I dag har jeg fået mulighed for at afholde en gæste forelæsning for en hel årgang på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det glæder jeg mig til, specielt at opleve hvad der rør sig blandt de studerende lige nu. Jeg skal tale under overskriften Aktuelle udfordringer for bibliotekerne hvilket jo giver mig ret frie hænder for lige nu er der mange udfordringer og mange mulige udviklingsveje. Jeg vil tage udgangspunkt i en aktuel debat som rummer et krydsfelt af forskellige udviklingsveje, hvor jeg sætter to synspunkter over for hinanden. Det vil så blive udgangspunkt for en debat med de studerende. De to synspunkter er fra: Bibliotekarernes fagforening BF http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2012/09/05101712.htm dr.dk 6. sep 2012 Bibliotekarernes formand, Pernille Drost, er skeptisk overfor de nye centrale digitale bibliotekstilbud, hvor bibliotekerne stiller e-bøger, musik og film til rådighed på nettet og endda markedsfører sig som et gratis tilbud i direkte konkurrence med de kommercielle udbydere. - ”Det ender med at blive for dyrt og for holdningsløst, siger Pernille Drost, der vil have selvbestemmelsen tilbage til det enkelte bibliotek”. Synspunktet kom også til udtryk i Politiken 10 juni 2012 »Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked« Hvis vi spørger biblioteksforeningen? Stop den digitale panik!Pressemeddelelser Bibliotekernes tilbud i en digital verden ”Der er vel næppe den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne. Et tilbud som naturligvis skal fungere på fornuftige vilkår som supplement til de kommercielle tilbud på markedet - nøjagtig som det allerede har været tilfældet i mange år i forhold til fysiske bøger, hvor bibliotekerne og boghandlerne har suppleret hinandens tilbud på udmærket vis” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen. Jeg tror der vil være god energi i den diskussion, og jeg ved godt hvem jeg er mest enig med. Du kan se hele mig oplæg her

1. Aktuelle udfordringer for
bibliotekerne
http://iva.dk/omiva/nyheder/insight/12-06-21/blaer-jer/
-
1
Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk

2. Hvordan ser andre biblioteket
-
2

3. -
3

4. Er biblioteket…
Bogens hellige hal?
-
4

5. Er biblioteket…
Borgernes indgang til samfundet?
-
5

6. Også digitalt….
Eller skal vi overlade det til andre?
-
6

7. -
7

8. Hvis vi spørger fagforeningen?
»Vi har at gøre med en i
forvejen hårdt trængt
musikbranche;
bibliotekerne skal ikke
konkurrere med det
kommercielle marked«
Politiken 10 juni 2012
Bibliotekarernes formand, Pernille Drost, er skeptisk overfor de nye centrale
digitale bibliotekstilbud, hvor bibliotekerne stiller e-bøger, musik og film til
rådighed på nettet og endda markedsfører sig som et gratis tilbud i direkte
konkurrence med de kommercielle udbydere.
- ”Det ender med at blive for- dyrt og for holdningsløst, siger Pernille Drost, der
vil have selvbestemmelsen tilbage til det enkelte bibliotek”. Dr.dk 6. sep 2012

9. Hvis vi spørger biblioteksforeningen?
Bibliotekernes tilbud i en digital verden
”Der er vel næppe den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse
fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er det
bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt
bibliotekstilbud til borgerne.
Et tilbud som naturligvis skal fungere på fornuftige vilkår som supplement til de
kommercielle tilbud på markedet - nøjagtig som det allerede har været tilfældet i
mange år i forhold til fysiske bøger, hvor bibliotekerne og boghandlerne har suppleret
hinandens tilbud på udmærket -vis” siger formand for Danmarks Biblioteksforening
Vagn Ytte Larsen. 9

10. -

11. -
db.dk 11

12. -
db.dk 12

13. Hvordan kunne det gå sådan?
-og hvad skal vi så nu?
-
13

14. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek:
Det moderne folkebibliotek var fra
begyndelsen (i 1890’erne) et
oplysningsprojekt, hvis sigte var
dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den
enkelte borger og den samlede befolkning,
hvilket indebar en vision om et
landsdækkende bibliotekssystem med en
fælles opgave og fælles standarder.
Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i
sammenhæng med datidens strømninger og
parlamentarismens indførelse i 1901, der
styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er
en uundværlig forudsætning for et
velfungerende demokratisk samfund:
De demokratiske landvindinger kræver
oplyste og myndige borgere -
14
Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk

15. BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1
Fol kebi bl i ot eket
Li ge adgang t i l vi den,
f æ l es opgave, f æ l es
l l
s t andarder
’ en opl ys t bef ol kni ng er
en f oruds æ ni ng f or et
t
dem okrat i ’
Parl am ari s m
ent en
1900 1950 2000
Sam unds udvi kl i ng
f
15
15

16. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Fase 2: industrisamfundets bibliotek:
Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og
service
Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af
biblioteksskolen og bibliotekar-uddannelsen i 1918.
Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn
på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer
ansås som en betingelse for realiseringen af den
oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens,
kundskabens og oplysningens – udbredelse.
Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af
Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente
til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske
samfunds centrale institution for oplysning, kundskab
og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i
bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede
kundskaber og almindelig oplysning.
- Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i
bekendtgørelsen til loven. 16

17. Biblioteksudviklingen 2
St at ens bi bl i ot eks t i l s yn
B bl i ot eks s kol e
i
B bl i ot eker kom unal e
i m
B bl i ot eks l ov
i
Fagl i g l eder,
Fol kebi bl i ot eket prof es s i onal i s eri ng
Kons ol i deri ng
Li ge adgang t i l vi den,
f æ l es opgave, f æ l es
l l
s t andarder Vel def i neret kul t urel t
uni vers , t rykt e ki l der
Indus t ri al i s eri ng
’ en opl ys t bef ol kni ng er
Moderni t et
en f oruds æ ni ng f or et
t
dem okrat i ’
Parl am ari s m
ent en
1900 1950 2000
Sam unds udvi kl i ng
f
17
17

18. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek
Systematisk udbygning af afdelinger og
filialer – samt medier: grammofonplader
og de første musikbiblioteker.
I 1960’erne var visionen om et
landsdækkende, organisk
bibliotekssystem virkeliggjort med Statens
Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som
motor. I 1960 var der ca. 1500
folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale,
resten var foreningsdrevne
Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker
obligatoriske som kommunale
institutioner (indebar mange lukninger:
godt 500 på 5 år) samt fri låneret.
Professionalisering; krav om faguddannet
leder af biblioteket for kommuner med
mere end 5000 indbyggere.
-
18

19. Biblioteksudviklingen 3
St at ens bi bl i ot eks t i l s yn
B bl i ot eks s kol e
i
B bl i ot eker kom unal e
i m
B bl i ot eks l ov
i
Fagl i g l eder,
Fol kebi bl i ot eket prof es s i onal i s eri ng
Kons ol i deri ng
B bl i ot ekernes f orandri ng f øl ger m eri al ernes
i at
udvi kl i ng
Li ge adgang t i l vi den,
f æ l es opgave, f æ l es
l l
s t andarder Vel def i neret kul t urel t
uni vers , t rykt e ki l der
P tm
os oderni t et
Indus t ri al i s eri ng
’ en opl ys t bef ol kni ng er
Moderni t et
en f oruds æ ni ng f or et
t
dem okrat i ’
Parl am ari s m
ent en Vel f ærds s am und
f
1900 1950 2000
Sam unds udvi kl i ng
f
19
19

20. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Fase 4: informationssamfundets
bibliotek:
Fra begyndelsen af 1990’erne sker et
skred i biblioteksnormen.
Det kulturelle skifte fra moderne til
postmoderne samfund og overgangen
fra et veldefineret kulturelt univers
baseret på trykte kilder til en kulturel
kontekst med decentrale, flydende og
foranderlige multimedieressourcer
udmøntede sig med Biblioteksloven fra
2000: Lov om biblioteksvirksomhed –
eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek
med net-udbygning:
”Folkebibliotekernes formål er at
fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet ved at stille bøger,
tidsskrifter, lydbøger og andre egnede
materialer til rådighed såsom
musikbærende materialer og
- elektroniske informationsressourcer,
herunder Internet og multimedier.” 20

21. Hvori bes t år
bi bl i ot ekernes kri t i s ke
BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 4 rel evans f or dem okrat i et ?
I et l okal t pers pekt i v? I
et nat i onal t pers pekt i v?
?
St at ens bi bl i ot eks t i l s yn
B bl i ot eks s kol e
i
B bl i ot eker kom unal e
i m Det hybri de bi bl i ot ek
B bl i ot eks l ov
i
Fagl i g l eder,
Fol kebi bl i ot eket prof es s i onal i s eri ng
Kons ol i deri ng Forvi rri ng
B bl i ot ekernes f orandri ng f øl ger m eri al ernes
i at
udvi kl i ng
WW
W Grat i s det nye s ort
Li ge adgang t i l vi den,
f æ l es opgave, f æ l es
l l
Vel def i neret kul t urel t D ent ral , f l ydende,
ec
s t andarder
uni vers , t rykt e ki l der di gi t al kul t ur
P tm
os oderni t et
Indus t ri al i s eri ng
’ en opl ys t bef ol kni ng er
en f oruds æ ni ng f or et
dem
P
okrat i ’
t
arl am ari s m
ent en
Moderni t et
Vel f ærds s am und
f
Inf orm i ons s am und
at f ?
1900 1950 2000
Sam unds udvi kl i ng
f
21
21

22. 36 mio kan ikke tage fejl!
-eller?
”Det kunne også være nyttigt med en
mere præcis viden om, hvad der gør
biblioteket attraktivt for de mange
mennesker, der kommer uden at benytte
de traditionelle tilbud”
(Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).
En tredjedel af danskerne bruger ikke
bibliotekerne, og dem siger statistikken f.eks.
ikke noget om.
22
22

23. De 2 vigtigste tendenser på 2 minutter 2 mandsgrupper
-
23

24. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@dbf.dk
www.dbf.dk -
http://biblioteksdebat.blogspot.com/

25. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
-

26. Har biblioteket
sejret sig ihjel?
Står det i dag som et monument over
industrisamfundets behov for oplyste borgere?
Hvad skal vi med biblioteker?
-
26

27. OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM
FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.
-
27

28. Hvis man spørger forskerne
KERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG
• Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med ingen andre vil – eller gør. Som portal kan biblioteket tilbyde
mennesker, man gerne vil mødes – og måles – med. De et fleksibelt rum – også som
enkelte brugere (fx af museer) skifter på kryds og tværs fysisk rum – for at
mellem klassisk og masse-kultur. understøtte udfoldelsen af
oplysning, dannelse og
kulturel aktivitet i dag.
• Der er tale om små dannelsesprocesser som viden- eller
oplevelsesprocesser, der medfører en form for
transformation. • Biblioteket er ikke noget i
sig selv, men har en
relationel identitet og
• Fragmentarisk oplysning og dannelse er situationen i dag –
berettigelse, knyttet til en
net-fora, wiki’er osv. – hvor helhed skabes af mange små
fast kernekompetence –
stumper og ikke lineært (sådan har det heller aldrig været).
evt. dannelsesbegrebet i
Wiki rummer høj kvalitet i nogle sammenhænge – ikke
klassisk forstand for at
nødvendigvis grund til bekymring for det fragmenterede
bibeholde det særlige. Det
dannelsesbillede.
perspektiv lægger op til
branding projekt.
• De fysiske rammer er i opbrud – biblioteket kan også flytte
’delelementer’ ud af huset og gøres mere mobilt tilstede i • Der er potentiale i de lokale
andre omgivelser i lokalsamfundet.
forskelligheder – lokale
standarder, helheder,
• Bibliotekets kerneopgave kan (måske) bedst forstås som visioner og missioner – som
portal for information, kommunikation og handling, og er de enkelte biblioteker kan
nødt til at se sig selv i forhold til andre portaler og løfte dyrke og afspejle.
public service opgaven ved at stille det til rådighed som
• Uformel læring kan være en
-
biblioteksopgave; kræver
aktiv og kompetent 28
Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk facilitator-rolle og store

29. Hvis man spørger forskerne
SELVFORSTÅELSE
• Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise; • Bibliotekarer kan forstås som kulturformidlere, men det er
uddannelses-sted og biblioteksansatte oplever vanskeligt at konkretisere, hvad det mere præcist betyder.
usikkerhed og forvirring hvad angår deres funktion og Bibliotekaren føler, at vedkommende står på ”en
virke. brændende platform”. Rollen er diffus og kan variere over
alt fra vagtværn til alvidende professor.
• Bibliotekerne har mange typer af identiteter:
– hybrid, virtuelt, fysisk bibliotek eller kulturelt • Bruger-spørgsmålet
værested. Hvem er bibliotekerne til for? For ALLE eller hvem er
bibliotekerne mest til for? Kunne man forestille sig en
• Bibliotekerne er underlagt et pres for at være noget del/helhedsforståelse, der løfter Public Service forpligtelsen
andet, end det de var i går og er præget af et konstant på en måde, hvor de enkelte biblioteker samlet set – og ikke
forandringsprojekt. Det er et markeds-syn, der nødvendigvis hver især – varetager helhedens interesser.
gennemsyrer selvforståelsen. Det er ikke nok at være
kulturformidler, bibliotekerne skal være konstant mere • Rum & funktion
effektive og udvikle sig. - Bibliotekets fysiske rum tilbyder et frirum, en møde- og/eller
• Hvilket gør biblioteket til et truet subjekt. legeplads, men mangler specifikke og veldefinerede
funktioner. Biblioteket kan have en social og en videns
• Det særlige ved biblioteket kan beskrives ved: funktion eller begge dele?
- Serendipitet: At give plads til heldige tilfældigheder, - Rummet kan noget, men hvad? Rummet bliver til noget i
det er her meninger kan mødes på fredelig vis. relationen til menneskene. Biblioteksrummet er i dag
- Uafhængighed: At man kan stole på uvildigheden i den udefineret og ikke selvforklarende. Muliggør funktioner?
viden man får kontra det kommercielle
- Samarbejde: At her kan andre institutioner mødes fx
idrætsrum, museer
-
29
Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk

30. -
db.dk/tænketank 30

31. -
31
Aktuelt projekt fra DB http://fremtidensbiblioteker.blogspot.com/

32. Biblioteket og brugerne
 borgernes indgang til samfundet
 et identitetshus
 er andet end bare bøger
 mødestedet, der udvikles sammen med brugerne
 medvirker til vidensamfundet
 skaber samfundsnytte og sociale kapital
-

33. -

34. -
db.dk 34

35. -
db.dk 35

36. Vi låner mere og besøger oftere de
færre og færre biblioteker
Der er nu 482 betjeningssteder
(en halvering siden 1980, men der er oprettet
40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2010
(En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og den kulturinsti-
tution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer
(Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån og 67,5 % af de
samlede udlånsaktiviteter..Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt
7%)
Digitale udlån 11.178.757
(over 50 % fra 2009-2010 og året før en fordobling)
Digital Brug 26,4 mio. besøg på bibliotekernes web
-

37. Meget mere åbent
”åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjente
åbningstid.
Den samlede åbningstid for de ”åbne biblioteker” udgør i 2010 - 3.202
ugentlige timer.
Den samlede åbningstid med betjening faldt med 3,7 % fra 2009 til 2010,
men i alt lagt sammen med de åbne biblioteker har det samlede
biblioteksvæsen haft åben 16.415 timer om ugen i 2010.
En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan.
-

38. IT-Læring på biblioteket
• I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem
ID
• Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter
• 2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket
• 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek
• Over halvdelen af bibliotekerne varetager borgerservice
• Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier
• Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som
møde- og læringssted meget højt.
-
• Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige
38

39. -
39

40. -

41. unic
a te
Generation C
m
Com
e ct
C onn
ng e
Cha
-

42. Har vi tilbuddet til de
”digitalt indfødte” i generation
C?
-

43. -

44. Det Digitale Danmarks
Bibliotek
Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere
-
På tværs af kommunegrænser og sektorer

45. Findes det ikke på nettet, findes
det ikke!
-

46. Tre udfordringer
• At få digitaliseret kulturarven
• At skabe adgang til de digitale der skabes nu
• At skabe en model for organisering og
finansiering
-

47. Har vi så brug for det fysiske rum?
• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested
• et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere
• det efterspørges af brugerne
• det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan
understøtte både det enkelte individ og den danske
samfundsudvikling positivt
-

48. Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?
-

49. Mine bud
• Mødested
• Kompetencer og læring
• Facilitator
Men vi bør mere systematisk undersøge
fremtiden bruger, deres ønsker og behov
-

50. Michel Steen-Hansen
msh@db.dk Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels
www.db.dk - twitter.com/saintmichels
http://biblioteksdebat.blogspot.com/ facebook.com/saintmichels

51. Måske bliver vi bare klogere af
biblioteket
-
51