I efteråret satte jeg mig for at undersøge, hvorvidt jeg kunne træne mine voksne, ordblinde kursisters arbejdshukommelse. Undersøgelsen er beskrevet i vedhæftede artikel. Artiklen er desuden udgivet i Dansk Audiologopædi - Fagblad for Audiologopæder, 52. årgang, decmber 2016, nr. 4.

1. Hvorfor træne ordblindes
arbejdshukommelse?
Arbejdshukommelsen er defineret som et
begrænset kapacitetssystem, som
midlertidigt lagrer og processerer
information (Passer & Smith, 2008; 255).
Den er derved central i forhold til
indlæring, både ved introduktion til ny
viden og ved genkaldelse af information,
gemt i langtidshukommelsen1.
For at lære sig nye ord er det nødvendigt at
kunne fastholde ordet et stykke tid i
opmærksomheden (Elbro, 2008; 138) for
at kunne lagre ordets betydningsside samt
lydside. Særligt har evnen til at fastholde
fonologisk materiale i
arbejdshukommelsen betydning for
udviklingen af fonologiske
repræsentationer2 i langtidshukommelsen
(Baddeley, m.fl., 1998), men den spiller
også en rolle i forhold til, hvor godt man
husker ord og for dele af læseudviklingen
(Elbro, 2008). Ordblinde har udvist
vanskeligheder ved at fastholde fonologisk
materiale i korttidshukommelsen, bl.a.
afspejlet via gentagelse af nonsensord,
hvilket peger på, at lyden af ord er mindre
præcist opbevaret i ordblindes mentale
1 Langtidshukommelsen er vores enorme
hukommelseslager, som lagrer vedvarende minder
(Passer & Smith, 2008).
leksikon og derudover, at det er
sandsynligt, at den upræcise lagring
allerede sker ved tilegnelsen af ordet
(Smith-Spark & Fisk, 2007).
Ved visitation og udredning for
ordblindhed testes arbejdshukommelsen,
men det er sjældent, at træning og
forbedring af arbejdshukommelsen sættes
som delmål i ordblindeundervisningen til
trods for, at test af arbejdshukommelsen
muligvis afspejler førnævnte vanskelighed
(Savage, m.fl., 2007).
Arbejdshukommelsen
Ideen om den arbejdende hukommelse var
et opgør med tidligere syn på
korttidshukommelsen som ene mellemled
og ansvarlig for overførslen af forskellige
typer af information til
langtidshukommelsen. I dag anvendes
betegnelserne korttids- og
arbejdshukommelse ofte som udtryk for
det samme, men der er forskel. Test af
korttidshukommelsen afspejler en
lagerfunktion, mens test af
arbejdshukommelsen afspejler et
samarbejde mellem forskellige funktioner
(komponenter).
2 En fonologisk repræsentation er en repræsentation
af ordets udtale, lagret i det mentale leksikon.
Kan man træne arbejdshukommelsen?
I efteråret 2015 satte jeg mig for at undersøge, hvorvidt jeg kunne træne mine voksne,
ordblinde kursisters arbejdshukommelse. Udgangspunktet for min undersøgelse var
gentagelse af talsekvenser forlæns og baglæns samt udregning af regnestykker via udvalgte
talsteder på kroppen. Sigtet med artiklen er at igangsætte en diskussion af, hvorvidt træning
af arbejdshukommelsen er relevant i ordblindeundervisningen og, i bekræftende fald, en
diskussion af træningsforløbets form og indhold.
Pernille Dedenroth Larsen, cand. mag. i Audiologopædi, SPS- og ordblindevejleder på
Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF). pernillededenroth@hotmail.com
Pernille Dedenroth Larsen, cand. mag. i audiologopædi med tilvalg inden for dansk som andet- og
fremmedsprog, SPS- og ordblindevejleder på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF)

2. Undersøgelser af arbejdshukommelsen
tager oftest teoretisk udgangspunkt i
Baddeleys arbejdshukommelsesmodel
(2003). Modellen blev første gang
beskrevet i 1974, er siden revideret og
består på nuværende tidspunkt af fire
komponenter: 1) den fonologiske sløjfe
(FS), 2) den visuospatiale tegneblok (VT),
3) den centrale eksekutive funktion (CE) og
4) den episodiske buffer (EB).
FS er et midlertidigt lager til fastholdelse af
sekventiel, auditiv information. FS´
funktion undersøges derved bedst ved
gentagelse af enheder forlæns, f.eks.
gentagelse af talsekvenser forlæns. FS
består af to funktioner: et midlertidigt
fonologisk lager, hvor auditiv information
svækkes i løbet af få sekunder, medmindre
informationen genopfriskes af den
artikulatoriske repetition (Baddeley, 2000).
FS har særlig indflydelse ved tilegnelse af
nye ord og ved tilegnelse af andetsprog
(Baddeley, 2003). VT er et midlertidigt
lager til fastholdelse af visuospatial
information. Tegneblokken er tænkt som et
mellemled mellem visuel og spatial
information, gjort tilgængelig via sanserne
eller langtidshukommelsen. VT’s funktion
kan bl.a. ses afspejlet i
hukommelsesopgaven Corsi Block3. CE er et
opmærksomhedssystem uden
lagringsfunktion, hvis funktion er at rette,
dele og skifte opmærksomhed på
underkomponenterne FS, VT og EB. CE’s
funktion afspejles bl.a. ved test af stroop-
3 Corsi Block er en hukommelsesopgave, hvor man
præsenteres for eksempelvis 3x3 tomme felter, som
markeres enkeltvis med et kryds. Opgaven går således
ud på at huske, hvilke felter der bliver markeret, samt
rækkefølgen.
effekten4. Dog er det svært at finde
opgaver, som udelukkende afspejler CE’s
funktion, da FS og VT altid i en eller anden
grad er involveret (Jeffries & Everatt,
2004). EB er sidst tilføjet til
arbejdshukommelsesmodellen og er et
midlertidigt lager, hvor information fra FS,
VT og langtidshukommelsen kan
integreres, manipuleres og gøres
tilgængelig bevidst med støtte fra CE.
Forskellige kilder af information kan
derved overvejes samtidigt (Baddeley,
2002) (se Figur 1).
Figur 1: Illustration af
arbejdshukommelsesmodellen (Baddeley, 2003;
835).
I undersøgelser af ordblinde børn og
voksnes korttids- og arbejdshukommelse
har man forsøgt at identificere eventuelle
vanskeligheder, knyttet til de fire
komponenter i Baddeleys model (2003).
Overordnet skelner man mellem
vanskeligheder med henholdsvis at lagre
og at processere. Vanskeligheder med at
lagre kaldes domænespecifikke og knyttes
4 Test af stroop-effekten er en test af automatisk
ordgenkendelse. Man præsenteres for en række
farver, som er stavet med forskellige farver. Opgaven
går ud på at benævne farverne uden at læse ordene,
så hurtigt som muligt, men eventuelle fejl skal rettes
(Elbro, 2008; 43).

3. til komponenterne FS, VT og EB, hvorimod
vanskeligheder med at processere kaldes
domænegenerelle og knyttes til CE.
Undersøgelser af ordblindes korttids- og
arbejdshukommelse peger på en
dysfunktion i CE, dvs. en domænegenerel
frem for en domænespecifik vanskelighed;
dette afsløret ved vanskeligheder ved
samtidigt at kunne lagre (både fonologisk
og visuospatialt) og processere information
(Savage, m.fl., 2007, Jeffries & Everatt,
2004, Smith-Spark & Fisk, 2007). Man har
dog også fundet vanskeligheder hos
ordblinde med at lagre fonologisk og
visuospatial information i både FS og VT,
men resultaterne af disse undersøgelser er
ikke entydige i forhold til at udpege en
domænespecifik vanskelighed (Smith-
Spark & Fisk, 2007).
Kan man træne korttids- og
arbejdshukommelsen?
Med et teoretisk udgangspunkt i Baddeleys
arbejdshukommelsesmodel (2003) har
man i forskellige undersøgelser undersøgt,
hvorvidt det er muligt at træne korttids- og
arbejdshukommelsen og opnå en
transfereffekt. Man skelner mellem en nær
transfereffekt, dvs. en effekt på opgaver,
som er lignende de opgaver, der er anvendt
i træningsforløbet (f.eks. en forbedring på
korttids- og arbejdshukommelsestest som
følge af træningsforløbet), og en fjern
transfereffekt, dvs. en effekt på opgaver,
som er ulig de opgaver, der er anvendt i
træningsforløbet (f.eks. en forbedring på
IQ-test som følge af træningsforløbet). I
metaundersøgelser af effekten af træning
af korttids- og arbejdshukommelsen har
man primært fundet nære transfereffekter.
Effekterne ses dog ikke at være vedvarende
(Melby-Lervåg & Hulme, 2013,
Schwaighofer, m.fl., 2015). Hvis man
ønsker at opnå transfereffekt, så ses særligt
træningsmængde, træningsvarighed,
supervision af træning, træningssted
(Schwaighofer, m.fl., 2015) og
træningsopgavens kompleksitet (Chein &
Morrison, 2010) at være afgørende.
Formål med undersøgelsen
Formålet med min undersøgelse var at
afdække, hvorvidt det var muligt at træne
mine voksne, ordblinde kursisters
arbejdshukommelse, afspejlet i en
fremgang fra præ- til posttestresultat, målt
med Cifferspændviddetesten (Rønberg,
2007), dvs. at opnå en nær transfereffekt i
tråd med tidligere undersøgelsers fund.
Deltagere
Der indgik i alt ti kursister med en
gennemsnitlig alder på 44,7 år. Kursisterne
var alle visiteret og udredt til
ordblindeundervisning for voksne og
deltog én gang ugentligt i kompenserende
læse-/skriveundervisning. To af
kursisterne havde ikke dansk som
modersmål. De havde forskellige
uddannelsesmæssige baggrunde, men var
på baggrund af interviewet i udredningen
placeret i en af Cifferspændviddetestens
(Rønberg, 2007) tre referencegrupper.
Kursisterne var, ud fra deres testresultater
på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007)
i deres testrapporter og referencegruppens
gennemsnit, vurderet til at have
henholdsvis en nedsat, lettere nedsat og
normal arbejdshukommelse ud fra
følgende kriterier:

4.  Nedsat arbejdshukommelse = < 1
talsekvens under gennemsnit for
referencegruppen
 Lettere nedsat arbejdshukommelse
= > 1 talsekvens under gennemsnit
for referencegruppen
 Normal arbejdshukommelse =
gennemsnit eller < gennemsnit for
referencegruppen
Som det fremgår af Figur 2, så havde
kursisterne ikke alle som udgangspunkt en
nedsat eller lettere nedsat
arbejdshukommelse. Til trods for det var
målet for disse kursister, på lige fod med de
andre, at forbedre deres resultat på
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007).
Figur 2: Kursisternes udgangspunkt forud for
træningen (prætestresultater på
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007)).
Træningsopgave
Da undersøgelsen havde til formål at opnå
en effekt ved træning af
arbejdshukommelsen, var det vigtigt, at
træningsforløbet tog udgangspunkt i en
opgave, som trænede arbejdshukommelsen
5 Nonordsmatching er en lytteopgave, hvor
kursisten skal afgøre, om han/hun hører de samme
nonord oplæst, f.eks. mel, guk, ven – guk, mel, ven.
6 Sætnings- og læsekapacitetsopgaver er opgaver,
hvor kursisten enten skal lytte eller læse en serie af
og ikke korttidshukommelsen. Simple
opgaver, f.eks. nonordsgentagelse,
nonordsmatching5 og gentagelse af
sekvenser af ord og tal, tænkes at træne
korttidshukommelsen, mens komplekse
opgaver, f.eks. sætnings- og
læsekapacitetsopgaver6 og gentagelse af
talsekvenser baglæns, tænkes at træne
arbejdshukommelsen (Savage, m.fl., 2007,
Schwaighofer, m.fl., 2015). Ifølge Chein &
Morrison (2010) består en kompleks
arbejdshukommelsesopgave af to dele:
manipulation af test-items samt en
sekundær beslutningstagningsopgave.
Inspireret af www.danskfaget.dk’s Brain
breaks – talsteder udvalgte jeg, inden
træningsforløbets start, otte talsteder på
kroppen (højre øre: 1, venstre øre: 2, næse:
3, højre skulder: 4, venstre skulder: 5 og
hage: 6, højre knæ: plus, venstre knæ:
minus), som mine kursister skulle bruge i
forbindelse med to komplekse
arbejdshukommelsesopgaver: gentagelse
af talsekvenser baglæns samt udregning af
regnestykker. Både gentagelse af
talsekvenser baglæns samt udregning af
regnestykker via talsteder på kroppen kan
betegnes som komplekse, idet kursisten
skal omkode talstederne, enten visuelt eller
auditivt, for at kunne udpege talsekvensen
baglæns i den rigtige rækkefølge eller
regnestykkets resultat. Omkodningen af
tallene ses derved at være en manipulation
af test-items og udpegningen af
talsekvensen baglæns eller regnestykkets
resultat som en sekundær
sætninger og forsøge at genkalde sig det sidste ord i
hver sætning i den præsenterede sekvens.

5. beslutningstagningsopgave. Det visuelle
element i form af talstederne var vigtig at
inddrage, dels fordi tal er svære at
fastholde i hukommelsen uden en
association (By, 2007), og dels fordi
tidligere undersøgelsers resultater tyder
på, at man ved visuospatial træning af
arbejdshukommelsen kan opnå en større
nær transfereffekt (Melby-Lervåg & Hulme,
2013) og øge kapaciteten i FS (McNamara
& Scott, 2001, Smith-Spark & Fisk, 2007).
Som tidligere nævnt har man identificeret
vanskeligheder hos ordblinde, særligt i CE,
men også i FS og VT, dog ikke med entydige
resultater. Det var derfor vigtigt teoretisk
at udtænke en kompleks
arbejdshukommelsesopgave, som gjorde
brug af alle komponenterne i
arbejdshukommelsesmodellen, beskrevet
af Baddeley (2003). Ved gentagelse af
talsekvenser gør kursisten brug af FS og
CE, idet opgaven fordrer samtidig lagring
og processering (Savage, m.fl., 2007). Da
talstederne udgør en visuel komponent,
tænkes opgaven yderligere at fordre
lagring i VT samt i EB, hvor
informationerne fra FS og VT fastholdes,
inden talsekvensen gentages baglæns af
kursisten. Den overordnede styring af
processen varetages af CE (se Figur 3).
Figur 3: Gentagelse af talsekvens baglæns med
talsteder med teoretisk udgangspunkt i Baddeleys
arbejdshukommelsesmodel
Ved udregning af regnestykker fastholdes
regnestykket i VT, da regnestykket
præsenteres visuelt af en medkursist.
Regnestykket omkodes via talstederne til
lyd, som fastholdes i FS. Informationer fra
VT og FS samt viden om addition fra
langtidshukommelsen samles i EB, inden
resultatet af regnestykket vises ved at
udpege det korrekte talsted. Den
overordnede styring af processen
varetages af CE (se Figur 4).
Figur 4: Udregning af regnestykke med talsteder
med teoretisk udgangspunkt i Baddeleys
arbejdshukommelsesmodel.
Fremgangsmåde
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007)
blev anvendt som præ- og posttest. Jeg
valgte at anvende denne test, dels fordi
VUF anvender denne til at teste korttids- og
arbejdshukommelsen ved udredningen,
dels fordi testen har normdata, så
kursisternes arbejdshukommelse kunne
vurderes som henholdsvis nedsat, lettere
nedsat og normal ud fra egne fastsatte
kriterier (se kriterierne under Deltagere).
Testen består af varierende talsekvenser

6. (3-7 tal forlæns og 2-5 tal baglæns).
Talsekvenserne læses højt af testlederen,
hvorefter kursisten gentager talsekvensen
enten forlæns eller baglæns. Gentages en
talsekvens forkert to gange i træk, stoppes
testen, og resultatet noteres. Resultatet ses
i forhold til en referencegruppe, som
udvælges på baggrund af kursistens
uddannelsesbaggrund.
Gentagelse af talsekvenser baglæns samt
udregning af regnestykker via talsteder var
fast element ved hver undervisningsgang
10-15 minutter i løbet af efterårssemestret
2015 fra undervisningsstart i august til
undervisningsafslutning i december (16
uger). Da arbejdshukommelsen kan rumme
syv (plus/minus to) enheder (Collin, m.fl.,
2011) blev talsekvenserne og
regnestykkerne udarbejdet med henblik på
at arbejde hen imod en fastholdelse og
manipulation af syv (plus/minus to)
enheder. Talsekvenserne til gentagelse
baglæns varierede derved fra to-fem tal og
regnestykkerne fra tre-syv enheder.
Længden af talsekvenserne og
regnestykkerne blev øget i takt med
træningsforløbet. Øvelserne foregik i par
på skift, så begge kursister gentog
talsekvenser forlæns og baglæns samt
udregnede regnestykker. Kursisterne blev
superviseret af underviseren undervejs i
træningsforløbet.
Gentagelse af talsekvenser baglæns blev
lavet i par. Talsekvenserne blev udformet
af underviseren i varierende længde og
noteret på et papir, som kursisten, som
læste talsekvenserne op, kunne støtte sig
til. Talsekvenserne blev læst op enkeltvis af
den ene kursist og umiddelbart herefter
gentaget baglæns af den anden kursist ved
at pege på de tilsvarende talsteder.
Kursisten, som læste talsekvenserne op,
havde desuden til opgave at eftertjekke,
hvorvidt den anden kursist gentog
talsekvenserne korrekt samt pegede på de
korrekte talsteder. Se Figur 5 for
eksempler på talsekvenser.
Udregning af regnestykker blev lavet i par.
Regnestykkerne blev udformet af
underviseren og noteret på et papir, som
kursisten, som viste regnestykket, kunne
støtte sig til. Den ene kursist lavede et
regnestykke nonverbalt ved at pege på
udvalgte talsteder, mens den anden kursist
aflæste talstederne og udregnede
regnestykket. Resultatet blev vist ved at
pege på det tilsvarende talsted. Hvis
kursisten udregnede et forkert resultat,
ifølge kursisten, som viste regnestykket,
blev regnestykket vist igen. Se Figur 5 for
eksempler på regnestykker.
Figur 5: Eksempler på talsekvenser og
regnestykker
Hvert par gennemgik otte talsekvenser,
både forlæns og baglæns, samt udregnede
otte regnestykker hver. Talsekvenserne,
som blev gentaget forlæns, blev brugt som
opvarmning.
Resultater

7. Da jeg ønskede at belyse, hvorvidt
testresultaterne på Cifferspændviddetesten
(Rønberg, 2007), før og efter
undervisningen, var signifikant forskellige,
lavede jeg en t-test med én gruppe i Excel
(Elbro & Poulsen, 2015). To af kursisternes
præ- og postresultater er dog ikke
medregnet, da resultatet på
Cifferspændviddetesten (prætesten)
(Rønberg, 2007) ikke fremgik tydeligt i
deres testrapport. Beregningerne bygger
derfor på otte kursisters præ- og
posttestresultater.
På baggrund af litteraturen forventede jeg
at finde en nær transfereffekt som følge af
træningsforløbet. Resultatet viste en
signifikant forskel på præ- og
posttestresultatet på
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007)
(T(7) = 0,00, p < 0,05 (signifikant)) ved test
af arbejdshukommelsen. Resultatet tyder
derved på, at jeg, ved at træne mine
kursisters arbejdshukommelse én gang
ugentligt, har kunnet opnå en nær
transfereffekt i tråd med tidligere
undersøgelsers resultater.
Til sammenligning viste forskellen på præ-
og posttestresultatet på
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007)
ved test af korttidshukommelsen en ikke-
signifikant forskel (T(7) = 0,71, p < 0,05
(ikke signifikant)), hvilket tyder på, at
træningsopgaverne især har udfordret
samarbejdet mellem FS og CE. I Figur 6 ses
en graf over kursisternes præ- og
posttestresultaters middelværdier på
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007), og
i Tabel 1 ses en oversigt over de samlede
middelværdier og standardafvigelser.
Figur 6: Graf over middelværdier ved præ- og
posttest på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007)
Tabel 1: Oversigt over middelværdier og
standardafvigelser ved præ- og posttest på
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2008).
Standardafvigelserne er angivet i parentes.
Ved sammenligning af kursisternes egne
præ- og postresultater på
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007),
set i forhold til deres referencegruppers
normdata, har tre af kursisterne bibeholdt
resultater, der tyder på en normal
arbejdshukommelse. Yderligere tre
kursister er gået fra at have resultater, der
tyder på en lettere nedsat
arbejdshukommelse til, ved posttest, at
have resultater, der tyder på en normal
arbejdshukommelse. De sidste to kursister
er gået fra at have prætestresultater, der
tyder på en nedsat arbejdshukommelse, til,
ved posttest, at have resultater, der tyder
på en lettere nedsat arbejdshukommelse
(se Tabel 2).
Tabel 2: Fordeling af præ- og posttestresultater –
arbejdshukommelse.

8. Alle kursister ses derved at have bibeholdt
eller være gået frem mod at have
resultater, der tyder på en normal
arbejdshukommelse.
Diskussion
Undersøgelsens resultat tyder på, at man,
ved at træne arbejdshukommelsen på
ugentlig basis med komplekst udarbejdede
opgaver, kan opnå en nær transfereffekt.
Resultatet er i tråd med tidligere
undersøgelsers resultater.
Da der hersker tvivl om kilden til
forbedringer i arbejdshukommelsen
(Apter, 2012), har man bl.a. peget på, at
man ved strategitræning kan opnå en
effekt (McNamara & Scott, 2001, Dunning
& Holmes, 2014). I træningsforløbet fik
kursisterne vist en association til tallene 1-
6 via talsteder på kroppen, da tal er svære
at huske, hvis de ikke associeres med noget
visuelt (By, 2007). Denne association
kunne sagtens tænkes som en brugbar
hukommelsesstrategi i forhold til at
fastholde og gentage talsekvenser i
varierende længde. Dog ses
Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) at
indeholde talsekvenser med tal fra 1-9,
hvorfor talstederne ikke tænkes at have
udgjort en strategi for mine kursister i
posttestsituationen. Hvis de var blevet
introduceret for talsteder fra 1-9, kunne
fremgangen fra præ- til posttest muligvis
tilskrives strategibrug.
7 En backwash-effekt, også kaldt en washback-effekt,
er en tests indflydelse på, hvordan kursister
undervises, dvs. undervisningens form og indhold
afspejler testen; dette med ønske fra underviserens
side om, at så mange kursister som muligt klarer sig
Da den ene af træningsopgaverne er
identisk med Cifferspændviddetestens
(Rønberg, 2007) opgave, kunne
fremgangen også være udtryk for en
backwash-effekt7.
Formålet med undersøgelsen ses ikke at
tage højde for tidligere undersøgelsers
resultater, som peger på en domænegenerel
vanskelighed i ordblindes
arbejdshukommelse. Nær transfereffekt er
nemlig forbundet med en øget kapacitet
(en øget lagerfunktion), hvorimod fjern
transfereffekt er forbundet med en øget
effektivitet (et mere effektivt samarbejde
mellem komponenterne) i
arbejdshukommelsen (Bastian & Oberauer,
2014). Fremtidige undersøgelser af
træning af ordblindes arbejdshukommelse
bør derfor sigte mod at udarbejde
træningsopgaver, som træner samspillet
mellem de forskellige komponenter i
Baddeleys arbejdshukommelsesmodel
(2003) og ikke kun lagerfunktionen.
Udgangspunktet for undersøgelsen var en
interesse i at undersøge, hvorvidt det var
muligt at træne arbejdshukommelsen og
derved styrke de processer i
arbejdshukommelsen, der er involveret
ved lagring af fonologiske
repræsentationer i det mentale leksikon.
Da kun Cifferspændviddetesten (Rønberg,
2007) blev anvendt til måling af effekten,
kan det ikke slås fast, hvorvidt
træningsopgaverne har potentiale i forhold
til en fjern transfereffekt. Dog tyder
godt ved posttest
(http://elt.wikia.com/wiki/Backwash_effect).

9. resultatet af Cifferspændviddetesten
(Rønberg, 2007) på, at træningsopgaverne
har potentiale i forhold til at træne
effektiviteten (samarbejdet mellem
komponenterne i Baddeleys
arbejdshukommelsesmodel (2003)). Til
trods for dette ses gentagelse af tal ikke ud
til at udfordre den ordblinde på samme
måde, som hvis udgangspunktet var
nonsensord. Generelt har ordblinde ca.
samme score i cifferspændvidde, som
yngre, normale læsere har (Elbro, 2008;
139). Hvis formålet med træningen er at
styrke de fonologiske repræsentationer i
det mentale leksikon, så bør træningen
formodentlig tage afsæt i at udfordre den
ordblindes fonologiske opmærksomhed og
derved CE’s funktioner. Denne
undersøgelses træningsopgave kunne
sagtens videretænkes med udgangspunkt i
bogstavsteder og læsning af nonsensord og
derved formodentlig udfordre processer i
arbejdshukommelsen, forbundet med
tilegnelsen af nye ord. Særligt
fonemsletning og positionsanalyse
udfordrer CE (Savage, m.fl., 2007).
Undersøgelsen lever ikke op til kriterierne
for psykologiske undersøgelser (Apter,
2012), da der bl.a. mangler en
kontrolgruppe. Resultatet af undersøgelsen
skal derfor ses i lyset deraf. Dog tyder
resultatet af undersøgelsen på, at man med
relativt få midler kan træne i at opnå en
nær transfereffekt. Træning af
arbejdshukommelsen bør dog ikke erstatte
den almindelige læse-/skriveundervisning,
men skal ses som et supplement, som kan
styrke den ordblindes kognitive
færdigheder.
Kilder
Apter, B.J.B., 2012, Do computerised training
programmes designed to improve working memory
work? Educational Psychology in Practice, Vol. 28,
No. 3, 257-272
Baddeley, A., 2000, The episodic buffer: a new
component of working memory? Trends in Cognitive
Sciences – Vol. 4, No. 11, November
Baddeley, A., 2002, Is Working Memory Still
Working, European Psychologist, Vol. 7, No. 2, June,
pp. 85-97
Baddeley, A., 2003, Working memory and language:
an overview, Journal of Communication Disorders
36, 189-208
Baddeley, A., S. Gathercole & C. Papagno, 1998, The
Phonological Loop as a Language Learning Device,
Psychological Review, Vol. 105, No. 1, 158-173
Bastian, C.C. & K. Oberauer, 2014, Effects and
mechanisms of working memory training: a review,
Psychological Research 78:803-820, Springer
By, O., 2007, Memo – Den nemme vej til bedre
hukommelse, Bazar
Chein, J.M. & A.B. Morrison, 2010, Expanding the
mind´s workspace: Training and transfer effects with
a complex working memory span task, Psychonomic
Bulletin & Review, 17 (2), 193-199
Collin, C., V. Grand, N. Benson, M. Lazyan, J. Ginsburg
& M. Weeks, 2011, Psykologi Bogen, Atelier
Dunning, D.L. & J. Holmes, 2014, Does working
memory training promote the use of strategies on
untrained working memory tasks?, Memory &
Cognition, August, Volume 42, Issue 6, pp. 854-862
Elbro, C., 2008, Læsevanskeligheder, Gyldendal
Elbro, C. 2008, Læsning og læseundervisning,
Gyldendal, 2. udgave
Elbro, C. & M. Poulsen, 2015, Hold i virkeligheden –
statistik og evidens i uddannelse, HANS REITZELS
FORLAG
http://elt.wikia.com/wiki/Backwash_effect

10. Jeffries, S. & J. Everatt, 2004, Working Memory: Its
Role in Dyslexia and Other Specific Learning
Difficulties, DYSLEXIA 10: 196-214
McNamara, D.S. & J.L. Scott, 2001, Working memory
capacity and strategy use, Memory & Cognition, 29
(1), 10-17
Melby-Lervåg, M. & C. Hulme, 2013, Is Working
Memory Training Effective? A Meta-Analytic Review,
Developmental Psychology Vol. 49, No. 2, 270-291
Passer, M.W. & R.E. Smith, 2008, PSYCHOLOGY The
Science of Mind and Behavior, McGRAW-HILL
INTERNATIONAL EDITION
Rønberg, L., 2007, Cifferspændviddetesten
Savage, R., N. Lavers & V. Pillay, 2007, Working
Memory and Reading Difficulties: What We Know and
What We Don´t Know About the Relationship, Educ
Psychol Rev 19:185-221, Springer
Schwaighofer, M., F. Fischer & M. Bühner, 2015,
Does Working Memory Training Transfer? A Meta-
Analysis Including Training Conditions as
Moderators, EDUCATIONAL PSYCHOLOGIST, 50(2),
138-166
Smith-Spark, J.H. & J.E. Fisk, 2007, Working memory
functioning in developmental dyslexia, MEMORY,
15(1), 34-56
www.clioonline.dk/danskfaget/udskolimg/ressour
cer/arbejdsformer/bevaegelse/brain-breaks/