Portfolio. Se mere: https://brugbargrafik.dk

1. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Patientinformation
Det første besøg i afdelingen......
Mens Mikkel og Line sidder og venter
på at komme til samtale med en læge
og en sygeplejerske, leger de med tin-
gene i børneventeværelset.
Mikkel skal have behandling med strå-
ler på sin mave, og Line skal have be-
handling med stråler på sit hoved.
Når du
kommer
Når Mikkel og Line kommer til afdelin-
gen, skal de først henvende sig i recep-
tionen og fortælle, de er kommet.
Det skal du også gøre, når du kommer.
Her får du at vide, hvor du kan være,
mens du venter.
Mens du
venter
Hvad kan du
bedst lide at
lege med?
4
Det første besøg i afdelingen
Den første gang, du kommer til afdelingen, skal du snakke med en læge og en syge-
plejerske.
De vil fortælle dig om din behandling og hvordan det er at få behandling med stråler. De
vil også fortælle, hvordan du måske får det, mens du får stråler. I denne bog kan du læse
mere om nogle af de ting, som de vil snakke med dig om.
Mange nye ord at lære
Når du har været inde hos lægen, er der mulighed for at komme hen og se lokalet, hvor
der skal laves en form af dig, som du skal ligge i, mens du får din behandling. Vi kalder
formen for en skal og lokalet hedder Mould.
I Mould viser vi dig de ting, vi skal bruge og du får lov til at mærke på tingene. Hvis du
skal have stråler på dit hoved, kan du få lov til at prøve med et stykke plastik på en hånd
eller en arm, så du kan mærke, hvordan det føles, når vi former plastikken. Plastikken
bruger vi til at lave en form af dit hoved. Formen af dit hoved kalder vi en maske.
Du kan se på de næste sider, hvordan en maske og en skal ser ud.
En CT-scanner – hvad er det?
Vi viser dig også, hvordan vores CT-scanner ser ud. Selvom du måske har prøvet at ligge
i sådan en før, så ser de lidt forskellige ud. En CT-scanning er en serie af røntgenbilleder,
der bliver taget mens lejet, som du ligger på, bevæger sig langsomt gennem hullet i
scanneren. Du kan se, hvordan vores scanner ser ud på en af de næste sider.
Hvis du skal bedøves
Hvis du har brug for at blive bedøvet, så du kan sove og ligge stille, mens du får behand-
lingen, møder du også en narkoselæge til den første samtale hos os. Narkoselægen vil
snakke med dig om bedøvelsen. Narkoselægen vil også være med, når du får fremstillet
din skal, når du får din CT-scanning og ved alle dine behandlinger.
Din mor og far kan være sammen med dig, lige indtil du falder i søvn. Når vi er færdige
med at behandle dig, så henter vi din mor og far igen. Mens du sover, bliver du kørt op
på en opvågningsstue, hvor din mor og far kan være sammen med dig, mens du vågner
af narkosen.
Hvor skal du
have stråler?
5
Til dig og dine forældre
Aarhus Universitetshospital
Onkologisk Afdeling D
Stråleterapien
En bog for børn
om at få stråle-
behandling
Mikkel og Line
får stråler
Patientinformation
til Stråleterpien

2. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
NORDISK PLASTIKKIRURGISK
FORENINGS XXXII KONGRES
12.-14. juni
Århu
s Teater
Den Gamle
By
Aa
rhusUniversitet
Kunstmu
seetARoS
IV NORDISKE KONGRES
FOR PLASTIKKIRURGISKE
SYGEPLEJERSKER
www.npfkaarhus2008.dk
Kongresmateriale
NORDISK PLASTIKKIRURGISK
FORENINGS XXXII KONGRES
IV NORDISKE KONGRES FOR
PLASTIKKIRURGISKE
SYGEPLEJERSKER
12.-14. juni
Layout:Kommunikationsafdelingen,ÅrhusSygehus,ÅrhusUniversitetshospital,2006,ABA•Fotos:VisitAarhus•Forside:MaleriafHansKrull
VarnaPalæet
Va
destedet
NORDISKPLASTIKKIRURGISKFORENINGSXXXIIKONGRES
www.npfkaarhus2008.dkwww.npfkaarhus2008.dk
IVNORDISKEKONGRESFORPLASTIKKIRURGISKESYGEPLEJERSKER
KunstmuseetARoS
Kongresmateriale
for Plastikkirgisk
Afdeling Z

3. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
FORSKNINGENS DAG
Forskningsstøtteenheden
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Peter Sabroes Gade 12
Bygning 14A, stuen
tlf. 8949 4591
birgichr@rm.dk
Layoutogillustration:Kommunikationsafdelingen,ÅrhusUniversitetshospital,ÅrhusSygehus,2010,ABA
Hør foredrag om:
”Center for Akutforskning – et nyt forskningsinitiativ fra Århus Sygehus”
Forskningsleder Troels Krarup Hansen, Center for Akutforskning, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus
”Nye muligheder for tidlig diagnostik i ambulancerne”
Læge Carsten Steengaard, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus
”DANARREST – hvordan går det ved hjertestop på hospitalerne i Århus?”
Læge Niels Henrik Krarup og læge Bo Løfgren, Hjertemedicinsk Afdeling
B, Århus Universitetshospital, Skejby og Center for Akutforskning, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus
”Er der styr på akutkasserne til inter-hospital transport?”
Læge Anders Møllekær, Center for Akutforskning, Århus Universitets­
hospital, Århus Sygehus
”Traumatologisk Forskningsenhed og Traumedatabasen på Århus
Sygehus”
Læge Ole Brink, Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus
”Den nye AMK-Central”
Læge Mikkel Andersen, Akut Medicinsk Koordinering (AMK), Præhospi­
talet, Region Midtjylland
”De første erfaringer fra en fælles akutmodtagelse”
Ledende overlæge Hanne Blæhr Jønsboe, Akutafdelingen, Nykøbing
Falster Sygehus
Tema
Fælles akutmodtagelse
– nye muligheder for akutforskning
– Kom og få gode råd i ”Inspirationsstanden”
Går du med en forsker i maven?
flyer10.indd 2 13/10/10 09.49
AS-intra ¢ Klinik ¢ Forskningens Dag
FORSKNINGENS DAG
Fremtidens behandling starter i telefonen, i ambulancen eller
på vej til vagtlægen. Lægen eller sygeplejersken rådgiver i te-
lefonen, blodprøver og hjertekardiogram tages i ambulancen,
og inden patienten er nået frem til sygehuset, er diagnosen
stillet.
Sådan kan scenariet se ud i et langt rullende hospital, der
åbner dørene i samme øjeblik skaden sker, eller sygdommen
opstår.
Denne fremtid med fælles akutmodtagelse og nye muligheder
for forskning vil forskningsleder Troels Krarup Hansen sam-
men med en række andre foredragsholdere fortælle om, når
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, indbyder til Forsk-
ningens Dag den 29. oktober.
Kom og hør om blandt andet traumedatabasen, tidlig diagno-
stik i ambulancerne og det nye Center for Akutforskning.
Vagtlæge
DET LANGE HOSPITAL
Forskningens Dag er med til at synliggøre forskningsaktiviteterne på Århus Sygehus.
Der vil udover foredrag indenfor årets tema være mulighed for at høre forskere fra
Århus Sygehus fortælle om deres aktuelle forskning eller se deres posters. Alle medar-
bejdere på hospitalet er velkomne til at deltage i hele eller dele af arrangementet.
Læs mere på:
Tema
Fælles akutmodtagelse
– nye muligheder for akutforskning
Fredag den 29. oktober 2010, kl. 10-16
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade
Dansk Neuroforskningscenter, DNC
Kantinen og auditoriet, indgang 10
flyer10.indd 1 13/10/10 09.49
FORSKNINGENS DAG
Onsdag den 30. september 2009, kl. 10-16
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade
Dansk Neuroforskningscenter, DNC
Kantinen og auditoriet, Indgang 10
Patologen og onkologen går hånd i hånd i frem-
tidens kræftbehandling. Tidligere sad patologen
bag mikroskopet og kiggede på præparater. I dag
vejleder han onkologen om, hvordan kræftpatienter
helst skal behandles – eller helst ikke skal behand-
les. Dette og meget andet vil professor Stephen
Hamilton-Dutoit fra Patologisk Institut fortælle
om, når Århus Universitetshospital, Århus Sygehus,
holder Forskningens Dag 30. september. Temaet i år
er kræft, og det er der god grund til, for kræftforsk-
ningen har taget et kvantespring fremad de seneste
år. Kom og hør internationalt anerkendte forskere
fortælle om, hvor langt vi er kommet.
Forskningens Dag er med til at synliggøre forskningsaktiviteterne på Århus Sygehus.
Der vil udover foredrag indenfor årets tema „kræft“ være mulighed for at høre forskere
fra Århus Sygehus fortælle om deres aktuelle forskning eller se deres posters. Alle med-
arbejdere på hospitalet er velkomne til at deltage i hele eller dele af arrangementet.
Læs mere på:
Tema:KRÆFT
At behandle eller ikke behandle…
AS-intra ¢ Klinik ¢ Forskningens Dag
Intern kommunikation – Forskningens Dag 2009 og 2010
Eksempler på Forskningens Dag
– afholdes én gang vårligt

4. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Aim
The aim of the study was to develop a
theoretical understanding of self-care as a
health-resource of elders in everyday life.
Introduction
Self-care as a health-related concept used in
caring and health studies has the potential
for enhancing and mobilising health-re-
sources of elders. Though there are a wide
range of studies on self-care, there is lack
of clarity about the meaning of the concept
as a health-resource in everyday life. Until
1989 the studies dealt more with deficit
self-care than with the individuals’ health
needs, and self-care has primarily been
regarded as a supplementary approach to
health care, and not as the scope of health
promotion.
Method
The study was designed as an integrative
review and took place in 2005. Studies pub-
lished in nursing and health care journals
between 1989 and 2005 were identified,
and the selected studies consisted of
qualitative or concept development studies.
Data were extracted from primary sources
including definition of self-care, critical
attitudes, antecedents, goals and outcomes.
Data display matrices were used and were
interactively compared to derive self-care as
a health-resource.
Self-Care as a
Health-Resource
of Elders
Summary Statement
What is already known about this topic?
• Self-care within elders is conceptualised as a lay approach and a professional
approach
• Self-care generally has a variety of conceptualisations
• Conceptualisation of self-care has emphasised health as absence of disease
– a “deficit approach”
What this paper adds
• A conceptualisation of self-care as health-resources of elders in everyday life
• A theoretical framework of self-care for health promotion
• Increased understanding of the relationship between self-care and positive
health
An Integrative Review
Model of self-care as a health-resource in daily
life encompassing salutogenic capabilities at
four levels and three salutogenic processes.
Result
Twenty four studies were integrated into
a theoretical understanding of self-care as
a health-resource. It was suggested that
self-care is constituted in a notion of health
as salutogenic capabilities and processes
reflecting the health-promoting potentials.
Four capability levels of action reflected the
overall ability towards health, and three
salutogenic processes approaches reflected
the ability to develop self-care potentials.
Bente Høy, RN, MPH, PhD fellow
Institute of Public Health
Department of Nursing Science
Aarhus University
Aarhus
DENMARK
Lis Wagner, RN, Dr.PH, Professor
Nursing Research Unit
Institute of Clinical Research
University of Southern Denmark
Odense
Elisabeth O.C. Hall, RN, MScN, Ph.D.
Associate Professor
Institute of Public Health
Department of Nursing Science
Aarhus University
Aarhus
Conclusions
Self-care as a health-resource provided self-care as a ba-
lancing act and an action ability of elders in the direction of
health in daily life. The conceptualisation might be useful in
clinical practice and policy making in nursing and health care.
This study was founded by:
Department of Health Sciences
University of Aarhus
NovoNordisk Foundation
Velux Foundation
Layoutandillustration:AnneBirgitteAndersen,Kommunikationsafdelingen,Århussygehus,AarhusUniversityHospital,Denmark,2006
Eksempler på posters Sygeplejevidenskab,
Aarhus Universitet.
Dette venteværelse er for besøgende fra tre
forskellige afdelinger.
Du kan derfor ikke regne med at blive kaldt ind
i den rækkefølge, du kommer.
• Hvis du har brug for en ny tid efter besøget, får du den i
dét sekretariat, du hører til.
• Hvis du har brug for hjælp til bestilling af (bevilget)
transport/taxi, kan du henvende dig i receptionen.
• Du er altid velkommen til at henvende dig i receptionen
om yderligere spørgsmål.
Med venlig hilsen
Skadeambulatoriet
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Ambulatorium
Plastikkirurgisk Ambulatorium
Mens du venter.......
Dette venteværelse er for besøgende fra tre
Mens du venter.......
Plakat til venteværelse

5. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
poster1-06.indd 1 09/01/06 11:54:38
Sygeplejevidenskab,
Aarhus Universitet.

6. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Foto: Jesper Elgaard Photography
Graphic design
Department of Communication
Aarhus University Hospital
Photos
Michael Harder
Department of Communication
Aarhus University Hospital
(Cover: model photo)
Page 21
Helene Bagger
2011
The Danish
National Center
for Particle
Radiotherapy
This document describes the proposal of a National Center for Particle Radiotherapy to be
built at the new University Hospital in Aarhus, Denmark. The center will integrate state-of
the-art proton beam radiotherapy for Danish cancer patients and a comprehensive inter-
national research centre founded on the wealth of expertise at Aarhus University Hospital
and Aarhus University.
We believe that Aarhus is the location of choice for a particle radiotherapy center in Den-
mark for four main reasons:
• Aarhus University Hospital is host to the largest radiation oncology research depart-
ment in Scandinavia, well integrated with a comprehensive cancer care program
• Aarhus University is the sole location for accelerator expertise in Denmark and has
specific expertise in particle therapy
• A building plot is immediately available beside the Cancer Center at the new Aarhus
University Hospital with space for future expansion
• The close collaboration between the Health Sciences and Science and Technology
faculties at Aarhus University will secure interdisciplinary research synergy vital for
the development of this new form of cancer treatment
The longer term vision of the proposed National Center for Particle Radiotherapy is to be-
come a world leader in research and treatment of cancer with particle based radiotherapy.
The commitment of Aarhus University Hospital and Aarhus University to the project is
very firm indeed. The institutions together have agreed to contribute initially with 50 mil.
DKK to the project, in addition to the value of the building plot.
Preface
Michael Christiansen
Chairman
The Aarhus University Board
Bent Hansen,
President
Central Denmark Region
3
Contents
The Danish
National Center
for Particle
Radiotherapy
PR og forskning – Partikelansøgning
Aarhus Universitetshospitals og Aarhus
Universitets ansøgning omkring placering
af dette nationale center i Skejby.

7. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
En fortælling om MidtLab 1
En fortælling om
Appendix
MidtLabMidtlabs
opgaver
En fortælling om
Bilag
MidtLab
Evaluering af
Midtlabs virke
og effekt
En fortælling om
2007–2011
MidtLab
Indledning og
læsevejledning
I forbindelse med vedtagelse af omstilling til fremtidens sundhedsvæsen vedtog regionsrådet bl.a.,
at innovationsindsatsen og MidtLabs betydning skulle evalueres omkring årsskiftet 2011/2012.
Ifølge omstillingsplanen er MidtLab Region Midtjyllands enhed for innovation. MidtLab er med til at
udvikle den offentlige sektor gennem anvendelse af nye løsninger, gennem innovation på proces-
og ledelsesniveau, ny viden og nye metoder.
Direktionen har ønsket, at denne evaluering forelå til årsskiftet og derfor i alt væsentligt blev gen-
nemført som en selvevaluering, suppleret med vurderinger af samarbejdet fra relevante partnere
gennem kvalitative interviews foretaget af en tredje part.
I vores øjne er det blevet til Fortællingen om MidtLab, hvor indholdet er disponeret sådan, at du
i dette dokument finder en sammenhængende fortælling. Her finder du også appetitvækkere på
udvalgte opgaver. I vedlagte Appendix: MidtLabs opgaver finder du langt fyldigere beskrivelser af
samme opgaver. Endelig er der undervejs i fortællingen henvisninger til centrale dokumenter og
uddybende bilag. Disse finder du i vedlagte Bilagssamling.
MidtLab har som sagt skrevet den største del af rapporten. Vi har desuden bedt Annemette Dig-
mann, afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland, om at bidrage med sit syn på
vores udvikling. Endelig har vi lagt interviews af vores kunders og partneres oplevelse af samar-
bejdet med MidtLab, effekten af og forventninger til det fremtidige samarbejde i hænderne på
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK). CFK har desuden varetaget afsnittet: ”Stemmer udefra”,
hvor vi har bedt repræsentanter for toneangivende organisationer indenfor offentlig innovation om
at give deres bud på, hvor de centrale udfordringer på området er i dag.
Det betyder, at mange stemmer kommer til orde. Derfor vil du, når du læser rapporten, opleve
forskellige sprogtoner og abstraktionsniveauer – fra det konkrete og praktiske til det strategiske og
visionære.
På MidtLabs hjemmeside kan du finde meget mere information om vores virkefelt, metoder, opga-
ver, artikler og andet.
God læselyst.
En fortælling om 6MidtLab
1
MidtLabs
historie
I afsnit 1a får du overblikket over MidtLabs organisatoriske udvikling. Undervejs i denne rapport
vender vi flere gange tilbage til disse spring, der har skabt udviklingen og samtidig givet kontinui-
tet i indsatsen.
Annemette Digmann, afdelingschef for Innovation og Forskning, har været en central spiller i
MidtLabs virke. Du kan læse hendes fortælling om MidtLab og om den dagsordensættende indsats i
afsnit 1b og 1c.
[1a] MidtLabs udvikling – et overblik
Hvis man ser kronologisk på MidtLabs udviklingshistorie, kan den opdeles i tre faser (se bilagssam-
ling, bilag 1).
Ambitionsfasen, 2007 - marts 2008
Den uformelle fase, hvor MidtLabs idéudvikling og aktiviteter tager deres begyndelse. Det er sam-
tidig en overgangsfase, hvor idéer fra Århus Amts uddannelsesafdeling bliver prøvet af og fortsat
udviklet i regi af Region Midtjylland. MidtLabs navn begynder at blive kendt i regionale, statslige
og kommunale institutioner. Bogudgivelser er et af flere samlingspunkter.
Eksperimentfasen, marts 2008 - juli 2009
Med ansættelse af personale i MidtLabs navn opstår en ny fase. MidtLab får samtidig et organisato-
risk tilhørsforhold til Koncern HR og en underskudsgaranti. Den første indstationering af en re-
gional medarbejder, omsætning af innovationsprincipperne til praksis og begyndende samarbejde
med andre innovationsenheder indenfor og udenfor Region Midtjylland er vigtige aktiviteter.
Enhedsfasen, juli 2009 - i dag
Fasens start bliver markeret med ansættelse af en laboratorieleder, og MidtLab bliver i første om-
gang tilknyttet Regional Udvikling for senere at vende tilbage som en del af Koncern HR. MidtLab
får en differentieret forretningsplan (se bilagssamling, bilag 1a) med skelnen mellem strategiske
ydelser (ikke-fakturerbare) og ydelser til regionale, kommunale og andre offentlige institutioner
(fakturerbare).
Flere indstationeringer kommer til. En enkelt er p.t. afsluttet, og nye er undervejs. MidtLab har nu
også ansatte, der har andre arbejdssteder for bedre at kunne udnytte ekspertviden på fondsansøg-
ninger og på området for offentlig-privat innovationssamarbejde.
Men MidtLabs udviklingshistorie giver bedst mening, hvis man opgiver den kronologiske forståelses-
ramme og i stedet ser faserne som koncentriske cirkler.
En fortælling om 7MidtLab
PR – Midtlab, Region Midtjylland
Skulle fungere både til print og
til iPads

8. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Magasindesign – Personalemagasinet Pulsen

9. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Opslag Personalemagasinet Pulsen

10. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Opslag Personalemagasinet Pulsen Opslag Forskningemagasinet Udforsk
Opslag Forskningemagasinet Udforsk

11. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
?
Ikoner til den store flytning af Aarhus
Universtetshospital
Digitalt design

12. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Aarhus Universitetshospital
AUH-Motion
1
Alt-i-én-træning
Mandage kl. 15.45-16.45 start d. 26. august 2013 N. Kochs skole, indgang G,
2.sal, Lille sal v. Mette Karlskov / Luna Vikmann, mette@fysio-pilates.dk Tlf.: 2076
2095 Timen hvor alle kan være med, hvor du får trænet hele kroppen og arbejdet
med din kropsholdning. Der startes med opvarmning hvor pulsen kommer op,
derefter træner vi med elastikker imellem konditionsseancerne. Sidste halvdel af
timen er stabilitetstræning for bækkenbund, ryg og mave. Medbring behageligt tøj,
kondisko samt håndklæde til at ligge på.
Afspænding og Pilatestræning
Mandage kl. 16.45 – 17-45 start d. 26. august 2013 N. Kochs skole, indgang G,
2.sal, Lille sal v. Mette Karlskov / Luna Vikmann, mette@fysio-pilates.dk Tlf.: 2076
2095 Timen for dig som vil arbejde med afspænding og kropsbevidsthed i
kombination med holdningskorrigerende stabilitetstræning. Vi starter med
afspænding på måtte og fortsætter med Pilates øvelser som hjælper til at bedre
holdning og stabilitet i hele kroppen. Der kan også indgå elementer af yoga og
andre former for kropsbevidsthedstræning Alle kan deltage, men det er en fordel at
komme hver gang og derigennem opnå progression i din træning.
Puls & Power
Tirsdage kl. 16.00-17.30 start d. 10. september 2013 N. Kochs Skole, indgang G,
1.sal, store sal v. Anne Meyer Knudsen, annemknudsen@hotmail.com Vi starter
træningen med opvarmning. Derefter vil vi styrke både arme, skuldre, mave, ryg,
lår og baller, hvilket vil foregå både med egen kropsvægt og forskellige redskaber.
Til sidst nedvarmes de trætte muskler, som med garanti har været på hårdt
arbejde. Hvis du vil have sved på panden, strammes op og måske smide et par
kilo, er holdet her helt sikkert noget for dig. Husk gode sko, vand og håndklæde!
Volley-ball
Tirsdage kl 16.00 - 18.00 start d 27. august 2013, slut 29. april 2014 Aarhus
Firmasports hal, Paludan Müllers Vej 110, 8200 Aarhus N. For rutinerede
spillere. Ud over træningen er der tilmeldt hold i firmasport-turneringen Kontakt
Jette Wiht Lund: jettlund@rm.dk
Zumba
Onsdage kl. 15.45 – 16.45 start d. 4. september 2013 N. Kochs Skole, indgang G
1. sal, lille sal v. Christian Rozet (www.zumbainzane.com) Zumba er træning på en
helt ny måde og du vil opleve en helt anden følelse i din krop efter en Zumbatime,
end du har efter f.eks. en spinningtime eller en push-time. Zumba giver dig
sveddryppende træning og toner din krop, og samtidig får du et stort energiløft, og
Forår 2014 – Nørrebrogade
Aarhus Universitetshospital
Kræft- og Inflammationscentret
Hospitalsapoteket Aarhus
1
Overskrift
Brødtekst Nkjh kjhk jhkjhkfgm dlkmggggggg ggggg ,kjmdf gkllll gkmdk
mdlglkslfkgsld kgsdlg fgdgdsfse k,snfkjsakl jfkdsfj wlei kurwqh-
re,kawjeklqwja fe,sf hlshjlksaj jlrjdls jflas jsldjflsdjfls jlkjx kldjfg
kfjskldjflskjflks jjsdkfjcs
fremtidens hospitalermedicinhåndtering på Sikker og effektivfremtidens ho-
spitalermedicinhåndtering på Sikker og effektiv
Overskrift
Brødtekst Nkjh kjhk jhkjhkfgm dlkmggggggg ggggg ,kjmdf gkllll gkmdk
mdlglkslfkgsld kgsdlg fgdgdsfse k,snfkjsakl jfkdsfj wlei kurwqh-
re,kawjeklqwja fe,sfhlshjlksaj jlrjdls jflas jsldjflsdjfls jlkjx kldjfg
kfjskldjflskjflks jjsdkfjcs
Overskrift
Brødtekst Nkjh kjhk jhkjhkfgm dlkmggggggg ggggg ,kjmdf gkllll gkmdk
mdlglkslfkgsld kgsdlg fgdgdsfse k,snfkjsakl jfkdsfj wlei kurwqh-
re,kawjeklqwja fe,sfhlshjlksaj jlrjdls jflas jsldjflsdjfls jlkjx kldjfg
kfjskldjflskjflks jjsdkfjcs
fremtidens hospitalermedicinhåndtering på Sikker og effektivfremtidens ho-
spitalermedicinhåndtering på Sikker og effektiv
Overskrift
Brødtekst Nkjh kjhk jhkjhkfgm dlkmggggggg ggggg ,kjmdf gkllll
gkmdk mdlglkslfkgsld kgsdlg fgdgdsfse k,snfkjsakl jfkdsfj wlei
kurwqhre,kawjeklqwja fe,sfhlshjlksaj jlrjdls jflas jsldjflsdjfls jlkjx
kldjfg kfjskldjflskjflks jjsdkfjcsOverskrift
Indhold
Nyt røntgensystem
(Impax Enterprise) for-
sinket
Eksterne konsulenter
har sat finger på ømme
it-punkter
Patienter skal ikke
rammes af it-nedbrud
It-rejsehold – knuser
dine problemer
It-projekter i klinikken
Single Sign On – SSO
(Password Manager)
Nyhedsbrevet bliver sendt til EPJ-
organisationen på Århus Sygehus
dvs. EPJ-superbrugere, EPJ-
ansvarlige, afdelingsledelser,
centerchefer, EPJ-styregruppen
og EPJ-følgegruppen.
Kontakt:
EPJ-sekretær
Thomas Engsig-Karup
EPJ-Enheden
Administrationen
...............@rm.dk
nr. 1 • januar • 2012
Vi er på – Følg os!
– Følg os!
– Følg os!
Vi er påVi er påVi er på – Følg os!
#BLODBANKENAARHUS Blodbanken Aarhus
Blodbankenny præs.indd 2 19/01/15 14.25
Digitalt design, identitet og nyhedsbreve

13. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
rat pore aut inctoreped quo modipie nduciliberae namus solores sedi aut exero officti
squatem ipsam aut unt adi cus,tent ut et aut velitionsed modions editin con coremqu
ibusapi endantotaes explabo rerchitia quam esto cus ariaerae perferum quam et volo-
rum dolectinum sus ma pror sitati officia con eos am et volut et ditaquam sit as volest
ipienis sunturem lis di res alitae vent litis plabore peratem con reptatent ullupta tem-
poremo omnis sapitibus quam hic temped molores quiam,volestrum sapitae dolore
same seque maio quisquas veles estotatur?
ment odi suntur? liquae volum landipsumqui omnis etur?
bea quo milis exere et ipisciatur ab int dolor rem nectusam quam eaquost emporer
isquatium iliam,ellitate mo torum alitatia eaqui volessum,ut adigeni hillore prature
parchicidel ipsamus reptis eum earcipis es eiunt aliquae.et quae.ent quibus es moles-
sit,omnia volecusam aut que vendus,coneste volorio.tem con rae pro idipitiat qui bea
dem nim fuga.pic tempore porent aut quibus sa de iuntissim re eos dolo volorrundam
harit omniet aut aut quod eum faceruptas et haritati a custia aut dolenda ped qui
quunt.
ectur sunde core sum dolendi tatureicia commodiatur audissi muscimust quam,om-
nim non est,odipsa quidebis aped maximus aestibus dollor rem derorep tatur?
ta veliqui aectiunt ut eos si ommolup tatiorro quiae pel mos quo cusa nimaiones eos
dolorpo repeliquam,utes vollenis aut expliquo conseque ommolore ero tecto est re
eatiusam fuga.nequam unt omnimporit inctur a qui as quas rem elici quianto evelent
eniatiberios eicae nonsecu llenis sit etumquas core nonsecta quia pres sum is volor-
estem.aquam,volum,con cus re ipsunte mporpore omniam quam alisseq uiaturit,sa
consequ iaepero to consecatem re,quunt.
aquas dolo eum verovid iaectur aciatio et et voloriatur,ilitibusto volo dis maxim res pari
tecum quias venduntiur?
Mvh
kjxljslfljfl
kjkljfklds
lsklævjkslæd
� �
� �
AARHUS
UNIVERSITET
AU
Perinatal
Epidemiologisk
Forskningsenhed
Aarhus Universitetshospital
Hjertecentret
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y
Aarhus Universitet
Klinisk Institut
Aarhus UniversitetshospitalAkutcentret
Fælles Akut Afdeling
rat pore aut inctoreped quo modipie nduciliberae namus solores sedi aut
exero officti squatem ipsam aut unt adi cus, tent ut et aut velitionsed mo-
dions editin con coremqu ibusapi endantotaes explabo rerchitia quam esto
cus ariaerae perferum quam et volorum dolectinum sus ma pror sitati officia
con eos am et volut et ditaquam sit as volest ipienis sunturem lis di res alitae
vent litis plabore peratem con reptatent ullupta temporemo omnis sapitibus
quam hic temped molores quiam, volestrum sapitae dolore same seque maio
quisquas veles estotatur?
ment odi suntur? liquae volum landipsumqui omnis etur?
bea quo milis exere et ipisciatur ab int dolor rem nectusam quam eaquost
emporer isquatium iliam, ellitate mo torum alitatia eaqui volessum, ut adi-
geni hillore prature parchicidel ipsamus reptis eum earcipis es eiunt aliquae.
et quae. ent quibus es molessit, omnia volecusam aut que vendus, coneste
volorio. tem con rae pro idipitiat qui bea dem nim fuga. pic tempore porent
aut quibus sa de iuntissim re eos dolo volorrundam harit omniet aut aut quod
eum faceruptas et haritati a custia aut dolenda ped qui quunt.
ectur sunde core sum dolendi tatureicia commodiatur audissi muscimust
quam, omnim non est, odipsa quidebis aped maximus aestibus dollor rem
derorep tatur?
ta veliqui aectiunt ut eos si ommolup tatiorro quiae pel mos quo cusa nimaio-
nes eos dolorpo repeliquam, utes vollenis aut expliquo conseque ommolore
ero tecto est re eatiusam fuga. nequam unt omnimporit inctur a qui as quas
rem elici quianto evelent eniatiberios eicae nonsecu llenis sit etumquas core
nonsecta quia pres sum is volorestem. aquam, volum, con cus re ipsunte
mporpore omniam quam alisseq uiaturit, sa consequ iaepero to consecatem
re, quunt.aquas dolo eum verovid iaectur aciatio et et voloriatur, ilitibusto volo dis
maxim res pari tecum quias venduntiur?
Mvh
.kjxljslfljflkjkljfkldslsklævjkslæd
Center for Akutforskning






























Digitalt design, identitet og nyhedsbreve

14. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Human Fertility at risk from
Biopersistent Organochlorines
in the Environment?
European Commission R&D Projekt:
Digitalt design og identitet

15. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Foto – eksempler

16. Eksempler–grafisklayoutogdesign–AnneBirgitteAndersen
Foto – portrætter