VidenDanmark og DEFF NI seminar 12.5.2010 om Informations- og videnkompetencer i opbrud. Camilla Moring om

1. Camilla Moring VidenDanmark seminar om informations- og videnskompetenceri opbrud Odense,12. maj 2010 Informationskompetence Når social praksis har betydning for informationssøgningen

2. Præsentation Ansat på Danmarks Biblioteksskole i København Underviser og forsker indenfor områderne videnshåndtering, organisatorisk læring og informationskompetence. Har skrevet ph.d.-afhandling om nyansattes informationspraksis. email:cm@db.dk webside: www.db.dk/cm

3. Begrebsudvikling Fra informationssøgning til informationspraksis Fokus er ikke længere kun på hvordan, og hvor individer søger information, samt på, hvorledes de oplever informationssøgeprocessen. Når vi taler om informationspraksis er fokus således ikke på individet, men derimod på individet som deltager i en social praksis. Informationssøgning anses som værende et socialt og praksisrelateret fænomen, hvor selve betydningen med at søge information, samt de informationsressourcer og værktøjer, der anvendes i en given praksis hele tiden defineres og forhandles socialt.

4. Et praksisperspektiv Et praksisfællesskab består af en gruppe mennesker der sammen opretholder og udvikler en fælles praksis gennem deltagelse og meningsforhandling. En praksis er et lokalt forhandlet kompetencesystem. Det er igennem praksis, at individer i fællesskab forhandler om og definerer, hvad det vil sige at være kompetent deltager, og herunder hvilken viden og hvilke kompetencer der er gangbare i fællesskabet. Viden kan defineres som det, der genkendes som kompetent deltagelse i praksis. ”Det der gør information til viden – det der gør den kvalificerende – er den måde hvorpå den kan integreres i en deltagelsesidentitet” (Wenger, 1998, s. 252)

5. Nyansattes informationspraksis Betydningen af information og viden forhandles lokalt i praksis. Der kan opstå brudflader mellem forskellige praksisformer, hvor viden og kompetence der anerkendes i en praksis kan udfordres eller endog underkendes i et andet. De nyansattes læring sker på tværs af praksisformer. Informationssøgning læres og udvikles gennem forhandling af deltagelse, mening og identitet i og på tværs af praksisformer. De nyansattes informationssøgning indgår både i og bidrager til forhandlingerne om, hvad der kendetegner kompetent deltagelse i praksis. Informationssøgning knyttes til identitetsdannelsen, og til hvad der forstås ved kompetent deltagelse i praksis.

6. Informationslandskaber Praksis rummer et informationslandskab (jf. Lloyd, 2010) Landskaber udvikles og formes over tid, og ethvert landskab har sine særlige karakteristika. En praksis kan forstås som et landskab formet af sociale strukturer, hvor de der beboer landskabet nødvendigvis må lære at kende og forstå landskabet for at kunne navigere i det. Et informationslandskab kendetegnes ved tilgængeligheden af forskellige informationsressourcer og begrænset adgang til andre, hvor adgangen samt betydningen af disse ressourcer forhandles socialt. De der beboer informationslandskabet udvikler over tid en informationspraksis.

7. Informationslandskaber Et Informationslandskab rummer flere typer informationsressourcer som er karakteristiske for dette: Tekstlige Dokumenter. Kodificeret, ekspliciteret, og sproglig viden. Sociale Informationen forhandles socialt og tillægges værdi og betydning i praksis. Fysiske ”Kropslig” information der kan tilegnes gennem observation og deltagelse i praksis. At være informationskompetent kan forstås som evnen til at kunne aflæse, forstå og udnytte mulighederne i et informationslandskab

8. Informationskompetence i praksis Praksisperspektivet peger altså på informations-kompetence som noget kontekstspecifikt, relateret til forskellige praksisformer. Det at søge, dele og anvende information kan ses som en væsentlig del af individets arbejde med at etablere, udvikle og vedligeholde et tilhørsforhold til en given praksis. Adgangen til samt betydningen af informationsressourcer forhandles socialt (jf. informationslandskabet). Hvad det vil sige at være informationskompetent må forstås og forhandles lokalt, dvs. i den konkrete praksis. At udvikle informationskompetence er en social læreproces i og på tværs af praksisformer.

9. Informationskompetence i praksis I en arbejdskontekst kan vi således være interesserede i at vide: Hvilke informationspraksisser der eksisterer samt hvad der karakteriserer arbejdspladsens informationslandskab. Hvad der i praksis forstås ved informationskompetence. Hvordan taler vi fx om det?, og hvilken viden og hvilke færdigheder ses som udtryk for kompetent deltagelse. Identificere hvilken viden, og hvilke typer af information der anses som værdifulde. Hvilken betydning forskellige informationsaktiviteter (fx. søgning og deling af information) tillægges i praksis.

10. Hvad kendetegner informations-kompetente personer? De er engagerede i en praksis og dens informationslandskab. De er i stand til at navigere i informationslandskabet (fx er i stand til at ”læse” landskabet). De anerkender landskabets forskellige typer af informationsressourcer og kan navigere mellem disse. De forstår hvordan forskellige informationsressourcer værdisættes i praksis.

11. Litteratur Hedman, J. och Lundh, A. (red.). Informationskompetenser. Om lärande i informationspraktiker ochinformationssökning i lärande praktiker. Stockholm: Carlsson Bokförlag Lloyd, A. (2010). Information Literacy Landscapes. Information literacy in education, workplace and everydaycontexts. Oxford: ChandosPublishing. Moring, C. E. (2009). Nyansattes informationspraksis – et praksislæringsperspektiv på informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Biblioteksskole. Wenger, E. (1998). Communities of Practice: Learning, Meaning and Identity. New York: Cambridge University Press.