Præsentation fra EVA - Net temadag 2009

1. Tænk driften ind i Anlæg
Aksel Kirkeby
Driftsleder
Svendborg Vand A/S

2. Anlægsudgifter er en
engangsudgift
 Driftsudgifter skal betales hvert år i
anlæggets levetid.
 Billigst muligt – Hvordan?
 Lovkrav jvfr. Planlove, miljøbesk. Lov m.fl.
 Lovkrav om arbejdsmiljø fra Folketing og
Arbejdstilsyn
 Krav til placering og udseende fra
omgivelser
 Normer og vejledninger

3. Er der oversete fordele ved at
indtænke ”Drift” i ”Anlæg” ?
• Hvad ligger der i udtrykker ”For dyr?”
– For dyr? – I forhold til hvad??
• Mange bruger udtrykket som det siges og målt i antal kroner på
Anlægsudgiften.
• Det burde i stedet måles på driftsudgiften i mange år
– For dyr i forhold til ”naboen?” / Benchmarking
– Man kan sagtens bygge billigt, Men…Det betyder oftest højere
driftsudgifter
– Alt sikkerhedsudstyr og sikkerhedsarbejde koster… Det skal
indregnes i driftsudgiften, og det påvirker denne på langt sigt!
• Hvad dækker udtrykket ”billigst muligt”?
– Billigst muligt uanset?
– Billigst muligt lovligt?
– Billigst muligt med kvalitet?

4. Er der oversete fordele ved at
indtænke ”Drift” i ”Anlæg” ?
• Oversete fordele?
• Billigere drift er ofte en overset fordel
– Levetiden for en løsningsmodel 100 år
– Billigere drift i mange år kan dække en lidt højere
anlægsudgift
– Straksafskrivning bruges ikke mere
– Lovgivning om selskabsgørelse og benchmarking
mm på vej, det betyder fokus på driftsudgifter
• Mere hensyn til arbejdsmiljø
– Bedre arbejdsmiljø giver billigere drift
– Mere attraktiv virksomhed, de bedste søger job, vi
kan fortsat tiltrække de dygtigste…

5. Hvordan kan anlæggene indrettes så
driftspersonalets vilkår bedst muligt
tilgodeses?
• Der skal tages bedre hensyn til arbejdsmiljøet.
– Så lidt kontakt med spildevand og slam som
overhovedet muligt
• Dykkede pumper og maskiner burde være fortid
• Minipumpestationer til det åbne land er oftest 40 års
tilbageskridt
– Der skal være plads til at udføre arbejdet
• Åbne huller / afspærringer
• Kranbil / gangareal
• Omgivelser / trafik
– Der skal anvendes så lidt hjælpemateriel ved
arbejdets udførelse som muligt.
• Sikkerhedsudstyr
• Personlige værnemidler
• Specielle løfteanordninger

6. Bliver driften hørt?
• Tidligere kunne man høre påstande som: ”Det er da i
orden man bygger billige anlæg færdige med en masse
fejl, så kan vi nemmere vise, at det er nødvendigt at
bruge en masse penge på at bygge om / og til, så vi får
et anlæg vi kan arbejde med”
– Med andre ord: Det er bygget for billigt!
• Eller: ”Det kan ikke passe at vi ikke kan lave noget nemt
for en enkelt gangs skyld, I skal jo nok aldrig derned –
så kan vi slet ikke bygge det!” – eller – ”I skal jo
alligevel kun derned hvert 5. år eller sjældnere.
• Tidligere mange eksempler som: ”Vi har for resten fået
en ny pumpestation I skal passe”
• Mange steder mangler enighed mellem drift og anlæg
om standarden for kvaliteten.
• Driften inddrages oftest ikke ved udformning af
spildevandsplan
• ”Bliver driften hørt” – mange steder nej.

7. Hvordan får planlæggere og
projekterende del i driftens
erfaringer
• Der skal være en vilje til vidensdeling på begge
sider
• Driften skal opsamle viden så det kan ”huskes”
• Driften vil gerne høres om erfaringer, men hvem
er klogest – drift eller anlæg?
• Hvis vidensdeling ikke fungerer, er der stor fare
for dårligt projekt med større driftsudgifter

8. Hvor langt skal man gå for at
tilgodese driften – hvor meget må
det koste?
• Hvor langt kan man undgå at gå?
• Gældende love og anvisninger skal overholdes.
– Arbejdsmiljølov (første version 1975)
• § 33 + 33a
– Maskindirektiv (årg. 1994)
– AT’s Bekendtgørelse om Kloakarbejde (årg. 1983)
stadig gældende!
– Stærkstrømsregulativet (første version 1962)
– AT’s vejledning om CE – mærkede maskiner (2003)
– DS / EN 752 : 2008
– Hvordan skal man så kunne svare på hvad det må
koste??

9. Hvad er den driftsmæssige
konsekvens af nye løsninger?
• Hvordan får driften ”Medejerskab” til nye
løsninger?
• Krav til driftsfolkenes uddannelse for at kunne
drive nye anlæg med højteknologisk styring og
mekanik
• Mange nye løsninger er til stor gavn for
kloaksystem /kunder og miljø
• Mange nye løsninger har indbygget ”maskineri
dykket i spildevandet” = tilbageskridt i forhold til
tørt opstillede pumper (=billigst muligt)

10. Hvordan får vi problemfri start på ny
pumpestation?
• Hvad styrer succesen i et projekt?
– Er der afgivet et lavt tilbud for at vinde entreprisen?
– Er der stødt på besværligheder / forsinkelser i
udførelsen?
– Har entreprenøren en holdning til projektet der matcher
tilsyn / bygherre?
• En række regler giver retningslinier for afslutningen på et
projekt f.eks. AB 92 m.fl.
• Nogle projekter møder uforudsete problemer
• Forsinkelser påvirker overgangen til driften i negativ retning
• Skal entreprenører og leverandører – som en del af
leverancen – drive anlæggene (f.eks. pumpestationer) indtil
de har kørt problemfrit i 1 måned?

11. Afslutning
• Dannelse af vandselskaber med
sammenlægning af anlægs- og driftsfolk er
en vigtig forbedring i branchen
– Fælles ledelse, fælles kantine, del af fælles
virksomhed, meget bedre samarbejde!
– Vi skal fortsat kunne ansætte dygtige
medarbejdere
– Forbedringer med skyldige hensyn er til gavn
for alle parter

14. Nye pumper i pumpeskur,
motorer anbragt under pumpe
så det er umuligt at få lodrette
løft med kran, en ulovlig
indretning.