurrenceafdelingen skal træne og hvad de overordnede mål
er. Træning og sæsonplanlægningen er således op til de enkelte trænere som alle i samråd med SUV, hvor
to bestyrelsesmedlemmer også sidder, udvælger hvilke stævner der deltages i henover året.
Professionalisme: Uddannelsesniveauet er generelt udmærket, hvor der alt efter hvilken jobfunktion der
varetages kræves der mere eller mindre uddannelse. Det kræver en større professionalisme at arbejde med
A-holdet, hvorimod arbejde med T og T+ holdene ikke kræver så stort uddannelsesniveau. Dog er der væ-
sentlig andre faktorer som der arbejdes med igennem træningen m T og T+ holdene modsat A-holdet.
Desuden syntes der at være en del erfaring som spiller ind i jobfunktionen.
De klare fordele ved LKA er at der er en uformel omgangstone og træningen fungerer igennem frierammer
hvor de enkelte trænere har mulighed for at udfolde sine evner og ideer. Ulemperne derimod, er primært
at der mangler retningslinjer og en klar lederrolle. Desuden mangler der realistiske målsætninger og red-
skaber til at opfylde disse.
Ledelsesmæssige tiltag
Hvis vi ser igennem en kritisk optik er det tydeligt at LKA ikke har en ensretning i træningskulturen. Træner-
ne står hver for deres egen træning, og der planlægges individuelt til hvert hold hvad formålet og ønsket er.
Desuden er klubben begrænset af ’haltid’, hvorfor det bl.a. kun er muligt at træne om eftermidda-
gen/aftenen hvilket tvinger konkurrenceholdene til kun at have et praktisk svømmerelateret træningspas
om dagen. Endvidere findes der ingen klare sponsoraftaler i klubben hvilket betyder der ikke er tilgang af
større resurser eller tilskud til bl.a. nyt træningsudstyr, træningslejre, lokale arrangementer mv. Dette fore-
går således primært igennem selvfinansiering og er derfor en naturligt begrænsning af mulighederne for
udvikling. Dette er en situation som sandsynligvis kan kobles til, at ledelsen i LSA udelukkende er baseret på
frivillig arbejdskraft. Et valg som også ses i den daglige gang af klubben hvor der til tider mangler en klar
person til at koordinere diverse planer og være tovholder for diverse arrangementer og lign.. En funktion
som kunne løses af at ansætte en deltidsmedarbejder, eller evt. som i en del af en jobbeskrivelse som head
coach, for at, rent trænings og ledelsesmæssigt, at skabe et bredere flow i klubben. I og med at ledelse jf.
Henriksen et al., kan have stor indflydelse på folk motivation, præstation og generel trivsel på holdene, vil
en head coach kunne påvirke situationen positivt (K. Henriksen, 2010, s. 106).
6. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 6 af 15
Ulemperne ved at indsætte en head coach vil primært være ”Modstand mod forandring”, da man i forbin-
delse med forandring ofte ikke kan undgå at støde på modstand. En modstand som ofte kommer trods en
accept og support fra medarbejderne i forandringsprocessen. Ved en evt. ansættelse af en head coach
funktion er det vigtigt at lederen har de rette kompetencer til at lede klubben. Det er vigtigt at finde en
nøgleperson som ideelt set vil kunne betragte klubben ud fra et situationsbestemtledelses perspektiv der
dermed tager højde for udøvernes udviklingsniveau og omgivelserne i tilknytning hertil (K. Henriksen, 2010,
s. 106).
Det vil kræve en målrettet og velargumenteret fremlæggelse af problemstillinger til bestyrelsen fra SUV for
at kunne få gennemført sådanne forandringer. Dog syntes de klare begrænset ressourcer at være den pri-
mære faktor for ikke at implementere tiltaget.
Træning og træningsmiljø analyse
Træningen i LKA foregår ugen igennem og gennemføres af de enkelte trænere til de pågældende hold. Den
praktiske træning fungerer primært efter det deduktive undervisningsprincip, hvor svømmerne prøver at
overføre teorien til praksis. De typiske ulemper ved sådan et undervisningsprincip kan være at der typisk
mangler en medindflydelse i idrætten, medansvar og aktiv deltagelse. Derfor arbejdes der ligeledes i enkel-
te lektioner efter et induktivt princip for at skabe et flow og udfordre svømmerne på deres respektive ni-
veauer. Rent svømmeteknisk arbejder LBA primært ud fra den progressive delmetode, mens man overve-
jende ser at LKA arbejder igennem en helhedsorienteret metode i den normale undervisning. Igen bruges
andre metoder ved eks. i specifikke teknikforløb, hvor der arbejdes igennem en mere elementorienteret
metode. Der arbejdes således i LKA igennem flere perspektiver som ikke kun er begrænset til selve den
tekniske svømning, men hele undervisningen igennem.
For at sikre at vores udøvere udvikler kompetencer inden for idrætten og i livet generelt er et optimalt og
motiverende træningsmiljø nødvendigt. I talentudviklingen er det vigtigt at udøverne får skabt en stabil
livsstil for derigennem at have et fundament for at træne målrettet og kvalitetsbevidst, hvilket også betyder
at den deciderede træning ikke er alfa omega i talentudvikling (E. W. Helge, 2009). Der ses således mange
faktorer som spiller ind på vejen til toppræstationen for udøveren. Et aspekt som også belyses af Team
Danmarks Sportpsykologiske model (se bilag 1) samt den didaktiske relations model (se bilag 2), hvor bl.a.
læringsforudsætningerne bunder i et godt kendskab til udøvernes baggrund, og nøglepersoner påvirker
atleten fra flere forskellige vinkler. LSA intime træningsmiljø betyder at klubben kan ”holde” på sine enkelte
eliteudøvere, i stedet for at se disse tage mod større klubber. Dog kan det intime og afgrænsede trænings-
miljø betyde at svømmerne ikke får en stor nok udvikling i takt med manglende udfordring fra trænings-
7. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 7 af 15
kammeraterne og dermed de omgivende faktorer. En svensk undersøgelse af topidrætsudøvere understøt-
ter denne påstand hvor det faktum, at der var kammerater som satsede målrettet på samme idræt var iføl-
ge udøverne den væsentligste årsag for at eliteudøverene udviklede sig. Ligeledes var idrætskammeraterne
den tredje største årsag til at udøverne forsatte med en målrettet satsning på eliteidrætten (Vägen till A –
landslaget, 2001). Et aspekt som også bliver påpeget i Team Danmarks model, som netop tager udgangs-
punkt i en systemteoretisk tankegang, hvor der tages højde for både miljøet inden og udenfor sporten.
Overordnet set, bakker Team Danmark altså op om, at talent er en kulmination af mange faktorer og fast-
lægger således også vigtigheden af en bred identitet ved at fremhæve uddannelse, familie, kæreste, venner
og generelt social velbefindende. Nøglepersonerne påvirker således atleten væsentligt og er en ydre faktor
som influerer på udøverens motivations til at bedrive idrætten. Disse faktorer være af stor gavn for udøve-
ren hvis f.eks. udøveren finder et træningspas kedelig, og derfor har svært ved at finde den indre motivati-
on frem. Her kan den ydre motivationsform i form af ligesindede træningskammerater være den motivati-
on udøveren har brug for, for at gennemføre aktiviteten. De ydre faktorer kan dog ligeledes påvirke atle-
terne negativt hvis eks. forældrene, til en udøver, er meget resultatorienteret og dermed lægger vægt på
resultater og belønninger. Denne adfærd vil givetvis få udøveren til at udvikle et adfærdsmønster der er i
forbindelse hertil. Således kunne man forestille sig, at udøveren vil udvikle et lavt selvværd, i det udøveren
kun får belønninger og ros ved gode resultater, og ikke ved gode præstationer. Opsættelse af målsætninger
kunne her være et nyttigt redskab til at fjerne fokus fra den ydre motivation forældre repræsentere. Ved at
opsætte delmål (se afsnittet: Psykologiske og pædagogiske tiltag), og evt. inddrage forældrene i denne pro-
ces, kan udøveren få små succesoplevelser undervejs, og lære at fokusere på processen frem for kun resul-
tatet.
For at kunne give svømmerne i LKA en optimal tilgang til træningen, kunne det på den baggrund være for-
delagtigt at indlede et samarbejde med de talentudviklende instanser i Aarhus. Da vi i LSA ikke har mange
nationale eliteudøvere og resurserne er knappe ville et sådan samarbejde med Elite Sport Academy Aarhus
(ESSA), og Team Danmarks gymnasiale linje vil betyde at vi kunne give vores elitære svømmere en større
mulighed for at få de optimale betingelser for at udvikle sig selv i sammenværd med andre elitærer idræts-
udøvere. Et samarbejde med ESSA betyder at talenterne bl.a. vil kunne træne flere gange om ugen, får flere
bekendtskaber med andre elite udøvere, samt endvidere opnår en større sammenhæng til uddannelsen.
For at dette skal kunne lykkes vil er det nødvendigt at en enkelt træner eller et bestyrelsesmedlem sætter
sig aktivt ind i denne proces og står for forventningen og ansvaret for disse ordninger.
8. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 8 af 15
Psykologiske og pædagogiske tiltag
”Even til at tackle stress, evnen til at koncentrere sig, når det gælder, evnen til at vende mod-
gang til medgang, evnen til at fastholde motivationen og evnen til at få det maksimale ud af sin fysiske ka-
pacitet er nogle af de væsentlige faktorer, som skiller de bedste fra de næstbedste” (A.M. Pensgård, 1998, s.
11)
Mens udsagnet påpeger at mentale faktorer er en vigtig faktor for præstationsoptimering kan det virke
besynderligt at der i LKA ikke arbejdes målrettet med en psykologisk tilgang i træningen. Svømning er en
utrolig fysisk krævende sportsgren hvor mentale færdigheder utvivlsomt kan bidrage til en større succes.
Træningen fungerer ofte under de samme rammer gang efter gang, og ofte flere gange om dagen. Desu-
den er det primært en individuel sportsgren, hvor der ikke er meget tid til at snakke og diskutere med de
andre svømmere under træningen, da hovedet som ofte er under vandet. Den manglende mentaltræning
skyldes sandsynligvis at trænerfunktionen fungerer som deltidsjob for trænerne og der i den regulere træ-
ning ikke vurderes at være tid til dette. Endvidere kan den manglende træning skyldes at er der ikke er no-
gen uddannede inden for området og kompetencerne til at arbejdet syntes derfor ligeledes at være mang-
lende. Implementering af de mentale færdigheder, mental skills training (MST), ville kunne bidrage til at
arbejde med udøverne ud fra Team Danmarks helhedsperspektiv som i sidste ende vil gavne udøveren.
Idrætspsykologien er i Team Danmarks model, placeret i toppen af pyramiden med det mentale hjul som
bidrag til præstationsoptimeringsmetoder. Dog ligger det klart, at man skal tillægge stor vægt på nogle
grundlæggende bestemte kvaliteter og egenskaber hos udøveren, som danner bunden af pyramiden, og
når disse er til stede giver det mening at gå mere dybdegående ind i mentaltræningen. MST er således et i
LKA ubrugt perspektiv som ønskværdigt ville optimere træningsmiljøet omkring den enkelte udøver mhp.
familie, venner, sport, uddannelse mv..
Idrætspsykologi kan indebære alt fra motivation og målsætning til koncentration og fokusering, men en
implementering kunne foregå gradvist, i starten af sæsonen, da udøveren og trænerne typisk her har over-
skud og tid til at koncentrere sig om nye momenter i træningen. En tilgang som således kunne bibeholdes
sæsonen igennem således det ikke bliver et enestående fænomen. Et konkret bud vil være at starte med en
nem og relativ simpel tilgang i form af målsætningspsykologi, da bl.a. Henriksen et al. (K. Henriksen, 2010,
s. 26) påpeger at målsætning forbindes med at øge kvaliteten af træningen da den retter bevidstheden
mod det man skal være bedre til. Herudover vil træningen blive mere meningsfuld, da udøveren lettere kan
se en udvikling, specielt i svære tider Målsætningerne opstilles i anticipationsfasen, som er den proces, der
foregår før selve handlingen. I anticipationsfasen fastlægges udøverens forestillinger, intentioner, mål og
9. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 9 af 15
forventninger og herudfra den kommende handlingsplan. Der kan opstilles fem forskellige typer af mål, der
til en vis grad alle skal indgå i et træningsforløb: Drømmemål, resultatmål, præstationsmål, procesmål og
sikkerhedsmål:
Henriksen et al. præsenterer kort tre af målsætningerne:
• Resultatmål: Er et mål i forhold til andre, og er derfor ukontrollerbart. Man søger eks. at blive nr. 1,
men vi ved ikke hvordan de andre konkurrenter præsterer, de er uden for vores kontrol og kan så-
ledes have verdens bedste dag og overraske, eller verdens dårligste og falde igennem. Resultatmål
afhænger derfor af en række ydre faktorer såsom, konkurrenter, dommere og holdkammerater. At
udøveren ikke selv kan kontrollere målsætningen medfører, at målet bliver et estimat frem for et
konkret mål, hvilket kan være en demotiverende faktor. Udøverens målsætning afhænger derfor af
andre, og fjerner således fokus fra udøverens egen præstation.
• Præstationsmål: Ved præstationsmål opsættes et personligt slutmål ligesom ved resultatmål. Men
i forhold til resultatmål har udøveren kun fokus på egen præstation, og udøverens målsætning af-
hænger således kun af udøverens egen indsats. Målet giver energi og motivation, men mangler
retning, da det ikke anviser en vej til målet. Et konkret præstationsmål, kunne f.eks. være at svøm-
me 100 m fri på 1.05 og dermed kvalificere sig til Danske Årgangsmesterskaber. Målet er her en tid,
og placeringen er sekundær.
• Procesmål: Er et handlingsmål, og beskriver hvad man skal gøre i praksis. Her kan fokuseres på
udøverens mentale, fysiske, og teknisk/taktiske færdigheder. Procesmål er fordelagtige i det de ser
på udøverens egen præstation. Herudover er de ofte kortsigtede, og derfor mere overskuelige end
de ofte langsigtede resultatmål. Procesmål laves på baggrund af udøverens resultatmål. Når udøve-
ren har opstillet et resultatmål udføres en konsekvensanalyse hvor udøverens fysiske, tekniske og
mentale egenskaber vurderes i forhold til de krav, resultatmålet stiller. Det kunne eks. være at lave
lange vendinger og have en hurtig start i et givent løb. Proces mål er således et delmål på vej til et
resultat mål (K. Henriksen, 2010, s. 26).
Endvidere kan der som nævnt opstilles:
• Drømmemål: Som er langsigtede og endeligt det ultimative mål for udøveren mål med træningen.
For at opstille dette skal udøveren først forholde sig til hvor langt han/hun ønsker at gå i sin idræts-
karriere, og herudfra opsætte drømmemålet. Drømmemål er vigtige, da udøveren får en forestilling
om eget potentiale, og hvor dette kan bære hen hvis alt lykkes. Således kan udøveren, hvis drøm-
10. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 10 af 15
mesituationen opstår, være mentalt klar. Konkrete drømmemål kan være at blive olympisk medal-
jetager eller at kvalificere sig til europamesterskaberne.
• Sikkerhedsmål: Disse mål afhænger af den enkeltes personlighed, da det kan have indvirkning på
motivationen og dermed præstationen. Det er et mål der sætter en grænse for hvad der er accep-
tabelt i form af en præstation. Et sikkerhedsmål kan have både ulemper og fordele da enkelte udø-
vere arbejder bedst med et sikkerhedsmål, da kan medvirke til en dæmpning af forventningspres-
set og desuden kan sikkerhedsmål bidrage til en nedsætning af antallet af dårlige oplevelser ved ik-
ke opnået målsætning.. Hos andre udøvere har sikkerhedsmål dog den modsatte effekt. Her ses at
udøveren præsterer dårligere, da denne stiller sig tilfreds med sikkerhedsmålet, og ikke går efter
det reelle mål. Et eks. på et reelt sikkerhedsmål kunne desuden være et kvalificerer og svømme sig i
finalen til Årgangsmesterskaberne selvom man normalt ligger til at tage medaljer ved disse.
I beskrivelse af målsætninger er der flere faktorer man skal ind tænke, da gode mål bl.a. skal være: Speci-
fikke og målbare, udfordrerne men realistiske, både kortsigtede og langsigtede. I sine fastlæggelse af mål-
sætningerne skal man bl.a. passe på ikke at stille for mange målsætninger op og desuden skal man vurdere
om justeringer af målet skal foretages hvis man præstere over/under evne. Derfor bør atleternes individu-
elle målsætninger også stemme overens med den pågældende træner, men især den enkelte udøvers selv-
tillid og præstationsmæssige tilstand har også indflydelse opstillingen af målsætningerne. En udøver, der
har stor succes, vil for eksempel ikke opleve samme konsekvenser ved at fokusere på resultatmål, som en
udøver der befinder sig i en dårlig periode. Den vindende udøver vil stadig få opfyldt sine mål næsten hver
gang, og hermed sandsynligvis stadig være motiveret. Derimod vil den ”dårlige” udøver føle amotivation
ved at fokusere på resultatmål, der ikke kan opfyldes. Derfor kan man argumentere for, at delmål specielt
er vigtige i dårlige perioder og kriser. Ved at opstille procesmål, hvor der fokuseres på udøverens færdighe-
der frem for placering, kan udøveren få succesoplevelser uden at vinde konkurrencen. Udøverens oplevelse
af nederlag kan mindskes yderligere ved at opsætte sikkerhedsmål. Det kan dog diskuteres, om det er for-
delagtigt at skåne udøveren for nederlag. I visse tilfælde kan det måske være nyttigt for udøveren at opleve
modgang, og således blive mentalt stærkere til fremtiden, hvor større klubber og mesterskaber måske ven-
ter. Desuden kan de opstillede målsætninger udformes til ligeledes at indeholde et pædagogisk syn. Ved at
få udøverne til at arbejde med proces mål igennem hver træning og dermed udfordre udøvernes refleksion
vil man som Engell & Hansen viser, kunne få udøverne op på et højere læringsniveau end blot kvalifikatio-
ner (Hansen, 2009).
11. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 11 af 15
Det er endvidere vigtigt at påtænke at svømning og generelt idræt er aktiviteter, hvor der bliver lagt stort
fokus på resultater, og det er derfor uvant for mange udøvere ikke at fokusere på resultatmål (A.M.
Pensgård, 1998, s. 110). Resultatmål skaber ofte grobund for motivation, men sideløbende er det vigtigt at
have fokus på procesmålene. I mange tilfælde har det vist sig, at idrætsudøvere præsterer bedst ved at
fokusere på procesmål (A.M. Pensgård, 1998, s. 109). Desuden kan der argumenteres for at resultaterne vil
komme naturligt, hvis udøveren opnår de stillede procesmål (A.M. Pensgård, 1998, s. 113) Til tider kan det
dog være fordelagtigt at fokusere på resultatmål. Et eksempel herpå kan være hvis udøverens indsats er
dårlig, eller hvis udøveren behøver ekstra aktivering. Et resultatmål kunne være med til at øge udøverens
forventninger til sig selv, og således indsatsen.
Målsætningspsykologien kan bruges individuelt såvel som teambaseret. Et andet perspektiv på holdpsyko-
logien kan tage udgangspunkt i at svømning, som før beskrevet, er meget individuel og træningen fungerer
ofte ved at de hurtige svømmer er sammen på en bane og de langsommere på en anden bane. Og man kan
derfor betvivle teamkohæsionen på holdet. Teamkohæsion kan opdele jf. Henriksen et al. i enten opgave-
kohæsion eller socialkohæsion.
• Opgavekohæsion: handler om at have fælles mål, enighed om målsætning, definition af roller i
teamet mv..
• Social kohæsion: ser på relationer, venskaber og den indbyrdes respekt imellem udøverne.
At kunne have en høj kohæsion er i følge Henriksen et al. kausalt sammenhængende med gode præstatio-
ner hvilket endeligt skaber tilfredshed og igen en større kohæsion (K. Henriksen, 2010, s. 92). Kohæsionen
går dermed igennem en cirkulær proces. Igennem flere initiativer med sociale kohæsioner som mål, kan
LKA arbejde aktivt profylaktisk og dermed skabe et større fundament for gode præstationer, alt imens op-
gavekohæsionen er af lavere prioritet grundet svømningens individuelle karakter. Den sociale kohæsion er
et aspekt som ligeledes kan fungere i et pædagogisk perspektiv, hvor man igennem organisations- og læ-
ringsformer i læreprocessen kan bevirke en vis interaktion svømmerne imellem (Poulsen, 2009, s. 50). Her-
ved vil man yderligere opnå en stærkere socialkohæsion. Dog skal man passe på at disse sociale faktorer
ikke bliver det bærende i kulturen da man således kan formode at holdet læner sig op af hvad Henriksen
beskriver som et ’hyggehold’, og den manglende seriøsitet i træningen kan skabe konflikter (K. Henriksen,
2010, s. 91).
Alt andet end lige ville sådan en implementering af psykologiske tiltag kunne optimere præstationerne så-
vel som træningsmiljøet generelt i LKA.
12. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 12 af 15
Opsummering
Det grundlæggende for at kunne agere som foregangsklub i en kompleks og yderst konkurrence orienteret
omverden er at vi kan strukturere målsætningerne i den daglige træning.
Dette kan på et ledelsesmæssigt plan gøres igennem at indsætte en funktion som head coach hvilket vil
kunne bidrage med ensretning og især målorientering i klubben. Denne funktion kunne givetvis udover den
daglige træning arbejde med andre klubmæssige forhold som at skaffe sponsorer mv. Endvidere vurderes
det at implementering af MST vil kunne påvirke LSA´s resultater positivt og dermed fordre til en mere opti-
mal tilgang til træningen i hverdagen. MST vil ligeledes give udøveren en mulighed for se træningen i et
større perspektiv og vil kunne drage nytte af denne i andre relationer. For at mentaltræning kan implemen-
teres som en integreret del i LKA, vil det kræve en accept fra bestyrelsen og SUV hvilket i bund og grund
sandsynligvis også vil kræve, at toppen af den danske elite ligeledes anerkender og aktivt gør brug af det
som et præstationsoptimerende middel. Dette ville betyde at specialforbund ville sætte fokus på mental-
trænings værdi, og sender et signal til LKA og andre klubber om dennes potentiale.For at optimere træ-
ningsmiljøet vil en større fokus på tilrettelægningen, udførelsen og evalueringen af træningen være gavnlig.
Desuden vil en tilknytning til bl.a. ESAA og Team Danmarks gymnasielinjer kunne bringe flere positive
aspekter af sig. Blandt andet muligheden for at træne mere målrettet igennem muligheden for flere træ-
ningstimer og oplevelsen af et støttende og dynamisk udviklingsmiljø for udøverne.
Om LSA som helhed kan optimere træningskultur og dermed som ønsket blive foregangsklub som ser op til
og måler sig med, er på kortsigt tvivlsomt og ser umiddelbart urealistisk ud. I og med at resurserne allerede
nu er få vil det se svært ud at oprette en deltidsstilling, men en mulighed ville være at få en mulig head
coach ansat på fuldtid. Dog ser det på længere sigt ud til at LSA kan udvikle sig markant i en positiv retning
af ønsket, igennem få og simple tiltag som kan implementeres i den daglige træning
13. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 13 af 15
Litteraturliste
A.M. Pensgård, E. H. (1998). Idrættens mentale træningslære. Gads forlag.
E. W. Helge, J. W. (2009). Idrættens Træningslære. Aarhus: Academica.
H. B. Dinitzen, L. K. (2010). Organisation og ledelse i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, E. &. (2009). Læreprocessor gennem struktureret refleksion. In press.
K. Henriksen, M. H. (2010). Gyldendals Idrætspsykologi. København: Gyldendal A/S.
P.L. Knærkegaard, H. S. (2009). Ledelse i teori & praksis. Aarhus : Academica.
Poulsen, D. V. (2009). Holdtræning - Didaktisk teori og praktisk didaktiske overvejelser i holdtraening. Gads
Forlag.
Pryce, R. R. (2005). Aldersrelateret træning. Brøndby: Team Danmark, Bikubefonden.
(2001). Vägen till A – landslaget. Riks.Idr.F.
14. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 14 af 15
Bilag 1 – Team Danmarks Sportspsykologiske model
Fundet på: http://teamdanmark.dk/CMS/cmsdoc.nsf/Content/tdwb7psgeh
15. Kristian Sletten Eksamen, blok 1 Større skriftlig opgave
27. april 2016 Diplomtræner, Aarhus 2011-2012 Side 15 af 15
Bilag 2 -den didaktiske relations model
(Poulsen, 2009, s. 50)
