SlideShare a Scribd company logo
1 of 50
Download to read offline
Birgit Paludan
Regnudvalget
EVA temamøde 23. juni 2016
Metode til risikobaseret design af ekstrem regnvandsafstrømning
(Funktionskrav for vand på terræn)
med eksempler fra Greve, Glostrup og Helsingør
+ Serviceniveau for vand på terræn
+ vand på terræn
Skrift 31
Metode for opnåelse af
serviceniveau for vand på
terræn
Birgit Paludan, Formand for regnudvalget
Birgit Paludan
Regnudvalget
Indhold
Baggrund
• Spildevandskomiteens skrifter
• Oversvømmelserne
• Klimatilpasning i kommuneplanerne
Funktionskrav for klimatilpasning og skybrud
• Anbefalingerne
• Samfundsøkonomisk analyse
• Eksemplerne
Birgit Paludan
Regnudvalget
Spildevandskomité skrifter
Juristen:
- Selvbestaltede ingeniører som skriver
anbefalinger – men vi har ikke andet…
- ”Skrifterne er reelt blevet en afgørende faktor
ved bedømmelsen af, om et spildevandsanlæg
er korrekt dimensioneret og rækker ud over
betydningen som vejledning ved
dimensionering af spildevandsanlæg.”
Birgit Paludan
Regnudvalget
REGN skrifterne
Birgit Paludan
Regnudvalget
Dimensionering af
afstrømningssystemer
Skrift 16, 23 …
Birgit Paludan
Regnudvalget
2007…
Implementering af
oversvømmelsesdirektivet
uden kloakker!
Vandløb, søer og hav
10 områder involverer
22 kommuner
Birgit Paludan
Regnudvalget
Birgit Paludan
Regnudvalget
Oversvømmelser 2006-2011
Birgit Paludan
Regnudvalget
Konsensus om hvorfor der sker
oversvømmelser
• Mange ”gode”
forklaringer
– Renovering af kloaker
– For dårlig drift osv. osv.
• Nedbørene overholder
ikke serviceniveauet:
– Højintens regn (kloak)
– Koblet regn (vandløb)
10.8
0
94.4
96.4
36.6
25.4
85.8
98.658
22.8
55.4
61.6
25.4
69
32.2
45.8
2. Juli 2011
Birgit Paludan
Regnudvalget
Oversvømmelser København 2. juli 2011
Birgit Paludan
Regnudvalget
Implementering af
oversvømmelsesdirektiv
et uden kloakker!
Oversvømmelser fra
kloak i Danmark
Regeringsgrundlag
2011: Vurder
oversvømmelsesrisiko
fra kloakker!
Vandløb, søer og hav
10 områder
involverer
22 kommuner
Birgit Paludan
Regnudvalget
Aftale mellem KL og
staten om
udarbejdelse af
klimatilpasningsplaner
inden udgangen af
2013
Aftale mellem KL og
staten om at bruge 2.5
mia. spildevands KR,
For at sætte gang i
arbejdet
Præcisering af
anvendelsen af
takstmidler –
ændring af lov om
betalingsregler
Kommune kan
anmode forsyning
om at udarbejde
oversvømmelseskort
Klimalokalplaner
Regeringsgrundlag:
• Risikokort
• Prioritering af
klimatilpasning
Birgit Paludan
Regnudvalget
Klimatilpasning i kommuneplanerne
Oversvømmelseskort
Risikokort
Prioritering af klimatilpasning
• Funktionskrav for klimatilpasning og skybrud
Birgit Paludan
Regnudvalget
Definitioner
• Klimatilpasning – bringe eksisterende kloaker
til at leve op til Skrift 27 inklusive
klimafaktorer fra skrift 30
• Skybrudssikring – reducere de skadevoldende
oversvømmelser når serviceniveauet for kloak
overskrides
Birgit Paludan
Regnudvalget
Nedbør (intensitet og mængde)
HavvandstandHverdag
Dimensionering
Ekstremer bl.a. pga.
klimaændringer
Serviceniveau
Oversvømmelser
”Gammel” Ny
Nuklima
Dagligfunktion
ogsåtilf.eks.
rekreativeformål
Forøget serviceniveau vha. beredskabsplaner
1)
2)
4)
Garanteret minimum serviceniveau
Oversvømmelser kan/vil forekomme
Eksisterende serviceniveau
Birgit Paludan
Regnudvalget
Klimatilpasning
Nedbør (intensitet og mængde)
Havvandstand
Hverdag
Dimensionering
Ekstremer bl.a. pga.
klimaændringer
Serviceniveau
Oversvømmelser
”Gammel” Ny
Nuklima
Dagligfunktion
ogsåtilf.eks.
rekreativeformål
1)
2)
3)
4)
Øget serviceniveau ud
over hvad der er
garanteret, udføres vha.
beredskabsplaner
Forøget serviceniveau vha. beredskabsplaner
Garanteret minimum serviceniveau
Oversvømmelser kan/vil forekomme
Serviceniveau
Skrift 27
Birgit Paludan
Regnudvalget
Dimensioneringspraksis for
kloak (igangsat af DS/EN 752) 2005
Spildevandskomiteen under IDAs Skrift 27
• Optimer dimensioneringen af kloak i relation til økonomi
men praksis blev…
• Cost-benefit:
– Hvad koster skader
(risikokortet)
– Hvad koster løsninger
Birgit Paludan
Regnudvalget
Maksimal opstuvning til terræn
• Regnvandssystemer hvert 5 år
• Fællessystemer hvert 10 år
Med klimafaktor!
Gælder for nye anlæg eller anlæg som
skal renoveres
Skal det eksisterende system
klimatilpasses? -
Kan det betale sig at bringe hele
kloakfællesskabet i kommunen op til dette
niveau?
Birgit Paludan
Regnudvalget
• Find balancen mellem
nutidsværdier af
skadesudgifter og
løsningsomkostninger
(inklusive drift osv.)
• Besluttet at klimatilpasse det
eksisterende anlæg – det kan
betale sig at klimatilpasse til
det anbefalede niveau.
• Gælder for hele kommunen
630
mio.
DKR
System
Pris for udvid
else af lednin
ger
Pris for bassin
er
I alt Suppl
emen
t foropstu
vning
til kælde
rhvert
2. år
5 år
Regnv
and
38.9
29.7
68.6
-
10 år
Regnv
and
53.8
37.8
91.6
-
10 år
Fælle
ssyste
m
81.4
314.1
395.5
31
20 år
Fælle
ssyste
m
96.4
386.9
483.3
127
Anbefalet
R&F
120.3
327.1
447.4
Skærp
et
R&F
150.2
424.7
574.9
Nedbør med T(scenarium
)
[Mill DKR]
450
mio.
DKR
Serviceniveau
Beslutning
Birgit Paludan
Regnudvalget
• Men hvad så når vandet kommer ud af
hullerne?
– Hvem har ansvaret (beredskab)
– Hvem skal betale
– …. Aktivt beredskab
Når nedbøren overskrider
serviceniveauet
Birgit Paludan
Regnudvalget
Kan det betale sig at gøre mere aktivt?
• ”Passivt beredskab” – byens overflader
indrettes til afstrømning
• ”Skybrudssikring”
Fra konkretisering af skybrudsplan indre by (www.kk.dk)
Birgit Paludan
Regnudvalget
• Oversvømmelser har betydet udvikling af
metoder til oversvømmelsesberegninger,
skadessætninger og løsningsomkostninger.
• Flere har allerede anvendt cost-
benefit- metoder til beslutning om
skybrudsplanlægning.
• Alle kommuner har impl. ktp i KP
– Risikokort og prioritering
• Klimatilpasningsprojekter i hele DK
– Hensigtsmæssigt at vi gør det samme.
Fordi vi kan!
Aftale mellem KL og
staten om
udarbejdelse af
klimatilpasningsplaner
inden udgangen af
2013
Birgit Paludan
Regnudvalget
Nyt skrift med arbejdstitlen
”Funktionskrav for vand på terræn”
+ vand på terræn
+ Serviceniveau for
vand på terræn
Metodebeskrivelse af hvordan man etablerer et grundlag for beslutning af funktionskrav for vand på terræn – så vi
”gør det samme”
Fortsat minimum-serviceniveau defineret som defineret i skrift 27.
Supplement – funktionskrav for vandstanden på terræn beregnet ved en samfundsøkonomisk optimering
Birgit Paludan
Regnudvalget
Organisering
• DANVA
• KL
• Spildevandskomiteens Regnudvalg
(metodebeskrivelse og input)
• (Naturstyrelsen (behov for ændret lovgivning,
grænseflader til andre statslige organisering))
Birgit Paludan
Regnudvalget
Skriftets indhold
Anbefaling af:
• Metode til beregning af oversvømmelser (der
henvises til klimakogebogen)
• Metode til beregning af skadesrisiko
• Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser
til beslutning af funktionskrav for vand på
terræn
Birgit Paludan
Regnudvalget
Skybrudstilpasning
Eksisterende serviceniveau
Minimum serviceniveau i hht. SVK 2005
Kloak-
rør
Kloak-
brønd
Klimatilpasning
Beredskab/Skybrudssikring
Find dette niveau med hjælp fra SKRIFT 31
10 cm
Birgit Paludan
Regnudvalget
Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger
om dette funktionskrav – på tre måder
Kommunalt
A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer.
Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i
forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen
– F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år
B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give
forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.:
– max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste
– max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder
– max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver
Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau)
C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret
med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over
Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes
et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA)
– Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i
et specifikt område
Birgit Paludan
Regnudvalget
Forudsætning for alle metoder
Samfundsøkonomisk analyse
• Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
– Beregning af oversvømmelseskort
– Skadesværdisætning
• Beregn løsningsomkostninger
Birgit Paludan
Regnudvalget
Etablering af oversvømmelseskort
Fra klimatilpasningsplanen:
• 5, 10, 20 50 100 og 1000 år,
fremskrevet til 2100.
• Klimatilpasningsanlæg som
er implementeret er med
dvs. udvidelse af bi-
ledninger er ikke med
• Der er kørt med fuld
befæstelse for at vise ”worst
case” (det er ”relativt
rigtigt”)
Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
Etablering af oversvømmelseskort
• Metode afhænger af deltaljeringsniveau: A grov og C
detaljeret
Kilde: DANVAs Klimakogebog
Metode A
Hele kommunen
Metode B
Diff. arealanvendelse
Metode C
Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
Skadesværdisætning
• Screening af nødvendige
skadesværdier – hvad er vigtigt i
det aktuelle tilfælde på det
aktuelle niveau?
• I praksis f.eks. brug
bygningsskader som minimum.
Tag mere med hvis det skal være
mere nøjagtigt…
Fastsætning af skadesværdier:
• Klimatilpasningsplaner
• CRES
• Brug af Forsikring og Pensions
skadesværdier (f.eks. Greve og
KBH)
Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
KFT projekt 2012
”Methodological framework, analytical tool and database for the assessment
of climate change impacts, adaptation and vulnerability in Denmark”
Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
Skadesværdisætning
Skadesopgørelse på veje
Oversvømmelse af veje 30 kr./m2
Primærveje, ventetid 200 kr./m2
Sekundærveje, ventetid 100 kr./m2
Skadesværdi, private ejendomme
Oversvømmelse af kælder 2.000 kr./m2
Oversvømmelse af stueplan
indtil 10 cm over gulv
4.200 kr./m2
Oversvømmelse af stueplan,
over 10 cm over gulv
16.000 kr./m2
Skadesværdi, Erhvervsbygninger
Oversvømmet
erhvervsbygning
1.100 kr./m2
Over: 20 cm (sokkelkote) –
meget ofte brugt i
klimatilpasningsplanerne!
Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
Bygningsskade>100.000 kr/år
Bygninger der kun berøre ”lidt” sættes til 10 %
Fejl i højdemodel: skade = 0
Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
Beregn risiko for de(t) aktuelle område
• Summer skadesomkostninger for hver gentagelsesperiode
• Beregn risikotætheden (for det opland som er aktuelt – det hele (A) eller
delopland(e) (B&C))
• Integrer risikotætheden= gennemsnitlig årlig skadesomkostning (EAD)
EAD
Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
Det andet ben i cost-benefit
analyserne er: Find løsninger
• Traditionelle – rør og pumper
• Overfladeløsninger
• Lokale løsninger
• Separatkloak
• Trestrengsystem
• Osv. Osv.
Beregning løsningsomkostninger (kr/år)
Birgit Paludan
Regnudvalget
Find funktionskrav:
Den ideelle situation: Optimering
– Hvad koster skader
(risikokortet)
– Hvad koster løsninger
Find optimal skadesreduktion og
tiltag for hver gentagelsesperiode!
Det kræver mange beregninger:
for hver gentagelsesperiode er der
et væld af løsninger!
Birgit Paludan
Regnudvalget
I praksis – begræns
”løsningsmængden”
• Skadesrisiko for eksisterende niveau
• Find løsninger for forskellige udvalgte
gentagelsesperioder (f.eks. T=10/5 år (KTP) og
T=100 år) med valgte løsningstyper
• Beregn de resulterende skadesrisikoniveauer
• Kan det betale sig?
Birgit Paludan
Regnudvalget
Reduceret skadesrisiko ved
klimatilpasning
• Skadesreduktion på 𝑆2015 = 𝑆𝑓ø𝑟 − 𝑆 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ∙ 𝑒−0.03𝑡
𝑑𝑡
85
0
= 98 mio. kr.
• Omkostning til tiltag 𝐶2015 = 36 + 36 ∗ 0.02 ∙ 𝑒−0.03𝑡 𝑑𝑡
85
0
= 58 mio. kr.
• ”Tilbagebetalingstid” (balance) på 32 år
Gevinst i nutidsværdi
JA! KTP kan
”betale” sig –
mere?
Birgit Paludan
Regnudvalget
Skybrudssikring
• Max. skade hvert 100. år – antag samme
”skadesprofil”
Helena og Andreas
kommer nærmere ind på
metoden!
Birgit Paludan
Regnudvalget
Test: kan skybrudssikring til
100 år betale sig?
• Beregn rest skadesrisiko for ”skybrudssikring” til 100 år
• Ja hvis skybrudssikringen kan gennemføres for maksimalt 20
mio. kr., så kan det betale sig!
Nutidsværdi: 20 mio. kr.
Nutidsværdi: 98 mio. kr.
Birgit Paludan
Regnudvalget
Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger
om dette funktionskrav – på tre måder
Kommunalt
A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer.
Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i
forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen
– F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år
B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give
forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.:
– max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste
– max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder
– max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver
Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau)
C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret
med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over
Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes
et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA)
– Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i
et specifikt område
KBH
Helsingør
Århus,
(Greve)
Eksemplets magts er stor!
Birgit Paludan
Regnudvalget
Eksempel metode A
Kilde: Københavns Skybrudsplan 2012
Birgit Paludan
Regnudvalget
Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger
om dette funktionskrav – på tre måder
Kommunalt
A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer.
Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i
forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen
– F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år
B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give
forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.:
– max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste
– max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder
– max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver
Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau)
C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret
med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over
Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes
et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA)
– Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i
et specifikt område
KBH
Helsingør
Århus,
Greve
Eksemplets magts er stor!
Birgit Paludan
Regnudvalget Eksempel Metode B
Optimering i Helsingør Centrum –
bevaringsværdige bygninger og erhverv
• Oversvømmelseskort
• Skadeskort
Risikokort
• Prioriter højrisikoområder
• Risiko for eksisterende
forhold, fremtidige forhold
uden klimatilpasning og
fremtidige forhold med
klimatilpasning
Birgit Paludan
Regnudvalget
Vurder om det kan betale sig
• Læg strategi for anlægsinvestering (pluk de lavthængende
frugter) – beregn anlæg og drift i nutidsværdi
• Beregn nutidsværdi af skadesreduktion (diskonteringsrente
3%)
Skadesreduktion = X mio. kr.
20
Traditionel løsning
er meget dyr!
Analysen viser: at
det ”må koste” X
mio. kr. svarende til
Y mio. kr. i anlæg.
Traditionel løsning
477 mio. kr
Birgit Paludan
Regnudvalget
Optimer
• Find på mere effektive løsninger end de traditionelle! Billigere
anlæg for samme skadesreduktion
• Skadesværdier for historisk centrum skal måske værdisættes
højere (?)
Skadesreduktion = X mio. kr.
20
Traditionel løsning
er meget dyr!
Analysen viser: at
det ”må koste” X
mio. kr. svarende til
Y mio. kr. i anlæg.
Hvilket niveau kan
man nå med den
investering?
Optimer løsninger.
Birgit Paludan
Regnudvalget
Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger
om dette funktionskrav – på tre måder
Kommunalt
A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer.
Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i
forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen
– F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år
B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give
forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.:
– max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste
– max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder
– max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver
Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau)
C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret
med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over
Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes
et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA)
– Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i
et specifikt område
KBH
Helsingør
Århus,
Greve
Eksemplets magts er stor!
Birgit Paludan
Regnudvalget
Metode C
• Klimatilpasning (skrift 27)
• Hvad kan så mere betale sig…
Birkedalen i Greve - Andreas
Århus - Gitte
Harrestrup Å - Helene
Birgit Paludan
Regnudvalget
Afslutning
• Skriftet skal skrives bedre og der skal tilføjes
eksempler før det er godkendt
• Mange god eksempler kommer til –
regnudvalget vil forsøge at holde styr på nye
eksempler som kan lægges i eksempelkatalog
• Kan i forestille jer at dette kan danne
beslutningsgrundlag for klimatilpasning og
skybrudssikring hos jer?

More Related Content

What's hot

Fremtidens anvendelse af recipienter
Fremtidens anvendelse af recipienter Fremtidens anvendelse af recipienter
Fremtidens anvendelse af recipienter EVAnetDenmark
 
Grundvattenkartläggningen i Danmark - Niels Richardt
Grundvattenkartläggningen i Danmark - Niels RichardtGrundvattenkartläggningen i Danmark - Niels Richardt
Grundvattenkartläggningen i Danmark - Niels RichardtGeological Survey of Sweden
 
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipienten
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipientenVandkvalitetsmaessige forhold i recipienten
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipientenEVAnetDenmark
 
Revision spildevandskomiteens skrift 28-29
Revision spildevandskomiteens skrift 28-29Revision spildevandskomiteens skrift 28-29
Revision spildevandskomiteens skrift 28-29EVAnetDenmark
 
Klimatilpasning fra plan til projekt
Klimatilpasning fra plan til projektKlimatilpasning fra plan til projekt
Klimatilpasning fra plan til projektEVAnetDenmark
 
2 praesentation-af-strandboulevarden
2 praesentation-af-strandboulevarden2 praesentation-af-strandboulevarden
2 praesentation-af-strandboulevardenEVAnetDenmark
 
Spildevandskomiteen oversvømmelser på terræn
Spildevandskomiteen oversvømmelser på terrænSpildevandskomiteen oversvømmelser på terræn
Spildevandskomiteen oversvømmelser på terrænEVAnetDenmark
 
Best practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegningBest practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegningEVAnetDenmark
 
Baeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektorenBaeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektorenEVAnetDenmark
 

What's hot (11)

Aqua planning
Aqua planningAqua planning
Aqua planning
 
Fremtidens anvendelse af recipienter
Fremtidens anvendelse af recipienter Fremtidens anvendelse af recipienter
Fremtidens anvendelse af recipienter
 
Grundvattenkartläggningen i Danmark - Niels Richardt
Grundvattenkartläggningen i Danmark - Niels RichardtGrundvattenkartläggningen i Danmark - Niels Richardt
Grundvattenkartläggningen i Danmark - Niels Richardt
 
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipienten
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipientenVandkvalitetsmaessige forhold i recipienten
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipienten
 
Klimaks
KlimaksKlimaks
Klimaks
 
Revision spildevandskomiteens skrift 28-29
Revision spildevandskomiteens skrift 28-29Revision spildevandskomiteens skrift 28-29
Revision spildevandskomiteens skrift 28-29
 
Klimatilpasning fra plan til projekt
Klimatilpasning fra plan til projektKlimatilpasning fra plan til projekt
Klimatilpasning fra plan til projekt
 
2 praesentation-af-strandboulevarden
2 praesentation-af-strandboulevarden2 praesentation-af-strandboulevarden
2 praesentation-af-strandboulevarden
 
Spildevandskomiteen oversvømmelser på terræn
Spildevandskomiteen oversvømmelser på terrænSpildevandskomiteen oversvømmelser på terræn
Spildevandskomiteen oversvømmelser på terræn
 
Best practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegningBest practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegning
 
Baeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektorenBaeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektoren
 

Similar to Nyt skrift fra spildevandskomiteen vedr. oversvømmelser på terræn

Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035EVAnetDenmark
 
Datid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektoren
Datid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektorenDatid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektoren
Datid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektorenMads Thomsen
 
Samstyringsprojektet i aarhus
Samstyringsprojektet i aarhusSamstyringsprojektet i aarhus
Samstyringsprojektet i aarhusEVAnetDenmark
 
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfForsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfEVAnetDenmark
 
pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]
pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]
pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
 
1 afstrømning af grønne arealer
1 afstrømning af grønne arealer1 afstrømning af grønne arealer
1 afstrømning af grønne arealerEVAnetDenmark
 

Similar to Nyt skrift fra spildevandskomiteen vedr. oversvømmelser på terræn (7)

Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
 
Datid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektoren
Datid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektorenDatid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektoren
Datid nutid-og-fremtid-for-forskning-udvikling-og-innovation-i-vandsektoren
 
Samstyringsprojektet i aarhus
Samstyringsprojektet i aarhusSamstyringsprojektet i aarhus
Samstyringsprojektet i aarhus
 
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfForsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
 
Kolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdfKolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdf
 
pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]
pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]
pl_plk_2015_show_85_1_Dirk-Ingmar_Mueller-Wohlfeil[1]
 
1 afstrømning af grønne arealer
1 afstrømning af grønne arealer1 afstrømning af grønne arealer
1 afstrømning af grønne arealer
 

More from EVAnetDenmark

Separat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfSeparat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfEVAnetDenmark
 
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEr-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEVAnetDenmark
 
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfTingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfEVAnetDenmark
 
En-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEn-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEVAnetDenmark
 
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfKlimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfEVAnetDenmark
 
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfSynergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfEVAnetDenmark
 
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfPotentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfEVAnetDenmark
 
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfBehov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfEVAnetDenmark
 
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfOm-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfEVAnetDenmark
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfEVAnetDenmark
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfEVAnetDenmark
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkEVAnetDenmark
 
Indlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerIndlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerEVAnetDenmark
 
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenFra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenEVAnetDenmark
 

More from EVAnetDenmark (20)

Separat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfSeparat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdf
 
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEr-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdf
 
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfTingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
 
En-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEn-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdf
 
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfKlimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
 
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfSynergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
 
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfPotentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
 
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfBehov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
 
Harrestrup.pdf
Harrestrup.pdfHarrestrup.pdf
Harrestrup.pdf
 
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfOm-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
 
GRAVA.pdf
GRAVA.pdfGRAVA.pdf
GRAVA.pdf
 
Kagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdfKagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdf
 
Vandloeb.pdf
Vandloeb.pdfVandloeb.pdf
Vandloeb.pdf
 
HIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdfHIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdf
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdf
 
Kongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdfKongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdf
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
 
Indlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerIndlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanninger
 
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenFra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
 

Nyt skrift fra spildevandskomiteen vedr. oversvømmelser på terræn

  • 1. Birgit Paludan Regnudvalget EVA temamøde 23. juni 2016 Metode til risikobaseret design af ekstrem regnvandsafstrømning (Funktionskrav for vand på terræn) med eksempler fra Greve, Glostrup og Helsingør + Serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn Skrift 31 Metode for opnåelse af serviceniveau for vand på terræn Birgit Paludan, Formand for regnudvalget
  • 2. Birgit Paludan Regnudvalget Indhold Baggrund • Spildevandskomiteens skrifter • Oversvømmelserne • Klimatilpasning i kommuneplanerne Funktionskrav for klimatilpasning og skybrud • Anbefalingerne • Samfundsøkonomisk analyse • Eksemplerne
  • 3. Birgit Paludan Regnudvalget Spildevandskomité skrifter Juristen: - Selvbestaltede ingeniører som skriver anbefalinger – men vi har ikke andet… - ”Skrifterne er reelt blevet en afgørende faktor ved bedømmelsen af, om et spildevandsanlæg er korrekt dimensioneret og rækker ud over betydningen som vejledning ved dimensionering af spildevandsanlæg.”
  • 6. Birgit Paludan Regnudvalget 2007… Implementering af oversvømmelsesdirektivet uden kloakker! Vandløb, søer og hav 10 områder involverer 22 kommuner
  • 9. Birgit Paludan Regnudvalget Konsensus om hvorfor der sker oversvømmelser • Mange ”gode” forklaringer – Renovering af kloaker – For dårlig drift osv. osv. • Nedbørene overholder ikke serviceniveauet: – Højintens regn (kloak) – Koblet regn (vandløb) 10.8 0 94.4 96.4 36.6 25.4 85.8 98.658 22.8 55.4 61.6 25.4 69 32.2 45.8 2. Juli 2011
  • 11. Birgit Paludan Regnudvalget Implementering af oversvømmelsesdirektiv et uden kloakker! Oversvømmelser fra kloak i Danmark Regeringsgrundlag 2011: Vurder oversvømmelsesrisiko fra kloakker! Vandløb, søer og hav 10 områder involverer 22 kommuner
  • 12. Birgit Paludan Regnudvalget Aftale mellem KL og staten om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013 Aftale mellem KL og staten om at bruge 2.5 mia. spildevands KR, For at sætte gang i arbejdet Præcisering af anvendelsen af takstmidler – ændring af lov om betalingsregler Kommune kan anmode forsyning om at udarbejde oversvømmelseskort Klimalokalplaner Regeringsgrundlag: • Risikokort • Prioritering af klimatilpasning
  • 13. Birgit Paludan Regnudvalget Klimatilpasning i kommuneplanerne Oversvømmelseskort Risikokort Prioritering af klimatilpasning • Funktionskrav for klimatilpasning og skybrud
  • 14. Birgit Paludan Regnudvalget Definitioner • Klimatilpasning – bringe eksisterende kloaker til at leve op til Skrift 27 inklusive klimafaktorer fra skrift 30 • Skybrudssikring – reducere de skadevoldende oversvømmelser når serviceniveauet for kloak overskrides
  • 15. Birgit Paludan Regnudvalget Nedbør (intensitet og mængde) HavvandstandHverdag Dimensionering Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Serviceniveau Oversvømmelser ”Gammel” Ny Nuklima Dagligfunktion ogsåtilf.eks. rekreativeformål Forøget serviceniveau vha. beredskabsplaner 1) 2) 4) Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme Eksisterende serviceniveau
  • 16. Birgit Paludan Regnudvalget Klimatilpasning Nedbør (intensitet og mængde) Havvandstand Hverdag Dimensionering Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Serviceniveau Oversvømmelser ”Gammel” Ny Nuklima Dagligfunktion ogsåtilf.eks. rekreativeformål 1) 2) 3) 4) Øget serviceniveau ud over hvad der er garanteret, udføres vha. beredskabsplaner Forøget serviceniveau vha. beredskabsplaner Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme Serviceniveau Skrift 27
  • 17. Birgit Paludan Regnudvalget Dimensioneringspraksis for kloak (igangsat af DS/EN 752) 2005 Spildevandskomiteen under IDAs Skrift 27 • Optimer dimensioneringen af kloak i relation til økonomi men praksis blev… • Cost-benefit: – Hvad koster skader (risikokortet) – Hvad koster løsninger
  • 18. Birgit Paludan Regnudvalget Maksimal opstuvning til terræn • Regnvandssystemer hvert 5 år • Fællessystemer hvert 10 år Med klimafaktor! Gælder for nye anlæg eller anlæg som skal renoveres Skal det eksisterende system klimatilpasses? - Kan det betale sig at bringe hele kloakfællesskabet i kommunen op til dette niveau?
  • 19. Birgit Paludan Regnudvalget • Find balancen mellem nutidsværdier af skadesudgifter og løsningsomkostninger (inklusive drift osv.) • Besluttet at klimatilpasse det eksisterende anlæg – det kan betale sig at klimatilpasse til det anbefalede niveau. • Gælder for hele kommunen 630 mio. DKR System Pris for udvid else af lednin ger Pris for bassin er I alt Suppl emen t foropstu vning til kælde rhvert 2. år 5 år Regnv and 38.9 29.7 68.6 - 10 år Regnv and 53.8 37.8 91.6 - 10 år Fælle ssyste m 81.4 314.1 395.5 31 20 år Fælle ssyste m 96.4 386.9 483.3 127 Anbefalet R&F 120.3 327.1 447.4 Skærp et R&F 150.2 424.7 574.9 Nedbør med T(scenarium ) [Mill DKR] 450 mio. DKR Serviceniveau Beslutning
  • 20. Birgit Paludan Regnudvalget • Men hvad så når vandet kommer ud af hullerne? – Hvem har ansvaret (beredskab) – Hvem skal betale – …. Aktivt beredskab Når nedbøren overskrider serviceniveauet
  • 21. Birgit Paludan Regnudvalget Kan det betale sig at gøre mere aktivt? • ”Passivt beredskab” – byens overflader indrettes til afstrømning • ”Skybrudssikring” Fra konkretisering af skybrudsplan indre by (www.kk.dk)
  • 22. Birgit Paludan Regnudvalget • Oversvømmelser har betydet udvikling af metoder til oversvømmelsesberegninger, skadessætninger og løsningsomkostninger. • Flere har allerede anvendt cost- benefit- metoder til beslutning om skybrudsplanlægning. • Alle kommuner har impl. ktp i KP – Risikokort og prioritering • Klimatilpasningsprojekter i hele DK – Hensigtsmæssigt at vi gør det samme. Fordi vi kan! Aftale mellem KL og staten om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013
  • 23. Birgit Paludan Regnudvalget Nyt skrift med arbejdstitlen ”Funktionskrav for vand på terræn” + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn Metodebeskrivelse af hvordan man etablerer et grundlag for beslutning af funktionskrav for vand på terræn – så vi ”gør det samme” Fortsat minimum-serviceniveau defineret som defineret i skrift 27. Supplement – funktionskrav for vandstanden på terræn beregnet ved en samfundsøkonomisk optimering
  • 24. Birgit Paludan Regnudvalget Organisering • DANVA • KL • Spildevandskomiteens Regnudvalg (metodebeskrivelse og input) • (Naturstyrelsen (behov for ændret lovgivning, grænseflader til andre statslige organisering))
  • 25. Birgit Paludan Regnudvalget Skriftets indhold Anbefaling af: • Metode til beregning af oversvømmelser (der henvises til klimakogebogen) • Metode til beregning af skadesrisiko • Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser til beslutning af funktionskrav for vand på terræn
  • 26. Birgit Paludan Regnudvalget Skybrudstilpasning Eksisterende serviceniveau Minimum serviceniveau i hht. SVK 2005 Kloak- rør Kloak- brønd Klimatilpasning Beredskab/Skybrudssikring Find dette niveau med hjælp fra SKRIFT 31 10 cm
  • 27. Birgit Paludan Regnudvalget Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om dette funktionskrav – på tre måder Kommunalt A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer. Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen – F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.: – max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste – max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder – max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau) C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA) – Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i et specifikt område
  • 28. Birgit Paludan Regnudvalget Forudsætning for alle metoder Samfundsøkonomisk analyse • Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) – Beregning af oversvømmelseskort – Skadesværdisætning • Beregn løsningsomkostninger
  • 29. Birgit Paludan Regnudvalget Etablering af oversvømmelseskort Fra klimatilpasningsplanen: • 5, 10, 20 50 100 og 1000 år, fremskrevet til 2100. • Klimatilpasningsanlæg som er implementeret er med dvs. udvidelse af bi- ledninger er ikke med • Der er kørt med fuld befæstelse for at vise ”worst case” (det er ”relativt rigtigt”) Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
  • 30. Birgit Paludan Regnudvalget Etablering af oversvømmelseskort • Metode afhænger af deltaljeringsniveau: A grov og C detaljeret Kilde: DANVAs Klimakogebog Metode A Hele kommunen Metode B Diff. arealanvendelse Metode C Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
  • 31. Birgit Paludan Regnudvalget Skadesværdisætning • Screening af nødvendige skadesværdier – hvad er vigtigt i det aktuelle tilfælde på det aktuelle niveau? • I praksis f.eks. brug bygningsskader som minimum. Tag mere med hvis det skal være mere nøjagtigt… Fastsætning af skadesværdier: • Klimatilpasningsplaner • CRES • Brug af Forsikring og Pensions skadesværdier (f.eks. Greve og KBH) Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
  • 32. Birgit Paludan Regnudvalget KFT projekt 2012 ”Methodological framework, analytical tool and database for the assessment of climate change impacts, adaptation and vulnerability in Denmark” Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
  • 33. Birgit Paludan Regnudvalget Skadesværdisætning Skadesopgørelse på veje Oversvømmelse af veje 30 kr./m2 Primærveje, ventetid 200 kr./m2 Sekundærveje, ventetid 100 kr./m2 Skadesværdi, private ejendomme Oversvømmelse af kælder 2.000 kr./m2 Oversvømmelse af stueplan indtil 10 cm over gulv 4.200 kr./m2 Oversvømmelse af stueplan, over 10 cm over gulv 16.000 kr./m2 Skadesværdi, Erhvervsbygninger Oversvømmet erhvervsbygning 1.100 kr./m2 Over: 20 cm (sokkelkote) – meget ofte brugt i klimatilpasningsplanerne! Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
  • 34. Birgit Paludan Regnudvalget Bygningsskade>100.000 kr/år Bygninger der kun berøre ”lidt” sættes til 10 % Fejl i højdemodel: skade = 0 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
  • 35. Birgit Paludan Regnudvalget Beregn risiko for de(t) aktuelle område • Summer skadesomkostninger for hver gentagelsesperiode • Beregn risikotætheden (for det opland som er aktuelt – det hele (A) eller delopland(e) (B&C)) • Integrer risikotætheden= gennemsnitlig årlig skadesomkostning (EAD) EAD Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år)
  • 36. Birgit Paludan Regnudvalget Det andet ben i cost-benefit analyserne er: Find løsninger • Traditionelle – rør og pumper • Overfladeløsninger • Lokale løsninger • Separatkloak • Trestrengsystem • Osv. Osv. Beregning løsningsomkostninger (kr/år)
  • 37. Birgit Paludan Regnudvalget Find funktionskrav: Den ideelle situation: Optimering – Hvad koster skader (risikokortet) – Hvad koster løsninger Find optimal skadesreduktion og tiltag for hver gentagelsesperiode! Det kræver mange beregninger: for hver gentagelsesperiode er der et væld af løsninger!
  • 38. Birgit Paludan Regnudvalget I praksis – begræns ”løsningsmængden” • Skadesrisiko for eksisterende niveau • Find løsninger for forskellige udvalgte gentagelsesperioder (f.eks. T=10/5 år (KTP) og T=100 år) med valgte løsningstyper • Beregn de resulterende skadesrisikoniveauer • Kan det betale sig?
  • 39. Birgit Paludan Regnudvalget Reduceret skadesrisiko ved klimatilpasning • Skadesreduktion på 𝑆2015 = 𝑆𝑓ø𝑟 − 𝑆 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ∙ 𝑒−0.03𝑡 𝑑𝑡 85 0 = 98 mio. kr. • Omkostning til tiltag 𝐶2015 = 36 + 36 ∗ 0.02 ∙ 𝑒−0.03𝑡 𝑑𝑡 85 0 = 58 mio. kr. • ”Tilbagebetalingstid” (balance) på 32 år Gevinst i nutidsværdi JA! KTP kan ”betale” sig – mere?
  • 40. Birgit Paludan Regnudvalget Skybrudssikring • Max. skade hvert 100. år – antag samme ”skadesprofil” Helena og Andreas kommer nærmere ind på metoden!
  • 41. Birgit Paludan Regnudvalget Test: kan skybrudssikring til 100 år betale sig? • Beregn rest skadesrisiko for ”skybrudssikring” til 100 år • Ja hvis skybrudssikringen kan gennemføres for maksimalt 20 mio. kr., så kan det betale sig! Nutidsværdi: 20 mio. kr. Nutidsværdi: 98 mio. kr.
  • 42. Birgit Paludan Regnudvalget Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om dette funktionskrav – på tre måder Kommunalt A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer. Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen – F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.: – max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste – max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder – max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau) C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA) – Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i et specifikt område KBH Helsingør Århus, (Greve) Eksemplets magts er stor!
  • 43. Birgit Paludan Regnudvalget Eksempel metode A Kilde: Københavns Skybrudsplan 2012
  • 44. Birgit Paludan Regnudvalget Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om dette funktionskrav – på tre måder Kommunalt A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer. Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen – F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.: – max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste – max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder – max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau) C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA) – Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i et specifikt område KBH Helsingør Århus, Greve Eksemplets magts er stor!
  • 45. Birgit Paludan Regnudvalget Eksempel Metode B Optimering i Helsingør Centrum – bevaringsværdige bygninger og erhverv • Oversvømmelseskort • Skadeskort Risikokort • Prioriter højrisikoområder • Risiko for eksisterende forhold, fremtidige forhold uden klimatilpasning og fremtidige forhold med klimatilpasning
  • 46. Birgit Paludan Regnudvalget Vurder om det kan betale sig • Læg strategi for anlægsinvestering (pluk de lavthængende frugter) – beregn anlæg og drift i nutidsværdi • Beregn nutidsværdi af skadesreduktion (diskonteringsrente 3%) Skadesreduktion = X mio. kr. 20 Traditionel løsning er meget dyr! Analysen viser: at det ”må koste” X mio. kr. svarende til Y mio. kr. i anlæg. Traditionel løsning 477 mio. kr
  • 47. Birgit Paludan Regnudvalget Optimer • Find på mere effektive løsninger end de traditionelle! Billigere anlæg for samme skadesreduktion • Skadesværdier for historisk centrum skal måske værdisættes højere (?) Skadesreduktion = X mio. kr. 20 Traditionel løsning er meget dyr! Analysen viser: at det ”må koste” X mio. kr. svarende til Y mio. kr. i anlæg. Hvilket niveau kan man nå med den investering? Optimer løsninger.
  • 48. Birgit Paludan Regnudvalget Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om dette funktionskrav – på tre måder Kommunalt A. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer. Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i forbindelse med oversvømmelse – gælder for hele kommunen – F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år B. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering – kan give forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.: – max 5 cm vanddybde på terræn hvert 10000. år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste – max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder – max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau) C. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA) – Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i et specifikt område KBH Helsingør Århus, Greve Eksemplets magts er stor!
  • 49. Birgit Paludan Regnudvalget Metode C • Klimatilpasning (skrift 27) • Hvad kan så mere betale sig… Birkedalen i Greve - Andreas Århus - Gitte Harrestrup Å - Helene
  • 50. Birgit Paludan Regnudvalget Afslutning • Skriftet skal skrives bedre og der skal tilføjes eksempler før det er godkendt • Mange god eksempler kommer til – regnudvalget vil forsøge at holde styr på nye eksempler som kan lægges i eksempelkatalog • Kan i forestille jer at dette kan danne beslutningsgrundlag for klimatilpasning og skybrudssikring hos jer?