2. 2 3
En guldgrube til undervisningen i Region Syd
Redigering:
Hæftet er redigeret af Trine Hyllested, MUSKO og Dorthe Eriksen, Center for Undervisningsmidler,
Aabenraa, University College Syddanmark
Nerven i fortællingerne er søgt bevaret ved kun at redigere det mest nødvendige.
Alle bidrag har derfor hver deres form.
Copyright på fotos/billeder/tekster:
Hvor ikke andet er angivet, er alle indlæg i dette hæfte illustreret med billeder, som forfatterne har stillet til rådighed
og selv har indhentet tilladelse til at bruge fra elevernes forældre.
Det er forfatterne, der har copyright på billeder og tekst.
· Museum Sønderjylland har leveret fotografiet af guldbrakteaten, der bruges gennem hele hæftet.
· Forside fotos er taget af Merete Essenbæk fra Museum Sønderjylland, Museerne i Fredericia,
Mette W. Allison og Birthe Zimmermann, Alssund Gymnasium.
· Ivan Malinowskis digt er gengivet med tilladelse fra Borgens Forlag.
Præmiering:
· Astrid og hendes 6. klasse på Midtals Friskole for den fine beskrivelse af besøget på Cathrinesminde s. 32-33.
· Museumsformidler Martin Lyager fra Museerne i Fredericia s. 10-11 og lærer Charlotte Nordlund Borring fra
Lillebælt-skolen i Fredericia s. 12-13 for grundigt gennemarbejdede og velillustrerede indlæg om besøget på Krings-
minde.
Læs mere om Center for Museumsundervisning i Region Syd på www.musko.dk
Layout og korrektur:
Dorit Grundahl, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa.
Tryk: Filipsen Grafisk Produktion ApS, Kolding
Antal: 2.000 eks.
ISBN-nr. 978-87-87610-06-3
Indhold
Forord......................................................................................................................................................... s. 4-5
Børnenes Kunstklub - et samarbejde mellem 9 kunstmuseer i Region Syddanmark .................... s. 6-7
Middelalderens Ribe - en del af projekt “Børn, natur og bevægelse”............................................... s. 8-9
Livet på landet omkring år 1900......................................................................................................... s. 10-11
En lærervinkel på oplægget: Livet på landet omkring år 1900...................................................... s. 12-13
Miljøhistorie og Gram Å - Når museumsbesøget bliver en del af en eksamen........................... s. 14-15
Projekt Kunstklasse - gennem 5 år..................................................................................................... s. 16-17
Kulturel rygsæk i historie - Flygtningelejren i Oksbøl 1945-49...................................................... s. 18-19
På opdagelse i 1800-tallet - et samarbejde mellem Øhavsmuseet, Faaborg og
Faaborg Sundskole................................................................................................................................ s. 20-21
Projekt 4.a - mellem musik og billedkunst........................................................................................ s. 22-23
Soldat på volden - 1849 ....................................................................................................................... s. 24-25
Kalendermødet...................................................................................................................................... s. 26-27
Arkæolog for en dag............................................................................................................................. s. 28-29
Arven efter Carl Nielsen løftes bedst i fællesskab........................................................................... s. 30-31
En dag i leret.......................................................................................................................................... s. 32-33
Tog sine forældre med på kunstudstilling........................................................................................ s. 34-35
Juleudstillinger på Langeland............................................................................................................. s. 36-37
Eksperimenter med Eckersberg.......................................................................................................... s. 38-39
Har du saltvand i blodet? - et materiale fra e-muserum................................................................. s. 40-41
Mit Vadehav - et undervisnings- og samarbejdsprojekt................................................................. s. 42-43
Lad genstandene fortælle deres historie............................................................................................ s. 44-45
Lærerservice og JuniorGalleri på Vejle Kunstmuseum................................................................... s. 46-47
Vild med sild? Museet som en del af seminarieundervisningen................................................... s. 48-49
Undervisning og formidling i Museum Sønderjylland................................................................... s. 50-51
Til eftertanke ......................................................................................................................................... s. 52-53
Digtet “Sejl og anker”........................................................................................................................... s. 54-55
1. Godt begyndt er halvt fuldendt! - Tilbud til de yngste
2. Hvad man i ungdommen nemmer - man aldrig glemmer! - Grundskolen og ungdomsuddannelserne
3. Digitale ressourcer - elektronisk museumsformidling
4. Pædagogisk erfaringsudveksling
3. 4 5
En guldgrube til undervisningen i
Region Syd
Styregruppen er glad for at præsentere dette
hæfte som et af MUSKO´s første initiativer. En
regional erfaringsindsamling med gode eksem-
pler på museumsundervisning. Målet med initia-
tivet var at samle en perlerække af fortællinger
om museumsundervisning på basis af skolers
og museers praksis i Region Syd. Fortællingerne
udgives til inspiration for museumsfolk og
undervisere. Hæftet rummer fortællinger fra
daginstitutioner, grundskoler, ungdomsuddan-
nelser, museer og andre læringsmiljøer uden for
skolens fysiske rammer.
Med uundværlig hjælp fra museumsfolk, lærere
og elever i hele regionen har det været muligt at
udgive disse eksemplariske fortællinger. Hæftet
er redigeret af projektleder Trine Hyllested med
støtte fra pædagogisk konsulent Dorthe Eriksen
på Center for Undervisningsmidler i Aabenraa,
University College Syddanmark.
Vi vil gerne sige tak til alle de medvirkende
og ikke mindst for tilskuddet fra Undervis
ningsministeriets Tipsmidler, som har gjort det
økonomisk muligt at udgive hæftet.
Styregruppen for MUSKO
Peter Thor Andersen, Bodil Schelde-Jensen,
Ulla Mejdahl og Lars Borst
ForordForord
Hvorfor et Center for Museumsundervisning i
Region Syd?
Museerne rummer en type viden, der ikke kan
googles. De har autentiske genstandssamlinger
og et særligt kendskab til den lokale historie og
det lokale landskab, som er en guldgrube for
undervisere på alle niveauer. Museerne giver
mulighed for en betydelig videns- og læringsres-
source om kulturarven i form af muligheder for
oplæg, materialer, projektvejledning, praktikop
hold m.m. til både grundskolen og ungdomsud-
dannelserne. De autentiske miljøer danner ram-
men om genstandene, men medarbejderne tager
gerne ud og videreformidler deres ekspertise.
I informationssamfundet bombarderes vi
dagligt med kulturtilbud, information og viden.
Formålet med det almene skolesystem er bl.a.
at forberede eleverne til at kunne bruge disse
tilbud både som borgere i det danske samfund
og som medskabere af den demokratiske og
kulturelle udvikling. Demokratiet skal læres
i hver ny generation. En vigtig forudsætning
for deltagelse i et demokrati er engagement
og viden om, hvad man er rundet af. Kulturel
forståelse er derfor en vigtig nøgle til fremtidens
samfund, hvor informationsbombardementet
konstant udfordrer identiteten. Her kan viden
og kulturel forståelse være nogle af de vigtigste
elementer i en foranderlig verden. Museerne
giver mulighed for faglige erkendelser, praktiske
færdigheder og gode oplevelser. Et fagligt og
pædagogisk udbytte af et undervisningsforløb
kan ofte kvalificeres af den eksterne ekspertise,
som museumsfolkene er. Museer, lærere og
pædagoger kan i et frugtbart samarbejde skabe
rammer om børn og unges faglige og pædago-
giske udvikling. Alle skoler har et museum i
nærheden. MUSKO, det nye center for museum-
sundervisning i Region Syd, skal være med til
at styrke samarbejdet mellem undervisnings- og
museumsmiljøer.
MUSKO-Museumsundervisning Syd
Center for Museumsundervisning i Region Syd
er et projekt under Kulturarvsstyrelsen startet
1.8.2009. Projektets formål er at fremme kon-
takten mellem undervisningsinstitutioner og
museer. Desuden skal det skabe mulighed for
gensidig udveksling af erfaringer med museums
undervisning.
Baggrunden for at starte centret er Kulturarvs
styrelsens undersøgelse af undervisningen på de
statslige og statsanerkendte museer 2008.
Undersøgelsen viste et behov for at synliggøre,
udvikle og kvalificere de undervisningstilbud,
museerne har. Den viste også, at museernes res-
sourcer kan udnyttes endnu bedre ved gensidig
udveksling af erfaringer, materialer og dannelse
af netværk m.m.
Som styregruppe og initiativtagere bag MUSKO
står et konsortium bestående af 4 deltagere:
·Museumsforum Syddanmark - herunder Mu-
seum Sønderjylland og Odense Bys Museer
·Museerne i Fredericia
·Sydvestjyske Museer
·Center for Undervisningsmidler i Aabenraa (en
del af University College Syddanmark.)
MUSKO har et årligt budget på kr. 800.000 i 3 år
og har ansat cand.comm. Trine Hyllested, ph.d.
som projektleder. Yderligere arbejdsindsats ind-
købes foreløbig udefra.
Hvordan kan MUSKO styrke samarbejdet mel-
lem museer og skole?
MUSKO er med til at sætte lokale projekter i
gang mellem museer og skoler, samt koordinere
og organisere.
Fx er MUSKO lige nu med i et projekt om un-
dervisningsmaterialet: ”Hvorfor Ribe?” sam-
men med Sydvestjyske Museer - Ribes Vikinger.
MUSKO medvirker også til et undervisningsma-
teriale om ”Sønderjyllands historie”, som udar-
bejdes i samarbejde med Museum Sønderjylland
og Center for Undervisningsmidler i Aabenraa
under University College Syddanmark.
Der kan efter aftale med styregruppen for
MUSKO tilbydes eksternt pædagogisk konsu
lentarbejde.
MUSKO organiserer lokale fælles seminarer for
lærere og museumsfolk. De første afholdes i
foråret 2010.
MUSKO samarbejder med Skoletjenesten på
Sjælland samt det nye Center for Museums
undervisning i Region Midt- og Nordjylland,
der er startet samtidig med MUSKO. En af de
første fælles opgaver er sammen med UNI·C
at forbedre den landsdækkende elektroniske
tilgang til museernes undervisningstilbud og
materialer.
Der arbejdes med den nye portal museumsun-
dervisning.dk og en opdatering af e-museum.dk.
Der skal desuden samarbejdes om efteruddan-
nelse af museumsundervisere.
Fotos: Mette W. Allison
4. 6 7
Børnenes Kunstklub er et tilbud til alle børn mel-
lem 4 og 7 år - både derhjemme i familierne og i
daginstitutionerne. Formålet med klubben er at
bringe nogle af regionens bedste kunstværker ud
til børnene, der hvor de er til hverdag.
At demokratisere kunsten og gøre den tilgænge-
lig for alle - ligegyldigt om man bor i nærheden
af et kunstmuseum eller ej. Kunsten bliver
således grobund for gode oplevelser for barnet i
familien eller i daginstitutionen.
Den voksne som formidler
Udgangspunktet for projektet er en praksis, der
i mange år har været grundlag for formidlingen
på Trapholt. Her sættes barnets egen voksen
(forælder eller underviser) i spil og får redskaber
til selv at formidle kunsten. Ideen var at udbrede
denne praksis til hele regionen og inddrage
andre kunstmuseer i den. Det førte til samarbej-
de med Faaborg Museum, Fyns Kunstmuseum,
Johannes Larsen Museet, Ribe Kunstmuseum,
Vejen Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og fra
Museum Sønderjylland: Kunstmuseet Brund-
lund Slot og Kunstmuseet i Tønder. Projektet
er støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen og
Region Syddanmark.
Kunstklubbens opbygning
En udviklingsgruppe på Trapholt har i tæt team-
samarbejde med formidlingschef Karen Grøn
udarbejdet konceptet for og indholdet i Børnenes
Kunstklub. På hvert af de ni deltagende kunst-
museer er der således udvalgt otte kunstværker
fra den faste samling - det kan være både maleri,
skulptur og arkitektur, og med udgangspunkt
i disse i alt 72 kunstværker har team Trapholt
lavet 72 forskellige opgaver, der udfordrer
børnenes billedsproglige og motoriske niveau.
Da 7-årige kan mere end 4-årige, er opgaverne
rettet mod specifikke alderstrin i målgruppen.
Der er således opgaver til de 4-årige, de 4½-årige,
de 5-årige osv. Men aldersinddelingen er ude-
lukkende vejledende. Man kan frit gå på opda
gelse i de 72 opgaver og vælge dem, der passer
bedst til det enkelte barn.
I udarbejdelsen af opgaverne tog team Trapholt
højde for, hvordan børn instinktivt tegner på
de forskellige alderstrin, hvad de synes er sjovt,
samt hvad de formår rent motorisk. Hvornår
kan de klippe lige med en saks, hvornår kan de
trække streger mellem to punkter, hvornår
begynder de at tegne menneskefigurer osv.
Børn udvikler sig hurtigt i den alder, så derfor
Børnenes Kunstklub
- et samarbejde mellem ni kunstmuseer i Region Syddanmark
med Trapholt som tovholder
Af Projektmedarbejder Kirsten Jensen, Trapholt
vægtede vi variation både i sværhedsgraderne
og i selve aktiviteterne højt, sådan at alle alder-
strin kan finde en passende udfordring. Fokus
i opgaverne er børnene og ikke kunstværket.
Det vigtigste er, at det er sjovt og motiverende
for børnene at give sig i kast med opgaverne og
dermed med kunsten. Samtidig skulle opgaven
være letaflæselig, sådan at børnene umiddelbart
kan se, hvad der skal ske, uden at den voksne
nødvendigvis bør give en lang forklaring.
Opgaverne er dog forsynet med en kort opgave
tekst, der ved hjælp af bogstavrim og ordspil på
en sjov måde forklarer, hvad opgaven går ud på.
På denne måde tilgodeses både voksne og børn.
Kunstmusen
En anden vigtig
del af klubbens
formidling er
Kunstmusen.
Han er logo
og maskot for
Børnenes Kunst-
klub og findes
på alt, der har
med klubben
at gøre. Samtidig er han børnenes ven og lille
hjælper, der går på eventyr og viser vej i de
mange opgaver. Han giver tip om hvilke materi-
aler, der kan bruges, og hvilken historie, der kan
udspille sig i opgaven.
Børnenes Kunstklub i familien
I familierne kan Børnenes Kunstklub først og
fremmest bruges som et samlingspunkt for krea-
tiv aktivitet og gode fællesoplevelser i trygge,
hjemlige rammer. Forældrene får her også en
mulighed for at følge med i og stimulere deres
barns billedsproglige udvikling. Skulle familien
vælge at besøge et af de deltagende museer, vil
børnene være specialiserede ”eksperter”, da de
allerede har stiftet bekendtskab med nogle af
museets kunstværker på forhånd.
Ved hjælp af Børnenes Kunstklub vil børnene
føle ejerskab og kendskab til visse kunstværker.
De vil måske endda kunne forklare de voksne,
hvad det handler om, og på den måde er der
grobund for en god fællesoplevelse. Trapholts
formidling er som sagt optaget af at skabe ople-
velser for børn og voksne i fællesskab - og ikke
for den ene af parterne på bekostning af den an-
den. Denne strategi er ført videre ind i Børnenes
Kunstklub.
Børnenes Kunstklub i daginstitutionen
Samtidig var det vigtigt, at Børnenes Kunstklub
kunne bruges som et redskab i børnehavernes
læreplaner til at opfylde punktet ”Kulturelle
værdier og udtryksformer”.
Kunstklubben er en måde at præsentere børnene
for en mangfoldighed af forskellige udtryksfor-
mer og stilarter på. I opgaverne opfordres børne-
ne til at komme med deres egen fortolkning og
udlægning af kunstværkerne, og på den måde
vænner de sig til allerede fra en tidlig alder at
forholde sig til og arbejde med kunst. De op-
fordres til at eksperimentere både med egne og
andres udtryk. Inden lancering af klubben den
13.11.09 afholdt team Trapholt introduktions-
møder for børnehavepædagoger på de ni kunst
museer, hvor vi forklarede, hvordan klubben
kunne bruges i deres hverdag. Pædagogerne så
det som en stor fordel, at opgaverne ikke kræver
et museumsbesøg eller stiller krav til økonomi og
normering. De var begejstrede over fleksibiliteten
og nytænkningen i klubbens opgaver. Opgaverne
blev prøvet af på børn i forskellige børnehaver.
Også her var der stor begejstring, interesse og
lyst til fordybelse.
Tilgængelighed og fleksibilitet
For at gøre Børnenes Kunstklub så lettilgængelig
som muligt benyttes en udbredelsesplatform, der
kendes og bruges af langt de fleste i dag.
Derfor udviklede team Trapholt hjemmesiden:
www.kunstmus.dk. Her hentes og printes opga-
verne direkte ud i hjemmet eller institutionen.
Denne fleksibilitet i tilgangen gør desuden at
brugen af de forskellige opgaver vil variere fra
sted til sted. Man kan vælge at lave en enkelt
opgave eller at give sig i kast med dem alle sam-
men. Forløbet er individuelt og fleksibelt, og den
voksne - pædagog eller forælder - kan virke som
underviser eller igangsætter.
De opfordres til at
eksperimentere både med
egne og andres udtryk
Ved hjælp af Børnenes
Kunstklub vil børnene føle
ejerskab og kendskab til
visse kunstværker
www.trapholt.dk
5. 8 9
Projekt ”Børn, natur og bevægelse” er et samar-
bejde i Esbjerg Kommune mellem Dagtilbud,
Dagplejen, Skoletjenesten, Kultur - Naturfor-
midlingscenteret Myrthuegård, skovens folk,
Sydvestjyske Museer og Ribe Roklub. Det er
finansieret med puljemidler fra Indenrigs- og
Socialministeriet i projektperioden 2006-2009.
Her beskrives vores mest vellykkede brobyg
ning.
Formålet med undervisningsforløbet
At dagplejebørn og børnehavebørn får en kul
turel og historisk oplevelse, imens de er i be
vægelse. Oplevelsesstien er desuden tænkt som
en eksemplarisk model til senere brug på institu-
tionens udeareal eller i dagplejerens have.
Målgruppen
Dagplejebørn og børnehavebørn i Esbjerg kom-
mune. Alder 0-6 år.
Kurser for pædagoger og dagplejere:
Pædagoger og dagplejere i Esbjerg kommune
deltog i et ”kørekortkursus” i formidling af
aktiviteterne på oplevelsesstien ”Middelalderens
Ribe”. Der blev arbejdet med den enkelte kur-
sists egen forståelse for udvikling af kroppens
behov for bevægelse i forhold til udvikling og
alder. Målet var at kvalificere pædagogen eller
dagplejeren til at formidle aktivitetsmulighed-
erne for sin egen børnegruppe og benytte ople
velsesstien på egen hånd.
Indholdet af forløbet
Forberedelse, vidensdeling og samarbejdspart-
nere:
Samarbejde mellem projekt ”Børn, natur og be
vægelse” og Sydvestjyske museer, Ribes Vikin
ger om:
·Etablering af opstartssted i museumsgården til
rekvisitter, dragter og middelaldervogn.
·Vidensdeling om historiske skikke, steder og
hændelser i Ribe by.
·Vidensdeling om dragter, rekvisitter til brug i
formidlingen.
· Vidensdeling om historiske sange og folke-
viser som udgangspunkt for aktiviteter og
fortællingen om Dronning Dagmar.
·Bogen Dronning Dagmar: Samarbejde med mu-
seet, projekt ”Børn, natur og bevægelse”, tegner
og forfatter til udarbejdelse af ny børnebog
tilrettet for dagplejebørn og børnehavebørn.
·Her ud over: Samarbejde med Ribe Roklub om
opsætning af aktivitetskasser til rekvisitter til
brug i formidlingen på slotsbanken.
·Samarbejde mellem skoletjenestens fælleskon-
tor, projektkoordinatoren og museet om book
ning af de enkelte formidlings ture.
Sådan foregår det i praksis:
Tilmeldte børnegrupper på maks. 20 børn, delta
ger i et dagsforløb, varighed 3-4 timer.
Børnene iføres middelalderdragter, når de mø
des med instruktøren på museet.
Instruktøren er tilknyttet projekt ”Børn, natur og
bevægelse”.
Børnene indgår i en historisk tidsramme, hen-
sigten er, at de får muligheden for at opleve mid-
delalderen i de aktiviteter, de møder undervejs
på vandringen gennem middelalderens Ribe ud
til Ribe Slotsbanke. Der gøres holdt ved histori
ske steder på oplevelsesstien, og aktiviteter, der
formidler historien for børnene, indgår. På Ribe
Middelalderens Ribe
- en del af projekt “Børn, natur og bevægelse”
Af Projektkoordinator Dorit Iversen, Dagtilbud, Esbjerg Kommune
slotsbanke indgår fortællingen om Dronning
Dagmar. Børnene indgår herefter i et rollespil ud
fra fortællingen om Dronning Dagmar og Valde-
mar Sejr.
På slotsbanken kan der arbejdes med flere
forskellige drejebogstemaer. Temaet kan være
at bygge med reb og taljer. Ridderskole, hvor
pagerne trænes i våbenbrug og forsvarsteknikker
eller markedsdage, og hvor enkelte middelalder-
lege indgår.
Børnene lærer nye begreber ved at lytte, smage,
lugte, iagttage, løbe, gå, trille og hoppe, og får
her igennem udviklet deres sprog.
Børnene lærer om middelalderens samfunds
opdeling i rollespillet. Formålet er, at børnene
herved udvikles personligt og socialt.
Der arbejdes med enkelte naturfænomener som
f.eks. strømmen i Ribe å. Der arbejdes med be-
greber som skomager og patinemager, gadespejl,
hellebarder, armbrøst, trædesten samt navne på
middelalderens beklædning og møntenheder.
De pædagogiske læreplaner samt Esbjerg Kom-
munes Dagtilbudspolitik er tænkt ind i hele
formidlingen.
Som ringe i vandet
Vi har fået en række tilbagemeldinger fra dag
institutioner, der har deltaget. Børnene, der har
været med en dag i ”Middelalderens Ribe”,
fortæller de øvrige børn i børnehaven om livet i
middelalderen i flere dage efter besøget.
Nogle børn tager deres forældre med på slots-
banken i weekenden, de må op at se, hvem
Dronning Dagmar er. En daginstitution havde
inden forløbet arbejdet med temaet konger og
dronninger, historiske og nulevende, så børnene
kendte Dronning Dagmar, da de kom på slots-
banken og kunne fortælle om vores nuværende
Dronning Margrethe. Vi kunne her drage paral-
leller i dialogen. En tredje børnehave har efter
et besøg henvendt sig og fortalt, at de er blevet
opmærksomme på vigtigheden af børnenes og
pædagogernes viden om egen kultur og har
valgt i det næste kalenderår at arbejde med Ribes
historie som et hovedmål. De vil her benytte
oplevelsestien ”Middelalderens Ribe”, som en
tilbagevendende aktivitet.
Projektet videreføres
Esbjerg kommunes Dagtilbudschef, Karin Chri
stensen har efter projektets udløb valgt at fastan-
sætte projektkoordinatoren.
Oplevelsesstien ”Middelalderens Ribe” samt de
tre øvrige stier i projektet bliver et fremtidigt
tilbud til børnehavebørn og dagplejebørn i Es
bjerg kommune.
Læs evt. mere om projekt Børn, natur og be
vægelse på:
www.bnb.esbjergkommune.dk
6. 10 11
Museerne i Fredericia har en smuk firlænget
gård i Egeskov.
Året rundt har Kringsminde besøg af kom-
munens skoleklasser. Inden besøget har klassen
arbejdet med ”Livet på landet i gamle dage” -
familielandbruget omkring år 1900. Nu skal de
opleve det på deres egen krop - altså den erfa-
ringspædagogiske tilgang. Iført vest og kasket
eller forklæde og tørklæde arbejder børnene ude
og inde. Drengene muger ud hos dyrene, saver
brænde, ordner have og så videre. Pigerne er i
køkkenet og laver mad på brændekomfuret eller
tager sig af storvasken i bryggerset. Der er også
tid til en kop formiddagskaffe og ved middags-
tid spiser de den gode solide mormormad.
Vel tilbage på skolen kan børnene tegne og
skrive om deres erfaringer og oplevelser på
Kringsminde.
Mange specialklasser benytter undervisnings
tilbuddet, fordi de praktiske opgaver på gården
giver også de bogligt - og sprogligt svage elever
konkrete succeser og anerkendelse.
Rollespillet ”Livet på landet”
Når eleverne kommer i 5. klasse, kender de fleste
af dem museumsformidlerne og gården. De er
fortrolige med arbejdsopgaverne. Nu tilbydes
eleverne at spille rollespil - og det er noget andet
og mere, fordi der tilføjes en social dimension.
Formålet med rollespillet er at give eleverne
· viden om de sociale forhold på landet omkring
år 1900. Herunder forholdet mellem jordejere
og jordløse. De fattiges forhold.
· mulighed for at opleve de sociale skel på egen
krop og dermed mulighed for at reflektere
over forskelle og ligheder mellem nutiden og
”gamle dage”. Således øges elevernes histo-
riske (og sociale) bevidsthed.
Læseplaner
Rollespillet er et tilbud til 5.-7. klasse i dansk og
historie. I begge fag skal børnene arbejde med
drama, værkstedsundervisning og rollespil.
Og i begge fag skal eleverne øve sig i at stille
spørgsmål, problematisere og formulere sig i
skrift og tale.
Forarbejdet på skolen
Dramakonsulenten assisterer
Det forudsættes, at klassen har arbejdet med
temaet ”Livet på landet i gamle dage”, inden
de skal spille rollespil på gården. Klassen har
arbejdet med fag- og skønlitteratur, set billeder
og film, holdt foredrag for hinanden m.m.
Lærerne inviteres til et formøde, hvor vi i fæl-
lesskab drøfter mulige tilgange og materialer til
undervisningen.
Museets dramakonsulent underviser 2 x 2 timer
på skolen før besøget på museet.
Han taler med eleverne om, hvem der boede
og arbejdede på en gård i gamle dage; familien,
gårdens faste folk og daglejerne. Taler med dem
om de sociale forhold på landet og om den en-
keltes sociale placering og status.
Dramakonsulenten hjælper eleverne med at for-
stå og prøve, hvad rollespil går ud på. Han giver
eleverne mod på og lyst til at træde ud af deres
vante roller og afprøve nye.
Hver elev får en rolle, som eleven skal lære at
kende og forholde sig til:
Livet på landet omkring år 1900
Af Martin Lyager, Museerne i Fredericia
· Hvem er jeg? Navn, alder, bopæl, familie,
arbejde og titel.
· Hvad er min sociale placering og status?
· Hvordan taler jeg til - og bliver talt til - af med-
spillere med en anden eller den samme status
som mig?
· Hvordan skal jeg opføre mig - og hvorfor?
· Hvad forventes og kræves der af mig?
· Hvad drømmer jeg om?
Eleverne får hver et rollekort med oplysninger.
Rollespillet på gården
Når eleverne ankommer, får de deres kostumer.
Silkebroderede veste og smukke kjoler til ejerne
og usle, beskidte laser til rakket. Alle har et nav-
neskilt, så vi kan huske hinandens rollenavne og
status.
Så er alle klar til at spille rollespil. Gårdmands-
familien og de faste folk sendes over i stuehuset.
Her er der dækket op med kaffe, hvedebrød,
smør, marmelade, brændevin… Det er lidt af en
festdag, for faster Laura er på besøg, og datteren
Sine er hjemme med den lille Dorte.
Lidt senere kommer Tosse Hans og Kræn
Wollesen og nogen daglejere. De sidder ved et
andet bord og får rugbrød, fedt og vand. Vaske
Maren og hendes småtkørende døtre skal hjælpe
med storvasken.
Et par forskræmte, udsultede børn banker
forsigtigt på. Det er polakungerne, der tigger.
Madmor forbarmer sig over dem, og de får
en humpel brød at gnave på, men de kommer
naturligvis ikke ind i stuen, for de har både fnat
og lus. Det er bestemt ikke rart at være en polak
unge, så de roller kræver robuste elever.
Så er scenen sat, og resten af forløbet minder ak-
tivitetsmæssigt om et almindeligt Kringsminde
besøg, men rollerne er anderledes. Nogen har
fysisk hårdt arbejde - andre har hænderne godt
begravet i lommerne. Nogen bestemmer, andre
har bare at adlyde.
Vores erfaringer
Konceptet er godt og fungerer.
Eleverne synes, det er spændende, morsomt og
krævende at spille rollespil. De indlever sig i rol-
len. Mange af dem er både vrede og forargede,
fordi ”.. det er uretfærdigt”. Og deres forargelse
kender ingen grænser, når husbond skråsikkert
gør det helt klart, at naturligvis har rakket bare
at være taknemlige, fordi de får arbejde og mad.
Rollespillet giver eleven en mulighed for at
træde ud af sin - ofte fastlåste - rolle i klassen og
hermed en mulighed for at afprøve en ny rolle;
en anden status. Det er krævende og grænse-
overskridende. Som en elev sagde, da hun havde
hængt sin kjole op: ”Nu er jeg ikke længere Han-
sine, men mig selv. Heldigvis!”
Vil du vide mere? - så klik ind på
Det er krævende og
grænseoverskridende
www.fredericiahistorie.dk
7. 12 13
4. klasse på Lillebælt Skolen i Fredericia vendte
blikket mod ”Bondeliv i Danmarkshistorien”.
Formål
Formålet var, at elever skulle få en personlig
oplevelse af, hvad det vil sige at være beboer el-
ler arbejder på en bondegård i Danmark i 1765 og
omkring år 1900.
Indledende lærerkursus
Forløbet startede med et kort lærerkursus, hvor
jeg var på besøg på Kringsminde (Museerne i
Fredericia) og fik en gennemgang af, hvad man
laver på gården, hvilke forløb de har, og hvad
de forventer af lærerne. Vi lavede også mad og
spiste sammen - så det blev lidt mere eksem-
plarisk. Vi fik lidt læsestof med hjem, så vi var
forberedte til vores besøg.
De første oplevelser på Kringsminde
I starten af 4. klasse besøgte klassen Kringsminde
Museumsgård i Egeskov ved Fredericia. Her
fik klassen en idé om, hvordan en bondegård
fungerede omkring år 1900 i Danmark. Vi fik
en rundvisning på gården, og vi lavede mad,
rensede fisk, huggede brænde og lavede gække-
breve. Børnene var meget engagerede og kastede
sig ivrigt over alle opgaverne. Alle følte sig som
en del af miljøet, da vi fik veste, kasketter (dren-
gene) og tørklæder og forklæder på (pigerne).
Museumspædagogerne forklarede eleverne en
masse om traditioner, kultur og kønsroller på en
gård omkring år 1900.
Arbejdet tilbage på skolen
I historie arbejdede vi med bogen ”Thomas og
Ingeborg fra Soelegården” (Alinea), som gav os
viden omkring religion, bolig, mad, påklædning,
skolegang, legetøj og børneliv, traditioner, fester,
landbrugsarbejde på en autentisk gård i Dan-
mark i 1765. Det betød ikke så meget, at besøget
på Kringsminde og gården i bogen ikke foregår
på samme tidspunkt. Det gav om mulighed for at
sammenligne de to perioder.
Museumpædagogen tager ud på skolen
Efterfølgende skulle klassen lave rollespil på
Kringsminde. Fra Museerne i Fredericia fik vi
to gange besøg af en dramainstruktør, som kom
ud i klassen og lavede forskellige dramaøvelser
sammen med os. Her skulle eleverne lære nogle
teknikker til at spille rollespil, og de skulle lære
at overskride nogle grænser og leve sig ind i
andre personers status og følelsesliv. Eleverne
har været rigtig glade for forløbet. De syntes, det
var sjovt og udfordrende - men også lidt skræm-
mende (på den spændende og gode måde). Elev-
erne fik også roller til det kommende rollespil, og
her var opgaven at leve sig ind i en person med
høj, lav og mellem status på en gård.
En lærervinkel på oplægget:
Livet på landet omkring år 1900
Af folkeskolelærer Charlotte Nordlund Borring, Lillebælt Skolen, Fredericia
Det var svært at arbejde med status over for kam-
meraterne - men det gav rigtig meget - da der var
byttet om på de sædvanlige pladser i hierarkiet.
Børnene lærte en masse og syntes også, det var
sjovt at få lov til at være en anden og arbejde
med en anden personlighed.
At bruge sine erfaringer i praksis
Efter dramaforløbet skulle vi ud til Kringsminde
og lave rollespil en hel skoledag. Vi startede med
en kort instruktion, fik vores kostumer og navne-
skilte på. Herefter var vi nogle nye personer med
meget forskellig status på gården. Vi deltog i
det daglige arbejde. Vaskede tøj, hentede vand,
lavede mad, passede de små børn, gik i haven,
fodrede høns, ordnede hegnspæle samt andet
arbejde på gården. Museumspædagogerne og
dramalærerne havde de igangsættende roller og
sørgede hele tiden for at holde gang i rollespillet
ved at koste rundt med folk, sætte gang i rygter,
sladder og lidt dramatik. Eleverne havde nøje
fået beskrevet, hvordan deres rolle var, og hvad
de skulle foretage sig. Der var en livlig aktivitet
på gården, og især under måltiderne fik eleverne
en tydelig oplevelse af status og klasseskel. Det
var en udfordrende oplevelse, som satte gang i
mange tanker og diskussioner.
Hvad kan skolen bruge museet til?
Vi havde et rigtig spændende og udfordrende
samarbejde med personalet fra Museerne i
Fredericia. Eleverne oplevede, hvad det vil sige
at være barn år 1900, og de kunne bruge disse er-
faringer til at perspektivere den viden, de havde
fra forskellige emneforløb om børn på landet i
Danmarkshistorien. Det er en vigtigt forforståelse
at have, da eleverne hele tiden bliver konfron
teret med fortællinger, noveller og romaner fra
det historiske Danmark. Vi er pt. i 5. klasse i gang
med at læse ”Hungerbarnet” af Cecil Bødker, og
den handler om at være barn for mange år siden i
en tid med klasseskel, fattigdom, hierarki og livet
på landet. Her har eleverne en masse konkrete
erfaringer at hægte deres nye viden på, og det
hjælper dem med at forstå og leve sig ind i den
historiske handling.
Formålet for faget historie:
Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid,
nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i
menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved
skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til
egen kultur…
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed
for overblik og fordybelse i vedkommende historiske
kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinu-
itet og forandring. Undervisningen skal bygge på og
stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vur-
dering og fremme deres lyst til at videregive og skabe
historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Trinmål efter 4. klassetrin:
· give eksempler på livet på landet og livet i byer i
fællesskaber og samfund
· fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og
sygdom, fattigdom og rigdom.
· gengive fremstillinger af historiske begivenheder
med egne ord, i tegning og i dramaform
· stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af
historiske beretninger
· udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder
og deltage i samtale herom
· gengive historiske fortællinger
· skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra
viden om fortidens begivenheder og samfund.
Der var byttet om på de sæd-
vanlige pladser i hierarkiet
www.lillebaelt-skolen.dk
Foto:MuseerneiFredericia
Foto:MuseerneiFredericia
8. 14 15
Formål
Årsprøven i biologi for 2.g elever med biologi på
A-niveau (målgruppen!) tager sit udgangspunkt
i den danske natur: Med temaet: ”Miljøhistorie
og Gram Å” padler holdet mandag den 30. maj
2005 nedad Gram å og når den 8. millioner år
gamle havbund i Gram Lergrav.
Undervejs bliver der lavet biologiske målinger,
og spørgsmålet ”Hvad viser landskabet om åens
mulige anvendelse gennem tiden?” giver anled-
ning til forskellige observationer gennem land-
brugsland, eng, hede og skov. Observationerne
indgår i den faglige formidling, der skal ske
mundtligt 14 dage efter samarbejdet med Museet
i Gram.
Er man tre i en kano har midterpersonen
hænderne fri til at kunne foretage praktiske
målinger.
Kanoerne nærmer sig Gram: Her skal vi grave i
Gram leret og se det nyåbnede museum.
Træerne i den nyetablerede atriumgård ved
Museet i Gram, bl.a. tempeltræet, Ginko biloba
og tulipantræet, Liriodendrum tulipifera, er ind
vielsesgaver af træarter, der alle er fundet ma-
teriale fra i Gram leret. Hensigten er, at træerne
igen skal vokse på området.
Det faktum, at et hold geologer dagen inden
gravede sælknogler ud af Gram leret, skærper
gravelysten!
Miljøhistorie og Gram Å
Når museumsbesøget bliver en del af eksamen.
Et museumsundervisningsforløb mellem Alssundgymnasiet Sønderborg og
Museum Sønderjylland i Gram
Af lektor Birthe Zimmermann
”Kan man grave hvaler med en skruetrækker?”
spørger museets folk – og viser os vej til lergra-
ven udstyret med skovle, spande og støvler.
Vi besøger også udstillingen med bl.a. Astarte-
muslinger, som findes hyppigt i Gram leret, og
vi ser træ af forskellige arter, som er fundet i
Gram leret med og uden borehuller.
Museets ansatte fortæller med begejstring om
knoglefundet og graver videre i håb om at finde
mere.
Det er lidt svært at forestille sig, at vi er på bun-
den af et flere hundrede meter dybt hav. Men
det helt sorte ler fortæller sin egen historie om de
abiotiske forhold på datidens havbund! Det sten-
fri og meget finkornede ler tyder på dybt vand
uden strømning, og den sorte farve tyder på iltfri
forhold. Disse faktorer medvirker til, at fossiler-
ne er velbevarede, om end skrøbelige!
Ved den efterfølgende mundtlige eksamen –
medio juni 2005 - præsenterer eleverne deres
erhvervede faglige viden indenfor dels emnerne
evolution, vandløbsbiologi og miljøhistorie.
Ved spørgeskemaer tilkendegiver eleverne,
hvordan de har oplevet denne anderledes års-
prøveform:
Dels lodtrækning om fordeling af personer
i kanoerne, dels det faktum at hver kano får
sit særlige eksamensspørgsmål med krav om
samarbejde om undersøgelser til vands og i leret
- suppleret med teoretiske underspørgsmål, som
skulle indgå i den mundtlige fremlæggelse.
Tør jeg nævne, at alle elever - uden undtagelse –
udtaler sig meget positivt og fremhæver, at det
var spændende at prøve en anden eksamensform
end den traditionelle?
Det synes læreren også:
“Jeg fungerede i rollen som supervisor, og jeg gentag-
er meget gerne årsprøveformen - hvis den ellers lader
sig gentage i vores nu reformerede gymnasium.”
www.ags.dk
9. 16 17
Fra 1999-2004 besøgte en udvalgt kunstklasse
Vejle Kunstmuseum flere gange om året fra de
gik i 1. til 5. klasse. Lærer og museumsformidler
arbejdede tæt sammen under hele forløbet, der
blev dokumenteret som et forsøg. Museumsbesø-
gene blev brugt som inspiration til forskellige
projekter på skolen, hvor læreren tilpassede dem
til de aktuelle læreplaner. Kunstklassen afslut-
tede deres forløb med en kanaltur i Holland
med museumsbesøg, hvor verdenskunsten stod
på programmet. Siden var projektet basis for
en lærebog beregnet for billedkunst- og dansk-
lærere.
Susanne Baldus Pedersen, dengang lærer i Vejle,
og Signe Jacobsen, museumsinspektør og for-
midler ved Vejle Kunstmuseum, påbegyndte
Projekt Kunstklasse i 1999. Det år begyndte
Susanne Baldus med en førsteklasse, og projektet
lod sig gøre, fordi hun havde klassen i dansk,
billedkunst og musik og derfor mange timer at
planlægge med.
Udgangspunktet for lærer og formidler var, at
børn skal se det bedste for at have en målestok
for kvalitet; at mødet med kunst virker frem-
mende for kreativitet i det hele taget; og at de
visuelle børn i højere grad kunne blive tilgodeset
og få bedre glæde af deres skolegang.
Det blev til mange besøg, og hver gang havde
lærer og formidler haft møde om, hvad de skulle
se, hvor meget og hvordan. Alle besøg havde
et formål og et sigte i forhold til et undervis-
ningsforløb på skolen, som Susanne nøje havde
udtænkt i forhold til læreplanerne. Allerede i 1.
klasse skulle børnene stifte bekendtskab med
det bedste af det bedste: Rembrandt, som Vejle
Kunstmuseum ejer fine grafiske værker af.
Børnene blev ofte præsenteret for grafik i løbet
af de 5 år, og allerede i 1. klasse fik de lov at lave
linoleumssnit selv: Eventyrbilleder, efter at have
været præsenteret for Elinborg Lützens herlige
eventyrbilleder i linoleumssnit.
Men mødet med kunst kan bruges som igang-
sætter til mangfoldige forløb. Et eksempel er, da
læreren tog udgangspunkt i William Scharffs
hønsebilleder som start til et større projekt om
”Kolonihaven” – forløbet indeholdt bl.a. udrug-
ning af kyllinger og digtskrivning – og det fun-
gerede hele vejen i gennem vældig godt at starte
med besøg på kunstmuseet som begyndelse til
et undervisningsforløb: Sanser og kreative evner
kom i sving, og læreren konstaterede, at mødet
med kunst gjorde eleverne mere engagerede.
De mange forløb og den måde, de levede op til
læreplanen, benyttede Susanne Baldus Pedersen
til efterfølgende at skrive en lærebog for billed-
kunst- og dansklærere med inspirationsmateriale
til at gå i gang med at bruge det lokale kunstmu-
seum: ”Børn og Kunst. Kunstmuseet i undervis-
ningen”, udg. 2006 (ISBN 87-524-0782-1).
Projekt Kunstklasse - gennem 5 år
Af Signe Jacobsen, museumsinspektør og Susanne Baldus Pedersen, lærer
og museumsformidler - begge Vejle Kunstmuseum
Men det bedste af det hele var måske, at det ved
at samle flere års ekskursioner og med en stor
ekstraindsats lykkedes at gennemføre en fina-
letur i slutningen af 5. klasse: I juni 2004 drog
kunstklassen med to lærere til Amsterdam, hvor
en flodbåd lå klar. Formidleren, som deltog i
rejsen (betalt af museet), havde fået aftaler i
stand med de relevante museer i Amsterdam og
Haarlem om at måtte undervise på museerne.
Forinden havde lærer og elever arbejdet sig frem
til, at eleverne i mindre grupper kunne holde
små foredrag foran deres hjemmefra udvalgte
billeder. Det var en stor og magisk ting for de 11-
12 årige at stå foran nogle af verdens højst værd-
satte malerier og fortælle for hinanden – hvilket
også udløste spontane klapsalver fra de voksne
danskere, der tilfældigt var til stede i salene.
Af deres evalueringer bagefter fremkom det
tydeligt, at det havde været en stor og afgørende
oplevelse for mange af dem.
Hvorfor var forløbet en succes
Det var det, fordi det illustrerer, hvor meget man
kan, hvis man laver et nært samarbejde skole og
kunstmuseum imellem, når man prøver at tænke
ud over rammerne og er villig til at gøre en
ekstra indsats. Og det var det, fordi alle - elever,
lærer og kunstformidler - undervejs havde det
både sjovt og lærerigt.
Man må desuden formode, at eleverne på læn
gere sigt, i deres voksenliv, vil have fået gode
redskaber til at møde og glæde sig over billed-
kunsten, hvor de møder den.
www.vejlekunstmuseum.dk
Af evalueringerne fremkom
tydeligt, at det havde været en
stor og afgørende oplevelse
10. 18 19
Denne succes er et eksempel på en succes, der
er under udvikling og målretning, derfor er den
taget med her (red.).
Scenen
April 2008. 700 helt nye teenagere på vej til at
få fyldt, ikke kun konfirmationsgaver, men
også historie i deres kulturelle rygsæk. Dette
scenarie var ilddåben for en næsten nyetableret
skoletjenestegruppe på Museet for Varde By og
Omegn. Hvordan blev eleverne stillet overfor
historiens dilemmaer? Hvad tog de med hjem i
rygsækken? Hvorfor gør vi det anderledes næste
gang?
Den kulturelle rygsæk
Den kulturelle rygsæk er et projekt, hvor alle
Varde Kommunes børn gennem hele skolelivet
præsenteres for en bred vifte af kulturelle tilbud
og kunstarter, fra opera over film og teater til
arkitektur. Ideen er at give eleverne lyst til også
senere i livet at deltage aktivt i kulturlivets man-
geartede oplevelser og muligheder.
Også kulturtilbuddet ‘Historie’ er en del af ‘Den
Kulturelle Rygsæk’. Museet har i den forbindelse
udviklet en internetportal om den tyske flygt-
ningelejr i Oksbøl efter 2. verdenskrig:
www.oksbol1945-49.dk.
Oksbøl 1945-49
Millioner af mennesker blev drevet på flugt
fra det tyske område i 2. Verdenskrigs sidste
måneder. Det Tredje Riges sammenbrud betød
enden på tyske besættelse af Danmark. Men
mere end 200.000 kvinder, børn og ældre kunne
ikke umiddelbart vende tilbage til det sønder-
bombede Tyskland. I Danmark var stemningen
i 1945 alt andet end positiv over for de tyske
flygtninge, som tilhørte det regime, der havde
udplyndret og holdt landet besat gennem fem år.
Flygtningenes tilstedeværelse blev oplevet som
”den anden besættelse”.
Situationen rejste en mængde dilemmaer.
Hvordan skulle man tage sig af disse mange
tusind mennesker, der blev anset som fjendens
folk? Hvad måtte deres ophold koste? Hvor gik
grænsen mellem det anstændige og det uanstæn-
dige i at spærre mennesker inde bag pigtråd?
Hvor længe ville flygtningene i det hele taget
blive? Kunne man fra dansk side medvirke til en
’demokratisering’ af mennesker, hvis kendskab
til demokrati var uhyre spinkelt?
Mange af de spørgsmål og dilemmaer, som
danske politikere befandt sig i fra 1945-49 er
endnu aktuelle i nutiden, hvor det som dengang
handler om holdninger, principper og fordeling
af ressourcer. Er det en succes, når flygtninge-
ne kan vende tilbage til hjemlandet - eller en
katastrofe, hvis opholdet blev fatalt for flygtnin-
genes børn?
Emnet Oksbøl 1945-49 rummer således en række
kvaliteter, der gjorde det til et oplagt valg for det
historiske bidrag til Den Kulturelle Rygsæk. Det
indeholder dilemmaer, der er aktuelle i dag - der
er altså en mulighed for, at nutidens unge kan
”lære af historien”. Dilemmaerne giver mulighed
for at kombinere en faktuel historieformidling
med en mere etisk betonet. Emnet er et lokalt
kulturelt fyrtårn: Flygtningelejren i Oksbøl
gjorde byen til Danmarks 6. største by, og lejrom-
rådet samt flygtningekirkegården besøges fortsat
af mange mennesker fra ind- og udland. Det er
desuden nemt at relatere historien til unges liv i
dag: Ville du selv kunne leve på rugbrød og kar-
tofler og med et bad en gang hver anden uge?
Ideen med internetportalen om flygtningelejren
i Oksbøl er at kombinere historiefaglig viden
med personhistorier fra såvel flygtningene som
de daværende lokale Oksbølborgere. Portalen
er målrettet folkeskolens ældste klassetrin fra
7. klasse. Der er udarbejdet forslag til opgaver
i forbindelse med undervisningen, der ligger
integreret på sitet. Alle tekster bliver desuden
oversat til tysk.
Kulturel rygsæk i historie. 700 elever
i flygtningelejren i Oksbøl 1945-49
Af Mette Bjerrum Jensen og John V. Jensen, Museet for Varde By og Omegn
Det er museets forventning, at arbejdet med por-
talen vil give lærere og elever lyst til at besøge
de tilbageværende rester af flygtningelejren i
Oksbøl - gerne med omviser fra museet.
Læringssituationen
De 700 elever fra kommunens 22 skoler ankom
med bus over tre dage til Oksbøl. Først blev de
budt på en fælles introduktion til emnet
’Hvad er historie’ med fokus på den tidligere
Flygtningelejr i Oksbøl. Bagefter blev eleverne i
hold af 2-3 klasser guidet rundt i de stadigt ek-
sisterende rester af flygtningelejren: En køkken-
barak, hospitalet og flygtningekirkegården.
Alle 700 elever opførte sig virkelig pænt.
Men på trods af, at netop foråret for mange rum-
mer en symbolik i form af befrielsen den 5. maj
1945, var tidspunktet en uge før konfirmationen
ikke velvalgt; hjerner og hjerter var fyldt af for-
ventninger til den store dag.
Evaluering
Der var således en række forhold, der gjorde,
at en del af de 700 elever måske fik for lidt med
hjem i rygsækken. Der var praktiske forhold:
Man kunne ikke blænde vinduerne i det lokale,
hvor museet holdt den generelle introduktion,
så eleverne fik ikke meget ud af diasshowet.
Der var manglende erfaring med formidling
til målgruppen: Museet lærte, at man ikke kan
forklare flygtningenes situation ved at henvise til
russernes succes på Østfronten og De Allierede,
når 7. klasse tidsmæssigt er nået til 1850. Der var
undervisningsmæssige forhold: Klasserne kan
ikke bruge timer på at arbejde med internetpor-
talen, når de kun har ganske få historietimer til
rådighed, og de primært bliver brugt på bus-
transport til Oksbøl.
Kulturel Rygsæk fremover
Problemerne blev imidlertid startskuddet til en
konstruktiv dialog mellem skolerne og museet.
Nordenskov Skole havde en positiv oplevelse af
at arbejde med emnet og har siden været med
til at udvikle en række opgaver, der kan styrke
brugen af internetportalen i undervisningen.
Dette materiale bruger vi i årets udgave af Den
Kulturelle Rygsæk – der skal fortsætte fremover
som en kulturel satsning i Varde Kommune.
Museet er via dialogen blevet realistisk omkring
skolernes investering af tid i projektet og har lagt
op til, at opgaverne kan klares ud fra forskelligt
ambitionsniveau hos elever og lærere.
Dialogen har også medført en mere kreativ
tilgang til at løse problemet med alt for få histo-
riefaglige timer til at gå i dybden med et emne
som de tyske flygtninge. I dette års opgaver
lægger vi op til en tværfaglig brug af internet-
portalen. Dansk er oplagt at inddrage i læsning
af fagtekster og brugen af forskellige medier
til afrapportering. Matematik kan bruges til at
omregne de mange tons rugbrød til kilojoules.
Valgfag som hjemkundskab og tysk kan med
fordel inddrages til at afprøve opskrifter på
lejrkaffe og at lytte til den tidligere flygtnings
filmede beretning.
Det største problem med at bruge Oksbøl 1945-
49 som det historiske bidrag til den Kulturelle
Rygsæk viste sig imidlertid at være, at projektet
satsede forkert med hensyn til Folkeskolens
læreplaner og fælles mål. 7. klasserne i Varde
Kommune har kun perifert beskæftiget sig med
2. Verdenskrig og har faktisk ikke plads til at
inddrage dette emne i undervisningen. Dette
var et problem, hverken museet eller kommunes
ansvarlige for Den Kulturelle Rygsæk havde
taget højde for inden lanceringen af projektet.
Vi har lært af erfaringen, og fra næste år kommer
den historiefaglige del af Den Kulturelle Rygsæk
i Varde til at ligge i 8. klasse. Netop på det tids-
punkt af skoleåret, hvor klasserne arbejder med
tiden under og efter 2. Verdenskrig.
www.vardemuseum.dk
11. 20 21
Indhold
Ugen blev afsluttet med et stort ‘Åbent hus-
arrangement’ på Øhavsmuseet, Faaborg med
følgende indhold:
·En gruppe elever viste deres film om H.C. An-
dersen, som besøgte Faaborg i sommeren 1830.
Her oplevede han sin første store kærlighed,
da han forelskede sig i en vens søster, den
brunøjede Rigborg Voigt. Hun var dog på det
tidspunkt allerede forlovet med en anden! Til
hende skrev H.C. Andersen digtene ”To brune
Øjne” og ”Min tankes tanke” og flere andre
digte.
·Andre elever var guider på museets udstilling
”Slaget om havnen” og serverede smagsprøver
på Punch, datidens modedrik. Emnet var
havnens betydning for Faaborg i 1800-tallet og
livet til søs. F.eks. historier om piratangreb på
briggen ”Dannevirke” ved Kinakysten i 1860-
erne. En gruppe elever forestod guidede by-
vandringer i Faaborgs gamle bydel og fortalte
om købmandsgåden, vægterne m.m.
·Naturfagene var repræsenteret ved den gruppe
elever, der arbejdede med videnskabsmænd/
kvinder. De fortalte om Darwin og Madame
Curie, H.C.Ørsted og Valdemar Poulsen.
·Avisbudene omdelte deres aviser om 1800-tal-
lets store som små nyheder, samt sladder.
·Der blev demonstreret og smagt på 1800-tallets
kogekunst i elevernes TV-køkken.
·Husorkesteret: ”Thygesen” spændte musikalsk
over flere århundrede, fra 1300-tallet til i dag,
en sammensmeltning af alt godt ”fra dengang
og til nu”.
Den aften var der gratis entré på museet, for
både forældre og byens borgere!
– og der var fulde huse.
Hvad er kvaliteterne ved denne metode, når
man arbejder med overbygningselever?
Ugen foregik i et tæt samarbejde med det om
givende lokalsamfund.
· Eleverne fik valgfrihed indenfor nogle bestemte
rammer.
·Eleverne fik vejledning, men også ansvar i
deres mindre grupper.
·De skulle præstere et produkt på forholdsvis
kort tid, som skulle bruges til noget konkret.
·Eleverne havde et ansvar over for museet og
overfor byens borgere. De skulle præstere en
formidling, der kunne bruges til noget!
Evaluering
Elevernes evaluering kan demonstreres med en
fortælling fra musikgruppen: Da musikholdet
efter en 8 timers skoledag samt en 2 timers af-
tenskoncert, hvor de for 2. gang den dag, havde
slæbt store mængder af gear sagde:
”Ej hvor fedt, skulle vi ikke bare sove sammen her i
musiklokalet, så er det nemlig ikke slut endnu!”
Lærere og 120 elever fra 7.-9. årgang på Sund-
skolen udviklede i fællesskab en temauge okto-
ber 2009.
Formål
Formålet var at træne eleverne i at formidle et
fagligt emne de var optagede af indenfor hele
overbygningens fagrække.
Rammesætningen for den faglige formidling var
”Faaborg i 1800-tallet”.
Målgruppe
Målgruppen for formidlingen var Faaborg Bys
borgere. Temaugen blev udviklet i et tæt sam
arbejde med Øhavsmuseet, Faaborg. Museets
engagement og solide faglige bistand var med til
at løfte ugens niveau.
På opdagelse i 1800-tallet
- et samarbejde mellem Øhavsmuseet, Faaborg og Faaborg Sundskole
Af overbygningslærerne på Faaborg Sundskole
www.faaborg-sundskole.dk
www.ohavsmuseet.dk
12. 22 23
I skoleåret 2006-2007 adopterede Esbjerg Kunst-
museum en 4. klasse fra Danmarksgade Skole i
Esbjerg i et nyskabende samarbejde med VMK -
Konservatoriet for Musik og Formidling. Klassen
blev gennem hele skoleåret én formiddag om
ugen undervist i dansk, musik og billedkunst
som ét fag, skiftevis på museet, konservatoriet og
på skolen.
Forskerundersøgelse
Fjerdeklassens elever blev fulgt af et forskerteam,
der interviewede børnene tre gange:
Inden projektets start, midtvejs i projektforløbet
og ved afslutningen. Den omfattende dataind-
samling giver mulighed for på et videnskabeligt
grundlag at få indblik i, hvilken indflydelse
kunst kan få på børns måde at tage verden til
sig på, og hvordan deres nærkontakt med kunst
i det hele taget kan påvirke deres tilværelse.
Forskerteamet har netop færdigbehandlet det
omfattende datamateriale og i første omgang
udgivet en række resultater i en artikel i Billed-
pædagogisk Tidsskrift (nr. 3/Oktober 2009).
Undervisningen
Eleverne førte hele skoleåret logbog over deres
oplevelser. Den første dag på kunstmuseet
valgte de hver især et værk i samlingen, som
skulle være ‘deres’ gennem året og danne
udgangspunkt for forskerteamets tre samtaler
med børnene. Nogle foretog nye valg undervejs.
Vi havde forskellige billeddialoger og udvalgte
musikstykker til værkerne og fik på den måde
fortsat nye oplevelser med de samme værker.
Samarbejde med udøvende musikere
TRANZART er en metode, hvor man bruger en
kunstart til at reflektere en anden kunstart. Gen-
nem denne metode, som er udviklet af Esbjerg
Kunstmuseum og VMK i fællesskab, fik børnene
bl.a. stillet et orkester til rådighed foran udvalgte
malerier i museets udstillinger. Musikerne stod
til rådighed som den enkelte elevs forlængede
følelses- og fortolkningsregister. Gennem dem
overførte eleverne deres oplevelser med udvalg-
te billeder til musik. Børnene udvalgte både
værkdetaljer og instrumenter og kommenterede
musikernes fremførelse kritisk og justerede dem.
Til sidst dirigerede børnene musikstykket ud fra
værket ved at pege på alle de forskellige ele-
menter, som var blevet sat i spil. Eleverne brugte
lang tid foran værkerne, der først blev brudt ned
i enkeltdele, for derefter at blive samlet igen i
kraft af musikken. En meget avanceret musik,
der lå helt udenfor, hvad børnene kendte og
almindeligvis lyttede til. Alligevel var de åbne,
dybt engagerede og kritiske.
Projekt 4.a - mellem musik og
billedkunst
Af Birgitte Ørum
Det sjoveste i dag var at spille det sidste billede,
for jeg kan godt lide musik med gang i. Ikke
sådan noget kirkemusik. Jeg var helt målløs, da
klaveret spillede den glade musik, fordi det lød
bare så godt, og jeg fik også en underlig følelse
indeni. Det har været så megasjovt og inspire-
rende.
(Martin 4.a)
TRANZART blev i projekt 4.a - mellem musik
og billedkunst udfoldet til også at rumme andre
kunstformer. I samarbejde med rapperne Jøden
og Jonny Hefty skrev klassen i grupper rap til
udvalgte billeder. De fandt ord og sætninger, der
kunne stemme overens med deres oplevelser og
fortolkninger af værkerne, satte dem på rim og
fik hjælp til rytme, vers og fremførelse af de pro-
fessionelle rappere. På konservatoriet er klassens
rap blevet indspillet, og de indgår nu i museets
generelle formidlingsmateriale.
Det bedste var rap. Det var bare så sjovt og
spændende, det var ikke spor kedeligt! De rap-
pere der var her, var jo også professionelle. Det
ville jeg gerne gøre en gang til. Jeg fik sådan en
god følelse i maven og alle fik lavet en god rap.
Det var bare så godt, det er næsten ikke til at
beskrive.
(Mads 4.a)
Undervejs i forløbet eksperimenterede klassen
med farver, skrev digte og fortællinger og arbej-
dede eksempelvis med billedsproglige portræt-
ter, lydportrætter, abstrakte selvportrætter og
anderledes portrætter i museets samling.
Afslutning og resultater
Forløbet blev afsluttet med en aften for familie
og venner, hvor klassen udstillede digte, tekster,
billeder og logbøger og optrådte med rap, sang
et kunstværk og fortalte, hvad de havde oplevet
som det bedste i forløbet.
Jeg har prøvet at beskrive billeder med følelser!
Jeg har set nogen ting på en helt anderledes
måde.
Jeg er blevet mere modig!
Jeg er blevet overrasket over, at jeg er mindre
genert og mere fri nu.
Jeg tør sige min mening mere nu.
Jeg har lært at fortælle andre, hvad jeg mener.
Jeg har lært, at man ikke skal være bange for at
lave fejl.
(Charlotte, Frederikke, Anna, Nicklas og
Mathilde 4.a)
Klassens dansklærer, Birgit, konkluderer
følgende
Børnenes ordforråd er i almindelighed blevet
større, deres fornemmelse for ord og ords mu-
ligheder og betydninger er øget, de anvender
mere abstrakte ord og finder nye måder at bruge
dem på. Der er opstået en leg med ord og en lyst
til at skrive. Gennem de tværæstetiske øvelser
har børnene fået flere perspektiver på tingene,
der kan blive anvendelige i projektarbejde senere
i skoleforløbet – den type perspektiveringer, der
hæver karakteren til eksamen.
Perspektiver
Det er museets klare overbevisning, at møderne
med de professionelle kunstnere, oplevelser med
nye kunstformer og tværæstetiske øvelser, helt
nye måder at associere på og strukturelt ander-
ledes læringsformer, har befordret et nysger-
rigt engagement hos eleverne. På museet og
konservatoriet har det ikke været intentionen at
skabe undervisning baseret på facit eller enty-
dige svar - men på gode svar, nuancerede svar
og mange svarmuligheder. På oplevelser der
sætter sig, og ikke bare bliver noget tillært, men
indoptaget også gennem sanserne. Børnene har
fået nye perspektiver på læring gennem nye og
anderledes måder at se tingene på, eksempelvis
via følelserne. Det er vores antagelse, at dette er
grundlæggende for en åben og ligefrem tilegnel
se af viden og af verden i det hele taget.
Fra fjerdeklassen rekrutterede museet en række
særligt interesserede elever, der nu fungerer
som museets junior guides. Dette nyskabende
rundviserkorps introducerer på en personlig og
engageret måde værker for museets gæster og
har også udviklet en audioguide.
Bl.a. på denne måde bidrog projekt 4.a mellem
musik og billedkunst til museets fortsatte ud-
vikling af nye måder at formidle på. Samtidig
giver erfaringerne ideer til nye metoder og tiltag,
der kan styrke samarbejdet mellem skolen og
museet.www.eskum.dk
13. 24 25
Fredericia er en fæstning, og den 6. juli hvert år
fejrer byen danskernes glorværdige udfald mod
de tyske belejrere i 1849.
Den historie skal børnene naturligvis kende.
Problemet er bare, at årsagerne til treårskrigen er
vanskelige at forstå – selv for voksne. Nationalis-
me, hertugdømmer, storpolitik og besynderlige
dokumenter fra Ruder Konges tid giver ikke
meget mening, når man kun er et barn.
Derfor benytter vi æstetiske læreprocesser i
museets formidling af den historie, således at
følelser og fornuft, krop og intellekt udgør ind-
byrdes forbundne dele. Rollespil er et af under-
visningsmidlerne, hvor eleverne på egen krop
og med alle sanser oplever og afprøver det, som
de har fået fortalt om og arbejdet med i skolen.
Oplever lavstatus og social uretfærdighed, hvor
dialog og medbestemmelse er afløst af hierarkisk
kæft, trit og retning. Rollespillet giver eleverne
en mulighed for at spejle deres egen hverdag
i historien og perspektivere den. På den måde
forsøger vi at udvikle elevernes historiske be-
vidsthed.
Rollespillet ”Soldat på Volden, 1849”
Vi er i fæstningen Fredericia sommeren 1849.
Byen bliver bombarderet af de tyske belejrere,
og civilbefolkningen er flygtet til Fyn. Enkelte
kvinder er dog blevet i byen for at sørge for mad
til de tapre landsoldater. Nu venter 20.000 sol-
dater på angreb af eller et udfald fra fæstningen.
En flok rekrutter ankommer til fæstningen (ved
museet), og så er rollespillet i gang.
De fleste er bondekarle, for overklassens søn-
ner egner sig naturligvis ikke til den slags, har
magthaverne bestemt. Rekrutterne modtages af
officerer. Tonen er rå, nedladende og ubehagelig!
Sproget gammeldags og mange udtryk ufor-
ståelige.
Efter navneopråb får rekrutterne uniform,
tornyster, gevær og øvrigt udstyr. Eksercits og
edsaflæggelse inden soldaterne går i gang med
at hugge palisadepæle, flette skansekurve med
videre. Det er hårdt, træls og trivielt at være
soldat. Lyspunkterne er maden, kammeratskabet
og måske et brev hjemmefra.
Brave kvinder fra by og land er også taget til
fæstningen for at yde deres bidrag til Fædrelan-
dets forsvar. De følger med marketendersken
og får kjole, forklæde og kyse på, inden de går i
gang med at tilberede formiddagskaffe og gule
ærter til frokost.
Undervejs i spillet har vi episoder med sårede
soldater, angreb, general Bülows inspektion af
tropperne, fægtetræning og meget andet.
Vi slutter ved middagstid, træder af i civil og
siger pænt tak for i dag til hinanden.
Soldat på volden - 1849
“Hvordan i hede hule helvede er det, De står mand? Ret Dem op, når
De bliver talt til af en officer!”
Af Martin Lyager, ByMuseet, Fredericia
Målgruppe
5.-7. klasse i Fredericias skoler. Undervisningen
er gratis for kommunens skoler. Udenbys skoler
betaler efter aftale.
Fagområder og læseplaner
Når vi skal begrunde vores rollespil, anvender
vi fagenes læseplaner - fx i historie, dansk og
tværfagligt forløb. Vigtigt er det, at eleverne i
historie skal ”.. deltage i værkstedsaktivteter” og
”.. rekonstruere og dramatisere”. Læseplanen for
dansk anfører om Teater og Drama: ”Gennem
praktisk arbejde og oplevelser med forskellige former
for improvisationer, rollespil og teaterforestillinger
udvikler eleverne færdigheder i at forstå og udtrykke
sig gennem den dramatiske udtryksform. Det specielle
ved den dramatiske fiktion er at spille en rolle - dette
at være en anden end sig selv, en figur inden for den
særlige virkelighed, hvis rammer er et fiktivt rum og
et fiktivt forløb.”
Forarbejde på skolen
Vi forudsætter, at klassen har arbejdet med
Treårskrigen, inden de skal forberede og spille
rollespil. Undervisningen skal give eleverne:
· viden om Treårskrigen 1848-50 og krigen 1864.
Baggrund, forløb og resultat(er).
· viden om og forståelse for begreberne nation-
alisme, ”ånden fra 48”, borgerkrig og fjende-
billeder.
·indsigt i det klassedelte samfund omkring 1850;
enevælden og overgangen til demokratiet med
grundloven 1849.
· værnepligt for bondestanden og brugen af bør-
nesoldater.
· mulighed for at trække paralleller til og per-
spektivere datidens konflikt til nutidige natio-
nale, etniske og sociale konflikter.
Klassen kan arbejde med fag- og skønlitteratur,
se billeder, læse breve og/eller arbejde med mu-
seets 3 it-historier om Fredericia under
Treårskrigen.
(www.fredericiaindvandring.e-museum.dk)
Dramakonsulenten og vores garder underviser
på skolen
To af museets ansatte underviser på skolen i 2
x 2 timer. Dramakonsulenten hjælper eleverne
med at forstå, hvad rollespil går ud på. Han
giver eleverne mod på at træde ud af deres vante
roller og afprøve nye.
Dramakonsulenten hjælper også eleverne med at
forstå og forholde sig til:
· den menige soldats sociale baggrund (bonde
eller håndværker)
· den menige soldats hverdag med eksercits,
march, forplejning, udstyr, indkvartering.
·den militære hakkeorden, disciplin og straf,
tone og tiltaleform
·det kønsopdelte samfund og -arbejde
·de sociale skel.
Hver elev får en rolle, som eleven skal lære at
kende og forholde sig til:
·Hvem er jeg? Navn, alder, bopæl, familie, børn,
civil profession. Det står på elevens rollekort.
·Hvad er min sociale placering/status.
·Hvorfor er jeg her i fæstningen, og hvad for-
ventes og kræves der af mig.
·Hvad frygter jeg; håber og beder til?
Endelig lærer museets garder soldaterne march
og simpel eksercits, således at de ikke bringer
skam over kompagniet, hvis generalen skulle
finde på at inspicere tropperne!
Ressourcer
Rollespillet er et udstyrsstykke, men en frivillig
har syet alt tøjet, en anden tornystrene og tek-
nisk skole har lavet geværer til os. To banker
har givet os penge, og vi har mødt stor velvilje,
når vi har tigget om udstyr. Militæret har blandt
andet givet os kongeligt porcelæn, så rekrutterne
ikke skal spise af bliktallerkener.
Endelig har kollegerne i de historiske værksteder
givet os mange gode råd
(www.historiskevaerksteder.dk).
Det kræver også mange medarbejderressourcer,
så foreløbig spiller vi kun fire gange op til som-
merferien og fire gange efter.
Vores erfaringer
Klasserne er begejstrede for at spille rollespillet
”Soldat 1849”. De synes også, at det er hårdt.
Både fysisk og psykisk. Det er varmt at marchere
og arbejde iført en tung, ulden uniform. Det er
svært at lave mad over et rygende bål. Det er
krævende at skulle spille en voksenrolle og være
smeden Frederik Hammer fra Tølløse i stedet
for at være Akmed fra Fredericia. Grænseover-
skridende at være den fornemme, sarte frøken
Sophie Honoré i stedet for at være en almindelig
skolepige i 2009.
Rollespillet stiller så store krav til børnenes
omstillings- og indlevelsesevne, at det ikke kan
gennemføres som en ”event”.
Halvstore drenge finder sig ikke i at blive brølet
ind i hovedet af en gammel idiot, hvis ikke de
forstår, at nu spiller vi et spil - og jeg som muse-
umsformidler spiller med og har en vigtig rolle.
www.fredericiahistorie.dk
14. 26 27
På Vejen Kunstmuseum står en af landets
største julekalendere med 24 store kasser, der
den 1. december er de aflukkede montrer, som
gradvist åbnes i dagene op til juleaften. Juleka-
lenderudstillingerne står først fuldt færdige fra
anden juledag. Det er skiftende kunstnere eller
kunstnergrupper, der tilrettelægger kalenderen.
Dagligt åbnes kalenderkassen af en ny klasse,
der i tæt opløb med andre klasser har meldt
sig til at åbne. For at tilgodese det store antal
tilmeldte klasser, må kalenderkassen ofte åbnes
flere gange i løbet af en dag. 800 elever kommer
i december måned. Ud over de 24 kalenderkas-
sers indhold består særudstillingen af en række
værker i udstillingslokalet. Disse er tilgængelige
gennem hele udstillingsperioden. Holdbesøget
samles om dagens værk, hvert hold får et særligt
forhold til ét udvalgt værk i udstillingen, men
allerede den 1. december vil der altså være andre
af kunstnerens værker, som man kan bruge til
perspektivering af det værk, som har været gemt
bag dagens låge.
Hvad skal vi med kunst?
I 2003 blev der vist et udvalg af keramiske
skulpturer udført af elever på Kunstakademiet
i København på keramikværkstedet hos lektor
Karen Harbo. Ved en af kasserne opstod en
hidsig diskussion om kunst. Skulpturen var et
stavær af små porcelænspinde. En elev spurgte,
hvad sådan en kostede. Efter overvejelser om
arbejdsgange, arbejdstid m.m. blev resultatet,
at den nok kostede ret mange tusinde kroner.
Jamen, var det overhovedet kunst, og hvem
kunne, skulle, ville betale så meget for den? Fra
at høre børnene gentage de voksnes affærdigelse
nåede de frem til en nuanceret diskussion om, at
man jo også køber en gradvist opbygget know-
how og den enkelte kunstners suveræne ideer,
et koncept - som de blankt måtte erkende, at de
aldrig selv ville være kommet på. Der opstod en
respekt og et stort åbent perspektiv ind i kun-
stens verden. Her var ingen rigtige eller forkerte
svar og løsninger!
Som ringe i vandet
Herligt er det, når pubertetsprægede 6., 7. eller 8.
klasses elever efterfølgende ikke er til at drive ud
af museet igen pga. deres store nysgerrighed -
eller når to “loppede” 2. klasser sidder bomstille,
så de alle 45 kan være med på besøg i julekalen-
deren, fordi det ene hold havde glemt at aftale
tid!
På efterfølgende ferier og fridage er det en
oplevelse at se selv de mindste børn vise rundt
for familie og venner. På helt deres egen måde
genfortæller de udvalg af de beretninger, de har
hørt i undervisningen!
Samtaler fra undervisningen
Et barn vælges ud til at låse dagens låge op.
Som hovedperson får vedkommende til opgave
at kigge ind, tænde lyset, og fortælle resten af
klassen, hvad kassen gemmer, og dernæst vise
den frem. Lejlighedsvis kan værket tages ud af
kassen, og en sjælden gang kan det gå rundt
mellem børnene. Det er jo rart at fornemme, hvor
meget støbejern eller bronze vejer og mærke
stofligheden.
Samtalen, der udspinder sig under besøget, er
på ingen måde programmeret. Oplagt er det at
få en snak om, hvad værket ligner. Hvad det er
lavet af, viser sig at have ganske særlig inter-
esse. Børnene vil gerne høre om materialer, og
bliver hurtigt fortrolige med gips og bronze, selv
om det kan være vanskeligt at anskueliggøre
støbeprocessen! Det er tydeligt, at børn i dag
ikke har meget berøring med materialer og det
gode håndværk. Når vi når frem til ler, er det
heldigvis et materiale, alle har et forhold til.
Kalendermødet
Af Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum
De lyser op, når der refereres til juledekorationer
og det bløde, fedtede, føjelige ler.
De værker, der vælges ud til julekalenderen, er
ikke nødvendigvis ting, som kunstneren ellers
ville sende frem til udstilling. Mange af kunst-
nerne er interesserede i formidlingsaspektet
og vælger til kasserne værker, der fortæller om
inspirationskilder og forarbejde.
I 2001 var der i en af de længste kasser anbragt
fire portrætter, som Sigrid Lütken over årene
havde udført. Det ene var i gips, det andet i
ubrændt, patineret ler, det tredje i bronze og det
fjerde i bemalet, brændt ler. Her blev det til en
snak om de mange materialer og især om farvens
muligheder. I en anden kasse stod skitsen til
“Mand med fugl”, der i sin endelige form stod i
udstillingslokalet. Figuren var kantet, og virkede
som om den var skåret. En dreng bemærkede:
”Den ligner én Emil fra Lønneberg har lavet”.
Da børnene havde fået øje på den færdige figur,
var det spændende at flytte hen med skitsen og
se dem sammen. Hurtigt fik de øje på fuglen,
der havde fået hoved, næb og halefjer. De kunne
se, hvordan der nu blev gjort rede for mandens
øjne, næse, mund, hver enkelt finger og tå. Det
blev tydeligt, hvordan Sigrid Lütken havde gjort
brug af glasurens farvemuligheder i skildringen
af detaljerne.
Samme forundring opstod i 2006 ved mødet
med Susanne Whittinghams eventyrlige flet-
terier i det ellers forhadte plastikpakkebånd. I
kalenderkasserne havde hun samlet nogle af
de mange smukke asiatiske flettede kurve og
beholdere, der har inspireret hende til at arbejde
videre fra flet i to til tre retninger. Her kunne
man se, hvordan hun afkoder nye former og selv
fører teknikkerne over i sit plastikmateriale, der
med avancerede foldeteknikker bliver ophøjet til
udsøgte resultater.
Efterskrift
Det er umuligt med sikkerhed at fastslå, hvilken
betydning kulturelle oplevelser har for det en-
kelte barn. Men der er ingen tvivl om, at mødet
med og snakken om julekalenderudstillingens
meget forskelligartede kunstværker er med til at
åbne deres øjne for de enkelte kunstneres indi-
viduelle udtryk og samtidig giver dem nogle
værktøjer, der kan være dem til gavn, når de skal
se på andre kunstværker.
Typisk er det, at lærerne ofte bemærker, at det
ved besøg på museet pludselig er helt andre
elever, der gør sig gældende - her er brug for
nogle færdigheder, som eleverne sjældent bruger
i skolen.
Det kan også mærkes, at samtalen på museet lej-
lighedsvis kommer til at dreje sig om emner, som
man ikke så tit får lejlighed til at tale om i sko-
len, såsom døden. Den blev nærværende i John
Olsens udstilling, hvor der var en del udtørrede
pindsvin og særligt katte, der gjorde indtryk på
børnene – ud over de udstoppede fugle, flotte
fjer og fx tukannæbet eller en mammuttand.
Det er sin sag at styre de mange meldinger, der
pludselig kommer, om mors gravmæle, den-
gang bedstemor blev begravet etc. Men det er
tydeligt, at børnene gerne vil tale om det. Følger
man deres associationsrækker, kan det fx være
spændende at se, hvad der kunne komme ud af
samtalen om et keramisk relief af en død måge.
Det viser sig, at kun de færreste ved, at øjnene
hovedsageligt består af vand. Kraniets sammen-
hæng med vores levende ansigt vakte undren
- tænk, at næsen blot var brusk og blev til et hul!
Hvad eleverne havde gjort sig af tanker om deres
egen begravelse, var ikke småting. Som 8-9 årige
var de allerede klart besluttede på, at de da helst
ville brændes og puttes i en urne - de skulle i
hvert fald ikke ned til ormene!
Ja, der kan komme meget
ud af en samtale på mu-
seet, samtidig med at man
møder kunstens verden.
www.vejenkunstmuseum.dk
15. 28 29
Formål
· At give eleverne indsigt i, hvad arkæologi er og
den arkæologiske arbejdsmetode
· At opleve en arkæologisk arbejdsplads i virke-
ligheden med rigtige arkæologer!
· At deltage i en udgravning, hvor deres arbejde
betyder noget og indgår i arkæologernes arbej-
de.
Hvornår
Onsdage og torsdage 16/9 - 8/10-2009 kl. 9-12.
Målgruppe
4.-6. klasse (der deltog 240 elever fra 3.-6. klasse
samt en lille gruppe på 15-22 fra STU Haderslev).
Indhold
Potteskår, romersk jernalder, rendegraver, sold
og nivellering. Arkæologi er fyldt med gam-
melt ”ragelse”, masser af historier og eventyr.
Arkæologerne graver i jorden. Her finder de
spor i jorden efter fortiden. Det kan være af-
faldshuller, der er fyldt med trækul, potteskår,
knoglesplinter, træstykker og måske en jern-
stump. Affald efter jernalderfamiliens måltid og
dagligliv for 2000 år siden.
En dag som arkæolog begyndte ude på udgrav-
ningen. Eleverne fik en kort introduktion til,
hvad arkæologi er, hvorfor graver arkæologerne,
hvordan ved de, at der er noget, og hvad gør jeg,
hvis jeg finder noget (lovgivning, topografi (at se
et landskab) og danefæ). De hørte lidt om, hvilke
redskaber arkæologen bruger - fra gravemaskine
til pensel.
Herefter blev gruppen delt i to. Det ene hold
gik til udgravningen. Det andet hold gik med
arkæologen ned over markerne og fik historien
om, hvad man her havde fundet. Der blev gjort
holdt forskellige steder, og hvert sted blev der
vist ting. Man fik lov at se genstande, der var
fundet på stedet og ikke mindst blev historien
fortalt. Der blev fortalt om middelaldergårde,
vist stolpehuller og jernaldersmedjer, og man fik
lov at se og røre det slagge, der var tilbage. Der
blev vist perler fra en offermose og et kranie af
en ko fra en brønd. Turen sluttede ved udgrav-
ningen, hvor resten af gruppen gravede. Her byt-
tede man.
I udgravningsgruppen fik eleverne lov til enten
at grave i en affaldsgrube fra jernalderen eller
var med til at solde jord for fund. Begge steder
var der mulighed for at finde noget og begge
steder var der arkæologer tilstede, så man kunne
spørge og snakke. Desuden var det eleverne,
der fandt en del af udgravningen, og som sådan
deltog de i arbejdet.
Det mest fantastiske
At se elevernes begejstring over et lille potteskår,
som de selv havde fundet. Det kunne tydeligt
mærkes, høres og ses, at de havde fået en ind-
sigt i, hvad arkæologi er, og hvor omfattende
arbejdet er, før resultaterne kan ses på museet i
udstillingen.
Andre tiltag og ideer
Vil man udbygge undervisningsforløbet om
arkæologi, kunne det gøres på flere måder:
1) Museet bag kulisserne. En dag på museet,
hvor man ser og oplever, hvordan tingene be-
handles, når de er kommet op af jorden (vask-
ning, nummerering, registrering og arkive-
ring. Eleverne ser konserveringen, hvor skårene
nummereres og pakkes. De prøver selv at
nummerere. De ser, hvordan tingen arkiveres
digitalt og søger selv oplysninger på Internet-
Arkæolog for en dag
Af Merete Essenbæk - Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev
tet om, hvad der er fundet der, hvor de bor. De
ser magasinerne og søger oplysninger i mu-
seets arkiv om genstandene. Før, under og efter
forløbet rundt på museet introduceres eleverne
til forskellige arkæologiske begreber og termer:
kronologi, typologi og dateringer.
2) Oldtidsdetektiverne. Et par timer på museet,
hvor der arbejdes med begreberne typologi, kro-
nologi og det at udforske og slutte sig til hæn-
delser. Eleverne får i små grupper udleveret en
plastikpose med en bunke affald, der i følge in-
struktøren er samlet op på rastepladsen, i villaen
og på stranden. De skal nu ud fra spørgsmål, der
kan lede dem på vej, deres egen fantasi og især
genstandene finde ud af, hvad der er sket: hvem,
hvor, hvad, hvor mange osv. Bagefter taler man
om det og får løsningen. Når det er gjort, får alle
udleveret en kasse med arkæologisk affald, og så
bliver det straks sværere!
Se mere på:
www.museum-sonderjylland.dk
under Arkæologi Haderslev og undervisning
bl.a. i “mikrolitten”.
Erhvervspraktik på museet
Mit navn er Kevin Christensen. Jeg er 16 år gammel og jeg kommer fra Haderslev EUCs
10ende klasse, ungdomsklassen. Jeg har været en uge i praktik som arkæolog ved
Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev.
Igennem hele uge 47, 2009 har jeg været i praktik på museet, og vi har fundet nogle
spændende ting efter min mening. Vi har fundet både keramik, gravsteder og en masse
stolper som tegn på huse.
Jeg brugte de første dage hos Hemming (arkæologistuderende). På en udgravning i Søn-
derborg fandt jeg en god grube med keramik. Onsdag var jeg hos Pernille (arkæolog) i
Kliplev. Der var vi i gang med at udgrave et hus. På udgravningen er der også fundet ovne,
som var blevet brugt til at udvinde jern. Torsdag var jeg desværre så uheldig at ligge syg,
ellers skulle jeg have været ude hos Pernille igen og ”snitte” en masse stolpehuller, og
forhåbentlig finde en masse historie om netop det område. Fredag var jeg inde på museet
og fik en rundvisning i selve udstillingen og så, hvordan de vaskede keramik og gemte det
på deres lager.
Det har været en rigtig fed praktik-uge med masser af ny viden og nye udfordringer. Man
kommer til at møde en masse skønne mennesker, der ved meget om det, de arbejder med.
De gør, hvad de kan, for at en praktikant får en god oplevelse.
Hvis jeg kunne, var jeg gerne blevet i mere end 1 uge, for selvom ugen har været med
dårligt vejr og lidt solskin, har jeg haft en rigtig god tid!
Mange tak til folkene på Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev
fra Kevin Christensen
16. 30 31
Odense Bys Museer består af i alt syv museer,
hvoraf to netop relaterer sig til Danmarks natio-
nalkomponist par excellence, Carl Nielsen. Det
ene er Carl Nielsens Barndomshjem, som ligger i
Nr. Lyndelse/Faaborg-Midtfyn Kommune. Her
fortælles - i autentiske rammer - historien om
den unge Carl - bl.a. hans familieforhold, opvæk-
sten på landet og det musikliv, der udspillede
sig i hjemmet, hvor faderen var en eftertragtet
spillemand. Det andet, der slet og ret hedder
Carl Nielsen Museet, er beliggende i Odense
Koncerthus, og på trods af navnet er det i lige
så høj grad et museum for Carl Nielsens hu
stru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen,
som det er for komponisten. Udstillingen her
fortæller historien om to særdeles selvstændige
kunstneres liv og virke; to kunstnere, der både
sammen og hver for sig satte afgørende præg på
det danske kulturliv ved overgangen til moder-
nismen.
Et konkret samarbejde med Skolen i Nr. Lyn-
delse - Carl Nielsen Skolen
Et af Carl Nielsen museernes satsningsområder
er børn og unge. Det er museets ønske, at børn
og unge skal have lejlighed til dels at lade sig
fascinere af de spændende historier, der knytter
sig til museets område, dels skal de selv have
mulighed for at prøve kræfter med de kreative
fag som kunst og musik. En oplagt samarbejds
partner i det regi er Carl Nielsen Skolen. Ikke
nok med at skolen bærer komponistens navn,
den er også beliggende i Nr. Lyndelse, lige midt
i komponistens barndomsland. Det er et stort
ønske fra skoleledelsens side, at skolens elever
netop i løbet af deres skoletid skal opnå et solidt
kendskab til Carl Nielsen. På den baggrund
indledte Carl Nielsen Skolen og Odense Bys
Museer i foråret 2009 et samarbejde omkring
formidling af viden om Carl Nielsen, og skolen
har fået tildelt status af en slags fadderskole for
de to museer.
Samarbejdet er til gensidig glæde for begge
institutioner: Skolen kan bruge museets faglige
ekspertise i undervisningsforløb, mens museet
når ud til børn og unge i lokalområdet, en mål-
gruppe, som tidligere har været svær at nå.
Fødselsdagshyldest
Den overordnede vision for samarbejdet er, at
alle klassetrin hvert år på Carl Nielsens fødsels-
dag, 9. juni, skal arbejde med et Carl Nielsen-
relateret emne eller besøge relevante steder som
fx de to museer, men også andre steder i lokal
området, som har direkte tilknytning til kompo
nisten. Skolen har simpelthen udnævnt denne
dag til Carl Nielsen dag.
Der tilbydes både fællesaktiviteter og aktiviteter
til de enkelte klassetrin. Fælles aktiviteterne er fx
fællessang og musikalske oplevelse med stude-
rende fra Det Fynske Musikkonservatorium.
Af klasseaktiviteter kan fx nævnes besøg ved
Carl Nielsens Barndomshjem med fortællinger
og børnesange. De yngste udstiller tegninger i
skolens aula. Der arbejdes med gamle lege og det
at være barn i sidste del af 1800-tallet.
Arven efter Carl Nielsen løftes bedst
i fællesskab
Af museumsinspektør Ida-Marie Vorre, Odense Bys Museer
viceskoleinspektør Irene Larsen, Carl Nielsen Skolen
Besøg og aktiviteter på Carl Nielsen Museet er
en del af det faglige tilbud. De lidt ældre børn
tager på cykeltur ”I Carl Nielsens fodspor”
med udgangspunkt i de steder, som nævnes i
erindringsbogen Min fynske Barndom, filmati-
seringen deraf bruges også og nogle klassetrin
arbejder med musiklærerforeningens undervis
ningsmateriale.
Overbygningsklasserne arbejder mere analytisk
med erindringer og litteratur. Ægteskabet med
billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen bely-
ses, og der arbejdes med hendes kunst.
Hvad er ideen?
Det er tanken, at eleverne ved at arbejde med
oplæg udefra, biografi, musik og billeder får øget
deres kendskab til Carl Nielsen og hans samtid,
den lille Carls barndom og opvækst på landet i
et spillemandsmiljø og senere udvikling til en in-
ternationalt anerkendt komponist. De får indblik
i hans varierede værk, der spænder fra folkelige
sange over kammermusikken til stort anlagte
symfoniske værker og møder udøverne deraf,
det være sig både de studerende ved Det Fyn-
ske Musikkonservatorium og de professionelle
musikere i Odense Symfoniorkester.
Endelig får de kendskab til, hvad et museum er,
og hvordan der her arbejdes.
Et spændende samarbejde har taget afsæt – vi ser
frem til at videreudvikle konceptet.
Copyright:OdenseBysMuseer/CarlNielsenMuseet
www.museum.odense.dk
www.carlnielsenskolen.skoleintra.dk
www.carlnielsen.dk
www.vejmus.dk
Copyright:OdenseBysMuseer/CarlNielsenMuseet
17. 32 33
Hvert andet år tager vi 5.-6. klasse med til
Cathrinesminde til ”En dag i leret”. Det er en
dag børnene ser frem til, og det er en dag, de
husker. De får brugt deres krop, deres sanser og
har fingrene direkte nede i historien.
Vi bruger altid nogle timer på at forberede
dagen. I år brugte vi en hel emnedag og et par
timer mere på skolen. Vi havde lånt et par emne-
kasser på Sønderborg Slot med diverse redska-
ber og materialer, der har med teglfremstilling at
gøre. Tingene blev vist frem, og der blev gættet
og fortalt om, hvad det var.
Vi så ”Teglværksfilmen”, som viser arbejdsgan-
gen på et fynsk teglværk i 1930-erne.
I forbindelsen med denne film og en bid af fil-
men om Cathrinesminde Teglværk udfyldte
eleverne en tipskupon med spørgsmål vedrø
rende teglproduktionen og teglværker.
Herefter blev de inddelt i 2-3 mandsgrupper, der
skulle specialisere sig i forskellige processer, fx
brænding i ringovn.
Der blev læst i det glimrende materiale, der var
blevet sendt ud i forbindelse med vores besøg.
Alle grupper fremlagde for hinanden.
Nu var de forberedt på de processer, de skulle
deltage i på teglværket.
Eleverne kom med ønsker til, hvilke værksteder
de gerne ville på, og jeg fordelte dem på opga-
verne.
Da vi kom hjem, tog vi en snak om, hvordan
dagen var gået, og hvordan arbejdet var.
En dag i leret
Af lærer Elin Værge, Midtals Friskole
Onsdag den 30/9 stod der på skemaet ’’En dag i
leret’’. Min klasse og jeg skulle besøge Cathrines-
minde Teglværk, hvor vi skulle lære, hvordan
man lavede tegl i gamle dage. Det skulle vi gøre
ved at arbejde, som de gjorde dengang. Vi havde
hjemmefra hver valgt 2 ting, vi kunne tænke os
at arbejde med.
Da vi kom derhen,
skulle vi gå ind i et
lille rødt hus, hvor
vores ”guide” fortalte
os nogle ting. Inde i
det lille røde hus var
der 2 lange borde med
en masse forskellige
slags tegl og mursten
på, spredt ud over det
hele. Vi skulle så finde
3 stykker, der passede
sammen.
Nogle af murstenene
hed munkesten og
var de første mursten,
man brugte. De var
store, tykke og tunge.
Det var munkene,
der i sin tid havde
brugt dem til at bygge
klostre med. Så skulle
vi deles ud på de
forskellige opgaver.
Nogle skulle grave ler,
andre skulle ælte det.
Der var også nogen,
der skulle køre kul
og sten. Nogen skulle
stable de mursten, der
var blevet brændt - og
skrabe dem af, så de ikke var ujævne.
Jeg skulle forme mursten. Man skulle tage et
bræt og så lægge en form ovenpå. Så tog man
en ordentlig klat ler og klaskede ned i formen.
Derefter tog man en klat til og klaskede ned i for-
men, og sådan blev man ved, til formen var fuld.
Til sidst tog man et bræt og skrabede hen over
formen, så murstenen blev helt glat. Så løftede
man formen op, så man havde en våd mursten
på et bræt. Brættet tog man over på en trillebør,
som kunne køre dem til tørring. Målet var, at vi
skulle nå at lave 100 mursten, og vi nåede at lave
128. Det var jo godt arbejde!
Så skulle vi spise. Vi fik saftsuppe til forret,
ligesom man ofte gjorde i gamle dage. Der var
svesker i, og det var der ikke så mange, der
kunne lide. Men vores guide fortalte, at i gamle
dage ville man være meget glad for at få en
sveske, og man skulle sørge for at spise en masse
af forretten, for man havde ikke råd til, at alle
kunne spise sig mætte i
hovedretten, som oftest
ville være dyrere end
forretten. Til hovedret fik
vi skrædderduels med
rødbeder og kartofler.
Skrædderduels er en
slags sovs med bacon og
lidt grøntsager.
Da vi havde spist, skulle
vi så til at arbejde igen.
Denne gang skulle vi
arbejde med noget andet
end første gang. Der var
nogle, der skulle vaske
kedeldragter med et
vaskebræt, og det så ret
hårdt ud. De skulle hele
tiden løfte kedeldragten,
som var fyldt med vand
- op og vride den, ned og
op og ned og op… Jeg
skulle egentlig grave ler,
og det så rigtig hårdt ud.
Desværre prøvede jeg det
aldrig, fordi guiden plud-
selig sagde, at vi skulle
hjælpe ham med noget
meget vigtigt. Det vigtige
var, at vi skulle stable
og pakke de mursten,
der var blevet lavet af andre børn for lang tid
siden. De skulle pakkes ned for vinteren, for
ellers ville de gå i stykker, når det blev frostvejr.
Så var klokken desværre ved at blive mange, og
vi skulle pakke sammen. Vi blev hentet af vores
forældre.
Det var en rigtig sjov dag, og jeg ville rigtig
gerne derned igen en dag. Dog er jeg ret sikker
på, at det ville være utrolig kedeligt at arbejde
med dét hele sit liv.
Klassetur til Cathrinesminde Teglværk
Af Agnes Kjær Nielsen, 6. klasse
www.midtalsfriskole.dk
18. 34 35
I Kunsthallen Brandts blev der fra den 13.06 –
06.09.2009 vist en stor maleriudstilling med den
internationalt anerkendte norske kunstner Olav
Christopher Jenssen (f. 1954). Omkring 40 store
malerier samt et udvalg af skulpturer viste en
kunstner, der til stadighed undersøger og udfor-
drer kunsten.
Brandts Formidlingscenter rummer et billed-,
foto- og medieværksted og varetager formidling
af aktuelle udstillinger i
huset, med særlig fokus
på samtidskunsten. Der
tilbydes undervisning
til alle aldersgrupper
indenfor et bredt kunst
og mediefelt.
Billedværkstedet på
Brandts tager udgangs-
punkt i Kunsthallens
udstillinger og arbejdet
foregår som en veksel-
virkning mellem teori
og praksis, hvilket tilgo-
deser de æstetiske lære-
processer. Kendeteg-
nende for de æstetiske
læreprocesser er, at det
man har sanset, følt el-
ler oplevet bliver givet
en form ved hjælp af
et æstetisk formsprog.
Undervejs i processen
er der tænkt, reflekteret,
eksperimenteret og
valgt til og fra. Besøget
i udstillingerne foregår
i dialog med eleverne,
hvilket inddrager
eleverne i undervisningen og sætter kunsten i
kontekst. Dialogen skærper samtidigt elevernes
refleksive kompetencer og evnen til at fortælle
samt lytte til hinanden. I det billedskabende
arbejde lægges der vægt på, at eleverne kommer
så nær kunstnerens arbejdsmetoder, teknikker
og værkintentioner/udstillingens koncept som
muligt, derved opnås der større indsigt og for-
ståelse hos eleven for kunstens særlige væsen og
udtryksform.
I forbindelse med Olav Christopher Jenssens
maleriudstilling tilbød billedværkstedet under-
visningsforløb, hvor man efter en dialogbaseret
omvisning med skitsearbejde i udstillingen selv
skulle arbejde eksperimenterende, undersøgende
og fortolkende i billedværkstedet for derved, at
tilegne sig forståelse for det abstrakte, formalisti-
ske og konkrete samtidsmaleri.
3. klasse på besøg
Kunstformidler Bir-
gitte Kjøller (under-
tegnede) fik i forbin-
delse med udstillin-
gen besøg af en 3.
klasse fra Otterup
Realskole på Fyn.
Forløbet startede i
billedværkstedet,
hvor eleverne fik
en kort introduk-
tion til huset samt
dagens indhold, og
der blev delt tegne-
plader, skitsepapir
og farver ud. Vi gik
i udstillingen, hvor
titlen ”Panorama”
blev foldet ud blandt
andet ved, at elever
ne skulle fortælle
hvilken betydningen
ordet havde for dem.
Allerede ved præsen-
tationen af de første
malerier af kunst-
neren, var eleverne
aktive medskabere af
dialogen og kom med input og impulser.
Eleverne oplevede bestemt naturens tilstede-
værelse i de abstrakte billeder!
Tog sine forældre med på
kunstudstilling
Af Birgitte Kjøller, Kunsthallen Brandts
Sammen med læreren havde
klassen kigget på naturalistisk
og abstrakt kunst og kom derved
nærmere en forståelse af det
abstrakte maleri
Forberedelse på skolen
Billedkunstlæreren, Else Marie Søndergaard,
havde i forvejen forberedt eleverne på
besøget og havde præsenteret dem for Mona
Brooks teori om billedes fem grundlæggende
elementer: punkter, cirkler, rette linjer, krumme
linjer og vinkler. I praksis havde eleverne arbe-
jdet med øvelser, der skærpede deres opmærk-
somhed på de fem elementer. Sammen med
læreren havde klassen kigget på naturalistisk og
abstrakt kunst bl.a. Miro og Kandinsky og var
derved kommet nærmere en forståelse af det
abstrakte maleri.
En dialogbaseret undervisning
Da værkerne i udstillingen både rummede et
ekspressivt, formalistisk og konkret udtryk, lod
jeg eleverne afprøve de forskellige formsprog
gennem arbejdet med farveskitser. Skitsen bærer
jo præg af hurtighed og umiddelbar iagttagelse,
hvorfor eleverne kun fik få minutter til den
enkelte farvetegning. Det handler jo netop om
at sanse og handle, at være i oplevelsen og ikke
tænke i resultatet. Gennem dialogen og skitse
arbejdet kom vi rundt om kunstneren og udstil
lingens værker, hvorefter vi gik i billedværk
stedet.
I billedværkstedet var store gulvstaffelier
og billedformater samt farver og forskellige
maleredskaber, spartler, knive, svampe og
pensler gjort klar. Besøget i udstillingen og de
gode faciliteter i værkstedet ”tændte” eleverne.
Ud fra en selvvalgt skitse fra udstillingsbesøget
afprøvede eleverne nu forskellige og eksperi-
menterende maleriske udtryk, anvendende
nogle af de samme teknikker som kunstneren.
Former blev skærpet op ved hjælp af malertape,
strukturer blev undersøgt ved hjælp af svampe,
spartler samt lignende redskaber og spændende
farver blev blandet ud fra grundfarverne gul, rød
og blå. Skitsen, dialogen samt elevens subjektive
oplevelse blev derved udgangspunktet for det
fortolkende billedarbejde. Undervejs i workshop-
pen måtte en dreng stoppe sit billedarbejde,
da han skulle på hospitalet til kontrol. Ellers
forløb workshoppen rigtig godt, og eleverne fik
lavet mange spændende og eksperimenterende
malerier, de senere fik tilsendt efter, at billederne
var blevet helt tørre.
Når kunstformidling gør en forskel
Fredag den 4. september 2009 blev der afholdt
Kulturnat i Odense by - også på Brandts.
I den anledning stod jeg nede i Brandts foyer
og ventede på besøgende, der skulle have en
omvisning og introduktion til Formidlingscen-
tret. Pludselig kom en dreng (ham der havde
været nødsaget til at stoppe sit arbejde i billed-
værkstedet grundet hospitalsbesøget) og hans
forældre ilende hen til mig. ”Hej Birgitte, hvor
hænger billederne henne?” spurgte han ivrigt.
Med mange undervisningsforløb i billedværkste-
det og dertil mange elever, måtte jeg spørge lidt
ind til, hvad det var for billederne, han mente.
Jeg spurgte ”Billederne som du selv har lavet?”
og drengen svarede ”Nej, billederne af ham den
norske kunstner” samtidig med, at han fortsatte
”Jeg skal jo vise dem til min mor og far!”. Over-
rasket, men naturligvis også meget glad for
drengens besøg og engagement fik jeg svaret,
at ”Malerierne hænger på 2. sal”, hvorefter han
hurtigt forsvandt med sine forældre. På tilba-
gevejen kom drengens forældre forbi mig og
sagde, at det vel nok havde været spændende, og
deres søn kunne virkelig fortælle dem en masse
om kunstneren.
Som kunstformidler er det jo en DRØM, når
undervisningen og besøget i udstillingen har
inspireret og motiveret eleven til at komme igen
på egen hånd.
Skitsen, dialogen samt ele-
vens subjektive oplevelse blev
udgangspunktet for det for-
tolkende billedarbejde
Jeg skal jo vise dem
til min mor og far
www.brandts.dk
19. 36 37
I godt 25 år har samtlige børnehaveklasser og
førsteklasser på Langeland fået undervisning
om julens mangfoldigheder på Langelands
Museum. Det vil sige, at alle børn i både kom-
munale og private skoler har været to gange på
museumsbesøg, hvor de har fået undervisning i
et vedkommende emne, hvor de selv har udført
aktiviteter. Et besøg varer 1½ time og består af
indlæring, aktivitet, sange og fremstilling af en
lille ting til at have med hjem med relation til
temaet.
Heldigvis sætter samtlige skoler midler af, så
eleverne kan blive transporteret til Rudkøbing til
arrangementet, så hvert år er det højst en enkelt
klasse, som ikke kommer på museet.
Hvert år er der et tema for museets juleudstil
ling, og eleverne får undervisning om det speci-
fikke tema. Her er en liste over nogle af tema
erne, men der har været mange flere:
· Juletræer og juletræspyntens ændringer gen-
nem 200 år
· En bid af grisens historie – Selvforsyning og
udnyttelsen af en gris
·Jul i skoven – dyr, planter, lyde og nisser i
skoven
· Nisser – hvilken rolle har nisser haft? Hvad
dækker nissesagn over? Julenissen
· Julens bagværk – hvorfor bage specielt til jul?
Hvad?
· Fedt og chokolade – godter og støbte figurer af
begge materialer
· Julens lys – mørke, lyskilder og energi
·Julemanden – skytshelgenen Sct. Niklas, jule-
manden og rensdyrene, julegaver
·Halm og jul – til tider et overskudsprodukt,
andre tider et materiale med stor anvendelse
·Julehjerter – godgørenhed, hjertet i folkelig
brug, julepynt
·Julekalendere – der tælles ned til jul, vejrvarsler
i bondesamfundet
· Julens planter – grøntsager og frugt i jule-
maden, julens blomster.
Klasserne får hver især sendt en direkte invita-
tion, og læren ringer ind og bestiller tid.
Et besøg forløber efter et fastlagt skema, og i nis-
seudstillingen forløb det således:
Juleudstillinger på Langeland
Af Helle Ravn, museumsinspektør, Øhavsmuseet, Langeland
Min. Aktivitet
5 Velkomst, børnene går rundt og iagttager, julesang
15 Snak om nisser ud fra udstillingen og fortælling af nissesagn.
Helårsnisser, gårdnisser, drillenisser, nissen flytter med, tøjet.
20 Lave æbleringe til tørring på tændt brændekomfur.
Bage pebernødder, som klassen får med hjem
15 Snak om nisser ud fra udstillingen og fortælling af nissesagn.
Skovnisser, skibsnisser, grød, øl.
10 Højtlæsning inde i nissehule af Valdemar Våben:
Nisserejsen med diasvisning af bogens illustrationer
15 Smørklatkastning med smørklatkastemaskine og kaneldryssemaskine fra DR Nissebanden.
Spise risengrød af fælles fad. Lege “Mus med pebernødder”
5 Afslutningssang
Forløbet er opbygget, så der veksles mellem indlæring og aktivitet. Der er tre museums
ansatte, der står for aktiviteterne, så museet prioriterer forløbet højt.
Børnene lærer naturligvis noget om jul og får dermed sat julen ind i en lidt større sam-
menhæng. Udstillingerne er opbygget med museumsgenstande efter interiørprincippet,
og vi bestræber os på hvert år at aktivere så mange sanseindtryk som mulig så som smage
pebernødder og grød, lugte kanel, føle varme fra komfuret og høre historier.
Børnene får to år i træk oplevelsen af, at et museum kan være et spændende sted, og det er
tydeligt, at de husker besøgene mange år efter. Så sent som i dag spurgte min tandlæge, om
vi også skulle bage pebernødder i år – hun havde selv gjort det som barn!
I en årrække havde vi mange flere klasser end de nævnte, idet der kom en del klasser fra
Tåsinge og Svendborg, men det er vi ophørt med af kapacitetsmæssige årsager. Dels var
vi tidligere 4-5 personer i aktivitet ved hvert eneste besøg, og der er mindre personale end
tidligere, og dels er jeg som museumsinspektør i aktivitet hele tiden, og der er også løbende
opgaver af anden art, som skal passes.
Det skal lige nævnes, at der også kommer rigtig mange voksne og ser udstillingen. I gen-
nemsnit ser cirka 14-15 % af den langelandske befolkning år efter år Langelands Museums
juleudstilling. Det kan da kaldes en succes.
www.ohavsmuseet.dk
