1. Critical
Velocity
–
en
mulighed
i
et
hav
af
metoder
Mit
navn
er
Kristian
Sletten,
og
jeg
har
igennem
en
årrække
undervist
konkurrencesvømmere
i
Lyseng
IF,
men
stoppede
her
i
december
i
takt
med,
at
jeg
færdiggjorde
mit
idrættsstudie
på
Aarhus
Universitet
og
efterfølgende
er
blevet
partner
i
virksomheden
StayActive,
som
kort
sagt
er
et
firma
der
laver
masser
af
fysiske
aktiviteter,
test
(vo2max/laktat
mv.)
og
træningsoptimering.
Baggrunden
for
denne
artikel
var,
at
jeg
ofte
spurgte
mig
selv,
når
jeg
stod
på
bassin
kanten:
”hvor
hårdt
arbejder
mine
svømmere
egentligt?”.
Hel-­‐
digvis
fik
jeg
muligheden
for
igennem
mit
idrætsstudie
på
Aarhus
Universitet
og
diplomtræneruddannelsen,
at
belyse
denne
problemstilling
med
et
ønske
om
at
finde
ud
af
hvordan
man
mest
præcist
igennem
non-­‐
invasive
metoder
kan
kvantificere
svømmeintensiteter
i
svømning.
Arbejdet
resulterede
i
en
længere
opga-­‐
ve,
men
jeg
har
sammenskrevet
det
væsentligste
i
denne
artikel
for
at
andre
end
mig
selv
vil
kunne
få
gavn
af
mit
arbejde.
God
læsning
og
ikke
mindst
træning

Min
opgave
tog
derfor
udgangspunkt
i
at
beskrive
og
analysere
Dansk
Svømmeunions
nuværende
beskrev-­‐
ne
intensitetsmetoder
i
Aldersrelateret
Trænings
Koncept
(ATK)
og
sidestille
disse
med
konceptet
Critical
Velocity
(CV).
Indledning
For
at
monitorere
svømmerne
i
den
daglige
træning
sker
træning
ofte
under
høj
kontrol
fra
trænerne,
der
typisk
ud
fra
et
nøje
planlagt
programmer
observerer
svømmerne
og
eks.
monitorerer
tider,
puls
(HR)
ol.
og
derudfra
vejleder,
om
der
skal
svømmes
hurtigere
eller
langsommere
for
at
opnå
det
ønskede
fysiologiske
respons.
Dansk
Svømmeunion
(DS)
har
i
forbindelse
med
Danmarks
Idrætsforbund
udarbejdet
hæftet
ATK,
hvori
der
beskrives
to
metoder
til
kvantificeringen
af
træningsintensiteter.
Her
kategoriseres
træningsin-­‐
tensiteten
således
ud
fra
pulsslag
fra
max
(HR)
og
svømmerens
subjektive
følelse.
Dette
syntes
i
mange
sammenhænge
at
være
en
praktisk
og
let
tilgængelig
metode
til
at
kvantificere
intensiteten
på.
Dog
er
der
flere
usikkerhedsparametre
forbundet
med
dette,
og
nærværende
opgave
vil
derfor
fokusere
på
det
pro-­‐
blemfelt
der
findes
ift.
en
videnskabelig
valid
og
samtidig
praktisk
simpel
metode
til
at
kvantificere
træ-­‐
ningsintensiteter
i
svømning.
For
mest
præcist
at
guide
svømmerne
opdeles
træningen
af
mange
trænere
i
specifikke
intensi-­‐
tets/træningszoner,
for
på
den
måde
at
stimulere
svømmeren
imod
et
bestemt
fysiologisk
respons.
Zoner-­‐
ne
er
naturligvis
kun
vejledende,
men
alt
andet
lige
ønsker
trænerne
typisk
stadig
at
have
så
specifikke

2. Kristian
Sletten
20083846
Aarhus
Universitet,
Idrætsprojekt,
2013
Side
2
af
6
træningszoner
som
muligt.
For
at
individualisere
zonerne
mest
muligt,
gives
hver
individuel
svømmer
sine
egne
specifikke
zoner,
da
det
fysiologiske
respons
er
afhængigt
af
mange
individuelle
faktorer,
eks.
træ-­‐
ningsstatus,
niveau,
køn,
genetik
mv.
Udfordringen
er
således,
så
simpelt
som
muligt
at
kunne
præsentere
træner
og
atleter
for
værktøjerne
til
at
kunne
udføre
denne
træningsmonitorering
præcist,
specifikt
og
praktisk
så
træningen
kan
individualiseres.
Pulsslag
fra
max
i
svømning
HR
er
en
af
DS
forslåede
metoder
i
ATK
for
at
intensitetsbestemme
træningsserier.
HR
bruges
ofte
af
atleter
ift.
monitorering
af
træningsintensiteter,
træningsfremgang,
pacing
eller
ses
endda
brugt
som
et
advarsels-­‐
signal
på
overtræning.
Brugen
af
HR
til
kvantificering
af
intensitet
mv.
er
valideret
på
baggrund
af
flere
stu-­‐
dier,
bl.a.
Arts
og
Kuipers
(Arts
FJ,
1994)
studie
fra
1994,
som
påviser
en
lineær
sammenhæng
mellem
HR,
Power
output
og
iltoptagelse
(Vo2).
Subjektiv
følelse
Ligesom
DS
har
valgt
at
beskrive
intensiteter
med
HR-­‐slag
fra
max,
har
de
ligeledes
påskrevet
hver
træ-­‐
ningsintensitet
med
en
subjektivfølelse.
Denne
metode
beror
således
på
den
aktives
subjektive
opfattelse
af
anstrengelse,
og
man
ud
fra
en
beskrivelse
forsøger
at
opnå
denne
i
et
træningssæt
eller
-­‐pas.
Metoden
beskrives
i
litteraturen
som
’Rate
of
Perceived
Exertion’
(RPE).
Hver
subjektiv
følelse
kan
endvidere
tillæg-­‐
ges
en
score,
og
ud
fra
denne
RPE
score
kan
man
efterfølgende
kvantificeres,
og
således
få
et
indeks
for
intensiteten.
Critical
Velocity
(CV)
Begrebet
CV
stammer
tilbage
oprindeligt
fra
60’erne,
hvor
Scherrer
og
Monod
(Scherrer
J,
1960)
igennem
cykelstudier
med
undersøgelser
af
enkelte
mindre
muskelgrupper
påviste,
at
når
man
udfører
et
konstant
supramaksimalt
arbejde
(arbejde
over
Vo2max)
til
udmattelse
med
små
muskelgrupper,
stiger
det
mekani-­‐
ske
arbejde
(w)
lineært
med
udmattelsestiden
(t):
w
=
A
+
Bt.
I
ligningen
blev
de
to
konstanter
bestemt
ved
måling
af
arbejdet,
hvor
A
betegner
den
anaerobe
mængde
energi,
der
forbruges,
og
B
er
det
mekaniske
vedvarende
power
output
ved
det
maskimale
O2,
muskelgruppen
kunne
præstere,
og
dermed
udtrykt
som
Critical
Power
(CP).
CP
kan
derfor
i
teorien
betegnes
som
det
højeste
power
output,
som
man
kan
udøve
uden
træthed
eller
fatigue
evigt
kan
opretholde.
Dette
koncept
har
vundet
indpas
i
andre
idrætsgrene
og
også
svømning
og
beror
på
en
række
antagelser.
Konkret
bestemmes
træningsintensiteterne
i
svømning
ift.
den
enkeltes
CV
ud
fra
et
rent
matematisk
prin-­‐
cip
og
kan
udregnes
ud
fra
tre
ligninger.
I
praksis
skal
der
minimum
bruges
to
time
trials
for
at
få
fastlagt

3. Kristian
Sletten
20083846
Aarhus
Universitet,
Idrætsprojekt,
2013
Side
3
af
6
forholdet
af
hastigheds/tid
i
ligningen
(t):
w
=
A
+
Bt.
Og
dermed
kan
udregnes
de
forskellige
intensiteter
ud
fra
den
fysiologiske
mening
af
CV
(Bilag
1).
Den
fysiologiske
mening
af
CV
Da
CV
ses
som
den
største
hastighed
man
kan
bibeholde
evigt
(Wakayoshi
K,
1992)
vil
CV
således
for
fysio-­‐
loger
natuligt
svare
til
det
fænomen
man
kalder
maximal
lactate
steady
state
(MLSS),
som
beskrives
af
Beneke
et
al.,
(Beneke
R,
2011),
som
den
højeste
intensitet
hvor
laktat
produktion
er
ens
med
fjernelse,
og
man
således
ikke
ser
en
akkumulation.
CV
og
MLSS
betyder
således,
at
det
er
intensiteter,
man
kan
arbejde
ved
i
en
forlængede
periode
uden
fatigue.
Dermed
er
dette
i
fysiologisk
forstand
den
højeste
intensitet
som
ligger
lige
under
Vo2max.
Det
betyder
at
intensiteter
over
CV
hurtigt
vil
betyde,
at
man
hurtigt
opnår
Vo2max,
hvorfor
CV
kan
bruges
til
opdeling
af
to
intensitetsdomæner.
Se
et
eksempel
på
den
praktiske
anvendelse
i
hvor
jeg
har
indlagt
data
med
en
gruppe
2
dreng
(bilag2).
Men
ligeså
vel
som
træningszonerne
er
individuelle,
er
brugen
af
kvantificeringen
af
træningsintensiteterne
det
ligeså.
Og
det
kan
derfor
forventes,
at
det
der
umiddelbart
fungerer
for
en
træner,
ikke
fungerer
for
en
anden.
Hver
træner
må
derfor
i
sidste
ende
vælge,
hvilke
metode
han
eller
hun
foretrækker
og
måske
med
tiden
og
erfaringen
forklare
og
fortælle
svømmerne
om
metoderne,
og
dermed
eventuelt
i
sidste
ende
lade
atleterne
vælge
hvad
der
fungerer
bedst
for
hver
især.
Den
mest
præcise
og
praktiske
non-­‐invasive
metode
til
at
definere
individuelle
fysiske
træningsintensiteter
i
svømning
er
således
komplekst
at
give
et
konkret
svar
på.
CV
er
blot
en
vej
af
mange
til
at
nå
et
bestemt
mål,
men
alt
andet
end
lige
at
være
et
godt
alterna-­‐
tiv
til
Svømmeunionens
anbefalinger,
men
det
syntes
dog
åbenlyst
at
en
kombination
af
den
absolutte
CV
vurdering,
og
en
relativ
metode
giver
ekstra
validitet
og
praktisk
brugbarhed.
Spørgsmål/kommentar
mv.
modtages
gerne
på
kristiansletten@gmail.com
Mobil:
51920335
Hvis
man
desuden
ønsker
en
kopi
af
hele
min
opgave,
så
tøv
ikke
med
at
skrive
en
mail.
Litteraturliste
Arts
FJ,
K.
H.
(1994).
The
relation
between
power
output,
oxygen
uptake
and
heart
rate
in
male
athlete.
Int
J
Sports
Med.
.

4. Kristian
Sletten
20083846
Aarhus
Universitet,
Idrætsprojekt,
2013
Side
4
af
6
Beneke
R,
L.
R.
(2011).
Blood
lactate
diagnostics
in
exercise
testing
and
training.
Int
J
Sports
Physiol
Perform
.
Dekerle,
J.
(2009).
The
use
of
Critical
Velocity
in
Swimming.
A
place
for
Critical
Stroke
Rate.
(Human
Movement
Studies
Laboratory,
University
of
Lille
2,
France,
Chelsea
School,
University
of
Brighton,
United
Kingdom).
Scherrer
J,
M.
H.
(1960).
Local
muscle
work
and
fatigue
in
man.
J
Physiol
(Paris)
.
Wakayoshi
K,
I.
K.
(1992).
Determination
and
validity
of
critical
velocity
as
an
index
of
swimming
performance
in
the
competitive
swimmer.
Eur
J
Appl
Physiol
Occup
Physiol
.

5. Kristian
Sletten
20083846
Aarhus
Universitet,
Idrætsprojekt,
2013
Side
5
af
6
Bilag
1
–
Matematisk
princip
af
CV
(Dekerle,
2009)