4. 4
RepetitionDet regulative
perspektiv
Det normative perspektiv Det kognitive perspektiv
Institutionel
struktur
Ydre Regler Værdier og normer, der
kan være uformelle og ofte
internaliserede
Verdensbilleder, fælles
forestillinger
Institutionel
Påvirkning
Ved formelt at tillade
og forbyde bestemte
typer af adfærd
Ved at etabler bestemte
standarder for hvad der er
rigtig og forkert adfærd
Ved at skabe et bestemt
omverdens- og selvbillede
hos individer og grupper,
hvorved bestemt adfærd
opfattes som fornuftig
Sanktioner ved
regelbrud
Straf Eksklusion af fælleskab
(eller skyld)
Stempling som ufornuftig
eller uansvarlig
Eksempler på
konkrete
institutioner
Selskabslovgivningen En branches uskrevne
regler
En brancheforening, der i
diverse rapporter beskriver
en truende fremtidig
markedssituation
6. 6
Repetition
Der skelnes mellem tre ’drivere’ af ensretning (isomorfi):
Coercive pressures (tvang)
– Formelt og uformelt pres fra aktører som organisationerne i feltet er
afhængige af
• Eksempel: lovgivning (fx krav til arbejdsmiljø)
Mimetic processes (efterligning)
– Usikkerhed ift. til handling gør det attraktivt at efterligne legitime
organisationer
• Eksempel: Efterligningen af Toyotas LEAN system – foregår gerne
gennem konsulenter
Normative pressures (professionalisering)
– Ensretningen af professionelle fx via uddannelse, igennem
professionelle netværk og rekruttering
• Eksempel: Jer selv! Hjælpes gerne på vej gennem ’filtering’
(rekruttering fra de samme uddannelser, opvækst, social arv – hvilke
karakteristika kendetegner en ‘stereotyp professor?)
8. 8
Definitioner af CSR
Milton Friedman (1970):
"there is one and only one social responsibility of business–to use it
resources and engage in activities designed to increase its profits so long
as it stays within the rules of the game, which is to say, engages in open
and free competition without deception or fraud.”
EU Commission (2011):
The Commission has defined CSR as the responsibility of enterprises for
their impact on society. CSR should be company led. Public authorities
can play a supporting role through a smart mix of voluntary policy
measures and, where necessary, complementary regulation.
Sustainability (UN 1987)
"Sustainable development is development that meets the needs of the
present without compromising the ability of future generations to meet
their own needs"
12. 12
Creating Shared Value
1. Hvilke fire retfærdiggørelser (justifications) for CSR fremhæver Porter
og Kramer?
2. Og hvorfor er de alle uden gennemslagskraft ifølge Porter og
Kramer?
3. Hvordan skal man bedømme om en CSR udfordring skal løses af en
virksomhed?
4. Hvordan kan vi kende Porter igen?
5. Hvad har ændret sig siden de skrev artiklen i 2006?
15. 15
Creating Shared Value
“Strategy is always about making choices, and success in corporate
social responsibility is no different. It is about choosing which social issues
to focus on” (Porter and Kramer 2006, 91)
“The most strategic CSR occurs when a company adds a social
dimension to its value proposition, making social impact integral to the
overall strategy” (Porter and Kramer 2006, 90)
Sammenhænge
mellem CSR og
strategi hos Porter
og Kramer:
16. 16
Sammenlign
Milton Friedman
“There is one and only one social
responsibility of business–to use it
resources and engage in activities
designed to increase its profits so
long as it stays within the rules of
the game, which is to say,
engages in open and free
competition without deception or
fraud”
(Friedman 1970, 33, cited in
Grolin 1998, 216)
Porter & Kramer
“The most important thing a
corporation can do for society,
and for any community, is to
contribute to a prosperous
economy. Governments and
NGOs often forget this basic truth”
(Porter and Kramer 2006, 91)
17. 17
Kritik
• Antager en ukompliceret synergi mellem forretningsinteresser og
samfundsinteresser
• Etik er stadig underlagt profit:
• Kejserens nye klæder (business as usual, men forklædt som CSR)
18. 18
Grolin
1. Hvad karakteriserer risikosamfundet?
2. Hvordan har virksomhedslegitimitet ændret sig i risikosamfundet?
3. Hvad er de tre modeller af virksomhedslegitimitet som Grolin ridser
op?
19. 19
Pause
Film i pausen…
1. Hvad gjorde Shell ”forkert”
(ifølge Grolin)?
2. Hvordan ville Shell selv
formulere deres
fejltagelser?
3. Hvilken læring tager Shell
med sig på fra Brent Spar
casen?
21. 21
Case
Film i pausen…
1. Hvad gjorde Shell ”forkert”
(ifølge Grolin)?
2. Hvordan ville Shell selv
formulere deres
fejltagelser?
3. Hvilken læring tager Shell
med sig på fra Brent Spar
casen?
22. 22
Strategisk CSR og Corporate
Legitimacy in a Risk Society
1. Hvad ville Grolin og Porter + Kramer være enige om? Og hvad ville
de være uenige om?
(hint: hvad ville Porter og Kramer sige til Grolins beskrivelse af “the
political corporation model” på side 217?)
2. Diskutér hvad henholdsvis Porter & Kramer og Grolin ville have rådet
Shell til før Brent Spar
- hvad ville være en passende CSR-strategi?
- hvordan skulle de første protester mod
dumpningen håndteres?
23. 23
Kritik af teorier om risikosamfundet i
relation til strategi
• Overdrager en del af kontrollen over strategi til politiske forbrugere og
pressionsgrupper
• Leverer ikke opskrifter på strategi i forhold til CSR:
• Risiko er allestedsnærværende – og når magten til at definere
problemer og løsninger ligger hos en spredt offentlighed er det uklart
hvordan man kan forholde sig proaktivt til CSR
