Analyse om informationsteknologi og byplanlæggere

OPERATE A/S – JESPER BROCHMANDS GADE 10 – 2200 KØBENHAVN N – TLF +45 38 16 80 90 – WWW.OPERATE.DK
Dansk Byplanlaboratorium
Byplanlæggeres brug af informationsteknologi
Oktober 2014

WWW.OPERATE.DK
Indhold
| SIDE 2
• Metode
• Konklusioner
• Analyse
- Kendskab til apps og informationsteknologi
- Brug af apps og informationsteknologi til byplanlægning
- Brug af apps og informationsteknologi til borgerinddragelse
- Udvikling af nye teknologier
- Mest væsentlige borgerinddragelsesmetoder
- Største udfordringer ift. borgerinddragelse
- Største udfordringer ved brug af informationsteknologi
- Ideer til apps og teknologier
- Strategi for brug af informationsteknologi
- Holdning til brug af informationsteknologi
- Erfaringer med brug af informationsteknologi
- Ønske om mere viden

WWW.OPERATE.DKWWW.OPERATE.DK | SIDE 3
METODE

WWW.OPERATE.DK | SIDE 4
Metode
• Kvantitativ survey
• Udsendt til 1354 modtagere af Byplanlaboratoriets nyhedsbrev
• Besvaret af 177 som alle arbejder med byplanlægning
• Gennemført fra 25/8 til 17/9
Der er i undersøgelsen spurgt ind til:
- Kendskab til apps og informationsteknologi
- Brug og erfaringer med apps og informationsteknologi i byplanlægning og
borgerinddragelse
- Relevans og udfordringer ved brug af apps og informationsteknologi i praksis
- Erfaringer og reaktioner fra borgere og politikere

Fordeling af respondenter
Flertallet af respondenter er byplanlæggere ansat i kommunen. Der
er flest kvinder mellem 30 og 39 år.
| SIDE 5| SIDE 5
5%
2%
67%
19%
7%
0% 20% 40% 60% 80%
Stat
Region
Kommune
Privat
Andet
Hvor er du ansat?
8%
38%
27%
18%
9%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
20-29
30-39
40-49
50-59
60 +
Alder
39%
61%
0% 20% 40% 60% 80%
Mand
Kvinde
Køn
57%
6%
0%
1%
14%
3%
3%
5%
10%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Byplanlægger
Leder
Politiker
Beslutningstager
Udviklingsmedarbejder
Kommunikationsmedarbejder
Studerende
Selvstændig
Andet
Hvad er din primære beskæftigelse

KONKLUSIONER

Konklusioner – Kendskab
1. Respondenterne har et begrænset kendskab til mange
informationsteknologier.
• Størst kendskab til Facebook (79 % kender i meget høj eller høj grad),
LinkedIn, Instagram og QR-koder.
• Mindst kendskab til Tag Del (73 % har aldrig hørt om det), beredskabs-app,
parkerings-app, kommuneplan-app og crowdfunding.
2. Udover de informationsteknologier, der nævnes i undersøgelsen, kender
respondenterne følgende informationsteknologier:

Konklusioner - Brug
3. Mange bruger ikke informationsteknologi i byplanlægningsarbejdet, men
planlægger at gøre det.
• Flest bruger Facebook (48 %), LinkedIn (24 %) og QR-koder (27 %).
• Flest planlægger fremadrettet at bruge QR-koder (29 %), kommuneplan-app
(24 %), Tag del (19 %), Facebook (19 %) og Instagram (18 %).
4. Halvdelen bruger Facebook til borgerinddragelse, men erfaringerne er
endnu få.
• 51 % bruger eller har brugt Facebook, 20 % har brugt QR-koder og 12 %
Instagram til borgerinddragelse.
5. Flere oplever, at manglende ressourcer og opbakning i organisationen står i
vejen for at bruge informationsteknologier i byudvikling såvel som
borgerinddragelse.

Konklusioner – Udvikling af nye teknologier
6. På hver fjerde af respondenternes arbejdspladser bliver der udviklet
informationsteknologiske værktøjer til byplanlægning eller
borgerinddragelse.
• Udviklingen spænder bredt fra:
- Digitale kommuneplaner og høringsredskaber
- GPS-baserede teknologier
- 3D-teknologiske redskaber og interaktive kort
- Apps til at styrke turisme, byliv og medborgerskab
- Spil som kan engagere borgere i planlægning og prioritering

Konklusioner – Metoder og barrierer ift. til borgerinddragelse
7. Workshops, borgermøder, presse og hjemmesider er ifølge
respondenterne de mest væsentlige værktøjer i borgerinddragelse.
• En række andre metoder opleves også som meget væsentlige.
• Det understreger, at inddragelse via flere kanaler er nødvendigt.
8. De største udfordringer ift. borgerinddragelse er ifølge respondenterne:
• At involvere alle målgrupper
• At få afsat tilstrækkelige ressourcer til den gode proces
• At have de rette kvalifikationer og erfaringer
• At modstandere af projektet engagerer sig mere end fortalerne og skaber en
unuanceret debat
• At politikere og bygherrer ikke altid er interesserede i at høre borgernes input

Konklusioner – Udfordringer for brug af informationsteknologi
9. De største udfordringer for brug af informationsteknologi er ifølge
respondenterne:
- Dårligt kendskab til, hvordan forskellige teknologier kan bidrage til et projekt.
- Manglende tid til at sætte sig ind i, hvordan teknologierne kan bruges.
- At teknologierne ikke implementeres i planlæggernes arbejdskultur.
- At det er for ressourcetungt i drift fx at opretholde en Facebookside.
- Mangel på overordnede retningslinjer (kommunalstrategi) for brug af sociale
medier og informationsteknologi.
- Frygt for kontroltab oppe fra i organisationen.

Konklusioner – Ideer, strategi, potentialer og egne evner
10. Større interesse for at gøre brug af eksisterende teknologier end for at
udvikle nye.
• Enkelte har ideer til nye apps og teknologier, men flertallet efterspørger ikke
nye produkter – snarere erfaringer og resultater med brug af eksisterende.
11. Kun 17 % af respondenterne har i høj grad eller meget høj grad en strategi
for, hvornår forskellige informationsteknologier inddrages i
planlægningsprocessen.
12. Ca. 8 ud af 10 er enige i, at informationsteknologi kan kvalificere
borgerinddragelse og byplanlægning.
13. Næsten halvdelen vurderer, at de selv og deres nærmeste kolleger er gode
til at bruge informationsteknologi i deres arbejde med byplanlægning.
• Det er oplagt at samle de gode erfaringer og videreformidle til øvrige
planlæggere.

Konklusioner - erfaringer
14. Ca. halvdelen er enige i, at informationsteknologi kan bidrage positivt til
borgerinddragelse og byplanlægning ved bl.a. at:
• Få fat i borgernes input tidligere og engagere dem løbende
• Få fat i nye målgrupper og input end ellers
• Styrke det endelige resultat af planlægningen
15. Flest oplever positive reaktioner på brug af informationsteknologi
• 50 % er enige i at borgerne generelt reagerer positivt på brugen af
informationsteknologi til borgerinddragelse.
• 52 % er enige i, at politikerne generelt reagerer positivt på brugen af
16. 7 ud af 10 ønsker at få mere viden om byudvikling, borgerinddragelse og
informationsteknologi.
• Særligt via nyhedsbrev, casebeskrivelser med erfaringer fra ind- og udland, i
workshops og gennem faglige netværk.

KENDSKAB TIL APPS OG
INFORMATIONSTEKNOLOGI

Mest kendte teknologier
Størst kendskab til Facebook, Linked In, Instagram og QR-koder.
52%
35%
12%
1%
4%
4%
1%
10%
1%
4%
3%
8%
27%
35%
16%
5%
10%
13%
3%
33%
7%
3%
4%
14%
17%
21%
21%
11%
30%
25%
12%
27%
12%
15%
12%
30%
3%
8%
34%
6%
25%
23%
23%
16%
16%
22%
22%
21%
1%
1%
16%
73%
29%
32%
58%
13%
62%
51%
55%
25%
0%
0%
0%
3%
1%
3%
3%
1%
2%
4%
3%
2%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Facebook
LinkedIn
Instagram
Tag Del (platform hvor man kan oprette udfordring og få borgeres bud på løsninger)
Giv et praj (GPS-baseret app, hvor borgere kan rapportere et hul i cykelstien, en fyldt
skraldespand eller et ødelagt skilt i byen)
Ruteplanlægger (fx i forbindelse med trafikomlægning)
Parkering (fx Mobilparkering der kan anvise til ledige parkeringspladser)
QR-koder som borgere kan scanne for at se (fx visioner for et byudviklingsprojekt)
Beredskabs-app (fx Husets VejrAlarm som varsler om lokale skybrud og storm)
Kommuneplan-app (fx Silkeborg hvor borgere kan se, hvilken betydning kommuneplanen
har for dem m.m.)
Crowd-funding-platforme (ikke kun til at skaffe midler, men også til at mobilisere borgere)
Spil (feks. Mindcraft)
Kender du følgende informationsteknologier og apps:
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke

Mindst kendte teknologier
Mindst kendskab til Tag Del, beredskabs-app, parkerings-app,
kommuneplan-app og crowdfunding.
52%
35%
12%
1%
4%
4%
1%
10%
1%
4%
3%
8%
27%
35%
16%
5%
10%
13%
3%
33%
7%
3%
4%
14%
17%
21%
21%
11%
30%
25%
12%
27%
12%
15%
12%
30%
3%
8%
34%
6%
25%
23%
23%
16%
16%
22%
22%
21%
1%
1%
16%
73%
29%
32%
58%
13%
62%
51%
55%
25%
0%
0%
0%
3%
1%
3%
3%
1%
2%
4%
3%
2%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Facebook
LinkedIn
Instagram
har for dem m.m.)
Crowd-funding-platforme (ikke kun til at skaffe midler, men også til at mobilisere borgere)
Kender du følgende informationsteknologier og apps:
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke

Kendskab til øvrige apps
I den åbne svarkategori nævner respondenterne følgende øvrige
informationsteknologier, som de har kendskab til:

BRUG AF APPS OG
I PLANLÆGNING

Begrænset erfaring med informationsteknologi i byplanlægning
• Planlæggerne har begrænset erfaring med brug af informationsteknologi.
• Størst erfaring med brug af Facebook, LinkedIn og QR-koder.
25%
11%
5%
0%
7%
4%
1%
10%
1%
6%
1%
1%
16%
8%
5%
3%
6%
3%
1%
11%
0%
3%
1%
3%
7%
5%
1%
3%
1%
0%
1%
6%
0%
1%
3%
2%
19%
15%
18%
19%
11%
11%
11%
29%
8%
24%
16%
12%
29%
54%
49%
16%
40%
42%
39%
21%
40%
18%
28%
41%
4%
7%
21%
58%
36%
40%
47%
23%
51%
47%
51%
40%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Facebook
LinkedIn
Instagram
Kommuneplan-app (fx Silkeborg hvor borgere kan se, hvilken betydning
kommuneplanen har for dem m.m.)
Crowd-funding-platforme (ikke kun til at skaffe midler, men også til at mobilisere
borgere)
Bruger du informationsteknologier i dit arbejde med byplanlægning generelt?
Ja, og det har været positivt Ja, vi afprøver det, men har ikke indhøstet erfaringer endnu Ja, men erfaringerne er mindre gode
Nej, men jeg planlægger at gøre det Nej, jeg oplever det ikke som relevant Nej, jeg kender det ikke

Brug af Facebook
• Halvdelen af respondenterne (48 %) har brugt Facebook. Ud af dem har en
fjerdedel med succes, 7 % med mindre gode erfaringer og 16 % har endnu
ingen erfaringer.
• Hver femte planlægger at bruge Facebook.
• 29 % oplever ikke Facebook som relevant.
25%
16%
7%
19%
29%
4%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Ja, og det har været positivt
Ja, vi afprøver det, men har ikke indhøstet erfaringer endnu
Ja, men erfaringerne er mindre gode
Nej, men jeg planlægger at gøre det
Nej, jeg oplever det ikke som relevant
Nej, jeg kender det ikke
Facebook

Brug af QR-koder
• QR-koder er den næstmest anvende teknologi, som 27 % har brugt. Heraf har
10 % med succes, 6 % med mindre gode erfaringer og 11 % uden erfaringer
endnu.
• Mere end hver fjerde planlægger at bruge QR-koder i deres
byplanlægningsarbejde.
• Hver femte ser QR-koder som irrelevante.
10%
11%
6%
29%
21%
23%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
QR-koder som borgere kan scanne for at se (fx visioner for et
byudviklingsprojekt)

Brug af LinkedIn
• Hver fjerde (24 %) har brugt LinkedIn. Heraf 11 % med gode resultater, 5 %
med mindre succes og 8 % har endnu ikke erfaringer.
• 15 % planlægger at bruge LinkedIn.
• Over halvdelen oplever det ikke som relevant.
11%
8%
5%
15%
54%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
LinkedIn

Upcoming informationsteknologi i byplanlægning
Mange svarer, at de planlægger at gøre brug af forskellige apps og
teknologier i planlægningsarbejdet.
Top fem over upcoming teknologier:
1. QR-koder (29 %)
2. Kommuneplan-app (24 %)
3. Tag Del (19 %)
4. Facebook (19%)
5. Instagram (18 %)

Mindst relevante teknologier
Nogle af de teknologier, som flest anvender, er også dem, som flest
vurderer er irrelevante for byplanlægningsarbejdet.
Det kan vidne om, at planlæggerne med gode erfaringer skal blive
bedre til at fortælle om deres succeser og metoder.
Top fem over (vurderede) mindst irrelevante teknologier:
1. LinkedIn (54 %)
2. Instagram (49 %)
3. Ruteplanlægger* ( 42 %)
4. Mindcraft (41 %)
5. Giv et praj (40 %)
*Teknologier som en ruteplanlægger er relevant i forbindelse med trafikomlægningsprojekter, men ellers ikke. Det kan forklare den lave
relevansvurdering.

Mangel på ressourcer og opbakning
I den åbne svarkategori forklarer flere, at de kender og ser
relevansen i mange af informationsteknologierne, men at der ikke
er ressourcer eller opbakning fra arbejdspladsen til at bruge dem.
”Jeg oplever, at disse funktioner er relevante, og jeg ville også gerne anvende
dem, men det er der ikke ressourcer til i kommunen.”
”Jeg bruger ikke nogen af dem pga. manglende ressourcer og en ekstremt
restriktivt IT-politik på rådhuset”
Den manglende opbakning tyder på en fejlagtig opfattelse af, hvor
mange ressourcer en social medieindsats kræver samt en
begrænset viden om de positive effekter.

BRUG AF APPS OG
I BORGERINDDRAGELSE

Halvdelen bruger Facebook til borgerinddragelse
• 51 % bruger eller har brugt Facebook til borgerinddragelse.
• 20 % har brugt QR-koder og 12 % Instagram. Erfaringerne er få.
30%
3%
8%
3%
3%
1%
0%
8%
1%
4%
2%
3%
13%
4%
4%
3%
5%
3%
2%
10%
1%
2%
1%
2%
8%
1%
0%
3%
2%
2%
1%
2%
0%
2%
2%
0%
20%
14%
18%
25%
17%
5%
7%
28%
7%
28%
18%
17%
23%
67%
50%
14%
43%
52%
43%
30%
44%
25%
28%
45%
6%
11%
21%
53%
32%
38%
48%
23%
48%
39%
49%
34%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Facebook
LinkedIn
Instagram
har for dem m.m.)
Crowd-funding-platforme (ikke kun til at skaffe midler, men også til at mobilisere
borgere)
Bruger du informationsteknologier i dit arbejde med borgerinddragelse?
Ja, og det har været positivt Ja, vi afprøver det, men har ikke indhøstet erfaringer endnu Ja, men erfaringerne er mindre gode
Nej, men jeg planlægger at gøre det Nej, jeg oplever det ikke som relevant Nej, jeg kender det ikke

Få ser relevansen af informationsteknologi i borgerinddragelse
• De fleste respondenterne oplever størstedelen af
informationsteknologierne som irrelevante eller mangler
kendskab til dem.
• Det er ikke de mindst kendte teknologier, der vurderes af være
de mindst relevante.
Mindst kendskab til:
1. Tag del (53 %)
2. Crowdfunding (49 %)
3. Parkerings app (48)
4. Beredskabs-app (48 %)
Mindst relevante:
1. LinkedIn (67 %)
2. Ruteplanlægger (52 %)
3. Instagram (50 %)
4. Mindcraft (45 %)
5. Beredskabs-app (44 %)

Facebook er den mest brugte teknologi til borgerinddragelse
• Halvdelen af respondenterne (51 %) har brugt Facebook til borgerinddragelse.
30 % har haft positive erfaringer, 8 % med mindre gode erfaringer og 136 %
har endnu ikke høstet erfaringer.
• Hver femte planlægger at bruge Facebook.
• Lidt flere oplever Facebook som relevant ift. borgerinddragelse end til
byplanlægning.
30%
13%
8%
20%
23%
6%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Facebook

Få men gode erfaringer med QR-koder
• Hver femte har brugt QR-koder til borgerinddragelse. 8 % med succes, 2 %
med mindre gode erfaringer og 10 % uden erfaringer endnu.
• 28 % planlægger at bruge QR-koder i borgerinddragelse fremadrettet.
• Næsten hver tredje (30 %) ser QR-koder som irrelevante ift.
borgerinddragelse.
8%
10%
2%
28%
30%
23%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Ja, vi afprøver det, men har ikke
indhøstet erfaringer endnu
Nej, jeg oplever det ikke som
relevant
QR-koder som borgere kan scanne for at se (fx visioner for et
byudviklingsprojekt)

Instagram mere brugt i borgerinddragelse end byplanlægning
• Kun 12 % har brugt Instagram, som er den tredje mest anvendte teknologi til
borgerinddragelse.
• 8 % har positive erfaringer, mens de resterende 4 % ikke har høstet erfaringer
endnu.
• Næsten hver femte planlægger at bruge Instagram i borgerinddragelse.
• Halvdelen oplever Instagram som irrelevant.
8%
4%
0%
18%
50%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Instagram

Upcoming teknologier til borgerinddragelse
Mange svarer, at de planlægger at gøre brug af forskellige apps og
teknologier til borgerinddragelse.
Top fem over upcoming teknologier:
1. QR-koder (28 %)
3. Tag Del (25 %)
4. Facebook (20 %)
5. Instagram (18 %) og Crowdfunding (18 %)

Mangel på ressourcer og fortsat brug af traditionelle kanaler
Flere oplever, at brug af informationsteknologi ikke prioriteres på
arbejdspladsen. Andre nævner, at de foretrækker traditionelle
kommunikationskanaler.
”Min arbejdsplads er ikke særlig åben for brug af sociale medier.”
”Det er ikke fordi jeg ikke finder det relevant at anvende funktionerne, men der er
ikke ressourcer til det i kommunen.”
”Jeg bruger gode gammeldags spørgeskemaer og fokusgrupper.”
”Jeg oplever, at orienteringen af borgere er forringet ved, at der nu alene
annonceres digitalt på kommunens hjemmeside. De Lokale dagblade/gratisaviser
når fortsat ud til langt flere borgere.”

UDVIKLING AF NYE
TEKNOLOGIER

Udvikling i gang
På hver fjerde af respondenternes arbejdspladser bliver der
udviklet informationsteknologiske værktøjer til byplanlægning eller
borgerinddragelse.
11%
14%
9%
39%
27%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
Ja, til borgerinddragelse
Ja, til byplanlægning
Ja, til andre formål – sundheds-, kultur-,
børne- og uddannelsesområdet eller
andet
Nej
Ved ikke
Udvikler din arbejdsplads selv nye informationsteknologiske værktøjer?

Informationsteknologiske værktøjer under udvikling
Udviklingen spænder bredt fra:
• Digitale kommuneplaner og høringsredskaber
• GPS-baserede teknologier
• 3D-teknologiske redskaber og interaktive kort
• Apps til at styrke turisme, byliv og medborgerskab
• Spil som kan engagere borgere i planlægning og prioritering

Digitale kommuneplaner og høringsredskaber
Vi er i gang med overvejelser om et borgerpanel og lokale høringer
fx baseret på QR-koder på opslag i lokalområdet.
Sammen med NIRAS og Silkeborg Kommune har vi udviklet en
digital kommuneplan og derigennem en anden inddragelse af
borgeren i høringsperioden.
Vi arbejder med City Sense og digital kommuneplan.
Der er udviklet et dialogbaseret værktøj som en del af
Kommuneplanen.

Tracking af adfærd
Vi arbejder på en app til smartphones, der kan vise lokalplaner ud
fra ens fysiske placering via GPS-teknologi.
Vi arbejder med tracking af menneskers bevægelsesmønstre i byens
rum vha. termiske kamera og GPS/Wifi/Bluetooth samt bevægelser
og rutevalg vha. agent baseret modellering.
Apps baseret på sensorplatforme, fx til ejendomme og på sigt også
til trafikstyring og parkering.

3D teknologi og interaktive kort
Vi undersøger, hvordan man kan etablere et 3D kort lig de 2D kort kommunerne
bruger i dag. Det skal bruges ved udarbejdelse af helhedsplaner for byer og bydele
i samarbejde med borgerne i lokalområdet. Tanken er, at det bliver et
demokratisk 3D-planmodul, der viser volumetriske planforslag, og som borgerne
kan åbne hjemmefra og tegne i selv.
Jeg forsker i parametrisk bydesign som borgerinddragelsesværktøj og benytter
CityEngine, som gør det muligt at generere 3D design-scenarier i realtid fra
byrums- og bebyggelsesniveau til struktur- og byniveau. Parametriske design-
værktøjer gør det muligt at visualisere byrumsproportioner, inventar og design af
grønne områder ved workshops eller udstillinger. Det styrker borgerinddragelsen,
når borgerne kan følge med i forskellige scenarier.
3D værktøjer til visualiseringer, samt platforme til at præsentere visualiseringer
og planer.

Apps til at styrke turisme, byliv og medborgerskab
En digital platform til at aktivere borgere i deres nærmiljø.
Thisted Kommune har sammen med en række andre udviklet appen Grønne Tråd,
som knytter oplysninger/begivenheder sammen med geografiske lokaliteter.
GeoPark-app hvor man kan se landskabsdannelsen på Vejrhøj. Det er en 360-
graders feature, hvor man kan dreje rundt om sig selv og se landskabet før
istiden, under istiden og efter istiden. På den måde får man forståelse af
landskabsdannelsens betydning.
App i forbindelse med turismeprojekt Maritimt Knudepunkt.
App til naturoplevelser/cykel-/vandreture i kommunen.

Spil
Vi arbejder på et computerspil til klimaplanlægning.
DAC Learning har fx indgået samarbejde m. Minecraft ifm.
undervisningsaktiviteter om byudvikling og bæredygtige byer.

MEST VÆSENTLIGE
BORGERINDDRAGELSES-
METODER

De mest væsentlige metoder til borgerinddragelse
• Workshops, borgermøder, presse og hjemmesider er ifølge respondenterne
de mest væsentlige værktøjer i borgerinddragelse.
• Dog ses en række andre metoder også som væsentlige. Det understreger, at
inddragelse via flere kanaler er nødvendigt.
42%
13%
20%
9%
54%
33%
50%
49%
14%
15%
22%
25%
28%
45%
42%
49%
26%
40%
60%
45%
42%
52%
38%
53%
45%
52%
11%
26%
20%
46%
4%
7%
4%
9%
28%
33%
20%
22%
11%
1%
2%
6%
12%
1%
0%
0%
0%
2%
5%
2%
4%
3%
1%
16%
5%
8%
1%
1%
1%
0%
3%
9%
3%
4%
5%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Borgermøder
Surveys
Informationsteknologi (fx Facebook)
Konkurrencer
Workshops med borgere
Byvandringer
Presseomtale
Hjemmeside
Debatfora
Idékasser
Udstillinger
Interviews
Fokusgrupper
Hvor væsentlige vurderer du, at følgende værktøjer er ift. borgerinddragelse
Meget væsentlig Væsentlig Ikke så væsentlig Slet ikke væsentlig Ved ikke

De mindst væsentlige inddragelsesmetoder
Ingen af de oplistede metoder vurderes at være helt uvæsentlige,
men der er nogle, som opleves mindre vigtige end andre.
De metoder, flest respondenterne oplever som ‘ikke så væsentlig’
eller ‘slet ikke væsentlig’, er:
1. Konkurrencer (58 %)
2. Idekasse ( 38 %)
3. Debatfora (30 %)
4. Survey (28 %)
5. Interviews (26 %)

Metodevalg afhænger af opgaven
Hvilke inddragelsesværktøjer, der er vigtigst afhænger af opgavens
omfang og karakter.
De forskellige værktøjer kan være meget væsentlige eller ikke så væsentlige alt
efter projektets art, omfang og strategien for borgerinddragelsen.
Alt efter opgaven er vi mere eller mindre fokuserede på information og
inddragelse af borgere. Har opgaven stor indflydelse på mange borgere, er det
vigtigt at komme bredt ud. Er der tale om en mindre plan, er det svært at fange
de rette med Facebook, Instagram og Mindcraft.

Inddragelsen skal engagere
Flere påpeger, at god inddragelse skal engagere borgere og
organisationer i hele forløbet.
Det er vigtigt at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre interessenter
og lytte til deres behov og ikke blot vores egne.
Vi skal lave borgerinddragende kampagner og events, der kan være med til at
skabe særlig opmærksomhed. Fx lokale dage, hvor borgerne er aktivt involveret i
planlægning m.m.
Aktiv samskabelse og involvering hele vejen frem til aflevering af det endelige
projekt!!

Plads til dialog
Inddragelsen skal tage borgere og interessenters input alvorligt. Der
skal være dialog, og det kræver forskellige involveringsredskaber til
forskellige målgrupper.
Der skal være en dialog og udveksling af data mellem borgere og planlægger. Det
kan fx ske via en platform som Podio.
Spørgeskemaundersøgelser og idékasser er ikke så væsentlige, da de typisk viser
resultater og data, som vi allerede kender. Vi skal i stedet inddrage på måder,
hvor øvrige borgere med nye betragtninger og andre holdninger kommer i spil.
Facebook og andre tilsvarende medier kan bruges til at involvere bredt, men det
kræver store overvejelser, hvis vi ikke skal risikere, at det bliver en "kampplads",
hvor usaglig kritik/skænderier overskygger det egentlige formål.

STØRSTE UDFORDRINGER
IFT. BORGERINDDRAGELSE

Repræsentativ inddragelse
En af de største udfordringer ift. borgerinddragelse er ifølge
respondenterne, at sikre bred involvering.
Det er ofte de samme grupper af borgere der deltager og involverer sig aktivt.
Dermed får vi ikke taget højde for så mange synsvinkler, som vi gerne vil.
Det er svært at ramme flere end Tordenskjolds soldater. Fx er det svært at få fat i
de unge, børnefamilier og i etniske minoritetsgrupper.
Udfordringen er at engagere folk og nå ud til alle målgrupper – og ikke kun de
sædvanlige, der altid møder op.

Manglende ressourcer og kvalifikationer
Mange oplever, at der ikke sættes ressourcer af til
borgerinddragelse. Det betyder, at planlæggerne ikke har
tilstrækkelige erfaringer og værktøjer til at skabe gode processer.
Borgerinddragelse har været nedprioriteret længe, og derfor er der ikke mange
gode erfaringer at trække på i huset. Vi mangler kvalifikationer til at komme i
positiv dialog med borgerne.
Der ikke er sat nok midler af til borgerinddragelse. Det er ikke en integreret del af
udviklingsforløbet, og det gør det svært at bruge erfaringerne fra inddragelsen til
at kvalificere det videre forløb.
Det kræver tid og ressourcer at skabe en god inddragelsesproces, og det er der
desværre ikke altid afsat.

Modstanderne engagerer sig mest
Flere nævner, at det er en udfordring at engagere borgere tidligt i
et projekt, fordi det er så ukonkret. Omvendt er det problematisk,
at de først engagerer sig, når planerne er lagt. Det skaber modstand
og unuanceret debat.
Det er en udfordring at få borgerne til at engagere sig i planerne så tidligt, at de
reelt kan få indflydelse. Ofte bliver borgerne først engageret, når planerne er
meget bearbejdede og konkrete.
Borgerdeltagelse falder indenfor to kategorier: Tordenskjolds soldater og
modstanderne. Begge er flittige brugere af sociale medier og kommer altid til
orde. Udfordringen er at nuancere debatten, hvor de undersøgende og de stille
eksistenser kommer til orde.
Vi ser typisk, at det er modstanderne af projekter, som er meget aktive. De
positive er generelt ikke så meget på banen.

Manglende interesse for borgernes synspunkter
En stor del af respondenterne oplever, at der politisk ikke er
opbakning til at udnytte potentialerne af borgerinddragelse.
Politikerne er mest interesserede i, at der bliver produceret en masse lokalplaner i
en fart, uden alt for meget bøvl eller ballade. Borgerinddragelse er kun et emne,
som byrådet snakker om ved festlige lejligheder, eller hvis de er blevet tvunget til
det efter massive protester.
Det er problematisk at bygherrer ofte bruger borgerinddragelse som en front og
reelt ikke har til hensigt at lade borgerne have medindflydelse. Det giver
troværdighedsproblemer, og for mig som planlægger er det dybt problematisk.
Borgerinddragelse er blevet en del af en tjek liste, i stedet for at man reelt ser det
som en kæmpe ressource for udviklingen af vore byer og byrum!

Politisk og administrativ modvilje
Flere af respondenterne oplever, at borgerinddragelse
nedprioriteres ift. ressourcer og metodefrihed.
Jeg får ikke lov at bruge nye metoder til borgerinddragelse på mit arbejde, og
derfor er udfordringen, at vi ikke udvikler os på det punkt.
På min arbejdsplads er der ikke et politisk ønske om at bruge ex. Facebook”
Man er fra administrationens side ikke specielt interesseret i for meget dialog. Det
kræver tid og er besværligt.

STØRSTE UDFORDRINGER
VED BRUG AF

Mangel på tid og kompetencer
En stor del af respondenterne oplever, at de har dårligt kendskab til
informationsteknologier og mangler tid til at sætte sig ind i,
hvordan de kan bruges.
Vi mangler viden om, hvordan forskellige teknologier kan bidrage til planarbejdet.
Jeg mangler tid til at sætte mig ind i nye systemer og metoder og viden om, hvad
der virker (erfaringer/dokumentation).
Jeg ikke har teknologierne til rådighed – og vil næppe heller have tid og
kompetencer til at bruge dem.

Informationsteknologi implementeres ikke i arbejdsproces
En del af respondenterne oplever, at arbejdspladsen ikke afsætter
ressourcer til at implementere informationsteknologier i
planlægningsarbejdet.
Der er ikke ressourcer til at få det implementeret i arbejdet, og det bliver derfor
ikke en del af vores værktøjskasse.
Det er en udfordring at oparbejde en kultur og rutine for, hvordan vi bruger
informationsteknologi i arbejdet. Der skal findes tid til at afprøve muligheder og
dele erfaringer.
Vi har ikke ressourcerne til at udvikle og vedligeholde nye systemer og
teknologier.

Ressourcer til drift
Det kræver tid og kompetencer at bruge fx sociale medier i praksis.
Det nævner flere som en stor udfordring ift. at arbejde med
På sociale medier skal der løbende opdateringer og oplæg til debat til for at holde
gryden i kog.
Borgerne gider ikke at like en FB-side eller tjekke en hjemmeside, hvis der ikke
kommer nye posts tit - gerne noget de ikke får at vide andre steder. Og slet ikke
hvis det, der kommer ud, er af dårlig kvalitet. Her hvor jeg arbejder, er der ingen
med faglighed indenfor digital eller visuel kommunikation, og der er ikke afsat
ressourcer til at prioriterer området. Vi vil ikke kunne levere et niveau, som er højt
nok.

Manglende opbakning til brug af informationsteknologi
Flere påpeger, at administrative barrierer vanskeliggør brugen af
Vi har ingen kommunal strategi for, hvordan de forskellige platforme skal/må
bruges.
En konservativ IT-politik og manglende ressourcer gør det svært at bruge
Vores kommunikationsafdeling er ikke helt vilde med, at vi kaster os ud i det – der
er mange administrative begrænsninger.
Jeg må ikke bruge informationsteknologi og sociale medier borgerettet.

IDEER TIL APPS OG
TEKNOLOGIER

Gør brug af eksisterende muligheder
Behovet for udvikling af nye apps vurderes ikke at være stort. Der
findes en række teknologier, som planlæggerne endnu ikke har
taget i brug.
Man skal passe på med at stirre sig blind på apps. Vi skal bruge nogle af de
muligheder, som allerede findes og danne os nogle erfaringer.
Det er en stor udfordring - mange føler sig bombarderet med information. I denne
overbelastede situation kan nye teknologier hurtigt drukne.

Apps og teknologier
Enkelte har bud på apps/teknologier, som kan gøre byplanlægning
og borgerinddragelse nemmere.
Naturstyrelsen arbejder med et webkort, som kan vise sigtelinjer til vindmøller. Vi
kunne bruge et lignende redskab ved byggeri af højhuse. Det kan give overblik
over eventuelle problemområder.
Jeg kunne godt tænke mig en app a la Giv Et Praj, som i stedet for at fokusere på
fejl, giver borgeren mulighed for at komme med forslag til projekter, pladser etc.
Digitale VVM’er bestående af mindre delelementer som fx interaktive PDF'er med
links til uddybende viden, bilag, links, animationer, interviews osv.
En app, der samler al information om matrikler og lokalplaner og områder, så
man kan stå ude i byen og få informationen med det samme.

Overblik
Flere respondenter peger på, at man skal søge at skabe overblik for
såvel planlægger som borger.
Der findes rigtigt mange gode sider om konkrete projekter og om metoder.
Faktisk findes der så mange, at det kan være svært at overskue dem alle. Jeg
kunne godt tænke mig en slags oversigt/ søgefunktion, så det er nemt at finde
erfaringer fra relevante projekter.
Saml det hele i én app, som også tilbyder andre funktioner, så det ikke kun er folk,
som er særligt engagerede i byens udvikling, der downloader den.

STRATEGI FOR BRUG AF

Strategi for brug af informationsteknologi
Kun 17 % har i høj grad eller meget høj grad en strategi for, hvornår
forskellige informationsteknologier inddrages i
planlægningsprocessen.
5%
12%
41%
17%
15%
9%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Ved ikke
Har du en strategi for, hvilke informationsteknologier, du anvender i de
forskellige faser af en planlægningsproces?

HOLDNING TIL
INFORMATIONSTEKNOLOGI I
ARBEJDET

Informationsteknologi kan kvalificere arbejdet
• 84 % er enige i, at informationsteknologi kan kvalificere borgerinddragelsen.
• 77 % mener, at informationsteknologi kan kvalificere byplanlægningen.
23%
54%
5%
1%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologier kan
kvalificere byplanlægningen.
29%
55%
3%
1%
12%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologi kan
kvalificere borgerinddragelsen.

Under hver 3. mener, det er svært at bruge informationsteknologi
• 29 % er enige i, at det er svært at bruge informationsteknologi i
byplanlægning.
• 22 % er enige i, at det er vanskeligt at bruge til borgerinddragelse.
4%
25%
43%
9%
19%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologier er vanskelige
at benytte til byplanlægning.
3%
18%
47%
18%
14%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknoliger er vanskelige
at bruge til borgerinddragelse.

Næsten halvdelen er gode til at bruge informationsteknologi
• 43% er enige i, at de selv er gode til at bruge informationsteknologi i deres
arbejde med byplanlægning
• 46 % mener, at deres nærmeste kolleger er gode til det.
7%
36%
35%
13%
9%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Jeg er god til at bruge
informationsteknologi til mit arbejde
som planlægger.
8%
38%
32%
14%
10%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Mine nærmeste kolleger er gode til at
bruge informationsteknologi i deres
arbejde.

Erfaringsopsamling
Det kunne være relevant at sætte fokus på de gode erfaringer og
lave en inspirationssamling med anbefalinger for de mange
planlæggere, der endnu ikke er i gang.
Lav
inspirationssamling
med cases, best
practice, gode råd
og anbefalinger
Ca. 80 % ser store
potentialer i at at
bruge
informations-
teknologi
Hver fjerde synes
det er svært at
bruge
informations-
teknologi
Næsten halvdelen
oplever at være
gode til at bruge
informations-
teknologi

ERFARINGER MED BRUG AF

Erfaringer
• Flertallet af respondenterne, som svarer, er enige i, at informationsteknologi
kan bidrage positivt til borgerinddragelse og byplanlægning. De fleste oplever,
at reaktionerne på brug af informationsteknologi er positive.
• Mange har ingen erfaringer med informationsteknologi og svarer derfor ‘Ved
ikke’.
7%
8%
9%
9%
9%
5%
8%
7%
13%
38%
42%
35%
46%
40%
23%
42%
45%
37%
12%
12%
13%
12%
9%
24%
8%
7%
10%
1%
1%
4%
0%
2%
1%
0%
1%
1%
42%
38%
39%
34%
40%
47%
42%
40%
39%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Informationsteknologi brugt til borgerinddragelse har været et godt redskab til at give
politikerne viden om borgernes holdninger
Informationsteknologi brugt til borgerinddragelse har bidraget positivt til at samle
flere input til planlægningen, end vi ellers ville have fået
Informationsteknologi har biddraget til at fange borgernes input i de første faser af
et projekt.
Informationsteknologi har bidraget positivt til at engagere borgerne løbende i
processen med et projekt
Inddragelse af borgere via informationsteknologi er med til at gøre det endelige
resultat bedre
Informationsteknologi gør det tydeligere for borgerne, hvordan deres input er blevet
anvendt i den endelige planlægning
Borgerne reagerer generelt positivt på brugen af informationsteknologi til
borgerinddragelse
Politikerne reagerer generelt positivt på brugen af informationsteknologi til
borgerinddragelse
Brug af informationsteknologi har betydet, at vi har fået fat i nye målgrupper
Hvor enig er du i følgende udsagn om dine erfaringer med brug af informationsteknologier, fx
Facebook, apps og lignende?
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke

Borgerinddragelse
• 55 % er enige i, at informationsteknologi har bidraget positivt til at engagere
borgerne løbende i processen med et projekt.
• 50 % er enige i, at brugen af informationsteknologi har gjort det muligt at få
fat i nye målgrupper.
• 44 % er enige i, at informationsteknologi har biddraget til at fange borgernes
input i de første faser af et projekt.
• 28 % er enige i, at informationsteknologi gør det tydeligere for borgerne,
hvordan deres input er blevet anvendt i den endelige planlægning
9%
35%
13%
4%
39%
0% 20% 40% 60%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologi har
biddraget til at fange
borgernes input i de første
faser af et projekt.
9%
46%
12%
0%
34%
0% 20% 40% 60%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologi
har bidraget positivt til at
engagere borgerne
løbende i processen med
et projekt
13%
37%
10%
1%
39%
0% 20% 40% 60%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Brug af
informationsteknologi har
betydet, at vi har fået fat i
nye målgrupper
5%
23%
24%
1%
47%
0% 20% 40% 60%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologi gør
det tydeligere for borgerne,
hvordan deres input er
blevet anvendt i den
endelige planlægning

Kvalificering af input
• 50 % - Informationsteknologi brugt til borgerinddragelse har bidraget positivt
til at samle flere input til planlægningen, end vi ellers ville have fået
• 49 % Inddragelse af borgere via informationsteknologi er med til at gøre det
endelige resultat bedre
• 45 % Informationsteknologi giver politikerne bedre viden om borgernes
holdning
8%
42%
12%
1%
38%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologi brugt til
borgerinddragelse har bidraget
positivt til at samle flere input
til planlægningen, end vi ellers
ville have fået
9%
40%
9%
2%
40%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Inddragelse af borgere via
informationsteknologi er med til
at gøre det endelige resultat bedre
7%
38%
12%
1%
42%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Informationsteknologi brugt til
borgerinddragelse har været et
godt redskab til at give politikerne
viden om borgernes holdninger

Overvejende positive reaktioner på brug af informationsteknologi
• 50 % er enige i at borgerne generelt reagerer positivt på brugen af
• 52 % er enige i, at politikerne generelt reagerer positivt på brugen af
8%
42%
8%
0%
42%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Borgerne reagerer generelt positivt
på brugen af informationsteknologi til
borgerinddragelse
7%
45%
7%
1%
40%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Politikerne reagerer generelt positivt
på brugen af informationsteknologi til
borgerinddragelse

ØNSKE OM MERE VIDEN

7 ud af 10 ønsker at få mere viden
69 % ønsker at få mere viden om byudvikling, borgerinddragelse og
informationsteknologi. Særligt via nyhedsbrev, casebeskrivelser
med erfaringer fra ind- og udland, i workshops og gennem faglige
netværk.
62%
59%
43%
23%
43%
13%
2%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Nyhedsbrev
Casebeskrivelser med erfaringer fra
Danmark eller udlandet
Workshops
Masterclass/ kursus
Fagligt netværk
Web-kurser og e-learning
Andet
Hvordan ønsker du at modtage viden om byplanlægning, borgerinddragelse
og informationsteknologi? (sæt gerne flere krydser)

Analyse om informationsteknologi og byplanlæggere

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Analyse om informationsteknologi og byplanlæggere

Similar to Analyse om informationsteknologi og byplanlæggere (20)

Analyse om informationsteknologi og byplanlæggere