1. 28-06-2016 Feministisk
forandring
- Er der spor?
Steffen Harms
Studienummer: 54005
Mail: sharms@ruc.dk
Speciale, forårssemester 2016
Roskilde Universitet, RUC
Institut for Kultur og Identitet (CUID)
Historie
Antal tegn: 179.607
Vejleder Karin Lützen
Antal tegn:

2. 1
Resume
The focal point of this master thesis is the understanding of feminism in the book ‘Kvinde kend din krop’.
The book was first published in 1975, but has been updated five times since, and latest in 2013. Every
edition of the book encapsulates and presents a specific understanding of feminism, and has sold more
than 200.000 copies since 1975. I want to uncover the different understandings of feminism throughout
these books, because they have proved to be appealing to a large audience and have continued to change. I
wish to show how different understandings of feminism emerge and develop in ‘Kvinde kend din krop’ by
investigating the understanding of sexuality and power in the latest three books. I will do this by using
Reinhart Kosellecks theory on conceptual history, and thereby investigate the past understanding of
feminism, as the contemporary notion of feminism cannot be understood without looking at the past
conceptual meaning. I will therefore deepen my analysis by bringing the work of Rubin Gayle, Catharine
Mckinnon, Judith Butler, Don Zimmermann and Candace West into play. All of them have different
understandings of sexuality and power, and represent different branches of feminist theory. My
examination of feminism begins with the 1992 edition of ‘Kvinde kend din krop’, because the third wave
feminism seems to have emerged somewhere in the beginning of the 1990s and caused a paradigm shift. I
am therefore interested in how the emergence of third wave feminism affected the understanding of
feminism in ‘Kvinde kend din krop’. I have drawn the conclusion that the third wave feminism and the new
take on feminism, did not have an immediate impact on ‘Kvinde kend din krop’, but were slowly
incorporated over three decades. The paradigm shift that invoked the third wave feminism, did therefore
not instantly revolutionize the understanding of feminism in ‘Kvinde kend din krop’, after all.

3. 2
Indhold
1 Indledning.................................................................................................................................................. 4
1.1 Problemfelt........................................................................................................................................ 4
Kvinde kend din krop................................................................................................................. 5
1.2 Problemformulering:......................................................................................................................... 6
Arbejdsspørgsmål:..................................................................................................................... 6
2 Forbehold .................................................................................................................................................. 6
3 Teori........................................................................................................................................................... 7
3.1 Reinhart Koselleck ............................................................................................................................. 7
Det førmoderne......................................................................................................................... 8
Neuzeit....................................................................................................................................... 8
4 Historiografi............................................................................................................................................. 10
4.1 Feministisk slægtsskab .................................................................................................................... 10
Marxistisk feminisme............................................................................................................... 11
Liberal feminisme .................................................................................................................... 12
Tredje bølge feminisme........................................................................................................... 13
Køn som social kategori........................................................................................................... 14
4.2 Sammenfattende............................................................................................................................. 15
5 Analyse .................................................................................................................................................... 15
5.1 Kvinde kend din krop....................................................................................................................... 15
Forord 1992 ............................................................................................................................. 15
Forord 2001 ............................................................................................................................. 16
Forord 2013 ............................................................................................................................. 17
Kvindefrigørelse og feminisme................................................................................................ 18
6 Kærlighed, samliv og seksualitet ............................................................................................................. 21
6.1 Kærlighed og seksualitet 1992 ........................................................................................................ 21
Parforhold................................................................................................................................ 22
Seksuel identitet...................................................................................................................... 23
Den seksuelle frigørelse........................................................................................................... 25
Lesbiske kvinder og børn......................................................................................................... 26
At lære at onanere................................................................................................................... 27
6.2 Magt................................................................................................................................................. 29
Pornografi................................................................................................................................ 29

4. 3
Voldtægt.................................................................................................................................. 30
Vold i parforholdet .................................................................................................................. 32
6.3 Delkonklusion .................................................................................................................................. 33
7 Seksualitet og samliv 2001 ...................................................................................................................... 34
7.1 Foranderlig seksualitet .................................................................................................................... 34
Seksuel personlighed............................................................................................................... 36
At skille sig ud fra mængden ................................................................................................... 38
Kulturelle udfordringer............................................................................................................ 40
Sex med sig selv....................................................................................................................... 41
Pornografi................................................................................................................................ 42
7.2 Overgreb.......................................................................................................................................... 43
Voldtægt anno 2001................................................................................................................ 44
Vold i parforholdet .................................................................................................................. 45
7.3 Delkonklusion .................................................................................................................................. 46
8 Seksualitet 2013 ...................................................................................................................................... 47
8.1 Seksualitet og køn............................................................................................................................ 47
Seksualitet, parforhold og børn............................................................................................... 50
Seksualitet og overgangsalder................................................................................................. 52
Sex............................................................................................................................................ 53
8.2 Vold.................................................................................................................................................. 57
Voldtægt.................................................................................................................................. 57
Vold.......................................................................................................................................... 59
8.3 Delkonklusion .................................................................................................................................. 60
9 Konklusion ............................................................................................................................................... 61
10 Formidlingssituation............................................................................................................................ 65
11 Litteraturliste:...................................................................................................................................... 66
11.1 Artikler............................................................................................................................................. 66
11.2 Bøger: .............................................................................................................................................. 69
11.3 Internet sider:.................................................................................................................................. 70
11.4 Kildemateriale: ................................................................................................................................ 71

5. 4
1 Indledning
1.1 Problemfelt
Feminisme har taget mange former gennem historien, hvorfor feminisme også ofte defineres i så brede
veninder, at det er svært at vide, hvad det faktisk indebærer. Sheila Rowbotham skrev allerede i 1972 at:”
There is no ”beginning” of feminism in the sense that there is no beginning to defiance in women […] Female
resistance has taken several historical shapes” (Rowbotham 1972: 16). Hun gjorde dermed opmærksom på,
at feminisme og kampen for ligestilling fortsætter med at forandre sig. I dag defineres feminisme således:”
Feminisme, (af lat. femina 'kvinde' og -isme), ideologi, der fremhæver kvinders samfundsmæssige betydning
og individuelle værdi, og hvis mål det er at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder og at
bekæmpe mandsdominans i samfundet.” (Den store danske).
Men hvordan diskrimination og undertrykkelse afskaffes er der lige så mange holdninger til, som der er
feminister, da feminismen altid har været en alsidig bevægelse, som har kæmpet for forskellige mål
(Snowden 2009: 167). De sidste par år har vi også set et utal af køns - og ligestillingsproblematikker blive
taget op i det offentlige rum. Emma Holten diskuterer med Sørine Gotfredsen om ansvar og hævnporno
(Berlingske, Faber) og Radio24syv stiller spørgsmålstegn ved ægteskabet som institution (Radio24syv -
mikrofonholderne), mens rygter svirrer om, hvorvidt James Bond bliver udskiftet med en kvinde (DR,
Nielsen). Feministerne er alle steder og kampen om ligestilling tager i dag mange former, hvilke altid har
gjort det svært at forene kvinder på tværs af forskelligheder. Dette gjorde Simone de Beauvoir allerede
opmærksom på i 1949, da hun sagde at kvindebevægelsen manglede et ”vi” på linje med
arbejderbevægelsen (Pamela 2010: 5-6).
I løbet af 1980’erne svandt de feministiske bevægelser langsomt ind oplevede en stadig større
fragmentering (Rosenbeck 2012: 23). Men i begyndelsen af 1990’erne blomstrede der en ny forståelse af
feminisme op, som var utilfreds med den forudgående feministiske teori og forståelsesramme (Showden
2009: 166). Denne feminisme omfavnede kvinders forskellighed og afviste behovet for enighed (Pamela
2010: 7). Det betyder at feminisme stadig er nær ved umuligt at definere i dag, fordi feminisme i højere
grad kendetegnes ved dets forskellighed end dets enhed, hvorfor der heller ikke forelægger en overordnet
kvindefrigørelsesstrategi.
Feminisme vil formentlig aldrig kunne forene sig på tværs af tid og rum, men der er i Danmark udgivet et
feministisk værk, som løbende er blevet opdateret siden 1975. Et værk som hvert tidende år puster til
gløderne og som senest er udkommet i 2013. Et værk som er en unik klassiker i dansk kvindehistorie, og er
udkommet i fem forskellige udgaver og har solgt over 212.000 eksemplarer siden 1975 (Lehn-Christiansen

6. 5
& Holen 2012: 39; Forlag Tiderne Skifter). ’Kvinde kend din krop’1
har om noget været med til at skabe
debat, men har også vist et samlende potentiale i kraft af dets oplag og udbredelse.
Kvinde kend din krop
Bogen blev i 1975 præsenteret som en håndbog. En håndbog som opfordrede kvinder til at gøre op med
det kvindeundertrykkende mandssamfund og var stærkt inspireret af den amerikanske pendant ’Our
Bodies, Our Selves’ fra 1971. KKDK 1975 blev lanceret som et aktivistiske projekt, der forsøgte at
tilbageerobre kvindekroppen og demontere myten om kvinder som underlegne mennesker (Rosenbeck
2012: 24, 26). Gennem det kropslige fællesskab som kvinde dannede 1970’ernes kvindebevægelse et
aktivistisk projekt i kvindefrigørelsens navn og udvidede det politiske emnefelt, da de inddrog det private,
kroppen og seksualiteten, som manifesterede sig i parolen ”Det private er politisk” (Rosenbeck 2012: 28).
Kvindebevægelsen var altså fra begyndelsen aktivistisk og antiteoretiske, og der forekom ligefrem en
modsætning mellem rødstrømperne og den akademiske feminisme. Men med institutionaliseringen af
kvindeforskning fulgte en langsom nedgang og deradikalisering af den aktivistiske kvindebevægelse, der gav
plads for en feministisk teoretisk opblomstring (Rosenbeck 2010: 31). Den teoretiske opblomstring endte
med et paradigmeskift i begyndelsen af 1990’erne, hvor poststrukturalistiske tanker gjorde op med megen
af den tidligere feministiske teori. Især Judith Butler er blevet krediteret for at præsentere disse
poststrukturalistiske tanker for feminismen, hvormed hun siges at have grundlagt queer-teori med bogen
’Gender Trouble’, der ændrede forståelsesrammerne for køn og seksualitet (Roden 2005: 27). ”Queer
Nation” blev ligeledes oprettet i 1990, som byggede bro mellem aktivisme og feministisk teori (Rosenbeck
2010: 34).
1980’ernes akademiske debat ligger altså til grund for den tredje feministiske bølges fremkomst.
Uenigheden i 1980’erne omhandlede især, hvorvidt seksuel praksis var et frit valg eller en repressiv praksis,
men queer-teorien udvidede rammerne for forståelsen af seksualiteten og fandt andre forklaringer på,
hvordan seksuelle normer og magt blev opretholdt (Stormhøj 2012: 99). Spørgsmålet om seksualitetens
betydning forsvandt altså ikke fra det feministisk felt med den poststrukturalistiske fremmarch (Snowden
2009: 170). Seksualitet og magt har stadig en central rolle for feminismen idag. Men hvilken betydning har
den akademiske diskussion og queer bevægelsens opståen efterfølgende haft for det feministiske udtryk i
KKDK? KKDK udgør feministiske pejlemærker i den danske kvindehistorie og har bevist sin brede appel i
befolkningen siden 1975. Jeg har derfor valgt at undersøge, hvordan KKDK siden 1992 forholder sig til
1
Herefter omtalt som: ”KKDK”.

7. 6
seksualitet og magt, samt perspektivere disse forståelser til den akademiske debat der lå forud, som fører
mig til min problemformulering.
1.2 Problemformulering:
Hvilke former for feminisme kommer til udtryk i ’Kvinde kend din krop’?
Arbejdsspørgsmål:
- Hvilken magtforståelse anlægges?
- Hvad indebærer seksualitet?
Jeg vil anlægge en begrebsanalytisk forståelsesramme og anskueliggøre bøgernes intratekstuelle udvikling
og bøgernes intertekstuelle slægtsskab med fortidens feministiske teori. Det vil sige, at jeg vil fremlægge
bøgernes forståelse af seksualitet og magt og sammenligne dem, samt undersøge deres slægtsskab med
den forudgående feministiske akademiske debat.
Men inden jeg går videre vil opstille en række forbehold, da denne form for historisk undersøgelse
efterlader indeværende speciale i en faldgrube.
2 Forbehold
Mit fokus på et højt profileret emne kan kritiseres, fordi indeværende speciale kan anklages for at være
opmærksomhedssøgende ved at tillægge høj aktuelle emner særlig opmærksomhed i stedet for at
beskæftige sig med mindre opsigtsvækkende begivenheder (Hart 1986: 293). Derudover kan indeværende
speciale anklages for at negligere de samfundsmæssige ændringer siden begyndelsen af 1990’erne, hvorfor
det ikke er tilstrækkelig at undersøge den akademiske debats påvirkning og indlejring (Hart 1986: 285).
Specialet kan altså anklages for at udgøre en snæver historisk beskrivelse, fordi det ikke forholder sig til alle
aspekter af samfundet, som er nødvendig, hvis det skal bidrage til en tidstranscendent sandhed, der sikrer
den akademiske bæredygtighed. Til sidst kan indeværende speciale anklages for at have klassifikation som
sit mål, som kun er interessant, hvis det kan forklare, hvordan kilden afviger fra det allerede kendte. Det er
dermed ikke tilstrækkeligt at katalogisere offentlige adresseringer over tid (Hart 1986: 293).
Men min forståelse af historieskrivning lægger sig op af James Darsey, som er uenig, når han skriver:” Why
should we not expect great themes to be built as mosaics, out of tiny pieces of individually coloured tiles?”
(Darsey 1994: 176). Darseys sammenligning mellem forskning og små individuelle teglsten bygger på en hel
anden forståelse, som fortæller, at ethvert akademisk værk ikke behøver at præsentere et komplet
”mosaikbillede”. Underforstået en transcendent historisk sandhed. Historiske undersøgelser skal i stedet
forstås som enkelte tegl i det samlede billede, da hvert enkelt tegl vil være med til at finde blinde vinkler i
historievidenskaben og vores sjæl (Darsey 1994: 176). Det er altså ikke nødvendigt at inddrage alle

8. 7
samfundsmæssige faktorer for at kunne gennemføre en analyse af KKDKs udvikling. Ligesom målet med
forskning heller ikke nødvendigvis skal være at undersøge, hvordan kilder afviger, da det er tilstrækkeligt at
belyse historiske offentlige adresseringer og vise deres kontinuitet og forandring til gavn for
offentlighedens almene gode. Denne forståelse af historie bygger på, at alt viden er et mål i sig selv. Til sidst
mener jeg ikke, det fremstår ureflekteret at undersøge højt profilerede emner, såsom feminisme, når
offentligheden netop hungrer efter det. Historikerens mål må i særlig grad være at hjælpe offentligheden
med at besvare de spørgsmål, som stilles i vores tid, hvorfor indeværende speciale bidrager med at lægge
et enkelt tegl i den historiske fortælling om feminisme.
3 Teori
3.1 Reinhart Koselleck
I ’The practice of conceptual history’ skriver Reinhart Koselleck: ”Investigating concepts and their linguistic
history is as much a part of the minimal condition for recognizing history as is the definition of history as
having to do with human society.” (Koselleck 2002: 20). Jeg mener derfor, at begrebshistorien er særlig
velvalgt i forhold til min problemstilling, når jeg undersøger de feministiske udtryk i KKDK, da begreber har
betydning for vores historiske forståelse. Jeg har valgt begrebshistorien som forståelsesramme, fordi den
søger at forstå historien på dens egne præmisser, således fortiden ikke dømmes ud fra nutiden. Jeg vil
derfor imødekomme de historiske tekstlevninger på deres egne præmisser ved at forstå dem i forhold til
den forudgående akademiske debat.
Mine tekstlevninger består af KKDK 1992, 2001 og 2013, fordi jeg mener, de vidner om den feministiske
forståelse af seksualitet og magt i deres egen tid i kraft af deres oplæg og status. På den måde udgør
tekstlevninger nøglen til forståelsen af begrebet, som i mit tilfælde er feminisme (Koselleck 2002: 27).
Begrebshistorien kan dermed give indsigt i samfundets forståelse af begrebers meningstilskrivelser på
tværs af tid, hvorfor jeg vil undersøge: ”[…] different layers of conceptual meanings with different
chronological origins […] or in another recurring formula, “the synchronicity of the nonsynchronous,
contained in a concept.”” (Jordheim 2012: 169). Det vil sige, at jeg undersøge begrebets oprindelse i KKDK
1992, 2001 og 2013 med særlig fokus på seksualitet og magt.
Formålet med at bruge begrebshistorien som min overordnet ramme er altså, at forstå fortiden på dens
egne præmisser og vise, at historien indlejrer sig diakronisk i tid. I nedenstående speciale vil jeg derfor
undersøge, hvordan feminisme konsolideres i forskellige synkrone øjebliksbilleder diakronisk i tid, men
inden vil jeg kort præsentere Kosellecks forståelse af teorien for at forklare, hvordan jeg bruger den til at
besvare min problemformulering.

9. 8
Det førmoderne
Kosellecks begrebshistoriske teori bygger på præmissen om, at der i nyere tid er sket et brud mellem
erfaringer og forventninger, fordi samfundets fortsatte acceleration medførte at: ”[…] forventningerne
begyndte at løsrive sig stadig mere fra alle hidtil gjorte erfaringer.” (Nevers 2007: 38).
Koselleck argumenter, at det kristne menneske i Europa indtil midten af 1700-tallet levede i en konstant
præapokalyptisk verden. Kirken blev ved med at prædike om de sidste tiders komme, hvorved samfundets
erfaringer gentog sig i overensstemmelse med kirkens eskatologiske verdensbillede (Koselleck 2004: 13,
265). Fremtiden kunne derfor forudses ud fra tidligere erfaringer, da historien gentog sig, men efter den
franske revolution mistede kirkens sit monopol på at forudse fremtiden. Koselleck konkluderer derfor, at
der er sket en afbrydelse af forventningshorisonten, da fremtiden ikke længere kunne forudses, fordi
kirkens forudsigelser om de sidste tider blev erstattet af tanken om fremskridt (Koselleck 2004: 12, 265).
Samfundet gjorde sig dermed nye erfaringer, som spillede spørgsmålstegn ved alt, da intet længere kunne
forudses eller forklares ud fra fortiden.
Neuzeit
Koselleck kaldte tiden efter den franske revolution ’Neuzeit’, og er karakteriseret ved samfundets stigende
videnskabelige, tekniske og økonomiske acceleration, fordi samfundet stod med ny erfaring, som ingen
endnu havde erfaret, hvorfor fortiden måtte være fundamental forskellig. Det resulterer i, at erfaret tid
hurtigere bliver sat i perspektiv end tidligere, fordi man forsøgte at lære af de nye erfaringer, hvilket
genererede fortsat kortere intervaller af tid og erfaringsrum. Intervallet mellem lanceringen af de tre sidste
udgaver giver mig altså en mulighed for at følge en historisk udvikling.
Koselleck kritiserer altså ideen om Stillegung der Geschichte, altså den stilleliggende historie, da historien
altid bevæger sig, men alligevel vil fortiden altid være repræsenteret i nutiden, da han finder bevis for
Ungleichzeitigkeiten eller usamtidighed (Jordheim 2012: 160). Usamtidighed illustrerer, hvordan fortiden
konstant er tilstede i nutiden, som han beviser i Altdorfers maleri ’Alexanderschlacht’ i kraft af dets
intertekstuelle referencer til fortiden (Jordheim 2012: 153). Usamtidighed vil derfor blive central i min
analyse af KKDK, da jeg vil undersøge, hvordan fortiden er repræsenteret i de forskellige udgaver af KKDK
ved at sætte dem i perspektiv til den forudgående akademiske debat.
3.1.2.1 Politisering
Neuzeit bevirkede også, at begrebers betydning ikke længere var entydige, da den franske revolution
stillede spørgsmålstegn ved samfundets politiske indretning. Det medførte et begrebsmæssigt tomrum
(Koselleck 2004: 248). Begreber er vigtige ifølge Koselleck, fordi de konstruerer og konstituerer vores
virkelighed, således mennesket kan forstå og agere retmæssigt, hvilket stabiliserer vores samfund:
”Without common concepts there is no society, and above all, no political field of action.” (Koselleck 2004:

10. 9
76). Begrebers betydning har altså en afgørende rolle for mennesket, fordi de konsoliderer et politisk
ståsted, hvorfra mennesket kan orientere sig. Begreber blev derfor omdrejningspunkt for politisk
diskussion, fordi forståelsen af et begreb determinerer en særlig måde at agere på. På den måde er
begreber med til at forme sociale og politiske bevægelser, fordi det medfører en bestemt ideologisk
selvforståelse (Koselleck 2004: 249).
Når der opstår et erfaringsmæssigt tomrum, altså når samfundet erfarer ny viden, som det ikke tidligere
har erfaret, bliver der stillet spørgsmålstegn ved det eksisterende begrebs meningstilskrivelser. Det
erfaringsmæssige tomrum udgør altså et påtrængende problem for den sociale og politiske bevægelse,
fordi begreber bruges som kardinalpunkter for at agere korrekt i forhold til den ideologiske selvforståelse.
Begreber er på den måde med til at forandre vores forståelse af virkelighed i kraft af, at begrebets
betydning forandrer sig. Disse begrebsmæssige forandringer vil aflejre sig i de historiske tekster og
efterlade en særlig forståelse af begrebet feminisme, der er bundet af dets tid og erfaringshorisont, hvorfor
jeg vil være i stand til at spore den feministisk kontinuitet og forandring. Jeg har valgt at begynde fra 1992,
fordi den poststrukturalistiske tankegang medførte et paradigmeskift, som jeg betegner som et
påtrængende problem, da det efterlader et erfaringsmæssigt tomrum. Jeg er derfor interesseret i, hvordan
dette tomrum efterfølgende bliver forsøgt udfyldt i KKDK 1992, 2001 og 2013.
3.1.2.2 Feminisme
I henhold til Kosellecks teori forstår jeg begrebet feminisme, som en ideologisk stræben efter en særlig
kvindelig emancipation. Det gør jeg, fordi målet med den franske revolution var emancipation.
Emancipation kom derfor til at kendetegne det moderne samfunds sociale og politiske strømninger
(Koselleck 2004: 251). Men da alle begreber er foranderlige, forandrer måden man forstår og opnår
emancipation sig også. Det medvirkede til en rivalisering af feminismebegrebets betydning.
Jeg mener derfor, at begreber kun kan forstås i forhold til deres intertekstualitet med fortiden (Jordheim
2012: 165). Feminismebegrebets fortidige betydning indeholder altså en interpretationskode for forståelse
af feminisme. Det er derfor nødvendigt at undersøge fortidens diskussion, da jeg ellers ikke vil være I stand
til at forstå konteksten hvori KKDK er skrevet. Jeg vil dog kun tage udgangspunkt i den akademiske
diskussion.
Jeg er altså enig med Koselleck om, at jeg kun vil være i stand til at forstå feminismebegrebet, ved at
fortolke det ud fra dets eget begrebsmæssige grænser: ”[…] past social and political conflicts must be
interpreted and decoded in terms of their contemporary conceptual boundaries, and the self-understanding
on the part of past speakers and writers of their own language-use.” (Koselleck 2004: 80).

11. 10
4 Historiografi
Siden 1980’erne har forståelsen af seksualitet og magt været genstand for diskussion, hvorfor jeg herunder
vil redegøre for, hvordan marxistisk, liberal og poststrukturalistisk feminisme forholder sig til seksualitet og
magt for at sætte KKDK 1992, 2001 og 2013 ind i en historisk kontekst.
Med begyndelse i 1980’erne vil jeg først afdække de marxistiske og liberale feministers forhold til
seksualitet og magt med udgangspunkt i Catharine Mackinnon og Rubin Gayle. Herefter vil jeg præsentere
Judith Butler, Candace West & Don Zimmermans teoretiske udgangspunkt, der anses som værende
poststrukturalistiske positioner. Men først vil jeg forklare, hvorfor jeg mener, at den amerikanske
kønsdebat er relevant for at forstå kontinuitet og forandring i KKDK 1992, 2001 og 2013.
4.1 Feministisk slægtsskab
Den feministiske forskning og litteratur var forholdsvis ensartet i 1970’erne på tværs af Atlanten, da
feminister inddrog marxistisk teori for at forstå ligestillingskampen på system- og strukturniveau, hvor
mænd og kvinder overordnet blev defineret som en klasse på baggrund af køn, hvilket har efterladt en
transatlantisk feministisk arv (Widerberg i Andersen & Kaspersen 2007: 599; Stormhøj 2012: 105; Lykke
2008: 67). I praksis var det derfor svært at adskille de feministiske bevægelser, da de alle søgte frihed fra
undertrykkende normer (Sawicki i Glick 2000: 21). Det som adskilte den marxistiske og liberale feminisme
var derfor, hvorfra undertrykkelsen stammede, og hvordan den skulle bekæmpes, som jeg vil komme
nærmere ind på senere.
I begyndelsen af 1990’erne begyndte feminister at italesætte eksistensen af en tredje bølge feminisme.
Opblomstringen af den nye feminisme skete næsten samtidig i USA og i Skandinavien og deler på mange
områder videnskabsteoretisk udgangspunkt, nemlig poststrukturalistisk tænkning (Henry 2014: 662; Lykke
2008: 60). Den poststrukturalistiske gennemslagskraft gør Astrid Henry opmærksom på i artiklen: ”Fittstim
feminist and third wave feminists: A shared identity between Scandinavia and The United States?”. I artiklen
viser hun, hvordan der udfolder sig en fælles transatlantisk forståelse af feminisme, da hun kan udpege
overlappende temaer og forståelser mellem amerikansk og skandinavisk feminisme (Henry 2014: 660).
Ligeledes gør Henry også opmærksom på, at feministerne i Skandinavien egentlig burde kalde den
opblomstrende feminisme i 1990’erne for den fjerde bølge, da der allerede har været tre feministiske
bølger i Skandinavien (Dahlerup i Henry 20014: 665). Det vidner om, at feministerne i Skandinavien i
begyndelsen af 1990’erne identificerede sig med den opblomstrende tredje bølge feminisme i USA i stedet
for en særegen skandinavisk feminisme. Jeg vil derfor benytte mig af amerikansk forskning til at optegne
den forudgående akademiske debat, da der er belæg for, at feminisme på tværs af Atlanten har taget det
samme udgangspunkt.

12. 11
Marxistisk feminisme
Den marxistiske feminisme forstod undertrykkelsen af kvinder, som en kønsbestemt klassekamp, hvor den
kønslige forskel var den primære differentieringsmekanisme og afgjorde fordelingen af magt. Kønnet var
afgjort af seksualiteten, hvorfor seksualiteten havde afgørende betydning for magtfordelingen. Den
marxistiske feminisme er en standpunktsteori, som hviler på Marx, der omskriver udbytningsforholdet
mellem kapitalejerne og lønarbejderne i et kønsteoretisk perspektiv.
Arbejdsdelingen var derfor central for Catherine McKinnon, fordi det patriarkalske og kapitalistiske
samfund underkastede kvinden et kønnet dominansforhold, hvor kvinders seksualitet blev udnyttet af
mænd. Den seksuelle kontrol kom blandt andet til udtryk i pornografi, prostitution, sadomasochisme,
voldtægt, trafficking og sexchikane, som var udtryk for misogyni (Mackinnon 1989: 126).
Kvinder lå altså under for manden, der havde organiserede samfundet på baggrund af seksualitet, som
tillod ham at udnytte kvinden seksuelt:
“As work is to marxism, sexuality to feminism is socially constructed yet constructing, universal
as activity yet historically specific, jointly comprised of matter and mind. As the organized
expropriation of the work of some for the benefit of others defines a class-workers-the organized
expropriation of the sexuality of some for the use of others defines the sex, woman.” (Mckinnon
1982: 516).
Mænds ekspropriering af kvinders seksualitet var altså bevis for, at samfundet var androcentrisk, som
medførte at kvinder fik frataget deres menneskelighed, og blev reduceret til passive seksuelle objekter.
Kvindens krop blev i den optik et fængsel, manden hendes fangevogter og de kulturelle institutioner og
praksisser hendes straf.
Samtidig forbindes mandens dominerende handlinger med seksuel stimulans, hvor magt blev målet for det
seksuelle begær (Mckinnon 1989: 316). Og i kraft af at kvinden var defineret ud fra nogle seksuelle
karakteristika: ”[…] docile, soft, passive, nurturant, vulnerable, weak, narcissistic, childlike, incompetent,
masochistic, and domestic, made for child care, home care, and husband care.” (McKinnon 1982: 530), blev
mandens dominans af kvindens seksualitet en måde at opretholde den kulturelle orden, hvor kvinden
forblev underlegen. Den mandlige dominans er altså seksualiseret i Mckinnons optik.
Forestillingen om den falske bevidsthed fik i tråd med den marxistiske tankegang derfor afgørende
betydning, fordi den forklarede, hvordan kvinder blev eksproprieret af manden uden hendes vidende, da
undertrykkelsen var blevet naturaliseret. Kvinder kunne derfor kun via oplysning generobre sin krop og
seksualitet, og dermed gøre en ende på det patriarkalske samfund. Det indebar et opgør med samfundets
forståelse af seksualiteten, som det patriarkalske samfund havde frataget og fremmedgjort for kvinden:

13. 12
”Sexuality is to feminisme what work is to marxisme: that which is most one’s own, yet most taken away.”
(Mckinnon 1982: 515).
Kvinder bliver altså i den marxistiske feminismes optik udnyttet og domineret af mænd gennem
seksualiteten, som efterlader kvinden i en underlegen position: ”Male dominance is sexual. Meaning: men
in particular, if not men alone, sexualize hierarchy.” (Mckinnon 1989: 126). Seksuel dominans er altså den
primære måde at undertrykke kvinder og fratage hende sin subjektivitet, der forenes i ord og handling:
”Man fucks woman; subject verb object.” (Mckinnon 1982: 541). Kvindens underlegne position bliver altså
virkeliggjort gennem seksuel undertrykkelse.
Den marxistiske feminisme mødte dog stor modstand, da den blev beskyldt for at være svær forenelig med
det levede liv som kvinde, fordi den risikerede at begrænse individets selvudfoldelse og frie valg pga.
forestillingen om den falske bevidsthed og sex som en magthierarkisk handling. Modstanderne blev kaldt
de liberale feminister, som netop lagde vægt på kvindens selvbestemmelse, og anklagede den marxistiske
feminisme for at fratage kvinder deres frie valg, og reducere kvinder til uselvstændige individer (Glick 2000:
20).
Liberal feminisme
Det er altså ikke det seksuelle, der i sig selv er undertrykkende for den liberale feminisme. Det er derimod
de stereotype forventninger og forestillinger om mænd og kvinders seksualitet, som kommer til udtryk ved
heterosexisme og sex-negativitet, fordi de ifølge Rubin er: ”[…] embedded in the folk wisdoms of Western
societies, which consider sex to be eternally unchanging, asocial, and transhistorical.” (Rubin 1984: 149).
Det er fordømmelsen af ikke heteroseksuel reproduktiv sex, der gennem tiden har været styrende for
graden af mænd og kvinders frihed. De seksuelle rammer er ifølge Rubin blevet opretholdt af en moderne
sexideologi, som har konstitueret nogle særlig seksuelle karakteristika for mænd og kvinder: ”Part of the
modern ideology of sex is that lust is the province of men, purity that of women.” (Rubin 1984: 170). Denne
ideologi har vedtaget kønnenes seksuelle karakteristika og dømt alt anden seksuel interaktion end mellem
mand og kvinde forkert, som den kristne kulturarv har legitimeret (Rubin 1984: 150).
For at opnå frihed, skal der derfor gøres op med de kristne dogmer, der præger vores forståelse af
seksualitet, som noget der er uforanderligt, asocialt og transhistorisk (Rubin 1984: 149).
Seksualitet har i et kristent perspektiv altid været underlagt mistænksomhed, hvorfor den bliver forsøgt
kontrolleret og reguleret: “Sex is presumed guilty until proven innocent.” (Rubin 1984: 150). Det betød at de
kristne dogmer førte til et sex hierarki, hvor sex indenfor ægteskabets grænser med reproduktive formål
blev den eneste korrekte seksuelle relation (Rubin 1984: 151). Den ”gode” sex bliver ligefrem fremstillet
som havende større moralsk legitimitet, fordi den blev udlevet indenfor ægteskabet (Rubin 1984: 150). Det

14. 13
betød at alt anden seksuel adfærd, herunder onani, promiskuitet, homoseksualitet og sadomasochisme
blev anset som forkert, da sådan sex ikke levede op til de kristne seksualitetsnormer. På den måde viser
Rubin, hvordan religion og seksuelle dogmer er forbundet i samfundet (Rubin 1984: 143). Den liberale
feminisme ønsker derfor at nedbryde den heteroseksuelle norm og sex hierarkiet, som opretholdes af
kristne dogmer, ved at undlade at vurdere seksuel aktivitet på baggrund af et moralsk kodeks, men
udelukkende på baggrund af samtykke (Rubin 1984: 151). Rubin kritiserede fx de eksisterende love, der
forholdte sig til seksualiteten, da sex i hendes optik kun burde vurderes ud fra samtykke: ”[…] a great deal
of sexlaws does not distinguish between consensual and coercive behaviour.” (Rubin 1984: 168). Sex er altså
ikke ensbetydende med undertrykkelse, sålænge den er samtykkende og nydelsesfuld.
Rubin afrunder sin kritik med at påpege at: “[…] sexuality is political. It is organized into systems of power,
which reward and encourage some individuals and activities, while punishing and suppressing others.”
(Rubin 1984: 171). Denne tankegang finder vi også hos Judith Butler: ”Gender is performative insofar as it is
the effect of a regulatory regime of gender differences in which genders are divided and hierarchized under
constraint” (Butler 1993: 21). Ordlyden mellem Rubins systems of power og Butlers regulatory regime er
forbavsende ens. Det er altså forståeligt at Butlers ide om det performative køn og regulative praksisser er
blevet krediteret til Rubin (Roden 2005: 28).
Tredje bølge feminisme
Skiftet fra at forstå mænd og kvinder, som klassedifferentierede kategorier til i stedet at forstå det
mandlige og kvindelige køn, som noget der gøres er tidstypisk for den nutidige akademiske feministiske
tænkning i Skandinavien (Lykke 2008: 60). I denne optik bliver kønnet flydende, da opdelingen ellers blot
viderefører binære kategorier, der støtter den eksisterende kønsmagtsorden (Stormhøj 2012: 107).
Butlers bidrag til den feministisk teori har været vægtig, men har også forstærket den kønsteoretiske
forvirring, fordi hun underkender, at der eksisterer nogen former for objektive strukturer (Widerberg i
Andersen & kaspersen 2007: 619).
Det er ikke kun seksualiteten, som er en gøren for Butler, men også det biologiske køn, som hun ser som en
diskursiv konstruktion, hvor kønnet tager form gennem en kontinuerlig proces, som indlejrer sig i subjektet
ved gentagne citeringer af kønnet, således individet interpelleres ind i en kønsidentitet. Begrebet
interpellation stammer fra Louis Althusser, som forklarer det som en kalden, der konstituerer subjektet,
såfremt subjektet genkender kaldet (Purvis & Hunt 2009: 483). På den måde bliver individet kønnet, som
derefter opretholdes af samfundets regulative praksisser og kulturelle institutioner, hvor det får påtvunget
en heteroseksuel identitet, da dette udgør den herskende kønsnorm (Stormhøj 1999: 53-54, 57). Kønnet er
altså et produkt af de gentagne performative handlinger og citeringer, som styres af samfundets herskende

15. 14
kønsnormer (Stormhøj 2012: 111). Samfundets herskende kønsnorm om heteroseksualitet determinerer
altså det biologiske køns seksuelle identitet, som bliver virkelig, når kønnet performes derefter. I Butlers
optik er køn altså ikke noget, da det konstrueres og reproduceres i kraft af vores kønsnormer: ”’Køn’
optræder ikke kun som en norm, men er led i den regulerende praksis, som frembringer de kroppe, der
fremstår som givne. […] ’køn’ er således et regulerende ideal […] ’køn’, og denne materialisering sker
gennem en tvungen gentagelse af kønsnormerne.” (Butler i Stormhøj 2012: 110). Butler forsøger netop at
nedbryde distinktionen mellem mand og kvinde og den normative heteroseksualitet, hvorved man på ny
kan forstå køn og seksualitet.
Køn som social kategori
Selvom Butler er blevet krediteret for at grundlægge queer, og begrebet performance, er tanken ikke ny.
Allerede i 1962 introducerede J. L. Austin begrebet performance, som Butler også er inspireret af (Roden
2005: 28). Candace West og Don Zimmerman skrev artiklen ”Doing gender” i 1987, hvor køn også betragtet
som noget individet gør, således kønnet fremtræder forståelig for andre (West & Zimmerman 1987: 125).
Køn er dermed ikke noget individet er født med, men en læringsproces, hvor individet lærer at gøre sit køn,
således det bliver genkendeligt for andre. Dette ekspliciteres, når der står: ”It was through her fiance that
Agnes learned that sunbathing on the lawn in front of her apartment was “offensive” (because it puts her
on display to other men).” (West & Zimmerman 1987: 134). Tankegangen satte altså spørgsmålstegn ved
tidligere forståelser af køn, som noget der er eller noget mennesket har.
West og Zimmerman forstår endvidere køn som en omnirelevant social kategori, da køn har en
altafgørende betydning for individets ageren i samfundet, fordi individet konstant bliver vurderet i forhold
til om denne optræder retvisende i forhold til det biologiske køn og dets tilskrivelser:
“[…] a person engaged in virtually any activity may be held accountable for performance of that
activity as a woman or a man, and their incumbency in one or the other sex category can be used
to legitimate or discredit their other activities.” (West & Zimmerman 1987: 136).
Individet vil altså altid gøre køn, da det er med til at legitimere deres adfærd. Det betyder at individet hele
tiden tilpasser sig, således det fremstår genkendelige i forhold til kønskategorien, men denne
kønstilpasning er individet ubevidst, hvorfor vi først bliver opmærksom på kønnet, hvis det gøres forkert
(West & Zimmerman 1987: 136). West & Zimmerman inddrager også andre omnirelevante kategorier fx
race og klasse. Det betyder at andre sociale kategorier også er med til at reproducere og legitimere de
sociale strukturer.

16. 15
Der er altså intet prædiskursivt køn for West, Zimmerman eller Butler, da det er noget som gøres ubevidst.
Teorien om at optræde og agere med en kønskategori forekommer dog hurtigt abstrakt, og har medført
kritik fra blandt andet Martha Nussbaum, som mener, at den feministiske tradition har bevæget sig væk fra
den materiale verden: ”[…] Turning from the material side of life toward a type of verbal and symbolic
politics that makes only the flimsiest of connections with the real situation of real women.” (Nussbaum
1999: 2). Den poststrukturalistiske femisme er altså også kritisabel, når den afviser forestillingen om at
være en identitet, da det ikke hjælper med at forbedre minoriteters rettigheder, da teoretiseringen af køn
og seksualitet eliminerer forskellen mellem mennesker, hvilke gør det svært at arbejde med dem i praksis.
4.2 Sammenfattende
Den marxistiske, liberale og poststrukturalistiske feminisme findes meget sjældent i deres reneste form
udenfor akademia, hvorfor jeg også kun vil bruge dem som analyseredskaber til at synliggøre feministiske
slægtsskaber. Der findes også mange andre feministiske retninger, såsom: radikal, kulturel,
eksistentialistisk, lesbisk, sort og socialistisk feminisme (Stormhøj 2012: 101), men jeg har fundet den
marxistiske, liberale og poststrukturalistisk feminisme vægtigst, fordi de tilsammen udgør spændingsfeltet
mellem feministisk standpunktsteori og poststrukturel feminisme, hvor forskellene er tydelige.
Grundlæggende er den liberale feminisme uenig med den marxistiske feminisme, fordi den forstår kvinders
livsvilkår som et resultat af en særlig arbejdsdeling mellem kønnene, hvor manden eksproprierer kvinden,
fordi den ikke medregner individets frie valg, da den marxistiske feminisme mener, at kvinder lever i en
falsk bevidsthed. Men samtidig er den liberale også et produkt af den, fordi den blev formuleret som kritik
deraf. Den poststrukturalistiske feminisme er ligeledes inspireret af den liberale feminisme, hvorfor vi
konstant ser overlap mellem de feministiske forståelser af seksualitet og magt. Spørgsmålet er, hvilke
feministisk udtryk der efterlades i KKDK på baggrund af de forudgående akademiske diskussioner.
5 Analyse
5.1 Kvinde kend din krop
Jeg vil allerførst undersøge udgangspunkterne for at skrive KKDK 1992, 2001 og 2013 ved at gennemgå
deres forord og indledende afsnit, da disse fortæller, hvilken adkomst bøgerne har, og hvem KKDK
henvender sig til. Det vil jeg gøre, fordi jeg mener det har indflydelse på, hvordan feminisme konsoliderer
sig i de forskellige udgaver. Herefter vil jeg gennemgå bøgerne kronologisk og vise, hvordan de forholder sig
til seksualitet og magt.
Forord 1992
De tre udgavers adkomst er meget forskellige, hvorfor også spørgsmålet om seksualitet og magt bliver
vægtet forskelligt. Adkomsten til at skrive KKDK 1992 relaterer sig: ”[…] især holdningerne til kroppen, nye

17. 16
behandlingsmetoder og desværre også nye sygdomstyper, der har gjort det vigtigt for os at skrive en ny
udgave af ”Kvinde kend din krop”.” (KKDK 1992: 9). Citatet afslører, at det primært er den anatomiske
kvindekrop, som er i fokus i KKDK 1992, selvom holdningen til kroppen også er medtaget. Vigtigheden af at
kende kroppens funktioner og reaktioner fremhæves efterfølgende, hvorfor læseren opfordres til at lære
sin krop at kende: ”Først og fremmest håber vi dog, at den vil inspirere dig til at mærke din krop, lære den at
kende indefra og tro på dine egne fornemmelser.” (KKDK 1992: 9).
Der tages udgangspunkt i kvindekroppen og henvender sig altså primært til kvinder, som bliver tydeligt, når
bogen er tiltænkt som en håndbog, hvor læseren kan slå op og få svar på spørgsmål, der angår kvinder.
Underforstået læserens egen kvindekrop: ”Bogen er tænkt som en håndbog, du kan slå op i, hvis du vil have
svar på et spørgsmål, der angår dig selv, men egentlig håber vi også, at du kan have glæde af at læse i den
for at få mere viden om andre kvinders liv.” (KKDK 1992: 9).
Formålet med bogen er altså at lære kvinder om deres egen krop, men de skriver også: ”Det er vores liv, det
handler om, det er os, der betaler for det – og vi må aktivt være med til at præge debatten og de politiske
beslutninger.” (KKDK 1992: 9). Samlet er bogen altså både en håndbog og et oplæg til samtale om kroppen.
Forord 2001
KKDK 2001 henvender sig stadig primært til et kvindeligt publikum, når de skriver: ”Der er stadig brug for en
bog skrevet af kvinder for kvinder.” (KKDK 2001: 14), men adkomsten er ikke længere den samme, da der
står at redaktionsgruppen bag bogen: ”[…] især [har] brændt for et udvidet sygdomsbegreb, et udvidet
normalitetsbegreb og et opgør med den objektgørelse af kroppen […].” (KKDK 2001: 13). Selvom der stadig
er fokus på den anatomisk krop, når sygdomsbegrebet fremhæves, adskiller KKDK 2001 sig fra 1992 ved at
fremhæve normalitetsbegrebet, samt objektgørelsen af kvindekroppen.
Ligesom KKDK 1992 veksler KKDK 2001 mellem at udgøre et opslagsværk og et politisk debatindlæg:
”Bogen er først og fremmest en opslagsbog om kropslige forhold kvindelivet igennem – ikke
et debatindlæg i en verserende kønsdebat. På den anden side er du også gået forkert, hvis
du forventer en totalt upolitisk, kønsløs (hvis sådan noget overhovedet findes!)
gennemgang.” (KKDK 2001: 13).
KKDK 2001 søger i den sammenhæng at lægge afstand til en negativ forståelse af KKDK som et
’rødstrømpe-manifest’: ”Den [KKDK 1975] satte en ny standard for mange kvinder […]. Måske derfor
opfattes kvinde kend din krop af mange som et ’rødstrømpe-manifest’. Læser du nærværende bog i
forventning om at finde svar på, hvor nutidens kvinder skal hen […] bliver du imidlertidig skuffet.” (KKDK
2001: 13) De tager ligeledes afstand fra rødstrømperne ved at betegne sig som
andengenerationsfeminister: ”Vi vil gerne stå ved at være andengenerationsfeminister, selvom om vores

18. 17
problemfelt ikke er fuldstændigt sammenfaldende med de traditionelle feministiske.” (KKDK 2001: 13). KKDK
2001 søger altså at bryde med en negativ forståelse af KKDK 1975 uden at lægge afstand til tankegangen
bag, når KKDK 2001 gerne vil stå ved at være andengenerationsfeminister, der er inspireret af
kvindebevidstheden i 1970’erne:
”Vi vil ikke kappe båndene til halvfjerdsernes kvindebevidsthed, og vi mener ikke, at det kan lade
sig gøre at beskæftige sig med kvindelivets glæder og vanskeligheder uden […] at løfte blikket og
se på, om det omkringliggende samfund rummer nogle forklaringer eller giver plads til
forbedringer.” (KKDK 2001: 13).
Forord 2013
Den nyeste udgave af KKDK adskiller sig markant fra KKDK 1992 og 2001 fra første sætning, fordi KKDK 2013
direkte henvender sig til læseren, når der står: ”Kære læser, vi vil ikke have en bid af kagen, vi vil ændre
opskriften!” (KKDK 2013: 13). Her er adkomsten også en anden, fordi udgangspunktet er at forandring.
KKDK 2001 var mindre konfronterende, da bogen først og fremmest var en opslagsbog, som ikke havde til
formål at undersøge kvindeundertrykkelsen til bunds (KKDK 2001: 13).
Og i stedet for at nedtone forbindelsen til ’rødstrømpe-manifestet’ i KKDK 1975 fremhæves slægtsskabet,
når de skriver de vil gøre op med de samme restriktioner, som blev præsenteret i KKDK 1975 (KKDK 2013:
13). Herefter genoplives parolen om at gøre det private offentligt, når KKDK 2013 citerer KKDK 1975: ”Du
må gøre det private offentligt, så vi sammen kan hjælpe hinanden.” (KKDK 1975 citeret i KKDK 2013: 14).
Det er dette slægtsskab, som adskiller KKDK 2013 fra tidligere, fordi bogen revitaliserer problemstillinger,
som var præsente i 1970’ernes kvindebevægelse, og politiserer ligestillingskampen ved at gøre de
eksisterende forhold politiske: ”Du vil finde ud af, at det er politiske problemer og ikke kun problemer for
dig alene.” (KKDK 1975 citeret i KKDK 2013: 14).
Adkomsten er også en anden i KKDK 2013, da den manglende seksuelle frigørelse fremhæves, da
kussomatens billeder viste, at det stadig var lang vej til en sund seksualitet: ”[…] kussomat (fotoboksen,
hvor du kan tage et billede af din kusse), […] viste, at der stadig er lang vej til seksuel frigørelse […], hvilket
gør det svært at udvikle en sund seksualitet […].” (KKDK 1992: 13). Den manglende sunde seksualitet ses af
KKDK 2013 som en konsekvens af samfundets måde at afbillede kvinder i det offentlige rum: ”Vi gider ikke
ligne kvinderne fra reklamer, musikvideoer og film. […]. Vi vil opfattes som ligeværdige mennesker […].”
(KKDK 2013: 14). Der er dermed mindre fokus på den anatomiske krop og dens funktioner, og i stedet
genopliver KKDK 2013 kritikken af det kapitalistiske samfund, og sætter seksuel frihed øverst på
dagsordenen. KKDK 2013 adresserer stadig primært kvinder, da der står: ”Kvinde kend din krop er skrevet til
kvinder af kvinder.” (KKDK 2013: 14).

19. 18
Kvindefrigørelse og feminisme
Inden jeg vil undersøge de tre udgavers forhold til seksualitet og magt vil jeg inddrage nogle særlige afsnit i
KKDK 2001 og 2013, fordi de eksplicit forholder sig til, hvorfra undertrykkelsen stammer og hvordan den
kan bekæmpes, samt indeholder nogle interessante nuanceringer af bøgernes publikum. Men det er kun
KKDK 2001 og 2013, som har inddraget et sådan afsnit, som vidner om, at KKDK 1992 generelt var mere
orienteret mod at oplyse kvinder om deres krops sundhed, som også viser sig, når man læser bagsiden:
”Kvinde kend din krop er en guide til sundhed, en praktisk håndbog – skrevet til kvinder af kvinder –
detaljeret, let læselig og fuld af nyttige og vigtige informationer for kvinder.” (KKDK 1992: bagsiden).
KKDK 2001 har tilføjet afsnittet ”Ordets magt – og kvindefrigørelse i dag”, og KKDK 2013 har et kapitel om
”Feminisme”. Begge afsnit giver os en bedre forståelse af, hvad der er forårsager kvindeundertrykkelse og
hvem bogen henvender sig til.
5.1.4.1 Kvindesagen anno 2001
KKDK 2001 refererer tilbage til rødstrømpebevægelsens bh-afbrændinger og modstand mod make-up, som
noget der var en gang (KKDK 2001: 23), men 1970’ernes forståelse af kvindeundertrykkelse og parolen om
at det ”private er politisk” og ”offentliggør det personlige” er stadig nærværende, når KKDK 2001 skriver:
”For selvom vi er individer, er vi alle underlagt nogle samfundsmæssige vilkår. De problemer, der ofte
opleves som meget private og personlige, viser sig som regel at være lige så påtrængende for mange andre
kvinde.” (KKDK 2013: 23). Det politiske nedtones, men det er stadig de private og personlige problemer, der
skaber rammerne for undertrykkelse. Problemerne er ifølge KKDK 2001 især relateret til kønsetiketter, og
hvordan disse skaber et stereotypt billede af mænd og kvinder:
”Når vi sætter en etikette som kvindelig (eller mandlig for den sags skyld) på nogen, fremhæver
vi bestemte træk eller egenskaber og undertrykker andre. Etiketter får os til at fokusere mere på
forskelle end ligheder - og når de bliver negativt ladet og får karakter af stempling, bliver de et
magtredskab, der skiller mennesker ud som mindre værdige – ’kvinde’, ’lesbisk’ […]” (KKDK 2001:
21).
Kønsetiketterne er altså et magtredskab, der har placeret kvinder i en underlegen position, fordi de
stempler kvinder mindre værdige. KKDK 2001 mener i stedet, at man skal se hele mennesket, således
kønnet ikke bliver afgørende for, hvordan man bliver mødt eller genkendt af andre. På den måde forsøger
KKDK 2001 nedtones kønnets betydning. Der er altså kun noget som er kvindeligt og mandligt, fordi
etiketterne anerkendes og accepteret som værende sande (KKDK 2001: 22). Kønsetiketter påvirker både
mænd og kvinder, hvorfor KKDK 2001 ikke udpeger mænd, som kvindens fangevogter, da alle uanset køn er
med til at opretholde dem: ”Vi er altså ikke blot sagesløse ofre for en udbredt kvindeundertrykkelse, vi

20. 19
undertrykker også os selv – og andre kvinder. Ser man sådan på kvindekamp er vi ikke længere i opposition
til mændene, men tværtimod allierede […].” (KKDK 2001: 22-23). Det er interessant, at mændene inddrages
i den fælles kamp for ligestilling, når mænd omtales som allierede, fordi KKDK 2001 i deres forord primært
henvender sig til kvinder jf. 5.1.1.
Kønsetiketterne er altså et samfundsproblem, der rammer begge køn, hvorfor KKDK 2001 bevæger sig væk
fra at forstå undertrykkelsen som et resultat af patriarkatet, hvor mænd udnytter og undertrykker kvinder,
da der etableres et fællesskab på tværs af køn: ”Vi må udfordre vores egen opfattelse af det kvindelige såvel
som det mandlige. […] Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad vi [mænd og kvinder] kan.” (KKDK
2001: 23). Manden bliver på den måde en del af løsningen, når de sammen skal være med til at bryde med
kønsetiketter og strukturerne, som opretholder dem. Men før dette er muligt, skal alle begynde at
bevidstliggøre sig om kønsetiketterne, således man kan træde ved siden af sit køns forventelige adfærd, da
opdelingen ellers fastfryses (KKDK 2001: 22). Frigørelse begynder altså med bevidstheden, som muliggør at
bryde med nogle stereotype kønskategorier. Her ser vi hvordan KKDK 2001 deler en forståelse med den
poststrukturalistisk feminisme, hvor kønnet ubevidst gøres, som det er blevet lært. Der er altså ikke noget
prædiskursivt køn, hvorfor evner og interesser intet har med det biologisk køn at gøre ifølge KKDK 2001
(KKDK 2001: 22).
5.1.4.2 Feminisme anno 2013
KKDK 2013 er ligeledes stærkt inspireret af tankegangen om kønsetiketter, når KKDK 2013 kritiserer
samfundet for stadig at tillægge kvinder og mænd evner og psykiske egenskaber på baggrund af en binær
kønsforståelse: ”Vores samfund er bygget op omkring forestilling om, at der er to – og kun to – køn: Mand
eller kvinde, pige eller dreng.” (KKDK 2013: 18, 19). KKDK 2001 og 2013 har altså grundlæggende det
samme udgangspunkt, da det er stereotype kønsforestillinger, som begrænser individets frihed og
handlemuligheder.
Der hvor KKDK 2013 adskiller sig fra KKDK 2001 er, når mænd i endnu større grad integreres i kampen for
ligestilling. Det mener jeg de gør, fordi undertrykkelsen bliver eksemplificeret, når KKDK 2013 gør
opmærksom på, at mænd ikke har måtte være følsomme og omsorgsfuld: ”Hvorfor må mænd ikke være
optaget af følelser, omsorg og det nære – og hvorfor skulle kvinder absolut være det?” (KKDK 2013: 22). Når
KKDK 2013 viser, hvordan kønsetiketterne rammer, bliver det lettere at identificere sig med den
feministiske kamp for ligestilling, fordi det minder læseren om tidligere oplevelser.
KKDK 2013 pointerer også at mænd altid har været en del af ligestillingskampen: ”[…] mænd [har] til alle
tider været med til at kæmpe for kønnenes ligestilling og lige rettigheder og muligheder.” (KKDK 2013: 34).
Jeg mener derfor, at der forekommer en øget inklusion af mænd i KKDK 2013 ved at gøre

21. 20
kønsdiskriminationen virkelig for begge køn. Ligeledes følger KKDK 2013 op med en række konkrete
eksempler, som viser, hvordan evner og psyke intet har med kønnet at gøre:
”Vi hører også om, hvordan skolesystemet skulle være indrettet efter piger – de flittige piger,
der sidder stille på en stol og hører efter, hvad læreren siger. Mens de urolige og udisciplinerede
drenge har det svært. Sjovt nok var det lige omvendt i gamle dage. Dengang mente man, at
drenge var disciplinerede af sind og var gode til at indordne sig, mens de følelsesladede og
spontane piger var helt umulige i skolen.” (KKDK 2013: 19).
Eksemplet taler til vores egne oplevelser og sanser, og gør disse til fælles oplevelser. KKDK 2013 søger
derigennem tilslutning til at stereotype kønsforestillinger er utilstrækkelige og forkerte. Brugen af
eksempler og skabelsen af nærvær er i højere grad medtaget i KKDK 2013, og er vigtig når man ønsker at
søge tilslutning fra et nyt publikum til en sag (Jørgensen & Villadsen 2009: 69)
Når KKDK 2013 gør mere ud af at eksemplificere, hvordan kønsetiketterne helt konkret kommer til udtryk i
hverdagen, kan det også ses som et forsøg på at vise at kønsetiketterne er allestednærværende og ikke kun
optræder i helt særlige tilfælde i et forsøg på at nedbryde den gængse forståelse af, at der i Danmark er
ligestilling, som KKDK 2013 kritiserer:
”Kvinder har fået stemmeret og kan tage en uddannelse på lige fod med mænd. Men – ironisk
nok – har disse sejre også været med til at skabe en generel opfattelse i Danmark af, at vi nu har
ligestilling. […] der [er] stadig masser af problemstillinger, som handler om køn og ligestilling.”
(KKDK 2013: 24).
Jeg mener derfor, der er belæg for at udlede, at KKDK 2013 i højere grad inkluderer mænd i det feministiske
udtryk i KKDK 2013.
5.1.4.2.1 Herskerteknikker og modstandsstrategier
KKDK 2013 lægger ikke skjul på at være inspireret af 1970’ernes kvindebevidsthed og dens magthierarkiske
forståelse. Dette ses når KKDK 2013 genopliver 1970’ernes herskerteknikkerne: ”I 1970’erne blev der
formuleret nogle herskerteknikker, som forklarer, hvordan magt kan blive udnyttet til at fastholde hierarkier
mennesker imellem.” (KKDK 2013: 30). Hvordan magt udnyttes og fastholdes af personer i magtpositioner
bliver efterfølgende ekspliciteret ved: ”1 – Usynliggørelse […] 2 – Latterliggørelse […] 3 - Tilbageholdelse af
information […] 4 - Dobbeltstraf […] 5 - Påførelse af skyld og skam” (KKDK 2013: 30-31). KKDK 2013 skriver,
at de har valgt at redegøre for herskerteknikkerne, således læseren selv kan blive bevidst om, hvornår man
selv bliver udsat for dem, og være opmærksom på ikke selv at reproducere dem (KKDK 2013: 29).
Genoplivningen af 1970’ernes magthierarkiske forståelse refererer til ”mennesker” imellem og ikke mænd
og kvinder og bliver på den måde en fælles bestræbelse på at bekæmpe kønsdiskrimination. Men KKDK

22. 21
2013 demonstrerer også, at undertrykkelse ikke kun har noget at gøre med kønsetiketter at gøre, når der
inddrages en række andre variabler, som afgør individets magthierarkiske position i samfundet: ”Feminister
har altid et kritisk blik for roller, normer, hvordan samfundet er indrettet, og om det tilgodeser nogle på
bekostning af andre på baggrund af eksempelvis køn, social og økonomisk baggrund, hudfarve eller
seksualitet.” (KKDK 2013: 23). Køn er altså ikke afgørende i forhold til undertrykkelse, når etikker også bliver
givet på baggrund af social og økonomisk baggrund, hudfarve og seksualitet. Denne forståelse af
etiketterne svarer til Don & Zimmerman, der også fremhæver andre sociale kategorier som afgørende for
individets adfærd jf. 4.1.4.
I forlængelse med herskerteknikkerne præsenterer KKDK 2013 også modstandsstrategier, som opdeles i
tre: ”1. Gøre opmærksom på, hvordan du oplever situationen, og hvordan det påvirker dig. […] 2. Vend
situationen om. […] 3. Kræv din plads!” (KKDK 2013: 32). KKDK 2013 genopliver altså yderligere en del af
1970’ernes feministiske redskaber, og gør også disse strategierne til almenmenneskelige forslag til
efterfølgelse, da de ikke affileres med et særligt køn. KKDK 2013 lever i den optik op til deres forord, når de
forsøger at ændre samfundsopskriften ved at synliggøre, hvordan undertrykkelsen kan komme til udtryk,
og hvordan man efterfølgende kan reagere på den. På den måde optræder KKDK 2013 mere aktivistisk, når
det private gøres politisk og der instrueres i, hvordan man kan modarbejde kønsetiketterne og
diskrimination på baggrund af andre faktorer.
6 Kærlighed, samliv og seksualitet
Herunder vil jeg nu kronologisk gennemgå og løbende sammenligne, hvordan KKDK 1992, 2001 og 2013
forholder sig til seksualitet og magt. Jeg har valgt at følge forståelsen af parforhold, sex og seksuelle
præferencer, porno, voldtægt og vold i parforholdet, da de alle relaterer sig til seksualitet og magt, men
også fordi disse emner går igen, hvorfor jeg har mulighed for at se hvordan de feministiske udtryk kommer
til udtryk i KKDK.
6.1 Kærlighed og seksualitet 1992
KKDK 1992 begynder afsnittet om ”kærlighed og seksualitet” med at fremhæve kærligheden, som noget
der er forbundet med opnåelse af lykke: ”Og kærlighed […]: vi tænker på det, snakker om det, læser om det
og drømmer om det. Vi ønsker at elske og blive elsket – at skabe lykke ikke bare for os selv men også for
andre gennem kærlighed.” (KKDK 1992: 98). Kærlighedsforholdet differentieres endvidere i seksuelle og
ikke-seksuelle typer. De ikke-seksuelle kærlighedsforhold er knyttet til kvindens børn, forældre og venner
mfl., mens det seksuelle kærlighedsforhold knyttes til en længsel om at virkeliggøre en kærlighed med en
anden, hvor inderligheden og lidenskaben fylder (KKDK 1992: 98). Det seksuelle kærlighedsforhold er altså
længselsfuld, fordi det indbefatter lykke. Hvem denne lykke skal udleves med, præciserer KKDK 1992 ikke,

23. 22
hvorfor det seksuelle kærlighedsforhold ikke forbindes med en særlig kønskonstellation fx mellem mand og
kvinde. KKDK 1992 bruger i stedet betegnelsen ’menneske’, og undgår dermed at udsige, hvilke køn
kvindens kærlighed er rettet imod: ”Forelskelsen har al længsel og håbet i sig – om der findes ét menneske
udenfor familien, der er skabt til mig, og som kan se mig inde bag det, jeg prøver at være. Det er lykken at
være forelsket […]” (KKDK 1992: 98). I den optik gør KKDK 1992 op med forventningen om
heteroseksualitet, og præsenterer en kønsneutral tilgang til kærlighed, når den binære kønskategorisering
udebliver.
Parforhold
Men selvom kærlighedsforholdet fremlægges, som et gode og lykken at udleve, stiller KKDK 1992 også
spørgsmålstegn ved, hvorvidt kærlighedsforholdet nu også er den eneste måde at indrette sig som kvinde.
Det sker uden at kritisere kærlighedsforholdet, da det stadig betragtes som eftertragtelsesværdigt, da
andres forelskelse kan lede til misundelse: ”Vi kan undres over venindernes forelskelse, undres over at lige
netop det menneske skal være genstand for al deres tid og følelser, andre gange kan vi være dybt
indforståede og lidt misundelige.” (KKDK 1992: 100). Misundelse er en følelse, som er rettet mod en anden
person, der har noget, man selv gerne vil have, og indebærer samtidig en devaluering af det, den
misundelige selv har (Den store danske). KKDK 1992 udpeger forelskelsen til at være det, man gerne vil
have, da det kan føre til misundelse, når ens veninder har det. Men KKDK 1992 undlader at devaluere andre
former for forhold, der ikke er et kærlighedsforhold. Det gør de ved at sætte det kortvarige seksuelle
forhold i perspektiv, når de skriver: ”Det er kun få kvinder i dag, der har levet et langt liv i et lidenskabeligt
kærlighedsforhold med det samme menneske.” (KKDK 1992: 100). KKDK 1992 afliver dermed myten om, at
man kun kan leve et godt liv, hvis man lever i et varigt lidenskabeligt kærlighedsforhold, ligesom et liv i
kærlighed heller ikke altid er lige let, når det beskrives som: ”[…] tidskrævende ”hårdt arbejde”, som også
kræver meget humor og godt kammeratskab.” (KKDK 1992: 100). KKDK 1992 præsenterer
kærlighedsforholdet som en drøm for mange kvinder, men KKDK 1992 forsøger at åbne læserens horisont
for andre måder at leve et godt liv, da det er de færreste som udlever det. KKDK 1992 gør opmærksom på,
at samlivsproblemer er meget almindelige, samt at skilsmisseraten er gået op, hvorfor mange kvinder har
valgt at leve et liv, hvor kærlighed og seksualiteten er adskilt (KKDK 1992: 100,101). Seksualiteten og
kærligheden kan derfor godt være adskilt og kan være en givende måde at leve sit liv som kvinde ifølge
KKDK 1992. Der behøves heller ikke at være nogen årsag til denne livsførelse, da livet bare er bedst sådan
for nogen ifølge KKDK 1992, og fremstilles altså positivt:
”Det kan være i resignation efter vanskelige og opslidende forsøg på at leve et liv med en anden,
det kan være en ventetid med længslen efter den ”rigtige” partner i behold, det kan være i sorg

24. 23
efter at have mistet, den man holdt af – eller det kan være begrundet i den opfattelse, at sådan
er livet bedst.” (KKDK 1992: 101).
Når KKDK 1992 fremhæver andre måder at leve sit liv som kvinde, er det altså et forsøg på at nedjustere
forventningen om det varige lidenskabelige kærlighedsforhold, da det er de færreste som oplever det og at
det heller ikke er lige idyllisk. KKDK 1992 gør på den måde op med samfundets forventninger om det varige
seksuelle kærlighedsforhold, som den eneste måde at udleve sit liv. Denne forventning kæder KKDK 1992
sammen med den vestlige kultur og kristne religioner, som stadig dikterer de seksuelle normer:
”Dybtliggende i den vestlige kultur og i de kristne religioner er der en modvilje mod kropslige
impulser og en anti-seksuel holdning, som stadig er med til at skabe seksuelle normer.
Samfundsmæssigt har man tidligere fordømt onani, seksualitet uden for ægteskabet,
homoseksualitet og forskelige former for seksuel praksis […].” (KKDK 1992: 114).
Fokuset på kærligheden og længslen efter det varige lidenskabelige kærlighedsforhold kan altså ses, som
den daværende seksuelle norm i samfundet eller i hvert fald den fremherskende seksuelle norm, som KKDK
1992 forsøger at afmystificere, således andre konstellationer også kommer i spil. Der er en påfaldende
lighed med den liberale feminisme, når KKDK 1992 i den grad kritiserer de kristne seksuelle normer, som
ikke tillader seksualitet uden for ægteskabet, der forener to mennesker i kærligheden. KKDK 1992 deler
altså forståelsesramme med den liberale feminisme, som udpegede de kristne seksuelle dogmer, som årsag
for kvinders indskrænkede seksuelle udfoldelse, da disse dogmer havde opstillet et sexhierarki, hvor
foreningen af mand og kvinde i ægteskabet var det mest korrekte jf. 4.1.2. KKDK 1992 vurderer altså ikke
seksuel aktivitet ud fra noget moralsk kodeks, tværtimod forsøger KKDK 1992 at stille spørgsmålstegn ved
disse normer, således seksualiteten kan udleves helt adskilt kærligheden og ægteskabet. Kvinder skal altså
ikke forsøge at leve op til disse seksuelle normer, da livet og seksualiteten kan udleves på mange andre
gode måder.
Seksuel identitet
KKDK 1992 fortsætter med at stille sig undrende, når der stilles spørgsmålstegn ved den forventelige
heteroseksuelle identitet: ”Når man som ung får lyst til at indlede et kærlighedsforhold til et andet
menneske, så står man overfor at måtte træffe en beslutning: skal dette kærlighedsliv udspille sig med en
mand, en kvinde – eller med både en mand og en kvinde?” (KKDK 1992: 103). Her demonstrerer KKDK 1992,
at de ikke forstår seksualitet, som noget man fødes med. Derimod er det et valg, som kan være mere eller
mindre bevidst, og betegnes som en åbenbaring, som konnoterer positivt (KKDK 1992: 103). KKDK 1992 er
altså opmærksom på, at der ikke findes nogen indre kerne (KKDK 1992: 103). Men denne tankegang virker
til at være ukendt for den unge, der refereres til i ovenstående citat, når KKDK 1992 skriver: ”Det er de

25. 24
færreste som tænker over, at sådanne valgmuligheder foreligger, men det er faktisk meget befriende at vide
det.” (KKDK 1992: 103). KKDK 1992 tager dermed forventningen om, at man kun kan være seksuelt
tiltrukket af det samme eller modsatte køn op til revidering, og forklarer at man godt kan ændre sin
seksuelle præference i løbet af sit liv. KKDK 1992 er på den måde i konflikt med den herskende forståelse af
seksualitet som en væren eller som en indre kerne, når det er de færreste, som ifølge KKDK 1992 er klar
over, at seksualiteten ikke behøver at være fastlåst. I stedet lægger KKDK 1992 sig ikke fast på én måde at
forstå seksualiteten på, når de skriver: ”[…] der [ikke] findes en endegyldig sand forklaring på, hvad seksuel
identitet er, men derimod et væld af måder at anskue den på.” (KKDK 1992: 103). KKDK 1992 udfordrer dog
læserens egen opfattelse af seksualiteten, som værende en indre kerne, når KKDK 1992 præsenterer
seksualitet som en handlen: ”Et alternativ til den mere fasttømrede opfattelse af, at enten ”er” man det ene
eller det andet, kan være at anskue seksuel identitet som ”handlen” og ikke som ”væren”.” (KKDK 1992:
104). KKDK 1992 præciserer herefter, hvad det indebærer, når der står: ”Det vil med andre ord sige, at man
hverken ”er” dit, dat eller dut, men at man ”gør” det.” (KKDK 1992: 104).
Til forskel fra den mere fasttømrede forståelse, hvor man har en indre kerne, som man vælger, bliver
seksualiteten nu omskiftelig: ”Heraf følger, at man ikke er forudbestemt til én bestemt seksuel identitet hele
sit liv, men at man kan skifte [seksuel præference] undervejs – […]” (KKDK 1992: 104). Denne opfattelse
virker til at være ny i 1992, som ses når KKDK 1992 skriver: ”Du vil sikkert studse over, at seksuel identitet
kan fremstilles som en så skødesløs foreteelse og måske ligefrem blive stødt over det.” (KKDK 1992: 104).
Der ville ikke være noget behov for at imødegå disse skeptikere, hvis denne seksualitetsforståelse var
veletableret, hvorfor KKDK 1992 også forsøger at bygge bro mellem den mere fasttømrede og nye
forståelse, når de skriver: ”Den kan også ikke forandre sig, for hvis man livet igennem er tilfreds med den
livsform, man engang har besluttet sig for, er der jo heller ingen grund til forandring.” (KKDK 1992: 104 –
”ikke” står i kursiv i originalteksten). Men KKDK 1992 forklarer, at nogle mennesker bare foretrækker at
skifte seksuel præference, og der også kan være mange andre bevæggrunde end sex: ”Så kan man være
anderledes, så kan man undgå magtkampe med mænd, så kan man overskride sin besnærende kønsrolle, så
kan man blive kæreste med sine veninder, så bliver mor vred og så videre i en uendelighed.” (KKDK 1992:
104). Seksualitet har derfor ikke kun noget med, hvem man ønsker at have sex med. KKDK 1992 løsriver
dermed seksualiteten de kristne religioners seksuelle normer, som ifølge KKDK 1992 ligger dybt i den
vestlige kultur, som ikke tillader homoseksualitet jf. 4.1.2, når seksualiteten betragtes som en gøren. Denne
forståelse af seksualitet har visse ligheder med den poststrukturalistiske feminisme, som deler denne
forståelse jf. 4.1.3. Selvom den poststrukturalistiske feminisme kun få år forinden var brudt igennem er
noget af dens teoretiske fundament altså allerede at finde i KKDK 1992. Men KKDK 1992 rejser også megen
af den samme kritik, som den liberale feminisme gjorde, når de kristne seksuelle normer bliver udpeget

26. 25
som årsag for undertrykkelsen af seksualiteten. På den måde udvider KKDK 1992 læserens seksuelle
forståelseshorisont og fritager kvinder for skyld og skam, såfremt deres seksuelle præference ikke lever op
til det vestlige samfunds seksuelle normer.
Den seksuelle frigørelse
KKDK 1992 hylder de store forandringer i samfundet de sidste 20-30 år, og påpeger hvordan kvinders
nyvundne ret over egen krop banede vejen for, at magtforholdet mellem kønnene er kommet under fortsat
større pres i ligestillingens navn. Disse forandringer har for KKDK 1992 været med til at sætte en ny
dagsorden, hvor: ”Lige værdighed, lige stilling, lighed, kvindelighed på kvinders præmisser blev kodeord.”
(KKDK 1992: 105). Denne forandring knytter KKDK 1992 især sammen med den teknologisk udvikling og
samfundets fortsatte acceleration, hvor p-pillen, den seksuelle frigørelse og kvindebevægelsen fremhæves,
som afgørende for samfundsændringerne. Begivenheder har ifølge KKDK 1992 muliggjort at kvinder kan
adskille sex, reproduktion og kærlighedsforhold, hvorved kvinder har vundet sin seksuelle frihed: ”Mange
ting har spillet ind, dels den teknologiske udvikling som har skabt p-pillerne og gjort det muligt at adskille
seksualitet med mænd fra graviditet, og dels den seksuelle frigørelse, som løsrev seksualiteten fra
kærlighedsforholdet.” (KKDK 1992: 105).
Den seksuelle frigørelse satte altså spørgsmålstegn ved korrekt seksuel adfærd, og nedbrød forestillingen
om, at sex udenfor ægteskabet mv. ikke længere var perversioner. Det gør det muligt ifølge KKDK 1992 at
udleve fetichisme, transvestisme, exhibitionisme, voyeurisme mv. uden den samme fordømmelse som
tidligere, hvor det blev omtalt som seksuelle perversioner, fordi de ikke længere bliver vurderet ud fra
kristne seksuelle normer: ”F.eks. talte man tidligere om seksuelle perversioner og pegede dermed på alle
former for seksuel adfærd, der ikke foregik i ægtesengen og med det formål at få børn” (KKDK 1992: 118).
KKDK 1992 fortsætter altså med at tillægge de kristne seksuelle dogmer betydning for, hvordan
seksualiteten har kunne udleves, og styrker derigennem dets slægtsskab med den liberale feminisme, hvor
de kristne dogmer netop havde en afgørende betydning for den seksuelle udfoldelse.
Selvom de frigjorte tider bidrog med en række positive forandringer for kvinder, indvarslede den seksuelle
frigørelse også nogle nye problematikker, da den ifølge KKDK 1992 medførte, at kvinder oplevede at skulle
stå til rådighed for mandens seksualitet, idet der ikke længere var samme risiko for graviditet eller
kønssygdomme (KKDK 1992: 116). KKDK fremhæver her bagsiden af den seksuelle frigørelse:
”[…] den [seksuelle frigørelse] har samtidig fået mange til at føle og tro, at man skal være åben
og parat seksuelt hele tiden. […] Mange kvinder har oplevet […] et pres om at stå til rådighed for
mandens seksualitet og leve op til den stærkt opreklamerede forestilling om drømmekvinden,
den umættelig, liderlige, orgasmejagende kvinde.” (KKDK 1992: 116).

27. 26
Den seksuelle frigørelse udgjorde altså et tveægget sværd for KKDK 1992, da den på den ene side gav
kvindernes deres seksuelle frihed, men denne frihed medførte også nogle nye forventninger om konstant
at stå til rådighed for mandens seksualitet.
De kristne dogmer er dermed blot blevet udskiftet med nye uopnåelige forventninger til kvindens
seksualitet, hvor kvinder nu risikerer at blive reduceret til seksuelle objekter. KKDK italesætter altså nogle af
de nye problemer, der opstod i kølvandet på den seksuelle frigørelse, som diktererede, hvor meget,
hvordan og hvornår det var godt at have sex.
KKDK 1992 proklamerer derfor også, at hensigten med afsnittet er at lade kvinder udvikle sig selv uden at
skulle leve op til nogen seksuelle forventninger: ”Når vi skriver om seksualitet her, er det med den hensigt at
stille spørgsmål ved myter og normalitetsbegreber, at give inspiration til at tillade dig selv at være dig selv
og udvikle dig derfra […].” (KKDK 1992: 118). KKDK 1992 gør altså opmærksom på, at kvinden fortsat ikke
har opnået sin seksuelle frihed, når hun nu kan opleve at skulle stå til rådighed seksuelt. KKDK 1992
synliggør altså nogle uforudsete følger, fordi kvinder stadig bliver undertrykt gennem deres seksualitet, når
nye seksuelle forventninger opstår.
Lesbiske kvinder og børn
Selvom den seksuelle frigørelse bragte mange nye muligheder med sig, gør KKDK 1992 opmærksom på, at
den lesbiske kvinde stadig bliver nød til at forberede sig på mødet med samfundet: ”Dernæst vil du blive
tvunget til at forholde dig til den gængse stereotype opfattelse af Den Lesbiske Kvinde.” (KKDK 1992: 107).
Tanken om seksualitet som en gøren var altså ikke udbredt eller accepteret i sådan en grad i 1992, at
lesbiske kunne undgå at blive konfronteret med deres seksualitet. Men det er interessant at KKDK 1992
også konfronterer lesbiske par, som har børn, når de spørger, hvordan det lesbiske par vil bringe mænd ind
i barnets liv: ”Du skal tage stilling til, hvad dit forhold til mænd skal betyde for dit barn. Du eller I skal tage
stilling til, om barnet skal have en social far, hvis det er muligt, og hvordan I vil sørge for, at der kommer
mænd i barnets liv i øvrigt.” (KKDK 1992: 112). Det lesbiske par skal altså gøre sig overvejelser om at bringe
en social far eller mænd ind i barnets liv, hvis det er muligt. Det må derved forstås, at det er bedre at
inddrage en mand end at lade vær. Hvorfor skulle de lesbiske par ellers gøre sig overvejelserne, hvis det var
underordnet? KKDK 1992 tillægger altså stadig kønnet en vis form for betydning i forhold til forældrerollen.
KKDK 1992 tillægger også kønnet en vis betydning, når det kommer til børneopdragelse, når KKDK 1992
giver udtryk for, at det er rabiat at opdrage sine børn kønsneutralt: ”De mest rabiate kvinder mente, at
piger og drenge skulle opdrages ens” (KKDK 1992: 105). Ordet rabiat konnoterer ikke blot negativt, men
fortæller os, at KKDK 1992 er skeptisk overfor for en sådan opdragelsesmetode.
Det er på trods af, at KKDK 1992 kritiserer samfundets forestilling om, at hvert køn har sin rolle, hvor
manden er den handlende og kvinden den passive (KKDK 1992: 110). Men lesbiske par, der står med

28. 27
ansvaret for opdragelsen af et barn, skal altså fortsat overveje, hvordan der bringes mænd ind i barnets liv.
KKDK 1992 vægter altså tilstedeværelsen af en mand i barnets liv og opdragelse, hvis det er muligt, selvom
KKDK 1992 også hylder de homoseksuelle for at udvide rammerne for kønsrollerne, når de præsenterer
læseren for en androgyn eller dobbeltkønnet kønsrolle.
”Hertil er at sige, at homoseksuelle – mænd såvel som kvinder – netop har været med til at
udvikle meget alternative former for kønsroller. […] Men de har også tilstræbt at forene dem i
det, der kaldes ”androgyni” – en fascinerende sammensmeltning af de mere raffinerede sider af
de to kønsroller. […]. Nogle kvinder [lesbiske par] foretrækker at fremelske to polære kønsroller i
deres parforhold, hvor den ene så tager den handlekraftige og udadfarende rolle, mens den
anden kvinde dyrker den modtagende og passive – hvorpå de måske skifter roller to timer senere
[…].” (KKDK 1992: 110).
Men de androgyne kønsroller bliver også beskrevet som meget alternative, som indikerer, at KKDK 1992 er
beviste om at denne form for kønsroller kan virke fremmede for læseren. Kønsrolleforståelsen er i det
perspektiv i transit i KKDK 1992, da KKDK 1992 heller ikke siger, at et lesbisk par ikke kan opdrage et barn,
da børn i ”almindelige” familier også oplever at have en fraværende far: ”Mange børn er vokset op med
fraværende mænd og har selv fundet noget at identificere sig med og se op til.” (KKDK 1992: 112).
Det er vigtigt at fastslå, at KKDK 1992 ikke dømmer lesbiske par med børn som dårligere forældre, hvis der
ikke inddrages mænd i opdragelsen, men det antydes, at det ville være bedre, såfremt der var. Det må
betyde, at kønnet stadig tillægges en form for værdi i sig selv i KKDK 1992. Så selvom KKDK 1992
præsenterer seksualiteten som en gøren, og tenderer mod poststrukturalistiske tanker om seksualitet,
bliver kønnet ikke forstået som en gøren, siden det stadig har betydning for børneopdragelse og
forældreskab.
At lære at onanere
KKDK har et afsnit, der hedder ”seksualitet og blufærdighed”, som fortæller, at seksualiteten for kvinder er
noget af det ”farligste”, man kan udforske (KKDK 1992: 121). Seksualiteten er ”farlig” i den forstand, at den
er ukendt og uudforsket, fordi seksualiteten er forbundet med blufærdigheden, som har medført seksuelle
blokader: ”Der er ingen, uanset hvor frigjorte vi er, der ikke har blokeringer, eller hvad man vi vil kalde det,
over for sex.” (KKDK 1992: 121). Det er disse blokeringer, som KKDK 1992 forsøger at nedbryde i afsnittet
om onani, da seksualiteten fremhæves som en måde at komme nærmere sig selv og hinanden, og handler
altså ikke kun om samleje: ”Seksualiteten indgår i vores måde at kunne lide vores egen – og andres nøgne
krop […].” (KKDK 1992: 121). De seksuelle blokeringer kommer ifølge KKDK 1992 af, at nogle kvinder fra
barnsben har lært ikke at røre ved sig selv, at det er pinligt, egoistisk eller at kvinden kan være bange for at

29. 28
onanere (KKDK 1992: 123). Ligesom KKDK 1992 gjorde opmærksom på, at der dybt i det vestlige samfund
og kristne religioner har været en anti-seksuel holdning, der har fordømt sex udenfor for ægteskabet, blev
fordømmelsen af onani også set som et resultat heraf. De seksuelle blokeringer, som KKDK 1992 nævner, er
altså stadig et resultat af de kristne seksuelle normer, som KKDK 1992 forsøger at nedbryde, når kvinder
opfordres til at udforske sig selv og sin egen seksualitet.
Udgangspunktet for onani sættes ved ingen eller lidt erfaring i KKDK 1992: ”Hvis du ikke før har prøvet at
kæle med dig selv, så skal du give dig god tid, fred og ro og tålmodighed.” (KKDK 1992: 126). Det vidner om,
hvor stor erfaring kvinder havde med onani i 1992, når der er behov for at sætte barren for seksuel erfaring
og viden ved ingen erfaring, hvorfor KKDK 1992 også eksplicit forklarer, hvad en dildo er: ”[…] en dildo (en
penis af gummi eller et andet materiale).” (KKDK 1992: 124). Ligesom der stadig er behov for at aflive
myten om, at kvinder kun kan få orgasme ved penetration af en penis: ”Tidligere mente man, at kvinders
orgasmer blev stimuleret alene i skeden, og hvordan klitoris er blevet holdt hemmelig i de mange
århundreder er stadig en gåde.” (KKDK 1992: 130).
KKDK 1992 lægger derfor også vægt på tryghed og ro, når der præsenteres en måde at nærme sig
seksualiteten:
”Find et tidspunkt, hvor du kan håbe på ikke at bliver forstyrret i et par timer. Gå i bad og sæb dig
omhyggeligt ind […]. Koncentrer dig om det du gør, og læg mærke til hvordan du mærkes og
føles. Tør dig grundigt med et tørt håndklæde, og smør dig ind med creme, lotion eller olie […]
der føles rart […]. Find noget musik du kan lide og skab et lys […] tænd fx et stearinlys og tænk på
mennesker eller fantasier, som ophidser dig. Læg dig på sengen og kæl for dig selv.” (KKDK 1992:
126).
Det er ikke fordi KKDK 1992 mener, at dette er den eneste korrekte måde at onanere, da kvinders seksuelle
fantasier langt fra er fantasier om den blide og velduftende blomstereng med den hvide prins (KKDK 1992:
125). Onani kan også indeholde legende og aggressive sider: ”Den kvindelige lyst er ofte alene blevet
forbundet med lyst til ømhed, blide kærtegn, modtagelighed, passivitet, varme og harmoni. For mange
kvinder har lysten også aggressive, legende og drillende sider.” (KKDK 1992: 136). Udeladelsen af de
legende og aggressive sider kan dog ses som et forsøg på at imødekomme de kvinder, for hvem onani føles
forkert, hvorfor KKDK 1992 netop gengiver den ofte gængse forståelse af kvindelig lyst, fordi der er et
behov for at give kvinder, der har seksuelle blokeringer en mulighed for langsomt at udvikle en sundere
seksualitet. En sund seksualitet kobles herefter til et bedre sexliv, når KKDK 1992 skriver:
”Når man kender de sider af sig selv, kan man være mere aktiv i sin seksualitet med en partner
[…]. Hvis du ikke har glæde af din seksualitet eller har det dårligt seksuelt med din partner, kan

30. 29
det at nærme dig din egen krop ved at onanere måske skabe forandringer i din seksualitet.”
(KKDK 1992: 124).
6.1.5.1 Uopdragent og egoistisk
KKDK 1992 italesætter altså en seksuel barriere for mange kvinder, som har fået fortalt: ”[…] at det ikke er
godt, pænt eller sundt – eller at det bare ikke er tilladt – at røre sig selv.” (KKDK 1992: 123), som forklarer
hvorfor, at manualen for onani vægter at opbygge et trygt og sikkert rum.
Ligeledes sætter KKDK 1992 ord på en følelse, som fraholder kvinder i at onanere, nemlig følelsen af at
frarøve noget af sit seksualliv med andre: ”Du kan få den bagvendte følelse, at du derved tager noget fra dit
seksualliv med andre.” (KKDK 1992: 123). KKDK 1992 italesætter altså en forestilling om, at seksualitet kun
er noget man har med andre i kærlighed, som ligger i forlængelse af KKDK 1992s kritik af det vestlige
samfund og de kristne religioners forestilling om, at seksualitet er noget der udøves indenfor ægteskabet.
KKDK 1992 forsøger derved at nedbryde forestillingen om, at onani er en selvoptaget handling, og
præsenterer derfor en række positive sider ved onani, da KKD 1992 argumenterer for, at desto bedre
kvinder kender sin krop, desto mere kan man give sig hen til en partner og sig selv (KKDK 1992: 123).
6.2 Magt
KKDK 1992 gør det klart fra allerførste sætning af, at: ”Overgreb er undertrykkelse og magtmisbrug”, som
KKDK definerer, som: ” […] alt, der truer eller forulemper vores [kvinders] selvrespekt og selvudfoldelse og
frihed til at bevæge os hvorhen vi vil, når vi vil.” (KKDK 1992: 73). Denne fremhævelse af selvrespekt,
selvudfoldelse og frihed bliver forstørret ved udeladelsen af opremsningskomma, hvilke er en måde at
opbygge vigtighed. Især det sidste ord frihed får tillagt mere tryk, da det er det sidste og dermed det
sproglige klimaks, hvorfor det får særstatus af at være mere vigtigt end de foregående. Dette peger på at
frihed vægtest højt i KKDK 1992. Endvidere manifesterer de stærkeste udtryk for magtmisbrug sig i
seksuelle overgreb (KKDK 1992: 73). Det seksuelle bliver altså ikke blot forbundet med magtmisbrug, men
får en central placering i forhold til undertrykkelsen af kvinders frihed. Der skabes altså en forbindelse
mellem seksuelle overgreb og undertrykkelse af kvinders frihed. Denne forståelse har visse ligheder med
den marxistiske feminisme, hvor undertrykkelsen blev opretholdt gennem seksualiteten (McKinnon 1989:
316).
Pornografi
KKDK 1992 indtager en ambivalent position i forhold til pornografi: ”Pornografien kan også opfattes som
overgreb på kvinder, selvom om vi ofte først og fremmest opfatter pornografiens billeder og beskrivelser
som erotisk og stimulerende.” (KKDK 1992: 73). Pornografien kan altså både være et overgreb og

31. 30
stimulerende, hvilke næsten er hinandens modsætninger og kan forklare, hvorfor spørgsmålet om
pornografi ikke bliver uddybet.
Pornografi var et af de emner, der medførte en splittelse i 1980’erne, da pornografi af de marxistiske
feminister blev anset som undergravende virksomhed: ”Every woman who lives with or fucks a man helps
to maintain the oppression of her sisters and hinders our struggle. […] If you engage in any form of sexual
activity with a man you are reinforcing his class power." (Leeds Revolutionary Feminists i Snyder 2010: 257).
Hvorimod sex i alle afskygninger udelukkende skulle vurderes ud fra samtykke og nydelse ifølge den liberale
feminisme, hvorfor pornografi i sig selv ikke var problematisk jf. 4.1.2. Det kan være én af grundene til, at
KKDK 1991 ikke har valgt at uddybe emnet, da det i den grad har været med til at forhindre enighed i det
feministiske miljø.
KKDK forsøger i stedet at italesætte årsagen til den seksuelle vold og imødekomme de kvinder, som har
været udsat for et overgreb for at bekæmpe den efterfølgende skam, magtesløshed og skyld, som offeret
føler, da: ”Et kulturelt aspekt af denne vold – som er både paradoksalt og grusomt – har igennem tiderne
været den holdning, at offeret for de seksuelle vold selv bærer skylden for den. […] ”den offentlige mening”
[har] dybest set været, at så har man også selv været udenom det.” (KKDKD 1992: 73).
Voldtægt
Voldtægt er et kulturelt problem ifølge KKDK 1992, og ikke en enkeltstående handling (KKDK 1992: 74).
Voldtægt eksisterer ifølge KKDK 1992 pga. mænd og kvinders forskellige forhold til seksualiteten, hvorimod
samfundet har forklaret mændenes adfærd med mandens biologiske og ukontrollerbare dyriske instinkter
(KKDK 1992: 73). KKDK 1992 og samfundet forklarer altså voldtægt forskelligt, og opfordrer derfor kvinder
til at anmelde overgreb for at nedbryde denne forestilling, som er blevet opretholdt af mænd og kvinder
(KKDK 1992: 73).
Men det er i samme åndedrag nævneværdigt, at KKDK skriver: ”Det er svært uden videre at råde til, at man
skal anmelde voldtægt til politiet. For der kan være gode personlige grunde for den enkelte kvinde til ikke at
gøre det” (KKDK 1992: 84). De gode personlige grunde udspecificeres ikke, men eftersom kvinden risikerer
at blive mistænkeliggjort af politiet på baggrund af hendes seksuelle fortid, er det kvindens seksuelle
ærbarhed, der har betydning: ”I det hele taget må du være klar over, at det, du fortæller, ikke uden videre
vil blive taget for gode varer. Og hvis du oven i købet har haft noget at gøre med manden før voldtægten,
må du ikke regne med at blive mødt med alt for stor forståelse.” (KKDK 1992: 81). KKDK 1992 fokuserer her
på at beskytte kvinden indenfor de eksisterende rammer, da anmeldelsen kan have konsekvenser for
hende, hvis den ikke resulterer i en dom, fordi hun dermed forbrudt sig mod den offentlige mening,

32. 31
hvormed hun risikerer at miste status i samfundet. KKDK 1992 beskriver altså et samfund, hvor kvindens
seksuelle renhed stadig har betydning for hendes moralske karakter og troværdighed.
KKDK 1992 kritiserer også samfundets opdelingen af ”rigtige” og ”mindre rigtige” voldtægter, der afhænger
af om offeret kendte sin gerningsmand og hvorvidt hun gjorde modstand eller ej.
KKDK 1992 forsøger altså at nedbryde forestillingen om, at kvinden er den skyldige i voldtægten, når hun
ikke anerkendes som offer for en forbrydelse, hvorfor KKDK 1992 ønsker mere åbenhed om voldtægt, og
dermed bryde med tabuet om seksuel undertrykkelse.
Der stilles derfor spørgsmålstegn ved politiets og samfundets måde at håndtere voldtægtssager på og vise
det absurde i måden voldtægt behandles. KKDK 1992 forklarer, hvordan overfaldsvoldtægter i højere grad
anerkendes af samfundet, som mere rigtige end den, hvor der har været et frivilligt samvær forinden:
”Mange mener, at overfaldsvoldtægter er værre og mere ”rigtige” voldtægter end dem, der sker efter et
forudgående frivilligt samvær.” (KKDK 1992: 75). KKDK 1992 gør derefter opmærksom på, at en voldtægt
yderligere bliver opdelt af samfundet og politiet afhængig af, om kvinden har gjort modstand eller ej:
”Den mangelende modstand under voldtægt har givet mange problemer ved opklaringen af
voldtægtssager. Mange forholder sig tvivlende og mistænksomme over for den kvinde, som ikke
har forsvaret sig.” (KKDK 1992: 77).
Men i stedet for at uddybe, hvorfor samfundet er indrettet sådan, forsøger KKDK 1992 at gøre kvinder
opmærksom på, hvorfor det er, de ikke gør modstand, og på den måde fratage dem den skyld:
”Vi er opdraget til ikke at gøre modstand fysisk. Det er ukvindeligt, har vi lært. Det er drenge, der
slås – og som flygter. Vi har ingen erfaring i at slås eller forsvare os eller flygte eller give udtryk
for vrede. […]. Vi har lært, at vi er de svage, og mændene er de stærke. Hvis vi udfordrer deres
styrke med vores vrede, går det bare endnu værre.” (KKDK 1992: 75).
For KKDK 1992 er det altså underordnet, hvorvidt kvinden kendte gerningsmanden eller gjorde modstand. I
stedet forsøger KKDK 1992 at fjerne den skyldfølelse, som mange kvinder bærer rundt på ved at fortælle at
det er umuligt at vurdere, hvorvidt man skulle have gjort modstand:
”Det er svært at sige noget klart om, hvorvidt det er fornuftigt eller ej for en kvinde at prøve på
at forsvare sig aktivt over for en voldtægtsmand. Det er i høj grad afhængig af manden og
situationen og af, hvor effektivt kvinden er i stand til at handle […]” (KKDK 1992: 77).
Kvinder bliver altså frataget den skyldfølelse, som de kan føle efter en voldtægt, fordi de kan tvivle på, om
de også gjorde tilstrækkelig modstand. Denne skyldfølelse opstår ifølge KKDK 1992, fordi de ikke oplever at

33. 32
blive anerkendt som ofre, men som medansvarlige, hvis de kendte gerningsmanden i forvejen eller ikke
gjorde fysisk modstand.
Det forklarer også, hvorfor KKDK 1992 lægger vægt på, at kvinder skal øge deres selvtillid, fordi det er
usikkerheden, der udpeges som den egentlige årsag til, hvorfor at kvinden forholder sig passiv, hvorefter
KKDK 1992 henviser til afsnittet om ”Selvforsvar” (KKDK 1992: 77). De stereotype forståelser af mænd som
stærke og kvinder som svage kritiseres, da KKDK 1992 mener, at kvinder godt kan lære at agere anderledes,
som nedjusterer en medfødt kønsspecifik adfærd. På den måde synliggør KKDK 1992 en konstrueret
forestilling om kønnenes væren, hvorfor kvinder kan lære at gøre køn anderledes.
Vold i parforholdet
KKDK indleder med at henlede læseren på den statistiske usikkerhed, der omhandler vold i parforholdet, og
gør opmærksom på manglende viden om voldens omfang, fordi det er tabuiseret: ”[…] hverken de
personer, som udsættes for volden, eller de personer, som udøver volden, er særlig interesserede i at
fortælle om det.” (KKDK 1992: 84). Der efterlyses altså allerede fra begyndelsen en større åbenhed.
KKDK 1992 tager udgangspunkt i den herskende forestilling om, at partnervold er forbundet med mandens
behov for at vise sin mandighed: ”Nogen har derfor ment, at forklaringen på mændenes vold overfor deres
koner er et udslag af, at mændene på en elle anden måde føler sig svage, og derfor har trang til at hævde
sig – vise deres mandighed – ved at bruge vold.” (KKDK 1992: 85). Men hvor kvinders manglende modstand
mod en overfaldsmand var betinget af hendes opdragelse som kvinde, hvor hun havde lært, at det var
ukvindeligt at slås eller flugte, bliver mandens mandighed ikke forklaret ud fra hans opdragelse.
6.2.3.1 Årsag og påvirkning
Volden kan altså ikke forudses eller forklares ud fra enkelte handlinger eller ytringer, men er forbundet
med mandens oplevelse af magtesløshed ifølge KKDK (KKDK 1992: 85). Det fritager ofret for skyld uanset
hendes egen ageren indenfor parforholdet.
Endvidere påpeger KKDK 1992, at volden kan være forbundet med samleje for manden, der kan opfattes
som en voldtægt for kvinden:
”[K]vinder, som lever sammen med voldelige mænd, siger […] at mændene ønsker at have
samleje med dem umiddelbart efter de voldelige overgreb. Dette skal måske ses som en del af en
forsoning, men kvinderne kan også opfatte det som en slags voldtægt.” (KKDK 1992: 86).
Måden manden genvinder sin mandighed er altså gennem vold og sex, hvorfor volden bliver seksualiseret.
Denne forståelse af mandens brug af magt har ligheder med den marxistiske feminisme, hvor manden
netop udøvede sin magt gennem seksualiteten jf. 4.1.1. Manden udøver altså magt gennem vold og
samleje, når hans mandighed og magt er truet, hvormed han genetablerer sin position. Denne form for