SlideShare a Scribd company logo
30. august 2004
1
1
Mandag den 30. august 2004 afholdtes der bestyrelsesmøde i Vejle Amts
Trafikselskab.
Samtlige medlemmer var til stede: Men undtagelse af Bent Bechmann, Leif
Mørck og Iver Schriver, der havde meldt afbud.
Meddelelser fra formanden:
Åben del – orientering.
56) 1-70-54-1-3-04
Økonomi- og indtægtsoversigt efter juni og forventet regnskab 2004.
Indstilling:
Direktionen forelægger økonomioversigt efter juni 2004 med tilhørende forvent-
ning til regnskab 2004.
Sagsfremstilling:
Udgifterne til ordinær drift forventes at beløbe sig til 118,754 mio. kr. Dette er
1,674 mio. kr. lavere end forudsat i det reviderede budget, hvor de forventede
udgifter beløb sig til 120,428 mio. kr.
Betalingen fra amt og kommuner forventes uændret at blive 112,934 mio. kr.
I det reviderede budget var det forudsat, at et negativt regnskabsresultat på 7,656
mio. kr. ville blive finansieret af VAT’s kassebeholdning. Som det ser ud p.t.,
bliver VAT’s resultat i 2004 1,674 mio. kr. bedre end i budgettet. Det har den
konsekvens, at forbruget af hensættelser i 2004 - i stedet for 7,656 mio. kr. - vil
ligge på 5,982 mio. kr.
Udgifterne til handicapkørsel forventes at beløbe sig til 16,253 mio. kr. Dette er
0,160 mio. kr. lavere end forudsat i det reviderede budget. Det forventes indstillet
af direktionen, at differencen forbliver i VAT’s kasse til medfinansiering af
underskuddet på ordinær drift. Betalingen fra amt og kommuner forventes således
uændret at blive 16,413 mio. kr.
VAT har i første halvår 2004 samlet oplevet indtægter svagt over det
budgetterede. Det er i ovenstående forventning til årets resultat forudsat, at denne
udvikling fortsætter året ud, og at udgifterne fortsat styres stramt.
30. august 2004
2
2
Økonomiske konsekvenser:
Efter første halvår af 2004 forventes det samlede regnskabsresultat for 2004 at
blive 1,674 mio. kr. bedre end budgetteret.
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Det forventede regnskabsresultat skyldes først og fremmest, at VAT har tabt færre
passagerer end frygtet i 2004. Der er med andre ord ikke tale om, at det
forventede regnskabsresultat er opstået i kraft af besparelser på udgiftssiden, men
derimod om at VAT har oplevet, at indtægterne i første halvdel af 2004 har
udviklet sig mere positivt end forudsat i forbindelse med budgetteringen.
Bilag:
Økonomi- og indtægtsoversigt for januar-juni 2004 (halvårsregnskab) og forventet
regnskab for 2004.
Noter forventet regnskab 2004
Indtægtsoversigt for januar-juni 2004 - indtægter
Indtægtsoversigt for januar-juni 2004 – bybusser
- Toges til efterretning.
57) 1-70-54-1-3-04
Økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004
Indstilling:
Direktionen forelægger økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004.
Sagsfremstilling:
Direktionen forelægger økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004. Der har ikke
været forhold i juli måned, som grundlæggende ændrer på forventningerne til
2004, således som de blev præsenteret i forbindelse med halvårsregnskabet.
Indtægtsudviklingen fortsætter den svagt positive tendens fra halvårsregnskabet.
Bybusserne ligger fortsat en anelse under budgettet, mens det modsatte er tilfældet
med indtægterne fra landevejsbusserne.
På kortsalgsområdet bliver aktuelt salg på VAT’s kortsalgssteder ca. 200.000 kr.
under budgettet så rigeligt opvejet af et salg på DSB-stationerne på 650.000 kr.
over budgettet. Begge lå over budgettet i juli måned.
30. august 2004
3
3
På udgiftssiden skal nævnes, at telekørslen i Juelsminde Kommune er kommet
meget forsigtig fra start. Efter de første to måneder har VAT et netto mindre
forbrug (udgifter – indtægter) på i alt 224.000 kr. Noget kunne således allerede nu
indikere, at udgifterne til telekørsel i Juelsminde Kommune bliver mindre end
budgetteret.
Økonomiske konsekvenser:
Økonomioversigten efter juli giver ikke anledning til at ændre på forventningen til
årets resultat i forhold til de udmeldte forventninger i forbindelse med
halvårsregnskabet. Det forventes derfor fortsat, at VAT i 2004 for så vidt angår
ordinær drift vil komme til at forbruge knap 6 mio. kr. af hensættelserne.
Handicapkørslen forventes fortsat at komme ud med et beskedent mindre forbrug
i forhold til budgettet.
Bilag:
Økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004
- Toges til efterretning.
58) 1-70-56-2-3-04
Status – Juelsminde projektet
Indstilling:
Direktionen orienterer om status for Juelsminde-projekter ved udgangen af juli
måned.
Sagsfremstilling:
Ved køreplansskiftet den 20. juni 2004 ændredes kørslen i Juelsminde Kommune
væsentligt. 2 ruter blev nedlagt og en 3. rute blev kørselsmæssigt halveret. Til
erstatning etableredes en områdedækkende teletaxa-løsning, hvor de ikke-
busbetjente dele af kommunen blev tilbudt et antal teletaxa-afgange, der giver
forbindelser til kommunens hovednet på udvalgte steder.
Teletaxa-løsningen betyder, at kunderne nu har fået nye afgangstider, og man skal
bestille kørslen, hvis man ønsker at bruge den. Til gengæld sikres der betjening af
alle områder af Juelsminde Kommune, og kunderne hentes som hovedregel
direkte ved gadedøren. Kørslen udføres af 3 lokale taxa-vognmænd.
De første erfaringer fra projektet er nu indhentet. Det skal bemærkes, at der er tale
om erfaringer fra juni og juli – altså en ferieperiode – hvor rejsemønstret adskiller
sig væsentligt for resten af året.
30. august 2004
4
4
Først og fremmest viser starten, at udgiftsniveauet i de 2 måneder har været lavere
end forventet. Netto har der været budgetteret med udgifter i juni og juli på
256.000 kr., mens de reelle nettoudgifter har udgjort godt ca. 29.000 kr. Her skal
det dog bemærkes, at udgiftsniveauet i sommermånederne må forventes at ligge
væsentligt under de øvrige måneder. Det er dog sekretariatets vurdering, at der
også ved årets udgang vil være et mindreforbrug i forbindelse med Juelsminde-
projektet.
Det gennemsnitlige passagertal pr. tur udgør efter juli 1,33. Det betyder at en
betydelig del af turene udføres med kun 1 passager. Der er udført 329 ture med i
alt 438 passagerer i perioden 20. juni til 31. juli. Gennemsnitsprisen pr. tur er
88,51 kr., og det offentlige tilskud pr. passager er på godt 66 kr. I bilag er vedlagt
oversigter over antal kørte ture og udgifter til systemet.
Antallet af kundehenvendelser i forbindelse med Juelsminde-projektet har været
mindre end forventet, da der jo er tale om en væsentlig ændring af den kollektive
trafik i kommunen. Der har selvfølgelig været henvendelser, men primært af
opklarende karakter, i form af spørgsmål om hvordan systemet fungerer. Enkelte
har også henvendt sig i forbindelse med at tidligere muligheder er forsvundet, og
med ønsker om alternative afgangstider.
Disse henvendelser samles sammen i VAT’s sekretariat, med henblik på
vurdering af behovet for justeringer i systemet til næste køreplansskift. I den
nærmeste fremtid afholdes også et erfaringsmøde med de lokale vognmænd, og
der vil – når systemet har fungeret i en periode – blive gennemført en
kundeundersøgelse.
Økonomiske konsekvenser:
Projektets budgetmæssige forudsætninger var, at det nye system skulle hvile i sig
selv i forhold til de gamle busruter. Det kan konstateres at der i
sommermånederne har været en betydelig besparelse på det nye system, og
sekretariatet vurderer at der også ved årets udgang vil være tale om en besparelse.
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Juelsminde-projektet er en udløber af VAT’s ikke-markedsprojekt, og har til
formål – i en forsøgsperiode over 2 år – at undersøge, om den kollektive trafik i et
landområde, kan løses på anden vis end med traditionelle busser. Dermed er
forsøget et udviklingsinitiativ i landområderne, der er ret enestående i Danmark.
VAT vil selv drage nytte af erfaringerne fra projektet, i forbindelse med
planlægningen af den kollektive trafik i landområder. Dette vil ske i tæt
samarbejde med de involverede kommuner.
30. august 2004
5
5
Bilag:
Statistik – Juelsminde-projektet 2004 – efter juli.
- Toges til efterretning.
59) 1-70-53-1-9-04
Status vedrørende Rejsekort
Indstilling:
Direktionen orienterer om status vedrørende Rejsekort.
Sagsfremstilling:
Rejsekortselskabet har i løbet af foråret gennemført en udbudsforretning omkring
etablering af det landsdækkende Rejsekort. 3 konsortier har afgivet tilbud på
opgaven. For tiden vurderes de 3 tilbud af en række medarbejdere fra
Rejsekortselskabet og de involverede trafikselskaber, og i løbet af efteråret vil der
blive gennemført forhandlinger med selskaberne. Endelig kontrakt forventes
underskrevet kort før jul.
Det betyder, at VAT i primo 2005 skal tage endelig stilling til deltagelse i
projektet. Det vil med andre ord sige, at der skal tages endelig stilling til projektet
inden den fremtidige organisering af den kollektive trafik i henhold til
strukturreformen er kendt. Det kan derfor komme på tale, at projektet
efterfølgende skal overdrages til en anden myndighed.
I henhold til tidsplanen forventes Rejsekortet fortsat indført i VAT i år 2008.
Indtil da står VAT overfor en betydelig udfordring med at blive ”klar” til at
modtage Rejsekortet. På en lang række områder bliver det nødvendigt med
gennemgribende forandringer i den måde billettering på nuværende tidspunkt
foregår på.
Der bliver f.eks. behov for at udvikle et helt nyt takstsystem. De nuværende
klippekort og periodekort forsvinder og erstattes af det elektroniske Rejsekort. Det
betyder bl.a., at de rabatmuligheder, vi kender i dag, forsvinder. På Rejsekortet vil
man modtage rabat, afhængig af hvor meget man rejser. Kunder, der rejser ofte,
vil få en større rabat end kunder, der rejser sjældent. Periodekortets mulighed for
at købe ”fri rejseret” i f.eks. en måned forsvinder.
30. august 2004
6
6
Fremover skal man betale for alle rejser, om end man kan vælge at give en stor
rabat til de kunder, der rejser meget. Rejsekortet åbner også mulighed for at
fastsætte særlige takster i myldretiden, om natten eller særlige takster til bestemte
kundegrupper. Derfor er der er stor opgave for VAT i at udarbejde et nyt
takstsystem, der er retfærdigt, er til at forstå, giver de rigtige fordele til dem man
ønsker at give fordele (f.eks. faste rejsende), og som selvfølgelig også sikrer VAT
de nødvendige indtægter.
En anden meget vigtig opgave er distributionssystemet. Der skal tages stilling til,
hvor og hvordan kunderne kan få sat penge ind på Rejsekortet. Rejsekortet giver
f.eks. mulighed for at rejse på kredit, hvor regningen efterfølgende sendes til
kunden (svarende til mobiltelefoni). Man kan sætte penge ind på kortet via
Internet, via salgsautomater eller via betjente salgssteder. Til gengæld vil man
fremover formentlig ikke kunne oplade kortet i en bybus. Der skal tages stilling
til, hvordan VAT’s fremtidige salgsorganisation skal se ud, og hvilke af de mange
muligheder VAT ønsker at udnytte.
Desuden er der selvfølgelig den praktiske opgave med at sikre, at udstyret
etableres i busserne, at kommunikation til udstyret fungerer, og at kunderne
kommer til at betale det rigtige for deres rejser. Det bliver leverandørens og
Rejsekortselskabets opgave at sørge for det, men opgaven skal givetvis løses i tæt
samarbejde med VAT og VAT’s vognmænd.
Endelig er der en stor informationsopgave foran os. Vognmænd og chauffører skal
klædes på til at anvende systemet – og ikke mindst skal kunderne informeres om,
hvordan det virker. Her er der også tale om en betydelig opgave for VAT.
Samlet set er der tale om væsentlige nye arbejdsopgaver i VAT, som ikke kan
løses med de nuværende ressourcer. Sekretariatet vil derfor, når Rejsekortet skal
godkendes endeligt, udarbejde en indstilling om at der ansættes en medarbejder
med særligt ansvar for denne opgave i VAT’s sekretariat.
Økonomiske konsekvenser:
Udgiften til ansættelse af en medarbejder med særligt ansvar for indførelse af
Rejsekort i VAT kan finansieres af VAT’s billetmaskinekonto, hvor udgifterne til
Rejsekort er placeret.
30. august 2004
7
7
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Indførelse af Rejsekort bliver den største udviklingsmæssige udfordring for VAT
i de kommende år. Rejsekortet vil medvirke til at gøre den kollektive trafik mere
tilgængelig for flere kunder – både i VAT og i resten af landet – og medvirker
dermed til opfyldelse af VAT’s målsætning om at sikre en fortsat udvikling af den
kollektive trafik.
- Toges til efterretning.
60) 1-70-55-0-1-01
Passagernedgang i den kollektive trafik
Indstilling:
Sekretariater orienterer om rapport om ”passagernedgang i den kollektive trafik”
Sagsfremstilling:
På foranledning af VAT påbegyndte 9 amter/trafikselskaber udenfor hovedstads-
området i efteråret 2003 et arbejde med kortlægning af omfanget af - og
beskrivelse af årsagerne til - nedgangen i passagertallet i den kollektive bustrafik
i perioden 1998 – 2003.
Der er nu udarbejdet en rapport om gruppens arbejde. Rapporten findes på sagen
eller kan hentes på www.vat.dk. Nedenfor er angivet rapportens vigtigste
konklusioner:
- I perioden 1998 til 2000 steg passagertallet med 1,8 % fra 124 mio. til 126
mio.hos de deltagende trafikselskaber/amter.
- I perioden 2000 til 2003 faldt passagertallet med 4,5 % - fra 126 mio. til 120
mio.
- I perioden 2000 til 2003 er køreplantimetallet faldet med 1,5 %
- I perioden 2000 til 2003 er taksterne gennemsnitligt steget med 18,5 %
- I perioden 2000 til 2003 er brændstofpriserne faldet med 1 % - efter de var
steget betydeligt fra 1998 til 2000.
- Andelen af husstande med bilrådighed er steget med 3,2 procent i perioden
2000 til 2003. Dette skyldes bl.a. at beskæftigelsen er steget i perioden, og
flere derfor har haft råd til at købe bil.
- Kundepotentialet er faldet med 0,5 % i perioden på grund af små ungdoms-
årgange.
Udviklingen i kørselsomfang kan forklare noget – men ikke hele – passager-
nedgangen fra 2000 til 2003. Passagertallet er faldet mere end antallet af kørte
30. august 2004
8
8
timer. Rapporten godtgør dog at nedskæringer i kørsel har alvorlige konsekvenser
for passagertallet.
Den væsentligste årsag til det generelle passagerfald skal derfor findes i
takstudviklingen i forhold til udviklingen i brændstofpriser. I perioden fra 2000 til
2003 er konkurrenceforholdet flyttet næsten 20 % i bilens favør. Denne opfattelse
underbygges også af udviklingen fra 1998 til 2000, hvor passagertallene steg i en
periode med beskedne takststigninger og store stigninger i brændstofpriser.
Det må derfor konstateres, at den kollektive bustrafik befinder sig i en reel
konkurrencesituation til bilismen, hvor en gunstig økonomisk konkurrence-
situation for den kollektive trafik i forhold til bilen er en afgørende faktor for en
positiv udvikling i den kollektive trafiks passagertal.
Udviklingen i VAT afspejler meget godt udviklingen på landsplan. Dog er
passagertallet faldet mere end på landsplan i perioden 2000 til 2003, nemlig med
knap 9 %. Størstedelen af dette passagerfald fandt sted fra 2002 til 2003 og
skyldes nedskæringer i kørselsomfanget i Fredericia og Horsens, hvilket medførte
en betydelig passagernedgang.
Målsætningsmæssige konsekvenser:
VAT’s målsætning er på kort sigt at fastholde passagertallet – og på længere sigt
arbejde målrettet for at tiltrække flere passagerer,
Rapporten viser, at en afgørende forudsætning for at opfylde dette er at taksterne
”holdes i ro” – altså ikke stiger ud over den almindelige prisudvikling - samtidig
med at der ikke sker yderligere indskrænkninger i køreplantimetallet. Den
kollektive trafik befinder sig i en konkurrence med privatbilismen, og ønsket om
at få flere passagerer til at anvende kollektiv trafik, forudsætter at det er
servicemæssigt og økonomisk attraktivt at vælge bussen frem for bilen.
Bilag:
Pressemeddelelse om ”Passagernedgang i den kollektive trafik”
- Toges til efteretning.
30. august 2004
9
9
61) 1-70-50-1-1-04
Strukturkommissionen og den kollektive bustrafik
Indstilling:
Direktionen forelægger til drøftelse indholdet i strukturreformen for så vidt angår
den kollektive trafik.
Sagsfremstilling:
Regeringen har den 24. juni 2004 indgået aftale med Dansk Folkeparti om en
strukturreform. I vedlagte notat er indholdet i reformen nærmere beskrevet.
VAT’s bestyrelse behandlede på sit møde den 22. februar 2004 indholdet i
Strukturkommissionens betænkning vedrørende den kollektive trafik, og sendte
på baggrund heraf en henvendelse til Vejle Amt og kommunerne i Vejle Amt, der
redegjorde for hvad VAT anså som den mest hensigtsmæssige organisering af
fremtidens kollektive trafik. Kopi af denne henvendelse er vedlagt som bilag.
Det nu foreliggende forslag til fremtidig organisering af den kollektive trafik
svarer på mange og afgørende punkter til de anbefalinger, som fremgår af VAT’s
brev til amt og kommuner. Det drejer sig primært om, at man fastholder en
organisering i et trafikselskab, hvor såvel kommuner som region deltager, og om
at dette selskab får ansvaret for al den kollektive bustrafik – og dele af
togtrafikken – i området. Trafikselskabet får også kompetencen til at fastsætte
takster, men det lægges begrænsninger på den årlige takstudvikling.
Trafikchefen har deltaget i møde mellem Kommuneforeningen og Vejle Amts
økonomiudvalg den 4. juni 2004 hvor spørgsmålet om den kollektive trafik i en
ny struktur kort blev drøftet.
Et af de helt afgørende punkter for det videre forløb i relation til implementering
af reformen er hvilke grænser, der skal trækkes for de nye trafikselskaber, og
hvem der skal gøre det. Af aftaleteksten fremgår, at det er regionerne, der får
ansvaret for at trafikselskaberne dannes. Med mindre andet aftales vil dannelsen
af trafikselskaberne i givet fald skulle ske fra 1. januar 2006 , når regionsråd og
kommunalbestyrelser er valgt, og til ikrafttræden 1. januar 2007.
Direktionen anbefaler, at der, hensyn til det fortsatte udvikling af den kollektive
trafik – herunder fastsættelse af serviceniveau, indførelser af rejsekort, udvikling
af nye samarbejdsformer med vognmænd m.m., snarest iværksættes et fælles
arbejde i de 8 amter/trafikselskaber, der ligger vest for Storebælt.
30. august 2004
10
10
Arbejdet skal i første omgang have til formål at klarlægge forskelle i måder at
løse opgaven på i dag, forskellige modeller for fremtiden, forventet
finansieringsmodel og de enkelte amters/trafikselskabers ønsker.
Når der er mere klarhed over, hvad der nærmere vil blive beskrevet i
lovgivningen – f.eks. omkring trafikselskabernes geografi, finansiering m.m. -
kan det fælles arbejde intensiveres med henblik på at fremkomme med forslag til
forskellige modeller for inddeling i trafikselskaber, herunder vurdering af
vedtægter og byrdefordelingsmodeller.
Styregruppen for bus-tog samarbejdet har på sit møde den 19. august 2004
besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe hvor alle samarbejdets parter deltager.
Formålet er at bus-tog samarbejdet kan fremkomme med et fælles forslag til
hvordan det fremtidige bus-tog samarbejde skal organiseres under hensyntagen til
de rammer, der fremgår af aftalen om strukturreformen. Trafikchefen deltager i
denne gruppe. Et af de afgørende pejlemærker for arbejdet vil være at tage
udgangspunkt i kundens behov – og her især at sikre, at kunderne ikke over en
kort årrække skal opleve flere ”systemskift” – f.eks. først ved dannelsen af nye
trafikselskaber og så få år senere, når Rejsekortet skal indføres.
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Ved at bevare den kollektive bustrafik i en fælleskommunal konstruktion er det
direktionens vurdering, at man bedst sikrer en organisation, der kan være med til
at opfylde VAT’s nuværende målsætning, der handler om både drift og udvikling,
og som er formuleret således:
Betjening:
VAT skal tilbyde en kollektiv trafik, der - indenfor de givne økonomiske rammer
– i størst muligt omfang opfylder transportbehovet for borgere i Vejle Amt.
Udvikling:
VAT skal via udvikling af kontrakt- og samarbejdsformer, produktudvikling samt
organisationsudvikling sikre, at der til stadighed indenfor de givne økonomiske
rammer leveres det bedst mulige produkt til kunderne.
VAT skal gennem iværksættelse af udviklingsinitiativer være med til at sikre en
fortsat udvikling af den kollektive trafik i Danmark generelt.
30. august 2004
11
11
Bilag:
Strukturreform - kollektiv trafik
Brev af til Vejle Amt og kommunerne i Vejle Amt.
- Bestyrelsen ønskede, at VAT tager initiativ til at få iværksat et
fælles arbejde, som beskrevet.
62) 1-70-55-0-1-04
Projekter om kollektiv trafik i Vejle og Kolding Kommune
Indstilling:
Direktionen orienterer om projekter om kollektiv trafik i Vejle og Kolding
Kommune.
Sagsfremstilling:
Både Vejle og Kolding Kommune har anmodet om VAT’s deltagelse i projekter
om den kollektive trafik. Sekretariatet har accepteret at deltage i begge projekter.
I Vejle er formålet at gennemføre en række strategiske overvejelser om den
fremtidige kollektive trafik i Vejle og belyse konsekvenser af de forskellige ideer.
Projektet gennemføres med COWI som konsulent. En arbejdsgruppe har afholdt
første møde i juli måned. Arbejdsgruppen består af medarbejdere fra Vejle
Kommune, VAT og COWI. Der er nedsat en politisk styregruppe for projektet,
med deltagelse af udvalgte medlemmer fra Vejle Kommunes Tekniske Udvalg.
Projektet forventes afsluttet i december 2004.
I Kolding er formålet at vurdere mulighederne for at udbygge den kollektive trafik
på bekostning af den individuelle trafik, og herunder beskrive de forudsætninger,
der skal være til stede for at flytte trafikanter fra individuel til kollektiv trafik.
Projektet i Kolding er ikke gået i gang endnu. Første møde i en arbejdsgruppe
forventes afholdt ultimo august/primo september.
Økonomiske konsekvenser:
De økonomiske konsekvenser af projekterne er endnu ikke kendte. VAT råder dog
for tiden ikke over midler til udvidelser eller andre udgiftskrævende
serviceforbedringer i de 2 kommuner.
30. august 2004
12
12
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Sekretariatet ser de 2 projekter som spændende udviklingsprojekter i de 2
kommuner, hvor der er flest busbrugere i amtet. Det er sekretariatets håb, at
projekterne kan medvirke til at styrke mulighederne for den kollektive trafik i de 2
kommuner, så flere vil vælge at bruge bus og færre vælger at bruge bil.
- Toges til efterretning.
63) 1-70-51-4-1-04
ESDH (Elektronisk sags- og dokumenthåndtering).
Indstilling:
Direktionen orienterer om, at der som led i gennemførelse af VAT’s interne IT-
strategi forventes indført ESDH (Elektronisk sags- og dokumenthåndtering) i
VAT primo 2005.
Sagsfremstilling:
VAT’s bestyrelse godkendte på sit møde den 15. december 2003 IT-strategi for
VAT for perioden 2004 til 2006.
En del af denne strategi handler om VAT’s interne IT, efter at VAT ikke længere
administrativt er en del af Vejle Amt. VAT har indtil nu blandt andet anvendt
Vejle Amts journalsystem.
Dette system anvendes ikke mere af Vejle Amt, og fra 2005 vil VAT heller ikke
længere kunne bruge det. Dette har aktualiseret behovet for en løsning på
journalproblemet, og i den sammenhæng har det været naturligt at inddrage hele
den måde hvorpå VAT styrer sager og dokumenter.
Dette har ført til iværksættelse af et projekt om indførelse af ESDH i VAT. Kopi
af projektets kommissorium er vedlagt som bilag.
Projektets gennemføres af en arbejdsgruppe i VAT med konsulentbistand fra
firmaet Marslev & Kruse I/S. I henhold til projektets tidsplan vil systemet blive
udbudt ultimo november 2004, og det forventes, at der kan indgås kontrakt primo
februar 2005.
Økonomiske konsekvenser:
Den samlede udgift til gennemførelse af hele projektet skønnes at blive mellem
500.000 og 600.000 kr., der afholdes indenfor budgettet.
30. august 2004
13
13
Udgifterne til konsulenthjælp afholdes af sparede penge på lønkontoen i 2004 som
følge af vakancer. Udgiften til uddannelse af personale kan afholdes af opsparede
kursusmidler, der er hensat med henblik på generel kompetenceudvikling i
sekretariatet.
Udgiften til indkøb af systemet vil for størstedelens vedkommende kunne afholdes
af sparede penge på edb-kontoen fra 2003 og 2004. En mindre del vil kunne
afholdes af Udviklingspuljen.
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Gevinstmålene for projektet er nærmere beskrevet i kommissoriet, og i punktform
handler det om:
• Effektivisering: VAT sigter på en effektivisering og rationalisering af
det sagsbehandlende arbejde
• Politiker- og borgerservice: VAT ønsker at give politikere og borgere
en så god betjening som muligt.
• Organisationsudvikling: VAT ønsker at tiltrække og fastholde
medarbejdere, blandt andet ved at den efterspurgte løsning kan
medvirke til vidensdeling og –spredning og dermed kompetence-
udvikling.
Udover ovennævnte er indførelse af ESDH også udtryk for en målsætning om, at
VAT frem mod den nye kommunale struktur fortsat vil have fokus på
kerneopgaver og den fortsatte udvikling.
VAT ønsker at fastholde den gode opgaveløsning og vil tage de værktøjer i
anvendelse, som er nødvendige for at sikre det. Dette som en opfyldelse af VAT’s
målsætning om, via organisationsudvikling til stadighed at sikre at der indenfor de
givne økonomiske rammer leveres det bedst mulige produkt til kunderne.
Samtidig sikres som nævnt en fortsat kompetenceudvikling, så den enkelte
medarbejder står godt rustet og forberedt til fremtiden.
Endelig vil VAT med dette initiativ være de første i Danmark, der etablerer et
elektronisk sags- og dokumenthåndteringsprogram, som er målrettet mod
arbejdsgange i et trafikselskab. Dette svarer til VAT’s målsætning om at sætte
udviklingsinitiativer i gang, der kan have betydning for den samlede kollektive
trafik i Danmark.
30. august 2004
14
14
Bilag:
Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende ESDH
- Toges til efterretning.
64) 1-70-55-8-1-04
Amtsrådsforeningens nøgletal
Indstilling:
Direktionen orienterer om udvalgte nøgletal for den kollektive trafik udsendt af
Amtsrådsforeningen i juni 2004
Sagsfremstilling:
Amtsrådsforeningen udsendte i juni 2004 en rapport over amternes nøgletal.
Rapporten er blevet til i et samarbejde med amterne. Informationerne i rapporten
baserer sig på amternes regnskaber for 2003.
Rapporten indeholder et selvstændigt kapitel om den kollektive trafik, herunder
også om handicapkørsel. De mest relevante oversigter og figurer forefindes i
bilag.
Set med VAT’s øjne er rapporten interessant, idet den fastholder de seneste års
billede af et trafikselskab, som fortsat
- udbyder flere køreplantimer pr. indbygger end gennemsnittet på landsplan,
og
- har et omkostningsniveau pr. køreplantime under gennemsnittet på lands-
plan.
Køreplantimerne pr. indbygger er således 6% højere end på landsplan, mens
udgifterne pr. køreplantime er 5% lavere.
Nøgletallene for handicapkørsel viser et aktivitetsniveau (antal ture) i Vejle Amt
8% højere end gennemsnittet på landsplan. Til gengæld er de gennemsnitlige ture
i Vejle Amt 13% billigere end landsgennemsnittet.
Økonomiske konsekvenser:
Nøgletallene dokumenterer, at borgerne i Vejle Amt fortsat får udført den kollek-
tive trafik til en fornuftig pris, idet udgifterne pr. køreplantime i Vejle Amt fortsat
er landets laveste.
30. august 2004
15
15
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Tallene viser, at borgerne i Vejle Amt fortsat får leveret et serviceniveau, som er
over gennemsnittet på landsplan. Dette understøtter målsætningen om – inden for
de givne økonomiske rammer – at opfylde transportbehovet for borgerne i Vejle
Amt.
Bilag:
Udvalgte nøgletal og figurer fra ”AMTERNES NØGLETAL”, udgivet af
Amtsrådsforeningen juni 2004.
- Toges til efterretning.
Åben del – beslutning.
65) 1-70-50-2-1-04
Mødeplan for 2005.
Indstilling:
Sekretariatet forelægger forslag til mødeplan for 2005.
Sagsfremstilling:
Mødeplanen er vedlagt som bilag.
Bilag:
Forslag til mødeplan for 2005.
- Mødeplanen godkendtes.
66) 1-70-55-5-3-04
Henvendelse fra Kolding Kommune om bus til Kolding Storcenter
Indstilling:
Direktionen indstiller, at det meddeles Kolding Kommune, at der ikke kan gives
tilladelse til indsættelse af gratis bus eller bus med symbolsk betaling til Kolding
Storcenter, og at spørgsmålet om busbetjening af Kolding Storcenter indgår i
arbejdet med den fremtidige kollektive trafik i Kolding
30. august 2004
16
16
Sagsfremstilling:
Sekretariatet har fra Kolding Kommune modtaget en forespørgsel på baggrund af
en ansøgning fra Kolding Handelsråd om indsættelse af en ”shuttle-bus” mellem
Kolding City og Kolding Storcenter. Kopi af henvendelsen er vedlagt som bilag.
Det fremgår af henvendelsen at:
- Bussen skal adskille sig fra byens øvrige busser.
- Bussen skal have 30 minutters drift mellem Kolding City og Kolding
Storcenter.
- Bussen har stoppested ved storcentret, ved Banegården og i Kolding City.
- I en prøveperiode skal bussen være gratis – derefter skal det vurderes om
bussen skal være gratis eller der skal indføres en symbolsk betaling.
- Bussen skal køre fra 10-18 på hverdage og 10-14 på lørdage.
Det skal bemærkes, at Kolding Storcenter i forvejen er betjent af 2 bybusruter i
Kolding. Det medfører at der i ovenstående tidsrum er 6 bybusafgange pr. time
mellem Kolding City og Kolding Storcenter. Dertil kommer regionalbusser på
Vejlevej. Det er primært rute 203 Kolding – Vejle, som på hverdage kører i
halvtimesdrift. På lørdage kører ruten i timedrift. Der er altså som minimum 8
forbindelser hver time på hverdage og 7 på lørdage mellem Kolding City og
Kolding Storcenter. Der er således i forvejen meget gode forbindelser på
strækningen.
På den baggrund er det sekretariatets vurdering, at en gratis bus – eller en bus med
symbolsk betaling – mellem Kolding City og Kolding Storcenter, vil betyde et
betydeligt indtægtstab i de nuværende busser. Et sådant indtægtstab vil kunne
medføre et behov for større tilskud til busdriften i Kolding eller for
indskrænkninger i kørslen i Kolding generelt.
På den baggrund indstilles det, at det meddeles Kolding Kommune, at VAT ikke
kan godkende indsættelse af ”shuttle-bus” mellem Kolding City og Kolding
Storcenter på de beskrevne betingelser.
I stedet foreslås det, at betjeningen af Kolding Storcenter indgår i overvejelserne
om den fremtidige kollektive trafik i Kolding (jf. anden sag på dagsordenen), og
at man i den forbindelse også drøfter stoppesteder ved Kolding Storcenter og i
Kolding City. Sekretariatet ser gerne, at Kolding Handelsråd medvirker ved disse
drøftelser.
30. august 2004
17
17
Ønsker Kolding Handelsråd eller Kolding Kommune at tilbyde gratis transport
mellem Kolding City og Kolding Storcenter i de nuværende busser, medvirker
VAT gerne til en praktisk løsning af dette, under forudsætning af, at udgiften
finansieres af Kolding Handelsråd eller Kolding Kommune.
Økonomiske konsekvenser:
En accept af gratis busser, eller busser med symbolsk betaling mellem Kolding
City og Kolding Storcenter vil medføre et indtægtstab for VAT på de nuværende
forbindelser. Det vil igen medføre behov for øget tilskud eller behov for
indskrænkninger i busdriften i Kolding generelt.
Målsætningsmæssige konsekvenser:
Med den nuværende betjening af Kolding Storcenter (minimum 8 busser i timen
på hverdage og 7 på lørdage) er det sekretariatets vurdering, at man til fulde lever
op til VAT’s målsætning om at levere et transporttilbud, der lever op til
transportbehovet for borgerne i Kolding og resten af Vejle Amt. Det skal
bemærkes at VAT ikke fra kundeside, har modtaget henvendelser om en øget
betjening af Kolding Storcenter.
Bilag:
Henvendelse fra Kolding Kommune af 22. juli 2004.
- Indstillingen godkendtes.
/ Lone P. Iversen
30. august 2004
18
18

More Related Content

Similar to Bestyrelsesmøde den 30. august 2004 | Vejle Amts Trafikselskab

Similar to Bestyrelsesmøde den 30. august 2004 | Vejle Amts Trafikselskab (20)

Vejle Amts Trafikselskabs temadag den 7. november 2003. | Vejle Amts Trafikse...
Vejle Amts Trafikselskabs temadag den 7. november 2003. | Vejle Amts Trafikse...Vejle Amts Trafikselskabs temadag den 7. november 2003. | Vejle Amts Trafikse...
Vejle Amts Trafikselskabs temadag den 7. november 2003. | Vejle Amts Trafikse...
 
Bestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 4. september 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 4. september 2006 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 4. september 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 4. september 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Formandens Beretning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2005 | Vejle Amts TrafikselskabFormandens Beretning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2002 - Regnskab | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2002 - Regnskab | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2002 - Regnskab | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2002 - Regnskab | Vejle Amts Trafikselskab
 
Formandens Beretning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2004 | Vejle Amts TrafikselskabFormandens Beretning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2001 - Regnskab | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2001 - Regnskab | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2001 - Regnskab | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2001 - Regnskab | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 17. marts 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 17. marts 2005 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 17. marts 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 17. marts 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Udgangspunktet for budget 2013 2016
Udgangspunktet for budget 2013 2016Udgangspunktet for budget 2013 2016
Udgangspunktet for budget 2013 2016
 
Bestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Delårsrapport for januar-juni 2014
Delårsrapport for januar-juni 2014Delårsrapport for januar-juni 2014
Delårsrapport for januar-juni 2014
 
Formandens Beretning 2003 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2003 | Vejle Amts TrafikselskabFormandens Beretning 2003 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2003 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Budget 2003 | Vejle Amts Trafikselskab
Budget 2003 | Vejle Amts TrafikselskabBudget 2003 | Vejle Amts Trafikselskab
Budget 2003 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2001 | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2001 - Beretning | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2001 - Beretning | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2001 - Beretning | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2001 - Beretning | Vejle Amts Trafikselskab
 
Fu adm budget 2011
Fu adm   budget 2011Fu adm   budget 2011
Fu adm budget 2011
 
Årsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2000 | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Delårsrapport for Januar-September 2014 (Dansk)
Delårsrapport for Januar-September 2014 (Dansk)Delårsrapport for Januar-September 2014 (Dansk)
Delårsrapport for Januar-September 2014 (Dansk)
 

Bestyrelsesmøde den 30. august 2004 | Vejle Amts Trafikselskab

  • 1. 30. august 2004 1 1 Mandag den 30. august 2004 afholdtes der bestyrelsesmøde i Vejle Amts Trafikselskab. Samtlige medlemmer var til stede: Men undtagelse af Bent Bechmann, Leif Mørck og Iver Schriver, der havde meldt afbud. Meddelelser fra formanden: Åben del – orientering. 56) 1-70-54-1-3-04 Økonomi- og indtægtsoversigt efter juni og forventet regnskab 2004. Indstilling: Direktionen forelægger økonomioversigt efter juni 2004 med tilhørende forvent- ning til regnskab 2004. Sagsfremstilling: Udgifterne til ordinær drift forventes at beløbe sig til 118,754 mio. kr. Dette er 1,674 mio. kr. lavere end forudsat i det reviderede budget, hvor de forventede udgifter beløb sig til 120,428 mio. kr. Betalingen fra amt og kommuner forventes uændret at blive 112,934 mio. kr. I det reviderede budget var det forudsat, at et negativt regnskabsresultat på 7,656 mio. kr. ville blive finansieret af VAT’s kassebeholdning. Som det ser ud p.t., bliver VAT’s resultat i 2004 1,674 mio. kr. bedre end i budgettet. Det har den konsekvens, at forbruget af hensættelser i 2004 - i stedet for 7,656 mio. kr. - vil ligge på 5,982 mio. kr. Udgifterne til handicapkørsel forventes at beløbe sig til 16,253 mio. kr. Dette er 0,160 mio. kr. lavere end forudsat i det reviderede budget. Det forventes indstillet af direktionen, at differencen forbliver i VAT’s kasse til medfinansiering af underskuddet på ordinær drift. Betalingen fra amt og kommuner forventes således uændret at blive 16,413 mio. kr. VAT har i første halvår 2004 samlet oplevet indtægter svagt over det budgetterede. Det er i ovenstående forventning til årets resultat forudsat, at denne udvikling fortsætter året ud, og at udgifterne fortsat styres stramt.
  • 2. 30. august 2004 2 2 Økonomiske konsekvenser: Efter første halvår af 2004 forventes det samlede regnskabsresultat for 2004 at blive 1,674 mio. kr. bedre end budgetteret. Målsætningsmæssige konsekvenser: Det forventede regnskabsresultat skyldes først og fremmest, at VAT har tabt færre passagerer end frygtet i 2004. Der er med andre ord ikke tale om, at det forventede regnskabsresultat er opstået i kraft af besparelser på udgiftssiden, men derimod om at VAT har oplevet, at indtægterne i første halvdel af 2004 har udviklet sig mere positivt end forudsat i forbindelse med budgetteringen. Bilag: Økonomi- og indtægtsoversigt for januar-juni 2004 (halvårsregnskab) og forventet regnskab for 2004. Noter forventet regnskab 2004 Indtægtsoversigt for januar-juni 2004 - indtægter Indtægtsoversigt for januar-juni 2004 – bybusser - Toges til efterretning. 57) 1-70-54-1-3-04 Økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004 Indstilling: Direktionen forelægger økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004. Sagsfremstilling: Direktionen forelægger økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004. Der har ikke været forhold i juli måned, som grundlæggende ændrer på forventningerne til 2004, således som de blev præsenteret i forbindelse med halvårsregnskabet. Indtægtsudviklingen fortsætter den svagt positive tendens fra halvårsregnskabet. Bybusserne ligger fortsat en anelse under budgettet, mens det modsatte er tilfældet med indtægterne fra landevejsbusserne. På kortsalgsområdet bliver aktuelt salg på VAT’s kortsalgssteder ca. 200.000 kr. under budgettet så rigeligt opvejet af et salg på DSB-stationerne på 650.000 kr. over budgettet. Begge lå over budgettet i juli måned.
  • 3. 30. august 2004 3 3 På udgiftssiden skal nævnes, at telekørslen i Juelsminde Kommune er kommet meget forsigtig fra start. Efter de første to måneder har VAT et netto mindre forbrug (udgifter – indtægter) på i alt 224.000 kr. Noget kunne således allerede nu indikere, at udgifterne til telekørsel i Juelsminde Kommune bliver mindre end budgetteret. Økonomiske konsekvenser: Økonomioversigten efter juli giver ikke anledning til at ændre på forventningen til årets resultat i forhold til de udmeldte forventninger i forbindelse med halvårsregnskabet. Det forventes derfor fortsat, at VAT i 2004 for så vidt angår ordinær drift vil komme til at forbruge knap 6 mio. kr. af hensættelserne. Handicapkørslen forventes fortsat at komme ud med et beskedent mindre forbrug i forhold til budgettet. Bilag: Økonomi- og indtægtsoversigt efter juli 2004 - Toges til efterretning. 58) 1-70-56-2-3-04 Status – Juelsminde projektet Indstilling: Direktionen orienterer om status for Juelsminde-projekter ved udgangen af juli måned. Sagsfremstilling: Ved køreplansskiftet den 20. juni 2004 ændredes kørslen i Juelsminde Kommune væsentligt. 2 ruter blev nedlagt og en 3. rute blev kørselsmæssigt halveret. Til erstatning etableredes en områdedækkende teletaxa-løsning, hvor de ikke- busbetjente dele af kommunen blev tilbudt et antal teletaxa-afgange, der giver forbindelser til kommunens hovednet på udvalgte steder. Teletaxa-løsningen betyder, at kunderne nu har fået nye afgangstider, og man skal bestille kørslen, hvis man ønsker at bruge den. Til gengæld sikres der betjening af alle områder af Juelsminde Kommune, og kunderne hentes som hovedregel direkte ved gadedøren. Kørslen udføres af 3 lokale taxa-vognmænd. De første erfaringer fra projektet er nu indhentet. Det skal bemærkes, at der er tale om erfaringer fra juni og juli – altså en ferieperiode – hvor rejsemønstret adskiller sig væsentligt for resten af året.
  • 4. 30. august 2004 4 4 Først og fremmest viser starten, at udgiftsniveauet i de 2 måneder har været lavere end forventet. Netto har der været budgetteret med udgifter i juni og juli på 256.000 kr., mens de reelle nettoudgifter har udgjort godt ca. 29.000 kr. Her skal det dog bemærkes, at udgiftsniveauet i sommermånederne må forventes at ligge væsentligt under de øvrige måneder. Det er dog sekretariatets vurdering, at der også ved årets udgang vil være et mindreforbrug i forbindelse med Juelsminde- projektet. Det gennemsnitlige passagertal pr. tur udgør efter juli 1,33. Det betyder at en betydelig del af turene udføres med kun 1 passager. Der er udført 329 ture med i alt 438 passagerer i perioden 20. juni til 31. juli. Gennemsnitsprisen pr. tur er 88,51 kr., og det offentlige tilskud pr. passager er på godt 66 kr. I bilag er vedlagt oversigter over antal kørte ture og udgifter til systemet. Antallet af kundehenvendelser i forbindelse med Juelsminde-projektet har været mindre end forventet, da der jo er tale om en væsentlig ændring af den kollektive trafik i kommunen. Der har selvfølgelig været henvendelser, men primært af opklarende karakter, i form af spørgsmål om hvordan systemet fungerer. Enkelte har også henvendt sig i forbindelse med at tidligere muligheder er forsvundet, og med ønsker om alternative afgangstider. Disse henvendelser samles sammen i VAT’s sekretariat, med henblik på vurdering af behovet for justeringer i systemet til næste køreplansskift. I den nærmeste fremtid afholdes også et erfaringsmøde med de lokale vognmænd, og der vil – når systemet har fungeret i en periode – blive gennemført en kundeundersøgelse. Økonomiske konsekvenser: Projektets budgetmæssige forudsætninger var, at det nye system skulle hvile i sig selv i forhold til de gamle busruter. Det kan konstateres at der i sommermånederne har været en betydelig besparelse på det nye system, og sekretariatet vurderer at der også ved årets udgang vil være tale om en besparelse. Målsætningsmæssige konsekvenser: Juelsminde-projektet er en udløber af VAT’s ikke-markedsprojekt, og har til formål – i en forsøgsperiode over 2 år – at undersøge, om den kollektive trafik i et landområde, kan løses på anden vis end med traditionelle busser. Dermed er forsøget et udviklingsinitiativ i landområderne, der er ret enestående i Danmark. VAT vil selv drage nytte af erfaringerne fra projektet, i forbindelse med planlægningen af den kollektive trafik i landområder. Dette vil ske i tæt samarbejde med de involverede kommuner.
  • 5. 30. august 2004 5 5 Bilag: Statistik – Juelsminde-projektet 2004 – efter juli. - Toges til efterretning. 59) 1-70-53-1-9-04 Status vedrørende Rejsekort Indstilling: Direktionen orienterer om status vedrørende Rejsekort. Sagsfremstilling: Rejsekortselskabet har i løbet af foråret gennemført en udbudsforretning omkring etablering af det landsdækkende Rejsekort. 3 konsortier har afgivet tilbud på opgaven. For tiden vurderes de 3 tilbud af en række medarbejdere fra Rejsekortselskabet og de involverede trafikselskaber, og i løbet af efteråret vil der blive gennemført forhandlinger med selskaberne. Endelig kontrakt forventes underskrevet kort før jul. Det betyder, at VAT i primo 2005 skal tage endelig stilling til deltagelse i projektet. Det vil med andre ord sige, at der skal tages endelig stilling til projektet inden den fremtidige organisering af den kollektive trafik i henhold til strukturreformen er kendt. Det kan derfor komme på tale, at projektet efterfølgende skal overdrages til en anden myndighed. I henhold til tidsplanen forventes Rejsekortet fortsat indført i VAT i år 2008. Indtil da står VAT overfor en betydelig udfordring med at blive ”klar” til at modtage Rejsekortet. På en lang række områder bliver det nødvendigt med gennemgribende forandringer i den måde billettering på nuværende tidspunkt foregår på. Der bliver f.eks. behov for at udvikle et helt nyt takstsystem. De nuværende klippekort og periodekort forsvinder og erstattes af det elektroniske Rejsekort. Det betyder bl.a., at de rabatmuligheder, vi kender i dag, forsvinder. På Rejsekortet vil man modtage rabat, afhængig af hvor meget man rejser. Kunder, der rejser ofte, vil få en større rabat end kunder, der rejser sjældent. Periodekortets mulighed for at købe ”fri rejseret” i f.eks. en måned forsvinder.
  • 6. 30. august 2004 6 6 Fremover skal man betale for alle rejser, om end man kan vælge at give en stor rabat til de kunder, der rejser meget. Rejsekortet åbner også mulighed for at fastsætte særlige takster i myldretiden, om natten eller særlige takster til bestemte kundegrupper. Derfor er der er stor opgave for VAT i at udarbejde et nyt takstsystem, der er retfærdigt, er til at forstå, giver de rigtige fordele til dem man ønsker at give fordele (f.eks. faste rejsende), og som selvfølgelig også sikrer VAT de nødvendige indtægter. En anden meget vigtig opgave er distributionssystemet. Der skal tages stilling til, hvor og hvordan kunderne kan få sat penge ind på Rejsekortet. Rejsekortet giver f.eks. mulighed for at rejse på kredit, hvor regningen efterfølgende sendes til kunden (svarende til mobiltelefoni). Man kan sætte penge ind på kortet via Internet, via salgsautomater eller via betjente salgssteder. Til gengæld vil man fremover formentlig ikke kunne oplade kortet i en bybus. Der skal tages stilling til, hvordan VAT’s fremtidige salgsorganisation skal se ud, og hvilke af de mange muligheder VAT ønsker at udnytte. Desuden er der selvfølgelig den praktiske opgave med at sikre, at udstyret etableres i busserne, at kommunikation til udstyret fungerer, og at kunderne kommer til at betale det rigtige for deres rejser. Det bliver leverandørens og Rejsekortselskabets opgave at sørge for det, men opgaven skal givetvis løses i tæt samarbejde med VAT og VAT’s vognmænd. Endelig er der en stor informationsopgave foran os. Vognmænd og chauffører skal klædes på til at anvende systemet – og ikke mindst skal kunderne informeres om, hvordan det virker. Her er der også tale om en betydelig opgave for VAT. Samlet set er der tale om væsentlige nye arbejdsopgaver i VAT, som ikke kan løses med de nuværende ressourcer. Sekretariatet vil derfor, når Rejsekortet skal godkendes endeligt, udarbejde en indstilling om at der ansættes en medarbejder med særligt ansvar for denne opgave i VAT’s sekretariat. Økonomiske konsekvenser: Udgiften til ansættelse af en medarbejder med særligt ansvar for indførelse af Rejsekort i VAT kan finansieres af VAT’s billetmaskinekonto, hvor udgifterne til Rejsekort er placeret.
  • 7. 30. august 2004 7 7 Målsætningsmæssige konsekvenser: Indførelse af Rejsekort bliver den største udviklingsmæssige udfordring for VAT i de kommende år. Rejsekortet vil medvirke til at gøre den kollektive trafik mere tilgængelig for flere kunder – både i VAT og i resten af landet – og medvirker dermed til opfyldelse af VAT’s målsætning om at sikre en fortsat udvikling af den kollektive trafik. - Toges til efterretning. 60) 1-70-55-0-1-01 Passagernedgang i den kollektive trafik Indstilling: Sekretariater orienterer om rapport om ”passagernedgang i den kollektive trafik” Sagsfremstilling: På foranledning af VAT påbegyndte 9 amter/trafikselskaber udenfor hovedstads- området i efteråret 2003 et arbejde med kortlægning af omfanget af - og beskrivelse af årsagerne til - nedgangen i passagertallet i den kollektive bustrafik i perioden 1998 – 2003. Der er nu udarbejdet en rapport om gruppens arbejde. Rapporten findes på sagen eller kan hentes på www.vat.dk. Nedenfor er angivet rapportens vigtigste konklusioner: - I perioden 1998 til 2000 steg passagertallet med 1,8 % fra 124 mio. til 126 mio.hos de deltagende trafikselskaber/amter. - I perioden 2000 til 2003 faldt passagertallet med 4,5 % - fra 126 mio. til 120 mio. - I perioden 2000 til 2003 er køreplantimetallet faldet med 1,5 % - I perioden 2000 til 2003 er taksterne gennemsnitligt steget med 18,5 % - I perioden 2000 til 2003 er brændstofpriserne faldet med 1 % - efter de var steget betydeligt fra 1998 til 2000. - Andelen af husstande med bilrådighed er steget med 3,2 procent i perioden 2000 til 2003. Dette skyldes bl.a. at beskæftigelsen er steget i perioden, og flere derfor har haft råd til at købe bil. - Kundepotentialet er faldet med 0,5 % i perioden på grund af små ungdoms- årgange. Udviklingen i kørselsomfang kan forklare noget – men ikke hele – passager- nedgangen fra 2000 til 2003. Passagertallet er faldet mere end antallet af kørte
  • 8. 30. august 2004 8 8 timer. Rapporten godtgør dog at nedskæringer i kørsel har alvorlige konsekvenser for passagertallet. Den væsentligste årsag til det generelle passagerfald skal derfor findes i takstudviklingen i forhold til udviklingen i brændstofpriser. I perioden fra 2000 til 2003 er konkurrenceforholdet flyttet næsten 20 % i bilens favør. Denne opfattelse underbygges også af udviklingen fra 1998 til 2000, hvor passagertallene steg i en periode med beskedne takststigninger og store stigninger i brændstofpriser. Det må derfor konstateres, at den kollektive bustrafik befinder sig i en reel konkurrencesituation til bilismen, hvor en gunstig økonomisk konkurrence- situation for den kollektive trafik i forhold til bilen er en afgørende faktor for en positiv udvikling i den kollektive trafiks passagertal. Udviklingen i VAT afspejler meget godt udviklingen på landsplan. Dog er passagertallet faldet mere end på landsplan i perioden 2000 til 2003, nemlig med knap 9 %. Størstedelen af dette passagerfald fandt sted fra 2002 til 2003 og skyldes nedskæringer i kørselsomfanget i Fredericia og Horsens, hvilket medførte en betydelig passagernedgang. Målsætningsmæssige konsekvenser: VAT’s målsætning er på kort sigt at fastholde passagertallet – og på længere sigt arbejde målrettet for at tiltrække flere passagerer, Rapporten viser, at en afgørende forudsætning for at opfylde dette er at taksterne ”holdes i ro” – altså ikke stiger ud over den almindelige prisudvikling - samtidig med at der ikke sker yderligere indskrænkninger i køreplantimetallet. Den kollektive trafik befinder sig i en konkurrence med privatbilismen, og ønsket om at få flere passagerer til at anvende kollektiv trafik, forudsætter at det er servicemæssigt og økonomisk attraktivt at vælge bussen frem for bilen. Bilag: Pressemeddelelse om ”Passagernedgang i den kollektive trafik” - Toges til efteretning.
  • 9. 30. august 2004 9 9 61) 1-70-50-1-1-04 Strukturkommissionen og den kollektive bustrafik Indstilling: Direktionen forelægger til drøftelse indholdet i strukturreformen for så vidt angår den kollektive trafik. Sagsfremstilling: Regeringen har den 24. juni 2004 indgået aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform. I vedlagte notat er indholdet i reformen nærmere beskrevet. VAT’s bestyrelse behandlede på sit møde den 22. februar 2004 indholdet i Strukturkommissionens betænkning vedrørende den kollektive trafik, og sendte på baggrund heraf en henvendelse til Vejle Amt og kommunerne i Vejle Amt, der redegjorde for hvad VAT anså som den mest hensigtsmæssige organisering af fremtidens kollektive trafik. Kopi af denne henvendelse er vedlagt som bilag. Det nu foreliggende forslag til fremtidig organisering af den kollektive trafik svarer på mange og afgørende punkter til de anbefalinger, som fremgår af VAT’s brev til amt og kommuner. Det drejer sig primært om, at man fastholder en organisering i et trafikselskab, hvor såvel kommuner som region deltager, og om at dette selskab får ansvaret for al den kollektive bustrafik – og dele af togtrafikken – i området. Trafikselskabet får også kompetencen til at fastsætte takster, men det lægges begrænsninger på den årlige takstudvikling. Trafikchefen har deltaget i møde mellem Kommuneforeningen og Vejle Amts økonomiudvalg den 4. juni 2004 hvor spørgsmålet om den kollektive trafik i en ny struktur kort blev drøftet. Et af de helt afgørende punkter for det videre forløb i relation til implementering af reformen er hvilke grænser, der skal trækkes for de nye trafikselskaber, og hvem der skal gøre det. Af aftaleteksten fremgår, at det er regionerne, der får ansvaret for at trafikselskaberne dannes. Med mindre andet aftales vil dannelsen af trafikselskaberne i givet fald skulle ske fra 1. januar 2006 , når regionsråd og kommunalbestyrelser er valgt, og til ikrafttræden 1. januar 2007. Direktionen anbefaler, at der, hensyn til det fortsatte udvikling af den kollektive trafik – herunder fastsættelse af serviceniveau, indførelser af rejsekort, udvikling af nye samarbejdsformer med vognmænd m.m., snarest iværksættes et fælles arbejde i de 8 amter/trafikselskaber, der ligger vest for Storebælt.
  • 10. 30. august 2004 10 10 Arbejdet skal i første omgang have til formål at klarlægge forskelle i måder at løse opgaven på i dag, forskellige modeller for fremtiden, forventet finansieringsmodel og de enkelte amters/trafikselskabers ønsker. Når der er mere klarhed over, hvad der nærmere vil blive beskrevet i lovgivningen – f.eks. omkring trafikselskabernes geografi, finansiering m.m. - kan det fælles arbejde intensiveres med henblik på at fremkomme med forslag til forskellige modeller for inddeling i trafikselskaber, herunder vurdering af vedtægter og byrdefordelingsmodeller. Styregruppen for bus-tog samarbejdet har på sit møde den 19. august 2004 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe hvor alle samarbejdets parter deltager. Formålet er at bus-tog samarbejdet kan fremkomme med et fælles forslag til hvordan det fremtidige bus-tog samarbejde skal organiseres under hensyntagen til de rammer, der fremgår af aftalen om strukturreformen. Trafikchefen deltager i denne gruppe. Et af de afgørende pejlemærker for arbejdet vil være at tage udgangspunkt i kundens behov – og her især at sikre, at kunderne ikke over en kort årrække skal opleve flere ”systemskift” – f.eks. først ved dannelsen af nye trafikselskaber og så få år senere, når Rejsekortet skal indføres. Målsætningsmæssige konsekvenser: Ved at bevare den kollektive bustrafik i en fælleskommunal konstruktion er det direktionens vurdering, at man bedst sikrer en organisation, der kan være med til at opfylde VAT’s nuværende målsætning, der handler om både drift og udvikling, og som er formuleret således: Betjening: VAT skal tilbyde en kollektiv trafik, der - indenfor de givne økonomiske rammer – i størst muligt omfang opfylder transportbehovet for borgere i Vejle Amt. Udvikling: VAT skal via udvikling af kontrakt- og samarbejdsformer, produktudvikling samt organisationsudvikling sikre, at der til stadighed indenfor de givne økonomiske rammer leveres det bedst mulige produkt til kunderne. VAT skal gennem iværksættelse af udviklingsinitiativer være med til at sikre en fortsat udvikling af den kollektive trafik i Danmark generelt.
  • 11. 30. august 2004 11 11 Bilag: Strukturreform - kollektiv trafik Brev af til Vejle Amt og kommunerne i Vejle Amt. - Bestyrelsen ønskede, at VAT tager initiativ til at få iværksat et fælles arbejde, som beskrevet. 62) 1-70-55-0-1-04 Projekter om kollektiv trafik i Vejle og Kolding Kommune Indstilling: Direktionen orienterer om projekter om kollektiv trafik i Vejle og Kolding Kommune. Sagsfremstilling: Både Vejle og Kolding Kommune har anmodet om VAT’s deltagelse i projekter om den kollektive trafik. Sekretariatet har accepteret at deltage i begge projekter. I Vejle er formålet at gennemføre en række strategiske overvejelser om den fremtidige kollektive trafik i Vejle og belyse konsekvenser af de forskellige ideer. Projektet gennemføres med COWI som konsulent. En arbejdsgruppe har afholdt første møde i juli måned. Arbejdsgruppen består af medarbejdere fra Vejle Kommune, VAT og COWI. Der er nedsat en politisk styregruppe for projektet, med deltagelse af udvalgte medlemmer fra Vejle Kommunes Tekniske Udvalg. Projektet forventes afsluttet i december 2004. I Kolding er formålet at vurdere mulighederne for at udbygge den kollektive trafik på bekostning af den individuelle trafik, og herunder beskrive de forudsætninger, der skal være til stede for at flytte trafikanter fra individuel til kollektiv trafik. Projektet i Kolding er ikke gået i gang endnu. Første møde i en arbejdsgruppe forventes afholdt ultimo august/primo september. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser af projekterne er endnu ikke kendte. VAT råder dog for tiden ikke over midler til udvidelser eller andre udgiftskrævende serviceforbedringer i de 2 kommuner.
  • 12. 30. august 2004 12 12 Målsætningsmæssige konsekvenser: Sekretariatet ser de 2 projekter som spændende udviklingsprojekter i de 2 kommuner, hvor der er flest busbrugere i amtet. Det er sekretariatets håb, at projekterne kan medvirke til at styrke mulighederne for den kollektive trafik i de 2 kommuner, så flere vil vælge at bruge bus og færre vælger at bruge bil. - Toges til efterretning. 63) 1-70-51-4-1-04 ESDH (Elektronisk sags- og dokumenthåndtering). Indstilling: Direktionen orienterer om, at der som led i gennemførelse af VAT’s interne IT- strategi forventes indført ESDH (Elektronisk sags- og dokumenthåndtering) i VAT primo 2005. Sagsfremstilling: VAT’s bestyrelse godkendte på sit møde den 15. december 2003 IT-strategi for VAT for perioden 2004 til 2006. En del af denne strategi handler om VAT’s interne IT, efter at VAT ikke længere administrativt er en del af Vejle Amt. VAT har indtil nu blandt andet anvendt Vejle Amts journalsystem. Dette system anvendes ikke mere af Vejle Amt, og fra 2005 vil VAT heller ikke længere kunne bruge det. Dette har aktualiseret behovet for en løsning på journalproblemet, og i den sammenhæng har det været naturligt at inddrage hele den måde hvorpå VAT styrer sager og dokumenter. Dette har ført til iværksættelse af et projekt om indførelse af ESDH i VAT. Kopi af projektets kommissorium er vedlagt som bilag. Projektets gennemføres af en arbejdsgruppe i VAT med konsulentbistand fra firmaet Marslev & Kruse I/S. I henhold til projektets tidsplan vil systemet blive udbudt ultimo november 2004, og det forventes, at der kan indgås kontrakt primo februar 2005. Økonomiske konsekvenser: Den samlede udgift til gennemførelse af hele projektet skønnes at blive mellem 500.000 og 600.000 kr., der afholdes indenfor budgettet.
  • 13. 30. august 2004 13 13 Udgifterne til konsulenthjælp afholdes af sparede penge på lønkontoen i 2004 som følge af vakancer. Udgiften til uddannelse af personale kan afholdes af opsparede kursusmidler, der er hensat med henblik på generel kompetenceudvikling i sekretariatet. Udgiften til indkøb af systemet vil for størstedelens vedkommende kunne afholdes af sparede penge på edb-kontoen fra 2003 og 2004. En mindre del vil kunne afholdes af Udviklingspuljen. Målsætningsmæssige konsekvenser: Gevinstmålene for projektet er nærmere beskrevet i kommissoriet, og i punktform handler det om: • Effektivisering: VAT sigter på en effektivisering og rationalisering af det sagsbehandlende arbejde • Politiker- og borgerservice: VAT ønsker at give politikere og borgere en så god betjening som muligt. • Organisationsudvikling: VAT ønsker at tiltrække og fastholde medarbejdere, blandt andet ved at den efterspurgte løsning kan medvirke til vidensdeling og –spredning og dermed kompetence- udvikling. Udover ovennævnte er indførelse af ESDH også udtryk for en målsætning om, at VAT frem mod den nye kommunale struktur fortsat vil have fokus på kerneopgaver og den fortsatte udvikling. VAT ønsker at fastholde den gode opgaveløsning og vil tage de værktøjer i anvendelse, som er nødvendige for at sikre det. Dette som en opfyldelse af VAT’s målsætning om, via organisationsudvikling til stadighed at sikre at der indenfor de givne økonomiske rammer leveres det bedst mulige produkt til kunderne. Samtidig sikres som nævnt en fortsat kompetenceudvikling, så den enkelte medarbejder står godt rustet og forberedt til fremtiden. Endelig vil VAT med dette initiativ være de første i Danmark, der etablerer et elektronisk sags- og dokumenthåndteringsprogram, som er målrettet mod arbejdsgange i et trafikselskab. Dette svarer til VAT’s målsætning om at sætte udviklingsinitiativer i gang, der kan have betydning for den samlede kollektive trafik i Danmark.
  • 14. 30. august 2004 14 14 Bilag: Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende ESDH - Toges til efterretning. 64) 1-70-55-8-1-04 Amtsrådsforeningens nøgletal Indstilling: Direktionen orienterer om udvalgte nøgletal for den kollektive trafik udsendt af Amtsrådsforeningen i juni 2004 Sagsfremstilling: Amtsrådsforeningen udsendte i juni 2004 en rapport over amternes nøgletal. Rapporten er blevet til i et samarbejde med amterne. Informationerne i rapporten baserer sig på amternes regnskaber for 2003. Rapporten indeholder et selvstændigt kapitel om den kollektive trafik, herunder også om handicapkørsel. De mest relevante oversigter og figurer forefindes i bilag. Set med VAT’s øjne er rapporten interessant, idet den fastholder de seneste års billede af et trafikselskab, som fortsat - udbyder flere køreplantimer pr. indbygger end gennemsnittet på landsplan, og - har et omkostningsniveau pr. køreplantime under gennemsnittet på lands- plan. Køreplantimerne pr. indbygger er således 6% højere end på landsplan, mens udgifterne pr. køreplantime er 5% lavere. Nøgletallene for handicapkørsel viser et aktivitetsniveau (antal ture) i Vejle Amt 8% højere end gennemsnittet på landsplan. Til gengæld er de gennemsnitlige ture i Vejle Amt 13% billigere end landsgennemsnittet. Økonomiske konsekvenser: Nøgletallene dokumenterer, at borgerne i Vejle Amt fortsat får udført den kollek- tive trafik til en fornuftig pris, idet udgifterne pr. køreplantime i Vejle Amt fortsat er landets laveste.
  • 15. 30. august 2004 15 15 Målsætningsmæssige konsekvenser: Tallene viser, at borgerne i Vejle Amt fortsat får leveret et serviceniveau, som er over gennemsnittet på landsplan. Dette understøtter målsætningen om – inden for de givne økonomiske rammer – at opfylde transportbehovet for borgerne i Vejle Amt. Bilag: Udvalgte nøgletal og figurer fra ”AMTERNES NØGLETAL”, udgivet af Amtsrådsforeningen juni 2004. - Toges til efterretning. Åben del – beslutning. 65) 1-70-50-2-1-04 Mødeplan for 2005. Indstilling: Sekretariatet forelægger forslag til mødeplan for 2005. Sagsfremstilling: Mødeplanen er vedlagt som bilag. Bilag: Forslag til mødeplan for 2005. - Mødeplanen godkendtes. 66) 1-70-55-5-3-04 Henvendelse fra Kolding Kommune om bus til Kolding Storcenter Indstilling: Direktionen indstiller, at det meddeles Kolding Kommune, at der ikke kan gives tilladelse til indsættelse af gratis bus eller bus med symbolsk betaling til Kolding Storcenter, og at spørgsmålet om busbetjening af Kolding Storcenter indgår i arbejdet med den fremtidige kollektive trafik i Kolding
  • 16. 30. august 2004 16 16 Sagsfremstilling: Sekretariatet har fra Kolding Kommune modtaget en forespørgsel på baggrund af en ansøgning fra Kolding Handelsråd om indsættelse af en ”shuttle-bus” mellem Kolding City og Kolding Storcenter. Kopi af henvendelsen er vedlagt som bilag. Det fremgår af henvendelsen at: - Bussen skal adskille sig fra byens øvrige busser. - Bussen skal have 30 minutters drift mellem Kolding City og Kolding Storcenter. - Bussen har stoppested ved storcentret, ved Banegården og i Kolding City. - I en prøveperiode skal bussen være gratis – derefter skal det vurderes om bussen skal være gratis eller der skal indføres en symbolsk betaling. - Bussen skal køre fra 10-18 på hverdage og 10-14 på lørdage. Det skal bemærkes, at Kolding Storcenter i forvejen er betjent af 2 bybusruter i Kolding. Det medfører at der i ovenstående tidsrum er 6 bybusafgange pr. time mellem Kolding City og Kolding Storcenter. Dertil kommer regionalbusser på Vejlevej. Det er primært rute 203 Kolding – Vejle, som på hverdage kører i halvtimesdrift. På lørdage kører ruten i timedrift. Der er altså som minimum 8 forbindelser hver time på hverdage og 7 på lørdage mellem Kolding City og Kolding Storcenter. Der er således i forvejen meget gode forbindelser på strækningen. På den baggrund er det sekretariatets vurdering, at en gratis bus – eller en bus med symbolsk betaling – mellem Kolding City og Kolding Storcenter, vil betyde et betydeligt indtægtstab i de nuværende busser. Et sådant indtægtstab vil kunne medføre et behov for større tilskud til busdriften i Kolding eller for indskrænkninger i kørslen i Kolding generelt. På den baggrund indstilles det, at det meddeles Kolding Kommune, at VAT ikke kan godkende indsættelse af ”shuttle-bus” mellem Kolding City og Kolding Storcenter på de beskrevne betingelser. I stedet foreslås det, at betjeningen af Kolding Storcenter indgår i overvejelserne om den fremtidige kollektive trafik i Kolding (jf. anden sag på dagsordenen), og at man i den forbindelse også drøfter stoppesteder ved Kolding Storcenter og i Kolding City. Sekretariatet ser gerne, at Kolding Handelsråd medvirker ved disse drøftelser.
  • 17. 30. august 2004 17 17 Ønsker Kolding Handelsråd eller Kolding Kommune at tilbyde gratis transport mellem Kolding City og Kolding Storcenter i de nuværende busser, medvirker VAT gerne til en praktisk løsning af dette, under forudsætning af, at udgiften finansieres af Kolding Handelsråd eller Kolding Kommune. Økonomiske konsekvenser: En accept af gratis busser, eller busser med symbolsk betaling mellem Kolding City og Kolding Storcenter vil medføre et indtægtstab for VAT på de nuværende forbindelser. Det vil igen medføre behov for øget tilskud eller behov for indskrænkninger i busdriften i Kolding generelt. Målsætningsmæssige konsekvenser: Med den nuværende betjening af Kolding Storcenter (minimum 8 busser i timen på hverdage og 7 på lørdage) er det sekretariatets vurdering, at man til fulde lever op til VAT’s målsætning om at levere et transporttilbud, der lever op til transportbehovet for borgerne i Kolding og resten af Vejle Amt. Det skal bemærkes at VAT ikke fra kundeside, har modtaget henvendelser om en øget betjening af Kolding Storcenter. Bilag: Henvendelse fra Kolding Kommune af 22. juli 2004. - Indstillingen godkendtes. / Lone P. Iversen