1. Systematik i
arbejdsmiljøarbejde
og
forebyggelse
Arbejdsmiljøgruppen 1

2. Indhold
APV og Arbejdsmiljørundgang
Trivselsundersøgelser
Risikovurdering og forebyggelse
Introduktion og instruktion
Kontrol af arbejdsforhold
Anmeldelse arbejdsskader
Ulykkesanalyse + analyse af nærved-ulykker
Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøgruppen 2

3. Arbejdspladsvurdering - APV
ARBEJDSPLADSVURDERING
er en proces, der kan give
en fælles forståelse for
Arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøgruppen 3

4. APV og Arbejdsmiljørundgang
Formål
At der arbejdes systematisk og forebyggende
med arbejdsmiljøet
Hensigten med APV
• At synliggøre sine arbejdsmiljøproblemer
• At finde løsninger på problemerne
• At beskytte den enkelte medarbejder
• At skabe interesse for arbejdsmiljøarbejdet
Arbejdsmiljøgruppen 4

5. Arbejdspladsvurdering
METODEFRIHED
Identifikation og kortlægning
• hvilke problemer har vi?
Opfølgning på handlingsplan Beskrivelse og vurdering
• hvornår og hvordan kontrolleres • problemernes art, alvor og omfang
den ønskede effekt? • hvad er årsagerne?
Prioritering og handlingsplan Sygefravær
• hvad skal løses først og hvornår?
• hvordan skal problemerne løses? • er der forhold i arbejdsmiljøet, der
• hvem skal sikre de bliver løst? kan medvirke til sygefravær?
Arbejdsmiljøgruppen 5

6. Planlægning af APV
Forberedelse Igangsætning
• valg af metode (metodefrihed) • information til øvrige ansatte
• ressourcer • formål
• materialer udarbejdes • plan for APV forløb
• hvem har ansvar for hvad • evt. instruktion i metode
Gennemførelse
Evaluering
• hvad er problemet/ årsagen
• tilbagemelding til alle
• hvilken løsning vælges og
• handlingsplan gøres tilgængelig
hvornår
• evaluering af processen
• hvem er ansvarlig
APV er en nøgleopgave for
arbejdsmiljøgruppen
Arbejdsmiljøgruppen 6

7. Arbejdspladsvurdering
Fysiske forhold
Ergonomiske forhold
Biologiske forhold
Psykiske forhold
Kemiske forhold
Ulykker
Arbejdsmiljøvejviser
Prioriterede emner – aktuelt i plan 2020:
Ulykker
Muskelskeletbesvær
Psykisk arbejdsmiljø
Handlingsplanen skal være tilgængelig for de ansatte
Arbejdsmiljøgruppen 7

8. APV - Kortlægning
Hjælpeværktøjer:
• Arbejdsmiljøvejviser
• Tjekskemaer + handlingsplaner
Der findes mange forskellige former og metoder, og
nogen udvikler og tilpasser kortlægningsværktøjer og
handlingsplaner til det specifikke behov på deres
virksomhed.
Arbejdsmiljøgruppen 8

9. APV - Handlingsplan
Kortlægning
Vurdering og prioritering
Underskrevet og dateret handlingsplan
Handlingsplanen skal være tilgængelig for de ansatte
HUSK!
Opfølgning løbende i den 3-årige periode jeres APV er
gældende.
Arbejdsmiljøgruppen 9

10. Gruppeopgave om APV
(Walk and talk)
1. Hvordan gennemfører I APV ”hjemme” hos jer hver især?
2. Drøft hvilke udfordringer der ligger i at få kortlægningen af
APV bragt til handling.
3. Hvordan bliver APV et ”levende” værktøj?
4. Hvad skal der til for at få fokus på udvikling frem for
problemer?
Arbejdsmiljøgruppen 10

11. Hvad kan man arbejde med –
udover APV’en?
• Sundhedsfremme
• Trivsel
• Arbejdsmiljørundering
• Risikovurdering
• Forebyggelse
• Undersøgelse af ulykker og nærved ulykker
• Osv.
Arbejdsmiljøgruppen 11

12. Sygefravær
Arbejdsmiljøgruppen 12

13. Sygefravær
hvorfor beskæftige sig med det?
• 150.000 er sygemeldt fra deres job hver dag
• Halvanden million er syge mindre end to uger om
året
• En halv million er syge i mere end 2 uger
• 15.000 er syge mere end 52 uger
• Det koster 37 milliarder kroner om året!!
Arbejdsmiljøgruppen 13

14. Sygefravær
• Vurdering af sammenhæng mellem arbejdsmiljø
og sygefravær
• Hvis sammenhæng, medtages de pågældende
arbejdsmiljøproblemer i de videre trin i APV-
processen
HUSK: Det er ikke sygefraværet, men arbejdsmiljøet,
der skal tages stilling til!
Arbejdsmiljøgruppen 14

15. Arbejdsmiljørundering
Arbejdsmiljøgruppen 15

16. Arbejdsmiljørundering
Under runderingen kan man f.eks.:
• Rette på forkerte rutiner og arbejdsstillinger
• Fotografere fejl og mangler (til videre behandling i AMO)
• Fotografere gode ideer og vellykkede løsninger
• Dokumentere og anerkende eksempler på godt psykisk
arbejdsmiljø
OBS på jævnlige runderinger, så man ikke falder tilbage i
”gamle rutiner” og uvaner.
Arbejdsmiljøgruppen 16

17. Kontrol af arbejdsforhold
Jævnligt, løbende og når det er nødvendigt, skal der
ske kontrol af, at forholdene er i orden.
Hvad:
 Risikofaktorer
 Arbejdsforhold
 Farlige stoffer og materialer
 Smittefarer
 Unødige påvirkninger
 Er værnemidlerne i orden
Arbejdsmiljøgruppen 17

18. Risikovurdering
Risikoanalyse
Arbejdsmiljøgruppen 18

19. Formål:
At forebygge ulykker i tide
Når en risiko er konstateret, bør man tage
stilling til, om den skal fjernes, reduceres,
tolereres eller gives videre til specialister.
Arbejdsmiljøgruppen 19

20. Model til systematisk risikoanalyse – trin 1
Første trin i systematisk risikovurdering består i at vurdere sandsynligheden for en uønsket
situation – dvs. hvor stor sandsynligheden er for, at Abejdsmiljøforholdet vil medføre en situation
som er uønsket.
Husk at flere forskellige ting ofte skal ske samtidig før den uønskede situation reelt er tilstede .
Risikovurdering af …. Bedømmelse
Forekomst af uønsket situation Relativ sandsynlighed
Mindre end 1 gang årligt USANDSYNLIGT
Mindre end 1 gang i måneden, men mere end 1
TÆNKELIG
gang årligt
Mindre end 1 gang om ugen, men mere end 1
SANDSYNLIGT
gang i måneden.
Mere end 1 gang om ugen. MEGET SANDSYNLIGT
Arbejdsmiljøgruppen 20

21. Model til systematisk risikoanalyse – trin 2
Gennemtænke konsekvensen af en mulig ”uønsket situation” –
det vil sige hvilke mulige ”skader”, den uønskede situation kan
medføre:
Hvad kan konsekvensen i værste fald være?
Hvilke mindre alvorlige skader vil kunne forekomme?
Når konsekvenserne er fundne skal de bedømmes efter
alvorlighed, f.eks. på en skala A – D som vist på hjælpeskemaet
på næste slide:
Arbejdsmiljøgruppen 21

22. Model til systematisk risikoanalyse – trin 2
Risikovurdering af: …………
A: B: C: D:
Ubetydelige skader, Lettere, ”reversible” Store, ”irreversible” Katastrofale skader
”gener” skader skader
Alvorligste
tilfælde,
Andre mulige,
Eksempler: - Hudafskrabninger - Flænger/sår - Amputationer - Elektrisk chok
- Blå mærker - Forbrændinger - Større brud - Arbejdsbetinget
- Hovedpine - Hjernerystelse - Forgiftninger kræft
- Hudirritationer - Hudsygdomme - Alvorlige - Alvorlige
- Slimhindeirritationer - Mindre brud - virussygdomme forgiftninger
i øjne eller luftveje - Forstuvninger - Flere skader - Ofte dødelige
- Forbigående - Forbigående skader samtidig skader
ubehag (få dage) i øvrigt/ Skader - Døvhed/blindhed - Dødelige
uden alvorlige - Astma/- sygdomme
varige mén luftvejsskader
- Uarbejdsdygtighed i - Varige alvorlige
flere uger mèn
- Livsforkortende
skader
- Uarbejdsdygtig i
flere måneder
Arbejdsmiljøgruppen 22

23. Model til systematisk risikoanalyse – trin 3
Sidste trin i systematisk risikovurdering består i at bedømme den ”samlede risiko”, når både den
uønskedes situations sandsynlighed og konsekvens tages med i betragtning.
Hjælpeskemaet nedenfor bruges til at bestemme risikoniveauet, som et udtryk for den samlede
risiko.
Gå ind fra højre i rækken, der svarer til den vurderede sandsynlighed ( fra trin I).
Gå ned fra oven i den kolonne, der svarer til den vurderede konsekvens ( fra trin II)
Feltet, hvor kolonnen og rækken ”skærer” hinanden angiver risikoniveauet, resultatet aflæses
Ubetydelige Lette/reversible Store/irreversible
Katastrofale skader
skader/gener skader skader
Usandsynligt Ubetydeligt Ubetydeligt Moderat Moderat
Tænkeligt Ubetydeligt Acceptabelt Moderat Alvorligt
Sandsynligt Acceptabelt Moderat Alvorligt Ikke acceptabelt
Meget sandsynligt Moderat Alvorligt Ikke acceptabelt Ikke acceptabelt
Arbejdsmiljøgruppen 23

24. Hvilken handling skal iværksættes og hvornår
skal der tages initiativer for at forebygge en
uønsket situation?
Risikoniveau Handlings - og tidsplan
Ubetydeligt Der kræves ingen handling.
Acceptabelt Der kræves ingen yderligere forholdsregler.
Eventuelt kan forbedringer overvejes.
Kontrol med arbejdsforholdene skal fortsat opretholdes.
Moderat Der skal iværksættes handlinger for at mindske risikoniveauet.
Tidspunktet for iværksættelse skal fastlægges.
Såfremt det moderate risikoniveau er forbundet med livsforkortende eller
dødelige konsekvenser bør sandsynligheden
for, at den farlige situation indtræffer fastlægges mere præcist.
Alvorligt Arbejdet må ikke sættes i gang, før risikoniveauet er
nedbragt. Iværksættelse af handlinger skal være omgående.
Ikke acceptabelt Arbejdet må ikke påbegyndes eller fortsætte, før risiko-
niveauet er nedbragt.
Hvis risikoen ikke kan nedsættes, skal arbejdet forbydes.
Arbejdsmiljøgruppen 24

25. Forebyggelse
Arbejdsmiljøgruppen 25

26. Generelle forebyggelsesprincipper
• Undgå risiko
• Vurdér risikoen
• Bekæmp ved kilden
• Tilpas arbejdet til mennesket
• Brug de tekniske muligheder
• Erstat med noget andet
• Se på helheden
• Beskyt kollektivt frem for individuelt
• Instruér
Arbejdsmiljøgruppen 26

27. Introduktion og instruktion:
Introduktion af nye medarbejdere:
For en ny medarbejder er alt ubekendt – også
arbejdspladsens arbejdsmiljø.
Udarbejd f.eks. en liste over forhold som den
nyansatte bør have viden om i forhold til
arbejdsmiljøet, og aftal hvem der skal instruere
den nye.
Arbejdsmiljøgruppen 27

28. Introduktion
Virksomheden
Administrative rutiner
Information
Lokaler og arbejdsområder
Sociale forhold / kolleger og ledere
Faglige arbejdsforhold
Arbejdsmiljø generelt
Arbejdsopgaven
Arbejdsmiljøbelastninger og risici
Uddannelse og instruktion
Påklædning og værnemidler
Førstehjælp
Unge / Alenearbejde / Andet
Arbejdsmiljøgruppen 28

29. Instruktion i arbejdets udførelse
For den der kender det er det let, men for en ny
kan det være vanskeligt. Derfor er det ikke
ligegyldigt hvordan en instruktion sker.
1. Forberedelse
2. Selve instruktionen – hele processen
3. Opfølgning
Arbejdsmiljøgruppen 29

30. Instruktion i arbejdets udførelse
For hvem/hvornår:
 Nye ansatte
 Ved forflyttelse eller ved ændring af
opgaver
 Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr
 Indførelse af ny teknologi
 Brug af ansatte fra en fremmed virksomhed
Arbejdsmiljøgruppen 30

31. Anmeldelse af arbejdsskader
Når arbejdsskaden alligevel er
sket!
Prisen + opgave
Arbejdsmiljøgruppen
31

32. Anmeldelse af arbejdsskader
Ulykke
Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en arbejdsbetinget ulykker, der
medfører en dags sygefravær eller mere. Ulykken anmeldes til:
• Virksomhedens forsikringsselskab (formodning om erstatningskrav)
• Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen
• Virksomhedens interne statisk
Anmeldelse skal ske inden 9 dage via EASY
Erhvervssygdomme
Alle kan anmelde, men læger og tandlæger har pligt (under bødestraf) til at
anmelde konstaterede og formodede erhvervssygdomme
Anmeldelse sker via EASY, når erhvervssygdommen er konstateret.
Arbejdsmiljøgruppen
32

33. Anmeldelse af arbejdsskader
Fra 1. juli 2010
Kun elektronisk anmeldelse via
EASY
Hvis en ansat ønsker at anmelde en arbejdsskade, skal det gøres vis skema der kan
rekvireres fra arbejdsskadestyrelsen på www.ask.dk
Arbejdsmiljøgruppen 33

34. Ofte stillede spørgsmål om arbejdsskader
Arbejdsmiljøgruppen 34

35. Undersøgelse af
ulykker
Arbejdsmiljøgruppen
35

36. Undersøgelse af ulykker
Principper for analysen/undersøgelse af en ulykke:
• Gennemføres trin for trin med udgangspunkt i ulykken
• Man skal ikke gå for hurtigt frem, men gennemføre analysen i
små trin
• Man skal på hvert trin give samtlige årsager til en given
konsekvens
• Analysen skal fortsættes, helt indtil man har afdækket de
bagvedliggende årsager, som der kan gøres noget ved
• Kilde: AT
Arbejdsmiljøgruppen 36

37. Samtidighed af flere årsager
Det er samtidigheden af forskellige forhold, der
forårsager ulykken frem for enkeltstående årsager.
1. Der står en gryde på gulvet
2. Indholdet er varmt
4. Gryden står, hvor en kokkeelev færdes
5. Kokken har travlt.
6. Han ser ikke gryden
7. Han træder op i den
8. Han bliver forbrændt
Arbejdsmiljøgruppen 37

38. Eksempel på analyse af ulykke
Kødsår på
underarm
Kommer i klemme i
transportbånd
Båndet går i gang
mens han har
hånden under
båndet
Han renser båndet Der er ikke slukket
Beskyttelsesskærm med hånd og for
en er fjernet tommestok transportbåndets
fremdrift
Det er lettere at Båndet er sandet Det er hurtigt at Han glemte at
udføre arbejdet til og er derfor fjerne sandet slukke for båndet
uden skærmen gået i stå manuelt
Båndet står stille
Båndet er Der er ingen fast på grund af sand og
konstrueret procedure for der er ingen
uhensigtsmæssigt denne opgave automatisk stop
til opgaven
Der er tillid til
procedure for
eftersyn af 38
maskinen Arbejdsmiljøgruppen

39. Nærved ulykker
En nærved ulykke er en
ulykke hvor det kunne være
gået helt galt, men
heldigvis ikke gjorde det.
Det skal vi lære af – og forebygge
at det ikke sker igen!
Arbejdsmiljøgruppen 39

40. Analyse af ulykken
• hvad der skete?
• Hvilke skader skete der?
• Hvorfor skete ulykken? – vær en god detektiv
• Det normale arbejde – og afvigelserne
• Er det sket før? Har der været tilløb til
ulykker?
• Er der gjort nok ved forholdene efter evt.
tidligere ulykker?
Arbejdsmiljøgruppen 40

41. Beredskabsplan for traumatiske
hændelser
I de brancher hvor der er risiko for at
traumatiske hændelser som vold, røveri og
ulykker skal der udarbejdes en beredskabsplan.
Indeholder: straksprocedurer, umiddelbart efter
ulykken og opfølgning fx anmeldelse til
Arbejdstilsynet.
Arbejdsmiljøgruppen 41

42. En arbejdsmiljøpolitik kan også:
Beskrive redskaberne til udviklingen af arbejdsmiljøet:
 Økonomiske ressourcer
 Certificering
 Arbejdspladsvurderinger
 Aftaler, retningslinjer og regler
 Initiativer på arbejdsmiljøområdet
 Uddannelse
 Måling af indsatser og arbejdsmiljøegenskaber
 Handlingsplaner
Arbejdsmiljøgruppen 43

43. Slut på dag 2 
Arbejdsmiljø på din
vej….
Arbejdsmiljøgruppen 44