4. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 3 af 36)
1.!INDLEDNING!!
Problemfelt#
En EU-rapport viser, at hver anden kvinde i Europa har været udsat for sexchikane mindst én gang
siden 15-års alderen (Internetkilde 1). Selv i Danmarks moderne og sekulariserede samfund ser vi
kvinder, der bliver ‘shamet1
’ på baggrund af deres seksuelle påklædning eller adfærd. ‘Shaming’ af
kvinder er hurtigt blevet et meget aktuelt emne i Danmark, startende med debatten omkring ‘Nikita
Klæstrups kjoleskandale’2
(Internetkilde 2) efterfulgt af ‘Viborg-mappen’3
(Internetkilde 3),
hashtagget4
‘Jeg har oplevet’5
og en kampagne lavet af Center for Voldtægtsofre6
, hvis slogan er
“at klæde sig udfordrende er ikke kriminelt, voldtægt er” (Internetkilde 4).)
Mediebilledet har lige nu i høj grad fokus på shaming af kvinder. Dette ses blandt andet i
MetroXpress, der bragte en artikel om Matas’ reklamekampagne7
(17.04.2015). I kampagnen vises
der letpåklædte ældre kvindelige modeller frem for almindelige unge piger, selvom det skal
forestille at være den nyeste konfirmationsmode (Internetkilde 5). Efterfølgende har kønsforsker
Karen Sjørup fra Roskilde Universitet udtalt i MetroXpress, at hun mener, det er et udtryk for, at
man stadig seksualiserer unge piger. Problematikken og debatten om ‘kvindeshaming’8
tyder på, at
))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
1)Shaming)[verbum];)‘at)shame’.)Shaming)er)den)engelske)og)forkortede)betegnelse)for)slutshaming.)Shaming)er)
en)handling,)der)søger)at)‘shame’)en)kvinde)for)hendes)handlinger,)påklædning,)seksuelle)lyster,)adfærd)med)
mere)som)ikke)er)i)overensstemmelse)med)patriarkalske)forventninger)til)kvinder.)
2)Nikita)Klæstrup)er)ungdomspolitiker)i)Konservativ)Ungdom)og)skabte)heftig)debat,)hun)til)partiets)110)års)
jubilæum)bar)en)meget)nedringet,)sort)kjole.)Argumenterne)imod)hende)lød)blandt)andet)på,)at)det)var)svært)at)
tage)hende)seriøst)når)hun)var)udfordrende)klædt,)og)at)påklædningen)ikke)var)passende.))
3)Viborgcmappen)er)en)online)mappe,)som)indeholder)intime)og)seksuelle)billeder)af)unge)piger,)som)ikke)har)
givet)samtykke)til,)at)deres)billeder)bliver)spredt)online.)Mappen)skabte)rører)i)februar)2015.)Billederne)er)
indsamlet)af)unge)drenge)fra)den)jyske)by)Viborg,)som)flittigt)har)delt)billederne)mellem)hinanden)på)nettet.))
4)Hashtag)ses)ved)at)tegnet)“#“)indsættes)foran)et)ord)eller)udtryk.)Dette)anvendes)i)sociale)medier,)med)den)
funktion)at)ordet)derved)bliver)søgbart)for)andre.))
5)‘Jeg)har)oplevet’)er)et)hashtag)der)i)april)2015)trendede)på)de)sociale)medier,)her)især)Twitter.)Dansk)
Kvindesamfund)havde)opfordret)danskere)til)at)bruge)hashtagget,)for)at)dele)deres)beretninger)om)sexisme)og)
overgreb,)for)at)få)en)dialog)omkring)kønsdiskrimination)frem.)
6)Center)for)Voldtægtsofre)lancerede)i)2013)en)kampagne,)hvis)formål)var)at)påvirke)holdninger)og)fordomme)
om)voldtægt)og)voldtægtsofre.)Kampagnen)fik)meget)medieomtale)i)b.la)Go’)Aften)Danmark)og)TVcavisen.))
7)Debatten)om)Matas’)reklamekampagne)begyndte)i)april)2015,)da)Matas)lagde)et)billede)ud)på)Instagram,)der)
reklamerede)for)konfirmationsmoden)2015.)Dette)billede)skabte)debat,)da)modellerne)på)billedet)tydeligt)var)
“ældre”,)letpåklædte)modeller,)hvor)man)kunne)se)en)masse)hud)og)undertøj.)))
8)Se)begrebsafklaring)
5. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 4 af 36)
samfundet tager del i en form for ‘rape culture’9
(Internetkilde 6), da nyere undersøgelser viser, at
hver syvende dansker giver offeret ansvaret for voldtægt (Internetkilde 7). På baggrund af disse
debatter og kampagner har fænomenet shaming af kvinder startet en opblussende debat om moral,
etik, normer og kvindefrigørelse. Dette ses især på de sociale medier, hvor vi deler mere af os selv
end nogensinde før.)
Vi ser en nødvendighed i at indgå i debatten for at undersøge fænomenet nærmere, og få
kommunikeret hvorfor fokus på kvindeshaming er relevant for vores målgruppe. Derfor har vi lavet
en kampagne mod shaming af kvinder henvendt til unge mænd i alderen 15-25 år. Det kan være
svært at finde en fællesnævner for, hvordan man skal lave en kampagne mod kvindeshaming. Hvad
der for den ene vil være provokerende påklædning eller opførsel, vil måske for en anden ikke virke
provokerende. Intentionen med vores kampagne er at oplyse unge mænd om shaming af kvinder
med håb om en mulig effekt. Spørgsmålet er så om det er muligt at lave en kampagne, der har en
virkning på målgruppens adfærd, når det kan antages at mænd og kvinders roller er dybt indgroede i
vores kulturelle og sociale traditioner. Projektets formål er dermed at undersøge om og hvordan
kampagnen kunne have en effekt hos vores målgruppe, samt hvordan kampagnen i sidste ende vil
kunne effektiviseres. )
)
Problemformulering8
Hvilket potentiale har vores kampagne til at formidle viden om
‘kvindeshaming’ til mænd i alderen 15-25 år, og har kampagnen potentiale til at
have en effekt hos disse mænd? )
)
)
))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
9)Rape+culture)[oversættelse;)voldtægtskultur],)[substantiv];)Rapecculture)er)et)begreb,)der)blev)dannet)af)
amerikanske)feminister)i)1970’erne)for)at)give)udtryk)for)en)kultur,)hvor)samfundet)lægger)ansvaret)for)sexc
forbrydelser)over)på)ofrene)og)samtidigt)trivialiserer,)retfærdiggøre)og)normaliserer)seksuel)vold)udført)af)
mænd)mod)kvinder.))
6. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 5 af 36)
Arbejdsspørgsmål#
❏ Hvad viser en målgruppeanalyse af vores informanter omkring deres forståelse af
‘kvindeshaming’ i samfundet, og identificerer de sig med problematikken eller ej?
❏ Hvad viser en produktafprøvning i forhold til vores målgruppe? Har vi formået at få
indordnet de rette elementer for, at kampagnen potentielt kan have en effekt hos
målgruppen?
❏ Ud fra vores målgruppeanalyse og produktafprøvning hvordan kunne vi så have
udarbejdet en kampagne med større gennemslagskraft hos målgruppen, baseret på
målgruppens livsverden?
)
Begrebsafklaring#
Kvindeshaming
I den tidlige fase af projektet arbejdede vi med begrebet slutshaming10
, da det var dét fænomen vi
ville undersøge. I forbindelse med udformningen af plakaterne blev vi opmærksomme på det
negative udtryk ordet konnoterede. Vi valgte derfor at udskifte ‘slut’ med ‘kvinde’. Ved brugen af
ordet ‘slut’ anerkender man, at der således findes ‘sluts’, men at disse kvinder blot ikke skal
shames. Ved vores eget sammensatte ord kvindeshaming, så vi muligheden for at gøre op med
afhumaniseringen og diskrimineringen af kvinder, samt at gøre problemstillingen mere tilgængelig
og ikke i lige så høj grad tabuiseret og seksualiseret. )
)
Udskammelse!
I forbindelse med opgaven har vi interviewet kønsforsker Karen Sjørup, som anvender ordet
‘udskammelse’. Idet Karen Sjørup bruger dette ord til at italesætte kvindeshaming, har vi derfor
ligeledes valgt at bruge ordet i vores opgave. Begrebet ‘udskammelse’ bliver anvendt identisk med
kvindeshaming. )
)
))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
10))Slutshaming)[verbum];)‘at)slutshame’.)Slutshaming)er)den)engelske)betegnelse)for)‘kvindeshaming’.)
Slutshaming)er)en)handling,)der)søger)at)‘shame’)en)kvinde)for)hendes)handlinger,)påklædning,)seksuelle)lyster,)
adfærd)med)mere)som)ikke)er)i)overensstemmelse)med)patriarkalske)forventninger)til)kvinder.)
7. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 6 af 36)
Afgrænsning#
I starten af projektet havde vi et fokus på unge mennesker generelt, men fandt frem til, at det var for
bred en målgruppe, vi opererede med. Vi har derfor udelukkende valgt at fokusere på en målgruppe
bestående af mænd i alderen 15-25 år. Dette har vi valgt på baggrund af den research vi har
foretaget omkring emnet, samt den dialog og feedback vi har fået fra andre og endeligt gennem
interviews. )
Vi har yderligere valgt at afgrænse os fra en stor del af Bourdieus teori og begrebsapparat. Vi
fokuserer udelukkende på Bourdieus værk ‘Den Maskuline Dominans’ og hans to begreber
‘symbolsk vold’ og ‘habitus’. Dette har vi gjort, da vi mener, at værket og de to begreber tilsammen
giver os den bedste forståelse for vores målgruppes livsverden, og dermed er en hjælp til at besvare
vores problemformulering. )
Videnskabsteoretisk foreligger der en dobbelthed hos Bourdieu. Det er vores perception af hans
teori, at han videnskabsteoretisk balancerer mellem strukturalismen og socialkonstruktivismen.
Selvom hans videnskabsteoretiske tilgang på nogle punkter har samme erkendelser, som den tilgang
vi bruger, ses der punkter, hvor den er anderledes, da den til dels kun anerkender, at nogle dele af
menneskets livssyn og adfærd er konstrueret ud fra en social og kulturel konsensus. Vi tager
derimod udgangspunkt i, at verden, herunder fænomenet kvindeshaming, er socialt konstrueret. Den
symbolske vold handler ifølge Bourdieu om en særlig form for voldsudøvelse, som indbefatter
dominans- udnyttelse- og undertrykkelsesadfærd (Internetkilde 8), hvilket er et udtryk for, at en stor
del af menneskets adfærd er socialt konstrueret gennem historien og kulturen. Vi vurderer på
baggrund af dette, at begrebet passer godt ind i vores socialkonstruktivistiske tilgang til projektet,
ligesom det er tilfældet med begrebet habitus.)
Vi valgte ligeledes at afgrænse os fra Sepstrups resterende begreber, og inddrog derfor kun
relevansopfattelse og grundmodellen. Vi mener, at hans andre begreber, som for eksempel
livssituation, på nogle punkter kan indskrænke vores målgruppe. Vi er i forhold til vores kampagne
mere interesserede i at analysere vores målgruppes livsverden, heriblandt især deres tanker og
sproglige handlinger end deres livssituation.
)
8. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 7 af 36)
Kampagnens#produkter#
Vi har valgt at lave to forskellige plakater, der skulle sætte fokus på kvindeshaming med en
målgruppe, der lyder på unge mænd i alderen 15-25 år. Vi lavede to plakater, hvor den ene viser en
mor med skældsordet ‘trash’ printet på sin hals og den anden plakat viser en søster, der har
skældsordet ‘slut’ printet på tværs af kinden. Vi er dog opmærksomme på, at det ikke vil være alle,
der kan relatere til det at have en søster og/eller en mor, men disse er valgt på baggrund af en tro på,
at det vil appellere til størstedelen af vores målgruppe. Ligeledes er en kritik, at kvinderne er blevet
valgt ud fra vores egne kriterier og konnotationer til, hvordan disse kvinder kunne se ud. Det er
selvfølgelig ikke et udtryk der vil resonere med alle. Med disse ord på kvindernes kroppe, samt
kvindernes position, kropssprog og ansigtsudtryk antydes det, at det at kvindeshame og udøve
verbal vold, har samme effekt som det at udøve fysisk vold, og dermed har alvorlige konsekvenser
for kvinder. )
På plakaterne står der: ”Dette ville du ikke kalde din mor” (Bilag 1) og ”Dette ville du ikke kalde
din søster” (Bilag 2). Vi har valgt at bruge en mor og en søster, da vi mener, at disse budskaber
bedst muligt vil appellere til mænd, der kvindeshamer. Det er vigtigt for os at vise eksempler på
sproglige handlinger, der påvirker kvinderne på plakaterne, og derfor har vi valgt billeder af
kvinder, hvor skældsordene havde en fysisk effekt som ville virke skræmmende for at sætte
handlingen i perspektiv. Formålet med dette er at få målgruppen til, at tænke over deres adfærd ved
at påvirke dem rationelt (logos) og emotionelt (patos) (Roksvold 2010: 22-23). Derudover
benyttede vi os af Webers lov om ‘stimulus’. Dette gjorde vi, da alt på vores plakat står hver for sig,
men tilsammen udgør en helhed med relation til hinanden (Birkvig 2012: 48). )
Vi valgte at bruge et dystert udtryk i form af en simpel farvepalette med mørke farver som sort,
mørkerød og grå for at fremhæve alvoren i det emne, vi beskæftiger os med og sætte læseren i en
bestemt stemning. Afsenderen er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold11
. Dette valgte vi, da vi ville arbejde med en neutral12
afsender, der kunne forestilles at
lave en kampagne om ‘kvindeshaming’. Generelt er der blevet arbejdet ud fra gestaltloven om
))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
11)Ministeriet)for)Børn,)Ligestilling,)Integration)og)Sociale)Forhold)er)det)ministerium,)der)varetager)opgaver)
såsom)lovgivningsarbejde,)policyudvikling,)juridiske)sagsbehandlinger)samt)projektc)og)implementeringsarbejde)
i)Socialstyrelsen)når)det)blandt)andet)kommer)til)emnet)ligestilling.))
12)Med)neutral)mener)vi)en)offentlig)instans,)hvis)formål)er)at)give)borgerne)information)om)væsentlige,)
samfundsrelevante)emner,)samt)at)tilbyde)borgerne)værktøjer)og)anvisninger)til)at)håndtere)disse)emner.)
9. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 8 af 36)
lukkethed, da vi ønskede at gøre vores plakater overskuelige. Pointen er, at man kan se, hvad der
hører sammen, og hvad der ikke gør (Birkvig 2012: 46). Øverst på plakaterne står overskriften:
‘Stop Kvindeshaming’, som skal virke fængende og har derfor den store skrift og den stærke røde
farve, som bidrager til at skabe en dyster og alvorlig stemning. Derudover akkompagneres
kampagnen med to afmarkerede bokse. Den ene til højre for kvinderne, der følger det gyldne snit og
som indeholder “Det ville du ikke kalde (x)”-udsagnet. Den anden, nederst på plakaten, hvori der
med få ord står hvad kampagnen handler om og hvor der til højre ses afsenders logo. Endeligt ses
hashtagget #Stop kvindeshaming i en blå farve. Den blå farve spiller på afsenderens [ministeriets]
eget valg af farve i deres logo og trækker på brugen af online medier, som oftest associeres med den
blå farve.
2.!VIDENSKABSTEORI!
Vores projekt er præget af både socialkonstruktivisme og fænomenologi. Vores kampagne tager
udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske tilgang, da vi fokuserer på individets livsverden og
ageren i tilværelsen. Fænomenologien tillægger vi en vis betydning, da vi har måttet forstå den
menneskelige bevidsthed og fænomenet kvindeshaming. Vi er ikke interesserede i en ‘endegyldig
sandhed’, men i en forståelse af målgruppens identifikation med kvindeshaming. Jacobsen (et al.)
udtaler, at ”(...) fænomenologi bliver oftest anvendt ved undersøgelser af konkrete menneskelige
hverdagsfænomener med interviews eller andre kvalitative data” (Jacobsen et al. 1999: 162). De to
videnskabsteoretiske tilgange komplimenterer hinanden, da de begge anerkender, at der ikke kun
findes én sandhed, men begge er interesserede i at finde individets synspunkter gennem sociale og
kulturelle erfaringer.)
#
Fænomenologi##
Fænomenologiens grundidé handler om, hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige
bevidsthed og dets livsverden (Jacobsen et al. 1999: 160). Ved hjælp af fænomenologien ønsker vi i
vores projekt at undersøge, hvordan kvindeshaming fremtræder og forstås hos informanterne. Den
menneskelige livsverden er udgangspunkt for al menneskelig aktivitet (Jacobsen et al. 1999: 161).
Vi ønsker at forstå vores informanters oplevelse af kvindeshaming, samt hvordan de identificerer
sig med det i hverdagen. Fænomenologien antyder, at forholdet mellem individ og omgivelser
fungerer gennem et forhold mellem subjekt og objekt. Forholdet mellem subjektet og objektet er
10. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 9 af 36)
indbyrdes forbundne i et uadskilleligt samspilsforhold (Rønn 2006: 183). Vi bruger
fænomenologien til at fokusere på subjektet (individet), da vi behøver subjektets erfaringer og
perspektiver for at forstå fænomenet og undersøge, hvordan objektet (omgivelserne) er betinget af
subjektet.
Socialkonstruktivisme#
Socialkonstruktivismen er specielt bundet til tankegangen om, at konstruktionen af den indre
personlige og sociale verden er knyttet sammen gennem et samspil mellem andre i den sociale og
kulturelle verden (Rønn 2006: 57). Socialkonstruktivismens grundlæggende tankegang er, at verden
er socialt konstrueret (Gergen 2005: 9). Vi ser kvindeshaming som konstrueret af mennesker og
fænomenet kan ligeledes kun ændres af disse, idet verden er socialt konstrueret. Det som verden
betyder for det enkelte individ er individuelt, og denne forskel findes især i vores sociale relationer
(Gergen 2005: 8). Socialkonstruktivismen hævder, at individet altid taler ud fra en kulturel
tradition, når de skal definere, hvad virkeligheden er (Gergen 2005: 9). Vi mener, at der er andre
faktorer end blot biologi indblandet i kvindeshaming. For eksempel mener Bourdieu, at kønnene er
opdelt gennem biologien (Bourdieu 2007: 47), hvilket vi anerkender. Dog har vi brug for den
socialkonstruktivistiske tilgang, da den anser forskelligheden blandt kønnene som mere end blot
biologi - det vil sige som noget socialt konstrueret i samspil med den kulturelle og sociale verden
(Rønn 2006: 57). Vi kan herved problematisere kvindeshaming på baggrund af kulturen og den
sociale interaktion mennesker imellem. Det vil sige, som et fænomen, der er socialt konstrueret,
men ligeledes betinget af bestemte strukturer og magtforhold. Yderligere mener
socialkonstruktivister, at mens vi kommunikerer med hinanden, konstruerer vi den verden, vi lever i
(Gergen 2005: 10). I perspektiv med vores projekt ville kvindeshaming ikke eksistere uden sproget
og kommunikation med hinanden.)
)
11. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 10 af 36)
3.!TEORI!
Teorien#bag#målgruppeanalyse#
Relevansopfattelse!!
Kampagner er relevant for modtageren, hvis den indeholder noget, som modtageren anser som
relevant (Sepstrup & Fruensgaard 2010: 166). Relevansen kan være bestemt af flere forskellige
forhold. Dog er det vigtigste modtagerens subjektive holdning, i og med det bestemmer
kampagnens effekt og proces. Man skal være opmærksom på at afsenderens opfattelse af noget, kan
være forskellig fra modtagerens opfattelse (Sepstrup & Fruensgaard 2010: 167). En kampagne skal
derfor have fokus på målgruppe og relevansen for denne, og få kommunikeret denne relevans
effektivt og præcist (ibid.). I vores kampagne er relevansopfattelsen vigtig, i og med vi kan blive
bekræftet eller afkræftet i en bestemt målgruppe, og udforme vores produkt med henblik på at
produktet bliver relevant for modtageren.)
#
Pierre!Bourdieu!
Vi tager udgangspunkt i Bourdieus værk ‘Den Maskuline Dominans’ og hans to begreber habitus
og symbolsk vold. Vi arbejder med begreberne habitus og symbolsk vold, da vi ønsker at få et
indblik i leddet mellem den konkrete handling (det, at kvindeshame) med aktørernes livsverden.
Habitus er et system af varige, men dog foranderlige dispositioner, hvor aktørerne opfatter,
bedømmer og handler i verden. Habitus er måden hvorpå aktørerne skaber deres livsverden
(Järvinen 2013: 372). Vi kigger derfor på målgruppens opfattelses- og handlemønstre som produkt
af deres erfaringer og position i forhold til begrebet habitus. Symbolsk vold er de dominerende
gruppers magt til at opretholde konsensus om den sociale verdens mening. Den bliver simpelthen
anerkendt og opfattes som naturlig (Järvinen 2013: 376-377). Selvom Bourdieus teori er af ældre
dato mener vi, at den fungerer i vores projekt, da den reflekterer over, hvordan mændenes dominans
i samfundet stadig består, trods kvinders status i samfundet bliver større og kvinderne generelt
bliver mere frigjorte. Vi mener, dette er kernen i vores problemstilling, og at det til stadighed
foregår i samfundet. For at aktualisere Bourdieus teori har vi valgt at inddrage Karen Sjørup, da vi
mener, at hun kan debattere og diskutere Bourdieus teori på et mere nutidigt niveau i vores analyse. )
)
12. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 11 af 36)
Teorien#bag#produktafprøvningen#
Sepstrups!grundmodel!(Bilag!7)!
I Sepstrups grundmodel af kommunikationsprocessen indgår der seks vigtige begreber:
Eksponering, indledende opmærksomhed, fortsat opmærksomhed, forståelse, erindring og
effekt. Vi benytter os af Sepstrups model, da den vil give os et indblik i målgruppens forståelse af
vores produkter. Det vigtigste i et kommunikationsprodukt er nemlig tilfredsstillelse af
målgruppens behov (Sepstrup & Fruensgaard 2010: 146).)
Eksponering er første fase i kommunikationsprocessen. Den er et udtryk for, at modtageren
befinder sig i en såkaldt ”sanseposition”, som betyder, at modtageren får mulighed for
opmærksomhed på et kommunikationsprodukt (Sepstrup & Fruensgaard 2010: 147). Vi eksponerer
selv vores produkter for målgruppen, og derfor er den som sådan ikke reel. Dog vil vi alligevel
komme med en kort bemærkning til dette i forhold til, hvor målgruppen ville lægge mærke til
plakaterne.)
Indledende opmærksomhed er når modtageren lægger mærke til kommunikationsproduktet og
derefter danner en opfattelse af, hvad produktet er for noget (ibid.) Denne opmærksomhed er
altafgørende, da den bestemmer hvorvidt modtageren fokuserer yderligere på produktet (Sepstrup &
Fruensgaard 2010: 148). For kampagnens vedkommende har den indledende opmærksomhed været
svær at adskille for fortsat opmærksomhed, da vi har bedt informanterne om at forholde sig til
produkterne. )
Fortsat opmærksomhed er en fastholdelse af den indledende opmærksomhed, som gerne skulle
føre til en nærmere forståelse for produktet end tidligere. Fortsat opmærksomhed handler om
bearbejdning, og om en dybere fokusering på produktet (Sepstrup & Fruensgaard 2010: 149). Den
fortsatte opmærksomhed har været altafgørende for formålet af kampagnen, da vi uden den ikke kan
opnå vores intention med produktet, som er oplysning til mændene i vores målgruppe og en effekt
af deres adfærd. )
Forståelse er effekt af de to foregående begreber. Den medfører simpelthen en forståelse af
produktet. Det er særligt konsekvenserne af forståelsen, der er interessante, da det er her særligt
holdnings- og adfærdseffekter kommer frem (ibid.). Kampagnen vil især have fokus på
“ædfærdseffekterne”, da vi udover at oplyse vores målgruppe, ønsker at have en effekt på deres
adfærd.)
13. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 12 af 36)
Erindring er et udtryk for om modtageren husker budskabet af produktet. Erindring af produktet er
substantiel, da forståelsen af budskabet kun har en betydning, hvis modtageren husker det (Sepstrup
& Fruensgaard 2010: 152). Dette er vigtigt for kampagnen da vi ikke kan opnå en effekt, hvis ikke
kampagnen lagres i målgruppens hukommelse.)
Effekterne af kommunikationsprocessen er bygget op omkring fire dimensioner. Den første
dimension er sondringen mellem det kognitive og konnotative. Den anden dimension er sondringen
mellem ændringer eller en virkning. Den tredje dimension er sondringen mellem effekter på kort og
på lang sigt. Den fjerde dimension er sondringen mellem virkninger – både tilsigtede og utilsigtede
(Sepstrup & Fruensgaard 2010: 154). Vi kan ikke med sikkerhed sige, om kampagnen har en effekt
på vores målgruppe, men ud fra analysen kan vi antyde, om vores kampagne havde en effekt eller ej
på den pågældende målgruppe, og hvorfor eller hvorfor ikke.
)
4.!METODE!
Vi anvender to fokusgruppeinterviews og et eliteinterview med kønsforsker Karen Sjørup. Vi har
valgt at lave to fokusgruppeinterviews, da vi mente dette ville give os en bredere forståelse for
vores målgruppes livsverden og udtalelser om vores produkter. Fokusgruppeinterviewene kan
anskues i både et socialkonstruktivistisk og fænomenologisk perspektiv, da der gennem interviewet
bliver dannet en subjektiv sandhed af egne erfaringer gennem deres sociale interaktioner med
hinanden. Vi valgte at lave et eliteinterview med Karen Sjørup, da hun sammen med teori fra
Bourdieu kan anvendes til at diskutere og analysere målgruppens udtalelser. )
)
Eliteinterview#
For at få et større indblik i den nuværende debat om kønsroller i samfundet interviewede vi
kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup. Med udgangspunkt i Kvale anvendte vi Karen
Sjørup til at foretage et eliteinterview, som han siger er et “interview (...) med personer, der er
ledere eller eksperter, og som sædvanligvis beklæder magtfulde stillinger” (Kvale & Brinkmann
2008: 167). Som kønsforsker giver Sjørup os et indblik i kønnenes forskellige roller i samfundet og
relevansen omkring kvindeshaming. Derudover bruger vi hendes udtalelser til at validere vores
analyse af interviewene. Til selve interviewet af Sjørup blev den nuværende debat om Nikita
14. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 13 af 36)
Klæstrup, Viborg-mappen og Matas’ konfirmationskampagne anvendt aktivt, da Sjørup selv et par
dage forinden interviewet havde udtalt sig til MetroXpress omkring Matas’ reklamekampagne til
konfirmander. Derudover blev ovenstående kampagner og debatter anvendt som eksempler og
udgangspunkt for spørgsmålene, for at få Karen Sjørup til at diskutere hvad disse var et resultat af,
og hvad hendes indstilling til problematikken er. Når man foretager et eliteinterview skal man være
opmærksom på, at informanten er ekspert på et specifikt område, og derfor er vant til at udtale sig
og blive interviewet (Kvale & Brinkmann 2008: 167). Dette er ligeledes tilfældet her, og derfor har
vi udformet spørgsmål, der er relevante og præcise for vores projekt, for herefter at lade Sjørup
udtale sig om den nuværende debat. )
)
Fokusgruppeinterview#
Ved fokusgruppeinterviews er der hovedsageligt interaktion mellem interviewpersonerne.
Fokusgruppen anvendes som: “(...) en forskningsmetode, hvor data produceres via
gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt“ (Halkier 2014: 9). Fordelen ved et
sådant fokusgruppeinterview er, at det muliggør en produktion af data omkring de eksisterende
“fortolkninger, interaktioner og normer“ i fokusgrupper (Halkier 2014: 13). Interviewenes struktur
er opbygget således, at der anvendtes ‘den blandede tragtmodel’, da det med denne “(...) bliver
muligt både at give meget plads til deltagernes perspektiver og interaktion med hinanden, og
samtidig at være sikker på at få belyst egne forskningsinteresser“ (Halkier 2014: 40). Dette kom til
udtryk ved, at der i interviewenes begyndelse var en forholdsvis åben styring. Her blev der
præsenteret en række aktuelle debatter og kampagner omkring emnet, hvor det stod informanterne
frit for, hvilke relaterede diskussioner i forhold til det overordnede emne, de ønskede at komme ind
på. Undervejs blev informanterne dog spurgt ind til nogle af deres besvarelser. Slutteligt havde
begge fokusgruppeinterviews en mere stram styring, hvor informanterne blev eksponeret for vores
produkter (Halkier 2014: 40). )
Fokusgruppeinterviewene er socialt konstrueret, og kan derfor ses i forlængelse af
socialkonstruktivismens perspektiv. Da socialkonstruktivisme centrerer omkring individets sprog,
stemmer dette godt overens med vores valg af metoden fokusgruppeinterviews. Gennem begge
interviews er der fokus på informanternes udtalelser i forhold til kvindeshaming, og ved en analyse
af deres sproglige udtalelser kan vi udforme en målgruppeanalyse. Det kan ligeledes ses i
forlængelse af et fænomenologisk perspektiv, da det i almindelighed er et begreb, der peger på at
15. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 14 af 36)
forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves
af informanterne (Kvale 2008: 44). Vi har i interviewene været interesserede i at forstå
informanternes livsverden ud fra deres udtalelser. Da vi arbejder med en socialkonstruktivistisk og
fænomenologisk tilgang i opgaven, er vi ikke interesserede i at finde en ‘endegyldig sandhed’, men
en subjektiv beskrivelse af informanternes livsverden på baggrund af deres udtalelser i
interviewene. )
)
Præsentation#af#informanterne##
Vi har lavet to forskellige fokusgruppeinterviews. Begge interviews bestod af en moderator og en
medinterviewer. Det første interview bestod af fire informanter i alderen 21-28 år, hvor det andet
interview bestod af tre informanter i alderen 21-24 år. Den anbefalede mængde af antal deltagere i
fokusgruppeinterviews er seks til tolv deltagere, hvilket gør at der skal tages forbehold for vores
mængde, som er lidt i underkanten. Det kan dog have haft sin fordel idet vores emne er forholdsvis
tabubelagt, og der kan derfor argumenteres for, at det er lettere at diskutere emner for informanterne
i en mindre fokusgruppe (Halkier 2014: 34). De er alle syv blevet anonymiseret, og vi bruger derfor
ikke deres rigtige navne. Endeligt vil vi gennemløbende i rapporten referere til de to fokusgrupper
som FG1 (fokusgruppeinterview 1) og FG2 (fokusgruppeinterview 2).)
)
FG1s!informanter!!
Mathias, 28 år. Læser medicin og er oprindeligt fra Vejle i Jylland. Hans forældre er henholdsvis
pædagog og skolelærer, og er gift. Mathias har fire søskende bestående af tre storesøstre og én
storebror. Mathias er single (Bilag 5))
Lasse, 21 år. Læser antropologi og er oprindeligt fra Gilleleje i Nordsjælland. Hans forældre er gift,
og hans far er civilingeniør og hans mor er sygeplejerske. Han har en én bror og én søster. Lasse er
single (Bilag 5). )
Christian, 23 år. Læste filosofi i et år, men læser nu sociologi. Er oprindeligt fra Janderup i
Vestjylland. Han har to søskende, en storesøster og en lillebror. Forældrene er begge præster og er
gift. Christian har en kæreste (Bilag 5). )
16. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 15 af 36)
Frederik, 26 år. Læser tysk og er oprindeligt fra Ishøj. Han er enebarn og hans forældre er gift.
Hans mor er bibliotekar og hans far er restauratør. Frederik er single (Bilag 5).)
)
FG2s!informanter!!
Jesper, 21 år. Ambulancefører og elev hos Falck. Oprindeligt fra Hoven. Jesper har en kæreste
(Bilag 6).)
Niels, 25 år. Tømrerlærling og er oprindeligt fra Aalborg. Niels er single (Bilag 6).)
Jannik, 24 år. Studerer på Roskilde Universitet og er oprindeligt fra Odense. Jannik er single (Bilag
6).)
)
Transskribering#
Vi har valgt at transskribere både eliteinterviewet samt FG1 og FG2 for først og fremmest at gøre
arbejdet med interviewene lettere og mere håndgribeligt, og samtidig for at gøre det overskueligt for
både os selv, og læserne af vores projekt. Derudover gør transskriberinger interviewene mere
tilgængelige og nemmere at analysere. Vi har benyttet os af begge Kvales metoder til at
transskribere interviewene: I eliteinterviewet med Karen Sjørup har vi valgt at benytte Kvales
metode (meningskondensering), hvor indholdet skrives i skriftsprog med læsevenlig tekst (Kvale
2008: 165-166). Vi valgte ikke at transskribere forskellige ord såsom “altså” og “ikke”, og lavede
halve sætninger om til hele sætninger, da vi mener dette vil højne Karen Sjørups validitet som
forsker og gøre teksten mere sammenhængende. I FG1 benyttede vi os af Kvales anden metode,
hvor interviewet bliver transskriberet ordret og som talesprog (ibid.). Vi transskriberede den fulde
virkelighed, da vi mener dette gør interviewet mere ægte og er med til at vise, hvordan emnet reelt
bliver diskuteret ud fra de interviewedes livsverden. Det har for os været vigtigt at notere grin,
pauser og stilhed med, da dette ville hjælpe os med at analysere interviewet og forstå informanterne,
samt deres forhold og stillingtagen til emnet. I FG2 valgte vi, at benytte den samme metode som
ved Karen Sjørups interview, med en læsevenlig tekst (ibid.), fremfor at være lige så udførlige som
i det første. Dette blev gjort på baggrund af at FG2 blev udført sent i forløbet, og der derfor var
mangel på tid.)
)
17. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 16 af 36)
5.!ANALYSE!
Analysestrategi##
Vores analyse består af to dele, hvor den første del tager fat i en analyse af vores målgruppe. Her vil
vi bruge Bourdieu med udgangspunkt i ‘Den Maskuline Dominans’ med inddragelse af hans to
begreber ‘habitus’ og ‘symbolsk vold’, samt Sepstrups begreb ‘relevansopfattelse’. Yderligere vil vi
som hjælp til at analysere målgruppen bruge citater fra både Karen Sjørup og informanterne. For
bedst muligt at analysere målgruppen og deres livsverden har vi taget udgangspunkt i forskellige
temaer såsom kønsroller og samfund, uddannelse og sociale relationer, kønsidentitet og relevans,
nødvendighed og sociale medier. Den anden del af analysen behandler produktafprøvningen med
henblik på udtalelser fra informanterne fra fokusgruppeinterviewene. Her vil Sepstrups grundmodel
blive benyttet. )
)
Målgruppeanalyse#
Kønsroller!og!samfund!!
For Karen Sjørup er kvindeshaming og debatten omkring den et udtryk for, “(...) at vi stadig lever i
et mandsdomineret samfund hvor mænd kan ramme kvinder på deres krop og seksualitet.” (Bilag 4:
31-32). Når det kommer til den nævnte debat, der præger mediebilledet nu, forholder Sjørup sig
positivt. Hun fremhæver især frontløberne Emma Holten13
og Nikita Klæstrup. Sjørup roser disse
kvinder for at bruge deres kroppe aktivt i debatten og mener, at kvinder generelt bør gå i modkamp
og stå ved deres krop (Bilag 4: 74-80). Sjørup gør sig enig med Bourdieu i, at de dominerende
strukturer skaber dispositioner som reproducerer strukturer og magtforhold, og på den måde bliver
der skabt en kønsligt hierarkisk verden (Bourdieu 2007: 75). Én af informanterne argumenterer for,
at der til stadighed findes en traditionel opdeling af kønnene, da han siger ”Jeg tænker, at der
måske er en hel kultur og det har der jo nok også været i meget lang tid, sådan noget med at
kvinder helst skal være jomfruelige og kyske” (Bilag 5: 951-953). Informanten understreger her
implicit, at der angiveligt stadig er et kvindesyn hos nogle mennesker, hvorpå faktorer fra den
traditionelle kvinderolle stadig gør sig gældende. Sjørup understreger også dette ved at sige, at
))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
13)Emma)Holten)blev)i)2014)udsat)for)hævnporno.)Hun)tacklede)situationen)ved)at)stå)offentligt)frem)med)en)
billedserie,)som)viste)billeder)af)hende)i)hverdagssituationer)uden)tøj)på,)for)at)afseksualisere)hendes)krop.)
Projektet)blev)positivt)modtaget)og)har)siden)fået)meget)medieomtale,)både)i)TV,)radio,))magasiner)og)på)sociale)
medier.)Holten)er)efterfølgende)blevet)betegnet)som)et)feministisk)forbillede)og)rollemodel.))
18. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 17 af 36)
nogle mænds tanker omkring ofre for kvindeshaming kan være: “De er sgu selv ude om det, de her
piger, for de er alt for fremme i skoene. Og de skulle hellere være lidt mere underdanige” (Bilag 4:
34-35). Dette bakkes op af én af informanterne, der forklarer hvordan kvindens seksualitet skal
gemmes væk: [Om Nikita Klæstrup]: “Et statement der søger at ændre noget i samfundet og gøre
op med nogle gamle idealer og myter om kvinden og hendes seksualitet. Altså med at seksualiteten
skal gemmes væk” (Bilag 6: 112-114). Én af informanterne siger i en diskussion med de andre
informanter i en joke, og som noget nogle mænd tænker, at ”Kvinder er altså sexobjekter og det
skal de bare fatte” (Bilag 5: 398-399). Selvom udtalelsen bliver sagt som en joke, tyder det på, at
der i hvert fald accepteres jokes om kvindeshaming i samfundet af nogle mænd. Karen Sjørup
bakker dette op, da hun mener, at kvindeshaming er en ubevidst, uniformeret og socialt accepteret
praksis i samfundet (Bilag 4: 226-229). Ifølge Bourdieu kan ligestilling mellem kønnene i
samfundet ikke ske gennem lovgivning, da ”(...) dens virkningsfuldhed er varigt indskrevne i
kroppens inderste form af dispositioner” (Bourdieu 2007: 54). Sjørup mener dog, at det er ”noget i
kulturen, der gør det” (Bilag 4: 205), hvilket én af informanterne også antyder: ”Der er nok et eller
andet gammelt ideal med at man skal være lidt kysk” (Bilag 5: 959-960). Ud fra Sjørups og
informanternes syn på udskammelsen af kvinder bliver der tegnet et billede af, at kvindeshaming
har sin grobund i kulturen, og måske mere er en social konstruktion i form af social opdragelse og
vaner, end det er kropsligt fundamenteret. I et socialkonstruktivistisk perspektiv viser dette, at
kvindeshaming er socialt konstrueret og er indlejret hos mennesket i form af den kulturelle og
sociale verden. Dette understreges yderligere af Sjørup, som fortæller om egne oplevelser hvor hun
selv er blevet udskammet som 16-årig af sin mor og hvordan det går gennem vores kultur, at
udskamme kvinder på deres seksualitet (Bilag 4: 209-210). Yderligere antages det ud fra
informanternes udtalelser, at der findes en diversitet i samfundet omkring informanternes syn på
mænd og kvinders påklædning. Èn af dem siger blandt andet at ”(...) Alle mandlige politikere har
jakkesæt på, men de kvindelige politikere har alt muligt forskelligt på, så der er næsten en norm
om, at man skal gøre noget ud af sig selv som kvinde for at blive taget alvorligt” (Bilag 5: 184-
188). Det antydes såfremt, at kvinder skal følge en bestemt norm i forhold til deres påklædning. En
norm som ikke eksisterer for mændene, der har fået tildelt en dresscode, som de kun sjældent
afviger fra. Det tyder på, at der hos informanterne foreligger nogle bestemte forventninger og krav
til, hvordan en kvinde skal se ud, og hvilket tøj hun skal have på i forskellige situationer. På
baggrund af diskussionen om hvorvidt Nikita Klæstrups påklædning til en politisk begivenhed var
passende eller ej, ses der en dobbelthed i informanternes svar. På den ene side kan det udledes, at
19. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 18 af 36)
informanterne finder Klæstrups påklædning passende i og med at denne påklædning var tiltænkt et
privat og lukket arrangement (Bilag 5: 831-833). Blandt andet nævner en af informanterne at:
“Altså jeg synes lige præcis det med kjolen øger hendes integritet på det punkt” (Bilag 6: 135).
Men på den anden side mener nogle af informanterne, at man befinder sig i et erhverv, hvor
beklædning hænger sammen med ens karriere (Bilag 5: 195-197). Med dette mener fokusgruppen,
at Nikitas påklædning ikke kan anses som anstændig, da det negativt påvirker informanternes måde
at opfatte hende på som politiker. Én af informanterne udtaler i denne forbindelse: “Der er jo
tydeligvis en eller anden norm for, hvordan man skal klæde sig for at man selv tænker, at man
bliver taget seriøst. Og det bliver jo måske på en eller anden måde brudt, hvis du nu møder op i en
mega nedringet kjole“ (Bilag 5: 178-181). Ud fra dette kan det tyde på, at kvinder i magtfulde
positioner bevæger sig rundt på en skrøbelig balance mellem hvad der anses som anstændigt for
nogle, og hvad der anses som uanstændig og upassende påklædning for nogle andre. Denne
balancegang har tilsyneladende stor betydning for, hvorvidt den pågældende kvinde bliver taget
seriøst i forhold til sit arbejde. Bourdieu mener, at ”historisk set har maskuliniteten været forbundet
med netop de positive elementer, mens femininitet har været forbundet med svagere eller negative
karaktertræk” (Bourdieu 2007: 17). Det kan derfor antydes, at der foreligger en norm, der presser
kvinden til at lægge mere tanke i valget af sin ydre fremtoning, da det ifølge informanterne har
indflydelse på kvindens troværdighed og anstændighed. Bourdieu mener dog, at kvinder accepterer
denne form for dominans og påtvungne begrænsning i samfundet (Bourdieu 2007: 53).
Informanterne italesætter det magtforhold, de opfatter mellem mænd og kvinder i samfundet i dag:
)
“(...) jeg synes tit, at det er de samme piger, når det kommer til deres seksuelle adfærd, som
ofte foretrækker en rigtig mand, så at sige. Altså ikke en som kalder dem skældsord, men
alligevel.. de siger ikke nej til en mand med hår på brystet.“ (Bilag 5: 749-753).
)
Ud fra citatet og den efterfølgende diskussion tyder det på, at den pågældende informant giver
udtryk for en dobbelthed i forhold til kvinders præferencer til mændene. På den ene side mener
informanten, at kvinder vil have en gentleman, som respekterer dem, men på den anden side
oplever han også, at kvinder tiltrækkes af en såkaldt “rigtig mand“, en mand med “hår på brystet”,
som er dominerende (ibid.). Baseret på tidligere udtalelser, kan det tyde på, at han mener, at nogle
20. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 19 af 36)
kvinder til en vis grad ønsker at være underdanige og tiltrækkes af den mere traditionelle,
dominerende mand. “(...) jeg tror. at det er lidt frækt når nogle tager fat i en og der er altid lidt
magt i sådanne nogle forhold“ (Bilag 5: 792-793). Heri er der en konsensus med Bourdieu, da han
udtaler, at ”Den maskuline ordens styrke ses deri, at den ikke behøver retfærdiggørelse” (Bourdieu
2007: 17). Derudover mener Bourdieu også, at den bliver anerkendt og erkendt af modparten,
nemlig kvinderne (ibid.). Der foregår en symbolsk vold, som kvinderne også tager del i, og den
bliver anerkendt og ses som naturlig hos begge parter. Det ligger ifølge Bourdieu i mændenes
habitus at være den dominerende, men samtidigt ligger det også i kvindernes habitus, at være den
underdanige. Dettes bakkes blandt andet op af Andrea Grunnet Jacobsen fra Dansk Kvindesamfund,
der udtaler, at: “Kønsforskning viser, at mænd generelt ses som den handlende, mens kvinder
opfattes som den passive”!(Internetkilde 10). )
)
Uddannelse!og!sociale!relationer!
Sjørup finder det vanskeligt at udpege en bestemt gruppering af personer, der kvindeshamer i
samfundet. Hun peger i stedet på et samfundsmæssigt spændingsforhold, der kulturelt set gør det
muligt at udskamme kvinder for deres seksualitet (Bilag 4: 208-210). Dog forestiller hun sig, at især
mænd med en lavere uddannelse i højere grad vil demonstrere både deres magt og afmagt gennem
shaming. Hun mener derfor, at det er en bestemt gruppering af mænd, der kvindeshamer, hvilket
Bourdieu også understreger, da han mener, at bestemte grupperinger af mænd ofte er bange for at
tabe ansigt overfor kammeraterne og derfor har en dominerende eller undertrykkende adfærd
overfor det kvindelige køn (Bourdieu 2007: 70). Én af informanterne understøtter yderligere denne
betragtning ved at fortælle, hvordan det i hans vennegruppe ville være helt ude af proportioner at
kvindeshame, da de andre ikke ville synes, det var cool (Bilag 5: 605-608). Dette får én af de andre
informanter til at sige: ”Det virker sådan lidt karikeret… Nu er vi fire akademikere” (Bilag 5: 589).
Ud fra dette citat er det tydeligt, at informanterne har et særligt, konstrueret billede af dem selv som
bestemte typer med meget høj etisk og moral standard. De mener ikke selv, at de shamer, og det er
noget, de sprogligt distancerer sig fra grundet deres forståelse af dem selv som værende
akademikere, og de tilhørsforhold dette indebærer ifølge informanterne selv. Det bliver ud fra
citatet meget klart, at det er vigtigt for dem at fremhæve deres egen position, og derigennem
konstruerer de deres egen fortælling. Denne konstruktion er baseret på nogle af de fordomme, de
selv har, over for den målgruppe de snakker frem og distancerer sig fra. Alligevel tyder det på, at
21. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 20 af 36)
kvindeshaming er noget de har gjort på et eller andet plan. Informanterne anerkender at shaming er
noget, de har gjort ubevidst i form af en tanke, uden bevidst at handle på den. Ydermere fremhæver
de en vis stolthed over, at de til trods for at have fordømmende tanker netop ikke handler på dem,
og ikke agerer på den måde, som de distancerer sig fra. Eksempelvis når informanterne taler
bestemte grupper frem: racister og lavtuddannede (Bilag 5: 802-821). Der er konsensus blandt både
Sjørup, Bourdieu og informanterne om, at det er en helt bestemt målgruppe, der shamer – gerne
med lavere uddannelse – og at det har noget med deres sociale relationer at gøre, i og med det ofte
foregår i grupperinger, og det skal være tilladt eller cool, at shame kvinder i vennekredsen. En
informant forklarer hvordan kvindeshaming i en bestemt by er normalt, og italesætter det som
noget, “der følger med”: “Nu har jeg en kæreste, der er opvokset i Hvidovre og det er åbenbart
noget der følger med, det der med at vokse op på Vestegnen” (Bilag 6: 291-293). På baggrund af
dette tyder det på, at de mænd, der shamer kvinder har en habitus, hvori der foreligger en bestemt
måde at tænke og handle på, som er accepteret i fællesskabet og i gruppen. Denne habitus er
essentiel i forhold til vores kampagne, da den spiller en væsentlig rolle i forhold til at forstå vores
målgruppes livsverden, samt hvordan de retfærdiggør shaming i et fællesskab. Det vil derfor være
essentielt, hvis man skal gå videre med kampagnen, at få fat i netop disse grupper af mænd. Man
kan ifølge Sjørup placere mænd, der kvindeshamer, og kvinder, der er seksuelt udfarende og
dygtige, i et vist samfundsmæssigt spændingsforhold, da mændene ikke længere føler, at de har
noget at spille på i forhold til kvinderne (Bilag 4: 216-217). Informanterne påpeger, at det er en
anden målgruppe end dem, der kvindeshamer. Det er ikke deres omgangskreds man skal ramme
med en kampagne mod kvindeshaming, mener de. )
)
Kønsidentitet,!mandlig!dominans!og!kvindelig!kyskhed!!
Kulturelle og sociale normer om hvad en kvinde er, holdt oppe imod hvad en mand er, kan kobles
til noget historisk og findes stadig i samfundet i dag. Ifølge Bourdieu optræder kvinder ofte kun
som symboler (Bourdieu 2007: 58), hvor mænd med deres maskuline dominans ofte reducerer
kvinder til objekter, der skal bidrage til maskuliniteten (Bourdieu 2007: 59). En informant antyder,
at dette stadigt finder sted hos nogle mænd: “(…) hvis man behandler kvinder som et objekt og du
har den hårdkogte Brian-type, der bare trækker kæresten med i armen, fordi hun skal vises frem”
(Bilag 6: 257-258). Citatet antyder, at der hos nogle mænd stadigt findes en idé om, at kvinder er
objekter. Bourdieu forklarer, hvordan der helt klart er en tydelig opdeling mellem kønnene, og
22. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 21 af 36)
hvordan manden har et helt specielt ideal til kvinden (Bourdieu 2007: 65). Dette understøttes af
Karen Sjørup: ”Der er ingen tvivl om, at Lolita-idealet i høj grad stadig ligger hos mænd. Det med
at bedække jomfruen og adgangen til jomfruen” (Bilag 4: 326-327). En informant erklærer sig også
enig i dette, da han kommenterer på et billede i medierne af en kvinde, der skal forestille, at være en
konfirmant:
)
”(...) man skaber også et ideal for de der piger, som de jo vitterligt på ingen måde, i
hvert fald der hvor de er lige nu, kan leve op til. Altså fordi det der, det ligner jo for
mig ikke en pige på 13 år. Så det er jo også med til at skabe et rimeligt sindssygt
billede for de her piger af hvordan de bør se ud… Som jo er ret urealistisk” (Bilag 5:
330-334).
)
Yderligere forklarer en informant, at maskuline mænd ikke "er sådan en tynd én med armene helt
ind til kroppen” (Bilag 5: 756-757) og at piger ofte foretrækker “en rigtig mand” (Bilag 5: 751).
Der indgår her en konsensus fra både informanter og Sjørup om, at der foregår en opdeling af
kønnene i samfundet, og at man skal være på en bestemt måde. Bourdieu mener, at denne opdeling
af kønnene i samfundet er uundgåelig og naturlig (Bourdieu 2007: 16). Dette bliver også antydet
hos en af informanterne: “[Om kønsroller] Der er bare nogle ting der indtil videre ligger rimelig
rodfæstet (Bilag 6: 268-269). Han kunne dermed antyde, at opdelingen af kønnene og kønsroller er
rodfæstet i kulturen hos nogle mænd. Karen Sjørup hentyder ydermere til, at kvindeshaming sker på
baggrund af den moderne mands maskulinitet er i fare:)
)
”Man må jo sige, at der er mange mænd, der har svært ved de moderne kvinder. Det
er der ingen tvivl om. Men det er svært at sige til kvinderne, at de skal dæmpe sig ned
for ikke at give mændene mindreværdskomplekser. Det er jo mere et spørgsmål om, at
mændene skal finde ud af at kunne være der sammen med de moderne kvinder” (Bilag
4: 376-380).)
)
23. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 22 af 36)
Dette understreger Bourdieu ved at forklare, hvordan mænd er de overlegne, og kvinderne er de
underlegne (Bourdieu 2007: 23). En informant antyder, at den selvsikre og lidt mere udfarende
kvinde hos nogle mænd er noget, der skræmmer dem: “Nogle mænd siger, at det de er mest bange
for i verden, det er at møde en kvinde på over 30, fordi en kvinde på over 30 begynder og skære ned
på alle de ting [at være skrøbelig] og bliver mere sikker på sig selv og begynder pludselig også at
stille krav til omverdenen” (Bilag 6: 211-213). Mændenes maskulinitet er dermed i fare, da den
bunder i dominans, og de bliver derfor bange for kvindernes måske nye dominans. Det tyder på, at
kvinder altid er blevet udskammet, og mændene kan ifølge Bourdieu tilbagekalde deres dominans
ved en form for ”symbolsk indespærring” af kvinden og udskamme hende, ved fx at få hende til at
skjule sin krop ved at ændre sin påklædning (Bourdieu 2007: 41). Et eksempel herpå er, som nævnt
tidligere, hvor en af informanterne forklarer, hvordan Nikita skal tage en anden kjole på for at blive
taget seriøst eller et andet eksempel, hvor en af informanterne udtaler, at: “Jeg har haft nogle
tanker, men det er nok mere i forhold til hvilken situation det er. Så har jeg tænkt ”okay det er
måske ikke lige den trøje du skulle have valgt i dag” (Bilag 6: 321-322). Bourdieus forklaring af
kønnene er meget traditionelt (Bourdieu 2007: 41). Mændene skal være rigtige mænd og maskuline,
der har dominans over for kvinden. Dettes understøttes af en af informanterne, da han fortæller, at:
“(...) det er måske nogle gamle traditioner, der kommer i spil og så videre. Men det handler jo
egentligt om, at man tager kvinderne i hånden fordi ”De kan jo ikke selv. De er skrøbelige små
eksistenser jo – så vi må hellere give dem en hånd” (Bilag 6: 235-236). Han antyder, at der hos
nogle mænd er en form for beskyttertrang og følelse af overlegenhed overfor kvinden, da hun ikke
kan beskytte sig selv. )
I forbindelse med kvinders udfordrende tøj hersker der en gennemløbende enighed blandt
informanterne om, at kvinder der går udfordrende klædt, selv er skyld i at mænd kigger på dem, og
at disse kvinder er med til at “(...) opretholde mandens seksualitet” (Bilag 5: 715-716). Der hersker
en grundlæggende enighed blandt informanterne om, at hvis ikke kvinder kan lide at blive kigget på
af mænd, skal de dække deres krop til, da mænd ikke kan holdes til ansvar for deres maskuline
seksualitet, som altid vil drage dem mod kvindekroppen. Men ifølge informanterne er problemet
ikke, at der bliver kigget på kvindekroppen. Problematikken opstår, når mænd begynder at handle
på deres seksualitet i form af at råbe efter kvinderne på gaden og kalde dem diverse skældsord. Hvis
mænd udøver denne form for kvindeshaming, mener én af informanterne, at det er: “Dårlig stil”
(Bilag 5: 291). Der er blandt informanterne konsensus om, at det er noget mændene kan og skal
24. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 23 af 36)
holdes til ansvar for. Informanterne giver udtryk for, både implicit og eksplicit, at mandens
seksualitet forbliver uforandret, på trods af, at kvinder bliver mere frigjorte. )
Ydermere antydes det, at mændenes dominans overfor kvinden stadig ses i parforhold og ægteskab i
samfundet i dag. Karen Sjørup forklarer, hvordan nogle mænd stadig udskammer sin kvinde: ”De
opbygger en forkert opfattelse af hvad kvinder er for nogen. Jeg kender mænd, der sent op i livet,
betragter kvinder som sluts og kalder deres kone for kælling” (Bilag 4: 362-364). Mænd kan
dominere og ramme kvinder, da der ifølge Bourdieu ikke findes en skamplet hos mænd (Bourdieu
2007: 84). Én af informanterne bakker dette op ved at forklare, at mænd og kvinders rolle er
forskellige: “Det er fordi man ser generelt kvinder som svagere og mere skrøbelige end mænd”
(Bilag 6: 239-240). Karen Sjørup forklarer yderligere, at en kvinde skal opføre sig på en bestemt
måde: ”Fordi det så er en måde som kvinder at spille på det her luder-madonna-kompleks. At hvis
en kvinde er for luder-agtig, så er hun ikke efterstræbelsesværdig på samme vis” (Bilag 4: 114-
116). Dette skal de gøre for at mændene kan opretholde deres dominans og maskulinitet. Hun
tilføjer yderligere, at: ”mange unge mænd føler jo, at kvinderne løber for stærkt i de her år” (Bilag
4: 206). Det er også en pointe, som informanterne indirekte har givet udtryk for, nemlig den
tidligere forklaret kvindelige dobbelthed, hvor kvinden på ene side vil have en gentleman og på den
anden side vil have en ‘rigtig mand’, hvilket ifølge informanterne sætter manden i en svær situation,
fordi han dermed ikke ved hvordan han skal tilpasse sig den moderne kvinde (Bilag 5: 747-758). Én
af informanterne antyder, at forskellen mellem kønnene er simpel: “Man skal behandle dem
[kvinder] som ligeværdige, men der er jo også en forskel, fordi det er et andet køn, så der er nogle
forskellige interesser” (Bilag 6: 219-220). Forskellene i kønnenes interesser, antyder han, er
grunden til forskellen af kønnenes behandling. )
Bourdieu bekræfter Sjørups pointe, da han forklarer hvordan der foregår en lukning af
kvindekroppen, hvor kvinden for eksempel skal have benene tæt samlet, armene over kors foran
brystet og tilknappet tøj (Bourdieu 2007: 25). Han fortsætter med at forklare hvordan den mandlige
dominans, som konstituerer kvinderne som symbolske objekter, har den virkning, at ”(...) den
hensætter dem i en kropslig usikkerhed, eller rettere sagt af symbolsk afhængighed” (Bourdieu
2007: 86). Mændene gør kvinderne ‘afhængige’ af deres dominans og underlægger dem en
symbolsk vold, som bygger på en ”kønsopdeling af det biologiske og sociale, hvor mænd tildeles
den bedste del” (Bourdieu 2007: 47). Det tyder på, at mænd er de overlegne, fordi de er tildelt det
dominerende, og deres maskulinitet bygger dermed på det. Dette sætter én af informanterne sig dog
25. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 24 af 36)
lidt imod, da han mener, at vi i dagens Danmark har opnået noget nær ligestilling: “Jeg mener, at vi
har opnået noget nær optimal ligestilling. Fordi der er forskel på køn og sådan er det bare” (Bilag
6: 224). Han antyder, at tingene er, som de er, og siger implicit, at forskellen mellem kønnene - og
herved mandens dominans - er noget vi i samfundet skal få det bedste ud af.)
)
Relevans,!nødvendighed!og!sociale!medier!
Et vigtigt element i dagens samfund, der muliggør shaming, er de sociale medier, som ifølge Sjørup
stiller helt nye krav til dens brugere ved at påpege, at ungdommen i dag udstiller sig selv på en helt
anden måde end hvad man før har gjort (Bilag 4: 81-86). Dette mener hun skaber en slags “(...)
normløst “ungelov” eller forum, når man sætter de her billeder op.” (Bilag 4: 310-314). Viborg-
mappen og de andre virale tilfælde kan ses som værende et udtryk for dette. Denne observation er
noget én af informanterne selv fremhæver, når han bliver spurgt ind til om han har været vidne til
en form for kvindeshaming: “(...) der var en pige på mit gymnasium, og jeg tror hun havde taget
nogle intime billeder. Det var ikke direkte nøgenbilleder, men man kunne se hendes bryster, og dem
[billederne] havde hun så på en eller anden måde lagt op på internettet eller på en eller anden
måde offentliggjort også cirkulerede billederne rundt” (Bilag 5: 1022-1026). Her ses rollen som de
sociale medier spiller, når det kommer til at dele sig selv. Kvindeshaming kan hurtigere opstå, da
det også foregår over de sociale medier. )
Endeligt argumenterer Sjørup for, at shaming er en form for mobning i samfundet, og at der i større
grad bør snakkes om kvindefrigørelse og solidaritet, frem for spørgsmålet om ligestilling. Det tyder
således på, at der skal ske en radikal ændring i både mænd og kvinders måde at se sig selv på.
Samtidigt skal der ske en ændring af folks adfærd på de sociale medier, da de sociale medier gør det
muligt at shame både kvinder og mænd på en helt ny måde.)
Da interviewet blev ledt hen mod hashtagget ‘Jeg har oplevet’ på Twitter, gav informanterne udtryk
for, at de finder det positivt at have debatter omkring kvindeshaming: “(...) det er da fedt at man
gør noget ved et eller andet problem, og sådan begynder at debattere det. Have en dialog om det,
det tror jeg i sig selv er konstruktivt“ (Bilag 5: 450-452). En af informanterne ser ligeledes det
positive i, at der bliver gjort opmærksom på, at kvindeshaming er et fænomen flere kvinder oplever:
“(...) hvis der nu er nogle, mange som tropper op og siger det er sket for mig det her. Så får man
mod til at sige, jamen hun tør sige det, så gør jeg også godt“ (Bilag 5: 477-479). Informanterne ser
26. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 25 af 36)
fordelen ved en dialog i og med, at det kan være med til at aftabuisere fænomenet (Bilag 5: 451-
452). Det eneste negative ved sådanne debatter, ser én af informanterne ved, at de fleste personer
eksponerer sig selv på en bestemt måde på de sociale medier. Informanten udtaler, at personer som
ofte ønsker at give et ‘poleret’ billede af sig selv, vil have svært ved at åbne op omkring sådan et
emne (Bilag 5: 466-467). Dog påpeger en anden informant i denne sammenhæng, at måden hvorpå
man fremstiller sig selv i denne forbindelse har potentiale til at blive ændret. Informanten pointerer,
at et initiativ som dette hashtag kan være med til at ændre normen for, hvad der anses som passende
at dele på de sociale medier (Bilag 5: 482-484). Informanterne mener det er vigtigt, at få gjort et
sådan initiativ appellerende for målgruppen, og sikre at man får en diversitet i dem som deltager.
De ser et potentiale i, at skabe en form for fællesskab for kvinder ved at lave sådanne kampagner,
hvor normen for hvad, der anses som passende eller ej kan blive diskuteret (Bilag 5: 486-492). )
Informanterne tager generelt afstand fra at shame kvinder fysisk og giver i denne forbindelse udtryk
for, at de føler sig hævet over denne form for handling: “Det kan lyde sådan lidt arrogant på en
eller anden måde, men jeg tror den der kampagne er rettet mod nogle andre end mig [Griner]. Jeg
er ikke sådan typer, der kaster om mig med skældsord mod kvinder i det daglige“ (Bilag 5: 579-
582), hvor en anden informant siger at: “Men jeg har aldrig tænkt på, at det er nogle tanker jeg
ville ytre, fordi det ville jeg aldrig turde. Og jeg føler heller ikke, at det er noget jeg skal blande mig
i” (Bilag 6: 324-325). Fænomenologien kommer derved til udtryk, da vi undersøger målgruppens
bevidsthed for at komme tættere på vores fænomen ‘kvindeshaming’. Der er en tendens hos
informanterne om, at de distancerer sig selv fra fænomenet, og ikke mener at kampagnen har
relevans for dem. Alligevel anerkender de, at der er nogle normer og fordomme, der ligger i
kulturen, som er med til at præge deres tankestrøm og opfattelse af eksempelvis en kvinde i en kort
nederdel. Vi kommer derfor frem til en skelnen mellem fordomme og shaming, som vi ser
mændene tale frem. Shaming ses som den bevidste handling, hvorimod fordomme præger den
ubevidste shaming. Den bevidste handling ser vi mulig, at arbejde med og hindre, hvorimod den
ubevidste tankestrøm og refleks er langt sværere at formindske. )
Yderligere fremgår det, at to af informanterne selv har været vidne til kvindeshaming, og derfor
godt kan se kampagnen som relevant for de rette (Bilag 5: 984-998 & 1021-1028). Det fremgår i
interviewet, at informanterne til dels godt kan shame kvinder i den måde de opfatter dem (den
ubevidste kvindeshaming), men samtidig føler de sig hævet over, at shame kvinder rent verbalt og
27. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 26 af 36)
fysisk (den bevidste kvindeshaming). De udtaler, at de som sådan ikke tilkendegiver, at de shamer
kvinder i deres opfattelse, men at de inderst inde ubevidst formår at shame kvinder i visse tilfælde:)
[Om Nikita Klæstrup] “Jeg siger til mig selv at det må hun helt selv være herre over og det
skal ikke have indflydelse på min opfattelse af hende som politiker, men når det kommer til
stykket så tror jeg at jeg vil i realiteten have svært ved at tage en politiker seriøst der klædte
sig meget udfordrende“ (Bilag 5: 817-821).)
En anden informant svarer på spørgsmålet, om han har kvindeshamet, at: “Ikke i en direkte form
nej” (Bilag 6: 312). Dog står dette i modsætning til tidligere i analysen, hvor det viste sig, at
informanterne tog stærkt afstand fra kvindeshaming, da han implicit siger, at han har shamet
ubevidst.)
)
5.1!DELKONKLUSION!
Mænd og kvinders roller er bundet op af sociale, kulturelle og historiske konstruktioner, hvor
kvinden stadigt af nogle mænd opfattes som et objekt. Udskammelsen af kvinder tyder på, at have
sit rodfæste i en mandlig dominans overfor kvinden for at beskytte sin egen maskulinitet. Der er
blandt målgruppen og Sjørup konsensus om, at der i samfundet er en helt speciel gruppe mænd med
samme baggrund af sociale relationer og uddannelser der kvindeshamer. Informanterne tager
afstand fra kvindeshaming og lægger stor vægt på, at de er akademikere, og derfor har en etisk og
politisk korrekthed, hvor man ikke kvindeshamer. Dog fortæller de, at de til tider ubevidst
kvindeshamer, men ville aldrig udtrykke det verbalt overfor en kvinde. De ser derfor ikke
problematikken som relevant for dem.)
)
6.!PRODUKTAFPRØVNING!
Da informanterne fra både FG1 og FG2 ikke selv har valgt at blive eksponeret for vores produkter,
valgte vi i stedet at spørge dem om, hvor de selv mente plakaterne ville blive eksponeret bedst
muligt. En af informanterne fra FG1 svarede, at plakaten skulle være placeret i ”Ekstra Bladet eller
et eller andet. Det er ikke for at sige, at den skal nå ud til folk der er dummere, der skal se den”
(Bilag 5: 596-599). Det kan antages, at informanten har en fordom om, at personer, der vælger at
28. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 27 af 36)
læse Ekstra Bladet fremfor andre aviser er mindre intellektuelle. Det blev pointeret tidligere, at
informanterne fra FG1 antog, at det er disse mindre intellektuelle personer, som kvindeshamer i
højere grad. En anden informant fra FG1 påpegede, at produktet til målgruppen ville være i den
bedste sanseposition hvis plakaterne kom ”(...) ud i de miljøer, hvor det kan være cool [at
kvindeshame]” (Bilag 5: 612-613). Samtidig mente en informant fra FG1, at han ville få øje på
plakaterne, hvis de var ved et busstoppested (Bilag 5: 693-694).)
Den indledende- og fortsatte opmærksomhed er i vores tilfælde ikke til at skille ad, da
informanterne fra både FG1 og FG2 har været tvunget til at have opmærksomhed på vores
produkter for at bedømme dem og udtale sig om dem. Den indledende opmærksomhed fra en af
informanterne fra FG1 var, at han synes indforstået med selve budskabet og hans umiddelbare
forståelse var, at: “Budskabet er vel… At det er meget nedværdigende måde at tale om andre
mennesker på, og så spiller den lidt på, ville du sige det til din mor“ (Bilag 5: 568-570). En af
informanterne fra FG2 mente, at budskabet i plakaten ville ramme én hårdt og at den ville fange
øjet: “[Om søster-plakaten] Den rammer lidt hårdere, men på en negativ måde. Den fanger også
segmentet. Den påviser lige præcis hvad det er. Hvis du kigger på det, så fanger den øjet med det
samme” (Bilag 6: 438-440). En anden informant fra FG2 udtalte også, at: “[Om mor-plakaten] Det
ville ramme mig på et dybere plan” (Bilag 6: 448-449). Det tyder således på, at brugen af en “mor-
og søstertype” på plakaterne appellerer til informanterne. Den indledende opmærksomhed hos en af
de andre informanter fra FG1 startede med, at han ikke mente kampagnen var henvendt til ham, da
han ikke talte nedladende om kvinder (Bilag 5: 580). En anden informant fra FG1 svarer, at selve
kampagnen ligger ”langt fra hans virkelighed” (Bilag 5: 601-602). Dette viste sig også i FG2, da en
af informanterne mener, at “Dem man skal ramme, det er jo en helt anden målgruppe” (Bilag 6:
475). Der var også konsensus blandt informanterne i FG2 om, at det var en anden målgruppe end
dem, man skulle ramme. Den indledende opmærksomhed var derfor ikke bemærkelsesværdigt
genkendeligt hverken for informanterne i FG1 eller FG2, da de ikke decideret følte plakaterne
relevante for dem. Dog kunne informanterne i FG2 relatere sig en smule bedre til plakaterne, da de
følte sig ramte ved brugen af en mor- og søstertype, men stadig ikke følte sig som en del af
målgruppen ligesom FG1. Informanterne fra FG1 startede en diskussion om de ville stoppe op og
kigge på plakaten. Der var enighed blandt informanterne i FG1 om, at de nok ville stoppe op for at
kigge på den og tænke over hvad produktet var (Bilag 5: 645-648). Dog var der ikke konsensus
blandt deltagerne om den fortsatte opmærksomhed og plakaternes udseende. Én af informanterne
fra FG1 udtaler: ” Og der synes jeg ikke det var helt så spildt krudt, at bruge noget negativt og sige
29. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 28 af 36)
det er denne her virkelighed du er med til at skabe. Jeg synes i hvert fald, at det er noget andet”
(Bilag 5: 680-683). Han mente, at det lidt dystre og dramatiske udtryk i plakaterne ville fange vores
målgruppe og gøre det relevant for dem. En anden fra FG1 mente dog, at ”Det lyder hårdt det her,
men man kan godt blive lidt træt af det der dramatiske udtryk, som mange kampagner kører” (Bilag
5: 654-655). Dette er en informant fra FG2 enig i, da han udtrykte, at “Jeg synes I manglede
positivitet et eller sted” (Bilag 6: 471). Hvorefter en anden nævnte, at: “Fordi det der, det kan vi
godt blive enige om, det vil ikke starte nogen debat. Det ville være baggrundsstøj, ligesom alt det
andet” [henviser til andre plakater man bare glemmer og overser] (Bilag 6: 486-487). Der var delte
meninger omkring den fortsatte opmærksomhed i både FG1 og FG2, da nogle mente, at plakaternes
brug af en mor og søster og det dystre udtryk fungerede, hvorimod andre mente, at plakaterne havde
brug for noget humor og positivitet. En informant fra FG2 kom med en idé til kampagnen, om en
“Det ville du ikke sige til din datter”-plakat, da han mente at dette ville ramme målgruppen (Bilag
6: 525). )
)
6.1!DELKONKLUSION!
Vi har ud fra vores produktafprøvning fået et indblik i vores målgruppes opfattelse af vores
produkt. Det tyder på, at der er en god forståelse for vores plakater hos målgruppen, da de hurtigt
opdager, hvad kampagnen handler om. Målgruppen har meget blandede meninger omkring
indledende- og fortsat opmærksomhed. Dog er det bemærkelsesværdigt, at der i begge
fokusgruppeinterviews bliver taget afstand fra plakaterne, da de ikke selv mener, at de er en del af
målgruppen, og derfor har svært ved at identificere sig med plakaterne. Erindringen og effekten
med kampagnen virker ikke hos disse mænd, og kræver en større målgruppesegmentering. )
)
7.!METODEKRITIK!OG!REFLEKSION!
Under analysen af FG1 stod det klart, at der er et behov for en større segmentering end vores
målgruppe, der lyder på alle danske mænd i alderen 15-25 år. Vi valgte derfor at udføre endnu et
fokusgruppeinterview, hvor intentionen var at få fat i nogle unge mænd fra teknisk skole. Da vi på
daværende tidspunkt var langt henne i projektet blev det tidspresset, og det var derfor kun muligt at
finde én informant fra teknisk skole, en ambulancefører og en fra Roskilde Universitet. Dog fandt vi
30. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 29 af 36)
frem til, at denne gruppe af unge mænd igen ikke havde en særlig stor relevansopfattelse i forhold
til problematikken. Denne gruppe havde mange af de samme overvejelser som den første, og vi
fandt derfor ud af, at det endnu engang krævede en endnu større segmentering end først forventet. )
En kritisk refleksion af de to grupper er, at FG1 kendte hinanden i forvejen og bor på kollegium
sammen. Der vil derfor ifølge Halkier sommetider indgå allerede etablerede dominansrelationer
imellem dem (Halkier 2014: 30). Det ses ud fra vores data, at de to informanter, Lasse og Christian
i langt større grad interagerede med hinanden, og hvordan de kommenterede hinandens udsagn samt
diskuterede og forhandlede sig frem til normer og regler (Halkier 2014: 49). Samtidig dominerede
Lasse og Christian overordnet set store dele af interviewet i forhold til Mathias og Frederik. Dette
kan antages, at skyldes nogle allerede foreliggende dynamikker og dominansrelationer i
netværksgruppen, som kan være medvirkende til de roller informanterne har indtaget i
fokusgruppeinterviewet (Halkier 2014: 31). Ydermere kendte FG1 til moderator, da hun bor på
samme kollegium som informanterne. Hvor FG2 var blevet kontaktet af moderator online i en
Facebook-gruppe. Disse forhold kan have påvirkning på, hvordan de har ytret sig, og hvorvidt
emnet har været sværere at tale om. I forhold til FG1 kan det være, at informanterne var mere
tilbageholdende eller bevidst undlod at ytre bestemte meninger, i frygt for at fornærme moderator
eller sige noget, der potentielt kunne udfordre deres forhold. I forhold til FG2 kan der argumenteres
for, at da informanterne ikke kendte hinanden i forvejen, måske har været mere åbne i forhold til at
ytre sine meninger, men samtidigt også tilbageholdende for at indgå i dialog med de andre, da det
var fremmede mennesker. Det bør dog bemærkes at emnet i sig selv har vist sig at være en kendelse
tabuiseret at italesætte. Både moderatoren og medintervieweren var kvinder, hvor alle
informanterne var mænd. Hvis vi snakker om reliabilitet i forhold til vores interview (Kvale 2008:
271), ville andre forskere (for eksempel mænd) måske gøre så interviewpersonerne ændrede deres
svar i interviewet, idet informanterne snakkede om kvindeshaming med kvinder. Dette kan vi
selvfølgelig ikke være sikre på, men det kunne være interessant at undersøge. Kønsopdelingen kan
ligeledes have haft en indvirkning på deres svar og diskussion. Man kan diskutere hvorvidt
reliabiliteten ville stige og om svarene ville være anderledes, hvis man havde siddet på
tomandshånd, eller gjort brug af en ‘kontrol’-person i grupperingerne, som havde fremtalt nogle
provokerende overbevisninger. Når man gør brug af interview er alle detaljer vigtige, og vi kunne
derfor have struktureret samtalerne på mange forskellige måder, men en ting vi har gjort alle
gangene, har været at tage udgangspunkt i aktuelle debatter. Dette har gjort det nemmere for
informanterne at forholde sig til problematikken, og det har gjort diskussionen nemmere, da de ikke
31. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 30 af 36)
skulle diskutere for meget af egne oplevelser med kvindeshaming, selvom det er noget, de også blev
spurgt ind til. Især ved dette spørgsmål har nogle få overraskende nok været villige til at komme
med private anekdoter og følelser.)
Vores undersøgelse viser, hvor svært det er, at finde frem til målgruppen, der identificerer sig selv
til emnet. De unge mænd vi har talt med ser ikke sig selv som en del af målgruppen. Det tyder på, at
et fremtidigt studie derfor skulle lægge vægt på en større målgruppesegmentering i forhold til
uddannelse, alder, sociale relationer og geografi end vi har gjort. Dog er dette blot et gæt, da vi ikke
har lavet en videre undersøgelse endnu. )
Overordnet set er det blevet klart, at vores målgruppe ikke passer med de udvalgte informanter.
Nogle af dem er ikke indenfor målgruppen aldersmæssigt, og vi ville gerne have haft nogle andre
mænd (med anden uddannelse, yngre alder, demografi etc.), men dette var ikke muligt. Dette ville
højne vores validitet af både analysen og kampagnens produkter (Kvale 2008: 272). Endeligt kan
validiteten diskuteres, når man interviewer personer med fokus på kvindeshaming (ibid.), da det er
så stærkt tabuiseret. Spørgsmålet er, om den målgruppe vi formoder det er, overhovedet har lyst til
at kendes ved det, og om de vil være villige til at tale om det, og sige hvad de oprigtigt mener.)
)
8.!KONKLUSION!
I analysen ses det, hvordan der hos informanterne og ifølge Sjørup stadigt hersker en forståelse af
en kønsligt hierarkisk verden, hvor kønnenes roller til dels stadigt er bundet op af gamle traditioner.
Det tyder ifølge Sjørup på, at kønnene er opdelt og ofte fastlåst i nogle bestemte traditioner og
roller, hvor der hos nogle mænd hersker et ideal om, at kvinden er den kyske og manden den
dominerende. Kvinden er blevet et mere frigjort og seksuelt væsen, som ifølge Sjørup for nogle
mænd virker truende og gør det sværere for dem, at opretholde deres maskulinitet. For at opretholde
deres dominans overfor den moderne kvinde, bliver kvinden derfor betegnet som underlegen. En
underlegenhed, der ofte bliver accepteret af kvinden såvel som af manden, hvilket Bourdieu
argumenterer for ved brugen af begrebet symbolsk vold. )
Det tyder på, at der hos informanter og kønsforsker Karen Sjørup, er en forståelse af, at
kvindeshaming og fordomme mod kvinder har grobund i sociale konstruktioner, som er blevet til i
løbet af historien og er blevet en del af kulturen. De vaner og den adfærd vi har tillagt, har
32. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 31 af 36)
sandsynligvis dannet baggrund for den måde vi ser, oplever og behandler køn på i dag.
Fænomenologisk set er der i informanternes bevidsthed et helt bestemt syn på, hvad kvindeshaming
er, og hvilke mennesketyper, der shamer. Fænomenologien har her været med til at give et indblik i,
hvordan informanterne identificerer og relaterer sig til kvindeshaming gennem deres egen
livsverden. Vores informanter distancerer sig fra handlingen at kvindeshame, og bruger dette til at
opbygge en forståelse af dem selv som en polaritet til den fordom, de har om personer, der shamer
kvinder. Der er en helt speciel forståelse hos informanterne, der placerer ‘skylden’ et andet sted til
trods for at de alligevel anerkender, at de til tider shamer ubevidst. Der opstår dermed et skel
mellem det at shame bevidst gennem en handling, og at shame ubevidst gennem tanker og
fordomme. Shaming ser vi som et udtryk for, at der foregår noget inkongruent, som den enkelte
ønsker at pege ud i håb om, at ‘offeret’ derefter handler i overensstemmelse med den regel eller de
normer, der hersker. For kvindeshaming tyder det på, at kvinder bør handle i overensstemmelse
med de patriarkalske forventninger.)
Ud fra empiri og teori fra henholdsvis Sjørup, Bourdieu og informanterne kan det udledes, at der
sandsynligvis ofte er tale om en bestemt gruppe af mænd, der kvindeshamer. Det kan antages, at
mænd, som er lavt uddannede, og som indgår i grupper og fællesskaber, hvori der hersker nogle
fælles accepterede normer og kulturelle vaner for, hvordan man italesætter og behandler kvinder,
har større sandsynlighed for at kvindeshame end andre mænd. Dette normsæt og disse vaner er en
essentiel del af gruppens habitus og dermed deres livsverden. Men disse antagelser er endnu ikke
blevet bekræftet, og dette ville derfor kræve en større undersøgelse.)
Det ses gennemløbende i målgruppeanalysen og produktafprøvningen, at informanterne distancerer
sig fra den bevidste handling og konstruerer en fortælling om dem selv, der argumenterer for,
hvorfor de netop ikke er en del af målgruppen. Informanterne har en lav relevansopfattelse i forhold
til kampagnen når det kommer til dem selv som målgruppe, men anerkender et vist potentiale hos
‘den rigtige’ målgruppe. Ud fra ovenstående viser dette, at der er behov for en større
målgruppesegmentering ved blandt andet uddannelse, geografi og sociale relationer med mere end
blot et fokus på mænd i en vis aldersgruppe. Der snakkes om en bestemt form for mand både hos
informanterne og Sjørup uden at det videnskabeligt er bevist, hvilket vi finder relevant at undersøge
nærmere. Spørgsmålet er så, om emnet i sig selv er svært at identificere sig med, når nu det peger
på, at mændene til trods for, at de benægter at have shamet bevidst, anerkender, at der sker en vis
form for shaming ubevidst, der trækker på nogle normer og fordomme. Overordnet tyder det på, at
33. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 32 af 36)
vores kampagne besidder et potentiale for videns- og informationsdeling, men at det kræver en
større segmentering af målgruppen. Derfor falder potentialet med kampagnen drastisk med henblik
på kampagnens effekt. Det tyder ikke på, at vores kampagne har potentialet til at opnå den ønskede
effekt på vores valgte målgruppe. )
Det kan afslutningsvis konkluderes, at vi i opgaven har haft fat i en for bred målgruppe. Hvis vi fik
fat i den ‘rigtige’ hypotetiske målgruppe, ville det være interessant at undersøge, om emnet i sig
selv bare er for svært for målgruppen at forholde sig til og anerkende, da det i projektarbejdet er
blevet klart, hvor tabuiseret emnet egentlig er. )
)
9.!PERSPEKTIVERING!
Vi har i vores forløb med projektet fundet frem til, at der ikke kun foregår shaming af kvinder
udført af mænd, men der forefindes ligeledes kvinder, der shamer andre kvinder. Dette bakkes især
op af Karen Sjørups udtalelser (Bilag 4: 140-142). Det ville derfor være relevant at lave en
kampagne henvendt til både mænd og kvinder, der eksponeres sideløbende med hinanden. )
Derudover har vi fået positiv feedback omkring vores måde at appellere til mændene på ved brug af
en mor og en søster på plakaterne. På baggrund af dette kunne det derfor være relevant at udbygge
kampagnen med en ‘kæreste-plakat’ og en ‘datter-plakat’, da dette antages at ville nå ud til endnu
flere mænd. Derudover kunne det være en fordel at justere i vores plakaters udtryk, og benytte os af
kvinder som målgruppen kan relatere til. Her er elementer såsom kvindernes alder, påklædning og
kultur vigtige at have in mente.)
Yderligere kunne man lave en kampagne, der ikke var lige så negativ og dyster som vores, men i
stedet lave en, som er humoristisk, og har en positiv vinkel på fænomenet kvindeshaming. Her
kunne fokus i stedet være på hvad ‘god stil’ er. For at øge kampagnens gennemslagskraft mener vi,
at det vil være en god idé at gøre brug af andre platforme end blot det offentlige rum, for eksempel
ved at bruge de sociale medier. )
)
)
)
34. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 33 af 36)
10.!LITTERATURLISTE!
Bøger#
Birkvig, H. (2012): “Gestaltlovene. Sådan laver du smukkere grafisk design”. København. Forlaget
Grafisk Litteratur, 1.udgave)
)
Bitsch, P. & Pedersen, K. (2013): “Problemorienteret projektarbejde”, Roskilde Universitets
Forlag, 3. udgave, 7. oplag.)
)
Bourdieu P. (2007): ”Den Maskuline Dominans”, Tiderne Skifter, 2. udgave, 1.oplag. )
)
Gergen J. & M. (2005): “Social Konstruktion - Ind i Samtalen”, Dansk Psykologisk Forlag, 1.
udgave, 1.oplag )
)
Halkier, B. (2014): ”Fokusgrupper”. Forlaget Samfundslitteratur, 2.udgave, 4. oplag.)
)
Jacobsen, B. et al. (1999): “Videnskabsteori”, Gyldendal, 2.udgave, 2.oplag)
)
Järvinen, M. (2013): “Pierre Bourdieu” i “Klassisk og Moderne Samfundsteori” af Andersen H. &
Kaspersen, L. Hans Reitzels Forlag, 5.udgave, 1.oplag. )
)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008): ”Interview – introduktion til et håndværk”, Hans Reitzels
Forlag, 2. udgave, 1.oplag.)
)
35. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 34 af 36)
Roksvold, Thore & Fabricius, Julie. 2010. “Anvendt Retorik - Tag sproget i munden”. Akademisk
Forlag. 2. udgave. Egmont. København. )
)
Rønn, C. (2006): “Almen Videnskabsteori for professionsuddannelserne”, Alinea, København,
1.udgave, 1.oplag)
)
Sepstrup, P. & Fruensgaard, P. (2010): “Tilrettelæggelse af Information - Kommunikations- og
kampagneplanlægning”. Forfatterne & Academica, 4. udgave, 1.oplag.)
)
Internetsider#
Internetside 1)
European Union Agency for Fundamental Rights. 2014. “Vold mod kvinder - en EU-undersøgelse”.
Lokaliseret d. 28/05/15 på:)
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2014-vaw-survey-at-a-glance-oct14_da.pdf)
)
Internetkilde 2)
Politiken. Af Nikita Klæstrup. 2015: “I ugens løb er jeg blevet svinet til - bare på grund af min
påklædning”. Lokaliseret d. 14/04/15 på: http://politiken.dk/debat/ECE2521080/i-ugens-loeb-er-
jeg-blevet-svinet-til--bare-paa-grund-af-min-paaklaedning/)
)
Internetkilde 3)
Berlingske. Af Nanna Jakobsgaard. 2015. “Ekspert: Det er umuligt at stoppe Viborg-mappen”.
Lokaliseret d. 26/05/15 på: )
http://www.b.dk/nationalt/ekspert-det-er-umuligt-at-stoppe-viborg-mappen )
)
36. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 35 af 36)
Internetkilde 4)
Center for Voldtægtsofre - Aarhus Universitetshospital. 2013: “At klæde sig sexet er ikke kriminelt:
Kampagne 2013”. Lokaliseret d. 18/05/15 på: http://www.voldtaegt.dk/kampagne/tidligere-
kampagner/at-klade-sig-sexet-er-ikke-kriminelt-kampagne-2013/)
)
Internetkilde 5)
Metroxpress. Af Lasse Sejr. 2015: “Matas konfirmand-billede får kritik: Er det for frækt?”.
Lokaliseret d. 17/04/15 på:)
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/21833276 )
)
Internetkilde 6)
WAVAW - Women Against Violence Against Women Rape Crisis Centre. 2015: “What is Rape
Culture?”. Lokaliseret d. 18/05/15 på:)
http://www.wavaw.ca/what-is-rape-culture/)
)
Internetkilde 7)
Berlingske. Af Mathilde Graversen. 2015: “Hver syvende dansker giver offer ansvar for voldtægt”.
Lokaliseret d. 18/05/15 på:)
http://www.b.dk/nationalt/hver-syvende-dansker-giver-offer-ansvar-for-voldtaegt)
)
Internetkilde 8)
Sociologisk Forum. 2015: “Symbolsk vold”. Lokaliseret d. 26/05/15 på: )
http://sociologiskforum.dk/ordbog/symbolsk-vold/238 )
)
37. Roskilde)Universitet) F15)|)1.6.2015) Kommunikation)
)
Side 36 af 36)
Internetkilde 9)
Eurowoman. Af Mi Skjold Brix. 2014. “Se Emmas comeback, da hun blev udsat for hævnporno”.
Lokaliseret d. 28/05/15 på: )
http://www.eurowoman.dk/fra-magasinet/se-hvordan-emma-svarede-igen-da-hun-var-udsat-for-
havnporno/ )
)
Internetkilde 10)
Dansk Kvindesamfund. 2013: “Ej, hun ligner en luder i det tøj”. Lokaliseret d. 23/05/15 på:
http://danskkvindesamfund.dk/nyheder/dansk-kvindesamfunds-feministiske-webmagasin/vold-som-
social-kontrol-september-2013/ej-hun-ligner-en-luder-i-det-toej.html)
)
Internetkilde 11)
Den danske ordbog. 2015. Lokaliseret d. 30/05/15 på: )
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hashtag)
)
11.!BILAG!
)
41. 1 Michele: Godt, vi har jo nogle spørgsmål til dig, men det ville måske være meget rart
2 hvis du kunne starte med at fortælle hvem du var og hvad du forsker i, så vi har det
3 med dine egne ord.
4
5 K: Jeg hedder Karen Sjørup og er lektor her på ISG: Institut for Samfund og Globalisering og
6 jeg underviser i socialvidenskab og så er jeg kønsforsker og lektor. Kønsforskning har hele
7 mit forskningsliv været mit overordnede.
8
9 Michele: Ja.
10
11 Cilia: Okay.
12
13 Michele: Men vi har jo nogle spørgsmål, som faktisk tager meget udgangspunkt i den
14 debat vi ser nu. For at nævne nogle eksempler så er der jo Nikita Klæstrup og hendes
15 kjole som var til stor debat, og nyligst har vi set - vi har et fint eksemplar her, at du har
16 udtalt dig med hensyn til -... (tager MetroXpress frem).
17
18 Karen: MetroXpress.
19
20 Michele: Ja, præcis, med Matas’ konfirmationsbillede.
21
22 Cilia: Ja.
23
24 Karen: Ja.
25
26 Michele: Så vi kunne godt tænke os at spørge om du har en mening om hvad debatten
27 udspringer af? Altså, hvad den er resultat af?
28
29 Karen: Jeg synes, at der er flere ting i det. For det første, hele debatten om slutshaming som
30 så også er den som Nikita har gået ind i og efter min mening har hun håndteret det utrolig flot
31 og meget velargumenteret. Det [debatten] er et udtryk for, at vi stadig lever i et
32 mandsdomineret samfund hvor mænd kan ramme kvinder på deres krop og seksualitet. Nogle
33 af de her fyre, som har lagt billeder ud i Viborg-mappen og tilsvarende, der tror jeg et eller
34 andet sted, at de tænker, “De er sgu selv ude om det, de her piger, for de er alt for fremme i
35 skoen. Og de skulle hellere være lidt mere underdanige.”. Og hvis det ovenikøbet er piger,
36 som har forladt dem, så er det jo en form for meget let hævn som man lynhurtigt kan smide
37 ud og så måske fortryde det to minutter efter. Men det hjælper jo ikke rigtig, når det er gjort.
38 Men jeg synes at det er fantastisk, at Emma Holten, som I sikkert også er inde over, at hun i
39 den grad har taget det op - det har Nikita Klæstrup også, at de i den grad er gået til
40 modangreb. For det er jo det, der skal til. Det, der skal til er jo kvinder der går til modangreb
41 og tager deres krop i egne hænder, ligesom de forskellige Femina-bevægelser mere har gjort.
42 [De] har brugt deres krop aktivt og aggressivt som en del af kampen mod sexisme. Det synes
43 jeg er helt fantastisk, for typisk er det politiet der står og siger, at det er pigerne [refererer til
44 hævnporno] der skal lære og forstå hvordan de beskytter sig selv. Der må man sige, at de skal
42. 45 sgu ikke lære at beskytte sig selv, men drengene skal lære at lade være med at gøre de der
46 ting. I nogle tilfælde vil jeg også vurdere at, nu ved jeg ikke med Viborg-mappen, men at det
47 i nogle tilfælde er spredning af børneporno. For det er jo lige så snart et nøgent billede, der er
48 sendt til en kæreste, bliver spredt på nettet, så er det jo spredning af porno.
49
50 Cilia: Ja
51
52 Karen: Hvis pigen så er 15 år, så er det jo efter min mening spredning af børneporno og det er
53 noget, der er stærkt kriminaliseret i vores samfund. Og det tror jeg måske nogle af de her
54 drenge slet ikke tænker i de her baner, men det er de nødt til. Hvor kriminelt det er, at gøre de
55 her ting. Men det er jo klart samtidigt at den pige, der ikke orker at tage kampen op hun skal
56 lade være med at sende sådanne billeder ud, for det er en kamp. Man kan ikke tale sig
57 udenom at den er der, og jeg synes at det er fint at sådan en som Nikita gør det indenfor det
58 Konservative Folkeparti, for det ville man opfatte som det mest reaktionære parti inden for
59 kønsdebatten. Det er jo enormt fint, og også at det så også er en meget smuk kvinde, der tager
60 det op. Hun er sværere at affærdige samtidig er hun også et udtryk for -.... Ja, I må endelig
61 stille nogle spørgsmål, jeg snakker bare.
62
63 Cilia & Michele: (griner)
64
65 Michele: Ja, det er kun fint. Næste spørgsmål, som du egentlig er kommet lidt ind på,
66 om du ser kvindeshaming - vi vælger at kalde det kvindeshaming -
67
68 Karen: Ja
69
70 Michele: - om du ser det som værende et problem?
71
72 Karen: Ja, det er klart. Det er et problem i det omfang, at der er - nu er jeg selv ude over den
73 alder, men hvis mange unge kvinder oplever de her ting, og det ser ud til i Viborg-mappen at
74 det er der mange unge kvinder der oplever, så er det et problem som skal løses. Det kan man
75 løse med en kamp som Emma Holten har taget på sig, og så gå med hende i den kamp. Eller
76 også kan man også - jeg tænker på, nu ved jeg ikke om I var med, men til Kvindernes Dag d.
77 8 marts hvor der sad flere tusinde kvinder i salen, inklusiv Helle Thorning Schmidt samt
78 andre ministre. Der holdt Emma Holten en tale om de her ting til et bragende bifald. Og det er
79 da klart, at man som politiker må tænke, “Jamen hvad kan man med lovgivningen i hånden
80 gøre ved de her ting?”. Man skal heller ikke kun gøre det til et spørgsmål om lovgivning, for
81 det er også et spørgsmål om normer, er der skal ændres. I og med at det også er noget nyt i
82 form af de sociale medier, en slags Instagram-måde at lynhurtigt sprede billeder, der er det
83 klart, at det stiller nogle nye krav til os. Jeg ser da nogle gange med noget bekymring på
84 hvordan nogle af mine forskellige yngre venner sender billeder af deres nøgne børn på deres
85 Facebook. Der tænker jeg, at de her billeder de kan bruges i andre sammenhænge og kan
86 komme tilbage som en boomerang. Derfor skal man især være meget varsom på sine børns
87 vegne med billeder man lægger ud. For mig at se, skal det angribes fra mindst tre vinkler -
88 dels de unge kvinder, der selv går i modkamp mod det her. Og dels så kan man overveje hvor
43. 89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
det lovmæssigt - jeg ville synes det var en gevinst at benævne det som spredning af porno og
i nogle tilfælde spredning af børneporno. Fordi det er noget folk kan referere til. Hvad var så
den sidste måde at gå til det her på? Det har jeg glemt.
Cilia, Michele & Karen: (griner sammen)
Michele: Det er helt i orden.
Karen: Men, der er hvertfald de to måder i så fald. Man kan måske også sige, at der er en
måde der handler om at arbejde med normer. Det er klart, at de i skolerne blandt de større
børn, i gymnasier osv., at det er noget man relativt enkelt kan tage op i noget samfundsfags
undervisning. Og lave nogle temadrøftelser omkring de her ting for det vedrør dem. Men jeg
synes også at der er det element, som hende Nikita er inde på og noget af det hun siger, og det
er jo det, at det ofte er andre kvinder der shamer andre kvinder. Og det kan man jo som
kvinde sagtens forstå - jeg mener, Nikita møder op til et bal i Konservativ Ungdom iført
denne meget afslørende kjole og ser hamrende godt ud. Og der står alle de andre unge
kvinder med deres kærester og er skidebange for at hun stjæler deres kærester. Helt håndfast.
De får det der, “Er det ikke mig du elsker, er det ikke mig du elsker?”
Cilia, Michele, Karen: (griner sammen)
Cilia: Ja.
Karen: Det berør vores alle sammens usikkerhed og det at kalde hende en bitch og slut, og alt
muligt andet. Fordi det så er en måde som kvinder at spille på det her luder-madonna-
kompleks. At hvis en kvinde er for luder-agtig så er hun ikke efterstræbelsesværdig på
samme vis. Og det er kvinder rigtig hyppigt gode til at gøre overfor hinanden. Og der er også
et stort arbejde. Meget af Rødstrømpebevægelsens arbejde handlede jo meget om det der,
med at at lære at være solidarisk med andre kvinder. Det er jo ikke noget, det er givet. Men
det er måske noget jeres generation [refererer til C og M] er blevet vokset op med, at man
skal være. Nu har der været en kæmpe mobbekampagne og der gik det op for mig - jeg har en
gruppe, der lige har været ude ved en børnehave og der sad alle børnene hele tiden og
nussede og masserede hinanden, når de hørte historie eller de holdte børnelege. Jeg tænkte,
hvad fanden foregår der her. Men da jeg så spurgte min søster og hendes datter som er blevet
skolelærer, da sagde de, jamen det er en del af antimobbekampagnen. Man regner med, at
hvis et barn sidder og nusser og masserer hinanden, så går de ikke ud og slår på hinanden. Og
det kan godt være at det er rigtigt. Jeg tænkte, at det var fysisk grænseoverskridende.
Cilia & Michele: Ja
Karen: Der sidder tilfældige børn i børnehaven, der skulle sidde og nusse én. Men min søsters
datter som så er en ung lære, hun sagde, “Jamen børnene er helt vilde med det.” De spørger
hele tiden om de ikke godt må.
44. 133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
Cilia, Michele, Karen: (griner sammen)
Karen: Det er jo meget interessant, så at sige at det her [shaming] er også en form for
mobning. Der kunne man så også lave en mobbekampagne mod de her ting. Og fokusere på
de her ting, som mere har at gøre med den periode man er kønsmoden eller tæt på. Og den
måde hvor man forholder sig til det, som kvinde og fyrene også forholder sig til én. Nogle
begynder i den alder at gå med makeup for at tiltrække sig drenges opmærksomhed, og
måske meget korte kjoler eller nederdele. Det er jo sådan noget, der skaber skel mellem
kvinder og piger. Og det er en svær ting, men hvis man har sådan en basal tro på solidaritet
mellem kvinder - at kvinder ikke opnår noget ved at spille hinanden ud, det er jo en vigtig
ting. Mobning kan efter min mening hos piger godt gå i hånd med stor fysisk nærhed i
virkeligheden. Hende, der hedder [utydeligt] Bjarup Nielsen som er dansk socialpsykolog i
Norge hun har skrevet en bog hvori hun har fulgt en skoleklasse fra de starter i 0. til de går ud
i 9.-10. [klasse]. Der talte hun om den periode, i puberteten hvor pigerne hele tiden sidder og
nusser hinanden men hvor der også er store kampe mellem dem om attraktivitet. Det er da en
vanskelig ting at håndtere, for der er jo forskel på hvor attraktive piger er og det er lidt svært
bare at håndtere det demokratisk. Men man kan godt forsøge at skabe en
kammeratsskabsfølelse omkring det, sådan at det ikke går over gevind, som jeg synes det gør
når hun i så høj grad bliver udskammet, hende her Nikita, på grund af den her kjole. Men jeg
kan stadig se situationen for mig - hun står der og ser hamrende godt ud i den der kjole. Og
det er jo meget interessant, for den afslører jo undersiden af brysterne - man må godt vise
oversiden af brysterne, men ikke undersiden af brysterne. Og det er jo undersiden af brysterne
der viser, hvor godt de sidder -
Cilia, Michele, Karen: (griner sammen)
Cilia: Ja
Michele: Ja, præcis
Karen: Det gør oversiden ikke på samme måde - den kan jo rynke, hvis man er blevet
gammel. Og derfor er den [kjolen] jo bare så opsigtsvækkende og så stærkt seksualiseret. På
den ene side må man jo så virkelig hylde hende for modet til at tage den på, men samtidig må
man også være klar over at det skaber splid mellem kvinder. Den splid kan være - jeg synes
også at meget at det her er bevidsgørelse, det er noget med at være bevidst om sine egne
reaktioner og også være i stand til at - det er også svært at glæde sig over andre kvinders
skønhed. Det er skide svært. Men vi ved jo næsten alle sammen når vi sidder og ser på de der,
der ankommer til dronningens baller og sådan noget, så elsker vi jo at se al den skønhed, de
smukke kjoler. Men problemet er det med selv at forsvinde. Når der møder en eller anden
pige op på gymnasiet og bare er stylet som jeg ved ikke hvad og det er jo der hvor
seksualiteten og ligestillingen clasher. Men hvor vi jo altid i Rødstrømpebevægelsens dagene
talte ikke om ligestilling, men om kvindefrigørelse. Det er vigtigt at tale frigørelse her -
hvordan frigør man sig fra disse bånd på ens seksualitet, som består af udskamning. Det er en
vigtig ting. Jeg ved ikke I kender til det, men der er jo Montz Spissenbagger -
45. 177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
Cilia & Michele: Nej
Karen: Montz Frederiksen Spissenbagger. Hun har skrevet om skambegrebet i forhold til
prostituerede. I kønsforskning har man i senere år haft det man kalder den affektive vendning,
hvor man er begyndt at tale mere om følelser. I den forbindelse er man også begyndt at tale
mere om skam, som et begreb for nogle af de måder man er i stand til at holde kvinders
seksualitet op mod dem og få dem til at skamme sig. Det er for mig at se en vigtig erkendelse,
og som en teoretisk erkendelse at man ser på det sådan. Hvis I googler Maja Montz
Spisenbagger Frederiksen, så kan I nok finde nogle artikler. Eventuelt i Kvinder, Køn og
Forskning (hiver eksemplar frem), som jeg har siddet og redigeret i, i en periode. Hun har
skrevet om de her ting - der er selvfølgelig grænser for hvor meget I kan nå at læse, sådan
med et teoretisk udgangspunkt.
Michele: Ja. Altså, vi arbejder med noget Bourdieu og forståelse af den maskuline
dominans -
Karen: Den maskuline dominans, ja.
Michele: I den forbindelse ville jeg nemlig spørge dig om - nu har vi anerkendt at
kvinder har en rolle i kvindeshaming, slutshaming generelt, men med henblik på mænd,
som vi arbejder med lige i øjeblikket, ser du så en forbindelse mellem det, at
kvindeshame og så en bestemt gruppering af mænd?
Altså, enten aldersmæssigt, geografisk, uddannelsesmæssigt, eller nogle tendenser?
Eller er det svært at sige?
Karen: Der er jo noget der ligger i kulturen der gør, at det er muligt. Og så kan man sige, at
mange unge mænd føler jo at kvinderne løber for stærkt i de her år. Så derfor kunne jeg godt
forestille mig, at unge mænd med lavere uddannelse end de højtuddannede kvinder, i højere
grad ville demonstrere både deres magt og afmagt på denne her måde. Men jeg synes også at
det er vanskeligt, for det er ikke noget nogen har undersøgt. Jeg tror faktisk at det går
igennem vores kultur at det er muligt, at udskamme kvinder på deres seksualitet. Men også,
jeg ved ikke om det er noget I ser, men der er mange der oplever, at deres mor har gjort det.
Min mor skammede mig meget ud for min seksualitet. Da mine bryster i 16-års alderen, og
hvis jeg gik med for højt siddende BH så blev hun enormt vred. Og det sidder virkelig i én,
fordi udskamning er så virkningsfuldt. Det går så dybt ind.
Så jeg tror at man skal passe på med at placere, men man kan selvfølgelig placere et vist
samfundsmæssigt spændingsforhold mellem både de kvinder der er seksuelt udfejende og
dygtige i skolen, og klarer sig godt på arbejdsmarkedet og så de mænd, som ikke synes at de
har nogen rolle længere at spille i forhold til de her kvinder. Men om det så er realiteten, det
tør jeg ikke at sige.
