Er NOG tilstrækkelig?

Bachelorprojekt 2011 Pernille Dedenroth Larsen 180988-1144 Audiologopædi
1 ud af 30
Er NOG tilstrækkelig?
- Et litteraturstudie om nonordsgentagelse som
klinisk markør til identificering af SLI
hos tosprogede børn
Bachelorprojekt af
Pernille Dedenroth Larsen
Audiologopædi
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Juni 2011
Vejleder : Rikke Vang Christensen
Introduktion
Grundlaget for følgende opgave er en interesse i problematikken omkring
identificering af tosprogede børn med specifikke sprogvanskeligheder (SLI)1
i

2 ud af 30
logopædisk praksis. Basse (2010) beskriver sprogvurderingen af tosprogede børns
danskkundskaber som en særlig udfordring for logopæden, da sprogvurderingen kan
ende med en forkert diagnosticering fordi enten normale afvigelser regnes for
sproglige vanskeligheder eller at reelle sprogforstyrrelser regnes for at være
almindelige afvigelser som følge af tilegnelsen af andetsproget.
Identifikationsproblematikken afspejles af Basse (2010) i to dele. For det første at de
metoder som anvendes i sprogvurderingen ofte er forbundet med en del bias herunder
af sproglig karakter som komplicerer diagnosticeringen af det tosprogede barn. Barnets
sprogfærdigheder i første- og andetsproget kan variere alt afhængigt af
eksponeringsgraden i begge sprog og traditionelle test synes derfor ikke at være
sensitive over for tosprogede børn med og uden SLI, da de traditionelle test er
afhængige af barnets erfaringer med testsproget og desuden er normeret på etsprogede
børn (Kohnert, 2006). For det andet ses en mangel på en tosprogsnorm som giver
logopæden den rette forudsætning for at vurdere hvorvidt afvigelserne understøtter
egentlige sprogforstyrrelser eller blot tilegnelse af andetsproget, da begge barnets
sprog skal vurderes for at diagnosticere barnet med specifikke sprogvanskeligheder
(Basse, 2010).
Da der ses sammenfald i de sproglige afvigelser som markerer SLI hos
etsprogede børn og de afvigelser tosprogede børn laver som følge af tilegnelsen af
deres andetsprog herunder en langsommere tilegnelse af ord (Peña & Bedore, 2009),
synes det af særlig logopædisk interesse at finde en klinisk markør som i udredningen
er sensitiv og specifik nok til at identificere og adskille tosprogede børn med og uden
SLI. Nonordgentagelse (NOG), som består i at gentage et ord som ikke har nogen
semantisk betydning (Nettelbladt et al., 2007), synes at være et kvalificeret bud, da
NOG har vist sig brugbar til identificering af SLI hos etsprogede børn (Graf Estes et
al., 2007).
Opgavens struktur
Undersøgelsen af NOG som klinisk markør til identificering af SLI hos
tosprogede børn er teoretisk baseret. I følgende afsnit vil baggrunden for at fremhæve
NOG som et potentielt vurderingsmål af SLI hos tosprogede børn i praksis fremhæves.
I det indledende afsnit vil der derfor ses en beskrivelse af en mulig ætiologi bag SLI og
i forlængelse heraf den fonologiske sløjfes betydning for sprogudviklingen. Derudover
vil der være en redegørelse for tosprogede børns upåfaldende sprogudvikling og
hvordan begge barnets sprog indbyrdes kan påvirke hinanden for at belyse de

3 ud af 30
udfordringer logopæden står over for i en vurdering af det tosprogede barns
sprogfærdigheder. Desuden vil der være en beskrivelse af Slotts (2009) tre
grundlæggende kriterier et godt testinstrument skal opfylde for at blive kategoriseret
som klinisk markør og hvad man bør tage højde for ved konstruktionen, evalueringen
og implementering af NOG. Det indledende afsnit afsluttes med en præsentation af
forskningsspørgsmål.
I analysen vil undersøgelser udvalgt på baggrund af opstillede kriterier i en
systematisk litteratursøgning gennemgås med henblik på at belyse Slotts tre
grundlæggende kriterier som refererer til konstruktions-, evaluerings- og
implementeringsniveauet.
Kriterierne vil ses i forhold til artiklernes baggrund, formålsbeskrivelse, design og
resultater.
Afslutningsvis vil der være en diskussion af hvorvidt NOG lever op til de tre
grundlæggende kriterier Slott (2009) har sat for at kunne kategorisere NOG som
klinisk markør og om NOG kan løse problematikken Basse (2010) synes hersker i den
logopædiske praksis i forbindelse med sprogvurdering af tosprogede børn. Derudover
vil der være en perspektivering og en endelig konklusion.
Specific Language Impairment - SLI
"SLI is an impairment of language comprehension, language production, or
both in the absense of hearing impairment, the absense of a general
developmental delay (i.e., a normal performance IQ), the absense of any
neurological impairment (e.g., perinatal bleeds, seizure disorders), and no
diagnosis of autism.." (Schwartz, 2008, s. 3)
Børn som diagnosticeres med SLI er blevet diagnosticeret på baggrund af
eksklusionskriterier. Baseret på ovenstående eksklusionskriterier i definitionen er
sprogvanskelighederne af primær art dvs. at sprogvanskelighederne ikke skyldes eller
er relateret til andre udviklingsforstyrrelser, et høretab eller erhvervede hjerneskader
(Slott, 2009). Barnet har desuden en normal IQ og er ikke diagnosticeret med autisme.
Der ses således i definitionen ikke belyst en klar identificerbar ætiologi som belyser
hvorfor børn med SLI er forsinket i deres sprogudvikling.
Diagnosen specifikke sprogvanskeligheder forkortet SLI har været meget
omdiskuteret i praksis på grund af sin definition som en "ren" sproglig vanskelighed
(Slott, 2009, s. 236). Tværsproglige studier af børn med SLI har blandt andet bidraget

4 ud af 30
til diskussionen idet børn med specifikke sproglige vanskeligheder udviser
vanskeligheder i højere eller mindre grad på forskellige sproglige områder alt afhængig
af barnets modersmål (Leonard, 2009). De uensartede sprogprofiler observeret hos
børn med SLI på tværs af sprogene har skabt en interesse for at finde en universel
fællesnævner som forårsager sprogvanskelighederne. Forskningen refererer til
begrænsninger i centrale kognitive domæner såsom hukommelsen (Schwartz, 2009)
som forårsager de specifikke sproglige vanskeligheder og en mulig fællesnævner. Der
peges derfor på en bottom-up tilgang til identificering af SLI snarere end en top-down
tilgang for bedre at forstå årsagen til sprogvanskelighederne (Windsor et al., 2009)2
.
I teoretiske tilgange vedrørende årsager til SLI har man forsøgt at belyse
mulige ætiologier. Der skelnes overordnet set mellem to teoretiske tilgange til SLI: en
kompetens-baseret grammatisk model versus en performans-baseret
bearbejdningsbegrænsningsmodel (Weismer, 2005). Den kompetens-baserede
grammatiske model også refereret til som domæne-specifik (Schwartz, 2009) ser
sprogvanskelighederne afspejlet som problemer i barnets underliggende grammatik;
dette forudsætter dog at sproglig viden opfattes som en funktion uafhængig af andre
kognitive domæner. Ifølge den performans-baserede bearbejdningsbegrænsningsmodel
som også kaldes domæne generel (Schwartz, 2009) skyldes SLI snarere en kognitiv
vanskelighed med at bearbejde information. De sproglige vanskeligheder ses derved
som sekundære i forhold til nogle generelle begrænsninger i bearbejdningen af
information i hukommelsen.
Børn med specifikke sprogvanskeligheder udgør en heterogen gruppe afspejlet
i ujævne sprogprofiler (Baddeley et al., 1998). I forhold til børn med upåfaldende
sprogudvikling synes børn med SLI at udvise vanskeligheder med morfologi, syntaks,
det ekspressive sprog og ordforrådsindlæring (Baddeley et al., 1998, Schwartz, 2009).
Vanskelighederne synes dog at optræde i forskellige grader som følge af sprogenes
typologi (Leonard, 2009). Den domæne-generelle teoretiske forklaring på ætiologien
bag SLI peger på sprogvanskelighederne som sekundære bl.a. på baggrund af de
ujævne sprogprofiler i forhold til primære bearbejdsningsbegrænsninger i den
fonologiske korttidshukommelse (Montgomery et al., 2010) også kaldt ”den
fonologiske sløjfe” (Baddeley, 2003). Baddeley et al. (1998) peger på den fonologiske
sløjfes kapacitet som spillende en afgørende rolle i sprogudviklingen særligt i
forbindelse med tilegnelsen af ordforråd og syntaks. En forstyrrelse i den fonologiske
sløjfe tænkes derfor at være en fællesnævner hos børn med SLI og en mulig ætiologi
som forårsager den forsinkede sprogudvikling som observeres hos disse børn

5 ud af 30
(Baddeley et al., 1998). Da de specifikke sprogvanskeligheder via denne
årsagsforklaring ses som sekundære i forhold til en primær forstyrrelse i den
fonologiske sløjfe vil der i resten af opgaven refereres til specifikke
sprogvanskeligheder med forkortelsen LI.
Den fonologiske sløjfe
Baddeleys model af arbejdshukommelsen tager afstand fra tidligere tiders
opfattelse af hukommelsen som delt i to: i en korttids- og en langtidshukommelse.
Revideringen af tidligere tiders opfattelse af hukommelsen som todelt skete på
baggrund af undersøgelser af neuropsykologiske patienter som paradoksalt nok ikke
udviste skader i henholdsvis korttids- og langtidshukommelsen som forudset af
modellen (Baddeley, 2003). Baddeleys modsvar, som kom i 1974, bestod i en tredeling
af korttidshukommelsen også refereret til som arbejdshukommelsen. Modellen
beskriver arbejdshukommelsen som inddelt i 1) den fonologiske sløjfe, 2) den visuo-
spatiale skitseblok og 3) den centrale eksekutiv-funktion (Baddeley, 2003).Ud af de tre
tænkes den fonologiske sløjfe at have størst betydning for tilegnelsen af sprog
(Baddeley, 2003) og sprogvanskeligheder (Gillam et al., 2009). Der vil på baggrund af
dette derfor i det følgende fokuseres på den fonologiske sløjfe og ikke den visuo-
spatiale skitseblok og den centrale eksekutiv-funktioni
.
Den fonologiske sløjfe underinddeles i to komponenter; en komponent som
udgør et verbalt-akustisk lager, som er afgørende ved tilbageholdelse af sekvenser af
enheder, og en komponent (subvocal rehearsal system) som fastholder både visuel og
auditiv information i hukommelsen (Baddeley, 2003). Evnen til at tilbageholde
fonologisk materiale midlertidigt i den fonologiske sløjfe har betydning for
etableringen af langtidsrepræsentationer af både ord og fraser som anvendes til at
opbygge syntaktiske mønstre i sproget og synes derfor at spille en vigtig rolle i
sprogudviklingen af både første- og andetsproget (Baddeley et al., 1998).
Baddeley et al. (1998) fremhæver NOG testen som mål af den fonologiske
sløjfes kapacitet, da testpersonen i den givne testsituation ikke kan gøre brug af sin
langtidshukommelse og derved lette imitationen af nonordet. Det at gentage et nonord
består i at høre, opfatte og segmentere den fonologiske form, indkode og fastholde den
fonologiske repræsentation og planlægge, programmere og gentage nonordet
(Archibald, 2008, s. 24); processer som også er involveret ved tilegnelsen af nye ord.
En dårlig evne til at tilbageholde fonologiske repræsentationer midlertidigt i den
fonologiske sløjfe og derved også at lagre langtidsrepræsentationer af ord og fraser har

6 ud af 30
også betydning for opbygningen af syntaktiske mønstre i talen. Et lille repertoire af ord
og fraser vil således give barnet et begrænset grundlag at konstruere egne sætninger på
og abstraktion af syntaktiske regler i sproget (Baddeley et al., 1998).
Særligt synes etsprogede børn med LI at have vanskeligheder ved at gentage nonord
afspejlet i en manglende evne til at efterligne lyde sammenlignet med etsprogede børn
med upåfaldende sprogudvikling (Graf Estes et al., 2007) hvorfor børn med en
optimalt fungerende fonologisk sløjfe vil have mere succes ved at sprogtilegne sig
frem for børn med en ringere fungerende fonologisk sløjfe (Coady et al., 2008).
Upåfaldende sprogudvikling hos tosprogede børn
Børn med upåfaldende sprogudvikling er godt rustet til at tilegne sig to sprog
eller flere (Kohnert, 2008), men tilegnelsen af to sprog er præget af variabilitet.
Variabiliteten ses afspejlet i forskellige faktorer herunder socioøkonomiske forhold,
individuelle forskelle, kognitive evner og om man har et sprogøre. Faktorer som også
spiller en rolle ved tilegnelsen af førstesproget (Kohnert, 2008, s. 60). Ud over de
ovennævnte faktorer spiller nogle andre variabler ind ved tilegnelsen af andetsproget
herunder om man er simultant versus sekventielt tosprogetii
og om sprogene typologisk
ligner hinanden. Individuel variation, sprogfærdigheder i begge sprog og tværsproglig
indflydelse er alle tre karakteristika ved det tosprogede barn som udfordrer logopæden
i sprogvurderingen og som logopæden må have for øje ved en eventuel diagnosticering
af sprogvanskeligheder hos det tosprogede barn (Kohnert, 2010).
Refleksive vokaliseringer, kurren, vokalisk og kanonisk pludren1
er
karakteristiske stadier i den tidlige produktive udvikling mod talesproget (Madsen,
2008). Disse stadier synes overordnet at være fællestræk i tilegnelsen af modersmålet
på trods af individuelle forskelle, men også i tilegnelsen af andetsproget hos det
simultant tosprogede barn. Hvis udviklingen af første- og andetsproget forekommer
ubalanceret vil barnet pludre på det dominante sprog2
(Højen, 2008). Lydinventaret i
barnets pludren vil afspejle det sprog barnet pludrer på og de lydlige kategorier som
barnet stimuleres med og som barnet senere benytter sig af i etableringen af det tidlige
ordforråd (Madsen, 2008). At kunne diskriminere fonetiske kontraster er en
forudsætning for at kunne kategorisere og identificere sproglyde i et givet sprog
(Madsen, 2008). Tosprogede børns evne til at diskriminere sproglydene er nogle gange
forsinket; eksempelvis har anvendelsen af andetsproget i hjemmet vist sig at være
afgørende for blandt andet udtale og opfattelse af andetsproget (Højen, 2008). Nogle
gange indhentes forsinkelserne i løbet af barndommen, og andre gange gør de ikke.

7 ud af 30
Arbejdshukommelsen tænkes i forbindelse hermed at have indflydelse på det
tosprogede barns evne til at skelne sproglyde, da arbejdshukommelsen belastes som
følge af tilegnelsen af to sprog (Højen, 2008).
Barnets første ord kommer omkring et-årsalderen (Madsen, 2008). Med henblik
på ordforrådsindlæringen ses også udfordringer for det tosprogede barn som skal lære
to ordforråd i stedet for et. Der peges på tre mulige faktorer som kan have indvirkning
på tosprogede børns forsinkelse i tilegnelsen af ord på begge sprog: 1) en neurologisk
faktor, 2) en kvantitativ faktor og en kontekstbetinget faktor (Højen, 2008, s. 272-273).
Hukommelsen spiller en rolle i den førstnævnte faktor, da der peges på at et øget input
på kort sigt ikke kan overføres til langtidshukommelsen. Den kvantitative faktor består
i mængden af input på både første- og andetsproget som også er af betydning for
tosprogede børns tilegnelse af ord på begge sprog. Givet at et etsproget barn lærer et
ord baseret på en given mængde af input så forsinkes det tosprogede barns tilegnelse
fordi der går længere tid før det har opnået den samme mængde af input (Højen, 2008).
Den sidstnævnte faktor, den kontekstbetingede, refererer til at det samlede ordforråd
(L1 + L2s ordforråd) hos tosprogede børn, som typisk er større end hos etsprogede
børn, og ikke altid tilstrækkeligt i alle kontekster på begge sprog (Højen, 2008). Hvis
det tosprogede barns leksikale kompetence i andetsproget ikke synes tilstrækkelig i en
given kommunikativ situation gør det tosprogede barn ofte brug af kodeskift. I afsnittet
"Tværsproglig indflydelse" vil ovennævnte form for kommunikationsstrategi blive
behandlet.
I det tosprogede barns tilegnelse af grammatik på andetsproget er
udgangspunktet i relationen mellem de to sprog taget i betragtning. Relationen mellem
de to sprog kan enten være uafhængige versus indbyrdes afhængige af hinanden (Peña
& Bedore, 2009). Der ses eksempler på begge relationer afspejlet i eksempler på
sekventielt tosprogede børns tilegnelse af grammatik i andetsproget. De sekventielt
tosprogede børn adskiller sig fra de simultant tosprogede og etsprogede børn ved
allerede inden tilegnelsen af andetsproget at have en grundlæggende viden omkring
sprog og hvad det kan bruges til via tilegnelsen af førstesproget (Højen, 2008) og
afspejler derved en uafhængig relation mellem de to sprog. Den indbyrdes afhængige
relation mellem de to sprog ses via de sekventielt tosprogede børns brug af deres
etablerede grammatiske system fra førstesproget, når der skal produceres grammatiske
konstruktioner på andetsproget, hvilket giver sig udslag i at grammatisk viden om
førstesproget overføres til andetsproget (Peña & Bedore, 2009) som tegn på
tværsproglig indflydelse. Simultant tosprogede børn følger etsprogede børns normale

8 ud af 30
udvikling af syntaks og morfologi (Peña & Bedore, 2009), hvilket gør at man ikke kan
sætte lighedstegn mellem henholdsvis de sekventielt tosprogede og de simultant
tosprogede børns tilegnelse af grammatisk kompetens.
Tværsproglig indflydelse
Begge barnets sprog kan være indbyrdes afhængige af hinanden i en given
kommunikativ situation hvor enten færdigheder i første- eller andetsproget ikke er
tilstrækkelige til at dække de kommunikative behov (Peña & Bedore, 2009). Der
skelnes mellem to fejltyper i forbindelse med tværsproglig indflydelse: 1) kodeskift og
2) transfer.
At kodeskifte består i at kombinere elementer fra begge sprog i en sætning eller
i en samtale og er et udtryk for en systematisk udnyttelse af sproglige kompetencer
(Højen, 2008, s. 282). Kodeskift forekommer kun i interaktionen med andre som deler
samme sproglige baggrund og bruges i grammatiske, sociale og kulturelle
sammenhænge (Kohnert, 2008).
Transfer er overførsler af elementer fra førstesproget til andetsproget eller
omvendt og kan enten være positiv eller negativ (Kohnert, 2008). Positiv transfer er
refererende til et overført element som ikke er normafvigende hvorimod negativ
transfer er afvigende fra normen. I hvor høj grad der gøres brug af tværsproglig
transfer afhænger af forskellige faktorer eksempelvis barnets kognitive niveau,
tilegnelsestrin og færdigheder i første- og andetsproget (Kohnert, 2008). Typologiske
forskelle og ligheder er også afgørende for i hvilken grad transfer forekommer. Hvis
sprogene er typologisk lig hinanden vil der være en større chance for at de to sprog
indbyrdes vil påvirke hinanden på forskellige sproglige niveauer herunder fonologi,
syntaks, pragmatik (Kohnert, 2008).
I praksis kan det være svært at skelne mellem transfer, sproglige fejl som følge
af tilegnelsen af andetsproget og sproglige fejl som følge af sprogvanskeligheder hos
det tosprogede barn (Kohnert, 2008). Det tosprogede barns brug af transfer og
kodeskift er ikke nødvendigvis tegn på sproglige vanskeligheder; observeres der
derimod begrænsninger i brugen af tværsproglig indflydelse kan det være udtryk for
skadede kognitive eller sproglige systemer (Kohnert, 2008).
Testinstrument - tre grundlæggende kriterier
Slott (2008) peger på tre grundlæggende kriterier med henblik på at sikre,
hvorvidt et testinstrument er brugbart til det formål, man ønsker at opfylde. Kriterierne

9 ud af 30
refererer til testinstrumentets konstruktion, evaluering og implementering.
Testinstrumentets konstruktionsniveau afspejles i en beskrivelse af baggrunden
for at udvikle testinstrumentet, herunder om der er et empirisk grundlag eller et klinisk
behov. Derudover skal der være en beskrivelse af testinstrumentets indhold, da
indholdet i et instrument skal måle det man ønsker at måle og en definition af
målgruppen. Oplysninger vedrørende om testinstrumentet er standardiseret og hvor
mange personer standardiseringen er baseret på er også vigtige. Desuden skal der være
en beskrivelse af hvordan man scorer den pågældende testpersons svar uanset om
testpersonen svarer korrekt, forkert, ingenting eller taler om alt muligt andet end de
items man ønsker at teste (Slott, 2008, s. 243).
Testinstrumentets evalueringsniveau forholder sig til testinstrumentets
sensitivitet og specificitet dvs. testens evne til at identificere den pågældende
testperson positivt eller negativt med sprogvanskeligheder. Ifølge Slott (2008, s. 245)
synes en sensitivitet og en specificitet på 80 % eller højere ønskværdigt.
Testinstrumentets implementeringsniveau består i en beskrivelse af hvordan
testen skal administreres, hvilke kompetencer administratoren af testen skal have for at
administrere testen og en beskrivelse af hvad man kan udlede af resultatet. En sådan
beskrivelse er vigtig for at undgå at brugen af testen ikke resulterer i at den
pågældende testperson testes falsk positiv eller falsk negativ og derved giver
administratoren af testen et fejlagtigt grundlag at diagnosticere på.
NOG - konstruktion, evaluering og implementering
Ved konstruktionen af nonord til NOG testen bør der tages højde for forskellige
variabler som kan have indflydelse på barnets totale score. Graf Estes et al. (2007)
fremhæver nonordenes længde, artikulatoriske kompleksitet og ordlighed, da disse
variabler synes at have betydning for barnets evne til at gentage et nonord.
Antallet af stavelser synes at have betydning for fastholdelse af nonordet i den
fonologiske sløjfe og derved imitationen. Det synes således lettere at gentage en række
enstavelsesnonord frem for en række flerstavelsesnonord (Baddeley, 2003).
Artikulatorisk kompleksitet herunder brug af konsonantklynger og sent
udviklede konsonanter i konstruktionen af nonordet synes at udfordre barnet ved
zzgentagelsen. Jo mere artikulatorisk komplekst nonordet er konstrueret des sværere
synes det for barnet at gentage nonordet (Coady et al., 2008). Da NOG kan testes på
børn helt ned til to år (Archibald, 2008) er det vigtigt at målgruppens alder også
medregnes ved konstruktion af artikulatoriske komplekse nonord. For eksempel kan

10 ud af 30
mange danske etsprogede treårige med upåfaldende sprogudvikling ikke udtale
konsonantklynger endnu (Bleses, 2008, s. 219).
Ordlighed er vigtigt at tage højde for, hvis formålet med NOG testen er at måle
den fonologiske sløjfes kapacitet og ikke langtidshukommelsen. Hvis nonordet har en
høj ordlighed vil den leksikale repræsentation genkaldes og kombineres med den
ukomplete fonologiske registrering af nonordet i den fonologiske sløjfe før output og
derved lette gentagelsen. En proces som kaldes redintegration (Gathercole, 1995, s.
91). En lille ordlighed synes således i højere grad at trække på den fonologiske sløjfes
evne til at tilbageholde nonordet frem for en høj ordlighed hvorfor konstruktionen af
nonord med lille ordlighed synes at foretrække i NOG testen. Ved bedømmelse af
nonordenes ordlighed kan man nedsætte et panel som kan vurdere ordligheden på
eksempelvis en 6-punktskala, hvor 1 udgør en lav ordlighed og 6 udgør en høj
ordlighed (Thordardottir, 2008).
Scoringsmetoden synes også at have indflydelse på den totale score. Der findes
forskellige måder at opgøre barnets respons på testen herunder at se overordnet på
nonordet om det er produceret korrekt eller forkert og scorer det derefter eller at se på
antallet af korrekt producerede fonemer i hvert nonord (Graf Estes et al., 2007). Ifølge
Graf Estes et al. (2007) synes scoringsmetoden hvor antallet af korrekt producerede
fonemer i hvert nonord at have den største effekt.
For at sikre at præsentationen af nonordene ikke varierer fra testsituation til
testsituation synes det bedst at optage nonordene og præsentere barnet for nonordene
via cd-afspilning. Administratorens udtale af nonordene i testsituationen kan være
præget af den pågældende testperson og derved betyde at længere og sværere nonord
overartikuleres (Archibald, 2008, s. 25).
Opgavens formål
Denne teoretiske undersøgelse fokuserer på NOGs potentiale som klinisk
markør ved identificering af LI hos tosprogede børn. På baggrund af
litteraturgennemgangen vil jeg diskutere hvorvidt NOG kan kategoriseres som klinisk
markør baseret på Slotts (2009) tre grundlæggende kriterier som refererer til
konstruktions-, evaluerings- og implementeringsniveauet. Afslutningsvis vil jeg give et
forslag til hvordan NOG kan indgå i sprogvurderingen af det tosprogede barn.
Mit udgangspunkt for undersøgelsen bliver da følgende spørgsmål:
• Kan NOG som mål af den fonologiske sløjfes kapacitet identificere LI hos

11 ud af 30
tosprogede børn?
• Baseret på Slotts (2009) tre grundlæggende kriterier som refererer til
konstruktions-, evaluerings- og implementeringsniveauet kan NOG da blive
kategoriseret som klinisk markør af LI hos tosprogede børn?
Metode
Metoden som danner grundlaget for at belyse hvorvidt NOG kan anvendes til at
identificere SLI hos tosprogede børn består i en systematisk littertursøgning som tager
udgangspunkt i relevante søgeord. De søgeord som indgik i litteratursøgningen var:
nonword repetition, repetition of nonsense word, bilingual child*, language disorder*,
specific language impairment, LI, SLI, test*, cross-language influence, phonological
short-term memory, working memory, clinical marker, language assessment.
kb.dk1
, databaser herunder llba2
, PsycInfo og Eric og GoogleScolar har været
udgangspunktet for at søge relevant litteratur. I forbindelse med de forskellige
søgninger blev artikler baseret på titel udvalgt blandt det totale antal af hits til nærmere
gennemlæsning for at finde ud af, om artiklerne levede op til de kriterier, jeg havde sat,
for bedst muligt at kunne belyse formålet med opgaveniii
. Hvis jeg ikke på baggrund af
titlen kunne se om det pågældende hit levede op til mine kriterier, læste jeg abstractet.
På kb.dk fik jeg to hits hvoraf begge hits blev udvalgt til nærmere
gennemlæsning. På databasen llba søgte jeg af flere omgange og fik sammenlagt 91
hits hvoraf 4 artikler blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. På databasen PsycInfo
fik jeg et hit hvoraf den ene artikel blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. På
databasen Eric fik jeg tre hits, hvoraf disse tre blev udvalgt til nærmere
gennemlæsning. På GoogleScolar søgte jeg af flere omgange og fik sammenlagt 51
hits hvoraf fem artikler blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. Nogle af artiklerne
gik igen ved de forskellige søgninger, men i alt ni artikler blev udtaget til
gennemlæsningiv
. Artiklen af Calderon (2004) blev bestilt hjem, men det var kun
muligt at få baggrunden for undersøgelsen tilsendt og af den grund blev den
ekskluderet. I alt otte artikler blev derfor gennemgået nærmere.
Artiklerne blev vurderet i forhold til de tre opstillede kriterier og blev kun
udvalgt til litteraturgennemgang hvis de levede op til alle tre kriterier:
1. Den pågældende artikel skulle omhandle tosprogede børn med og uden SLI/LI
2. Den pågældende artikel skulle teste de tosprogede børn på deres første- og
andetsprog

12 ud af 30
Det første kriterium blev udvalgt på baggrund af opgavens formål herunder at finde ud
af om NOG har en sensitivitet og en specificitet som er høj nok til både at identificere
og dermed også at adskille tosprogede børn med og uden SLI/LI.
Traditionelle test er afhængige af erfaringer med testsproget og ses derfor ikke
tilstrækkelige til at identificere tosprogede børn, da færdighederne i begge barnets
sprog kan være forskellige. For at se om NOG udelukkende er afhængig af evnen til at
processere og ikke afhængig af tidligere erfaring med testsproget opstillede jeg
kriterium 2.
Ud af de i alt otte artikler som var blevet udvalgt i forbindelse med
litteratursøgningen og nærmere gennemlæst matchede kun to artikler mine to kriterier.
Undersøgelserne er udarbejdet af Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al.
(2010)
Analyse
Slott (2008) peger på tre grundlæggende kriterier for at sikre, at et
testinstrument er brugbart til det formål, man ønsker at opfylde. Kriterierne refererer til
testinstrumentets konstruktion, evaluering og implementering som tidligere beskrevet.
Disse kriterier vil være udgangspunktet i følgende analyse på baggrund af den fundne
litteratur og ikke et færdigudviklet testinstrument. Kriterierne vil ses i forhold til
artiklernes baggrund, formålsbeskrivelse, design og resultater.
Der vil i gennemgangen refereres til SLI med forkortelsen LI i stedet, da det er denne
betegnelse begge undersøgelser bruger. Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) artikel vil blive
gennemgået først og dernæst Windsor et al.s (2010) artikel.
Konstruktion og implementering
Formålet i Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) artikel er at evaluere den kliniske
brugbarhed af NOG som et mål af den verbale arbejdshukommelse i forbindelse med
en undersøgelse af spansk-/engelsktalende børn med og uden LI. Desuden at
undersøge om individuelle forskelle i sprogfærdigheder har en effekt på NOG.
Deltagere
Gutiérrez-Clellen et al. (2010) havde i alt 144 børn med i undersøgelsen af
hvorvidt NOG kan bruges som mål af den verbale arbejdshukommelse. Af de 144

13 ud af 30
spansk- og engelsktalende børn havde 95 af børnene upåfaldende sprogudvikling og 49
børn havde LI. Børnene var i gennemsnit 6;0. Børnene med LI blev identificeret med
LI via procedurer og mål som tidligere er blevet anbefalet i forbindelse med
diagnosticering af tosprogede børn1
. Børnene blev også vurderet via spørgeskemaer
med henblik på at belyse hvilket sprog der var dominant. Spørgeskemaerne blev
udfyldt af både lærere og forældre og bestod i at vurdere barnets sprogbrug på begge
sprog (på en skala med fem punkter). Barnet blev vurderet til at være dominant i det
ene sprog frem for det andet ud fra to kriterier; hvis forældrene og/eller lærerne
vurderede barnet til et tre tal på skalaen i det ene sprog og hvis barnet brugte det andet
sprog meget lidt (Gutiérrez-Clellen et al., 2010).
Konstruktion af nonord
Som tidligere nævnt skal begge barnets sprog vurderes for at kunne
diagnosticere sproglige vanskeligheder (Salameh, 2003) og derfor skal nonordene
anvendt i NOG bl.a. opfylde testsprogenes fonotaktiske og prosodiske betingelser for
et ord. Testsprogene i Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse er henholdsvis
engelsk og spansk og det er på baggrund af disse sprogs karakteristika at nonordene er
blevet konstrueret.
Dollaghan and Campbells Nonword Repetition Task har været udgangspunktet
for at teste de tosprogede børns evne til at gentage engelske nonord (Gutiérrez-Clellen
et al., 2010). Testen består af 16 nonord som varierer i længden fra en til fire stavelser
svarende til de ordlængder, der findes på engelsk (Gutiérrez-Clellen et al., 2010).
Nonordene er blevet designet med henblik på at inddrage lyde som de engelske børn
lærer tidligt og at fjerne ordlighed ved at bruge stavelser som er lavfrekvente
(Gutiérrez-Clellen et al., 2010).
Den spanske NOG blev udarbejdet af Gutiérrez-Clellen et al. (2010).
Nonordene blev som de engelske nonord konstrueret på baggrund af testsprogets
fonotaktiske og prosodiske mønstre. To sent udviklede fonemer (/r og s/) blev
inkluderet for at sikre sig at eventuelle fejl i gentagelsen ikke var forårsaget af
vanskeligheder ved at producere tale. Nonordene varierede i længden fra to til fire
stavelser, da spanske ord i gennemsnit er længere end engelske ord (Gutiérrez-Clellen
et al. 2010).
Tidligt tilegnede konsonanter og spændte vokaler2
blev brugt i konstruktionen og
nonord som lignede engelske ord blev ekskluderet for at udelukke tværsproglig
indflydelse. Desuden blev nonord som kunne opfattes som rigtige ord udelukket

14 ud af 30
(Gutiérrez-Clellen et al. 2010 ). Trykket i de udarbejdede nonord til den spanske NOG
blev placeret på næstsidste stavelse i overensstemmelse med det spanske trykmønster
(Gutiérrez-Clellen et al., 2010).
Scoring af svar
Tosprogede forskningsassistenter stod for at teste i Gutiérrez-Clellen et al.s
(2010) undersøgelse. Det er dog ikke angivet hvorvidt nonordene som blev præsenteret
for barnet via cd-afspilning er optagelser af en indfødt taler eller om instruktionen
forud for testsituationen foregik på det ene eller det andet sprog alt afhængigt af
hvilket sprog man skulle til at teste.
Gutiérrez-Clellen et al. (2010) har anvendt metoden hvor antallet af korrekt
producerede fonemer opgøres i forhold til det totale antal målfonemer i nonordene.
Barnets imitation af nonordet som blev præsenteret via høretelefoner blev optaget.
Optagelsen af barnets respons blev efterfølgende transskriberet og scoret i henhold til
korrekt produceret fonemer. Antallet af fonemer gentaget korrekt blev delt med det
totale antal af målfonemer og ganget med hundrede for at regne procenten af det totale
antal korrekt producerede fonemer ud.
Fejl som følge af vanskeligheder med at artikulere lydene i nonordene blev ikke scoret
som forkerte, men udeladelser eller substitutioner af fonemer blev regnet som fejl, hvis
fonemerne indgik i barnets fonologiske repertoire. Spansk-influerede fejl blev ikke
regnet som fejl i scoringen af den engelske NOG.
Evaluering
Gutiérrez-Clellen et al. (2010) udregnede på baggrund af en ROC kurve nogle
mål for NOGs potentiale for at teste positivt over for at teste negativt for LI hos de
tosprogede børn. Ved en cut-off score på 70 % korrekt producerede fonemer udgjorde
NOG en perfekt test hvis målene af NOGs præcision lå omkring 1 hvorimod et mål
omkring 0.50 ville pege på NOG som en værdiløs test*. Diagnosticeret LI blev brugt
som gold standard3
.
Gutiérrez-Clellen et al. (2010) opgjorde først den engelske NOG og derefter
den spanske NOG for at undersøge specificiteten og sensitiviteten på testene isoleret
set. Effekten af at teste de tosprogede børn med begge test blev også opgjort.
I den engelske NOG scorede de tosprogede børn med upåfaldende sprogudvikling
højere end de tosprogede børn med SLI. Sensitiviteten blev således målt til at være
moderat (0.82) hvorimod specificiteten var ringe (0.55). Den engelske NOG blev i

15 ud af 30
henhold til ROC kurven derved målt til at have en nogenlunde testpræcision (.756). Til
trods for det blev 45 % af de tosprogede børn med LI testet falsk negativ fordi deres
score var højere end cut-off scoren på 70 %.
I den spanske NOG scorede de tosprogede børn med upåfaldende sprogudvikling også
højere end de tosprogede børn med LI. I modsætning til den engelske NOG blev
sensitiviteten målt til at være utilstrækkelig (0.61) og specificiteten til at være moderat
(0.82). Den spanske NOG blev i henhold til ROC kurven derved målt til at have en
nogenlunde testpræcision (0.76).
Grunden til at den engelske og spanske NOG ikke isoleret set kunne anvendes som
klinisk markør i forbindelse med identificering af de tosprogede børn med LI er ifølge
Gutiérrez-Clellen et al. (2010) henholdsvis gode og dårlige sprogfærdigheder i begge
sprog.
Effekten af at teste de tosprogede børn med begge test øgede testens specificitet
(0.95) og viste sig derved god til at teste tosprogede børn negativt for LI. Testens
sensitivitet faldt (0.40) og viste sig derved ikke god til at teste børn positivt for LI.
Konstruktion og implementering
Formålet med undersøgelsen af Windsor et al. (2010) er at undersøge
brugbarheden af engelsk og spansk NOG i en helhedsvurdering af det tosprogede barns
sproglæringssystem.
Deltagere
Windsor et al. (2010) havde i alt 187 etsprogede og tosprogede børn med og
uden LI med i undersøgelsen af hvorvidt NOG kan bruges i en helhedsvurdering af det
tosprogede barns sproglæringssystem. Børnene var engelsk- og/eller spansktalende og
var i alderen fra 6;0 til 11;6. Børnene med LI blev udvalgt på baggrund af nogle
kriterier; opfyldte de ikke disse kriterier blev de ekskluderet fra undersøgelsen.
Kriterierne bestod i at børnene skulle opfylde de konventionelle kriterier for LI
herunder at LI skulle være en primær og ikke sekundær sprogvanskelighed, bestå en
hørescreening. De etsprogede og tosprogede børn blev også udvalgt på baggrund af
nogle kriterier og blev på samme vis som børnene med LI ekskluderet hvis de ikke
opfyldte disse kriterier. Kriterierne bestod herunder af at de etsprogede børn ikke måtte
have et familiemedlem som talte andre sprog end engelsk og de tosprogede børn skulle
have spansk som deres L1. Børnenes socioøkonomiske baggrund blev der ikke taget
højde for.

16 ud af 30
Alle børnene som deltog i undersøgelsen blev delt ind i fire grupper: en gruppe med
etsprogede børn med upåfaldende sprogudvikling (69 børn), en gruppe med tosprogede
børn med upåfaldende sprogudvikling (65børn), en gruppe med etsprogede børn med
LI (34 børn) og en gruppe med tosprogede børn med LI (19 børn).
Windsor et al. (2010) testede også forsøgsdeltagerne i begge deres sprog
(engelsk og spansk), og konstruerede nonordene på baggrund af testsprogenes
fonotaktiske og prosodiske forhold.
Windsor et al. (2010) anvendte Dollaghan and Campbells Nonword Repetition
Task som udgangspunkt for at teste de tosprogede børns evne til at gentage engelske
nonord. Testen består af 16 nonord som varierer i længden fra en til fire stavelser
svarende til de ordlængder, der findes på engelsk. Nonordene er konstrueret i forhold
til de lyde og lydkombinationer som optræder på engelsk og opfylder desuden den
engelske fonotaks (CVC eller CV) (Windsor et al., 2010). Sent tilegnede konsonanter,
konsonantklynger og slappe vokaler4
er udeladt for at undgå at konstruere nonord som
ikke afspejler trykmønstret i engelsk (Windsor et al., 2010).
Den spanske NOG blev udarbejdet af Windsor et al. (2010). Nonordene blev
som de engelske konstrueret på baggrund af testsprogets fonotaktiske og prosodiske
mønstre. Nonordene varierede i længden fra en til fem stavelser for at afspejle
ordlængder som optræder på spansk og bar ikke præg af at ligne rigtige spanske ord
(Windsor et al., 2010). Trykket blev som ved konstruktionen af nonord til Gutiérrez-
Clellen et al.s (2010) undersøgelse placeret på næstsidste stavelse.
Scoring af svar
I Windsor et al.s (2010) undersøgelse stod forskningsassistenter for at teste.
Instruktion i forbindelse med den engelske NOG blev foretaget på engelsk og
instruktion i forbindelse med den spanske NOG blev foretaget på spansk. Alle nonord
blev udtalt af en indfødt taler på henholdsvis engelsk og spansk og optaget og
efterfølgende præsenteret for børnene i testsituationen. Nonordene blev præsenteret via
høretelefoner for barnet og barnets respons blev på samme måde som i Gutiérrez-
Clellen et al. (2010) optaget til senere transskription og analyse.
Windsor et al. (2010) anvendte også metoden hvor antallet af korrekt
producerede fonemer opgøres i forhold til det totale antal målfonemer i nonordene.
Antallet af fonemer gentaget korrekt blev delt med det totale antal af målfonemer og

17 ud af 30
ganget med hundrede for at regne procenten af det totale antal korrekt producerede
fonemer ud.
Der er ikke som i Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse angivet hvad der regnes
for rigtigt og forkert produceret ved imitation af et givent nonord, men beskrevet at
børnenes respons er blevet scoret med henblik på at regne procenten af det korrekte
antal producerede fonemer ud (Windsor et al. (2010).
Evaluering
Windsor et al. (2010) anvendte to forskellige cut-off scorer i forbindelse med
den engelske og spanske NOG baseret på hvilken nonordslængde børnene i
undersøgelsen havde sværest ved at gentage og som derved bedst kunne adskille
børnene med LI fra børnene med upåfaldende sprogudvikling. I den engelske NOG
syntes de to grupper med etsprogede og tosprogede børn med upåfaldende
sprogudvikling at være signifikant bedre til at gentage firestavelsesnonord
sammenlignet med de to grupper med etsprogede og tosprogede børn med LI. I den
spanske NOG syntes gruppen med de tosprogede børn med upåfaldende
sprogudvikling at være bedre til at gentage nonordene end de andre grupper særligt
nonordene på fem stavelser. På baggrund af disse gruppeforskelle satte man en cut-off-
score på 78 % i forbindelse med den engelske NOG og en cut-off score på 80 % for
den spanske NOG.
Windsor et al. (2010) opgjorde på samme vis som Gutiérrez-Clellen et al.
(2010) den engelske og spanske NOG hver for sig og den samlede effekt ved at
anvende begge test til identificering af LI hos tosprogede børn.
I den engelske NOG blev sensitiviteten regnet til at være på henholdsvis 0.76 hos de
etsprogede børn med LI og 0.94 hos de tosprogede børn med LI. Specificiteten blev
beregnet til 0.73 hos de etsprogede børn med upåfaldende sprogudvikling og 0.57 for
de tosprogede børn med upåfaldende sprogudvikling.
I den spanske NOG blev sensitiviteten beregnet til 0.77 hos de etsprogede børn med
LI og 0.58 hos de tosprogede børn med LI. Specificiteten blev beregnet til 0.64 hos de
etsprogede børn med upåfaldende sprogudvikling og 0.82 hos de tosprogede børn med
upåfaldende sprogudvikling.
Windsor et al. (2010) understreger med disse resultater at testene isoleret set ikke kan
adskille børnene med LI fra de børn som har en upåfaldende sprogudvikling uanset
sproglig baggrund i henhold til konventionelle standarder (s. 306). Målinger af
effekten af begge test i kombination påvirkede ikke NOGs potentiale til at teste

18 ud af 30
positivt/negativt i forhold til identificering af LI hos de etsprogede og tosprogede børn
med en sensibilitet på 0.70 og en specificitet på 0.72.
Diskussion
Udgangspunktet for denne diskussion er at belyse i hvilken udstrækning NOG
som mål af den fonologiske sløjfes kapacitet opfylder de tre grundlæggende kriterier
som Slott (2008) refererer til m.a.o. NOGs potentiale som testinstrument på
konstruktions-, implementerings- og evalueringsniveauet . Derudover vil der være en
diskussion af, hvorvidt NOG kan løse den todelte problematik som ifølge Basse (2010)
hersker i den logopædiske praksis, når det gælder sprogvurdering af tosprogede børn.
Problematikken består i en mangel på vurderingsværktøjer som tager højde for de bias
blandt andet af sproglig karakter, som er forbundet ved at teste tosprogede børn.
Desuden bestående i en mangel på en tosprogsnorm, som kan give logopæden de rette
forudsætninger for at vurdere, hvorvidt de sproglige afvigelser er baseret på en
sprogvanskelighed eller sprogtilegnelse af andetsproget.
Konstruktionsniveauet
Ifølge Coady et al. (2008) synes der ikke at være konsensus om hvad NOG er et
mål af, da flere processer er involveret i det at gentage et nonord herunder at høre og
programmere nonordetv
De påpeger dog at NOG overvejende har været brugt som mål
af den fonologiske sløjfe.
Både Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) efterlyser
vurderingsværktøjer til identificering af sprogvanskeligheder hos tosprogede børn og
peger på NOG med henholdsvis større og mindre optimisme. Ifølge Slott (2008; 242)
skal indholdet i et testinstrument måle det man ønsker at måle, men både Gutiérrez-
Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) betvivler, hvorvidt NOG er et rent mål af
den fonologiske sløjfe. Der ses altså en usikkerhed om, hvad NOG måler, da der kan
være mange årsager til LI.
Gutiérrez-Clellen et al. (2010; 56) påpeger i deres diskussion at der hersker
tvivl om, om en enkelt kognitiv proces herunder den verbale arbejdshukommelse er
årsag til børnenes sprog- og læringsvanskeligheder og efterspørger yderligere
forskning på området. Windsor et al. (2010; 306) påpeger endvidere at resultaterne af
undersøgelsen af de etsprogede børn er utilstrækkelig til at identificere den fonologiske
sløjfes kapacitet som den eneste faktor som skulle have indflydelse på børnenes
præstation i forbindelse med gentagelse af nonord. Selvom børnenes forskellige

19 ud af 30
sprogfærdigheder og erfaringer med sprog påvirkede alle fire gruppers resultater peger
Windsor et al. (2010; 307) på kapaciteten i den fonologiske sløjfe som en vigtig faktor
ved adskillelsen af børn med og uden LI.
Grundlaget for at udvikle NOG som testinstrument til identificering af
tosprogede børn med LI må altså undersøges nærmere, for at identificere hvad NOG
egentlig tester.
Ved konstruktionen af nonord synes flere forskellige variabler at spille ind. Da
testen tænkes som mål af den fonologiske sløjfes kapacitet synes især variabler som
nonordets længde, nonordets artikulatoriske kompleksitet og ordlighed at spille en
rolle (Graf Estes et al., 2007). Også sproget som udarbejdelsen af nonordene baseres
på synes at have en effekt på NOGs potentiale til at adskille børn med og uden LI
(Stokes et al. 2006).
Når et barn skal gentage et nonord synes nonordets længde afspejlet i antal
stavelser at have betydning for hvor godt eller hvor dårligt imitationen foregår. De
etsprogede børn med LI synes at have vanskeligheder ved at gentage nonord på en, to,
tre og fire stavelser (Graf Estes et al., 2007) hvorimod de tosprogede børn med LI
synes at have vanskeligheder ved at gentage nonord på tre, fire og fem stavelser
(Gutiérrez-Clellen et al., 2010, Windsor et al., 2010). Jo længere et nonord er des
sværere synes det at gentage nonordet; dette synes der at være enighed om i Gutiérrez-
Clellen et al. (2010), Windsor et al. (2010) og Graf Estes et al.s (2007) undersøgelser,
men om nonordets længde direkte skulle have en effekt på den fonologiske
arbejdshukommelse ses der ikke den samme enighed om. Blandt andet peger Windsor
et al. (2010) på nonordenes længde som en signifikant variabel ved testning af den
fonologiske sløjfes kapacitet hvorimod Coady et al. (2006) ikke tildeler nonordenes
længde den samme signifikans. De mener nemlig at gentagelsen af længere nonord
afhænger af andre fonologiske processer ud over hukommelsen.
På trods af den manglende konsensus om hvilke processer der er involveret ved
gentagelsen af længere nonord på tre, fire og fem stavelser synes nonordenes længde at
have et potentiale ved adskillelsen af tosprogede børn med og uden LI, hvorfor det
synes vigtigt at have netop denne variabel med i konstruktionen af nonordene i en
given NOG test. Om en eller flere processer er involveret ud over hukommelsen må
undersøges nærmere.
Artikulatorisk kompleksitet kan komplicere gentagelsen af nonordet.

20 ud af 30
Konsonantklynger og sent udviklede konsonanter synes især at gøre nonordet
artikulatorisk komplekst for det pågældende barn at gentage. Særligt hos børn med LI
(Coady et al., 2006, Graf Estes et al., 2007), da børn med LI kan have fonologiske
vanskeligheder som ofte rammer de sent tilegnede konsonanter. Gutiérrez-Clellen et al.
(2010) og Windsor et al. (2010) har begge valgt at anvende en NOG test i engelsk som
udelader sent tilegnede konsonanter og konsonantklynger og at inddrage tidligt lærte
konsonanter og slappe vokaler. I den spanske NOG adskiller Gutiérrez-Clellen et al.
(2010) sig dog fra Windsor et al. (2010) ved at inddrage to sent tilegnede konsonanter
(/r og s/) og desuden tidligt tilegnede konsonanter og spændte vokaler. Grunden til at
Gutiérrez-Clellen et al. (2010; 53) valgte at inddrage to sent tilegnede konsonanter i
den spanske NOG var, at de ville sikre at eventuelle fejl i gentagelsen ikke skyldtes
vanskeligheder med at producere tale. Fonemet blev således kun scoret forkert, hvis
fonemet indgik i barnets fonologiske repertoire. Dette synes dog paradoksalt, da børn
med LI kan have vanskeligheder ved at producere sent tilegnede konsonanter.
Da det synes sværere for børn med LI at gentage nonord som er artikulatoriske
komplekse synes denne variabel også vigtig at inddrage ved konstruktionen af
nonordene. Det synes bedst at anvende tidligt tilegnede konsonanter, da de sent
tilegnede konsonanter volder børn med LI besvær og derved afspejler barnets
vanskeligheder ved at producere snarere end den fonologiske sløjfes kapacitet. Som
tidligere nævnt bør der også tages højde for målgruppens alder, da mange etsprogede
treårige med upåfaldende sprogudvikling ikke kan udtale konsonantklynger (Bleses,
2008; 219).
Når man konstruerer nonord som har til formål at teste den fonologiske sløjfes
kapacitet er det vigtigt som tidligere nævnt at tage højde for at udarbejde nonord med
en lille ordlighed for at undgå at barnet i gentagelsen gør brug af sin
langtidshukommelse (leksikale viden) for at lette gentagelsen. Særligt i forbindelse
med udarbejdelsen af nonordene til tosprogede børn synes det vigtigt at nonordene på
førstesproget ikke har høj ordlighed på andetsproget og omvendt at nonordene
konstrueret på andetsproget ikke har høj ordlighed på førstesproget (Summers et al.,
2010). Både Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) har taget højde for
at konstruere nonord med en lav ordlighed. Gutiérrez-Clellen et al. (2010) har i deres
undersøgelse nedsat et panel til vurdering af en række spanske nonords ordlighed, men
en videre beskrivelse af panelet og hvilke kriterier nonordenes ordlighed blev bedømt
ud fra er ikke oplyst. Der er desuden også taget højde for tværsproglig indflydelse ved
at ekskludere nonord som lignede engelske ord. Som tidligere nævnt kan ordligheden

21 ud af 30
bedømmes af et panel baseret på en 6-punktskala, hvor 1 udgør en lav ordlighed og 6
udgør en høj ordlighed.
Ordlighed synes især at være en vigtig variabel, man bør tage i betragtning,
hvis målet er at udarbejde en test af den fonologiske sløjfes kapacitet og ikke
langtidshukommelsen. Nonordene på tværs af første- og andetsproget bør også
undersøges nærmere med henblik på ordlighed for at undgå tværsproglig indflydelse.
Det synes derfor som en god idé at nedsætte et panel som kan bedømme nonordenes
ordlighed på en 6-punktskala på begge sprog.
NOG har vist sig brugbar på mange sprog til at adskille børn med og uden LI
vha. forskelle i performans. På trods af dette synes NOG ikke at være et universelt
redskab. En undersøgelse af Stokes et al. (2006) indikerer at kantonesiske nonord ikke
har det samme potentiale som engelske og spanske nonord har vist sig at have
(Gutiérrez-Clellen et al., 2010, Windsor et al., 2010).
Komplekse prosodiske strukturervi
**** tænkes ifølge Stokes et al. (2006) at
have indflydelse på et barn med LI og hans/hendes evne til at gentage nonord og
derved at være en variabel i forhold til den totale score. Særligt synes engelsk at have
komplekse prosodiske strukturer som skulle forklare hvorfor engelsktalende børn med
LI scorer dårligere end deres jævnaldrende med upåfaldende sprogudvikling i en
engelsk NOG test. Denne variabel synes ikke tilstede i samme grad i forbindelse med
kantonesiske nonord, da den prosodiske kompleksitet er minimeret som følge af
sprogets karakteristika1
.
De kantonesiske nonord blev konstrueret med henblik på at teste betydningen
af ordlighed og længde. Stokes et al. (2006) havde således udarbejdet nonord på en, to,
tre og fire stavelser og lavet to kategorier som refererede til høj og lav ordlighed ved at
anvende stavelser som forekommer og ikke forekommer på kantonesisk. 14 etsprogede
kantonesisk-talende børn med SLI, 15 aldersmatchede etsprogede kantonesisk-talende
børn med upåfaldende sprogudvikling og 15 etsprogede kantonesisk-talende yngre
børn med upåfaldende sprogudvikling deltog i undersøgelsen.
Resultaterne viste at gentagelsen af de kantonesiske nonord på henholdsvis en,
to, tre og fire stavelser ikke havde den samme effekt som eksempelvis undersøgelserne
af Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) har haft med henblik på at
adskille børn med og uden SLI. Effekten af ordlighed syntes heller ikke at have nogen
signifikant effekt på kantonesisk. Børnene med LI og de aldersmatchede børn med
upåfaldende sprogudvikling scorede højere end de yngre børn med upåfaldende
sprogudvikling både ved gentagelsen af længere nonord og ved gentagelsen af nonord

22 ud af 30
med en høj og lav ordlighed. Den kantonesiske NOG test var derved sensitiv over for
alder, men ikke over for at adskille børnene med og uden LI (Stokes et al., 2006; 226).
Grunden til at NOG ikke synes at kunne adskille etsprogede kantonesisktalende børn
med og uden LI skyldes måske at karakteristikaene ved kantonesisk ikke i samme grad
synes at udfordre processeringen som andre sprog gør.
Stokes et al. (2006) valgte at bibeholde tonemønstret i nonordene svarende til
det tonemønster rigtige kantonesiske ord har alt afhængig af ordets længde;
eksempelvis havde alle de enstavelsesnonord en lav tone svarende til et rigtigt
kantonesisk enstavelsesord. Dette valg tænkes at have indflydelse på at øge
ordligheden på trods af at der er taget højde for at ændre fonotaksen og at vurdere
ordligheden. Kantonesisk har konstant tryk på to-, tre-, og firestavelsesord; en ændring
af trykfordelingen på disse stavelser kunne tænkes at få en effekt på børnene med og
uden LI og deres evne til at gentage nonordet, men det blev ikke undersøgt.
Implementeringsniveauet
I introduktionen blev NOG peget på som et kvalificeret bud på en løsning af
den todelte problematik som ifølge Basse (2010) hersker i den logopædiske praksis,
når det gælder sprogvurdering af tosprogede børn. Problematikken består i en mangel
på vurderingsværktøjer som tager højde for de bias af blandt andet sproglig karakter
som er forbundet ved at teste tosprogede børn og en mangel på en tosprogsnorm som
kan give logopæden de rette forudsætninger for at vurdere hvorvidt de sproglige
afvigelser er baseret på en sprogvanskelighed eller sprogtilegnelse af andetsproget.
På implementeringsniveauet synes NOG ikke at være tilstrækkelig til at løse
problematikken afspejlet i en mangel på vurderingsværktøjer til tosprogede børn som
ikke er forbundet med en masse bias herunder af sproglig karakter. Dette skyldes
blandt andet at det ikke er nok at teste barnet på dets dominante sprog på grund af
individuelle forskelle afspejlet i det tosproget barns sprogfærdigheder på første- og
andetsproget. I Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse scorede fire tosprogede
børn med upåfaldende sprogudvikling og to med LI med engelsk som deres dominante
sprog højere end 70 % i den spanske NOG. Fem tosprogede børn med upåfaldende
sprogudvikling og tre børn med LI med spansk som deres dominante sprog scorede
højere end 70 % i den engelske NOG. På baggrund af dette ville testning udelukkende
af barnets dominante sprog føre til fejldiagnosticering enten som falsk positiv eller
falsk negativ, da den totale score på begge test ville være sløret af barnets sproglige
erfaringer på både første- og andetsproget.

23 ud af 30
NOG løser tilsyneladende heller ikke det problem, at man må teste på flere
sprog - og have normer at holde barnets resultater op imod.
Evalueringsniveuaet
NOGs potentiale som klinisk markør til at identificere SLI hos tosprogede børn
afhænger i høj grad af testens specificitet, evnen til at teste negativt for SLI hos
børnene med upåfaldende sprogudvikling og testens sensitivitet, evnen til at teste
positivt for SLI hos børnene med SLI. Gutiérrez-Clellen et al. (2010) henviste i deres
baggrundsbeskrivelse til Plante og Vance (1994) som påpeger at en test for at blive
kategoriseret som klinisk markør af en sprogvanskelighed skal have en specificitet og
en sensitivitet på 80 %. En estimering som også Slott (2008) peger på som et kriterium
for at kunne kategorisere NOG som testinstrument. Denne estimering vil være
udgangspunktet for at diskutere, på baggrund af de to undersøgelser foretaget af
Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010), om NOG kan anvendes i den
logopædiske praksis i forbindelse med identificering af SLI hos tosprogede børn.
Den engelske og den spanske NOG havde isoleret set ikke entydige resultater i
både Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) og Windsor et al.s (2010) undersøgelser. Den
engelske NOG havde således i begge undersøgelser bedst potentiale for at teste
positivt for LI, mens den spanske NOG havde bedst potentiale for at teste negativt for
LI.
Testene i kombination var ikke tilstrækkelige til både at teste negativt og
positivt for LI. I Gutiérrez-Clellen et al.s (2010) undersøgelse havde testene i
kombination dog den højeste specificitet (95 %), men en lav sensitivitet (40 %).
Windsor et al. (2010) havde nogle mål som ikke var tilstrækkelige i forhold til den
ovennævnte estimering på eller over 80 %, men havde nogle mål for sensitiviteten
(70 %) og specificiteten (72 %) som ligger tæt op ad hinanden, hvilket ikke er
observeret ved de andre test isoleret og i kombination.
Begge undersøgelser peger dog på NOGs potentiale til at indgå i et testbatteri
til identificering af tosprogede børns sprogvanskeligheder, da både etsprogede og
tosprogede børn med og uden LI udviste forskelle i performans, når de skulle gentage
nonord på tre, fire og fem stavelser (Gutiérrez-Clellen et al., 2010, Windsor et al. ,
2010).
NOG som del af testbatteri
Som tidligere skrevet er det vigtigt at identificere tosprogede børn med

24 ud af 30
kommunikationsforstyrrelser så tidligt i forløbet som muligt for med effektiv
intervention at modvirke negative langsigtede konsekvenser for disse børn. NOG synes
på baggrund af de to undersøgelser af Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al.
(2010) ikke at opfylde Slotts (2008) ene ud af tre grundlæggende kriterier refererende
til evalueringsniveauet og kan derfor ikke blive kategoriseret som klinisk markør af LI
hos tosprogede børn. NOG havde dog effekt nok til at adskille de tosprogede børn med
og uden LI afspejlet i forskelle i gentagelsen af nonord på tre, fire og fem stavelser.
Med dette pegede både Gutiérrez-Clellen et al. (2010) og Windsor et al. (2010) på
NOG som brugbar ved identificering af LI hos tosprogede børn, hvis NOG indgår som
en del af et testbatteri. En metode man også anvender til identificering af LI hos
etsprogede børn.
Hvor testbatteriet til de etsprogede børn består af standardiserede sprogtest er der ikke
de samme vurderingsværktøjer til rådighed i den logopædiske praksis til identificering
af sprogvanskeligheder herunder LI hos tosprogede børn. Det virker som en kompleks
opgave at udarbejde en standardiseret test til tosprogede børn, da disse børn udgør en
heterogen gruppe særligt fordi det at tilegne sig et andetsprog afhænger af mange
forskellige faktorer ud over de faktorer som spiller ind ved tilegnelsen af førstesproget
som tidligere nævnt.
Et forslag til hvad et testbatteri til identificering af LI hos tosprogede børn skal
indeholde for at sikre en valid sprogvurdering inkluderer ifølge Kohnert (2010) en
kombination af direkte og indirekte sprogmål. Hvor de direkte sprogmål består i at
teste barnets færdigheder i hans/hendes første- og andetsprog, består de indirekte
sprogmål i interview af forældrene og lærere, en anamnese og observation af barnets
interaktion med andre mennesker i forskellige situationer.
De direkte sprogmål kan inddeles i to tilgange som kaldes begrænset træning og
dynamisk vurderingvii
XXXX. Begrænset træning har til formål at teste barnets evne til
at lære ny viden/information og anvende denne i andre sammenhænge hvorimod
dynamisk vurdering har til formål at teste om barnet med forskellige grader af støtte
fra logopæden har potentiale for at lære eksempelvis at løse en given opgave (Kohnert,
2010).
Ved begrænset træning er effekten fra prætræning til posttræning fokus. Opgaven går
ud på at logopæden lærer og gør barnet bekendt med ny information eksempelvis et
nyt ord eller en fiktiv grammatisk regel via modelleringviii
og imitationix
i en
struktureret kontekst (Kohnert, 2010; 464-465). Efter et træningsforløb testes barnet
for at se om han/hun kan producere, identificere eller generalisere eksempelvis den

25 ud af 30
grammatiske regel til noget kendt materiale gennemgået i træningen eller til nyt
materiale. Særligt denne type opgave har tosprogede børn med upåfaldende
sprogudvikling ikke vanskeligheder ved at løse (Kohnert, 2010) hvorfor et tosproget
barn som udviser vanskeligheder ved opgaven bør tages i betragtning for mistanke om
LI.
Ved dynamisk vurdering er mediering i fokus. Opgaven går ud på at undersøge
hvorvidt barnet har potentiale for at lære at løse opgaver når der gives forskellige
grader af støtte herunder forklaring af formålet med en opgave eller feedback på
barnets performans (Kohnert, 2010; 465). Opgaver på alle de forskellige sproglige
niveauer kan inddrages herunder billedudpegning, grammatiske morfemer og
narrativer. Opgaverne på de forskellige sproglige niveauer kan foretages på begge
barnets sprog (Kohnert, 2010).
Hvis de forskellige variabler medregnes ved konstruktionen af nonordene til
NOG testen til tosprogede børn ses der potentiale ved at inddrage denne form for test i
ovenstående testbatteri. Den totale score på NOG testen bør dog tolkes med forbehold
for de forskellige faktorer som spiller ind ved tilegnelsen af både første- og
andetsproget, da disse herunder alder og sproglig baggrund synes at have en
indflydelse på resultatet af testen. Hvilke kriterier barnets imitation skal scores ud fra
synes også at have betydning (Graf Estes et al, 2007) hvorfor det er vigtig at udarbejde
en beskrivelse af hvad der skal scores korrekt og forkert.
Litteraturliste
Archibald, Lisa M.D. (2008): The Promise of Nonword
Repetition as a Clinical Tool. Revue canadienne d´orthophonie et
d´audiologie, Vol. 32, No 1
Baddeley, Alan (2003): Working memory and language: an
overview. Journal of Communication Disorders 36, 189-208
Baddeley, Alan (2003): Working Memory: Looking Back
and Looking Forward.Nature Reviews Neuroscience, Volume 4
Baddeley, Alan, Susan Gathercole og Constanza Papagno (1998): The

26 ud af 30
Phonological Loop as a Language Learning Device.
Psychological Review, Vol.105, No. 1, 158-173
Basse, Laura (2010): Hvad for en test skal vi ta´i dag?. LOGOS
Audiologopædisk Tidsskrift nr. 60
Bleses, Dorthe (2009): National sprogvurdering i Danmark. Når børn
lærer sprog, Center for Børnesprog, kap. 8 s. 219
Coady, Jeffrey A., og Julia L. Evans (2008): Uses and interpretations of
non-word repetition tasks in children with and without specific l
anguage impairment (SLI). International Journal of Language
& Communication Disorders, Vol. 43, No. 1, 1-40
Conti-Ramsden , Gina, Nicola Botting og Brian
Faragher (2001): Psycholinguistic Markers for Specific Language
Impairment. Cambridge University Press, J. Child Psychol . Psychiat.
Vol. 42, No. 6, pp. 741-748
Gathercole, Susan E. (1995): Is nonword repetition a
test of phonological memory or long-term knowledge? It all depends on
the nonwords. Memory & Cognition, 23 (1), 83-94
Gillam, Ronald B., James W. Montgomery og Sandra L. Gillam
(2009): Attention and memory in child language disorders.
Handbook of child language disorders, Psychology Press, kap. 8 s. 201-212
Graf Estes, Katharine, Julia L. Evans og Nicole M. Else-Quest
(2007): Differences in the Nonword Repetition Performance of
Children With and Without Specific Language Impairment: A
Meta- Analysis. Journal of Speech, Language, and Hearing Research,
Vol. 50, 177-195
Gutiérrez-Clellen, Vera F., Gabriela Simon-Cereijido (2010): Using
Nonword Repetition Tasks for the Identification of
Language Impairment in Spanish-English-Speaking Children: Does the
Language of Assessment Matter? Learning Disabilities Research &
Practice, 25 (1), 48-58
Højen, Anders (2009): Tosprogethed : sproglig udvikling,
kompetencer og konsekvenser. Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog,
kap. 10 s. 261-291
Højen, Anders og Dorthe Bleses (2009): Sprogtilegnelse i Danmark:
nutid og fremtid. Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog,
kap. 11 s. 297-307
Kohnert, Kathryn (2008): Typically developing children
learning one or two languages. Language disorders in bilingual
children and adults, Plural Publishing, kap. 3 s. 53-78
Kohnert, Kathryn (2008): Primary developmental language

27 ud af 30
disorders in bilingual children. Language disorders in bilingual
children and adults, Plural Publishing, kap. 4 s. 83-106
Kohnert, Kathryn (2008): Language assessment
with developing bilinguals - purposes, principles, and procedures. Language
disorders in bilingual children and adults, Plural
Publishing, kap. 5 s. 111-136
Kohnert, Kathryn (2010): Bilingual children with primary
language impairment : Issues, evidence and implications for
clinical actions. Journal of Communication Disorders 43, 456-473
Leonard, Laurence B. (2009): Cross- linguistic studies of
child language disorders.Handbook of child language disorders,
Psychology Press, kap. 13 s. 308-321
Madsen, Thomas O. (2009): Tidlig perception og produktion af
sproglyde. Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog, kap. 2 s.
35-60
Montgomery, James W. og Jennifer Windsor (2007): Examining
the Language Performances of Children With and Without Specific
Language Impairment: Contributions of Phonological Short-
Term Memory and Speed of Processing. Journal of Speech,
Language, and Hearing Research, Vol. 50, 778-797
Peña, Elizabeth D. og Lisa M. Bedore (2009): Bilingualism
in child language disorders. Handbook of child language
disorders, Psychology Press, kap. 12 s. 281-299
Schwartz, Richard G. (2009): Specific Language Impairment. Handbook
of child language disorders, Psychology Press, kap. 1 s. 3-29
Slott, Malene (2009): Logopædisk vurdering af børns sprog. Når børn
lærer sprog, Center for Børnesprog, kap. 9 s. 233- 257
Stokes , Stephanie F., Anita M-Y. Wong, Paul Fletcher og
Laurance B. Leonard (2006): Nonword Repetition and Sentence Repetition
as Clinical Markers of Specific Language Impairment : The Case of
Cantonese. Journal of Speech, Language, and Hearing Research,
Vol. 49, 219-236
Summers, Connie, Thomas M. Bohman, Ronald B. Gillam,
Elizabeth D. Pena og Lisa M. Bedore (2010): Bilingual performance on
nonword repetition in Spanish and English. International Journal
of Language & Communication Disorders, Vol. 45, No.4, 480-
493
Thordardottir, Elin (2008): Language- Specific Effects of
Task Demands on the Manifestation of Specific Language
Impairment: A Comparison of English and Icelandic. Journal of Speech,
Language, and Hearing Research, Vol. 51, 922-937

28 ud af 30
Weismer, Susan Ellis (2005): Speech perception in specific
language impairment. The handbook of speech perception, Blackwell
Publishing, kap. 23 s. 567-583
Windsor, Jennifer og Kathryn Kohnert (2009): Processing speed,
attention, and perception in child language disorders. Handbook
of child language disorders, Psychology Press, kap.
20 s. 445- 455
Windsor, Jennifer, Kathryn Kohnert , Kelann F. Lobitz og Giang
T. Pham (2010): Cross-Language Nonword Repetition by Bilingual
and Monolingual Children. American Journal of Speech-
Language Pathology, Vol. 19, 298-310
Supplerende litteratur:
Gathercole, Susan E. og Tracy Packian Alloway (2006): Practitioner
review : Short-term and working memory
impairments in neurodevelopmental disorders:diagnosis and remedial
support. Journal of Child Psychology and Psychiatry 47:1, pp. 4-15
Girbau, Dolors og Richard G. Schwartz (2007): Phonological
working memory in Spanish-english bilingual children with
and without specific language impairment. Journal of
Communication Disorders 41, 124-145
Kohnert, Kathryn (2008): Foundations - Perspectives on
language, bilingualism, and language proficiency. Language disorders in
bilingual children and adults, Plural Publishing, kap. 1 s. 3-23
Kohnert, Kathryn, Jennifer Windsor og Dongsun Yim (2006): Do
Language- Based Processing Tasks Separate Children
with Language Impairment from Typical Bilinguals? Learning
Disabilities Research & Practice, 21 (1), 19-29
Kohnert , Kathryn, Jennifer Windsor og Kerry Danahy
Ebert (2008): Primary or "specific" language impairment and
children learning a second language. ScienceDirect , Brain & Language
109, 101-111
Montgomery, James W., Beula M. Magimairaj og Mianisha
C. Finney (2010): Working Memory and Specific Language
Impairment: An Update on the Relation and Perspectives on Assessment
and Treatment. American Journal of Speech-Language Pathology, Vol.
19, 78-94
Tropper, Baila og Richard G. Schwartz (2009): Neurobiology
of child language disorders. Handbook of child language
disorders, Psychology Press, kap. 7 s. 174-194

29 ud af 30
1
SLI - Sprogforstyrrelser uden åbenlyse årsager som diagnosticeres via eksklusionskriterier
2
En bottom-up tilgang forklarer sprogvanskelighederne via identificering af forstyrrelser i basale
kognitive funktioner hvorimod en top-down tilgang forklarer sprogvanskelighederne via
undersøgelse af barnets sprogperformans (Windsor et al., (2009)
i
Den centrale eksekutiv-funktion tænkes at være ansvarlig for selektiv opmærksomhed, koordinationen
af performans på en eller flere separate opgaver og hæmmer irrelevante stimuli (Gillam et al., 2008,
s. 207) og derved også at spille en rolle i sprogudviklingen. Den centrale eksekutiv-funktion står for
at koordinere sensoriske stimuli med sammenhængende fonologiske repræsentationer i
langtidshukommelsen som er grundlæggende for sprogudviklingen. En dårligt fungerende central
eksekutiv-funktion ses således at have betydning for forståelsen, da der kun kan trækkes på få
eksekutive resurser ved lagring og krav om processering (Gillam et al., 2008).
ii
Man sondrer mellem sekventielt versus simultant tosprogethed. Sekventielt tosprogede er defineret
ved at have lært deres modersmål (førstesproget, L1) før de tilegner sig deres andetsprog (L2)
eksempelvis dansk; hvorimod simultant tosprogede er eksponeret for to sprog fra fødslen af og lærer
derved deres to sprog samtidigt (Højen, 2008)
1
Refleksive vokaliseringer forekommer når barnet er 0-2 måneder og er en respons på ydre eller indre
stimulation fx, gråd eller skrig i forbindelse med sult eller ubehag (Madsen, 2008, s. 55)
Kurren forekommer når barnet er 2-4 måneder og er ikke-refleksive lyde i forbindelse med velbehag
(Madsen, 2008, s. 56)
Vokalisk pludren forekommer når barnet er 4-7 måneder og er vokaliske strenge eller CV-lignende
stavelser af mere end et sekunds varighed (Madsen, 2008, s. 56)
Kanonisk pludren forekommer når barnet er 7-12 måneder og er kendetegnet ved at barnet
producerer et begrænset sæt sproglignende lyde, som til gengæld benyttes mere ensartet og

30 ud af 30
hyppigere i sekvenser af reduplicerede CV-stavelser fx. mumum og dadada (Madsen, 2008, s. 57)
2
Det dominante sprog - det ene af de to sprog man er bedst til (Højen, 2008)
1
Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (www.kb.dk)
2
En forkortelse for "Linguistic and Language Behavior Abstracts"
iii
Se bilag X
iv
Se bilag X
1
Gutiérrez-Clellen et al. (2010, s. 51) brugte følgende tests for at identificere LI hos de tosprogede børn:
spontantale, English-Morphosyntax Test, Spanish-Morphosyntax Test of the Bilingual English-
Spanish Assessment, forældreinterview.
2
"Engelsk og tysk har vokaler der adskiller sig såvel i længde som kvalitet. Denne kombinerede forskel i
kvalitet og varighed kalder man en spændt/slap forskel. De slappe vokaler - er foruden at være
kortere - mere centraliserede end de spændte, dvs. at de lyder lavere og mindre hhv. mere
fremskudte" Nina Grønnum, Fonetik & Fonologi s. 96-97.
3
Gold standard = begrebet som anvendes om en statistisk veldokumenteret test der kan fungere som
referencetest for andre testinstrumenter inden for samme sproglige dimension (Slott, 2008, s. 243)
4
Se note 2
v
Se afsnittet "Den fonologiske sløjfe" for yderligere information om, hvilke andre processer der er
involveret i det at gentage et nonord.
vi
Komplekse prosodiske strukturer kan være .....
1
Kantonesisk er karakteriseret ved at have et lille fonetisk inventar, en simpel fonotaktisk struktur
(CV(V)) og at have et konstant tryk. To-, tre- og firestavelses ord har det samme tryk på hver
stavelse og der er ingen trykreduktioner (Stokes et al., 2006, s. 221)
vii
Det engelske udtryk:XXXX
viii
Modellering =
ix
Imitation =

Er NOG tilstrækkelig?

Recommended

Recommended

More Related Content

Featured

Featured (20)

Er NOG tilstrækkelig?