1001-mediaon the move

581 views

Published on

oplæg om 1001 fortællinger på Media on the move konferencen den 10 maj 2010

Published in: Technology
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
581
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
4
Actions
Shares
0
Downloads
8
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

1001-mediaon the move

  1. 1. Oplæg til Media-on-the-move 2010 mandag d 10.maj 2010 Mette Bom Konsulent for nye medier, Kulturarvsstyrelsen 10-05-10 1001 fortællinger om Danmark - med tips & tricks til kampagnesites
  2. 2. I dag – lige nu <ul><li>1001 fortællinger </li></ul><ul><li>hvad vi har lært på 5 dage </li></ul><ul><li>trick til kampagnesites </li></ul>10-05-10
  3. 3. Hvad laver Kulturarvsstyrelsen? <ul><li>sikrer, bevarer og udvikler kulturarven </li></ul><ul><ul><li>rådgiver og administrerer fredede bygninger, fund og fortidsminder </li></ul></ul><ul><ul><li>administrerer museerne (og samlinger) og museumsloven </li></ul></ul><ul><ul><li>rådgiver kommunerne/planlæggerne </li></ul></ul><ul><ul><li>rådgiver ministeren og ministeriet og udarbejder lovforslag </li></ul></ul><ul><ul><li>går i dialog med offentligheden om kulturarven og dens betydning </li></ul></ul>10-05-10
  4. 4. Kulturarvsstyrelsens kampagnewebsites 3 eksempler: <ul><li>www.verdensarv.dk (2009) subsite </li></ul><ul><li>www .25fantastiske.dk (2009) subsite </li></ul><ul><li>www .1oo1fortællinger.dk (2010) subsite </li></ul>10-05-10
  5. 5. 10-05-10
  6. 6. Se en lille film 10-05-10
  7. 7. eller tv2Nyhederne 10-05-10
  8. 8. Hvorfor laver Kulturarvsstyrelsen et socialt medie? <ul><ul><li>fordi vi skal og vil i dialog med offentligheden om kulturarven og dens betydning </li></ul></ul>10-05-10
  9. 9. Og den dialog er nemmest via sociale medier…. 10-05-10
  10. 10. Om 1001 <ul><li>1001 fortællinger, 50 temaer, 180 eksperter, fordelt på 98 kommuner, 2.500 billeder, 27 videoer… </li></ul><ul><li>stederne; fra gravhøje til motorvejsbroer, fra slotte og herregårde til finurligheder som ”flyvergrillen” i Kastrup </li></ul><ul><li>alle der bor i Danmark og mange turister har et forhold og viden om et sted, som kan fremelskes </li></ul>10-05-10
  11. 11. 1001 fortællinger.dk <ul><li>Formål : </li></ul><ul><ul><li>udbrede kendskabet til kulturarv i hele Danmark </li></ul></ul><ul><ul><li>få brugerne og turisterne ’ud på tur ’ og give ejerskab </li></ul></ul><ul><ul><li>bruge nye dialogbaserede medier </li></ul></ul><ul><ul><li>lave et ’fælles’- site som vores partnere også kan bruge </li></ul></ul>10-05-10
  12. 12. 1001 fortællinger.dk <ul><li>Målgruppe : </li></ul><ul><ul><li>danske og udenlandske turister </li></ul></ul><ul><li>Karakteristika : </li></ul><ul><ul><li>varieret historiefortælling </li></ul></ul><ul><ul><li>oplevelsesøkonomisk </li></ul></ul><ul><ul><li>socialt medie </li></ul></ul>10-05-10
  13. 13. 1001 indhold og funktioner – det hele mobilt <ul><li>1001 fortællinger – faktatekst og en historie +50 temafortællinger </li></ul><ul><li>mobil version </li></ul><ul><li>engelsk/dk </li></ul><ul><li>lyd, video, billeder, profiler </li></ul><ul><li>tidslinje </li></ul><ul><li>links, tags, anbefalinger, gæstebog, </li></ul><ul><li>Iphoneapp/Android </li></ul><ul><li>widget </li></ul><ul><li>kortnavigation/GPS </li></ul><ul><li>nyhedsmail/rss </li></ul>10-05-10
  14. 14. Særlige nye features (for os) <ul><li>hele sitet oversat til engelsk </li></ul><ul><li>popularisere 180 akademikere </li></ul><ul><li>arbejde med turister som målgruppe </li></ul><ul><li>beta-launch </li></ul><ul><li>brug af kendisser og 27 håndholdte video </li></ul><ul><li>widget til partnere </li></ul><ul><li>Brugerinvolvering og beta </li></ul>10-05-10
  15. 15. Eksempel på fortælling: Herlufsholm <ul><li>Adelen var vild med kostskolen Herlufsholm er Danmarks svar på den eksklusive engelske skole Eton. Herlufsholm ligger ved Næstved og har 248 kostskoleelever og 322 dagelever. Skolen blev grundlagt i 1565 af rigsadmiral Herluf Trolle, der levede fra 1516 til 1565, og hans hustru Birgitte Gøye. Skolen blev placeret på ægteparrets gods Herlufsholm. Frem til reformationen havde godset fungeret som Benediktinerkloster under navnet Skovkloster. Skolen skulle være en lærd kostskole med plads til 42 drenge. Stedet blev hurtigt populært i den danske adel. Skolens læseplan lignede de andre store latinskolers. Herlufsholm var endnu en terpeskole, der lagde vægt på kristendom, latinsk grammatik og retorik </li></ul><ul><li>Herlufsholms førstedame </li></ul><ul><li>Birgitte Gøye var en af renæssancens markante kvindeskikkelser. Hun blev født ind i en af landets indflydelsesrige adelsslægter omkring år 1511. Som 14-årig blev Birgitte Gøye forlovet med Jesper Daa. Birgitte Gøye ville imidlertid ikke giftes med sin udkårne, og det tog hende 16 år at få ophævet forlovelsen. I 1538 blev Birgitte Gøye ansat i dronning Dorotheas jomfrukammer. Ved hoffet mødte Birgitte Gøye adelsmanden Herluf Trolle. I 1544 blev parret gift. De levede sammen i 21 år. Parret havde fælles interesser inden for uddannelse og skolevæsen. Birgitte Gøye blev Herlufsholms skoles første forstander. Hun ligger begravet i skolens kirke sammen med sin mand. </li></ul><ul><li>. </li></ul>10-05-10
  16. 16. Industri : De Danske Spritfabrikker <ul><li>Spritmonopolet i Aalborg </li></ul><ul><li>I 1931 byggede De Danske Spritfabrikker et fabriksanlæg omkranset af Limfjorden, jernbanen og Strandvejen i det centrale Aalborg. Det var et led i en strategi om at samle produktionen i Aalborg, Roskilde, Slagelse og København. Arkitekt Alf. Cock-Clausen tegnede bygningerne. De er opført omkring en central gårdsplads. Gårdspladsen er delt af en tværgående produktionsbygning, hvor selve spritfremstillingen foregår. Omkring står bygninger med jernbetonskelet, røde murstensfyldninger og detaljer i gul tegl. Fabriksbygningerne står som ved opførelsen i 1931. Indvendigt er en stor del af det oprindelige produktionsapparat bevaret på sin oprindelige plads. </li></ul><ul><li>I monopolets dage </li></ul><ul><li>Fra omkring 1840 blev spritfremstillingen koncentreret på stadigt færre og større brænderier. To brænderier i Aalborg, Henius' Aalborg privilegerede Sirups- og Spritfabrik og P. Wibroes Brænderi, blev hurtigt landets største. I 1872 blev de samlet i aktieselskabet Aalborg Privilegerede Spritfabrik. Virksomheden kom til at indtage en førende position på spritmarkedet i Danmark. I 1881 blev virksomheden optaget i aktieselskabet De Danske Spritfabrikker, der var stiftet samme år. Efter sammenlægningerne faldt antallet af brænderier støt. Fra 1881 til 1923 blev antallet af selvstændige brænderier i Danmark reduceret fra 2500 til 1 – De Danske Spritfabrikker. Samtidig fik De Danske Spritfabrikker eneret på fremstilling af gær og sprit – et monopol, som varede frem til 1973, da Danmark indtrådte i EF. </li></ul><ul><li>af Kathrine G. Bjerregaard, Cand.mag. </li></ul>10-05-10
  17. 17. Kultur: Flyvergrillen i Kastrup <ul><li>Fly-spotting og Hotdogs </li></ul><ul><li>Flyvergrillen ligger for enden af Amager Landevej helt op til hegnet, som omkranser landingsbanerne i Kastrup Lufthavn, Copenhagen Airport. Traktørstedet startede i 1972 som et flytbart ishus. Få år efter blev der råd til opføre en egentlig grillbar, der i slutningen af 1980'erne blev udvidet til den nuværende størrelse med plads til 30 gæster indendørs. Fra loftet dingler cirka 50 flymodeller, og væggene er dekoreret med billeder af flyvemaskiner. Flyvergrillen er et yndet udflugtsmål for flyentusiaster, der kan observere alle start og landinger fra første parket. Som adspredelse kan man desuden følge elevers febrilske kørsel på det køretekniske anlæg bagved. </li></ul><ul><li>Menukortet </li></ul><ul><li>Hvornår blev sortimentet udvidet? Da den nuværende ejer overtog grillen i 1991, begyndte hun så småt at introducere andre danske middagsretter som hakkebøf med bløde løg og biksemad med spejlæg. I dag er menukortet meget velassorteret med 90 retter og varianter, burgere, pølser, børnemenuer, frikadelle- og ribbensteg, bøfsandwich, toast, forårsruller, pommes frites og pitabrød. Hvor mange arbejder på grillen? I sommerhalvåret er der fire eller fem personer i fuld sving hver dag fra morgen til aften. Her åbnes en separat luge til salg af is. Når vintermørket falder på, daler interessen for fly-spotting, og så er der normalt kun to, der passer Flyvergrillen. </li></ul><ul><li>Af phd. Morten Stenak </li></ul>10-05-10
  18. 18. Hvad vi lærte på 5 dage <ul><li>læg en pressestrategi tidligt </li></ul><ul><li>brug kendisser med indhold </li></ul><ul><li>brug penge på SEO og widgets isf annoncering </li></ul><ul><li>herligt med en soft launch og beta </li></ul><ul><li>kontrakt med udbydere skal være fleksibel </li></ul>10-05-10
  19. 19. Hvad vi lærte på 5 dage <ul><li>lav noget særligt til Facebookerne </li></ul><ul><li>spørg brugerne/lyt til brugerne/gør hvad de siger </li></ul><ul><li>inddrag partnere, interessenter, det private, fonde </li></ul><ul><li>prøv funktionalitet af i organisationen/virksomheden før </li></ul>10-05-10
  20. 20. Kampagnewebsitets SWOT s tyrker og muligheder <ul><li>sætte fokus på et bestemt område </li></ul><ul><li>kan tiltrække nye målgrupper </li></ul><ul><li>kan udvide virksomhedens brand </li></ul><ul><li>kan være dér man flipper ud og prøver nyt </li></ul><ul><li>dér hvor der ikke er så meget støj </li></ul>10-05-10
  21. 21. Kampagnewebsitets SWOT: svagheder og trusler <ul><li>kan forplumre brand </li></ul><ul><li>ramme forbi målgruppe/ støde kernemålgruppen fra sig </li></ul><ul><li>spredehagl: undersites kan trække trafik fra hovedsite </li></ul><ul><li>skeje for meget ud i iver efter opmærksomhed…. </li></ul>10-05-10
  22. 22. det gode kampagnesite 1 <ul><li>Strategien skal have: </li></ul><ul><li>budskab og formål: hvordan skal det flytte målgruppen og hvorfor? </li></ul><ul><li>ressourcer (tid + økonomi= budget): midler og markedsføring </li></ul><ul><li>målgruppe : Hvem taler kampagnen til og hvor stor er gruppen? </li></ul><ul><li>mål : Konkrete og målbare </li></ul>10-05-10
  23. 23. det gode kampagnesite 2 <ul><li>organisering, ejerskab og forankring : </li></ul><ul><ul><li>hvem er kampagneejer? </li></ul></ul><ul><ul><li>er den klappet af med ledelsen? </li></ul></ul><ul><ul><li>skal flere afdelinger involveres og være synlig - hvem brandslukker? </li></ul></ul><ul><ul><li>intern parathed og viden om kampagnen </li></ul></ul>10-05-10
  24. 24. det gode kampagnesite 3 <ul><li>samarbejdspartnere : hvem har samme målsætning, målgruppe og kan medfinansiere? </li></ul><ul><li>design : image udtryk afvigelser fra hovedsite /subsitestrategi? </li></ul><ul><li>kanaler, medier og medieplan : sociale medier, viral, print, annoncer? </li></ul>10-05-10
  25. 25. det gode kampagnesite 4 <ul><li>udhusning : hvilke eksterne bureauer? </li></ul><ul><li>effektmåling : hvilke redskaber har vi? </li></ul><ul><li>evaluering: hvem evaluerer kampagnen og formidler konklusionerne? </li></ul>10-05-10
  26. 26. tak for jeres tid. spørg endelig! <ul><li>Vi ses på www.fortællinger.dk </li></ul>10-05-10

×