1. Brøndby
spillede
uafgjort
og FCK
vandt i
premiere
Mandag
18. juli 2011
Årgang 127. Nr. 287
Pris 23,00
Kundecenter
Politiken 70 15 01 01
1. udgave
www.politiken.dk
Demonstranter ser ikke
skoven for bare træer
N
aturstyrelsen måtte i week-
enden opgive at påbegynde
skovrydning i Østerild Plan-
tage i Thy, der skal give plads til et
nyt nationalt testcenter for vind-
møller, da små fyrre demonstranter
fredeligt satte sig blandt træer og
buske. Tidligere har nogle hund-
rede lokale og miljøaktivister de-
monstreret mod testcentret.
Alle er naturligvis i deres gode ret
til at demonstrere, og bekymringen
for miljø og dyreliv er uden tvivl reel
og relevant. Men de gode intentio-
ner er i Østerild blevet til forkerte
konklusioner.
Planerne for etableringen af test-
centret er så nænsomme som mu-
ligt mod det lokale natur- og dyreliv
og vil ifølge miljøvurderinger på
længere sigt nærmest betyde en
mindre forbedring af forholdene,
mens støjgenerne fra vindmøllerne
vurderes at genere færrest. Fagfolk
har ligeledes udpeget Østerild til
den bedst egnede placering af cen-
tret. Konklusionen fra sagkundska-
ben er klar. Det er i Østerild, testcen-
tret gør mindst skade.
BEKYMRINGEN for det globale kli-
ma er imidlertid både videnskabe-
ligt velfunderet og akut. Hvis ikke vi
snart får nedbragt udledningen af
CO2, vil hele kloden stå over for en
miljømæssig krise af ukendte di-
mensioner og en uset trussel mod
verdens naturliv.
Vindmøllerne er en bærende del
af Danmarks strategi for en omlæg-
ning fra fossile brændstoffer til al-
ternative energikilder, der er vores
del af det globale ansvar for klimaet.
Skulle det være nødvendigt at ofre
et stykke fredsskov på dette alter, er
det en rigtig prioritering.
TESTCENTRET er et af VK-regerin-
gens ganske få fremadrettede
vækstinitiativer, hvor klima og øko-
nomisk fremgang tænkes sammen i
et offentlig-privat samarbejde. Oven
i købet er placeringen i Thy udtryk
for en stor økonomisk investering i
Udkantsdanmark, hvor arbejds-
pladserne for tiden forsvinder med
alarmerende hast. Det burde være
et initiativ, der blev modtaget med
kyshånd af både lokalpatrioter og
miljøbevidste.
Det virker, som om en lille gruppe
demonstranter ikke kan se skoven
for bare træer. Det stærkeste, der
kan gøre for miljøet i Østerild, er ik-
ke at lænke sig til et fyrretræ, men at
få koblet Danmark på udviklingen
mod mere bæredygtig vækst og gi-
ve vores bidrag til at bremse den
truende klimakatastrofe ved at byg-
ge det nationale testcenter.km
Vindmøller
i Østerild
politiken mener
VEJRET. Lidt eller nogen
sol, men også byger flere
steder. Let til frisk vind og
17 til 21 grader.
Det er et halvt år, siden 10 millioner tunesere pres-
sede deres diktator gennem 23 år, Ben Ali, fra po-
sten og fik revolutionen til at rulle i både Tunesien
og flere andre arabiske lande. Men tuneserne har
stadig ikke fået demokrati. Derfor er frustrationer-
ne over landets militær begyndt at melde sig. »De
lovede os demokrati. Men hvad er der sket? Ingen-
ting!«, siger den unge fyr Kamal til
Politikens udsendte.1
Frustrerede tunesere
spejder efter demokrati
internationalt
Side 6
Private kunstsamlere er i stigende grad begyndt at
gemme kunstværkerne væk bag panserglas, røg og
i bankbokse for at undgå tyveri. En dansk samler
fortæller, hvordan han gemmer sine dyrebare in-
ternationale værker væk for offentligheden i boli-
ger rundt omkring i Europa. Den europæiske sam-
menslutning af gallerister forklarer den stigende
frygt for tyveri med, at priserne
har nået et skyhøjt niveau.2
Kunstsamlere gemmer
værker væk bag panser
kultur
Forside
Skuespilleren Lars Mikkelsen stråler mere end no-
gensinde i komedien ’La bête’, der netop har haft
premiere på Grønnegårds Teatret. Han leverer en
genial og vittig demonstration af, hvad det er at
spille skuespil, skriver en begejstret Thomas Breds-
dorff i sin anmeldelse: »Det er i spillet med øjnene,
Lars Mikkelsens mesterskab topper. Han ruller
med dem, græder, himler, trygler,
skeler – men ser samtidig sig selv«.2
Lars Mikkelsen i hopla
kultur
Side 5
5 7 0 8 7 3 0 9 1 0 1 1 2 92000
Unge tvinges til at arbejde gratis
F
em millioner unge europæere un-
der25åreridagarbejdsløse.Mange
ersådesperate,atdetagerunderbe-
talte eller ulønnede praktikantstillinger
med det spinkle håb, at de på den måde
får en fod indenfor på arbejdsmarkedet.
Derfindesingenopgørelseoverproble-
mets omfang, men flere eksperter adva-
rer om, at tendensen griber om sig, og at
det kan underminere hele arbejdsmar-
kedsmodellen i Europa.
»De unge er parat til hvad som helst. De
underbyderjobbeneforidetheletagetat
havenogetatlaveogfåetjob,nårenprak-
tikperiode er færdig. Praktikforløbene er
fuldstændig uregulerede, og de unge har
ingen rettigheder eller sikkerhed for no-
get som helst«, siger Henning Jørgensen,
professor på Institut for Statskundskab
på Aalborg Universitet.
Situationen er værst i Sydeuropa, hvor
arbejdsløsheden er højest, men selv på et
velordnet arbejdsmarked som det tyske
er tendensen i voldsom vækst.
En nylig undersøgelse foretaget af Tysk-
lands Handelsunion, DGB, viser, at 28 pro-
cent af de nyuddannede kandidater i
Tyskland bliver ansat i praktikantstillin-
ger, hvoraf 40 procent er ulønnede.
I Italien har den unge journalist Eleo-
nora Voltolina i sin bog ’Republikken af
praktikanter’ dokumenteret, at en halv
million italienske unge arbejder som
praktikanter – ofte ulønnet – og at 44,6
procent af disse har en kandidatgrad.
IDanmarkfindesderingenofficielletal
over problemets omfang, men en under-
søgelse foretaget af LO’s ugentlige ny-
hedsbrev, A4, viser, at stadig flere stude-
rende arbejder uden løn i praktikstillin-
geridetoffentlige.ProfessorHenningJør-
gensen bekræfter tendensen. Det er pro-
blematisk, idet det ofte skjuler behovet
for at få et lønnet job besat, siger han.
»Dette underminerer overenskomster,
løn og arbejdsvilkår. Social dumping er
ikke længere noget, der kommer udefra.
Det kommer indefra med disse praktik-
pladser, og det ødelægger vores arbejds-
markedsmodel«.
I Europaparlamentet er man klar over
problemet med de ulønnede praktik-
pladser og erkender i en resolution fra 6.
juli 2010, at arbejdsgivere ofte bruger
praktikordninger til at erstatte regulær
ansættelse: »Sådanne former for udnyt-
telse bør blive adresseret og effektivt ud-
ryddet af medlemsstaterne«, hedder det.
7. juni i år offentliggjorde EU-kommis-
sionennetopenlistemedanbefalingertil
forbedringer af økonomiske og sociale
forhold i medlemslandene, og her indgik
problemet med uregulerede praktikant-
stillinger som et vigtigt punkt. Embeds-
mændene i Bruxelles er nu gået i gang
med at udarbejde et lovforslag med reg-
ler og principper for praktikpladser, som
skal sikre kvaliteten i disse. Forslaget ven-
tesatliggeklari2012,hvorDanmarkover-
tager EU-formandskabet og derfor skal
følge op på kommissionens anbefalinger.
Ulønnet praktik fortsætter dog med at
være udbredt i de danske ministerier. Ek-
sempelvis søgte Udenrigsministeriet i
starten af året 25 praktikanter til et 11-må-
neders ulønnet praktikophold til at hjæl-
pe til ved EU-formandskabet. Ifølge fag-
forbundet Djøf er praktikophold af den
længdeproblematisk,idetdeikkeerfuldt
meritgivende og derfor minder om regu-
lært arbejde.
Personalechef i Udenrigsministeriet
Thomas Munk Larsen mener dog ikke, at
ministeriet gør noget galt, idet man hol-
der sig inden for lovgivningen.
rikke.andersen@pol.dk
Unge som gratis arbejdskraft
1. sektion side 8
RIKKE BRUNSGAARD ANDERSEN
Europas unge arbejder gratis for at komme ind på
arbejdsmarkedet. Også i Danmark og i de danske
ministerier er fænomenet udbredt. Det undermi-
nerer vores arbejdsmarkedsmodel, advarer ekspert.
Jordemødre på vagt i over 16 timer i træk
F
ødende kvinder risikerer at tilbrin-
ge tid på fødeafdelingen med en
udkørt og ukoncentreret jordemo-
der, som ikke har overskud til omsorg el-
ler ordentlig overvågning af forløbet.
En rundspørge til landets fødeafdelin-
ger foretaget af Politiken Research viser,
at 11 ud af 14 har et vagtsystem, hvor de fa-
ste vagter suppleres af jordemødre på til-
kaldevagt i 24 timer i træk. Og på 9 afde-
linger sker det jævnligt, at jordemoderen
på tilkald reelt arbejder i mere end 16 ti-
mer i løbet af vagten.
»Det er uansvarligt, fordi man laver fejl.
Det er sværere at vurdere advarselstegn,
og reaktionsevnen er stærkt nedsat«, si-
ger en jordemoder på en af landets stør-
ste fødeafdelinger, hvor de ansatte jævn-
ligtarbejderioptil19timeritrækogsom-
me tider flere gange om ugen. Hun øn-
sker at optræde anonymt af frygt for kon-
flikt med sin arbejdsgiver.
»De alvorlige fejl er der heldigvis ikke
sket nogen af, men jeg bliver for eksem-
pel ofte i tvivl om, om jeg har givet medi-
cinellerej.Determereheldendforstand,
at det går godt«, siger jordemoderen.
Formanden for Jordemoderforenin-
gen, Lillian Bondo, vurderer, at de lange
vagter går mere ud over jordemødrenes
helbred end over de fødendes sikkerhed,
som efter hendes vurdering ikke har væ-
retbragtifare.Menhunmedgiver,at»det
kan påvirke den tydelige kommunikati-
on og handlekraften hos den enkelte
jordemoder, hvis hun er helt udmattet«.
I 2005 besøgte Arbejdstilsynet fødeaf-
delingen på Holbæk Sygehus og konklu-
derede,atdøgnvagterneblevudnyttetiet
omfang, så det øgede risikoen for fejl.
»Manglende opmærksomhed på signa-
ler fra den fødende eller det ufødte barn
kan få fatale følger«, stod der i rapporten.
Derfor er vagtsystemet nu ændret, så
der er meget lav risiko for at komme til at
arbejde 24 timer i træk.
»Spørgsmålet er jo, hvor længe man
kan være på benene og samtidig arbejde
fagligt forsvarligt«, siger Anne Fabricius,
chefjordemoder på Holbæk Sygehus.
PåHerlevHospitalfastholdermanfore-
løbig døgnvagterne, som normalt bliver
dækket af dem, der trives godt med dem,
siger ledende overlæge på Gynækologisk
Afdeling Morten Lebech:
»Jeg er ikke bekendt med, at lange vag-
ter er gået ud over behandlingen af pati-
enterne«.
nilas.heinskou@pol.dk
Lange vagter giver fridage og penge
1. sektion side 4
NILAS HEINSKOU OG KRISTINE KORSGAARD
På mange af landets fødeaf-
delinger sker det jævnligt,
at jordemødre arbejder 16
timer i træk. De lange vag-
ter er til diskussion.
KLOKKEN 6.45. Jordemoder Lotte
Raahauge på Roskilde Sygehus har en-
gang stået for fem fødsler på ét døgn.
Denne nat var mere rolig: 1 stk. dreng på
4.250 gram. Foto: Mathias Christensen
EUROPEAN NEWSPAPER OF THE YEAR
Forbeholdfortrykfejlogudsolgtevarer.
MICROPLANE KRYDDERURTESNITTER
Pluspris 210 kr. Alm. pris 249 kr.
Køb på politiken.dk/plus
eller i Plusbutikken, Vestergade 22, Kbh. K
TOSCANA
www.kiplingtravel.dk
Telefon 47 16 12 20
Fly, bil og vingård
8 dage fra 5.380,-
FLENSTEDMOBILER
LOCO
Pluspris 139 kr.
Alm. pris 169 kr.
Køb på politiken.dk/plus
eller i Plusbutikken,
Vestergade 22, Kbh. K
Forbeholdfortrykfejlogudsolgtevarer.
Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, København K. Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.
MILLEMAX APS
KRAMMEKANIN
Pluspriser fra 125 kr.
Alm. priser fra 149 kr.
Forbeholdfortrykfejlogudsolgtevarer
1 Side 10-11
Foto: Joachim Adrian