Historisk Arkæologi - Fagligt orienteringsmøde 2022

1. AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
METTE SVART KRISTIANSEN
NYERE OG NYESTE TID PÅ AFDELING FOR
ARKÆOLOGI OG KULTURARVSSTUDIER
ODM 2022
Tema: Arkæologi efter 1536

2. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
” Studiet handler om at forstå, forklare og formidle fortidige menneskers liv, færden, kultur og
samfund. På Arkæologi studerer du fortidens levn og den arkæologiske kulturarv - fra de tidligste
mennesker til og med i dag. Med næsen i bogen, fingeren i jorden og øjnene på tingene, lærer du at
fortolke fortidens spor og formidle din viden om vores forfædres kultur.”
https://bachelor.au.dk/arkaeologi

3. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
MUSEUMSLOVEN
§4. De kulturhistoriske museer belyser forandring, variation og kontinuitet i menneskers
livsvilkår fra de ældste tider til nu.
§27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt
fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og
gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er
anbragt.

4. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
STUDIEORDNING (2016)

5. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
HISTORISK ARKÆOLOGI III (4 SEM)
Formål:
• Der introduceres til renæssancen, nyere og nyeste tid. Danmark udgør kerneområdet for
gennemgangen, med udblik til det øvrige Europa og verden.
• Der introduceres til centrale lokaliteter og fundkategorier samt aktuelle
forskningsproblematikker samt interdisciplinære perspektiver i historisk arkæologi.
• Centralt står Europas kulturelle forandringsproces fra det førmoderne til det moderne samfund
vi kender i dag, og hvordan historisk arkæologi kan perspektivere nutidige debatter. Centrale
emner kan være renæssancens prestigebyggerier og nye kunstneriske idealer, videnskab og
oplysningstid, bebyggelse og forandringer i godsstruktur, levevilkår og ressourceudnyttelse, byer
og international handel herunder de danske kolonier, håndværk og industri.
• Der arbejdes med beskrivelse, bestemmelse, systematisering og analyse af arkæologiske kilder,
og det metodiske og teoretiske grundlag for de arkæologiske tolkninger diskuteres med
inddragelse af periodens centrale skriftlige og billedlige kilder, herunder historiske kort.

6. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
LEKTIONSPLAN
Lektion 1: Introduktion: fra renæssancen til nyeste tid.
Lektion 2: Historisk arkæologi, nyere og nyeste tid: kilder og metoder
Lektion 3: Renæssances kultur og samfund
Lektion 4: Reformation og protestantisme. Troens materielle udtryk i kirkerummet (1500-1700)
Lektion 5: Døden og begravelsen, kirkegårdsarkæologi
Lektion 6: Manufakturer og udnyttelse af naturressourcer
Lektion 7: Kolonier og kolonial magt: Afrika, Vest Indien og Grønland
Lektion 8: Landbebyggelse og ressourceudnyttelse
Lektion 9: Gårde og bygninger
Lektion 10: Køn, krop og identitet
Lektion 11: Herregårde og aristokratisk kultur
Lektion 12: Bygningsarkæologi – Moesgård
Lektion 13: Bygningsarkæologi – Den Gamle By
Lektion 14: Fæstninger og krigsførelse
Lektion 15: Ekskursion til Sønderjylland
Lektion 16: Byer i tidlig moderne og moderne tid
Lektion 17: Materiel kultur, erhverv og levestandarder i byer – øvelse med genstande
Lektion 18: Fattigdom, arbejdshuse og fængsler
Lektion 19: Forbrug i tidlig moderne og moderne tid
Lektion 20: Forbrug - Øvelse med genstande
Lektion 21: Kollektiv vejledning

7. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
BA-PROJEKTER. EKSEMPLER
➢ Analyse og diskussion af dansk skyttegravskunst i forbindelse med identitet og krigsoplevelse.
➢ Moralens gobelin. En arkæologisk undersøgelse af håndarbejde i den danske industritid og dettes
betydning for kvindelig identitetsdannelse
➢ Mindesmykker: Sorg i materialitet i victoriansk England
➢ Udviklingen af te- og kaffekultur i Danmark og dens indvirkning på det sociale samvær
➢ Vedligeholdelse og bevaring af bindingsværkshuse i Danmark: Et bygningsarkæologisk
perspektiv på bindingsværkshuses betydning for den danske kulturarv.
➢ Kolonitidens landskabsudnyttelse af de dansk vestindiske øer
➢ Statens håndtering af Københavns pestepidemi i 1711-1712
➢ Kontrol, disciplinering og agens i Firgårde Fattiggård og Svendborg Fattiggård

8. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
NY KANDIDAT 2019. SPECIALER 2021
➢Mad, medicin og luksus - En diskussion af sammenhænge og forskelle set gennem udvalgte
importplanter i Danmark 1200-1700
➢Natur, fritid og moderniteten - et interdisciplinært studie af det kultursociologiske begreb ‘fritid’,
udtrykt i skovens rum gennem moderniteten
➢Udødelige heste. Et spørgsmål om agens i human-equine relationer ved det danske hof i perioden
1680-1800, med udgangspunkt i undersøgelsen af udvalgte equine genstande, skriftlige og
billedlige kilder
➢Sikringsstilling Nord
➢Clausholm Slots bygningshistorie
➢Gammel Estrups Landarbejderhuset fortæller - Bygningsarkæologisk tilgang som udgangspunkt for
museumsformidlingen
➢Almuekvindens festdragt i Kronjylland 1750-1850
➢Den danske orlogsflådes skibes karakteristika i perioden 1559 til 1799 belyst ved brug af historiske
kilder og skibsvrag

9. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
FORSKNINGSTEMAER
MAGDALENA NAUM
1. Beyond curiosity and wonder – understanding the Museum Stobæanum, 18th-19th century (2016-20)
Min forskning fokuserede på: 1) betydningen af at indsamle for Kilian Stobæus og hans videnskabelige såvel som
følelsesmæssige interaktioner med samlingerne; 2) omstændighederne ved indsamling og repræsentationskvaliteter af
arkæologiske og etnografiske genstande indsamlet i Nordamerika i det 19. århundrede.
2. Stones, bones and forgotten histories. A mixed method approach to Native American objects in Danish museums (2020-21)
Opgørelse af indianske genstande i danske regionale museer og kollaborativ forskning om udvalgte genstande og samlinger
med indfødte amerikanske konservatorer og kunstnere.
3. Enduring Materialities of Colonialism (L. McAtackney PI; 2022-23)
Min forskning fokuserer på souvenirs medbragt af danskere, der vender tilbage fra Dansk Vestindien/USVI efter kolonierne blev
solgt til USA. Jeg analyserer disse souvenirs som biografiske og repræsentative objekter for at forstå livet, privilegier og det
imperiale blik i kolonierne.

10. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
FORSKNINGSTEMAER
RAINER ATZBACH
1. Bygningsarkæologi og bygninger i Danmark
Der städtische Fachwerkbau in Dänemark in Mittelalter und Renaissance. Jahrbuch für Hausforschung
Hessische Auswanderer in Dänemark: Die Scheune vom Sandkærgård als Erbe der »Kartoffeltyskere« in der Alhede
(mit Katrin Atzbach) Holz, Feuer, Wiederaufbau. Bauvorschriften in Dänemark. Die neuen Häuser in den neuen Städten und
Dörfern. Neuerungen im Hausbau unter dem Einfluss der Landesherren und ihrer Baumeister zwischen 1650 und 1830.
Hausforschung, Bauforschung und Bauarchäologie in Dänemark.
2. Genstande
Stove tiles as a source of information about daily life in migrant households in Aalborg and Elsinore
3. Magtens topografi
Vom Danewerk bis zur Berliner Mauer - Grenzburgen und - befestigungen als Quelle der Archäologie des Mittelalters und der
Neuzeit. Die Lage dänischer Burgen und Gutshöfe. Zwischen weithin sichtbarer Landmarke und wettergeschütztem Adelssitz, Zur
Topographie der Macht. Dänische Burgen des 13. bis 16. Jahrhunderts
Burgenbau. Baurecht und Bauwirklichkeit. Groß Bauen

11. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
FORSKNINGSTEMAER
METTE SVART KRISTIANSEN
1. LUMEN – Centre for the Study of Lutheran Theology and Confessional Societies
Reformation, tro og arkæologi. Konfessionalisering som arkæologisk arbejdsmark?
2. Bønders bygnings- og boligkultur
Tradition und Innovation bei Höfen des 19. Jahrhunderts in Dänemark - Agrargeschichte erzählt durch die Hofgebäude. Jahrbuch
für Hausforschung. Bäuerliche Baukonstruktionen in Dänemark von ca. 1050 bis 1800
Vinkelgården - interiør og indretning 1600-1650
3. Den historiske landsby
Den historiske landsby i tid og rum. Et pilotprojekt i Hågerup
Lyd i landskabet
Rekonstruktion af kirkeklokkers lydlandskaber og forandringernes kulturhistoriske betydning
Fortidens og fremtidens landsby. Historiske og arkæologiske undersøgelser som katalysator for moderne fællesskaber i den
historiske landsby
4. Genstande
Herredssegl i Danmark indtil 1660 - motiver, praksis og aktører

12. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
SAME, SAME, BUT DIFFERENT
Forskningsspørgsmål og metoder som ved studiet af middelalder og renæssance
men:
➢ Nye kilder (nye genstandstyper, skriftlige kilder, kort, billeder, fotos)
➢ Giver mulighed for at stille nye spørgsmål
Komplicering gennem materielle fortællinger
Top-down (Ideologi, stat) og bottum-up (materiel kultur)
Mikrohistorie for lokaliteter og individer
Fra fortællinger ‘om dem’ til fortællinger ‘om sig selv’
Daglige praksisser
De marginaliserede
#Bygningsarkæologi mindre opmærksomhed, andre samarbejdspartnere

13. METTE SVART KRISTIANSEN
14 NOVEMBER 2022 ASSOCIATE PROFESSOR
AARHUS UNIVERSITY
SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY
SAME, SAME BUT DIFFERENT
MOD EN ARKÆOLOGI AF ‘DET LANGE NU’
§4. De kulturhistoriske museer belyser forandring, variation og
kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.
Tim Flohr Sørensen: I tidens fylde – samtidslevn og de arkæologiske
de/formationsprocesser, Arkæologisk Forum 2016, nr. 36, s. 23-30.
➢ Samtidsarkæologi # samtidighedsarkæologi
de fleste samtidsarkæologiske studier karakteriserede ved en
distanceret, historisk, unilineær retrosepektion.
➢ Fra kronologi til heterokroni
Idet NU hele tiden bliver til fortid, så må der udvikles en egen
teoretisk-metodisk forståelse som ikke baserer sig på afgrænsede
kronologier, men på det præsente.
Eks. Kondemnerede bygninger defineres normalt som et levn fra
fortiden, men er præcente, en del af samtiden, som placerer
objektet og os i ”fortidens uafsluttede ‘lange nu’.”
CC0 Public Domain